1. No category

Skoler i balance – ny skoleordning
for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
Inklusiv politisk indstilling fra Børn og Ungeudvalgsmøde den 2. juni 2015
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
1
Referat
Udvalget for Børn og Unge
Mødedato 2. juni 2015
Skoler i balance - ny skoleordning for Holstebro by
Sagsfremstilling
På byrådets budgetseminar i marts 2015 bad byrådet forvaltningen udarbejde 2 forslag til
færdiggørelse af Sønderlands Skolen.
•
Et forslag som beskriver, hvordan ordningen kunne se ud med 2 spor på Sønderland Skolen.
•
Et andet forslag som beskriver ordningen, hvis byrådet beslutter at afslutte Sønderland Skolen med 3 spor.
Med baggrund i en analyse af de fem byskoler ønskes en vurdering af en optimal skolestruktur i Holstebro by ved byggeriet af en henholdsvis 2-sporet eller 3-sporet Sønderlandsskole.
Derfor er der udarbejdet et baggrundsnotat ”Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by”. Heraf fremgår det, at der i Holstebro by kan etableres ét samlet skoledistrikt med
3 undervisningssteder ved nuværende Sønderlandsskolen, Rolf Krake skolen og Nørre
Boulevard 57-61. På baggrund af revideret styrelsesvedtægt etableres der på hvert undervisningssted egen skoleledelse, egen forældredemokratisk styring, medbestemmelse til
eleverne og en synlig pædagogisk profil. Der etableres dialogbaseret principper for klassedannelse i distriktet. De enkelte skoledere indgår i et fælles ledelsesansvar som del af
en klyngeledelse.Derudover sikres en tæt pædagogisk ledelsesprioritering med teamledere. Der arbejdes særskilt med specialklasseområdet med henblik på senere beslutning.
Derudover indledes særskilt løsning i forhold til 10. klasseområdet.
Indenfor ét samlet skoledistrikt sikres en skoleordning med effektiv pædagogiske ledelse
og en god ressourcestyring, herunder revideret tildelingsmodel for det samlede skolevæsen. Dels i forhold til elevsammensætning og klassedannelse, dels i forhold til de pædagogiske rammer og den faglige udvikling, herunder kompetencedækning, talentudvikling,
inklusion, trivsel, præstationer og kompetent ledelse. Der opstilles konkrete effektmål på
udviklingsparametrene. Samlet set skal folkeskolen i Holstebro by være et attraktivt tilbud
til forældre og elever. Hertil afsættes anlægsmidler til matriklen Nørre Boulevard 57-61,
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
2
sikker skolevej samt færdiggørelsen af Sønderlandsskolen i enten 3-spor (scenarie A) eller
2-spor (scenarie B).
Udvalget besluttede, at indstille til økonomiudvalget,
Pædagogisk udvikling
1. at de dialogbaserede principper for klassedannelse i det nye distrikt anvendes i den
nye skoleordning for Holstebro by.
2. at Sønderlandsskolen videreudvikles til Musik, kunst og kultur profilskole.
3. at den nye skole på Nørre Boulevard 57-61 udvikles til Bevægelse, idræt og elitesports profilskole.
4. at Rolf Krake Skolen udvikles til en Science profilskole og skal rumme Holstebro internationale folkeskole.
5. at alle 3 profilskoler fokuserer på talentudvikling og har internationalt samarbejde.
6. at forvaltningen fremlægger et beslutningsoplæg om specialklasseområdet i Holstebro Kommune i april 2016.
7. at der indledes drøftelser med UCH med henblik på en aftale om drift og udvikling af
et 10. klasses tilbud.
Mål og struktur
8. at de opstillede effektmål godkendes.
9. at de 5 skoledistrikter omdannes til ét distrikt.
10. at der i henhold til folkeskoleloven etableres én skolebestyrelse for det nye distrikt
og at byrådet vedtager etablering et profilråd på hvert undervisningssted, som tillægges ansvar og kompetence til sikring af forældrestyringen af profilundervisningsstedet.
11. at elevrådet inddrages i den demokratiske proces.
12. at der i det nye skoledistrikt etableres en klyngeledelsesmodel med 3 sidestillede
profilskoleledere, som referer til skolechefen. Der etableres teamleder for ca. hver
20. pædagogiske medarbejder.
13. at Sct. Jørgens Skole, Ellebækskolen, Birkelundskolen, Rolf Krake Skolen og Sønderlandsskolen nedlægges.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
3
14. at der med udgangspunkt i bygningskomplekset på Nørre Boulevard 57 – 61 dannes et undervisningssted ligesom tidligere Rolf Krake Skole og Sønderlandskole
fortsætter som undervisningssteder.
15. at folkeskolens styrelsesvedtægt tilpasses den nye skoleordning i Holstebro by.
16. at der igangsættes høring i henhold til den alternative tidsplan i scenarie A i baggrundsnotatet ”Skoler i balance”.
Anlægsøkonomi
17. at scenarie A tiltrædes således, at Sønderlandsskolen udbygges til 3 spor.
18. at den til scenarie A hørende implementeringsplan tilpasses i forhold drøftelser i
økonomiudvalget om det samlede anlægsbudget.
19. at der afsættes anlægsmidler i henhold til scenarie A – endvidere en ramme til renovering af 9.500 kvm på Nørre Boulevard.
20. at der hurtigst muligt – i samarbejde med de 3 berørte skoler - udarbejdes
ide/skitseprojekt vedr. renovering af Nørre Boulevard.
21. at der afsættes en pulje på 2,5 mio. til bedre skoleveje med særligt fokus på betjening af Sønderlandsskolen.
Drift og økonomi
22. at der udarbejdes en ny tildelingsmodel, som understøtter de opstillede effektmål
og politiske ønsker for folkeskolen i Holstebro Kommune.
23. at de driftsmidler, som kan frigøres efter omstillingen, geninvesteres i folkeskolen
efter konkret prioritering i udvalget.
Endvidere redaktionelle rettelser ud fra udvalgets bemærkninger.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
4
Indholdsfortegnelse
Læsevejledning ............................................................................................................................. 7
Indledning...................................................................................................................................... 7
Effektmål ....................................................................................................................................... 8
Beskrivelse af scenarie A – 3 spor .............................................................................................. 9
Beskrivelse af scenarie B – 2 spor ............................................................................................ 13
Anbefalinger og indstillingspunkter .......................................................................................... 16
1.
2.
3.
Forvaltningens anbefalinger: ........................................................................................................................... 17
Indstillingspunkter ............................................................................................................................................ 18
Implementeringsovervejelser .......................................................................................................................... 19
Folkeskolens grundelement ....................................................................................................... 20
1.
Læringsmålstyret undervisning og læring ..................................................................................................... 21
Et sammenhængende skoleforløb i Holstebro by .................................................................... 22
1.
2.
3.
4.
5.
Inklusion - det normale har vide grænser og muligheder ............................................................................. 22
10. klasser ......................................................................................................................................................... 24
Specialklasser ................................................................................................................................................... 24
Modtageklasser ................................................................................................................................................. 24
Skolefritidshjem ................................................................................................................................................ 24
Profilskoler .................................................................................................................................. 25
1.
2.
En fælles kerne – og samtidig unik ................................................................................................................. 25
Profilskoler i Holstebro by ............................................................................................................................... 26
Faglige miljøer ............................................................................................................................ 32
1.
2.
3.
4.
Betydningen af skole- og klassestørrelsen i forhold til faglig læring .......................................................... 32
Kompetencedækning ....................................................................................................................................... 34
Fagligt niveau .................................................................................................................................................... 34
Elever med mindst karakteren 2 i gennemsnit ............................................................................................... 35
Effektiv pædagogisk ledelse ...................................................................................................... 35
Ledelse på profilskolerne ........................................................................................................... 38
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
5
1.
2.
3.
Forældredemokrati ........................................................................................................................................... 39
Elevdemokrati og medbestemmelse ............................................................................................................... 40
Rekruttering og fastholdelse af pædagogisk personale ............................................................................... 41
Datagrundlag............................................................................................................................... 42
Elev- og skolevalgsanalyse ........................................................................................................ 43
1.
2.
3.
4.
Valg af skole ...................................................................................................................................................... 43
Søgningen mod friskoler .................................................................................................................................. 43
Elevtalsudvikling............................................................................................................................................... 44
2-sprogsanalyse ................................................................................................................................................ 45
Effektiv påvirkning af klassestørrelse og klassesammensætning .......................................... 47
1.
Lovgivningen og alternative styringsmuligheder: ......................................................................................... 47
Bygninger og skoleveje .............................................................................................................. 50
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Birkelundskolen ................................................................................................................................................ 51
Ellebækskolen ................................................................................................................................................... 52
Sct. Jørgens Skole ............................................................................................................................................ 53
Rolf Krake Skolen ............................................................................................................................................. 54
Sønderlandsskolen ........................................................................................................................................... 54
Kapacitetsanalyse ............................................................................................................................................. 54
Skoleveje ........................................................................................................................................................... 55
Økonomi ...................................................................................................................................... 56
Litteraturliste ............................................................................................................................... 60
Bilag 1: Oversigtsnotat til budgetseminar 2015........................................................................ 62
Bilag 2: Bygningsanalyse ........................................................................................................... 62
Bilag 3: Udkast til logistikplaner ................................................................................................ 62
Bilag 4: Implementeringsoversigter .......................................................................................... 62
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
6
Læsevejledning
Skoler i balance er et baggrundsnotat som samler væsentlige dele af et beslutningsgrundlad for en
ny skoleordning for Holstebro by. Baggrund, effektmål, scenarier for 2 eller 3 spor på Sønderlandsskolen samt generelle anbefalinger og indstillingspunkter samt implementeringsovervejelser er
samlet på de første 17 sider. Disse er koncentratet af beslutninger og overvejelser som knytter sig
hertil.
Herefter følger et afsnit om pædagogiske aspekter af den nye skoleordning, herunder profilskolebeskrivelse, overvejelser om ledelsesstruktur, forældredemokrati m.m. Dette kan læses på siderne
17-40.
Herefter følger datagrundlag som omfatter elev- og skolevalgsanalyse, elevprognoser, tosprogsandele samt forslag til nyt styringskoncept. Dette findes på siderne 40-48.
Endeligt et bygningsafsnit som beskriver de berørte skolebygninger, omfang, vedligeholdelse,
stand og økonomi knyttet til bygningsmassen. Dette findes på siderne 48-54.
Notatet afsluttes med et økonomiafsnit på siderne fra 54-57.
Indledning
I dette baggrundsnotat ”Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by” redgøres for de overvejelser som ligger bag anbefalingerne fra Børn og Ungeforvaltningen til Børn og Unge Udvalget
om en fremtidssikret skoleordning for eleverne i Holstebro by.
På byrådets budgetseminar i marts 2015 bad byrådet forvaltningen udarbejde 2 forslag til færdiggørelse af Sønderlands Skolen.
•
Et forslag som beskriver, hvordan ordningen kunne se ud med 2 spor på Sønderland Skolen.
•
Et andet forslag som beskriver ordningen, hvis byrådet beslutter at afslutte Sønderland
Skolen med 3 spor.
Med baggrund i en analyse af de fem byskoler ønskes en vurdering af en optimal skolestruktur i
Holstebro by ved byggeriet af en henholdsvis 2-sporet eller 3-sporet Sønderlandsskole.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
7
Effektmål
I henhold til KL, så viser erfaringerne fra en række kommuner, at politisk målstyring kan være et
nyttigt redskab til at understøtte det politiske lederskab og opmærksomheden på resultaterne og
effekterne af den kommunale opgaveløsning.
Politiske mål sætter retning for den kommunale organisation og synliggør det politiske fokus. Et
fokus der skal påvirke den praksis, som udøves i medarbejderens møde med borgeren.
Effektmålene indgår for at synliggøre målene, og følge op på virkningerne, af en ny skoleordning i
Holstebro by.
Udgangspunktet er kendte data fra 2014/15 og måltallene 2018/19-tallene viser den ønskede udvikling. Der kan efter skoleåret 2018/19 foretages en direkte kontrol af de opstillede mål.
2014/15 2018/19
1. Elevernes trivsel skal øges (0.-3. klasse)
74
80
2. Elevernes trivsel skal øges (4.-9. klasse)
79
85
3. Elevernes præstationer skal forbedres
6,6
6,7
4. Klassekvotienten øges
21,7
24,5
5. Effektiv påvirkning af klassesammensætningen
0-80
5-18
6. Løbende forbedring af kompetencedækning
80,7
1001
7. Øget inklusion
4,6
3,5
8. Flere profilskoler og talentklasser
1/7
3 / 25
9. Medarbejderne vurderer ledelseskvaliteten mere positivt
4,9
5,5
10. Andel af børn som vælger folkeskolen stabiliseres
78
78
1. Elevtrivsel 0.-3. klasse: På spørgsmålet ”Er du glad for din skole” svarer 74% af eleverne på
de 5 skoler i Holstebro by ”Ja, meget”. Målet er at øge denne andel.
2. Elevtrivsel 4.-9. klasse: På spørgsmålet ”Er du glad for din skole” svarer 79% af eleverne på
de 5 skoler i Holstebro by enten ”Meget tit” eller ”Tit”. Målet er at øge denne andel.
3. Præstationer: I skoleåret 2013/14 er karaktergennemsnittet for eleverne i 9. klasse i Holstebro by på 6,6. Målet er at opnå et karaktergennemsnit der som minimum opfylder den
socioøkonomiske reference.2
4. Klassekvotient: Gennemsnitlig klassekvotient på de 5 skoler i Holstebro by.
1
Undervisningsministeriet: Målsætning for år 2020
Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan
med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne.
2
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
8
5. Klassesammensætning: Den gennemsnitlige to-sprogsandel på de 5 skoler i Holstebro by
er i skoleåret 2014/15 på 16,6% i 0. – 6. klasse. På klasseniveau varierer andelen fra 0-80%
to-sprogede pr. klasse. Målet er at fremtidige nye klasser har en variation af to-sprogsandel
på 5-18% (måles på klasser dannet fra 2016).
6. Kompetencedækning: Med folkeskolereformen er det besluttet, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere ”linjefagskompetence”). I henhold til Folkeskolens Kvalitetsrapport 2014 er andelen af undervisningstimer med kompetencedækning på 80,7 % for hele Holstebro Kommune. I 2020 er målet, at alle elever i folkeskolen i 2020 undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence eller har
opnået tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. (folkeskolelovens §
40, stk. 7)
7. Inklusion: Antallet af specialklasseelever fra de 5 skoledistrikter i Holstebro by udgør 4,6 %
i forhold til antallet af elever i almenklasserne på de 5 skoler i Holstebro by. Ved uændret
specialklassestruktur er målet er at bringe andelen ned på 3,5 % - svarende til en reduktion
på ca. 30 elever ud af ca. 120 elever i specialklasser (opgørelsestidspunkt: maj 2015).
8. Antal profilskoler og talentklasser: Der findes i dag én profilskole (Sønderlandsskolen med
musikprofil) og 7 talent-/sportsklasser (på Birkelundskolen). Målet er 3 profilskoler med 25
talentklasser inden for de forskellige profiler.
9. Ledelsesevaluering: I den seneste lederevaluering foretaget i 2014 vurderer medarbejderne lederne på de 5 skoler i Holstebro by. På 10 navngivne faktorer ligger medarbejdernes
oplevelse af den samlede ledelseskvalitet på en gennemsnitsscore på 4,9 ud af 7 mulige.
Målet er at højne medarbejdernes oplevelse af den samlede ledelseskvalitet.
10. Andel af børn som vælger folkeskolen stabiliseres: Andelen af elever der bor i Holstebro
by og som har valgt en folkeskole i Holstebro by er ca. 78 %. Målet er at stabilisere denne
andel.
Beskrivelse af scenarie A – 3 spor
Scenarie A: Sønderland færdiggøres med 3 spor
Hvis byrådet tiltræder scenarie A etableres de fysiske rammer for en fuld udstyret 3 sporet skole
på Sønderland. Skolen vil være det ene af tre ben i en skoleordning, hvor Rolf Krake med 3 spor og
Nørre Boulevard med 3-4 spor udgør de to andre. Sønderland skolen får en størrelse, hvori det vil
være ukompliceret at implementere en profilskolemodel. De tre spor giver en god opblanding af
almindelige klasser og de særlige talentklasser, som ses som en naturlig del af profilskolens tilbud.
Den bygningsmæssige kapacitet sikre mulighed for på sigt, at skubbe det naturlige optageområde
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
9
for den nye Sønderland en smule mod Nordvest og dermed styrke det langsigtede elevgrundlag
for skolen. Ligeledes vil den øgede bygningskapacitet mindske anlægsbehovet på Nørre Boulevard.
Det vil være muligt, at lave en problemfri overgang for de nuværende Sønderlandelever idet de
nuværende Sønderlandelever alle vil kunne rummes på ny Sønderland. Skolens samlede størrelse
vil formegentligt blive ca. 750 elever. På den nuværende Sønderlandsskole med "bopæl" på Nørreland går i alt ca. 590 elever.
Det er som udgangspunkt forvaltningen indstilling, at større enheder, hvor 0. – 9. klasse er samlet
både planlægningsmæssig og pædagogisk er forbundet med en række fordele.
Det er vurderingen, at der i skoler med 3 spor eller flere, opnås større fleksibilitet og flere synergieffekter omkring holddannelse og udnyttelse af personale end ved 2-sporede skoler.
Udfordringen er de anlægsomkostninger scenarie A udløser og forklare, at dette scenarie på mange måder - kortsigtet ser dyrt ud anlægsmæssigt, men på lang sigt mindsker omkostningerne til
ineffektivt udnyttede skoler og samtidig skaber stabile rammer om en skoleordning, hvor de tre
afdelinger i det nye skoledistrikt kan få et afbalanceret drifts- og udviklingsgrundlag samt et indbyrdes størrelsesforhold som sikrer tilstrækkelig attraktivt skoletilbud i alle dele af Holstebro by.
Tids- og handleplan:
Beslutningsfase:
1. 2. juni på ekstraordinært udvalgsmøde besluttes at anbefale overfor Økonomiudvalget, at
scenarie A iværksættes.
2. 10. juni behandles forslaget på Økonomiudvalget.
3. 16. juni Byrådet principbeslutter, at scenarie A gennemføres således, at der kan igangsættes projektering af 2. etape med henblik på optimering af byggeproces og logistikplan.
4. September, oktober og november 2015: Finansiering og detailprojekt for: Sønderlandsskolens 2. etape godkendes med henblik på fuld ibrugtagning 2. halvår 2017.
5. September, oktober og november 2015: Finansiering og detailprojekt for klargøring af Nørre Boulevard godkendes med henblik på fuld ibrugtagning august 2018.
6. September, oktober og november 2015: Finansiering og detailprojekt for bedre skoleveje
godkendes med henblik på færdiggørelse.
7. Oktober 2015 sendes forslag til ændringer i høring med henblik på godkendelse i byrådet
inden 1. februar 2016.
Alternativ beslutningsfase:
For at skabe hurtig afklaring af den fremtidige skoleordning og sikre koordinering med budgetlægningen for 2016 kan udvalget indstille til økonomiudvalget at forslag om ny skoleordning for Holstebro by sendes i høring til byrådsmødet den 16/6 med høringsfrist til 28/8. Høringssvar behandles på Børn og Unge udvalgsmødet 3/9 med indstilling til økonomiudvalgets møde den 9/9 og beslutning på Byrådsmødet den 15/9, som også er 1. behandling af budget 2016.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
10
Implementeringsfase:
1. 2016
a. Der optages ikke ny 0. klasse på Ellebækskolen til skoleåret 2016/17.
b. Der optages ikke nye elever på Sct. Jørgens skole til skoleåret 2016/2017.
c. Der tilbydes 0. klasser på Nørre Boulevard, Rolf Krake og Sønderland. Disse sammensættes efter de dialogbaserede klassedannelsesprincipper.
d. Eleverne på Sct. Jørgen fordeles efter de dialogbaserede principper på Nørre Boulevard, Rolf Krake og Sønderland (forældredialogen foretages i 2015)
e. Der træffes beslutning om specialklasseområdets organisering og placering
f. Der indgås kontrakt med entreprenør om drift af 10. klasses tilbud.
2. 2017
a. Fuld ibrugtagning af Sønderland.
3. 2018
a. Eleverne på Ellebæk overføres til Nørre Boulevard
b. August 2018 Nørre Boulevard i fuld drift som skole i Nord-vest området.
Se også bilag 4
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
11
Anlægsbehov:
Scenarie A har umiddelbart det største anlægsbehov på i alt 65 mio. kr.
2016
1.
Færdiggørelse
Sønderlandsskolen
2.
Nørre Boulevard
57-61, klargøring
Nørre Boulevard
57-61, opjustering
3.
af
2017
42 mio. kr.
(der er allerede
afsat 15 mio. kr. i
anlægsbudgettet)
2018
2019
5 mio. kr.
18 mio. kr.
1. Færdiggørelse af Sønderland forventes at koste 42 mio. i 2017.
2. Pulje til mindre klargøring af Nørre Boulevard i 2016 på 5 mio.
3. Opjustering af Nørre Boulevard 57 – 61 forventes at koste 18 mio. kr. i 2018 (ca. 1500 m2 á
12.000 kr.). Det anbefales, at der indgås samarbejde med arkitekt/bygningsrådgiver for at
sikre at det samlede bygningskompleks optimeres i forhold til pædagogiske krav og æstetiske udtryk, så Nørre Boulevard kan fremstå som et tidssvarende skoletilbud. Det afsatte
anlægsbeløb i 2018 knytter sig til den nødvendige udvidelse af undervisningsarealet på
adressen.
Det bemærkes at nuværende Holstebro Kommunale Tandpleje rømmes 1. januar 2018.
Bygningen rummer ca. 900 m2. Eventuel genbrug af bygningen kan indgå i opjusteringsplanen for Nørre Boulevard.
Estimeret frigørelse af driftsmidler ved fuld implementering:
På de nuværende 5 skoler i Holstebro by er der dannet 124 klasser. Ved en optimal klassedannelse
vil antallet af klasser være 103. Når planen er fuldt implementeret i 2018 vil der således være frigjort driftsmidler for ca. 12 mio. kr.3
Den årlige udgift til rengøring på Sct. Jørgens Skole og Ellebækskolen udgør ca. 1,7 mio. kr.
Den årlige udgift til forbrugsudgifter på Sct. Jørgens Skole og Ellebækskolen udgør ca. 1,6 mio. kr.
Den årlige udgift til vedligeholdelse på Sct. Jørgens Skole og Ellebækskolen udgør ca. 0,8 mio. kr.
De samlede årlige driftsbesparelser udgør ca. 16,1 mio. kr.
Påvirkning af klassesammensætning:
Den gennemsnitlige to-sprogsandel på de 5 skoler i Holstebro by er i skoleåret 2014/15 på 16,6 % i
0. – 6. klasse. På klasseniveau varierer andelen fra 0-80 % to-sprogede pr. klasse. Målet er at fremtidige nye klasser har en variation af to-sprogsandel på 5-18 % (måles på klasser dannet fra 2016).
Påvirkning af klassekvotient:
Den nuværende struktur med 5 skoler i Holstebro by har en gennemsnitlig klassekvotient på 21,5.
3
21 klasser á 575.000 kr.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
12
Ved dannelse af fremtidige 0. klasser vil der kunne opnås en gennemsnitlig klassekvotient på ca.
25.
Påvirkning af bygningernes udnyttelsesgrad/teknisk overkapacitet:
På de nuværende 5 skoler i Holstebro by er der en teknisk overkapacitet på 1599 elever.
Ved en samling af eleverne på 3 undervisningssteder vil den tekniske overkapacitet i scenarie A
være reduceret til 305 elever4. I denne overkapacitet skal der findes plads til ca. 120 specialklasseelever, enten som samlet gruppe eller som en del af almenklasserne. En nærmere afklaring af dette skal afvente analysen på specialklasseområdet.
Beskrivelse af scenarie B – 2 spor
Scenarie B: Sønderland færdiggøres med 2 spor
Hvis byrådet tiltræder scenarie B etableres de fysiske rammer for en to sporet profilskole på Sønderlandsskolen. Skolen vil være det ene af tre ben i en skoleordning, hvor Rolf Krake skole med 3
spor og Nørre Boulevard med 2 spor på Nørre Boulevard og 2 spor på Ellebækskolen, udgør de to
andre. Ellebækskolen skal fortsætte som undervisningssted som en del af Nørre Boulevard. Der vil
således være 4 matrikler i gang. Sønderlandsskolen får en størrelse, hvor det vil være en udfordring at skabe en god balance mellem profilskole og almenskole delen. De to spor giver en smal
profilskole, hvor der skal tænkes kreativt i faglig planlægning for at søge at udnytte de stordriftsfordele, som en skole med flere spor giver i forhold til holddannelse og udnyttelse af faglige fællesskaber i større lærerteam. Ligeledes vil den etablerede bygningskapacitet på Sønderlandsskolen
mindske anlægsbehovet på Nørre Boulevard, når Ellebækskolen skal holdes i drift som 0.-6. klasses
skole som en afdeling under Nørre Boulevard.
Skolens samlede størrelse vil formegentligt blive ca. 520 elever. På den nuværende Sønderlandsskole med "bopæl" på Nørreland går i alt 590 elever. Overgangen fra den nuværende Sønderlandsskole til den nye 2-sporede Sønderlandsskole skal planlægges nøje, idet ibrugtagning med
590 elever betyder disponering af blandt andet auditorium og andre lokaler til klasselokaler i en
overgangsperiode.
Det er som udgangspunkt forvaltningens indstilling, at større enheder, hvor 0. – 9. klasse er samlet
både planlægningsmæssig og pædagogisk er forbundet med en række fordele. Scenarie B vil både
øge antallet af undervisningssteder i drift og lave en skoleordning med flere afbrudte forløb fordi
ca. 500 elever vil gå på Ellebækskolen som fortsat vil være et undervisningssted med 0.- 6. klasse.
Scenarie B er en brugbar løsning, hvor der også kan opnås resultater på klassesammensætning og
klassestørrelse. Det er dog åbenlyst, at det vil blive vanskeligt at opnå en rimelig tosprogsandel
med de 4 lokationer i drift, når man tager højde for de foreslåede dialogbaserede fordelingsprincipper. Det er en åbenlys risiko at tosprogsandelen på Nørre Boulevard vil blive uforholdsmæssig
4
Birkelundskolen: 48 klasselokaler. Rolf Krake Skolen: 29 klasselokaler. Sønderlandsskolen: 30 klasselokaler
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
13
høj. Med Ellebækskolen som 0.-6. klasse og dermed fødeskole til Nørre Boulevards overbygning, er
der dermed risiko for, at fusionsklasserne fra 7. klasse vil blive sammensat af en Ellebæk-type og
en Nørre Boulevard-type. Hvis klasserne, som i scenarie A, kan dannes på én lokation, vil det være
muligt at afbalancere mangfoldigheden og dermed sikre harmoniske og attraktive klasser fra 0.-9.
klasse.
Samlet set vil anlægsomkostningerne være mindre. Modsat vil flere bygninger være i drift med
deraf følgende drifts og vedligeholdelsesudgifter. Det er vurderingen at scenarie B laver en skoleordning, hvor det bliver tydeligt at skoletilbuddet i nordvest er anderledes end skoletilbuddet på
de to andre ”ben”, især fordi det sammenhængende folkeskoletilbud fra 0. - 9. klasse som er efterspurgt i lokalområdet, ikke fremstår helt så tydeligt som i scenarie A. Der vil altså skulle investeres meget opmærksomhed i at få Nørre Boulevard til at fremstå som en naturlig overbygningsleverandør i nordvest, særligt set i forhold til konkurrencen fra privatskoler.
Tids- og handleplan:
Beslutningsfase:
8. 2. juni på ekstraordinært udvalgsmøde besluttes at anbefale overfor Økonomiudvalget, at
scenarie B iværksættes.
9. 10. juni behandles forslaget på Økonomiudvalget.
10. 16. juni Byrådet principbeslutter, at senarie B gennemføres således, at der kan igangsættes
projektering af afslutningsprojekt med 2 spor med musik profil.
11. September, oktober og november 2015: Finansiering og detailprojekt for: Sønderlandsskolens afslutning med 2 spor godkendes med henblik på fuld ibrugtagning skoleårets start
2016/17.
12. September, oktober og november 2015: Finansiering og detailprojekt for klargøring af Nørre Boulevard godkendes.
13. September, oktober og november 2015: Finansiering og detailprojekt for bedre skoleveje
godkendes med henblik på færdiggørelse.
14. Oktober 2015 sendes forslag til ændringer i høring med henblik på godkendelse i byrådet
Inden 1. februar 2016.
Alternativ beslutningsfase:
For at skabe hurtig afklaring af den fremtidige skoleordning og sikre koordinering med budgetlægningen for 2016 kan udvalget indstille til økonomiudvalget at forslag om ny skoleordning for Holstebro by sendes i høring til byrådsmødet den 16/6 med høringsfrist til 28/8. Høringssvar behandles på Børn og Unge udvalgsmødet 3/9 med indstilling til økonomiudvalgets møde den 9/9 og beslutning på Byrådsmødet den 15/9, som også er 1. behandling af budget 2016.
Implementeringsfase:
4. 2016
a. Der optages ikke nye elever på Sct. Jørgens skole til skoleåret 2016/2017.
b. Der tilbydes 0. klasser på Nørre Boulevard, Rolf Krake skole, Sønderlandsskole og Ellebæk. Disse sammensættes efter de dialogbaserede klassedannelsesprincipper.
c. Der træffes beslutning om specialklasseområdets organisering og placering
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
14
d. Der indgås kontrakt med entreprenør om drift af 10. klasses tilbud.
5. 2017
a. Eleverne på Sct. Jørgens Skole skal fordeles på Nørre Boulevard, Rolf Krake Skolen
og Sønderlandsskolen – herunder specialklasseeleverne.
b. Ellebækskolen og Birkelundskolen sammenlægges til Nørre Boulevard med 2 afdelinger.
Se også bilag 4
Anlægsbehov:
Scenarie B har det mindste anlægsbehov på i alt 23 mio. kr.
2016
1.
2.
Færdiggørelse af
Sønderlandsskolen (model 2 fra
Notat om færdiggørelse af Sønderlandsskolen, bilag
1)
Nørre Boulevard
57-61, klargøring
2017
2018
2019
18 mio. kr.
5 mio. kr.
1. Færdiggørelse af Sønderlandsskolen forventes at koste 18 mio. kr. i 2016.
2. Pulje til mindre klargøring af Nørre Boulevard i 2016 på 5 mio. kr.
Det bemærkes at nuværende Holstebro Kommunale Tandpleje rømmes 1. januar 2018.
Bygningen rummer ca. 900 m2.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
15
Estimeret frigørelse af driftsmidler ved fuld implementering:
På de nuværende 5 skoler i Holstebro by er der dannet 124 klasser. Ved en optimal klassedannelse
vil antallet af klasser være 103. Når planen er fuldt implementeret i 2017 vil der således være frigjort driftsmidler for 12 mio. kr.5
Den årlige udgift til rengøring på Sct. Jørgens Skole udgør ca. 1,0 mio. kr.
Den årlige udgift til forbrugsudgifter på Sct. Jørgens Skole udgør ca. 1,1 mio. kr.
Den årlige udgift til vedligeholdelse på Sct. Jørgens Skole udgør ca. 0,4 mio. kr.
De samlede årlige driftsbesparelser udgør ca. 14,5 mio. kr.
Påvirkning af klassesammensætning:
Den gennemsnitlige to-sprogsandel på de 5 skoler i Holstebro by er i skoleåret 2014/15 på 16,6 % i
0. – 6. klasse. På klasseniveau varierer andelen fra 0-80 % to-sprogede pr. klasse. Målet er at fremtidige nye klasser har en variation af to-sprogsandel på 5-18 % (måles på klasser dannet fra 2016).
Påvirkning af klassekvotient:
Den nuværende struktur med 5 skoler i Holstebro by har en gennemsnitlig klassekvotient på 21,5.
Ved dannelse af fremtidige 0. klasser vil der kunne opnås en klassekvotient på ca. 25.
Påvirkning af bygningernes udnyttelsesgrad/teknisk overkapacitet:
På de nuværende 5 skoler i Holstebro by er der en teknisk overkapacitet på 1599 elever.
Ved en samling af eleverne på 4 undervisningssteder vil den tekniske overkapacitet være på ca.
460 elever. I denne overkapacitet skal der findes plads til ca. 120 specialklasseelever, enten som
samlet gruppe eller som en del af almenklasserne. En nærmere afklaring af dette skal afvente analysen på specialklasseområdet.
Anbefalinger og indstillingspunkter
Forvaltningen har - efter drøftelser med Børn og Unge Udvalget – udarbejdet to forslag til færdiggørelse af Sønderlandsskolen og sat disse ind i en skoleudviklingsdagsorden for Holstebro bys fem
skoler. Denne udviklingsdagsorden har vist sig som en nødvendig ramme, hvis der skal træffes en
beslutning om nyordning af skolerne, som kan holde i en længere periode.
Forvaltningen har opsat en række ”hjørneflag”, som tilsammen bliver meningsfulde målepunkter
for etablering af folkeskoletilbud for ca. 2.600 elever af Holstebro Kommunes samlede ca. 6.000
folkeskole elever. De 5 hjørneflag er:
5
21 klasser á 575.000 kr.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
16





