1. No category

Produktionsøkonomi
Planteavl
2012
vfl.dk
Produktionsøkonomi
Planteavl
2012
Produktionsøkonomi Planteavl
Forfattere
Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren ansat ved Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
Redaktør
Pjecen er redigeret af Michael Højholdt, Videncentret for Landbrug,
Planteproduktion
Layout
Opsætning
Inger Camilla Fabricius, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Connie Vyrtz Pedersen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Grafik
Erik Maegaard, Tina Tind Wøyen, Thyge Lauge Jørgensen, Peter Mejnertsen
og Michael Højholdt, Videncentret for Landbrug
Fotos
Hvis ikke andet er nævnt, er fotos i denne publikation taget af medarbejdere
ved Videncentret for Landbrug
Tryk
Oplag
Udgiver
GP-Tryk A/S, Grenaa
1.500
Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Agro Food Park 15, 8200 Århus N
Tlf. : 8740 5000
Fax: 8740 5010
www.vfl.dk
ISSN 0908-6404 (tryk)
ISSN 2244-9477 (web)
Den Europæiske Union ved Den Europæiske
Fond for Udvikling af Landdistrikter og
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
har deltaget i finansieringen af projektet.
2|
1
^1
Forord
Denne pjece præsenterer relevante resultater af analyser af
2011-regnskaber fra planteavlsbedrifter. Analyserne belyser emner af betydning for produktionsøkonomien i planteproduktionen,
med særligt fokus på salgsafgrøder.
Analyser af totaløkonomien på bedrifterne og ti års udvikling er
lavet på baggrund af årsrapporter, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs økonomidatabase. Der er derudover udarbejdet
analyser af dækningsbidrag på udvalgte afgrøder på baggrund af
produktionsgrensregnskaber. Desuden er maskinomkostningerne
analyseret på baggrund af driftsgrensanalyser.
I tre temaartikler behandles aktuelle emner, som planteavlere og
deres rådgivere kan bruge til inspiration, når der arbejdes med
udvikling og effektivisering af planteproduktionen. Temaerne behandler følgende emner:
k Det gode samarbejde i markdriften
Hvordan opnås fordelene i de forskellige samarbejdsformer?
k Usikkerheder i planteproduktionen
Hvordan håndteres de bedst?
k Perspektiver for økologisk planteproduktion
Hvordan forventes markedet for økologiske planteprodukter
at udvikle sig, og hvilke faktorer skal overvejes i forbindelse
med en omlægning?
Pjecen er udarbejdet af medarbejdere ved produktionsøkonomiteamet på Videncentret for Landbrug, Planteproduktion og Økologi, med indspil fra kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
Redaktionen er afsluttet den 8. august 2012.
1
^1
|3
4|
1
^1
Indhold
Forord ..............................................................................................................................3
Indhold ........................................................................................................................... 5
Sammendrag ...................................................................................................................7
Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder ........................................................................8
Dækningsbidrag for salgsafgrøder - opdelt på bedrifts- og jordtype .......................12
Maskinomkostninger på planteavlsbrug ....................................................................16
Totaløkonomien i planteavl - opdelt på bedriftsstørrelser .......................................22
Ti års udvikling i planteavlen.......................................................................................28
Samarbejde i markdriften ............................................................................................32 Tema
Produktionsmæssige usikkerheder i planteproduktionen .......................................38 Tema
Perspektiver for økologisk planteproduktion ...........................................................44 Tema
Resultatudtryk ..............................................................................................................50
1
^1
|5
6|
1
^1
Sammendrag
Sammendrag af regnskabsanalyserne
2011 var karakteriseret ved et mere stabilt prisniveau på korn i forhold til 2010, hvor prisen var
stigende gennem hele året. I 2011 steg prisen på
korn i årets første måneder, og prisen faldt i høst
tilbage til niveauet fra årets start, hvorefter prisen
holdt dette niveau året ud. Prisen på handelsgødning var ret stabil gennem 2011, mens prisen på
dieselolie steg gennem hele 2011.
Mange planteavlere opnåede i 2011 et høstudbytte i kornafgrøderne, som var på niveau med
2010. Bruttoudbyttet pr. bedrift fra markdriften i
2011 blev også på niveau med 2010.
Det gennemsnitlige driftsresultat var 241.000
kr. pr. bedrift i 2011. Det er 46.000 kr. pr. bedrift bedre end i 2010, hvor driftsresultatet var
195.000 kr. pr. bedrift i gennemsnit.
udgjorde 68 pct., og i 2008 udgjorde dækningsbidraget 61 pct. Dækningsgraden var altså på samme niveau i 2011, som den var i 2010.
Kapacitetsgraden opgøres som dækningsbidraget
i forhold til kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgraden var i 2009 på 114 pct., i 2010 på 145
pct., mens den i 2011 var på 143 pct. Der er altså
ikke sket nogen væsentlig ændring i forholdet
mellem bruttoudbytte, stykomkostninger og kapacitetsomkostninger fra 2010 til 2011.
Finansieringsomkostningerne faldt en smule
fra 822.000 pr. bedrift i gennemsnit i 2010 - til
760.000 kr. pr. bedrift i 2011.
Den gennemsnitlige bedrift investerede ca. 2.161
kr. pr. ha i 2011, hvor der blev investeret 2.150
kr. pr. ha i 2010, og ca. 1.300 kr. pr. ha i 2009.
Dækningsbidraget udgjorde i 2011-årsrapporterne 69 pct. af bruttoudbyttet, hvor det i 2010
1
^1
|7
Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder
> -
&5
&565-1
Dækningsbidragene for korn blev i 2011 i gennemsnit på niveau med eller lidt højere end i
2010. Det opnåede dækningsbidrag i vinterraps var væsentligt højere i 2011, end det der
blev opnået i 2010.
Salgsprisen på foderhvede var i begyndelsen af
2011 ca. 140 kr. pr. hkg, og den steg moderat
frem til juli. Herefter faldt prisen gennem høstperioden til ca. 130 kr. pr. hkg, og prisen kom under
130 kr. pr. hkg inden udgangen af 2011 (se www.
farmtal.dk).
Figur 1 viser den gennemsnitligt fakturerede
salgspris for foderhvede i den enkelte måned.
Korn solgt i den enkelte måned kan være handlet
til andre priser end de priser, der er vist i figuren,
8|
1
^1
da de dækker både det handlede i den enkelte
måned og det, der er solgt på kontrakt på et tidligere tidspunkt.
Udviklingen i prisen har naturligvis betydning for
de dækningsbidrag, der er opnået i salgsafgrøderne.
Dækningsbidrag i kr. pr. ha er for udvalgte salgsafgrøder i 2011 vist i tabel 1. Dækningsbidraget
for vinterhvede og vinterbyg er på samme niveau
eller bedre i 2011, end de tilsvarende dækningsbidrag for 2010.
For vårbyg og vinterraps er dækningsbidragene
væsentligt bedre i 2011 end i 2010. For vårbyggens vedkommende skyldes det primært meget
høje høstudbytter i 2011, og for vinterrapsen
skyldes det væsentligt bedre priser i 2011.
Prisudvikling på foderhvede 2011
180
160
/!1
" !!
$
H@EEE
140
Kr. pr. hkg
120
100
80
60
40
20
0
Foderhvede kr. pr. hkg ab gård
Resultaterne for 2009-2011 er opgjort på baggrund af Videncentrets database over produktionsgrensregnskaber. Årets priser, som de fremgår
af regnskaberne, er de faktisk realiserede priser,
som bedrifterne har opnået ved handel i perioden fra 1. januar til 31. december 2011, mens
dækningsbidraget er beregnet på baggrund af
både det internt og det eksternt omsatte. EUstøtteordninger indgår ikke i beregningerne. Når
bruttoudbyttet ikke er identisk med pris gange
udbytte i hkg, skyldes det andet udbytte, især
halm, og forskelle i angivet pris og anvendt pris i
regnskabet.
Prognoserne for 2012-2013 er baseret på bedste
skøn over priser, omkostninger og udbytter for
henholdsvis 2012 og 2013. Der er benyttet budgetkalkuler fra www.farmtal.dk, primo juli 2012.
Det skal præciseres, at priserne er baseret på hele
årets gennemsnitspriser og ikke på prisen i høst.
Derfor kan de aktuelle priser, som den enkelte
landmand sælger sine afgrøder til, sagtens afvige
væsentligt fra de angivne priser i tabel 1. Da der
i en del af regnskaberne indgår husdyrgødning,
som ikke er værdisat, er stykomkostningerne ikke
identiske med det forventede i budgetkalkulerne.
1
^1
|9
2!/$
ǣ$
2" !"" !9$
År
2009
2010
2011
2012
2013
Vinterhvede
Hkg pr. ha
82
69
68
73
73
Kr. pr. hkg
81
131
137
130
130
Bruttoudbytte pr. ha
6.599
9.074
9.409
9.583
9.583
Stykomkostninger pr. ha
-2.940
-2.322
-2.484
-2.484
-2.491
Dækningsbidrag pr. ha
3.659
6.753
6.925
7.099
7.092
Vårbyg
Hkg pr. ha
59
54
61
58
58
Kr. pr. hkg
82
134
139
130
130
Bruttoudbytte pr. ha
4.730
7.194
8.500
7.561
7.561
Stykomkostninger pr. ha
-2.088
-1.571
-1.966
-2.015
-2.005
Dækningsbidrag pr. ha
2.642
5.623
6.534
5.546
5.556
Vinterbyg
Hkg pr. ha
68
58
58
61
61
Kr. pr. hkg
80
131
138
130
130
Bruttoudbytte pr. ha
5.525
7.513
8.091
8.060
8.060
Stykomkostninger pr. ha
-2.463
-1.855
-1.801
-1.865
-1.817
Dækningsbidrag pr. ha
3.062
5.658
6.290
6.195
6.243
Vinterraps
Hkg pr. ha
41
35
34
37
37
Kr. pr. hkg
209
230
303
330
310
Bruttoudbytte pr. ha
8.209
8.108
10.404
12.100
11.367
Stykomkostninger pr. ha
-3.566
-2.764
-2.563
-2.653
-2.640
Dækningsbidrag pr. ha
4.642
5.343
7.841
9.447
8.726
2"/
C
" !!!!:
Gruppe
1
3
4
59,5
67,3
72,1
(laveste DB)
Hkg pr. ha
48,7
Kr. pr. hkg
5
(højeste DB)
79,7
138
139
130
140
139
6.203
7.517
8.282
9.894
11.000
Udsæd
-551
-597
-469
-517
-477
Gødning
-965
-741
-552
-558
-893
Planteværn
-768
-798
-722
-826
-678
Diverse
-729
-494
-460
-469
-287
Stykomkostninger, kr.
-3.013
-2.630
-2.203
-2.370
-2.334
Dækningsbidrag, kr.
3.190
4.888
6.080
7.524
8.666
Bruttoudbytte, kr.
! U
2
1
^1
/"
6
$
" !"" !9
$
C
Dækningsbidrag udvalgte afgrøder
10.000
9.000
8.000
Kr. pr. ha
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2006
2007
2008
Vinterhvede
2009
Vårbyg
For 2012 forventes dækningsbidrag omtrent på
niveau med 2011, dog forventes et højere dækningsbidrag for raps på grund af prisudviklingen
på vinterraps. Figur 2 viser henholdsvis den realiserede og den forventede udvikling i dækningsbidraget for tre salgsafgrøder i perioden fra 2006
til 2013.
Holder afgrødepriserne i 2012 og 2013 et højere
niveau end det forventede, vil resultaterne naturligvis overstige det, som nærværende prognoser
angiver.
Spredning i resultaterne for vinterhvede
Analyserne i dette afsnit er baseret på gennemsnitlige opnåede dækningsbidrag for de 115 bedrifter, der indgår i analysen. Bag tallene ligger
en væsentlig spredning - både i udbytte og priser.
