Det Tværkulturelle møde
Annemette Garde Thansky, SV 2011 D Sygeplejeuddannelsen i Vejle, modul 14 Bachelorprojekt Januar 2015 Anslag: 59.976 Vejleder: Helle Renbo Olsen University College Lillebælt Opgaven må udlånes Det tværkulturelle møde i sundhedsplejen. Hvordan fremmer sundhedsplejersken forståelsen af vejledningen hos etniske familier, når der opstår en sprogbarriere i det tværkulturelle møde. ”Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen. ” Resume. Dette projekt omhandler kommunikationen mellem etniske familier og sundhedsplejen. Forskning viser, at sproget kan skabe udfordringer i det tværkulturelle møde og resultere i misforståelser og manglende forståelse. Sundhedsplejersken vejleder i almen forebyggelse og sundhedsfremme og med et stigende antal af etniske borgere i Danmark, har det skabt en interesse for at undersøge: Hvordan fremmer sundhedsplejersken forståelsen af vejledningen hos etniske familier, når der opstår en sprogbarriere i det tværkulturelle møde? Formålet med projektet er at opnå større viden om sundhedsplejerskens kulturelle kompetencer i vejledningen af etniske familier. Det er et kvalitativt studie med et semistruktureret interview, der har en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang. Ud fra en forforståelse for udfordringerne i kommunikationen, har jeg interviewet en sundhedsplejerske og fået indsigt i hendes verden og opfattelse af udfordringerne i kommunikationen og det tværkulturelle møde. Som teoretisk ramme i min interviewguide og som understøttende teori i min fortolkning af sundhedsplejerskens udsagn har jeg anvendt J. Campinha-Bacote. Jeg har analyseret empirien med Kvales meningskondensering og meningsfortolkning og diskuteret ud fra M. Leininger og S. Tveiten. Sundhedsplejersken fremmer forståelsen af vejledningen med sin eksemplariske kulturelle kompetence. Hun anvender sine kommunikationsfærdigheder, er bevidst om de kulturelle værdier og har en viden og et ønske om at møde de etniske familier. Hun oplever dog ikke sproget som den største udfordring. Hun ser derimod kulturernes forskellige syn på sundhed som en udfordring, hvilket skaber et nyt udviklende perspektiv i det tværkulturelle møde. 1 Indholdsfortegnelse. Indledning. ..................................................................................................... 4 Problemindkredsning. .................................................................................... 5 Kommunikation i sundhedsvæsenet. .............................................................................. 5 Etniske borgere i det danske sundhedsvæsen. .............................................................. 5 Observationsbesøg. ........................................................................................................ 7 Etik i det tværkulturelle møde. ......................................................................................... 8 Gennemgang af forskningsfund. ..................................................................................... 8 Opsummering. .......................................................................................... 11 Problemformulering...................................................................................... 12 Understøttende spørgsmål: ...................................................................... 12 Begrebsafklaring. ..................................................................................... 13 Sundhedsplejersken. ..................................................................................................... 13 Forståelse. ..................................................................................................................... 13 Vejledning. ..................................................................................................................... 13 Sprogbarriere................................................................................................................. 14 Tværkulturelt møde. ...................................................................................................... 14 Metode. ........................................................................................................ 14 Formål med undersøgelsen. ......................................................................................... 14 Litteratursøgningsproces. .............................................................................................. 15 Metodisk tilgang. ...................................................................................... 17 Det semi-strukturerede interview................................................................................... 17 Undersøgelsens videnskabsteoretisk tilgang. ............................................................... 18 Etiske overvejelser før og under undersøgelsen. .......................................................... 20 Bearbejdning af interview. ............................................................................................. 21 Analyse metode........................................................................................ 21 Meningskondensering. .................................................................................................. 22 2 Hermeneutisk meningsfortolkning. ................................................................................ 23 Beskrivelse af teori. .................................................................................. 24 J. Campinha-Bacote. ..................................................................................................... 24 Madeleine Leininger. ..................................................................................................... 25 Sidsel Tveiten. ............................................................................................................... 26 Undersøgelse............................................................................................... 27 Analyse af empiri. ..................................................................................... 27 Relationen mellem sundhedsplejersken og den etniske familie ♦ mødet. .................... 28 Sundhedsplejerskens motivation for at møde etniske familier ♦ ønsket. ..................... 29 Sundhedsplejerskens kompetence til mødet med etniske familier ♦ viden. ................. 29 Sundhedsplejerskens kompetencer i vejledningen af etniske familier ♦ færdigheder. . 30 Sundhedsplejerskens overvejelser i vejledningen af etniske familier ♦ bevidsthed. .... 31 Øvrige fund. ................................................................................................................... 32 Diskussion. .................................................................................................................... 33 Diskussion af metode, empiri og teori. .......................................................................... 37 Konklusion. .................................................................................................. 38 Perspektivering. ........................................................................................... 40 Litteraturliste. ............................................................................................... 42 Bilag. ............................................................................................................ 53 Bilag 1: Søge historik i CINAHL. ................................................................................... 53 Bilag 2: Skema til dokumentation af litteratursøgning i CINAHL. .................................. 55 Bilag 3: Skema til dokumentation af litteratursøgning i Sygeplejersken.dk................... 56 Bilag 4: Interviewguide til semi-struktureret interview. .................................................. 57 Bilag 5: Samtykke til klinisk uddannelsessted, anonymiseret. ...................................... 60 Bilag 6: Samtykke til sundhedsplejersken, anonymiseret. ............................................ 62 3 Indledning. Dette bachelorprojekt handler om kommunikationen mellem sundhedsplejersken og familier med anden etnisk baggrund. Ordet Etnisk kommer fra det græske ord ethnos, som betyder folk, og alle mennesker har derfor en etnisk baggrund. Etniske tyrkere kommer oprindeligt fra Tyrkiet, og etniske danskere kommer oprindeligt fra Danmark (Jensen, 2011, s.11). I mine kliniske praktikker i den sekundære og primære sundhedssektor har jeg mødt patienter, borgere og familier fra blandt andet Irak, Polen, Tyrkiet og Thailand, og oplevet de udfordringer og frustrationer der kan opstå i det tværkulturelle møde. Udfordringer som førte til misforståelser og dårlige relationer - ikke kun for sygeplejerskerne men også for patienten, borgeren eller familien selv. Jeg oplevede ligeledes, at sygeplejerskerne ofte følte sig fortvivlede og frustrerede over at mangle viden og kompetencer til at møde disse patienter eller borgere, hvor kun ganske få tog udfordringen op og gik ind i mødet med de etniske patienter og borgere. Gruppen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk er stigende i Danmark, og dermed også stigende i det danske sundhedsvæsen (DST, 2013, s. 11). Sygeplejersker - nyuddannede som erfarne - vil derfor med stor sandsynlighed i deres fremtidige arbejde, møde flere og flere etniske patienter, borgere, familier eller pårørende, og stå over for et tværkulturelt møde, hvor kommunikationen kan være præget af sprog- og kulturforskelle. 4 Problemindkredsning. Kommunikation i sundhedsvæsenet. Da jeg kontinuerligt gennem opgaven anvender begrebet kommunikation i forskellige sammenhænge, vil jeg afklare betydningen i forhold til projektets problematik. Kommunikation betyder at gøre noget fælles, og beskrives som en udveksling af meningsfulde informationer mellem mennesker. Vi bruger begrebet om en række fænomener som personlige samtaler mellem to eller flere personer eller chatting på internettet. Kommunikation ses som et redskab til at nå de formål, sundhedsvæsenet har for pleje og behandling. Den kan bestå af nonverbal kommunikation, som omfatter smil, nik, mimik og kropssprog, og verbal kommunikation hvor sproget eksempelvis anvendes i en samtale mellem sundhedsperson og patient, borger eller pårørende. Kommunikation kan beskrives som den hjælpende kommunikation, der henviser til den kommunikation sundhedsprofessionelle anvender til at hjælpe patienten, borgeren eller pårørende. Den hjælpende kommunikation omfatter aktiv lytning, samtale-, informations- og vejledningsfærdigheder. Den skaber tillid og tryghed og formidler information som bidrager til at løse problemer og til at patienter og pårørende mestrer en situation (Jørgensen, 2012, s. 14; Eide & Eide, 2013, s. 17). Etniske borgere i det danske sundhedsvæsen. Da projektet tager udgangspunkt i sundhedsplejen, der hører under den primære sundhedssektor, vil jeg fremadrettet i opgaven anvende begrebet etniske borgere, etniske forældre eller etniske familier, med følgende betydning: 5 Etniske borgere er en social heterogen gruppe af mennesker, som af andre eller sig selv opleves kulturelt forskellige fra flertalsbefolkningen og som ikke deler sprog, kultur, traditioner og politik med denne befolkning (SST, 2010, s. 22). Gruppen af etniske borgere er voksende i Danmark. I følge Danmarks Statistik (2013) udgør de 10,7%, og det forventes at tallet stiger med 30% inden 2030. Med dette stigende antal af etniske borgere i Danmark, vil der samtidig være en stigende interesse for deres brug af sundhedsydelser i det danske sundhedsvæsen, og mødet med disse borgere, patienter, familier og pårørende vil for de sundhedsprofessionelle være præget af forskellige kulturer med forskelle i skikke, traditioner og sprog. Etniske familier har grundet forskellige omstændigheder været bosat i Danmark siden 1960’erne. I sundhedsvæsenet møder vi derfor også den næste generation; deres børn og børnebørn på sygehusafdelinger, plejehjem og i sundhedsplejen (Bondesen & Jørgensen, 2005, s. 236). En del af disse familier eller borgere oplever, at de ikke er blevet tilstrækkeligt integreret i det danske samfund, selvom familien har levet her i mange år. Kvinderne kan have meget lidt social omgang med andre eller dårlige sproglige færdigheder, som gør det problematisk for dem at kommunikere med sundhedspersonale omkring deres barns sygdom (ibid.). Generelt mestrer flere af de etniske borgere eller familier ikke det danske sprog i det omfang, det er nødvendigt for at kunne få bedst mulig gavn af det danske sundhedsvæsen (SST, 2010, s. 23). Flere faktorer spiller ind i evnen til at lære eller forstå et nyt sprog, såsom sygdom, livskrise, smerte, analfabetisme og længden af opholdet i landet (ibid.). I en fagredaktørbedømt artikel i fagbladet Sygeplejersken, skrevet af sundhedsplejerske Ilse Barrit Klemp (1998, s. 28) beskrives Sundhedsplejen til de nye familier. Artiklen er fra 1998, men jeg har valgt at tage den med, da den beskriver nogle kulturelt og religiøst betonede handlinger, som jeg antager, stadigt eksisterer. Sundhedsplejersker støder på forskellige udfordringer i det tværkulturelle arbejde. 