Kompositionsoplæg med ”guitarharmonik”
Side 1
Kompositionsoplæg med ”guitarharmonik”
Det område jeg her tager fat på er baseret på det første greb jeg selv lærte på guitar som 13 årig; en
E-dur.
Området består af E, G, A, H, C, D, akkorderne spillet med grundtone på den dybe E-streng.
Dertil kommer E-mol bluesskalaen, samt de klange som opstår når man blander denne med de
nævnte akkorder. F.eks. ved at lade h og e strengene klinge åbent med i toppen af alle akkorderne.
Materialet smager hurtigt autentisk af div. guitarrock genre1.
Vi starter i en rundkreds med hver sin guitar, også dem i bandet der kun spiller lidt eller slet
ikke guitar.
Se først de to videoer.
(PC);Video 1, (Mac) Video 1 hvor vi lærer Området at kende. ”Byggeklodserne”
præsenteres i en øvelse.
Og
(PC);Video 2, (Mac) Video 2 hvor vi bygger vores eget nummer.
I teksten nedenfor refereres der bl.a. til ” Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner ”
Den tekst kan med fordel læses først.
Indhold.
Afspejler stort set kronologien i videoerne. Tallene angiver minut og sek. i videoerne.
Video 1 - byggeklodserne præsenteres i en øvelse. .......................................................................... 2
Valget af byggeklodserne................................................................................................................. 2
Alle sidder med en guitar til en start, - så enkelt kan man deltage: ................................................. 3
Power akkorder. ........................................................................................................................... 4
Andre måder at spille guitar på. ....................................................................................................... 4
Løs h og e- streng 1:08 ................................................................................................................ 4
Flageoletter 2:07 ......................................................................................................................... 5
Åben E sus akkord. 2:37 .............................................................................................................. 5
”Pumpe”-guitar på den høje E-streng. 3:03 ................................................................................ 5
Bas 1:35............................................................................................................................................ 6
Keyboard 3:34 .................................................................................................................................. 7
Hvordan med tertsen i akkorden? – og andre dissonanser. .......................................................... 7
Sang, - tekst, melodi. 4:04................................................................................................................ 9
Video 2 - holdet samler byggeklodserne til egne numre. ............................................................. 11
Tre forslag til måder at finde den skønne rundgang på.................................................................. 11
1. Med hjælp af en terning 0:26. ............................................................................................ 11
2. Med hjælp fra en tilfældighedsmaskine.1:01 ..................................................................... 11
3. Ved at jamme og byde ind på skift. ................................................................................... 11
Musik eksempler med links. ............................................................................................................ 12
1
Som f.eks. ”Grunge” fra starten af 90’erne. Eksempler findes side 12
Kompositionsoplæg med ”guitarharmonik”
Side 2
Video 1 - byggeklodserne præsenteres i en øvelse.
Valget af byggeklodserne
Nogle guitarister lærer at beherske rigtigt mange åbne guitargreb og detaljeret spil inden de føler sig
tilpas med at spille barregreb, som gør ondt at spille på westernguitar osv.
Men andre guitarister lærer en åben E-dur for umiddelbart derefter at lære barreakkorden for f.eks.
A-dur i 5 bånd, hurtigt efterfulgt af at kunne spille alle durakkorderne med samme greb op og ned
af gribebrættet. Dermed lærer de også alle power akkorderne med grundtone på den dybe E-streng.
Det er særligt denne måde at lære guitaren at kende på, jeg havde i tankerne da jeg fik ideen til
dette projekt.
Jeg har valgt 6 akkorder ud: E, G, A, H, C, og D Vi kan leve med dem alle som durakkorder, (dvs.
at et par af tertserne kan volde problemer af og til, dette vender jeg tilbage på side 7)
Sammen med alle akkorderne kan vi spille en Em pentaton skala, eller blues skalaen som den
kaldes i daglig tale. Der vil dog af og til være mislyde, men jeg har i denne sammenhæng valgt at
leve med et par ”landminer” i landskabet. Landminer som vi i øvrigt har vænnet os til sprænger af
og til i guitarbaseret rock, i en grad så vi næsten kan komme til at savne dem hvis de fjernes.
Em blues skalaen som oftest er den første blues skala en guitarist lærer.