2010
2011
2012
2013
Vinterraps
Tabel 2 viser bedrifternes opnåede dækningsbidrag for vinterhvede, inddelt i fem grupper efter
stigende dækningsbidrag.
Forskellen på det laveste og det højeste dækningsbidrag er 5.476 kr. pr. ha. Langt den største
forskel ligger i bruttoudbyttet - nemlig 4.797 kr.
Der er ikke væsentlige forskelle i stykomkostningerne, dog har de bedrifter, der opnår de ringeste
dækningsbidrag samtidig de højeste stykomkostninger.
Den gennemsnitlige pris for vinterhvede er 139
kr. pr. hkg. I alle grupper er opnået stort set samme pris for hveden i gennemsnit. Som det ses i
figur 1, var der i 2011 ikke de store udsving i hvedeprisen. Derfor betød salgstidspunktet ikke ret
meget for resultatet i 2011.
1
^1
U!!
Dækningsbidrag for salgsafgrøder
– Opdelt på bedriftstype og jordtype
> H2C-G
22JC5-1
Dækningsbidraget er opgjort for forskellige
bedriftstyper og opdelt efter den fremherskende jordtype på ejendommen.
Definition af dækningsbidrag
Bruttoudbytte planteavl
- udsæd
- gødning
- planteværn
- diverse vedr. planteavl
= dækningsbidrag i alt
/ antal ha
= dækningsbidrag pr. ha
Under punktet ”diverse vedr. planteavl” indgår blandt andet rense-, tørrings- og certificeringsomkostninger.
!"U
1
^1
2!
l.m$C" !!65
.6.'
\8\$
Antal
bedrifter
til beregning
af gennemsnit
DB kr. pr. ha
Gennemsnit
Bedste
tredjedel
Forskel fra gennemsnitligt DB
til bedste tredjedels DB
Bedrifter med hovedproduktion korn
Uden svin
Lerjord
728
Sandjord
714
6.691
8.410
26 pct.
5.550
7.121
28 pct.
Med svin
Lerjord
191
6.483
8.181
26 pct.
Sandjord
254
5.639
6.928
23 pct.
9.385
29 pct.
7.315
-
-
8.952
12.295
37 pct.
9.510
11.903
25 pct.
Bedrifter med hovedproduktion frø
Uden svin
Alle jordtyper
118
Alle jordtyper
10
7.288
Med svin
Bedrifter med hovedproduktion kartofler
Alle jordtyper
162
Bedrifter med hovedproduktion sukkerroer
Alle jordtyper
176
Brug af sammenligningstal
Tabel 1 giver mulighed for at sammenligne det
samlede dækningsbidrag for markbruget på den
enkelte bedrift med gennemsnittet af bedrifter
inden for de foruddefinerede grupper. Tabellen
bruges ved at identificere den bedriftstype, der
bedst matcher egen bedrift. Derefter udregnes
dækningsbidraget for egen bedrift, som det er
vist i boksen. Til slut sammenlignes med gennemsnit og bedste tredjedel for sammenligningsgruppen.
Når egne tal sammenlignes med tabel 1, bør man
være opmærksom på, hvor mange bedrifter, der
indgår i analysegrundlaget. Især vil opdelingen i
”bedste tredjedel” kunne vise væsentlige afvigende resultater i forhold til det forventede, når der
blot indgår få ejendomme i analysegrundlaget.
1
^1
U!9
Kategorisering af bedrifterne:
k Bedriften kategoriseres som lerjord, når
mere end halvdelen af jorden på bedriften
er lerjord. Tilsvarende skal mere end halvdelen være sand, for at bedriften kategoriseres
sandjord.
Resultaterne for 2011
Generelt er dækningsbidragene på samme niveau som i 2010 eller højere. Den relative forskel
i dækningsbidrag imellem gennemsnittet og den
bedste tredjedel er tilnærmelsesvis uændret i forhold til 2010.
k Bedrift med svin kræver, at mindst en tredjedel af det samlede dækningsbidrag stammer
fra svineproduktionen, at dækningsbidraget
fra svineproduktionen er større end dækningsbidraget fra planteavl, og at mere end
to tredjedele af det samlede dækningsbidrag
stammer fra summen af planteavl og svineproduktion.
Bedrifter med hovedproduktion af korn og uden
svin har et gennemsnitligt dækningsbidrag på
5.550 kr. pr. ha på sandjord og 6.691 kr. pr. ha på
lerjord.
k Bedrifter med korn har mindre end 5 pct. af
arealet med hver af afgrøderne frø, sukkerroer, kartofler og specialafgrøder.
k Bedrifter med frøavl har mindst 15 pct. af
arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder udgør
under 5 pct. for hver af afgrøderne.
k Bedrifter med kartofler har mindst 15 pct. af
arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder udgør under 5
pct. for hver af afgrøderne.
k Bedrifter med roer har mindst 15 pct. af arealet med sukkerroer. Arealet med frø, kartofler eller specialafgrøder udgør under 5 pct.
for hver af afgrøderne.
Kategoriseringen har stor betydning for resultaterne. Som nævnt defineres en bedrift med lerjord som en bedrift med mere end 50 pct. lerjord.
Hvis bedrifterne skulle have f.eks. 85 pct. lerjord
for at blive kategoriseret som bedrifter med lerjord, ville forskellene i dækningsbidrag mellem
lerjord og sandjord blive større.
!%U
1
^1
Bedrifter med hovedproduktion af frø og uden
svin ligger gennemsnitligt på 7.288 kr. pr. ha,
mens bedrifter med hovedproduktion af korn og
uden svin i gennemsnit over jordbundstyper har
et dækningsbidrag på 6.121 kr. pr. ha.
Kartoffelavlerne har et dækningsbidrag på 8.952
kr. pr. ha i gennemsnit, mens sukkerroeavlerne
opnår det højeste gennemsnitlige dækningsbidrag på 9.510 kr. pr. ha.
Forskellen mellem gennemsnittet og den tredjedel med de bedste dækningsbidrag ligger imellem 23 pct. og 37 pct. på tværs af produktionsgrene. Det er på samme niveau som i 2010.
For kornavlerne er forskellen mellem gennemsnittet og den bedste tredjedel i 2011 generelt
blevet en smule mindre end i 2010. For producenter med hovedproduktion af frø, kartofler og
roer er forskellen derimod blevet lidt større. Bedrifter med kartofler har med 37 pct. den største
forskel i dækningsbidrag imellem gennemsnittet
og den bedste tredjedel i 2011. Det gennemsnitlige dækningsbidrag på bedrifterne med kartoffelproduktion er større end på de korn- og frøproducerende bedrifter, og dækningsbidraget for den
bedste tredjedel af kartoffelavlerne i gennemsnit
er større end bedrifterne med hovedproduktion
af sukkerroer.
Der er ikke et klart billede af, om planteproducenter med svin i gennemsnit fik bedre dækningsbidrag end producenter uden svin i 2011. Kornproducerende bedrifter uden svin på lerjord har
dækningsbidrag, der i gennemsnit er godt 200 kr.
pr. ha bedre end kornproducenter med svin på
lerjord. På sandjord realiserer kornproducenterne
med og uden svin dækningsbidrag på samme niveau.
For den bedste tredjedel er dækningsbidraget på
bedrifterne uden svin alle bedre end bedrifter
med svin.
Som forventet er der realiseret et større dækningsbidrag i kornproduktion på lerjord end på
sandjord. Forskellen er opgjort til henholdsvis
844 kr. pr. ha for gennemsnittet og 1.141 kr. pr.
ha for den bedste tredjedel. Det skal erindres, at
opdelingen i lerjord og sandjord afgøres af, om
mere end 50 pct. af arealet udgøres af henholdsvis lerjord eller sandjord.
1
^1
U!:
Maskinomkostninger på planteavlsbrug
> H22JC5
&565-1
Maskinomkostningerne udgør en væsentlig
del af omkostningerne til dyrkning af salgsafgrøder. Maskinomkostninger for 2011 er analyseret for en række planteavlsejendomme.
Omkostningerne er opgjort for ejendomme
med hovedproduktion af korn og for planteavlsbedrifter med salgsafgrøder. Desuden
præsenteres spredningen i maskinomkostninger mellem bedrifterne.
De gennemsnitlige maskinomkostninger ekskl.
arbejde for 2011 er, med det forbehold der må
tages for et ændret datagrundlag, steget siden
2010. Gennemsnittet dækker over stor spredning
mellem de enkelte bedrifter. En tredjedel af de
analyserede bedrifter har i 2011 i gennemsnit
haft maskinomkostninger, der er ca. 43 pct. mindre end den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger.
!>U
1
^1
C
" !!$C
$65\1
81\2
$/" !!)
CC
" !!
$$
H
$
$C
Karakterisering af driftsgrensanalyser i analysegrundlaget
For at en driftsgrensanalyse indgår i analysegrundlaget skal flere karakteristika være opfyldt.
k Maskinstationsomkostningerne er maksimalt 1.500 kr. pr. ha.
k Maskinstationsindtægterne er maksimalt
1.500 kr. pr. ha.
k Vedligeholdelsen er minimum 100 kr. pr. ha
og maks. 5.000 kr. pr. ha. (indeholder både
”vedligehold markredskaber” og ”vedligehold andet inventar”. Det skyldes, at det er
regnskabspraksis på en række bedrifter, at
værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under ”markredskaber”, men derimod
under ”andet inventar”).
k Brændstof og diverse er maksimalt 2.500 kr.
pr. ha.
k Afskrivninger på maskininventar er maksimalt 15.000 kr. pr. ha. Posten indeholder
både ”afskrivninger markredskaber” og ”afskrivninger andet inventar”. Det skyldes, at
det er regnskabspraksis på en række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne
ikke konteres under ”markredskaber”, men
derimod under ”andet inventar”).
k Bedrifterne har en positiv maskinsaldo.
k Bedrifternes areal udgør minimum 50 ha.
k Bedrifternes maskinomkostninger uden løn
udgør minimum 1.500 kr. pr. ha og maksimalt 7.000 kr. pr. ha, da de ellers kategoriseres som meget atypiske.
Maskinomkostninger (ekskl. løn)
Maskinstation netto
+ brændstof
+ vedligehold
+ afskrivninger maskiner
+ forrentning af maskinværdi (5 pct.)
= maskinomkostninger i alt
/ antal ha
= maskinomkostninger pr. ha
I beregningerne indgår ikke aflønning af hverken
ejers eller medhjælpers arbejdskraft.
Man kan med udgangspunkt i sit regnskab beregne egne maskinomkostninger som vist i boksen ”maskinomkostninger”, og sammenligne disse
med efterfølgende resultater.
1
^1
U!?
2!=
Årstal
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
2011
Antal ejendomme
794
758
727
791
432
402
375
413
509
515
Areal i gns.
113
116
126
128
114
120
156
140
195
168
Kr. pr. ha
Vedligehold
Maskinstation
623
624
645
594
621
591
831
875
705
42
103
39
97
255
134
132
142
225
674
814
834
830
746
545
687
557
405
420
674
Variable i alt
1.479
1.561
1.514
1.438
1.394
1.442
1.280
1.378
1.520
2.053
Afskrivninger
1.026
1.047
948
969
958
998
1.067
1.019
1.022
985
Brændstof og diverse
Forrentning
324
342
300
310
313
329
356
429
443
312
Faste i alt
1.350
1.389
1.248
1.279
1.271
1.327
1.423
1.448
1.464
1.297
Maskinomkostninger i alt, årets priser
2.829
2.950
2.762
2.717
2.665
2.769
2.703
2.826
2.984
3.350
Maskinomkostninger i 2011-priser
3.391
3.496
3.240
3.121
3.006
3.035
2.910
2.981
3.066
3.350
100
103
96
92
89
90
86
88
90
99
Indeks 2002 = 100
Maskinomkostninger for planteavlsbedrifter
2011
De gennemsnitlige maskinomkostninger på bedrifter med salgsafgrøder udgør 3.350 kr. pr. ha
i 2011. I analysegrundlaget indgår driftsgrensanalyser fra bedrifter med en andel af specialafgrøder. For gruppen af bedrifter med hovedproduktion af korn, udgør maskinomkostningen
til sammenligning ca. 3.250 kr. Bedrifter med
hovedproduktion af korn har mere end 50 pct. af
arealet med korn og maksimalt 5 pct. af arealet
med henholdsvis kartofler, frø, roer og andre specialafgrøder.