6 De møder muslimske forældre der barberer alt håret af deres nyfødte søn, som ifølge den muslimske overbevisning er tegn på renhed. Familier der giver deres nyfødte honning, så det dermed møder verden med sanserne åben, eller den nyfødte får smør i stedet for råmælk, da råmælken anses for uren. Ifølge Sundhedsstyrelsen (2011, s. 15) er sundhedsplejersken vejleder og rådgiver i sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende emner og hun har dermed pligt til at fraråde familien handlinger, som ifølge Sundhedsstyrelsen er sundhedsskadeligt for børn under 1 år (ibid.). Observationsbesøg. Jeg har sammen med en sundhedsplejerske besøgt to etniske familier med et spædbarn og observeret hendes kommunikation med familierne. Den ene familie er en etnisk tyrkisk familie, hvor forældrene har boet i Danmark i 17 år. De taler dansk med accent, som bærer præg af, at det ikke er deres modersmål. Både far og mor er begge til stede ved besøget, og da far opholder sig tilbage i rummet, foregår den derfor mest mellem sundhedsplejersken og mor. Den anden familie er etnisk kosovosk. Mor har boet i Danmark hele sit liv og taler flydende dansk uden accent. Faren er ikke tilstede ved besøget, på grund af nogle private omstændigheder. Sundhedsplejersken vejleder og samtaler med mødrene om barnets motorik, om amning og deres følelser postpartum. Ved den første familie, observerede jeg, at der på grund af sprogbarrieren kan opstå misforståelser i kommunikationen. Under samtalen nikker mor, og sundhedsplejersken antager derfor, at mor forstår, hvad der bliver sagt. Det er først længere henne i samtalen, sundhedsplejersken erfarer, at mor ikke har forstået nogle at samtalens vigtige elementer om amningen. Ved den anden familie, er mor tydeligt påvirket af problematikken omkring hendes mands private anliggender, hvilket fylder en del af samtalen, men ikke har indflydelse på kommunikationen. 7 Etik i det tværkulturelle møde. De Sygeplejeetiske Retningslinjer (2014) er en vejledning for sygeplejersker i forhold til etiske dilemmaer og problemstillinger, når de opstår i udøvelsen af sygeplejen. Ifølge retningslinjerne har sygeplejersken et ansvar for at udføre, udvikle, formidle og lede sygepleje samt til at sikre, at patienten forstår og modtager den information, der er nødvendig for at træffe de nødvendige valg i forhold til pleje og behandling (Sygeplejeetisk Råd, 2014). Ifølge autorisationsloven er sygeplejersken som autoriseret sundhedsperson forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed (Sundhedsloven a, 2011). Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed vedrører hele sygeplejerskens virke, og indebærer ikke kun pleje og behandling af patienten, men også information til og vejledning af patienter under indlæggelse (Kristensen, 2011, s. 233). International Council of Nurses (2012) – forkortet ICN - er et internationalt sygeplejeråd, som arbejder globalt på at sikre kvalitet af sygeplejen samt omsorg for alle. ICN har udarbejdet et kodeks, som er en vejledning til handling baseret på sociale værdier og behov. Kodekset gør det klart, at iboende sygepleje er respekten for menneskerettigheder, herunder retten til liv, værdighed og til at blive behandlet med respekt. Ifølge kodeksets område 1 med titlen Nurses and people, bør sygeplejersken fremme et miljø hvor borgens, patientens eller familiens værdier, skikke og tro respekteres. Gennemgang af forskningsfund. For at få et indtryk af kommunikationen i det tværkulturelle møde i sundhedsvæsenet, har jeg gennem Dansk Sygeplejeråds fagblad Sygeplejersken og søgedatabasen CINAHL foretaget en litteratursøgning og fundet nationale og internationale videnskabelige artikler med relevans til problemstillingen. Jeg har medtaget de artikler der beskriver problematikken ud fra sundhedspersonalets perspektiv. 8 I en dansk kvalitativ undersøgelse, publiceret i Scandinavian Journal of Caring Sciences, undersøgte man danske sygeplejerskers erfaringer med pleje af etniske patienter i det danske sundhedsvæsen. Undersøgelsen viste, at det største problem i kommunikationen, er de sproglige udfordringer, da sygeplejerskerne ofte er i tvivl, om patienterne forstår, hvad der bliver sagt. Et andet problem som de udpeger i forhold til kommunikationen er, at den sproglige barriere gør mødet med den etniske patient meget tidskrævende. De bruger mange ressourcer på de sproglige udfordringer, som resulterer i mindre tid med selve plejen af patienten. Den vanskelige kommunikation gør det ligeledes svært for sygeplejersken at skabe en relation til den etniske patient, og når patienten slet ikke forstår, anvender de hellere pårørende som oversætter frem for at bestille en tolk (Nielsen & Birkelund, 2009). I en svensk kvalitativ undersøgelse publiceret i fagbladet Scandinavian Journal of Caring Sciences, har man undersøgt sygeplejestuderendes oplevelser med kommunikationen i den tværkulturelle sygepleje. Undersøgelsen resulterede i nogle emner vedrørende kommunikation, og under emnet Udfordringer i kommunikationen beskriver de sygeplejestuderende at sprogforskellene skaber store problemer i plejen af patienter, der ikke deler samme sprog som dem selv. De oplever at deres information til patienten bliver mangelfuld, fordi den studerende og patienten ikke forstår hinanden, og at de ofte yder pleje uden at informere patienten om, hvad der skal ske og hvorfor. I emnet Kommunikationsmetoder fortæller de studerende at de ofte anvender meget kropssprog, genstande eller billeder til at tydeliggøre deres kommunikation. De benytter sig ligeledes af tolke, men føler at det kræver en del erfaring at kommunikere med patienterne gennem en tolk (Jirwe, Gerrish & Emamai, 2010). I en norsk kvalitativ undersøgelse publiceret i fagbladet Journal of Nursing Management, var formålet at undersøge hvordan sundhedsplejersker og jordemødre i Norge oplever mødet med etniske kvinder i det præ- og postnatale 9 forløb. I undersøgelsen fandt man frem til to emner; Kulturmæssige udfordringer og Sundhedsmæssige udfordringer. Under emnet Kulturmæssige udfordringer fandt man ud af, at sprogbarrieren kan skabe store udfordringer i mødet med de etniske kvinder. Sundhedsplejerskerne og jordemødrene oplever ofte, at have svært ved at forstå, hvad den etniske kvinde fortæller og mener. De er ligeså selv i tvivl, om de etniske kvinder forstår den vejledning og de informationer, de får af sundhedsplejersken og jordemødrene. De anvender derfor meget kropssprog og mimik, som de føler hjælper kvinderne til at forstå. Når de som sidste mulighed må benytte tolke, kan der opstå udfordringer i at tolken ikke møder op, eller at tolken er en mand, der kan gøre det svært for kvinderne at snakke om intime emner. For at der kan opstå en tillidsfuld relation, fremhæver de at viden om og respekt for kvindernes kultur, værdier og religion er vigtig, men de pointerer også, at det kan være svært at forstå deres kultur, værdier og religion (Lyberg, Viken, Haruna & Severinsson, 2012). I en engelsk kvalitativ undersøgelse publiceret i fagbladet Nursing Standard, var formålet at undersøge sundhedspersonalets oplevelser i plejen af etniske patienter med lidt eller ingen engelske kundskaber. I undersøgelsen identificerede man flere problemområder, og særligt området Sprogbarriere er i følge undersøgelsen, den største hindring når patientens sygdomshistorie skal klarlægges samt ved information og vejledning. Undersøgelsen viste ligeledes, at plejen af etniske patienter generelt er mere ressourcekrævende, tidskrævende og kostbart, og at det i praksis er nødvendigt med yderligere tiltag i kommunikationen, for at undgå misforståelser og mistillid hos patienterne (Taylor, Nicolle & Maguire, 2013). I 2005 har fagbladet Sygeplejersken i samarbejde med analysebureauet Catinét Research udarbejdet en kvantitativ undersøgelse om sygeplejerskers oplevelser i mødet med den etniske patient. Undersøgelsen viste at over halvdelen af de 10 medvirkende oplever problemer med etniske patienter. De beskriver etniske patienter og deres pårørende som besværlige, krævende og en belastning. Årsagen er først og fremmest de sproglige problemer, da de ikke forstår den information de får. Forskelle i sygdomsopfattelse og mangel på respekt for hospitalets rutiner, skaber ligeledes udfordringer i mødet. Ved anvendelse af tolk har sygeplejerskerne ofte problemer med at tolken ikke oversætter det hele, eller at vedkommende ikke møder op. Når pårørende fungerer som tolk, oplever sygeplejerskerne, at de pårørende ligeledes ikke oversætter alt, da de kan være meget selektive i, hvad de mener, patienten skal informeres om (Troelsen, 2006; Sygeplejersken, 2005). Opsummering. Mine observationsbesøg har givet mig en forforståelse for at sprogbarrieren kan skabe misforståelser i det tværkulturelle møde, hvilket bekræftes af forskningen. De videnskabelige forskningsfund viser at sprogbarrieren i den tværkulturelle kommunikation ikke kun skaber misforståelser, men ligeledes kan resultere i mangelfuld information og dårlig relationer. Ifølge etiske retningslinjer, har sygeplejersken pligt til at sikre forståelse af information, og yde sygepleje uanset borgerens tro og kultur. Med det stigende antal af etniske borgere i det danske sundhedsvæsen, giver det mig samlet set en nysgerrighed efter at undersøge sygeplejerskens kompetencer i at fremme forståelsen af vejledningen, når der opstår en sprogbarriere. Ifølge Sundhedsstyrelsen ses gentagne problemer med underernæring, ensidig kost og vitaminmangel hos etniske spædbørn (SST, 2011, s. 151), og da en stor del af sundhedsplejerskens ydelser omfatter vejledning om kost og oplysning om almen forebyggelse og sundhedsfremme (SST, 2011, s. 15), har jeg valgt at konkretisere problematikken i forhold til sundhedsplejersken. 11 Problemformulering. Hvordan fremmer sundhedsplejersken forståelsen af vejledningen hos etniske familier, når der opstår en sprogbarriere i det tværkulturelle møde? Med inspiration af sygeplejerske og Ph.d. Josepha Campinha-Bacote’s teori om kulturel kompetence, har jeg formuleret 5 understøttende spørgsmål, som kan bidrage til besvarelsen af problemformuleringen. Hun beskriver fem kompetenceområder; kulturelt møde, kulturelt ønske, kulturel viden, kulturelle færdigheder og kulturel bevidsthed som hun mener, sygeplejersken kun opnår gennem løbende kulturmøder (Campinha-Bacote, 2014). Teorien uddybes i metodeafsnittet på side 25. Understøttende spørgsmål: Hvad gør sundhedsplejersken for at skabe en god relation til etniske familier? Hvordan motiveres sundhedsplejersken til mødet med etniske familier? Hvordan opnår sundhedsplejersken kompetencen til at møde etniske familier? Hvilke kommunikationskompetencer anvender sundhedsplejersken i hendes vejledning af etniske familier? Hvilke overvejelser gør sundhedsplejersken sig, når den etniske familie ikke har forstået vejledningen? 