1. No category

annoncetillæg
Stemplet med
Mød landmænd der leverer Ø-varen
Sådan foregår økologi-kontrollen
Hvem er de økologiske forbrugere?
Jagten efter guld
– omlægning af offentlige køkkener
Mælken driver værket
Vi leverer ø varen
Ko forkælelse
“Køerne er
som børn i
en slikbutik, når de
får roer.
Jeg er overbevidst om,
at det giver
livsglæde til
mine køer
- Jeg er økolog, fordi det giver
mening. Og jo mere jeg arbejder
med økologi, jo mere mening
giver det for mig, siger Esben og
pointerer, at det er ikke nok, at
tingene giver mening økonomisk.
De økologiske løsninger passer
som regel rigtig godt sammen for
både dyr, mennesker og natur.
Esbens har bl.a. krydset
svensk rød malkerace ind i den
sortbrogede besætning for at få
bedre sundhed. Det har resulteret i, at man på gården slet ikke
har brugt antibiotika de sidste
fem år. Og hvis sygdom skulle
opstå, så sætter Esben ind med
god pleje.
- Dyrene kommer i dybstrøelse, de får pleje og omsorg, og
hvis der fx er problemer med et
ben, så kommer det i sæbevand.
Jo længere tid, der er gået, siden vi
har brugt medicin, jo mindre syge
bliver mine køer, kan jeg konstatere. Ø
Esben Møller-Xu har 250 køer, der giver 1,8 millioner liter mælk om
året. Han dyrker 300 hektar jord. Esben er gift med Chao fra Kina.
Sammen har de tre børn.
foto: ulrik tofte
På markerne hos Esben
Møller-Xu gumler køerne ikke
kun græs. Der er også sået urter
i græsset som cikorie, kommen
og andre lækkerier for køerne.
Det er med til at øge mælkens
indhold af gode fedtsyrer, viser
forskning.
Esben går meget op i køernes
fodring og giver kun sine køer
grovfoder og korn, selv om det
betyder, at de giver mindre mælk
end køer, der også får kraftfoder.
- Jeg mener, det er vigtigt, at
køerne kun får grovfoder, fordi
det har en positiv indvirkning på
mælkens kvalitet. Vi dyrker også
roer. Det er de helt tossede med.
De er som børn i en slikbutik, når
de får roer. Jeg er overbevidst om,
at det giver livsglæde til mine
køer, siger Esben.
Esben og hans kinesiske kone
Chao overtog i 2010 gården fra
Esbens forældre, der også var
økologer.
Det røde danske øko-æble
foto: Pernille Westh
“De kolde
nætter og
varme dage
giver gode
æbler med
en intens
smag
Dorte og Bjarne Straarup driver Danmarks ældste æbleplantage. I plantagen er der mere end 14 forskellige æblesorter, der
høstes løbende fra august til november.
2
stemplet med ø
På Hellas Frugtplantage i Hornsherred høster man, hvis alt går vel,
mellem 80 og 100 tons økologiske æbler
hvert år fra august til november. Æblerne er robuste sorter, som egner sig til
økologisk dyrkning.
- I den økologiske frugtavl er det vigtigt at bruge sorter, der ikke så let bukker
under for angreb af sygdomme. Vi har jo
ikke så mange hjælpemidler til rådighed,
hvis fx æbleskurven går til angreb, siger
Dorte Straarup.
Æbleskurv er en svamp, der giver
mørke pletter på bladene og på selve
æblet. For professionelle avlere gør æbleskurv frugten usælgelig, og sygdommen
har derfor stor økonomisk betydning.
Dorte og hendes mand Bjarne har
siden midten af 1980´erne drevet
Danmarks ældste økologiske frugtplan-
tage. For at få det hele til at løbe rundt
har parret dog begge arbejde uden for
bedriften.
- Danmarks klima egner sig godt til
æbler. De kolde nætter og varme dage
giver gode æbler med en intens smag.
Men vi skal have ens konkurrencevilkår
i EU, ellers kan vi ikke klare os i kampen
mod de udenlandske æbler, siger Dorte
og hentyder til, at økologiske frugtavlere
i andre EU-lande har lov til at bruge en
række naturlige midler til at bekæmpe
nogle af æbletræets værste fjender som
fx æblehvepsen. Det er midler, der ikke
er godkendt til brug i Danmark.
- Det er en fantastisk glæde, når det
lykkes at få en god høst af velsmagende,
flotte, røde øko-æbler. Jeg tror på, at der
i fremtiden vil være stor efterspørgsel på
danske øko-æbler. Ø
Æg fra glade øko-høns
- Her skal jeg plante poppeltræer. De giver ly og læ til hønsene
samtidig med, at de giver energi og
varme til os, når de bliver høstet
om cirka ti år.
- Det er en stor glæde for mig
at se mine høns have mulighed for
at leve, som det falder naturligt
for høner. De nipper efter biller,
de sandbader og studerer livet.
Når fugle kommer flyvende over
hønsegården, løber de i skjul, siger
Patrick, der samtidig også pointerer, at der fordele og ulemper ved
alle typer af ægproduktion.
- For eksempel er de økologiske
høns mere udsat for smitte ved
at være udendørs. Men hvis man
kunne måle glæden hos en høne,
er jeg sikker på, at den økologiske
høne scorer højt på et glædesbarometer. Ø
Patrick Blenner er 22 år og nyetableret økologisk ægproducent i Sønderjylland. En tredobling af produktionen er på tegnebrættet til næste år.
