1. No category

BEFÆSTELSER
B2) STABILT GRUS NORM
Jf. Vejdirektoratets udbuds- og anlægsforskrifter for stabilt grus
(Vejdirektoratet 2003b)
% gennemfald
MATERIALER
BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS
Finstofindhold er partiklerne under 0,063 mm (før 0,075 mm), dvs.
ler, silt og lidt af det fineste finsand.
Det er det materiale der ikke kan
sigtes (vådsigtes) yderligere.
Sandækvivalent (SE): Den procentdel som de ikke-plastiske partikler (dvs. grove partikler) udgør af
det samlede volumen.
Overkorn er de korn der er større
end den fraktion som definerer materialet. F.eks. har stabilt grus (031,5 mm) altid korn på op til 31,5
mm, men kan have op til 25% overkorn på op til 63 mm.
Skadelige mængder af planterester, muld, ler- og siltklumper er en
formulering der bruges flere steder i
vejreglerne hvor begrebet ikke er
kvantificeret nærmere. Det er op til
en faglig vurdering om hvorvidt
planter, muld, ler og siltklumper
forringer produktet i forhold til den
aktuelle anvendelse.
Fraktioner er kornstørrelsesintervaller for sand, sten og grus. Sammen danner de kornstørrelsesfordelingen. Ordet fraktion bruges også
om et materiales hovedfraktion der
suppleres af overkorn og underkorn. F.eks. defineres stabilt grus af
fraktionen 0-31,5 mm. Det betyder
at der altid er korn på op til 31,5
mm, men der kan være overkorn på
op til 63 mm.
Bundsikring af sand og grus skal overholde kravene i DS/EN
13285, DS/EN 13242 og Vejdirektoratets udbuds- og anlægsforskrifter for bundsikring af sand og grus (Vejdirektoratet
2003a). Kravene er gengivet i skema B1.
Bundsikring af sand og grus anvendes som bundsikringslag der
fordeler belastningen fra bærelaget, beskytter underbunden
mod frost og magasinerer og bortleder vand fra befæstelsens
side, bund og top. Bundsikringsgrus har mindre bæreevne end
stabilt grus, men normalt større porøsitet, især kvalitet I. Det
kan ved små belastninger erstatte stabilt grus som bærelag.
STABILT GRUS
Stabilt grus skal overholde kravene i DS/EN 13285, DS/EN 13242
og Vejdirektoratets udbuds- og anlægsforskrifter for stabilt
grus (Vejdirektoratet 2003b) som definerer to kvaliteter i fraktionen 0-31,5 mm. Kravene er gengivet i skema B1.
DS/EN 13285 og DS/EN 13242 opstiller en række kategorier som
grus kan defineres efter. Det er ud fra disse kategorier at Vejdirektoratet har defineret stabilt grus i to kvaliteter.
Stabilt grus er beregnet til bærelag, ikke som bundsikringslag.
Det er i komprimeret stand meget tæt og især velegnet hvor
mm
Grænsekurver for stabilt grus, kvalitet I, jf. Vejdirektoratet 2003b,
der er baseret på DS/EN 13285 og DS/EN 13242. De stiplede indre
kurver skal producenten overholde i sin kontrol og deklaration.
Kvalitet II adskiller sig for så vidt der ikke stilles krav til gennemfald
på 0,5 mm og 2 mm-sigterne, og at gennemfaldet er 0-35% på 1
mm-sigten og 15-60% på 4 mm-sigten. De indre bånd følger med.
Krav til stabilt grus, kvalitet I og II
Kvalitet I
Blanding
Kornkurve
Overkorn
Finstof (<0,063 mm)
Runde partikler
Sandækvivalent
Renhed
Kvalitet II
0-31,5 mm
Jvf. figur
Maks. 25% (min. 75% skal passere 31,5 mm-sigten)
2%-9%.
Maks. 50%
Maks. 70%
Min. 34
Min. 30
Der må ikke være skadelige mængder af
planterester, muld, ler- og siltklumper.
B1) BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS NORM
Stabilt grus (0-31,5 mm med op til
25% overkorn). Stabilt grus er beregnet til bærelag. Det er i komprimeret stand meget tæt, og især velegnet hvor det er beskyttet godt
mod opfugtning, både oppefra, fra
siden og nedefra.