12 Begrebsafklaring. I min begrebsafklaring har jeg valgt at sætte teoretisk fokus på følgende begreber: Sundhedsplejersken, forståelse, vejledning, sprogbarriere og tværkulturelt møde. Etniske forældre er begrebsafklaret på side 6 i problemindkredsningen. Sundhedsplejersken. Uddannelsen til sundhedsplejerske er en specialuddannelse, hvor sygeplejersken udvider sine faglige kompetencer med henblik på at varetage funktionsområder som sundhedsplejerske. I følge Bekendtgørelsen om specialuddannelsen til Sundhedsplejerske er sundhedsplejersken ansvarlig for sin virksomhedsudøvelse i henhold til sin autorisation som sygeplejerske. Sundhedsplejerskens ansvarsområde består blandt andet af vejledning og rådgivning af gravide, spæd- og småbørnsfamilier samt børn og unge og deres forældre indtil undervisningspligtens ophør. Hun yder sundhedspleje til alle nyfødte, vejleder forældrene i kost og amning og medvirker til at fremme og styrke moderens evne til og mulighed for at amme. Hun laver funktionsundersøgelser og vejleder forældrene i barnets motorik i forhold til alder og støtter til familiedannelse og tilknytning mellem barn og forældre (Sundhedsloven, 2011; SST, 2011, s. 15). Forståelse. Ifølge cand. mag i filosofi og psykologi, Jacob Birkler, forudsætter begrebet forståelse et sprog. Det er først når vi formulerer noget med et sprog og gør et emne og indhold fælles med andre, vi kan tale om forståelse. Gennem sproget giver vi udtryk for noget, og det er dette udtryk vi forsøger at begribe, men udfordringen ligger i at vi som mennesker udtrykker os forskelligt. Kommunikation er et grundvilkår, når forståelsen er et mål (Birkler, 2005, s. 94). Vejledning. Sidsel Tveiten definerer vejledning som en relationel og pædagogisk proces, som gennem en dialog baseret på viden, opdagelse og læring har til formål at styrke modtagerens mestringskompetence (Tveiten, 2008, s. 71). 13 Vejledning handler således om at møde modtageren, der hvor hun/han er, og kan ikke planlægges på forhånd, men tager udgangspunkt i modtagerens behov. Sprogbarriere. Sprogbarriere er det forhold der gør at kommunikationen mellem mennesker kompliceres eller forhindres hvis parterne ikke kan tale samme sprog (Den Danske Ordbog, a). Tværkulturelt møde. Ifølge sygeplejerske, Ph.d. og grundlægger af kulturel sygepleje Madeleine Leininger (2002, p. 47) refererer begrebet kultur til værdier, tro, mønstre af levevis, symboler, holdninger, og handlinger hos det enkelte individ, grupper eller institutioner. Disse mønstre læres, deles og overføres gennem generationer og påvirker ens beslutninger og handlinger. Tværkulturelt møde er et møde som går på tværs af etniske eller nationale grænser eller kulturforskelle (Den Danske Ordbog, b). Når en sundhedsplejerske vejleder en etnisk familie, er der derfor i dette projekt tale om kommunikation i et tværkulturelt møde. Metode. Formål med undersøgelsen. Jeg ønsker at opnå større viden om det tværkulturelle møde mellem sundhedsplejersken og den etniske familie, når sprogbarrieren er tilstede. På baggrund af mit observationsbesøg og mine forskningsfund, ser jeg et udviklingspotentiale. Jeg vil derfor gerne undersøge hvilke kulturelle kompetencer, sundhedsplejersken er i besiddelse af til mødet med den etniske familie, og om hun anvender disse kompetencer i sin vejledning, så familiens forståelse fremmes. For at komme så tæt som muligt på sundhedsplejerskens egen oplevelser, har jeg til min undersøgelse valgt et semistruktureret interview af enkeltpersoner. Inden jeg gør rede for min metodiske tilgang til projektet, den indsamlede empiri 14 samt valg af teori, vil jeg beskrive litteratursøgningsprocessen. Der henvises til bilag 1 for søge historik i CINAHL og til bilag 2 og bilag 3 for skema over systematisk litteratursøgning i hhv. CINAHL og Sygeplejersken.dk Litteratursøgningsproces. Med udgangspunkt i projektets problemstilling, har jeg foretaget en systematisk litteratursøgning i den bibliografiske søgedatabase CINAHL og gennem fagbladet Sygeplejersken. Jeg har valgt at starte min søgning i CINAHL, da det er den primære database for sygeplejevidenskabelig litteratur med beslægtede emner som fysioterapi, jordemodervirksomhed, ernæring og ergoterapi. Den giver adgang til op mod 3000 tidskrifter, hvor hovedparten er på engelsk (Hørmann, 2012, s. 42). Litteraturen i CINAHL er per-reviewed, som sikrer videnskabelighed i metoden og sikrer kvaliteten i forskningspublikationer (Syddansk Universitet, 2011). Fagbladet Sygeplejersken og Sygeplejersken.dk udgives af Dansk Sygeplejeråd, og er en vigtig formidler af fag- og forskningsartikler skrevet af sygeplejersker. Søgedatabasen bygger på ca. 70000 artikler publiceret i Sygeplejersken med indhold af sygeplejefagligt relevans fra 1997 til i dag (Dansk Sygepleje Råd, a). En systematisk litteratursøgning er en dokumenteret søgestrategi, hvor man søger litteratur om et specifikt emne. Man finder de relevante ord ud fra sit emne, kombinerer dem rigtigt og søger i relevante databaser. I litteratursøgningen anvender man emneord eller keywords ud fra den problematik, man arbejder med i opgaven. Til at kombinere sine keywords kan man anvende boolske operatorer som AND, OR og NOT. Ved AND indsnævres søgningen, da det giver søgeresultater, hvor keyword X og keyword Y begge er med. I en kombination med OR får man et bredere søgeresultat, da litteraturen kan indeholde keyword X eller Y eller begge. Sidst kan man anvende NOT, som resulterer i en komplementærmængde (Hørmann, 2012, s. 37). 15 Til min søgning I CINAHL har jeg anvendt følgende keywords; ethnic minorities, immigrants, ethnic patients, nursing, nurses, nurse, challenges, communication, cross-cultural communication, health system. Jeg fandt 7 artikler med relevans til min problemstilling, og heraf har jeg udvalgt 4 til min problemindkredsning. Da nogle af søgningerne har resulteret i et uoverskueligt antal artikler, har jeg udelukket artikler ældre end først 10 år og dernæst 5 år, og dermed inkluderet nyeste forskning. Jeg har ligeledes kombineret eller ændret keywords, som har nedsat samt præciseret resultatet (Rienecker & Jørgensen, 2012, s. 153). Til søgningen i Sygeplejersken.dk anvendte jeg søgeordene; etniske patienter, etniske minoriteter, indvandrere, sygepleje, sygeplejerske, sundhedspleje, sundhedsplejerske, kommunikation, som resulterede i 4 artikler med relevans i forhold til min problemformulering, hvoraf den ene er anvendt i min problemindkredsning. Ud fra overskrift og abstract har jeg overvejet hver enkelte artikels relevans i forhold til projektets problemstilling. Jeg har inden gennemlæsning kritisk vurderet artiklens validitet, som beskriver i hvilken grad undersøgelsen måler det den skal måle (Poulsen, 2012, s. 204). Jeg har undersøgt opstillingen i artiklen udfra IMRADformatet med punkterne; Introduktion, Metode, Resultater og Diskussion, som er en forudsætning for, at en artikel kan kvalificeres som forskningsartikel (Lindahl & Juhl, 2010, s.35; Klinisk sygepleje.dk). De artikler jeg har kategoriseret forskningsartikler, er gennemgået på side 5. Den kvantitative undersøgelse som fagbladet Sygeplejersken har udarbejdet i samarbejde med analysebureauet Catinét Research, er beskrevet i en journalistisk artikel. For at gennemlæse en uddybende beskrivelse af undersøgelsen og sikre dennes validitet har jeg via et link i artiklen fundet undersøgelsen, vurderet denne ud fra IMRAD og kvalificeret den som forskningsartikel. . 16 Metodisk tilgang. Som afsæt til projektet har jeg gennem et observationsbesøg i sundhedsplejen opnået en forforståelse for kommunikationen mellem sundhedsplejersken og etniske familier. Denne forforståelse har jeg udnyttet i min undersøgelse og har formuleret en interviewguide til et semistruktureret interview af sundhedsplejersken. Undersøgelsen er en kvalitativ undersøgelse, som tager afsæt i den fænomenologiske-hermeneutisk videnskab. Jeg vil i de følgende afsnit beskrive det semi-strukturerede interview og forholde mig til undersøgelsens videnskabsteoretiske tilgang samt de etiske overvejelser jeg har gjort mig. Jeg vil til slut beskrive min bearbejdelse af det semi-strukturerede interview. Det semi-strukturerede interview. Interviewet er en kvalitativ metode til indsamling af viden om menneskers oplevelser, holdninger, meninger og livshistorier. Målet med interviewet er at komme så tæt som muligt på interviewpersonens egne oplevelser. Intervieweren stiller et eller flere spørgsmål og interviewpersonen svarer frit med egne ord. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 29). Interviewet kan gennemføres som det fast strukturerede interview i den ene ende af spektret, og som det helt løse og åbne interview uden tema eller struktur (Bjerrum, 2005, s. 86). Til min undersøgelse har jeg valgt et semi-struktureret interview, som er en samtale mellem en studerende eller forsker og interviewpersonen. Samtalen ligner en almindelig hverdagssamtale men med struktur og formål ved hjælp af et struktureret spørgeskema (Glasdam, 2012, s. 95). Den studerende eller forskeren har på forhånd nogle emner, som ønskes afklaret, og interviewpersonen svarer frit med egne ord ud fra oplevelser og tanker (ibid.). Det semistrukturerede interview udføres på baggrund af en interviewguide, som kan være mere eller mindre styrende for selve interviewet. En interviewguide er udarbejdet på grundlag af problemformuleringen, den skaber struktur og overblik 17 og kan hjælpe til at holde fokus på interviewpersonens svar (Bjerrum, 2005, s. 87). Ifølge professorerne Brinkmann og Tanggaard, Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet (2012, s. 38), er metoder og teorier ikke uafhængige af hinanden. Jeg har derfor med udgangspunkt i problemformuleringen, udvalgt en teoretisk ramme til udarbejdelsen af min interviewguide. Josepha Campinha-Bacote’s teori The Process of Cultural Competence in the Delivery of Healthcare Services beskriver fem begreber; kulturel bevidsthed, kulturel dygtighed, kulturel viden, kulturelt møde og kulturelt ønske. I følge CampinhaBacote må sygeplejersken arbejde med disse begreber for at udvikle kulturel kompetence (Campinha-Bacote, 2014; 2002), og jeg antager, at sundhedsplejersken arbejder med disse begreber og udvikler sine kulturelle kompetencer gennem møderne med etniske familier (ibid.). Problemformuleringens understøttende spørgsmål er formuleret med inspiration fra begreberne, og anvendt i interviewguiden som forskningsspørgsmål. Forskningsspørgsmål fungerer sjældent i praksis, og begår sig bedre som overordnede teoretiske spørgsmål (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 40). Jeg har derfor udarbejdet nogle interviewspørgsmål, som jeg har formuleret i et mere praksisanvendeligt hverdagssprog. For at give sundhedsplejerskens mulighed for afgive fokuserede og velovervejede svar, har hun modtaget interviewguiden forud for interviewet (Bjerrum, 2005, s. 88). Der henvises til bilag 4 for interviewguide. Undersøgelsens videnskabsteoretisk tilgang. Projektets har en fænomenologisk-hermeneutiske tilgang, og holder sig dermed inden for den humanvidenskabelige synsvinkel, som er videnskaben, der beskæftiger sig med forståelse og fortolkning af menneskets levevis og kultur (Birkler, 2005, s. 47). Fænomenologi kommer af ordet phainomenon, der betyder ”det, der viser sig”, og 18 beskrives derfor som læren om det, der kommer til syne eller fremstår for ens bevidsthed. Fænomenologien er grundlagt af Edmund Husserl i begyndelsen af 1900 tallet. Hans ønske var at belyse fænomener, som de er og viser sig, og gå bag om de indtryk, stereotyper og ideer vi har med os, og som vi normalt tillægger et fænomen (Jacobsen, Tanggaard & Brinkmann, 2010, s. 185). I forhold til kvalitativ forskning er fænomenologien et begreb, der beskriver en interesse i at forstå verden ud fra informantens perspektiv, som han eller hun oplever det. Undersøgelsens fokus vil være fænomenet frem for informanten (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 44). Som udgangspunkt til projektet har jeg haft en interesse i at få belyst fænomenet kommunikationen i det tværkulturelle møde. Jeg har haft en formodning om, at der kunne opstå udfordringer på grund af sprogbarrieren og har gennem mine observationsbesøg og ud fra litteraturen erfaret, at der kan opstå misforståelser og manglende forståelse i kommunikationen mellem sundhedsplejersken og den etniske familie. Jeg har sat denne formodning eller forforståelse for kommunikationen i parentes, været åben og modtagelig for fænomenet, som det viser sig. I min analyse har jeg som udgangspunkt haft de fænomenologiske briller på, og sat min forforståelse i parentes og ladet det transskriberede materiales helhed komme til orde. Hermeneutik kommer af ordet hermeneuein og betyder læren om forståelse eller fortolkning. Ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamer er fordomme eller forforståelse menneskets forventninger og formodninger, som kendetegner vores måde at være til stede på (Birkler, 2005, s. 96). I forhold til forskning er hermeneutikken den fortolkende videnskab. Man har en forforståelse, som man gennem dialog sætter i spil for at få den af- eller bekræftet (ibid., 2005, s. 103). I en undersøgelse ønsker man at spørge ind til et emne, som man i forvejen har lidt viden om (Launsø, Olsen & Rieper, 2011, s. 72). Med den opnåede forforståelse for de misforståelser eller den manglende 19 forståelse der kan opstå i det tværkulturelle møde, har jeg formuleret en problemformulering og på baggrund af denne udarbejdet en interviewguide til et semi-struktureret interview af sundhedsplejersken. Gennem dialogen i interviewet sætter jeg dermed min forforståelse i spil og spørger ind til hendes kommunikation og kompetencer i mødet med etniske familier og får min forforståelse af- eller bekræftet med det formål at besvare min problemformulering. I analysen sætter jeg ligeledes min forforståelse i spil, da jeg tolker på sundhedsplejerskens udsagn og understøtter med relevant teori. Etiske overvejelser før og under undersøgelsen. Som bachelorstuderende har jeg i forbindelse med min undersøgelse pligt til at have indsigt i etiske retningslinjer og forskningskrav. De videnskabsetiske krav bygger på etiske principper ud fra FN’s menneskerettighedserklæring og Helsinkideklarationen (Glasdam, 2012, s. 24). Deltagere i forskningen skal informeres om formål, metode og afgive informeret samtykke. De skal ligeledes informeres om frivillighed, anonymitet og fortrydelsesret (ibid.). Jeg har derfor forud for interviewet udarbejdet en samtykke erklæring til sundhedsplejersken og det kliniske uddannelsessted, hvor jeg klart beskriver interviewets indhold og formål samt garanteret anonymitet og frivillighed til den deltagende sundhedsplejerske. Som bachelorstuderende i sygepleje har jeg endvidere pligt til at følge De Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (2003), som er en sammenslutning af de 6 nordiske sygeplejeorganisationer, herunder Dansk Sygeplejeråd. De beskriver de grundlæggende principper for god etisk sygeplejeforskning og fremlægger blandt andet forskerens ansvar overfor deltageren. Jeg vil fremhæve Krav om fortrolighed, som beskriver forskerens pligt til at garantere fuld fortrolighed i behandlingen af deltagerens informationer samt forsvarlig opbevaring af materialet, som jeg i min samtykkeerklæring har udtrykt garanti for at overholde. Jeg nævner ingen navne eller beskrivelser, der kan skabe mistanke om 20 sundhedsplejerskens identitet. Jeg har ligeledes garanteret, at al optaget materiale slettes efter overstået og bestået eksamen. Der henvises til bilag 5 og 6 for samtykkeerklæringer. Bearbejdning af interview. Som dokumentation og efterfølgende analyse af det indsamlede materiale, har jeg valgt at optage interviewet på min iPhone. Dette giver mig frihed til at fokusere på interviewets emne og indhold (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 200). Som næste skridt i dokumentationen, har jeg valgt at transskribere interviewet. Transskription betyder at genskrive (Glasdamm, 2012, s. 106), og repræsenterer den første analytiske proces, hvor det mundtlige talesprog gøres skriftligt og struktureres til nærmere analyse. Transskriptionen kan være tids- og ressourcekrævende og forbundet med tekniske og fortolkningsmæssige udfordringer (ibid.). I talesprog anvender vi ofte ufuldendte sætninger, hvorfor det kan være vanskeligt at afgøre hvor tegnsætning som komma og punktum skal sættes i det transskriberede. Endvidere kan kropssprog, mimik, ironi og stemmeføring umiddelbart ikke transskriberes og mistes derved med det resultat at indhold og forståelse ændres (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 43). Jeg valgte derfor at transskribere kort efter interviewet, så det sagte, stemning og udtryk stadig var klart i min hukommelse. Analyse metode. Under transskriberingen er jeg kommet dybt ind i mit materiale, med det resultat, at jeg er kommet frem til en analysemetode. Jeg har valgt Steiner Kvales analysemetoder meningskondensering og meningsfortolkning, da de kan organisere det transskriberede og hjælpe til at uddybe den implicitte mening i det, der er blevet sagt i interviewet (Kvale & Brinkman, 2009, s. 223). Da min undersøgelse som udgangspunkt har været styret af en teori på grund af 21 teorirammen i interviewguiden, ville den betegnes som deduktiv. Kvales metode læner sig mere op ad den induktive analyse, hvor man ønsker mere viden om et bestemt fænomen. Man bevæger sig fra det specifikke til det generelle og ud fra indholdet i det transskriberede materiale vælges en teori (Elo & Kyngäs, 2007, s. 9; Lindahl & Juhl, 2010, s. 48). Jeg har derfor valgt at kombinere den deduktive tilgang med Kvales metode, så jeg bevarer strukturen og stringensen ved hjælp af teorien, men samtidig analyserer min empiri med et bredere perspektiv, og ser det der ligger uden for min teori, og dermed finder formuleringer, meninger og kategorier der ligger uden for teorirammen. I det følgende vil jeg beskrive metoderne meningskondensering og meningsfortolkning. Meningskondensering. Ved meningskondensering trækkes de udtrykte meninger og lange udsagn i interviewet sammen til korte og mere præcise formuleringer. Inspireret af den fænomenologiske psykolog Amedeo Giorgi beskriver Kvale fem trin i analysemetoden. 1. Det transskriberede interview gennemlæses grundigt for at få en fornemmelse for helheden og den interviewedes oplevelser. 2. Interviewet organiseres i meningsenheder, som de er udtrykt af den interviewede, og fokus er det teksten fortæller. 3. Meningsenhederne inddeles i temaer eller kategorier ud fra forskerens forståelse og med relevans til problemformuleringen. 4. Temaerne gennemgås og behandles ud fra undersøgelsens specifikke formål, ved at stille spørgsmål til meningsenhederne, temaerne eller kategorier. 5. De vigtigste temaer i interviewet samles til en deskriptiv enhed (Kvale & Brinkman, 2009, s. 227; Dahlager & Fredslund, 2007, s. 176). 22 Jeg har gennemlæst materialet flere gange. Først med fokus på det som teksten fortæller og ud fra det sundhedsplejersken udtrykker med efterfølgende organisering af meningsenheder og temaer. Jeg har endvidere gennemlæst materialet med fokus på teoriens begreber uden at være styret af forskningsspørgsmålene, og med det formål at sortere og organisere ud fra begreberne i Campinha-Bacote’s teori. Hermeneutisk meningsfortolkning. De udledte temaer analyseres og fortolkes gennem hermeneutisk meningsfortolkning, hvor selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse er fremtrædende begreber. Selvforståelse er den interviewedes selvforståelse, og vil vise sig i de meningsenheder i det transskriberede materiale. Den kritiske commonsense-forståelse er en fortolkning, der skaber en bredere forståelsesramme end selvforståelsen. Den kan forstærke fortolkningen af et udsagn ved at inddrage almen viden om indholdet af udsagnet. Den teoretiske forståelse er den teoretiske analyse (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 238). Kvales analysemetode tager ”afsæt” i den fænomenologiske tankegang, hvor det vægtes, at forskeren kan sætte sin forforståelse i parentes, og lade tekstens helhed komme til orde. Videre i analysen fortolkes det sagte, hvilket placerer metoden i den fænomenologiske-hermeneutiske position (Glasdam, 2012, s. 107). Jeg har ud fra sundhedsplejerskens udsagn formuleret citater, hvor det er hendes ord, der kommer til mening. Efterfølgende har jeg fortolket hendes udsagn og det hun siger, og understøttet min fortolkning med Campinha-Bacote’s teori og relevante forskningsfund fra min problemindkredsning. Jeg har diskuteret med de 23 valgte teorier, der hvor jeg fandt dem relevant og endeligt konkluderet og besvaret min problemformulering. Beskrivelse af teori. Udover Campinha-Bacote, som jeg anvender som understøttende teori i min fortolkning, har jeg med udgangspunkt i min problemformulering og de fundne temaer i meningskondenseringen valgt Madeleine Leininger og Sidsel Tveiten. Derudover har jeg understøttet og diskuteret med relevant forskning fra min problemindkredsning samt etiske retningslinjer og vejledninger i Sundhedsloven. Jeg vil i det følende beskrive de valgte teorier. J. Campinha-Bacote. Josepha Campinha-Bacote er amerikansk sygeplejerske med ph.d. i sygepleje og master i teologi og antropologi. Hun er certificeret ekspert i tværkulturel sygepleje og har udviklet teorien The Process of Cultural Competence in The Delivery of Healthcare Services: A Culturally Competent Model of Care (Campinha-Bacote, 2014). Campinha-Bacote er relevant i forhold til min problemformulering og undersøgelse, da hun ud over den tværkulturelle sygepleje arbejder med de fem begreber; kulturelt møde, kulturelt ønske, kulturel viden, kulturel færdighed og kulturel bevidsthed i det tværkulturelle perspektiv, som alle kan sættes i relation til kommunikationen mellem sundhedsplejersken og den etniske familie. Hun mener at sygeplejersken kun gennem løbende kulturmøder opnår kulturel kompetence (Campinha-Bacote, 2014). Campinha-Bacote definerer sine begreber på følgende måde: Mødet - en søgen efter interaktioner med personer fra andre kulturer end sin egen. Ønske og stræben efter at blive kulturel kompetent. Viden om forskellige verdensopfattelser og andre kulturer. 24 Færdigheder eller dygtighed til at gennemføre en kulturel vurdering. Bevidsthed om fordomme over for andre kulturelle grupper. Campinha-Bacote har gennem udarbejdelsen af sin teori løbende omformuleret det grundlæggende i teorien. I 2002 beskrev hun det kulturelle ønske som omdrejningspunktet til de øvrige komponenter og som den udfarende kraft i hendes Vulkan Model (Campinha-Bacote, 2014; Winther & Madsen, 2011, s. 40). I 2010 kom hun frem til den endelige formulering og beskrev det kulturelle møde som det grundlæggende i teorien (Campinha-Bacote, 2014). Madeleine Leininger. Madeleine Leininger er amerikansk sygeplejerske med ph.d. i kultur og socialantropologi. Hun er grundlægger af tværkulturel sygepleje og en førende skikkelse inden for området. Med stor interesse for antropologien udførte hun en etnografisk og etnosygeplejevidenskabelig undersøgelse, hvor hun tilbragte to år alene med Gadsup-folket på New Guinea, og udviklede teorien Cultural Care Theory (McFarland, 2011, s. 424). Formålet med teorien er at blive opmærksom på de kulturelle faktorer, der har indflydelse på plejen og omsorgen af patienten eller borgeren, og derefter finde måder at yde kulturelt kongruent (enslydende) pleje til mennesker med forskellige eller sammenhørende kulturer. Dette gøres med henblik på at bevare eller genoprette deres velvære og sundhed eller med henblik på at muliggøre mødet med døden på kulturelt passende måde. Teorien skal hjælpe sygeplejersken til at opdage nye udtryk, meninger, værdier og handlinger relateret til den kulturelle omsorg (Leininger & McFarland, 2002, p. 76). For at give et helhedsorienteret og begrebsmæssigt billede af de vigtigste faktorer i teorien, udviklede Leininger The Sunrise Model som er afbilledet som en stigende sol, der skal opklare både skjulte og åbenlyse forhold i den tværkulturelle sygepleje samt udvide sygeplejerskens horisont (Leininger, 2001, p. 49; McFarland, s. 440). 