Systematisk tidlig opsporing ved
frontpersonale
Hvad skal der til, for at det lykkes?
Fredensborg den 20.8.2015
Lene Dørfler og Eva M. Burchard
Formål
• Viden og inspiration
• Erfaringsudveksling
- til det videre arbejde med implementering af
relevante anbefalinger fra forebyggelsespakken om
alkohol - mhp at kunne implementere anbefalingen om
systematisk tidlig opsporing ved frontpersonalet
Anbefalingen om systematisk tidlig opsporing
ved frontpersonalet
Kommunens frontpersonale, der møder borgere i
socialforvaltningen, jobcentre, sundhedsplejen,
tandplejen, daginstitutioner, skoler, fritidshjem,
hjemmeplejen mv., kan sikre tidlig opsporing af
overforbrug og alkoholproblemer hos borgere og
familier med alkoholproblemer ved hjælp af en kort
opsporende samtale. For medarbejdere i socialforvaltningen, jobcentre mv. er gruppen af socialt udsatte og
sårbare borgere en særlig vigtig målgruppe.
Program for temadagen den 20. august 2015
”Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonalet - hvad skal der til, for at det lykkes? ”
Fredensborg Rådhus, Egevangen 3B, 2990 Kokkedal. Lokalet er projektrum 1.01, indgang D
8:45
Morgenmad
9:00
Velkommen og introduktion
Kommunernes forebyggelsesopgaver og forebyggelsespakken om alkohol
Systematisk tidlig opsporing – hvilken betydning har anbefalingerne?
12:00
Frokost
Frontpersonalets praksis og tidlig opsporing
Fokus på organisering – hvad skal der til for at lykkes?
Oplæg ved ungeambassadør fra Lænken-fortælling fra det virkelige liv
Opsamling på dagen
15:00
Tak for denne gang
Kort introrunde
• Navn, stilling og arbejdsplads
• Rolle iht tidlig opsporing
• Forventninger til dagen
Kommunernes
forebyggelsesopgave og
forebyggelsespakken om
alkohol
Den brede dagsorden på velfærdsområderne
• Forebyggelse og tidlig indsats
• Styrket inddragelse og
deltagelse af borgerne
• Styrket sammenhæng – på
tværs i kommunen, mellem
kommuner, og mellem
kommuner og regioner,
frivillige, erhvervsliv osv.
• Fokus på kvalitet og
evidensbaserede indsatser
Forebyggelse der virker
Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker
Er faglige anbefalinger, der bygger på den aktuelt bedste viden,
og som kan understøtte en systematisk sundhedsfremme- og
forebyggelses indsats af høj kvalitet
• og dermed bidrage til at styrke
borgernes sundhed
• retter sig mod alle borgere i
kommunen, - raske og syge
Kommunens sundheds- og
forebyggelsesopgaver
1) skabe sunde rammer for borgernes hverdag
2) arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter
med borgerne
3) etablere forebyggelses- og rådgivningstilbud til
borgere med særlige behov
Kun ift alkohol har kommunen både forebyggelses- og
behandlingsopgaven
Sundhed som mål og sundhed som middel
– ikke mindst på alkoholområdet
• Borgernes sundhed påvirkes af
kommunens indsats i alle forvaltninger
(Daginstitutioner og skoler, beskæftigelsesindsatsen, trafik
og boligmiljø, hverdagsrehabilitering og pleje i
ældreområdet, forebyggelse i socialpsykiatrien mv.)
Sundhed som mål
• Borgernes sundhed påvirker opgaverne
i alle forvaltninger
(Børnenes indlæringsparathed og trivsel, ældres og syges
funktionsniveau og behov for pleje, lediges
arbejdsmarkedsparathed mv.)
Sundhed som middel
Monitorering af kommunernes arbejde med
implementering af forebyggelsespakkerne
2013, 2014 og 2015
Hvad er der i
pakken om
alkohol?
