1. No category

Til
Holstebro Kommune
Dokumenttype
Rapport
Dato
Marts 2011
FREMTIDENS SKOLE
SKOLESTRUKTURANALYSE
Til
Holstebro Kommune
Dokumenttype
Rapport
Dato
Marts 2011
FREMTIDENS SKOLE
SKOLESTRUKTURANALYSE
FREMTIDENS SKOLE
SKOLE-STRUKTURANALYSE
Revision
Dato
Udarbejdet af
Kontrolleret af
Godkendt af
Beskrivelse
6
2011-03-28
Leif Laszlo Haaning & Karsten Wind Meyhoff
Arne Nielsen
Holstebro Kommune
Skolestrukturanalyse
Rambøll
Olof Palmes Allé 20
DK-8200 Aarhus N
T +45 8944 7800
F +45 8944 7833
www.ramboll-management.dk
FREMTIDENS SKOLE I HOLSTEBRO KOMMUNNE - SKOLESTRUKTURANALYSE
INDHOLD
1.
1.1
2.
2.1
2.1.1
2.1.2
2.2
2.2.1
2.2.2
2.3
2.3.1
2.3.2
2.3.3
2.3.4
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
Indledning
Formålet med analysen
Statusbeskrivelse
Økonomi og fremtid
Befolkningsudvikling
Elevtalsudvikling
Skolernes drift og kapacitet
Skolernes økonomi
Klasser og kapacitet
Faglighed og kompetencer
Linjefagsdækning
Uddannelse og kompetenceniveau
Kursusmidler
Fagligt niveau
Forskellige scenarier for skolestruktur
Udviklingen på skoleområdet
Centrale præmisser for scenarierne
Scenarie 1 – Skolen i lokalområdet (model 1)
Scenarie 2 – Skolen i lokalområdet (model 2)
Scenarie 3 – Overbygningsskolen
Scenarie 4 – Stordistriktsskolen
Scenarie 5 – Præmisser for driften
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
1
2
3
3
4
4
5
6
8
11
11
13
15
16
17
17
18
20
24
27
30
32
FREMTIDENS SKOLE I HOLSTEBRO KOMMUNNE - SKOLESTRUKTURANALYSE
BILAG
Bilag 1
Datagrundlag og metode
Bilag 2
Interessentgruppens præmisser for analysen
Bilag 3
Grundelementer for scenarie 1
Bilag 4
Grundelementer for scenarie 2
Bilag 5
Grundelementer for scenarie 3
Bilag 6
Grundelementer for scenarie 4
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
1.
1
INDLEDNING
Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) præsenterer hermed konklusionerne og resultaterne fra en skolestrukturanalyse, gennemført for Holstebro Kommune i perioden januar til
marts 2011. Skolestrukturanalysen er udarbejdet i tæt dialog med Holstebro Kommune og er
sket i en proces, hvor interessenter fra Holstebro Kommune har haft mulighed for at komme med
input til analysen. Rambøll er ansvarlig for analysens konklusioner, scenarier og anbefalinger.
Der ligger en stor opgave fremadrettet for Holstebro Kommune i at sikre de optimale strukturelle,
faglige og økonomiske betingelser for skoleområdet og arbejdet med skolepolitikkens målsætninger. Holstebro udarbejdede tilbage i 2007 en række hvidbøger (7 i alt), der er tænkt som oplæg
til, hvordan skoleområdet i Holstebro Kommune kan udvikle sig i fremtiden. Hvidbøgerne blev
udarbejdet i dialog med borgere, medarbejdere og interessenter i Holstebro Kommune. Politikken
og hvidbøgerne udgør et fundament for skolestrukturanalysen.
Byrådet har for indeværende valgperiode udpeget folkeskolen som et af valgperiodens vigtigste
indsatsområder. Det betyder blandt andet, at skolerne skal have bedre økonomiske rammer, og
der er fokus på at opkvalificere undervisningen. Dette er ikke en enkel opgave set i lyset af, at
Holstebro Kommune står over for en række udfordringer af demografisk og derved økonomisk
karakter, eksempelvis:



Antallet af børn i alderen 6-16 år forventes at falde jævnt henover de næste 10 år.
Nogle af skoledistrikterne vil opleve et markant fald i antallet af børn, hvilket sætter skolerne
under pres.
Der er et generelt økonomisk pres på kommunens budget.
Holstebro Kommune har for budgetperioden
2011-2014 iværksat et ambitiøst ”6punktsprogram”, der med afsæt i seks konkrete initiativer skal sikre den fortsatte kvalitet i
arbejdet med børn og unge i Holstebro Kommune. To af initiativerne har specifik fokus på
skoleområdet og sikring af den økonomiske og
pædagogiske drift på området, herunder kapacitet, ledelsesstruktur, antallet af skoler, skolestørrelse etc.
Skolepolitikken og Hvidbøgerne fra 2007 er fundamentet for analysen, hvor der er fokus på:
•
At arbejde med en fælles og anerkendende tilgang
•
At arbejde for faglighed og inklusion
•
At arbejde for et læringsmiljø og fællesskab med
afsæt i fysiske rammer og trivsel
•
At arbejde med afsæt i samarbejde, tværfaglighed,
forældreinddragelse og gode overgange
•
At arbejde med udvikling af administrativ og pædagogisk ledelse
En helt afgørende forudsætning for at kunne
udvikle skoleområdet i Holstebro Kommune og
sikre den økonomisk stabilitet er, at der frigøres ressourcer inden for budgettet. Som en af deltagerne i interessentgruppen udtalte det: ”Der er behov for, at vi får skabt ro på området, så vi ikke hvert år skal diskutere skolelukninger. Vi skal skabe stabilitet, så vi kan sætte fokus på kvalitet og kerneopgaven i folkeskolen”.
Rambølls opgave har været at udarbejde en skolestrukturanalyse og udarbejde en række scenarier for skoleudvikling i Holstebro Kommune. Scenarierne skal sikre en optimal drift af folkesko-
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
2
lerne i Holstebro Kommune i et 10-årigt perspektiv. Holstebro Kommune har ønsket, at scenarierne primært tager afsæt i økonomiske og faglige parametre. Derudover indgår der en række
andre parametre. Specialundervisningsområdet indgår ikke specifikt som en del af nærværende
analyse, men behandles i en anden arbejdsgruppe.
1.1
Formålet med analysen
Formålet med skolestrukturanalysen er overordnet at give en status på skoleområdet i Holstebro
Kommune og udpege forskellige udviklingsperspektiver, der kan give folkeskoleområdet et løft og
kvalificere den efterfølgende politiske beslutningsproces.
Det har været et afgørende afsæt for opgaven, at der skal frigøres minimum 20 mio. kr. for 1) at
kunne realisere en budgetteret besparelse, 2) at kunne skabe et økonomisk råderum og stabilitet
for skolerne og 3) at kunne få skabt den nødvendige faglige kvalitetsudvikling på skoleområdet.
Der er defineret tre faglige udviklingsområder, hvor der primært skal ske en udvikling:



Holstebro Kommune skal op på det vejledende timetal. Dette indbefatter en forventet driftsudgift på ca. 13 mio. kr.
Der skal ske en efter- og videreuddannelse af lærere og ledere i Holstebro Kommune med
særlig fokus på inklusion af udsatte børn og unge i det ”almindelige” undervisningsmiljø. Den
forventede investering ligger på ca. 3 mio. kr. pr. år.
Der skal investeres i it for at bringe folkeskoleområdet i Holstebro ”up to date” inden for it,
blandt andet med investering i bedre netværk, smartboards og nye pc’er. Den forventede investering er på ca. 3 mio. kr. pr. år.
Forskellige parametre som geografi, lokal forankring, ledelsesudvikling har haft betydning for udvikling af scenarierne, men økonomisk råderum og sikring af rammer for faglig udvikling har været helt afgørende parametre. Analysen skal både indeholde en statusbeskrivelse af skoleområdet
i Holstebro Kommune samt forslag til fremadrettede handlemuligheder, hvor forskellige scenarier
er indlagt. Folkeskolens udviklingsbehov skal ses i et 10-årigt perspektiv. Analysen består af:
1. En statusbeskrivelse med fokus på økonomi, befolknings- og elevprognoser, antal klasser,
klassekvotienter, kapacitet, linjefagsdækning, kompetenceniveau blandt ledere og udviklingstendenser på skoleområdet.
2. Fremadrettede udviklingsscenarier, hvor fokus har været på økonomiske rationaler, kapacitetsoptimering, overbygningsskoler, ledelse og administration, pædagogiske og faglige rammer samt udvikling, skolen i lokalsamfundet, transport, centralisering og decentralisering.
Der er lagt en række præmisser til grund for udviklingen af scenarierne, der har bestemt indholdet og rammerne for scenarierne. Disse præsenteres nærmere i afsnittet med de fremadrettede
udviklingsscenarier. Statusbeskrivelsen og de økonomiske beregninger i scenarierne bygger på
budgettal for 2010 og elevtal pr. 1. august 2010. Det er vigtigt at understrege, at analysen er
udtryk for et øjebliksbillede af forholdene i Holstebro Kommune på det angivne tidspunkt.
Det blev i marts 2011 besluttet at lukke Thorsminde Skole og Herrup Skole, hvilket betyder, at
provenuet herfra er trukket ud af scenarierne, men skolerne indgår stadigvæk i den økonomiske
baseline, da den gælder for 2010.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
2.
3
STATUSBESKRIVELSE
I det følgende præsenteres en række centrale økonomiske og faglige nøgletal for skoleområdet i
Holstebro Kommune. Statusbeskrivelsen kan ses som en selvstændig del, men resultaterne anvendes også som afsæt for udviklingen af scenarierne.
2.1
Økonomi og fremtid
Statusbeskrivelsen af skoleområdet er baseret på Holstebro Kommunes budgettal og elevtal for
2010. Statusbeskrivelsen indbefatter alle de kommunale skoler. Det betyder, at de syv friskoler i
kommunen ikke er medtaget i opgørelsen. Der går mellem 900 og 1.000 elever på friskolerne i
Holstebro Kommune.
Folkeskolerne i Holstebro Kommune har et samlet budget på 316 mio. kr. Budgettet er fordelt på
23 skoler, hvor den største, Sct. Jørgens Skole, udgør 49 mio. kr. af det samlede budget, og den
mindste, Thorsminde Skole, ca. 1 mio. kr. af et samlede budget. Samlet set har Holstebro 6.435
folkeskoleelever, hvoraf 246 elever eller 3,8 % er elever, der modtager undervisning i en specialklasse. Denne andel er meget lav, sammenlignet med andre kommuner i Danmark, og lavere end
gennemsnittet for regionen1.
Der er stor forskel på skolernes størrelse og elevtal i Holstebro Kommune, men hovedparten af
skolerne har et budget på mindre end 20 mio. kr. og ca. halvdelen et budget under 10 mio. kr.
Fire skoler har et budget på over 20 mio. kr.
Figur 1 Oversigt over antal skoler vs. budget
12
Antal skoler
10
8
6
4
2
0
<10
10-20
20-30
30-40
40-50
Samlet budget (mio. kr.)
I budgetaftalen 2011 er der planlagt besparelser på skoleområdet i størrelsesordenen 3,6 mio.
kr. fra 2013.2 Desuden er det blevet besluttet at lukke Thorsminde Skole og Herrup Skole fra udgangen af skoleåret 2010-2011. De to skoler er medtaget i statusbeskrivelsen, da de har drift i
basisåret 2010.
1
Se mere statistik i blandt andet ”Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring”, Undervisningsministe-
riet (2010).
2
Se budgetaftale 2011: http://www.holstebro.dk/Detailbudget%202011-1112.aspx.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
2.1.1
4
Befolkningsudvikling
Befolkningsmæssigt står Holstebro Kommune over for en udfordring. Befolkningsprognosen viser
ganske vist, at folketallet vil stige svagt fra 57.117 personer pr. 1. januar 2011 til 57.768 pr. 1.
januar 2024, en stigning på 601 personer. Stigningen sker dog i den ældre del af befolkningen,
mens der er et fald i den yngre del af befolkningen.
Figur 2 Oversigt over befolkningsudvikling
58000
57800
57600
Indbyggere
57400
57200
57000
56800
56600
56400
56200
56000
55800
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Kilde: Holstebro Kommune
Samlet set forventes folketallet at stige med 1,05 pct. frem til og med 2023, men udviklingen varierer meget i forhold til de forskellige aldersgrupper. Den største stigning forventes i aldersgruppen 80+-årige, hvor væksten vil være på hele 43 pct., mens eksempelvis antallet af 0-2 årige
forventes at falde fra et niveau på ca. 2.035 i 2011 til et niveau på ca. 1980 i 2024. Antallet af 35 årige forventes at falde fra ca. 2.200 i 2011 til ca. 2030 i 2015, hvorefter antallet, herefter forventes at være konstant.
2.1.2
Elevtalsudvikling
Faldet i befolkningstallet i gruppen fra 0-16 år rammer skoledistrikterne meget forskelligt. Samlet
set forventes antallet i gruppen 0-16 år at falde fra ca. 12.400 i 2010 til ca. 11.600 i 2023, hvilket svarer til ca. 6 %. Opgjort vil 52 % af skoledistrikterne opleve et fald i elevgrundlaget, mens
tilsvarende 24 % vil opleve en stigning. 24 % vil have et stabilt elevgrundlag. Nedenfor illustreres udviklingen i elevtallet for de forskellige distrikter.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
5
Note: Stabilt er defineret som +/- 6 %, stigende som +6 % og faldende som -6 %
Der er et faldende elevtal i det østlige område af Holstebro Kommune og et faldende elevtal i en
del af skolerne i Holstebro by. Elevtallet pr. skole er imidlertid også relativt større end i de fleste
distrikter uden for Holstebro by og har dermed også en større robusthed i forhold til udviklingen i
elevtallet.
2.2
Skolernes drift og kapacitet
Sammenligner man skolerne i Holstebro Kommune med skoler i sammenlignelige kommuner, viser der sig et billede af, at Holstebro Kommune hører til blandt de billigste. I gennemsnit har de
danske kommuner 60.039 kr. i udgifter pr. elev i folkeskolen. Holstebro Kommune bruger samlet
set for hele skoleområdet 50.826 kr. pr. elev i folkeskolen og ligger dermed ca. 15 % lavere end
landsgennemsnittet. De 23 skoler (inkl. Thorsminde Skole og Herrup Skole) i Holstebro Kommune har i alt 351 klasser, hvoraf 34 er specialklasser. Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 280
elever, hvilket ligger betydeligt under landsgennemsnittet med 372 elever, som også illustrerer
en generel udfordring i Holstebro Kommune. Skolerne er relativt små. I forhold til klassekvotienten ligger Holstebro Kommune på ca. 20, mens den landsgennemsnitlige kvotient er 213.
3
De kommunale nøgletal er fra Center for Kommunaløkonomi i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Se noegletal.dk.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
6
Figuren nedenfor viser et billede af en skolestruktur, der er præget af mange små skoler og med
få skoler med flere end 500 elever.
Figur 3 Antal elever pr. skole
Sct. Jørgens Skole
797
Rolf Krake Skolen
607
Birkelundskolen
538
Sønderlandsskolen
522
Nørrelandsskolen
422
Mejrup Skole
401
Vinderup Skole
388
Ellebækskolen
357
Ulfborg Skole
328
Tvis Skole
326
Halgård Skole
273
Skave Skole
220
Vemb Skole
187
Nr. Felding Skole
182
Borbjerg Skole
141
Idom-Råsted Skole
132
Naur-Sir Skole
124
Staby Skole
122
Ryde Skole
112
Sevel Skole
98
Ejsing Skole
88
Herrup Skole
Thorsminde Skole
63
7
Kilde: Holstebro Kommune
2.2.1
Skolernes økonomi
Ser man på de enkelte skoler i Holstebro Kommune er der stor forskel på deres økonomi og udgifter pr. elev. For sammenlignelighedens skyld opdeles skoleområdet i skole med 0. til 7. klasse
og skoler med 0. til 9. klasse. Derudover dækker denne gennemsnitlige udgift kun skolernes
budget og således ikke udgiften for hele skoleområdet.
I 2010 er der femten skoler, der har 0.-7. klasse. I alt har disse skoler 2.649 elever og et samlet
budget på ca. 120 mio. kr. Overordnet set er der meget stor variation mellem skolernes udgift
pr. elev. Mejrup Skole har de laveste årlige udgifter pr. elev på 35.597 kr., mens Ejsing Skole har
64.193 kr. i udgifter pr. elev, hvis der ses bort fra Thorsminde Skole og Herrup Skole, som lukker. Den årlige gennemsnitlige udgift pr. elev er 45.279 kr.
Der er en klar sammenhæng mellem skolestørrelse og udgift pr. elev. Hovedårsagen til denne
sammenhæng skal findes i Holstebro Kommunes tildelingsmodel, der tager hensyn til små skolers
behov for ekstra finansiering for at kunne tilbyde det nødvendige antal timer. Dertil kommer en
række forskellige tillæg, som forklarer en del af forskellene. Forskellen viser dog, at det er relativt dyrere at drive små skoler (under 200 elever) frem for store skoler.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
7
Figur 4 Udgift pr. elev i DKK. Antal elever er angivet i parentes
Thorsminde Skole (7)
166.592
Herrup Skole (63)
71.349
Ejsing Skole (88)
64.193
Sevel Skole (98)
58.643
Ryde Skole (112)
54.214
Naur-Sir Skole (124)
52.040
Staby Skole (122)
50.713
Borbjerg Skole (141)
48.589
Idom-Råsted Skole (132)
45.705
Vemb Skole (187)
45.690
Vinderup Skole (362)
43.312
Nr. Felding Skole (182)
40.731
Halgård Skole (273)
40.227
Ellebækskolen (357)
38.300
Mejrup Skole (401)
35.597
0
25.000
50.000
75.000
Note: Ellebækskolen har kun undervisning fra 0. til 6. klasse.
I 2010 er der 8 skoler, der har 0.-9. klasse i Holstebro Kommune. Disse skoler har i alt 3.520
elever og et samlet budget på ca. 163 mio. kr. Samlet set er der mindre variation mellem skolernes udgift pr. elev end for 0.-9. klasse, sammenlignet med skoler, der har 0.-7. klasse. Ikke desto mindre er der stadig væsentlige forskelle skolerne imellem. Sønderlandsskolen har de mindste årlige udgifter pr. elev på 40.653 kr., mens Ulfborg Skole har de største årlige udgifter pr.
elev på 54.756 kr. Den årlige gennemsnitlige udgift pr. elev ligger på samme niveau som for skoler med 0.-7. klasse, men er dog lidt højere på 46.349 kr.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
8
Figur 5 Udgift pr. elev i DKK. Antal elever er angivet i parentes
Ulfborg Skole (293)
54.756
Skave Skole (220)
52.214
Birkelundskolen (514)
49.537
Sct. Jørgens Skole (644)
49.381
Nørrelandsskolen (422)
45.164
Tvis Skole (326)
44.264
Rolf Krake Skolen (607)
40.663
Sønderlandsskolen (494)
40.653
0
25.000
50.000
Overbygningsskolerne er typiske større, og derfor ses ikke samme sammenhæng mellem skolestørrelse og udgifter pr. elev.
Ser vi på specialundervisningsområdet (specialskole undtaget) i Holstebro Kommune er der i alt
fem skoler, der har specialklasseelever. Det drejer sig om i alt 246 elever (elever i modtageklasser er fraregnet), der samlet har et budget på ca. 30 mio. kr. Udgiften til specialklasseelever varierer meget.
Det skal bemærkes, at antallet af elever, der modtager specialundervisning, er relativt lavt,
sammenlignet med andre kommuner i landet, og ligger under gennemsnittet for regionen. Derudover anvendes ca. 10 % af skolernes budget på specialundervisning, hvilket ligger under
landsgennemsnittet. Derfor er det også Rambølls umiddelbare vurdering, at mulighederne for at
hente et økonomisk potentiale på dette område er mere begrænset.
2.2.2
Klasser og kapacitet
Antallet af klasser på skolerne i Holstebro Kommune spænder fra de små skoler med ca. 8 klasser til de større skoler med ca. 20-30 klasser. I gennemsnit har skolerne i Holstebro Kommune
14 klasser.
Over halvdelen af skolerne har kun et spor på alle trin, mens de øvrige har to spor. Rolf Krake
Skolen er en undtagelse med 3 spor. Dette hænger sammen med det nævnte faktum, at skolestrukturen er præget af mange små og få store skoler i Holstebro Kommune. Dette gør også skolerne mere sårbare over for ændringer i elevtallet og begrænser skolernes muligheder for at optimere klassekvotienten ved nedgang i elevtal. Dette sætter igen pres på økonomien på skoleområdet. Skoler med 8.-9.-klasser har typisk 3 spor på disse trin og færre på 1-7.-klasse. Sct. Jørgens Skole er den eneste kommunale skole med 10. klasse. Her er der 7 spor4.
4
Privatskolen Vinderup Realskole har også 10. klasse, men er ikke opgjort i denne sammenhæng. Vinderup Realskole er overbygning
for grundskolerne i den østlige del af Holstebro Kommunes skoler og har en driftsoverenskomst med kommunen.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
9
Figuren nedenfor viser en samlet opgørelse over antallet af spor på henholdsvis 0.-7. klasse og
8.-9. klasse:
Figur 6 Antal spor pr. skole
Rolf Krake Skolen
Vinderup Skole
Sønderlandsskolen
Sct. Jørgens Skole
Nørrelandsskolen
Mejrup Skole
Halgård Skole
Ellebækskolen
Birkelundskolen
Vemb Skole
Ulfborg Skole
Tvis Skole
Staby Skole
Skave Skole
Sevel Skole
Ryde Skole
Nr. Felding Skole
Naur-Sir Skole
Idom-Råsted Skole
Herrup Skole
Ejsing Skole
Borbjerg Skole
Thorsminde Skole
0
1
8.-10. klasse
2
3
4
Antal spor
1.-7. klasse
Note: På bestemte klassetrin kan de enkelte skoler have et spor mere eller mindre.
Klassekvotienten varierer meget mellem skolerne. I gennemsnit er klassekvotienten 19,5 elever
for alle skoler, men kvotienten svinger fra 11 på Ejsing Skole til 23 på Vemb Skole5. Specialskoleelever er ikke en del af opgørelsen.
5
Thorsminde Skole og Herrup Skole er taget med i oversigten.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
10
Figur 7 Klassekvotient pr. skole
Vemb Skole (187)
23
Ellebækskolen (357)
22
Mejrup Skole (401)
22
Rolf Krake Skolen (607)
22
Sct. Jørgens Skole (644)
21
Vinderup Skole (362)
21
Nørrelandsskolen (422)
21
Halgård Skole (273)
21
Ulfborg Skole (293)
21
Sønderlandsskolen (494)
21
Tvis Skole (326)
20
Nr. Felding Skole (182)
20
Birkelundskolen (514)
20
Borbjerg Skole (141)
18
Skave Skole (220)
17
Idom-Råsted Skole (132)
17
Naur-Sir Skole (124)
16
Staby Skole (122)
15
Ryde Skole (112)
14
Sevel Skole (98)
12
Ejsing Skole (88)
11
Herrup Skole (63)
Thorsminde Skole (7)
8
7
Kilde: Holstebro Kommune
Der er ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng mellem antal elever og klassekvotienten, men
der er en tendens til, at mange af de små skoler har lavere klassekvotienter og dermed udnytter
deres kapacitet mindre optimalt end de store skoler, hvor kvotienterne generelt er højere.
En stor del af skolerne udnytter deres lokalekapacitet (målt i maksimal antal klasser) til fulde og
har ingen eller kun meget begrænset overskydende kapacitet. Dog har enkelte skoler en overskydende kapacitet, f.eks. Vemb Skole, Vinderup Skole og Sct. Jørgens Skole, hvor der er et
overskud af klasseværelser i forhold til det konkrete behov.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
11
Figuren nedenfor viser den maksimale kapacitet (målt i maksimum antal klasser), sat over for
det nuværende antal af klasser.
Figur 8 Antal klasser i forhold til maksimal klassekapacitet
Sct. Jørgens Skole
Rolf Krake Skolen
Birkelundskolen
Sønderlandsskolen
Vinderup Skole
Nørrelandsskolen
Ulfborg Skole
Mejrup Skole
Tvis Skole
Ellebækskolen
Skave Skole
Halgård Skole
Nr. Felding Skole
Vemb Skole
Staby Skole
Sevel Skole
Ryde Skole
Naur-Sir Skole
Idom-Råsted Skole
Herrup Skole
Ejsing Skole
Borbjerg Skole
Thorsminde Skole
Maksimal kapacitet
0
10
20
30
40
50
60
Antal klasser
Antal klasser
Note: Den ledige klassekapacitet er vurderet med udgangspunkt i anvendelige lokaler på minimum 60 m2.
Samlet set er den overskydende lokalekapacitet dog begrænset, hvilket betyder, at mulighederne
for kapacitetsudnyttelse primært ligger i at optimere antallet af elever i klasserne.
2.3
Faglighed og kompetencer
Faglighed og kompetenceniveau har de senere år stået højt på dagsordenen i diskussionerne på
skoleområdet i Holstebro Kommune. Det er direkte formuleret som et mål med nærværende skolestrukturanalyse, at der frigøres ressourcer til at investere i øget faglighed og kompetenceudvikling.
2.3.1
Linjefagsdækning
I Holstebro Kommune er der meget stor forskel på linjefagsdækningen på de enkelte skoler. Den
gennemsnitlige dækning for 21 opgjorte skoler ligger på ca. 66 %6. Det betyder, at ca. 1/3 af al
undervisning på skolerne ikke forestås af fagpersonale med linjefagsuddannelse i det underviste
fag. Undervisningen vil typisk blive varetaget af fagpersonale med linjefagsuddannelse i andre
fag end det, der undervises i. Dette illustrerer behovet for at løfte graden af linjefagsdækning.
De 66 % dækker over store variationer mellem skolernes linjefagsdækning. Tolv skoler ligger under gennemsnittet, og seks skoler har under 50 % dækning på linjefag. Ejsing Skole og Staby
Skole har den laveste linjefagsdækning på 34 %. 10 skoler ligger over gennemsnit, og fire skoler
har mere end 90 % dækning. En enkelt skole, Ellebækskolen, har 100 % dækning.
6
Thorsminde Skole og Herrup Skole er ikke opgjort.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
12
I Holstebro Kommune er der ingen entydig sammenhæng mellem skolestørrelse og procentvis
dækning med linjefag. Både store og små skoler har dækning, der ligger over og under gennemsnittet i kommunen.
Figur 9 Linjefagsdækning på skolerne i Holstebro Kommune. Antal elever er angivet i parentes
Ellebækskolen (357)
100%
Ryde Skole (112)
94%
Naur-Sir Skole (124)
94%
Tvis Skole (326)
87%
Sct. Jørgens Skole (797)
87%
Idom-Råsted Skole (132)
80%
Rolf Krake Skolen (607)
79%
Borbjerg Skole (141)
74%
Mejrup Skole (401)
72%
Nørrelandsskolen (422)
66%
Sevel Skole (98)
65%
Sønderlandsskolen (522)
64%
Birkelundskolen (538)
64%
Nr. Felding Skole (182)
62%
Skave Skole (220)
61%
Ulfborg Skole (328)
47%
Halgård Skole (273)
42%
Vinderup Skole (388)
41%
Vemb Skole (187)
40%
Staby Skole (122)
34%
Ejsing Skole (88)
34%
0%
20%
Note: Thorsminde Skole og Herrup Skole er ikke opgjort.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
40%
60%
80%
100%
SKOLE-STRUKTURANALYSE
2.3.2
13
Uddannelse og kompetenceniveau
Skoleledernes uddannelse i skoleledelse varierer meget på skolerne. Blandt de 21 opgjorte skoler
har 62 % af skolelederne en grunduddannelse i skoleledelse fra COK Grenå, mens resten ikke har
nogen uddannelse i skoleledelse.7
Figur 10 Skoleleder med og uden grunduddannelse i skoleledelse
38%
Har grunduddannelse i
skoleledelse fra COK Grenå
62%
Har ikke grunduddannelse i
skoleledelse fra COK Grenå
Blandt de 12 skoler, der har en viceskoleleder/afdelingsleder, har 38 % en grunduddannelse i
skoleledelse fra COK Grenå. Sct. Jørgens Skole og Sønderlandsskolen har tre viceskoleledere/afdelingsledere, hvoraf en (Sønderlandsskolen) har en grunduddannelse i skoleledelse fra COK
Grenå.
Figur 11 Viceskoleleder/afdelingsleder med og uden grunduddannelse i skoleledelse
38%
62%
Har grunduddannelse i
skoleledelse fra COK
Grenå
Har ikke grunduddannelse
i skoleledelse fra COK
Grenå
Blandt lederne har kun få en diplomuddannelse i ledelse, hvilket dog kan forklares med, at det er
en relativ ny uddannelse. Blandt de 21 opgjorte skoler har 19 % af skolelederne en diplomuddannelse i ledelse. Det svarer til, at fire ledere har diplomuddannelse.
7
Thorsminde Skole og Herrup Skole er ikke opgjort.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
14
Figur 12 Skoleleder med og uden grunduddannelse diplomuddannelse
19%
Har diplomuddannelse i
ledelse
Har ikke diplomuddannelse
i ledelse
81%
Blandt de 12 skoler, der har en viceskoleleder/afdelingsleder har 19 % en diplomuddannelse i ledelse. Sct. Jørgens Skole og Sønderlandsskolen har tre viceskoleledere/afdelingsledere. To af de
tre ledere på Sct. Jørgens Skole har en diplomuddannelse i ledelse, mens en af de tre ledere på
Sønderlandsskolen har en diplomuddannelse i ledelse.
Figur 13 Viceskoleleder/afdelingsleder med og uden diplomuddannelse
19%
Har diplomuddannelse i
ledelse
Har ikke diplomuddannelse
i ledelse
81%
Ingen SFH-ledere har en diplomuddannelse i skoleledelse. Tallene peger på et markant udviklingsbehov i forhold til uddannelsesniveauet blandt lederne.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
2.3.3
15
Kursusmidler
Skolerne i Holstebro Kommune har et samlet budget på 1.693.000 kr. til kurser i 2010. Hertil
kommer 768.000 kr. i centrale midler til større kurser. I alt er der 2.461.000 kr. til kursusmidler.
Overordnet er det centralforvaltningen, der fordeler midler til skolerne, som selv bestemmer,
hvad de anvender pengene til. Der er meget stor forskel på størrelsen af kursusmidler på de enkelte skoler. I gennemsnit bruges der 73.609 kr. pr. skole.
Generelt er der en klar sammenhæng mellem skolestørrelse og budget til kurser, sådan at de
store skoler også har de største kursusbudgetter. Ikke desto mindre er det tydeligt at se, at skolerne i Holstebro Kommune har vidt forskellige midler afsat til efter- og videreuddannelse.
Figur 14 Skolernes kursusmidler (1.000 kr). Antal elever er angivet i parentes
Sct. Jørgens Skole (797)
272
Birkelundskolen (538)
172
Rolf Krake Skolen (607)
139
Sønderlandsskolen (522)
117
Ulfborg Skole (328)
102
Nørrelandsskolen (422)
100
Vinderup Skole (388)
95
Tvis Skole (326)
77
Mejrup Skole (401)
73
Ellebækskolen (357)
72
Skave Skole (220)
69
Halgård Skole (273)
50
Vemb Skole (187)
46
Nr. Felding Skole (182)
40
Staby Skole (122)
35
Borbjerg Skole (141)
35
Sevel Skole (98)
33
Naur-Sir Skole (124)
33
Idom-Råsted Skole (132)
33
Ryde Skole (112)
32
Ejsing Skole (88)
31
Herrup Skole (63)
27
Thorsminde Skole (7)
10
-
50
100
150
Kilde: Skoleprofiler skolestrukturanalysen Holstebro Kommune 2011
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
200
250
300
SKOLE-STRUKTURANALYSE
2.3.4
16
Fagligt niveau
Det har ikke været defineret som et specifikt oplæg i kommissoriet, at karaktergennemsnittet for
skolerne i Holstebro Kommune skulle indgå, men vi har valgt at medtage nogle faglige betragtninger om effekten af undervisningen og karaktererne.
CEPOS offentliggjorde i 2010 en undersøgelse, hvor de undersøgte undervisningseffekten. Undervisningseffekten er et udtryk for, hvordan eleverne på en given skole eller i en kommune klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes
baggrund. I den undersøgelse er Holstebro Kommune placeret som nummer 1 blandt landets
kommuner8. Holstebro Kommune er således den kommune, der bedst formår at løfte eleverne i
forhold til deres socioøkonomiske baggrund, eleverne har. Det er ikke alle skoler i Holstebro
Kommune, der indgår i undersøgelsen.
Ser vi nærmere på karaktergennemsnittet i de danske kommuner, så placerer Holstebro Kommune sig i den bedste halvdel (placering omkring nr. 16) ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve 2009/20109. Placeringen kan dog variere afhængigt af, hvilket fag der tages udgangspunkt i.
Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et øjebliksbillede med afsæt i 2009/2010.
Det er naturligvis væsentligt, at den fremtidige udvikling på skoleområdet i Holstebro Kommune
har fokus på at fastholde det faglige niveau.
8
Læs mere her: http://www.undervisningseffekt.dk/
9
Se de karaktergennemsnit og de forskellige kommuner her: http://statweb.uni-
c.dk/Databanken/uvmdataweb/fullClient/Default.aspx?report=KGS-gns-kom-fag&res=1660x789
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
3.
17
FORSKELLIGE SCENARIER FOR SKOLESTRUKTUR
I det følgende afsnit præsenteres de forskellige scenarier og udviklingsmuligheder på skoleområdet i Holstebro Kommune. Udviklingen af de forskellige scenarier og handlemuligheder er sket
med afsæt i de generelle udviklingstendenser på skoleområdet og en række grundpræmisser, der
skal tænkes ind i scenarierne.
3.1
Udviklingen på skoleområdet
Skoleområdet bliver hyppigt debatteret i offentlighed blandt fagfolk og lægmænd. Der er forskellige tanker fremme om, hvordan folkeskolen kan udvikle sig bedst muligt for at kunne håndtere
fremtidens krav. Regeringens rejsehold er kommet med nogle bud på, hvordan folkeskolen kan
udvikle sig fremadrettet, men også KL har været på banen med nogle tanker om fremtidens folkeskole10. Derudover er der en lang række undersøgelser med anbefalinger til fremtidens folkeskole. Vi har gransket de forskellige oplæg og undersøgelser for at kunne give et billede af forventningerne til fremtidens folkeskole. Nogle af de tendenser, der tegner sig er:
Højere kompetenceniveau på skolerne blandt andet gennem:
• Forslag om etablering af forskningsbaseret læreruddannelse.
• Skærpet optagelseskrav på læreruddannelse og fokus på pædagogik/didaktik i læreruddannelsen.
• Inddragelse af mere forskning i undervisningen, eksempelvis gennem etablering af kompetence- eller videncentre på skolerne.
• Styrkelse af fagkompetencer og inddragelse af mere it i undervisningen.
• Fokus på klasseledelse og uddannelse i klasseledelse, hvor erfaringer fra Norge har været
positive.
• Kompetenceløft blandt skoleledere for at styrke den professionelle ledelse.
• Specialisering i arbejdet med udsatte børn og unge og højere grad af inddragelse af
spidskompetencer i det ”almindelig undervisningsmiljø”.
• Ansættelse af personale med forskellige medarbejderprofiler (ex. baggrunde, uddannelsesniveau).
Fokus
•
•
•
•
•
•
på resultater og trivsel på skolerne blandt andet gennem:
Større synlighed om skolens resultater, børnenes og medarbejdernes trivsel.
Højere grad af måling på resultater og trivsel.
Resultataflønning af skoleledere. Dygtighed og succes skal belønnes.
Fagligt løft og fokus på læsning gennem hele skoleforløbet.
Fokus på at inkludere flere udsatte børn og unge i det ”almindelige undervisningsmiljø”
(ex. PPR, familieafdeling etc. ud på skolerne) – færre elever skal modtage specialundervisning i fremtiden.
Integration af det samlede tilbud til børn og unge (ex. sammenhæng mellem skole, dagtilbud og fritid).
Større skoler og fleksibilitet på skolerne blandt andet gennem:
• Der skal være større frihed til at planlægge undervisning og arbejde med forskellige undervisningsformer.
• Krav om seks timers skolegang om dagen.
• Fleksibel arbejdstilrettelæggelse og undervisningsdifferentiering, også for at tilgodese de
elever, der har vanskeligheder i skolen.
• Fleksible åbnings- og mødetider.
• Kommunerne skal have frihed til at organisere skolerne, som de vil.
• Styrket overbygning fra 7. til 9. klasse med fokus på valg af fagligt niveau, fleksibilitet,
projektforløb, nye former for undervisning (ex. forlagt undervisning, forelæsning etc.).
• Større skoler med minimum 3 spor – for at styrke de faglige miljøer, fagligheden og kunne realisere anbefalingerne i forhold til kompetenceløft og kobling til forskning.
10
Se eksempelvis: http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_42621/ImageVaultHandler.aspx eller http://skolensrejsehold.dk/ for nogle
tanker om fremtidens folkeskole.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
18
Nogle af ovenstående anbefalinger og tendenser er også tænkt ind i forhold til de forskellige scenarier. Det vil være Rambølls anbefaling, at de frigjorte ressourcer i forhold til eksempelvis kompetenceudvikling tager afsæt i nogle af ovenstående punkter om styrkelse af arbejdet med udsatte børn og unge, faglig specialisering samt professionaliseringen af ledelsen.
I den nuværende skolestruktur i Holstebro Kommune er der en høj andel af små skoler. Derfor
har diskussionerne om store og små skoler også fyldt meget i processen: Hvilken betydning har
det eksempelvis for fagligheden, hvilken betydning har det for børnenes trivsel, hvad betyder det
for de børn, der har det svært i skolen etc.?
Der er forskellige erfaringer og forskningsresultater, hvad angår store og små skoler, men det er
Rambølls vurdering, at der ikke er et entydigt billede af, om det ene er bedre end det andet. Der
er faglige og trivselsmæssige fordele og ulemper ved begge. Det kan dog konkluderes, at det er
dyrere at drive små skoler (hvilket statusbeskrivelsen også viser), og der kan derfor være økonomiske argumenter for at have større skoler. Derudover er der flere muligheder for at styrke de
faglige miljøer på de store skoler og opbygge ressource-/videncentre. Rambøll finder det derfor
vigtigt, at der er store skoler i Holstebro Kommune, hvor der er mulighed for at opbygge nogle
faglige og specialiserede miljøer. Entydigt kan det dog konkluderes, at det, der har allerstørst betydning for elevernes faglighed og trivsel, er dygtige og kompetente lærere og ledere.
Derudover har argumentet om skolens betydning for lokalsamfundet fyldt en del særligt i de diskussioner, der er foregået i interessentgruppen. Skolen i lokalsamfundet har ligeledes været et
vigtigt aspekt i hvidbøgerne. De geografiske hensyn og hensyn til lokalområdet er derfor i høj
grad tænkt ind og tilgodeset i udviklingen af scenarierne. En skolelukning vil andet lige have betydning for lokalsamfundet, men spørgsmålet er hvor stor og hvilken betydning. En undersøgelse
fra Teknologisk Institut peger på, at lukning af skoler ikke har betydning for lokalsamfundet, hvis
der gives et alternativ i geografisk nærhed af familiernes bopæl11. Med andre ord: Hvis transportafstanden bliver for stor, vil børnefamilier enten oprette en friskole eller flytte fra et område. Det
afgørende i den sammenhæng synes således at være, at der er tænkt over skolestrukturen og
udviklingen i lokalsamfundet som helhed. Dette handler også om andet end skoler.
3.2
Centrale præmisser for scenarierne
Undervejs i processen er der udviklet en række faglige, økonomiske, strukturelle og ledelsesmæssige præmisser, der definerer grundlaget for scenarierne. Det har været afgørende i udviklingen af scenarierne, at følgende præmisser er tilgodeset:
Faglige præmisser
• Skolerne skal organiseres, og undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at der
sikres de bedste muligheder for at arbejde inkluderende og fremme målsætningen om at
inkludere flest mulige i det ”almindelige undervisningsmiljø”12.
• Der skal ske et løft i antallet af undervisningstimer, sådan at Holstebro Kommune kommer op på det vejledende timetal.
• Der skal ske et kompetenceløft blandt lærere og ledere, hvilket skal sikres gennem efteruddannelse.
• Der skal være fokus på kvalitet i skolen og fagligt højt niveau blandt andet gennem sikring af relevante og faglige miljøer, eksempelvis gennem dannelse af fagteams.
• Overbygning kan specialiseres for at sikre pædagogisk/faglig sammenhæng og sikre et
fagligt miljø på vej mod uddannelse og arbejde.
Økonomiske præmisser
• Den overordnede indretning af skoleområdet bør understøtte en rationel og effektiv udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed for området, jf. 6–punktsprogrammet om en
effektiv organisation uden bureaukrati og dobbeltadministration.
• Det skal sikres, at skolerne får et økonomisk råderum til at sætte fokus på efteruddannelse og højne den faglige kvalitet.
11
Skoler i Landdistrikter, Teknologisk Institut (2008).
12
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der specifikt skal komme med et bud på udviklingen af undervisningen i forhold til elever med sær-
lige behov. Derfor behandles denne del ikke særskilt i nærværende skolestrukturanalyse.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
•
19
Der skal sikres en langtidsholdbar løsning, som giver arbejdsro på skoleområdet og giver
skolerne et tilstrækkeligt økonomisk fundament til at håndtere udsving i forudsætningerne for at drive den enkelte skole.
Strukturelle og ledelsesmæssige præmisser
• Den enkelte skole skal have en dygtig, kompetent og veluddannet ledelse, der kan løse
de administrative, strategiske, personalemæssige og pædagogiske opgaver.
• Ved hver sammenlægning af skoler dannes en ny skole, og ved hver lukning skal der ske
en effektivisering af administrationen, jf. 6-punktsprogrammet.
• Der skal fokuseres på og investeres i it.
• Den fremtidige skolestruktur skal tage højde for den geografiske spredning i kommunen,
jf. interessentgruppen og hvidbøgerne.
• Det bør ligeledes sikres, at der i forbindelse med gennemgribende ændringer af skolestrukturen tages hensyn til infrastrukturen og de offentlige transportmuligheder, der findes i de berørte områder.
Det er Rambølls vurdering, at præmisserne tilgodeses i de forskellige scenarier. Scenarierne har
til formål at levere et sagligt grundlag, der kan kvalificere beslutningerne om den fremtidige skolestruktur og skole i Holstebro Kommune. Scenarierne beskriver en samlet model, indenfor hvilken der er en lang række løsningsmodeller. Scenarierne er graduerede, sådan at de forskellige
scenarier har større og større konsekvenser for skolestrukturen. Derved bliver det også klart for
Holstebro Kommune, hvilket økonomisk potentiale der kan realiseres, og hvad der kræves for at
realisere dette.
Som nævnt i indledningen, har det været et afgørende afsæt for opgaven, at der skal frigøres
minimum 20 mio. kr. for 1) at kunne realisere en budgetteret besparelse, 2) at kunne skabe et
økonomisk råderum og stabilitet for skolerne og 3) at kunne få skabt den nødvendige faglige
kvalitetsudvikling på skoleområdet. Derfor er skolens størrelse et vigtigt parameter for på den
ene side at sikre et driftsøkonomisk råderum og stabilitet, så Holstebro Kommune ikke igen om
to år skal lukke skoler, og på den anden side at styrke de faglige miljøer13.
13
Provenuet i de kommende budgetår vil ændre sig afhængigt af udviklingen i elevtallet for de enkelte distrikter. Et beregnet provenu i
2011 på 5 mio. kr. årligt vil naturligt ændre sig på baggrund af den konkrete udvikling i antallet af elever for det gældende år.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
3.3
20
Scenarie 1 – Skolen i lokalområdet (model 1)
For alle områder gælder det, at de skoler, som ikke eksplicit benævnes i følgende afsnit, fortsætter som hidtil og ikke vil blive berørt af en ny skolestruktur.
Tabel 1 Oversigtstabel med centrale nøgletal og konklusioner
Tema
Indhold
Faglig og pædagogisk
udvikling
Lokal forankring og skoledækning i hele kommunen.
Udbygning af tværfagligheden.
Etablering af lokale ”kraftcentre”, hvor specialiserede kompetencer forankres.
Kraftcentrene bliver centre for faglig udvikling.
Styrkelse af de faglige miljøer.
Styrkelse af kobling til forskning, linjefag og inklusion.
Styrket administrativ ledelse og pædagogisk ledelse ved en skarpere funktionsopdeling.
Skolestruktur
Antallet af skoler går fra 23 til 17 (ved evt. sammenlægning af Nørrelandsskolen og
Sønderlandsskolen). Ud over Thorsminde Skole og Herrup Skole lukkes yderligere
tre skoler. Derudover kan Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen sammenlægges
til en ny skole.
Opdeling i lokalområde Øst, Vest, Syd og Nord
Der tages afsæt i de eksisterende skoledistrikter, som primært ændres eller udvides
ved sammenlægninger.
Thorsminde Skole lukkes. Eleverne flyttes til Staby skole. Naur-Sir Skole lukkes.
Eleverne fordeles på de andre skoler i nærheden. Nr. Felding Skole lukkes. Eleverne
fordeles på de andre skoler i nærheden. Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen
lægges sammen til en ny storskole. Herrup Skole og Ejsing Skole lukkes. Elever fra
Herrup Skole flyttes til Sevel Skole. Elever fra Ejsing Skole flyttes til Vinderup Skole.
Der etableres overbygningsskoler på Ulfborg Skole, Skave Skole, Birkelundskolen,
Sct. Jørgens Skole, Tvis Skole, Rolf Krake Skolen og en evt. ny skole (ellers bibeholdes overbygning på Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen).
Økonomisk potentiale
og rationale
Samlet potentiale ca. 19 mio. kr. Hertil kommer ca. 2 mio. kr., som potentielt kan
skabes ved etablering af fælles ledelse på udvalgte skoler.
Reduktion på ca. 25-30 årsværk for fagpersonale.
Reduktion på ca. 5-10 årsværk på andet personale.
Reduktion på ca. 3-5 årsværk på ledelse.
Det er Rambølls vurdering, at reduktion af personale i udgangspunktet kan håndteres ved naturlig afgang eller omplacering.
Investering
Samlet løbende udgift til ekstra transport beløber sig til 0,9 mio. kr.
Samlet engangsudgift til lokaler beløber sig til 3,6 mio. kr.
(se bilag for detaljer om anlægsinvesteringer på de enkelte skoler)
Implementering
Relativt få ændringer af skolestrukturen, hvilket gør modellen forholdsvis enkel at
implementere.
Kortsigtet løsning og derved risiko for, at yderligere skolelukninger bliver aktuelt
inden for 3-4 år.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
21
Dette scenarie tager sit afsæt i en lokalområdemodel, hvor der tages mest mulig hensyn til ønsket om at bevare et skoletilbud i lokalsamfundet og sikre spredningen i kommunen. Scenariet
udbygger tankerne om lokalområdet ved at sætte fokus på tværfaglighed og lokal tilstedeværelse
med andre af kommunens funktioner og services. Samtidig er scenariet det, der har færrest antal
skolelukninger. Det gør scenariet mindre robust over for udsving i antallet af elever, og der er
derved en overhængende risiko for, at skolelukninger igen kan blive aktuelt inden for en overskuelig årrække. Følgende elementer indgår i scenarier:

Der opdeles i lokalområder, som har en vis størrelse befolkningsmæssigt, sådan at det også
giver mening at have andre fagfunktioner, og der er et ”skolemiljø” i de forskellige lokalområder. Eleverne er ikke nødvendigvis bundet til et område ved skoleskift i forbindelse med
overbygning. Eksempelvis vil det sandsynligvis give mere mening for nogle elever fra IdomRåsted at flytte til en af midtbyens skoler i overbygningen. Dette aspekt er tænkt ind i scenarierne. Der sker en afgræsning i et vestligt, østligt, sydligt og nordligt område i Holstebro
Kommune. Med udgangspunkt i de nuværende skoledistrikter inddeles kommune i følgende
områder:
o Øst: Borbjerg Skole, Ejsing Skole, Mejrup Skole, Ryde Skole, Sevel Skole, Skave Skole,
Vinderup Skole og Herrup Skole.
o Vest: Staby Skole, Idom-Råsted Skole, Ulfborg Skole, Vemb Skole og Thorsminde Skole.
o Syd: Halgård Skole, Nr. Felding Skole, Sønderlandsskolen, Nørrelandsskolen og Tvis Skole.
o Nord: Birkelundskolen, Ellebækskolen, Naur-Sir Skole, Rolf Krake Skolen og Sct. Jørgens
Skole.

Der sker en styrkelse af den lokale forankring ved at tænke dagpasning, familieområdet, PPR,
sundhedsplejen etc. som en del af lokalområderne. Der er fokus på at styrke tværfagligheden
og lokal tilstedeværelse blandt andet med udgående funktioner i lokalområderne. Alle fagligheder skal være til stede i de forskellige skoledistrikter. Den tværfaglige kobling og tilstedeværelse giver også mulighed for at styrke indsatsen i forhold til de udsatte børn og unge
samt at sikre større sammenhæng i indsatsen.