25 Den inddeles i 3 niveauer. Den øverste kaldes solskiven, og er det univers sygeplejersken skal tage i betragtning for at forstå patientens eller familiens værdier og verdensbillede. Denne del af modellen danner grundlag for dataindsamlingen, og skal samtidig gøre sygeplejersken opmærksom på patientens kultur, værdier og holdninger, så de kan respekteres i plejen. I det næste niveau foregår der en forening af den folkelige og professionelle omsorg (McFarland, 2011, s. 438). Den folkelige - eller familiens - udgangspunkt er ifølge Leininger emic, som betyder deres og kulturens interne opfattelse af værdier og omsorg. Sygeplejesystemet er etic og betyder de professionelles værdier og holdninger (Leininger & McFarland, 2002, p. 82). Det er sygeplejerskens opgave at forene parternes forskellige holdninger og opfattelser i den pleje og omsorg, der tilbydes. Sidste del består af beslutninger og handlinger. Her iværksættes plejen, målet er kulturkongruent sygepleje, og kvaliteten af plejen afhænger af sygeplejerskens evne til at vurdere og forstå kulturen med inddragelse af både den folkelige og professionelle opfattelse (McFarland, 2011, s. 438; Winther & Madsen, 2011, s. 38). Leininger er relevant i min undersøgelse, da hendes teori kan hjælpe til at belyse de tværkulturelle aspekter af den sygepleje, som sundhedsplejersken beskriver i interviewet, og ligeledes kan hendes teori hjælpe med at forstå familien ud fra deres præmisser og kultur frem for at kategorisere dem og sætte dem i bås. Sidsel Tveiten. Sidsel Tveiten er norsk sygeplejerske, professor og forfatter til en del videnskabelige artikler og lærebøger. Hendes overvejende fokus er vejledning, kommunikation og empowerment, hvilket gør hende relevant i forhold til problematikken omkring sundhedsplejerskens vejledning (hioa.no og Tveiten, 2008, bagsiden). Den første fase er Planlægningsfasen, hvor vejlederen gør sig tanker om hvem modtageren er. Vejlederen skal ligeledes reflektere over sin motivation for at vejlede. Er motivationen begrænset, vil det påvirke relationen mellem vejlederen og modtageren, som videre hæmmer læringen. 26 Den næste fase er Blive kendt og tryg fasen, som starter i det øjeblik vejleder og modtager mødes. Her skal begge parter lære hinanden at kende, afstemme forventninger og behov for vejledning. Oplever modtageren at blive hørt, set og taget alvorligt, vil tilliden og trygheden vokse, og dermed vokser muligheden for en god relation. I Arbejdsfasen foregår selve vejledningen. Her arbejdes med indholdet i vejledningen, som gennem en dialog igangsætter en refleksion og bearbejdelse, som fører til læring og opdagelse. Arbejdsfasen er den længste fase. I Afslutningsfasen opsummeres konklusionerne og læringsresultaterne, og vejledningen evalueres. Det vurderes om forventningerne til og hensigten med vejledningen er nået. Sidste fase er bearbejdning og videre refleksion. I denne fase er vejledningen afsluttet, men refleksionerne fortsætter og modtageren iværksætter forandringen, og den nye viden og læring integreres i handlinger (Tveiten, 2008, s. 79). Undersøgelse. Analyse af empiri. I det følgende afsnit vil jeg kondensere, tematisere og analysere det transskriberede materiale med det formål at besvare min problemformulering. For at skabe struktur har jeg ud fra problemformuleringens understøttende spørgsmål formuleret en overskrift, og med deres tema understøttet og diskuteret sundhedsplejerskens udsagn med den valgte teori. For at sikre en induktiv meningskondensering, medtager jeg fund, der ligger ud over de givne temaer. Inden den endelige konklusion og besvarelse af problemformuleringen, diskuteres undersøgelsens empiri, metode og teori. 27 Relationen mellem sundhedsplejersken og den etniske familie ♦ mødet. Sundhedsplejersken vælger arbejdsplads ud fra sit ønske om at arbejde med etniske familier: ”…jeg valgte specifikt min sundhedspleje praktik efter at komme til en kommune, hvor jeg vidste at HER var en af de steder i landet, hvor der var mange tosprogede familier…” Hun opsøger bevidst interaktioner med andre kulturer, og den kulturelle mangfoldighed afskrækker hende ikke. Hun motiveres derimod af det og har viljen til at indgå i relationen med familierne. I sin teori beskriver Campinha-Bacote (2014) mødet, som det element, hvor sygeplejersken har viljen og evnen til at indgå i en relation med en anden kultur. Dette bekræfter sundhedsplejerskens kulturelle kompetence, fordi hun netop aktivt søger den kultur, der viser sig forskellig fra den danske. Hun viser ligeledes interesse i og respekt for familiens kultur: ”…det er som ved alle andre familier tænker jeg, at jeg er åben og nysgerrig på hvad, det er for en familie jeg kommer ind ad døren til…at man kender hvordan er strukturen i familien og hvem bestemmer her. Man kommer nemmere ind på livet og man kommer ikke til at overtræde nogle af deres grænser…” Sundhedsplejersken har gennem gentagende møder med etniske familier og deres kultur, opnået et kendskab til strukturen, deres værdier og grænser, som udspringer af deres kulturelle overbevisning og baggrund. Hun er åben og modtagelig for nye indtryk, og er bevidst, om at hun dermed opnår en bedre relation til familien. Dette bekræftes af Campinha-Bacote (2014; 2002, p. 182), der yderligere beskriver mødet, som der hvor sygeplejersken skal være åben og imødekommende for nye indtryk om kulturen og for at ændre sine fordomme om den pågældende kultur, så der kan opstå en tværkulturel relation. Hun mener, at mødet er det centrale og fundamentet på vejen til kulturel kompetence. 28 Sundhedsplejerskens motivation for at møde etniske familier ♦ ønsket. Sundhedsplejersken finder den kulturelle alsidighed spændende og interessant: ”…jeg har valgt at gå aktivt ind i det her, ellers ville jeg ikke ha’ valgt at arbejde i det område, hvis jeg ikke havde en interesse for og motivation for at arbejde med de her familier. Jeg har altid syntes, det har været fascinerende og rigtig spændende at arbejde med den her gruppe, og nok fordi de repræsenterer noget, der er så forskelligt fra det at være sådan helt typisk dansk…”. Sundhedsplejersken fascineres og drives af den tværkulturelle sygepleje og mødet med mange forskellige kulturer. Hun opsøger bevidst borgere og familier med en kulturel baggrund, der forekommer forskellig fra den danske kultur, og har gennem sin karriere aktivt og bevidst valgt arbejdsplads ud fra ønsket om at yde sundhedspleje til etniske borgere og familier. Dette understøttes af Campinha-Bacote’s definition på det kulturelle ønske, hvor hun beskriver ønsket som en motivation for at indgå i det kulturelle møde med etniske familier, og en stræben efter at blive kulturelt kompetent (CampinhaBacote, 2002, p. 182). I 2002 beskriver hun netop ønsket som nøglen til de øvrige kulturelle elementer; viden, dygtighed, møde og bevidsthed og til at opnå kulturel kompetence (Campinha-Bacote, 2014 og Winther og Madsen, 2011, s. 40). Sundhedsplejerskens kompetence til mødet med etniske familier ♦ viden. Sundhedsplejersken stiller nysgerrige spørgsmål til familien og viser tydelig interesse for den: ”…Jamen, jeg spørg’ egentlig interesseret ind til familierne, når jeg møder dem og er lidt åben i forhold til, hvad er det for en historie de kommer med…og så spørg’ jeg: ”Hvorfor er det, du gør sådan?” eller ”Er det specielt for jeres familie, eller noget som ligger i jeres kultur?”......og så læser jeg lidt omkring det…...og jeg trækker nogle paralleller fra nogle tilsvarende familier fra det land, hvor jeg har set, der er nogle mønstre, der er det samme…” 29 Sundhedsplejersken eftersøger viden om andre kulturer gennem nysgerrige spørgsmål om kulturen og gennem familiens værdier og historie. Hun udvider sin kulturelle horisont gennem relevant litteratur, og drager erfaringer fra andre etniske familier videre med sig til familier med samme kulturelle baggrund. Dette understøttes af Campinha-Bacote (2002, p. 182), der beskriver begrebet viden som den proces, hvor sygeplejersken bør søge information om andre kulturer for at opnå en varierende verdensopfattelse og solid base for viden om forskellige kulturelle grupper. Med sin nysgerrighed og interesse i kulturelle forskelligheder og værdier efterlever sundhedsplejersken ligeledes ICN’s kodeks (2012), der foreskriver at sygeplejersken skal fremme et miljø, hvor borgerens, patientens eller familiens værdier, skikke og tro respekteres. Sundhedsplejerskens kompetencer i vejledningen af etniske familier ♦ færdigheder. Sundhedsplejersken er opmærksom på at fremme forståelsen, når hun vejleder etniske familier: ”..typisk er det noget med deres mimik, der gør at jeg tænker, det har de nok ikke forstået, og så får jeg dem til at forklare hvad jeg har sagt, for hvis man bare siger: ”Har du forstået hvad jeg siger?” så siger de typisk ”ja” fordi det er en del af deres kultur og ville være uhøfligt, at sige ”jeg forstår ikke, hvad du siger”, så derfor er det bedre at få stillet et modspørgsmål…” ”…jeg tænker kropssprog, fagter og tegne nogle gange. Jeg har også brugt ”google translate”, eller sådan et eller andet, hvis der har været ganske få ord, vi ikke har kunnet finde ud af og mødes om, og så har vi brugt det, og så er det gået ganske fint alligevel…” ”… skulle de slet ikke forstå hvad jeg siger, så foreslår jeg typisk at det kunne være en god ide at vi havde en tolk til hjælp, hvis enten familien eller jeg ønsker det…” 30 Sundhedsplejersken er bevidst om de kulturelle værdier i den pågældende familie, og undersøger forståelsen af vejledningen med udgangspunkt i deres kulturelle synspunkt, ved at bede dem genfortælle vejledningen med deres egne ord. Hun kan om nødvendigt fremme forståelsen med nødvendige tiltag i form af sine kommunikationskompetencer, og anvende kropssprog, fagter og de tilgængelige medier, som hjælper til at fremme forståelsen hos den etniske familie. Ved fortsat misforståelse eller manglende forståelse anvender hun tolk i overensstemmelse med familiens ønske. Dette understøttes af Campinha-Bacote (2014, 2002, p. 182), der beskriver sygeplejerskens kulturelle færdighed, som evnen til at indsamle viden om kulturen og familiens aktuelle behov og problem, og anvende nødvendige tiltag med respekt for kulturen. Forskning viser ligeledes, at når sundhedspersonale står over for udfordringerne i kommunikationen og skal forsøge at fremme forståelsen af deres informationer og vejledning, anvender de forskellige tiltag, som kropssprog, mimik, gentagelser og billeder. De oplever kropssproget som et godt og effektivt redskab i kommunikationen, men oplever også at viden, erfaring og respekt er vejen til succesfuld vejledning og kommunikation (Lyberg & Viken, 2012; Jirwe, Gerrish & Emami, 2010). Sundhedsplejerskens overvejelser i vejledningen af etniske familier ♦ bevidsthed. Sundhedsplejersken er bevidst om og viser respekt for familiens kultur, når hun møder dem: ”…at man sådan kender nogen af de samme kultur koder og at man ved hvordan man nogenlunde gebærder sig i den type familie…hvem man skal hilse på først. Er det farmand først eller er der en bedstemor, så er det hende der får håndtrykket først…” ”…den største udfordring det er nok det at vi er jo forskellige alle sammen som mennesker…hvad er rigtigt i min optik, og hvad er rigtigt i deres optik, og hvis man 31 kan se, at det har en sundhedsmæssig påvirkning for deres barn i negativ retning, så bliver man stillet på prøve hele tiden...” Sundhedsplejersken viser respekt for familiens levemåder, når hun kommer i deres hjem. Hun er bevidst om sine fordomme overfor forskellige kulturer, og er åben og modtagelig for den kultur hun møder. Hun viser, at hun er bevidst