Han bor sammen med sin kæreste
Pernille på gården.
Foto: Sandra Prudencio
Patrick Blenner er udlært landmand og havde planer om konventionel planteavl. Men et møde
med den økologiske ægproduktion
fik den unge landmand, der ellers
er uden rødder i landbruget, til at
skifte spor.
- Min svigermor kendte en
økologisk hønseavler, Peter HoyerNielsen, som hun lige syntes, jeg
skulle besøge, inden jeg gik i gang.
Og jeg må indrømme, at jeg med
det samme blev helt fanget af den
økologiske produktionsform, siger
Patrick, der i dag er i et glidende
generationsskifte på vej til at overtage Peter Hoyer-Nielsens bedrift.
Peter er med på sidelinjen som
hjælper og mentor det første år.
Arbejdet med at passe økohøns passer rigtig godt til Patricks
temperament.
- Jeg holder meget af afvekslingen mellem at arbejde i stalden
om morgenen og ude i hønsegården om eftermiddagen.
Patrick har planer om at
udvide sin produktion fra 12.000
høns til 39.000 høns næste år. Med
til udvidelsen hører en ny stor
hønsegård på 25 hektar.
“Det er en
stor glæde
for mig at se
mine høns
have mulighed for at
leve, som
det falder
naturligt for
høner. De
nipper efter biller, de
sandbader
og studerer
livet
Velfærd for dyr, natur og mennesker
Foto: Friland
Hans Erik Jørgensen og Kirsten Rasmussen driver
Risbjerg Landbrug. Her har de 300 søer og producerer
cirka 6000 slagtesvin om året.
På Sydfyn boltrer de økologiske grise
sig på markerne hos Hans Erik Jørgensen og
Kirsten Rasmussen.
- Vi producerer økologiske grise, fordi
dyrevelfærd er ekstremt vigtigt for os. Vi
synes, det er dejligt at have et landbrug,
hvor vi ikke bruger kemikalier men dyrker
jorden på naturens præmisser. Det giver
mening for os og arbejdsglæde.
Hos Kirsten og Hans Erik har grisene
mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd, de har godt med plads og lange haler.
- Når soen skal til at fare, ser man
hende gå rundt ude på marken med halm
i munden, for hun er ved at bygge rede og
gøre sig klar til at tage imod sine unger.
Det er da fantastisk, siger Hans Erik, der
også synes, det er en fornøjelse at kunne
tilbyde gårdens medarbejdere at passe dyr
udenfor.
Hans Erik Jørgensen glæder sig til at
være med til at udvikle den økologiske
produktionsform.
- Vi skal selvfølgelig blive mere produktive, men vi skal også udvikle mangfoldigheden og være med til at give plads til flere
vilde dyr og planter i agerlandet.
For Hans Erik og Kirsten er definitionen
på en øko-gris ikke en statisk størrelse.
-Vi skal lave nye typer af økologisk
svinekød som fx skovgrisene, der får lov at
leve i skoven ligesom det iberiske skovsvin
i Spanien. Vi skal også have andre racer ind
i økologien end dem vi har i dag, fx gamle
danske landracer. Hans Erik og Kirsten er
begge sikre på, at den moderne forbruger
gerne vil bruge flere penge på fødevarer,
som bliver produceret under forhold, hvor
miljø, dyrevelfærd og nye smagsoplevelser
er i centrum. Ø
“Når soen
skal til at
fare, ser
man hende
gå rundt ude
på marken
med halm
i munden,
for hun er
ved at bygge
rede
stemplet med ø
3
Økologisk forbrug
Danskerne er det folk i verden, som lægger mest økologi i indkøbskurven. 7,6 pct. af alt, hvad vi køber, er økologisk.
I gennemsnit køber hver dansker fra vugge til grav økologiske fødevarer for 1500 kroner om året. Trods finanskrisen er vores forbrug af økologiske varer mere end tredoblet fra 2005 til i dag. Samme tendens gør sig gældende på
globalt plan. Her er omsætningen fordoblet i løbet af de sidste ti år og udgør i dag cirka 470 mia. kr. Det er især i
Europa og Nordamerika, at økologien blomstrer.
Markedsandele
Omsætning af økologi i detailhandlen
7.000
havregryn 39%
6.000
mælk 31%
mio. kr.
5.000
æg 28%
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Omsætningen af økologi i detailhandlen er mere end tredoblet
i løbet af de seneste ti år og udgør
godt 6 mia. kr. Dertil kommer
salg via gårdbutikker, internettet,
abonnementsordninger og foodservicesektoren.
hvedemel 22%
yoghurt/skyr 18%
smør/bl. produkt 15%
Grønsager 15%
frugt 11%
Kaffe 7%
Oksekød 7%
Fast ost 5%
Derfor vælger vi økologi
Undersøgelser viser, at der er flere ting, som motiverer os, når vi vælger at lægge varer med det røde
Ø i indkøbskurven. Ifølge en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer i 2014 er det argument, der vejer
tungest, når vi vælger økologi, et ønske om at undgå sprøjterester i frugt og grønt. Hensyn til øget dyrevelfærd og et ønske om at skåne miljø og grundvand er også vigtige årsager, når vi vælger at købe økologisk. Men også andre hensyn spiller ind, fx at vi gerne vil0undgå farvei maden.
10og tilsætningsstoffer
20
30
Svinekød 3%
L& F estimater for 2014
Hvad lægger vi i indkøbskurven?
