1. No category

Januar — Februar— Marts
Center for Træning og Udvikling (CTU)
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Lederen
Skrevet af Henrik Skov
Madsen, og den er god nok det er den ægte vare som
vores to dygtige journalister Karen og Stine har fået sat
op. Vi har lagt en ny aktivitet ind fredag formiddag
nemlig et motionshold der foregår i motionscentret. Vi
har også et par helt nye ting fra redaktionen nemlig køb
salg bytte side og lån en journalist meget mere inde i
bladet. Jeg vil på redaktionens vegne ønske god fornøjelse med bladet. Næste nummer udkommer april.
Vinteren er over os, med korte dage, lange aftener
og nætter. Det kan være temmelig surt og for nogle
direkte deprimerende. Men fat mod dagende er så
småt begyndt at længes selv om det kan være svært at
tro er foråret ikke så langt væk som det måske føles. Du
kan glæde dig til at læse dette nummer, vi har et vaskeægte scoop, nemlig et interview med Anders Lund
I denne udgave
Lederen.................................................................... 2
Interview med Anders Lund Madsen....................... 15
Holdoversigt ............................................................ 3
På tur med mandegruppen...................................... 16
Redaktionen bag ”Noget På Hjerte”........................ 4
Mit første foredrag .................................................. 17
Vinter ...................................................................... 6
Recovery tema dag .................................................. 18
Dejligt besøg af nye venner ..................................... 6
Kom til spændende foredrag ................................... 18
De er der for børnene og de unge ........................... 7
Konkurrence............................................................. 19
Børne– og ungegruppen .......................................... 8
De 10 skarpe til Tommy ........................................... 20
Vi mødtes i CTU ....................................................... 9
Monas hjørne........................................................... 21
TAK........................................................................... 9
Køb Salg Bytte .......................................................... 22
Spændende og stor psykiatri-konference ............... 10
Lån en Journalist ...................................................... 22
På bustur til Vejle .................................................... 10
Værker af Tina O. ..................................................... 22
Referat fra konferencen Co-Creation ...................... 13
Det begyndte alt sammen med et lille brev ............ 24
Redaktionen
Henrik Skov
Karen Kromann
Bettina Rasmussen
Kirsten Dahl
Stine Cleemann
Lars Fisker
Center for Træning og Udvikling (CTU)
Ådalen
E-mail: [email protected]—Telefon: 99 15 59 06
2
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Holdoversigt
Mandag
Tirsdag
Kaffe og samvær
Kl. 9.00—9.30
Glashold
Kl. 10.30—13.00
Motion
Onsdag
Torsdag
Fredag
Kaffe og samvær
Mandegruppe
Personale møde
Kl. 9.00—9.30
Kl. 9.00—11.30
Kl. 11.00—14.00
Bowling og Motion
Kl. 9.30—11.30
Kl. 9.30—11.30
Frokost
Frokost
Frokost
Kl. 11.45—12.15
Kl. 11.45—12.15
Kl. 11.45—12.45
Individuelle målsætningssamtaler,
vejledning m.m.
Redaktion
Nyt hold efter nytår
–
Kl. 13.00—15.00
informationer
Brugermedarbejderundervisning,
vejledning m.m.
følger!
Kl. 14.00—15.00
Kl. 12.30—15.00
Kreative og Håndværksmæssige aktiviteter
Stemmehøregruppe (Lige uger)
Kl. 12.30—14.00
Hverdagsliv
Kl. 15.00—20.00
Kl. 15.00—19.00
Nyt hold efter nytår—Information følger
Aktiviteter, trænings- og undervisningsforløb fra august 2014
De grønne tider er personalet tilstede i huset, men optaget af samtaler, forberedelse mm. Kaffe & samvær kan vælges til eller fra efter eget ønske
Gruppeaktiviteterne går i gang præcist, og man anmodes om at melde afbud eller forsinkelse af hensyn
til aktiviteten og de øvrige deltagere.
Gruppeaktiviteterne kan omhandle en af 4 overordnede temasøjler, og vil foregå med udgangspunkt i
CTU’s hus, med inddragelse af byen og dens tilbud med henblik på inklusion i almen samfund
Forsættes...
3
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Holdoversigt
Forsat
 KRAM (Kost, motion, alkohol, rygning)
 Praktiske og skabende aktiviteter (kreative, musiske og håndværksmæssigt indhold)
 Træning af individuelle udfordringer i en social sammenhæng (Ex. Angsthåndtræning, social færdighedstræ-
ning, miljøterapi, netværksdannelse)
 ”Arbejdsmarkedsidentitet” – Aktiviteter og forløb, hvor der støttes op om individuelle målsætninger, som kan
sigte mod efterfølgende afklarings- og ressource forløb i Huset, andre uddannelsesplaner samt frivillighedsarbejde i foreninger, o lign.
Redaktionen bag ”Noget På Hjerte”
Hvem er vi?
Årets første udgivelse af ”Noget På Hjerte” bliver
også med en præsentation af os her fra redaktionen. Vi
er en gruppe på 6, der mødes hver uge på CTU for at
samarbejde om bladet, samtidig med at vi skriver på
indhold hjemme.
lighed for at arbejde med de skriverier jeg gerne vil. Det
er recovery på højt plan.
Karen Kromann
Jeg var langt henne i læreruddannelsen i 2002, da jeg
blev syg. For mig handlede
det om pludselig at blive helt
apatisk, handlings og tankelammet, kunne ikke andet
end at ligge i sengen hovedparten af tiden i flere år… Men det er nu adskillige år
siden, at jeg fik det godt igen. Siden da er jeg blevet mere og mere involveret i frivilligt arbejde indenfor psykiatrien, ikke mindst sammen med ansatte indenfor psykiatrien i div sammenhænge, noget som giver rigtig god
mening for mig. Jeg er gift med Thomas og vi har en
datter på 15 og en søn på 13.
På baggrund af besvarelserne på 3 spørgsmål, vil vi
forsøge at give læseren et lille indblik i hvem vi er.
Henrik Skov
Jeg har en baggrund med 4
års uddannelse til professionel elitesoldat, var ansat i
forsvaret i 10 år. Derefter
forskellige mellemlederjobs i
post.dk. Blev i 2000 ansat
som leder af kontor og regnskab, men gik ned med stress 4 gange på 5 år, udviklede
derefter ret hurtigt en psykisk sygdom. Har været ca. 3
år i Ådalen. Mine fritidsinteresser er specielt mine to
hyrdehunde, en islandsk og en belgisk. Dem bruger jeg
meget tid på, er desuden i gang med at opbygge en modeljernbane.
For mig handler det om at gøre psykiatrien mere
synlig, om at vi fortæller om os selv, om at medvirke til
at nedbryde fordomme om psykisk sygdom - ift. læsere
uden personligt kendskab. Det kunne også være at fortælle om hvad der sker indenfor psykiatrien pt, hvor
recoverybegrebet er en størrelse, der nu arbejdes meget med i Skive for på sigt at få tænkemåden integreret.
De vigtigste budskaber for os i redaktionen, er at
fortælle om hvad der aktuelt foregår i CTU og generelt i
psykiatrien, at fortælle om de historier både brugere og
personale har, samt at man hele tiden skal forsøge at
forny sig.
Jeg nyder at være med i denne redaktion, hvor vi
kan tage emner op vi finder relevante og formidle det
videre til forskellige modtagegrupper. Synes det er en
fornøjelse hver gang vi mødes, hvor vi diskuterer, debatterer, skriver og sætter sammen til et blad.
Jeg får rigtigt meget ud af at skrive til bladet. Jeg har
altid gerne ville skrive, jeg får afløb for mit forfattergen
og elsker et godt interview. Vi er en rigtig homogen redaktion og jeg ser altid frem til at vi mødes. Jeg får mu-
Forsættes...
4
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Redaktionen bag ”Noget På Hjerte” Forsat
Stine Cleemann
over i Asylgade. Men jeg havde en del problemer med
at falde til der, så jeg besluttede at stoppe. Har siden da
været i CTU (og den gamle Cafe) et par gange om ugen.
