TEKNIK OG MILJØ Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 Herning Kommune Teknik og Miljø Att.: Søren Brandt Email: [email protected] [email protected] www.herning.dk Sagsnummer.: 13.02.01-P19-48-15 Tilladelse til midlertidig grundvandssænkning. Lillelund Engpark Ansøgers navn Grundejers navn Grundvandssænkningens beliggenhed Indvindingsmængde Grundvandssænkning Formål Tilladelsens varighed COWI ved Jesper Damgaard Herning Kommune, se kort. Lillelund Engpark, Herning, se kort Kontaktperson: Thomas Gad Dato: 21-09-2015 864.000 m3, 250-300 m3/time Ca. 4 meter. Midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med klimatilpasningsprojekt (etablering af regnvandssøer). Denne tilladelse har virkning fra dags dato og bortfalder den 1. februar 2016. Ansøgning Herning kommune har modtaget ansøgning fra 9. juli 2015 om tilladelse til midlertidig sænkning af grundvandet i Lillelund Engpark, Herning. Der skal som en del af klimasikringen i Herning Kommunes udgraves en ny klimasø i Lillelund Engpark i den nordlige del af Herning By. Det opgravede materiale skal, i videst muligt omfang, anvendes i forbindelse med etablering af motorvejen til Holstebro. Søen skal udgraves til ca. 5-6 meter under eksisterende terræn. Grundvandsspejlet står i dag ca. 1,5 meter under terræn. Der er behov for at sænke grundvandsspejlet ca. 4 meter i anlægsperioden, for at kunne udgrave søen tørt og kunne sortere de anvendelige sand- og grusmaterialer fra. Grundvandet skal sænkes ved hjælpe af op til 9 boringer. Anlægsperioden vurderes at blive ca. 4 måneder. Afgørelse På baggrund af den relativt korte periode for grundvandssænkning vurderer Herning Kommune, at grundvandssænkningen ikke vil forringe vandkvaliteten og miljøet i området i væsentlig grad, så længe tilladelsens vilkår overholdes. Herning Kommune giver hermed tilladelse til midlertidig sænkning af grundvand som beskrevet ovenfor, og hvis de nævnte vilkår er opfyldt. Tilladelsen er givet i henhold til § 26 i ”Lov om Vandforsyning” (lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013). Desuden giver Herning Kommune tilladelse til at etablere op til 9 boringer i -1– Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk forbindelse med grundvandssænkningen. Tilladelsen er givet i henhold til § 21 i ”Lov om Vandforsyning” (lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013). Vilkår for tilladelsen 1. Grundvandssænkningen skal udføres som oplyst i ansøgningen og data i skemaet. 2. Der må ikke bores, før klagefristen på 4 uger er udløbet. 3. Boringerne må bores til den ansøgte boredybde på ca. 14 meter under terræn. Boringer skal udføres af en autoriseret brøndborer. 4. Lerlag tykkere end 1 meter må som udgangspunkt ikke bortgraves af hensyn til grundvands-og drikkevandsbeskyttelsen i området. 5. Grundvandssænkningen skal foregå med så lav ydelse og sænkning som overhovedet muligt. 6. Grundvandssænkningen må ikke påvirke indvinding til Nordre Vandværk i væsentlig grad. 7. Grundvandssænkningen må kun foregå i en sø ad gangen for at minimere påvirkning af omgivelserne. 8. Der skal monteres en timetæller på anlægget til at registrere anlæggets driftstid, så de oppumpede vandmængder kan beregnes. 9. Der er kortlagte arealer tæt på projektområdet. Forurening herfra og eventuelle andre forureninger i området må ikke spredes i forbindelse med grundvandssænkningen. 10. Ændringer af projektet må ikke ske uden, at der er givet tilladelse til det af Herning Kommune. 11. Brøndboreren der udfører boringerne, skal inden 3 måneder efter udførelsen af boringen, indsende meddelelse om boringens beliggenhed (UTM 32, Euref. 89) og dens indretning i hovedtræk til GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser). Endvidere skal der indsendes oplysninger om vandstanden, resultat af afholdte prøvepumpninger og indsendes prøver af de gennemborede jordlag 12. Driften af anlægget må ikke genere naboer. 