Skal man vurdere de reelle omkostninger til dyrkning af afgrøderne, skal der tillægges omkostninger til arbejdskraft. Hvis timelønnen sættes
til 200 kr. pr. time i gennemsnit og arbejdskraftforbruget til 6-8 timer pr. ha, bliver den samlede
lønomkostning estimeret til ca. 1.200 til 1.600
kr. pr. ha. Behovet for arbejdskraft er naturligvis
meget afhængigt af afgrødevalg og maskiner på
bedriften.
!;U
595
1
^1
Udvikling i maskinomkostninger
Tabel 1 viser udviklingen i maskinomkostninger i
løbet af de seneste 10 år.
Maskinomkostninger er analyseret på baggrund
af årsrapporter fra perioden 2002 til 2010 og
driftsgrensanalyser for 2011, se tabel 1.
Fra 2005 til 2010 har der været ret stabile maskinomkostninger. Den stigning, der har været
fra 2010 til 2011, er drevet af øgede variable omkostninger, mens de faste omkostninger er faldet
en smule. Særligt stigningen i omkostninger til
maskinstation, men også omkostninger til brændstof og diverse medfører, at de variable maskinomkostninger i gennemsnit er steget med 533
kr. pr. ha i årets priser. De faste omkostninger er
tilsvarende faldet med 167 kr. pr. ha i årets priser. Ved vurdering af tallene ovenfor, herunder
stigningen i omkostninger til maskinstation, bør
det ændrede datagrundlag for 2011 inddrages i
vurderingen.
Maskinomkostninger i 2011-priser
4.000
3.500
kr. pr. ha
3.000
2.500
2.000
/!&
" "8" !!
l
m
" !!
1.500
1.000
500
-
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Variable omkostninger
1.773 1.850 1.776 1.652 1.573 1.580 1.378 1.454 1.562
Afskrivning og forrentning 1.618 1.646 1.464 1.469 1.434 1.454 1.532 1.528 1.505
For at kunne lave en reel sammenligning af omkostningerne imellem de enkelte år, er priserne
desuden angivet i 2011-priser. Priserne er korrigeret med udgangspunkt i forbrugerprisindekset.
På den nederste linje i tabel 1 er de prisjusterede
maskinomkostninger for 2002 sat til indeks 100.
Det ses, at indekset for maskinomkostningerne
er på 99 i 2011. Omkostningerne i gennemsnit er
2011
2.053
1.297
altså faldet 1 pct. i reelle priser over de 10 år, med
forbehold for det ændrede datagrundlag. Med
”reelle priser” menes priser, der er korrigeret med
forbrugerprisindekset.
Udviklingen i maskinomkostninger, korrigeret for
den almindelige prisudvikling i perioden 20022011, er illustreret i figur 1.
1
^1
U!,
Tabel 2. Spredning i maskinomkostninger, driftsgrensanalyser, salgsafgrøder.
2011
Laveste tredjedel
Mellemste tredjedel
Højeste tredjedel
Antal ejendomme
172
172
171
Areal i gennemsnit
175
185
145
Vedligehold
545
687
882
Maskinstation
392
609
629
Brændstof og diverse
560
650
813
1.497
1.946
2.324
644
931
1.383
Kr. pr. ha
Variable i alt
Afskrivning
Forrentning
210
301
425
Faste i alt
854
1.232
1.808
2.351
3.178
4.132
Maskinomkostninger i alt, kr.
Spredning i maskinomkostninger
I tabel 2 er driftsgrensanalyserne for bedrifter
med salgsafgrøder opdelt i tre grupper sorteret
efter maskinomkostningernes størrelse. De enkelte omkostningsposter er endvidere specificeret.
Med de usikkerheder in mente, der ligger i de enkelte opgørelser, ses, at
k den tredjedel af de analyserede bedrifter,
der har de laveste maskinomkostninger, har
haft maskinomkostninger, der er ca. 43 pct.
mindre end den tredjedel, der har de højeste
maskinomkostninger
k bedrifter med de højeste maskinomkostninger har de største omkostninger på alle
poster.
Maskinomkostningerne er i denne analyse beregnet uden arbejdsomkostninger. Det betyder, at
det ikke afspejles, hvis visse bedrifters højere maskinomkostninger resulterer i lavere lønomkostninger. Estimerede lønomkostninger indikerer
" U
1
^1
desuden, at tredjedelen med de højeste maskinomkostninger også har de højeste lønomkostninger. Forskellen udgør 200-300 kr. pr. ha. Dette
kan blandt andet begrundes i dyrkning af mere
arbejdskraftintensive afgrøder i denne gruppe.
Analysen viser samtidig, at gruppen med de højeste maskinomkostninger har det laveste bruttoudbytte fra planteproduktionen. Gruppen med
de højeste maskinomkostninger har et bruttoudbytte, der er ca. 1.000 kr. pr. ha mindre end gruppen med de laveste maskinomkostninger.
De gennemsnitlige omkostninger for den midterste tredjedel er mindre end gennemsnittet for
alle bedrifter. Det er et udtryk for en skæv fordeling af bedrifternes maskinomkostninger. Det kan
skyldes både lav kapacitetsudnyttelse og andre
forhold, som f.eks. dyrkningsforhold og afgrødesammensætning. Maskinomkostningerne for
bedrifter med kartofler og specialafgrøder, forventes at være så høje, at disse bedrifter hovedsageligt er placeret i den højeste tredjedel.
Tabel 3. Spredning i maskinomkostninger, driftsgrensanalyser med hovedproduktionen af korn.
2011
Laveste tredjedel
Mellemste tredjedel
Højeste tredjedel
Antal ejendomme
152
152
152
Areal i gennemsnit
151
161
129
Vedligehold
488
621
803
Maskinstation
341
509
554
Brændstof og diverse
504
580
733
Kr. pr. ha
Variable i alt
1.333
1.710
2.090
Afskrivning
579
822
1.259
Forrentning
195
272
386
Faste i alt
774
1.094
1.645
2.107
2.804
3.735
Maskinomkostninger i alt, kr.
I tabel 3 ses spredningen i maskinomkostningerne for planteavlsbrug med hovedproduktion
af korn. Opgørelsesmetoden er den samme som
anvendt i tabel 2, men analysegrundlaget omfatter for tabel 3 udelukkende bedrifter med hovedproduktion af korn.
Spredningen i maskinomkostninger er sammenlignelig mellem planteavlsbrug med hovedproduktionen korn (tabel 3) og planteavlsbedrifter
med salgsafgrøder (tabel 2). Omkostningsniveauet er generelt en anelse lavere for planteavlsbrug
med korn som hovedproduktion. Forskellen skyldes blandt andet, at driftsgrensanalyser med korn
som hovedproduktion har en lavere andel af specialafgrøder, der typisk medfører højere maskinomkostninger.
Der er i datamaterialet ikke konstateret nogen
sammenhæng imellem arealtilliggende og størrelsen af maskinomkostninger.
1
^1
U"!
Totaløkonomi i planteavl
– opdelt på bedriftsstørrelser
> (5
&565-1
I 2011 opnåede den gennemsnitlige planteavlsbedrift et økonomisk resultat, der var
bedre end i 2010. Bruttoudbyttet var 273.000
kr. lavere end i 2010, men tilsvarende lavere omkostninger medførte, at det samlede
driftsresultat i 2011 endte på 241.000 kr. i gennemsnit sammenlignet med 195.000 kr. i 2010.
Driftsresultatet er dermed forbedret med
46.000 kr. fra 2010 til 2011.
22 |
1
^1
&
$" !!
C
5-
2
6
C
: 5
(C
C6
$
$
6
" !!$
/!
$
" ?
" !!1
6" ?
9;!
<"8,>
$
!; ! 1
Indeks for prisudviklingen 2007-2011
200
180
Indeks - Januar 2007 = 100
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2007
Dieselolie
2008
2009
2010
Gns. fakt. salgspris hvede ab gård
Totaløkonomien for planteavlsbedrifter i 2011
er beregnet ud fra gennemsnitstal fra de årsrapporter, der er indberettet til Videncentret for
Landbrugs økonomidatabase. Via oplysninger om
areal, afgrødesammensætning, geografisk placering med videre fra Danmarks Statistik er data fra
de 456 årsrapporter, der opfylder kriterierne for
at være en planteavlsbedrift, vægtet til at repræsentere 1.232 heltidsplanteavlsbedrifter i 2011.
I forhold til 2010 er arealet steget fra 180 ha pr.
bedrift til 205 ha pr. bedrift.
Definition af driftsresultat
Resultat af primær drift beregnes som bruttoudbytte fratrukket styk- og kapacitetsomkostninger.
Driftsresultatet beregnes herefter som resultat af
primær drift plus afkoblet EU-støtte minus finansieringsomkostninger vedrørende landbrug, herunder netto renter, netto forpagtningsudgifter og
netto tab på værdipapirer.
2011
Kalkammonsalpeter
Definition af driftsresultat
Bruttoudbytte
- Stykomkostninger
= Dækningsbidrag
- Kapacitetsomkostninger
= Resultat af primær drift
+ Afkoblet EU-støtte
- Finansieringsomkostninger
= Driftsresultat
Indtjeningen i 2011
Tabel 1 viser resultaterne for de planteavlsbedrifter, hvor der som minimum var heltidsbeskæftigelse på bedriften i 2009, 2010 og 2011. I
2011 var der data vægtet til i alt 1.232 bedrifter
med 205 hektar i gennemsnit. Bruttoudbyttet for
gennemsnitsbedriften som helhed (inkl. andre
driftsgrene end planteavl) var i 2011 på knap 2,6
mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, svarende til ca.
12.500 kr. pr. ha.
Ændringer i indtjening hænger bl.a. sammen
med prisudviklingen på forbrugsstoffer og afgrøder. Se prisudviklingen på udvalgte varer og produkter i figur 1.
1
^1
| 23
Kapacitetsgraden
Stykomkostningerne faldt fra 2010 til 2011 med
ca. 158.000 kr., men pga. et fald i bruttoudbyttet blev dækningsbidraget ca. 115.000 kr. lavere
pr. bedrift i 2011 sammenlignet med 2010. Dækningsbidraget er på 1,76 mio. i gennemsnit pr.
bedrift i 2011.
Kapacitetsomkostningerne er samlet faldet med
ca. 61.000 kr. fra 2010. Dermed bliver resultat
af primær drift 529.000 kr. pr. bedrift, eller ca.
2.580 kr. pr. ha i gennemsnit. Det er i gennemsnit
ca. 53.000 kr. lavere pr. bedrift i 2011 end i 2010.
H8
58
5
8
8
5
"
?
73
!::
"
"
;
67
!9
,
>!
!!%
" !
68
!%:
" !!
69
!%9
Finansieringsomkostninger er faldet med knap
7,5 pct. fra 822.000 kr. i 2010 til 760.000 kr. pr.
bedrift i 2011.
for dækningsgraden; jo højere dækningsgrad, des
bedre er virksomheden til at begrænse stykomkostningerne.