Pædagogisk kvalitet
Klassesammensætning
Klassestørrelse
Bæredygtig økonomi
Tidssvarende bygningsmæssige rammer.
Forvaltningen har på baggrund af de foreløbige politiske drøftelser i udvalget anvendt ”hjørneflagene” rammesættende for løsningsforslagene.
Som alle andre ”hjørneflag” kan disse flyttes – banen kan gøres mindre eller større, smallere eller
længere. Det er den efterfølgende politiske proces, som skaber løsningen.
1. Forvaltningens anbefalinger:
Folkeskolen er i en rivende udvikling. Skolereformen og arbejdstidsaftalen har fyldt meget i de
seneste 2 år. Den pædagogiske udvikling skal have ny opmærksomhed og det er den vigtigste vej
til bedre resultater i folkeskolen.
Det er forvaltningens anbefaling, at der udvikles 3 tydelige profilskoler i Holstebro by. Profilskole
startegien er en mulighed for at sætte tydeligere og ny retning på folkeskolen i Holstebro by. Det
vil sige, at kendte tilbud får ny energi og tydelighed og at der kan skabes mulighed for at danne ny
faglig og omdømmemæssig bevidsthed om skolerne.
Den nuværende skoleordning har resulteret i en meget skæv sammensætning af klasserne. Skæv
forstået på den måde, at en skole og klasserne i den, altid vil afspejle elevgrundlaget – men i Holstebro by har dette udviklet sig til negative fravalg fordi f.eks. social og kulturel sammensætning er
blevet for ensformigt. Det er derfor forvaltningens anbefaling, at der etableres èt skole distrikt i
Holstebro by, som sikker vej til at påvirke klassesammensætningen således, at klassesammensætningen bliver et aktivt redskab til optimering af elevernes læring og præstationer. Et redskab, som
også i den generelle inklusionsindsats vil være hjælpsomt.
I en situation, hvor mange elever bor tæt som i Holstebro by, er det forvaltningens anbefaling, at
byrådet udnytter muligheden for at lave større enheder. Den nuværende skoleordning er ikke
tilpasset dette. Det betyder, at der på store skoler går alt for få elever og på skoler, hvor der kunne
dannes flere spor, findes kun et enkelt eller to små. Større enheder skaber bl.a. mange muligheder
for opbygning er stærke faglige miljøer, optimerede klassekvotienter og er mere robuste overfor
udsving i elevmængde og sammensætning.
Folkeskolernes økonomi i Holstebro er generelt præget af udfordringer. Det bør være et selvstædigt opmærksomhedspunkt at sikre effektiv ressourceudnyttelse – herunder en tildelingsmodel
som understøtter de politiske mål for folkeskolen i Holstebro Kommune. Det er derfor forvaltningens anbefaling, at der udarbejdes en ny tildelingsmodel og et styringskoncept med tydeligt fokus på klassedannelsen og understøttelse af elevgrundlaget for de skoler der ligger udenfor Hol-
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
17
stebro by. Et nyt styringskoncept skal være en mere effektiv regulerende faktor for trafik ind og ud
af skoledistrikterne.
De fysiske rammer for skolernes virksomhed er konstant under udvikling. Den meget væsentlige
sammenhæng mellem pædagogik og fysiske rammer er en hjørnesten i den pædagogiske udvikling. Når det er sagt er det også en realitet, at mange blændende resultater er præsteret i rammer,
som knap lever op til de faglige forhåbninger. Byrådet skal dog også være opmærksom på, folkeskolernes fysiske rammer – æstetisk og fagligt – er en omdømme skabende faktor i både positiv og
negativ retning. Forvaltningens anbefaling, at der politisk sker drøftelse af scenarie A og B.
2. Indstillingspunkter
Med baggrund i ovenstående hovedanbefalinger indstiller forvaltningen:
Pædagogisk udvikling
1. at de dialogbaserede principper for klassedannelse i det nye distrikt anvendes i den nye
skoleordning for Holstebro by (side 45).
2. at Sønderlandsskolen videreudvikles til Musik, kunst og kultur profilskole (side 25).
3. at den nye skole på Nørre Boulevard 57-61 udvikles til Bevægelse, idræt og elitesports profilskole (side 24).
4. at Rolf Krake Skolen udvikles til en Science profilskole og skal rumme Holstebro internationale folkeskole (side 26).
5. at alle 3 profilskoler fokuserer på talentudvikling og har internationalt samarbejde (side
24).
6. at forvaltningen fremlægger et beslutningsoplæg om specialklasseområdet i Holstebro
Kommune i april 2016 (side 21).
7. at der indledes drøftelser med UCH med henblik på en aftale om drift og udvikling af et 10.
klasses tilbud (side 21).
Mål og struktur
8. at de opstillede effektmål godkendes (side 5).
9. at de 5 skoledistrikter omdannes til ét distrikt (side 45).
10. at der i henhold til folkeskoleloven etableres én skolebestyrelse for det nye distrikt og at
byrådet vedtager etablering et profilråd på hvert undervisningssted, som tillægges ansvar
og kompetence til sikring af forældrestyringen af profilundervisningsstedet. (side 37)
11. At elevrådet inddrages i den demokratiske proces (side 38).
12. at der i det nye skoledistrikt etableres en klyngeledelsesmodel med 3 sidestillede profilskoleledere, som referer til skolechefen. Der etableres teamleder for ca. hver 20. pædagogiske
medarbejder (side 32).
13. at Sct. Jørgens Skole, Ellebækskolen, Birkelundskolen, Rolf Krake Skolen og Sønderlandsskolen sammenlægges (side 45).
14. at der med udgangspunkt i bygningskomplekset på Nørre Boulevard 57 – 61 dannes en ny
skole (side 6).
15. at folkeskolens styrelsesvedtægt tilpasses den nye skoleordning i Holstebro by (side 47).
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
18
16. at udvalget beslutter tidspunkt for høring i henhold til beskrivelserne i scenarie A og B
Anlægsøkonomi
17. at scenarie A eller B tiltrædes således, at Sønderlandsskolen udbygges med 2 eller 3 spor.
18. at den til scenarie A eller B tilhørende implementeringsplan godkendes.
19. at rømmede skolebygninger ikke kan afhændes til formål indenfor undervisning af børn i
0.- 9. klasse (side 53).
20. at der afsættes anlægsmidler i henhold til scenarie A og B.
21. at der afsættes en pulje på 2,5 mio. til bedre skoleveje med særligt fokus på betjening af
Sønderlandsskolen (side 53).
Drift og økonomi
22. at der udarbejdes en ny tildelingsmodel, som understøtter de opstillede effektmål og politiske ønsker for folkeskolen i Holstebro Kommune (side 55).
23. at de driftsmidler, som kan frigøres efter omstillingen, geninvesteres i folkeskolen efter
konkret prioritering i udvalget (side 56).
3. Implementeringsovervejelser
Ved en større omlægninger, som den der kan følge af en politisk beslutning om ny skoleordning
for Holstebro by, knytter sig store udfordringer. I det følgende berøres nogle få af dem. Nogle som
bør have særlig politisk opmærksomhed og som, hvis de overses, kan have betydelig negativ indvirkning på omstillingen. Flere af overvejelserne er direkte inspireret fra forvaltningens mange
forberedende møder med skolebestyrelser, medarbejdere og ledere.
Se fra et forældreperspektiv er usikkerhed om fremtidige tilbud og kvalitet i skolen et hovedomdrejningspunkt. Rigtig mange forældre er meget tilfredse med det skoletilbud deres børn modtager. Det er faktisk langt de fleste. En større omlægning vil derfor helt naturligt bringe spørgsmålet
frem: Hvorfor skal der laves om på noget der fungerer godt og hvad skal der ske med mit barns
skolegang? De samme spørgsmål – men i en anden udgave, vil børnene stille hinanden, de pædagogiske medarbejdere og ledere.
Svarene på disse helt relevante spørgsmål skal gives i forbindelse med en beslutning om ny skoleordning. Alle forældre skal relativt hurtigt have besked på, hvad det betyder for deres børn, at der
skal ændres på skoleordningen i Holstebro by. Hvor børnene skal gå, hvem der ikke bliver berørt af
flytninger og have klar besked om f.eks. profilskolernes betydning for skolehverdagen. Det er forvaltningens forslag, at der etableres en følgegruppe bestående af forældrerepræsentanter fra skolebestyrelserne. Følgegruppen skal sikre, at alle relevante aspekter set fra et forældre- og børneperspektiv bliver mødt med relevant, og ikke mindst rettidig, information. Det er en stor omstilling
og det vil give anledning til usikkerhed, men med offensiv information rettet direkte til de berørte,
så kan skadevirkningerne begrænses.
I et medarbejderperspektiv skal usikkerheden - som omstillingen medfører - mødes tidligt. På nuværende tidspunkt er der mange engagerede medarbejdere, som har givet gode inspirerende in-
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
19
put til drøftelserne. Men i takt med, at beslutningerne træffes politisk, er det nødvendigt, at intensivere information og inddragelsesprocessen. Her spiller de berørte MED-udvalg en central og
formel rolle. Både forvaltningens F-MED og MED-udvalgene på skolerne. Denne formelle rolle skal
suppleres med direkte kommunikation til medarbejderne – både som grupper og som enkeltpersoner. Forvaltningen vil, afhængig af indholdet af den politiske beslutning, udarbejde en samlet
”masterplan” for medarbejderne som sikre korrekt personalehåndtering i omstillingsprocessen og
samtidig sikre tydelighed om f.eks. kompetenceudviklingsmuligheder, håndtering af sammenlægningsprocesser osv. Trygge og udviklingsfokuserede medarbejdere er en forudsætning for, at sikre
det engagement fra medarbejdernes side, som naturligt skal stråle ud til børn og forældre i omstillingsperioden og som grundlag for en stærk fortælling om folkeskolen efter omstillingen. Forvaltningen vil bruge de nødvendige kompetencer i og udenfor Holstebro Kommune for at lykkes med
denne del af opgaven.
I lederperspektivet er en lang række af de samme forhold gældende. Også her er svaret på omstillingspresset inddragelse, struktureret forberedelse og højt informationsniveau. En række ledere
har sikkert følt sig lidt under informeret i forberedelsesfasen. Dette underskud skal naturligvis indhentes hurtigt, når beslutningen endeligt er på plads. Dette gælder både for skoleledere og for
andre ledere i folkeskolen, som bliver påvirket af beslutningen. Også for lederniveauet skal der
laves en samlet plan, som tager hånd om korrekt behandling af lederne og sikre støtte til den store
ledelsesopgave det er, at lede forandringsprocessen.
Fra flere sider er der peget på de flotte resultater og meget kompetente løsninger der vises i skolevæsenet allerede nu. Det er vigtigt i denne omstillingsproces, at der er opmærksomhed på det
der skal føres videre samt de kompetencecentre og særlige tilbud, som kan komme under pres i
omstillingen. Det er en selvfølge, at alt det gode, som giver fornyet mening i den nye skoleordning,
skal videreføres. Det går bare ikke af sig selv. Det skal plejes i en omstillingstid, og ildsjælene rundt
omkring, som er daglige bærer af aktiviteterne, skal have særlig opmærksomhed.
I forhold til det øvrige skolevæsen – det vil sige andre end de 5 folkeskoler i Holstebro by – bliver
det centralt at kaste lys på deres udvikling og rammevilkår. Udvalget har allerede stor opmærksomhed på den økonomiske udfordring, men det aktuelle store fokus på Holstebro by må ikke koste på opmærksomheden til det øvrige skolevæsen. Også på disse skoler er der udfordringer, som
kræver opmærksomhed fra både forvaltning og Børn og Ungeudvalget.
Folkeskolens grundelement
Folkeskoleloven og folkeskolereformen danner grundlaget og rammerne for folkeskolen. Reformens pejlemærker er ambitiøse og skaber mulighed for nytænkning og målrettet udvikling af fol6
keskolerne i Holstebro by.
6
Baggrundsnotatet bygger på:

Folkeskoleloven og skolereformen

Byrådets vision
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
20
Folkeskolen er grundpillen i det danske uddannelsessystem. Med folkeskolereformen er der opstillet en række nationale mål for folkeskolens udvikling, der giver en klar retning og sætter et højt
ambitionsniveau. I Holstebro Kommune er vi ambitiøse og vi vil i samarbejde med forældrene give
eleverne viden og færdigheder og udvikle dem til at blive selvstændige borgere i et demokratisk
samfund.
De nationale mål er:
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel
viden og praksis.
I en tid, hvor internationalisering af økonomi, kultur og kommunikation stiller os over for nye udfordringer skal folkeskolen i Holstebro Kommune være med til at skabe fælles værdier.
1. Læringsmålstyret undervisning og læring
Med folkeskolereformen står det klart, at alle elever skal blive så dygtige som muligt. Behovet for
at styrke elevernes læring og resultater kræver en struktureret pædagogisk og didaktisk indsats.
Læringsmålstyret undervisning er en del af denne indsats. Med læringsmålsstyret undervisning
tages der udgangspunkt i den enkelte elev: Fokus er rettet mod, hvad eleven får ud af undervisningen frem for, at eleven skal arbejde med et bestemt indhold. I den lærende proces, hvor undervisningen er varieret og der arbejdes med anvendelsesorienterede læringsformer, er der anerkendelse af, at der er flere veje frem til læringsmålet.
De nye Fælles Mål indeholder kompetencemål og færdigheds- og vidensmål. I læringsmålstyret
undervisning hænger valg af læringsmål, valg af undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering tæt sammen i alle faser af undervisningen. Klare læringsmål giver læreren mulighed for at
lede læreprocesserne, så de ønskede læringsresultater fremmes hos eleverne. Didaktisk anvendes
de undervisningsaktiviteter, der fremmer netop disse læringsmål.
’Klare læringsmål – og læringsmål der er tydelige for eleverne – giver både læreren og eleverne
mulighed for at prioritere og fokusere på det vigtigste og at skabe fælles engagement om at nå
målene.’ 7
Progressionen i elevens læring er central. Derfor er det vigtigt at have øje for, hvad evalueringen
fra sidste forløb viste og hvilke læringsmål og undervisningsaktiviteter der vil skabe passende læringsudfordringer i kommende forløb. Læringsmålstyret understøtter en udviklingsorienteret læreproces, hvor tydelige mål for den enkelte elev sikre progression i læreprocessen.

Værdier og mål for børne- og ungeområdet

Den sammenhængende Børnepolitik

Holstebro Kommunes Skolepolitik.
Rapporten skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og områder.
7
UVM, Læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen, vejledning s. 4.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
21
’Livslang læring afhænger af, om man lærer, hvordan man lærer, og bliver indstillet på det. Før det
er på plads, kan børn ikke udvikle sig til selvstændige og praktiske tænkere.’8
Et sammenhængende skoleforløb i Holstebro by
Et sammenhængende skoleforløb kan skabe kontinuitet og sammenhæng i den faglige og sociale
indsats. Afsnittet indeholder tanker om inklusionsindsatsen samt specialklasserne og modtagerklassernes placering som en del af det sammenhængende skoleforløb.
I Holstebro Kommune er vi opmærksomme på, at der er en nær sammenhæng mellem elevernes
trivsel og faglige udvikling. Det afgørende for elevernes faglige og sociale læring er kvaliteten af
det der sker i klasselokalet, lærerens indgående kendskab til eleverne samt, at der er kontinuitet
og sammenhæng i elevernes skolegang fra 0. – 9. klasse. Forskning peger på, at folkeskolerne opnår en faglig og social gevinst ved et sammenhængende skoleforløb fra skolestart til skoleafslutning.
En enkel struktur skal sikre, at det faglige og sociale miljø kan overskues af både børn, ansatte og
forældrene. Mens potentielle problemer endnu er små sættes støtteforanstaltninger i værk for at
undgå, at de vokser sig store. Den sammenhængende skole fra skolestart til skoleafslutning kan
ifølge Frans Ørsted Andersen9 være med til at sikre, at der ikke imellem overgangene skal ’genopfindes’ løsninger.
På profilskolerne skal en formaliseret struktur og et fag- og tværprofessionelt samarbejde sikre et
tæt samarbejde, så alle børn får opmærksomhed og at ingen børn bliver ”tabt” i overgangene:




Fra børnehave til folkeskole.
Fra grundskole til overbygningsskolen.
Fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne.
Fra folkeskolen til skolefritidshjem.
Det formaliserede samarbejde skal sikre, at der sker en overlevering, så vigtig viden ikke går tabt
og at der er kontinuitet og progression i indsatsen.
1. Inklusion - det normale har vide grænser og muligheder
I Holstebro Kommune er den grundlæggende holdning, at alle børn og unge har ret til at indgå i
lærings- og udviklingsfællesskaber10. Det at skabe en inkluderende praksis er ikke et individuelt
projekt for den enkelte medarbejder. Det kræver et tæt samarbejde med forældrene og det er en
fælles indsats af alle aktører på området.
8
Nottingham James. Nøglen til læring – hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Dafolo Forlag og forfatteren. 1. udgave, 3 oplag, 2013. S. 70.
9
’De skal ikke sige, at det er for børnenes skyld’, Flemming Mønster. Berlingske 29. november 2014.
10
Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats: ’Det normale har vide grænser og muligheder’.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
22
Mange forældre frygter, at inklusion går udover deres børns faglighed, men ’… hvis det lykkedes at
skabe en inkluderende kultur på skolen, vil det give vores børn kompetencer, der er vigtigere på
arbejdsmarkedet end høj intelligens og faglig kunnen.’11 Mangfoldighed og sammensætning af
forskelligheder skal være med til at skabe succes.
I Holstebro Kommune er der gjort en lang række spændende tiltag i forhold til inklusion. Med Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats ’Det normal har vide grænser og muligheder’ og folkeskolereformen er rammerne skabt for nye muligheder for organisering og tilrettelæggelse af
undervisningen som kan imødekomme børn med forskellige behov.
Der kan være flere forskellige tilgange til den inkluderende indsats og inklusion kan defineres på
mange måder ’… i den brede forstand vedrører inklusion alle elever og ikke kun de børn med diagnoser eller handicap, der tidligere var henvist til specialklasser eller specialskoler12.
Evalueringen af profilskolekonceptet i Københavns Kommune tegner et billede af, at både elever
og lærere oplever, at profilskolernes rammer skaber tryghed og tilfredshed og at profilskolerne
formår, at inkludere flere elever. Lærerne hæfter sig ved, ’at både nye undervisningsformer, elevdeltagelse i arrangementer, anvendelse af digitale undervisningsmidler som fx Ipad og Notebook
og ikke mindst de mange muligheder for at arbejde praktisk-musisk giver plads og rum for elever,
der tidligere kunne være vanskelige at motivere.’13
På de Københavnske profilskoler præsenteres eleverne for en bred pallet af ’måder’ at gå i skole
på. Det betyder ifølge evalueringen, at flere børn oplever undervisningsformer, der netop "rammer" dem positivt og at de derved får succes i skolen. Der er en oplevelse af, at flere børn kan inkluderes og rummes i og gennem profilskolearbejdet. En lærer på én af skolerne udtrykker det
således:
’Holdningen til undervisningen er langt mere positiv, himmelhøj motivation. Det er den der legende
og oplevende tilgang, de æstetiske læreprocesser som virkelig gavner vores unger. De har gavn af
det, og jeg tror vi inkluderer flere. En elev spurgte mig, ’Er det her også at gå i skole, kan man også
det?’14
Undersøgelser viser, at der ikke er lavere trivsel i de klasser, hvor der går børn der tidligere var
henvist til specialtilbud. På landsplan er det 1 elev i hver tredje klasse og kun 4 ud af 10 af de specialelever, der er blevet inkluderet, får ekstra støtte i undervisningen.15
11
’Inklusion gør vores børn parate til fremtiden’, Maj Carboni. Skolebørn maj 2015 s. 6.
’Inklusion gør vores børn parate til fremtiden’ Maj Carboni. Skolebørn maj 2015 s. 6.
13
Evaluering af profilskolekonceptet i Københavns Kommune – en evaluering af konceptets bæredygtighed. UCC 5.
marts 2012. s. 16.
14
Evaluering af profilskolekonceptet i Københavns Kommune – en evaluering af konceptets bæredygtighed. UCC 5.
marts 2012. s. 16.
15
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
12
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
23
Forskningen peger i retning af, at gode inkluderende miljøer kan give alle elever et forspring senere i livet. For at inklusionsindsatsen skal lykkedes skal forældreinformationen være høj og forældrene skal trække på samme hammel i inklusionsindsatsen.
2. 10. klasser
Det er forvaltningens anbefaling at Holstebro Kommunes 10. klasse-tilbud gentænkes. Det er målet at 10. klasserne sætter særlig fokus på elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er afprøvet i flere kommuner at gå i samarbejde med ungdomsuddannelserne i lokalsamfundet for at etablere et 10. klasse-tilbud som udvikler relationerne mellem 10. klasseeleverne og de modtagende ungdomsuddannelser. Det er naturligt særligt at have fokus på erhvervsskolerne, hvorfor forvaltningen anbefaler at der indledes drøftelser med UCH med henblik på at
indgå aftale om drift af et 10. klasse-tilbud, enten med UCH alene eller i et konsortium med flere
ungdomsuddannelser i Holstebro. Det vil ligeledes være naturligt at overveje en endnu tættere
tilknytning mellem 10. klasse-tilbuddet, UU-vejledningen og ungdomsuddannelserne.
3. Specialklasser
Specialklasserne skal tænkes ind i det sammenhængende skoleforløb således, at der kan være et
tæt samarbejde med normalområdet. Der er ca. 120 specialklasse elever på Sct. Jørgens Skole. I
kapacitetsanalysen er eleverne indregnet, men der er ikke taget konkret stilling til de særlige krav,
som måtte gøre sig gældende i forhold til lokaleindretning.
Det er forvaltningen vurdering, at der skal foretages en særskilt analyse af specialklasseområdets
organisering og etableringen af en ny skoleordning i Holstebro by aktualiserer dette behov. Indtil
der foreligger et gennemarbejdet oplæg som underbygger Holstebro Kommunes inklusionsstrategi
og indtil der er sket en vurdering af omkostningseffektiviteten i den nuværende ordning fortsætter
denne som hidtil. Det er forvaltningens forventning, at et sådan oplæg kan forelægges for Børn og
unge udvalget til april 2016.
4. Modtageklasser
Håndtering af modtageklasseopgaven forgår på nuværende tidspunkt på Rolf Krake Skolen. Det
skal revurderes, om dette er den rigtige placering af opgaven. I forbindelse med etablering af en
ny skoleordning for Holstebro by vil det være naturligt, at genoverveje placering og organisering af
modtageklasseopgaven. Indtil videre foreslås det, at den nuværende ordning fortsætter.
5. Skolefritidshjem
SFH-tilbuddet er en central del af det samlede skoletilbud i Holstebro Kommune. Der er ikke i det
nuværende materiale påtænkt ændringer af fritidsdelen. Det betyder at der i forhold til bygningernes udnyttelse skal tages højde for, at SFH kan fortsætte, hvor den hidtidige strategi har været
effektiv dobbeltudnyttelse af lokaler. Det vurderes, at skolefritidstilbuddene vil være fuldt tilfredsstillende på Sønderlandsskolen og Rolf Krake Skolen, men at der i forhold til Nørre Boulevard skal
være opmærksomhed på, at fritidstilbuddet i lokalområdet skal være dækkende. Det anbefales at
der arbejdes med en samling af fritidstilbuddene i nærheden af Nørre Boulevard, dog skal der være fokus på om særlige borgergrupper kan have efterspørgsel efter særlige fritidstilbud tættere på
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
24
børnenes bopæl. Dette vil kunne håndteres i implementeringsperioden, som strækker sig frem til
sommerferien 2018. Det er ikke forventningen at der knytter sig væsentlige anlægsbehov til håndteringen af fritidstilbuddene.
Profilskoler
En profilskole er en skole med en særlig faglig profil. En profilskole er en almindelig folkeskole under folkeskoleloven, som følger den obligatoriske fagrække og Fælles Mål med vægt på en særlig
faglig og pædagogisk profil.
I de senere år har en række folkeskoler etableret profillinjer- eller profilskoler. Der er linjer for
særligt begavede elever, linjer for særlige interesser som naturfag, musik eller idræt eller specifikke retninger som f.eks. globaliserings- og sundhedslinjer. Tanken bag profilskoler er, at de skaber
et højt engagement og fokuseret pædagogisk udvikling.
Forskningen peger på, at elever lærer bedst i heterogene sammenhænge. Profilskolerne skal repræsentere en mangfoldighed af mennesker med forskellige kulturer, talenter og potentialer. Målet er jf. folkeskolen reformen, at alle elever bliver så dygtige, som de kan, og trives, uanset hvem
de er, og hvor de kommer fra.
1. En fælles kerne – og samtidig unik
Profilskolen i Holstebro by har en fælles ’kerne’. Folkeskoleloven, folkeskolens fag og almen dannelse danner et fælles grundlag for profilskolerne – den fælles kerne, som alle forældre og elever
kan forvente på alle undervisningsstederne.
Profilskoler har derudover hver deres tydelige faglige profil, som skaber en rød tråd gennem børnenes skolegang. Eksempelvis kan profilskolen bedrive udviklingsarbejde, etablere inspirerende,
faglige udviklingsmiljøer med forskningstilknytning samt fungerer som faglige videns- og formidlingscentre for øvrige skoler i kommunen. Derudover etableres relevante samarbejdsformer og
partnerskaber med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger og kulturliv i overensstemmelse med Den åbne skole.
Med andre ord, så skal skolens profil være gennemgående i forhold til pædagogiske udviklingsplaner, didaktiske metoder, arbejdsformer, fysiske rammer, kompetenceudvikling og kursusdeltagelse, ledelsesstrategi. oprettelse af linjefag, prioritering af temadage og så videre. Skolen skal understøtte den samlede skoleudvikling i kommunen og inden for profilområdet anvise veje til at styrke
rummelighed og inklusion
Profilskolernes særlige fokuserede læringsmiljøet forventes at medføre, at eleverne får en dybere
viden og mere nuancerede færdigheder. Når eleverne arbejder med noget de har særlig interesse
for fastholdes deres opmærksomhed i en meningsfuld læreproces. Eleverne lærer at fordybe sig –
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
25
en kvalitet der kan overføres til øvrige områder. På profilskole er der mulighed for at oprette ’talent’ eller ’fordybelsesklasser’.
Alle elever kan gå på en profilskole. Det kræver ikke et særligt talent eller en særlig interesse. Det
skal overvejes, om der kan skabes mulighed for, at en elev, efter et givent klassetrin, kan vælge en
talent- eller fordybelsesklasse på en af de andre profilskoler.
2. Profilskoler i Holstebro by
Ved etablering af profilskolerne i Holstebro by anbefales, at der arbejdes med nogle afgrænsede
og prioriterede profiler. I det følgende beskrives de tre profilskoler i Holstebro by.



