Produktionsøkonomi
KVÆG
2015
PRODUKTIONSØKONOMI
KVÆG 2015
er udgivet af
SEGES P/S
Agro Food Park 15
8200 Aarhus N
T +45 8750 5000
F +45 8740 5010
W seges.dk
Forfattere
Forfattere er anført ved
hver artikel i pjecen
Redaktion
Jannik Toft Andersen, SEGES
Maria Sørensen, SEGES
Layout, grafik og produktion
Inger Camilla Fabricius; Christian E. Christensen, SEGES
Foto
- hvor intet andet er angivet
LandbrugsMedierne
Tryk
Scanprint a/s
Oplag
1.500 stk.
ISSN 1603-4791 (tryk)
ISSN 1904-7916 (web)
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
1
FORORD
Produktionsøkonomi Kvæg 2015 (PØK 2015) er den
23. publikation i rækken.
PØK 2015 behandler fire temaer, der kan have stort potentiale på en del bedrifter. Temaerne er:
Efter næsten 30 år med mælkekvoter ophørte kvotesystemet 1. april i år. For den enkelte landmand betyder
det nu farvel til en væsentlig omkostning ved at producere mælk samtidig med, at det bliver lettere at styre
bedriften, som man selv finder bedst.
•
•
•
•
På trods af dette er de økonomiske kvaler for mælkeproducenterne langt fra overstået. De aktuelle relativt
dystre markedsudsigter og det faktum, at spredningen i
de økonomiske resultater er stor, understreger vigtigheden i konstant at have fokus på bedriftens produktionsøkonomi, og med udgangspunkt i egne forudsætninger
grundigt at vurdere alle indtægter og omkostninger ved
ethvert nyt tiltag i produktionen.
Afstand koster dyrt i grovfoderproduktionen
Kan det betale sig at øge ydelsen?
Send færre magre køer til slagteriet
En sandvasker betaler sig – i nogle besætninger.
I anden halvdel af pjecen præsenteres de økonomiske
resultater, som malkekvægbruget realiserede i 2014.
Dels med baggrund i de årsrapporter, der er indberettet til Økonomidatabasen, dels Business Check Kvæg,
hvor det udelukkende er økonomien i mælkeproduktionen, der stilles skarpt på. Endelig i ’Dækningsbidrag
for malkekøer med opdræt’ præsenteres resultaterne
fra KvægNøglens dataregistreringer.
Redaktionen er afsluttet 27. juli 2015.
God læselyst
Skejby, august 2015
Jannik Toft Andersen
2
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
INDHOLD
Forord............................................................................................................................................................................. 2
Indhold........................................................................................................................................................................... 3
Afstand koster dyrt i grovfoderproduktionenTEMA..................................................................................................4
Kan det betale sig at øge ydelsen?TEMA..................................................................................................................10
Send færre magre køer til slagterietTEMA................................................................................................................16
En sandvasker betaler sig – I nogle besætningerTEMA...........................................................................................22
Totalokønomi for mælkeproducenter........................................................................................................................28
Business Check Kvæg 2014..........................................................................................................................................38
Udvikling i dækningsbidrag– malkekøer med opdræt..............................................................................................44
Ti års udvikling..............................................................................................................................................................52
Resultatudtryk..............................................................................................................................................................54
Temafortegnelse – tidligere udgivelser i serien.........................................................................................................56
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
3
AFSTAND KOSTER DYRT
I GROVFODERPRODUKTIONEN
TEMA
>> JANNIK TOFT ANDERSEN
>> MICHAEL HØJHOLDT
>> OVE LUND
SEGES
Der er stor forskel på bedrifternes omkostninger
til dyrkning af grovfoder.
Det skyldes især forskelle
i arbejds- og maskinomkostninger, som bl.a. kan
forklares ved forskelle
i afstand til markerne.
Lange transportafstande
fra plansilo til mark kan
reducere værdien af en
forpagtningsaftale markant.
4
I takt med at besætningsstørrelserne er vokset, er arealet til grovfoder
på den enkelte bedrift vokset tilsvarende. Derfor har mange bedrifter
markerne spredt ud over et stort
areal. Det stiller store krav til optimering af marklogistikken for at
opnå en rentabel markdrift.
Spredningen i maskinomkostninger kan skyldes forskellige forhold,
der varierer fra bedrift til bedrift. Et
eksempel er maskinparkens udnyttelse – dvs. hvor mange timer pr. år
maskinen anvendes. Jo flere timer,
des lavere omkostninger til afskrivning og forrentning pr. time.
Stor spredning i fremstillingspris
Noget andet er de løbende omkostninger til energi og vedligehold,
hvor der er forskel på vedligeholdelsesbehov og -omkostninger mellem de enkelte bedrifter.
Fremstillingsprisen på en FEN grovfoder varierer meget fra bedrift
til bedrift. Der skyldes en række
faktorer, hvor en af de vigtigste er
forskellige udbytteniveauer. Den
øvrige variation skyldes primært
forskelle i arbejds- og maskinomkostninger. Dvs. omkostninger til
maskinførers løn, brændstof, vedligehold, afskrivning og forrentning
af egne maskiner samt selvfølgelig
omkostninger til maskinstation.
Variationen pr. hektar alene til arbejds- og maskinomkostninger ses
i figur 1. Figuren, som stammer fra
Business Check Kvæg 2014, viser, at
nogle bedrifter har op til dobbelt
så høje arbejds- og maskinomkostninger pr. hektar i forhold til andre
bedrifter. Variationen ligger i området mellem ca. 5.000 og 10.000 kr.
pr. hektar.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
Dyre kilometer
En tredje væsentlig forklaring på
forskel i maskin- og arbejdsomkostninger er forskelle i afstandene fra
markerne til maskinhus og fodersiloens placering.
Omkostningerne til at dyrke en hektar vil selvsagt øges i takt med, at
transportafstanden øges. Dermed
vil det også have konsekvenser for
fremstillingsprisen pr. FEN grovfoder og i sidste ende indflydelse på,
hvad landmanden maksimalt må
give i forpagtning for henholdsvis
et jordstykke, der ligger tæt på, og
et jordstykke, der ligger langt væk.
FOTO: PETERHVID LAURSEN
Fremstillingsprisen på en FEN grovfoder varierer meget fra bedrift til bedrift. Der skyldes en række faktorer, hvor en af de vigtigste er
forskellige udbytteniveauer. Den øvrige variation skyldes primært forskelle i arbejds- og maskinomkostninger.
Kr. pr. ha
11.000
10.000
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
0
10
20
30
40
Økologisk sandjord (ØS)
Konv. sandjord uden vanding (US)
Konv. lerjord (LE)
Konv. sandjord med vanding (VS)
50
60
70
80
90
Andel af
100 bedrifter, %
Figur 1. Spredning i arbejds- og maskinomkostninger, kr. pr. ha. Kilde: Business Check Kvæg 2014 s. 40.
For at komme et spadestik dybere i
transportafstandens betydning, tages der i nedenstående beregningseksempel udgangspunkt i en bedrift,
der dyrker majs og i gennemsnit høster 11.000 FEN pr. hektar.
Beregningerne tager afsæt i nettotidsforbrug til transport af maskiner, såsæd, husdyrgødning og handelsgødning, vand til planteværn
samt afgrødetransport. I eksemplet
er der regnet med en gennemsnitlig transporthastighed på 22 km i
timen og en timepris på 525 kr. for
traktor, vogn og arbejdsløn.
OPTIMERING AF TRANSPORT
Mulighederne for at optimere transporten afhænger for den enkelte
bedrift bl.a. af følgende forhold:
• Transportafstand
• Hvorvidt alt skal flyttes fra mark til lager og omvendt
• Valg af transportløsninger (hastighed og kapacitetsudnyttelse)
• Afgrødevalg og samling af afgrøder i sammenhængende markgrupper
• Gødskning med gylle
• Brug af maskinstation.
»
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
5
TABEL 1. TRANSPORTOMKOSTNINGER FOR TRANSPORT MED TRAKTOR I KR. PR. FEN VED 11.000 FEN PR. HA I MAJSHELSÆD. DER ER FORUDSAT EN SAMLET TIMEPRIS FOR TRAKTOR, VOGN OG CHAUFFØR PÅ 525 KR. KILDE: PLANTEAVLSORIENTERING 109.
KR. PR. FEN
GNS. TRANSPORTAFSTAND, KM
Antal ha
5 km
10 km
15 km
10
0,11
0,22
0,34
50
0,10
0,19
0,29
100
0,09
0,19
0,28
Eksemplet viser, at omkostninger pr.
foderenhed alene til transport vil stige med godt ti øre, for hver gang afstanden øges med fem kilometer (se
tabel 1).
Som det fremgår af tabel 1, afhænger omkostningerne til transport –
udover transportafstanden – også
af arealets størrelse. Jo større sammenhængende areal med samme afgrøde, desto lavere vil omkostningen
til transport pr. FEN være, da maskinerne kun skal transporteres én gang
uanset areal, og antallet af halve læs
mv. bliver forholdsmæssigt reduceret.
Transportomkostningerne vil også
typisk være højere ved at producere
græs frem for majs på marker langt fra
stalden. Det skyldes, at produktion af
græs er forbundet med flere maskintransporter i forbindelse med høst.
Eksemplet i tabel 1 viser, at der stilles
store krav til optimering af logistikken i markbruget, samt vurderingen
af den potentielle indtjening fra afsidesliggende jordstykker i forbindelse
med eksempelvis forpagtning.
Optimering med lastbil
Ved større afstande kan det være en
fordel at fragte gylle og afgrøder med
lastbil i stedet for traktor og vogn. En
lastbil kan spare transporttid, fordi
dens gennemsnitshastighed typisk
er 45 km i timen, mens en traktors
er noget lavere – typisk 20-25 km i
timen. Til gengæld vil den samlede
timepris ved en lastbil typisk være
noget højere end traktorens timepris.
6
For at opnå en økonomisk gevinst
ved at bruge lastbil er der nogle forudsætninger, der skal være til stede.
For det første er det en forudsætning, at man har mulighed for at tilpasse maskinparken og mandskabstimerne, der er til rådighed. Hvis det
ikke er muligt, vil brug af lastbil blot
medføre dårligere udnyttelse af den
eksisterende maskinkapacitet.
tages udgangspunkt i ens egne forudsætninger. Det vi sige, hvorvidt man
kan dyrke jorden inden for den eksisterende maskinkapacitet, eller om
den ekstra jord kræver køb eller leje
af flere maskiner. Tabel 2 viser et eksempel på de indtægter og omkostninger, som en landmand forventer
at opnå pr. år ved at forpagte 50 hektar til dyrkning af majs til helsæd.
På mange bedrifter kan det betale
sig at anvende lastbil med sættevogn
til transport af gyllen ud til marken.
Herfra kan den pumpes videre ud i
gyllevognen – eventuelt via buffertank. Dermed opnår gyllevognen en
væsentlig højere kapacitet i marken.
Gevinsten ved denne strategi afhænger af mængder, arealstørrelse og
transportafstand.
Hvis man bruger tallene fra tabel 2, vil
landmanden maksimalt kunne give
omkring 5.800 kr. (5.824) pr. hektar
i årlig forpagtningsafgift, for at det er
en fordelagtig aftale. Ved 5.800 kr. bliver landmanden dog ikke kompenseret for risikoen ved svingende udbytte
(se boksen ’Tag højde for risiko’).
For de fleste kvægbrug er det ikke
praktisk muligt at opnå besparelser
ved at anvende lastbil til transport
af grovfoder. Transport af grovfoder
med sættevogn kræver en særlig frakørselsvogn i marken. Har man ikke
det, vil brug af sættevogn øge tidsforbruget. Det vurderes, at det ekstra
tidsforburg i marken i dette tilfælde
vil opveje den tidsmæssige besparelse ved transport til og fra marken, der
vil være ved at anvende lastbil frem
for traktor.
Værdi af forpagtning
Værdien af en hvilken som helst forpagtningsaftale afhænger af det samlede, forventede udbytte og omkostningerne til at dyrke det pågældende
jordstykke. Her er det vigtigt, at der
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
TAG HØJDE FOR RISIKO
Ved beregning af værdien af en
forpagtningsaftale er det vigtigt at tage højde for svingende udbytter og priser. Jo mere
svingende disse er, desto lavere må man nødvendigvis også
sætte den maksimale værdi,
man er villig til atgive for forpagtningen for at være sikker
på at blive tilstrækkeligt kompenseret for den risiko, man pådrager sig ved at dyrke jorden.
Med hensyn til svingende priser kan man vælge at lade afgiften følge kapiteltaksten som
reguleringsmekanisme.
FOTO: PETERHVID LAURSEN
Jo større sammenhængende areal med samme afgrøde, desto lavere vil omkostningen til transport pr. FEN være, da maskinerne kun skal
transporteres én gang uanset areal, og antallet af halve læs mv. bliver forholdsmæssigt reduceret.
TABEL 2. EKSEMPEL PÅ INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER VED DYRKNING AF EN HA MAJS UDEN HENSYNTAGEN TIL TRANSPORTAFSTANDEN. EKSEMPLET BYGGER PÅ OPLYSNINGERNE FRA FARMTAL ONLINE OG BUSINESS CHECK KVÆG 2014.
MAJS TIL HELSÆD Produktionsform: Konventionel
EMNE
Jordbonitet: JB 1-3
KVANTUM
Gødning: Husdyrgødning
PRIS
BELØB
DÆKNINGSBIDRAG Høstet udbytte
Opfodret/solgt udbytte
10.778
FEN
9.700
FEN
1,03
9.991
Bruttoudbytte
9.991
Stykomkostninger
(Udsæd, gødning plantebeskyttelse mv. )
-2.992
Dækningsbidrag pr. ha
6.999
MASKIN- OG ARBEJDSOMKOSTNINGER Pløjning
Spredning af husdyrgødning
-1
675
-675
-32
20
-640
Såbedsharvning
-1
160
-160
Såning med gødningsplacering
-1
600
-600
Tromling
-1
160
-160
Sprøjtning
-2
160
-320
Majshøst inkl. hjemkørsel
-1
1.620
-1.620
Øvrige opgaver
-500
Maskin- og arbejdsomkostninger i alt
-4.675
DB efter maskin- og arbejdsomkostninger
2.324
EU-støtte
3.500
Rest til jordleje
5.824
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
7
Kroner
6.000
5.824
5.500
5.000
4.724
4.500
4.614
4.000
3.734
3.500
3.404
3.000
2.634
2.500
10 HA
50 HA
2.084
2.000
0
5
10
15
Afstand i KM
Figur 2. Værdi af forpagtningsaftale pr. ha givet transportafstand fra plansiloen.
Regnestykket tager udgangspunkt
i, at markerne ligger tæt på maskinhus og silo. Hvis det i stedet antages, at arealet ligger ti kilometer
væk, vil ekstra transport ifølge tabel 1 koste landmanden omkring
19 øre pr. FEN ved 11.000 FEN pr.
hektar, svarende til ca. 2.000 kr. pr.
hektar. Dermed reduceres den mulige jordleje til maksimalt 3.700kr.
(3.734) pr. hektar ved forpagtning
af 50 hektar.
Figur 2 viser den maksimale pris,
landmanden kan give for forpagtningen ved forskellige transportafstande for henholdsvis 10 og 50
hektar ved de nævnte eksempler
på transportomkostninger og udbytteniveauer.
LÆS MERE
For uddybning af beregning af
omkostninger til transport i forbindelse med grovfoderdyrkning
se ’Planteavlsorientering 109’ på
www.landbrugsinfo.dk.
Her er også et eksempel på dyrkning af græs.
8
Regn på dine egne tal
En vigtig forudsætning for at kunne
vurdere en forpagtningsaftale er, at
der tages udgangspunkt i de faktiske forhold – både med hensyn til
logistik, jordstykkets beskaffenhed
samt forventede omkostninger til
dyrkning.
Jo større kendskab man har til sine
nuværende dyrkningsomkostninger, desto nemmere har man ved
at vurdere de øgede omkostninger
ved dyrkning af ekstra hektarer.
Programmet FMS kan hjælpe med
at give overblik over økonomien i
både markmaskiner og de enkelte
afgrøder og giver dermed et godt
beslutningsgrundlag for at vurdere
værdien ved forpagtning.
I det hele taget er en solid analyse
af økonomien i dyrkning af de ekstra hektarer fundamentet for en
stærk forhandlingssituation, fordi
det giver en præcis viden om, hvad
man maksimalt må give i forpagtning for at løfte den samlede bundlinje, og hvornår man er bedst tjent
med ikke at indgå aftalen.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
HVAD ER FMS?
FMS står for Foder-Mark-System og er et tværfagligt planlægningsværktøj til at vurdere
økonomiske forskelle ved alternative strategier for foderfor
syning, afgrødevalg og maskinanvendelse.
I FMS er det muligt:
• at vurdere de økonomiske
kon
sekvenser på bedrifts
niveau af forskellige strategier for foderforsyning med
tilhørende markplaner
• at beregne maskinøkonomi (maskinbudget/maskin
analyse)
• at beregne produktions
omkostninger for foderog salgsafgrøder.
Læs mere på
LandbrugsInfo > Økonomi >
Produktionsøkonomi > Maskinøkonomi > FMS – et planlægningsværktøj til stald og mark.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
9
KAN DET BETALE SIG
AT ØGE YDELSEN?
TEMA
>> HENRIK MARTINUSSEN
>> MARIA SØRENSEN
SEGES
Mælkekvoterne er væk,
og det øger interessen for
at øge køernes ydelse. I
artiklen ses på økonomien
i at malke en ekstra gang
henholdsvis at tilsætte
ekstra fedt til rationen.
Det vigtige budskab er, at
prisforholdene er afgørende for økonomien, og at
det er vigtigt at regne på,
hvorvidt det kan betale
sig, inden man kaster sig
hovedkulds ud i det.
10
Mælkekvotesystemet er ophørt, og
der er således ingen begrænsning
på, hvor mange kg mælk man kan
levere til mejeriet, ligesom man
ikke behøver at købe ekstra kvote
eller frygte superafgift. Det er således blevet mindre omkostningsfyldt at øge produktionen.
Nogle vil måske forsøge at maksimere produktionen i de bestående
rammer. Det bør dog ikke være et
mål i sig selv. I stedet bør man producere den økonomisk optimale
mængde og med andre ord sikre, at
den marginale indtægt overstiger
de marginale omkostninger. Artiklen gennemgår økonomien i at malke tre gange frem for to og i at øge
tildelingen af fedt.