Hejsa! mit navn er Stine. Jeg
er en 33 årig kvinde. Jeg har
altid elsket ord og det at skrive. Jeg er god til sprog, og
jeg har en sproglig studentereksamen. (Da der var noget, der hed det). Jeg fik ikke
valget, mellem sproglig og matematisk linje, da jeg aldrig har været god rent matematisk. Det at skrive kan
jeg dog! Jeg havde i sin tid, en drøm om, at blive journalist. Jeg har været i praktik på både Skive Folkeblad og
Aalborg Stiftstidende. Men jeg var, en genert og stille
pige, og ikke god til at være opsøgende og fræk. Dette
er ofte nødvendigt, hvis man skal have historien i hus,
for en stor avis/dagblad. Mit liv, blev ikke som jeg havde tænkt mig, men nu er jeg alligevel en slags journalist
på ’Noget På Hjerte’. Jeg er stadig glad for at skrive, og
jeg nyder, at have en platform at skrive fra, og at have
modtagere. Jeg ser denne avis, som en platform og kanal, for os brugere, og en mulighed for, at være synlige,
og sige vores mening. Vi er her også, og vi har en holdning til tingene. Det har det uddannede personale og
vores ledere heldigvis også fundet ud af. De tager os
med på råd, samtidigt med, at vi samarbejder mere og
mere. Jeg ser også avisen som en mulighed, for at sætte
spot på vigtige ting og emner, og for at lave spændende
og vedkommende interviews. Jeg får samtidig lov til at
skrive, og til at lege med sproget. Det er dejligt.:)
Bettina Rasmussen
Jeg hedder Bettina, jeg er
uddannet ergoterapeut i
2002. Jeg har arbejdet i Ådalen i 6 år og har været så
heldig at komme lidt rundt i
de forskellige enheder. Lige
nu er jeg tilknyttet CTU og
blandt andet redaktionsholdet.
Redaktionsgruppen er en spændende og aktiv gruppe med mangeartede og spændende udfordringer og
opgaver. Min oplevelse er, at vi i gruppen kan drøfte
mange dilemmaer og forskellige indgangsvinkler til
spændende artikler, men på en meget konstruktiv måde. Der er lydhørhed og stor rummelighed blandt alle
deltagere. Gruppen er præget af et meget højt engagementsniveau og et ønske om at videreformidle psykiatriens mangfoldigheder.
Kirsten Dahl
Jeg hedder Kirsten, er uddannet fysioterapeut og arbejder i CTU, hvor en af mine
mest spændende arbejdsopgaver er - sammen med redaktionen- at skulle lave
”Noget på hjertet”. Det er
meget inspirerende at opleve den ihærdighed og iderighed, vi sammen kan oparbejde og dejligt at mærke,
hvordan alle brænder for at bidrage til synliggørelse af
psykiatrien. Når deadline nærmere sig, kan tingene
godt spidse lidt til, men jeg synes denne gruppe er rigtig
god til at samarbejde og passe på hinanden, og ikke
mindst at bevare respekten for hinandens forskellige
kompetence.
Lars Fisker
Mit navn er Lars Fisker og jeg
er 43 år. Jeg er uddannet
informatik assistent på Skive
EDB-skole for nu mange år
siden, men jeg har for det
meste arbejdet inden for
møbelindustrien i den tid jeg
var på arbejdsmarkedet. I min fritid arbejder jeg meget
med alt inden for IT og hjælper mange af mine venner
med at mellem himmel og jord i det regi. Jeg er førtidspensionist og har været det siden ca. 2007 (min hukommelse er ikke hvad den har været angående sådanne
nogle ting). Har været tilknyttet Ådalen siden 2005 via
en fælles lejlighed i Møllegade 10 samt da den flyttede
5
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Vinter
Skrevet af Henrik Skov
Vi har spurgt os for, hvad syntes du om vinter, og hvad laver du egentlig om vinteren?
Tina Olesen
Arne Ramsdahl
Jeg kan godt lide sne og
frost, men hader trist, gråt
vejr med sjap og regn. Jeg
hygger inden døre med strik
og håndarbejde og gerne en
god film.
Jeg kan egentlig godt lide
vinteren, bare der ikke er
uvejr med sne og blæst. Jeg
hygger mig inden døre med
især musik, men også gerne
fjernsyn og en god bog.
Bent Madsen
Åge Hansen
Jeg kan godt lide årstidernes
skiften, og en høj frostklar
dag er bare dejlig. Men sne
storm og fygning det hader
jeg. Dagene bruger jeg i mit
værksted - om aftenen, gerne en god film.
Jeg syntes at vinteren er lidt
trist, jeg bryder mig ikke om
sne eller sjap. Tiden bruger
jeg gerne på at se fjernsyn
og læse.
Dejligt besøg af nye venner
Ådalen og Feldinghus sammenlagt pr. 1. oktober 2014
Skrevet af Kirsten
også for nogle har betydet utryghed og usikkerhed i
forhold til fremtiden. Derfor var det rigtig rart at opleve
det positiv i, at vi nu er kommet med i en større flok,
som gerne vil hinanden og som har et fælles mål – nemlig at sikre gode tilbud til psykisk sårbare i Skive.
Onsdag d. 22. oktober havde vi inviteret brugere og
personale fra Feldinghus til at se huset, hører om alle
vore aktiviteter – og ikke mindst for at brugere og personale fra begge steder kunne få hilst på hinanden, og
få taget hul på et nyt ”familieskab”.
Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor Mona
havde sørget fint for vore gæster, og hvor snakken gik
lystigt. Flokken fra Feldinghus fik præsenteret ugeprogrammet af Stine, og deltagere fra alle hold var repræsenteret og kunne fortælle mere dybdegående om indholdet, og hvad de får ud af at komme her i huset. Skive
er en lille by, så det blev også til glædelige gensyn med
gamle bekendtskaber, men bestemt også en opstart på
nye.
Fælles for os alle – brugere såvel som personale – er
jo, at psykiatriområdet i Skive kommune de seneste år
har været berørt af forandringer både i form af besparelser, men også i form af nye, spændende tiltag. En
udvikling som både rummer noget positivt, men som
6
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
De er der for børnene og de unge.
Interview med Helle Nielsen.
ge om året, hvor forældre og børn
kan komme og se hvad grupperne
går ud på. Da mange forældre kan
være bange for, at komme ind i
det kommunale system.
Skrevet af Stine Cleemann
I gruppen for de 8-11-årige, mødes de hver 14 dag. De mødes på Daghospitalet. De
starter ud med at få lidt frugt og saft, og så sidder de,
og taler lidt om, hvad der er sket siden sidst. De laver
navne leg, hvor de skal huske hinandens navne. Så kører de en leg, der bliver udformet lidt som et interview.
Børnene elsker denne leg. Et barn bliver valgt til at være i centrum. Imens sidder de andre børn, og tegner og
skriver, til dette barn. Det er vigtigt, at dette barn er i
fokus, på en positiv måde, da mange af dem mangler
selvværd, og er udsat for mobning. De skriver barnets
familiære tilknytning op på tavlen. De fokuserer på de
positive ting, ved den psykisk syge forælder, men prøver også at forklare lidt, så barnet i hvert fald ved, at
det ingen skyld har.
Henrik Skov og jeg, havde aftalt et interview, med
Helle Nielsen. Hun er en, af de vigtige personer, der står
for, grupper for børn og unge med psykisk syge forældre.
Vi havde forberedt spørgsmål til Helle. Det første
spørgsmål, handlede om, hvor længe gruppen har eksisteret. Der har været, børne- ungegrupper i Skive Kommune i 12-14 år. Helle har været med i børnegruppen i
7 år. Hun har med børnene fra 8-11 år at gøre. Der er to
grupper. Gruppen fra 8-11-årige, og gruppen med de
større børn 12 år og opefter. De har overvejet, at starte
en gruppe op, for de lidt yngre drenge. De har ofte
svært, ved at sidde stille, og derfor skal der tænkes aktiviteter ind i forbindelse med samtale. Gruppens hovedformål er, at det skal være, et frirum for børnene. Man
har mulighed for, at tale om al det der er svært. Man er
samtidigt sammen med ligestillede og alt kan tales om.
