1. No category

Murersvende
holder sammen
Charlie Christensen og 23 andre murersvende holder fast
i deres krav over for Lind & Risør
Mureren
Medlemsblad for Landsklubben for
murere, stenhuggere og stukkatørsvende
samt Murerarbejdsmændenes
landsbrancheklub.
Nr. 3/2015 • 21. årgang • Juni 2015
... LIGE NU
Mureren
er et fagblad for
Landsklubben for
murere, stenhuggere
og stukkatører samt
Murerarbejdsmændenes
Landsbrancheklub.
Bladet udgives seks gange
årligt.
Næste nummer udkommer
i august 2015.
Sidste frist for indlevering
af stof til næste nummer
er den 14. juli.
Stof der ønskes optaget
i Mureren skal sendes til:
Larsen & Partnere
Juliesmindevej 8
4180 Sorø
Tlf. 5782 0203
Mail: [email protected]
Stof der indsendes til
bladet skal være forsynet
med afsendernavn
og adresse.
Redaktion
Reidar Kogstad
(ansvarshavende)
Søren Dam Nielsen
Tekst
Larsen & Partnere, Sorø
Tlf. 57 820 203
Layout
Michael Blomsterberg,
Fingerprint reklame
www.fingerprint.dk
Tlf. 23 838 420
Tryk
Rosendahls, Esbjerg
Følg med på murerfagets
egen hjemmeside:
www.3f-murer.dk
Find murerfaget
på facebook
2
Mureren
AKKORD: Gammeldags? Fremtiden?
Det er op til dig, om du vil tjene mere og opnå større
indflydelse i hverdagen, men hvis svaret er ja, så er
akkordarbejde fremtiden
Er det gammeldags at
gå på akkord? Er det
fremtiden? Tjaaah,
det er gode spørgsmål. For det afhænger
af dig og dine kolleger. Men at det er et
vigtigt emne at drøfte
og forholde sig til
Af Per Christiansen,
kan der ikke herske
faglig sekretær,
murer, opmåler,
tvivl om. Det gælder
formand 3F Murerisær, hvis man godt
brancheklubben
kan lide at få lidt
Sydsjælland
med hjem i lønposen,
når man tager på
arbejde.
Grundlaget for murerfagets stolte
traditioner og historisk set høje lønninger findes i akkordsystemet. Mureroverenskomsten har i over 100 år indeholdt
bestemmelser om retten til at arbejde
på akkord og dermed friheden til selv at
have indflydelse på lønnen og på arbejdets tilrettelæggelse. Det giver et stærkt
fag: Som murersvende er vi selvstændige,
uafhængige og har mulighed for at tjene
godt. Dertil kommer den ikke uvæsentlige detalje at opnå tilfredsstillelse ved at
levere en høj faglig kvalitet.
Er det gammeldags?
I disse tider, hvor det politiske klima
har artet sig sådan, at kuglestødere har
medvind, skulle treklangen frihed-selvstændighed-uafhængighed så ikke kunne
få det til at runge af vellyd i unge, uddannelsesfriske menneskers ører – og trække
nye unge kræfter til faget?
Er akkord så ikke fremtiden?
Sikkert er det, at uden akkord i årene,
der kommer, så vil det lønniveau, vi havde
engang, og såmænd også det, vi har i dag,
blive noget, vi kan læse om i historiebøgerne. Uden akkord vil mulighederne
for at fastholde lønniveauet blive for-
ringet betydeligt. Omfanget af akkord er
i de seneste år faldet, og det betyder, at
lønningerne er som for ti år siden, trods
prisudviklingen! Og nu er krisen ovre!
Godt nok er mindstelønnen i overenskomsten steget, men det afspejles ikke
i de timelønninger, der betales i firmaerne. Indtjening på akkord har altid været
og er grundlaget for de timelønninger,
mestre og svende når til enighed om.
WIN-WIN
Akkordarbejde er noget, der fylder din
pengepung. Men glem nu ikke, at akkord
ikke ligefrem er en nitte for firmaerne. De
har også gevinst af akkord ved øget effektivitet, mere produktion, mindre spildtid,
og dermed også øget indtjening.
Bliver man ikke slidt ned af akkord?
Næ…tværtom. Akkord giver mere
selvbestemmelse og inddragelse med
muligheder for at tilrettelægge arbejdet,
så nedslidning kan minimeres og arbejdsmiljøet styrkes.
Er det svært at arbejde på akkord?
Næ…ikke når man har tilegnet sig
”værktøjerne” – dvs. kender rettigheder
og pligter – hvordan man aftaler akkordprisen – hvordan man rammer den rigtige
pris - hvordan man afslutter akkorden –
hvordan man skriver timer i skurbogen
– osv.
SÅDAN GØR DU
Rundt om i hele landet findes der dygtige
og kompetente murersvende og murerarbejdsmænd, der gerne vil lære fra sig.
Fagforeningen kan også bistå med kompetente faglige ansatte og dygtige opmålere, og stiller sig gerne til rådighed for at
hjælpe – give gode råd – tilbyde kurser/
møder, hvor man klædes på.
Og ikke mindst vil vi rigtig gerne bidrage
med opmålinger på aktuelle arbejder.
KORT NYT
Skadet lærling
skyr murerlivet
Som forsøg inddrager skole,
lærlinge og virksomheder
i Næstved arbejdsmiljø som
et selvstændigt emne, når de
holder logbogssamtaler
Stillads med alu-traller demonstreres på murerarbejdsmændenes
landsbranchemøde 2014. Per Christiansen, fra murerbranchens
arbejdsmiljøudvalg, kigger med i rød jakke til venstre i billedet.
Ud at se på traller
– kun alu-trallen duer
Murerbranchens arbejdsmiljøudvalg tager inden længe på
Danmarksturné for igen at
kigge på byggepladsernes
stilladser med øje for bl.a.
tunge træ-traller, oplyser Per
Christiansen fra arbejdsmiljøudvalget. Samtidig er en
revideret opmuringsvejledning
fra BAR Bygge og Anlæg på
trapperne. Vejledningen vil
pege på, at man i murerfaget
skal anvende de letteste traller
til opmuring på byggepladserne.