Uden kvoterne er det på mange bedrifter miljøgodkendelsen, der sætter grænser for produktionen. Det
taler for at optimere produktionen
pr. dyreenhed, man har tilladelse
til. Det vil dog sjældent kunne gøres fra dag til dag. På kort sigt vil det
derfor handle om at optimere produktionen pr. staldplads eller med
andre ord pr. ko.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
For at kunne vurdere om det er rentabelt at øge køernes ydelse ved at
malke tre gange henholdsvis øge
fedttildelingen, er det nødvendigt
at se på meromkostningerne ved
disse tiltag og sammenligne disse
med den forventede merindtægt.
Hvis merindtægten er lavere end
meromkostningerne, er det ikke
økonomisk optimalt at gennemføre
tiltaget – også selvom det samlede
dækningsbidrag ville blive større.
EKSTRA MALKNING
– VEJLEDNING
På LandbrugsInfo kan du finde artiklen Beregn økonomien i at gå fra to til tre gange
malkning.
Her findes en vejledning om
mulige effekter ved den ekstra
malkning samt et regneark til
at foretage beregningen om
økonomien i det.
For at kunne vurdere om det er rentabelt at øge køernes ydelse ved at malke tre gange henholdsvis øge fedttildelingen, er det nødvendigt at se på meromkostningerne ved disse tiltag og sammenligne disse med den forventede merindtægt.
I det følgende ses nærmere på økonomien i at malke tre gange henholdsvis øge tildelingen af fedt i
foderrationen.
Tre gange malkning
Hvis antallet af malkninger øges
fra to til tre, kan man opnå en højere ydelse. Hvorvidt det kan betale
sig, afhænger i høj grad af prisforholdene. Når afregningsprisen er
lav, eller foderpriserne er høje, eller begge dele gør sig gældende, er
der stor sandsynlighed for, at meromkostningerne vil overstige den
ekstra indtjening.
energi og vand, stigende vedligeholdelsesomkostningerne til malkeanlægget mv. Når økonomien i at
malke tre gange gøres op, skal alle
disse parametre tages med.
Udover højere foderomkostninger
vil en ekstra malkning også give
øgede
kapacitetsomkostninger.
Det skyldes, at der kommer højere
lønomkostninger, øget forbrug af
Den enkelte landmand skal regne
på sin egen situation og tage stilling
til, hvilke prisforhold der vil gøre
det rentabelt for ham. Herunder
regnes på et eksempel for at illustrere processen.
Resultat, 1.000kr. pr. år
300
Resultat, 1.000kr. pr. år
300
200
200
Følsomhed på
ydelsesstigning pr. ko
100
100
0
1
2
3
4
5
0
0,5
6
-100
-200
Følsomhed på
'Mælk minus foder'
1
1,5
2
2,5
-100
Kg mælk pr. dag
-200
Kr. pr. kg EKM
»
Figur 1-2. Resultatets følsomhed af ydelsesstigning og ’mælk minus foder’.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
11
Regn på egen bedrift
Der regnes her på en bedrift med 180
årskøer og 9.500 kg mælk leveret pr.
årsko. Bedriften forventer at øge
mælkeydelsen med 3,5 kg pr. ko pr.
dag og have et fald på 0,05 procentpoint i både fedt- og proteinprocent.
Dermed vil den totale ydelsesstigning blive 178.179 kg EKM pr. år.
Hertil forventer bedriften at bruge
tre timer mere om dagen til en timeløn på 170 kr., hvor feriepenge og
tillæg er indregnet. Samtidig stiger
forbruget af energi og vand og vedligehold med 50 pct. og giver ekstra
omkostninger på hhv. 25.000 kr. og
20.000 kr. om året.
Prisforholdet mellem mælk og foder
anvendes til at beregne påvirkningen på det samlede resultat. Det gøres ved hjælp af ’mælk minus foder’
pr. kg EKM. Dyrlægeomkostninger
og øvrige stykomkostninger antages
at være uændret. Niveauet af ’mælk
minus foder’ har stor betydning for,
om det er rentabelt at malke tre gange. Derfor er det vigtigt at bruge et
realistisk niveau.
Når man går fra to til tre gange daglig
malkning, reduceres foderbehovet
pr. kg EKM. Det skyldes, at ydelsen
stiger, og at koens vedligeholdelsesfoder dermed fordeles på flere kg
mælk. Det forbedrer ’mælk minus
foder’ forholdet. Forventer man prisændringer eller andre forhold, der
vil påvirke ’mælk minus foder’, kan
modellen ligeledes tage højde for
dette. I dette eksempel regnes med
et ’mælk minus foder’ på 1,33 kr. pr.
kg EKM. Det svarer til den nuværende (juli 2015) afregningspris på 2,38
og en foderpris pr. kg EKM på 1,05 kr.
Afregningsprisen, og i særdeleshed
foderprisen, kan være forskellig fra
bedrift til bedrift. Foderpriser afhænger af den unikke fodersammensætning og de individuelle priser herpå.
Regnes med uændrede priser og et
lavere foderforbrug ved at producere
den ekstra kg mælk på 10 øre, anvendes en ’mælk minus foder’ på 1,43 kr.
pr. kg EKM.
Den ekstra malkning vil i eksemplet
øge dækningsbidraget pr. år med
godt 250.000 kr., mens kapacitetsomkostningerne øges med godt
230.000 kr. Dermed vil det årlige resultat før skat være på knap 24.000
kr. Det svarer til 65 kr. pr. dag. Forskellen er ikke stor, og man bør derfor
overveje, om det er interessant.
Tag højde for usikkerhederne
Der følger en del usikkerheder med
beregningen, da de indtastede værdier ikke nødvendigvis bliver rea-
LIGEVÆGTSNIVEAUER
Ligevægtsniveauerne er gode at kende for egen bedrift.
De kan findes i regnearket ved at anvende målsøgning
(findes under fanen data, og dernæst ’what if-analyse’).
• Under ’Angiv celle’ – vælg feltet med merresultatet
• Under ’Til værdi’ – indtast 0
• Under ’Ved ændring af celle’ – vælg feltet med den variabel,
du ønsker at ændre, fx ’mælk minus foder’.
12
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
REGNEARKSMODEL
På LandbrugsInfo kan du finde
artiklen ’Beregn økonomien i at
fodre med fedt’.
Her findes en regnearksmodel, der i kombination med
DMS Foderplan kan beregne
økonomien i stigende fedtsyretildeling.
liseret. Hvor følsomt resultatet er
overfor to udvalgte variable – ydelsesstigning og ’mælk minus foder’ –
er vist i figur 1-2.
Øges ydelsen pr. ko med 4,5 kg,
vil man opnå et resultat på godt
100.000 kr. ekstra i forhold til to gange malkning, men øges ydelsen kun
med 2,5 kg, vil det give et negativt resultat på knap 60.000 kr. i dette eksempel. Dermed er det vigtigt at følge effekten på egen bedrift nøje. Hvis
man ikke opnår tilpas stor effekt til, at
det giver et positivt resultat, skal man
være klar til at stoppe igen.
Mindste pris/niveau
I beregningseksemplet er ligevægtsniveauet for ’mælk minus foder’ på
1,20 kr. (herudover kommer stadig
de 10 øres besparelse). Ligevægtsniveauet er det prisforhold, der betyder, at man hverken tjener eller mister penge på den ekstra malkning.
Så længe prisforholdet er over 1,20
kr. pr. kg EKM, så kan det svare sig at
malke tre gange. Dermed kan mælkeprisen falde med 13 øre eller foderprisen stige tilsvarende, uden at der
opnås et negativt resultat.
For stigning i mælkeydelsen er ligevægtsniveauet på 3,2 kg pr. ko pr.
dag og for timelønnen på 192 kr.
Når man går fra to til tre gange daglig malkning, reduceres foderbehovet pr. kg EKM. Det skyldes, at ydelsen stiger, og at koens vedligeholdelsesfoder dermed fordeles på flere kg mælk.
Når afregningsprisen er relativ høj i
forhold til foderprisen, vil fortjenesten ved den ekstra malkning være
større, end når afregningsprisen er
lav relativt til foderprisen. Derfor bør
man altid tage stilling til, om prisforholdet kan bære de ekstra omkost-
ninger, som kommer som følge af at
malke en ekstra gang. Derudover er
det jo muligt at malke tre gange i perioder med høj afregningspris og gå
til to gange malkning, når afregningsprisen er lav. Det bør dog ikke skiftes
fra dag til dag.
Mere mælk med tilskud af fedt
En anden mulighed for at øge køernes ydelse er at anvende tilskud
af fedt i foderrationen. Det er fedtsyrerne i råfedt, der giver det høje
energiindhold, og derfor er fedtsyreandelen i råfedt en vigtig kvalitetspa-
Merindtægt, kr./ko/dag
1,00
0,50
0,00
Korn 120 kr./100 kg,
Mættet fedt 750 kr./100 kg
-0,50
-1,00
Korn 120 kr./100 kg,
Mættet fedt 850 kr./100 kg
-1,50
Korn 160 kr./100 kg,
Mættet fedt 750 kr./100 kg
-2,00
-2,50
25
30
35
40
45
50
55 Fedtsyrer, g/kg tørstof
Figur 3. Merindtægt ved stigende fedtsyremængde i rationen ved forskellige priser. Der er forudsat tildeling af mættet fedt fra 35 g
fedtsyrer pr. kg tørstof.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
13
rameter for fedt. Da energiindholdet
i fedtsyrer er cirka 2,5 gange højere
end energiindholdet i fx hvede, vil
øget tildeling af fedt øge energiindholdet i rationen og bevirke en øget
produktion. Fedtsyrer er imidlertid
også et dyrt næringsstof, og det er
vigtigt nøje at vurdere økonomien i at
fodre med tilskudsfedt.
Økonomien i at øge fedtsyretildelingen under forskellige prisforudsætninger er vist i figur 3. Merindtægten
regnes som ’mælk minus foder’ pr. ko
pr. dag. Det ses, at der er en økono-
misk gevinst ved at øge fedtindholdet til ca. 35 g fedtsyre pr. kg tørstof,
hvis stigningen foretages med almindelige vegetabilske fedtkilder.
Fedttildelingen er uafhængig af fedtkilden op til et fedtsyreniveau på 35
g pr. kg tørstof. Dermed kan oliefrøkager og/eller PFAD fedt i kraftfoderblandinger anvendes uden
problemer. Øges fedtsyreniveauet
herudover, kræver det, at jodtalsproduktet for rationen ikke overstiger 45
g pr. kg tørstof. Det gør, at der typisk
skal suppleres med mættet fedt, når
man øger fedtsyreniveauet til over
35 g. Dette er gjort i figur 3. Figuren
viser dermed, at der ikke er økonomi
i at fodre med mættet fedt, når kornprisen er lav, og fedt er dyrt.
Effekten på mælkeydelsen kan være
større på den enkelte bedrift end
antaget i modellen. Derfor kan man
lade det komme an på en prøve.
Hold øje med hvor meget ydelsen stiger og beregn dernæst, om merydelsen kan bære de øgede omkostninger til mættet fedt.
KONKLUSION
Med de nuværende forhold er det ikke nødvendigvis rentabelt
at øge ydelsen ved enten tre gange malkning eller ved at tilsætte mættet fedt til rationen.
Det er dog vigtigt at regne på egne merindtægter og meromkostninger, inden tiltaget udføres eller fravælges.
Afregningsprisen, og i særdeleshed foderprisen, kan være forskellig fra bedrift til bedrift. Foderpriser afhænger af den unikke
fodersammensætning og de individuelle
priser herpå. Regnes med uændrede priser og et lavere foderforbrug ved at producere den ekstra kg mælk på 10 øre,
anvendes en ’mælk minus foder’ på 1,43
kr. pr. kg EKM.
14
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
15
SEND FÆRRE MAGRE KØER
TIL SLAGTERIET
TEMA
>> ANE M. CLOSTER
>> ANDERS FOGH
>> JANNIK TOFT ANDERSEN
>> LONE HARDER WALDEMAR
>> MOGENS KARGO
SEGES
>> MOGENS VESTERGAARD
AU, FOULUM
En ny opgørelse viser, at
næsten en tredjedel af
samtlige slagtede køer er
magre og kun opnår 1 i
fedmeklassificering. Men
der er stor forskel mellem
besætningerne. Den bedste
fjerdedel leverer færre end
fem pct. magre køer, mens
det hos den ringeste fjerdedel er flere end halvdelen.
Det ses på dækningsbidraget. Stor andel af magre
16
køer skyldes sandsynligvis
et underliggende managementproblem. Find dine
egne slagteresultater
på DMS og tag hånd om
problemerne.
Analyser af data fra Kvægdatabasen
med registreringer på alle slagtede
dyr i Danmark viser, at der er stor variation i vægt og klassificering hos
slagtede køer. Holsteinkøer, slagtet i
perioden 2007-2014, havde en gennemsnitlig slagtevægt på 290 kg, en
EUROP formklassificering på 2,5 og
EUROP fedmeklassificering på 2,4.
Der er dog en stor variation mellem
køerne og 10 pct. vejede mindre end
225 kg. Samlet set viser analyserne, at
27 pct. af samtlige slagtede køer kun
opnåede en fedmeklassificering på 1.
Magre køer indikerer managementproblemer
Generelt slagtes køer, der opnår en
fedmeklassificering på 1, tidligere i
laktationen end køer, der opnår højere fedmeklasse (figur 1). Antallet af
slagtede køer i fedmeklasse 1 topper
således mellem 100 og 200 dage efter sidste kælvning, mens antallet af
køer, som opnår fedmeklasse højere
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
end 1, topper mellem 250 og 350
dage efter kælvning. Der er sandsynligvis flere årsager til, at kvægbrugeren slagter de helt magre køer.
Kropsmobilisering tidligt i laktationen er en naturlig konsekvens af en
høj mælkeydelse, fordi foderoptagelsen i de første to måneder ikke
kan matche mælkeydelsen. Nogle
køer og kvier får desuden en dårlig start efter kælvning i form af en
kombination af tilbageholdt efterbyrd, mælkefeber, ketose m.m. Det
påvirker foderoptagelsen negativt,
og de mobiliserer yderligere kropsdepoterne.
Andre årsager, som for eksempel dårlig ydelse, kan også påvirke beslutningsgrundlaget for at sende koen til
slagtning. Sådanne enkeltstående tilfælde vil forekomme i alle besætninger og er meget svære helt at undgå.
I andre tilfælde skyldes kraftigt huldtab i den første del af laktationen
imidlertid managementproblemer
som fx uhensigtsmæssig fodring og
pasning i goldperioden og i den tidlige laktation. I disse tilfælde kan der
være en større andel af slagtekøer i
besætningen, som opnår en fedmeklassificering på 1. Udbredt sygdom
Antallet af slagtede køer i fedmeklasse 1 topper mellem 100 og 200 dage efter sidste kælvning mens antallet af køer, som opnår
fedmeklasse højere end 1, topper mellem 250 og 350 dage efter kælvning.
Antal
30.000
Alle køer
25.000
20.000
Køer fedme > 1
15.000
10.000
Køer fedme = 1
5.000
0
0
50
100
150
200
250
300
350
400
Dage efter sidste kælvning
Figur 1. Antal Holsteinkøer udsat på forskellige tidspunkter i laktationen. Den mørkeblå linje repræsenterer alle køer (fedmeklasse 1-5).
Den orange linje er køer med fedmeklasse 2-5, og den lyseblå linje er køer med fedmeklasse 1.
i besætningen som fx paratuberkulose kan give samme resultat.
En måske overset årsag til udsætning
af for mange køer på et ’uheldigt’
tidspunkt i forhold til huld, fedme
og vægt kan være, at et for stort antal kælvekvier i besætningen presser
udskiftningsprocenten op. I nogle besætninger medfører tilstedeværelsen
af en kælvekvie, at der skal findes en
ko, som skal sættes ud.
Hvis det reelt ikke er nødvendigt at
udskifte koen, er denne strategi forbundet med økonomisk tab. Det
skyldes, at
• ældre køer som oftest har en højere ydelse end unge køer
• opdræt af kvier er forbundet
med store omkostninger til foder
og pasning, der skal betales af de
malkende køer
• det muligvis koster dyreenheder, som ellers kunne udfyldes
af malkende køer på samme bedrift.
Læs eventuelt mere om emnet ’Bedre økonomi ved færre kvier’ i sidste
års udgave af Produktionsøkonomi
Kvæg,.
Forskel mellem besætninger
Situationen i de enkelte besætninger
vil være forskellig. Men i de fleste tilfælde vil det være en god idé at have
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
17
»
TABEL 1. SLAGTERESULTATER FOR BESÆTNINGER MED MANGE HHV. FÅ SLAGTEDE KØER MED FEDMEKLASSIFICERING 1.
OPGØRELSEN OMFATTER KUN HOLSTEINKØER SLAGTET I PERIODEN 2007- 2014. BESÆTNINGERNE HAR SOM MINIMUM
HAFT 50 SLAGTEDE KØER I PERIODEN. I ALT VAR DER 2.753 BESÆTNINGER MED I ANALYSEN.
SLAGTEVÆGT
KG
SLAGTEFORM
EUROP
ANDEL KØER I
FEDMEKLASSI
FICERING 1, %
ANTAL SLAGTEDE KØER
I PERIODEN
PR. BESÆTNING
50 bedste
333
3,2
0–5
51 – 419
50 ringeste
255
1,8
51 – 88
52 – 812
Gennemsnit af alle 2.753
291
2,5
27
50 – 513
BESÆTNINGER
TABEL 2. SLAGTEDATA OG ØKONOMISKE NØGLETAL, BASERET PÅ REGNSKABSDATA FOR 330 KONVENTIONELLE HOLSTEIN
BESÆTNINGER, OPDELT EFTER ANDEL KØER, SLAGTET I FEDMEKLASSIFICERING 1. DATA FRA 2013. KILDE SEGES’ ØKONOMIDATABASE.
ALLE
25 PCT. MED
HØJ ANDEL
25 PCT. MED
LAV ANDEL
Antal besætninger
329
83
82
Besætningsstørrelse
192
206
181
Gns. klassificering
2,50
2,14
2,86
Gns. slagtevægt
295
274
316
Andel slagtet i fedmeklassificering 1
26
40
13
Pris pr slagtet ko, kr.