Der er tavshedspligt i grupperne. Det er især fordi, det
ikke skal tales om andre steder, især ikke på skolerne,
da nogle af dem går i samme skole. Der er mange af
børnene og de unge, der er udsat for mobning. Der er
også anonymitet i grupperne. Man bliver ikke registreret. Dette gør en stor forskel for forældrene. I børnegrupperne kan de dog også få informatation, som de er
nødt til, at gå videre med. Dette gør sig gældende, hvis
der foregår noget i hjemmet, der ikke skal foregå. Det
er dog ikke ofte, det er tilfældet, da der tit er en ressources stærk forælder, og familierne har ofte et stærkt
sammenhold. Sommetider gør børnenes omgivelser,
forældrene opmærksomme på at børne og unge grupperne findes. Ellers er der informatations møder to gan-
Der er mange af børnene, der får nye venskaber i
grupperne. Børnene har ofte været nødt til, at modnes
meget hurtigt. De er blevet hurtigt voksne, da de har
været nødt til at tage ansvar tidligt. Børne og unge
gruppens vigtigste formål er, at give disse børn små
sejre. Nederlag har de haft nok af, og det er vigtigt, at
føle sig accepteret. Der er fire gruppeledere, til en
gruppe på ni børn. Så er de sikre på, at der er fokus på
hver enkelt. Det er forskelligt, hvor længe børnene er i
gruppen, det er alt efter behov. Kendskabet til gruppen
bliver bl.a. spredt via pjecer. De er en blandet gruppe
der arbejder med børnene, med forskellige uddannelser. Tilbagemeldingerne fra forældrene viser, at børnene, er rigtig glade for grupperne.
Henrik og jeg tilbød, at være med til, at sprede
kendskabet til grupperne, via vores uddannelse. Helle
7
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Børne- og ungegruppen
Spørgsmål stillet til Karen Kromann.
Skrevet af Stine Cleemann.
ste 5 år. De synes begge i dag, at det var fint, at de var
med. Ingen tvivl om, at det har givet dem noget med i
rygsækken ift. Det at have en forælder med en psykisk
sygdom.
Vi bragte tidligere i avisen, en artikel, der omhandlede børne- og ungegruppen. Tidligere artikel var, et interview med Helle Nielsen. Hun er en af dem, der er
med til at drive grupperne. Vi var så heldige, at have
Karen Kromann, i vores redaktionsgruppe. Hendes
børn, har været med i børne- og ungegruppen. Vi synes, at det kunne være spændende, at få begge vinkler
med. Altså både familiernes og personalets. Denne artikel er egentlig mere Karen Kromanns end min, da jeg
bare videregiver, hvad hun har skrevet. Spørgsmålene
er dog Henriks og mine.
Var det gavnligt for jer som forældre?: Ja, på den
måde, at jeg vidste, at mine børn var i gode hænder,
sammen med professionelle mennesker inden for psykiatrien. De kunne hjælpe mig med at vise mine børn,
at mange andre børn også havde en forælder med psykisk sygdom. De kunne tale om det på en anden måde
end jeg kunne. Vi gjorde ved fælles hjælp, at det at have en psykisk sygdom blev afmystificeret.
Hvor hørte du om børne- og ungegruppen første
gang ?: Jeg hørte om børnegruppen via mine kontaktpersoner, der opfordrede til det ift. Vores børn.
Hvordan var responsen fra børnenes omgangskreds,
kunne de mærke en forskel ?: Jeg havde i en årrække
Helle Nielsen (fra børnegruppen) med i skolehjem samarbejdet, der talte vi om børnegruppens indvirkning på
børnene og at vores børn var med i børnegruppen. Det
synes de alle var meget positivt, at man havde noget
som børnegruppen, for børn med en psykisk syg forælder. Det blev modtaget med stor begejstring. Om børnenes omgangskreds kunne mærke en forskel? Det har,
som andre positive ting i deres liv, været med til at give
dem en større trivsel generelt. Det er selvfølgelig noget,
der foregår over et længere tidsrum, og det er derfor
svært at måle på som sådan. Spørger man vores familie
og børnenes skole, tror jeg helt sikkert, at de også vil
være sikre på, at børn af en psykisk syg forælder, altid
vil have glæde af, at have en god indsigt og forståelse
af forælderens sygdom og hvad den betyder for familien. Børnene får et fornuftigt og afslappet syn på psykisk
sygdom, og de kan sagtens skelne virkeligheden fra de
fordomme og misforståelser, der præger
Hvad var din første tanke om gruppen, og dine børns
tilmelding?: Jeg tænkte, at det kunne være gavnligt for
Emilie, som var den første, der startede (Jacob var for
lille) at være sammen med børn i samme situation. Der
kunne hun snakke, og være sammen med de ansatte,
som havde forstand på psykisk sygdom. De kunne give
hende følelsen af, at der var andre ligesom os, som
mor. De kunne også afdramatisere begrebet psykisk
sygdom. Derudover gav det også meget socialt. De var
gode til at hygge med børnene.
Hvad så du som fordele eventuelle ulemper ved
gruppen?: Fordele var som før beskrevet, af ulemper
ingen.
Hvor gamle var dine børn ved tilmelding?: Jeg mener
de skulle være 8 år.
Kunne i mærke, at det var gavnligt for jeres børn?:
Den er lidt svær. Vi kunne nok ikke som sådan mærke
det på dem. Men de var glade for at komme der, så
længe de var der. Jeg tror, at det har givet dem en bedre forståelse af, hvad det var med mig, hvorfor jeg ikke
havde et arbejde - ligesom alle andre. Mm. Dertil skal
dog tilføjes, at jeg dengang, var kommet mig og fungerede godt i børnenes øjne. Jacob havde kun lyst til, at
gå der et enkelt år. Det var sikkert fordi han ikke synes,
at han kunne relatere til det, der blev talt om. Jeg var
ikke syg på samme måde, som jeg havde været de før-
Mediebilledet og menneskers forkerte opfattelse af
det, at have en psykisk sygdom.
Talte de om hvad der skete i gruppen derhjemme?:
Nej, det var meget sparsomt. De havde vist også en
aftale om, at man ikke fortalte videre, hvad man havde
hørt i gruppen. Det var helt fint, synes jeg. Men vi hørte
selvfølgelig om de forskellige aktiviteter, de havde lavet, bagt, leget, højtlæsning, bål osv. Ikke at forglemme
kagen 
8
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Børne- og ungegruppen
Fik jeres børn venner i gruppen ?: Jacob kendte en af
de andre drenge i gruppen, og de hang sammen, når de
var i gruppen. Men ellers var de andre børn et bekendtskab, som vores børn kun havde der, i gruppen. De havde det fint, der sammen og de havde et fællesskab. Så
vidt jeg husker, var der heller ingen, der kom fra vores
børns kvarter.
der har givet vores børn noget værdifuldt med i rygsækken ift. Det at have en psykisk syg forælder. Min familie
fik Ådalen meget tæt på, med mange besøg i hverdagene, da jeg blev syg. Det var mig som var tilknyttet Ådalen, som den syge- men de hjalp os som familie. Flere
ting spiller sammen, tror jeg, men børnegruppen har
gjort sit for, at vores børn ved hvad psykisk sygdom
handler om. De føler sig trygge ved at vide, at der fantastiske mennesker, der hjælper en - og det er brugbart,
at have med sig udi fremtiden 
Tror I det har gjort en forskel for jeres børns fremtid?: Jeg tror, at børnegruppen, er en af de mange ting,
Vi mødtes i CTU.
Pårørendecafe onsdag d. 1/10.
Skrevet af Stine Cleemann
Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag onsdag d. 1.
oktober. Vi holdt pårørendecafe, og der kom heldigvis
en del pårørende. Vi havde pjecen med pårørendepolitik i Ådalen på programmet, og folk havde mulighed for
at spørge ind til den. Lars og jeg deltog, da vi i sin tid
havde været med til at udarbejde den. Der var masser
af kaffe på kanden og småkager til, og snakken gik lystigt. Vi uddelte pjecen og folk spurgte lidt ind til den.
Jeg er med til at planlægge og køre vores onsdag eftermiddage, da jeg er ved at uddanne mig til brugermedarbejder. Det er stadig ret nyt men jeg synes at vi har nogle gode onsdag eftermiddage. Så mød endelig op næste
gang det er onsdag. Det ville jeg sætte pris på, så jeg får
noget at arbejde med, og lidt mere udfordring. Vi har
det så hyggeligt. 
Tak!