Den er let at spille med løse strenge, andre lærer den først i 12 bånd.
I denne sammenhæng benyttes den dels i sin grundbeliggenhed, Hvor man f.eks. kunne spille solo
over akkorderne hvilket jeg undlader i videoerne.
Dels lagt ud på den høje/tynde E-streng. (Se side 5).
Tonerne ”h” og ”e” kan klinge samtidigt med alle akkorderne og dermed kan de to tyndeste strenge
på guitaren klinge frit i alle akkorderne. (Tonen ”e” kan give problemer sammen med Tertsen D# i
H dur akkorden, men kan også være en ønsket effekt).
Kompositionsoplæg med ”guitarharmonik”
Side 3
Alle sidder med en guitar til en start, - så enkelt kan man deltage:
Til en start spiller I øvelsen i video 1, for at lære materialet/byggeklodserne at kende. Jeg foreslår at
en stor del af det indledende arbejde foregår ved at alle sidder med en guitar. (eller bas).
Tanken bag er at:
 Inkludere alle i en fælles aktivitet, sådan at ingen sidder og venter, giver god arbejdsro og
koncentration.
 Man kunne argumentere for at det er almen viden, hvor stamtonerne ligger på guitarens (og
bassens) E-streng(e). Da det giver mulighed for at aflæse hvilken barre akkord en guitarist
spiller. (dette kunne udvides til også at gælde A streng).
 I mange rock sammenhænge har guitaristerne lært at spille ved at spille for hinanden
(lytte/se), spille efter tablatur, eller ved at kikke på hjemmeside videoer. De kan spille
mange ting, muligvis også med en god forbindelse mellem øre og instrument. Men de
kender ikke nødvendigvis navnene på de akkorder de kan. Hvis man i undervisningen
ønsker at bruge papir med becifringer i indstuderingen, eller til at støtte deltagernes
hukommelse, kan denne øvelse være nyttig. Selv for nogen af dem som allerede kan spille
guitar.
At give folk der ikke spiller guitar en guitar i favnen kræver jo, at det man skal til at lave er meget
nemt, eller kan gøres meget nemt. Jeg søger at møde denne udfordring således:
 I indledningen (ved 0:40) spiller jeg på den ene streng, Den dybe E-streng. Den er nem at
ramme med plektret.
 Jeg spiller to takter pr. akkord.
 Akkordrækkefølgen er trinvis, og den ligger stille på E et stykke tid, sådan at der er en
tydelig begyndelse og slutning. (det er nemt at fløjte til afgang.)
 Der er mulighed for at sætte et stykke tape bag på guitaren med tonenavnene. ”C” er her
givet en anden kulør så den er nem at gå udenom ved spil på den tynde E-streng (se side 5 ).
Ud over en mulig såret stolthed over at blive klistret ind i noget så ”så pædagogisk”, skal
man være opmærksom på at tapet kan tage lidt af opmærksomheden fra det at følge
hinanden visuelt.
Tape bag på guitaren (i dette tilfælde bør man rette op på deltagerens tommelfinger)
Akkordrækkefølgen i Øvelsen.
||: E
|%
|G
|%
|
|A
|%
|H
|%
|
|C
|%
|D
|%
|
|E
|%
|%
|%
:||
Kompositionsoplæg med ”guitarharmonik”
Side 4
Power akkorder.
Udgangspunktet er at man kan spille på en enkelt streng, E-strengen.
Næste skridt er at man kan spille kvinten med ringfingeren på A-strengen.
Og endelig bliver lyden tykkere hvis man kan spille oktaven med lillefingeren (angivet i parentes)
Denne spillemåde er den mest bassale rockguitar, og den går igen flere steder i begge videoer.
En af egenskaberne er at den kan forvrænges meget uden at mudre, eller blive ukendelig. I
modsætning til akkorder med en terts. (molakkord er værst). Dette skyldes kort sagt
overtonesammensætning.
Wikipedia har en udmærket artikkel om Powerchords.
http://en.wikipedia.org/wiki/Power_chord
Andre måder at spille guitar på.