6.133
5.371
6.937
Udskiftningsprocent
37
39
36
Ydelse pr. årsko (kg EKM)
9.501
9.331
9.536
Dækningsbidrag pr. ko, kr.
12.059
11.850
12.301
ALLE
25 PCT.MED
HØJ ANDEL
25 PCT. MED
LAV ANDEL
Mælkeindtægt
27.210
26.558
27.389
Dyreomsætning
2.984
2.861
3.264
-206
-217
-216
-15
-10
-98
2.763
2.634
2.950
Stykomkostninger
-17.914
-17.342
-18.038
Dækningsbidrag
12.059
11.850
12.301
TABEL 3. UDSPECIFICERING AF DÆKNINGSBIDRAG, ALLE TAL ER KR. PR. KO.
Værdiændring
Realforskydning
Tilvækstværdi
18
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
I de bedste besætninger er det færre end fem pct. af køerne, som er magre ved slagtning, mens det i de ringeste besætninger er flere end
halvdelen.
fokus på at nedbringe andelen af
køer, der opnår fedmeklassificering
1. Tabel 1 viser, at der er stor forskel
på de ringeste og bedste besætninger mht. andelen af køer i denne fedmeklasse. I de bedste besætninger er
det færre end fem pct. af køerne, som
er magre ved slagtning, mens det i de
ringeste besætninger er flere end
halvdelen.
Bedre dækningsbidrag
Fra 330 besætninger, der indgår i
ovenstående analyse, har det været
muligt at hente regnskabsdata. Disse
besætninger er alle konventionelle
Holsteinbesætninger. Besætninger
med ekstrem realforskydning både i
negativ og positiv retning er sorteret
fra i analysen.
Som det fremgår af tabel 2, er der
en klar positiv sammenhæng mellem andelen af køer i fedmeklasse 1
og den gennemsnitlige slagtevægt.
Bl.a. derfor får disse besætninger en
højere pris pr. slagtet dyr. Den bedste fjerdedel får således i gennemsnit
godt 1.550 kr. mere pr. udsætterko i
forhold til den ringeste fjerdedel.
For besætningerne i datasættet har
den bedste fjerdedel (laveste andel
af køer slagtet i fedmeklasse 1) et
dækningsbidrag, som er 451 kr. højere end dækningsbidraget i den ringeste fjerdedel. Der er altså sammenhæng mellem lav andel slagtede køer
i fedmeklasse 1 og dækningsbidrag.
Ud fra analysen kan det dog ikke af
fastslås, hvor stor en andel af det
øgede dækningsbidrag, som direkte
skyldes større andel af køer slagtet i
fedmeklasse 1. En del af den økonomiske fordel kan således også skyldes, at de kvægbrugere, der er gode
til færdigfedning, også er gode på andre managementområder.
Forskellen i dækningsbidraget kan
hovedsageligt forklares ud fra netop
forskelle i dyreomsætning, hvilket
netop fremkommer ved, at bedrifter
med en lav andel magre udsætterkøer får mere for de køer, de sender til
slagtning, se tabel 3.
Færdigfedning i laktationen
Tidligere erfaringer fra Danmark og
udlandet viser, at man, ved at ændre
fodringen gennem laktationen, har
en vis mulighed for at påvirke køernes vægt, muskelmængde (formklassificering) og fedmeklassificering. I
teorien kan færdigfedning altså foretages, hvis man træffer en beslutning
om, at en ko fortsat er i stand til at
forblive i besætningen fx to måneder
længere. Det er især i midt- og senlaktation, at koens kropssammensætning kan påvirkes af fodringen. Tidligt i laktationen kan det være svært
at fodre sig til bedre huld.
Generelt vil en beslutning om at beholde en malkeko i et par måneder
ekstra medføre en bedre afregning,
bl.a. pga. højere vægt, form- og fedmeklassificering, når koen sendes til
slagtning.
Af flere grunde vælger meget få landmænd at beholde køerne et par måneder ekstra. Nogle vægtige årsager
er trepattethed, klov-benproblemer,
fordøjelseslidelser, temperament, reproduktionsproblemer mm. Faktorer
som gør, at koen vil kræve mere tid og
observation end de andre køer. Derfor udsættes den og erstattes typisk
af en kælvekvie, som står i ’kø’.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
19
Færdigfedning i goldperioden
Det er imidlertid også en mulighed
at foretage en regulær færdigfedning
efter goldning. Det kan med fordel
gøres i en særskilt stald eventuelt
på en anden bedrift. Det kræver
dog, at man som driftsleder har en
interesse i denne produktionsform.
Det vil i så fald formodentligt være
mest rationelt at samle udsætterkøer fra flere besætninger (multi-site).
Tidligere resultater viser, at goldning og færdigfedning i 2 til 4 måneder på en billig fuldfoderration
får Holsteinkøer til at vokse over
1 kg pr. dag og forbedrer vægten
af slagtekroppen med 50-80 kg,
EUROP formklassificering med 1-2
klasser og EUROP fedmeklassificering med 1-1,5 klasser. I tillæg undgår man fradrag for kød-/talgfarve.
Med de aktuelle afregningspriser
kan der være tale om en forskel på
ca. 2.000 kr.
Gdr Hans Jacob Fenger
.
Favrgaardsvej 265
For at færdigfedningen er rentabel,
må omkostninger til fodring og pasning i hele færdigfedningsperioden
selvsagt ikke overstige dette. Der
er kun beskeden, praktisk erfaring
med færdigfedning i goldperioden,
men formen kan sammenlignes
med kviehoteller. Her vil omkostninger pr. foderdag pr. dyr typisk
ligge mellem 12 og 15 kr. Det må
forventes, at omkostningerne til et
færdigfedningssite vil ligge på cirka
samme niveau.
viser danske undersøgelser, at langt
de fleste køer er. Dog kan køer med
yverbetændelse på udsætningstidspunktet være problematiske at
færdigfede.
DMS Nøgletalstjek kan hjælpe
Hvis landmanden vil se, hvordan
slagteresultaterne ser ud i hans
egen besætning, kan DMS Nøgletalstjek hjælpe.
Her kan man se resultaterne for den
seneste måned, de seneste 3 måneder og de seneste 12 måneder. Der
er desuden indlagt en referenceperiode, så man kan se ændringen gennem de seneste 24 måneder.
Som en sidegevinst kan det nævnes, at færdigfedning vil give en
forbedring af spisekvaliteten pga.
bedre fedtmarmorering og bedre
mørhed – altså til gavn for forbrugeren. Landmanden belønnes dog
ikke direkte for denne forbedring.
Man kan ydermere sammenligne sin
besætning med andre besætninger.
Man bestemmer således hvilken besætningsstørrelse,
ydelsesniveau,
race og produktionsform, sammenligningsgruppen skal have.
Det springende punkt er, om man
kan se på en udsætterko, om den er
egnet til færdigfedning eller ej. Det
.
8300 Odder
NØGLETAL (ENHED)
OPNÅET
.
86 54 03 57
REFERENCE
VÆRDI
OPNÅET VÆRDI I FORHOLD TIL
SAMMENLIGNINGSGRUPPEN
RANGERING
Kødproduktion - Slagteresultater
Pct. slagtede med leverbylder, køer (%)
3
5
Pct. slagtede med kr. lungebet., køer (%)
3
3
2
6
151 / 387
9
92 / 431
3
3
3
Levende vægt ved slagtning, køer (Kg)
657
654
613
Gns. slagtevægt, køer (Kg)
301
298
274
661
657
304
301
1.733
1.826
1.642
Slagteform, køer (Klassificering)
2,57
2,45
2,02
Slagtefedme, køer (Klassificering)
2,58
2,45
2,00
2,51
3,44
3,46
3,87
Gns. alder ved slagtning, køer (Dage)
Slagtefarve, køer (Klassificering)
3,48
1.851
1.733
2,58
2,57
2,58
3,48
Figur 2. Slagteresultater i DMS for kødproduktion. Valgte kriterier for sammenligningsgruppen er konventionelle DH køer med middel
ydelse, data er for maj 2014 til maj 2015, referenceperioden er fra maj 2013 til maj 2014. (Skærmdump fra DMS-programmet.).
Valgte kriterier for sammenligningsgruppen: Race: DH, Driftsenhedsstørrelse (årskøer): Alle, Økologi: Nej, Mælkeleverende: Ja, Malkesystem
20
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
EKM Mejeri): 9.000 - 11.000.
Valgt opgørelsesperiode: Seneste 12 måneder, valgt slutmåned maj 2015. Valgte fraktilgrænser: 25% laveste og 25% højeste.
I DMS Nøgletalstjek kan man se resultaterne for den seneste måned, de seneste 3 måneder og de seneste 12 måneder. Der er desuden indlagt en referenceperiode, så man kan se ændringen gennem de seneste 24 måneder.
De slagteresultater, som kan findes i DMS Nøgletalstjek, kan ses i
figur 2. Tallene er gennemsnitstal
for bedriften og kan bruges til at
vurdere, om resultaterne ændrer
sig år fra år.
Det er også muligt at vurdere, om
slagteresultaterne kan forbedres
med henblik på at give en bedre
indtjening.
Hvis man vil se de enkelte køers
fedmeklassificering, kan man bruge udskriften ’Slagteresultater køer
(365 dage)’ i DMS listeudskrifter.
Når listen er dannet, kan der sor
teres på fedmeklassificering, og det
kan beregnes, hvor mange procent
af de afgående køer, der har opnået
fedmeklassificering 1. Desuden kan
man på udskriften se koens alder,
dage efter kælvning og slagtefund
m.m. Brugen af Nøgletalstjek kræver, at du har adgang til DMS Pluspakken. Hvis du ikke har DMS Plus,
kan du opgradere din DMS. Det
kan gøres på www.dmsvalg.dk eller ved at kontakte Kundecenter på
telefon 7015 5015.
Opgraderingen koster et engangsbeløb på 500 kr. og en stigning i abonnement på 1.640 kr. om året.
Figur 3. Uddrag af udskriften ’Slagteresultater køer (365 dage)’ i DMS. (Skærmdump fra DMS-programmet.).
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
21
EN SANDVASKER BETALER SIG
– I NOGLE BESÆTNINGER
TEMA
>> MORTEN LINDGAARD JENSEN
>> JANNIK TOFT ANDERSEN
SEGES
Sand i sengebåse har en
positiv effekt på både dyre
velfærd og økonomi. Løsningen kan i nogle tilfælde
gøres mere rentabel, hvis
man genbruger sandet ved
hjælp af en sandvasker. For
bedrifter med en høj omkostning til sand pr. årsko
eller høj udnyttelsesgrad af
vaskeren er det fordelagtigt
at investere i en sandvasker. Mulighed for tilskud til
investeringen gør fordelen
endnu større. Et yderligere
plus er, at gyllen kan sendes
til biogasanlæg uden ekstra
omkostninger.
22
Brug af sand i sengebåse har en
række fordele for dyrevelfærden
og økonomien. FarmTest Kvæg nr.
93, ’Økonomi i sandsenge’ (Nielsen
og Poulsen, 2013) fastslog, at sand
i sengebåsene for en gennemsnitlig
besætning i bedste fald kan løfte
bundlinjen med op til 1.700 kr. pr.
årsko, sammenlignet med anvendelse af madrasser som underlag
– vel at mærke efter, at ekstraomkostninger til sand er fratrukket.
Sand i sengebåse – stort potentiale for DB
De 1.700 kr. pr. årsko bygger på
SimHerd-beregninger af fire scenarier baseret på effekter fremkommet i amerikanske undersøgelser.
SimHerd beregner fx, hvad færre
yverbetændelser vil betyde for
ydelsen og dækningsbidraget i en
dansk standardbedrift, se tabel 1.
FarmTesten tager yderligere udgangspunkt i driftsomkostningerne
til underlag – sand eller madrasser
– som vist i tabel 2. Heraf fremgår
det, at de årlige omkostninger til
sand, i forhold til madrasser, kun
er en smule højere. Til gengæld er
der potentiale for, at sand i sengebåsene kan øge dækningsbidraget
markant.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
Stor variation i omkostninger
til sand
FarmTesten viste, at sand i sengebåse kan have en positiv økonomisk effekt for det gennemsnitlige
kvægbrug. Testen viste imidlertid
også, at der blandt de 11 testbedrifter var forholdsvis store forskelle
på det daglige sandforbrug pr. ko,
varierende mellem 6,4 kg og 10,7
kg. Også prisen på sand var stærkt
svingende: For de 11 testbedrifter
(med indkøb af sand fra grusgrav) lå
prisen på mellem 40 og 117 kr. pr.
kubikmeter. Denne spredning forårsagede variationer mellem 108
og 313 kr. i omkostninger pr. årsko.
Indkøb af sand er den største enkeltomkostning i forbindelse med
sand i sengebåse. Derfor er denne
post vigtig, når sandets konkurrencedygtighed i forhold til madrasser
eller andre underlag skal vurderes.
En sandvasker kan være en løsning med henblik på at reducere
omkostningen til indkøbt sand. I
det følgende går vi i dybden med
driftsøkonomien i en sandvasker og
diskuterer, hvad der kræves, for at
investeringen i en sandvasker kan
betale sig.
Indkøb af sand er den største enkeltomkostning i forbindelse med sand i sengebåse. Derfor er denne post vigtig, når sandets konkurrencedygtighed i forhold til madrasser eller andre underlag skal vurderes.
TABEL 1. SIMHERD-BEREGNINGER MED FIRE SCENARIER. KILDE: FARMTEST KVÆG NR. 93.
BEREGNING
ØGET DB PR. ÅRSKO, KR.
YDELSESSTIGNING, %
1
27,4 % færre yverbetændelser
398
1,4
2
20,1 % lavere celletal
110
0
3
6,9 % højere ydelse
1.287
6,9
4
42 % færre halte dyr
599
2,5
5
Alle effekter medtaget
1.769
6,9
TABEL 2. MEROMKOSTNINGER PR. ÅRSKO VED SAND I SENGEBÅSENE. OMKOSTNINGERNE ER BASERET PÅ DE GENNEMSNITLIGE, ÅRLIGE OMKOSTNINGER FRA 11 TESTLANDMÆND. KILDE: FARMTEST KVÆG NR. 93.
MEROMKOSTNING,KR.
SAND
MADRAS
FORSKEL
Indkøb af hhv. sand og strøelse
196
170
26
Vedligehold af gyllehåndtering i stald
113
49
64
Ekstraomkostninger til gyllehåndtering med sand
33
33
Ekstra arbejdsforbrug ved indlægning af sand
85
85
Afskrivning på madras
Omkostninger i alt
Forudsætninger for rentabilitet
Forudsætningerne for rentabel investering i en sandvasker er blandt
andet, at der:
• kan spares på transport
• kan afsættes gylle til biogasanlæg
• skal indkøbes mindre sand fra
grusgrav.
427
139
-139
358
69
Derudover har det i 2015 været
muligt at opnå 20 pct. tilskud til
en sandvasker ud fra en fastsat indkøbspris på anlægget (fra Landdistriktsmidlerne).
af sand fra grusgrav, vægtes den
egentlige omkostning pr. kubikmeter sand i forhold til omkostningerne ved investering i og drift af sandvaskeren.
Hvis man ser isoleret på den besparelse, der ligger i reduceret indkøb
FarmTest Kvæg nr. 93 opgør et gennemsnitligt sandforbrug pr. års-
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
23
»
ko på 3.175 kg. Det svarer til 2,44
kubikmeter ved en vægtfylde på
1,3. Gennemsnitsprisen for leveret
sand er beregnet til 79 kr., hvilket
svarer til, at der indkøbes sand for
cirka 200 kr. pr. årsko.
Det koster en sandvasker
– investering og drift
I Danmark er Opicon sandvasker
SR1600 det eneste fabrikat, der i
øjeblikket er på markedet. Den markedsføres til eksempelvis en besætning med omkring 300 årskøer, og
her er prisen cirka 500.000 kr. Dertil
skal lægges omkostninger til cyklon,
tørstof- og flowmåling plus montering og indkøring. Samlet løber
sandvaskeren op i en pris på cirka
750.000 kr. Opnår man tilskud til investeringen, reduceres indkøbsprisen med 20 pct., så den bliver omkring 600.000 kr.
Det forventes, at sandvaskeren
kan tilbageholde 90 pct. af sandet
i vaskeren. Det forudsætter, ifølge
Opicon, at der indkøbes sand med
en kornstørrelse på minimum 125
mμ. Sandkorn under denne størrelse garanteres ikke tilbageholdt.
Sandvaskeren har en forventet levetid på 10 år.
Sandvaskeren fra Opicon er opbygget af svært rustfrit stål, og firmaet
tilbyder en lang garantiperiode.
Det garanteres, at landmanden
ikke kommer til at betale mere
end 7.000 kr. årligt i gennemsnit
til vedligehold over en syvårig periode. Herefter antages det, at den
årlige omkostning til vedligehold
fortsætter på dette niveau de resterende tre år af sandvaskerens
levetid.
Stort sandforbrug
Tabel 3 viser en beregning af de årlige omkostninger for ovenstående eksempel ved 300 årskøer. Det
fremgår, at der under de nævnte
forudsætninger ikke er økonomi i
at investere i en sandvasker ved det
gennemsnitlige sandforbrug.
Uden tilskud vil de årlige omkostninger være knap 24.000 kr. højere end
uden genbrug af sand.
Med tilskud vil omkostningerne
være godt 4.000 kr. højere end uden
genbrug.
Derimod er en sandvasker – selv
uden tilskud – en god investering
for bedrifter med et højt forbrug af
sand. De kan spare knap 7.000 kr.
årligt uden tilskud og godt 26.000
kr. med tilskud.
Sandvaskeren har størrelsesmæssige fordele ved et større sandforbrug. Derudover har den også
størrelsesmæssige fordele, når den
bruges til flere køer, da man derved
bedre udnytter dens kapacitet.
Maksimal pris
Investeringen i en sandvasker er
som enhver anden investering:
Man giver penge ud i dag for til gengæld at opnå økonomiske fordele i
fremtiden. Med en sandvasker gæl-
TABEL 3. ÅRLIGE OMKOSTNINGER VED 300 ÅRSKØER MED ELLER UDEN GENBRUG AF SAND SAMT MED OG UDEN TILSKUD
TIL SANDVASKEREN. DER REGNES MED EN FORRENTNING PÅ 5 PCT.
OMKOSTNINGER, KR.