I anledning af julen afholdt CTU d. 17.12. julebingo for alle brugere af huset. Flere gavmilde butiksdrivende i Skive havde med stor generøsitet doneret gaverne, og vi vil derfor gerne have lov til at sende en tak til:
McDonald`s
Bonbonnieren.
Marcus
Føtex
Søegaards Vinstue
Hartmann
Strøgets Vinhandel
Guldsmed Østergaard
Helm
Plus Pigen
Tops sko
Nicoline
Tøjeksperten
Mou & Co
9
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Spændende og stor psykiatri-konference.
23.-24. okt. blev der afholdt en konference i Vejle med overskriften CO-CREATION.
Det var en konference over to dage med over 300 deltagere, en række af foredrag fremført af dygtige mennesker indenfor feltet
Stine Cleemann og jeg selv, Karen Kromann fra denne redaktion, var så heldige at komme med, da vi er brugerrepræsentanter i Skive Kommunes Recovery arbejdsgruppe.
Det var et par dage med masser af indtryk, fuld tryk på tanker og tale om psykisk sygdom - emnet som vores
blad udspringer af. Set i lyset af, at Stine og jeg naturligvis har forskellige oplevelser af konferencen, foredrag, har
bidt mærke i forskellige ting - blev vi enige om begge at skrive om konferencen.
På bustur til vejle.
En konference der bandt os sammen i co-creation.
Skrevet af Stine Cleemann.
han var så tillids indgydende. Diktafonen fangede det
hele (læs artiklen). Vi fik også taget fantastiske billeder
med ham. Alt i alt et fantastisk interview, og jeg følte at
jeg kunne gå på vandet bagefter.
Jeg vågnede tidligt torsdag morgen. Vi skulle til Vejle
på konference, og jeg glædede mig. Vi skulle mødes på
stationen, og afgangen gik kl. 6.45. Karen og jeg skulle
interviewe Anders Lund Madsen, og i bussen sad vi, og
forberedte spørgsmålene til ham. Vi var enige om, at
nogle af spørgsmålene, skulle handle om humor i forbindelse med psykisk sygdom, og hvordan det at grine,
kan hjælpe på alt det der er svært. Vi ankom til Vejle ca.
kl. 9.00, og fik en rigtig god morgenmad. Konferencen
gik i gang, og den første der skulle på, var netop Anders
Lund Madsen. Vi havde talt med Ole Svejstrup, og fået
at vide, at vi skulle sidde tæt på scenen, så vi lige kunne
fange ham, når han gik af scenen. Så vi sad på trappen,
tæt på scenen. Anders sad lige overfor, og jeg startede
ud med, at vinke til ham. 
Det næste foredrag gik vi glip af. I stedet fik Karen,
Peter Poulsen (han optog interviewet på telefon) og jeg
en god snak. Næste foredrag var Esben Danielsen, der
er promoter bag det frivillige arbejde, der hvert år, foregår på Roskilde Festival. Han talte om engagement,
og hvad der, fik mennesker til at yde en ekstra indsats.
Ret interessant. Bagefter var der en fantastisk frokost,
med forret, der stod klar på vores pladser, og en fantastisk buffet, med alt hvad hjertet kunne begære.
Efter frokost kom mine engelsk kundskaber på prøve. Der blev uddelt høretelefoner med translation, da
foredraget foregik på engelsk. Jeg fik ikke det fulde udbytte ud af det, men jeg forstod dog det meste. Det
handlede om psykiske sårbare, og deres ensomhed.
Hvad kan lokalsamfundet gøre, for at vi, bliver inkluderet i samfundet. Der var gode pauser, imellem hvert
indlæg, med kaffe og mulighed for kage.
Anderses foredrag var for sjov, og ikke særligt seriøst. Jeg sad, og var spændt på, om han ville tage os seriøst. Hjertet hoppede en ekstra gang, da foredraget var
færdigt, og vi nu skulle have ham på enmands hånd.
Kameraet og diktafonen var klar, men var jeg? Jeg startede med at give ham hånden ” hej Anders, jeg hedder
Stine”. En god start, der fik nerverne, til at falde en lille
smule til ro. Anders var ikke ret høj, men hans personlighed, var fantastisk. Han var helt nede på jorden, og
han havde al den tid vi skulle bruge. Jeg fik en virkelig
god snak med ham, og var lige på nippet til, at fortælle
ham hele min livshistorie. Jeg var dog bagefter lidt ked
af, at jeg ikke havde givet Karen, flere muligheder for,
at tale med ham. Når jeg er nervøs taler jeg meget og
Vi havde hjemmefra, meldt os på forskellige smågrupper. Der var mulighed for speakers corner og sparringscafe. Der var gået lidt rod i tilmeldingen, og vi fik
mulighed, for at deltage, der hvor, vi havde mest lyst.
Jeg deltog i speakers corner 2. Det var nogle rigtig fine
små oplæg, fra folk fra hele landet.
Der var nogle ret specielle typer, der holdt oplæg.
Der var især en der hed Karl (kan ikke huske efternavnet) men han var godt nok speciel. Jeg kunne person10
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
På bustur til vejle.
ligt, ikke finde ud af, om han var genial eller syg og meget manisk. Men en ting var sikkert, han kæmpede for
os psykisk sårbare, og gjorde det med hele sin sjæl. Han
sad i store bestyrelser og vandt også prisen ’ den flyvende gris’. Forresten noget jeg ikke helt forstod, var det
med de flyvende grise. Prisen hed f.eks. Den flyvende
gris, og det samme gjorde bandet, der spillede til festmiddagen. Hvis det har noget med co-creation
(samarbejde) mellem psykisk sårbare og uddannede at
gøre, håber jeg ikke det passer, at det er ligeså usandsynligt, som en flyvende gris. Det skulle gerne være
knap så utopisk. 
Da vi ankom til hotellet, hvor konferencen blev
afholdt, startede vi ud med sang, så godt, og jeg vågnede lidt for en stund. Men manglen på søvn, sad stadig i
kroppen, og jeg havde svært, ved at koncentrere mig
om det næste foredrag. Mine noter og min kuglepen,
holdt mig dog vågen. Det næste foredrag, gik også bedre. Han var filosof. det var interessant, og jeg elsker,
den filosofiske og historiske tilgang. Men min lunte blev
kortere og kortere. Jeg havde svært ved, alle de mennesker, og jeg bed lidt af mine omgivelser, selvom jeg virkelig gjorde mit yderste for at lade være. Nu ville jeg
egentligt bare gerne hjem. Vi fik endnu en god frokost,
med dertil hørende fantastisk forret platte. Jeg var så
træt og mørbanket. Jeg havde ikke mere overskud, så
da jeg blev spurgt, om vi skulle køre lidt før, kunne jeg
have grædt af glæde. Vi gik glip af panel debatten og
afslutningen. Men jeg var træt, og synes jeg havde fået
så meget godt ud af konferencen, men nu glædede jeg
mig til at komme hjem og slappe af. Jeg glædede mig
til, ikke konstant at være i rum med over 100 mennesker, men bare, at skulle forholde mig til kæresten og
mine to katte. Konferencen var fantastisk, og jeg var så
glad for, at vi brugere også havde, fået lov at deltage.
Tak til Vejle.
Efter det sidste foredrag, for den dag, kørte vi til vores hotel. Såå! lækkert. På mit værelse, var der to fjernsyn, en kæmpe dobbeltseng, plus lidt fred til hovedet.
Jeg skiftede tøj, for der var festmiddag om aftenen. Der
var dejlig musik til festmiddagen, rejesuppe og godt
oksekød, der normalt ville have været for rødt til mig,
men sikke en smag! Der var god hvidvin, og Peter Poulsen gav rødvin, til hele bordet. Den aften var jeg glad
for, at jeg stadig var ryger. Jeg kom i snak med så mange spændende mennesker, og hørte om hvordan de
gjorde, på deres sted. Det var bare så hyggeligt. Vi tog
tilbage på hotellet kl. 10. Der var også nogle der blev,
men jeg tog med tilbage, da jeg var træt. Jeg havde
flottet mig med et modeblad, og faldt i søvn med det.