Men de skal være i fuld bredde,
og det kan alu-trallen eksempelvis leve op til.
Hvis en murerlærling kommer til skade, er det
ikke sikkert, han bliver i faget, endsige på arbejdsmarkedet. Derudover kan arbejdsskader være
varige og give smerter, bekymringer og økonomiske problemer. Det kender alt for mange lærlinge
og nyuddannede håndværkere alt for meget til.
Derfor har BAR Bygge- og Anlæg igangsat et
projekt med navnet ”Knæk kurven for alvorlige
arbejdsulykker”.
Nyeste skud på stammen er at tage emnet
arbejdsmiljø op i forbindelse med logbogssamtaler.
Dette forsøger man sig nu med i Næstved, oplyser faglig sekretær Per Christiansen. At have et
grundlæggende kendskab til, hvordan man passer
på sig selv, hører med til at tage den brede uddannelse, mureruddannelsen gerne skal være. De
mange ulykker blandt lærlinge og andre unge
i branchen skyldes netop ofte et mangelfuldt
kendskab til sikre arbejdsmetoder, selv om arbejdsmiljø indgår i erhvervsskolernes undervisning.
Målet er at inddraget firmaerne mere, så ansvar og
instruktion reelt påtages ude på arbejdspladserne.
Ledighed murersvende
Ledighed for murersvende
i januar, februar, marts og
april 2015
Ledighed murerfaget Jan. Feb.
REGION HOVEDSTADEN 9,4 11,3
REGION SJÆLLAND
9,9 12,4
REGION SYDDANMARK 11,9 14,5
REGION MIDTJYLLAND 8,8 10,8
REGION NORDJYLLAND 13 14,8
HELE LANDET
10,4 12,6
Mar. Apr.
10,7 9,3
12,5 10,5
13,2 10,6
10 7,9
13,710,6
11,8 9,6
16,0
14,0
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
Januar
REGION HOVEDSTADEN
REGION MIDTJYLLAND
Februar
Marts
REGION SJÆLLAND
REGION NORDJYLLAND
April
REGION SYDDANMARK
HELE LANDET
Mureren
3
NYE MATERIALER
At sætte
teglskaller
op med
fri hånd
Sjak i Rødovre leder med lys og lygte efter metoder
til at effektivisere arbejdet med teglskallerne
Murer Michael Tiedt glæder sig over,
at Rødovre Boligselskab har valgt at
beklæde boligblokkene på Birkmosevej
Rasmus Barfod, 3F (stående) og
Michael Tiedt konfererer om prisen på
arbejdet. Den er svær at fastsætte, for
teglskaller er ikke omtalt i murerfagets
prisliste - priskuranten - endnu.
4
Mureren
og omegn med teglskaller. Men han
ærgrer sig over, at han ikke har kunnet finde en effektiv måde at sætte
dem op på.
- Det er dobbelt så tidskrævende
som at mure. Det er ikke godt. Det
vil firmaet ikke betale for, siger
Michael Tiedt.
- Vi har været på kursus hos STO,
for det er et krav. Men de har ikke
noget godt forslag til, hvordan
man nemt sætter skallerne op.
Ikke andet end hvordan de gør
i Tyskland. Dernede sætter de også
teglskallerne op i fri hånd, men det
tager bare tid, fortæller Michael
Tiedt med frustrationen emmende ud
af ørerne.
Selv gavlene kan sjakket ikke holde
en fornuftig pris på med den foreliggende aftale med mester.
STO har foreslået sjakket at sætte en
mursnor op for hvert tredje skifte.
En anden mulighed er en kridtsnor.
Men kridtstregen forsvinder, når man
smører klæb på muren.
Indtil videre har sjakket fra Enemærke
& Petersen muret to blokke. Det er
endt med at foregå i fri hånd, mere
eller mindre. En mursnor duer ikke –
den kommer hele tiden til at sidde
i vejen.
”Jeg var lykkelig, da jeg
så systemet i Tyskland –
endelig er der et system,
hvor vi kan få vore
danske murere i gang.
Her er noget, de kan
udføre langt bedre end
udenlandske kolleger”
THOMAS KROGSGAARD, STO
Sjakket har diskuteret, om man kan
lægge en tyk flisesnor i fugerne, så
NYE MATERIALER
Nyt materiale
i Rødovre:
Battspuds
afsluttet med
teglskaller
Rødovre Boligselskab
har besluttet at bruge
teglskaller på battspuds
for at bevare det røde
murstens-look
man har noget at styre efter. Duer ikke
lige nu, fordi de af hensyn til tømrerne
er blevet bedt om at begynde oppefra.
IDEER TIL METODER
Teglskaller er en glimrende ide, er
Michael Tiedt og STO-medarbejderen
Thomas Krogsgaard enige om.
- Når først det er fuget, så vil man
langt hen ad vejen ikke kunne se, at
der er noget nyt og anderledes ved de
isolerede blokke, siger Michael Tiedt.
- Jeg var lykkelig, da jeg så systemet
i Tyskland – endelig er der et system,
hvor vi kan få vore danske murere
i gang. Her er noget, de kan udføre
langt bedre end udenlandske kolleger,
siger Thomas Krogsgaard, som selv er
uddannet murer.
Michael Tiedt vender ideer til smarte
måder at arbejde på med faglig sekretær Rasmus Barfod fra 3F’s københavnerafdeling BJMF: Udover at de
mangler noget at styre efter, går der
også kostbar tid med, at de skal smøre
klæbemasse på både mur og sten.
Her er alle novicer. Murerlærling Yunus
Cokcetin er ikke den eneste, som aldrig
har sat teglskaller op før. Der skal
nye metoder til, før arbejdet bliver
rentabelt.
