Ets uper egoerf ødt AfJ anniL y be c h Mål gr uppe: 9. 10. k l as s e Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Undervisningsforløb 9.-10. klasse Et superego er født Varighed: ca. 15 lektioner (3 uger) Af Janni Lybech, lærer på Gudenaadalens Efterskole i Ulstrup Dannelsesmål ”Varför skall man egentligen läsa skönlitteratur?” Dette spørgsmål stiller den svenske læseforsker Magnus Persson sin læser i bogen Varför läsa litteratur? Som dansklærer rumsterer dette spørgsmål til stadighed ̶ også i mit hoved, og det abstrakte spørgsmål kan finde sit svar på forskellig vis. Mange svar finder vi dog i klasseværelset – at vi skal læse litteratur, fordi vi skal til prøve og derfor skal have oparbejdet et analytisk beredskab. Sådanne overbevisninger slutter og starter indenfor klasseværelsets dørtærskel. Med dette undervisningsforløb forsøger jeg at finde svar andetsteds. Litteraturundervisningen kan og skal række ud over klasseværelsets prøvekrav, da litteraturen med sin egenart tilbyder et unikt dannelsespotentiale, hvor man i mødet med det litterære univers lærer noget om sig selv og andre. Fundamentet for dette forløb er, at danskfaget er mere end et redskabsfag, det er også et dannelses-, erkendelses- og oplevelsesfag. Litteratur skal erfares og sanses. Vi skal forundres, fascineres, provokeres ̶ og i denne smeltedigel af erkendelsespotentiale finder dette undervisningsforløb sin berettigelse og legitimitet. Selvfølgelig er kravet om en afsluttende prøve uomtvisteligt og bør ikke negligeres, men udelukker en forestående prøve visionen om, at litteratur kan røre sine læsere i mere end én forstand? Dette forløb tager udgangspunkt i, at det ene ikke udelukker det andet. Vi skal opfylde visse videns- og færdighedsmål, men samtidig skal vi også danne morgendagens borgere. Introduktion/stofvalg Forløbet tager udgangspunkt i to samtidsnoveller af Jakob Ejersbo. Novellerne, Blomster og Sushi Sunshine, er fra novellesamlingen ”Superego”. Begge noveller behandler temaer, som har sit fæste i ungdomskulturen. Ligeledes er de eksemplariske i forhold til Jakob Print eller downloads Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen med Copydan. Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Ejersbos særegne skrivestil og er repræsentative eksempler på 90’ernes og 00’ernes barske realisme. For at sætte novellerne i perspektiv vil malerier af Michael Kvium og netartiklen Mig, mig, mig! Derfor er nutidens unge så ubehøvlede også inddrages. Link til netartikel: http://videnskab.dk/kultur-samfund/mig-mig-mig-derfor-er-nutidens-unge-saubehovlede Videns- og færdighedsmål (efter 9. klasse) Fælles Mål (Fortolkning) 7.-9. klasse Oplevelse og indlevelse - Færdighedsmål: Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog - Vidensmål: Eleven har viden om æstetisk sprogbrug (fase 1) - Færdighedsmål: Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning - Vidensmål: Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier (fase 3) Undersøgelse - Færdighedsmål: Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed - Vidensmål: Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller (fase Fortolkning - Færdighedsmål: Eleven kan foretage flertydige fortolkninger - Vidensmål: Eleven har viden om metoder til fortolkning (fase 2) Perspektivering - Færdighedsmål: Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger - Vidensmål: Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger (fase 1) Fælles Mål (Kommunikation) 7.-9. klasse Dialog - Færdighedsmål: Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog - Vidensmål: Eleven har viden om demokratisk dialog (fase 3) Print eller downloads Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen med Copydan. Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Beskrivelse af didaktiske og metodiske overvejelser I forløbet vil eleverne stifte bekendtskab med to noveller. Fokus i arbejdet med Blomster er på indholdsdimensionen; personkarakteristik, relationer, symboler og temaer. I arbejdet med Sushi Sunshine vil der udelukkende blive sat fokus på den sproglige dimension. Dette undervisningsforløb bygger på tesen om, at litteratur åbenbarer sig i flerstemmigheden og det fælles. Det er ved at bringe flere læsere i dialog med hinanden, at litteratur kommer til sin ret. Mange af opgaverne tager altså udgangspunkt i det sociale aspekt. Ligeledes vægtes forundringen og oplevelsen. Vi oplever og erfarer på forskellig vis, og dette skal værdsættes, men også hjælpes på vej af forskelligartede opgaver, som taler til forskellige elever med forskellige læringsbehov. Forløbet etablerer sig i tre overordnede strukturer: Geniscenesættelse af læsningen: Første skridt i litteraturarbejdet er at italesætte den oplevelse, som eleven havde, da hun/hun læste teksten. Elevens oplevelse er det væsentlige omdrejningspunkt i denne sammenhæng. Hvilke tanker poppede op i hovedet, hvad undrede man sig over osv. Væsentligt er, at man holder teksten åben så længe som muligt, førend den lukkes ind i en analyse – målet er at fastholde teksten som en uudforsket ø. Herforuden skal elevernes mange stemmer have lov til at komme til orde, og de skal værdsættes. Dybdelæsning: I denne sammenhæng skal novellens mange lag identificeres og bearbejdes. Litteraturøvelserne vil være af forskelligartet karakter, så flere læringsbehov tilgodeses. Perspektivlæsning: Slutteligt skal teksten ses i et større perspektiv og sættes ind i en ramme, som kan åbne op for nye diskussioner. Grundformen for dette forløb kan projekteres over til andre litterære forløb, og øvelserne på hvert trin kan bruges på kryds og tværs. Det sidste didaktiske redskab, som er i spil i dette forløb, kaldes for litteraturcirklen. Helt bogstaveligt betyder det, at man opbryder det traditionelle klasserum, hvor eleverne ofte sidder i en modtagerposition, som mere taler til monolog frem for dialog. Eleverne skal i stedet placeres i en cirkel, hvor der opfordres til samtale og flerstemmighed. Efter at have bearbejdet teksten på forskellig vis, skal læreren ved hjælp af forskellige spørgsmål igangsætte en litterær samtale, som er styret af elevens ord og tanker. Teksten skal nu for alvor samle sig. Undervejs skal læreren fange elevernes bolde og hjælpe dem på vej. Print eller downloads Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen med Copydan. Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Eleverne kan også have forberedt spørgsmål, som de stiller hinanden. Faglig analyse I ”Blomster” indlemmes man i Sissels liv – en ung kvinde – et superego, der i beruselsen over den perfekte krop, det pulserende storbyliv, det prestigefyldte job og den hårde attitude har svært ved at lade sig følelsesmæssigt involvere. Man præsenteres for et trykket familieliv, og man oplever superegoets sammenstød med det traditionelle og normbaserede familieliv. Essentielt for novellen ”Blomster” er forholdet mellem mor og datter. Den anspændte stemning udgør novellens konflikt. Dette gør sig især gældende i køkkenscenen, hvor morens og datterens kontroverser tydeligt kommer til udtryk. Konflikten kan bunde i, at de to repræsenterer hver deres generation – hvert deres livssyn. Lige netop her opstår mange modsætninger: Mor Familiemenneske fremfor alt Et fornuftigt væsen - drevet af over-jeg’et (moral og fornuft) Madmor Tryghed = at være en del af en familie Vil gerne ofre egen lykke for at fastholde manden og familien Mænd = status- og familiesymbol Datter Karrieremenneske fremfor den idylliske kernefamilie Et seksuelt væsen - drevet af id’et (lysten og driften) Business-kvinde Tryghed = selvstændighed Vil ikke ofre sig selv for en mands skyld - vil ikke føle sig som et objekt Mænd = seksuelt symbol Til trods for alle modsætningerne er der også paralleller mellem de to: - Trangen til at dope sig (mor i valium, datter i coke) = virkelighedsflugt - Begge er bekymrede og ængstelige – Sissel fremstår uovervindelig og overlegen, men mellem linjerne ses det tydeligt, hvordan hun til tider rammes hårdt af den