Indkøb sand (732/73)
SAND UDEN
GENBRUG
SAND MED GENBRUG OG TILSKUD
6.000
6.000
Årligt vedligehold
7.000
7.000
Elforbrug
4.323
4.323
1.250
1.250
Udgravning gyllebeholder, hvert år
60.000
SAND MED
GENBRUG
12.500
Udgravning gyllebeholder, hvert 10. år
Udkørsel af sand
10.980
1.095
1.095
Ekstra gyllekapacitet
10.643
1.064
1.064
97.128
77.702
94.123
117.860
98.434
128.023
121.250
101.636
Forrentning og afskrivning, sandvasker
Årlige omkostninger
Årlige omkostninger ved den dyreste
sandpris jf. FarmTest på 313 kr./årsko
24
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
En sandvasker – selv uden tilskud – er en god investering for bedrifter med et højt forbrug af sand. De kan spare knap 7.000 kr. årligt
uden tilskud og godt 26.000 kr. med tilskud.
SAND I SENGEBÅSE
– OG UDENFOR
Et par retningslinjer for brugen af sand i sengebåse:
• Sandkornene skal være
runde, ellers giver det slid
på haser m.m.
• Minimum 15 cm sand i
sengebåsene giver det
blødeste leje.
• Sengebåsene skal være
fyldt, og bagkanten må
ikke være synlig – ellers
hviler koen for lidt.
Sand har stor betydning for
køernes velfærd, også uden
for sengebåsene. Det rengør
klovene og minimerer risikoen
for klovlidelser.
der det årlige besparelser på indkøb og håndtering af sand.
• Hvis udgangspunktet er en omkostning til sand, som ligger på
gennemsnittet af testbedrifterne i FarmTesten (middelforbrug), vil investeringen i en sandvasker give en årlig besparelse på
godt 73.000 kr.
• Hvis der derimod tages udgangspunkt i bedriften med den højeste årlige omkostning til sand pr.
ko (højt forbrug), bliver besparelsen 105.000 kr.
Med en levetid på 10 år og en rente
på 5 pct. i de to eksempler giver det
en nutidsværdi af de årlige besparelser på henholdsvis 567.000 kr.
ved middelforbrug og 802.000 kr.
ved højt forbrug.
Nutidsværdien af besparelserne er
i denne sammenhæng et interessant mål, da den netop fortæller,
hvad man maksimalt må give for
sandvaskeren, hvis økonomien skal
hænge sammen.
Tilbagebetalingstid
– med og uden tilskud
En anden vigtig forudsætning, når
man vurderer en investering, er
tilbagebetalingstiden. Den fortæller, hvornår investeringen inklusive
forrentning er betalt tilbage. Efter
dette tidspunkt bliver den samlede
pengestrøm positiv. Hvis investeringen skal være fordelagtig, må tilbagebetalingstiden ikke være længere end den forventede levetid.
Samtidig modvirker sand, at
køerne skrider på gangarealerne.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
25
Tilbagebetalingstid for sandvasker
x 1 .000 kr.
400
200
Middel forbrug u. tilskud
Højt forbrug u. tilskud
Middel forbrug m. tilskud
Højt forbrug m. tilskud
0
-200
-400
-600
-800
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
År
Figur 1. Den akkumulerede pengestrøm ved investering i en sandvasker ved hhv. middel og højt sandforbrug samt med og uden tilskud.
Figur 1 viser tilbagebetalingstiden
for sandvaskeren ved henholdsvis et
middel sandforbrug og et højt sandforbrug. Tilbagebetalingstiden er
beregnet både med og uden muligheden for tilskud.
tid. Ved et middelforbrug af sand
uden tilskud er sandvaskeren først
betalt tilbage efter 14 år. Det er
dobbelt så lang tid som på bedriften med det høje sandforbrug og
investeringstilskud.
Som det fremgår af figur 1, er det
kun i tilfælde af et højt sandforbrug, at investeringen er betalt tilbage inden for sandvaskerens leve-
Ud over de gennemgåede forudsætninger skal det nævnes, at gyllen – efter fraseparering af sand
– kan behandles på et biogasan-
læg. Den fordel skal medregnes i
den økonomiske værdi af investeringen.
Der er i denne artikel ikke taget
hensyn til skattemæssige forhold,
da de hænger sammen med dels
finansieringen af investeringen på
en given bedrift dels andre indkomst- og formueforhold.
SÅDAN FUNGERER EN SANDVASKER
Blandingen af sand og gylle pumpes fra staldens pumpesump op
i en cyklon på sandvaskeren, der frasorterer en stor del af det organiske materiale.
Sandet havner i den nederste del af vaskeren, hvor det omrøres
og rengøres. Derefter bundfældes sandet, inden det snegles op
på lageret.
Sandvaskeren kan udmærket bruge rengøringsvand fra malke
stalden, så der spares brøndvand til vask af sandet.
Mere end 90 pct. af sandet med en kornstørrelse over 125 mμ
bliver frasorteret til genbrug. Den højeste frasorteringsprocent –
og dermed den bedste udnyttelse til genbrug – får man dog med
sand, der har en kornstørrelse på minimum 0,20-0,30 mm.
26
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
Foto næste side: I Danmark er Opicon
sandvasker SR1600 det eneste fabrikat,
der i øjeblikket er på markedet. Den markedsføres til eksempelvis en besætning
med omkring 300 årskøer, og her er prisen cirka 500.000 kr. Dertil skal lægges
omkostninger til cyklon, tørstof- og flowmåling plus montering og indkøring. Samlet løber sandvaskeren op i en pris på cirka
750.000 kr. Opnår man tilskud til investeringen, reduceres indkøbsprisen med 20
pct., så den bliver omkring 600.000 kr.
Foto: Morten Lindgaard Jensen.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
27
TOTALØKONOMI
FOR MÆLKEPRODUCENTER
Ydelsen steg med hele 5 pct., hvilket er den største fremgang, der er set i mange år. Stigende produktionsomfang og en mælkepris, der
blev en anelse højere i 2014 i forhold til 2013, bidrog således til, at det samlede bruttoudbytte steg med 527 tkr. til 6.794 tkr.
>> JANNIK TOFT ANDERSEN
SEGES
Markant ydelsesfremgang, høj mælkepris og lavt
renteniveau sendte driftsresultatet op på rekord
niveau. Sættes de økonomiske resultater i forhold
til den indsatte kapital er en afkastningsgrad på
knap 3,5 pct. stadigvæk beskeden. Rentabiliteten
er bedre for de større bedrifter end de mindre.
Paradoksalt nok er egenkapitalen på de store bedrifter også alarmerende lav.
Selvom likviditeten er blevet forbedret er der
stadig bedirfter, der har været nødt til at optage
mere gæld for at opretholde driften. Forskellen i
de økonomiske resultater, kan ikke forklares ud
fra driftsform eller race.
Regnskabsresultater
Udvikling i det gennemsnitlige regnskabsresultat for
konventionelle og økologiske mælkeproducenter er
vist i tabel 1. Regnskabstallene er vægtet, så resultaterne er repræsentative for alle mælkeproducenter i
Danmark. For definition af de anvende resultatudtryk
og nøgletal se side 54.
28
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
Produktionsgrundlaget steg for den gennemsnitlige
bedrift med 6 køer og 6 ha i omdrift. Stigningen i det
gennemsnitlige produktionsomfang skyldes, at nogle
– typisk mindre – bedrifter, indgik i datasættet i 2013,
men ikke i 2014. De fortsættende bedrifter er således
ikke den primære årsag til stigningen i produktionsomfanget.
Ser man isoleret på bedrifter, der var med i økonomidatabasen både i 2013 og 2014, så er antallet af køer
og ha i omdrift for disse bedrifter stort set uændret i de
to år. Ydelsen steg imidlertid med hele 5 pct., hvilket er
den største fremgang, der er set i mange år.
Stigende produktionsomfang og en mælkepris, der
blev en anelse højere i 2014 i forhold til 2013, bidrog
således til, at det samlede bruttoudbytte steg med
527 tkr. til 6.794 tkr. Heraf bidrog stigningen i bruttoudbyttet fra marken, inklusiv intern omsætning af
korn og grovfoder, med 165 tkr. eller 722 kr. pr. ha.
Bruttoudbyttet fra kvæg steg med 403 tkr. eller 1.336
kr. pr årsko.
Maskinstationsindtægter og øvrige landbrugsindtægter faldt med knap 40 tkr. En stor del af producenterne
skulle betale superafgift i 2014. Den gennemsnitlige
mælkeproducent betalte 4 øre pr. kg leveret EKM i superafgift. Værdien af besætningen faldt en smule, mens
der var en lille stigning i beholdningernes værdi. Samlet set udlignede værdiændringerne stort set hinanden.
Stykomkostningerne steg med 56 tkr. svarende til en
stigning på 2 pct. Stykomkostningerne steg dermed
mindre end den procentvise stigning i produktionsomfanget. Pr. hektar er stykomkostningerne i marken stort
set på samme niveau som sidste år, mens stykomkostningerne i stalden er 345 kr. lavere pr. årsko. Dette kan
primært forklares med lavere omkostninger til indkøbte fodermidler. Omkostningerne til dyrlæge og diverse
stykomkostninger, husdyr steg med 8 pct. og trak dermed i den anden retning.
Dækningsbidraget steg totalt set med 471 tkr., hvilket er 15 pct. mere end året før. Dækningsbidraget fra
marken steg med 742 kr. pr. ha til 7.017 kr., mens dækningsbidraget fra stalden steg med 1.681 kr. pr. årsko
til 13.473 kr.
Kontante kapacitetsomkostninger steg med 166.284
kr., hvilket svarer til en stigning på 10 pct. Ser man på
de enkelte poster, er der dog stor forskel på, hvordan
disse har udviklet sig. Lønomkostningerne er steget
mest med hele 15 pct., mens vedligehold og maskinstation er steget med 10 pct. For vedligehold er det især
vedligehold af bygninger og staldinventar, som er steget, mens stigningen i vedligeholdelsesomkostningerne til markmaskiner har været mere moderat. Diverse
kontante kapacitetsomkostninger er steget med 5 pct.,
omkostningerne til energi og brændstof faldt derimod
med 1 pct. Dette er en direkte konsekvens af de lavere
oliepriser.
Afskrivninger mv. steg med 8 pct. til 609 tkr., hvilket
kan forklares med, at investeringsniveauet var omkring
150 tkr. højere end året før.
Resultat af primær drift blev dermed på 1.118 tkr.,
hvilket er omkring en kvart million kr. bedre end det
foregående år.
TABEL 1. FEM ÅRS UDVIKLING FOR ALLE HELTIDSKVÆGBEDRIFTER (KONVENTIONELLE OG ØKOLOGISKE)
ÅR
2010
2011
2012
2013
2014
Antal regnskaber
2.202
2.348
2.354
2.263
1.846
Antal bedrifter
3.719
3.449
3.616
3.408
3.222
Antal årskøer
139
152
158
164
170
Ha i omdrift
137
138
145
153
159
BELØB I 1.000 KR.
Bruttoudbytte
3.605
5.232
5.586
6.267
6.794
Stykomkostninger
1.351
2.553
2.860
3.195
3.251
Dækningsbidrag
2.254
2.679
2.726
3.071
3.542
Kontante kapacitetsomkostninger
1.292
1.435
1.526
1.649
1.815
Afskrivninger mv.
498
535
556
561
609
Resultat af primær drift
463
708
644
862
1.118
Afkoblet EU-støtte
463
457
481
489
505
1.030
974
933
876
944
-73
191
192
474
679
Egenkapital
7.271
5.188
5.058
4.592
4.170
Hensættelser
1.996
1.702
1.609
1.739
1.794
Gæld i alt
20.968
22.119
22.884
23.756
24.914
Balance
30.236
29.009
29.551
30.086
30.878
Finansieringsomkostninger
Driftsresultat
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
29
Afkoblet EU-støtte steg med 3 pct. Pr. ha var støtten
stort set på samme niveau som året før.
gennemsnitligt betalte rente inkl. bidragssatser og marginaler på gælden steg med 0,1 procentpoint.
Finansieringsomkostningerne steg med 68 tkr. til 944
tkr. Omkring 75 pct. af stigningen i finansieringsomkostninger kan forklares med stigende renteudgifter.
Disse steg med 50 tkr. som følge af, at gælden voksede
med i gennemsnit 1,15 mio. kr. samtidig med, at den
Omkostningen til forpagtning steg med 6 pct. Da det
forpagtede areal steg med 8 pct., betød det et fald i forpagtningsafgiften på omkring 100 kr. pr. ha. Realiseret
tab på finansielle forretninger lå på samme niveau som
i 2013. I lighed med tidligere år dækker det et fåtal af
TABEL 2. INDTJENING FOR KONVENTIONELLE KVÆGBEDRIFTER MED STOR RACE OPDELT EFTER STØRRELSE.
ANTAL ÅRSKØER
GNS.
0-80
80-160
160-240
240-320
> 320
Antal bedrifter
2.571
516
880
717
250
210
Årskøer
172
56
125
194
275
457
Areal i omdrift
157
69
131
179
233
319
EKM pr. ko, kg
9.772
9.065
9.657
9.836
9.940
9.905
BELØB I 1.000 KR.
Dækningsbidrag
3.543
1.087
2.578
4.032
5.688
9.397
Kontante kapacitetsomkostninger
1.813
614
1.323
2.048
2.932
4.677
614
183
469
696
1.039
1.493
1.116
290
786
1.288
1.717
3.227
Afkoblet EU-støtte
504
225
427
572
733
1.010
Finansieringsomkostninger
957
189
647
1.125
1.657
2.735
Driftsresultat
663
325
566
735
793
1.502
Ejerløn
442
368
449
505
445
376
Driftsresultat efter ejerløn
221
-43
117
230
348
1.126
Aktiver i alt
31.059
14.105
25.395
34.177
47.663
66.075
Egenkapital
4.144
5.657
4.938
3.509
2.239
1.529
Afskrivninger mv.
Resultat af primær drift
NØGLETAL
Soliditet, %
13,3
40,1
19,4
10,3
4,7
2,3
Afkastningsgrad, landbrug
3,3
0,9
2,7
3,4
3,7
5,1
Overskudsgrad, landbrug
13,9
4,8
12,4
14,0
15,2
17,6
Aktivernes omsætningshastighed, landbrug
0,24
0,18
0,21
0,24
0,25
0,29
Kapacitetsgrad
1,23
0,93
1,15
1,24
1,29
1,44
Antal køer pr. ha i omdrift
1,10
0,81
0,95
1,08
1,18
1,43
Forpagtet andel af areal, %
31
21
27
33
33
36
Landbrugsaktiver pr. årsko
167.466
220.027
187.217
164.218
163.098
136.624
30
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
FOTO: TORBEN WORSØE
Med udgangspunkt i en gennemsnitligt beregnet ejerløn på 442 tkr. og forrentningen af den gennemsnitlige egenkapital på 4.169 tkr.
med 4 pct., realiserede den gennemsnitlige mælkeproducent en økonomisk profit på 70 tkr i 2014.
bedrifter, der har realiseret tab på finansielle forretninger, men til gengæld er tabene på nogle af disse bedrifter markante.
blev der investeret for 1.130 tkr., hvilket resulterede i et
samlet likviditetsunderskud på 218 tkr. Det blev dækket af realkredit- og banklån.
Driftsresultatet blev på 679 tkr. og er dermed det højeste (både målt nominelt og korrigeret for inflation) i
denne publikations historie. Driftsresultatet skal kunne
aflønne ejerfamiliens arbejdsindsats og en forrentning
af egenkapital.
Egenkapital. På trods af et rekordresultat er egenkapitalen stadig på et meget lavt niveau i forhold til den
samlede kapitalindsats. For gennemsnitsbedriften faldt
egenkapitalen i 2014 med 285 tkr. og var ultimo 2014
på 4.169 tkr. svarende til 13 pct. af den samlede balancesum. Nedskrivning på kvoten (der ikke er en del af
de driftsmæssige afskrivninger) var som i 2013 den væsentligste årsag til faldet i egenkapitalen.
Med udgangspunkt i en gennemsnitligt beregnet ejerløn på 442 tkr. og forrentningen af den gennemsnitlige
egenkapital på 4.169 tkr. med 4 pct., realiserede den
gennemsnitlige mælkeproducent en økonomisk profit
på 70 tkr i 2014. Set i lyset af en rekordhøj mælkepris og
et hæderligt bytteforhold er 70 tkr. en relativ lille profit. Det vidner om, at en del bedrifter, selv i et særdeles
godt år, ikke har kunnet aflønne alle indsatsfaktorer.
Likviditet efter privat og regulering viser, hvor meget likviditet der er til rådighed til nyinvesteringer og
afdrag på gælden. I 2014 var likviditet efter privat og
regulering på 902 tkr. og dermed godt 200 tkr. højere
end i 2013.
Bedrifter bør generere likviditet svarende til afskriv
ningerne, da det dermed muliggør at afdrage på gælden i samme takt som værdien af aktiverne forringes.
De samlede, driftsmæssige afskrivninger var i 2014 på
609 tkr. Det svarer til, at afskrivninger kunne dækkes
1,5 gang med likviditet genereret fra bedriften. I 2014
Bedriftsstørrelse og vurdering af de økonomiske resultater
Dette afsnit går, med udgangspunkt i data fra konventionel, stor race-bedrifterne, i dybden med vigtige nøgletal, der beskriver bedrifternes økonomi. I tabel 2 er
de økonomiske resultater vist for forskellige størrelsesgrupper, og dette afsnit beskæftiger sig med forskelle i
nøgletallene på tværs af størrelsesgrupperne.
Som det fremgår af tabel 2, er det gennemsnitlige
driftsresultat stigende med bedriftsstørrelsen. Dette er
ikke overraskende, da man i et år med høj mælkepris
må forvente, at resultatet bliver højere desto højere
mælkeproduktionen er på bedriften.
Medtages der en beregnet ejerløn, ses det i tabel 2, at
driftsresultatet for bedrifterne med mellem 0-80 års-
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
31
køerne ikke var tilstrækkelig til, at ejerfamilien på disse
bedrifter kunne få fuld aflønning af deres arbejdsindsats. Gruppen af bedrifter med 80-160 årskøer i gennemsnit havde kun godt 100 tkr. tilbage efter ejerløn til
at forrente egenkapitalen.