Driftsresultatet på 241.000 kr. i 2011 er 46.000
kr. bedre end i 2010, hvor det var 195.000 kr.,
og 451.000 kr. bedre end i 2009. I 2011 udgør
dækningsbidraget 69 pct. af bruttoudbyttet, hvor
det i 2010 var 68 pct. Denne andel kaldes også
Kapacitetsgraden opgøres som dækningsbidraget
sat i forhold til kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgraden nærmer sig med 143 pct. for 2011,
det høje niveau der var i 2007.
2!=
$
År
2010
2011
Antal regnskaber
1.043
2009
670
456
Antal bedrifter
3.314
2.630
1.232
188
180
205
2.445
2.831
Ha dyrket areal, gns. pr. bedrift
i 1.000 kr.
Bruttoudbytte
Stykomkostninger
944
958
800
1.501
1.873
1.758
Maskinstation
139
120
172
Afskrivninger mv.
349
365
346
Dækningsbidrag
24 |
2.558
Andre kapacitetsomkostninger inkl. løn
831
805
711
Resultat af primær drift
182
582
529
Afkoblet EU-støtte
453
435
472
Finansieringsomkostninger
845
822
760
Driftsresultat
-210
195
241
1
^1
Opdeling efter bedriftsstørrelse
Tabel 2 viser driftsresultaterne for bedrifterne
opdelt i fem størrelsesgrupper baseret på det
samlede dyrkede areal inkl. forpagtninger. Driftsresultatet er positivt for gennemsnitsbedriften.
Det gennemsnitlige driftsresultat for de fem størrelsesgrupper er ligeledes positivt. Opgøres driftsresultatet i kr. pr. ha, ligger bedrifterne mellem
506 kr. pr. ha og 1.486 kr. pr. ha i gennemsnit for
grupperne. Figur 2 viser dækningsbidrag, resultat
12.000
af primær drift og driftsresultat omregnet til kr.
pr. ha.
Tabel 2 viser, at de samlede aktiver udgør knap
32,5 mio. kr. i gennemsnit, heraf er de 50 pct.
gæld. Det svarer til en egenkapital på ca. 16,25
mio. kr. i gennemsnit. Til sammenligning var der i
2010 godt 35 mio. kr. i gennemsnitlig aktivmasse
og en gældsprocent på 46 pct., svarende til en
egenkapital på godt 18,9 mio. kr.
/"'
$
Resultatopgørelse fordelt på bedriftsstørrelser
2011
10.000
kr. pr. ha
8.000
6.000
4.000
2.000
0
Under 100 ha
100-200 ha
Dækningsbidrag bedriftsniveau
200-300 ha
300-400 ha
Resultat af primær drift
Over 400 ha
Driftsresultat
1
^1
| 25
2"'" !!6ǣ
Ǥ
Ǥ
Ǥ
Antal ha
Gns.
alle brug
Antal bedrifter
1.232
Under
100
108
100-200
200-300
634
300-400
324
87
Over 400
79
Ha i alt
205
79
148
242
348
517
- heraf forpagtet
64,3
15,6
38,2
80,5
146
183,8
Areal med lerjord, pct.
51,3
46,7
51,1
53,1
49,2
51,5
Areal med højværdiafgrøder, pct.
7,9
14,1
7,4
9,1
7,4
5,5
Lønningsevne, kr. pr. normtime
-169
-178
-198
-163
-164
-85
Beløb i 1.000 kr.
Bruttoudbytte
2.558
1.109
1.834
3.178
4.304
5.892
- heraf planteavl
2.046
790
1.420
2.570
3.514
5.022
Dækningsbidrag bedriftsniveau
1.758
756
1.264
2.287
3.290
4.554
Lønomkostninger
121
28
53
192
252
361
Maskinstation
172
65
98
178
333
707
Afskrivninger
346
171
265
411
593
700
Andre kapacitetsomkostninger
591
325
441
784
831
1.099
Resultat af primær drift
529
113
366
623
1.030
1.466
Afkoblet EU-støtte
472
205
348
544
802
1.179
Finansieringsomkostninger
760
279
494
938
1.419
2.099
Driftsresultat
241
40
220
230
413
546
32.471
16.214
25.118
38.862
53.139
64.843
Gældsprocent, %
50
45
46
53
61
58
Bruger alder, år
51
53
51
52
49
46
8.576
9.573
9.454
8.808
Resultat af primær drift
2.580
Driftsresultat
1.176
Aktiver i alt
Kr. pr. ha i gennemsnit
Dækningsbidrag bedriftsniveau
26 |
1
^1
8.541
9.450
1.430
2.473
2.574
2.960
2.836
506
1.486
950
1.187
1.056
Tabel 3. Investering og finansiering for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter bedriftsstørrelse, 2011.
Antal ha
Investering i:
Gns.
alle brug
Under
100
100-200
200-300
300-400
Over 400
Beløb i 1.000 kr.
Jord
491
127
312
438
678
2.426
Maskiner
239
114
195
230
369
660
Driftsbygninger
137
31
76
125
255
693
5
-3
4
10
2
9
-39
-96
-36
-16
-157
47
8
4
7
9
15
12
Inventar husdyrbrug og andet
Besætning og beholdninger
Grundforbedringer
Øvrige landbrugsaktiver
-6
-7
-7
-14
2
23
835
170
551
782
1.164
3.870
Afskrivninger mv. landbrug
392
217
249
558
538
935
Nettoinvesteringer
443
-47
302
224
626
2.935
Landbrugsinvesteringer, i alt
Likviditetsbehov
Nettoinvestering, kr. pr. ha
-483
-233
-379
-407
-311
-2.152
2.161
-595
2.041
926
1.799
5.677
Investerings- og finansieringsbehov
Tabel 3 viser investeringsomfanget på bedrifterne. Da afskrivningerne er en vurdering af aktivernes værdiforringelse, skal der investeres i samme
størrelsesorden som afskrivningerne for at opretholde samme standard på produktionsapparatet.
Den investeringssum, der overstiger afskrivningerne, kaldes nettoinvesteringerne og er en værdiforøgelse på bedriften. Finansieringsbehovet er
beregnet som årets resultat før skat, korrigeret for
afskrivninger, reguleringer, andre tilbageførsler
samt privat udtræk.
Gruppen 300 til 400 ha og gruppen over 400 ha
har som gennemsnit nettoinvesteret henholdsvis
1.799 og 5.677 kr. pr. ha. I 2010 var investeringen for gruppen mellem 300 og 400 ha 3.292 kr.
pr. ha, og gruppen over 400 ha på 3.063 kr. pr.
ha. Gruppen under 100 ha har afskrevet mere,
end der er investeret for. I gennemsnit er nettoinvesteringerne i 2011 med 2.161 kr. pr. ha på
niveau med 2010, hvor nettoinvesteringerne udgjorde 2.155.
1
^1
| 27
Ti års udvikling i planteavlen
> -
&5-1
Driftsresultatet i 2011 blev i gennemsnit på
241.000 kr. pr. bedrift. Resultatet er lidt bedre
end det, der blev opnået i 2010.
Tabel 1 viser den økonomiske udvikling for heltidsplanteavlsbrug de seneste ti år. Resultaterne
er baseret på årsrapporter og suppleret med afgrødernes dækningsbidrag fra produktionsgrensregnskaber, der er indberettet til Videncentret for
Landbrugs økonomidatabase. Der er data fra 456
bedrifter i analysen i 2011.
Ud fra oplysninger om blandt andet areal og afgrødesammensætning fra Danmarks Statistik, er
de 456 bedrifter vægtet til at repræsentere 1.232
planteavlsbedrifter på landsplan i 2011.
28 |
1
^1
&
$" !!
C
5-
2
6
C
: 5
(C
C
$$
6
" !!$
Tabel 1. Ti års udvikling i resultaterne for heltidsbedrifter med planteavl.
Antal bedrifter
Antal ha
- heraf forpagtet ha
Hkg kerne i korn pr. ha
1)
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
3.972
3.765
3.223
2.914
2.818
2.918
3.023
3.314
2.630
1.232
138
142
161
169
168
171
175
188
180
205
46
48
63
58
63
57
58
66
61
64
62
65
64
63
59
60
64
70
62
62
Beløb i 1.000 kr.
Totaløkonomi
Bruttoudbytte
1.859
2.085
2.203
heraf mark
1.368
1.586
1.303
Dækningsbidrag
1.289
1.503
1.554
757
800
883
104
117
142
Kapacitetsomkostninger
heraf løn
1.540
1.755
2.419
2.348
2.445
2.831
2.558
934
973
1.845
1.685
1.721
2.100
2.046
1.014
1.203
1.731
1.584
1.501
1.873
1.758
790
849
1.109
1.213
1.319
1.291
1.229
100
109
189
162
206
189
121
heraf maskinstation
57
61
99
77
84
98
119
139
120
172
heraf afskrivninger
225
234
261
245
260
325
370
349
365
346
363
389
402
415
453
435
472
Finansieringsomkostninger
422
432
513
499
527
657
1.014
845
822
760
Driftsresultat
109
271
159
88
216
367
-227
-210
195
241
6.814
3.659
6.753
6.925
Afkoblet EU-støtte
2)
Beløb i kr.
Økonomi i udvalgte produktionsgrene
DB kr. pr. ha, vinterhvede
Pris kr. pr. hkg, vinterhvede
DB kr. pr. ha, vinterraps
Pris kr. pr. hkg, vinterraps
5.697
6.821
6.225
3.539
4.507
8.485
76
89
93
80
89
159
110
81
131
137
4.809
6.304
6.435
2.455
4.350
4.786
9.016
4.642
5.343
7.841
165
176
168
151
176
205
291
209
230
303
1)
Udbytte vægtet efter dyrket areal i vårbyg, vinterbyg, vårhvede, vinterhvede, triticale, rug og havre
2)
Ha-støtten blev i 2005 omlagt til en EU-støtte, som ikke indgår i bruttoudbyttet
Det dyrkede areal pr. bedrift er øget
Det dyrkede areal pr. bedrift har været støt stigende gennem hele perioden, dog med et mindre
fald i 2010. I nærværende analyse er det dyrkede
areal pr. bedrift på 205 ha i gennemsnit. Som
gennemsnit har stigningen været på godt 3 pct.
om året. Stigningen fra 180 ha til 205 ha fra 2010
til 2011 må delvist tilskrives den omtalte ændring
i datagrundlaget. Det tilforpagtede areal udgør
ca. en tredjedel af det samlede dyrkede areal.
Bruttoudbytte og dækningsbidrag
Bruttoudbyttet i 2011 har været lidt mindre end i
2010. Høstudbyttet har været på stort set samme
niveau i 2011 som i 2010 og noget under niveauet i 2009.
Ved sammenligning af dækningsbidrag skal man
være opmærksom på, at EU-støtten fra 2005 er
afkoblet og derfor ikke inkluderet i dækningsbidraget. For at kunne sammenligne er EU-støtten
derfor inkluderet i dækningsbidraget vist i figur 2.
Måles dækningsbidraget i kr. pr. ha og korrigeres
for EU-støtten, så er det gennemsnitlige dækningsbidrag, målt i årets priser, faldet fra 9.341 kr.
pr. ha i 2002 til knap 8.576 kr. pr. ha i 2011.
1
^1
| 29
/!=
58
ǣ
" "8" !!
$l
m
Ti års udvikling, omkostninger 2002-2011
2.500
1.000 kr. pr. bedrift
2.000
1.500
1.000
500
2002
2003
2004
2005
2006
Kapacitets- og finansieringsomkostninger
Finansieringsomkostninger
2007
Kapacitetsomkostningerne er nogenlunde
uændrede
Kapacitetsomkostningerne er tilnærmelsesvist
uændrede fra 2009 til 2010 og er faldet en smule
fra 2010 til 2011. Der er samtidig sket en udvidelse af det dyrkede areal pr. bedrift.