om, at vi er forskellige som mennesker, og at der i relation til kulturen kan være forskellige holdninger i forhold til sundhed. Gennem erfaring, gentagende kulturelle møder og sin kulturelle kompetence har sundhedsplejersken lært om strukturen i familierne og vigtigheden i at respektere deres værdier, med det formål at kunne dække familiens behov for vejledning og rådgivning. I sin vejledning støder hun på udfordringer på grund af familiernes kulturelle overbevisning kontra hendes faglige baggrund og kulturelle overbevisning. Campinha-Bacote (2014, 2002, p. 182) understøtter dette i sin beskrivelse af kulturel bevidsthed. Hun pointerer vigtigheden i at sygeplejersken skal blive bevidst om sine egne fordomme over for andre kulturer og foretage en udforskning af sin egen kulturelle baggrund. Hun mener ligeledes, at sygeplejersken skal være bevidst om, at vi er forskellige, og at man ikke kan generalisere en kultur på baggrund af et enkelttilfælde. Øvrige fund. Sundhedsplejersken har oplevet kolleger, der ikke er lige så nysgerrige og motiverede for arbejdet med etniske patienter, som hun selv er: ”…da jeg var på en afdeling, hvor der var rigtig mange indlagt med anden etnisk baggrund, oplevede jeg, at der var nogen der var lidt forskrækkede over at skulle arbejde med den her gruppe, og hvis de kunne komme til det, så ville de helst have de danske familier, når vi skulle fordele familierne om morgenen, og så det var tit mig, der fik lov til at tage dem…” Gennem hendes karriere har hun oplevet sygeplejersker, der - modsat hende selv ikke oplever motivation og ønske om at indgå i relationen med etniske patienter. De 32 foretrækker plejen og mødet med danske patienter og familier, hvor de ikke står over for kulturelle og sproglige udfordringer, men heller ikke opnår viden om og kompetence inden for den tværkulturelle sygepleje. Campinha-Bacote’s teori støtter op om dette, med hendes beskrivelse af det kulturelle møde. Hun definerer i 2010 mødet som det centrale i vejen til kulturel kompetence, og understreger vigtigheden i at være åben for nye indtryk af den pågældende kultur, som sygeplejersken møder (Campinha-Bacote, 2014; 2002, p. 182). Forskning viser at en stor del af sundhedspersonalet på danske sygehuse, oplever mødet og samarbejdet med etniske patienter og deres pårørende som problematisk, besværligt og belastende. Samtidig er en del af personalet også klar over, at kulturel viden er vigtig for at opnå kompetencen til at indgå i det tværkulturelle møde (Troelsen, 2006 & Sygeplejersken, 2005). Diskussion. Jeg vil i det følgende diskutere min analyse udfra den valgte teori, udfra fundne forskningsresultater og udfra Sundhedsloven. Sidsel Tveiten (2008, s. 87) beskriver første fase, Planlægningsfasen, i vejledningen, som den fase hvor sygeplejersken gør sig tanker om hvem patienten er. Her reflekterer hun over, hvordan hun møder patienten, og hvordan hun får skabt en god relation til vedkommende, der hvor han eller hun er. Når sundhedsplejersken møder familierne, gør hun sig tanker om deres kultur. Hun har gennem erfaring opnået indsigt i deres værdier og levemåde, som hjælper hende til at møde familien med respekt og uden at overtræde deres grænser. I Tveiten ’s næste fase Blive kendt og tryg har mødet betydning for om patienten får tillid til sygeplejersken. Oplevelsen af at blive set, taget alvorlig, hørt og have sygeplejerskens opmærksomhed har grundlæggende betydning for om patienten får tillid til sygeplejersken (ibid., s. 89). Sundhedsplejersken viser tydelig interesse i at møde de etniske familier, og spørger engageret ind til deres kultur og historie, opnår kendskab til hver enkelte families kultur og struktur, og skaber dermed et godt 33 fundament for tillid hos familierne. Forskning viser at en sprogbarriere i kommunikationen gør det svært for sygeplejersker at skabe en gensidig og tillidsfuld relation i mødet med etniske patienter (Nielsen & Birkelund, 2009, p. 436). Sundhedsplejersken søger, trods eventuelle sproglige barrierer, aktivt mødet med de forskellige kulturer. Hun bremses ikke af barrieren, men arbejder bevidst mod en gensidig relation med den etniske familie. I Leininger’s Sunrise model beskrives første del, som den del af solskiven der skal kaste lys over både skjulte og åbenlyse forhold i den tværkulturelle sygepleje og udvide sygeplejerskens horisont (Leininger & McFarland, 2002, p. 79; McFarland, 2011, p. 438 ). Det er der patientens historie og værdier viser sig, og sygeplejersken kan kun gennem grundig dataindsamling imødekomme patientens kulturelle baggrund, hvilket ifølge Leininger er nødvendigt for at kunne udføre sygepleje, der er i overensstemmelse med patientens ønske og behov. Når sundhedsplejersken i min undersøgelse møder de etniske familier, spørger hun ind til familiens historie og deres vej til Danmark. Hun er nysgerrig på deres skikke, værdier, sprog og kultur, og udfører dermed en dataindsamling om familien, og opnår en viden, der er nødvendig for at kunne yde en sygepleje i overensstemmelse med deres kultur. Leininger (2001, p. 38) påpeger vigtigheden i at sygeplejersken udover kulturel kompetence også skal besidde en åbenlys interesse for at opnå viden om patientens kulturelle baggrund, deres levemåde, struktur, tro og syn på sundhed og sygdom. Sundhedsplejersken beskriver mødet med de etniske familier som fascinerende og spændende, og viser dermed en overbevisende nysgerrighed efter at arbejde med det tværkulturelle møde. Hun viser vilje og evne til at yde sundhedspleje i overensstemmelse med kulturen. I Tveiten ‘s første fase af vejledningen, Planlægningsfasen, beskriver hun motivation som en nødvendighed for at vejledningen skal lykkedes, og for at modtageren for vejledningen skal opnå tilfredsstillende læring (Tveiten, 2008, s. 88). Sundhedsplejersken er motiveret gennem denne interesse og fascination, hun 34 oplever i mødet med de etniske familier. Hun er motiveret trods de kulturelle og sproglige udfordringer, og har dermed et afsæt til vellykket læring hos de etniske forældre. Ifølge Sundhedsloven (2008), har den færdiguddannede sygeplejerske pligt til at indgå i et samarbejde med patienten, borgeren eller pårørende uanset etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund. Sundhedsplejersken efterlever dette ansvar som sygeplejerske, ved at samarbejde med de etniske familier om deres behov for sundhedspleje og respektere dem uanset kultur, tro og sprog. I Tveiten’s Blive kendt og tryg fase, som starter i det øjeblik patienten og sygeplejersken mødes, skal relationen opbygges og forventninger til mødet afstemmes. At blive kendt med patienten indebærer samtale om deres historie, situation og behov for vejledning (Tvieten, 2008, s. 89). Med den viden sundhedsplejersken opnår gennem sine spørgsmål til familierne, vil hun opnå viden om familiens historie og baggrund, og skabe sig et indtryk af familiens situation, behov og eventuelle sproglige eller kulturelle barrierer. Med sin interesse er der god grobund for tillid, og gennem spørgsmålene lærer sundhedsplejersken og den etniske familie hinanden at kende, som er det grundlæggende for opbyggelsen af relationen (ibid.). Efter dataindsamlingen i første niveau af Leininger’s Sunrise model, skal sygeplejersken fungere som en bro mellem den folkelige og professionelle omsorg (Leininger, 2001, p. 52; McFarland, 2011, s. 438). Patientens kultur, holdninger og behov skal forenes med sygeplejerskens faglige baggrund, som skal ende ud i tredje del af modellen, som består af beslutninger og handlinger. Her iværksættes plejen, målet er kulturkongruent sygepleje og kvaliteten af plejen afhænger af sygeplejerskens evne til at vurdere og forstå kulturen med inddragelse af både den folkelige og professionelle opfattelse (McFarland, p. 438; Winther og Madsen, 2011, s. 38). Sundhedsplejersken er opmærksom på den enkelte families kultur og levemåde, når hun træder ind i deres hjem, og når hun samtaler og vejleder. Hun ved gennem sin erfaring og faglige baggrund, hvordan hun under vejledningen skal 35 stille modspørgsmål, så hun kan danne sig et indtryk af forståelsen hos den etniske familie. Hun anvender kropssprog, fagter, tegninger og oversættelsesprogrammer på internettet, der kan fremme forståelsen. Leininger skelner mellem tre handlemåder i tredje niveau af Sunrise modellen, hvor den ”Kulturelle omsorgsstruktureringsomsorg og nye mønsterdannelse” (McFarland, 2011, s. 440) er relevant her. Den beskriver de bevidste og kulturelt tillærte handlinger og metoder, der hjælper og skaber muligheder for at patienten kan bevare en sund levemåde. Sammen med patienten finder sygeplejersken alternative metoder i plejen og omsorgen, så patienten oplever velvære (Leininger, 2001, p. 43). Sundhedsplejersken bruger sin erfaring og er opmærksom på familiens forståelse af vejledningen. Opstår der misforståelser eller mangel på forståelse, omformulerer hun sine spørgsmål og anvender kommunikationsfærdigheder, så hun sikrer eller fremmer forståelsen. I Tveiten’s Arbejdsfase foregår selve vejledningen, og der arbejdes med indholdet i vejledningen gennem en dialog som fører til læring og opdagelse. Undervejs i denne fase evalueres indhold, metode samt læringsudbytte (Tveiten, 2008, s. 90). I Afslutningsfasen konkluderer og opsummerer sygeplejersken i samarbejde med patienten resultatet af læringen og forståelsen. Vejledningen evalueres, og det vurderes om hensigten er nået. Ved at sætte ord på resultatet, får begge parter indtryk af, om hensigten er nået, og sygeplejersken bevidstgøres om eventuelle ændringer skal foretages (ibid., s. 91). Ved at stille det rigtige modspørgsmål til familien kan sundhedsplejersken under og efter vejledningen, danne sig et indtryk om hensigten med vejledningen er nået. Familien skal sætte ord på det vejledte og lærte, hvormed sundhedsplejersken kan danne sig et indtryk af om forståelsen er opnået. Hun kan fortage ændringer og omformulere ordene, anvende kropssprog, fagter, tegne eller hvis muligt anvende oversættelsesprogrammer på internettet. I sidste ende kan hun efter aftale med familierne benytte sig af en tolk. 36 Diskussion af metode, empiri og teori. Jeg vil i det følgende afsnit forholde mig kritisk til min metode, min empiri samt de valgte teorier. Jeg vil evaluere og diskutere processen samt kvaliteten af min undersøgelse i forhold til besvarelsen af min problemformulering. Derudover vil jeg diskutere valget af teorier ud fra det synspunkt, at mit valg af teorier uvægerligt har haft indflydelse på resultatet af min undersøgelse. Det semistrukturerede interview blev udført med det formål at komme så tæt som muligt på sundhedsplejerskens egne oplevelser og tanker. I mine overvejelser om metodevalg har jeg medtænkt fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterview er en diskuterende samtale mellem en gruppe af flere personer (Præstegaard, 2012, s. 109), hvormed jeg sandsynligvis kunne have opnået et bredere perspektiv på min undersøgelse. Dette var ikke muligt på grund af begrænsede tidsressourcer i sundhedsplejen, og jeg valgte derfor det semi-strukturede interview af enkeltpersoner. For at respektere sundhedsplejens begrænsede ressourcer og på grund af den relative korte tidsramme et bachelorprojekt har, valgte jeg ligeledes kun at interviewe én sundhedsplejerske. Anbefalingerne af antal interviewpersoner ligger mellem 5 og 25 personer (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 134), men ifølge Bent Flyvbjerg (2010, s. 470), samfundsforsker og professor på Oxford Universitet, er en enkelt interviewperson tilstrækkelig. Han mener, man kan generalisere ud fra en enkelt case, og med dette enkeltstående casestudie, bane vejen for videre forskning. Jeg mener dog ikke, man kan generalisere ud fra min undersøgelse, hvor resultatet bygger på det ene interview, da forskning viser, at flere oplever sprogbarrieren som den største udfordring i kommunikationen mellem sundhedspersonale og etniske patienter (Troelsen, 2006; Nielsen & Birklund, 2009). Jeg vurderer derfor, at jeg ved at interviewe to eller flere sundhedsplejersker, kunne have opnået et bredere perspektiv og eventuelt andre resultater. Min interviewguide har været styret af en bestemt teori, som er valgt ud fra min forforståelse. Et andet teoretisk afsæt ville sandsynligvis have givet et andet resultat. 