Rentabilitet
Afkastningsgraden er et meget vigtigt nøgletal til at
vurdere bedrifternes rentabilitet, idet det fortæller,
hvor stort afkastet fra landbrugsdriften er i forhold til
den indsatte kapital. Det kan direkte sammenlignes
med det afkast, bedriftens investorer (både kreditorer
og egenkapitalejere) kræver for at ville skyde penge i
bedriften. Afkastningsgraden for de konventionelle bedrifter med stor race var 3,3 pct., hvilket er en stigning
på 0,8 procentpoint i forhold til sidste år.
På trods af, at afkastningsgraden er højere end i de
foregående år, er en afkastningsgrad på 3,3 pct. meget
lav sammenlignet med andre erhverv – især taget i betragtning, at 2014 var et rekordår målt på de realiserede regnskabsresultater. Som det fremgår af tabel 2, er
afkastningsgraden stigende med besætningsstørrelsen.
Afkastningsgraden kan splittes op i to nøgletal – henholdsvis overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed.
Overskudsgrad, landbrug fortæller, hvor stor andel af
bruttoudbyttet inklusiv internt omsætning, der er tilbage til at aflønne kapitalen. For gennemsnittet af de
konventionelle bedrifter steg overskudsgraden med
2,7 procentpoint. Som med afkastningsgraden er overskudsgraden også stigende med besætningsstørrelsen.
Aktivernes omsætningshastighed, landbrug er forholdet mellem bruttoudbyttet, inklusiv intern omsætning af korn og grovfoder, og landbrugsaktiverne. Det
er dermed et udtryk for, hvor kapitalintensiv bedriften er. Desto lavere omsætningshastighed desto mere
kapital er der bundet for at kunne generere en krone
i omsætning.
For gennemsnittet af de konventionelle bedrifter var
aktivernes omsætningshastighed 0,24. Det betyder, at
bruttoudbyttet udgjorde 24 pct. af landbrugsaktiverne.
Nøgletallet er større ved de store bedrifter, hvilket kan
forklares ved, at de større bedrifter har flere køer pr. ha
i omdrift, ligesom de forpagter en større del af den jord,
de dyrker.
32
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
I sammenligning med andre brancher er aktivernes omsætningshastighed lav og vidner om, at mælkeproduktion er særdeles kapitaltung, hvor en stor portion kapital bindes i mange år.
Soliditet
Hvor rentabilitetsnøgletallene er bedre for de større
bedrifter i forhold til de mindre, forholder det sig stik
modsat med soliditeten. Soliditeten viser hvor stor en
del af aktiverne, der er finansieret med egenkapital.
Den fortæller dermed, hvor stor en del af værdierne,
der kan tabes, før kreditorerne ikke længere kan få
dækket deres krav i bedriftens aktiver. Mens bedrifterne med under 80 køer som gennemsnit har 40 pct.
egenkapital, er soliditeten ved de allerstørste bedrifter
meget tæt på 0.
40 pct. af bedrifterne med over 320 køer har en soliditet, der er under 0 og var dermed teknisk insolvente
ved udgangen af 2014. Til sammenligning var kun 13
pct. af bedrifterne med mellem 80-160 årskøer teknisk
insolvente.
For en bedrift med meget lav soliditet vil det være vanskeligt og særdeles dyrt at optage ny gæld. Ligeledes
betyder den lave soliditet, at egenkapitalen bliver meget risikabel, da selv mindre værdiforringelser af aktiverne kan bringe egenkapitalen i fare. Eksempelvis,
hvis aktiverne falder med blot 1 pct. for bedrifterne
med over 320 køer, svarer det til, at 45 pct. af denne
gruppes egenkapital er væk. Dette stiller dermed meget høje krav til forrentningen af egenkapitalen på bedrifter med lav soliditet.
Sammenligningen af rentabilitetsnøgletallene og soliditeten viser paradokset ved de mange besætningsudvidelser, der er set de sidste 10 år. Der eksisterer stordriftsfordele, hvis man udelukkende fokuserer på den
rene drift. Men da udvidelserne er opnået ved at øge
den finansielle gearing markant, har det også medført,
at risikoen på bedrifterne er øget betydeligt.
En analyse af stordrift i landbruget har vist, at hvis man
medtager de øgede renteomkostninger til at kompensere for de ekstra finansielle risici ved øget gearing, vil
det i bedste fald eliminere de driftsmæssige, økonomiske fordele som lavere enhedsomkostninger ved at udvide bedriften.
Hvor rentabilitetsnøgletallene er bedre for de større bedrifter i forhold til de mindre, forholder det sig stik modsat med soliditeten.
Soliditeten viser hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret med egenkapital..
Spredning i resultaterne
I lighed med tidligere år dækker gennemsnitstallene i
tabel 1 og 2 over en meget stor spredning i de økonomiske resultater bedrifterne imellem, hvilket også illustreres i figur 1, der viser spredningen i driftsresultat for
de konventionelle bedrifter med stor race. Figur 1 viser,
at mens gennemsnittet af bedste tredjedel har opnået
særdeles pæne resultater, så lykkedes det heller ikke
i 2014 for gennemsnittet af bedrifter, der ligger i den
ringeste tredjedel, at få et positivt driftsresultat. Spredningen mellem bedste og ringeste tredjedel for bedrifter med mellem 80-160 køer var på 1,16 mio. kr., mens
forskellen for bedrifter med over 320 køer var på hele
3,6 mio. kr.
Driftsresultat i 1.000 kr.
3.500
3.000
2.500
2.000
Bedste tredjedel
1.500
Gennemsnit
1.000
Ringeste tredjedel
500
0
-500
-1.000
0-80
80-160
160-240
240-320
Over 320
Antal årskøer
Figur 1. Spredning i driftsresultater. Konventionelle heltidsbedrifter med stort race opdelt efter størrelse.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
33
Den store spredning vidner om, at for bedrifter med gennemsnitlige økonomiske resultater vil der være et større
potentiale i at være blandt de bedste inden for egen størrelsesgruppe frem for at udvide til dobbelt størrelse.
Spredning i fremstillingsprisen
Fremstillingsprisen pr. kg EKM, leveret er helt central
med hensyn til en malkekvægsbedrifts fremstillingspris
og kan evalueres direkte op imod afregningsprisen for
mælk. I 2014 var den gennemsnitlige fremstillingspris
for konventionel, stor race-bedrifter på 3,01 kr. pr. kg
mælk og med en gennemsnitlig afregningspris på 2,89
kr. pr. kg mælk, manglede bedrifterne som gruppe 11
øre pr. kg mælk, før de kunne dække alle omkostninger.
Figur 2 viser spredningen i fremstillingsprisen pr. kg
mælk, hvor det fremgår, at for bedrifter med mellem 80
og 160 årskøer var det kun 25 pct., der fik dækket alle
omkostninger ved at producere mælk med en gennemsnitlig afregningspris på 2,89 kr. Mens for bedrifterne
med over 320 årskøer gjaldt det, at 62 pct. af disse kunne
fremstille mælk til en lavere pris end afregningsprisen.
Investeringer og likviditet
I 2014 havde alle bedrifter, med undtagelse af gruppen
med mellem 80 og 160 årskøer, positive nettoinvesteringer i produktionsanlægget. Medtages de øvrige ikke-af-
TABEL 3. INVESTERING OG FINANSIERING FOR KONVENTIONELLE BEDRIFTER MED STOR RACE, OPDELT EFTER STØRRELSESGRUPPER.
ANTAL ÅRSKØER
GNS.
0-80
320
108
80-160
160-240
240-320
> 320
610
923
INVESTERINGER, 1.000 KR.
Driftsbygninger
183
364
Inventar stald
155
76
114
155
226
441
Maskiner mark
188
45
136
215
365
450
9
0
5
20
0
17
Investering produktionsanlæg i alt
Grundforbedring
672
229
437
755
1.201
1.832
Driftsmæssige afskrivninger
614
183
469
696
1.039
1.493
58
45
-31
59
162
339
390
224
171
259
1.076
1.348
45
0
6
54
80
242
Nettoinvestering landbrug
493
269
146
372
1.317
1.928
Beboelse, biler og aktiver udenfor landbrug
100
62
72
90
177
250
1.206
515
686
1.157
2.534
3.671
Nettoinvestering produktionsanlæg
Jord
Mælkekvote og øvrige immaterielle aktiver
Samlede investeringer
LIKVIDITET, 1.000 KR.
Likviditet efter regulering og privat
884
284
723
1.008
1.441
1.947
Likviditetsoverskud/-behov
-331
-233
30
-158
-1.112
-1.743
Selvfinansiering, %
73%
55%
105%
87%
57%
53%
Afskrivningernes dækningsgrad
1,44
1,55
1,54
1,45
1,39
1,30
589
741
KR. PR. ÅRSKO
Nettoinvestering, produktionsanlæg/årsko
34
338
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
809
-250
304
I 2014 havde alle bedrifter, med undtagelse af gruppen med mellem 80 og 160 årskøer, positive nettoinvesteringer i produktionsanlægget. Medtages de øvrige ikke-afskrivningsberettige, landbrugsrelaterede investeringer – som investeringer i jord og kvoter – så
havde alle bedrifter positive investeringer.
skrivningsberettige, landbrugsrelaterede investeringer –
som investeringer i jord og kvoter – så havde alle bedrifter
positive nettoinvesteringer. Investeringsomfanget for alle
bedrifter var for alle grupper højere end i 2013, hvilket kan
forklares med forbedringen i likviditeten.
På trods af, at likviditeten blev forbedret i 2014, lykkes
det kun for gruppen med 80 til 160 årskøer at selvfinansiere investeringerne. Helt generelt er det hos mellemgruppen af bedrifter mellem 80 og 240 årskøer, at
forholdet mellem likviditetsgenereringen og investeringsomfanget er mest i balance.
Kr. pr. kg EKM
4,50
4,30
4,10
4,08
3,90
3,70
De 25 pct. højeste
3,64
3,50
3,30
Median
3,38
3,23
3,23
3,10
3,10
2,90
2,89
2,70
De 25 pct. laveste
3,15
3,00
2,96
2,98
2,79
2,74
2,80
2,62
2,50
0-80
80-160
160-240
240-320
Over 320
Antal årskøer
Figur 2. Spredning i fremstillingspris pr. kg EKM, inklusive ejerløn og forrentning af bundet landbrugsaktiver. Fremstillingsprisen er beregnet på hele virksomheden for bedrifter med konventionel stor race.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
35
Figur 3 viser bedrifterne fordelt efter deres evne til at
dække afskrivningerne med likividet fra driften. I 2014
medførte forbedringen i likviditeten, at en større del af
bedrifter i alle størrelsesgrupper formåede at generere
likviditet nok til fuldt og helt at dække afskrivningerne.
På trods af en rekordhøj mælkepris, markant ydelsesfremgang og meget lave renter var der stadig bedrifter,
der havde negativ likviditet og var nødt til at låne penge blot for at opretholde den daglige drift. For alle bedrifter var det 8 pct. med negativ likviditet, mens en ottendedel af alle bedrifter med over 240 årskøer havde
negativ likviditet. På disse bedrifter er der akut behov
for væsentlige forbedringer af de økonomiske resultater, hvis ejererne på disse bedrifter skal forsætte.
Lille forskel mellem race og driftsform
Tabel 4 viser de økonomiske resultater fordelt mellem
race og driftsform. Som det fremgår af tabellen, er der
ikke stor forskel i resultaterne og afkastningsgraden på
tværs af racer og driftsform. Dog ligger afkastningsgraden 0,5-0,7 procentpoint højere for både økologisk
og konventionel jersey i sammenligning med stor ra-
TABEL 4. INDTJENING FOR MALKEKVÆGSBEDRIFTER EFTER RACE OG DRIFTSFORM
STOR RACE
JERSEY
Økolog
Konventionel
Økolog
Konventionel
Antal bedrifter
292
2.571
30
389
Årskøer
164
172
150
174
Areal i omdrift
226
157
153
126
Kg EKM pr. ko
8.677
9.772
8.327
9.069
Afregningspris, kr. pr. kg EKM
3,43
2,89
3,62
3,03
Fremstillingspris kr. pr kg EKM
3,58
3,01
3,62
3,03
BELØB I 1.000 KR.
Dækningsbidrag
4.020
3.543
3.275
3.396
Kontante kapacitetsomkostninger
2.063
1.813
1.638
1.736
687
614
541
525
1.270
1.116
1.096
1.135
Afskrivninger
Resultat af primær drift
Afkoblet EU-støtte
668
504
458
404
Nettoforpagtningsafgift
385
242
226
215
Øvrige finansieringsomkostninger
771
714
653
600
Driftsresultat
781
663
675
724
33.381
28.804
24.999
23.473
Landbrugsaktiver i alt
NØGLETAL
Soliditet, %
15,7
13,3
9,6
12,2
Afkastningsgrad, landbrug
3,4
3,3
3,9
4,0
Overskudsgrad, landbrug
15,3
13,9
15,8
14,9
Aktivernes omsætningshastighed, landbrug
0,22
0,24
0,25
0,27
Antal køer pr. ha i omdrift
0,73
1,10
0,98
1,38
Forpagtet andel af areal, %
39
31
38
36
36
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
I 2014 medførte forbedringen i likviditeten, at en større del af bedrifter i alle størrelsesgrupper formåede at generere likviditet nok til
fuldt og helt at dække afskrivningerne.
ce-bedrifterne med samme driftsform. Dette kan forklares med, at jerseybesætninger har både en bedre
overskudsgrad og en højere omsætningshastighed for
aktiverne. En vigtig årsag til forskellen i aktivernes omsætningshastighed kan være, at jerseybedrifterne har
flere køer pr. ha i omdrift.
Inden for samme race er forskellen i afkastet minimal.
Som ved konventionel, stor race-bedrifter er der også
stor spredning i de økonomiske resultater, som jersey
og økologerne har realiseret. Dette indikerer, at race og
driftsform ikke er afgørende for bedriftens økonomi,
men derimod hvordan den enkelte bedrift bliver ledet.
Procent
100
90
Likviditet større end
afskrivninger.
80
70
60
75
74
68
59
69
Likviditet ml. 50 og 100
pct. af afskrivninger.
50
40
16
30
16
8
20
10
15
10
6
9
6
6
9
7
15
10
0-80
80-160
160-240
240-320
Over 320
0
11
13
Likviditet positiv, men
mindre end 50 pct. af
afskrivninger.
Negativ likviditet.
Antal årskøer
Figur 3: Sammenligning af likviditet efter reguleringer og privat
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
37
BUSINESS CHECK
KVÆG 2014
FOTO: SEGES
De konventionelle jerseybedrifter opnåede det bedste, gennemsnitlige resultat pr. årsko på trods af, at dækningsbidraget pr. årsko var
en anelse lavere end for kollegerne med stor race.
>> MARIA SØRENSEN
>> JANNIK TOFT ANDERSEN
SEGES
I 2014 blev der realiseret positive resultater både
på konventionelle og økologiske bedrifter samt
på bedrifter med stor race såvel som jersey. Økologerne havde den største fremgang, mens jerseybedrifterne igen fik det højeste resultat pr. årsko.
Der er en tendens til, at resultaterne er bedre på
de store bedrifter. Dog er der meget større spredning inden for de enkelte størrelsesgrupper end
på tværs af størrelsesgrupperne.
I 2014 lykkedes det den gennemsnitlige mælkeproducent
på tværs af racer og driftsform at realisere en positiv profit
i mælkeproduktionen, da alle tre grupper opnåede dækningsbidrag, som var højere end deres krav til dækningsbidrag (figur 1). Krav til dækningsbidrag er summen af de
kapacitets- og kapitalomkostninger, der vedrører mælkeproduktionen.
De konventionelle jerseybedrifter opnåede det bedste,
gennemsnitlige resultat pr. årsko på trods af, at dækningsbidraget pr. årsko var en anelse lavere end for kollegerne
med stor race. Det skyldtes, at det gennemsnitlige krav til
dækningsbidrag for jerseybesætningerne var væsentligt
lavere. Hele 60 pct. af forskellen i kravet til dækningsbi38
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
drag fra konventionel jersey til konventionel stor race skyldes forskellen i omkostningerne til renter, afskrivninger og
leje. Dette er direkte afledt af, at konventionelle jerseybedrifter i gennemsnit har bundet 11.000 kr. mindre i kapital
pr. årsko i mælkeproduktionen. Den resterende del skyldes forskelle i de kontante kapacitetsomkostninger som
arbejdsomkostninger og vedligehold.
Økologerne med stor race har derimod det højeste krav til
dækningsbidrag af de tre grupper. På trods af dette havde
de i gennemsnit positive resultater i 2014, da de opnåede
dækningsbidrag, der var høje nok til at dække kravet.
Flerårig analyse
Tabel 1 viser nøgletallene, som de konventionelle med
stor race i gennemsnit realiserede fra 2011 til 2014. Årets
resultat pr. årsko var i 2014 i gennemsnit godt dobbelt så
stort som i 2013. Fremstillingsprisen pr. kg EKM var for første gang i flere år lavere end året før. Årsagen til disse to
forhold kan primært forklares ud fra højere ydelse samt
lavere omkostninger til indkøbt foder pr. årsko. Lavere tilvækstværdi og andre indtægter pr. årsko samt stigende
krav til dækningsbidrag trak i den anden retning. Det højre
krav til dækningsbidrag skyldes stigninger i omkostninger-
Figur 1. Opnået dækningsbidrag i 2014 (prikkerne)
og krav til dækningsbidrag
(boksene), fordelt på racer.
Kr. pr. årsko
16.000
13.870
14.000
12.000
13.624
13.738
12.956
12.272
10.000
10.292
8.000
6.000
4.000
2.000
-
Konv., stor race
Konv., jersey
Økologi, stor race
Krav til dækningsbidrag
Opnået dækningsbidrag
ne til arbejde samt vedligehold og energi mm. Disse omkostninger var godt 7 pct. højere i forhold til 2013 og
var dermed steget mere end inflationen. Omkostningerne til renter, leje og afskrivninger var godt 100 kr. la-
vere pr. årsko i forhold til 2013, mens omkostningerne
til dyrlæge og diverse stykomkostninger pr. årsko stor
set har ligget på samme niveau i alle fire år.
TABEL 1. HOVEDTAL FOR KONVENTIONELLE BEDRIFTER FRA 2011-2014 MED STOR RACE (IKKE DE SAMME BEDRIFTER,
DER INDGÅR ALLE ÅR).