9 U
1
^1
2008
2009
2010
2011
Kapacitetsomkostninger
Figur 1 viser udviklingen i kapacitets- og finansieringsomkostninger i de seneste ti år. Der ses
en stigning i de samlede kapacitets- og finansieringsomkostninger udtrykt ved den grønne graf,
som også går igen i figur 2. Der er dog et svagt
fald fra 2008-2011. Udviklingen er en konsekvens
af stagnerende kapacitetsomkostninger og svagt
faldende finansieringsomkostninger i perioden
2009 til 2011.
/"=
=8
58
ǣ
" "8
" !!$
l
m
Ti års udvikling, resultat 2002-2011
2.500
1.000 kr. pr. bedrift
2.000
1.500
1.000
500
-500
2002
2003
2004
DB inkl. afkoblet EU-støttte
2005
2006
2007
2008
2009
Kapacitets- og finansieringsomkostninger
Finansieringsomkostningerne er samlet set
næsten uændrede
Finansieringsomkostningerne er faldet en anelse
i 2011.
Finansieringsomkostningerne dækker dog i højere grad end kapacitetsomkostningerne over
forskydninger mellem de enkelte poster. Gælden
er steget med gennemsnitligt 700.000 kr. pr. bedrift til i gennemsnit godt 16 mio. kr. pr. bedrift,
hvilket skyldes både investeringer og finansiering af forrige års underskud. Til gengæld er renten faldet så meget, at renteudgifterne er blevet
2010
2011
Driftsresultat
100.000 kr. mindre. Der er realiseret et tab på
værdipapirer på næsten 100.000 kr. i 2011, tabet
på værdipapirer var i 2010 på 116.000 kr. Samlet
resulterer det i faldende finansieringsomkostninger.
Driftsresultatet, målt i årets priser, er steget fra
109.000 kr. pr. bedrift i 2002 til 241.000 i 2011.
Der har i perioden været store udsving i det gennemsnitlige driftsresultat pr. bedrift, hvilket ses i
figur 2.
1
^1
U9!
Samarbejde i markdriften
Tema
> -
&
5-1
Der er mange forhold, der bør tages i betragtning, når man vil etablere og drive et samarbejde om markdrift. En række af forholdene
er generelle og kan anvendes i alle former for
samarbejde, hvad enten det drejer sig om at
32 |
1
^1
låne en maskine af naboen eller drive hele
planteproduktionen i et fælles selskab. Samarbejde er bedst, hvis alle involverede får noget ud af det, f.eks. ved at opnå en bedre økonomi eller ved at få bedre arbejdsbetingelser.
Omkostningsreduktion er et ønske på de fleste
planteavlsbedrifter. Der er nogle forhold, som
den enkelte landmand stort set ikke har nogen
indflydelse på, f.eks. rammevilkår og det overordnede prisniveau for afgrøder, gødning og planteværnsmidler. Andre forhold kan man vurdere
og derefter gøre noget ved, hvis der er behov for
det, f.eks. optimering af sædskiftet, forbedring af
dyrkningen af den enkelte afgrøde og om muligt
optimering af låneporteføljen.
En anden vej at gå er at reducere omkostningerne
til indkøb af planteværnsmidler og andre hjælpestoffer samt maskinpark og arbejdskraft ved at
samarbejde med andre landmænd. Hvis der skal
være gevinst ved et samarbejde på et eller flere
områder, skal det give værdi for alle parter.
Værdien af et samarbejde kan blandt andet være:
k Større indtægt - salg af afgrøder
k Sparede stykomkostninger - billigere gødning
og planteværnsmidler mv.
k Lavere kapacitetsomkostninger - maskinomkostninger, arbejdsomkostninger mv.
Husk:
$
$
k Bedre og rettidigt udført arbejde - bedre produktkvalitet og større mængder
k Sparring om, hvordan arbejdet skal udføres
k Afløsning, hjælp i ferier, ved sygdom osv.
Den meget enkle form for samarbejde kan være,
at man ejer en maskine fælles, eller har aftalt at
låne naboens maskine og udlåne sine egne maskiner til naboen - se nærmere beskrivelse i tabel 1.
Det mere avancerede samarbejde kan være alt
fra fælleseje af maskiner, samdrift af markerne eller total udlicitering af markdriften - se nærmere
beskrivelse i tabel 2 i artiklens slutning. Businessto-business handel kan også betragtes som en
form for samarbejde - se nærmere beskrivelse i
tabel 3. Uanset hvilken form for samarbejde, der
er tale om, er der en række forhold, man skal tage
stilling til.
Tabel 1. Fordele og usikkerheder ved et mindre omfattende samarbejde.
Fordele
Usikkerheder
1. Låne maskine af naboen
k Spare omkostninger til egen maskine
k Er maskinen ledig på det tidspunkt, hvor
jeg gerne vil bruge den?
k På hvilket grundlag skal der afregnes?
k Hvad nu, hvis maskinen går i stykker?
2. Udføre arbejde for nabo
med egen maskine
k Bedre udnyttelse af egen maskine
k På hvilket grundlag skal der afregnes?
k Hvilke krav stiller naboen til kvaliteten?
k Har jeg tid til at udføre arbejdet?
3. Udføre arbejde for hinanden med egne maskiner
k Reducere omkostninger til maskiner pga.
bedre udnyttelse
k Udnytte maskinkapacitet bedre på tværs
af ejendomme
k Nogen at snakke med om, hvordan arbejdet skal udføres
k Bedre mulighed for rettidighed afhængigt af maskinkapacitet
k Bliver arbejdet udført i den kvalitet, jeg
ønsker?
k Hvad gør man, når maskinen går i stykker
hos naboen?
k Er der tid og kapacitet, når jeg vil have
arbejdet udført?
k Hvad nu, hvis samarbejdet ophører, og
jeg så ender med en maskine, der er for
stor til mine behov?
k Skal der opgøres et bytteforhold mellem
ydelser?
1
^1
| 33
Man kan dele samarbejdet ind i følgende faser:
1. Etablering af samarbejde
2. Den løbende drift
3. Opløsning af samarbejde
1. Etablering af samarbejde
Den væsentligste fase i et samarbejde af større
omfang og med store forpligtigelser er selve etableringsfasen.
Før etablering af et samarbejde bør parterne gennemgå de emner, der er nævnt i boksen ”Etablering af samarbejde”.
Det professionelle samarbejde kræver, at man
hele tiden holder fokus på de fordele, man kunne
se, da man indgik samarbejdet.
Lad være med at indgå samarbejde med en nabo
eller andre, hvis du fornemmer, at den kommende samarbejdspartner har
en ”skjult dagsorden”. Det kan
f.eks. være den
yngre landmand,
der vil samarbejde med den
ældre nabo med
det motiv, at han
så står først i rækken, når den ældre landmands ejendom kommer
til salg. Hvis det er ønsket og strategien, så meld
det ud og tag diskussionen om samarbejdet ud
fra en fælles forståelse af, at den yngre er interesseret i at overtage den ældre landmands bedrift,
når den tid kommer, men heller ikke før.
Tema
2. Den løbende drift
Inden samarbejdet påbegyndes er det vigtigt at
aftale, hvad man vil opnå, og hvordan man vil
samarbejde. I det daglige samarbejde er det vigtigt at have aftalt - hvem, der beslutter hvad, samt
34 |
1
^1
Etablering af samarbejde
0$$6@
^ 6
» *
$
» C
» /
» $
$$8C
^ &
» 2
8
» (
6
» H
$
6$
» 15
$8
^ H
6
» H
6
$6
» L
$6
6
hvem, der har ansvar for hvad. Det kan f.eks.
være aktuelt,
k hvis man samarbejder om dyrkning af den
enkelte afgrøde. Hvem prioriterer rækkefølgen af arbejdsopgaver og arbejdssted - og
hvordan foretages prioriteringen?
k hvis man låner maskiner af hinanden. Hvem
har ansvaret for blandt andet vedligeholdelse, smøring og brændstof?
Tabel 2. Fordele og ulemper ved et mere omfattende samarbejde.
Fordele
Usikkerheder
4. Eje en eller flere maskiner i
fællesskab
k Det samme som når arbejdet udføres i
fællesskab (3)
Som (3), desuden
k Hæfter jeg for al gæld i vores fælles
maskine?
k Hvilke maskiner skal vi købe (fabrikat,
størrelse mv.)?
5. Fælles maskinpark
k Det samme som når arbejdet udføres i
fællesskab (3)
k Samme som (3)
k Kan jeg lade mine gamle maskiner indgå
i samarbejdet?
k Hvordan prioriteres det, hvilke maskiner, der skal købes og hvornår?
k Hvad med ejerskabet, hvis samarbejdet
skal ophøre?
k Hvordan er naboens økonomi, og risikerer jeg at hæfte for fælles gæld i fælles
maskiner?
6. Fælles markdrift
Som ved fælles maskinpark (3)
k Billigere indkøb af gødning, planteværnsmidler o.l.
k Bedre salgspris for afgrøder - store
kvanta mv.
k Som ved (3)?
k Hvilket sædskifte skal vælges?
k Hvordan afregner vi internt for afgrøderne?
7. Bortforpagte hele arealet
eller udlicitering/pasningsaftaler af markdriften
k Fast pris på opgaverne
k Sikkerhed for indtægt
k Mindre risiko for mindre indtægt ved
faldende priser.
k Kan der betales til tiden?
k Hvis priserne stiger, får jeg så del i ”gevinsten”?
k Ved pasningsaftaler har jeg stadig bestemmende indflydelse på afgrødevalg
og foderforsyning
k Vær opmærksom på placering af ansvar
for krydsoverensstemmelse
Det er således vigtigt at have klare aftaler om
ansvars- og opgavefordeling, hvilket også gælder for økonomisk opgørelse og afregning. Alt
andet lige vil et samarbejde om maskiner kræve,
at man laver flere registreringer end normalt, for
at alle kan være sikre på at blive behandlet fair.
Man kan inddele driften af fællesskabet i flg.
punkter:
k Beslutning om køb/salg af maskiner
k Opgørelse og afregning af et økonomisk mellemværende
k Opgørelse af den enkeltes arbejdsindsats
k Tilrettelæggelse af arbejdet
Til beslutning om køb og/eller salg af maskiner
kræves der normalt en fastlagt plan og en vurde-
ring af de arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser. Derfor bør det være noget, man i fællesskab aftaler og får vurderet konsekvenserne af.
Det kan dog nemt og mest praktisk uddelegeres
til en enkelt at gennemføre den konkrete handel.
Et fælleskab, hvor omkostninger mv. skal fordeles mellem samarbejdspartnerne, kræver ofte
rimelig præcise registreringer. Der kan bruges
flere modeller til dette. Den mest enkle form er,
at man opgør omkostningerne for hele maskinparken og fordeler dem på baggrund af det antal
hektar, som den enkelte har. En anden og relativ
enkelt måde er at anvende omkostningerne for
produktion af den enkelte afgrøde i budgetkalkuler (se www.farmtal.dk) som fordelingsnøgle.
1
^1
| 35
Tabel 3. Fordele og usikkerheder ved samhandel.
Usikkerheder
Fordele
8. Handle foderkorn direkte med nabo k Begge sparer omkostninger til
handel
k Kan have indflydelse på sorter og
kan specifikt aftale levering mv.
9. Aftage gylle af nabo
k Kan reducere omkostninger til
gødning
Opgørelse af maskinomkostninger kræver overblik over følgende poster i relation til de anvendte maskiner:
k Værditab og forrentning af maskinværdi
k Vedligehold (herunder prissætning af eget
arbejde)
k Brændstof
k Forsikringer
k Evt. andre poster
Den enkle måde
er at opgøre totalomkostningerne. Uanset om
man ejer maskinerne i fællesskab
eller hver for sig,
skal man have aftalt maskinernes
værdi, og hvordan de afskrives.