Løs h og e- streng 1:08
Et A-dur barregreb med grundtone på E-strengen ser sådan ud:
Nedenfor fjerner jeg barréen sådan at h og e strengen klinger åbent. Det er noget nemmere at spille,
end det komplette barrégreb ovenfor. Pegefingeren kan dog stadig spille grundtonen (i parentes), for
at have noget at sigte efter. I videoen har jeg dog undladt den.
Man kan kombinere spillemåden med powerakkorder. I video 2 (ved 1:25) spiller jeg power
akkorder på guitaren i midten af billedet, men slår de åbne strenge an af og til.
I det sidste del af video 2 bruger jeg spille måden ved 2:04 og ved 3:02
Kompositionsoplæg med ”guitarharmonik”
Side 5
Flageoletter 2:07
Flageoletter kan være et relevant bud, når musikken går dynamisk ned i styrke (ned i ”gear”).
Her vises hvilke toner fra Em-pentaton der kan spilles som flageoletter på løse strenge. Umiddelbart
vil jeg dog kun bruge dem med streg under.
Læg mærke til mønstret fra a op til e, som gør det enklere at huske.
Hvis guitaristen har lært at stemme efter flageoletter i 5. og 7. bånd som bassister gør, kan det også
bruges.
Åben E sus akkord. 2:37
Jeg spiller akkordbrydninger med dette greb på de fire tyndeste strenge.
Sammen med E-dur akkorden udgør tonen a en landmine der skal betrædes med varsomhed. Enten
er akkorden tydeligt defineret som dur akkord, i det tilfælde vil jeg flytte tonen a ned på g#. I dette
tilfælde hvor E ikke er så klart defineret som du akkord vil jeg flytte den op på H.
I slutningen spiller jeg tonen h på g-strengen, - samtidig med at jeg spille H-løs. – som om jeg
stemmer h-strengen. Det samme gør jeg i video 2 med den tynde e-streng løs og h-strengen. På
samme måde som når man stemmer e-strengen. (Se video 2 ved 2:11 og 2:47)
”Pumpe”-guitar på den høje E-streng. 3:03
Jeg ”pumper” på 8-dele på den høje e-streng i den pentatone E-mol skala. Altså de toner vi allerede
har lært at finde på den dybe e-streng. (bare uden tonen C)
Dette kan også ses i video 2 ved 2:33
Kompositionsoplæg med ”guitarharmonik”
Side 6
Man kan vælge at spille i oktaver mellem h- og e-strengen.
Pegefinger
lillefinger.
Bas 1:35
Det bassisten skal lære, kan øves i fællesskab for alle som sidder med en guitar.
Det er ret nemt at forstå når skalaen på E-strengen er kendt. Derudover kan det i princippet spilles
med én finger, selvom der skal noget teknik til for at få det til at lyde helt rigtigt.
Jeg varierer ved at spille den skalatone som ligger lige under grundtonen. Ved G og A kan jeg
variere med den løse E-streng.
Det næste trin kunne være at man udvider området til at man må varierer med tonen over
grundtonen samt hele skalaen.
E akkorden kan varieres ved at spille D i 10. og E i 12. bånd. Som f.eks i takt et i dette eksempel.
I takt to varierer jeg med A og G.
Kompositionsoplæg med ”guitarharmonik”
Side 7
Keyboard 3:34
Den måde jeg bruger keyboardet i eksemplet, er søgt udformet sådan at den ikke ”stikker af” fra
guitaræstetikken. Og sådan at den er meget enkel at spille. Men der er selvfølge mange andre måde
at bruge keyboardet på.
I mit eksempel spiller jeg ”h” og ”e” i højre hånd gennem alle akkorderne bortset fra i akkorden H,
hvor jeg kun spiller ”a” og ”h”. I video 2 varierer jeg med a og d, særligt i slutningen.
I venstre spiller jeg kun grundtone og kvint, svarende til guitarens power akkord.
Det kan forenkles sådan at højre spiller grundtone og kvint, og venstre spiller grundtone, eller
ingenting.
Der kan også laves div. figurer som kun spiller omkring h og e som angivet i højre hånd øverst.
Hvordan med tertsen i akkorden? – og andre dissonanser.