37 Pålideligheden af min undersøgelse kan ligeledes diskuteres på grund af min manglende erfaring med interview- og spørgeteknikker. Jeg har udelukkende fokuseret på interviewspørgsmålene og ikke haft erfaring og kompetence til at være opmærksom på ledetråde i sundhedsplejerskens svar. Ledetråde kan give anledning til at stille hende opfølgende spørgsmål, som videre kan få hende til at uddybe svarene (Kvale & Brinkman, 2009, s. 161). Jeg vurderer, at den erfarne forsker vil opnå et mere uddybende svar og et bredere perspektiv til analyse og fortolkning, som gør at min undersøgelse sandsynligvis ikke kan reproduceres (ibid., s. 271). I min analyse anvender jeg Kvales hermeneutiske meningsfortolkning, hvor en del af processen er præget af min subjektive fortolkning af sundhedsplejerskens udsagn, hvilket betyder, at en hver anden med en anden forforståelse ikke nødvendigvis var kommet frem til det samme resultat. For at forbedre reliabiliteten af min undersøgelse, har jeg beskrevet min metode, den understøttende teori, min interviewguide samt analysens processer grundigt. Med Campinha-Bacote som teoretisk ramme for min interviewguide og som understøttende teori i min analyse, har det givet mig den struktur i opgaven, jeg ønsker. Hun har på lige fod med teoretikerne Leininger og Tveiten, som jeg valgte til processen Den teoretiske forståelse i Kvales hermeneutiske meningsfortolkning, bidraget til at besvare opgavens formål og problemformulering. Jeg vurderer, at det har været et godt valg, men er også bevidst om at andre teorier eller teoretikere, kunne have resulteret i et andet perspektiv. Konklusion. Jeg vil i det følgende sammenfatte undersøgelsens resultater og konkludere ud fra essensen af min diskussion. Jeg vil besvare min problemformulering med tanke på de tilstedeværende bias, jeg har diskuteret i forrige afsnit. Hvordan fremmer sundhedsplejersken forståelsen af vejledningen hos etniske forældre, når der opstår en sprogbarriere i det tværkulturelle møde? 38 Med forbehold for min erfaring i at udføre et semi-struktureret interview, kan jeg ud fra undersøgelsen konkludere at sundhedsplejersken, trods eventuelle sproglige barrierer, aktivt søger mødet med de forskellige kulturer. Hun bremses ikke af barrieren, men arbejder bevidst mod en gensidig relation med hver enkelte etniske familie. Hun spørger interesseret ind til familiens baggrund og deres vej til Danmark, er tydeligt nysgerrig på deres skikke, værdier, sprog og kultur, og udfører dermed en dataindsamling om familien, som giver hende en viden, der er vigtig for at kunne yde sundhedspleje i overensstemmelse med den pågældende kultur. I hendes vejledning af familierne, er hun opmærksom på deres forståelse. Hun stiller rigtige modspørgsmål under og efter vejledningen, og danner sig dermed et indtryk af om hensigten med vejledningen er nået. Ved at familierne skal sætte ord på det vejledte og lærte, kan sundhedsplejersken danne sig et indtryk af om de har forstået, eller om hun skal foretage ændringer. Hun kan fortage ændringer og omformulere ordene, anvende kropssprog, fagter, tegne eller hvis muligt anvende oversættelses-programmer på internettet. Opstår der fortsat misforståelser eller manglende forståelse af hendes vejledning, kan hun efter aftale med familierne benytte sig af en tolk. Trods ekstra ressourcer og eventuelle barrierer i vejledningen og mødet med disse familier, motiveres sundhedsplejersken gennem sin interesse og fascination af det tværkulturelle møde, som er et godt afsæt for vellykket læring hos den etniske familie. Til slut kan jeg konkludere at sundhedsplejersken er eksemplarisk med sin kulturelle kompetence, og at hun kontinuerligt stræber efter at blive kulturelt kompetent gennem kulturel viden, ønske, bevidsthed, møde og dygtighed. Denne ideelle kompetence påvirker dog konklusionen, da jeg med interview af flere sundhedsplejersker eller med et fokusgruppeinterview antageligt var kommet frem til en anden konklusion. 39 Perspektivering. Jeg vil i dette afsnit forholde mig til undersøgelsen betydning for professionen samt reflektere over hvordan projektets resultat kan implementeres i praksis. Sundhedsplejersken i min undersøgelse fortæller om tidligere kolleger, der modsat hende selv, fravalgte mødet med etniske patienter eller familier. Ved at udelukke denne gruppe fra deres daglige kontakt med patienter, opnår de ifølge CampinhaBacote (2002) ikke kulturel kompetence. Forskning viser at en stor del af sundhedspersonalet på danske sygehuse, oplever mødet og samarbejdet med etniske patienter og deres pårørende som besværligt, frustrerende og belastende (Troelsen, 2006). Jeg har en hypotese om, at man ved at bibringe denne gruppe af fagpersonale viden, kunne hjælpe dem til at opnå en større motivation for at indgå i mødet med de etniske patienter, borgere eller familier. Jeg ser derfor et udviklende perspektiv og et potentielt emne til en undersøgelse om denne faggruppe, som ikke aktivt søger etniske patienter. Om de med kurser eller undervisning i tværkulturel sygepleje kunne opnå større motivation for at indgå i relationen med etniske patienter og borgere. Sundhedsplejersken i min undersøgelse oplever ikke sproget som den største barriere i vejledningen af etniske familier, hvilket var den forforståelse jeg udviklede gennem mit observationsbesøg og litteratursøgningen. Hun ser en udfordring i kulturernes forskellige syn på sundhed i konflikt med værdier, levemåder og profession. Sundhedsplejersken er eksemplarisk i sine kompetencer, men med det enkeltstående interview, kan jeg ikke generalisere med mine fund. Jeg ser derfor endnu et udviklende perspektiv, og en interesse efter at undersøge hvad gruppen af kompetente sygeplejersker og sundhedsplejersker, der aktivt søger det kulturelle møde, mangler i mødet og vejledningen af etniske patienter og borgere. Slutteligt har jeg en hypotese om at min undersøgelse kan bidrage til at give andre sygeplejersker en indsigt i effekten og resultatet af gentagende tværkulturelle 40 møder med den etniske patient, borger og familie. At mødet trods sproglige eller kulturelle udfordringer er vejen til viden, færdigheder, ønske og bevidsthed om de kulturelle mangfoldigheder vi møder i sygeplejen af de etniske familier. 41 Litteraturliste. Birkler, Jacob (2005): Videnskabsteori – en grundbog, Gyldendals Bogklubber, 1. udgave, 2. oplag, s. 9-14, 33-49 og 66-116 (71 sider) Bjerrum, Merete (2005): Fra problem til færdig opgave, Akademisk Forlag, s. 65-112 (47 sider) Bondesen, Anne & Jørgensen, Gitte (2005): Børn og familier med anden etniske baggrund. I: Bondesen, Anne og Jørgensen, Gitte, (red.): Børn og unge – sundhedsog sygepleje, Munksgaard Danmark, København, 1. udgave, 1. oplag, s. 233-243 (10 sider) Brinkmann, Svend & Tanggard, Lene (2010): Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I: Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene (red.): Kvalitative metoder – en grundbog, Reitzels Forlag, 1. udgave, 5. oplag, s. 17-80 (63 sider) Campinha-Bacote, Josepha (2002): The process of Cultural Competence in the Delivery of Healthcare Service: A model of Care. I: Journal of Transcultural Nursing, SAGE, vol. 13, p. 181-184 (4 sider) Set november 2014, tilgængelig på: URL: http://tcn.sagepub.com 42 Campinha-Bacote (2014): The process of Cultural Competence in the Delivery of Healthcare Service, p. 1-6 (6 sider) Set oktober 2014, tilgængelig på: URL: http://www.transculturalcare.net/ Dahlager, Lisa & Fredslund, Hanne (2011): Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse. I: Vallgårda, Signild & Koch, Lene (red.): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard Danmark, 4. udgave, 1. oplag, s. 157-181 (24 sider) DST (2013), Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark, s. 7-123 (116 sider) Set september 2014, tilgængelig på: URL: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17961/indv2013.pdf Dansk Sygepleje Råd, a (1 side) Set oktober 2014, tilgængelig på: URL: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Om-Sygeplejersken/Sider/OmSygeplejersken.aspx De Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (2003): Krav om fortrolighed, Dansk Sygepleje Råd, s. 5-8 (4 sider) Set oktober 2014, tilgængelig på: URL: http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/SygeplejeetiskeRetning slinier.aspx 43 Den Danske Ordbog a (1 side) Set november 2014, tilgængelig på: URL: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sprogbarriere Den Danske Ordbog b (1 side) Set november 2014, tilgængelig på: URL: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=tv%C3%A6rkulturel Eide, Hilde & Eide, Tom (2013): Kommunikasjon i relasjoner – samhandling, konfliktløsning og etikk, Gyldendal Akademisk, 2. udgave, 7. oplag, s. 12-27 (16 sider) Elo, Satu & Kyngäs, Helvi (2007): The qualitative content analysis process. I: Journal of advanced Nursing, Blackwell Publishing Ltd., vol. 62 (1), p. 107-115 (9 sider) Flyvbjerg, Bent (2010): Fem misforståelser om casestudiet. I: Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene (red.): Kvalitative metoder – en grundbog, Reitzels Forlag, 1. udgave, 5. oplag, s. 463-487 (24 sider) Glasdam, Stinne (2012): Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner. I: Glasdam, Stinne (red.): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder, DSR og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1. udgave, 2. oplag, s. 95-108 (13 sider) 44 Glasdam, Stinne (2012): Indledning: At komme i gang med et sundhedsfagligt (professions) bachelorprojekt og Jura og etik – ved studier af og på mennesker indenfor sundhedsområdet. I: Glasdam, Stinne (red.): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder, 1. udgave, DSR og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 17-33 (16 sider) hioa.no: Sidsel Tveiten (1 side) Set december 2014, tilgængelig på: URL: https://www.hioa.no/tilsatt/stveiten Hørmann, Ester (2012): Litteratursøgning. I: Glasdam, Stinne (red.): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder, 1. udgave, 2. oplag, Dansk Sygepleje Råd og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 36-46 (10 sider) ICN (2012): Code of Ethics for Nurses, The ICN, p. 1-9 (9 sider) Set oktober 2014, tilgængelig på: URL http://www.icn.ch/images/stories/documents/about/icncode_english.pdf Jacobsen, Bo & Tanggaard, Lene & Brinkmann, Svend (2010): Fænomenologi. I: Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene (red.): Kvalitative metoder – en grundbog, Reitzels Forlag, 1. udgave, 5. oplag, s. 185-205 (20 sider) 45 Jensen, Iben (2011): Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag, 5. oplag, s. 9-26 (18 sider) Jirwe, Maria & Gerrish, Kate & Emami Azita (2010): Student nurses’ experiences of communication in cross-cultural care encounters. I: Scandinavian Journal of Caring Sciences, Wiley Online Library, vol. 24, 2010, p. 436-444 (9 sider) Set september 2014, tilgængelig på: URL: http://web.b.ebscohost.com.ezvas.