- Kan man lægge stenene i rammer og
smøre mange på én gang, ligesom de gør
i svømmehaller, foreslår Rasmus Barfod.
Det kan måske nok være en mulighed, vurderer Michael Tiedt. Dobbeltklæbningen kommer man i hvert
fald ikke udenom, siger Thomas
Krogsgaard. Skallerne skal ikke falde
ned i hovedet på nogen.
EFTERLYSES: ERFARINGER MED
SKALLER (I TEGL)
Har du erfaringer med teglskaller?
Del dine erfaringer med murerfaget på vores Facebook-gruppe:
alturl.com/ct962
Det ligner krydsforbandtet, som
murerne i sin tid brugte, da de 36
boligblokke på Birkmosevej i Rødovre blev opført en hel del årtier
tilbage i tiden. Selv stikkene over
døre og vinduer kommer til at se ud
som i det originale byggeri. Men
i virkeligheden er det overflade. To
centimeter bag hvad der nemlig blot
er teglskaller, ligger de isoleringsbatts, som skal sprede varme og
hygge i lejlighederne i Rødovre.
Alle teglskaller i flugten - på nær
de særlige hjørnetegl - er lige store.
For at opnå effekten med krydsforbandt, er der fræset en fugerille
i halvdelen af teglskallerne. Efter
opklæbning skal teglene fuges,
og efter det er gjort færdigt, ligner murværket til forveksling den
krydsforbandt, der er anvendt på det
øvrige byggeri.
Det er en god, spændende og ny
opgave for danske murere. Teglskaller har stort set ikke været brugt før
i Danmark. Men skallerne giver mulighed for at energioptimere gamle
murstenshuse, uden at de ender med
et kraftigt genskær af beton.
Til de 36 blokke i Rødovre skal der
bruges en million skaller. Der er
i øjeblikket ti mand på opgaven: Syv
murere, en lærling og to arbejdsmænd. Men meget taler for, at der
skal mandes op.
Mureren
5
MURERE PÅ STORE BYGGERIER
2
at rasle med lænkern
Der bliver 35.000 m
e på for fremt idens ind
sat te i fængslet på Fal
ster.
”Det største
i min tid på
Lolland-Falster”
Byggeriet af nyt fængsel
på Falster topper hen over
sommeren, hvor 350 håndværkere vil være i aktion
350 håndværkere. Bliver det kaotisk?
Forhåbentlig ikke, for allerede inden
byggeriet af det nye fængsel på Falster
indledte Byggegruppen i 3F et samarbejde med Kriminalforsorgen for at
sikre ordnede forhold og godt arbejdsmiljø på byggepladsen.
- Tingene kører ret godt i forhold til
så mange andre pladser, siger Bjarne
Jensen, der er murer og næstformand
i 3F Midtlolland.
Leca-blokke i tåhøjde er ikke kroppens
yndlingsbeskæftigelse. Murer
Michael Jensen kan stadig nå tæerne,
men ryggen knager.
6
Mureren
Godt for murerfaget? Ja, de
1.200.000 sten, der lige nu regner ned
over Nordfalster, falder på et tørt sted.
Så mange mursten har Lolland-Falster
aldrig før oplevet, så vidt Bjarne Jensen
erindrer. Byger med 5-600.000 sten
MURERE PÅ STORE BYGGERIER
har det murede byggeri ved sjældne
lejligheder ladet falde over øerne i syd.
Men ellers har sten-tørken været lang
og ubrudt, nogle smådryp hist og her
undtaget.
KØBENHAVNERLØN
Sjakkene på pladsen er godt nok lokale
folk, men de plejer at måtte rejse
langt efter mursten. Deres jobmæssige Klondyke hedder København. Nu
de skal arbejde på hjemmebane vil
de have lønvilkårene fra staden med
sydpå. Nogle arbejdsgivere havde
godt nok hvisket i krogene om, at
når nu byggeriet foregår på Falster,
så kan man vel også forvente billigere
opmuring?
Nix, mener Bjarne Jensen og sjakbajs
fra Murersvendenes A/S, Jan René
Andersen. Han og kollegerne står for
at opmure 850.000 sten plus 40.000
leca-blokke.
- Vi slår på, at vores arbejdskraft
ikke er mindre værd, bare fordi byggeriet ikke foregår i København, erklærer
Jan René Andersen. Men firmaerne får
nu nok heller ingen folk, hvis ikke de
betaler, vurderer han. Der er under ti
ledige på Lolland-Falster lige nu.
SKRAP KONTROL
Fordi det er et fængsel, der er under
opførelse, er kontrollen med håndværkerne nidkær og detaljeret.
- Vi har bl.a. ID-kort for at holde styr
på, hvem der er her. Det er godt for os,
Vores arbejdskraft er ikke mindre værd, bare fordi byggeriet ikke foregår
i København, siger Jan René Andersen.
det giver overblik over underentreprenørerne, oplyser Bjarne Jensen. Hver
tredje måned holder han møde med
bygherre og byggeledelse – også for at
bevare overblikket, planlægge og følge
op på sager.
SPREDT PLANLÆGNING
Nok en gang er planlægning ikke
noget, de kan blive helt enige om på
byggelederkontoret. Der er måske for
mange byggeledere, mener murer Jan
Nielsen. Sagen er, at murerne er i gang
fire steder på én gang i stedet for at
gøre ét byggeri færdigt ad gangen.
- Jeg tror ikke, de har forstand på
det. Her mangler der en dør. Så vi skal
tilbage senere og mure rundt om døren
på timeløn, siger Jan Nielsen.
- Vi har meddelt, at vi ikke vil have
tilmuringen ved døren med i akkorden,
understreger Jan René Andersen.
DYBE LECA-BUK
Murer Michael Jensen og murerlærling
Klaus Bertelsen er beskæftiget med at
lægge en sokkel af leca-blokke. Der er
langt ned til jorden.