Der sikres en geografisk spredning af skolerne, så der er et tilbud inden for ”rimelig” afstand
for alle borgere i kommunen. Derfor vil der være forholdsvis begrænsede transportudgifter
forbundet med realisering af dette scenarie.

Der etableres minimum én overbygningsskole i hvert lokalområde, mens grundskolerne i udgangspunktet går fra 0. til 7. klasse som i dag.

Der skal ske en faglig styrkelse af overbygningsskolerne gennem etablering af faglige miljøer
med henblik på at styrke overgangen til ungdomsuddannelserne og til 10. klasse. Det nuværende 10. klassecenter bibeholdes, men i fremtiden er der kun ét 10. klassecenter i Holstebro
Kommune. Det er Rambølls vurdering, at der er en lang række faglige og pædagogiske fordele ved at flytte 7. klasser til overbygningsskoler: stærkere ungdomsmiljøer og faglige miljøer,
sammenhæng i fagrækker og større fokus på overgangen til ungdomsuddannelse. Det er
imidlertid ikke en enkel øvelse at flytte 7. klasse til overbygningsskolerne, da de små skoler
risikerer at blive endnu mindre og derved komme yderligere under pres. Og der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig lokalekapacitet til, at klasserne kan flyttes direkte uden
større investeringer i lokaler. Der er ikke en økonomisk gevinst ved flytning af 7. klasse, men
nogle faglige og pædagogisk fordele. I scenarierne 1 og 2 er 7. klasse bibeholdt på grundskolerne, men der er udarbejdet et scenarie 3, hvor der er forslag om etablering af en overbygningsskole i den centrale del af Holstebro Kommune.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
22

I hvert område er der minimum en stor skole, der udpeges som ”kraftcenter” for at styrke de
faglige miljøer og den faglige udvikling i et lokalområde. Kraftcenteret får følgende elementer:
o Der etableres et viden- og kompetencecenter, som får en udviklingsopgave og skal sikre
kobling til den nyeste viden inden for fagdidaktik, fagenes udvikling og inklusion.
o Kraftcentrene vil have et ressourcecenter og i det center specialpædagogiske ressourcepersoner, der kan arbejde på tværs af skoler inden for lokalområdet med særlig fokus på
elever med særlige behov. Specialklasser kan etableres i sammenhæng med kraftcentrene.
o Der etableres linjefagsteams, der nedsættes på tværs af skoler for at styrke de faglige
miljøer.
o Ledelsesfunktionen styrkes ved etablering af større skoler med fælles ledelse, fælles administration og fællesfaglige funktioner. Der kan etableres yderligere fælles ledelse ud
over sammenlægning af skoler, hvor der kan hentes et mindre provenu. Ledelsesfunktionen styrkes, sådan at der er en administrativ leder (ledelse af skolen) og en pædagogisk
leder (faglig ledelse).

Der sker ingen ændring i forhold til specialskolen og heller ingen ændring i fordeling af tosprogede eller modtageklasser.
Skolestruktur
I dette scenarie reduceres antallet af skoler fra 23 til 17 (ved evt. sammenlægning af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen), hvoraf to af skolerne – Thorsminde Skole og Herrup Skole –
er besluttet lukket. Fem skoler, inklusive disse to, lukkes og lægges sammen med nogle af de
eksisterende skoler. Som princip dannes ”en ny skole” ved sammenlægningerne, og derfor skal
ledelsen søge de ledige stillinger ved den nyoprettede skole. 464 elever skal gå på en ny skole.
Det svarer til ca. 7 % af det samlede antal elever i Holstebro Kommune. Ingen af de lukkede skoler har overbygning og involverer ikke specialklasser.
Desuden kan to store skoler lægges sammen til en ny storskole inde i Holstebro by. Den nye
storskole får ca. 900 elever og er en sammenlægning af to skoler med 0.-9. klasser. Skolernes
elever vil fysisk blive flyttet til et nyt skolekompleks, der først skal bygges.
Skolestrukturen i dette scenarie har konsekvenser for antallet af skoler i hele Holstebro Kommune, idet en eller to skole i alle områder lægges sammen med andre. Dertil kommer en eventuel
etablering af en ny storskole i Holstebro by.
I forhold til den geografiske fordeling af skoler betyder det følgende for de respektive områder:




Vest: Thorsminde Skole lukkes. Eleverne flyttes til Staby skole.
Nord: Naur-Sir Skole lukkes. Eleverne flyttes til Ellebækskolen.
Syd: Nr. Felding Skole lukkes. Eleverne fordeles på de andre skoler i området. Desuden kan
Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen lægges sammen til en ny storskole.
Øst: Herrup Skole og Ejsing Skole lukker. Elever fra Herrup Skole flyttes til Sevel Skole. Elever fra Ejsing Skole flyttes til Vinderup Skole.
For alle områder gælder det, at de skoler, som ikke eksplicit benævnes i følgende afsnit, vil fortsætte som hidtil og ikke blive berørt af en ny skolestruktur.
Det gennemsnitlige antal elever pr. skole bliver med denne skolestruktur 363. Klassekvotienten
øges i gennemsnit med ca. 2 elever pr. klasse, idet den i gennemsnit går fra ca. 19,5 til ca. 21,5.
Disse tal inkluderer ikke specialelever.
Scenariet hviler på den forudsætning, at de skoler, som modtager elever fra andre skoler, kapacitetsmæssigt kan rumme de nye elever. Dels i klasserne, hvor klassekvotienten bliver højere,
dels i selvstændige lokaler for de ”hele” spor, der bliver flyttet. Det er Rambølls vurdering, at anlægsinvesteringer for lukningen af de fem skoler vil være begrænsede, primært på grund af ledig
kapacitet og at klassekvotienten bliver hævet. I forbindelse med sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen skal der bygges en ny skole. Den økonomiske investering i
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
23
forbindelse med anlægsudgifter beskrives nedenfor. Ved flytning af elever fra Ejsing Skole til Vinderup Skole kan der være behov for anlægsinvestering i forhold til SFH. Investeringen vurderes
dog at være begrænset, da antallet af børn i SFH kun vil stige i mindre omfang.
Økonomi og provenu
Det beregnede provenu i dette scenarie er på ca. 19 mio. kr.
Provenuet svarer til godt ca. 6 % af det samlede budget til skolernes drift og er sat sammen af
en reduceret udgift til skolernes drift i alle fire geografiske områder i Holstebro Kommune. Provenuet for vest er allerede budgetteret og derfor ikke medregnet i besparelsen. For de øvrige områder ligger provenuet på mellem 5-7 mio. kr., som kan realiseres ved gennemførelse af den nye
struktur. Besparelsen i de enkelte områder svarer til en procentvis reduktion af udgiftsniveauet
med 5-10 %.
Desuden er der en potentiel besparelse på fælles ledelse. Ved gennemførelse af skolestrukturen i
scenariet skønnes det, at der for hele skoleområdet vil være en samlet potentiel besparelse på
ca. 2 mio. kr. ved at gennemføre fælles ledelse for nogle af de ikke berørte skoler. Provenuet kan
være højere afhængigt af, i hvilket omfang der gennemføres reduktion i antallet af ledere.
Nedenstående tabel giver en samlet fremstilling af de økonomiske implikationer af scenarie 1
(model 1). Tabellen viser de nuværende udgifter, fordelt på geografi, ved en ny skolestruktur.
Tabel 2 Den geografiske fordeling af provenuet
Baseline 2010 (DKK)
Provenu (DKK, mio.)
72.879.290
5,4
Nord
127.649.000
6,7
Vest
41.505.000
-
Syd
74.120.800
7,2
316.154.090
19,3
Øst
Kilde: Rambølls beregninger
Provenuet består som i de øvrige scenarier af besparelser på tre områder:


Konto 400: Personale, der inddeles i henholdsvis:
o Fagpersonale og uddannelse og kurser
o Andet personale
Konto 700: Grunde og bygninger.
Således er der en række udgifter, der ikke skønnes at blive reduceret ved en ny skolestruktur.
Antagelsen er, at disse udgifter følger med eleverne. Kontomæssigt drejer det sig om:


Konto 500: Materiale- og aktivitetsudgifter
Konto 600: It, inventar og materiel.
Samlet set er der en besparelse på fagpersonale på ca. 13,8 mio. kr., hvilket er ca. 72 % af det
samlede provenu. Det svarer til en reduktion på ca. 25-30 årsværk blandt fagpersonalet. Besparelsen på andet personale beløber sig til 2,9 mio. kr. og udgør dermed ca. 15 % af det samlede
provenu. I denne besparelse er der inkluderet en reduktion på 3-5 årsværk blandt skolelederne.
Udgifterne til grunde og bygninger kan reduceres med 2,5 mio. kr. og er samlet set ca. 13 % af
provenuet.
Dette scenarie indeholder også et forslag om at lægge Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen
sammen og bygge en ny storskole i Holstebro by. En sådan sammenlægning vil med stor sandsynlighed medføre stordriftsfordele på eksempelvis fagpersonale, andet personale og en rationalisering af bygningsdriften. Disse er dog ikke iberegnet provenuet, idet etableringen af en ny skole vil indebære investeringer og reorganisering af det eksisterende personale.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
24
Blandt andet vil en ny skole kræve en væsentlig investering i grunde og anlæg, der formentlig vil
ligge på ca. 160-260 mio. kr. Det er ikke muligt at angive en fast pris for bygning af en ny skole,
da en række lokale forhold (ex. grundens størrelse, omkringliggende bygninger, jordbundsforhold
etc.) har betydning for prisen. Derudover afhænger prisen også af krav til kvaliteten og pladsen.
Priserne på nybyggeri ligger på et gennemsnitligt prisleje på 16-22.000 pr. kvm. I det konkrete
tilfælde i Holstebro Kommune skal der bygges en skole med plads til ca. 1.000 elever, og med
beregnet ca. 4 spor og en klassekvotient på ca. 25 elever vil det erfaringsmæssigt give et behov
for 10-12.000 kvm., afhængig af krav til lokalestørrelse og kvalitet. Hvis det besluttes at bygge
en ny skole, skal der gennemføres en mere præcis analyse af investeringsbehov ud fra vurdering
af krav og lokale betingelser.
3.4
Scenarie 2 – Skolen i lokalområdet (model 2)
For alle områder gælder det, at de skoler, som ikke eksplicit benævnes i følgende afsnit, fortsætter som hidtil og ikke vil blive berørt af en ny skolestruktur.
Tabel 3 Oversigtstabel med centrale nøgletal og konklusioner
Tema
Indhold
Faglig og pædagogisk
udvikling
Lokal forankring og skoledækning i hele kommunen.
Udbygning af tværfagligheden.
Etablering af lokale ”kraftcentre”, hvor specialiserede kompetencer forankres.
Kraftcentrene bliver centre for faglig udvikling.
Styrkelse af de faglige miljøer.
Styrkelse af kobling til forskning, linjefag og inklusion.
Styrket administrativ ledelse og pædagogisk ledelse ved en skarpere funktionsopdeling.
Skolestruktur
I alt otte skoler lukkes inkl. Thorsminde Skole og Herrup Skole, hvilket vil sige, at
yderligere seks skoler skal lukkes. Antallet af skoler går fra 23 til 14 (ved evt.
sammenlægning af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen).
Opdeling i lokalområde Øst, Vest, Syd og Nord
Der er tages afsæt i de eksisterende skoledistrikter, som primært ændres eller udvides ved sammenlægninger.
Thorsminde Skole lukkes. Eleverne flyttes til Staby Skole. Idom-Råsted Skole lukkes. Eleverne flyttes til Vemb Skole. Naur-Sir Skole lukkes. Eleverne flyttes til Ellebækskolen. Nr. Felding Skole lukkes. Eleverne fordeles på de andre skoler i området. Desuden kan Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen lægges sammen til en ny
storskole. Herrup Skole lukkes. Eleverne flyttes til Sevel Skole. Ejsing Skole og Ryde Skole lukkes. Eleverne flyttes til Vinderup Skole. Borbjerg Skole lukkes. Eleverne
flyttes til Skave Skole.
Der etableres overbygningsskoler på Ulfborg skole, Skave skole, Birkelundskolen,
Sct. Jørgens Skole, Tvis Skole, Rolf Krake Skolen og en evt. ny skole (ellers bibeholdes overbygning på Nørrelandsskolen og Sønderlandskolen).
Økonomisk potentiale
og rationale
Samlet potentiale ca. 25 mio. kr.
Reduktion på ca. 35-40 årsværk for fagpersonale.
Reduktion på ca. 15-20 årsværk på andet personale.
Reduktion på ca. 5-10 årsværk på ledelse.
Det er Rambølls vurdering, at reduktion af personale i udgangspunktet kan håndteres ved naturlig afgang eller omplacering. Dog vil indfasningsperioden være længere, hvilket betyder, at provenuet hentes over en årrække.
Investering
Samlet løbende udgift til ekstra transport beløber sig til 1,6 mio. kr.
Samlet engangsudgift til lokaler beløber sig til 8,1 mio. kr.
(se bilag for detaljer om anlægsinvesteringer på de enkelte skoler)
Implementering
Lokal tilstedeværelse er sikret. Der er dog relative store ændringer af skolestrukturen. Modellen har en høj grad af økonomisk holdbarhed og en begrænset risiko for
yderligere skolelukninger i fremtiden.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
25
Dette scenarie tager afsæt i en lokalområdemodel, hvor der tages mest mulig hensyn til ønsket
om at bevare et skoletilbud i lokalsamfundet og sikre spredningen i kommunen. Scenariet udbygger tankerne om lokalområdet ved at sætte fokus på tværfaglighed og lokal tilstedeværelse
med andre af kommunens funktioner og services. Scenariet er robust over for udsving i antallet
af elever, da en relativ høj andel af skoler lukkes eller lægges sammen. De faglige og strukturelle
argumenter følger dem i scenarie 1 med følgende præciseringer:




Der sikres en geografisk spredning af skolerne, så der er et tilbud inden for ”rimelig” afstand
for alle borgere i kommunen. Der skal påtænkes yderligere udgift til transport.
Der etableres fortsat lokale kraftcentre i de enkelte områder, men grundet flere skolelukninger konsolideres viden- og kompetencecenter, ressourcecenter og linjefagsteams i højere
grad på kraftcentre.
Ledelsesfunktionen styrkes ved etablering af større skoler gennem fælles ledelse, fælles administration og fællesfaglige funktioner. Der etableres ikke yderligere fælles ledelse ud over
sammenlægning af skoler. Ledelsesfunktionen skal stadigvæk styrkes, sådan at der er en
administrativ leder (ledelse af skolen) og en pædagogisk leder (faglig ledelse).
Der sker ingen ændring i forhold til specialskolen og heller ingen ændring i fordeling af tosprogede eller modtageklasser.
Skolestruktur
Antallet af skoler reduceres i dette scenarie fra 23 til 14 (ved evt. sammenlægning af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen), hvoraf to af skolerne er Thorsminde Skole og Herrup Skole. I alt
lukkes otte skoler og lægges sammen med nogle af de øvrige skoler. Ved alle sammenlægninger
dannes der ”en ny skole”, og ledelsen skal gensøge sine stillinger.
Af Holstebro Kommunes 6.435 elever skal i alt 849 gå på en ny skole, hvilket er 13 % af det
samlede antal elever i Holstebro Kommune. Ingen af de lukkede skoler har overbygning og involverer ikke specialklasser.
Desuden kan to store skoler lægges sammen til en ny storskole inde i Holstebro by. Den nye
storskole får ca. 900 elever og er en sammenlægning af to skoler med 0.-9. klasser. Skolernes
elever vil fysisk blive flyttet til et nyt skolekompleks, der først skal bygges.
Skolestrukturen i dette scenarie er en udvidelse af scenarie 1 og har konsekvenser for antallet af
skoler i hele Holstebro Kommune. En eller flere skoler i alle områder af kommunen lægges sammen med andre. Dertil kommer etableringen af en ny storskole i Holstebro by.
I forhold til den geografiske fordeling af skoler betyder det følgende for de respektive områder:




Vest:
o
o
Nord:
o
Syd:
o
o
Øst:
o
o
o
Thorsminde Skole lukkes. Eleverne flyttes til Staby Skole.
Idom-Råsted Skole lukkes. Eleverne flyttes til Vemb Skole.
Naur-Sir Skole lukkes. Eleverne flyttes til Ellebækskolen.
Nr. Felding Skole lukkes. Eleverne fordeles på de andre skoler i området.
Desuden lægges Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen sammen til en ny storskole.
Herrup Skole lukkes. Eleverne flyttes til Sevel Skole.
Ejsing Skole lukkes og Ryde Skole lukkes. Eleverne flyttes til Vinderup Skole.
Borbjerg Skole lukkes. Eleverne flyttes til Skave Skole.
For alle områder gælder det, at de skoler, som ikke eksplicit benævnes i følgende afsnit, vil fortsætte som hidtil og ikke blive berørt af en ny skolestruktur.
Det gennemsnitlige antal elever pr. skole bliver med denne skolestruktur 441. Klassekvotienten
øges i gennemsnit med ca. tre elever pr. klasse, idet den i gennemsnit går fra 19,5 til ca. 22,5.
Disse tal inkluderer ikke specialelever.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
26
Forudsætningen for dette scenarie er, at elever, som skal gå på en ny skole, kapacitetsmæssigt
kan rummes i de eksisterende skoler. Dels i klasser, hvor klassekvotienten bliver højere, dels i
selvstændige lokaler for de ”hele” spor, der bliver flyttet. Det er Rambølls vurdering, at anlægsinvesteringer efter lukningen af de otte skoler vil være relativt begrænsede, primært på grund af
ledig kapacitet og en højere klassekvotient. Dog vil der i flere tilfælde være behov for investeringer i anlæg, så den nye kapacitet kan rummes i den nye skole. I forbindelse med sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen skal der bygges en ny skole. Den økonomiske
investering i forbindelse med anlægsudgifter til denne skole er beskrevet under scenarie 1.
Ved udvidelse af Skave Skole, Vemb Skole og Vinderup Skole skal der forventes yderligere børn i
SFH. I en overgangsperiode kan børnene stadigvæk gå i SFH på de skoler, hvor de kommer fra.
Der er også mulighed for dobbeltudnyttelse af lokalerne så de både anvendes af skolen og af
SFH. Skal nogle lokaler bruges til begge formål skal der forventes en mindre anlægsinvestering til
ventilation samt eventuelt depoter og skabe. I principprogrammet fra 2007 for udbygning og renovering af skoler er der angivet nogle pædagogiske mål ved dobbeltudnyttelse: ”Dobbeltudnyttelse bør kunne give ekstra mulighed for at indrette rummelige lokaler med plads til eksperimenter, værkstedsundervisning og kreative tiltag. Ud over god plads bør lokalerne indrettes med diverse kroge, hjørner og småafdelinger, som kan fremme en aktivitetspræget undervisning og
imødekomme elevernes forskellige udviklingstrin og læringsstile”.
Økonomi og provenu
Det beregnede provenu i dette scenarie er på ca. 25 mio. kr.
Provenuet er ca. 8 % af det samlede budget til skolernes drift og er sat sammen af en reduceret
udgift til skolernes drift i alle fire geografiske områder i Holstebro Kommune. Det beregnede provenu for vest er på ca. 1,4 mio. kr. og dermed det mindste. I de tre andre områder ligger provenuet på mellem ca. 7-10 mio. kr., som kan realiseres ved gennemførelse af den nye struktur. Besparelsen i de enkelte områder svarer til en procentvis reduktion af udgiftsniveauet med 3-13 %.
Nedenstående tabel giver en samlet fremstilling af de økonomiske implikationer af scenarie 2.
Tabellen viser de nuværende udgifter, fordelt på geografi, ved en ny skolestruktur.
Tabel 4 Den geografiske fordeling af provenu
Baseline 2010 (DKK)
Provenu (DKK, mio.)
Øst
72.879.290
9,6
Nord
127.649.000
6,7
Vest
41.505.000
1,4
Syd
Samlet
74.120.800
7,2
316.154.090
24,9
Kilde: Rambølls beregninger
Provenuet består som i de øvrige scenarier af besparelser på tre områder:


Konto 400: Personale, der inddeles i henholdsvis:
o Fagpersonale og uddannelse og kurser
o Andet personale
Konto 700: Grunde og bygninger.
Således er der en række udgifter, der ikke skønnes at blive reduceret ved en ny skolestruktur.
Antagelsen er, at disse udgifter følger med eleverne. Kontomæssigt drejer det sig om:


Konto 500: Materiale- og aktivitetsudgifter
Konto 600: It, inventar og materiel.
For alle områder er der en besparelse på fagpersonale på ca. 14,0 mio. kr., hvilket er ca. 56 % af
det samlede provenu. Det svarer til en reduktion på ca. 35-40 årsværk blandt fagpersonalet. BeFremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
27
sparelsen på andet personale beløber sig til 6,0 mio. kr. og udgør dermed ca. 24 % af det samlede provenu. I denne besparelse er der inkluderet en reduktion på 5-10 årsværk blandt skolelederne. Udgifter til grunde og bygninger kan reduceres med 4,9 mio. kr. og er samlet set 20 % af
provenuet.
Som det forrige scenarie indeholder dette ligeledes et forslag om at lægge Nørrelandsskolen og
Sønderlandsskolen sammen og bygge en ny storskole i Holstebro by (se i øvrigt scenarie 1 for
beskrivelse af potentiale og investering).
3.5
Scenarie 3 – Overbygningsskolen
For alle områder gælder det, at de skoler, som ikke eksplicit benævnes i følgende afsnit, ikke bliver berørt af en ny skolestruktur.
Tabel 5 Oversigtstabel med centrale nøgletal og konklusioner
Tema
Indhold
Faglig og pædagogisk
udvikling
Lokal forankring og skoledækning i hele kommunen
Udbygning af tværfagligheden
Etablering af lokale ”kraftcentre”, hvor specialiserede kompetencer forankres og
som bliver et center for faglig udvikling
Styrkelse af de faglige miljøer
Styrkelse af kobling til forskning, linjefag og inklusion
Styrket administrativ ledelse og pædagogisk ledelse ved en skarpere funktionsopdeling.
Skolestruktur
I alt 10 skoler lukkes, inkl. Thorsminde Skole og Herrup Skole, hvilket vil sige, at
yderligere 8 skoler skal lukkes. Antallet af skoler går fra 23 til 13.
Opdeling i lokalområde Øst, Vest og Midt. Distrikterne inddeles i følgende områder:
Øst: Borbjerg, Ejsing, Mejrup, Ryde, Sevel, Skave, Vinderup og Herrup Skole.
Vest: Staby, Idom-Råsted, Ulfborg, Vemb og Thorsminde Skole.
Midt: Birkelundskolen, Ellebækskolen, Halgård, Naur-Sir, Nr. Felding Skole, Nørrelandsskolen, Rolf Krake Skolen, Sct. Jørgens Skole, Sønderlandsskolen, og Tvis
Skole.
Der er tages afsæt i de eksisterende skoledistrikter, som primært ændres eller udvides ved sammenlægninger.
Scenariet tager afsæt i samme skolestruktur for det østlige og vestlige område,
som er præsenteret i scenarie 2 ovenfor:
Thorsminde Skole lukkes. Eleverne flyttes til Staby Skole. Idom-Råsted Skole lukkes. Eleverne flyttes til Vemb Skole. Sct. Jørgens Skole bliver overbygningsskole
(7.-10. klasse) for elever i Midt. Samtidig etableres Birkelundskolen og Sønderlandsskolen som nye storskoler for 0.-6. klasse. Ellebækskolen, Naur-Sir Skole, Nr.
Felding Skole og Nørrelandsskolen lukkes. Eleverne flyttes til de tre nye skoler. Rolf
Krakes Skole, Halgård Skole og Tvis Skole bliver ikke berørt af skolestrukturforandringen. Herrup Skole lukkes. Eleverne flyttes til Sevel Skole. Ejsing Skole og Ryde
Skole lukkes. Eleverne flyttes til Vinderup Skole. Borbjerg Skole lukkes. Eleverne
flyttes til Skave Skole.
Der etableres overbygningsskoler på Ulfborg Skole, Skave Skole, Sct. Jørgens Skole, Tvis Skole og Rolf Krake Skolen.
Økonomisk potentiale
og rationale
Samlet potentiale ca. 29 mio. kr.
Reduktion på ca. 40-45 årsværk for fagpersonale.
Reduktion på ca. 10-15 årsværk på andet personale.
Reduktion på ca. 5-10 årsværk på ledelse.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
28
Det er Rambølls vurdering, at reduktion i personale ikke udelukkende kan håndteres ved naturlig afgang eller omplacering.
Investering
Samlet løbende udgift til ekstra transport beløber sig til 1,6 mio. kr.
Samlet engangsudgift til lokale beløber sig til 43,2 mio. kr.
(se bilag for detaljer om anlægsinvesteringer på de enkelte skoler)
Implementering
Lokal tilstedeværelse er sikret. Der er dog relative store ændringer af skolestrukturen særligt i forhold til Holstebro By. Modellen har en høj grad af økonomisk holdbarhed og en begrænset risiko for yderligere skolelukninger i fremtiden.
Scenariet tager afsæt i en lokalområdemodel, men særligt skolerne i og omkring Holstebro by
bliver berørt af ændringerne. Grundlæggende set er der fokus på at specialisere overbygningen
gennem etablering af faglige miljøer, og der er tale om en specialisering af indskoling og mellemtrin gennem dannelse af større enheder. De faglige og strukturelle argumenter følger dem for
scenarie 1 og 2 med den forskel, at der særligt er fokus på etablering af stærkere ungdomsmiljøer og faglige miljøer i overbygningen, stærkere sammenhæng i fagrækker og større fokus på
overgangen til ungdomsuddannelse. Overbygningen i den centrale del af Holstebro Kommune går
fra 7. til 10 kl., hvilket skyldes at etableringen af en ny overbygning fra 7. kl. til 10. kl. for hele
Holstebro Kommune ikke vil have en økonomisk gevinst og vil sætte skolerne i udkantsområder
yderligere under pres elevmæssigt. Samtidig bliver det østlige og det vestlige område ikke yderligere berørt end det, der er lagt op til i scenarie 2.
Skolestruktur
Antallet af skoler reduceres i dette scenarie fra 23 til 13, hvoraf to af skolerne er Thorsminde
Skole og Herrup Skole, der allerede er lukket. I alt lukkes yderligere 8 skoler og lægges sammen
med nogle af de øvrige skoler. Ved alle sammenlægninger dannes der ”en ny skole”, og ledelsen
skal gensøge sine stillinger.
Af Holstebro Kommunes 6.435 elever skal i alt ca. 2.500 gå på en ny skole, hvilket er ca. 40 % af
det samlede antal elever i kommunen.


I Holstebro by etableres en overbygningsskole (7.-10. klasse) med 980 elever og 62 specialelever i 7 klasser.
Desuden etableres to store 0-6. klasseskoler: en i nord på Birkelundskolen med i alt 1232
elever, heraf 91 specialelever i 17 klasser, og en i syd på Sønderlandsskolen med i alt 669
elever, heraf 28 elever i 2 modtageklasser.
Skolestrukturen i dette scenarie er en udvidelse af scenarie 2 og har konsekvenser for antallet af
skoler i hele Holstebro Kommune. En eller flere skoler i alle områder af kommunen lægges sammen med andre.
I forhold til den geografiske fordeling af skoler betyder det følgende for de respektive områder:


Vest:
o
o
Midt:
o
o
o
o
o

o
Øst:
o
o
Thorsminde Skole lukkes. Eleverne flyttes til Staby Skole.
Idom-Råsted Skole lukkes. Eleverne flyttes til Vemb Skole.
Ellebækskolen lukkes. Eleverne flyttes til Birkelundskolen.
Naur-Sir Skole lukkes. Eleverne flyttes til Birkelundskolen.
Nr. Felding Skole lukkes. Eleverne flyttes til Sønderlandsskolen.
Nørrelandsskolen lukkes. Eleverne flyttes til Birkelundskolen (50 %) og Sønderlandsskolen (50 %).
Sct. Jørgens Skole bliver overbygningsskole for hele Holstebro by. Elever på klassetrin 7-10 flyttes hertil. Dette gælder dog ikke for Rolf Krake Skolen, Halgård Skole og
Tvis Skole, der ikke bliver berørt af den nye skolestruktur.
Sct. Jørgens Skoles elever på klassetrin 0-6. flyttes til Birkelundskolen.
Herrup Skole lukkes. Eleverne flyttes til Sevel Skole.
Ejsing Skole lukkes og Ryde Skole lukkes. Eleverne flyttes til Vinderup Skole.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
o
29
Borbjerg Skole lukkes. Eleverne flyttes til Skave Skole.
Det gennemsnitlige antal elever pr. skole bliver med denne skolestruktur 475. Klassekvotienten
øges i gennemsnit med ca. 3 elever pr. klasse, idet den i gennemsnit går fra 19,5 til ca. 22-23.
Disse tal inkluderer ikke specialelever.
Forudsætningen for dette scenarie er, at elever, som skal gå på en ny skole, kapacitetsmæssigt
kan rummes i de eksisterende skoler. Dels i klasserne, hvor klassekvotienten bliver højere, dels i
selvstændige lokaler for de ”hele” spor, der bliver flyttet. Det er Rambølls vurdering, at anlægsinvesteringer efter lukningen af skolerne kan holdes nede på grund af ledig kapacitet og en højere klassekvotient. Dog vil der i flere tilfælde være behov for investeringer i anlæg, så den nye
kapacitet kan rummes i den nye skole. I forbindelse med udvidelsen af Birkelundskolen skal der
bygges nye lokaler. Den økonomiske investering i forbindelse med anlægsudgifter til denne skole
er beskrevet ovenfor.
Særligt ved etablering af en stor skole på Birkelundskolen samt udvidelsen af Sønderlandsskolen,
Vemb Skole og Vinderup Skole skal der forventes yderligere børn i SFH. I en overgangsperiode
kan børnene stadigvæk gå i SFH på de skoler, hvor de kommer fra. Der er også mulighed for
dobbeltudnyttelse af lokalerne så de både anvendes af skolen og af SFH.
Økonomi og provenu
Det beregnede provenu i dette scenarie er på ca. 29 mio. kr.
Provenuet er ca. 9 % af det samlede budget til skolernes drift og er sat sammen af en reduceret
udgift til skolernes drift i alle fire geografiske områder i Holstebro Kommune. Det beregnede provenu for vest er på ca. 1,4 mio. kr. og dermed det mindste. I øst er provenuet på ca. 9,6 mio.
kr., og i midt er det på 18,3 mio. kr. Besparelsen i de enkelte områder svarer til en procentvis
reduktion af udgiftsniveauet med 3-13 %.
Nedenstående tabel giver en samlet fremstilling af de økonomiske implikationer af scenarie 3.
Tabellen viser de nuværende udgifter fordelt på geografi og provenuet ved en ny skolestruktur.
Tabel 6 Den geografiske fordeling af provenu
Baseline 2010 (DKK)
Øst
Provenu (DKK, mio.)
72.879.290
9,6
Midt
201.769.800
18,3
Vest
41.505.000
1,4
316.154.090
29,3
Samlet
Kilde: Rambølls beregninger
Provenuet består som i de øvrige scenarier af besparelser på tre områder:


Konto 400: Personale, der inddeles i henholdsvis:
o Fagpersonale og uddannelse og kurser
o Andet personale
Konto 700: Grunde og bygninger
Således er der en række udgifter, der ikke skønnes at blive reduceret ved en ny skolestruktur.
Antagelsen er, at disse udgifter følger med eleverne. Kontomæssigt drejer det sig om:


Konto 500: Materiale- og aktivitetsudgifter
Konto 600: It, inventar og materiel
For alle områder er der en besparelse på fagpersonale på ca. 16,7 mio. kr., hvilket er ca. 57 % af
det samlede provenu. Besparelsen på andet personale beløber sig til 5,6 mio. kr. og udgør dermed ca. 19 % af det samlede provenu. Udgifterne til grunde og bygninger kan reduceres med 7,0
mio. kr. og er samlet set 24 % af provenuet.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
3.6
30
Scenarie 4 – Stordistriktsskolen
For alle områder gælder det, at de skoler, som ikke eksplicit benævnes i følgende afsnit, fortsætter som hidtil og ikke vil blive berørt af en ny skolestruktur.
Tabel 7 Oversigtstabel med centrale nøgletal og konklusioner
Tema
Indhold
Faglig og pædagogisk
udvikling
Et markant økonomisk råderum giver også et fagligt råderum og mulighed for at investere.
Samling til storskoler, hvor der kan etableres ressource- og videncentre.
Styrkelse af de faglige miljøer.
Styrkelse af kobling til forskning, linjefag og inklusion.
Bedre mulighed for decentralisering af det specialiserede undervisningsområde til
skolerne.
Større mulighed for fleksibel og effektiv arbejdstilrettelæggelse og undervisning.
Skolestruktur
Styrkelse af den administrative og pædagogiske ledelse.
Skoledistrikter ændres.
Der etableres 11 stordistriktsskoler, og 14 skoler lukkes eller lægges sammen. Der
kan etableres lokale børnehuse, hvilket har konsekvenser for provenuet.
Økonomisk potentiale
og rationale
Samlet potentiale ca. 34 mio. kr.
Reduktion på ca. 35-40 årsværk for fagpersonale.
Reduktion på ca. 25-30 årsværk på andet personale.
Reduktion på ca. 10-15 årsværk på ledelse.
Investeringer i lokaler og nye bygninger.
Det er Rambølls vurdering, at reduktion i personale ikke udelukkende kan håndteres ved naturlig afgang eller omplacering.
Investering
Samlet løbende udgift til ekstra transport beløber sig til 1,9 mio. kr.
Samlet engangsudgift til lokaler beløber sig til 29,7 mio. kr.
(se bilag for detaljer om anlægsinvesteringer på de enkelte skoler)
Implementering
Store ændringer, hvilket gør modellen svær at implementere, og hvor implementeringsperspektivet har en længere horisont.
Langsigtet økonomisk løsning, der sikrer økonomisk stabilitet på området, men det
kræver, at skoleområdet tænkes anderledes i Holstebro Kommune, og at der gås på
kompromis i forhold til de geografiske hensyn.
Dette scenarie har fokus på at skabe store skoleenheder, hvilket giver større økonomisk robusthed og faglig fleksibilitet. Scenariet er det med flest antal skolelukninger, hvilket gør scenariet
robust over for udsving i antallet af elever og sikrer en større stabilitet. Samtidig betyder det
imidlertid store ændringer på skoleområdet, og det geografiske hensyn kan kun tilgodeses i mindre omfang. Scenariet er en langsigtet økonomisk løsning og vil sikre kontinuitet fremadrettet.
Det vil dog stadigvæk være sådan, at de forskellige områder i hele Holstebro Kommune vil have
et skoletilbud. Følgende elementer indgår i scenarier:


Der sker en samling af skoler med minimum 2-3 spor på hver skole. Der kan etableres underafdelinger i form af lokale børnehuse (SFH, daginstitutioner, børnehaveklasse til 3. klasse)
for at tilgodese den lokale forankring. Etableringen af lokale børnehuse har dog konsekvenser
for det økonomiske provenu, og børnehusene skal være ledelsesmæssigt underlagt stordistriktsskolerne. Dette skal også ske for at sikre en fleksibel planlægning og sikre, at lærerne
ikke kun skal undervise ”indskolingsbørn”, da det ellers kan blive vanskeligere at tiltrække
personale.
Det er vigtigt, at der på den enkelte skole skabes mere overskuelige miljøer, særligt i forhold
til indskolingsbørnene. Der sættes fokus på undervisningsdifferentiering og fleksibel holddan-
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE



31
nelse for at styrke inklusionen. Der etableres mindre fysiske ”skoleenheder” for at sikre overskueligheden.
I udgangspunktet etableres kun skoler med klasser fra 0.-9. klasse (dog er der enkelt skoler
fra 0.-7 klasse tilbage). Det betyder, at eleverne kan gå på en skole fra start til slut, og der
kan opstå bedre mulighed for at etablere sammenhængende forløb gennem hele skoleforløbet.
Alle skoler har store faglige miljøer, hvor der indgår følgende:
o Der etableres et viden- og kompetenceteam, som får en udviklingsopgave og skal sikre
kobling til den nyeste viden inden for fagdidaktik, fagenes udvikling og inklusion.
o Der etableres ressourcecentre på hver skole, som har ansvar for indsatsen i forhold til
elever med særlige behov. Der er mulighed for specialisering inden for området på hver
skole.
o Der etableres linjefagsteams på hver skole.
o Ledelsesfunktionen styrkes ved etablering af store skoler gennem fælles ledelse, fælles
administration og fællesfaglige funktioner. Der skal ske en opgradering i en administrativ
og pædagogisk ledelse.
Der sker ingen ændring i forhold til fordeling af tosprogede og modtageklasser. Endelig lægges der op til, at der i fremtiden kun er ét 10. klassecenter i Holstebro Kommune.
I scenarie 4 er omdrejningspunktet etableringen af en række stordistriktsskoler. De i alt 11 stordistriktsskoler er fordelt over hele kommunen. Ved etablering af stordistriktsskolerne vil 14 skoler
skulle lukkes, og eleverne fordeles på de nye stordistriktsskoler. Der vil desuden blive etableret
en ny fælles skole, idet Sønderlandsskolen og Nørrelandsskolen foreslås lagt sammen.
Følgende stordistriktsskoler vil skulle etableres ved gennemførelse af denne skolestruktur:




Øst: To stordistriktsskoler i henholdsvis Vinderup og Skave. Vinderup Skole slås således
sammen med Ejsing Skole, Sevel Skole og Ryde Skole, mens stordistriktsskolen i Skave vil
bestå af Herrup Skole, Borbjerg Skole og Skave Skole. Mejrup Skole fortsætter som før.
Nord: Ellebækskolen lukkes og slås sammen med Birkelundskolen. Naur-Sir Skole lukkes, og
eleverne fordeles på Rolf Krake Skolen og Sct. Jørgens Skole.
Vest: To nye stordistriktsskoler etableres på henholdsvis Ulfborg Skole og Vemb Skole. Staby
Skole og Thorsminde Skole lukkes, og eleverne flyttes til Ulfborg Skole, mens elever fra
Idom-Råsted flyttes til Vemb Skole.
Syd: Sønderlandsskolen og Nørrelandsskolen lukkes, og der etableres ny fælles skole. Halgård Skole lukkes, og eleverne flyttes til Tvis Skole. Nr. Felding Skole lukkes, og eleverne
fordeles på skolerne i området.
For alle områder gælder det, at de skoler, som ikke eksplicit benævnes i følgende afsnit, vil fortsætte som hidtil og ikke blive berørt af en ny skolestruktur.
I scenarie 4 vil i alt 1.699 elever skulle skifte skole, hvilket svarer til ca. 26 % af det samlede antal elever i Holstebro Kommune. I generelle termer lukkes de små skoler, mens nogle af de store
skoler får flere elever. Ingen af de lukkede skoler har overbygning og involverer ikke specialklasser.
Det gennemsnitlige antal elever pr. skole bliver med denne skolestruktur 561. Klassekvotienten
øges i gennemsnit med ca. 2-3 elever pr. klasse, idet kvotienten i gennemsnit går fra 19,5 til ca.
22-23. Disse tal inkluderer ikke specialskoleelever.
Scenariet hviler på den forudsætning, at de skoler, som modtager elever fra andre skoler, kapacitetsmæssigt i vid udstrækning skal rumme så mange af de nye elever som muligt. Dels i klasser, hvor klassekvotienten bliver højere, dels i selvstændige lokaler for de ”hele” spor, der bliver
flyttet. I bilaget til scenariet er der en oversigt over de enkelte skolers estimerede anlægsinvesteringer og udgifter til ekstra transport ved skolesammenlægninger.
I forbindelse med sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen skal der desuden
bygges en ny skole (se i øvrigt scenarie 1 for beskrivelse). Ved etablering af stordistriktsskoler
skal der forventes yderligere børn i SFH. Det gør sig særligt gældende for Birkelundskolen, Tvis
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
32
Skole, Ulfborg Skole, Vemb Skole og Vinderup Skole. I en overgangsperiode kan børnene stadigvæk gå i SFH på de skoler, hvor de kommer fra. Der er også mulighed for dobbeltudnyttelse af
lokalerne så de både anvendes af skolen og af SFH.
Økonomi og provenu
Det beregnede provenu for scenarie 4 er på ca. 34 mio. kr. Dette provenu svarer til ca. 11 % af
det samlede budget på 316 mio. kr. til skolernes drift og skyldes i store træk de stordriftsfordele,
der alt andet lige opnås ved etablering af stordistriktsskoler.
Den største besparelse opnås i øst, hvor der opnås et samlet provenu på ca. kr. 11 mio., hvilket
er en reduktion i omkostninger på 15 % af det nuværende budget. Provenuet i de resterende tre
geografiske områder ligger mellem 7 % og 13 % af det nuværende budget.
Det beregnede provenu består overordnet af besparelser på tre områder:


Konto 400: Personale, der inddeles i henholdsvis:
o Fagpersonale og uddannelse og kurser
o Andet personale
Konto 700: Grunde og bygninger.
Ud over ovenstående konti vurderes en række andre konti i det samlede budget ikke at blive berørt af etableringen af stordistriktsskolerne. Disse udgifter antages at følge med eleverne og kun
variere i forhold til antallet heraf. Kontomæssigt drejer det sig om:


Konto 500: Materiale- og aktivitetsudgifter
Konto 600: It, inventar og materiel.
Den største besparelse ved etablering af stordistriktsskoler opnås på fagpersonale. Her vil stordistriktsskolerne gennem stordriftsfordele og bedre udnyttelse af personale kunne reducere omkostningerne betragteligt. Besparelserne opnås i høj grad gennem reducering i antallet af spor på
de forskellige skoler. Således kan mindre skoler med få spor og lav klassekvotient slås sammen,
hvorved der opnås en reducering i det samlede antal spor og en højere klassekvotient.
Inden for fagpersonale er der samlet en besparelse på knap kr. 14 mio., hvilket udgør ca. 41 %
af det samlede provenu. Herudover vil udgiften til andet personale kunne reduceres med ca. 11
mio. kr., hvilket svarer til 31 % af det samlede provenu. I forhold til konto 700 Grunde og Bygninger vil et provenu på godt 9 mio. kr. kunne realiseres, hvilket svarer til godt en fjerdedel af de
samlede besparelser i scenariet. Provenuet er udtryk for de besparelser, der opnås ved fremadrettet at skulle varetage driften af færre skoler end i dag. For en samlet oversigt over besparelserne på ovenstående konti samt for en gennemgang af forudsætningerne henvises til bilag 6.
Scenarie 4 indeholder desuden et forslag om at lægge Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen
sammen og bygge en ny storskole i Holstebro by.
3.7
Scenarie 5 – Præmisser for driften
I dette scenarie er der flere forskellige muligheder for antallet af skoler i Holstebro Kommune. I
scenariet er antallet af skoler en variabel af klassekvotienten og det antal spor, man vælger at
have på de enkelte skoler.
Scenariet tager udgangspunkt i en optimal udnyttelse af kapacitet i klasserne på tværs af alle
skoler og medtænker således ikke de givne geografiske forhold i Holstebro Kommune. Der er
med andre ord ikke taget stilling til, hvor skolerne fysisk skal ligge, kun til klassekvotienten, antal
klasser og spor. Der er dog intet i vejen for, at skolerne tænkes geografisk at ligge over hele Holstebro Kommune.
Der er et stort økonomisk potentiale i denne model, men det skal understreges, at dette potentiale i første omgang er teoretisk og ikke umiddelbar realiserbart pga. af den eksisterende skolestruktur og tildelingsmodel. Skulle det økonomiske potentiale realiseres, ville det indebære, at
hele skoleområdet skulle tænkes på ny, og en ny ressourcetildelingsmodel etableres. Desuden
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
SKOLE-STRUKTURANALYSE
33
skulle man udvikle en fordelingsmodel af elever, således at de enkelte skolers kapacitet blev fuldt
udnyttet. Det vil formentlig betyde, at man i praksis var nødsaget til at operere med ”flydende”
distrikter og en overordnet styring af elevfordelingen i kommunen. Dette vil kræve en dispensation fra lovgivningen.
Med disse kommentarer i mente er forudsætningerne for scenariet:




Den samlede udgift til skoleområdet er ca. 316 mio. kr. (2010 er basisår).
Udgiften til en klasse i 2010 er ca. 893.000 kr. om året, og der er pt. 317 klasser.
Der er i alt 6.169 elever, der ikke er en del af specialklasserne.
Specialklasserne bliver ikke berørt.
Scenariet indeholder fire modeller med forskellige klassekvotienter – 20, 22, 24, 28 – som giver
en indikation af besparelsespotentialet ved en generel optimering af klassekvotienterne. I dag er
klassekvotienten i gennemsnit ca. 19,5 for alle skoler i Holstebro Kommune.

Tager man udgangspunkt i, at alle klasser skal have 20 elever på tværs af alle skoler i Holstebro Kommune, er der et potentiale på ca. 8 mio. kr. Det svarer til 308 klasser. Regner
man det om i skoler med 10 klasser og 2 spor, svarer det til 15 skoler.

Hæver man kvotienten til 22 elever på tværs af skoler i Holstebro Kommune, er der et potentiale på ca. 33 mio. kr. Det svarer til 280 klasser. Har man 10 klasser og 2 spor, vil man i alt
have 14 skoler.

Hæver man yderligere kvotienten til 24 elever på tværs af skoler i Holstebro Kommune, er
der et besparingspotentiale på ca. 54 mio. kr. Det svarer til 257 klasser og 13 skoler, hvis
man har 10 klasser og 2 spor.

Tager man afsæt i den maksimale klassekvotient på 28 elever på tværs af skoler i Holstebro
Kommune, er der et potentiale på ca. 86 mio. kr. Det svarer til 220 klasser og 11 skoler med
10 klasser og 2 spor.

Nedenstående tabel viser en samlet fremstilling af potentialet, baseret på klassekvotienter.
Udgiften til specialområdet er for alle delscenarier identisk med det nuværende udgiftsniveau
på ca. 33 mio. kr.
Tabel 8 Potentiale, beregnet på baggrund af klassekvotienter (DKK, mio.)
Klassekvotient
Antal
klasser
Udgift uden specialområdet
Udgift til specialområdet
Samlet udgift
Provenu
28
220
197 mio.
33 mio.
230 mio.
86 mio.
24
257
230 mio.
33 mio.
263 mio.
54 mio.
22
280
250 mio.
33 mio.
283 mio.
33 mio.
20
308
275 mio.
33 mio.
308 mio.
8 mio.
Kilde: Rambølls beregninger
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
1-1
BILAG 1
DATAGRUNDLAG OG METODE
I det følgende præsenteres det konkrete opgavedesign for skolestrukturanalysen. Figuren nedenfor giver et overblik over de gennemførte aktiviteter i de forskellige faser af opgaven, og hvad
der er kommet ud af faserne.
Fase
Uge 1-4
Fase 1:
Statusbeskrivelse
og foranalyse
Fase 2:
Uge 4-8
Uge 9-12
Udvikling af
scenarier
Fase 3:
Konsekvensvurdering og
afrapportering
Aktiviteter
Forventningsaf stemning og
dataindsamling
Identif ikation af den nuværende
situation på skoleområdet
Af dækning af eksisterende
skrif tlig dokumentation
Output
Projektplan
Statusbeskrivelse
Forudsætninger f or
scenarierne
Udvikling af konkrete scenarier,
herunder f astlæggelse af
relevante parametre
Vurdering af scenariernes f ordele
og ulemper
Oplæg med scenarier,
inkl. vurdering af
gevinster
Kortlægning af de økonomiske,
f aglige og organisatoriske
konsekvenser og sammenligning
af dem
Kvalitative og kvantitative
konsekvensberegninger
Rapport med scenarier og
beregninger
Analysen har været delt op i tre faser:

Fase 1 – En statusbeskrivelse og foranalyse, hvor formålet har været at udarbejde en
beskrivelse af den nuværende situation på skoleområdet i Holstebro Kommune. Statusbeskrivelsen har flere funktioner; dels skal den stå som en selvstændig redegørelse for den nuværende situation på skoleområdet, dels skal den danne udgangspunkt for at udvælge de relevante elementer og parametre (økonomiske, pædagogiske, organisatoriske, demografiske
etc.) i scenarierne. Statusbeskrivelsen skal fungere som afsæt for udviklingen af scenarierne.
Som afslutning på fasen er der blevet udarbejdet en række præmisser for de forskellige scenarier og oplæg til mulige scenarier.

Fase 2 – Udvikling af scenarier, der er realistiske og implementerbare scenarier for udviklingen af det fremtidige skolevæsen og den fremtidige skolestruktur i Holstebro Kommune.
Scenarierne skal beskrive den fremtidige situation med afsæt i den nuværende situation. Der
har været forskellige scenarier og udviklingsmuligheder i spil, som har været vendt med projektgruppen og interessentgruppen. Denne diskussion er afspejlet i de endelige scenarier.