40
Jeg vil gerne undgå sprøjterester i frugt og grønt
Jeg mener, at det skåner miljø og drikkevand
Jeg mener, at det bidrager til øget dyrevelfærd
Jeg mener, at det er sundere
Jeg mener, at det er bedre kvalitet
Jeg vil gerne undgå farve- og tilsætningsstoffer
Jeg mener, at det smager bedre
Jeg mener, at det bidrager til et bedre klima
Jeg vil gerne undgå GMO-afgrøder
Jeg mener, at det bidrager til flere vilde planter og dyr i naturen
Ved ikke
Andet
0% 10%
20% 30% 40%
(Kilde: Landbrug & Fødevarer 2014. Bemærk at det har været muligt at afgive flere svar)
Stort set alle produkter findes i dag i en økologisk
variant. Nogle ting køber vi meget af økologisk, mens
økologien i andre produktgrupper har en mere beskeden
markedsandel. Det er især basisvarer som mejeriprodukter, æg, havregryn og udvalgte grøntsager som fx gulerødder, vi i stor udstrækning køber økologisk.
Forbruget af økologisk kød fylder ikke så meget endnu.
Men det ser ud til, at danskerne er ved at få øjnene op
for økologisk kød. Salget af økologisk svinekød er i
Danmark steget med 35 pct. fra 2013 til 2014. I samme
periode er salget af økologisk oksekød steget med 18 pct.
Men der er lang vej igen, inden forbruget af økologisk
kød bliver ligeså udbredt som det at drikke økologisk
mælk.
Situationen er i dag den, at Friland, som slagter næsten
alt økologisk kød i Danmark, har svært ved at følge med
efterspørgslen. Ø
Kom og oplev det økologiske griseliv
Tag på Sofari søndag den 31. maj – en gratis oplevelse for hele familien.
11 økologiske svineproducenter holder åbent hus.
Find en gård nær dig på www.sofari.dk
Foto: Michael Damgaard
4
stemplet med ø
Hvem er den økologiske forbruger?
Vi køber mere og mere økologi. 93 pct. af befolkningen køber økologi i større eller
mindre omfang, viser en undersøgelse foretaget af Landbrug & Fødevarer i 2014.
Men hvem er de danskere, der i 2014 tilsammen lagde 6,2 mia. kr. i butikkernes
pengekasser, og hvad er vigtigt for dem i deres valg af madvarer?
De overbeviste
Ø De er ekstremt positive og loyale over for økologiske
varer og ideen bag økologi.
Ø De bruger gerne meget tid på at finde de helt rigtige
økologiske varer.
Ø De er også meget optaget af etisk og bæredygtigt
forbrug.
Ø De går meget op i sundhed og kvalitet. For dem ses
økologi som det ideelle produkt til at opfylde begge
ønsker.
Ø De handler i madbutikker i den dyre ende af skalaen.
Ø De er villige til at bruge både meget tid og mange
penge på at få de bedste økologiske produkter.
Ø Hvis de ikke kan få et bestemt produkt økologisk, går
de hellere efter et helt andet produkt end at købe en
ikke-økologisk udgave.
Ø De ser ikke økologi som perfekt, men som det bedste
man kan få. Derfor ønsker den overbeviste økoforbruger, at principperne for økologiproduktion
udvikles, så de bliver endnu bedre. Ø
Illustrationer: Sofie Lind Mesterton
De discountorienterede
De mad-engagerede
Ø De er positive over for økologi men går ikke så højt
op i det som de to andre grupper.
Ø De har ofte en eller to gode grunde til at spise økologisk, hvor de overbeviste har mange flere grunde
til at vælge økologien.
Ø Mad er ikke en særlig vigtig del af livet og hverdagen. Mad er noget, der skal overstås for at få
brændstof til kroppen.
Ø Pris er vigtigere end kvalitet. Derfor handler gruppen mest i discountbutikker.
Ø Når de alligevel vælger økologi, er det fordi, der
i discountbutikkerne er kommet mere økologi på
hylderne.
Ø De vælger kun økologiske produkter, hvis de ikke
er ret meget dyrere end de konventionelle.
Ø Ofte er det ikke lysten, der mangler i forhold til at
købe økologi, men en slunken økonomi. Ø
Ø De er meget positive over for økologi, men de har mindre
dedikerede holdninger end de overbeviste.
Ø Typisk er det kun få udvalgte argumenter af økologiens
kvaliteter, der motiverer dem til at købe økologisk, som fx
”det er sundere for mig og min familie” eller ”det er bedre
for miljø og dyr”.
Ø Det gode måltid med gode råvarer, som spises i hyggeligt
selskab med venner og familie, er vigtigt.
Ø Måltid og smag kommer i første række – økologi i anden
række.
Ø Madvarerne skal være af høj kvalitet, så det afspejler det
gode og sunde liv, de gerne vil leve.
Ø Når de til trods for det positive syn på økologi ikke altid
vælger økologiske varer i praksis, forklarer de det typisk
med: ”Så meget går jeg heller ikke op i det”.
Ø Hvis prisen er markant højere på øko-varen end den konventionelle variant, bliver økologien valgt fra. Ø
Kilde: Københavns Universitet, 2011: Økologiske fødevarer – hvor bevæger forbrugerne sig hen?
Fremtidens økologiske forbruger
Der vil i fremtiden også være forskellige bevæggrunde blandt forbrugerne for at vælge økologi. Trine
Mørk fra Århus Universitet, forsker i forbrugeradfærd og
fødevarevalg. På baggrund af en række undersøgelser ser
hun fremtidens økologiske forbruger således:
- Det er en forbruger, der først og fremmest ser verden
med forståelse, tolerance, lighed og et ønske om fred.