- Det er ikke godt for ryggen. Jeg har
det ikke altid godt, når jeg kommer
hjem, siger Michael Jensen. 27-årige
Murer Jan Nielsen: Arbejdet er godt,
der er mange sten, men planlægningen
halter.
Bertelsen synes også, det er hårdt for
ryggen:
- Men det er åbenbart vilkårene,
resignerer han.
Sjakket roterer, så det ikke er de
samme, der skal gå foroverbøjet hele
tiden.
MURERARBEJDET SKAL GLIDE
Et andet sted indenfor fængselsmurene
står Peter Poulsen, sjakbajs fra Hansen
& Andersen. Han er også lokal, men
har kørt til København i 30 år.
Akkordaftalen er netop kommet
i hus, og han er tilfreds:
- Aftalen er ok, men den står og
falder med, om vi kan køre kontinuerligt. Planlægningen kunne være bedre.
Det er lidt fjollet, at man starter 50
forskellige steder uden at tage højde
for, at den tunge murerarbejdsgang
skal køre, siger han.
PØLSER I SILENDE REGN
Til frokost giver Byggegruppen og
VEU-center Øst og Øerne pølser og
sodavand til alle på pladsen. ”Kan
du blive klog af at spise pølser,”
lyder en tekst på en plakat, der
hænger på pølsevognen. Det er aldrig
til at vide, hvad der kan komme ud
af at spise sådan en pølse. Uddannelseskonsulenter fra VEU-centret står
klar til at give gode råd, hvis nu
nogle af folkene på pladsen står og
mangler nogle kompetencer eller en
uddannelse.
Mureren
7
STENHUGGERFAGET
Bare på Frederiksborg Slot er der
over de kommende mange år arbe
jde
til flere stenhuggere, end vi har
i Danmark, oplyser Met te Marcini
ak,
der også har taget billedet.
n
e
t
s
e
n
b
e
Sl
er bevidst
opprioritering
Det har hele tiden været planen, at sandstenene
på Frederiksborg Slot skulle slibes og ikke hugges,
orienterer arkitekt og stenhugger Mette Marciniak,
Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme
I årets første udgave af Mureren græd
3F-stenhugger-sekretær Henrik V.
Olsen salte tårer over, at sandsten
på Audienshuset, Frederiksborg Slot
bliver nedprioriteret i forhold til det
øvrige, meget flotte arbejde med at
restaurere slottet. Det behøver han
absolut ikke, meddeler stenhugger og
arkitekt fra Styrelsen for Slotte og
Kulturejendomme, Mette Marciniak:
- Audienshuset er den fineste bygning på Frederiksborg Slot. Tænk på,
at det var dér, man kom i audiens hos
kongen. Derfor finder man nogle af de
fineste stenarbejder netop på Audienshuset. Det er rigtigt som Henrik V. Olsen
sagde (i Mureren i januar, red.), at lyset
på de nye, slebne sten bliver reflekteret
på en anden måde end på en hugget overflade, og dette er netop et bevidst arkitektonisk valg. De gamle sten på Audienshuset er glatte i overfladen. Derved skiller Audienshuset sig ud fra Frederiksborg Slots øvrige bygninger. Oprindelig
har kvaderstenene været finhuggede,
8
Mureren
men denne lette bearbejdning i overfladen er for længst forsvundet. Det
har intet med økonomien at gøre, at
styrelsen vælger at slibe overfladen;
det er helt bevidst. Vi kunne aldrig
finde på at fire på kvaliteten af restaureringsarbejdet af økonomiske årsager.
Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke selv
havde mulighed for at forklare, hvordan tingene hang sammen, da stenhuggerne var på besøg på slottet. Jeg
skulle selvfølgelig have været der, så de
kunne have fået den helt rigtige version
af historien, siger Mette Marciniak.
50 ÅRS ARBEJDE
Stenene på Audienshuset giver – isoleret betragtet – mindre at lave til stenhuggerne, fordi maskiner langt hen
ad vejen klarer opgaven. Men hverken
Henrik V. Olsen eller andre stenhuggere i restaureringsbranchen behøver
frygte for deres levebrød: Der er mere
end rigeligt at lave de næste 50 – måske 100 – år, siger Mette Marciniak.
Frederiksborg Slot er rigt med detaljer,
som mange steder nu trænger til en kærlig
stenhuggerhånd.
- Der er så mange opgaver, at firmaerne i dag har svært ved at følge med.
Vi står fortsat overfor en del opgaver
med sandsten på Frederiksborg Slot.
Stenhuggerne skal ikke være nervøse
for, om der er noget at lave. Der er mig
bekendt heller ikke nogen, der mangler
arbejde nu. Der er masser af godt stenhuggerarbejde, anfører Mette Marciniak.
At Frederiksborg Slot og Kronborg
trænger hårdt til en overhaling netop
nu skyldes, at sandstenenes levetid er
ved at rinde ud:
- Det sker ikke stille og roligt. Det
er en accelererende nedbrydning,
når først der kommer hul på bylden.
Og der er Frederiksborg Slot lige nu,
oplyser Mette Marciniak. På slottet
står spændende opgaver i kø og venter
på stenhuggere, der har hænderne fri:
Det drejer sig bl.a. om profilhugning
og skulpturarbejde, cremen i stenhuggerfaget, som Mette Marciniak siger.
Styrelsen venter dog stadig på, at
finansieringen falder på plads.
STIL KRAV
CHARLIE OG TYPEHUSFIRMAET
Charlie Christensen og hans 23 murerkolleger er ved at lande en aftale med
Lind & Risør om typehusarbejde efter priskuranten
Byg et hus, familien vil elske at bo i.
Kender du sloganet igen? Det gør
Charlie Christensen og hans kolleger,
for det er dem, der har lagt stenene
i typehusene fra Lind & Risør. Det gør
de stadig, men de var nær ved at sige
stop. For selv om Lind & Risør bryster
sig af høj kvalitet bygget af danske
håndværkere, så skal lønnen følge
med. Og Charlie og kollegerne arbejder
altså ikke til under priskuranten. Lind
& Risør spillede under forhandlinger
i 2014 ud med en ny stenpris, som ville
være lig med underbetaling. Firmaet
kom heldigvis hurtigt på bedre tanker.