Bevægelse, idræt og elitesport
Musik, kunst og kultur
Science og Holstebro Internationale Folkeskole
Alle afsnit indeholder:
 Et lille eksempel fra en læringssituation
 En beskrivelse af profilen
 Undervisning
 Erfaringer i Holstebro Kommune
 Mulige samarbejdspartnere
Fælles for alle profilskoler er:
Eleverne skal udfordres
Undervisningen skal tilrettelægges, så elevernes selvstændighed, ansvarsfølelse, holdninger og
meninger samt evnen til at opsøge, undersøge og reflektere over viden udfordres og udvikles.
Inspirerende læringsmiljø
Elever og lærere skal sammen skabe et spændende læringsmiljø. Når besøgende træder ind på
profilskolen, så der ikke herske tvivl om, at nu befinder vi os på en profilskole med noget helt særligt på hjertet. Skolen skal syde af aktivitet, eksperimenter og udstillinger der inspirerer og viser
vigtigheden af det eleverne arbejder med.
Vidensdeling
Videndeling, teamsamarbejde og netværk med andre skoler skal sikre lærernes faglige udvikling.
Et formaliseret samarbejde skal sikre progression i undervisningen og at der sker en overlevering
og fra et niveau til det næste.
Fysiske rammer og faciliteter
Faciliteterne på profilskolerne skal understøtte den særlige profil og skabe rammer for det helt
særlige der kendetegner profilen. Undervisningen skal udfordre det traditionelle klasselokale og
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
26
alternative læringsarenaer inddrages. De fysiske rammer omfatter ikke kun bygninger, men også
udearealer og muligheden for at anvende lokalområdets faciliteter.
Det fysiske undervisningsmiljø skal danne nogle rammer, hvor den længere og mere varieret skoledag har gode udfoldelsesmuligheder i forhold til lokalestørrelser, indeklima, inventar og tilpasning af lokaler til undervisningens. Lokalerne kan med fordel dobbeltudnyttes og have multible
funktioner og der skal være mulighed for undervisning både på små og store hold.
Talentklasser
Alle profilskoler skal have en række med talentklasser.
Optaget til talentklasserne foregår ud fra dialogbaserede principper.
Samarbejdspartnere
Den enkelte profilskole skal have et netværk af lokale, nationale og et internationalt samarbejde.
Alle profilskoler er forpligtet på partnerskabet med VIA University College. Det kunne overvejes at
stille det nye distrikt til rådighed for et særligt samarbejde med lærerseminarium knyttet til Holstebro Campus i forlængelse af partnerskabsaftalen med VIA.
Bevægelse, idræts- og elitesportsprofilskole
Beliggenhed: Nørre Boulevard
Den man rører, mobber man ikke
Oliver fra 7. klasse kigger koncentreret på de to store terninger, der kastes i mellem de to hold. Han
ganger tallene samme og finder frem til, at resultatet bliver et lige tal. Han tænker og tøver et øjeblik, men vender så rundt om sig selv og løber alt hvad han kan mod sin baglinje. Line er lige i hælene på ham og kaster sig over hans skuldre, lige inden han når baglinjen. De griner og skubber
legende til hinanden på vej tilbage. Line klapper med hænderne over hovedet, og har nu fået Oliver
på sit hold.
Eleverne fra 7. klasse oplever fællesskab, trivsel, inklusion og læring gennem kroppen. Denne tilgang skal gennemsyre bevægelses- og Idrætsprofilskolen.
Profilbeskrivelse
Bevægelse og idrætsprofilskolen bygger på forståelsen af, at vores krop er andet og mere end et
hylster, som transporterer vores hjerne til undervisning. Vi er vores krop, og vi erkender i gennem
kroppen. Viden og læring dannes i gennem vores kropslige erfaringer. Bevægelse og idræt skal
være en del af alle skolens fag som en naturlig og integreret del af den faglige undervisning. Derudover skal bevægelse og idræt placeres i den understøttende undervisning, hvor elevernes kendskab til og erfaring med foreningslivet prioriteres højt. Eleverne skal hver dag blive mindet om, at
de går i en Bevægelses- og idrætsskole.
Undervisning, læring og erkendelse
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
27
Idræt og bevægelse integreres i undervisningen med det specifikke formål i den enkelte læringssituation for øje. Den fysiske sundhed, den fagfaglige læring, den motoriske udvikling, inklusion,
trivsel, koncentration og motivation skal bevidst medvirke til, at både elever og lærere/pædagoger
finder mening i bevægelsen, oplever at være i flow og dermed lærer. Eleverne skal inddrages og
have et medansvar for aktiviteterne.
Erfaringer i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune har erfaring med etablering af en idrætsskole, hvor børnene har ekstra
idrætstimer med fokus på aldersrelateret træning samt sportsklasser for idrætstalenter i samarbejde med Team Danmark. Derudover har alle idrætslærere adgang til idrætsmærket, som ligeledes bygger på aldersrelateret træning.
Samarbejdspartnere:
 DGI’s Profilskole: Igennem et profilskoleforløb arbejdes der bl.a. med: de voksne som rollemodeller, skolens bevægelseskultur og samarbejde med lokale idrætsforeninger. Fokus
er på glæden og begejstringen ved bevægelse. Forløbet afsluttes med en bevægelsespolitik
for skolen. Holstebro Kommune har en partnerskabsaftale med DGI Vestjylland.
 Holstebro Elitesport: Samarbejder med ’Sport i folkeskolen’, som er et koncept, hvor Team
Danmark samarbejder med kommunerne om folkeskolen. Holstebro Elitesport. Elitekoordinator Holstebro Elitesport har tilkendegivet, at de er meget positive i forhold til et samarbejdede.
 Idræts- og bevægelseskonsulent. Samarbejde med de enkelte skoler om videreudvikling af
arbejdet med idræt og bevægelse.
 Holstebro Ungdomsskole arbejder med åben skole og udbyder bl.a. aktivitetsdage, udlån
af redskaber og understøtter samarbejdet med de lokale idrætsforeninger. Ungdomsskoleinspektør har tilkendegivet, at de er meget positive forhold til et samarbejdede.
 Krop og kompetence samarbejde mellem VIA, DIF, DGI og Dansk Skoleidræt. Kompetenceløft i forhold til idrætsundervisningen – udviklingsprojekt under udarbejdelse. Kommunen
kan vælge at deltage.
Musik, kunst og kultur
Beliggenhed: Sønderland Skolen
Installation ’Kontrast mellem frihed og fængsel’
Silje fra 9. klasse tænder for musikken på sin smartphone. I det samme sætter Sofie fingeren, med
den afpillede neglelak, på den kvadratiske skulptur der er bygget af birkerafter. Hun giver den et
let skub og træder et skridt tilbage. Skulpturen drejer stille rundt. Kontrasten mellem birkerafterne
og det neonfarve torv, som skulpturen hænger i er markant. Jens Peter optager installationen med
sin smartphone. Der er total stilhed indtil skulpturen igen hænger stille.
Installationen skal symbolisere kontrasten mellem frihed og fængsel, mellem det mulige og det
umulige. Installationen hænger i en skov. Den filmes og fremvises i et lille lukket rum. Eleverne
arbejder med og udfordrer formsproget.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
28
En beskrivelse af profilen
Fælles for profilskolen med musik, kunst og kultur er, at der arbejdes med de æstetiske erkendeformer og det æstetiske formsprog. Der er en kerne af noget fælles og samtidig er udtryksformerne meget forskellige. Eleverne skal mestre nogle håndværksmæssige og udtryksmæssige kompetencer, der gør dem i stand til at fortolke og udtrykke sig i et formsprog. Eleverne kommer i tæt
kontakt med kulturarven og kunstens identitetsskabende og eksistentielle sider. Mødet med kulturen skal skabe underen og være med til at kvalificere elevernes egne værker.
Undervisning
På profilskolen for musik, kunst og kultur arbejdes med en tværæstetisk forståelse der gør eleverne i stand til at anvende deres kundskaber i en bred sammenhæng. I æstetiske læreprocesser
forenes indtryk og udtryk, fordybning og formgivning i en skabende proces. Målet med de æstetiske lære- processer er at bryde den rutinemæssige, logiske tænkning, at røre ved noget og blive
berørt, at fascinere og blive fascineret.
På musik, kunst og kultur profilskolen er undervisningen tilrettelagt således, at eleverne tilegner
sig nogle forskellige formsproglige handlemuligheder. Eleven har mulighed for at fordybe sig, undre sig og finde svar for at forstå. Undervisning tager udgangspunkt i mødet mellem professionelle
kunstnere og skolens egne lærere, så der opbygges et autentisk læringsmiljø.
Erfaringer
 Holstebro Musikskole: Driver musikprofilskole på Sønderlandsskolen med harmoniorkester,
strygerorkester og Holstebro Musikklasser (obligatorisk musik i 0.- 6. klassetrin)
 Holstebro Musikskole og Dansk Talent Akademi har ansøgt om tilskud til oprettelse af Holstebro Elitekulturklasser.
 Samarbejde og formidling mellem kunstinstitutioner og folkeskolen.
Samarbejdspartnere
 Holstebro Musikskole
 Dansk Talent Akademi
 Kultur Forvaltningen
 Ung Scene. Forening der arbejder med scenekunst for børn og unge
 Kunst & Design-linjen under Dansk Talentakademi på Holstebro Kunstmuseum
 Forfatterlinjen under Dansk Talentakademi på Holstebro Bibliotek
 Dans/bevægelse kunne udvikles i samarbejde med Balletskolen, Holstebro
Science og Holstebro Internationale Folkeskole
Beliggenhed: Rolf Krake Skole
Kampen om lyset
Matthias 3. klasse står under et bøgetræ. Han misser med øjnene op mod den solstråle der engang
imellem skinner igennem bøgebladene: ’Det er som om at bøgebladene dækker for alt lyset. Træet
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
29
spreder sine blade ud som et tæppe’ Matthias kigger undrende på Sara. Sara sparker i de visne
bøgeblade under træet og siger: ’Er det derfor der ikke gror noget under bøgetræet?’
Matthias iagttager verden, undre sig og inspireres til at undersøge hvorfor! Denne tilgang skal
gennemsyre science profilskolens pædagogiske og didaktiske tankegang.
Profilbeskrivelse
Science profilskolen bygger på en sammenhængende naturfagsforståelse mellem de naturvidenskabelige fag: n/t, f/k, biologi og geografi. Fagene skal ses i sammenhæng med skolens øvrige fag.
Undervisning
På Science profilskolen er undervisningen tilrettelagt således, at eleven får en sammenhængsforståelse og oplever, at der er en faglig progression i læringsforløbet fra 0. – 9. klasse. Eleverne skal
arbejde med egne oplevelser, eksperimenter og feltarbejde, og gennem arbejdet koble erfaringer
fra det praktiske arbejde med relevant teori.
Naturvidenskabelig arbejdsmetode danner rammen for elevernes eksperimentelle arbejde
Naturvidenskabelig arbejdsmetode starter altid med en observation, hvor eleven bemærker noget
interessant – undrer sig og stiller sig selv spørgsmål: hvad er det? hvorfor sker det? På næste trin
formuleres en hypotese. Herefter opstilles nogle eksperimenter/forsøg for at teste hypotesen.
Herefter er det tid til at se på resultatet og lave en konklusion – kan hypotesen bekræftes eller
afkræftes? Undervisningen er anvendelsesorienteret og praksisnær således, at den viden fagene
repræsenterer, giver mening for barnet.
Erfaringer:
 I udviklingsprojektet Quest arbejdes der med udviklingen af de naturvidenskabelige fag og
den særlige Quest rytme (ude, hjemme, ude), sikre, at lærerne vidensdeler: På de enkelte
skoler, mellem skolerne og på tværs af faggrænser.
 Folkeskolens samarbejde med ungdomsuddannelserne bl.a. Innovationsklasser i samarbejde med HTX.
 Komtek tilbud hvor elever i 3. – 6. klasse kan gå teknik og design.
 Naturfagsmaraton for 5. og 6. klasse.
Samarbejdspartnere:
 Naturskoler og naturvejledere.
 Kommunale anlæg: Rensningsanlæg, vandværk, varmeværk, affaldscentral NOMI4S, Maabjerg Bioenergy m.fl.
 Landbrugets organisationer: Lokale landmænd.
 NTS centret: Holstebro allerede en veletableret kontakt til NTS-centret og har bl.a. afholdt
flere naturfagstemadage i NTS-regi i Holstebro.
 Erhvervsliv: Autentisk og vedkommende skole/virksomhedssamarbejde, hvor eleverne får
mulighed for at opleve eksempler på naturfagenes relevans i virkeligheden.
 Kulturinstitutioner.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
30


Ungdomsuddannelser.
De tidligere Steins Laboratorier kan tænkes ind som science faglokaler.
Holstebro Internationale Folkeskole16
Den 8. maj 2015 trådte en ny lov i kraft. Den nye lov skal forbedre kommunernes mulighed for
lokalt at styrke indsatsen for at rekruttere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og tiltrække
udenlandske virksomheder ved at oprette kommunale internationale grundskoler som fritstående
skoler uden for rammerne af folkeskoleloven.
Skolerne skal give forældre, der opholder sig midlertidigt i landet i forbindelse med arbejde, en
mulighed for at vælge en international skole i kommunalt regi til deres børn. Kommunerne kan
anvende loven fra skoleåret 2015/16.