Uh, - det er her en teoretiker får det lidt svært. Man kan pege på nogle regelmæssigheder, men vores
æstetik er blevet udfordret så meget, at vi vil finde mange af undtagelserne smagfulde. Så hav
ørene med dig, og følehornet fremme, for at mærke efter om nogen oplever, at noget bliver grimt på
en meningsløs måde.
Dur tertsen er allerede tilstede når du spiller en tone, og særligt en dyb tone. E-strengen på
bassen indeholder overtonen/naturtonen”g#” lige under nøglehullet, og guitaren dybe E-streng
tilsvarende ”g#” en oktav over nøglehullet. Spiller vi et ”g” (altså en mol terts) ovenpå den løse Estreng laver vi faktisk en dissonans.
Bassens dybe E-streng løs:
Grundtonen
overtoner
(nøglehul)
Forvrængning fremhæver overtonerne.
På guitarens løse dybe E-streng svinger overtonen ”g#” ca.415 gange i sekundet (Hz) og gstrengens første overtone (oktaven) ca. 392 gange i sekundet. Differencen er ca.23 Hz. Det svarer til
at du siger Brrrrrr med læberne. Nogenlunde sådan siger en forvrænget guitarforstærker når man
spiller en åben Em akkord.
Den forvrængede power akkord har altså en svag farve af en dur akkord i sig selv. Først i samklang
med et andet instrument (/sang) kan vi tydeligt definere en mol- eller en sus4 akkord.
Kompositionsoplæg med ”guitarharmonik”
Side 8
Et skema mellem hvilke toner dissonans risikoerne (/chancerne) befinder sig for de 6 durakkorder.
akkord
D
C
H
A
G
E
terts
f#
e
d#
c#
h
g#
Kan dissonere med dette trin i Em-pentaton
g
e (d) (kvint f# kan dissonere med g)
d
a (g)
H kan optræde som en mol akkord, ligesåvel som E. Hør f.eks. U2 - New Years Day se side 12
I video 2 ved 3:02 Spiller jeg skiftet mellem H- og C durakkorderne, samtidigt med at tonen ”e”
klinger i melodien i begge akkorder. Det giver lidt mudret effekt – som jeg dog vurderer passer ind i
sammenhængen.
Vær opmærksom på at dissonanser over tid, giver spænding og afspænding.
I denne frase giver melodien en skrap dissonans til D-dur akkordens dur – ters f# som bliver opløst
ved akkordskiftet til C.
En flyde stemme spillet af f.eks. en Cello der bevæger sig roligt rundt efter dur-tertser, kan klinge
smukt sammen med guitarens power akkorder.
Kompositionsoplæg med ”guitarharmonik”
Side 9
Sang, - tekst, melodi. 4:04
Tekst.
Ofte er det ok for en sanger at improvisere på lydord ”dabauba tway …” og lignende. Det kan være
inspirerende at forestille sig en bestemt figur med et eksotisk sprog, der smager marinerede sild for
første gang, eller lignende
Men vil man fra starten have en konkret sangtekst, er det faktisk muligt at downloade ubrugte
sangtekster på disse links.
http://www.songwritersofnewyork.com/
http://www.songs-lyrics.com/index.html
Hvis I laver et hit skal det blot anmeldes og de skal have 30% i royalties.
Melodi
Måske har du en sanger på holdet som er frisk på bare at improvisere melodier ”på øret”, - så er du
heldig og skal bare nyde det.
Men måske har din sanger brug for hjælp. Måske har du ikke en decideret sanger, men nogle
guitarister som skiftes til at synge. Sangere ”in spe” som kan hjælpes på vej gennem nogle øvelser
som alle laver i fællesskab. F.eks.
1. Syng med på grundtonerne i akkorderne, hvilket er ret let hvis man samtidigt spiller guitar
(eller bas) Det drejer sig om at synge unisont med E-strengen. (Dette har jeg dog fravalgt at
vise i videoen.) Øvelsen kan bidrage til at etablere en forbindelse med instrument og
stemme.