- Vi er ved at få en aftale på plads
med Lind & Risør nu. Den kommer til
at følge priskuranten. Og det er den
laveste pris, vi kan gå med til, slår
Charlie Christensen fast.
Ved ét af de seneste af de foreløbig
35 mæglingsmøder, havde Charlie
Christensen en lille tilføjelse:
- Det er jo ikke forbudt at betale
mere end den laveste sats, gengiver
han fra mødet. Det trak firmaets repræsentanter på smilebåndet af.
DYRE HUSE
Men hvorfor egentlig? Lind & Risør
sælger huse i Nordsjælland til lige
knap fire millioner kroner stykket. For
130 kvadratmeter.
- Overskuddet i firmaet stiger jo hvert
år. Så de tjener jo et eller andet. De siger,
at 2014 var bedre end forventet, og samtidig kommer de så med den udmelding
til os om, at vi må gå ned i løn. Det
hænger jo ikke sammen, bemærker kollegaen Morten Jensen. De to er netop
nu ved at gøre en udstykning i Lillerød
nord for København færdig.
Ikke sjældent ser man virksomheder
belønne medarbejderne, når forretningen giver pote. Men ikke lige Lind &
Risør i 2014.
GLADE TONER
Tværtimod tikkede den uventede
besked ind fra firmaet midt i 2014.
Oplægget til en ny stenpris på 3,95 kr.
Svendene havde frist til den følgende
fredag til at svare på udspillet. Det
ville betyde mellem fem og 20 procents
lønnedgang.
Svendene takkede nej til de 3,95. Og
undrede sig.
For i foråret 2014 var Lind & Risør
nemlig ellers slået ind på en helt anden og positiv kurs.
- Firmaets tekniske chef spurgte,
om ikke det ville være en god ide at få
målt op, fortæller Charlie Christensen.
Det kunne han kun nikke ja til.
Efter nogen parlamenteren efter
chock-meldingen om de 3,95 blev firma
Charlie Christensen blev valgt som tillidsrepræsentant undervejs i forhandlingerne med Lind & Risør.
og svende enige om at genoptage opmålingsprojektet.
LØFTESTANG FOR TYPEHUSE
Siden da har opmålere fra 3F i København, Midt- og Sydsjælland regnet på
priserne for seks forskellige hustyper.
Som sædvane er, har priserne været
inde og runde Dansk Byggeri, og underskrifterne på en aftale om arbejde
efter priskuranten kan kan blive
tegnet, hvad øjeblik det skal være. Det
er ydermere planen, at aftalen i Lind &
Risør skal danne model for at lave lignende priser i andre typehusfirmaer.
De andre håndværkere i Lind & Risør troede ikke på, at murerne ville få noget ud af
at takke nej til firmaets lønforslag. Med lidt held kan de 24 murersvende ende med
at løfte lønniveauet for murere i hele typehusbranchen. Foto fra Lillerød.
Mureren
9
AKKORDKULTUR NU
Alle parter vinder på et
konstruktivt samarbejde
3F giver en håndsrækning til Næstveds største entreprenørfirma, der har været
igennem en svær periode
- Hvor lang tid skal der gå, inden der
skal foreligge en kritik af timesedlen?
Faglig sekretær Per Christiansen, 3F
Sydsjælland, kaster spørgsmålet ud
over forsamlingen af omtrent 35 håndværkere fra byens største entreprenørfirma, Børge Jakobsen & Sønner.
Fem dage? Otte dage? 15? Buddene
er mange, og der bliver grinet over
manglen på træfsikkerhed.
De 35 er på kursus om overenskomst,
akkordering og opmåling i 3F Sydsjællands mødelokale i Næstved.
For nu vil de arbejde på rigtige
akkorder.
DE VIL TJENE PENGE
Efter en svær periode med nedgang i
ordrebøgerne har Børge Jakobsen &
Sønner besluttet at tage skeen i den
anden hånd. Der skal zoomes ind på
at tjene penge. For at hjælpe firmaet
har medarbejderne sammen med 3F
10
Mureren
Sydsjælland foreslået at begynde på
at arbejde efter rigtige akkorder – lige
efter bogen. Firmaet er ikke ubekendt
med fællesakkorder, hvor alle håndværkere aflønnes over en bred kam.
- Men folkene har ikke en jordisk
chance for at gennemskue den slags
aftaler. Siden jul har vi været i gang
med at lave reelle akkorder, hvor
aftalerne bliver splittet op, sådan
så murerne har en anden aftale end
eksempelvis tømrerne. Det er lidt
mere gennemskueligt. Som svende vil
vi gerne have mulighed for at tjene
vore egne penge. Jeg har allerede haft
sager, hvor akkorderne har givet en
ekstra skilling, siger én af deltagende
murersvende, 36-årige Christian Rysse.
VIL HJÆLPE FIRMAET
Måske var det nemmere bare at søge
hen i firmaer, hvor alt murskeen rører
ved, forvandler sig til guld. Men
Christian Rysse har besluttet, at han
gerne vil hjælpe Børge Jakobsen &
Sønner. Hans kollega, murer Simon
Birch, forklarer hvorfor:
- Firmaet har altid været et sted,
hvor man har søgt hen. Der er gode
kolleger og et godt sammenhold.
- Det er en tryg base, og der har
aldrig manglet noget, tilføjer Christian
Rysse. Derfor har han accepteret at
hjælpe med at gøre firmaet klar til nye
tider og nye arbejdsformer.
- Ved at tage et akkordkursus
hjælper vi os selv, men nok så vigtigt
hjælper vi også firmaet. Vi skal lære at
få de rigtige penge med hjem, eksempelvis når vi går og laver ekstraarbejde, som vi ikke lige får skrevet på,
forklarer Simon Birch.