Jf. Vejdirektoratets udbuds- og anlægsforskrifter for bundsikring af sand og
grus (Vejdirektoratet 2003a)
■ Fraktionen skal være 0-63 mm med højst 15% overkorn.
■ Finstofindholdet skal være højst 5% for kvalitet I og højst 9%
for kvalitet II.
■ Sandækvivalenten skal være mindst 40 for kvalitet I og mindst
30 for kvalitet II.
■ Der må ikke være skadelige mængder af planterester, muld,
ler- og siltklumper.
■ Materialet skal ved en rimelig indsats af materiel kunne
indbygges til et lag der har fornøden bæreevne, drænevne,
frostsikkerhed og frostbestandighed samt filtervirkning mod
finkornet underbund.
Kravene er baseret på DS/EN 13285 og DS/EN 13242 der opstiller klasser som grus og sten kan kategoriseres efter.
36
NOVA10
NOVA10
37
Et af de pænere opslag fra den nye udgave. Normen består i høj grad af sorterede referencer, bl.a. fra vejreglerne der dominerer dette opslag.
Nye normer for anlægsgartnerarbejde
Mange spredte ændringer i den NOVA10, bl.a. på grund af nye opdaterede referencer
I
gen er anlægsgartnernormerne ændret. Normer og
Vejledning for Anlægsgartnerarbejde hedder de retteligt og
forkortes NOVA10.
Baggrunden for ændringerne er først og fremmest at en
række referencer er fornyet eller udgået. F.eks. er DS401 og
sand-, grus- og stenmaterialer
udgået. Her er opdaterede vejregler i stedet anvendt som
grundlag. Også Bygningsreglementet er ændret. Andre ændringer skyldes en tilpasning
til det praktiske behov eller ny
faglig udvikling.
I forbindelse med revisionen
er der også skelet til de nye
BIPS-anvisninger om jord, beplantning og befæstelser (se
Grønt Miljø 4/2010), men et
egentligt samarbejde har ikke
fundet sted. En oversigt over
de væsentligste ændringer ses
på næste side. Til ændringerne
hører også en vis omstrukturering. Jord og plantning er delt
i to kapitler, og kapitlet om
10
tagbeplantning er flyttet bagud og kaldes nu taghaver.
Udgiveren er som alle otte
gange før siden 1962 Danske
Anlægsgartnere. I sin nuværende form - og titel - er det
dog kun tredje udgave siden
2005. På foreningens web
www.danskeanlaegsgartnere.dk
kan man finde en mere komplet ændringsliste . Ændringerne er dog så mange at det
sikreste vil være at købe de
nye normer.
Kort fortalt beskriver normerne hvad faget betragter
som fagmæssigt korrekt anlægsgartnerarbejde. Som sådan er de et udgangspunkt for
anlægsgartnerens arbejde når
der ikke foreligger særlige aftaler om hvordan arbejdet skal
udføres. Normerne kan endvidere anvendes som et projektværktøj og som reference for
udbudsmateriale.
Normerne kan ses som en
referenceopsamling der giver
en oversigt over relevante reg-
ler i danske standarder, vejregler m.v. og sorterer dem. Desuden tilføjes regler hvor andre
standarder m.v. ikke slår til.
Der skelnes mellem normer
og vejledning. Normerne, der
er understregede bør så vidt
muligt altid følges. De er i vidt
omfang gengivet fra anerkendte referencer som danske
standarder og vejregler. Al øvrig tekst er vejledning eller al-
NORMER OG VEJLEDNING FOR
ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2010
NOVA10
mindelig forklaring. Vejledningerne er baseret på branchens erfaring og kan med
fordel følges i de fleste tilfælde. Formen med de blandede
normer og vejledninger- og
den pragmatiske blanding af
produkt- og proceskrav - genkendes fra bl.a. vejreglerne.
Normer og Vejledning for
Anlægsgartnerarbejde er rettet mod anlægsarbejde. Hvad
angår drift kan man bl.a. henvise til Danske Anlægsgartneres ‘Pleje af grønne områder’.