• 17 anbefalinger på grundniveau
• 8 anbefalinger på
udviklingsniveau
Typer af indsatser
• Rammer
• Tilbud
• Tidlig opsporing
• Information og undervisning
10-12.000 I behandling/år
Storforbrug 860.000 20% af 16+ årige
•
•
Kilde: Hvidtfeldt UA et al. Alkoholforbrug i Danmark. SIF 2008
Skadeligt forbrug 585.000 13% af 16+ årige
Afhængige 140.000 3% af 16+ årige
Hvilke betydning har
anbefalingerne
Sum 2 og 2
Hvad skal være på plads i
kommunerne for at systematisk
tidlig opsporing kan lykkes?
Sammenhængende tidlig indsats
Opsporing ved
frontmedarbejder:
• Kort opsporende
samtale
• Italesætte
bekymring
• Kontakt ressourceperson
Tilbud
• Rådgivningstilbud
• Behandlingstilbud
•
•
•
Klare
henvisningsregler
Kendskab til
kommunens
tilbud
Nødvendige
redskaber
Relevante anbefalinger fra
forebyggelsespakken
 Kommunal alkoholpolitik
 Alkoholpolitik på kommunens arbejdspladser og institutioner
 Kort rådgivende samtale til borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug,
pårørende og børn
 Differentierede alkoholbehandlingstilbud
 Samspil mellem alkoholbehandling, socialforvaltning og familiebehandling
 Information om regler for alkoholbehandling og tilbud
 Frontpersonale informerer om kommunens tilbud
 Handlevejledninger
 Samarbejde om gravide og børnefamilier
Tæt på pakken om alkohol
-Tal omkring bordene, er jeres indsats rød gul eller grøn ?
Frontpersonalets praksis
og tidlig opsporing
Hvad forventer vi, frontmedarbejderne ‘gør’ i
praksis ift. tidlig opsporing af og indsats ift.
alkoholområdet?
• I hvilken situation med borgeren, skal det foregå?
• Hvad er en kort opsporende samtale? Hvad er en kort rådgivende
samtale?
• Hvordan kan medarbejderen afgøre, om der skal henvises til tilbud
– og i givet fald rådgivning eller behandling?
• Hvilke kompetencer er det vi forudsætter hos medarbejderne?
Hvilken viden om kommunale tilbud?
• Hvad skal være på plads, før det kan lykkes?
Personalegruppe
Opgave
Frontmedarbejdere med udrednings- eller
forebyggende opgaver
(eks. jobcenter, visitation til hjemmepleje,
socialforvaltning, forebyggende
hjemmebesøg hos ældre, tandpleje,
sundhedscenter, sundhedsplejen)
Kort opsporende samtale
(MI; AUDIT C)
Alle frontmedarbejdere
- også dem, der ikke gennemfører kort
opsporende samtale
(eks. SOSU, medarbejdere i bo- og
opholdssteder, dagtilbud, SFO, skoler mv.)
Italesætte bekymring ved tegn på
alkoholoverforbrug
Eller
Kontakt til leder eller kollega, der
gennemfører bekymringssamtale
Henvisning enten til ét sted eller pba
vurdering af omfanget af problemet til enten
rådgivning eller behandling
(AUDIT)
Hvad forventer vi, frontmedarbejderne ‘gør’ i
praksis ift. tidlig opsporing af og indsats ift.
alkoholområdet?
•
•
•
•
•
Blive bekymret
Tale med leder om bekymring
Gennemføre bekymringssamtale
Have relevante foldere fra SST og udlevere dem
Kende til og kunne informere om kommunale tilbud samt
understøtte kontakt
• Gennemføre kort opsporende samtale
• Screene for alkoholproblemer og henvise til relevant tilbud (evt.
andet sted, der kan henvise videre)
Sundhedsstyrelsens guide
Samtale, screening, udlevering af pjece,
henvisning
Drøft bekymring med leder, italesæt
bekymring overfor borgeren, informer om
tilbud, understøt kontakt med tilbud, følg
op
Kompetenceudvikling
af frontpersonalet
Frontmedarbejdernes vigtige rolle
• Hvordan skabes mening hos dem, der skal udføre
forandringen? Er der strukturelle eller kulturelle
barrierer?
• Hvem har interesse i den ny praksis og hvem betaler
prisen? (større indsats, konflikter, pres, nye
arbejdsvaner, prioritering, tilsidesættelse af andre
opgaver etc.)?