SVENDE, MESTER OG MELLEMLEDERE
Processen med at gå over til akkordarbejde tog fart i december, hvor 3F
AKKORDKULTUR NU
Men svendene løber ikke med al
opmærksomheden fra 3F’s side.
- I sidste uge holdt vi møde med mester, konduktørerne og formændene.
For det skal ikke være en krig, men et
konstruktivt samarbejde, understreger
Per Christiansen.
- Vi sagde til dem på mødet, at vi
opfatter det her som samarbejde og
dialog, og den gik rent hjem, fortsætter Per Christiansen.
Christian Rysse (blå trøje) og Simon
Birch er begejstrede over, at de nu får
chancen for at tjene flere penge ved at
gå på akkord.
inviterede 45 svende fra firmaet. På
mødet tilbød 3F svendene et akkorderingskursus. Mange af svendene takkede ja, og har fået fri i tre dage for at
kunne deltage.
GRÆNSEOVERSKRIDENDE
Også Christian Rysse lægger vægt på
dialogen:
- Det er en proces, vi skal lære af
alle sammen. Firmaet skal også
være indstillet på dialog. Det nytter
ikke at stå med korslagte arme,
siger han.
Blandt andet skal begge parter lære
at tale åbent om løn efter fortjeneste.
- Det er grænseoverskridende, synes
jeg. At stille mig op foran mester og
sige, at jeg skal have mere for mit
arbejde, bemærker Christian Rysse.
Derfor er akkord heller ikke noget,
der bliver indført i firmaet over en
nat. Der skal holdningsændringer til.
Kurset hos 3F hjælper til med at få
akkordsystemet lidt mere ind under
huden. For at svendene kan stå stærkere og føre en fagligt funderet dialog
med firmaet har de i forbindelse med
kurset valgt en tillidsrepræsentant
for hvert fag mod hidtil én, der skulle
repræsentere alle.
EN ØJENÅBNER
- Supergodt!
- En øjenåbner!
Christian Rysse og Simon Birch er
enige om, at de tre dages kursus giver
dem rygvind til de kommende akkordaftaler.
- Der er mange ting i det, man skal
være god til at skrive sig ud af alt
muligt og til at gennemlæse tegninger,
siger Christian Rysse.
- Her på kurset får vi det hele med.
Alt, hvad man kan stå i af dumme
situationer i hverdagen. Og så er det et
wake-up-call for mange af os, tilføjer
Simon Birch.
- Ja, for nu skal vi faktisk til selv
at tjene pengene, supplerer Christian
Rysse.
Christian Rysse og Simon Birch roser
3F Sydsjælland for den aktive rolle:
- Det havde nok ikke kunnet lade
sig gøre, hvis ikke 3F havde været
med. Og så havde der været flere, der
i dag havde stået uden arbejde, siger
Christian Rysse.
Murere, tømrere, struktører m.fl. fra
byggefirmaet Børge Jakobsen & Sønner
holdt tre dage fri for at tage på akkordkursus hos 3F i Næstved.
Mureren
11
JOBOVERDRAGELSE
Gør du også klar til generationsskiftet?
Faglig sekretær
på prøve
Efter at have været faglige sekretærer i 3F Sydsjælland på prøve har to
murersvende en vigtig opfordring til kollegerne med sig hjem: Få nu målt
op og meld jeres pladser til
I to omgange har de to murersvende
Brian Hornbek og Daniel Rasmussen
haft mulighed for at prøve, om en karriere som faglig sekretær i 3F vil være
noget for dem. I to uger sidste år og
i seks uger i 2015 har de løst opgaver
inden for overenskomst; opsøgende
arbejde på byggepladser, tilmelding af
byggepladser, opmåling, priskurant,
social dumping osv. Murerklubben
Generationsskifte: To sydsjællandske
murersvende, Brian Hornbek og Daniel
Rasmussen, vil gerne kæmpe med 3F for
at skabe ordnede forhold for murere.
12
Mureren
i 3F Sydsjælland har for egne midler
frikøbt de to svende fra deres daglige
pligter. De to svende har været på
opmåleruddannelse og de har taget
akkorderingskurser.
- Det var med hjertebanken og det
hele, da jeg kørte ud på min første
byggeplads. Der var polakker og en
mester, som jeg fik til at tegne tiltrædelsesoverenskomst. Da jeg var færdig,
kunne jeg ånde lettet op. Jeg kunne
godt – man kan godt være lidt usikker
på det. Det var fedt at se, at man får
noget ud af at tage på kurser og terpe
overenskomst, lave taletræning og
øvelser i kropssprog, fortæller 34-årige
Daniel Rasmussen.
TALRIGE OPFORDRINGER
Det er efter talrige opfordringer fra
den nuværende faglige sekretær, Per
Christiansen, at de to svende har
meldt sig på banen.
- Det har været rigtig godt. Det er
en del anderledes end at være murer,
men det gør mig ikke noget, jeg har
siddet på kontor før som teknisk assistent, fortæller Brian Hornbek, der
også er 34 år.
- Det er ikke sikkert, at man bliver
faglig sekretær, men med alle de kurser, vi har fået, bliver man i hvert fald
faglig, griner Brian Hornbek.
Han har altid været politisk interesseret, og begyndte at komme i murerklubben for at påvirke sit eget fag. Nu
sidder han i bestyrelsen for både 3F
Sydsjælland og murerklubben.
Brian Hornbek er tilbage på murerarbejde.
- Til en generalforsamling nævnte
Per Christiansen, at han søgte en
efterfølger. Jeg ville da gerne prøve.
I murerklubbens bestyrelse blev vi
enige om, at det var en god ide at blive
købt fri, så man kunne prøve arbejdet
som faglig sekretær af. Det kan være
helt anderledes, end man forestillede
sig, når man først sidder der. Men det
har været nogenlunde, som jeg forventede det, siger Brian Hornbek.