Fremtidens økologiske forbrugere har fokus på nydelse,
livsnydelse, og selvforkælelse, og det opnår de blandt
andet ved at købe økologiske varer. Med denne nye type
af forbrugere er der lagt op til en langt bredere interesse
for økologi, som spænder hen over meget forskellige
typer af kunder. Vores undersøgelser viser, at det primært
er vores personlige normer, der bestemmer, hvorvidt vi
køber økologisk. Vi gør det med andre ord for os selv og i
mindre grad, fordi samfundet dikterer det. Årsagerne, vi
angiver for at købe økologiske varer, er hensynet til miljø,
sundhed og dyrevelfærd i nævnte rækkefølge. Ø
stemplet med ø
5
Under åben himmel
Koen spiser græs på marken. Soen roder rundt i jorden med sine smågrise omkring sig.
Hønsene nipper i jorden på jagt efter biller og andet godt.
Det er en del af de økologiske husdyrs liv.
Ø
kologiske husdyr skal leve et liv, der er i
overensstemmelse med deres naturlige
adfærd og behov. Derfor skal alle økologiske dyr have mulighed for at komme ud under
åben himmel, og de skal have god plads på mark og
i stald.
Økologiske dyr skal have økologisk foder. En
Økologiske køer
stor del af foderet skal være grovfoder som fx friskt
grønt, hø eller ensilage. Det er godt for dyrenes trivsel og maver.
De ekstra krav til dyrevelfærden i den økologiske
husdyrproduktion er med til at gøre kød og æg fra
økologiske dyr dyrere end produkter fra konventionelt opdrættede dyr. Ø
Økologiske køer kommer på græs fra 15. april til 1. november. Her får de frisk luft og motion samtidig med at de kan gumle
græs i sig dagen lang.
Køerne går typisk i løsdriftsstalde. Her er der masser af lys og
luft, og køerne kan bevæge sig frit og lægge sig i halm eller anden
strøelse. Ø
Øko-grisens liv
Økologiske grise bliver født på friland, hvor de går
sammen med soen på græs, indtil de er 7 uger gamle. Det
betyder, at de i deres første leveuger lever af somælk,
mens de langsomt vænner sig til almindeligt foder.
Samtidig har de har mulighed for at rode ijorden. Det er
alt sammen med til at styrke deres immunforsvar og gøre
deres maver stærke.
På marken har hver so sin egen hytte. Når de skal til at
fare (føde), bygger de en rede af halm inde i hytten.
Søerne lever hele livet på marken, hvor de har mulighed
for at udfolde deres naturlige instinkter. Dagene går
med at rode i jorden efter orme og insekter, mudderbade
og æde. Slagtesvinene lever i stalde med god plads,
masser af halm og med mulighed for at gå udenfor i en
løbegård. Ø
for høner og kyllinger. Det er en god kombination at
have økologiske høns i økologiske frugtplantager, hvor
hønsene hjælper til med at holde insekter og ukrudt væk.
I en økologisk kyllingestald må der højest være halvt så
mange kyllinger som i en konventionel stald, og der er
krav om, at der skal anvendes langsomt voksende racer.
Det betyder, at en økologiske kylling er 63 dage om at nå
sin slagtevægt på godt 2 kilo. Ø
Økologisk fjerkræ
Økologiske høns og kyllinger lever i hønsehuse,
hvor der er god plads. Fra hønsehuset er der fri adgang
til hønsegården. Her kan hønsene komme ud og rode
i jorden efter biller og insekter, som det er naturligt
6
stemplet med ø
Ø
kologien har gennemgået en fantastisk udvikling i Danmark i de 25
år, hvor Ø-mærket har eksisteret.
Denne udvikling tager økomælken en stor del
af æren for. Den har været og er en stor driver
for økologien. Økologiske mejeriprodukter
står i dag for omkring en tredjedel af det
samlede økologisalg i detailhandlen og over
halvdelen af Danmarks eksport af økologiske
fødevarer. Og sådan har det været i de sidste
25 år.
Næsten en tredjedel af den mælk, vi
drikker, er økologisk. Dermed er vi det land
i verden, hvor økomælkens markedsandel
er størst. Derudover har vi med Arla Foods
verdens største økologiske mejeri.
Sådan begyndte det
I 1982 begyndte gårdmejeriet Søholm som
de første at sælge mælk, der var produceret
efter økologi-lignende principper. Det var før,
Danmark fik sin første egentlige økologilov.
Den kom i 1987. Og siden er det gået slag i
slag med produktionen af økologisk mælk.
Der kom for alvor gang i salget af økomælk i 1993. Her lancerede FDB i uge 29 en
kampagne for økologiske fødevarer i landets
SuperBrugser. Under parolen ӯkologi til
discountpriser” sænkede man priserne på en
række økologiske fødevarer – herunder meje-
Mælken
driver
værket
Danmark er det land i verden, hvor vi drikker mest
økologisk mælk pr indbygger. Siden begyndelsen af
firserne har den økologiske mælkeproduktion været
drivkraften for Danmarks økologiske udvikling
Vidste du
Forskning viser, at fedtsyreprofilen i mælk afhænger af, hvilket
foder koen får. Køer, der spiser meget græs, producerer mælk med en
sundere fedtsyresammensætning.
riprodukter – til et niveau, som var attraktivt
for andre end de bevidste øko-forbrugere.