Undervisningen, der skal udbydes fra børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin.
Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Er der ledig kapacitet på en kommunal international grundskole, kan der også optages danske børn og udenlandske børn, der bor eller opholder sig her i landet.
Dele af undervisningen foregår på engelsk, tysk eller fransk.
Folkeskolen er en del af en internationaliseret, hvor nye døre er åbnet for samarbejde, uddannelse
og et hav af muligheder. Folkeskolens opgave er at (ud)danne eleverne til at navigere, vælge og
samarbejde på tværs af mange slags grænser i en globaliseret verden.
Holstebro Internationale Folkeskole skal være med til at forberede eleverne på et international
uddannelses- og arbejdsmarked og der arbejdes målrettet med styrkelse af elevernes interkulturelle kompetencer. Læringsarenaen er en historisk, kulturel og social kontekst med et højt fagligt
niveau, der målrettet skal styrke elevernes interkulturelle og sproglige kompetencer.
Holstebro Internationale Folkeskole skal åbne verden for eleverne med:
 Internationale projekter
 Samarbejde med udenlandske virksomheder, undervisnings- og kulturinstitutioner.
 Skolebesøg.
 Internationale studerende og praktikbesøg.
Holstebro Internationale Folkeskole stiller særlige krav til mangfoldighedsledelse og lærernes internationale kompetencer. På alle planer skal det pædagogiske personale evne at navigere i for16
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om oprettelse af kommunale internationale grundskoler. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vurderingen af, om der er behov for at oprette en kommunal international grundskole,
undersøge mulighederne for, om de private internationale grundskoler i lokalområdet kan fremskaffe de nødvendige
pladser. Ved vurderingen af, om private internationale grundskoler kan fremskaffe de nødvendige pladser, kan kommunalbestyrelsen blandt andet lægge vægt på kvaliteten af undervisningen og niveauet for forældrebetalingen.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
31
skellige sociale, kulturelle, historiske og faglige miljøer samt indgå i dialog med andre kulturer og
have forståelse for kulturel kompleksiteter.
Faglige miljøer
Med skolereformen er der klare forventninger om at gøre en god folkeskole bedre. Der stilles med
skolereformen øgede krav til lærernes faglighed. Eksempelvis kravet om undervisningskompetence og målet om, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige som muligt. Det nationale mål
er, at alle elever skal forlade folkeskolen med karakteren mindst 2 i dansk og matematik og andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Med andre ord, så skal en
attraktiv skole præstere højt.
Jill Mehlbye konkluderer i rapporten ”Den højt præsterende skole”, at samarbejde/sparring mellem linjefagslærere kan være med til at holde lærerne skarpe og opdateret på deres fag. Derudover at følgende forhold kan fremme en skole i at blive en højt præsterende skole:
 En afdelingsopdelt skole med selvstyrende team i afdelinger, samt rum til en faglig pædagogisk ledelse.
 Lærere, der underviser i deres linjefag.
 Skolen er tilstrækkelig stor til at kunne sikre en høj grad af linjefagsdækning i centrale fag. 17
1. Betydningen af skole- og klassestørrelsen i forhold til faglig læring
Når vi taler om større skoler, kapacitetsudnyttelse og optimerede klassekvotienter, så betyder det,
at der vil være flere elever i hver enkelt klasse. Klassestørrelsens betydning optager mange og er
et interessant undersøgelsesfelt.
Der findes mange undersøgelser, som belyser spørgsmålet. Blandt andet har John Hattie undersøgt betydningen af, at reducere elevtallet fra 25 til 15 og konkluderer, at der på det faglige plan
kun kan måles en meget beskeden effekt. Flere af de forfattere, der har forsket i spørgsmålet har
også foretaget en cost-benefit-analyse, og de viser, at omkostningerne ved mindre klassestørrelser
langt overstiger fordelene18. Uagtet den forskningsmæssige analyse, så vil spørgsmålet om antal
elever i en klasse helt naturligt optage mange forældre. Det er først og fremmest et spørgsmål om
omfang og kvalitet af det pædagogiske personale i forhold til børnegruppen som er bestemmende
for elevernes læringsudbytte og trivsel.
KL har i januar 2015 udgivet publikationen ”Brug nøgletal i styringen”, hvor de har samlet nogle
vigtige styringsnøgletal, og herunder også nøgletal for skoleområdet.
17
18
Mehlbye, Jill ’Den højt præsterende skole’.
DFI – Det Nationale Forskningsråd for Velfærd: Lærer, undervisning og elevpræ-stationer i folkeskolen 2013.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
32
I et afsnit om skolernes størrelse viser rapporten, at den gennemsnitlige skolestørrelse i Holstebro
Kommune er 342 og at det gennemsnitlige antal elever på skolerne er for nedadgående. De kommuner der har flest elever pr. gennemsnit pr. skoler er kommuner som Egedal med 1490, Fredericia med 1066 og Helsingør med 997. Holstebros nabokommuner har gennemsnitlige skolestørrelser på 274 i Lemvig, 289 i Skive og 297 i Struer. Den nye ordning i Holstebro by betyder at den
gennemsnitlige skolestørrelse i Holstebro Kommune bliver 372.
Udover at vise helt konkrete sammenlignelige tal kommunerne imellem, så konkluderes der følgende:
”Flere undersøgelser peger i retning af, at store skoler styrker elevernes faglige udbytte. Forskning
tyder ligeså på, at større skoler inkluderer flere elever i almenundervisningen end mindre skoler.
Sidst viser undersøgelser, at der er flere undervisningstimer, der dækkes af lærere med relevant
linjefag på store skoler. På store skoler er det lettere at etablere et fagligt miljø, hvor lærerne kan
spare med hinanden. Det giver børnene højere faglig kvalitet i undervisningen”.19
DFI – Det Nationale Forskningsråd for Velfærd har i 2013 udarbejdet rapporten: Lærer, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen, hvor der er et afsnit om blandt andet betydningen af klassestørrelse. I rapporten konkluderes følgende:
”Ud fra de indledende betragtninger ville vi forvente, at elever i små klasser opnår bedre faglige
resultater end elever i store klasser, fordi jo færre elever, der er i klassen, desto flere lærerressourcer vil der være pr. elev. Vi finder imidlertid ingen sammenhæng mellem klassestørrelse og
elevernes faglige resultater.”20
Beatrice Schindler Rangvid har i SFI-rapporten tillige undersøgt, om der er en sammenhæng mellem elevernes faglige præstationer, klassestørrelse og elevernes socioøkonomisk baggrund. Her er
der ikke fundet, at resultaterne er forskellige for elever med forskellig social baggrund. Alt i alt
konkluderer Beatrice Schindler Rangvid derfor, at der er nogen sammenhæng mellem elevernes
karakterer og antal elever i klassen.
Det er vigtigt, at understrege, at forskningsresultaterne peger i forskellig retning. Forskningen peger ikke entydigt i retning af at større skoler er bedre end mindre skoler. På nogle områder f.eks. i
forhold til undervisningsmiljøet og elevernes trivsel viser forskningen, at skole- og klassestørrelse
ikke har en entydig effekt på hverken undervisningsmiljøet eller elevernes trivsel.21
19
KL: Brug nøgletal i styringen, s. 26.
DFI – Det Nationale Forskningsråd for Velfærd har i 2013 udarbejdet en rapporten: Lærer, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen
21
’Forskningsbaseret viden om undervisningsmiljø og trivsel’. Udgivet august 2014 af:
Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol,
UCC Professionshøjskolen og VIA University College.
20
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
33
2. Kompetencedækning
Faglighed og kompetencedækning har med implementeringen af skolereformen et særligt fokus. I
Kommuneaftalen 2014 er der krav om fuld kompetencedækning i 2020.
I Holstebro Kommune viser den samlede opgørelse af kompetencedækning, at der er en tendens
til, at de skoler med flest lærere ansat også har den største kompetencedækning i fagene.
Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Holstebro
Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der
varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. 22
En af konklusionerne i KL-rapporten ”Brug nøgletal i styringen” er, at større skoler har højere
kompetencedækningsgrad. På landsplan har små skoler med under 250 elever er kompetencedækningsgraden således 77 procent, mens den på mellemstore skoler er på 80 procent og på store
skoler med 500 elever eller derover er den på 81 procent. Med nuværende elevtalsprognose, så vil
det kun være Rolf Krake Skolen og Sct. Jørgens Skole, der jf. KL-rapportens definition af store skoler kan karakteriseres som tilhørende den kategori.
3. Fagligt niveau
Nedenstående tabel viser det opnåede karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og de socioøkonomiske referencer. Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan
eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer. Bundne prøvefag
dækker over: Dansk, engelsk, fysik/kemi, matematik.
Der skal tages forbehold vurderingen af de enkelte skolers resultater, da vi kan dokumentere, at
ca. halvdelen af eleverne vælger en anden skole end distriktsskolen og den socioøkonomiske reference er udarbejdet på baggrund af befolkningssammensætningen i skoledistriktet.
22
Styrelsen for It og Læring:
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
34
Skoleår
Skoleår
2013/2014
Skoleår
2012/2013
2011/2012
Skole
Karaktergennemsnit
Socioøk.
reference
Forskel
Karaktergennemsnit
Socioøk.
reference
Forskel
Karaktergennemsnit
Socioøk.
reference
Forskel
Birkelundskolen
7,4
6,9
0,5
7,0
6,8
0,2
7,2
6,9
0,3
Rolf Krake Skolen
7,4
7,4
0,0
7,2
7,3
-0,1
8,1
7,7
0,4
Sct. Jørgens Skole
5,9
6,0
-0,1
5,7
6,1
-0,4
5,4
5,7
-0,3
Sønderlandsskolen
6,0
6,6
-0,6*
7,7
7,2
0,5
6,6
6,5
0,1
23
4. Elever med mindst karakteren 2 i gennemsnit
Nye krav til kommunens kvalitetsrapport for skoleområdet er, at indikatoren ’Andel elever med
mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik’ er obligatorisk. Tallene beskriver, hvor stor en
andel af 9. klasses eleverne, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Med folkeskolereformen er der en klar målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Derudover er tallet
en indikation på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter
erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav.
Modellen viser andelen af elever på de respektive skoler, som fik karakteren mindst 2.
Effektiv pædagogisk ledelse
Folkeskolereformens krav gør, at der i endnu større grad er behov for en skoleledelse, der sætter
retning og arbejder målrettet med pædagogisk udvikling. KL rapporten ” Løb ikke efter målet uden
at kende formålet24” præciserer forandringen således:
23
Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*).
24
’Løb ikke efter mål uden at kende formålet. http://www.kl.dk
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
35
’Ledelsen af folkeskolen er under forandring. Det ses blandt andet i en bevægelse, hvor fokus flyttes fra administration til faglig-strategisk ledelse, fra lommeregner til dialog og fra skøn til prioritering.’
Erfaringer fra andre kommuner, hvor der er arbejdet med et skoledistrikt og flere forskellige undervisningssteder bl.a. Glostrup Skole25 og Helsingør Kommune 26 viser, at ledelsesstrukturen har
stor betydning for succesraten. Konklusionerne i evalueringerne i forhold til ledelse er bl.a.:




Ledelsesstrukturen skal være tydelig og gennemsigtig.
Det er vigtigt med klart definerede roller og ansvarsområder.
Det er vigtigt med en ensartet kvalitet på tværs af skolerne.
Det er vigtigt med nær-demokrati i form af en tilstedeværende og beslutningsdygtig pædagogisk ledelse tæt på medarbejdere, elever og forældre.
For at høste de faglige og administrative gevinster ved større skoler er det vigtigt med en ledelsesstruktur med nærhed, ejerskab og lokalt engagement. Afstanden mellem leder og medarbejdere
skal være kort og alle skal vide hvem de refererer til.
Forvaltningens udspil til ny styringsmodel med ét samlet skoledistrikt for Holstebro by og profilskoler i tre afdelinger stiller nye krav til organiseringen af ledelsen. Der er altid flere måder, at gøre
det på. Forvaltningen har haft Holstebro Kommunes ledestjerne som udgangspunkt for forslaget til
organiseringen, og der er indhentet erfaringer fra andre kommuner, som er gået i samme retning
som forvaltningen foreslår i Holstebro by.
Det er centralt, at ledelsesorganiseringen ikke danner nye lag i organisationen, og samtidig er klar
og tydelig i forhold til ansvar og kompetencer. Der skal altså tænkes i nye fællesskaber for ledelsen, som både sikre nærhed på opgaven og fokus på det store fællesskab som et skoledistrikt med
2.600 elever fordelt på 3 afdelinger er. Forvaltningen efterstræber en model, hvor skolens kerne
virksomhed og resultaterne for eleverne komme i fokus hos ledelsen.
Klyngeledelsesmodellen opfylder flere af disse ønsker. Der dannes ikke nye ledelsesled idet de tre
profil skoleledere alle har reference til skolechefen. De tre profil skoleledere er altså sidestillede
og indgår i en form for ”direktionsmodel”, hvor der i lederens ansvarsområde er et selvstændigt
ansvarsområde ved profilskolen og samtidig noget fælles. Det vil sige en fælles ledelsesopgave på
tværs af profilskolerne, som løses for hele distriktet. F.eks. et selvstændigt budget- og personaleansvar for profilskolen og et tværgående ansvar for f.eks. kompetenceudvikling eller administrative procedurer på tværs af distriktet. Det er oplagt at forestille sig, at nogle af de tværgående opgaver ”skifter profil skoleleder” med passende mellemrum for at skabe fælles ejerskab. Dette kan
falde helt naturligt i velafprøvede ”direktionsmodeller”.
25
26
Glostrup Kommune
’Fremadrettet skolemodeller og anbefalinger’, afrapportering af skolestruktur i Helsingør kommune. Implement Consulting Group.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
36
Flere helt centrale opgaver skal løses i den nye klyngeledelse. Det er åbenlyst, at klassedannelse og
klassesammensætning er en fælles ledelsesopgave. Rammen om denne opgave sættes bl.a. ved
hjælp af de politiske effektmål, som er oplistet i afsnittet om ”effektmål”.
I forhold til organisering af MED-strukturen i det nye distrikt skal der ske en drøftelse med de faglige organisationer. Her kan også tænkes flere modeller.
I den nye skoleordning skal der etableres en tæt faglig ledelsesstruktur, hvis de ønskede målsætninger skal nås. Derfor bygger forslaget på en tanke om, at der for hver ca. 20 pædagogiske medarbejder etableres en teamleder. Teamlederens opgavefelt beskrives senere. Konstruktionen skal
først og fremmest sikre en tættere faglig ledelsessparring til den enkelte medarbejder, men også
frigøre den nødvendige ledelsestid, således udviklingsopgaver, driftsoptimering og personaleledelse bliver varetaget på et forsvarligt niveau.
Modellens endelige udformning skal fastsættes efter drøftelser med de skoleledere, som skal bemande de 3 profilskoler samt medarbejderrepræsentanter og HR-funktionen i Holstebro Kommune.
En ny ledelseskonstruktion vil kræve betydelig ny-orientering fra alle omkring skolevæsenet. Medarbejderne skal mærke tydelig og rettidig faglig- og personaleledelse. Forældrene skal konstatere
at de har tæt ledelsesstøtte på undervisningsforløb og klasser – samt entydig pædagogisk ledelsesansvarlighed på den enkelte skole. Øvrige skoler og andre samarbejdspartnere omkring det nye
distrikt med én skole og 3 afdelinger skal opleve en sammenhængende og beslutningsdygtig partner. Det er klart en udfordring at opnå det hele fra starten, men det er en nødvendighed, at der
målrettet arbejdes på at opnå alle tre ting relativt hurtigt efter den nye skoleordnings start.
Tydelighed om, hvem der tager direkte ansvar for omstillingen og etableringen af det nye, er den
mest sikre vej til at skabe positiv fortælling om den nye skoleordning og de resultater som skal
opnås.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
37
I nedenstående figur søges den nye ledelsesordning idemæssigt beskrevet.
Direktør
Skolechef
Profilskoleleder
Profilskoleleder
Teamleder
Teamleder
Profilskoleleder
Teamleder
Ledelse på profilskolerne
Hovedformålet er at fokusere profil skolelederens arbejde mod effektiviseret pædagogisk ledelse
og teamledelse.
Profil skoleleder:
Hvert undervisningssted har en profil skoleleder.
 Profil skolelederen refererer til skolechefen.
 Profil skolelederen er ansvarlig for den overordnede pædagogiske ledelse.
 Disponeringen af de pædagogiske ledelsesprocesser og ledelsesressourcerne kan prioriteres og varieres fra skole til skole.
 Profil skolelederen er leder for teamlederne.
 Budgetansvar.
Alle tre profil skoleledere er forpligtet på et tæt tværgående ledelsessamarbejde på tværs af profilskolerne. Et ledelses- og videndelende samarbejde, der skal sikre en effektiv og ensartet faglig og
pædagogisk kvalitet.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
38
Teamleder:
For hver 20 pædagogiskmedarbejder er der en teamleder. En teamleder er stedfortræder for skolelederen.
 Teamlederne refererer til profil skolelederen.
 Teamlederne er forpligtet på ledelse af tværgående opgaver på profilskolen.
 Teamlederne indgår i et fagligt videndelende team med profilskolernes teamledere.
 Daglig pædagogisk og didaktisk ledelse af det pædagogiske personale. Bl.a. i forhold til arbejdstid.
 Faglige opgaver på tværs af undervisningsstederne.
Administrativ koordinator:
For at sikre plads til pædagogisk ledelse på de enkelte undervisningssteder skal der være ansat en
fælles administrativkoordinator for de tre undervisningssteder.