2011
2012
2013
2014
151
431
472
561
Kg EKM pr. årsko leveret
8.900
9.227
9.619
9.894
Opnået pris pr. kg EKM
2,59
2,52
2,87
2,88
Antal bedrifter
RESULTAT PR. ÅRSKO
BRUTTOUDBYTTE
26.403
26.663
30.290
31.119
Foder
12.812
13.555
15.261
14.755
Dyrlæge og diverse stykomkostninger
2.449
2.382
2.432
2.495
Stykomkostninger
15.261
15.937
17.693
17.250
DÆKNINGSBIDRAG
11.142
10.726
12.597
13.870
Arbejdsomkostninger
3.606
3.818
3.905
4.191
Vedligehold og energi m.m.
3.262
3.050
3.173
3.396
Renter, leje og afskrivninger
5.007
5.062
4.792
4.685
ÅRETS RESULTAT
-733
-1.204
727
1.598
11.875
11.930
11.870
12.272
Krav til dækningsbidrag
NØGLETAL
Fremstillingspris pr. kg EKM
2,68
2,71
2,76
2,72
Foderomkostninger pr. kg EKM
1,43
1,46
1,58
1,49
AFKASTNINGSGRAD
3,0
1,8
4,5
6,4
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
39
le bedrifter med stor race og med jersey var forbedringen
på henholdsvis 871 kr. og 979 kr. pr. årsko.
Formål
Formålet med Business Check er at vise økonomien i hver af de enkelte driftsgrene. I denne
artikel fokuseres på økonomien for malkekvægsbedrifter. I Business Check indgår samtlige indtægter og omkostninger, der relaterer sig til den
pågældende driftsgren (herunder også aflønning
af ejerfamiliens arbejdsindsats og forrentning af
al kapital med de gennemsnitlige kapitalomkostninger).
Økologerne havde en væsentligt større fremgang i mælkeindtægten end konventionelle med stor race, som det
fremgår af figur 2, der viser udviklingen fra 2013 til 2014
for de to grupper. Det kan forklares ved, at økologernes
gennemsnitlige afregningspris steg med 9 øre, og den gennemsnitlige mælkeydelse steg med 7 pct. For de konventionelle bedrifter med stor race var tallene blot hhv. 1 øre
og 3 pct. En forklaring på, at den gennemsnitlige mælkepris for økologer steg noget mere i forhold til de konventionelle, kan være, at visse økologiske mejerier udbetalte
en relativt lav mælkepris i 2013, mens afregningsprisen
hos disse mejerier kom op på et mere konkurrencedygtigt
niveau i 2014.
Det anvendte grovfoder til mælkeproduktionen
er værdisat til den interne overførselspris, som
i 2014 i gennemsnit var 1,11 øre pr. FEN, konventionel og 1,42 øre pr. FEN, økologisk. Det skal
man være opmærksom på i tolkningen af resultaterne, da den enkelte ejendoms omkostninger
ved at fremstille grovfoderet kan være meget
forskellige fra den interne overførselspris.
Den markante stigning i ydelsen i for økologerne i 2014
kom efter, at økologernes ydelse i 2013 stod stille. Fremgangen i økologernes mælkeindtægt skal ses som et efterslæb fra tidligere år, som således blev hentet ind i 2014.
Derudover var økologernes tilvækstværdi på samme niveau som året før, mens den for de konventionelle faldt.
Business Check-resultaterne for mælkeproduktionen afspejler således økonomien i driftsgrenen
mælkeproduktion, når grovfoderet er værdisat
til en given pris. I datagrundlaget indgår data fra
696 malkekvægsbedrifter, hvor 79 er økologiske
bedrifter, og 56 er konventionelle jersey bedrifter. De resterende bedrifter er konventionelle
med stor race.
Ydelsesstigningen medførte lidt højere foderomkostninger for økologerne. De kontante kapacitetsomkostninger
steg mere for økologerne end for de konventionelle – især
omkostningerne til arbejde. Til gengæld blev kapitalomkostningerne reduceret mere, end tilfældet var for de konventionelle.
Størst spring for økologerne
Selv om økologerne med stor race som gennemsnit havde det laveste resultat i 2014, formåede de at forbedre resultatet pr. årsko mest markant. Årets resultat steg nemlig
med hele 2.000 kr. pr. årsko siden 2013. For konventionel-
Top ti-bedrifterne – flere strategier til positivt
resultat
Rapporten ’Sådan gør de bedste’ beskæftiger sig med,
hvad der kendertegner bedrifter, som år efter år får posi-
Udvikling fra 2013 til 2014
2.819
Mælkeindtægt
1.090
Tilvækst
-324
Foder
Dyrlæge og div
Arbejde
Vedligehold, energi mm.
16
-260
506
75
-63
-512
-286
-297
-223
-1.000
40
Øko, stor race
228
107
Renter, leje og afskrivninger
-
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
Konv., stor race
1.000
2.000
3.000
Figur 2. Ændringer for gennemsnittet af økologer og
konventionelle - begge stor
race. Plus betyder gunstig udvikling, dvs. stigende indtægt
eller faldende udgift og vice
versa med minus.
FOTO: SEGES
Ydelsesstigningen medførte lidt højere foderomkostninger for økologerne. De kontante kapacitetsomkostninger steg mere for økologerne end for de konventionelle – især omkostningerne til arbejde.
tivt profit. Den viser, at bedrifterne grundlæggende fulgte
to veje til at opnå de gode resultater – hhv. Low Cost
og Udbyttemaks. Low cost-strategien går ud på at have
lave kapacitets- og kapitalomkostninger pr. årsko, mens
Udbyttemaks. går ud på at opnå topniveauer for bruttoudbyttet ved hjælp af høj ydelse, bedre mælkepris og en
højere tilvækstværdi.
Krav til dækningsbidrag
I Business Check Kvæg 2014 er der lavet en ny
opdeling af kapacitets- og kapitalomkostningerne
for at give et bedre overblik over økonomien i de
enkelte dele af mælkeproduktionen. Opdelingen
samler omkostningerne i følgende grupper:
• Bygninger inklusiv forsikringer udgøres af vedligehold, forrentning, al forsikring samt afskrivning
af de bygninger, der vedrører mælkeproduktionenInventar inklusiv energi udgøres tilsvarende
af vedligehold, forrentning og afskrivning af alt
staldinventar samt omkostninger til strøm og
brændstof, der er knyttet til stalden
• Arbejdskraft er summen af lønomkostninger og
ejerløn
• Forrentning af driftskapital samler forrentning
af besætning, beholdninger, kvote samt tilgodehavende ved eksempelvis mejeriet og slagteriet
• Øvrige omkostninger er diverse kapacitetsomkostninger, hvor regnskab, telefon, økonomiprogrammer, bilomkostninger mv. er samlet samt
øvrige kapitalomkostninger.
De fire søjler i figur 3 repræsenterer henholdsvis de ti bedrifter med det laveste krav til dækningsbidrag (low cost),
de ti bedrifter med højeste bruttoudbytte pr. ko (udbyttemaks), top ti-bedrifterne med de absolut bedste resultater
og endelig gennemsnittet af alle konventionelle bedrifter
med stort race. Som det fremgår af figuren, ligger low cost
bedrifterne med et dækningsbidrag, der er knap 1.800 kr.
lavere end det gennemsnitlige dækningsbidrag, hvilket
blandt andet er drevet af, at low cost-bedrifterne har en
gennemsnitlig ydelse, der er 1.000 kg lavere end gennemsnittet. Til gengæld er low cost-bedrifternes krav til dækningsbidrag væsentlig lavere end de øvrige grupper.
Modsat ser det ud for udbyttemaks-bedrifterne i top ti.
For denne gruppe ligger dækningsbidraget knap 5.600
kr. bedre end gennemsnittet. Til gengæld er deres krav til
Anvendt rentesats
Som udtryk for omkostninger til forrentning af bunden kapital tages der i Business Check Kvæg 2014
udgangspunkt i ’anvendt rentesats’. Anvendt rente
er den vægtede rentesats af den gennemsnitlige,
betalte rente på gælden og en selvvalgt rentesats
på egenkapital.
I tidligere udgaver af Business Check Kvæg anvendes gennemsnitlig betalt rente på gælden som
forrentning af al kapital.
Anvendt rente sættes i forhold til afkastningsgraden. Desto højere afkastningsgraden er i forhold til
’anvendt rente’, desto mere rentabel er mælkeproduktionen.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
41
Kr. pr. årsko
20.000
19.452
18.966
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
-
12.109
14.338
856
360
4.387
7.725
669
364
2.070
1.598
13.870
10.063
541
448
3.560
5.175
3.010
Det er også værd at bemærke, at hele fem ud af de ti bedrifter med højeste resultat pr. årsko er AMS-bedrifter.
Det på trods af, at resultaterne for AMS-bedrifterne som
gennemsnit er ringere i forhold til bedrifter med malkestald eller karrusel. Det viser, at hvis man formår at få en høj
mælkeproduktion pr. robot og har en stram styring af de
løbende omkostninger til fx vedligehold, er det muligt at
få særdeles god økonomi i AMS. Derimod kan AMS-malkning være meget omkostningstung, hvis dette ikke lykkes.
Størrelsesforskelle
Tabel 3 viser resultaterne pr. årsko for alle konventionelle
bedrifter med stor race og malkestald. Som det fremgår af
tabellen, var årets resultat stigende med bedriftsstørrelsen. I gennemsnit fik gruppen med de største besætninger
et resultat pr. årsko, der var knap 2.000 kr. større end gennemsnittet i gruppen med 80-159 årskøer. Det var imidlertid ikke kun årets resultat for den gennemsnitlige bedrift,
der steg med størrelsen. 74 pct. af bedrifterne med 80-160
køer fik i 2014 dækket alle omkostningerne ved at producere mælk, mens det for gruppen med over 320 køer var
hele 94 pct., der realiserede en profit.
I modsætning til tidligere år kan størstedelen af forskellene i årets resultat mellem de forskellige størrelsesgrupper
forklares med forskelle i dækningsbidrag. En væsentlig forklaring på dette er, at den gennemsnitlige ydelse er stigende med besætningsstørrelsen, mens der ikke er stor forskel
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
4.191
3.046
Udbyttemaks
Top ti
Inventar
Forrentning driftskapital
Øvrigt
dækningsbidrag godt 2.000 kr. højere. Det viser, at der kan
være flere veje til at opnå en positiv profit, og at begge strategier kan være lige gode. Der er dog en tendens i 2014 til,
at bedrifter, der har kørt udbyttemaks-strategien, har bedre resultater end low cost-bedrifterne. En forklaring kan
være den høje mælkepris, hvor man med høj ydelse kan
lukrere mere på den høje mælkepris i forhold til bedrifter
med lavere ydelsesniveau.
42
3.781
2.964
3.065
3.024
Low cost
Arbejde
Bygninger
12.271
798
492
Figur 3. Opnået dækningsbidrag og krav til dækningsbidrag for henholdsvis top 10
af low cost, udbyttemaks,
årets resultat og alle 561
konventionelle bedrifter
medstor race. Der indgår
kun bedrifter med positiv
profit i begge typer af top ti
bedrifterne.
Alle
Opnået dækningsbidrag
på stykomkostninger pr. årsko. Det tyder på, at de store
bedrifter generelt har en bedre udnyttelse af foderet.
De to grupper med over 240 årskøer havde et lidt lavere
krav til dækningsbidrag end de to grupper med færre end
240 køer. Det skyldes blandt andet, at de havde lavere
arbejdsomkostning. I de øvrige elementer i krav til dækningsbidrag er der ingen systematisk sammenhæng mellem omkostnings- og besætningsstørrelse.
Størrelse ikke afgørende
Tabel 3 giver det indtryk, at der er klare stordriftsfordele i
mælkeproduktionen. Der er dog stor spredning inden for
de enkelte størrelsesgrupper, og dermed kan økonomien i
mælkeproduktion sagtens være bedre hos en producent
med få køer i forhold til en producent med mange køer. I
hver af de fire grupper er der 6.000-7.000 kr. pr. årsko mellem ti pct. ringeste og de ti pct. bedste.
Kigger man på samtlige konventionelle stor race-bedrifter
med malkestald, er der en positiv sammenhæng mellem
bedriftsstørrelsen og årets resultat pr. ko. Men spredningen i bedriftsstørrelsen forklarer kun knap 5 pct. af den
samlede spredning i årets resultat.
Til sammenligning forklarer forskelle i DB 48 pct. af spredningen i resultatet og spredning i krav til DB forklarer omkring 28 pct. af spredningen i resultaterne.
Læs mere
Du kan finde flere resultater i Business Check Kvæg 2014
på www.landbrugsInfo.dk> Økonomi > Benchmarking.
Det trykte hæfte kan købes på www.netbutikken.vfl.dk >
Forside > Økonomi.
Der findes en tilsvarende udgave med Business Check for
slagtekalve.
TABEL 2. SUPLERENDE OPLYSNINGER TIL FIGUR 3.
LOW COST
UDBYTTEMAKS
TOP TI
ALLE
172
174
240
209
Kg EKM pr. årsko (leveret)
8.823
12.110
10.443
9.894
Årets resultat
4.384
5.114
8.903
1.599
Andel malkestald, pct.
80
50
40
58
Andel AMS, pct.
0
50
50
32
Andel Karrusel, pct.
20
0
10
10
Antal køer
TABEL 3. RESULTATER PR. ÅRSKO, KONVENTIONEL STOR RACE MED MALKESTALD OPDELT EFTER STØRRELSE.
80-159
160-239
240-319
>320
Antal bedrifter i gruppe*
129
122
39
34
Antal årskøer
131
192
296
433
Kg EKM pr. årsko leveret
9.641
9.899
9.913
10.018
Fremstillingspris pr. kg EKM, kr.
2,72
2,68
2,64
2,55
Opnået pris pr. kg EKM, kr.
2,88
2,88
2,88
2,90
RESULTAT KR. PR. KO
Bruttoudbytte
30.172
31.159
30.969
31.725
Samlede stykomkostninger**
16.762
17.148
16.628
16.766
Dækningsbidrag
13.409
14.012
14.112
14.959
Arbejdskraft
4.615
4.444
4.091
4.198
Bygninger
2.884
2.968
2.999
2.676
Inventar inkl. energi
3.198
3.253
3.211
3.174
Forretning af driftskapital
455
510
564
525
Øvrigt
777
792
739
936
11.928
11.967
11.604
11.508
1.481
2.045
2.509
3.451
Afkastningsgrad
6,45
7,75
7,86
10,10
Anvendt rentesats
2,76
3,15
3,28
3,04
Residualafkast
3,69
4,59
4,57
7,06
Andel af bedrifter med årets resultat >0
0,74
0,82
0,82
0,94
48.706
49.952
52.801
53.557
Krav til dækningsbidrag
Årets resultat
NØGLETAL
Bundet kapital pr. årsko, kr.
*Da der kun er fire bedrifter med malkestald, der har under 80 køer, indgår den mindste gruppe ikke.
**Grovfoder er værdisat til den interne overførsel.Hvis man i stedet anvender den gennemsnitlige fremstillingspris for grovfoder for alle
konventionelle stor race-bedrifter, der har driftsgrensanalyse for både deres grovfoder og mælkeproduktion, ville omkostningerne til
grovfoder i 2014 i gennemsnit blive 1.216 kr. højere pr. årsko svarende til en fremstillingspris på mælk, der er cirka 12 øre højere pr. kg
EKM. Tilsvarende ville omkostningerne blive 1.920 kr. højere pr. ko i 2013 (ca. 20 øre pr. kg EKM).
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
43
UDVIKLING I DÆKNINGSBIDRAG
MALKEKØER MED OPDRÆT
FOTO: SEGES
I 2014 opnåede konventionelle bedrifter med malkekøer af stor race i gennemsnit et dækningsbidrag pr. årsko på 15.165 kr. pr. årsko.
Det viser opgørelser fra KvægNøglen. Det er en fremgang på 1.631 kr. i forhold til 2013.
>> MARIA SØRENSEN
>> LONE HARDER WALDEMAR
>> HENRIK LÆSSØE MARTIN
>> SØS ANCHER
SEGES
Forbedret bytteforhold og en stor ydelsesfremgang har været kendetegnende for 2014. Det
har resulteret i gennemsnitlige dækningsbidrag,
der er nået op på de hidtil højeste niveauer. I lighed med tidligere år er der dog stor forskel i de
opnåede dækningsbidrag for de enkelte bedrifter. Nogle formår at producere markant mere
mælk pr. ko uden at have tilsvarende højere omkostninger, hvorimod det ikke lykkes for andre.
Der er sammenhæng mellem høje dækningsbidrag og gode sundheds- og reproduktionsnøgletal. Disse nøgletal er indikatorer for pasningsniveauet på den enkelte bedrift.
Fremgang for konventionelle bedrifter, stor race
I 2014 opnåede konventionelle bedrifter med malkekøer af stor race i gennemsnit et dækningsbidrag pr.
årsko på 15.165 kr. pr. årsko. Det viser opgørelser fra
KvægNøglen. Det er en fremgang på 1.631 kr. i forhold
til 2013. Dækningsbidraget var dermed på et rekordhøjt niveau, omend stigningen var mindre end fra 2012
til 2013. Se udviklingen i dækningsbidraget i tabel 1.
44
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
KvægNøglen
KvægNøglen er et stærkt redskab til styring og
optimering af mælkeproduktionen. KvægNøglen giver:
• Løbende dokumentation for udviklingen i
staldens tekniske effektivitet og dækningsbidrag
• Opfølgning på målsætninger og budget for
stalden
• Handlingsplaner og opfølgning på indsatsområder
• Benchmarking med de mest effektive
kvægbrugere i Danmark.
Derudover er KvægNøglen et ledelsesværktøj,
der kan inddrage og motivere medarbejderne
til at finde forbedringer i produktionen og følge
op på dem. Medarbejderne skaber resultaterne
i stalden, og KvægNøglen viser potentialerne og
resultaterne.
TABEL 1. DÆKNINGSBIDRAG PR. ÅRSKO FOR KONVENTIONELLE MALKEKØER AF STOR RACE INKL. OPDRÆT FOR 20112014. TALLENE BYGGER PÅ OPGØRELSER AF DÆKNINGSBIDRAG I KVÆGNØGLEN.