• Har medarbejderne den nødvendige viden og
kompetencer?
Forandringsledelse
Hvilke erfaringer er der i din
kommune med succesfuld
kompetenceudvikling hos
frontmedarbejdere?
-skriv på papkort:
1.
2.
Hvilke udfordringer har du oplevet?
Hvornår har du oplevet at
kompetenceudvikling har fungeret?
Vores udfordring!
Effekt af læring fra kompetenceforløb
• 15 % anvender ikke eller prøver ikke at anvende den nye
læring
• 70 % prøver en lille smule, men har problemer og vender
hurtigt tilbage til gamle metoder og rutiner
• 15 % anvender den nye læring og opnåede konkrete og
værdifulde resultater.
Kilde: Robert O. Brinkerhoff og Timothy Mooney:
Courageous Training, 2008.
Design af kompetenceforløb
Før kompetenceforløb – 40 %
Under kompetenceforløb – 20 %
• Opgaver
• Forventningsafstemning.
• Træning –
afprøve teori
og metoder i
praksis.
Der skal være et skift eller afbræk for hver 20 min.
– mere kan hverken hjerne eller krop kapere.
Kilde: Robert O. Brinkerhoff og Timothy Mooney:
Courageous Training, 2008.
Efter kompetenceforløb – 40 %
• Arbejde med
nye
færdigheder i
praksis
• Følge op på om
formål bliver
realiseret.
Evaluering af kompetenceforløb
Niveauer
• Reaktion (Kunne de lide det?)
• Læring (Lærte de det?)
• Adfærd (Brugte de det?)
• Resultat (Gjorde det en forskel?)
Uddybninger af niveauer
1. Niveau: Den type evaluering, vi laver gennem vores skemaer, tilfredshedsmåling
2. Niveau: Her indgår før- og efter-evalueringer af holdninger, viden og/eller adfærd
3. Niveau: Inden træningsprogrammet defineres den særlige adfærd, som man mener
kan observeres efter træningen, og hvordan den måles
4. Niveau: Hvordan ved vi, at træningen giver resultater for forretningen, hvilke punkter
kan vi måle det på? Spørgsmål: Hvilken adfærd skal deltagerne have, for at det
skaber resultater eller effekt for organisationen?
Kilde:Just Justensen
Forandringsagenten
- som rollemodel
• Mennesker lytter mere og stoler mere på nære relationer
end eksperter når det kommer til at ændre holdinger og
adfærd
• En forandringsagent med succes er en kollega, som jeg
har tillid til og som jeg kan se som talsperson for den
“nye indsats”.
Forandringsagenten
- som rollemodel
• Forandringsagenten er linket mellem jer og dem der skal
gøre noget nyt/anderledes
• Udvælgelsen af forandringsagenter (Hvem) er vigtig for
succes
• Husk 40 – 20 – 40. Der skal følges op på
kompetenceforløb mindst hvert ½ år.
Systematisk tidlig opsporing - hvad skal der til, for at
det lykkes?
 Eksistere rådgivnings– og behandlingstilbud
 Fastlagte henvisningsveje
 Frontpersonalet skal kende henvisningsveje og vide,
hvad der forventes af dem (handlevejledning)
 Frontpersonalet skal have relevante kompetencer og
redskaber (foldere, screening m.v.)
 Mulighed for feedback mellem tilbud
og opsporing
?
Hvad gør DU herfra?
‘min handleplan’
TAK
[email protected]
Medarbejdere
• Viden/holdning
• Kompetencer
• Adfærd
(engagement)
Målgruppe
Ressourcer
• Motivation
• Ressourcer
• Adfærd
• Penge
• Timer
• Fysiske rammer
• IT
Implementeringskraft
Fokus
• Politisk
• Medier
• Trends
• Mål / middel
Ledelse
Organisationsadfærd
Samarbejde
(internt, eksternt)
Interesser
• Adfærd (synlig,
støttende)
• Ansvar
• Interesser
McClean: Kapacitetsopbygning
Francke et al.: Implementeringsfaktorer