Næste morgen kl. 6 kom Berit, og bankede på, der
havde jeg desværre allerede været vågen i en time. Det
var al for tidligt, og det kunne jeg mærke resten af dagen. Jeg skulle ud at ryge min morgen smøg, og mødte
en bruger fra Hadsund, som jeg havde talt med om
aftenen. Vi fulgtes, som de første, over til morgenmad
og morgenkaffe. Sikke en fantastisk morgenbuffet. Jeg
var stadig, al for træt. Jeg havde slet ikke fået min søvn.
Så jeg drak tre cafe latter. Det hjalp, men bare ikke nok.
Så det jeg aftenen før, havde synes var så hyggeligt, gik
mig nu på nerverne. Alle de mennesker, overalt. Min
lunte var kort.
En flyvende gris. 
11
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Spændende og stor psykiatri-konference.
En lidt kølig og meget tidlig oktobermorgen mødtes deltagerne til de næste par dages konference
ved banegården i Skive og valfartede til Vejle. 1011 repræsentanter, ansatte fra Skive Kommune og
3 brugere, deriblandt Stine og jeg.
kunne forholde os til. For kendetegnende for denne konference var, at oplægsholderne tydeligvis
var vant til at tale om udfordringerne indenfor psykiatri, nye tænkemåder, nye helt sikkert fine ideer,
kunne sagtens inspirere. Men som det så ofte er,
er de floffede tanker (som Anders Lund Madsen
kaldte det) ovenud svære at koble på praksis.
Spændende var det bestemt, men jeg savnede som
regel at man blev præsenteret for en konkretisering af tankerne, at oplægsholderne kunne fortælle
om en ganske almindelig hverdagssituation, hvori
de kunne illustrere hvilken forskel deres ellers sympatiske og i øvrigt velgennemtænkte tanker kunne
gøre ift. en anden praksis…..
Efter morgenmad på konferencehotellet blev konferencen skudt i gang af Anders Lund Madsen.
Manden er knaldhamrende morsom, dog var der
ikke så meget af hans oplæg, som man kunne
knytte til emnet om psykiatri, eller co-create - samskabe…… Så hvis man sad toptunede og klar til at
indprente sig hans kloge ord på området, blev man
nok en smule skuffede. Men han fortalte dog om
sin egen barndom, som havde været præget af et
psykisk problem han selv havde, Anders led nemlig
meget af absencer i hans tidlige barndom og var
derfor indlagt i en periode.
En anden taler, der også gjorde indtryk på mig var
Carl Bach Jensen. Han har selv i størstedelen af
hans liv kæmpet med psykisk sygdom, men har
samtidig involveret sig i debatten omkring psykiatri
i Danmark på forskellig vis, opstartet psykiatribladet LAP blandt meget andet. Han vandt prisen
”Den Flyvende gris” for hans store engagement
indenfor psykisk sygdom. Han kom op på podiet
for at modtage prisen og der talte han om et par af
hans oplevelser. Det inkluderede at flygte fra indlæggelse på psykiatrisk afd. i Middelfart for at tage
toget til Esbjerg med hans tidligere prostituerede
kæreste i 70’erne, tror jeg det var - og han talte
meget hurtigt. Jeg kom sådan til at grine, men jeg
er også sikker på at han talte med så meget humor
ift. hans egen situation, at det for mig var en oplevelse i sig selv.
Efterfølgende havde Stine og jeg fået en aftale i
stand om at snakke med Anders L.M. som Stine
fortæller om i hendes indlæg.
Et oplæg, der gjorde mere indtryk på mig end de
andre - var et indlæg af Esben Danielsen. Han er
talsmand og udviklingschef for Roskilde Festival.
Det har måske ikke umiddelbart så meget at gøre
med psykiatri, men Esben Danielsen havde masser
af erfaring med sig fra det virkelige liv omkring
hvordan man får noget fra tanker og ideer til at
blive en realitet. Han kunne fortælle om en organisation på 30.000 frivillige, der hvert år samarbejder
om at skabe en stor festival. Han fortalte om faldgruber, om ledelsesstil der fungerer og hvorfor og
hvad man ikke skal, hvis man gerne vil noget nyt.
Hans vise ord handlede meget om at gøre det. Gør
det, gå ud og handl. At holde op med alle de møder, hvor man 75% af tiden ikke helt ved hvad formålet egentlig er. Han oste af at være praktisk/
konkret orienteret. Esben Danielsens oplæg var
kun det andet i rækken af oplægsholdere den første dag, men det skulle efter min mening vise sig at
være det som jeg og mange andre, tror jeg - bedst
Næste dag var han igen på podiet og her fik den
atter fuld gas med engagementet. Han var ikke
mindst optaget af psykisk syge menneskers
rettigheder. At man som psykisk syg ikke har de
samme rettigheder som andre mennesker, fysisk
handicappede er bedre stillet f.eks. Medicinalindustrien fik en ordentlig en over nakken og han fortalte om hans oplevelser med disse. Om hvordan
nogle i medicinalindustrien forsøger at give det
indtryk, at hjernen tager skade, hvis man ikke som
12
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Spændende og stor psykiatri-konference.
psykisk syg tager medicin. Ingen tvivl om at mange
har glæde af medicin, men han fik sagt, at man alligevel ikke skal tage fejl af at medicinalindustrien
også er en benhård forretning, der tjener milliarder
på deres produkter og jo flere brugere, jo flere
penge.
fyldt af indtryk. Et par spændende dage var overstået for mig som bruger, hvor jeg havde været
sammen med en masse engagerede mennesker
indenfor psykiatrien. Selvom jeg vil karakterisere
en del som floffy uden megen konkretisering, var
det dog også et mekka af initiativ og vilje til at gøre
det bedst muligt i forhold til psykiatrien og mennesker med psykiske lidelser.
Fredag eftermiddag var vi klar til at tage hjem igen,
Referat fra konferencen Co-creation
et nyt styringsparadigme i velfærdssamfundet.
23-24. Oktober 2014.
Anders Lund Madsen.
inkludere den psykisk sårbare i samfundet igen. Han
tager udgangspunkt i et program fra England
’Connected Communities’ der er et femårigt program,
der skal understøtte deltagelse og social inklusion af
psykisk sårbare.
Dette oplæg var mest for sjov. Umiddelbart. Men
Anders tager også fat på vigtige emner. Under humoren, er der ofte alvor og sandhed. Hvad er f.eks. forskellen på skør og normal, og hvad sker der, når det aparte
møder det etablerede. Hvornår skelner vi og kan man i
det hele taget skelne ?
Speakers corner og sparringscafe.
Jeg valgte Speakers Corner 2. Det var et lille Corner,
med små mere personlige oplæg. Det første oplæg,
kom fra botilbuddet Tangkær på Djursland. De havde
lavet et projekt der hed ”Sundhed på Tværs”. Det gik ud
på tværfagligt arbejde, den almene læge og psykiatrien
imellem, til gavn for den psykisk sårbare. Da vi jo som
psykisk sårbare, ofte kæmper med både somatikken og
psyken. Desuden var det en fordel, at alle sad ved det
samme bord og samarbejdede.
Esben Danielsen.
Esben Danielsen, er promoteren bag det frivillige
arbejde, der hvert år sker omkring Roskilde Festival. Jeg
synes, at det var et af de oplæg, jeg fik mest ud af. Hans
hovedpointe er, færre møder (snak) og mere handling.
Man skal starte i det små, og se på, hvad der er folks
drivkraft. Det skal indeholde de tre s er. Det skal være
Synligt Simpelt og Sjovt. Det er nogle af de ting, der er
med til, at drive folk. Man skal regne med, at hver gang,
man starter noget nyt, vil det fungere mindre effektivt
og udbyttet er ikke nær så stort i starten.
Andet oplæg i Speakers Corner omhandlede en app,
som psykisk sårbare havde været med til at udarbejde.
Den skulle være en hjælp til at håndtere hverdagen for
psykisk sårbare.
David Morris.
Det tredje oplæg var fra Sønderborg Kommune. De
fortalte om de innoative ideer de havde i Sønderborg.
Det lød rigtigt fint, men jeg manglede borgere til at gøre
det mere levende.