2. Syng på tonen ”e”, eller syng omkring ”e”, dvs. med de to skala toner der ligger lige over og
under ”e”. (dvs. d og g.) ses ved 4:04
3. Syng på tonen ”h”, med de to skala toner der ligger lige omkring (dvs. a og d.) Ses ved 4:22
Dette kan man gøre på tværs af alle akkorderne. Dog vil man uvægerligt komme til at ”træde” på et
par ”landminer”, som dog er til at leve med. (Se afsnittet om tertser og dissonanser side 7)
Bjarke synger i videoen omkring et dybt e samt et h der ligger over. Her illustreret på to systemer,
for at præcisere beliggenheden.
Kompositionsoplæg med ”guitarharmonik”
Side 10
Bjarke som har indsunget improvisationen i videoerne, ville ved optagelsen af eksemplerne gerne
op og synge området omkring E en oktav over, hvilket også vil være typisk for stilen. Men
beliggenheden fra d til d passer godt til utrænede herrestemmer, tonen ”d” kan dog alt efter
situationen føles lidt høj for de drenge hvis stemme lige er gået i overgang. Den kræver at der
synges ordentligt for – at der synges igennem med god støtte, at det foregår til et robust
akkompagnement osv.
Hvis forsangeren havde været en pige/kvinde eller en drengestemme der ikke er gået i overgang,
ville jeg lægge ”h-området” dybere end ”e-området”. Sådan at sangen ligger rundt om nøgle hullet.
Men trænede pige/kvinde stemmer vil måske ønske at området omkring ”h” lægges op.
|-- Sikkert område------|
|----- dygtige kvindelige sangere vil
Evt. gerne lægge dette en oktav op--|
Spørgsmål/svar ved 4:37
I slutningen af video 1 eksemplificere jeg hvordan man kan gå et skridt videre i bestræbelserne på at
hjælpe sangeren med at få luft under vingerne. Hvis man skiftevis synger på området omkring ”e”
og området omkring ”h”, får det karakter af spørgsmål og svar.
Denne effekt kan udnyttes ved en duet, hvor pigen synger omkring ”e” og ungersvenden omkring
”h”.
Kompositionsoplæg med ”guitarharmonik”
Side 11
Video 2 - holdet samler byggeklodserne til egne numre.
Tre forslag til måder at finde den skønne rundgang på.
1. Med hjælp af en terning 0:26.
Metoden er lidt omstændig, og kan tage lidt lang tid, men trods det kan den være ganske samlende
og hyggelig.
Akkorderne som terningen ”slår” skrives op på tavlen. Alle spiller dem efterhånden som de skrives
op. Det betyder at alle øver sig på at læse og spille akkorderne. De som ikke er trænet i at spille
guitar (f.eks. pianisten, trommeslageren og sangeren) får her en ekstra chance for at finde dem. Det
stykke tape jeg satte på guitaren med akkordnavnene i video 1 sidder måske stadig på guitaren.
Spillet kan være ganske hyggeligt, og inddragende. Ofte vil nogen begynde at heppe på at terningen
slår noget bestemt. Og er det jo bare om at slå til og skrive ønsket op på tavlen i stedet for det som
terningen ville slå.
I kan beslutte jer for at stoppe op og prøve at spille det der allerede står på tavlen.
Her står du ved en af de korsveje hvor det er afgørende at du har rutine i at lege med materialet, når
du skal hjælpe den rigtige beslutning på vej. F.eks. er det jo muligt at du pludseligt får øje på at
3.linje vil være god at spille bagfra.
Disse overvejelser er mere udførligt beskrevne i papirerne ” Jam og kompositionsoplæg med
brug af de sikre toner 1” side 15-19.
2. Med hjælp fra en tilfældighedsmaskine.1:01
På dette link finder du en PDF fil med de 225 akkordrækkefølger som indgår i videoen klik her
På dette link finder du selve den exelfil som genererer den tilfældige talrække. klik her
Formelen i exel hedder: =SLUMPMELLEM(1;13) og virker sådan at der kommer et tilfældigt tal
mellem 1 og 13 i den celle der indeholder formelen.
Jeg kopierer så regnearket med de tilfældige tal over i word. Hvor jeg så erstatter tallene 1, 2, 3,
med E. tallene 4 5 med G osv.
3. Ved at jamme og byde ind på skift.
I videoen foreslås dette spil:
||: Alle spiller E i fire takter.
En deltager spiller fire takter på vores 6 toner, som hun finder på.