ÅR
Antal bedrifter
2011
2012
2013
2014
161
181
202
220
PRODUKTIONSGRUNDLAG
Antal årskøer
Mælkeydelse, kg EKM leveret pr. årsko
192
205
210
211
9.120
9.354
9.671
10.038
2,87
2,93
PRISER
Mælkepris, kr. pr. kg EKM
2,60
Kraftfoder, kr. pr. FE
2,03
2,53
2,33
Kraftfoder, kr. pr. kg
2,65
2,45
2,56
2,39
1,44
1,43
1,25
1,09
1,10
1,11
Skrå og kager, kr. pr. kg
Korn, kr. pr. FE
1,44
Korn og bælgfrø, kr. pr. kg
Grovfoder, kr. pr. FEN
1,12
BRUTTOUDBYTTE
Mælkeindtægt, kr. pr. årsko
24.178
23.647
27.717
29.384
Tilvækstværdi*, kr. pr. årsko
2.934
2.928
2.815
2.574
Bruttoudbytte, i alt
27.112
26.575
30.532
31.958
Foderomkostninger**, kr. pr. årsko
12.957
13.198
15.012
14.714
Øvrige stykomkostninger, kr. pr. årsko
2.304
2.364
1.986
2.079
Stykomkostninger i alt, kr. pr. årsko
15.262
15.562
16.998
16.793
Dækningsbidrag pr. årsko
11.850
11.064
13.534
15.165
STYKOMKOSTNINGER
Foderomkostninger, kr. pr. kg EKM
1,42
1,41
1,55
1,47
Dækningsbidrag pr. kg EKM
1,29
1,18
1,40
1,51
*Værdiændring på besætningen pr. årsko udgør; 310 kr. i 2011, 551 kr. i 2012, -340 kr. i 2013 og -245 kr. i 2014.
**Fra 2013 er omkostninger til mineraler og vitaminer flyttet fra øvrige stykomkostninger til foderomkostninger.
Udviklingen i dækningsbidraget skyldes både et højere
bruttoudbytte og lavere stykomkostninger. Gruppen har i
gennemsnit leveret 367 kg EKM mere pr. årsko i forhold
til 2013. Sammen med en stigning i afregningsprisen på 6
øre har det øget mælkeindtægten med 1.667 kr. pr. årsko.
Tilvækstværdien er dog faldet.
for gruppen mod 1,55 kr. i 2013. Det er et fald på 9 øre
pr. kg EKM leveret. Det skyldes både lavere foderpriser
og en bedre energiudnyttelse.
Den positive udvikling understøttes af, at stykomkostningerne pr. årsko er faldet. Det skyldes, at foderomkostningerne pr. årsko er reduceret.
Konventionelle jerseybedrifter opnår de
højeste dækningsbidrag
Foderomkostningerne bør vurderes i forhold til mælkeydelsen, da det er forholdet mellem disse, der beskriver
effektiviteten af fodringen. Forholdet kommer til udtryk i foderomkostningerne pr. kg EKM. I 2014 var foderomkostningen pr. kg EKM på 1,47 kr. i gennemsnit
Dækningsbidraget pr. kg EKM er steget med 11 øre fra
2013 til 2014.
I 2014 opnåede konventionelle jerseybedrifter i KvægNøglen i gennemsnit et dækningsbidrag på 16.006 kr. pr.
årsko. Det er en stigning på 1.781 kr. i forhold til 2013. Udviklingen i dækningsbidraget vises i tabel 2.
Fra 2013 til 2014 har udviklingen været den samme
som for de konventionelle bedrifter med stor race. Der
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
45
TABEL 2. DÆKNINGSBIDRAG PR. ÅRSKO FOR KONVENTIONELLE JERSEYMALKEKØER INKL. OPDRÆT FOR 2011-2014. TALLENE BYGGER PÅ OPGØRELSER AF DÆKNINGSBIDRAG I KVÆGNØGLEN.
ÅR
2011
2012
2013
2014
25
22
56
59
Antal bedrifter
PRODUKTIONSGRUNDLAG 200
256
237
240
Mælkeydelse, kg EKM leveret pr. årsko
8.594
8.602
8.944
9.358
Mælkepris, kr. pr. kg EKM
2,68
2,66
2,99
3,05
Kraftfoder, kr. pr. FE
1,95
2,75
2,64
2,39
2,42
2,24
Antal årskøer
PRISER Kraftfoder, kr. pr. kg
Skrå og kager, kr. pr. kg
Korn, kr. pr. FE
1,35
Korn og bælgfrø, kr. pr. kg
Grovfoder, kr. pr. FEN
1,12
1,50
1,35
1,18
1,12
1,07
1,10
BRUTTOUDBYTTE Mælkeindtægt, kr. pr. årsko
23.148
22.924
26.784
28.565
Tilvækstværdi*, kr. pr. årsko
1.193
1.528
1.602
1.498
Bruttoudbytte, i alt
24.341
24.452
28.386
30.063
Foderomkostninger**, kr. pr. årsko
10.614
11.521
STYKOMKOSTNINGER 12.446
12.249
Øvrige stykomkostninger, kr. pr. årsko
2.048
2.087
1.716
1.808
Stykomkostninger i alt, kr. pr. årsko
12.662
13.608
14.162
14.057
Dækningsbidrag pr. årsko
11.679
10.845
14.225
16.006
Foderomkostninger, kr. pr. kg EKM
1,24
1,34
1,39
1,31
Dækningsbidrag pr. kg EKM
1,36
1,26
1,59
1,71
*Værdiændring på besætningen pr. årsko udgør; 4 kr. i 2011, 254 kr. i 2012, -120 kr. i 2013 og -284 kr. i 2014.
**Fra 2013 er omkostninger til mineraler og vitaminer flyttet fra øvrige stykomkostninger til foderomkostninger.
ses en stigning i mælkeydelsen på 414 kg EKM leveret
og en fremgang i afregningsprisen på 6 øre. Dertil kommer et fald i foderomkostningerne pr. årsko, og foderomkostningen pr. kg EKM var i 2014 på 1,31 kr. imod
1,39 kr. året før.
Størst fremgang for økologer med stor race
Økologerne har, udover den største fremgang i dækningsbidraget også haft den største fremgang i ydelsen.
Ydelsen er steget med 460 kg EKM leveret pr. årsko, hvilket svarer til 5,2 pct. De havde dog en tilsvarende lavere
stigning i ydelsen fra 2012 til 2013. Sammen med ydelsesstigningen har økologerne haft en fremgang i afregningsprisen på 7 øre pr. kg EKM, hvilket samlet har resulteret i en øget mælkeindtægt på 2.209 kr. pr. årsko. Som
for konventionelle bedrifter med både stor race og jersey
har tilvæksten været mindre end i 2013.
I 2014 opnåede økologerne i gennemsnit et dækningsbidrag pr. årsko på 15.475 kr., hvilket er en fremgang
på 1.863 kr. i forhold til 2013. I tabel 3 ses udviklingen
i dækningsbidraget for økologiske bedrifter i KvægNøglen med malkekøer af stor race.
Økologerne har ikke haft den store udvikling i stykomkostningerne pr. årsko, men da ydelsen er steget, har de
opnået lavere stykomkostninger pr. kg EKM. Der er især
sket en forbedring i foderomkostningen pr. kg EKM, da
Det skal dog bemærkes, at 2013 er det år, ud af de viste,
hvor alle grupper, konventionelle såvel som økologiske,
havde de højeste foderomkostninger pr. kg EKM.
46
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
FOTO: SEGES
Økologerne har, udover den største fremgang i dækningsbidraget også haft den største fremgang i ydelsen.
TABEL 3. DÆKNINGSBIDRAG PR. ÅRSKO FOR ØKOLOGISKE MALKEKØER AF STOR RACE INKL. OPDRÆT FOR 2011-2014. TALLENE BYGGER PÅ OPGØRELSER AF DÆKNINGSBIDRAG I KVÆGNØGLEN.
ÅR
Antal bedrifter
2011
2012
2013
2014
33
35
34
30
PRODUKTIONSGRUNDLAG Antal årskøer
Mælkeydelse lev., kg EKM pr. årsko
177
185
8.556
8.644
222
211
8.804
9.264
PRISER
Mælkepris, kr. pr. kg EKM
3,10
Kraftfoder, kr. pr. FE
3,81
Kraftfoder, kr. pr. kg
3,04
3,40
3,47
3,74
3,98
3,87
5,56
5,38
Skrå og kager, kr. pr. kg
Korn, kr. pr. FE
2,07
Korn og bælgfrø, kr. pr. kg
Grovfoder, kr. pr. FEN
1,42
2,15
2,14
1,91
1,40
1,33
1,37
BRUTTOUDBYTTE
Mælkeindtægt, kr. pr. årsko
27.291
26.270
29.954
32.163
Tilvækstværdi*, kr. pr. årsko
3.197
3.251
3.067
2.751
Bruttoudbytte, i alt
30.488
29.521
33.021
34.914
Foderomkostninger**, kr. pr. årsko
15.916
16.214
STYKOMKOSTNINGER
17.394
17.353
Øvrige stykomkostninger, kr. pr. årsko
2.095
2.280
2.015
2.086
Stykomkostninger i alt, kr. pr. årsko
18.011
18.494
19.409
19.439
Dækningsbidrag pr. årsko
12.477
11.027
13.612
15.475
Foderomkostninger, kr. pr. kg EKM
1,86
1,88
1,98
1,87
Dækningsbidrag pr. kg EKM
1,46
1,28
1,55
1,67
*Værdiændring på besætningen pr. årsko udgør; 318 kr. i 2011, 543 kr. i 2012, 11 kr. i 2013 og -260 kr. i 2014.
**Fra 2013 er omkostninger til mineraler og vitaminer flyttet fra øvrige stykomkostninger til foderomkostninger
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
47
denne er faldet med 11 øre siden 2013.
Stor spredning i dækningsbidrag
Alle grupperne (konventionel, stor race, konventionel,
jersey og økologisk, stor race) har opnået fremgang i
dækningsbidraget. Og selvom der er forskel mellem
grupperne, viser de største forskelle sig, når man sammenligninger dækningsbidrag for bedrifter inden for
de enkelte grupper. Figur 1 illustrerer forskellene mellem grupper med de højeste og de laveste dækningsbidrag.
De konventionelle bedrifter med stor race, der opnår
det højeste dækningsbidrag, opnår i 2014 et dækningsbidrag, der er 5.762 kr. højere pr. årsko end gruppen
med det laveste dækningsbidrag. Som det fremgår af
figur 1, kommer størstedelen af forskellen fra indtægterne pr. årsko.
Når der ses nærmere på indtægterne, ses det, at mælkeydelsen udgør den væsentligste faktor og dækker over
knap 80 pct. af forskellen i indtægterne. De bedste har
altså en væsentlig højere ydelse pr. årsko, og kun 7 pct.
af forskellen i indtægterne skyldes en højere opnået
mælkepris. Den bedste fjerdedel opnår også en højere
tilvækstværdi. Det skyldes en højere pris på afgående
dyr samt lavere dødelighed og højere reproduktions
effektivitet.
Den højere ydelse hos den bedste gruppe kan forventes at hænge samme med højere foderomkostninger
pr. årsko. Dette ses dog kun i meget begrænset grad,
da foderomkostningerne blot er 364 kr. højere pr. årsko. Det vil sige, at de bedste formår at udnytte foderet
mere optimalt og har dermed lavere foderomkostninger pr. kg EKM. De bedste har foderomkostninger pr. kg
EKM på 1,38 kr. mod de ringeste på 1,57 kr.
For de konventionelle bedrifter med jersey ses lignede
forhold, dog med en smule mindre udsving mellem de
bedste og de ringeste. Forskellen i dækningsbidraget er
på 4.941 kr. Mælkeydelsen udgør 65 pct. af forskellen
i indtægterne og dermed en mindre andel end for de
konventionelle med stor race, mens tilvækstværdien
udgør en større andel.
Økologernes struktur er lidt anderledes. Forskellen
mellem bedste og dårligste gruppes dækningsbidrag er
4.513 kr. pr. årsko. De afviger fra de konventionelle ved
også at have markante forskelle i foderomkostningerne. De bedste bruger 2.066 kr. ekstra på foder pr. årsko.
Merydelsen er fremkommet vha. mere og dyrere foder
pr. kg. De har dog samtidig forbedret foderomkostningerne pr. kg EKM og er i stand til at udnytte foderet
bedre end den ringeste gruppe. Samtidig ses omkostningerne til dyrlæge mv. at være højere for den bedste
gruppe, hvor det var omvendt for de konventionelle.
Større indtægter med få ekstraomkostninger
Tabel 4 og 5 går dybere ned i tallene fra de konventionelle bedrifter med stor race og viser, hvad der dri-
6.801
549
190
Kr. pr. årsko
5.852
5.023
917
422
1.339
434
4.513
Dyrlæge mv.
Foderomk.
Tilvækstværdi
Mælkepris
Mælkeydelse
6.071
3.250
274
165
-246
-82
-364
-90
Indtægter
Omkostninger
Konventionel, stor race
Indtægter
Omkostninger
Konventionel, jersey
-2.066
-231
-2.297
Indtægter
Omkostninger
Økologisk, stor race
Figur 1. Forskellen i dækningsbidrag mellem fjerdedelen med det højeste og fjerdedelen med det laveste dækningsbidrag for konventionel, stor race opdelt i indtægter og udgifter. For konventionel, jersey og økologisk, stor race vises forskellen mellem bedste og ringeste
tredjedel målt på dækningsbidrag.
48
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
Alle grupperne (konventionel, stor race, konventionel, jersey og økologisk, stor race) har opnået fremgang i dækningsbidraget. Og
selvom der er forskel mellem grupperne, viser de største forskelle sig, når man sammenligninger dækningsbidrag for bedrifter inden for
de enkelte grupper.
TABEL 4. DÆKNINGSBIDRAG PÅ KONVENTIONELLE BEDRIFTER MED STOR RACE, OPDELT EFTER STIGENDE DÆKNINGSBIDRAG PR. 2014. GRUPPE 1 HAR DET LAVESTE DÆKNINGSBIDRAG PR. ÅRSKO OG GRUPPE 4 HAR DET HØJESTE. DATA ER
FRA 220 KVÆGNØGLEBEDRIFTER.
GRUPPE
1
2
3
4
Bedrifter pr. gruppe
55
55
55
55
Antal årskøer
201
180
204
260
Årsopdræt pr. årsko
1,0
1,0
1,0
1,0
Mælkeydelse pr. ko, kg EKM, leveret
9.313
9.814
10.160
10.866
Mælkepris, kr. pr. kg, leveret
2,91
2,93
2,93
2,95
Korn og bælgfrø, kr. pr. kg
1,32
1,18
1,25
1,23
Kraftfoderblandinger, kr. pr. kg
2,47
2,35
2,52
2,46
Råvarer (skrå og kager), kr. pr. kg
2,42
2,37
2,37
2,35
Gns. pris pr. solgt levedyr
5.521
6.701
7.771
7.902
KR. PR. ÅRSKO
Mælkeindtægt
27.065
28.708
29.763
32.000
Tilvækstværdi*
2.083
2.446
2.768
3.000
Bruttoudbytte
29.148
31.155
32.530
35.000
Foderomkostninger
14.589
14.634
14.681
14.953
1.331
1.315
1.325
1.227
847
819
777
677
Stykomkostninger
16.767
16.767
16.782
16.857
Dækningsbidrag
12.382
14.388
15.748
18.144
1,33
1,47
1,55
1,67
Dyrlæge, medicin og avl
Diverse omkostninger
Dækningsbidrag, kr. pr. kg EKM
* Værdiændring på besætning udgør hhv. 252, 243, 246 og 238 kr. pr. årsko i gruppe 1, 2, 3 og 4.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
49
ver forskellene i opnåede dækningsbidrag. Som figur
1 viste, har det ikke være meget dyrere at skabe det
ekstra bruttoudbytte. Hvordan kan man skabe et så
markant større udbytte uden tilsvarende stigning i
omkostningerne?
Af tabel 5 ses, at udnyttelsen af energi i foderet er højere for gruppen med det højeste dækningsbidrag og de
har i god overensstemmelse hermed lavere omkostninger til foder pr. kg EKM leveret. De bedste formår at udnytte foderet bedre, hvilket har stor betydning for økonomien i mælkeproduktionen.
Når grupperne med forskellige niveauer af dækningsbidrag sammenlignes ses en tendens til, at lavere dødelighed og høj reproduktionseffektivitet har en positiv
sammenhæng med dækningsbidraget. Dette beskrives
nærmere i de to følgende afsnit.
Reducer dødeligheden og få bedre økonomi
Som nævnt ovenfor ses en positiv sammenhæng med
lavere dødelighed og højere dækningsbidrag. Gruppen
med det højeste dækningsbidrag, gruppe 4, har en kodødelighed på 4,2 pct. mod hele 5,6 hos gruppen med
det ringeste dækningsbidrag, gruppe 1.
En tilsvarende, men endnu mere markant sammenhæng, ses for andelen af døde kalve på 1-180 dage.
Her har gruppe 4 en kalvedødelighed, der er 2,2 procentpoint lavere end gruppe 1 med det laveste dækningsbidrag.
Der er et direkte tab forbundet med ethvert dødsfald i
besætningen, og en høj kodødelighed har ofte en synlig
negativ effekt på produktionsresultaterne. Selve dødeligheden er kun toppen af isbjerget, da årsagen dertil er
en konsekvens af et kortere eller længere sygdomsforløb. I den forbindelse kan der være udgifter til behandling og en nedsat produktion over en periode. Derudover vidner en død ko ofte om et større antal syge dyr
i besætningen.
Højere forekomst af dødfødsler og højere kalvedødelighed har ikke nødvendigvis en direkte årsagssammenhæng med et ringere dækningsbidrag. Derimod
kan den øgede dødelighed ses som et udtryk for et generelt lavere managementniveau, hvilket vil have en
række negative effekter på økonomien. Derudover vil
dødfødsler indebære en væsentlig forøget risiko for, at
koen/kvien får sygdomsmæssige problemer i startlaktationen med deraf følgende øgede omkostninger og
nedsat ydelse.
På sigt stiller en høj dødelighed generelt større krav til
besætningens reproduktionseffektivitet hos køer og
kvier, såfremt bedriften ønsker at være selvforsynende
TABEL 5. TEKNISKE NØGLETAL PÅ KONVENTIONELLE BEDRIFTER MED STOR RACE, OPDELT EFTER STIGENDE DÆKNINGSBIDRAG PR. 2014 (SAMME GRUPPER SOM I TABEL 4).