David Morris er englænder, og jeg sagde” nej tak” til
hovedtelefoner med translation, og det fortrød jeg nok
lidt. David Morris er professor of mental health, inclusion and Community and director of the inclusion institute. J Puha! en lang omgang. Jeg lagde især mærke til
ordet inclusion. Hans oplæg gik meget ud på hvordan vi
psykisk sårbare blev en større del af samfundet. Mange
psykisk sårbare er meget ensomme, og det er faktisk
ligeså usundt som f.eks rygning. Han inddrager meget
lokalsamfundet, og hvad man lokalt kan gøre, for at
I det sidste oplæg, kom vi borgere endelig på banen.
Borgerne fra Rudersdal Kommune var gode og engagerede. De fortalte om deres projekt ’Ressource- banken’
hvor de virkelig så borgernes muligheder og forskellige
ressourcer. Spændende.
13
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Referat fra konferencen Co-creation
Der var festmiddag om aftenen, med godt kød og
god vin.
tid. Alle får på den måde mulighed for at tale sammen
og blive hørt. Det kræver mod, lyst og vilje konstant at
se på egen praksis (institution) og at være åben for dialog og forbedringer. Der er dog dokumentation på at
det virker, hvis man har modet og polyfoni gør sig gældende.
Næste morgen, startede vi efter en god morgenmad,
kl. 9.00
Vi startede ud med sang, og det var jo også en form
for samarbejde og co-creation.
Anders Fogh Jensen.
Jaana Castella og Lone Johansen.
Anders Fogh Jensen er filosof, ph.d., forfatter, foredragsholder og ivrig debattør i radio og Tv. Han taler om
sam skabelse der placerer sig i forlængelse af en bevægelse der de seneste år har ændret forholdet mellem
borgeren, staten og markedet; her er begrebet den aktive borger kommet på programmet. Samfundet har
ændret sig, og også den måde, vi er en del af det på.
Man er i dag nødt til, at være betydeligt mere aktiv, i de
fællesskaber, man er en del af. Man taler om aktivitetsrelateret indmeldelse, og det handler i dag betydeligt
mere om hvad man bringer ind i fællesskabet og bidrager med. Man skal helst have noget at komme med
(sparke ind). Det handler om initiativ, vilje, engagement, præsentation og selvforanderlighed. Det kan gøre det sværere for os psykisk sårbare borgere, da vi jo
ofte, ikke har det samme overskud eller selvtillid som
de der ikke er syge. Hvordan kan vi stadig blive inkluderet?
De to (herlige) damer fortalte om åben dialog og
hvad det indebærer. Åben dialog kan ses som en mulig
tilgang, i forhold til at skabe co-creation imellem mennesker og systemer. Altså samarbejde samfundets forskellige systemer imellem. Det er vigtigt, at få alle synspunkterne frem i en dialog mennesker imellem. Det
kræver at man lytter og er konstruktiv. Man skal have
interesse i sin samtalepartners holdning. Andre vigtige
begreber i åben dialog er, ydmyghed, nærvær og troværdighed. Jeg lærte et nyt ord nemlig polyfoni, hvilket
er det modsatte af symfoni, og betyder flerstemmigt,
alle stemmer høres. Det er også vigtigt, hvilke motiver,
man har for at indgå i åben dialog og det skal ikke kun
være behovsorienteret. Ofte er der mange der mener
de har sandheden, og her kan magtrelationer spille ind.
Det er dog vigtigt, at man ser dialog, fra et netværks
perspektiv, her er polyfoni igen vigtig. Det kan være en
fordel, at lave møder, med flere instanser på samme
14
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Interview med Anders Lund Madsen
Et interessant møde.
Af Stine Østergaard Cleemann.
En torsdag formiddag, talte vi med Anders Lund
Madsen, som både er kendt fra Tv og radio. Det var så
interessant. På Tv, kender vi ham mest, som den sjove
Madsen, der er bror til hjerneforskeren, den anden
Madsen. Hans foredrag på konferencen, var mest for
sjov, men da vi stod overfor ham, tog han os seriøst. Jeg
optog det hele på diktafon, og vil her prøve, at gengive
interviewet så godt jeg kan. Jeg tænder for diktafonen,
og dermed interviewet. (Artiklen).
Vi startede ud med at tale om, det at være anderledes (aparte), som Anders kaldte det, i sit foredrag. Er
der forskel, på at skille sig ud, at være anderledes, i en
storby frem for i en by som Skive. Vi havde, på det tidspunkt præsenteret os, og sagt hvor vi kom fra. Vi blev
enige om at det var lettere i en storby.
Anders kan dog ret godt lide Skive!  Skive, Vejle og
Esbjerg har han kun haft gode oplevelser i. Vi inviterede ham til Skive, og han sagde ” med fornøjelse”. Vi fortalte ham om, at vi arbejdede meget med bruger indflydelse, og om brugermedarbejder uddannelsen. Han
synes, at det var en fantastisk ide, at vi som brugere
kunne bruge vores erfaringer og evner.
dag. Han var med til, at bryde det kedelige, ved at bringe et godt grin frem. Det er godt, når man kan lave grin
med tingene, uden at det går ud over, de der har det
svært. Det lykkedes ham i Hvidovre. Han mener dog, at
psykisk syge, der er indlagt, mangler afbræk i deres
hverdag. Det kunne også der være godt, at fokusere,
på de ressourcer, mennesker stadig har.
Vi taler lidt om indlæggelser, generelt. Både de somatiske og psykiatriske, og hvor stor magt, læger har.
De har dog sjældent den store kontakt med patienterne. Det kunne gøres anderledes. Anders har hørt sin
bror, der har arbejdet som psykiater, fortælle om forholdende på psykiatriske afdelinger, og vi bliver enige
om, at systemet, er håbløst gammeldags. Hans bror
stoppede som psykiater, da han ikke synes, at han havde nok kontakt til patienterne. Der var for meget administrativt arbejde. En måde, at gøre det psykiatriske
system bedre, var ved at spørge brugerne af systemet,
hvad de synes? Det gør man jo ved alle andre ting. Jeg
fortalte, at jeg synes, det var blevet bedre, og vi som
brugere, følte os mere lyttet til.
Humor er vigtig! Anders fortæller, om et modeshow,
de skulle optræde med i 6 kl. Han synes det var kedeligt. De havde intet modetøj, og det var rent til grin.
Han var konferencier og han lavede fis. De andre grinede. Det havde han aldrig prøvet før, men fandt ud af, at
han havde evner i den grad. Han kunne frembringe
smil. Han fortæller, at han lå middel i sin klasse, rent
bogligt. Vi minder ham om, at han vandt, ’Hvem vil være millionær’. Han siger, at han stod ved siden af sin
bror. Den køber vi dog ikke. Den ikke så høje mand, er
altså ret intelligent. Det lyser ud af hans blå, og meget
rolige øjne.
Vi slutter interviewet af. Anderses slutreplik er
”Kæmp videre, kæmp godt” 
Tak Anders, det skal vi nok fortsætte med. Tak for
interviewet, billederne og optagelsen på telefon. Det
var en kæmpe oplevelse at møde dig.
Anders har ikke haft meget med psykiatrien at gøre,
ud over dokumentarudsendelserne, fra Hvidovre. Der
blev sendt fra en psykiatrisk afdeling. Det blev, som han
siger, et dejligt afbræk, i patienternes ’kedelige’ hver-
15
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
På tur med mandegruppen
Skrevet af Lars Frandsen
Tarok
Mandegruppen besøger trav sportens absolutte
stjerne fra 70'erne. Vi gik en lang tur i det bakkede terræn og langs vandet. Vi så blandt andet det sted hvor
Taroks indhegning var. Foreningen havde sået blomster
på et stykke jord, hvor kunne vi plukke en stor buket
blomster. Taroks gravsted og dertilhørende muserum
viser hele Danmarks travhest. Vi havde selv medbragt
kaffe og kage, det nød vi på det tilhørende bord og
bænkested.
Her er der prinser og prinsesser
Mandegruppen på besøg på Spøttrup borg. Dette
skete i efterårs ferien, da borgen summede af aktivitet
på grund af levendegørelse. Det var gratis alt sammen,
da Ådalen falder under en intuitioner fra Skive kommune. Hele borgen var åben for offentligheden, der var
blandt andet steder på borgen hvor man kunne flette
kurve og børnene kunne farvelægge mandala. Ud over
dette var der mulighed bueskydning på bestemte tidpunkter. Summa samarum var en grå dag med regn og
koldt vejr, dette spolerede ikke ture, da det meste var
indenfor.