Fase 3 – Konsekvensvurdering og afrapportering, hvor de forskellige scenarier og udviklingsmuligheder er blevet udfoldet, set i forhold til økonomiske potentialer, anlægsinvestering, organisatoriske/strukturelle og faglig konsekvenser. De enkelte scenarier ledsages af en
vurdering af risiko ved implementering af de forskellige scenarier.
Som afslutning er nærværende rapport blevet udarbejdet.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
1-2
Processen
Der har til analysen været udpeget en kontaktperson for opgaven, som har været den primære
kontakt mellem Rambøll og Holstebro Kommune. Derudover har der været nedsat en styregruppe, en interessentgruppe og en projektgruppe, som har været en central del af opgaveløsningen.
Projektgruppen og interessentgruppen har været tæt involveret i analysen og udvikling af scenarierne. Nedenfor er de forskellige funktioner og deres opgaver beskrevet.
Funktion
Opgave
Personer
Kontaktperson
Løbende afklaring af praktiske forhold
i gennemførelsen af projektet og tilvejebringelse af data m.m.
Pæd. adm. konsulent Bo Meldgaard, Skoleafdelingen
Projektgruppe
Fremskaffelse og kvalificering af data
Kvalitetssikring af data og leverancer
Skolechef Arvid Lisbjerg, Skoleafdelingen
Pæd. adm. konsulent Bo Meldgaard, Skoleafdelingen
Udviklingskonsulent, Michael Andersen, Udviklingsafdeling
Interessentgruppe
Faglig sparring
Udvikling og kvalificering af scenarier
Morten Flæng, formand, Udvalget for Børn og Unge
Jens Kristian Hedegaard, Udvalget for Børn og Unge
TR, HK Birthe Gehrt
FTR, BUPL Pia Villesen
FTR, DLF Torben Voss
Skoleleder Mogens Beck
Skoleleder Agner Lund
Skoleleder Lise Graversen
Skoleleder Marianne Fløe Hestbjerg
Skolebestyrelsesformand Birte Ebbensgaard
Skolebestyrelsesformand Michael Lynge Hansen
Skolebestyrelsesformand Gunhild Siggaard Hansen
Direktør Bent Østergaard, Børn- og Unge
Dagtilbudschef Carsten Esager Sørensen
Skolechef Arvid Lisbjerg, Skoleafdelingen
Pæd. adm. konsulent Bo Meldgaard, Skoleafdelingen
Udviklingskonsulent, Michael Andersen, Udviklingsafdeling
Styregruppe
Politiske beslutninger og sikring af
sammenhæng til politik og overordnet beslutningsgrundlag
Morten Flæng (A), Formand
Mathilde Traberg (V)
Bodil Pedersen (A)
Canan Dogan (A)
Niels Krawack (F)
Jens Kristian Hedegaard (V), Næstformand
Susanne Thiim (O)
Analysen bygger på et solidt datagrundlag, bestående af både kvantitative og kvalitative data
samt diverse undersøgelser og oplæg.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
2-3
BILAG 2
INTERESSENTGRUPPENS PRÆMISSER FOR ANALYSEN
Indhold
•
•
•
•
•
•
Det er afgørende, at der findes en økonomisk holdbar løsning. Slut med løsninger
år til år.
Der skal skabes ro på folkeskoleområdet, så der kan fokuseres på opgaveløsningen.
Vigtigt, at den nye skolestruktur sikrer kvaliteten og giver plads til udvikling af
medarbejdernes kompetencer.
Scenarierne skal være velbeskrevne, og der skal være en plan for eventuel afvikling af skolerne.
Den lokale forankring skal sikres, og der skal tages hensyn til, at Holstebro
Kommune dækker et stort område fra ”hav til fjord”.
Hvad med mulighederne for at sikre inklusionen – hvad er fordelene ved små og
store skoler?
Processen
•
•
Der skal være åbenhed om processen, analysen og skolelukningerne. Det skal
være transparent og ordentligt.
Vi vidste, at vi ikke ville blive enige. Det er positivt, at folk er parate til ”at tage
fat”, men uenigheden vil uden tvivl blive mere markant, når konsekvenserne af
scenarierne bliver tydelige.
Politik
•
•
De centrale politiske aktører har kigget hinanden dybt i øjnene og har indgået en
aftale om, at folkeskoleområdet er et af de vigtigste indsatsområder.
Der er et udtalt politisk ønske om at finde løsninger og få fundet de besparelser,
der er nødvendige. Skolestrukturanalysen skal i høj grad hjælpe i den beslutningsproces.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
3-4
BILAG 3
GRUNDELEMENTER FOR SCENARIE 1
I de geografiske områder er der fundet besparelser på forskellige poster. Den følgende tabel giver et overblik over besparelserne i de respektive områder, som der efterfølgende skal knyttes
nogle kommentarer til.
Tabel 9 Den geografiske fordeling af provenu pr. konto (DKK, mio.)
Fagpersonale
Andet personale14
Grunde og bygninger
Øst
3,6
1,1
0,8
Nord
5,0
0,9
0,8
Vest
-
-
-
5,3
0,9
1,0
13,8
2,9
2,5
Syd
Samlet
Kilde: Rambølls beregninger
Øst
I øst lukkes Herrup Skole. Eleverne fra Herrup Skole flyttes til Sevel Skole. Forudsætningen for
sammenlægningen er, at man kan konsolidere sporet på Herrup Skole og sporet på Sevel Skole
til et nyt spor med en klassekvotient på ca. 20. Besparelsen er allerede budgetteret.
Besparelsen i øst kommer fra lukningen af Ejsing Skole. Eleverne fra Ejsing Skole flyttes til Vinderup Skole. Der er en besparelse på fagpersonale på 3,6 mio. kr. i dette scenarie, da sporene
fra de to skoler kan konsolideres til et færre. Ved sammenlægningen vil klassekvotienten for de 3
spor være ca. 26. Ved lukningen af Ejsing Skole er der en besparelse på andet personale på ca.
1,1 mio. kr. samt en reduktion af udgifter til grunde og bygninger på ca. 0,8 mio. kr.
Nord
I nord kommer alle besparelserne fra lukningen af Naur-Sir Skole. Eleverne fra Naur-Sir Skole
flyttes til de andre skoler i området. Besparelsen på fagpersonale på ca. 5 mio. kr. er baseret på
den forudsætning, at man kan konsolidere eleverne på Naur-Sir Skole på de øvrige skoler. NaurSir Skole har i dag en klassekvotient på 15,5 og et svagt faldende elevtal (angives som stabilt, da
faldet er 5,6 % og indenfor spændet af +/- 6 %). Ved en konsolidering vil de øvrige skolers klassekvotient komme til at ligge på ca. 23. I den sammenhæng er det vigtigt at fremhæve, at elevprognosen for Ellebækskolen, Sct. Jørgens Skole og Birkelundskolen er faldende, således at klassekvotienten over tid alt andet lige vil falde yderligere. Besparelsen på fagpersonale opnås dermed ved samlet set at have et spor færre end i den nuværende skolestruktur. Denne besparelse
er i dette scenarie sat lig med udgifterne til fagpersonale på Naur-Sir Skole.
Ved lukningen af Naur-Sir Skole vil der derudover være en besparelse på andet personale på ca.
0,9 mio. kr. samt en reduktion af udgifter til grunde og bygninger på ca. 0,8 mio. kr.
Vest
I vest lukkes Thorsminde Skole. Eleverne fra Thorsminde Skole flyttes til Staby Skole, som opretholder en klassekvotient på ca. 16-17. Forudsætningen for sammenlægningen er, at man kan
konsolidere sporet på Thorsminde Skole og sporet på Staby Skole til et nyt spor. Besparelsen er
allerede budgetteret.
14
Andet personale dækker i tabellen over en hovedpost, der indbefatter udgifter til andet personale end fagpersonale. Der kan være
mindre forskelle i hovedposten fra skole til skole.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
3-5
Syd
I syd kommer besparelsen fra lukningen af Nr. Felding Skole. Eleverne på Nr. Felding skole fordeles på de øvrige skoler i området. I denne sammenhæng er det vigtigt at fremhæve, at elevprognosen for Nr. Felding Skole er stærkt faldende (- 26,4 %). Det samme er tilfældet for Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen, der på sigt har faldende elevtal. Halgård Skole og Tvis Skole
har til gengæld et stigende elevtal og kan derfor aftage færre elever. Den gennemsnitlige klassekvotient vil ligge på ca. 24. Besparelsen på fagpersonale er på ca. 5,3 mio. kr. og opnås ved
samlet set at have et spor færre end i den nuværende skolestruktur. Denne besparelse er i dette
scenarie sat lig med udgifterne til personale på Nr. Felding Skole.
Ved lukningen af Nr. Felding Skole vil der også være en besparelse på andet personale på ca. 0,9
mio. kr. og en reduktion af udgifter til grunde og bygninger på ca. 1,0 mio. kr. Der påregnes ingen anlægsinvesteringer.
Transport
I forbindelse med skolelukningerne må der budgetteres med en udgift på 2.000 kr. pr. elev til
ekstra transportomkostninger. Det bliver en samlet ekstra udgift på 0,9 mio. kr., idet ca. 450
elever ved denne skolestruktur skal gå på en ny skole.
Lokale
I forbindelse med den nye skolestruktur vil der i et tilfælde være behov for at etablere nye lokaler. I scenariet er der behov for samlet at investere i 200 kvadratmeter af 15.000 kr. pr. kvm.
Det bliver en samlet ekstra udgift på 3,6 mio. kr. Det 15.000 kr. er anslået udgift ved tilbygninger, der forventes at være lavere end ved nybyggeri.
Investeringen ligger på følgende skole:

Vinderup Skole: 1 spor af 8 klassetrin. Der skal investeres i 4 klasser, idet Vinderup Skole
nu har en overskudskapacitet på 4 klasser (anvendes i dag kun til SFH).
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
4-6
BILAG 4
GRUNDELEMENTER FOR SCENARIE 2
I de geografiske områder er der fundet besparelser på forskellige poster. Den følgende tabel giver et overblik over besparelserne i de respektive områder, som der efterfølgende skal knyttes
nogle kommentarer til.
Tabel 10 Den geografiske fordeling af provenu pr. konto (DKK, mio.)
Fagpersonale
Andet personale
Grunde og bygninger
Øst
3,8
3,3
2,6
Nord
5,0
0,9
0,8
Vest
-
0,9
0,5
5,3
0,9
1,0
14,0
6,0
4,9
Syd
Samlet
Kilde: Rambølls beregninger
Øst
I øst er besparelsen sat sammen af flere rationaliseringer.
1) I øst lukkes Herrup Skole. Eleverne fra Herrup Skole flyttes til Sevel Skole. Forudsætningen
for sammenlægningen er, at man kan konsolidere sporet på Herrup Skole og sporet på Sevel
Skole til et nyt spor med en klassekvotient på ca. 20. Besparelsen er allerede budgetteret.
2) Lukning af Ejsing Skole og Ryde Skole. Eleverne flyttes til Vinderup Skole. Forudsætningen
for besparelsen på fagpersonale på ca. 3,8 mio. kr. er, at sporet på Ejsing Skole og Ryde
Skole kan slås sammen til et nyt spor med en klassekvotient på ca. 23 og således opnå besparelsen på fagpersonale på et spor. Den besparelse er i dette scenarie beregnet ved at tage
50 % af de samlede udgifter til fagpersonale på Ejsing Skole og Ryde Skole.
Ved lukningen af Ejsing Skole er der en besparelse på andet personale på ca. 1,1 mio. kr.
samt en reduktion af udgifter til grunde og bygninger på ca. 0,8 mio. kr. Lukningen af Ryde
Skole giver desuden en besparelse på andet personale på 1,0 mio. kr. og en reduktion af udgifter til grunde og bygninger på 0,8 mio. kr.
3) Lukning af Borbjerg Skole. Eleverne flyttes til Skave Skole. Der er ingen besparelse på fagpersonale i dette scenarie, da sporene fra de to skoler ikke umiddelbart kan konsolideres til
et færre. Ved en evt. konsolidering ville klassekvotienten blive 27,8. Dermed er der et potentielt provenu. Ved sammenlægningen vil klassekvotienten for de 2 spor forblive som i dag.
Ved lukningen af Borbjerg Skole vil der dog være en besparelse på andet personale på ca.
1,2 mio. kr. samt en reduktion af udgifter til grunde og bygninger på ca. 1,0 mio. kr.
Nord
I nord kommer alle besparelserne fra lukningen af Naur-Sir Skole. Eleverne fra Naur-Sir skole
flyttes til de andre skoler i området. Besparelsen på fagpersonale på ca. 5 mio. kr. er baseret på
den forudsætning, at man kan konsolidere eleverne på Naur-Sir Skole på de øvrige skoler. NaurSir Skole har i dag en klassekvotient på 15,5 og et svagt faldende elevtal. Ved en konsolidering
vil de øvrige skolers klassekvotient komme til at ligge på ca. 23. I den sammenhæng er det vigtigt at fremhæve, at elevprognosen for Ellebækskolen, Sct. Jørgens Skole og Birkelundskolen viser et faldende elevgrundlag, således at klassekvotienten over tid alt andet lige vil falde igen. Besparelsen på fagpersonale opnås dermed ved samlet set at have et spor færre end i den nuværende skolestruktur. Denne besparelse er i dette scenarie sat lig med udgifterne til fagpersonale
på Naur-Sir Skole.
Ved lukningen af Naur-Sir Skole vil der derudover være en besparelse på andet personale på ca.
0,9 mio. kr. samt en reduktion af udgifter til grunde og bygninger på ca. 0,8 mio. kr.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
4-7
Vest
I vest er besparelsen sat sammen af to rationaliseringer:
1) I vest lukkes Thorsminde Skole. Eleverne fra Thorsminde Skole flyttes til Staby Skole, som
får en klassekvotient på ca. 16-17. Forudsætningen for sammenlægningen er, at man kan
konsolidere sporet på Thorsminde Skole og sporet på Staby Skole til et nyt spor. Besparelsen
er allerede budgetteret.
2) Lukningen af Idom-Råsted Skole. Eleverne flyttes til Vemb Skole, som får en klassekvotient
på ca. 20. Det er lavere end Vemb Skoles klassekvotient i dag på 23,4, men højere end den
aktuelle klassekvotient på Idom-Råsted Skole på 16,5. Elevprognoserne viser, at Vemb Skole
har et stabilt elevgrundlag, mens Idom-Råsted Skole omvendt har et faldende elevgrundlag.
Der er ingen besparelse på fagpersonale, da der fremadrettet vil være det samme antal spor.
Dog er der en besparelse på andet personale på 0,9 mio. kr. og på grunde og bygninger på
0,5 mio. kr.
I praksis vil en del af eleverne fra Idom-Råsted Skole formentlig begynde på Sønderlandsskolen eller andre skoler i Holstebro by. Kapaciteten på disse skoler skulle umiddelbart kunne
optage disse elever. Vemb Skole har en overskydende kapacitet på 8 klasser, og der er således ikke behov for anlægsinvesteringer ved sammenlægningen.
Syd
I syd kommer besparelsen fra lukningen af Nr. Felding Skole. Eleverne på Nr. Felding skole fordeles på de øvrige skoler i området. I denne sammenhæng er det vigtigt at fremhæve, at elevprognosen for Nr. Felding Skole viser et faldende elevgrundlag. Det samme er tilfældet for Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen, der på sigt har stærkt faldende elevtal. Halgård Skole og Tvis
Skole har til gengæld et stigende elevtal og kan derfor aftage færre elever. Den gennemsnitlige
klassekvotient vil ligge på ca. 25 for de skoler, som modtager elever fra Nr. Felding Skole. Besparelsen på fagpersonale er på ca. 5,3 mio. kr. og opnås ved samlet set at have et spor færre end i
den nuværende skolestruktur. Denne besparelse er i dette scenarie sat lig med udgifterne til fagpersonale på Nr. Felding Skole.
Ved lukningen af Nr. Felding Skole vil der også være en besparelse på andet personale på ca. 0,9
mio. kr. og en reduktion af udgifter til grunde og bygninger på ca. 1,0 mio. kr. Der påregnes ingen anlægsinvesteringer.
Transport
I forbindelse med skolelukningerne må der budgetteres med en udgift på 2.000 kr. pr. elev til
ekstra transportomkostninger. Det bliver en samlet ekstra udgift på 1,6 mio. kr., idet ca. 800
elever ved denne skolestruktur skal gå på en ny skole.
Lokale
I forbindelse med den nye skolestruktur vil der i nogle tilfælde være behov for at etablere nye lokaler. I scenariet er der behov for samlet at investere i 450 kvadratmeter af 15.000 kr. pr. kvm.
Det bliver en samlet ekstra udgift på 8,1 mio. kr.
Investeringen ligger på følgende skoler:


Vinderup Skole: 1 spor af 8 klassetrin. Der skal investeres i 4 klasser, idet Vinderup Skole
har en overskudskapacitet på 4 klasser (anvendes i dag kun til SFH).
Skave Skole: 1 spor af 8 klassetrin. Der skal investeres i 5 klasser, idet Skave Skole har en
overskudskapacitet på 3 klasser.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
5-8
BILAG 5
GRUNDELEMENTER FOR SCENARIE 3
I de geografiske områder er der fundet besparelser på forskellige poster. Nedenstående tabel giver et overblik over besparelserne i de respektive områder. Efterfølgende knyttes kommentarer
til de enkelte besparelser.
Tabel 11 Den geografiske fordeling af provenu pr. konto (DKK, mio.)
Fagpersonale
Øst
Andet personale
Grunde og bygninger
3,8
3,3
2,6
Midt
12,9
1,5
3,9
Vest
-
0,9
0,5
16,7
5,6
7,0
Samlet
Kilde: Rambølls beregninger
Øst
I øst er besparelsen sat sammen af flere rationaliseringer.
1) I øst lukkes Herrup Skole. Eleverne fra Herrup Skole flyttes til Sevel Skole. Forudsætningen
for sammenlægningen er, at man kan konsolidere sporet på Herrup Skole og sporet på Sevel
Skole til et nyt spor med en klassekvotient på ca. 20. Besparelsen er allerede budgetteret.
2) Lukning af Ejsing Skole og Ryde Skole. Eleverne flyttes til Vinderup Skole. Forudsætningen
for besparelsen på fagpersonale på ca. 3,8 mio. kr. er, at sporet på Ejsing Skole og Ryde
Skole kan slås sammen til et nyt spor med en klassekvotient på ca. 23 og således opnå besparelsen på fagpersonale på et spor. Den besparelse er i dette scenarie beregnet ved at tage
50 % af de samlede udgifter til fagpersonale på Ejsing Skole og Ryde Skole.
Ved lukningen af Ejsing Skole er der en besparelse på andet personale på
ca. 1,1 mio. kr. samt en reduktion af udgifter til grunde og bygninger på ca. 0,8 mio. kr.
Lukningen af Ryde Skole giver desuden en besparelse på andet personale på 1,0 mio. kr. og
en reduktion af udgifter til grunde og bygninger på 0,8 mio. kr.
3) Lukning af Borbjerg Skole. Eleverne flyttes til Skave Skole. Der er ingen besparelse på fagpersonale i dette scenarie, da sporene fra de to skoler ikke umiddelbart kan konsolideres til
et færre. Ved en evt. konsolidering ville klassekvotienten blive 27,8. Dermed er der et potentielt provenu. Ved sammenlægningen vil klassekvotienten for de 2 spor forblive som i dag.
Ved lukningen af Borbjerg Skole vil der dog være en besparelse på andet personale på ca.
1,2 mio. kr. samt en reduktion af udgifter til grunde og bygninger på ca. 1,0 mio. kr.
Midt
I midt lukkes 4 skoler: Ellebækskole, Naur-Sir Skole, Nr. Felding Skole og Nørrelandsskolen.
1) Sct. Jørgens Skole bliver overbygningsskole for 7-10. klasse. Det gælder også for Idom Råsteds elever. I nuværende model er der ikke behov for anlægsinvesteringer på Sct. Jørgens
Skole. Specialklasser for 7-10. klasse bliver på Sct. Jørgens Skole, mens de øvrige specialklasser (0.-6. klasse flyttes til Birkelundskolen). Klassekvotienten bliver ca. 24.
2) Birkelundskolen bliver ny storskole i nord for 0.-6. klasse med 1232 elever, der kommer fra
Birkelundskolen, Ellebækskolen, Naur-Sir Skole, Nørrelandsskolen (50 %) og Sct. Jørgens
Skole. Udvidelsen af skolen kræver anlægsinvesteringer, da den nuværende kapacitet ikke
kan rumme de nye klasser. Klassekvotienten bliver ca. 24.
3) Sønderlandsskolen bliver ny storskole i syd med 669 elever, der kommer fra Sønderlandsskolen, Nr. Felding Skole og Nørrelandsskolen (50 %). Der er behov for en mindre investering til
2 klasselokaler. Samtidig sættes kvotienten op i de enkelte klasser. Klassekvotienten bliver
ca. 24.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
5-9
4) Rolf Krake Skolen, Halgård Skole og Tvis Skole bliver ikke berørt af den nye skolestruktur.
5) Det er væsentligt at understrege, at elevprognoserne for de fleste skoler i Holstebro by er
faldende, således at klassekvotienten på sigt alt andet lige vil falde igen.
Besparelserne i midt er beregnet som de reducerede personaleudgifter for fagpersonale på Ellebækskolen, Naur-Sir Skole, Nr. Felding Skole og Nørrelandsskolen. Besparelsen kan ikke stå alene, da udvidelsen af skolerne kræver nyansættelse til varetagelse af undervisningen på de nye
spor. De øgede omkostninger til fagpersonale er modregnet potentialet. Ved realiseringen af
storskoler i nord og syd vil det være muligt at konsolidere, hvad der i alt svarer til 16 klasser på
tværs af klassetrin. Besparelsen på fagpersonale er i alt ca. 12,9 mio. kr.
Ved lukningen af de fire skoler i midt vil der ydermere være en besparelse på andet personale på
ca. 1,5 mio. kr. samt en reduktion af udgifter til grunde og bygninger på ca. 3,9 mio. kr.
Vest
I vest er der besparelsen sat sammen af to rationaliseringer.
1) I vest lukkes Thorsminde Skole. Eleverne fra Thorsminde Skole flyttes til Staby Skole, som
får en klassekvotient på ca. 16-17. Forudsætningen for sammenlægningen er, at man kan
konsolidere sporet på Thorsminde Skole og sporet på Staby Skole til et nyt spor. Besparelsen
er allerede budgetteret.
2) Lukningen af Idom-Råsted Skole. Eleverne flyttes til Vemb Skole, som får en klassekvotient
på ca. 20. Det er lavere end Vemb Skoles klassekvotient i dag på 23,4, men højere end den
aktuelle klassekvotient på Idom-Råsted Skole på 16,5. Elevprognoserne viser, at Vemb Skole
har et stigende elevgrundlag, mens Idom-Råsted Skole omvendt har et faldende elevgrundlag. Der er ingen besparelse på fagpersonale, da der fremadrettet vil være det samme antal
spor. Dog er der en besparelse på andet personale på 0,9 mio. kr. og på grunde og bygninger
på 0,5 mio. kr.
I praksis vil en del af eleverne fra Idom-Råsted Skole formentlig begynde på Sønderlandsskolen eller andre skoler i Holstebro by. Kapaciteten på disse skoler skulle umiddelbart kunne
optage disse elever. Vemb Skole har en overskydende kapacitet på 8 klasser, og der er således ikke behov for anlægsinvesteringer ved sammenlægningen.
Transport
I forbindelse med skolelukningerne må der budgetteres med en udgift på 2.000 kr. pr. elev til
ekstra transportomkostninger. Det bliver en samlet ekstra udgift på 1,6 mio. kr., idet ca. 800
elever har behov for støtte til transport.
Lokale
I forbindelse med den nye skolestruktur vil der i nogle tilfælde være behov for at etablere nye lokaler. I scenariet er der behov for samlet at investere i 2.880 kvadratmeter af 15.000 kr. pr.
kvm. Det bliver en samlet ekstra udgift på 43,2 mio. kr.
Investeringen ligger på følgende skoler:

Vinderup Skole: 1 spor af 8 klassetrin. Der skal investeres i 4 klasser, idet Vinderup Skole
nu har en overskudskapacitet på 4 klasser (anvendes i dag kun til SFH).

Skave Skole: 1 spor af 8 klassetrin. Der skal investeres i 5 klasser, idet Skave Skole nu har
en overskudskapacitet på 3 klasser.

Birkelundskolen: 3 spor af 7 klassetrin. I alt 21 klasser. Hertil kommer lokaler til 17 specialklasser.

Sønderlandsskolen: 2 klasser.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
6-10
BILAG 6
GRUNDELEMENTER FOR SCENARIE 4
Besparelserne, identificeret på tværs af de geografiske områder, kan ses i nedenstående tabel,
fordelt på de forskellige poster.
Tabel 12 Den geografiske fordeling af provenu pr. konto (DKK, mio.)
Fagpersonale
Andet personale
Grunde og bygninger
Øst
3,8
4,0
3,4
Nord
5,0
2,2
2,5
Vest
-
2,1
1,0
Syd
5,3
2,2
2,5
14,1
10,6
9,3
Samlet
Kilde: Rambølls beregninger
I det følgende uddybes, hvorledes besparelserne for hver af de fire dele af Holstebro Kommune
opnås inden for hver af de angivne konti.
Øst
I øst kan samlet ses bespares kr. 11,3 mio. ved gennemførelse af scenarie 4. Besparelsen indeholder dels en reduktion i personale, dels en reduktion i driftsomkostninger. I forhold til personale bygger reduktionen på en forudsætning om, at det totale antal af spor ved skolesammenlægningerne reduceres. Således forventes det, at lukning og sammenlægning af skoler i Vinderup
(som har 2 spor) vil betyde, at de 3 spor i henholdsvis Ejsing, Ryde og Sevel reduceres til 2 spor.
Det betyder, at den fremtidige klassekvotient for de resterende 4 spor bliver ca. 20. I forhold til
de konkrete besparelser forventes det, at reduceringen fra i alt 5 til 4 spor betyder, at en femtedel af de nuværende omkostninger til fagpersonale kan bespares. Dette udgør cirka kr. 3,8 mio.
Der er mulighed for at spare endnu et spor, hvis elevtallet falder en anelse på tværs af sporene.
Med det nuværende elevtal ville dette dog give klasser med 25-28 elever.
I forhold til etablering af stordistriktsskolen i Skave reduceres ligeledes antallet af spor, således
at Herrup Skoles og Borbjerg Skoles 2 spor samles til et spor. Den gennemsnitlige klassekvotient
for den nye skole er ca. 20. Besparelsen er allerede budgetteret.
De resterende besparelser i øst relaterer sig til andet personale samt grunde og bygninger. Besparelserne for andet personale forventes at være ca. 4,0 mio. kr., mens de samlede besparelser
på grunde og bygninger er ca. 3,4 mio. kr. De primære besparelser opnås ved lukning af skoler i
Borbjerg, Ejsing og Ryde.
Nord
I nord lukkes to skoler, hvilket betyder en samlet besparelse på ca. 9,7 mio. kr. Cirka halvdelen
af besparelsen skal findes i en reduktion i det faglige personale. Her forventes en besparelse på
knap 5,0 mio. kr.. Det svarer til de nuværende omkostninger til fagpersonale på Naur-Sir Skole,
der lukkes. Eleverne fordeles blandt de resterende skoler i forhold til at opnå højere klassekvotienter.
Der er i besparelserne på fagpersonale ikke medregnet en reduktion ved sammenlægningen af
Birkelundsskolen og Ellebækskolen. Det forventes dog, at stordriftsfordelene må kunne udnyttes
ved større skolers øgede fleksibilitet. Der vil således være mulighed for at hente yderligere besparelser.
De resterende besparelser ved gennemførelse af scenarie 4 kan findes ved andet personale samt
grunde og bygninger for Naur-Sir Skole og Ellebækskolen. Disse udgør henholdsvis kr. 2,2 mio.
og 2,5 mio.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
6-11
Vest
I vest etableres to stordistriktsskoler på henholdsvis Ulfborg Skole og Vemb Skole. De resterende
tre skoler lukkes.
1) Sporene på Staby Skole og Thorsminde Skoles lægges sammen med det ene eller for nogle
klassetrin 2 spor på Ulfborg Skole. Fremadrettet vil samlingen af eleverne til 2 spor på Ulfborg Skole medføre en klassekvotient på ca. 21. Dette er den eneste besparelse inden for
fagpersonale i det vestlige område. Besparelsen ved lukningen af Thorsminde er allerede
budgetteret. De øvrige besparelser er på andet personale samt grunde og bygninger for Staby Skole. Disse udgør henholdsvis kr. 1,3 mio. og 0,4 mio.
2) Lukningen af Idom-Råsted Skole. Eleverne flyttes til Vemb Skole, som får en klassekvotient
på ca. 20. Det er lavere end Vemb Skoles klassekvotient i dag på 23,4, men højere end den
aktuelle klassekvotient på Idom-Råsted Skole på 16,5. Elevprognoserne viser, at Vemb Skole
har et stigende elevgrundlag, mens Idom-Råsted Skole omvendt har et faldende elevgrundlag. Der er ingen besparelse på fagpersonale, da der fremadrettet vil være det samme antal
spor. Dog er der en besparelse på andet personale på 0,9 mio. kr. og på grunde og bygninger
på 0,5 mio. kr.
I praksis vil en del af eleverne fra Idom-Råsted formentlig begynde på Sønderlandsskolen eller andre skoler i Holstebro by. Kapaciteten på disse skoler skulle umiddelbart kunne optage
disse elever. Vemb Skole har en overskydende kapacitet på 8 klasser, og der er således ikke
behov for anlægsinvesteringer ved sammenlægningen.
Syd
1) I syd kommer den primære besparelse ved lukningen af Nr. Felding skole. Eleverne på Nr.
Felding skole fordeles på de 4 spor på Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen. I denne
sammenhæng er det vigtigt at fremhæve, at elevprognosen for Nr. Felding Skole viser et faldende elevgrundlag. Det samme er tilfældet for Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen, der
på sigt har stærkt faldende elevtal. Den gennemsnitlige klassekvotient vil ligge på ca. 24.
Besparelsen på fagpersonale er på ca. 5,3 mio. kr. og opnås ved samlet set at have et spor
færre end i den nuværende skolestruktur. Denne besparelse er i dette scenarie sat lig med
udgifterne til fagpersonale på Nr. Felding Skole. Ved lukningen af Nr. Felding Skole vil der
også være en besparelse på andet personale på ca. 0,9 mio. kr. og en reduktion af udgifter til
grunde og bygninger på ca. 1,0 mio. kr. Der påregnes ingen anlægsinvesteringer.
2) Ud over Nr. Felding Skole skal Halgård Skole lukkes og slås sammen med Tvis Skole. Der
forventes ikke nogen besparelse i fagpersonale ved lukning af Halgård Skole, da alle spor opretholdes. Dog forventes besparelser i andet personale at udgøre kr. 1,3 mio. og grunde og
bygninger kr. 1,5 mio. ved udnyttelse af stordriftsfordele. Der forventes en anlægsinvestering, da Tvis Skoles overskydende kapacitet på lokaler ikke dækker det samlede nye behov.
Transport
I forbindelse med skolelukningerne må der budgetteres med en udgift på 2.000 kr. pr. elev til
ekstra transportomkostninger. Det bliver en samlet ekstra udgift på 1,9 mio. kr., idet ca. 970
elever ved denne skolestruktur skal gå på en ny skole.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse
6-12
Lokale
I forbindelse med den nye skolestruktur vil der i nogle tilfælde være behov for at etablere nye lokaler. I scenariet er der behov for samlet at investere i 1.650 kvadratmeter af 15.000 kr. pr.
kvm. Det bliver en samlet ekstra udgift på 29,7 mio. kr.
Investeringen ligger på følgende skoler:




Vinderup skole: 2 nye spor af 8 klassetrin. Der skal investeres i 12 klasselokaler, idet Vinderup Skole nu har en overskudskapacitet på 4 klasser (anvendes i dag kun til SFH).
Skave Skole: 1 spor af 8 klassetrin. Der skal investeres i 5 klasser, idet Skave Skole nu har
en overskudskapacitet på 3 klasser.
Ulfborg Skole: lokaler til 5 klassetrin skal etableres, da skolen efter sammenlægningen skal
have 2 spor. Der skal investeres i 5 klasser, da der allerede findes 3 klassetrin med 2 spor.
Ulfborg Skole mangler dog 3 klasselokaler i dag, således at skolen i alt bør øge kapaciteten
med 8 klasser.
Tvis Skole: lokaler til 1 spor af 8 klassetrin skal etableres. Den eksisterende overskudskapacitet på 5 klasselokaler på Tvis Skole og en optimering af klassekvotienterne dækker det
tredje spor, som der vil være behov for på den nye skole.
Fremtidens skole i Holstebro Kommune - Skolestrukturanalyse