En måde at fastsætte værdien på kan være prisen
ved et planlagt salg. Vedligehold mv. kan opgøres
ud fra udgifter til værksted, indkøb af reservedele, olie mv. Brændstoffet kan ligeledes opgøres
ud fra, hvad der er på lager, og hvad der er indkøbt i årets løb.
Tema
Vil man have en mere præcis og ”retfærdig” fordeling, bør man registrere, hvor mange timer,
den enkelte maskine mv. har kørt hos den enkelte partner. Dette kan gøres dagligt, og der kan
anvendes et af de IT-programmer, der findes til
dette formål. En lidt mere enkel måde er at notere hvilke arbejdsopgaver, der er udført hos den
enkelte og med hvilke maskiner og derefter bruge
forventet kapacitet for opgaverne som fordelingsnøgle.
36 |
1
^1
k Hvordan aftales prisen?
k Hvad med kompensation for afvigende kvalitet?
k Reduceres udbyttet, hvis der laves
køreskader?
Uanset hvilken form og hvilket værktøj man anvender, er det vigtigt, at alle samarbejdspartnere
og medarbejdere er enige om metoden, og respekterer resultatet.
I den daglige drift bør ledelsesansvaret være placeret hos én person. Der kan endvidere afholdes
jævnlige møder, hvor ansvar mv. uddelegeres til
dem, der skal udføre arbejdet.
Minimum en gang om året aftales et møde, hvor
man planlægger køb og/eller salg af maskiner, opgør det økonomiske mellemværende og vurderer
samarbejdet i øvrigt. Dette møde skal angribes
professionelt med aftalt dagsorden og fokus på
samarbejdet. Det kan meget vel være, at man aftaler ændringer i samarbejdet - enten en udvidelse - eller det modsatte. Det kan anbefales, at der
deltager en ”udefra” til at holde mødet på sporet
- en driftsøkonomikonsulent eller en maskinkonsulent vil normalt kunne hjælpe.
En dagsorden til et sådant møde kan f.eks. indeholde følgende punkter:
k Vurdering af årets samarbejde
k Opgørelse af det økonomiske mellemværende
» herunder afregning, og eventuelt behov
for kapital til investeringer i det kommende år
k Planlægning af næste års samarbejde
» herunder aftale om eventuelle ændringer i maskinparken
k Ændringer i samarbejdets omfang.
Der bør skrives et referat fra mødet, så der ikke
er tvivl om, hvad der er aftalt. Udpeg én som mødeleder, der inden mødet har haft god tid til at
forberede sig mv. Efter mødet sendes referatet
til alle til godkendelse, så der ikke er tvivl om det
aftalte. Men selvom det sagte er skrevet ned, så
forstår man ikke altid det samme ved det sagte og
det skrevne. Derfor skal man altid være villig til at
tage samarbejdsproblemer op til en åben og fordomsfri drøftelse.
3. Opløsning af samarbejde
Alt samarbejde ophører på et eller andet tidspunkt. Det er derfor væsentligt, at man, inden
aftalen underskrives, har brugt tid og mange anstrengelser på at diskutere, hvordan man ophører
med et samarbejde, så man sparer såvel omkostninger som uvenskaber. Det er som regel ikke
spændende at diskutere, hvordan et samarbejde
skal ophøre, inden det overhovedet er kommet
i gang. Men det er nu engang nemmere at aftale
dette, før det ophører, end den dag det skal ophøre.
Udlicitering
Ovenstående har primært fokuseret på maskinfællesskaber mellem to eller flere landmænd.
Men der er mange andre former for samarbejde
mellem landmænd, der kan være relevante. En
nærliggende form, som flere og flere større husdyrproducenter benytter sig af, er en udlicitering
af markarbejdet (også kaldet en pasningsaftale)
eller en bortforpagtning.
Der kan være flere forskellige årsager til, at det
kan være af interesse at overveje en udlicitering
af markarbejdet. Disse er anført i boksen ”Hvornår bør man overveje udlicitering?”
Hvornår bør man overveje
udlicitering?
^ 6
» *
» &6
$
^ $6
\$\
» 6
\
\
$
56
6
6$
6
C
8
C
6
^ &
6L
» =
C
L
55
6
$
6&$
5
C
Konklusion
I mange tilfælde er samarbejdet mellem landmænd en fordel - både rent økonomisk og med
henblik på en bedre udnyttelse af arbejdskraft og
en større specialisering. Man skal dog kun indgå
i et samarbejde, hvis man kan se fordele for alle
parter. Det er ligeledes vigtigt at have alle aftaler
på plads, inden man indgår i et forpligtende samarbejde. Der skal være plads til, at man tager samarbejdet op i en åben og fordomsfri diskussion.
Der kan hentes yderligere inspiration på LandbrugsInfo > Jura > Kontrakter.
1
^1
| 37
Produktionsmæssige usikkerheder i
planteproduktionen
Tema
> H2C
-G
5-1
Den landmand der har overblik over usikkerhederne i sin produktion, har bedre mulighed
for at indrette driften efter dem.
38 |
1
^1
Herefter er det også lettere at udvikle bedriften og vise pengeinstitut eller andre kreditorer, at der er styr på tingene.
Har usikkerhed i produktionen nogen betydning?
Nu og her er det produktionsresultaterne, der adskiller den gode landmand fra den mindre gode.
Rammerne for produktionen kan der ikke gøres
noget ved på kort sigt. Derfor er det afgørende at
optimere produktionen inden for de eksisterende
rammer.
Når afgrødepriserne svinger meget, vil disse udsving have meget stor betydning for det økonomiske resultat. Også prisudsving på jord har stor
betydning for bedriftens økonomi. Men for både
afgrødepriserne og jordpriserne gælder det, at
konsekvenserne er nogenlunde lige store for alle
i erhvervet, og det er kun til en vis grad faktorer,
den enkelte landmand kan kontrollere. Produktionsresultaterne har den enkelte landmand derimod selv indflydelse på, og det er her, man for
alvor kan skille sig ud.
Overblik over usikkerhederne
Det er altid forbundet med usikkerhed at have en
produktion - uanset hvilken. Ved at finde de mest
betydningsfulde usikkerheder, kan man tage bedre beslutninger og vise omverdenen, at der er styr
på bedriften.
Usikkerhederne er de forhold, der kan gøre, at
man ikke opnår det forventede resultat, eller at
den enkelte beslutning viser sig at være uheldig.
Ofte kender man allerede usikkerhederne i produktionen, men det kan være svært at danne sig
et klart overblik over, hvilke usikkerheder, der faktisk kan gøres noget ved.
For at opnå dette overblik, kan det være en god
idé at lave en liste med de væsentligste usikkerheder. Dette kan eventuelt gøres i samarbejde
med en rådgiver eller en anden, der kender be-
Usikkerhedsliste:
1. Fremavl, vårbyg, 100 ha
=
@*
l8! m
l8: m
*558
" Vinterhvede, 150 ha
=
@1$
" l8"% m
*55
8: 5
=C:
l8!: *558$
m
9 Vinterraps uden svampesprøjtning,
forår, 100 ha
=
@)
l8!
m
*55
86
59 8
driften. Vurder derefter én for én, hvordan usikkerhederne kan fjernes, og hvad det vil koste.
Listen skal være så objektiv som muligt.
Med denne viden kan man tage stilling til, om
enkelte aktiviteter er forbundet med for stor usikkerhed i forhold til den forventede indtjening.
k Synes man, at usikkerheden er for stor, kan
man fjerne risikoen og acceptere, at den forventede indtjening reduceres. Gevinsten er
til gengæld en mere sikker indtjening.
k Hvis man vælger at acceptere usikkerheden,
skal man være afklaret med, at den er en
naturlig del af produktionen. Usikkerheden
hænger sammen med en passende forventet
indtjening; det ville med andre ord være for
dyrt at fjerne den.
1
^1
| 39
En væsentlig fordel ved at have et godt overblik
over de betydningsfulde usikkerheder er muligheden for at tage de rette hensyn i produktionen.
En sidegevinst er muligheden for at redegøre for
bedriftens usikkerheder overfor banken. Både for
at vise, at man er opmærksom på usikkerhederne
og for at fortælle, at man har gjort det, man mener, er nødvendigt for at imødekomme usikkerhederne.
Man skal dog ikke koncentrere sig om usikkerhederne for bankens skyld, men for sin egen skyld.
Planteproducenten, der tager velbegrundede
beslutninger under hensynstagen til usikkerhed,
belønnes jo kun af banken på grund af den stabiliserende effekt på bedriftens økonomi.
Hverdagsbeslutninger og usikkerhed
Der er et usikkerhedselement i de fleste produktionsmæssige valg. Herunder ses tre eksempler på
beslutninger, der
medfører en usikkerhed. Det kan
være noget, man
vælger at gøre
(dyrke afgrøde til
fremavl) eller noget man vælger at
undlade (svampesprøjtning i raps
og prissikring).
Tema
Eksempel 1: Fremavlskorn
Fremavlskorn kan give en merpris på eksempelvis
15 kr. pr. hkg, hvis det bliver godkendt, og medfører som udgangspunkt en meromkostning at
producere. Den nye fremavlsproducent har en
formodning om størrelsen af denne omkostning,
men reelt er den ukendt. Desuden er der risiko
for, at kornet ikke godkendes til fremavl.
Den nye fremavlsproducent forventer at få 15
kr. pr. hkg mere for sit korn, men samtidig har
vedkommende visse ukendte omkostninger. Jo
mere erfaring man har med fremavl, jo mere kender man til disse omkostninger. Usikkerheden vil
dermed være mindre for den erfarne fremavler.
% U
1
^1
Banken og landmanden
0$
6
C
C
/
$
=
C
Man kan sige, at den nye fremavler investerer i en
fremtidig højere pris og betaler med øget usikkerhed i en periode.
Eksempel 2: Svampesprøjtning i raps
En landmand overvejer at undlade svampesprøjtning i raps i foråret. Dermed kan omkostningen
spares, men til gengæld er der en vis risiko for et
svampeangreb, som kan give store tab. Landmanden vurderer, at sandsynligheden for et angreb er
meget lille. Grundet en lav omkostning til sprøjtning og en relativt høj rapspris, vil landmanden
dog ikke ”tage chancen” og sprøjter. Landmanden
påtager sig altså bevidst en ekstra omkostning,
med det formål at fjerne en usikkerhed.
Eksempel 3: Prissikring af korn
Prissikring af årets høst allerede i foråret kan sikre
større budgetsikkerhed og reducere konsekvenserne af faldende priser efter høst.
Ved at prissikre inden høst afskærer man sig samtidig fra muligheden for at opnå en højere pris
ved en eventuel senere prisstigning. Der findes
dog mulighed for udelukkende at fjerne risikoen
for prisfald og samtidig beholde muligheden for
at opnå gevinst ved eventuelle prisstigninger.
Denne form for risikoafdækning medfører dog
samtidig en øget omkostning i forhold til mere
enkle metoder til prissikring jvf. no free lunchprincippet.
De tre eksempler er tilfældigt udvalgte. Der er
et utal af tilsvarende eksempler på hver eneste
bedrift, og de er forskellige fra bedrift til bedrift.
Kunsten er at udvælge de væsentligste for netop
din bedrift.
Bedriftseksempel
Alle driftsledere står løbende overfor beslutninger, som har betydning for, hvor produktionens
usikkerheder kommer til at være. Som eksempel
anvendes en planteavlsbedrift på 259 ha.
Bedriftens oprindelige rammer har været grundlaget for de beslutninger, som har formet produktionen. Der er tale om en ren planteproduktion,
som altså ikke skal producere foder til eget forbrug. Bedriften skal kunne drives af én mand. Der
er en dygtig og grundig driftsleder til rådighed. I
tabel 1 ses markplanen for 2012.
Som det ses i tabel 1, har bedriften et relativt varieret sædskifte. Igennem en længere årrække
er der dyrket en stor andel fremavl, baseret på
et ”længerevarende tillidsfuldt samarbejde med
grovvareselskabet”. Bedriften drives af en driftsleder, og produktionen er organiseret, så han reelt
kan klare alle opgaver alene.