Den ny udgave træder i kraft
1. september 2010. I en overgangsperiode vil både den nye
og gamle udgave kunne have
betydning, bl.a. afhængig af
de konkrete aftaleforhold. sh
Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde. Danske Anlægsgartnere 2010. 106 sider.
Redaktion & tekst: Kim Tang Jørgensen, Søren Holgersen og Henrik Ward
Poulsen. Udgivelsen er baseret på tidligere udgaver hvor også Anne Fischer Stausholm, Eva Meyle og Angela
Beck Møller har bidraget. Bestilles på
www.danskeanlaegsgartnere.dk.
GRØNT MILJØ 6/2010
DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER TIL NOVA10
JORDARBEJDE
Jdarbejde og plantning er delt i hvert sit
kapitel.
Tørrumvægt. Tørrumvægten i råjord
og muld måles med en tolerance på 0,1
g/cm3 og som et snit af tre målinger.
pH. Det anbefalede reaktionstal er nedjusteret fra 6,0-7,5 til 5,8-7,0. Fejl i ledningstallet er rettet.
Beskyttelse af jord og vegetation.
Vegetation som skal bevares skal beskyttes mod fysiske skader og komprimeret
jord. Et træ skal beskyttes i en afstand
der mindst svarer til træets dryplinie, øvrig beplantning i en afstand der mindst
svarer til beplantningens højde. Det anbefales at beskytte et stort træ i større
afstand end dryplinjen.
PLANTNING
Hækplanter og buske har fået hver sit
afsnit.
Frugttræer. Oplysning om normal opstamning af frugttræer er ændret fra
norm til vejledning.
GRÆS
Gødskning. Tilpasset opdateret lovreference til gødning- og jordforbedringmidler.
Kultivering. Alt om kultivering er samlet under kapitlet om jord. At jorden
‘skal være tjenlig’ bevares som norm,
men, mens detaljerede krav om vandindhold er nedgraderet til vejledning.
Tolerance på koter. Nyanlagte græsarealer skal ved aflevering være ½-1 cm
lavere end tilstødende belægninger.
Kotetolerance er lempet hvor sports- og
prydplæne møder huse og befæstelser.
Såning. Tætheden i sportsplæne, prydplæne, brugsplæne, græsflade og fælledgræs skal kontrolleres cirka tre uger
efter fremspiring. Bare pletter højst må
være 5 cm². Vejledende tilføjelser om
fordeling af græsarterne og nedrivning
af arealet.
Færdiggræs. Kravet om at jorden skal
have en temperatur på mindst 8 grader
ved udlægning og at jorden skal være
våd er bortfaldet.
BEFÆSTELSER
Bundsikring af sand og grus. De generelle krav i Vejdirektoratets udbudsforskrift for bundsikring er tilføjet.
Afretningsgrus. Tilpasset ny reference
(Vejdirektoratets udbudsforskrift for
brolægning) i stedet for den udgåede
DS401. Fraktioner ned til 0-4 mm kan accepteres.
Fugemateriale. Tilpasset ny reference
(Vejdirektoratets udbudsforskrift for
brolægning).
GRØNT MILJØ 6/2010
Sten og makadam. Tilpasset ny reference (Vejdirektorats nye udbudsforskrift om makadam) i stedet for DS 401.
Leret sti- og vejgrus. Leret grus også
kan bruges som bærelag.
Stenmel. Vejledende materialebeskrivelse medtaget.
Natursten. Styrkeangivelsen for fliser
og kantsten er forenklet.
Kunstbelægninger. Tilpasset ny reference for kunstgræs (DBU 2009).
Dæksler og riste. Det præciseres hvad
belastningsklasserne dækker over.
Ledninger og rør. Tilføjet krav til fyldning af ledningsgrave der ikke er autoriseret arbejde.
Dimensioneringsskema. Skærpede
krav til naturstensflisers tykkelse, fra 6
til 8 cm (trafiklasse T1), fra 8 til 10 cm
(trafikklasse T2). Leret grus tilføjet som
bærelag i trafikklasse T1 og T2. Betonflisers tykkelse hævet fra 8 til 10 cm i
trafikklasse T2. Kravet om at flisers tykkelse skal være mindst 1/4 af længden
er forladt.
