ViroGates - It-afdelingen A/S

”Jeg har svært ved at forestille mig, at vi vil vælge
en anden IT-leverandør end It-afdelingen.”
CFO May Britt Dyvelkov, firmaet ViroGates
“INGEN KAN MATCHE KUNDESERVICEN
HOS IT-AFDELINGEN”
”Når jeg ringer til It-afdelingen med et
IT-problem eller et spørgsmål, så bliver jeg
altid stillet direkte ind til en medarbejder, der
kender min IT-installation til bunds. Uden at
jeg først skal forklare deres omstilling, hvor jeg ringer fra,
eller hvorfor jeg ringer. Hvordan de styrer det, det ved
jeg ikke. Men det er meget imponerende, og jeg kender
ingen andre IT-firmaer, der kan matche det.”
Dét fortæller May Britt Dyvelkov, der er både økonomichef – CFO – og IT-chef – CIO i medicinalvirksomheden
ViroGates i Birkerød, hvor man har udviklet en såkaldt
biomarkør til ’triagering’(tredeling) af patienter på hospitalernes akutmedicinske afdelinger.
Produktet, med navnet suPARnostic, sælges over hele
verden, men produceres i Finland og Storbritannien, så
ViroGates har ikke mere end fem medarbejdere i Birkerød.
Så der er ingen IT-afdeling. Og selvom May Britt
Dyvelkov har en fortid fra IT-branchen, så er alt driftsansvaret og support på ViroGates server, netværk, PC’er
og printere udliciteret til It–afdelingen.
Og det er der flere gode årsager til, forklarer hun:
”For os, som vist for næsten alle virksomheder, ikke
mindst i vores branche, så er IT-systemerne af helt
afgørende betydning for alle medarbejderne. Så vores
krav til kvalitet og stabilitet på IT-området er meget høje,
og dem kan vi umuligt selv leve op til, når vi ikke har
vores egen IT-mand. Ja, nok heller ikke selvom vi havde
én.”
Derfor har man overladt alt ’IT-besværet’ til It-afdelingen,
med en kontrakt der omfatter alt hardware, MS Office
og Windows og med hotline og med en løbende teknisk
support og rådgivning, som giver stor sikkerhed i den
daglige drift, forklarer May Britt Dyvelkov.
Direkte til den helt rigtige
medarbejder
”Når jeg ringer til It-afdelingen, så bliver jeg automatisk
stillet ind til den helt rigtige medarbejder og får næsten
altid løst problemet med det samme. Samtidig med at
de sørger for at vores kerneprogrammer, for eksempel
MS Office, bliver løbende opdateret, så alle PC’er altid er
helt opdaterede med samme version. ”
May Britt Dyvelkov er derfor meget tilfreds med at have
valgt It-afdelingen som ’outsourcing partner”, fortæller
hun:
Fakta om
ViroGates
ViroGates er en international medicoteknisk virksomhed med
hovedkontor i Birkerød.
ViroGates udvikler og distribuerer prognostiske produkter til
sundhedssektoren i en lang række lande.
”Dengang vi besluttede at flytte ansvaret for IT-systemerne ud af huset, da var det én af vores bestyrelsesmedlemmer, der foreslog, at jeg kontaktede It-afdelingen. Så
det gjorde jeg, og jeg fik allerede på det første møde en
stærk fornemmelse af, at det var folk, der kunne deres
kram og som med det samme forstod vores IT-udfordringer og udstrålede både ro og professionalisme. Så
jeg følte mig med det samme i trygge hænder og med
tiltro til, at vi ville få en førsteklasses service hos dem.”
IT-AFDELINGEN OG
De store forventninger blev opfyldt
De forventninger har It-afdelingen fuldt ud levet op til,
tilføjer May Britt Dyvelkov til slut:
”Da vi skrev kontrakt, havde jeg meget store forventninger til vores samarbejde med dem. Og de forventninger er blevet opfyldt til fulde. For selvom vi kun er
fem medarbejdere, så bliver vi altid behandlet som en
strategisk vigtig kunde. Så It-afdelingen er blevet ’min’ ITafdeling, og jeg kan ikke forestille mig, at vi nogensinde
skulle vælge en anden leverandør. ”
VIROGATES
Kernen i ViroGates IT-platform er MS Dynamics NAV og
Microsoft Office og dertil en række specialprogrammer
til medicovirksomheder. Den centrale server er flyttet til
It-afdelingens IT-center, og It-afdelingen står for support,
hotline, sikkerhed og løbende opdatering af MS Office,
Windows, server, netværk, PC’er og den enlige printer.
Kontrakten med It-afdelingen har løbet siden 2009 og
udvides løbende, og er baseret på en fast månedlig
grundbetaling, plus en timepris for specialydelser.
It-afdelingen A/S, Hørsholm - Silkeborg, Tlf: 70 20 23 34, Email: [email protected], CVR-nr.: 27 77 14 67