At driften skal kunne varetages af én mand betyder blandt andet, at naboen høster hele arealet,
og der altså ikke ejes en mejetærsker. Denne konstruktion passer godt med den varierede markplan, som medfører en længere høstperiode, da
både vinterbyg og rajgræs ofte vil være høstet,
inden vårbyg og vårhvede. Det er sandsynligvis
også en del af forklaringen på, at naboen har mulighed for at tilbyde mejetærskning til en relativt
god pris.
Tabel 1. Markplan.
Afgrøde
Vårbyg
Areal (ha)
62
Vårhvede
42
Rajgræs
51
I alt
/
C
No free lunch.
6
C
6$
.
.
C
\C
$
$\
Landmanden synes, der er en frihed i at have mulighed for at tørre og opbevare årets høst. Han
undgår derved at være presset til at sælge på et
tidspunkt, der ikke er attraktivt. I den forbindelse
er det nødvendigt at investere i større kapacitet,
hvilket han påtænker at gøre. Ved denne investering øges afskrivninger og renteomkostninger,
men til gengæld får han mulighed for at kunne
planlægge afgrødesalget. Han vælger altså at påtage sig en fast omkostning for at forbedre muligheden for at imødekomme usikkerheden forbundet med salgsprisen.
Denne beslutning har et længere sigte end de
deciderede produktionsmæssige beslutninger.
Her er der altså ikke tale om, hvordan han agerer
inden for produktionens rammer, men om hvad
han kan gøre for at tilpasse produktionens rammer.
Som udgangspunkt sælges kornet i løbet af det
følgende forår, men enkelte år vælger landmanden allerede inden høst at sælge den kommende
høst for at fastlåse prisen på et attraktivt niveau.
Det skyldes erkendelsen af, at det ikke er muligt
at ramme toppen hver gang, og at det er væsentligt at sikre niveauer, der kan give fornuftigt produktionsøkonomi.
99
Vinterbyg
Andet
No free lunch
4
259
1
^1
U%!
Akkumuleret sandsynlighedsfordeling (DB)
50%
Varieret sædskifte
Hvede efter hvede
Sandsynlighed
40%
30%
20%
10%
/!(C
$
: ,5
l
6m(C$: "%5l6m
500.000 kr.
0%
-0,5
0,0
0,5
1,0
Dækningsbidrag (mio. kr.)
1,5
Tema
Bedriftens pris- og udbytterisiko
Priser og udbytter er blandt de væsentligste usikkerheder for enhver planteavler. Den varierede
markplan på bedriften reducerer risikoen for et
skuffende dækningsbidrag. Fremavlstillægget
svinger ikke i takt med de øvrige priser, så det holdes udenfor denne betragtning.
På Landbrugsinfo.dk findes ”Risiko-regneark
planteproduktion”, hvor man kan beregne sandsynligheden for en ubehagelig overraskelse - ud
fra både udsving i priser, udsving i udbytter og
sammenhængen imellem disse udsving. Med dette regneark er risikoen i bedriftens alsidige sædskifte sammenlignet med risikoen i et sædskifte
med hvede efter hvede.
42 |
1
^1
For bedriften i dette eksempel er der 9 pct. sandsynlighed for, at dækningsbidraget afviger negativt med mere end 500.000 kr. i forhold til det
forventede. Den tilsvarende risiko ville være 24
pct., hvis det samme dækningsbidrag blev opnået
med hvede efter hvede. Dette er illustreret i figur
1. Den orange linje viser det forventede DB, og
de grå linjer viser sandsynlighederne for, at DB i
de to sædskifter afviger negativt med mere end
500.000 kr.
Det giver altså en væsentlig risikoreducerende effekt, at følsomheden overfor pris- og udbytteudsving kommer fra flere forskellige afgrøder.
Vær dog opmærksom på, at sådanne usikkerheder altid skal ses i forhold til den forventede
Hvor stor er forskellen på udbyttesikkerheden fra bedrift til bedrift?
0$$C",!" 98" ! /
CC
$
C6C
C6C
Udbytteudsving, vinterhvede
50%
/"(C
6
Clm
6
C
Clm
6
(C
> $6
Tredjedel med mindst udbyttevariation
Tredjedel med størst udbyttevariation
45%
40%
Sandsynlighed
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
40
45
50
55
Hkg pr. ha
60
65
70
?!%
.
!9
2C
> " 56
%:5
6
indtjening. Hvis der kan forventes et højere dækningsbidrag med hvede efter hvede, bør dette
være afvigelsens udgangspunkt. Med et højere
forventet dækningsbidrag og en større usikkerhed, er det altså en vurderingssag, hvilken beslutning der foretrækkes.
Overvej usikkerheden i dagligdagen
De rigtige aktiviteter er dem, som sikrer et godt
økonomisk resultat uden at medføre en usikkerhed, der er for stor. Enhver produktion er sammensat af en række sådanne aktiviteter. Kan man
fjerne væsentlige usikkerheder uden at reducere
det økonomiske resultat nævneværdigt, er det
måske værd at overveje. Hvis man alligevel vælger at beholde aktiviteten, er det en god ide at
tage stilling til hvorfor. Eksempelvis: ”Fordi jeg
tror på, at min driftsleder er så dygtig, at usikkerheden minimeres så meget, at jeg kan leve med
den”.
Har man udpeget de væsentlige usikkerheder på
din bedrift og taget stilling til dem, bliver man
også mere sikker på, at produktionen er, som den
ønskes. Det er selvfølgelig ud fra de overordnede
rammer, som er bestemt af de mere langsigtede
og strategiske beslutninger.
Enhver usikkerhed kan fjernes, men dermed fjernes en del af forretningen også. Find usikkerhederne. Fjern dem der ikke accepteres. Lær de acceptable at kende. Resultatet er en produktion,
hvor alle væsentlige beslutninger er taget på et
oplyst og velovervejet grundlag.
1
^1
| 43
Perspektiver for økologisk
planteproduktion
Tema
> -
1
&65
-)
> (5
&565-
1
Artiklen sammenfatter forskellige danske og
udenlandske institutioners forventninger til
udviklingen i markedet for økologiske landbrugsprodukter. Artiklen sætter desuden fo-
44 |
1
^1
kus på, hvad den enkelte planteavler bør
medtage i overvejelserne inden omlægning til
økologisk produktion.
Udvikling i omsætningen af økologiske fødevarer
og det økologisk dyrkede areal 2000-2011, Tyskland
350
Indeks
300
/!)
8
2C
"
8
" !!l
H
*.
l" !"m
250
200
150
100
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Omsætning
Areal
Markedet for økologiske landbrugsprodukter
er i markant udvikling i disse år. Siden økologisk
landbrugsproduktion fik sit kommercielle gennembrud i 1980’erne, har der været en positiv
udvikling i salget af økologiske landbrugsprodukter og fødevarer til forbrugerne i Danmark. Omsætningen var i starten primært drevet af salget
af økologiske mælkeprodukter, men gennem de
seneste år omfatter salget i højere grad også planteprodukter, grønsager og kød. Arealanvendelsen
til den økologiske landbrugsproduktion udgør i
2012 ca. 7 pct. af det samlede danske landbrugsareal - eller ca. 177.000 ha.
Det danske hjemmemarked er fortsat meget vigtigt for afsætningen af de danskproducerede økologiske landbrugsprodukter, men størstedelen af
den vækst, der forventes i den danske produktion
i de kommende år, vil ske ved eksport.
Eksportmarkeder
Danmark ligger geografisk godt placeret med
henblik på billig og effektiv adgang til eksportmarkeder, særligt i forhold til det store og attraktive marked i Tyskland. Andre umiddelbart
interessante eksportmarkeder for økologisk produktion er Sverige og Frankrig, hvor omlægning
af husdyrbesætninger til økologisk produktion
har medført et stigende behov for foderkorn.
Danmark har desuden i 2012 indgået en handelsaftale med USA, der skal gøre det lettere for danske firmaer at eksportere økologiske produkter
til USA.
Det tyske marked er det absolut største for økologiske landbrugsprodukter i Europa, og det er
samtidig det næststørste i verden. Kun USA har et
større marked for økologiske landbrugsprodukter.
Det tyske marked
Den tyske efterspørgsel på økologiske produkter
stiger stærkere end produktionen, hvilket betyder at landet har et betydeligt importbehov. Selvom produktionen af økologiske fødevarer i Tyskland har været stigende igennem de seneste ti
år, har den ikke kunnet følge med efterspørgslen.
Forbruget af økologiske fødevarer er i den samme
periode steget næsten dobbelt så meget som produktionen, hvilket fremgår af figur 1.
1
^1
| 45
Tyskland er nettoimportør af korn, med 15-20
pct. af det tyske kornforbrug dækket via import.
Der importeres hovedsageligt hvede, men der
sker også en betydelig import af havre fra Danmark. Væksten i efterspørgslen betyder, at der
er et stadigt større marked for danskproduceret
økologisk korn til det tyske marked.
Inden for proteinafgrøder deler den tyske økologiske husdyrproduktion skæbne med den danske. Det er svært at skaffe økologiske proteinkilder, og der er derfor et stort behov for import af
proteinafgrøder til Tyskland. Der er efterspørgsel
i form af bælgsæd, f.eks. markært og hestebønne. For oliefrø gælder det, at der er et stort forbrug til såvel konsum som foder. For rapsfrø dækkes ca. 75 pct. af det tyske forbrug af import. Der
er altså også gode muligheder for afsætning af
økologisk rapsfrø til Tyskland.
Der er også stor efterspørgsel på andre økologisk
producerede varer som f.eks. grønsager og frugt.
Selvom der er en væsentlig tysk økologisk produktion af kartofler og gulerødder, er der stadig
en stor import af disse produkter.
Det tyske marked har ligheder med det danske
i forbruget af økologisk producerede animalske
produkter. Efterspørgslen efter økologiske mejeriprodukter er stor, og importen af frisk mælk ligger på 26 pct. af forbruget. Økologisk produceret
svinekød dækkes af en lille egenproduktion og
en tilsvarende lille importeret mængde. Derimod
kan de tyske ægproducenter ikke følge med efterspørgslen.
I 2011 steg omsætningen på det tyske marked på
økologiske fødevarer fra 6,02 mia. euro til 6,59
mia. euro, hvilket svarer til en vækst på 9 pct. Udviklingen i omsætningen af økologiske landbrugsprodukter fremgår af tabel 1.
Udvikling i efterspørgsel på økologiske landbrugsprodukter
Agrarmarkt Informations-Gesellschaft (AMI) og
Forschungsinstitut für Biologischen Landbau
Tema
/"=
2C
"
8
" !!l*&
`/.-" !"m
Omsætning af økologiske fødevarer, Tyskland
7
6
Mia. €
5
4
3
2
1
0
2000
46 |
2001
2002
1
^1
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
FiBL) har opgjort salget af økologiske varer i Europa i 2010. Salget er i perioden 2000 til 2011 steget markant. Det gælder særligt for Østrig, Belgien, Frankrig, Italien og Holland, mens væksten i
procent af det totale marked har været lidt lavere
i Tyskland og Danmark.
Det økologisk dyrkede areal vokser i størstedelen
af Europa. Det er vigtigt at være opmærksom på,
at der er store arealer med andre afgrøder end
dem, der dyrkes i Danmark. Således udgør det
økologiske areal med korn kun 19 pct. af det samlede økologiske areal i Europa. 10 pct. af det økologiske areal dyrkes med permanente afgrøder,
f.eks. oliven, vindruer og nødder.