Alle spiller de fire takter som deltageren lige spillede.
:||
I denne situation bliver din rolle, ud over måske at gå foran med et eksempel, at være den der styrer
hvor mange gange det samme bud gentages. Altså m.a.o. at give tegn til hvem der er den.
Kompositionsoplæg med ”guitarharmonik”
Side 12
Musik eksempler med links.
Hvis du finder det relevant at holdet arbejder med at lytte numre af. Kunne du tage nogle af
eksemplerne her og transponere dem til E-dur/mol. ( på dette link finder du et forslag til hvordan
du kan gøre dette med et gratis program).
Hvordan transponerer man lyd (gratis program).
Holdet kan så prøve at spille til eksemplerne og se om de kan finde grundtonerne på E-strengen,
evt. som hjemmearbejde.
Først et par eksempler af ældre dato
Rolling Stones – The last time 1964
http://www.youtube.com/watch?v=BzZHmHqEE7k
||: E
| D A :|| og || A |%|%|%| D |%|%|A| %||
Jimmy Hendrix - Purpul Haze (Woodstock 1968)
http://www.youtube.com/watch?v=p3JspdA-sRM
||: E |G A :|| og solo: | A | H | D ||: E |F#(no chord) D :||
Her har vi en ekstra bastone F# som vi kan vælge at kalde Tertsen I D-dur akkorden.
Jeg har umiddelbart lettest ved at finde musik fra starten af 90’erne, omkring de bands som
forbindes med Grunge.
Pearl Jam - Im still alive
http://www.youtube.com/watch?v=VbhsYC4gKy4&feature=related
Original tonearten:
||: A G :||:F C :||: E G | D A :||
Transponeret til vores toneart: (E) ||: E D :||:C G :||: H D | A E :||
Grundakkorden (A) er med meget tydelig dur terts i melodien.
Alice in chains - Your dicision
http://www.youtube.com/watch?v=eoFjfIRzRTI
Original toneart: ||: Eb Gb | Db Cb :||: Db Fb | Cb Gb :||: Gb | Ab | Ebm | Db :|| Cb
Vores toneart: ||: E G | D C :||: D F | C G :||: G
|A
| Em
|D
:|| C
De har stemt alle instrumenter en halv tone ned og tænker derfor ”som os” . Alle akkorder spilles
med åbne akkorder. E er tydeligvis en du akkord i Astykket, men hele melodikken og solospiller er
i Em.
Bemærk den fremmede akkord F.
U2 & Pearl Jam - Rockin' in the Free World (Live in Hawaii)
http://www.youtube.com/watch?v=q7S67oO8EdY
|| E (m) | D C :|| G
|D |C
| C Em: || F#7
Bemærk den fremme akkord F#7 som de ligger stille på som overgang til at starte forfra.
(i øvrigt dejligt eksempel på fælles feeling inden musikken starter)
Nirvana – Smells like teem spirit.
http://www.youtube.com/watch?v=hTWKbfoikeg
original toneart. ||: F Bb | Ab Db :|| F Gb | F Bb ||
vores toneart.
||: E A |G
C :|| E F | E C ||
Bemærk guitariffet på hvad der svarer til H-E som også ligger bag hele prechorus.
Her har vi igen F som den fremmede. Den har en noget mere dyster effekt end i den ovenstående.
U2 - New Years Day
http://www.youtube.com/watch?v=SrcBeCU9TGw&feature=related
Kompositionsoplæg med ”guitarharmonik”
Original toneart || G#m | H | D#m | % :|| F# | % | G#m | % | F # | % | E | % ||
Vores toneart
|| Em | G | Hm | % :|| D | % | Em | % | D | % | C | % ||
Nummeret går klart I mol. Bemærk at det der svarer til vores H akkord er mol.
Osv…..
> Sound Garden Burden in my hand
>
> Åben C stemming.
>
> http://www.youtube.com/watch?v=xDRZtMkeRbY&feature=fvst
>
> http://www.guitaretab.com/s/soundgarden/17928.html
>
> Nirvana: you know you’re right
> Em C D Em
Green day- boulevard of broken dreams
http://www.youtube.com/watch?v=hmJTDPXQwJ0&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=4kpHmtA7LOk&feature=related
Side 13