igangværende konflikt. Blomsterne er et gennemgående symbol i novellen. Sissel viser på intet tidspunkt interesse for blomsterne – hverken da faren plukker blomster i haven, eller da moren omhyggeligt pakker blomsterne ind i cellofan og sløjfer. På togstationen lader Sissel blomsterne hænge ned langs siden – tyngende, så de nærmest skraber jorden. Slutteligt kaster hun dem demonstrativt i skraldespanden. Blomsterne kan symbolisere den kløft, der er mellem mor og datter, mellem to generationer. Mor værdsætter blomsterne, men Sissel er ikke i stand til at tage imod denne værdsættelse og kærlighed. Ligeledes vises Sissels afstandstagen til den ældre generation, idet et ældre ægtepar er vidne til, at Sissel bortkaster blomsterne. Et andet centralt omdrejningspunkt er superego-tematikken. Sissel og jeg-fortælleren i Sushi Sunshine fremstår begge som superegoer. Det er vigtigt ikke at forveksle Jakob Ejersbos tanker om superegoet med Freuds. I Jakob Ejersbos Print eller downloads Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen med Copydan. Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål novellesamling er superegoer mennesker, der agerer ud fra deres eget kikkertsyn og som på mange måder kun har øje for sig selv. De er navlebeskuere. De styres af impulser og drifter – helt i kontrast til Freuds tanker om superegoet. Disse superegoer bliver repræsentanter for den moderne ungdom, som tager del i en kynisk og koldhjertet verden. Denne kynisme er et gennemgående træk hos mange forfattere fra 90’erne og 00’erne. De skriver i et direkte sprog, hvor de ikke pakker virkeligheden ind. De indkredser den omkringliggende verden som værende barsk, kynisk og til tider tenderende grotesk. Det er begreber som dirty realism, kynisk realisme og social realisme som er i højsædet. Forløbets dele Læringsmål: Eleven skal kunne sætte ord på egne sansninger og oplevelser og bruge disse som indgangsvinkel til en analyse og fortolkning Eleven har erhvervet sig nogle redskaber til at analysere og fortolke novellernes real- og billedplan (fokus på personkarakteristik, symboler, sproget, historisk tid og tema) Eleven skal kunne deltage i en åben dialog med resten af klassen om forskellige tolkninger og sætte egne tolkninger i spil Eleven skal kunne karakterisere, hvad der kendetegner Jakob Ejersbos skrivestil Eleven skal kunne deltage i en konstruktiv debat vedrørende nutidens ungdom. Vi lægger ud med novellen ”Blomster”. Inden nedenstående opgaver bearbejdes skal eleverne have læst novellen. Fokus Danskfaglige aktiviteter Geniscenesættelse af læsningen Første skridt i litteraturarbejdet er at åbne elevens sanser op for novellens univers. Man kan udføre alle øvelserne eller udvælge enkelte af dem. Tankekort Uddel tankekortene til eleverne, og bed dem om at bevæge sig rundt mellem hinanden, finde sammen to og to og stille hinanden et tankespørgsmål. Når spørgsmålet er besvaret, bytter eleverne kort og fortsætter til en ny partner. Materialer Se elevark 1 Musikøvelse Eleverne skal starte med at nedskrive Print eller downloads Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen med Copydan. Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål fem tillægsord, som de mener indrammer tekstens stemning. F.eks. anspændt eller nervøs. Herefter afspilles 1 minut af fem musikstykker af forskellig genre for eleverne. Elevernes opgave er at give musikken karakter efter, hvor godt de synes, at musikken passer på den stemning, som novellen indeholder. De skal give karakter fra 1-10, hvor ti er et perfekt match. Herforuden skal de nedskrive fem tillægsord, som de mener indrammer den stemning, som musikken udsender. Tal i klassen om tekstens stemning og diskuter, hvilket musikstykke der bedst repræsenterer novellens univers. Fandt eleverne et match? Hurtigskrivning Afsæt fem minutter til denne øvelse. Opgaven går ud på, at hver elev vha. skrivning skal indkredse alle indtrykkene fra novellen. Bed dem om at tømme deres hoved for indtryk og tanker og skrive disse ned på et stykke papir. De skal hurtigskrive ud fra emnet "Mine tanker om novellen Blomster". Der er ingen krav til genre eller indhold, hovedformålet er, at de får formuleret alle deres indtryk ucensureret. Herefter skal tankerne læses op parvis - enkelte evt. på klassen. Kan I finde nogle sammentræf, er der noget som går særligt igen, er I uenige/enige om noget? Sanseøvelse Stort ark karton, Print eller downloads Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen med Copydan. Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dybdelæsning I fællesskab skal novellen nu for alvor undersøges og bearbejdes. Fokus vil her være på relationen imellem mor og datter, generationsforskelle, blomsterne set på et symbolsk plan og superego-tematikken. Placer eleverne i en rundkreds på gulvet. I midten af rundkredsen placeres et ark karton (A3). Læg derudover farvekridt og blyanter på gulvet. Læreren læser nu novellen højt for eleverne. Imens højtlæsningen står på, kan eleverne til enhver tid gå ind i midten af cirklen og indkredse deres umiddelbare tanker og sansninger. De må skrive enkeltord eller sætninger ned, male et motiv, bruge en bestemt farve, stille et spørgsmål - alt er tilladt. Den eneste begrænsning er, at det de nedfælder skal være opstået ud fra det de hører. Når oplæsningen afsluttes, bruges der tid på at snakke om, hvad der er havnet på kartonet. Lad evt. eleverne selv spørge ind til hinandens elementer på kartonet. farvekridt og blyanter Litteraturinterview Eleverne får udleveret interviewarket og får til opgave at interviewe hinanden med udgangspunkt i litteraturguidens spørgsmål. Eleverne må kun spørge hver enkelt klassekammerat én gang. Inden de forskellige interviews påbegyndes, skal eleven selv formulere to spørgsmål og dermed udfylde de nederste to kasser. Se elevark 2 Relationer og generationer Eleverne skal her dykke ned i mor/datter-relationen og beskrive deres forhold. De skal se på, hvilke Se elevark 3 Print eller downloads Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen med Copydan. Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål ligheder og forskelle, der er mellem disse to personer. Slutteligt skal de ud fra novellens præmisser præcisere, hvad der kendetegner hhv. Sissels og morens generation. Visualisering Opgaven går ud på, at eleverne skal visualisere den dialog, der foregår imellem mor og Sissel i køkkenet. De skal opføre og optage dialogen og herefter benytte et redigeringsprogram, eksempelvis Moviecut, til at klippe optagelserne sammen til en mindre scene. Som første trin skal eleverne skrive et manuskript, som de kan benytte. Eleverne skal opfordres til at indkredse den anspændte stemning, der er imellem mor/datter – hvordan kan de iscenesætte denne i deres scene? Her er mulighed for differentiering, da de mere udfordrede elever, kan holde sig til de allerede nedskrevne replikker i novellen, hvorimod andre kan udbygge og nuancere dialogen. Eleverne kan med fordel bruge deres noter fra den tidligere øvelse, hvor de beskrev mor/datter-relationen. Efter færdiggørelse af videooptagelserne vises disse på klassen, og der tages hul på en samtale om, hvordan de forskellige grupper har valgt at portrættere forholdet mellem mor/datter. Real- og billedplan - blomsterne Bed eleverne om at lup-læse novellen. Det betyder, at eleverne Print eller downloads Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen med Copydan. Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål skal nærlæse novellen, alt imens de noterer alle de steder, hvor blomsterne bliver nævnt. På novellens realplan bliver blomsterne ofte nævnt, men på billedplanet har de en større symbolsk betydning. Lad eleverne gå ind i en diskussion af, hvad blomsterne symboliserer. Slutningen af novellen læses højt (fra "På en bænk sidder et ældre ægtepar...") Diskuter hvorfor Sissel smider blomsterne i skraldespanden, og hvad denne handling symboliserer. Superego Fortæl eleverne, at novellen er fra novellesamlingen "Superego". I grupper af tre skal eleverne nu lave en brainstorm over, hvad de forbinder med ordet "superego". De skal ligeledes diskutere disse spørgsmål: Er Sissel et superego? Kan I finde eksempler på superegoer i vores samfund eller i vores historie? Er der nogle tendenser i verden i dag, som viser, at vi er superegoer? Pas på ikke at forveksle med Freuds Se brugervejledning beskrivelse af superegoet. for, hvordan For at visualisere deres brainstorm programmet fungerer. skal de bruge programmet linoit.com, som er et gratis program på internettet. I dette program kan eleverne tilføje deres tanker via tekst, men de kan også inkorporere billeder og videoer, som indkredser superego-tematikken. Print eller downloads Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen med Copydan. Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Litteraturcirklen Nu har eleverne ud fra forskellige opgavetyper kortlagt nogle af novellens mange lag. Næste skridt er at samle alle elevernes mange indtryk i en fælles klassepulje, hvor de i fællesskab kan dele deres undring, tolkninger og analytiske fikspunkter. Dette gøres i litteraturcirklen. Du kan eventuelt lade disse spørgsmål være afsæt for litteratursamtalen. - Hvad handler novellen om på real- og billedplan? - Findes der nogle tomme pladser i novellen – hvilke? - Hvilken rolle spiller blomsterne i novellen? - Hvorfor smider Sissel blomsterne i skraldespanden? - Hvad symboliserer pinjekernerne i salaten? - Hvordan er forholdet imellem mor og Sissel? - Hvad er farens rolle i novellen? - Hvordan reagerer Sissel overfor moren og hvorfor? - Hvordan minder Sissel og moren om hinanden? - Hvad er temaerne i novellen? - … Perspektivlæsning Med udgangspunkt i novellens tematikker bevæger vi os nu ud i et bredere perspektiv. Fokusområdet for perspektivlæsningen er superego-tematikken. Debat På elevark 4 er der indsamlet rubrikker fra forskellige avisartikler, som alle tegner et dystert billede af en meget egocentrisk ungdomsgeneration. En generation præget af ene superegoer. I grupper af fire skal eleverne præsenteres for Elevark 4 Print eller downloads Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen med Copydan. Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål disse rubrikker og disse skal danne afsæt for en diskussion eleverne imellem. Der er flere spørgsmål til overvejelse, som kan holde diskussionen i gang. Udvælg evt. en ordstyrer i hver gruppe, som kan være tovholder i diskussionen. Rubrikkerne er ment som en provokation, og forhåbentligt vil de kickstarte en heftig debat i klassen, hvor eleverne tvinges til at argumentere og fastholde deres synspunkt. Mig, mig, mig! Derfor er nutidens unge så ubehøvlede Eleverne skal nu arbejde med netartiklen "Mig, mig, mig! Derfor er nutidens unge så ubehøvlede" fra videnskab.dk. Denne artikel forsøger at indkredse grunde til, at unge i dag er superegoer. Eleverne skal i par arbejde med disse spørgsmål: Hvad er tekstens hensigt? (oplyse, informere, påvirke, underholde, provokere ...) Hvordan er historien vinklet? Udtrykkes der gennem vinklingen, udvælgelsen af kilder og ordvalg en subjektiv holdning? Er der nogle holdningsmarkører i teksten, dvs. positivt- eller negativtladede ord? Hvilke typer kilder er benyttet? (Erfarings-, parts- og ekspertkilder). Hvorfor mon valget er faldet på lige netop disse kilder? Hvilke svar giver artiklen på, Link til netartikel: http://videnskab.dk/kult ur-samfund/mig-migmig-derfor-er-nutidensunge-sa-ubehovlede Print eller downloads Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen med Copydan. Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål hvorfor unge i dag er egoistiske? Hvordan vil du vurdere artiklens dækning af emnet? Vil tekstens budskab nå sine læsere? Jakob Ejersbo og 90’er realisme Eleverne skal nu læse ”Sushi Sunshine”. Fokus vil i disse opgaver være rettet mod Jakob Ejersbos karakteristiske skrivestil. Hurtigskrivning Afsæt fem minutter til denne øvelse. Opgaven går ud på, at hver elev på skrift skal indkredse alle indtrykkene fra novellen. Bed dem om at tømme deres hoved for indtryk og tanker og skrive disse ned på et stykke papir. De skal hurtigskrive ud fra emnet "Mine tanker om Sushi Sunshine". Der er ingen krav til genre eller indhold. Hovedformålet er, at de får formuleret alle deres indtryk ucensureret. Herefter skal tankerne læses op for hinanden - enkelte evt. på klassen. Er der noget som går særligt igen, er i uenige/enige om noget? Kritisk realisme Under denne øvelse vil eleverne få en indsigt i, hvad der kendetegner 90'er og 00'er realismen samt Jakob Ejersbos særegne skrivestil. Eleverne vil blive introduceret til begreberne dirty realism og kynisk realisme. Se elevark 5 Perspektivering - Michael Kvium For bedre at forstå Jakob Ejersbos skrivestil bevæger vi os nu fra litteraturens verden over i maleriets univers. Hvor Jakob Ejersbo gør brug af bogstaver og sproglige virkemidler for at skabe den kyniske Print eller downloads Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen med Copydan. Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål realisme, gør Michael Kvium brug af penselstrøg og maleteknik. De arbejder indenfor to forskellige genrer, men deres udgangspunkt er det samme: De vil vise verden, som den virkelig er - den skinbarlige virkelighed. De viser det groteske, ondskabsfulde og selvcentrerede menneske. Både Jakob Ejersbo og Michael Kvium bevæger sig altså på mange måder indenfor den kyniske realismes begrebsverden. Giv eleverne den opgave, at de skal søge på michaelkvium.com og udvælge et maleri, som de skal sammenligne med de to noveller, de har læst - altså sammenligne Ejersbos forfatterskab med Kviums malerier. Evaluering Som afslutning på forløbet kunne man med fordel bede eleverne om at skrive deres egen udgave af en superego-novelle. Man kunne ligeledes stille krav om, at eleverne skulle arbejde ud fra den ”kyniske” skrivestil, som Jakob Ejersbo er repræsentant for. Læreren vil herigennem få en indsigt i og kunne evaluere på, om eleverne har opnået de opstillede læringsmål. Afspejler de selvproducerede noveller, at eleverne har fået en forståelse for det tematiske spændingsfelt, som Ejersbo bevæger sig i? Har de en forståelse for hans skrivestil? Har de ud fra fortolkningssamtalerne afkodet de særlige problemstillinger og dilemmaer, som nutidens unge står overfor? Har de opnået en forståelse for forskellige analytiske greb, såsom symboler, personbeskrivelser og sproglige udtryk, og er de i stand til nuanceret at sætte disse i spil? En anden mulighed kunne være at skrive et læserbrev, som reaktion på artiklen ”Mig, mig, mig. Derfor er nutidens unge så ubehøvlede”. Heri skal eleverne tage stilling til det billede, som portrætteres af ungdommen. Perspektiver til videre arbejde Dette litterære forløb kunne med fordel sættes i relation til læsningen af Jakob Ejersbos romaner; eksempelvis Nordkraft. Herforuden kunne man som supplement læse noveller af Print eller downloads Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen med Copydan. Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Naja Marie Aidt eller Jan Sonnergaard, som begge ligeledes bevæger sig indenfor den kritiske realisme. Disse kunne også fungere som mulige prøveoplæg for eleverne til prøven. Som perspektivlæsning kunne man inddrage kanon-litteraturen og sammenligne den kritiske realisme, som vi ser i 90’erne og 00’erne med social realismen og den kritiske tilgang, som opstod som en modreaktion på Romantikken omkring 1900-tallet i form af Det Moderne og Det Folkelige Gennembrud. Man kunne eksempelvis inddrage noveller af forfattere som Martin Andersen Nexø eller Johannes V. Jensen, som begge havde et kritisk blik på samfundet og menneskets kår. Forslag til fordybelsesområder til den mundtlige prøve Jakob Ejersbos forfatterskab Kritiske stemmer Nyere noveller 90’er og 00’er realisme Det moderne superego Print eller downloads Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen med Copydan.
© Copyright 2024