UDDANNELSE TIL PAMPER
Hvis du tror, de to yngre svende vil
være faglig sekretær, fordi de drømmer
JOBOVERDRAGELSE
om en tilværelse som pamper, så tager
du fejl. Der er nok at kæmpe for, lyder
det fra Daniel Rasmussen:
- Vi har fået en negativ lønspiral, fordi
vi som murere ikke benytter os af vore
priskuranter og muligheder for opmåling.
Derudover er der den sociale dumping,
hvor danskerne går ledige, og udlændinge tager vores arbejde. I den situation kan man enten vælge at sidde
hjemme og græde, eller man kan rejse
sig og gøre noget. Jeg synes, det er
min pligt at gå et sted hen, hvor man
bliver hørt. Jeg vil gerne være med til
at kæmpe for det danske samfund. Jeg
har børn, og de skal også kunne leve
af at være fagudlærte i fremtiden.
ALT FOR LAV LØN
Lønnen anno 2015 er for lav. Med
de statistikker, der foreligger over
indkomsten for murersvende på Sydsjælland, kan afdelingen i Næstved
konstatere, at gennemsnitsindtjeningen for 15-20 år siden var højere, end
den er i dag.
- Dengang fik svendene alle sammen målt op. De ringede og fik deres
pladser meldt til. Man brugte regnskaberne og opmålingerne til at få hævet
Hvis I ikke melder jeres pladser til og indsender regnskaber, så går det ud over lønnen på lang sigt, erklærer Daniel Rasmussen. Foto: Selfie.
lønnen, så den røde tråd må være, at
svendene tilmelder pladserne, siger
Daniel Rasmussen. I dag er der alt for
få svende, som indsender regnskaber,
og uden det grundlag har man ikke
noget at ramme et ordentligt lønniveau ud fra.
- Lige pludselig gik alting stærkt
i byggebranchen, og alle svendene
vidste, hvad deres arbejde var værd.
Da jeg startede som murer, grinede
svendene af priskuranten, for de gik
altid til en løn, der lå langt over den.
Men hver gang jeg har målt noget op
for vores murersvende i Sydsjælland,
går murerne og arbejder under priskuranten, konstaterer Daniel Rasmussen.
Så brug nu priskuranten og meld din
plads til, opfordrer Brian Hornbek og
Daniel Rasmussen.
OVERENSKOMSTRESULTAT 2015
DANSK HÅNDVÆRK
Her i foråret blev der indgået ny overenskomst med Dansk Håndværk for en treårig periode.
Dansk Håndværk er en mindre arbejdsgiverorganisation, der primært har små og mellemstore
håndværksmestre som medlemmer. Her er de væsentlige bestemmelser og nye gældende satser:
MINIMALLØN
Pr. 1. marts 2015 kr. 118,20
Pr. 1. marts 2016 kr. 120,00
Pr. 1. marts 2017 kr. 121,95
SMUDSTILLÆG
Pr. 1. marts 2015 kr. 12,90
Pr. 1. marts 2016 kr. 13,10
Pr. 1. marts 2017 kr. 13,35
Hertil skal lægges akkordafsavnstillæg på kr. 23,25
pr. time.
PENSION INKL.
SUNDHEDSORDNING
12,75 % (arbejdsgiver 8,55%
og arbejdstager 4,2%)
Pensionsbidrag under barsel
kr. 12,75 pr. time, pr. måned
kr. 2040,00.
VÆRKTØJSGODTGØRELSE
Pr. 1. marts 2015 kr. 2,75
Pr. 1. marts 2016 kr. 2,80
Pr. 1. marts 2017 kr. 2,85
SYGDOM, TILSKADEKOMST,
BARSEL MV.
Pr. 1. marts 2015 kr. 142,00
Pr. 1. marts 2016 kr. 143,50
Pr. 1. marts 2017 kr. 145,00
SH/FF-OPSPARING
Pr. 1. marts 2015 7,7 %
Pr. 1. marts 2016 8,0 %
Pr. 1. marts 2017 8,5 %
SOCIAL DUMPING
I forbindelse med udenlandsk
arbejdskraft er der indført
skærpende bestemmelser til
sikring mod social dumping.
Der er tilføjet ekstra midler
til Arbejdsmiljø/Samarbejdsfonden til styrkelse af
arbejdsmiljøet.
Elevlønninger har fået
samme satser som med
Dansk Byggeri.
Akkordbestemmelser er også
samme som Dansk Byggeri.
Mureren
13
FUNDAMENTAL KUNST
SOM AT
GÅ PÅ GAVLE
Næstved-murere fandt den kreative håndværker frem, da de skulle konstruere
et fundament på Herlufsholm Skole sammen med kunstner Eva Steen
Det ville være synd for gartneren, hvis
han skulle gå der og fjerne græs rundt
om en ren bronzeskulptur, tænkte
kunstner Eva Steen, og hun kom derfor
på at bruge tegl som fundament. I anledning af Herlufsholm Skoles 450-årsjubilæum er hun hyret til at lave en
skulptur i parkområdet, der omkranser
skolen.
- Jeg tænkte, at det ville blive godt
at bruge tegl som fundament. Som
materiale kommer det ud af jorden, og
murstenene i fundamentet griber fat
i kirken og biblioteket ved siden af
og får det hele til at hænge sammen,
fortæller Eva Steen. Oven på teglet
kommer der en bronzefigur på 3x3x3
meter. I krøllede volutformer inspireret af Cornelis Floris – som i 15-tallet
lavede gravmæler i Herlufsholm Kirke
af skolens grundlæggere Herluf Trolle
og Birgitte Gøje.
14
Mureren
- Fundamentet er en bygning, som er
åbnet og foldet ud. En tredimensionel
form lavet om til et billede, forklarer
Eva Steen.
TIL AT SIDDE PÅ
Skulpturen skal være sådan en, elever på skolen eller forbipasserende
i parken får lyst til at sætte sig på.