13. Tilladelsen kan tilbagekaldes eller ændres uden erstatning, hvis de forudsætninger der ligger til grund for tilladelsen ændres væsentligt (§ 26 stk. 3 i Lov om Vandforsyning). Tilsidesættes de stillede vilkår, kan tilladelsen tilbagekaldes uden erstatning i henhold til § 34 i Lov om Vandforsyning. Erstatningsregler Erstatningsregler i henhold til § 28 i Vandforsyningsloven. Vurdering af ansøgningen. Sænkningstragten er beregnet ud fra boringerne i den østlige sø. Sænkningstragten ud fra hvert enkelt graveområde (sø) vurderes at have en horisontal udbredelse på 450-500 meter. Der ligger nogle kortlagte arealer inden for udbredelsen af grundvandssænkningen. For at undersøge om grundvandssænkningen medfører spredning af en mulig forurening, analyse-2- res det oppumpede grundvand løbende for forskellige forureningskomponenter, (udledningstilladelsen). Analyseprogrammet er indarbejdet i udledningstilladelsen som gives til dette graveprojekt. Det skal også nævnes at det samlede graveprojekt kun er planlagt til at vare ca. 4 måneder, hvilket gør at påvirkningen af omgivelserne kun sker i en relativt begrænset periode. Vurdering i forhold til Natura2000 Grundvandssænkningen vil kun ske inden et område i Herning by. Det nærmeste Natura2000-område (Ovstrup Hede) ligger ca. 9,5 km fra projektområdet. På baggrund af den store afstand til Natura2000-området og at den beregnede influensradius er ca. 500 meter vurderer Herning Kommune, at grundvandssænkningen ikke vil påvirke Natura2000områder. Vurdering i forhold til naturbeskyttelsesloven Nærmeste § 3-områder er søer som ligger omkring projektområdet. Søerne indgår i det samlede klimatilpasningsprojekt. Der vil ikke være en væsentlig påvirkning af søerne, da grundvandssænkningen kun foregår i en kortere periode. VVM-afgørelse Grundvandssænkningen er omfattet Bilag 2 i ”Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning nr. 1184 af 6. november 2014”. Der skal derfor laves en VVM-redegørelse, hvis det må antages, at anlægget kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Vurdering af, om vandindvindingsanlægget vil få væsentlig indvirkning på miljøet, er truffet på baggrund af vedhæftede screeningsnotat. Konklusionen på screeningen er, at udførelse af boringen og indvinding grundvand fra boringen ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Der skal ikke laves en VVM-redegørelse for anlægget i henhold til ”Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning nr. 1184 af 6. november 2014”. Offentliggørelse Tilladelsen med VVM-screening bliver i klageperioden lagt på kommunens hjemmeside www.herning.dk/offentlighoering. Tilladelsen ligger på Herning Kommunes hjemmeside fra 21. september til 19. oktober 2015. Klagevejledning Der kan klages over tilladelsen efter vandforsyningslovens § 80. Klageberettigede er enhver der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Kommunens VVM-afgørelse kan kun påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål ifølge Planlovens § 58, stk. 1 nr. 4. Afgørelsen kan påklages af enhver med retlig interesse i sagens udfald. Man kan f.eks. klage, hvis man ikke mener, at kommunalbestyrelsen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Eventuel klage skal indsendes via Klageportalen, som der findes et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger også på www.borger.dk og www.virk.dk. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et gebyr for behandling af en klage, se mere på www.nmkn.dk. Klagen skal være indsendt, så den er tilgængelig for Herning Kommune senest 4 uger efter offentliggørelse af tilladelsen -3- Herning Kommune giver besked, hvis andre klager over afgørelsen. Med venlig hilsen Thomas Gad Bilag: 1. Kortbilag – oversigtskort over Lillelund Engpark. 2. Screeningsnotat Kopi af tilladelse sendt til: COWI, att.: Jesper Damgaard, email: [email protected] COWI, att.: Frederik Aagaard, email: [email protected] COWI, att.: Katrine Staal Thomsen, email: [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, email: [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, email: [email protected] Forbrugerrådet, email: [email protected] -4- Bilag 1 Oversigtskort over Lillelund Engpark, Herning. -5- Bilag 2 -6- -7- -8- -9- - 10 - - 11 -
© Copyright 2024