Som en konsekvens af det øgede salg steg
mælkeproduktionen markant i årene frem
mod årtusindeskiftet, og stigningen er også
fortsat siden da. I 2014 blev der således indvejet 482 mio. kg økomælk på mejerierne. Det
svarer til knap 10 pct. af den mælk, der bliver
produceret i Danmark. I EU er det kun Tyskland og Frankrig, der har en større økologisk
mælkeproduktion end Danmark. Og det er jo
ellers lande, som både i areal og indbyggertal
er markant større end Danmark.
En typisk øko mælkebedrift
Der er i dag omkring 350 økologiske mælkebedrifter i Danmark. På de økologiske mælkebedrifter er gårdene omgivet af store, grønne
marker. Græsmarkerne er nemlig særlig
vigtige, da køerne ifølge økologireglerne skal
på græs i perioden 15. april til 1. november.
I vinterperioden skal køerne have adgang til
udendørs motionsarealer, mens køerne – når
de er inde – næsten altid går frit omkring i
store løsdriftsstalde. Køernes foder skal være
100 pct. økologisk, og størstedelen af foderet
hentes fra bedriftens egne græsarealer. En
gennemsnitlig økologisk mælkebedrift har i
dag 160 - 165 malkekøer, der hver yder omkring 8.200 kg økomælk om året. Ø
stemplet med ø
7
En garant
for
Ø -mærket
Mindst én gang om året får økologiske landmænd besøg af en
økologikontrollør. Johanne Strømberg er én dem. Hun ser de
økologiske landbrug efter i sømmene og tjekker, at alle økologiregler bliver overholdt ude på gårdene.
foto: Kristian Isbrandsen
”Landmanden
skal kunne
fremvise regninger og bilag, der
dokumenterer,
at alt, der købes
ind og sælges,
overholder de
økologiske
regler
S
iden 2009 har Johanne Strømberg været med til at sikre, at
Ø-mærket holder, hvad det lover.
Det sker, når hun besøger landmænd på
det årlige kontrolbesøg, eller når hun
kommer ud for at lave uanmeldte stikprøvekontroller.
- Det er et interessant arbejde at komme ud til landmændene hver eneste dag.
Landmænd er enormt begejstrede for deres arbejde, og de er stolte af det, de laver,
siger Johanne Strømberg, der er uddannet
jordbrugsteknolog og selv er vokset op på
et økologisk hobbylandbrug.
Et årligt besøg
Alle økologer får besøg af kontrollen
mindst én gang om året. Forud for et kontrolbesøg sender Johanne et brev ud, hvor
hun fortæller, hvornår hun vil komme
forbi. I brevet står der også, hvilke papirer
landmanden skal have fundet frem, og
8
stemplet med ø
hvad de sammen skal gennemgå.
- Det foregår stille og roligt. Økologerne er vant til det, og de ved, at når de
vælger økologien, så er kontrollen en del
af gamet. Det er noget, som er med til at
værne om økologiens troværdighed, siger
Johanne.
Landmanden adviseres normalt om
kontrolbesøget for at gøre kontrollen mere
effektiv.
- Det ville simpelthen være enormt
tidskrævende, hvis vi altid skulle komme
uanmeldt og så forlange at se alle bilag.
Desuden ville vi ofte også køre forgæves,
siger Johanne.
Men ikke alle besøg er aftalte på forhånd. En gang i mellem foregår der også
uanmeldte besøg på de økologiske gårde.
Rundt om spisebordet
Kontrolbesøget starter som regel rundt
om spisebordet over en kop kaffe, hvor
landmand og kontrollør sammen gennemgår relevante bilag for markdriften og
dyreholdet og ser på markkort.
- Landmanden skal kunne fremvise
regninger og bilag, der dokumenterer, at
alt, der købes ind og sælges, overholder de
økologiske regler.
En tur i marken
Efter en snak indenfor og en gennemgang
af bilagene går turen udenfor til mark og
stald.
- Jeg ser bl.a. efter, at markerne ikke er
behandlet med kemi, og at der er dyrkningsfrie bræmmer i skellene. Jeg kan
også godt finde på at tage en kerne op fra
en nysået mark og tjekke, at såsæden ikke
er bejdset. Det er nemlig forbudt i økologien, siger Johanne.
Johanne tjekker også landmandens
forbrug af husdyrgødning. Landmanden
skal kunne dokumentere, hvad han har
brugt af organisk gødning fra sin egen bedrift, og hvad han evt. har købt af naboer,
ligesom Johanne tjekker i bilagene, at der
ikke er brugt mere gødning end økologireglerne tillader, og at de generelle gødningsregler overholdes.
Dyrenes velfærd
I stalden kontrollerer Johanne, at alle
økologiens velfærdsregler er overholdt, og
at dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske
behov tilgodeses.
- Jeg ser fx efter, at de har nok strøelse, at de alle har en plads at ligge på, at
kalvene har mulighed for at opfylde deres
naturlige suttebehov ved fx at gå sammen
med ammetanter, og at dyrene er ved
godt huld. Jeg tjekker naturligvis også,
om det foder, dyrene får, er økologisk. Om
sommeren har jeg min opmærksomhed
rettet mod forholdene for dyrene ude på
marken.
- Men kontrol er et øjebliksbillede.
Så jeg holder hele tiden øje med, at
det, landmanden fortæller mig, og
det, jeg ser i mark og stald, stemmer
overens. Her bruger jeg min sunde
dømmekraft.
