Kollektivhuset - Boligkontoret Danmark

Mini-bofællesskaber i
Kollektivhuset
Boligselskabet DVB København har på Hans
Knudsens Plads på Østerbro i København
opført 21 nye lejeboliger på 10.- og 11. etage.
17 boliger er opført som mini-bofællesskaber
á tre boliger og et fællesrum. Fire boliger er
opført som almindelige lejeboliger.
Kom op og nyd udsigten!
Lad dine interessefæller blive dine bofæller...
Har du nogensinde overvejet at flytte i bofællesskab?
Med Kollektivhusets nyrenoverede boliger på Østerbro i København får du
chancen nu.
I en tid, hvor mange har travlt med arbejde,
børn, madlavning, motion, fritidsinteresser og
alt det andet man gerne vil nå, er der flere
og flere, der får øjnene op for fællesskabets
muligheder.
Og mulighederne er mange – så længe man
har lyst til at dele sin hverdag med andre
mennesker – om det er singler, par eller
børnefamilier, unge som gamle. Det vigtigste
er, at man har noget til fælles, som man kan
bygge videre på. At man deler nogle værdier
eller interesser.
I et bofællesskab står man ikke alene med
hverdagens opgaver og udgifter. Man kan
hjælpe hinanden og få mere tid til alt det
andet.
Man kan deles om tingene – værktøj, symaskine, dagens avis – og få meget mere for de
samme penge. Og så kan man blive inspireret
af at være sammen med andre mennesker
med andre historier og vinkler på verden. Der
er mange fordele – for i et bofællesskab har
man trygheden ved ikke at være alene.
Hvad er et mini-bofællesskab?
I mini-bofællesskaberne i Kollektivhuset har
hver familie, par eller person sin egen bolig. I
klynger på tre ad gangen er boligerne bygget
op omkring et større indendørs fællesareal,
som man deles om. Hvad dette fællesareal
skal bruges til, beslutter man sammen i fællesskab.
Det kan være flere generationer fra samme
familie, der vælger at bo tæt sammen med
det store fælles område som omdrejningspunkt.
Det kan være kunstnere, der bor hver for sig,
men indretter det store fællesrum til atelier.
Eller det kan være seniorer, unge par, enlige,
børnefamilier der har en fælles interesse, og
samtidig ønsker at bo tæt på en spændende
måde. Det er op til jer selv at definere hvilket
interessefællesskab.
Jeg/vi er interesseret i mini-bofællesskabsboligerne.
Hvad gør jeg/vi?
Udlejningsregler:
Interesserede i bofællesskaberne søger i
ansøgergrupper af tre personer/par/familier
(enkelt gruppe à to) med jeres egen definition af, hvordan I bedst kan udnytte fællesrummet i de enkelte klynger. I skal således
selv begrunde jeres interessefællesskab. Der
skal ansøges skriftligt.
Det er også muligt for enkeltpersoner
skriftligt at søge bofællesskabsboligerne.
Disse vil ligeledes behandles af udvalget i
forhold til bofællesskabets formål.
Kriteriet for udvælgelse af grupper tager afsæt i, hvordan der argumenteres for at skabe
velfungerende og bæredygtige fællesskaber
omkring fællesarealet.
Såfremt der er bofællesskabsboliger i overskud efter fordelingen
af ansøgergrupper, vurderes muligheden for
ud fra enkeltperson ansøgningerne at sammensætte et velfungerende fællesskab. De
pågældende ansøgere indkaldes i så fald til et
afklarende dialogmøde med udvalget.
Et nedsat udvalg af personer fra Boligkontoret Danmark og DVB København vurderer
gruppernes ansøgninger i forhold til bofællesskabets formål.
Når en bofællesskabsbolig efterfølgende
bliver ledig, skriver Boligkontoret Danmark ud
til de ansøgere, der står øverst på ventelisten
og oplyser klyngens interessefællesskab.
Er der flere ansøgergrupper end klynger,
fordeles klyngerne ved lodtrækning blandt
grupperne. Fordelingen af boliger inden for
klyngen aftales internt i ansøgergruppen. De
afviste ansøgergrupper tilbydes at komme på
ventelisten.
Af de interesserede inviteres de tre øverste
på ventelisten til samtale med pågældende
klynge. Klyngen har her efter mulighed for at
indstille én af de tre. Såfremt klyngen ikke
kan blive enig, afgør udvalget hvem af de tre,
der tildeles boligen.
Det er en forudsætning for lejemålets indgåelse, at beboeren indmeldes i boligselskabet
inden indflytning.
Kollektivhuset tilbyder meget mere end bare
tag over hovedet
Når du flytter ind i Kollektivhuset, får du langt
mere end bare tag over hovedet. Du træder
ind i en verden af muligheder, der bare venter
på, at du bruger dem.
Det er netop alt det der foregår imellem boligerne, som giver os alle værdi i dagligdagen
og en følelse af at ’høre til’.
Kollektivhuset tilbyder et hav af fællesaktiviteter for alle aldre, fra lektiecafé med børnene til fællesspisning for hele familien og til
afdelingens egen mandeklub - og husets rammer lægger op til endnu flere muligheder.
Kollektivhuset har nemlig flotte selskabslokaler som kan lejes af beboerne, gode parkeringsmuligheder i egen parkeringskælder,
gode forhold for børnene med egen legeplads
og et dejligt parkanlæg.
Udsigten over København fra Kollektivhuset
Bo til leje i Kollektivhuset på Hans Knudsens Plads på Østerbro og lej dig til alverdens muligheder.
Eks. på mini-bofællesskab med tre
2 rums boliger + et stort fælleslokale
på 33 m2
11. sal
Fælleslokale
10. sal
Fælleslokale
NB! Plantegninger er vejledende
På siden vises et eksempel
på et mini-bofællesskab
bestående af tre 2 rumsboliger og et stort fællesrum
på 33 m2.
Der er fire mini-bofællesskaber med
hver tre 2 rumsboliger + fællesrum
Ét mini-bofællesskab med to 2 rumsboliger
og en 1 rumsbolig + fællesrum
og ét mini-bofællesskab med en 2 rumsbolig
og en 1 rumsbolig + fællesrum
Antal boliger: Antal rum:
BBR-areal:
Husleje kr.:
Indskud kr.:
17 bofællesskabsboliger
1-2 rum + fælleslokale
ca. 76 - 114 m2
7.751 - 10.155 kr. pr. mdr.
30.211 - 45.601 kr.
Priserne er vejledende og excl. forbrug
Du kan rekvirere plantegninger for de specifikke mini-bofællesskaber og boliger hos Boligkontoret Danmark
Tænk på fremtiden...
Alle kan få brug for en ny bolig. Derfor er
det godt at have en boligsikring.
Skriv dig op i DVB København og lad tiden
arbejde for dig.
læs mere på www.bdk.dk
DVB København
Administration:
Boligkontoret Danmark
Kirkevænget 8A, 3450 Allerød
Telefon: 48 17 22 21
E-mail: [email protected]