Den administrativkoordinator refererer til profil skolelederen.
Den administrativkoordinator har ansvar for alle administrative opgaver.
1. Forældredemokrati
Forældrestyring og skolebestyrelse
Folkeskolens opgave skal løses i samarbejde med forældrene. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Med folkeskolereformen er skolebestyrelsens fokus på samarbejdet
mellem skole og hjem styrket ved, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole
og hjem nu også handler om, hvad der er skolens ansvar og hvad der er forældrenes ansvar i samarbejdet27.
I henhold til Folkeskolelovens § 42, så oprettes der en skolebestyrelse for hver skole. Det vil sige
der skal etableres en skolebestyrelse for et hvert skoledistrikt. I Folkeskoleloven er det præciseret,
at såfremt en skole har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant for hver afdeling. Der er med andre ord mulighed for, at der kan struktureres en samlet
skole med flere undervisningssteder/afdelinger som er repræsenteret i en formel skolebestyrelse.
Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed indenfor de mål og rammer som fastsættes af kommunalbestyrelsen.
27
Folketingstidende A. Lovforslag nr. L 51. Folketinget 2013 – 2014.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
39
I nedenstående figur søges den nye demokratiske organisering idemæssigt beskrevet.
Byråd
Bestyrelse
Profilråd
Profilråd
Profilråd
Elevråd
Elevråd
Elevråd
Skoledistriktet i Holstebro by har én skolebestyrelse der bl.a. fastsætter principper for:
 Budget
 Principper for klassesammensætning
 Skolens ansvar
 Forælderens ansvar
I henhold til Folkeskoleloven sammensættes skolebestyrelse af repræsentanter fra profilrådene.
På hver profilskole etableres et profilråd bestående af forældre-, leder- og medarbejderrepræsentanter. Profilrådet skal sikre nærdemokrati og understøtter det lokale forældresamarbejde. Profilrådet har et tæt samarbejde med profil skolelederen og den fælles skolebestyrelsen. Skolelederen
deltager, som bindeled mellem skolebestyrelsen og profilrådet, i profilrådsmøderne. Profilrådets
kompetencer fastsættes i styrelsesvedtægten.
2. Elevdemokrati og medbestemmelse
Med folkeskolereformen åbnes nye muligheder for, at eleverne i højere grad end tidligere inviteres til i at påvirke skoledagen og udviklingen af skolen. Undersøgelser viser, at elevernes medbestemmelse er afgørende for god trivsel og bedst mulig læring på den enkelte skole.28
•
•