Overtrædelser
I 2013 gennemførte NaturErhvervsstyrelsen 2707 kontrolbesøg. I 12
procent af besøgene fandt Johanne og
hendes kollegaer overtrædelser. Langt
de mest almindelige overtrædelser
handler om bilagsovertrædelser. Det
kan fx være mangelfulde logbøger for
mark og husdyr, eller at landmanden
mangler bilag, der kan dokumentere
det, som er sket på gården.
- Når det gælder overtrædelser, er
landmanden næsten altid i god tro
og ikke ude på at overtræde reglerne
bevidst, siger Johanne.
Kontrollen med
Ø-mærket lanceres
Statskontrol
Siden 1987 har staten stået for økologikontrollen i Danmark. Men det var først
i 1990, at Fødevareministeriet lancerede det røde Ø-mærke. Ø-mærket mødte
i begyndelsen modstand fra bl.a. Coop, som hellere ville bruge deres eget
økologi-mærke. Men i løbet af nogle år slog Ø-mærket rødder og vandt danskernes tillid. Ø-mærket indikerer, at den danske stat har kontrolleret produktionen
eller det færdige produkt.
Statslige kontrollører fra Fødevareministeriet kontroller, at den økologiske produktion i Danmark foregår
efter reglerne. Mindst én gang om
året kommer de på kontrolbesøg på
alle økologiske landbrug og på alle
økologiske fødevarevirksomheder.
Her tjekker kontrollørerne, om alle
regler bliver overholdt. Ud over det
faste årlige kontrolbesøg udtager
man hvert år gårde og virksomheder
til at få ekstra uanmeldte kontroller.
Det kan dels være tilfældige stikprøvekontroller og dels risikobaserede
kontroller, hvor stederne udvælges
ud fra nogle bestemte parametre.
Positiv respons på fejl
Men der er også andre overtrædelser
end manglende bilag. Også i forhold
til dyrene er der engang imellem ting,
som smutter for landmanden. Det kan
fx være, at køer ikke har nok strøelse
i deres liggebåse eller tilstrækkelig
adgang til frisk drikkevand.
- Landmænd reagerer typisk meget
alvorligt, hvis de har gjort noget
forkert i forhold til dyrene. Det gør
ondt på dem, siger Johanne, der altid
med det samme fortæller landmanden, hvis hun ser noget, som ikke er i
orden. Og langt de fleste gange tager
landmanden positivt imod at blive
gjort opmærksom på sine fejl.
Svært helt at undgå fejl
Johanne mener, at man ikke kan
undgå, at der opstår fejl engang i mellem.
- Der er rigtig mange regler og
derfor stor risiko for at komme til at
overtræde nogle af dem. Landmænd
har deres hovedfokus på at være
dygtige i mark og stald, og derfor kan
administrative opgaver nemt komme
i anden række, siger Johanne.
Sanktioner
Hvis Johanne på sit kontrolbesøg
oplever noget, hun undrer sig over, registrerer hun det og indstiller gården
til en uanmeldt kontrol. Her vil en af
hendes kollegaer så undersøge, om
der er problemer, eller om det blot var
falsk alarm.
Mindre overtrædelser af økologireglerne medfører en indskærpelse til
landmanden om, at økologi-reglerne
skal overholdes. Større eller gentagne
fejl vil medføre en bøde, og i særlige
tilfælde kan en politianmeldelse
komme på tale. Ø
’et
Regler
Reglerne for økologisk produktion i Danmark er de
samme som i andre EU-lande.
EU’s økologiforordninger
om økologisk produktion og
mærkning af økologiske produkter har regler for økologisk
produktion. Det gælder både
for husdyrproduktionen og
for driften af marken samt for,
hvordan man må markedsføre
de økologiske produkter.
Kontrol
i andre lande
I de fleste andre EU-lande er det ikke
staten, som står for selve økologikontrollen, men private kontrolorganer, der
udfører kontrollen. Det er dog altid staten, der har ansvaret for, at der udføres
en tilfredsstillende kontrol.
Troværdighed
Det danske Ø-mærke er kendt af 98
pct. af befolkningen, og der er en meget høj troværdighed forbundet med
mærket. For at sikre forbrugernes
tillid til økologiske produkter foregår
der en gennemgribende kontrol i alle
led af produktionen af økologiske
fødevarer fra jord til bord.
Ens mærkning i hele EU
Siden 2010 har EU krævet, at alle økologiske fødevarer, der er lavet i
EU, skal være mærket med EU’s grønne økologilogo. Til gengæld er det frivilligt,
om man vil sætte et nationalt mærke som det danske Ø-mærke på sine varer.
Strammere
regler
Danske landmænd, virksomheder
og brancheorganisationer har inden
for kvæghold og svineproduktion
frivilligt indført nogle regler, der er
strammere end EU-reglerne.
Forarbejdede
fødevarer
Mindst 95 pct. af ingredienserne i
forarbejdede fødevarer skal være
økologiske, før de kan markedsføres
som økologiske og dermed få det
røde Ø-mærke.
stemplet med ø
9
Økologi
i offentlige
gryder
“Vores arbejde består i
at inspirere,
vejlede og
vise, hvad
der skal til,
for at man
med succes
kan skifte de
konventionelt dyrkede
madvarer ud
med økologiske
Stine Eisen,
omlægningskonsulent
Personale i storkøkken laver mad
Økologi på menuen
“Her skal
de lære at
bruge økologiske råvarer uden
at bruge
flere penge
Stine Eisen,
omlægningskonsulent
10
stemplet med ø
Når menuen skal være økologisk, kræver det uddannelse
af køkkenpersonalet
Der findes forskellige virksomheder,
der hjælper offentlige køkkener og institutioner med at lægge om til økologi. En af dem
er Fru Hansens Kælder, hvor Stine Eisen er
omlægningskonsulent.
