Efterafgrøder - valg af art og såtids- punkt

TEMA: ØKOLOGI
78 Økologiske markforsøg 2014
Efterafgrøder - valg af art og såtidspunkt
Efterafgrøder sået efter høst kan nå en stor produktion af biomasse i løbet af efteråret. Jo tidligere såning des større opsamling af næringsstoffer.
Specialkonsulent Margrethe Askegaard & projektchef Kathrine Hauge Madsen SEGES
[email protected]
Ikke vin te rfa ste
100
V in te rfa ste
90
25
80
20
70
15
60
10
50
5
40
0
30
de
rv
G ik k
u
G l lu e
ul
p
O s e n in
lie n
H ræ d e p
es d
te ik e
bø
Tr
nn
i
T r tic a
e
V i itic le
n t a l /g u
er e/
r y v in l lu
b s te p i
/v r v n
in ik
Vi
n t It te r v k e
e r a l ik
ru . r k e
St
g/ aj
au
vi gr
nt æ
de
e
s
ru
g / V i r v ik
pe nt ke
rs e rr
is y b
k
kl s
øv
er
30
G
ul
se
nn
ep
/fo
T ø rsto f (h kg p r. h a )
35
Sammenligning af efterafgrøder
Efterafgrøderne producerede op
til 30 hkg tørstof pr. ha i top i
løbet af efteråret. Der var ikke
sikre forskelle mellem de afprøvede efterafgrøder og blandinger i forsøgene, men de valgte
vinterfaste efterafgrøder havde
K væ lsto f (kg p r. h a )
Brug af efterafgrøder er vigtige
for jordfrugtbarhed og fastholdelse af næringsstoffer i rodzonen og dermed for de økologiske udbytter. De økologiske
markforsøg har sat lup på produktiviteten i efteråret af efterafgrøder etableret efter høst i
2011, 2012 og 2013.
Figur 1. Screening af efterafgrøder på sandjord. Tørstofudbytter (grå søjler) og N-optagelse
(røde prikker) i top høstet slut oktober/start november. Gennemsnit at 2 forsøg; et i 2011 på
JB4-jord sået 9. august efter rug og et i 2012 på JB1-jord efter gulerod sået 1. august.
2015
336
tendens til lavere tørstofudbytter
end de ikke-vinterfaste (figur 1).
Indholdet af næringsstoffer var
40-90 kg kvælstof (N), 6-13 kg
fosfor (P), 35-72 kg kalium (K)
og 3-11 kg svovl (S) pr. ha. I de
ikke-vinterfaste arter vil en betydelig del af det opsamlede N,
K og S kunne udvaskes i løbet af
vinteren, og de umiddelbare fordele ved at vælge arter fra denne
gruppe kan derfor let mistes på
sandjord.
Honningurt har også vist potentiale, men blev kun afprøvet i 2012 på to JB1-jorde. Her
var den fuldt konkurrencedygtig med gul sennep og olieræddike, og på den ene lokalitet
ydede den helt op på 33 hkg tørstof pr. ha før vinter, mere end
både gul sennep og olieræddike.
Honningurt er ikke vinterfast og
bør derfor dyrkes sammen med
en eller flere vinterfaste arter på
sandjorde.
Der blev i 2013 endvidere afprøvet to tyske efterafgrødeblandinger: Terralife - Solanum TR (alexandrinekløver,
lupin, markært, oliehør, olie-
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
TEMA: ØKOLOGI
Økologiske markforsøg 2014
ræddike, persisk kløver, nigerfrø, serradel, sommervikke, solsikke, purpur-havre, foderradis
og Trifolium squarrosum) samt
blandingen Terra Gold - TG-1
Humus Bio (foderært, alexandrinekløver, serradel, honningurt, boghvede og sommervikke). Det var et vanskeligt år for
efterafgrøder sået efter høst, og
udbytterne var lave. De to tyske
blandinger klarede sig dog pænt.
Udsættelse af såtid efter
høst koster
En udskydelse fra sidst i juli til
sidst august kostede mellem 30
og 80 kg tørstof pr. ha pr. dag
og mellem 1 og 2 kg N pr. ha
pr. dag (figur 2). Men prisen for
jordbearbejdning, såsæd og såning er den samme uanset såtidspunkt. Mængden af opsamlet
N i toppen falder i samme takt
som tørstofudbytterne, og en
udskydelse af såningen fra først
til sidst i august reducerer N-optagelsen med 30 til 60 kg pr. ha,
afhængig af efterafgrødearten.
Forskellig konkurrenceevne overfor ukrudt
I såtidsforsøget blev der også
bedømt ukrudtsdækning i okto-
ber/november. Der var tydelig
forskel mellem efterafgrødearterne. Ved den tidlige såning
var ukrudtsdækningen i gul lupin og stauderug/persisk kløver
omkring 20-25% mod kun 10%,
hvor korsblomstrede indgik i
renbestand eller blanding. Dette
skyldes sandsynligvis en hurtigere vækststart og en anderledes
vækstform i de korsblomstrede
afgrøder, der derfor ikke i samme grad giver plads til udviklingen af ukrudtet. Ved det seneste
såtidspunkt var der ikke nogen
særlig forskel i dækningen med
ukrudt.
Hvad skal man vælge, og
hvad koster det?
Blandingen af gul sennep og fodervikke har generelt ydet de
højeste efterårsudbytter, men
opsamlingen af kvælstof, kalium og svovl kan tabes på sandjordene, da de let udvaskes efter
afgrødens visning. Derfor anbefales det at blande med vinterfaste arter, f.eks. vinterraps, rug
eller vintervikke.
100
80
60
V in te rryp s +
vin te rvikke
S ta u d e ru g +
p e rsisk klø ve r
40
10
N -in d h o ld (kg p r. h a )
U d b ytte (h kg tø rsto f p r. h a )
G u l lu p in
G u l se n n e p
20
■
Kan det betale sig?
Markforsøgene har ikke omfattet målinger af eftervirkning,
G u l se n n e p +
fo d e rvikke
30
som jo giver et direkte mål for
den direkte gødningseffekt. Andre forsøg har imidlertid vist, at
eftervirkningen kan gå fra udbyttetab til fuldgødning af en
efterfølgende vårsædsafgrøde.
Optimal brug af efterafgrøder
kræver derfor omtanke og planlægning. En sammenligning af
økonomien i forskellige efterafgrøder vil blive præsenteret.
Forsøgene indgik i HighCrop-projektet, som er bevilget
af Organic RDD under ”Grønt
Udviklings- og Demonstrations
Program, GUDP under Fødevareministeriet” og Promilleafgiftsfonden for landbrug.
S å tid e r:
1 : 2 5 .-3 0 . ju li
2 : 5 .-1 0 . a u g u st
3 : 1 5 .-2 0 . a u g u st
4 : 2 5 .-3 0 . a u g u st
20
0
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
0
Figur 2. Effekt af såtid på efterafgrøders produktivitet (søjler) og N-indhold (punkter) i efteråret. De fem testede arter/blandinger er etableret med 1 forsøg i 2011 på en JB4 jord og med
2 forsøg i 2012 på JB1 jord.
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
2015
337
78