28
Elevrådet refererer til teamlederen og profilskolelederen.
Elevrådet sidder med til skolebestyrelsesmøder, profilskoleråd og inviteres til at give konkrete bud på, hvordan undervisningen og læringsmiljøet bliver så godt som mulig.
Eleverne skal være med til at udvikle undervisningen.
UVM. Elevinddragelse.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
40
•
•
•
Skoledagen skal indrettes ud fra elevernes interesser, behov og forudsætninger, så skoledagen bliver spændende og relevant for eleverne.
Eleverne kan bl.a. være med til at definere hvilke valgfag, som skolen skal tilbyde, og hvordan tiden til den understøttende undervisning skal bruges på skolen.
Det bliver muligt at oprette afdelingselevråd på skoler med afdelingsstruktur.
Elevrådet har en særlig rolle i forhold til elevernes trivsel. Et af de overordnede mål i ’Aftale om et
fagligt løft af folkeskolen’ er at forbedre børnenes trivsel i skolen. Det har siden 2009 været lovpligtigt for skolerne at have et værdiregelsæt. Værdiregelsættet skal blandt andet indeholde en
antimobbestrategi og være retningsgivende for god adfærd og respektfulde relationer mellem
eleverne og mellem eleverne og lærerne.29
’Elevinddragelse har positive effekter på elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement af to
årsager. Den første og primære årsag er, at elevinddragelse medfører tilpasning af undervisningen
på baggrund af elevernes input, hvilket styrker elevernes medejerskab til undervisningen. Medejerskabet fører til øget motivation hos eleverne, hvilket er den helt centrale del af kausalmekanismen
bag elevinddragelsens effekter. Den sekundære årsag er, at elevinddragelsen fører til, at undervisningen i højere grad passer til elevernes måde at lære på, hvilket styrker elevernes faglighed.’ 30
På store skoler er der mulighed for at oprette flere elevråd der dækker afdelinger således, at eleverne er medbestemmende, medansvarlige og oplever nærdemokrati.
3. Rekruttering og fastholdelse af pædagogisk personale
Folkeskolen er i de kommende år presset på kompetencer og rekruttering. Holstebro Kommune
skal være den foretrukne Folkeskole arbejdsgiver i nordvestlige del af midtjylland. Det gør vi ved at
satse på kvalitet og værdsætte det dygtige pædagogiske personale vi allerede har. En stor omlægning som den foreslåede vil sætte medarbejderne under pres og skabe frygt for tab af job og tab af
kendte og gode faglige og kollegiale fællesskaber.
Forvaltningen er af den klare opfattelse, at omlægningen kan foretages uden at medarbejdere
mister deres job pga. arbejdsmangel. Det er forvaltningen klare vurdering, at den generelle personaleomsætning, antallet af midlertidige stillinger og det samlede skolevæsens størrelse betyder, at
alle kan sikre et job, hvis kvalifikationerne er tilstrækkelige.
Folkeskolen har med L409 og folkeskolereformen brug for en tydelig profil og retning. På profilskolerne skal de tydelige rammer og målrettetheden give plads til de spændende og udfordrende faglige miljøer der skal gøre folkeskolen til en attraktiv arbejdsplads, hvor vi sikre rekruttering og
fastholdelse af ambitiøse og dygtige medarbejdere.
29
Fra skoleåret 2015/16 skal alle skoler hvert år gennemføre en obligatorisk trivselsmåling, og i foråret 2015 gennemføres en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om elevtrivsel.
30
Elevinddragelse i undervisningen: En vej til øget faglighed, trivsel og samfundsengagement. s. 13. Danske Skoleelever 2014.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
41
I evalueringen af profilskolerne i København giver lærerne udtryk for, at de oplever at være en del
af en levende skoleudviklingsproces.
’Set ud fra et lærerperspektiv betyder dette, at profilskolekoncept og pædagogisk og didaktisk nytænkning og forandring smelter sammen i en oplevelse af at have et dynamisk og medrivende,
men også krævende og udfordrende lærerarbejde, der ofte er vanskeligt at beskrive på en enkel
måde. Mange af de interviewede lærere giver udtryk for såvel en form for stolthed over at være en
del af en dynamisk skoleudvikling og samtidig også en overvældelse over de forandringer og de
muligheder, profilskolekonceptet løbende stiller dem over for.’ 31
I evalueringen giver lærerne udtryk for at, at de i højere grad er motiveret i arbejde. Dette begrundes bl.a. med, at det har været muligt at arbejde med andre organisationsformer ’ fx via fleksibel skemalægning og samarbejder på tværs af klasse og skoleskel, at det i højere grad er tilladeligt at gå andre veje og eksperimentere med nye undervisningsformer, og at der eksisterer en højere grad af videndeling mellem lærerne på profilskolerne. En lærer siger fx "der er ikke så meget
jantelov, nu er det mere sådan 'hvad laver du?' kan jeg nuppe en idé?".’ 32
En særlig pointe i forhold til det pædagogiske personales motivation og engagement er, at elevernes større motivation og glæde og oplevelse af at det er sjovt at eksperimentere med forskellige
metoder er med til at skabe en højere grad af fælles identitet på skolerne. Der skabes en positiv
spiral, hvor det pædagogiske personale udvikler med hinanden og med eleverne.
Der er mange faktorer der spiller ind i forhold til rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere. Et lærende fællesskab, udvikling af kompetencer og efteruddannelse, medindflydelse og
nærdemokrati samt en overskulelig organisationsform skal være med til at sikre rekruttering og
fastholdelse af dygtige medarbejdere på profilskolerne.
Datagrundlag
De data som anvendes i rapporten er en overordnet præsentation af de objektive karakteristika
for skolevæsnet i Holstebro by. Data i rapporten er ikke nødvendigvis dækkende for alle afledte
konsekvenser, spørgsmål eller afklaringer. Datagrundlaget kan kvalificere en politisk drøftelse om
skolestrukturen i Holstebro by samt anvendes med henblik på at komme med nogle forslag til,
hvor der er udviklingspotentiale for et endnu bedre skolevæsen.
De elevtal som anvendes i denne rapport er, med mindre andet er angivet, faktiske indskrevne
elevtal for skoleåret 2015/16 samt de sidste nye prognosetal fra april 2015 udarbejdet af COWI.
Det vil sige, at alle elevtallene for skoleåret 2015/16 er faktiske tal og alle elevtallene fra skoleåret
2016/17 og frem er prognosetal.
31
Evaluering af profilskolekonceptet o Københavns Kommune – en evaluering af konceptets bæredygtighed. UCC d. 5.
marts 2012. s. 3
32
Evaluering af profilskolekonceptet o Københavns Kommune – en evaluering af konceptets bæredygtighed. UCC d. 5.
marts 2012. s. 12.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
42
Elev- og skolevalgsanalyse
Dette afsnit indeholder en analyse af elevtal og elevtalsprognoser samt et aktuelt nedslag i forældrenes valg af skole i- og udenfor skoledistriktet. Derudover en analyse af 2-sprogområdet i det
omfang det har betydning for de skitserede mål og problemstillinger.
1. Valg af skole
Nedslaget er indskrivningstallene for indskrivningen til skoleåret 2015/16 som tydeligt viser, at
forældre i byen vælger skole på kryds og tværs af skoledistrikter. Modellen herunder illustrerer
søgningen til distriktsskolen og såvel folke- som friskoler skoler udenfor skoledistriktet. Tallene for
eksempelvis Sct. Jørgen viser, at 8 elever ud af 46 elever i skoledistriktet har valgt Sct. Jørgen Skolen. For Birkelundskolens vedkommende er det 10 elever ud af 43 i distriktet.33 Samlet set har 156
elever ud af 318 i kommende 0. kl. (2015/16) valgt distriktsskolen, altså cirka halvdelen af eleverne.
Sct. Jørgens Skoles
distrikt
Skolevalg
Balletskolen
Birkelundskolens
distrikt
Elever Skolevalg
Rolf Krake Skolens
distrikt
Elever Skolevalg
Sønderlandsskolens
distrikt
Elever Skolevalg
Ellebækskolens
distrikt
Elever Skolevalg
Elever
1
Balletskolen
1
Balletskolen
1
Birkelundskolen
7
Den Kristne Friskole
10
Birkelundskolen
3
Birkelundskolen
10
Halgård Skole
1
Ellebækskolen
6
Ellebækskolen
57
Den Kristne Friskole
11
Den Kristne Friskole
6
Holstebro Friskole
4
Halgård Skole
3
Halgård Skole
1
Rolf Krake Skolen
12
Idom-Råsted Skole
1
Idom-Råsted Skole
1
Friskoler
16
Mejrup Skole
2
Sct. Jørgens Skole
8
Rolf Krake Skolen
1
Mejrup Skole
2
Rolf Krake Skolen
9
Rolf Krake Skolen
1
Skoleudsættelse mm.
7
Skoleudsættelse mm.
7
Rolf Krake Skolen
39
Sct. Jørgens Skole
13
Skoleforvaltningen
3
Sønderlandsskolen
3
Sønderlandsskolen
4
Skoleudsættelse mm.
5
Skoleudsættelse mm.
4
Sønderlandsskolen
1
Tvis Skole
1
Ellebækskolen
13
Sønderlandsskolen
42
Tvis Skole
1
Elever i alt
46
Elever i alt
43
Elever i alt
53
101
75
Elever der starter i 0. klasse pr. 1. august 2015
Udfordringerne med midtbyskolerne aktualiseres således yderligere af, at der ikke er tilstrækkelig
sammenhæng mellem skoledistrikt og valg af skole. Forældre og børn vælger skole af andre årsager end at de tilhører et bestemt skoledistrikt, og dermed er midtbyens distriktsopdeling isoleret
set ikke fungerende som styringsmodel.
2. Søgningen mod friskoler
I 2010 var antallet af elever på friskolerne i Holstebro by ca. 500. Når skoleåret 2015/16 starter er
dette tal steget til ca. 675 elever. Ifølge elevtalsprognosen vil elevtallet på friskolerne i Holstebro
by være stigende de kommende 4-5 år indtil det når et niveau på ca. 760 elever. Der skal tages
forbehold for denne prognose om valg af friskoler i det etablering eller lukning af en privatskole
radikalt kan ændre elevgrundlaget.
33
Betegnelsen ”Tom” eller ”Skoleforvaltningen” kan betyde, at eleverne er skoleudsat eller ikke har valgt skole endnu.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
43
Antal friskoleelever
27/28
26/27
25/26
24/25
23/24
22/23
21/22
20/21
19/20
18/19
17/18
16/17
15/16
14/15
13/14
12/13
11/12
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
10/11
Elever
Holstebro by
3. Elevtalsudvikling
Nedenstående figur illustrerer elevtalsprognosen for de fem folkeskoler i Holstebro by: Birkelundskolen, Ellebækskolen, Sct. Jørgens Skole, Sønderlandsskole og Rolf Krake Skolen. Prognosetallene
er udarbejdet af COWI på baggrund af den seneste befolkningsprognose for Holstebro Kommune
sammenholdt med historiske søgemønstre ved valg af skole.
Elever
Elevtalsprognose indre by
2015-2027
2.750
2.700
2.650
2.600
2.550
2.500
2.450
2.400
2.350
2.300
2.250
Elevtalsprognosen viser et fald i elevtallet fra 2685 elever i skoleåret 2015/16 til 2406 elever i skoleåret 2027/28. Det betyder, at elevtallet for de fem distrikter tilsammen falder med 279 elever
over 12 år. BDO-rapporten peger ligeledes på det faldende elevtal, som et væsentligt fokuspunkt.
Her står: ”I indeværende skoleår er der indskrevet i alt ca. 2.900 elever på de 5 skoler i Holstebro
By, og i skoleåret 2017/18 forventes elevtallet at være faldet til ca. 2.800 elever”. BDO-rapporten
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
44
tager udgangspunkt i den elevtalsprognosen fra juni 2014, mens denne rapport tager udgangspunkt i den nyeste befolkningsprognose samt den nyeste elevtalsprognose fra april 2015 (begge
udarbejdet af COWI). Den nye prognose viser tydeligt at faldet i elevtal sker hurtigere end forventet i Holstebro by.
Figur 4 viser elevtalsprognosen for de enkelte skoler. Tallene viser, at de største fald i elevtal sker
på Birkelundskolen og Sønderlandsskolen. På Birkelundskolen falder elevtallet fra 512 til 367 elever i skoleåret 2027/28. For Sønderlandsskolens vedkommende er der aktuelt indskrevet 588 elever, og det tal falder ifølge prognosen til 466 i skoleåret 2027/28. Et elevfald på henholdsvis 145 på
Birkelundskolen og 122 på Sønderlandsskolen. Ifølge BDO-rapporten er det Ellebækskolen og Sønderlandsskolen, der forventes at få det største elevfald. Forskellen skyldes, som beskrevet ovenfor,
at BDO-rapporten anvender prognosetal fra juni 2014 samt prognosetal med en kortere horisont.
Uanset variationerne i prognoserne, så peger begge entydigt i samme retning. Indeværende rapport anvender de sidste nye prognosetal fra april 2015 samt en tidshorisont frem til skoleåret
2027/28.
Elevtalsprognose
2015-2027
700
650
Elever
600
550
Birkelundskolen
500
Ellebækskolen
450
Rolf Krake Skolen
400
350
Sct Jørgens Skole
Sønderlandsskolen
300
4. 2-sprogsanalyse
Fordelingen af de 2-sprogede elever er et emne, som også er væsentligt at inddrage i arbejdet
med en optimeret skolestruktur og et strukturarbejde med stærke læringsmiljøer. I forhold til læ-
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
45
ring, så peger forskning og PISA-undersøgelsen på, at etnisk danske elevers læring først påvirkes i
negativ retning, når andelen af tosprogede i klasserne passerer de 50 pct.34
Der synes at kunne spores en tendens til (specielt på Sct. Jørgens Skole og Birkelundskolen), at
elevsammensætningen med helt op til 80% 2-sprogede elever i klasserne har den konsekvens, at
familierne fravælger skolen til fordel for andre skoletilbud. Undersøgelser peger da også på, at en
elevsammensætning, hvor andelen af indvandrere og efterkommere er højere end 25-35%, bevirker et aktivt fravalg. Såfremt andelen af indvandrere og efterkommere på skolen er lavere end 2535 pct., så kan der ikke påvises nogen direkte sammenhæng mellem fravalg af distriktsskole og
skolens elevsammensætning.35
I Holstebro Kommune kan der fremadrettet understøttes en lærings- og udviklingsmæssig elevsammensætning på byskolerne ud fra de tosprogsscreeninger der allerede laves på tosprogede
skolestartere, og ved at skolelederne får nogle fastsatte kriterier for klassesammensætning ud fra
screeningsresultaterne36.
Fordelingen af de 2-sprogede elever er meget forskellig på de fem byskoler. Nedenstående model
viser fordelingen i procent for grundskolen.
Andel af tosprogede elever
0. - 6. klasse
80,0
Sct. Jørgens
Skole
Birkelundskolen
70,0
60,0
Procent
50,0
Sønderlandsskol
en
Rolf Krake
Skolen
Ellebækskolen
40,0
30,0
20,0
10,0
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
34
Tosprogs taskforce:
http://www.tosprogstaskforce.dk/spoerg%20os/spoergsmaal%20og%20svar/kommunal%20strategi/betydningen%20af%
20tosprogede%20elever%20i%20klassen.aspx
35
Tosprogstask force:
http://www.tosprogstaskforce.dk/spoerg%20os/spoergsmaal%20og%20svar/kommunal%20strategi/betydningen%20af%
20tosprogede%20elever%20i%20klassen.aspx
Og dettevirker..
http://www.dettevirker.dk/temaer%20og%20cases/~/media/ToSproget/Rapporter%20mv/Endelig%20rapport_del1.ashx
36
FL §5 stk. 7 og bekendtgørelse nr. 31 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog kap.2 §9
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
46
Opgørelsen af tosprogede elever er udarbejdet på baggrund af eleverne i 0. - 6. klasse, da det giver
det mest retvisende billede af fordelingen. På både Sct. Jørgens Skole og Birkelundskolen falder
andelen af tosprogede i overbygningen. På Sct. Jørgens Skole skyldes det en tilgang af elever fra
Ellebækskolen, hvor andelen af tosprogede elever er meget lille. På Birkelundskolen skyldes den
faldende andel af tosprogede i overbygningen, at der er oprettet et antal sportsklasser, hvor andelen af tosprogede er meget lille.
Nedenstående model viser, at der er helt op til 67 % 2-sprogede i klasser, der starter op i skoleåret
2015/16.
Procentvis fordeling af 2-sprogede elever i.f.t. indskrivningstal for skoleåret 2015/2016
%-vis fordeling af ønsket indskrivning
Skole
O.kl elever 15/16
Tosprogede 0. kl. 15/16
Birkelundsskolen
20
8
Sct. Jørgen Skolen
21
14
Sønderlandsskolen
50
12
Ellebæksskolen
80
4
Rolf Krake skolen
Modtageklassens 0. kl. Rolf Krake
59
4
8
%-vis fordeling
40
67
24
5
7
Effektiv påvirkning af klassestørrelse og klassesammensætning
Styringsmodellen i Holstebro Kommune er skoledistrikter. Som der redegøres for i afsnittet om
elevtal og skolevalg, så er der en udfordring med midtbyskolerne, da der ikke er tilstrækkeligt
sammenhæng mellem skoledistrikt og valg af skole. Tallene viser, at forældre og børn vælger skole
af andre årsager, end at de er tilknyttet et bestemt skoledistrikt. Dermed er midtbyens distriktsopdeling isoleret set en usikker styringsmodel. Den manglende sammenhæng mellem skoledistrikt
og valg af skole gælder også for de 2-sprogede elever. Eksempelvis er der for Sønderlandsskolens
distrikt i skoleåret 2015/2016 25 2-sprogede elever ud af 37, der har valgt anden skole end distriktsskolen. Dertil kommer, at der med nuværende styringsmodel, hvor der er frit skolevalg op til
klassekvotienter på 26 elever, sker en skævvridning i forhold til fordelingen af de 2-sprogede elever.
Som det er organiseret i dag, så har hver skole et distrikt, som sidst blev ændret, da Nørrelandsskolen blev lukket. Her indgik en del af Nørrelandsskoles distrikt til henholdsvis Sønderlandsskolen,
Birkelundskolen og Sct. Jørgen Skole. Det er Kommunalbestyrelsen der beslutter, hvilket område
skolen skal dække, og et skoledistrikt kan variere og ændre sig i forbindelse med indskrivningen til
nyt skoleår.
1. Lovgivningen og alternative styringsmuligheder:
Lovgivningen giver både muligheder og sætter rammer for styringsmodeller og skoledistrikter.
I folkeskolelovens §36, stk. 2 står: ”Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller
mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
47
sig”. Endvidere står der efterfølgende i stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eller
flere små skoler og en større skole, eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder, men hver
sit skoledistrikt. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke ved den model overflytte enkelte klassetrin
fra én af skolerne med fælles ledelse til en anden for eksempelvis at optimere klassekvotienten.
Skoler med fælles ledelse er som udgangspunkt stadig at betragte som uafhængige skoler.
Med den nuværende lovgivning er det ikke tilladt at lade flere skoler have fælles skoledistrikt.37 I
eksempelvis Glostrup og Helsingør, anvendes en model med ét skoledistrikt med flere undervisningssteder. Ved en sådan model, hvor flere skoler sammenlægges til ét skoledistrikt på geografisk
adskilte afdelinger/matrikler er det skoleledelsen, der – indenfor kommunalbestyrelsens mål og
rammer og skolebestyrelsens principper – fordeler eleverne i klasser og beslutter, hvilken afdeling/matrikel de enkelte klasser og elever skal undervises på.
Forslag til dialogbaseret fordelingsprincipper i det nye skoledistrikt:
Ved indskrivning fordeles børnene på undervisningsstederne ud fra følgende kriterier:
1. Skolelederen forsøger at imødekomme forældrenes ønsker.
Er det ikke muligt at imødekomme forældrenes ønske til valg af skole inviteres forældrene til en
dialog. Såfremt der herefter ikke kan opnås enighed skal skoleledelsen sikre klassedannelse ud fra
følgende prioriterede hensyn:
1.
2.
3.
4.
5.
Børn med ældre søskende på undervisningsstedet.
Klassestørrelsen tilpasses de fysiske rammer.
Inklusionshensyn. Herunder andelen af tosprogede i klassen.
Nærmest boende børn optages først.
Ligelig kønsfordeling.
Forvaltningen kan efter konkret vurdering give børn i særligt vanskelige sociale situationer fortrinsret til et bestemt undervisningssted.
Holstebro Kommune vil aldrig kunne vælge én model der 100 % kan efterkomme alle forældrenes
ønsker til skolevalg. Tilsvarende kan modellem give anledning til, at enkelte forældre kan opleve
en begrænsning i det frie skolevalg. Det er imidlertid relevant at sondre mellem frit skolevalg og
frit valg mellem afdelinger/klasser.
I forbindelse med indførslen af modellen og inden modellen er helt implementeret kan der opstå
en vis usikkerhed blandt forældrene der kan skabe en øget søgning til friskolerne. Dette bør imødegås ved at sikre en hurtig implementering, hvor der fokuseres på færres mulige skift for eleverne og reduktion potentielt læringstab. Hurtig afklaring og tydelig strategi for skoleordningen vil
også virke fastholdende på de dygtigste medarbejdere.
37
Skole og Forældre: http://www.skole-foraeldre.dk/Skolebestyrelse/SkolebestyrelsensOpslagsbog/Skoledistrikt.aspx
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
48
Når den nye skoleordning har konsolideret sig om 2 – 3 år og fremstår i forældrenes bevidsthed
som det nye ’normale’ forventes det, at de tre afdelinger har et ’naturligt’ optageområde, som
illustreres af nedenstående kort. Har eleverne i 0. – 3. klasse mere end 2,5 km til undervisningsstedet er de kørselsberettigede. Uanset om skolevalget er forældrenes eller sker efter valget hos
skoleledelsen.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
49
Det er byrådets kompetence gennem styrelsesvedtægten bl.a., at regulere det frie skolevalg i
kommunen. Det betyder, at byrådet i styrelsesvedtægten for folkeskolen kan regulere til – og afgang i skoledistrikterne. Med andre ord regulere, hvor nemt det skal være at få adgang til en skole
udenfor ens eget skoledistrikt. Dette gøres meget enkelt ved at hæve eller sænke niveauet for,
hvornår børn udenfor distriktet må få adgang til en klasse. Hvis man for eksempel ønsker at beskytte de mindre skoler for uønsket elevafgang kan man som elev uden for Holstebro bydistrikt
kun optages i en klasse i Holstebro by, hvis der er under 20 elever i den klasse man ønsker optagelse i. Modsat kan man stimulere det frie skolevalg til fordel for de mindre skoler ved, at lave fri
adgang for børn fra Holstebro by, til klasserne på de mindre skoler indtil klasserne er fyldt ved 28
elever.
Bygninger og skoleveje
Med en bygningsmæssig overkapacitet i forhold til det nuværende elevtal på skolerne i Holstebro
by, er der mulighed for optimering af såvel bygningsmassen som af den ressourcemæssige udnyttelse. Der er aktuelt en teknisk38 overkapacitet på 1599 elever. Denne overkapacitet vil i 2027/28
være steget til 1878 elever på grund af vigende elevgrundlag i distriktet.
Gennemgang af de nuværende bygninger
Alle byskolerne er blevet gennemgået i forhold til sammenlignelige faktuelle oplysninger. Endvidere har afdelingen for Byggeri og Ejendomme foretaget en decideret bygningsanalyse af Ellebækskolen, Sct. Jørgens Skole og Birkelundskolen. For Sønderlandsskolen og Rolf Krake Skolen er
der ikke foretaget bygningsanalyse, da Sønderlandsskolen er ny og ny renoveret og Rolf Krake Skolen er relativ ny med nyere tilbygninger.
Klasselokalernes størrelse
Optimering af klassekvotienter betyder flere elever i klasserne. Ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) er der ikke nogen krav vedr. antal m2 i klasselokaler. Dog er der i bygningsreglementet angivet retningslinjer for antal m3 pr. elev.39 Som udgangspunkt skal lokalet være stort
nok til, at de aktiviteter der skal være i lokalet kan foregå fuldt forsvarligt.
Faglokalekapacitet
På Sønderlandsskolen, Rolf Krake Skolen og Birkelundsskolen med overbygningsklasser, er der eksisterende faglokaler. På Sønderland er der i forbindelse med renoveringen af skolen en etablering
af nye faglokaler. På Rolf Krake Skolen og Birkelundskolen er flere af faglokalerne præget af mange
års brug. Eksempelvis i forhold til hjemmekundskab. Der er separate faglokaler til håndarbejde og
sløjd, som ikke er kombineret i forhold til det nye fag håndværk og design. En nærmere gennem-
38
Betegnelsen ”teknisk” betyder i denne sammenhæng, at tallet er et udtryk for et sammenligningsgrundlag, Klassekvotienter på 28 er ikke en reel mulighed for samtlige klasser.
39
http://dcum.dk/faq/hvor-stort-skal-et-klasselokale-vaere-og-hvem-er-ansvarlig-for-reglerne-overholdes
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
50
gang af faglokalerne vil være relevant i forhold til en eventuel prioritering af anlægsmidler til opdatering af faglokaler.
1. Birkelundskolen
Birkelundskolen er opført 1973-76 som en fuldt udbygget 3-sporet skole fra 0. – 10. klasse. Ved
indførelsen af SFO blev der opført et selvstændigt musikhus. En tidligere pedelbolig er inddraget til
undervisning af AKT-elever. Dertil kommer, at den nuværende tandklinik flytter til det nye sundhedshus, når det står færdigt. Birkelundskolens samlede areal er 9.352 m2 og der er 32 klasselokaler i alt, som ville kunne anvendes til klasseundervisning ved optimerede klassestørrelser. Dertil vil
kunne laves et antal klasselokaler i den gamle tandklinik.
Antal klasselokaler
Indskoling: 2 lokaler på 110 m2, 7 lokaler på 65 m2
Mellemtrin: 10 lokaler på 65 m2
Udskoling: 8 lokaler på 65 m2
Andet: 4 lokaler på ca. 32 m2 - har tidligere været 2 almindelige klasselokaler på 65 m2, 1 lokale
på 65 m2, 2 grupperum på 32 m2 (kan sammenlægges til et lokale på 65 m2), 1 lokale på 87 m2
Møde- og grupperum samt fællesrum til samlingsrum.
3 fællesrum på 161 m2, 2 fællesrum på 197 m2, 2 fællesrum på 229 m2, 1 mødelokale på 20 m2
1 mødelokale på 31 m2, 1 mødelokale på 14 m2, Personalerum på 173 m2
Generel vurdering af skolen:
Bygningerne vurderes samlet til at være under middel i vedligeholdelsesstand.
Den udvendige klimaskærm bærer præg af slid og enkelte steder direkte nedbrud. Tagflader på
skolebygning er isoleret med 100 mm og kan evt. efterisoleres under en renovering af tage, skrå
og flade, såfremt meromkostning holdes under TB (tilbagebetaling) på 14 år.
Tunge og lette ydervægge er isoleret med 100 mm og efterisolering er ikke rentabelt.
Nuværende vinduer og døre med termoruder (en del punkterede), hvor en udskiftning med energiruder vil forbedre indeklima og reducere varmeomkostninger.
De tekniske anlæg er løbende serviceret, men bærer præg af, at de har nået en høj teknisk alder
med højt slid.
Ventilationsanlæg på skolen kan ikke overholde nyeste myndighedskrav, såfremt der foretages
målinger af CO2 i klasselokaler (ventilationsbehovet i klasselokalet løses nu ved instruktion om
manuel udluftning). Nye ventilationsanlæg må påregnes snarest, med en mulig energibesparelse
samtidig. Brugsvandsanlæg for varmt og koldt må forventes delvis nedslidt.
I perioden 2010-2014 er der brugt 1.014.279 kr. på vedligeholdelse svarende til 108 kr./m2 og
1.527.730 kr. på anlægsinvesteringer svarende til 163 kr./m2.
Samlede skønnede omkostninger til bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelse af tekniske installationer de næste 10 år opgøres til at være: 8.412.000.- kr. svarende til 899 kr./m2
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
51
2. Ellebækskolen
Ellebækskolen er opført i 1980 med færdiggørelse i 1985. Ellebækskolen er oprindeligt bygget som
en 2-sporet grundskole, men med et konstant stigende elevtal er der sket knopskydninger undervejs: Tvillingehøj i 1997, hvor børnehaveklassen hører til, Elleville, som er en pavillonbygning fra
2000 med klasselokaler, og senest en udvidelse i forbindelse med sammenlægningen i 2008 af
Døeshøj og Ellehøj. De fungerer i dag hovedsagelig som SFH-lokaler. Ellebækskolen er en grundskole til og med 6. klasse. Det samlede areal for skolen er 3852 m2.
En tilsvarende sammentælling af klasselokaler, som kan anvendes til almindelig klasseundervisning
viser, at der er 19 anvendelige klasselokaler. Ellebækskolen er kendetegnende ved, at der i forhold
til de andre skoler er generelt små klasselokaler.
Antal klasselokaler:
Indskoling: 2 lokaler á 54 m2, 9 lokaler á 57 m2, 1 lokale á 104 m2,
Mellemtrin: 5 lokaler á 57 m2, 1 lokale á 65 m2, 2 lokaler á 80 m2, 1 lokale á 80 m2.
Møde- og grupperum samt fællesrum til samlingsrum.
Møderum: 7, Gruppelokaler: 4, Fællesrum: 2. På Ellebækskolen er der ikke et fællesrum, der kan
rumme alle 450 elever
Generel vurdering af bygninger:
Bygningerne vurderes samlet, til at være middel i vedligeholdelsesstand.
Dele af den udvendige klimaskærm bærer præg af slid.
De tekniske anlæg er løbende serviceret, men bærer præg af, at de har nået en høj teknisk alder
med højt slid.
Ventilationsanlæg på skolen kan ikke overholder nyeste myndighedskrav om max CO2 i klasser ved
nuværende udsugningsanlæg (ventilationsbehovet i klasselokalet løses nu ved instruktion om manuel udluftning). Arbejdstilsynet har givet påbud om forbedringer – som er søgt løst ved ændret
udluftnings profil. Nye ventilationsanlæg må påregnes snarest, med en mulig energibesparelse
samtidig.
Brugsvandsanlæg for varmt og koldt må forventes delvis nedslidt, mange rørspringninger på varmt
vand med midlertidige reparationer er udført.
I perioden 2010-2014 er der brugt 438.278 kr. på vedligeholdelse svarende til 114 kr./m 2 og
566.000 kr. på anlægsinvesteringer svarende til 147 kr./m2.
Samlede skønnede omkostninger til bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelse af tekniske installationer de næste 10 år opgøres til at være: 3.650.000.- kr. svarende til 948 kr./m2
Årlige besparelser ved rømning
De årlige udgifter til vedligeholdelse udgør ca. 366.000 kr.40 og de årlige udgifter til forbrugsudgifter udgør ca. 485.000 kr.41 Årlige udgifter til rengøring udgør ca. 666.000 kr.
40
I henhold til opgørelse fra Teknisk Forvaltning over forventede udgifter de næste 10 år.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
52
3. Sct. Jørgens Skole
Sct. Jørgen Skolen er opført i 1966, men tilbygget af flere omgange senere. Senest en del bygningsrenovering fra 2014 samt en ny bygning H fra 2010. Skolen er på i alt 9.470 m2. På Sct. Jørgen Skole er der 43 anvendelige klasselokaler i alt. Dertil kommer grupperum, fællesrum og diverse faglokaler.
Antal klasselokaler:
Indskoling og mellemtrin: 8 lokaler à 60 kvm, 2 lokaler à 50 kvm., 1 på 47 kvm., 1 på 41 kvm., 12
lokaler à 65 kvm., 3 på 45 kvm., 1 på 29 kvm., 1 på 18 kvm., 1 på 63+34 kvm.
Overbygning: 6 lokaler à 60 kvm., 1 på 100 kvm., 8 lokaler à 52 kvm., 6 på 61 kvm., 1 på 65 kvm., 2
på 48 kvm., 1 på 33 kvm.
Generel vurdering af skolen
Bygningerne vurderes samlet til at være middel i vedligeholdelsesstand.
Dele af den udvendige klimaskærm bærer præg af slid og enkelte steder direkte nedbrud. Det er
primært mørtelfuger i murværk og sternkanter som har skader / manglende vedligeholdelse.
Murværk / mørtelfuger på udv. læmure og cykelskure er i dårlig stand. Generelt er der flere steder
skader på skifersålbænke under vinduer. Generelt er vinduer / udv. døre i god stand og udskiftet
indenfor de seneste år i størstedelen af skolen. Generelt for alle tage er, at tegltagsten med tagpapunderpap / tagbræddder og tagpapdækninger på flade tagkonstruktioner over gangarealer er
generelt i god stand, med undtagelse at tagsten langs sternkanter.
De tekniske anlæg er løbende serviceret, men bærer præg af, at de har nået en høj teknisk alder
med højt slid.
Ventilationsanlæg på skolen kan ikke overholder nyeste myndighedskrav om max CO2 i klasser ved
nuværende udsugningsanlæg (ventilationsbehovet i klasselokalet løses nu ved instruktion om manuel udluftning). Nye ventilationsanlæg må påregnes snarest, med en mulig energibesparelse samtidig. Brugsvandsanlæg for varmt og koldt må forventes delvis nedslidt, mange rørspringninger på
varmt vand med midlertidige reparationer udført.
I perioden 2010-2014 er der brugt 419.600 kr. på vedligeholdelse svarende til 44 kr./m2 og
8.270.844 kr. på anlægsinvesteringer svarende til 873 kr./m2.
Samlede skønnede omkostninger til bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelse af tekniske installationer de næste 10 år opgøres til at være: 4.430.000.- kr. svarende til 468 kr./m2
Årlige besparelser ved rømning
De årlige udgifter til vedligeholdelse udgør ca. 445.000 kr. 42 og de årlige udgifter til forbrugsudgifter udgør ca. 1.076.000 kr. 43 Årlige udgifter til rengøring udgør ca. 1.035.000 kr.
41
I henhold til opgørelse fra Teknisk Forvaltning
I henhold til opgørelse fra Teknisk Forvaltning over forventede udgifter de næste 10 år.
43
I henhold til opgørelse fra Teknisk Forvaltning
42
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
53
4. Rolf Krake Skolen
Rolf Krake Skolen er en fuldt udbygget 3-sporet skole fra 0. – 9. klasse, som er opført 1990 samt
tilbygget af flere omgange senere. Afdeling H med indskoling og SFH blev bygget til i 2011, og senest i 2013 er skolen udvidet med et nyt skolebibliotek. En sammentælling af klasselokaler, som
kan anvendes til almindelige klasser og undervisning viser, at der er 29 anvendelige klasselokaler.
Antal klasselokaler:
Indskoling: 9 lokaler á ca. 65 m2, 3 lokaler á ca. 85 m2
Mellemtrin: 9 lokaler á ca. 70 m2
Udskoling: 8 lokaler á ca. 60 m2, 1 lokale á ca. 50 m2
Kommunalt læsekursus: 1 lokale á ca. 43 m2
Modtageklasser: 2 lokaler á ca. 48 m2, 2 lokaler á ca. 30 m2, 1 lokale á ca. 20 m2
Møde- og grupperum samt fællesrum til samlingsrum.
Fællesrum i SFH og i skolens 3 afdelinger – i alt 4 fællesrum. 4 mødelokaler, 4 gruppelokaler til
elever.
I forbindelse med etablering af profilskole og Holstebro Internationale Folkeskole på Rolf Krake
Skolen, vil det være nødvendigt med en nærmere analyse af de eksisterende lokaler og deres nødvendige tilpasning til den nye profil og opgave. Der pågår aktuelt drøftelser om at opnå brugsret
over relevante faciliteter for profiludviklingen. Disse forventes afsluttet inden sommerferien 2015.
5. Sønderlandsskolen
For Sønderlandsskolens vedkommende er fremlagt 3 modeller for en færdig og funktionsdygtig
skole. Den oprindelige 3-sporede skole som projekteret, en 2-sporet skole model 1 og en 2-sporet
skole model 2. For beskrivelse af de tre modeller henvises til bilag ??
Ved en 3-sporet skole er der planlagt med 30 klasselokaler og en 2-sporet med henholdsvis 22 og
24 klasselokaler. Det samlede areal for Sønderlandsskolen er 9575 m2 for en 3-sporet skole, 6838
m2 for en 2-sporet skole model 1 og 7238 m2 for en 2-sporet skole model 2. Dertil kommer en ny
sportshal på 1500 m2.
6. Kapacitetsanalyse
En sammentælling af antallet af klasselokaler for alle skolerne i Holstebro by, medregnet en 3sporet Sønderlandsskole viser, at der er 153 brugbare klasselokaler i alt. Her tælles kun klasselokaler over 52 m2 med
Af BDO-rapporten angives også, at der er en samlet overkapacitet i midtbyens skoledistrikter, og
at kommunen langtfra udnytter ressourcerne optimalt, når der er for mange kvadratmeter til for
få elever.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
54
Kapacitetsmuligheder:
Matrikler
Antal kl. lokaler
Birkelundskolen
Ellebækskolen
Rolf Krake Skolen
Sønderlandsskolen
Sct. Jørgens Skole
32
19
29
30
43
Nuværende
elevtal
502
474
602
588
519
Antal elever ved
26 pr. klasse
832
494
754
780
1118
Hvis der planlægges med en gennemsnitlig klassekvotient på 26 elever, så viser ovenstående tal,
hvor mange elever, der kan være på de enkelte skoler. Specialklasser og modtagerklasser er ikke
medregnet i disse tal. Hvis tallene sammenholdes med antallet af klasselokaler for de enkelte skoler, så kan det konkluderes, at der er optimeringsmuligheder, også i forhold til at samle eleverne
på færre matrikler.
En optimering af bygningsmassen vil sandsynligvis frigøre kommunale bygninger. Det anbefales at
bygningerne anvendes til øvrige kommunale formål. Såfremt bygningerne sælges, anbefales handlen at indeholde en klausul om, at der ikke kan etableres eksempelvis undervisningsaktiviteter som
er i modstrid med et overordnet kommunalt hensyn til pædagogisk og kapacitetsmæssig optimering og udvikling af den kommunale folkeskole i Holstebro Kommune. Forudsætningen for en pædagogisk og ressourcemæssige optimering af skolevæsenet Holstebro by er de nuværende elevprognoser, herunder også fordelingen af folkeskoleelever og friskoleelever.
Forvaltningen har ikke i forbindelse med de igangværende undersøgelser af anlægsbehovet undersøgt andre finansieringsformer/ejerformer end kommunale anlæg. Det betyder, at der for eksempel ikke er foretaget analyser omkring muligheder for OPP/OPS som koncept for håndtering af
anlægsudfordringer.
7. Skoleveje
Der er endnu ikke udarbejdet en decideret skolevejsanalyse. Denne er først meningsfuld at lave
når der er truffet beslutning om hvor mange elever der skal gå på hvilke lokationer. Det er vurderingen at Nørre Boulevard i stor udstrækning kan anvendes af hovedparten af børnene uden trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger. Hele nordvestbyen er godt forsynes med cykel- og stisystemer. I forhold til Rolf Krake Skolen kan der komme mindre justeringer på tale for at øge trafiksikkerheden og på Sønderlandsskolen skal der uanset om der skal være 2 eller 3 spor være opmærksomhed på børnenes sikker-skolevej. På Sønderlandsskolen vurderes det at dele af udfordringen kan løses med andre bybus-løsninger. Det er forvaltningens vurdering at der i samarbejde
med Teknisk Forvaltning, herunder med fokus på allerede afsatte anlægsmidler, skal prioriteres en
mindre anlægsramme for at sikre skolevejen.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
55
Økonomi
Elevtætheden i Holstebro by betyder, at næsten halvdelen af alle kommunens elever går på en af
de 5 byskoler. Eleverne fordeler sig i 124 klasser. Ved optimale muligheder for klassedannelse kan
antallet af klasser reduceres med ca. 17% til omkring 103 klasser. Såfremt der sker en optimering
af klassedannelsen vil der samtidig være behov for en ny todelt ressourcetildelingsmodel.
Den nye skoleordning udløser på personaleomkostninger på skolen en effektivisering på ca. 10%.
Udgiftsniveau
KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har udarbejdet
en oversigt over kommunernes udgifter på skoleområdet. I den nyeste analyse fra februar 2015 er
Holstebro nr. 23 når det handler om at have det laveste driftsudgiftsniveau pr. elev i folkeskolen.44
I samme rapport er Holstebro Kommune landets billigst, når man ser på de samlede udgifter pr.
elev i grundskolen (kommunens udgift til alle elever i 0.-10. klasse inkl. udgifter til elever i
privatskoler)45.
Benchmarkanalyse
I marts 2015 udarbejdede forvaltningen en benchmarkanalyse46 af folkeskolernes økonomi i Holstebro Kommune. Anledningen var det faktum, at et flertal af de kommunale folkeskoler genererede et underskud i 2014. Året 2014 er blandt andet kendetegnende ved, at en række store ændringer blev implementeret, som alle hver især kan have betydning for økonomien:




Skolereformen. Fra august 2014 trådte skolereformen i kraft. Det betød en væsentlig
forøgelse af timetallet, så børnene nu går i skole i henholdsvis 30, 33 og 35 timer inklusiv frivillig lektiehjælp og faglig fordybelse. Lærernes undervisningstid er ligeledes steget
og dermed også lærernes undervisningstillæg. I gennemsnit er lærernes løn steget med
25.000 kr. pr. år.
Sygefraværet er svagt stigende for lærerne i Holstebro Kommune, og en sammenligning
af 2013 og 2014 viser, at sygefraværet er steget fra 3,43% til 4,02%. En tilsvarende stigning kan ses i udgiften til vikarløn, som dog varierer fra 0% - 5%. I forhold til sygefravær
og vikarudgifter, så er der en tendens til, at det er de små skoler, der bliver hårdest
ramt.
Centralisering af ejendomsadministrationen. I 2014 blev midlerne til udvendig vedligeholdelse centraliseret, hvilket også i mere eller mindre grad havde betydning for den
enkelte skole økonomi.
For Sønderlandsskolens vedkommende har der været ekstraordinære udgifter i forbindelse med flytning.
44
Tabel 7.1 i ’Så meget koster en skoleelev’, KORA, februar 2015
Forskellen på de to opgørelsesmetoder skyldes, at KORA har opgjort udgiften pr. elev på to forskellige måder: for
kommunen som myndighedskommune (dvs. for de elever kommunen har myndigheds- og betalingsansvaret for) og for
kommunen som driftsherre (dvs. for de elever som går på de skoler, kommunen driver).
46
Fremlagt på mødet i Udvalget for Børn og Unge den 23. april 2015
45
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
56
Af benchmarkanalysen fremgår, at økonomien for de fem berørte byskoler er resulteret i:
Skoler
Elever
Budget
Forbrug
Årets resultat 2014
Ellebækskolen
Sct. Jørgens Skole
434
654
16.076.000
49.438.000
15.940.614
49.550.386
135.386
-112.386
Birkelundskolen
Sønderlandsskolen
542
621
29.971.000
27.426.000
31.606.498
30.097.258
-1.635.498
-2.671.258
Rolf Krakes Skole
655
28.069.000
28.639.435
-570.435
Ressourcetildelingsmodel
Den 18. marts 2014 vedtog byrådet en ny ressourcetildelingsmodel for folkeskolerne. Målet var at
få en mere enkel model med større gennemsigtighed. Dette blev opnået ved at budgettet nu primært tildeles ud fra følgende faktorer:


Grundtildeling pr. skole
Tildeling pr. elev
Alle kommunens 18 folkeskoler tildeles budget efter den samme model.
Tildeling pr. elev
I gennemsnit får skolerne i Holstebro Kommune ca. 42.500 kr. pr. elev (inkl. grundtildeling). Da
tildelingen netop sker primært gennem et beløb pr. elev, skal nedenstående udsving i tildeling pr.
elev ses som en forskel i elevsammensætningen på de enkelte skoler. På grund af et højere timetal
udløser en elev i overbygningen et højere beløb end en elev i indskolingen. Endvidere tildeles skolerne også budget ud fra et socioøkonomisk indeks. Det betyder at Birkelundskolen og Sct. Jørgens
Skole modtager en områdebestemt tildeling.
Tildeling pr. elev
Eksklusiv specialklasser
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
-
Gennemsnitspris
Holstebro
Kommune
Tilsvarende afspejler prisen pr. klasse elevsammensætningen på den enkelte skole – sammenholdt
med klassekvotienten. Jo højere klassekvotient – jo højere pris pr. klasse.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
57
Klassekvotienter
Den gennemsnitlige klassekvotient på de 5 skoler i indre by er 21,7 - varierende fra 20,0 på Sct.
Jørgens Skole til 23,5 på Sønderlandsskolen. Der er i alt 124 klasser på de 5 byskoler (ekskl. specialklasser).
Klassekvotient
Eksklusiv specialklasser
24,0
23,0
22,0
21,0
20,0
19,0
18,0
Gennemsnit for
Holstebro
Kommune
Økonomisk potentiale
BDO har på foranledning af Holstebro Kommune udarbejdet en analyse i marts 2015. Formålet
med analysen er:
’…at identificere og afdække områder i Holstebro Kommune, hvor der
kan være et uudnyttet effektiviserings- eller besparelsespotentiale.’
I analysen peger BDO på, at en optimering af klassedannelsen og skolekapaciteten på skolerne i
Holstebro By har et årligt økonomisk potentiale på 10 mio. kroner (fuldt implementeret og med
fuld gennemslag fra år 2019).
Politisk prioritering af frigjorte driftsmidler
Hvis Byrådet træffer beslutningen om en ny skoleordning for Holstebro by, hvor både et nyt styringskoncept, ny tildelingsmodel og optimal udnyttelse af de bygningsmæssige rammer tilsammen
vil kunne frigøre driftsmidler i betydeligt omfang, bør det være en politisk overvejelse om de frigjorte driftsmidler helt eller delvist kunne geninvesteres i folkeskolen efter konkret politisk prioritering. Ud fra en samlet vurdering af folkeskolens økonomiske situation i Holstebro Kommune, den
aktuelle undervisningsandel af det pædagogiske personales arbejdstid og behovet for satsning på
pædagogisk og didaktisk udvikling er det vurderingen at en geninvestering kunne være hensigtsmæssig. En geninvestering bør være til fordel for hele Holstebro Kommunes skolevæsen.
Klassekvotienter ved optimering
En optimeret klassedannelse er altafgørende for at kunne indfri det økonomiske potentiale i henhold til BDO-rapporten. Jo tættere på 28 elever pr. klasse – jo større økonomisk potentiale. Ved
optimale betingelser for klassedannelse og med optimal skolestruktur i Holstebro by, kan antallet
af klasser reduceres fra 124 klasser til ca. 110 klasser.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
58
Økonomisk potentiale pr. klasse
Driftsudgiften til en klasse stiger ikke nævneværdigt ved eksempelvis en forøgelse af klassekvotienten fra 22 til 26 elever. Der vil være nogle begrænsede merudgifter til blandt andet materialer,
tid til forældresamarbejde med mere. Der vil således være et klart provenu ved højere klassekvotienter. Det koster i gennemsnit ca. 1,3 stilling at køre én klasse, svarende til ca. 575.000 kr. pr. år.
Dette er beregnet ud fra timetallet for indskoling, mellemtrin og overbygning på henholdsvis 30,
33 og 35 timer pr. uge. Når en lærer underviser i gennemsnit ca. 25 lektioner pr. uge kræver det
således ca. 1,3 stilling at køre én klasse.
Nye krav til ressourcetildeling
I Holstebro by’s fem nuværende skoledistrikter er der 2.685 elever. På de øvrige 13 skoler i Holstebro Kommune er der 3.217 elever. Det forhold, at næsten halvdelen af kommunens elever bor i
et befolkningstæt område, taler for at indre by betragtes som et skoledistrikt, hvor der må gælde
en særlig budgettildeling. Det er vanskeligt at lave en budgettildelingsmodel, som hensigtsmæssigt
kan imødekomme de faktiske behov, i skoledistrikter som varierer i størrelse fra ca. 150 elever til
ca. 2700 elever pr. distrikt. Det anbefales derfor, at der udarbejdes en ny todelt tildelingsmodel for
bedre at kunne imødekomme de politiske målsætninger om optimal ressourceudnyttelse. Modellen bør som udgangspunkt indeholde forskellig tildeling afhængig af skolestørrelse samt operere
med henholdsvis tildeling pr. klasse og tildeling pr. elev.
Tildelingsmodellen skal sammen med en effektiv klassesammensætning udgøre grundstenene i
byrådets økonomiske og strukturmæssige styring af folkeskolen.
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
59
Litteraturliste
Rapporter:
Andersen, Simon Calmar og Winter, Søren C., SFI-rapport 11:47: ’Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne’, 2011.
KL. Kommunaløkonomisk Forum 2015, 8. og 9. januar 2015: ’Brug nøgletal i styringen’.
Mehlbye, Jill, AKF-Rapport: ’Den højt præsterende skole’, Forlag AKF, 2010
Winter, Søren C og Lehmann Nielsen, Vibeke, DFI-Rapport: ’Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen’. 2013.
’Evaluering af ledelse på Glostrup Skole’. KL Konsulentvirksomhed 11. december 2014.
’Fremadrettede skolemodeller og anbefalinger’. Implement Consulting Group.
’Evaluering af profilskolekonceptet i Københavns Kommune – en evaluering af konceptets bæredygtighed’. Professionshøjskolen UCC. 5. marts 2012.
Artikler:
Mønster, Flemming ’De skal ikke sige, at det er for børnenes skyld’. Berlingske 29. november 2014.
Carboni, Maj ’Inklusion gør vores børn parate til fremtiden’. Skolebørn nr. 2 maj 2015.
Jessen, Bodil: ’Børn fra store skoler klarer sig bedst’. Berlingske 12. marts 2015.
’At blive profilskole forandrer skolen’. www.ucc.dk/forskningsprojekter 2012.
’Profilskoler skærper lærernes faglige fokus’. UCC Professionshøjskolen 2013.
Bøger:
Hattie, John. ’Synlig læring – for lærere’. Dafolo Forlag og forfatteren. 1. udgave, 2 oplæg, 2013.
Nottingham, James. ’Nøglen til læring – hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring?’
Dafolo Forlag og forfatteren. 1. udgave, 3 oplag, 2013.
Tranæs, Torben, m.fl., Indvandrerne og det danske uddannelsessystem, Gyldendal, 2008
Schindler Rangvid, Beatrice, Sources of immigrants Underachievement: Results from PISACopenhagen, August 9:2005, AKF
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
60
Christensen Vibeke Tornhøj, Niels Egelund, Eskild Klausen Fredslund og Torben Pilegaard
Jensen: ”PISA Etnisk 2012, PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund”, Forlag:
Kora, marts 2014
Humlum Maria Knoth og Smith, Nina: Long-term effects of school Size on Students outcomes,
tidsskrift Economics of Education Review
Undervisningsministeriet:
Undervisningsministeriet: ’Den nye folkeskole, en kort guide til reformen’.
Holstebro Kommune:
Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats: ’Det normale har vide grænser og muligheder’.
Thisted Kommune:
Thisted Kommune: Udviklingsplan for skoleområdet i Thisted Kommune.
Beretninger:
Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af folkeskolen, Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2008.
Internetsider
Tosprogs taskforce:
http://www.tosprogstaskforce.dk/spoerg%20os/spoergsmaal%20og%20svar/kommunal%20strate
gi/betydningen%20af%20tosprogede%20elever%20i%20klassen.aspx
Skole og Forældre:
http://www.skoleforaeldre.dk/Skolebestyrelse/SkolebestyrelsensOpslagsbog/Skolevalg.aspx
http://politiken.dk/debat/profiler/poulaaroee/ECE2383369/saadan-stopper-man-flugten-tilprivatskoler/
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
61
Bilag 1: Oversigtsnotat til budgetseminar 2015
Notat
Sønderlandsskolen.docx
Bilag 2: Bygningsanalyse
Bygningsanalyse for Birkelundskolen, Sct. Jørgen Skole og Ellebækskolen
2015.04.16
2015.04.16
2015.04.16
bygningsanalyse Birkelundskolen.docx
bygningsanalyse Ellebækskolen.docx
bygningsanalyse Sct. Jørgen skole.docx
Bilag 3: Udkast til logistikplaner
Scenarie A - 3 spor
Scenarie B - 2 spor
Sønderland - Udkast logistikplan
Sønderland
år -0-3.pdf
Udkast logistikplan år 0-2.pdf
Bilag 4: Implementeringsoversigter
Implementeringsover Implementeringsover
sigt Scenarie A.pdf
sigt Scenarie B.pdf
Skoler i balance – ny skoleordning for Holstebro by
Skoleafdelingen maj 2015
62