Når Stine Eisen og hendes kollegaer går i
gang med at hjælpe et køkken med at lægge
om til økologi, er det meget vigtigt, at de ikke
presser noget ned over hovedet på personalet, der skal lave maden til hverdag.
- Derfor består vores arbejde i at inspirere, vejlede og vise, hvad der skal til, for at
man med succes kan skifte de konventionelt
dyrkede madvarer ud med økologiske, siger
Stine Eisen.
Når et køkken har besluttet at lægge om,
kommer personalet på kursus i fire dage.
- Her skal de lære at bruge økologiske
råvarer uden at bruge flere penge. Og de skal
lave mad sammen med kokke, der er vant til at
bruge økologiske sæsonvarer, siger Stine Eisen.
Efter endt uddannelsesforløb søger køkkenpersonalet sammen med omlægningskonsulenten det økologiske spisemærke, der
passer til deres ambition. To måneder efter
institutionen har fået sit spisemærke, lægger
omlægningskonsulenten vejen forbi igen, og
sammen tjekker de, at alt går, som det skal.
- Det er en slags serviceeftersyn, før den
rigtige fødevarekontrol kommer, siger Stine
Eisen. Ø
Radia går efter guldet
Børnehuset Taastrupvang vil servere økologisk mad for børnene.
Køkkenassistent Radia El Maghlouk lægger ikke skjul på sin ambition:
Hun vil have guldmærket i første hug.
D
en 9. juni får vi vores første
mærke, og vi har søgt om
guld, siger en stolt Radia El
Maghlouk. Det er hende, der står for
indkøb og madlavning til børnene i
Børnehuset Taastrupvang. Og Fødevarestyrelsens guldmærke skal stå
som et bevis på, at mellem 90 og 100
pct. af alle de råvarer, hun bruger, er
økologiske.
For institutionsleder i Børnehuset Taastrupvang, Anja Hafstrøm,
var målet fra starten at komme så
tæt på 100 pct. økologi som muligt,
selv om det lignede en svær mission.
- Jeg tror brændende på økologi,
så jeg har hele tiden gerne villet
gøre vores institution 100 pct. økologisk. Men da jeg første gang nævnte
det for Radia, havde hun faktisk
sine forbehold.
Skeptisk til at begynde med
For Radia El Maghlouk handlede forbeholdene om, hvordan hun skulle
få den samme pose penge til at række
til de dyrere økologiske råvarer.
- Selv om jeg ikke var vant til det,
havde jeg ikke noget imod at bruge
økologiske råvarer, men jeg tvivlede
på, at budgettet kunne hænge sammen, siger hun.
For at sikre at økonomien hang
sammen, ændrede institutionsleder Anja Hafstrøm institutionens
madpolitik.
Anja Hafstrøm indførte det
princip, at hvis man ikke kunne få
en given råvare som økologisk, eller
hvis den var for dyr, måtte Radia
finde på en anden ret at servere.
Endvidere opprioriterede hun brugen af fisk i stedet for kød.
Ud over at være en god måde at
spare penge og dermed gøre plads
til mere økologi, løste det også en
del problemer i forhold til børnenes
forskellige religiøse tilhørsforhold.
Intet spild
Den nye madpolitik har vist sig at
virke. Selv om økologiske råvarer
som udgangspunkt er dyrere end
konventionelle, er det lykkedes for
Radia El Maghlouk at holde omkostningerne i skak.
- Du holder jo stadig budgetterne, selvom alt nu er økologisk,
siger Anja Hafstrøm og smiler stolt
til sin køkkenassistent, som genert
skynder sig at dreje fokus over på
en anden nøgle til, at hun kan holde
budgetterne:
- Vi ved præcis, hvor meget mad
vi skal bruge, så vi smider stort set
aldrig mad ud.
Udfordring gav arbejdsglæde
Man kommer ikke sovende til et
guldmærke. Men det, Radia først
så som forhindringer, er blevet til
udfordringer, som hun nu overkom-
mer dag efter dag. Faktisk er det
blevet en sport for Radia at være
kreativ og innovativ, når der skal
findes på nye retter, der overholder
reglerne og budgetterne. Belønningen kommer i form af at vide,
at hun serverer mad lavet af friske,
økologiske råvarer.
- Jeg bruger mere tid på at planlægge og finde på nye spændende
retter, end jeg gjorde tidligere.
Men det giver en større stolthed og
arbejdsglæde at vide, at børnene får
bedre og sundere mad, siger hun.
Færre syge børn
Fokus på sund mad er en af hovedårsagerne til, at institutionsleder
Anja Hafstrøm besluttede, at Børnehuset Taastrupvang skulle være en
100 pct. økologisk institution.
- Jeg tror, det giver en langt
sundere livsstil, og at man kan forebygge rigtig mange ting ved at spise
økologisk. Børn bliver i forvejen udsat for så mange tilsætningsstoffer i
deres hverdag. Ved at spise økologisk tror vi, at de bliver mindre syge.