Bund og bundlag. Kravet om 30 o/oo
fald på råjordsplanum er forladt. Faldet
på overfladen skal til gengæld svare til
den kommende belægningsoverflade.
Kravet til ‘skuldre’ er præciseret til
mindst 45 grader. Der accepteres afretningslag i uens tykkelse under kombinerede materialer, blot afretningslaget er
velkomprimeret. Laget kan være med
blødt eller hårdt aftræk, men der anbefales ikke noget.
Komprimering. Tilpasset opdateret
reference (Vejdirektoratets udbudsforskrift for jordarbejder), især hvad angår
råjord. Leret grus anvendt som bærelag
er medtaget på linje med stabilgrus.
Afvanding. På grusarealer bør faldet
være højst 35 o/oo for at undgå erosion.
Rendestensfald rettet fra 7% til 7 o/oo.
Fald i skotrender ændret fra 5 til 7 o/oo.
Sokkel og adgang. Tilpasset det nye
Bygningsreglement. Faldet bør medføre
en vandret eller ret sokkelbund.
Jævnhed. Tolerance for brudsten er tilføjet.
Højder. Præciseres at belægninger der
etableres på ubundne lag og belastes af
efterfølgende trafik skal indbygges med
en overhøjde på op til 10 mm.
Tilpasning. Tilpasningen bør foretages
så man undgår trekanter og kiler. Kantsten må ikke tilpasses til under 40 cm.
Fuger. Præciseres af fugerne skal være
fyldte ved aflevering. Sten i koblede systemer bør sorteres hvis fugerne ellers
bliver for brede. Fugebredde for brudfliser bør ligge fra 10 til 40 mm. Ingen
brudflise bør være under 400 cm2 og de
bør ikke lægges spids mod spids.
Mønstre. For studsfuger i forlængelse af
hinanden skal fugemidten omtrentligt
danne et lige ubrudt sigte. Afvigelsen
må være +/- 5 mm på 3 meter retskede.
Kanter. Belægninger skal om nødvendigt udføres med en kant der sikrer at de
vandrette kræfter der påføres belægningen ikke ødelægger den.
Udfældninger. Er der tydelige udfældninger ved modtagelsen, bør produktet
kasseres.
TERRÆNTRAPPER
Geometri. Anbefaling af trappeformel.
Nederste trin må afvige i højden i forhold til de øvrige trin.
Overflade. Fugebredder ændret fra 2-5
mm til 0-5 mm (minimal risiko for overbelastning, undgå at materiale udvaskes). Kan det være hensigtsmæssigt at
tætne fugerne. Fugeretningerne skal
være gennemgående, max. afvigelse 10
mm på 3 meter retskede eller +/- 5 mm i
forhold til gennemgående tynd tråd.
TERRÆNMURE
Fundament/bærelag. I anlægsgartneriet er der ikke tradition for at fundere til
frostfri dybde. Bundsikringsgrus anbefales i en mindstelagtykkelse på 20 cm.
Smig. Kravet kan fraviges ved trapper
vinkelret på støttemuren. Smig kan også
fraviges hvor jordtrykket er neutraliseret,
f.eks. ved hjælp af bagstøbning, geonet
eller elementer beregnet til at stå i lod.
Fuger. Studsfuger må højest være 5 mm
bredde. Opbygges støttemure med synlig forbandt må de lodrette studsfuger
højst afvige +/- 5mm fra lod.
INVENTAR
Holdbarhed Gran uden jordkontakt
har lang holdbarhed.
Trykimprægneret træ. Holdbarheden
for rtæ med jordkontakt forlænges ikke
nævneværdigt ved behandling, f.eks.
Celloc eller Superwood.
TAGHAVER
Kapitlet er flyttet til sidst i normen og titlen ændret fra tagbeplantning.
Tagkonstruktion. Som udgangspunk
indbygges ikke deciderede bærelag oven
på dæk og drænlag.
Membran, drænlag og fiberdugrhed.
For at sikre at drænsystemet ikke lukkes,
anvendes normalt vaskede skærver til afretningslag (2-5 mm). Under belægninger med kørende trafik, bør der indbygges to lag glidefolie imellem tagmembran/tagpap og systemopbygningen for
at udligne en friktion der hurtigt kan
nedbryde konstruktionen.
11