Gårdbesøg
Mandegruppen var på besøg på en økologisk gård i
Mogenstrup. Besætningen bestod af 200 køer, plus opdræt af egne kvier, og dertil salg af tyrekalve. Tilhørende jord gør at han er næsten selvforsynende med foder
til dyrene. Stalden har moderne malkeanlæg og tilhørende robotter til driften af stalden. Alt mælk bliver leveret til Thise Mejeri. Han havde selv alle maskiner til
dyrkning og høstning af jorden på gården. Desuden var
der ansat 3 landbrugsmedhjælpere. Alt i alt var det et
godt besøg og heldigvis vejret var med os. Hele herligheden sluttede med en kold sodavand.
16
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Mit første foredrag.
Jeg holdt foredrag d.18/11 på temadagen om recovery.
Skrevet af Stine Cleemann.
havde aftalt, at jeg skulle på først.
Jeg har været med i en gruppe, der omhandler recovery. Det at komme sig. Ud fra denne gruppe, blev der
nedsat, et arbejdsudvalg, der skulle planlægge en temadag om recovery. Temadagen blev fastlagt til den 18.
november. Jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til, at lave
et oplæg (foredrag) på 20 min. Der skulle handle om
min recovery proces. Jeg sagde ja, da det er noget af
det, jeg også rigtig gerne vil beskæftige mig med i fremtiden. Det giver mening for mig, at prøve, at formidle
håb, til psykisk sårbare, som måske har mistet det, i
perioder af deres liv. Da jeg selv havde det sværest, ville
jeg have elsket, at få formidlet håb fra en, der selv vidste, hvad det ville sige, at have det svært. Så jeg sagde
altså ja.
På vej til scenen, svajede jeg og snublede så småt.
Jeg lægger mine noter på bordet. Det var jo ligegyldigt
med de stikordskort ikke? Jeg får startet ud. Min stemme runger i hele salen. Ubehageligt. Her sidder så mange mennesker, der betyder, og har betydet så meget
for mig. De regner med mig. Jeg forsøger, men mangler
overblik. Det er problemet med de 20 år, det er så meget at huske. Jeg kører i ring. Min stemme runger. Gud
hvor ubehageligt! Jeg har lyst til at græde, og mister
mere og mere overblik. Så skal jeg hoste, men mikrofonen sidder tæt på min mund. Nu bliver jeg snart kvalt.
Jeg prøver at hoste lidt, men det runger. Ole Svejstrup
kigger undersøgende på mig. De 20 minutter kan jeg
ikke engang fylde ud med 20 år. Jeg husker dog Torben
Færch, der har betydet meget for mig. Resten? Det er
væk. Jeg er grædefærdig. Nu hoster jeg, ellers ville jeg
blive kvalt. Tårerne triller pga. hoste, eller er det en
blanding. Jeg har svigtet. Jeg opgiver og Ole spørger
ind.
Forberedelserne gik i gang. Det var svært, da jeg aldrig havde prøvet det før. Jeg ville så gerne formidle det
rigtige, men hvordan får man fat i essensen, i et sygdomsforløb på 20 år i 20 minutter. Der var jo så meget,
der havde gjort en forskel for mig, i så lang en proces.
Alle regnede med mig følte jeg, og jeg var nervøs. Dette
her var jo noget, der var så meningsfuldt for mig.
Bagefter fik jeg at vide, at jeg havde klaret det så
flot. Undskyld, men hvad er det i siger til mig? Det er,
som I kan høre, ikke den opfattelse jeg havde.
Jeg havde fået det gode råd, at lave små kort med
stikord. Jeg prøvede, men stikordene blev længere end
forventet. Desuden var vores printer herhjemme, løbet
tør for blæk, og jeg glemte det, når jeg var på CTU. Jeg
mente, at det gik uden. Jeg blev klogere.
Jeg er fraværende, rent mentalt, resten af formiddagen, men prøver. Ole Svejstrup, tør jeg slet ikke se i
øjnene. Jeg kan godt forstå, hvis han ikke vil, sætte sin
lid til mig en anden gang. Men jeg prøvede, og drømmen har jeg stadig. Jeg vil så gerne formidle håb.
Dagen oprandt, og jeg følte mig velforberedt. Anette
ringede til mig kl. 7.15. Og hørte om jeg var vågen og
klar. Det følte jeg  Jeg sprang på cyklen, og fik frisk
luft og røde kinder.
Jeg ankom kl.7.45. Jeg gik ind i salen, og sagde hej til
Ole og Katrine. Vi talte om, hvordan mikrofonerne fungerede. Suk! De mikrofoner. Jeg havde det ok, selvom
jeg var nervøs. Vi fik kaffe og rundstykker. Nu nærmede
tiden sig. Peter Poulsen sagde godmorgen, og bød velkommen. Ole Svejstrup, talte om grundbegreberne,
indenfor recovery. Jeg lyttede med et halvt øre, for nu
var jeg nervøs. Jeg skulle på bagefter, for Katrine og jeg
17
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Recovery tema dag
Der blev afholdt temadag om recovery den 18. november 2014 i KCL
gen. Dagen var en kombination af oplæg, personlige
beretninger og workshops med dialog.
for borgere og medarbejdere i psykiatrien. På temadagen satte vi sammen fokus på: Hvad er recovery?
Hvad understøtter recovery? Hvordan tilrettelægger vi
bedst en recovery-orienteret praksis? Ole Svejstrup,
konsulent fra Århus kommune, guidede os gennem da-
Vi har haft vores udsendte til tema dag i kongrescenter Skive, hvor vi stillede følgende spørgsmål: hvad mener du om recovery og hvad mener om en tema dag
hvor både medarbejdere og brugere deltager.
Line Rasmussen
Berit Saugbjerg
Recovery er et spændende nyt
tiltag, jeg syntes det er meget
vigtigt at få det implementeret i
social psykiatrien. Det er en
kanon ide med blandede møder, det skal vi have meget me-
Recovery er et meget spændende projekt, jeg håber meget
at det vil være centrum for vores behandlings forløb for
fremtiden. Det er en rigtig god
ide med fælles temadag, det
burde alle tema dage være.
re af.
Lars Jensen
Linda Mejlhede
Recovery er en fin og spændende tanke, hvor borgeren er med
hele vejen igennem forløbet, og
samtidig er i centrum, det glæder jeg mig rigtigt meget til at
arbejde videre med. Blandende
møder er en super ide, man får en masse inspiration og
det er en øjenåbner at møde brugere i et andet forum
end vi var vant til.
Recovery er svært at komme
udenom, og vi både kan og skal
blive meget bedre til det. Det
er en rigtig god ide at holde
blandet tema dag, det kunne
være rigtig godt også at få pårørende repræsenter med.
Kom Til Spændende Foredrag
Onsdag d.7 januar 2015 kl. 10.00
Vi får besøg af Ingrid Brammer, pårørende til en af
vores brugere og bosiddende i Hald. Hun kommer og
fortæller os om det velgørenhedsarbejde, hun laver for
foreningen KSF-Gambia – Kembujeh School Friends.
Foreningen søger bl.a. for, at fattige børn og unge i
Gambia kan få skoleundervisning.
dag d. 7/1.
Vi åbner dørene op for alle, der kunne være interesseret i at høre Ingrid fortælle om det spændende frivillige arbejde og hvordan vi alle kan gøre en forskel…
Ingrid vil medbringe lysbilleder fra de mange rejser
og berette om de mange oplevelser, hun har med sig i
sin bagage fra Gambia.
Så kom og vær med i CTU, Frederiksdal alle 21 ons-
18
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
KONKURRENCE
Nyt navn til Feldinghus-Ådalen
Da vi er blevet til én enhed og på sigt også skal dele adresse, har vi besluttet, at vi også skal dele navn. I den anledning vil vi gerne opfordre alle, der har lyst og gerne vil dele deres gode forslag, til at deltage i en navngivningskonkurrence.
Det er vigtigt at tænke på, at navnet bliver beskrivende for både psykiatrirådgivningen – altså sagsbehandlerneog for driften.