Anja Hafstrøm ser tendenser til,
at børnene i Børnehuset Taastrupvang sjældnere bliver syge end børn
i andre institutioner, og den udvikling tilskriver hun blandt andet den
økologiske mad. Ø
“Det giver en
større stolthed
og arbejdsglæde at vide,
at børnene får
bedre og sundere mad
Radia El Maghlouk,
køkkenassistent
Om statens initiativ
Regeringen har et mål om mere økologi i de offentlige
gryder. Ambitionen er, at der senest i 2020 er mindst 60
pct. økologiske råvarer i de cirka 500.000 måltider mad,
der hver dag serveres fra offentlige køkkener. Tiltaget er
en del af planen om at øge det økologiske areal i Danmark.
Spisemærkerne indikerer, hvor stor andelen af
økologiske råvarer er i
et køkken. Der er uddelt
mere end 1080 økologiske
spisemærker.
Den økologiske
hæderstrappe
Guld, sølv eller bronze? Et stigende antal
caféer og offentlige køkkener ønsker at
få et af de tre økologiske spisemærker,
som Fødevarestyrelsen uddeler.
Da statens økologiplan i 2012 blev lanceret,
var en del af planen, at de offentlige køkkener skulle
gå forrest i ambitionen om at bruge flere økologiske
råvarer, og de økologiske spisemærker skulle være det
trofæ, de arbejdede sig frem mod.
Økologi til samme pris
Indtil videre er 31 af landets 98 kommuner gået med i
projektet. Til gengæld for et løfte om at bruge mindst
60 pct. økologiske råvarer i de offentlige gryder, kan
kommunerne ansøge om støtte og uddannelse til,
hvordan man omlægger til økologi, uden at madbudgettet sprænges.
- Det handler simpelthen om at blive bedre til at få
mere ud af pengene. Det gør man blandt andet ved at
bruge de grøntsager, der er i sæson; bruge mindre kød
og flere grøntsager; lave mindre portioner, der bliver
spist op, og ved at købe præcist ind, siger Robert Lind
fra Fødevarestyrelsen. Han er en af initiativtagerne bag
spisemærket.
Stolthed og arbejdsglæde
Den glæde, der er forbundet med at servere økologisk
mad, har gjort stort indtryk på Robert Lind. Flere steder oplever han, at det er blevet en intern konkurrence
hele tiden at overgå sidste måneds økologiprocent,
og det er noget, der skaber holdånd og ekstra arbejdsglæde i et køkken.
- Vi holder nogle events, hvor vi, sammen med ministeren, overrækker nye spisemærker. Der er en helt
særlig stolthed over at modtage sådan et mærke, og
man kan se, hvordan personalet bobler af glæde over
at komme op på en scene og blive belønnet for deres
indsats, siger han.
Planen med at lade det offentlige gå forrest ser
ud til at virke. Flere og flere caféer og restauranter
henvender sig til Fødevarestyrelsen for at få et økologisk spisemærke – mange af dem fordi deres kunder
efterspørger det. Ø
stemplet med ø
11
Gode grunde til økologi
Du støtter øget dyrevelfærd
Økologiske dyr har god plads og kan bevæge sig frit omkring.
Dyrene kommer ud i det fri, hvor de har mulighed for at gøre
de ting, der er naturlige for dem. Økologiske dyr får økologisk
foder, og de får masser af grovfoder som fx græs, hø eller
ensilage. Det er godt for dyrenes maver og trivsel.
Du beskytter natur og miljø
Økologisk produktion giver en ren og rig natur. Der findes
30 procent flere vilde dyr og planter omkring de økologiske
marker. Det skyldes, at der gødes mindre og ikke bruges syntetiske sprøjtemidler.
Du sparer dig
selv for sprøjtemidler
Økologi er baseret på naturlige metoder til at holde ukrudt
og skadedyr nede, og der bruges ikke syntetiske sprøjtemidler. Når du køber økologisk, sparer du derfor dig selv for
risikoen for rester af sprøjtemidler.
Du får færre tilsætningsstoffer
Når slipper for 330 E-numre – heriblandt kunstige aroma- og
farvestoffer – når du køber økologisk.
Meget restriktiv brug af medicin
Der er meget strenge regler for brug af medicin. Økologiske
dyr må ikke få medicin uden, at en dyrlæge først har set på
dyret. Hvis en gris får mere end én medicinsk behandling, må
dens kød ikke længere sælges som økologisk. Og der er dobbelt så lang tilbageholdelsestid på økologisk mælk, hvis koen
har været behandlet med antibiotika.
Mad uden GMO
Økologer går ind for forsigtighedsprincippet og siger nej til
GMO. Det gør de bl.a., fordi alle konsekvenser ved brug af
GMO ikke er kendt, og fordi man endnu ikke kan overskue
konsekvenserne, hvis gensplejsede planter breder sig til
naturen.
Ø-mærket står for
grundig kontrol
Ø-mærket er forbrugernes garanti for, at maden er produceret efter de økologiske regler. Både landmand og fødevarevirksomhed bliver mindst én gang om året kontrolleret af
myndighederne.
Kolofon
Udgivet af Landbrug & Fødevarer i anledning af Ø-mærkets 25 års fødselsdag med støtte fra Fonden for
Økologisk Landbrug. Redaktion: Hanne Børsch. Tekster: Frederik Nørby, Ejvind Pedersen, Hanne Børsch.
Design: salomet grafik. Foto: Claus Haagensen/Arla, Landbrug & Fødevarer, Friland, Langbrugsmedierne,
Colourbox.
12
stemplet med ø