Enten på stenene, hvor man også kan
få fornøjelse af at ”gå på kirkegavlen”,
der er afbildet på én af vingerne på
fundamentet. Eller i bronzekurverne.
Og nu er der så altså et lokalt murersjak beskæftiget med at bygge fundamentet i samarbejde med Eva Steen.
- Jeg har lavet fundamentet som
model i 1:10. Jeg var inspireret af de
smukke gavle på stedet, af kirken med
munkeforbandt 2 og de gamle byggerier. Alligevel er der en masse detaljer,
som man først opdager, når man står
på byggepladsen. Og der har murersjakket jo været fantastiske at arbejde
sammen med. De er gået ind i arbejdet
på bedste vis, og vi har talt godt sammen, og har derfor fået lavet et fundament på murerfagets præmisser. Den
der med, at ”det er fjollet, hvad hun
står og siger, men nu gør vi det bare”,
har vi undgået, fortæller Eva Steen.
I samme åndedrag roser hun skolen for
at give mulighed for at lægge den tid
i arbejdet, der skulle til.
- Det er meget få forundt i dag, desværre, beklager hun.
FREE STYLE MUNKEFORBANDT 2
Efter drøftelser frem og tilbage blev
kunstner og sjak enige om at benytte
en ”free style munkeforbandt 2” til
fundamentet. For sådan ser de omkringliggende mure ud efter reparationer gennem årene. Fundamentet er
FUNDAMENTAL KUNST
indvielsen. Dronning Margrethe
kommer!
- Vi har lavet fald på, så vandet
kan løbe af. Til sidst giver vi det en
gang imprægnering. Det er om at
holde det tørt hele tiden, så det ikke
er blomstret op i hvid med salpeter,
når det skal indvies. For almindelige
mennesker er det ikke til at forstå, at
murværk kan komme til at se sådan
ud, siger Bjarne Pedersen.
Den kunstneriske ide med fundamentet er at gengive gulvet
fra Herlufsholm Kirke og stykke det sammen med elementer
fra den omgivende arkitektur i et fladt billede.
næsten kunst i sig selv, siger sjakket,
som nikker genkendende til et spændende samarbejde.
- Eva går meget op i stenene. Det
skal ligne kirken. Vi blander tre forskellige slags sten ud fra nogle procenter. For eksempel skal der være fem
procent gule sten, fortæller murerarbejdsmand Steen Jensen.
- Ja, Eva Steen hun er sgu god nok.
Hun lytter meget, og spørger ind til,
hvad vi laver, tilføjer murer Bjarne
Pedersen.
- Det har været en vanvittigt spændende opgave. Det er virkelig fedt at
lave sådan noget, det er ikke sikkert,
at du som murer får chancen for det
igen, fortsætter han.
PÆNT TIL INDVIELSEN
Med til sjakkets udfordringer hører
at holde murværket pænt til
OVERSKUD I PROCESSEN
Der var en helt anden tid til at arbejde
med husene, når vi går nogle århundreder tilbage, mener Eva Steen. Den
lille opgave på Herlufsholm har haft
lidt af fortidens ånd over sig:
- Der har været mange delbeslutninger i at få projektet til at lande,
hvor det gjorde. Vi har lavet forskellige
forsøg med stensammensætninger
for at få det til at ramme kirken.
Vi måtte bestille nye sten hjem for
at kunne gøre det. På den måde har
der virkelig også været et overskud
i processen, der har været med til at
få det et andet sted hen, fremhæver
Eva Steen.
ent til bronze Muring af fundam i ”murer monæk
søjle giver et af br lov at være
få
tørlivet”. Rart at siger sja kket
er,
rig tig håndværk
a
ved Næst ved. Fr
på Herlufsholm
,
en
rs
de
Pe
ne
ar
venstre: Murer Bj y Smith og munn
murerlærling Ke
Steen Jensen.
rerarbejdsmand
Mureren
15
BAGMUREN
Nyt fængsel, Falster:
Derfor faldt
valget på
mursten
Der skal sidde fanger på Falster i mange år. Derfor skal byggeriet være holdbart. Samtidig ønsker Kriminalforsorgen et
byggeri med overflader, der er smukke og vedligeholdelsesfrie. Her er tegl det oplagte valg, fortæller Claus Dalsgaard
Nielsen fra arkitektfirmaet C.F. Møller. Han er projektleder og
arkitekt på fængslet.
- Fængslet bliver bygget som erstatning for Vridsløselille,
og det har stået i 150 år. Det er i det lys, man skal se valget
af materialer. Fængslet skal kunne holde i 100 år eller mere.
Der er ikke ret mange andre materialer end tegl, der kan det.
Samtidig har C.F. Møller en tradition for at bygge i klassiske
materialer, tænk fx på Aarhus Universitet, siger Claus
Dalsgaard Nielsen.
Nyt fængsel er under opførelse på Falster. Murer Rasmus
Andersen er i færd med at lægge en af de i alt1,2 mio. mursten. Læs mere på s. 6-7
Fængsel på Falster er ét af
de store byggerier i Danmark
Byggegruppen i 3F gør et stort arbejde
for at sikre ordentlige forhold på de
mange store byggerier, der opføres
i Danmark nu og i årene, der kommer.
Det gælder bl.a. også på fængslet på
Falster. Det foregår ved at
• Gøre opmærksom på byggefagenes
krav til løn- og arbejdsvilkår over
for beslutningstagere og bygherrer
før byggerierne sættes i gang.
• Være til stede på byggepladserne,
bl.a. med tilbud om uddannelse
• Udveksle erfaringer når byggeriet
er slut
• Og meget, meget mere
Styr på forholdene: Murer Peter Poulsen (t.v.) taler akkordaftale med næstformand
Bjarne Jensen, 3F Midtlolland.
Se et kort over de store byggerier
i Danmark nu og frem til 2017:
http://storebyggepladser.dk