Omstillingen til økologisk produktion i Europa synes at foregå lidt trægt i forhold til forbrugernes
efterspørgsel på økologiske fødevarer. I Danmark
har der i de seneste år været en nettotilgang i
areal på 3.000 til 4.000 ha årligt, og det økologiske areal udgjorde pr. 31. december 2011 i alt
177.838 ha. Det er dog langt fra den politiske
målsætning om en fordobling af det økologiske
areal fra 2009 frem mod 2020. Denne fordobling
kræver en nettotilgang om året på ca. 18.000 ha i
perioden 2009 til 2020.
Den danske regerings målsætning om en fordobling af det økologiske areal frem mod 2020 kræver omlægning i langt hurtigere takt end i dag.
Prisudviklingen på økologiske landbrugsprodukter
Da det økologiske marked fortsat er mere nichepræget end det konventionelle, kan en overproduktion af en bestemt afgrøde hurtigere medføre
et fald i prisen. Den enkelte økologiske producent
imødegår i nogen udstrækning dette, ved ofte at
have et varieret sædskifte og flere afgrøder.
Som det fremgår af figur 3, har der i perioden
2005 til 2009 været en betydelig variation i prisen på økologiske afgrøder. Prisudsvingene skyldes blandt andet en kombination af stigende produktion og en betydelig import af korn. Gennem
de seneste to år har priserne ligget på et stabilt
højere niveau, og det vurderes, at den stigende
efterspørgsel på økologiske varer vil være med
til at fastholde priserne på et højere niveau end
i 2009.
Puljepriser økologiske afgrøder
350
300
kr. pr. hkg
250
200
150
100
50
0
Ærter
Rug
/91
-X
6
=
" 98
" !!l&
EEE
m
1
6
69!
9!
9!6-
$
Byg
1
^1
| 47
Tabel 1. Tilskud ved omlægning til økologisk jordbrug eksklusiv enkeltbetaling (NaturErhvervstyrelsen).
Det samlede tilskud ved omlægning til økologi (hertil kommer enkeltbetaling)
År fra omlægning
1.-2. år
3.-5. år
Efterfølgende år
kr. pr. ha pr. år
EL-støtte1)
OM-tilskud
ca. 820
2)
I alt
1.050
ca. 1.870
ca. 820
ca. 820
100
0
ca. 920
ca. 820
1)
Ekstensiv Landbrugsstøtte udregnes efter den aktuelle kurs for euro, og udbetalingen reduceres som følge af graduering.
EL-støtte er omfattet af graduering -10 pct. i 2012.
2)
OM-tilskud: Omlægningsstøtte gives de fem første år, hvor et areal drives økologisk.
Prisen på foderbyg har i Tyskland, i perioden
2006-2012, varieret mellem 190-350 kr. pr. hkg.
Det seneste år har prisen ligget i intervallet 240260 kr. pr. hkg, hvilket svarer til prisniveauet i
Danmark. Historisk set har prisniveauet i Danmark ligget lidt lavere end i Tyskland, men en stigende pris på importeret korn fra Østeuropa har
været med til at
fastholde et relativt højt prisniveau i Danmark.
Forventningen til
det danske prisniveau på korn
vil derfor ligge
på niveau med
det tyske eller en
anelse lavere.
Tema
Skandalen fra Italien i 2011, hvor konventionelt
korn blev solgt som økologisk korn, har medført
en stigende efterspørgsel på afgrøder, som er produceret med en stærk og troværdig dokumentation for overholdelse af regler og standarder. Dette
har medført en øget efterspørgsel på danskproduceret korn.
Tilskud til omlægning
Planteavl under omlægning til økologisk dyrkning
modtager i de to første år efter omlægningen det
48 |
1
^1
såkaldte omlægningstilskud. Omlægningstilskuddet skal kompensere for, at afgrøderne først i den
tredje vækstsæson kan sælges som økologiske
afgrøder.
Afhængig af den enkelte producents situation er
der flere muligheder for at optimere omlægningsprocessen i de to første år efter omlægningen. De
aktuelle muligheder for tilskud til økologisk produktion fremgår af tabel 1. For at opnå det supplerende OM-tilskud skal den enkelte bedrift opretholde økologisk produktion i mindst fem år.
Overvejelser inden omlægning til økologisk
planteproduktion
Hvis man overvejer at omlægge til økologisk planteavl, kan man som husdyrproducent omlægge
hele produktionen eller blot markbruget. Ligeledes kan man som plantavler nøjes med at omlægge noget af driften, hvis man gerne vil gøre sig
sine erfaringer på et mindre areal.
Hvis man kun omlægger en del af bedriften, anbefales det, at man omlægger så meget, at omlægningen har en væsentlig økonomisk betydning for bedriftens samlede indtjening. Dermed
vil der være et væsentligt økonomisk incitament
til at prioritere den økologiske produktion. Det
kan passende være mindst en tredjedel af arealet,
der omlægges.
I boksen ”Omlægning til ny produktionsform”
nævnes en række spørgsmål, som bør overvejes
inden man går i gang med en omlægning til økologisk produktion.
For at kunne blive økologisk producent er det
desuden et krav, at der udarbejdes en omlægningsplan, som skal underskrives af en autoriseret
økologikonsulent. Et besøg af økologikonsulenten
er en god anledning til at få spurgt ind til de ting,
der kan herske usikkerhed omkring. Økologikonsulenterne kan også hjælpe med at vurdere, hvordan ejendommen bedst tilpasses en økologisk
produktion, og sammen med økonomikonsulenten kan der udarbejdes et budget for den fremtidige produktion. De forskellige rådgivningsvirksomheder har enten en økologikonsulent ansat
eller har et samarbejde med rådgivningsvirksomhed, der har den fornødne ekspertise.
Konklusion
k Efterspørgslen efter økologiske landbrugsprodukter på det nærliggende tyske marked
er stigende. Det lover godt for dansk eksport.
k Prisudviklingen på økologiske salgsafgrøder
til det danske og det tyske marked følger
ikke altid det konventionelle fuldstændigt.
Der ses dog mange paralleller mellem prisudsvingene, og historisk har prisen på økologiske kornafgrøder i gennemsnit ligget ca.
70 pct. højere end prisen på tilsvarende konventionelle kornafgrøder.
k Afhængigt af den enkelte producents situation er der flere muligheder for at optimere
omlægningsprocessen.
k Omlægning til økologisk produktion er en
strategisk beslutning, og mulighederne for
omlægning bør vurderes for den enkelte
ejendom.
Omlægning til en ny produktionsform
8
$C6@
^ 26$
$N
^ $
N6
C5N
^ 6
C
N
^ C
$
N
^ 6$
$8
5
N
^ 6
l
m
N
^ 6
N
6
N
^ 0
8
8
N
Kilder
k Ami & FiBL (2012): Report: The world of organic agriculture.
k Den Kongelige Danske Ambassade (2012):
Økologirapport, Tyskland juni 2012. Ambassaderapport fra Den Kongelige Danske Ambassade, Berlin.
k www.naturerhversstyrelsen.dk
1
^1
| 49
Resultatudtryk
RESULTATOPGØRELSE
1. Bruttoudbytte
Indtægter fra landbruget samt
besætnings- og beholdningsforskydninger minus indkøb af
dyr. Bemærk, at både den reelle
besætnings- og beholdningsforskydning samt den prismæssige
forskydning indgår. Hvis besætningsværdierne pr. enhed er højere ultimo end primo vil denne
værdiforøgelse være en del af
bruttoudbyttet. Hvis besætningsværdierne ultimo er lavere end
primo, vil dette reducere bruttoudbyttet.
2. Stykomkostninger
Omkostninger, der varierer i takt
med produktionsomfanget. Det
vil sige foder, udsæd, planteværnsmidler, gødning samt diverse omkostninger til husdyr og
planter.
3. Dækningsbidrag
Bruttoudbytte (1) minus stykomkostninger (2).
4. Lønomkostninger
Omkostninger til at aflønne arbejdskraft omfatter ikke ejeraflønning.
5. Øvrige kapacitetsomkostninger
Energi, maskinstation, vedligehold, ejendomsskat og forsikringer samt diverse omkostninger.
: U
1
^1
Balance
6. Afskrivninger mv.
Dækker afskrivninger på produktionsapparatet samt nedskrivninger på anlægsaktiver (ekskl.
jord) samt tab/gevinst ved salg af
aktiver.
7. Kapacitetsomkostninger
i alt
Øvrige kapacitetsomkostninger
(5) plus afskrivninger mv. (6).
8. Resultat af primær drift
Dækningsbidrag (3) minus lønomkostninger (4) minus øvrige
kapacitetsomkostninger (5) minus afskrivninger (6).
9. Afkoblet EU-støtte
Den udbetalte støtte fra enkeltbetalingsordningen.
10. Finansieringsomkostninger, landbrug
Landbrugets andel af renteindtægter og -udgifter, realiseret
kursgevinst/tab på gæld og værdipapirer, forpagtningsafgift
samt forpagtningsindtægt.
11. Driftsresultat
Resultat af primær drift (8) plus
afkoblet EU-støtte (9) minus finansieringsomkostninger, landbrug (10).
12. Samlede aktiver
Den samlede kapitalanbringelse
på bedriften er fordelt på landbrugsaktiver, der er aktiver, som
vedrører landbrugsdriften og øvrige aktiver, der er aktiver uden
for landbruget, bl.a. beboelse
samt bedriftens finansielle reserver (finansielle aktiver).
13. Gæld
Fortæller, hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret af bedriftens kreditorer, f.eks. leverandører, realkredit og bank.
14. Hensættelser
Hensatte forpligtelser (hensættelser) er forpligtelser opstået
som resultat af en tidligere begivenhed, og som er uvisse med
hensyn til størrelse eller forfaldstidspunkt. Størrelsen af det hensatte beløb er beregnet/vurderet
på den enkelte bedrift og vedrører primært latente skatter, der
vil forfalde i forbindelse med
afhændelse af bedriften.
15. Egenkapital
Samlede aktiver (12) minus gæld
(13) minus hensættelser (14).
Andel af aktiverne, der tilhører
landmanden.
Nøgletal
16. Afkastningsgrad ekskl.
ejerløn
Resultat af primær drift (8) plus
afkoblet EU-støtte (9) minus nettoforpagtningsafgift, divideret
med landbrugsaktiver. For at
bedriften er rentabel, skal afkastningsgraden være stor nok til
at dække både ejeraflønningen
samt gælden og egenkapitalens
forrentningskrav.
19. Samlet
likviditetsoverskud/-behov
Årets resultat* korrigeret for de
ikke-likvide poster minus landbrugsinvesteringer og øvrige investeringer.
*)
Årets resultat medtager samtlige
årets indtægter og omkostninger
på ejendommen, både landbrugsrelaterede, ikke landbrugsrelaterede samt private transaktioner.
21. Dækningsgrad
Dækningsgraden fortæller, hvor
god virksomheden er til at styre
sine stykomkostninger. Jo højere
dækningsgrad, desto bedre er
virksomheden til at styre stykomkostningerne.
22. Kapacitetsgrad
17. Soliditet
Egenkapital divideret med samlede aktiver. Fortæller, hvor stor
en del af aktiverne, der er finansieret med egenkapital.
18. Nettoinvesteringer
Investeringer minus afskrivninger
mv. (6).
20. Selvfinansieringsgrad
Beløb til investering og afdrag divideret med totale investeringer fortæller, hvor stor en del af årets
investeringer, der er finansieret
med egne midler.
Dette nøgletal viser, hvor mange
gange dækningsbidraget kan
dække kapacitetsomkostningerne. Hvis kapacitetsgraden er
< 1, kan hverken kapacitetsomkostningerne eller finansieringsomkostningerne dækkes 100
%. Er nøgletallet = 1, kan kapacitetsomkostningerne kun lige
dækkes, men der er intet tilbage
til at dække finansieringsomkostningerne.
1
^1
U:!
52 |
1
^1
Produktionsøkonomi - Planteavl | 2012