GRUPPE
1
2
3
4
FODEROPTAGELSE OG -UDNYTTELSE
Foderomkostninger, kr. pr. kg EKM leveret
1,57
1,49
1,44
1,38
Energiudnyttelse, pct.
95,3
96,9
98,2
99,3
Foderoptagelse kg TS pr. dag
22,2
22,7
22,8
23,6
Energioptagelse MJ/dag
143
147
148
154
8.096
8.291
8.340
8.607
Kg tørstof pr. årsko
DØDELIGHED
Døde køer, pct.
5,6
5,1
4,8
4,2
Dødfødte kalve, pct.
6,4
6,4
5,8
5,6
Døde kalve, 1-180 dage, pct.
7,1
6,2
5,8
4,9
REPRODUKTION
Reproduktionseffektivitet, køer
0,18
0,21
0,21
0,23
Reproduktionseffektivitet, kvier
0,24
0,24
0,28
0,32
Kviernes kælvningsalder, mdr.
25,7
25,3
25,3
24,9
50
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
Højere forekomst af dødfødsler og højere kalvedødelighed har ikke nødvendigvis en direkte årsagssammenhæng med et ringere
dækningsbidrag. Derimod kan den øgede dødelighed ses som et udtryk for et generelt lavere managementniveau, hvilket vil have en
række negative effekter på økonomien.
med kvier.
Forekomsten af sygdomsmæssige problemer vil generelt påvirke bedriftens økonomiske resultater i negativ
retning. Derfor vil det være en fordel at gribe ind tidligt. For at opdage dyr i tidlige sygdomsstadier kan man
gennemføre systematiske, kliniske undersøgelser af udvalgte risikogrupper af dyr fx nykælvere.
God reproduktion fremmer dækningsbidraget
I tabel 5 ses ligeledes en positiv sammenhæng mellem reproduktionsnøgletallene og de opnåede dækningsbidrag. I gruppen med de højeste dækningsbidrag er reproduktionseffektiviteten for køerne 0,05
procentpoint højere end gruppen med de laveste
dækningsbidrag. For kvierne er denne forskel hele
0,08 procentpoint.
Reproduktionseffektiviteten bestemmes både af koens biologiske egenskaber og management på bedrif-
ten. Den beskriver, hvor mange insemineringer, der
foretages ud af de mulige brunster, og hvor stor en
andel af disse, der resulterer i drægtighed. Problemer
med reproduktion kan have en negativ påvirkning på
økonomien. Bl.a. via en højere alder ved første kælvning, et forlænget kælvningsinterval og ufrivillig udsætning. Dertil kommer højere omkostninger til indkøb af kvier, insemineringer og behandling.
I praksis kan landmanden se sig nødsaget til at beholde køer med diverse skavanker som fx yver- eller benproblemer, hvilket vil give en lavere produktion og negativ påvirkning på dækningsbidraget.
Reproduktionsproblemer skyldes ofte en kombination af forskellige faktorer, da den hunlige frugtbarhed
påvirkes af både avl, ernæring, sundhed og management.
En høj reproduktionseffektivitet vil til gengæld give
en positiv påvirkning på tilvækstværdien.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
51
10 ÅRS UDVIKLING
– BEDRIFTER MED MALKEKVÆG
Kvægbruget opnåede det højeste driftsresultat i 10 år på 679.000 kr. i 2014. Det overgik dermed resultatet i 2007, selv når der
korrigeres for inflation.
>> JANNIK TOFT ANDERSEN
>> MARIA SØRENSEN
SEGES
I 2014 realiserede kvægbruget det bedste driftsresultat i pjecens historie. Sættes resultatet i forhold til den bundne kapital er afkastet stadigt
på et lavt niveau, men dog bedre end de tidligere år. Strukturudviklingen med færre og større
bedrifter forsætter, hvilket ses ved at det totale
dækningsbidrag i 2014 var 2,5 gang større end i
2005.
Kvægbruget opnåede det højeste driftsresultat i 10
år på 679 tkr. i 2014. Det overgik dermed resultatet i
2007, selv når der korrigeres for inflation.
Fremgangen i driftsresultatet i 2014 i forhold til 2013
skyldes primært en fremgang i det samlede dæknings-bidrag på ca. 450 tkr. i 2014 priser sammenlignet med året
før. Denne var mere end stor nok til at imødegå stigningen i kapacitets- og finansieringsomkostningerne.
Da afregningsprisen har været på samme niveau som
i 2013, når der korrigeres for inflationen, bæres frem-
52
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
gangen i dækningsbidraget primært af den markante
ydelsesstigning og af lidt lavere priser på indkøbt foder.
Strukturudviklingen med færre, men større bedrifter,
fortsætter. Og i forlængelse heraf ses, at regnskabstallene tillige bliver større, både når det gælder indtægter og omkostninger.
Dækningsbidraget er knap 2,5 gange større i 2014
end i 2005, og de kontante kapacitetsomkostninger
og driftsmæssige afskrivninger er hhv. godt 2,5 og 2,2
gange højere. Samlet set er driftsresultatet i 2014 kun
knap dobbelt så stor som i 2005, hvilket svarer til en
forskel på 332 tkr. (265 tkr. i 2014 priser).
Fra 2010 og fremefter er afkastningsgraden fra landbruget medtaget. Afkastet alle år har siden 2010 ligget mellem 1,0 og 3,5 pct., hvilket må betegnes som
værende beskedent og næppe et afkast eksterne investorer vil finde tilfredsstillende.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
53
103
108
8.481
2,17
2,54
1.511
742
288
481
376
482
375
438
21.177
10.999
95
93
8.253
2,27
2,71
1.452
678
275
499
277
429
347
414
16.286
9.816
Antal køer
Antal ha
Kg EKM pr. ko
Kr. pr. kg EKM
Kr. pr. kg EKM, 2014-priser
Dækningsbidrag
Kontante kapacitetsomkostninger
Afskrivninger mv.
Resultat af primær drift
Afkoblet EU-tilskud
Finansieringsomkostninger
Driftsresultat
Driftsresultat 2014-priser
Samlede aktiver
Gæld i alt
3,06
2,77
8.603
119
121
4.202
2008
2,25
2,08
8.799
129
133
3.737
2009
2,57
2,42
8.813
137
139
3.719
2010
587
512
684
401
796
361
892
2.049
60
54
1.159
417
796
416
1.063
2.275
-1.005
-928
970
433
-392
479
1.176
1.264
14.392
25.933
17.542
29.632
18.975
28.402
2,0
1,13
1,32
1,28
1,53
DB pr. kg EKM, stor race ( konv.)
DB pr. kg EKM, stor race 2014-priser
1,61
1,46
13.321
0,61
0,56
5.151
1,15
1,08
9.947
1,34
1,29
1,20
1,18
11.064
1,7
22.884
29.851
195
192
933
481
644
556
1.526
2.726
2,61
2,57
8.891
145
158
3.616
2012
1,41
1,40
13.534
2,5
23.755
30.085
478
474
876
488
862
560
1.649
3.071
2,95
2,93
9.121
153
164
3.408
2013
1,51
1,51
15.165
3,4
24.914
30.878
679
679
944
505
1.118
609
1.815
3.542
2,95
2,95
9.580
159
170
3.222
2014
Fra 2005 til 2008 er jordværdien delvis opgjort efter den offentlige vurdering, mens fra 2009 og fremefter følger jordværdien dagsværdien. Ændringen i opgørelsesprincipperne gør, at aktiverne ikke er direkte sammenlignelige fra år til år. Totaløkonomitallene er fra SEGES’ økonomidatabase, mens opgørelserne af
dækningsbidrag pr. årsko og pr. kg EKM stammer fra KvægNøglen (220 bedrifter i 2014).
1,47
1,28
11.619
11.850
22.119
1,1
29.009
199
192
974
457
709
535
1.435
2.679
2,76
2,67
8.739
138
152
3.449
2011
20.968
30.236
-110
-104
1.030
463
463
498
1.292
2.254
DÆKNINGSBIDRAG PR. PRODUKTIONSENHED
10.138
Dækningsbidrag pr. ko, stor race (konv.)
2,73
2,38
8.583
113
110
4.410
2007
BALANCE I 1.000 KR. PR. BEDRIFT
11.179
Afkastningsgrad, landbrug
4.668
4.995
Antal bedrifter
RESULTATOPGØRELSE I 1.000 KR.PR. BEDRIFT
2006
2005
ÅR
TABEL 1. TI ÅRS UDVIKLING I KVÆGBRUGET FOR ALLE MALKERACER FRA SEGESS ØKONOMIDATABASE SAMT UDVIKLING I DÆKNINGSBIDRAG FOR KONVENTIONELLE BEDRIFTER MED
STOR RACE FRA KVÆGNØGLEN.
Resultatudtryk
RESULTATOPGØRELSE OG LIKVIDITETSMÅL
1. Bruttoudbytte
Indtægter fra landbruget samt besætnings- og beholdningsforskydninger minus indkøb af dyr. Bemærk, at
såvel den reelle besætnings- og beholdningsforskydning samt den prismæssige forskydning indgår. Hvis
besætningsværdierne pr. enhed er
højere ultimo end primo, vil denne
værdiforøgelse være en del af bruttoudbyttet. Hvis besætningsværdierne
ultimo er lavere end primo, vil dette
reducere bruttoudbyttet.
2. Stykomkostninger
Omkostninger, der varierer i takt med
produktionsomfanget. Det vil sige foder, udsæd, planteværn, gødning
samt diverse omkostninger til husdyr
og planter.
9. Finansieringsomkostninger, landbrug
Landbrugets andel af renteindtægter og -udgifter, realiseret kursgevinst/tab på gæld og værdipapirer,
forpagtningsafgift samt forpagtningsindtægt.
10. Driftsresultat
Resultat af primær drift (7) plus afkoblet EU-støtte (8) minus finansieringsomkostninger, landbrug (9).
11. Likviditet efter regulering og privat
Bruttoudbytte (1) minus stykomkostninger (2).
Årets resultat* korrigeret for de ikke
likvide poster og ændring i de biologiske aktiver (besætning og beholdning).
*) Årets resultat medtager samtlige indtægter og omkostninger på
ejendommen – både landbrugsrelaterede, ikke landbrugsrelaterede
samt private transaktioner
4. Lønomkostninger
12. Nettoinvesteringer
Omkostninger til at aflønne arbejdskraft. Omfatter ikke ejeraflønning.
Nettoinvesteringer består af to
dele, hhv. Nettoinvesteringer, produktionsanlæg og Nettoinvesteringer, landbrug:
Nettoinvesteringer,
produktionsanlæg: Investeringer i afskrivningsberettede aktiver i relation til landbrugsproduktionen (driftsbygninger,
staldinventarer, markmaskiner og
grundforbedringer) minus afskrivningerne mv. (6).
3. Dækningsbidrag
5. Øvrige kapacitetsomkostninger
Energi, maskinstation, vedligehold,
ejendomsskat og forsikringer samt
diverse omkostninger.
6. Afskrivninger mv.
Dækker afskrivninger på produktionsapparatet samt nedskrivninger
på anlægsaktiver (ekskl. jord) samt
tab/gevinst ved salg af aktiver.
7. Resultat af primær drift
Dækningsbidrag (3) minus lønomkostninger (4) minus øvrige kapacitetsomkostninger (5) minus afskrivninger (6).
8. Afkoblet EU-støtte
Den udbetalte støtte fra enkeltbetalingsordningen.
54
Nettoinvesteringer, landbrug:
Nettoinvesteringer, produktionsanlæg + øvrige landbrugsinvesteringer
(jord, kvote og øvrige, immaterielle
aktiver).
13. Samlet likviditetsover
skud/-behov
Likviditet efter regulering og privat
(11) minus samlede investeringer
(både investeringer i landbrug og
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
ikke-landbrugsrelaterede investeringer).
14. Ejeraflønning
Ejeraflønning er beregnet ud fra
bedriftens størrelse, hvor anden
indkomst fra ejer og ægtefælle er
fratrukket.
BALANCE
15. Samlede aktiver
Den samlede kapitalanbringelse på
bedriften er fordelt på landbrugsaktiver, der er aktiver, som vedrører landbrugsdriften og øvrige aktiver, der er
aktiver uden for landbruget, bl.a. beboelse samt bedriftens finansielle reserver (finansielle aktiver).
16. Gæld
Fortæller hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret af bedriftens kreditorer – fx leverandører,
realkredit og bank.
17. Hensættelser
Hensatte forpligtelser (hensættelser) er forpligtelser opstået som
resultat af en tidligere begivenhed, og som er uvisse med hensyn
til størrelse eller forfaldstidspunkt.
Størrelsen af det hensatte beløb er
beregnet/vurderet på den enkelte
bedrift og vedrører primært latente
skatter, der vil forfalde i forbindelse
med afhændelse af bedriften.
18. Egenkapital
Samlede aktiver (15) minus gæld
(16) minus hensættelser (17). Andel af aktiverne, der tilhører landmanden.
NØGLETAL
19. Afkastningsgrad, landbrug =
Resultat af primær drift (7) + Afkoblet EU-støtte (8)+Ejeraflønning (14) + Forpagtning, netto
×100
Gennemsnitlige landbrugsaktiver
Afkastningsgraden viser afkastet på den investerede kapital. For at bedriften er rentabel, skal den kunne dække gældens
og egenkapitalens forrentningskrav. Ejeraflønningen er en omkostning, der ikke indgår idriftsregnskabet, men som man
bør tage højde for.
20. Aktivernes omsætningshastighed, landbrug =
Bruttoudbytte (1)
Gennemsnitlige landbrugsaktiver
Aktivernes omsætningshastighed viser, hvor mange gange i løbet af et år landbrugsaktiverne omsættes. Tallet udtrykker
hvor stort et kapitalapparat, der har været nødvendigt for at skabe den givne omsætning.
21. Overskudsgrad, landbrug =
Resultat af primær drift (7) + Afkoblet EU-støtte (8)+Ejeraflønning (14)+Forpagtning, netto
×100
Bruttoudbytte (1)
Overskudsgraden viser bedriftens evne til at omdanne omsætning til overskud.
22. Kapacitetsgrad =
Dækningsbidrag (3)
-Kapacitetsomkostninger (4 + 5 + 6 + 14)
Kapacitetsgraden viser, hvor mange gange dækningsbidraget kan dække kapacitetsomkostningerne. Kapacitets
graden kan også beregnes ekskl. ejeraflønning (14).
23. Soliditetsgrad =
Egenkapital ultimo (18)
×100
Samlede aktiver ultimo (15)
Soliditetsgraden viser hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret med egenkapital.
24. Selvfinansieringsgrad =
Likviditet efter regulering og privat (11)
Investeringer i alt
x 100
Selvfinansieringsgraden viser hvor stor en del af årets investeringer, der er finansieret med egne midler.
25. Fremstillingspris for mælk – målt på hele virksomheden =
Krav til mælkeindtægt
Kg EKM leveret
Krav til mælkeindtægt: Totale omkostninger minus afkoblet EU-støtte (8) minus bruttoudbytte fra øvrige aktiviteter (fx
salgsafgrøder, tilvækstværdi, kvæg og andre landbrugsindtægter). Totale omkostninger: Summen af stykomkostninger (2),
lønomkostninger (4), øvrige kapacitetsomkostninger (5), afskrivninger mv. (6), ejeraflønning (14), netto forpagtningsafgift
og forrentning af landbrugsaktiverne med 4 pct. Fremstillingsprisen viser, hvor høj mælkeprisen pr. kg EKM skal være for at
opnå et positivt resultat efter ejeraflønning og 4 pct. forrentning af landbrugsaktiverne.
UDVÆLGELSESKRITERIUM
Udvælgelseskriteriet har været følgende: (a) enkeltmands landbrugsbedrifter og I/S-landbrugsbedrifter, (b) heltidsbeskæftiget i forhold til antal normtimer på minimum 1.665 timer pr. år, (c) minimum 20 årskøer.
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
55
TEMAFORTEGNELSE
2014
2008
•
•
•
•
• Økonomisk optimalt foderniveau
ved mælkeproduktion
• Faste procedurer forbedrer arbejdsmiljøet
og indtjeningen
• Afkast og Risiko – de vigtigste kriterier i den forretningsmæssige beslutningsproces.
Mælkeproduktion efter kvoter
Bedre økonomi med færre kvier
Sæt pris på krydsningskalve
Sæt fremstillingsprisen for grovfoder under lup
2013
• Vejen til vækst og bedre økonomi
• Undgå halløj på kviehotellet
• Styr på bedriften – brug de daglige
informationer til at lede din bedrift
• Kryds dig til et højere dækningsbidrag.
2012
• Vækst gennem opkøb
• Optimering af foderforsyningen
– kend bedriftens potentiale
• Salmonella Dublin kan give store tab
• Lean skaber værdi på kvægbedrifterne.
2011
•
•
•
•
Rust dig til en produktion uden kvoter
TurnAround – vejen til en god forretning
Godt samspil mellem stald og mark er guld værd.
God økonomi i at undgå mastitis.
2010
2007
•
•
•
•
Det gode koliv – kan det betale sig?
Slå autopiloten fra og grib selv rorpinden
Fremtiden flytter ind
Danske mælkeproducenter klarer konkurrencen.
2006
• De 1.000 køer?
• Forøg dit økonomiske råderum – prioriter indsatsområderne
• Fra kalv til guldko
• NorFor – et nyt fodervurderingssystem til kvæg.
2005
• Den gode vækststrategi
• Afgræsning contra staldfodring – og varighed af
græsmarker
• Succesfuldt samarbejde – en mulighed.
• Kend økonomien i din foderproduktion
• God reproduktion – en vej til højere tilvækstværdi
• Foderoptimering – lille risiko, stor gevinst
• Døde køer æder dine penge.
2004
2009
2003
• Handyrpræmiens ophør i 2012
udfordrer slagtekalveproduktionen
• Se altid kritisk på foderøkonomien
• Er 2,4 laktationer pr. ko optimalt?
• Vælg den rigtige teknologi.
• Benchmarking – at lære af de bedste
• Mere græs ved afkoblet EU-støtte
• Grovfoderhåndtering med fokus på ensilering af
græs
• Erfaringer og økonomiske resultater med automatisk malkning.
56
PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015
•
•
•
•
Forandringsledelse i kvægbruget
Høj, stabil indtjening – hvordan?
Grovfodersystemer efter EU-reformen
EU-reformen i forhold til kødproduktion.