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?sid=ec0bbe4a-bdfd-4da7afe3-1e40f894f049%40sessionmgr114&vid=17&hid=102 Jørgensen, Kim (2012): Kommunikation - for sundhedsprofessionelle, Gads Forlag, 2. udgave, s. 14-19 og s. 106-112 (11 sider) Klemp, Ilse Barrit (1998): Sundhedspleje til de nye danskere. I: Sygeplejersken, Dansk Sygepleje Råd, nr. 35, s. 28-30 (3 sider) Set september 2014, tilgængelig på: URL: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-1998-35-28-1-Sundhedspleje.aspx Klinisk Sygepleje Online: Forfattervejledning (4 sider) Set oktober 2014, tilgængelig på: URL: http://klinisksygepleje.munks.gyldendal-uddannelse.dk/skriv-for-klinisksygepleje/forfattervejledning/ 46 Kristensen, Kent (2011): Sundhedsjura – patienters retsstilling, sundhedspersoners ansvar og myndigheders tilsyn, Gads Forlag, 4. udgave, s. 223-237 (14 sider) Kvale, Steiner & Brinkmann, Svend (2009): Interview – Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, 6. oplag, s. 17-64 og 129-162 og 199-242 (123 sider) Launsø, Laila & Olsen, Leif & Rieper, Olaf (2011): Forskning om og med mennesker – Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 6. udgave, s. 64-78 (15 sider) Leininger, Madeleine & McFarland, Marilyn R. (2002): Transcultural Nursing – concepts, theories, research & practice, McGraw-Hill Companies, Inc., USA, p. 3-97 og 145-154 (104 sider) Leininger, Madeleine M (2001): Culture Care Diversity & Universality – a Theory of Nursing, National League for Nursing, Jones and Bartlett Publishers, p. 3-68 (65 sider) Lindahl, Marianne & Juhl, Carsten (2010): Den sundhedsvidenskabelige opgave – vejledning og værktøjskasse, Munksgaard Danmark, 2. udgave1. oplag, s. 35-103 (68 sider) 47 Lyberg, Anne & Viken, Berit & Haruna, Megumi & Severinsson, Elisabeth (2012): Diversity and challenge in the management of maternity care for migrant women. I: Journal of Nursing Management, Lippincott Williams & Wilkins, vol. 20, 2012, p. 287-295 (8 sider) Set september 2014, tilgængelig på: URL: http://web.b.ebscohost.com.ezvas.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?sid=ec0bbe4a-bdfd-4da7afe3-1e40f894f049%40sessionmgr114&vid=27&hid=102 McFarland, Marilyn (2011): Madeleine Leininger – Kulturomsorgsteorien. I: Tomey, Ann M. & Alliggod, Martha R. (red.): Sygeplejeteoretikere – Bidrag og betydning for moderne sygepleje, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 1. oplag, s. 423-451 (28 sider) Nielsen, Ben & Birkelund, Regner (2009): Minority ethnic patients in Danish healthcare system – a qualitative study of nurses’ experiences when meeting minority ethnic patients. I: Scandinavian Journal of Caring Science, Wiley Online Library, vol. 23, 2009, p. 431-437 (7 sider) Set september 2014, tilgængelig på: URL: http://web.b.ebscohost.com.ezvas.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?sid=ec0bbe4a-bdfd-4da7afe3-1e40f894f049%40sessionmgr114&vid=11&hid=102 48 Poulsen, Ingrid (2012): Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer. I: Glasdam, Stinne (red.): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder, 1. udgave, 2. oplag, Dansk Sygepleje Råd og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 202-210 (8 sider) Præstegaard, Jeanette (2012): Fokusgruppeinterview. I: Glasdam, Stinne (red.): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder, 1. udgave, 2. oplag, Dansk Sygepleje Råd og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 109-118 (10 sider) Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray & Skov, Signe (2012): Den gode opgave – Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, Samfundslitteratur, 4. udgave, s. 141-161 (20 sider) Sundhedsloven a (2011): Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, afsnit 1, kap. 5, § 17 (5 sider) Set oktober, 2014, tilgængelig på: URL: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138178#Kap13 Sundhedsloven b (2011): Bekendtgørelsen om specialuddannelsen til Sundhedsplejerske, kap. 1, § 1, s. 1-8 (8 sider) Set oktober 2014, tilgængelig på: URL: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137293 49 Sundhedsloven (2008): Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, kap. 1, § 1, 3, s. 1-15 (15 sider) Set december 2014, tilgængelig på: URL: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=114493 SST (2010), Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse: Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen – en antologi, s. 8-86 (78 sider) Set september 2014, tilgængelige på: URL: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2010/cff/etnisk/etnminoriteter_sundhedsv_ antologi.pdf SST (2011), Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, s. 13-63 og 95-108 og 151-153 (66 sider) Set september 2014, tilgængelig på: URL: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/CFF/Sundhedsydelser/Sundhedsydelse r.pdf Syddansk Universitet (2011): Peer review (2 sider) Set oktober 2014, tilgængelig på: URL: http://www.sdu.dk/bibliotek/fag/medicin/vejledning/peer+review 50 Sygeplejeetiks Råd (2014): De Sygeplejeetiske Retningslinjer, Dansk Sygeplejeråd, 2. udgave, s. 3-10 (8 sider) Set oktober 2014, tilgængelig på: URL: http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/SygeplejeetiskeRetning slinier.aspx Taylor, Shena P & Nicolle, Colette & Maguire, Martin (2013): Cross-cultural communication barriers in health care. I: Nursing Standard, RCN Publishing, Art & Science, vol. 27, 2013, p. 35-43 (8 sider) Set september 2014, tilgængelig på: URL: http://web.b.ebscohost.com.ezvas.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?sid=ec0bbe4a-bdfd-4da7afe3-1e40f894f049%40sessionmgr114&vid=30&hid=102 Troelsen, Marianne (2006): Undersøgelse – indvandrere er en belastning, Fagbladet Sygeplejersken, nr. 2, 2006, Dansk Sygeplejeråd, s. 18-22 (5 sider) Set september 2014, tilgængelig på: URL: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2006-02-18-1Kultursammenstoed.aspx Sygeplejersken (2005): Undersøgelse om patienter med indvandrebaggrund, Catinet Research, s. 1-8 (8 sider) Set september 2014, tilgængelig via link på ovenstående artikel, se: ”Dokumentation: se undersøgelsens resultater og den efterfølgende rapport her” 51 Tveiten, Sidsel (2008): Pædagogik i sykepleiepraksis, Fagbokforlaget, Bergen, 2. udgave, s. 58-115 (57 sider) Winther, Bodil & Madsen, Kirsten H. (2011): Sygeplejeprofessionen. I: Suhr, Lis & Winther, Bodil (red.): Basisbog i sygepleje – Krop og velvære, Munksgaard Danmark, 2. udgave, 1. oplag, s. 37-42 (6 sider) I alt 1247 sider 52 Bilag. Bilag 1: Søge historik i CINAHL. 53 54 Bilag 2: Skema til dokumentation af litteratursøgning i CINAHL. Problemformulering: Hvordan fremmer sundhedsplejersken forståelsen af vejledningen hos etniske familier, når der opstår en sprogbarriere i det tværkulturelle møde? I min litteratursøgning har jeg anvendt søgedatabasen CINAHL. CINAHL er den primære database for sygeplejevidenskabelig litteratur, som giver adgang til op mod 3000 tidskrifter, hvor hovedparten er på engelsk (Hørmann, 2012, s. 42). Litteraturen i CINAHL er per-reviewed, som sikrer videnskabelighed i metoden og sikrer kvaliteten i forskningspublikationer (Syddansk Universitet, 2011). CINAHL Søgning 1. Inklusionskriterier 2. 3. 4. 5. 6. Inklusionskriterier Keywords (Ethnic minorities OR Immigrants) AND (Nursing OR nurses OR nurse) Only Full text Alder på artikler max 10 år. (Ethnic minorities OR Immigrants) AND (Nursing OR nurses OR nurse) AND (Challenges) (Ethnic minorities OR Immigrants) AND (Nursing OR nurses OR nurse) AND (Communication) (Ethnic patients) AND (Nursing OR Nurses OR Nurse) AND (Communication) (Cross cultural communication) AND (Health system) (Ethnic patients OR immigrants OR ethnic minorities) AND (Nursing OR Nurses OR Nurse) AND (Communication) Alder på artikler max 5 år. Resultat 1379 Relevante artikler - 432 - 41 1 71 2 3 1 22 - 320 - 178 3 Eksklusionskriterier: De valgte artikler har relevans til problemformuleringen, med sygeplejefagligt fokus og er vurderet ud fra IMRAD. 55 Bilag 3: Skema til dokumentation af litteratursøgning i Sygeplejersken.dk Jeg har anvendt søgedatabasen på Sygeplejersken.dk, som udgives af Dansk Sygeplejeråd. Søgedatabasen bygger på ca. 70000 artikler publiceret i Sygeplejersken, og er en vigtig formidler af fag- og forskningsartikler skrevet af sygeplejersker (Dansk Sygepleje Råd, a). Sygeplejersken.dk Søgning 1. 2. 3. Keywords (Etniske patienter ELLER indvandrere ELLER etniske minoriteter) OG (kommunikation) (Etniske patienter ELLER indvandrere ELLER etniske minoriteter) OG (sygepleje ELLER sygeplejerske) (Sundhedsplejen ELLER Sundhedsplejerske) Resultat 10 Relevante artikler - 24 1 174 3 Eksklusionskriterier: De valgte artikler har relevans til problemformuleringen, med sygeplejefagligt fokus og er vurderet ud fra IMRAD. 56 Bilag 4: Interviewguide til semi-struktureret interview. Introduktion: Interviewet omhandler sundhedsplejerskens kommunikation med etniske familier Formålet med interviewet: Jeg ønsker at få indblik i hvordan sundhedsplejersken fremmer forståelsen af vejledningen hos etniske familier, når der opstår en sprogbarriere i det tværkulturelle møde. Problemformulering: Hvordan fremmer sundhedsplejersken forståelsen af vejledningen hos etniske familier, når der opstår en sprogbarriere i det tværkulturelle møde? For at strukturer min interviewguide, har jeg formuleret 5 understøttende spørgsmål. Understøttende spørgsmål: Hvad gør sundhedsplejersken for at skabe en god relation til etniske familier? Hvordan motiveres sundhedsplejersken til mødet med etniske familier, når der opstår udfordringer? Hvordan opnår sundhedsplejersken kompetencen til at møde etniske familier? Hvilke kommunikationskompetencer anvender sundhedsplejersken i hendes vejledning og rådgivning af etniske familier? Hvilke overvejelser gør sundhedsplejersken sig, når den etniske familie ikke har forstået kommunikation? 57 Understøttende Spørgsmål Interviewspørgsmål Hvordan opnår - Hvor længe har du været sundhedsplejerske? sundhedsplejersken - Hvor længe har du arbejdet med tværkulturel sygepleje? kompetencen til at møde - Hvordan opnår du viden om andre kulturer? etniske familier? - Beskriv vigtigheden af denne viden i dit arbejde med etniske familier. Hvordan motiveres - Beskriv din motivation for at arbejde med familier fra en sundhedsplejersken til at anden kultur? møde etniske familier når - Hvilke udfordringer oplever du i mødet med familierne? der opstår udfordringer - Hvad synes du, er den største udfordring i arbejdet med familier fra en anden kultur? - Hvad gør du for at styrke din motivation til at arbejde med disse familier? Hvilke overvejelser gør - Hvilke overvejelser gør du dig, inden du besøger en sundhedsplejersken sig, familie fra en anden kultur? når den etniske familie - Hvordan finder du ud af, om familien forstår det du siger, ikke har forstået når du vejleder eller rådgiver? kommunikation? - Hvordan handler du, hvis familien ikke har forstået eller har misforstået din vejledning eller rådgivning? Hvad gør - Prøv at beskriv kommunikationen ved første besøg hos en sundhedsplejersken for at familie, hvor du oplever en sprogbarriere. skabe en god relation til - Hvad lægger du vægt på, når du skal møde familien? den etniske familie? - Hvordan skaber du et godt forhold til familien? - Hvordan bruger du viden og erfaring fra andre besøg? - Hvilke faktorer er i spil for at vejledningen eller rådgivning skal lykkes? 58 Hvilke - Prøv at beskriv en vellykket vejledning/rådgivning til en kommunikationskompete familie, hvor du oplevede en sprogbarriere. ncer anvender - Hvad gjorde du, der fik vejledningen til at lykkes. sundhedsplejersken i - Hvilke færdigheder gjorde du brug af? hendes vejledning af - Hvordan opdager du, at familien ikke har forstået etniske forældre? vejledningen? - Hvad gør du, når du opdager at familien ikke har forstået din vejledning? - Hvordan sikre du dig at familien har forstået din vejledning eller rådgivning? - Hvis sprogbarrieren er stor – hvad gør du så for at gøre dig forståelig? - Hvis det slet ikke lykkes, hvad gør du så? Afsluttende spørgsmål: - Er der noget du vil tilføje? - Er der noget vi ikke har snakket om? Ovenstående er godkendt af Vejleder: Helle Renbo Olsen Uddannelsessted: University College Lillebælt, Sygeplejeuddannelsen i Vejle E-mail adresse og telefon: [email protected] Vejleders underskrift: 59 Bilag 5: Samtykke til klinisk uddannelsessted, anonymiseret. Kommune anonymiseret. ananonymiseretaAnonymis eret! 60 Navn anonymiseret. anonymiseretanonymise ret.Anonymiseret. 61 Bilag 6: Samtykke til sundhedsplejersken, anonymiseret. Navn anonymiseret. Navn anonymiseret. 62
© Copyright 2024