Med driften forstås alle enheder:

Feldinghus bo- og træningssted for unge

Feldinghus Støttecenter

CTU – Center for Træning og Udvikling

Nordbanevej (døgndækket)

Mestringscenter Rådhuspladsen

Fælleslejligheden Theaterpladsen

Udekørende (træning/støtte i eget hjem)
Når navnet skal være beskrivende menes, at det skal være tydeligt, hvad der kan forventes når man henvender
sig til ………………………
Navnet kommer i brug senest, når vi flytter til fælles lokaler på det gamle sygehus.
Præmien for det bedste forslag er et Skive City gavekort på 300 Kr. og æren 
Alle kan deltage – brugere, pårørende og medarbejdere. Forslag skal afleveres senest d. 31.1.2015. Det kan sendes pr. post, mail eller sms til Majken:
Post:
Ådalen
Frederiksdal Allé 23
7800 Skive
Mail:
[email protected]
SMS:
21 37 49 30
Navnet bedømmes og vælges af Mona Madsen og Peter Poulsen.
Hilsen
Leder af Psykiatrien, Peter Poulsen
19
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
De 10 skarpe til Tommy
Skrevet af Stine Cleemann.
er god til at se, hvad der skal ordnes og få det gjort. Han
har et godt overblik. Han er også god til at få uddelegeret opgaverne til Heinrick eller de der er i job praktik.
Han er beskeden. Jeg kan dog nævne, at Tommy er god
til at sprede hygge omkring sig, og til at give os brugere
et smil på læben. Hvilket jeg også anser som vigtigt.
Henrik Skov og jeg, mødtes med Tommy, i hans lille
værksted, til en meget rørende samtale. Vi stillede ham
de 10 skarpe.
Navn: Tommy Jensen.
Ting Tommy ikke bryder sig om: Tommy kan ikke
lide at spise indmad, som f.eks. Hjerter og lever. Han
bryder sig heller ikke om vintre og sne og kulde. Tommy
lever efter devisen- Behandl andre, som du gerne selv
vil behandles. (Hvilket alle burde leve efter, synes jeg)
Han bryder sig ikke om, når andre bliver behandlet dårligt.
Alder: Født i 1957.
Baggrund: Tommy er udlært som elektriker, men
har også arbejdet på fabrikker, og har derfor opnået en
bred viden, som han bruger som pedel i Ådalen og i
CTU. Tommy laver cykler i CTU. Og det udspringer, fra
en stor interesse, for cykler og cykelsporten. Tommy
har også en fortid som aktiv cykelrytter. Og har en lang
fortid i Skive cykelklub.
Ynglings musik og forfatter: Tommy har en bred musiksmag, og det afhænger af hans humør, hvilken genre
musik han hører. Det samme gør sig gældende for bøger, men han kan godt lide westerns og krimibøger.
Tommy bruger bøger, til en slags virkeligheds flugt, og
kan godt lide, hvis det er som nye verdener, man bliver
sat ind i rent litterært. Tommy kan også godt lide dokumentar programmer, og han holder Illustreret Videnskab.
Tilknytning til Ådalen: Tommy er teknisk servicemedarbejder (i almen tale kaldet pedel) på Ådalen.
Fritidsinteresser: Tommys fritidsinteresser er cykling, som han har interesseret sig for i ca. 42 år. Tommy
har haft licens inden for cykelsport i 5-6 år. Ellers har
Tommy hus og have, som han går op i.
Familiære forhold: Tommy har en kone ved navn
Jette, de har været gift i 35 år. Derudover har Tommy
en datter og en søn. Tommys søn fylder 35 og datteren
er 33 år. Datteren bor i København og sønnen bor stadig omkring Skive. Tommy og hans kone bor på Lyngtoften i Skive. Så han cykler hver dag på arbejde.
Drømme om fremtiden: Tommy synes dette er et
stort spørgsmål. Men han håber, at han og hans kære,
må have et godt helbred. Han har et håb om, at alle vi
brugere i Ådalen, må opleve fremgang og bedring.
Tommy nævner, at han er meget glad for Ådalen, og
for at være starter ud hernede. Det har gjort meget
godt for ham. Det er det bedste arbejde han nogensinde har haft.
Tommys stærke sider: Tommy er en beskeden
mand, og starter med at svare, at han synes, det er et
svært spørgsmål. Men han svarer, at han synes, at han
20
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Monas Hjørne
Sorte gryde
Fersken Suppe
Hovedret til 6 personer
Ingredienser
Ingredienser
50g margarine
1 kg mørt oksekød, fx inderlår eller mørbrad
250g bacon
50g smør
200g løg
2 tsk. groft salt
2 fed hvidløg
Friskkværnet peber
2 grøntsags terning
2 dl stærk kaffe fx 2 tsk. pulverkaffe opløst i 2 dl
vand
2 dl vand
1 ds flåede tomater
4 dl piskefløde
2dl fløde
2 dl tomat puré
1 ds fersken m/ saft
½ dl snaps
2 tsk. Karry
Tilbehør
Pynt
Flutes
Persillekviste
Hvordan
Tilbehør
Bacon skæres i små stykker, svitses i margarine, tages op. Groft hakket løg og karry svitses i margarine.
Terningerne og vand tomater og bacon tern kommes i
og koger 10 minutter. Fersken tern m/ saft og fløde
kommes i til sidst.
Kartoffelmos af 1½ kg kartofler
Hvordan
Skær kødet i tændstiklange strimler, ca. 1 cm tykke.
Lad smørret gyldne i stegegryden. Del kødet i to portioner og svits hver portion for sig i smørret. Læg alt kødet
tilbage i gryden og tilsæt de øvrige ingredienser. Lad
retten koge under låg ved svag varme ca. 1 time.
Smag til.
21
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
KØB
NYT
SALG
NYT
NYT
NYT
BYTTE
NYT
NYT
Som et nyt tiltag opretter vi en køb salg bytte side, det kan være gammelt som nyt, hobby arbejde, tøj, cykler, ja
hvad som helst du har liggende eller lige står og mangler. Du skal bare lægge en seddel ind til redaktionen, du skal
skrive dit navn og hvad det drejer sig, og hvordan du kan kontaktes, så klarer vi resten. Vi kan også hjælpe dig med
at få et billede i bladet, og det hele er ganske gratis.
LÅN EN JOURNALIST
Vi vil afprøve et helt nyt koncept, så vi håber meget at i er med på det, har du en god historie, en spændende
hobby, noget du er glad for, noget du ikke er tilfreds med, eller hvad som helst, intet er for stort, intet er for småt.
Så henvend dig til redaktionen, så får vi en snak om det. Og vi låner dig en af vores dygtige journalister til at fortælle
netop din historie.
Værker af Tina O.
22
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Værker af Tina O.
Om CTU/Redaktionsgruppen
Center for Træning og Udvikling tilbyder borgere med psykiske vanskeligheder deltagelse på aktivitets- og træningshold med henblik på at træne og udvikle individuelle færdigheder. Målgruppen for deltagelse på holdene er
psykisk sårbare borgere i Skive kommune.
Et af disse aktivitetshold er ”Redaktionsgruppen” som en gang i kvartalet udgiver ”Noget på hjerte”.
23
Noget på Hjertet
CTU—Ådalen
Det begyndte alt sammen med et lille brev
”Til Anders Lund Madsen.
Vi ved, at du er en travl mand – men vi håber alligevel, du kunne finde lidt tid til at tale med to brugere af psykiatrien i Skive.
Vi ved, at du skal tale på konferencen i Vejle 23-24 okt. hvor vi
også deltager.
Vi hedder Stine og Karen og vi er skribenter på et blad, som bliver udgivet fra Det Psykiatriske Center, Ådalen, i Skive.
Vi har set nogle af dine programmer om psykiatrien i Danmark,
synes du har en god indlevelsesevne og er fyldestgørende i din
måde at skildre livet for os psykiatribrugere på.
Derfor håber vi meget, at du kunne tænke dig at snakke lidt med
os – og svare på nogle enkelte spørgsmål vedrørende dit syn på
psykisk sygdom og psykiatri i Danmark.
Det er noget, vi med stor glæde vil viderebringe i vores blad, som
vi udgiver til brugere, medarbejdere, samarbejdspartnere, beslutningstagere, politikere i Skive Kommune.
Vi vil være glade for en tilbagemelding, om enten det kan lade
sig gøre eller ikke.
Mange hilsner
Stine Cleemann og Karen Kromann”
LÆS artiklen inde i bladet……….
24