Oplæg om systematisk tidlig opsporing ved frontpersonalet 2015
Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den 20.8.2015 Lene Dørfler og Eva M. Burchard Formål • Viden og inspiration • Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering af relevante anbefalinger fra forebyggelsespakken om alkohol - mhp at kunne implementere anbefalingen om systematisk tidlig opsporing ved frontpersonalet Anbefalingen om systematisk tidlig opsporing ved frontpersonalet Kommunens frontpersonale, der møder borgere i socialforvaltningen, jobcentre, sundhedsplejen, tandplejen, daginstitutioner, skoler, fritidshjem, hjemmeplejen mv., kan sikre tidlig opsporing af overforbrug og alkoholproblemer hos borgere og familier med alkoholproblemer ved hjælp af en kort opsporende samtale. For medarbejdere i socialforvaltningen, jobcentre mv. er gruppen af socialt udsatte og sårbare borgere en særlig vigtig målgruppe. Program for temadagen den 20. august 2015 ”Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonalet - hvad skal der til, for at det lykkes? ” Fredensborg Rådhus, Egevangen 3B, 2990 Kokkedal. Lokalet er projektrum 1.01, indgang D 8:45 Morgenmad 9:00 Velkommen og introduktion Kommunernes forebyggelsesopgaver og forebyggelsespakken om alkohol Systematisk tidlig opsporing – hvilken betydning har anbefalingerne? 12:00 Frokost Frontpersonalets praksis og tidlig opsporing Fokus på organisering – hvad skal der til for at lykkes? Oplæg ved ungeambassadør fra Lænken-fortælling fra det virkelige liv Opsamling på dagen 15:00 Tak for denne gang Kort introrunde • Navn, stilling og arbejdsplads • Rolle iht tidlig opsporing • Forventninger til dagen Kommunernes forebyggelsesopgave og forebyggelsespakken om alkohol Den brede dagsorden på velfærdsområderne • Forebyggelse og tidlig indsats • Styrket inddragelse og deltagelse af borgerne • Styrket sammenhæng – på tværs i kommunen, mellem kommuner, og mellem kommuner og regioner, frivillige, erhvervsliv osv. • Fokus på kvalitet og evidensbaserede indsatser Forebyggelse der virker Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Er faglige anbefalinger, der bygger på den aktuelt bedste viden, og som kan understøtte en systematisk sundhedsfremme- og forebyggelses indsats af høj kvalitet • og dermed bidrage til at styrke borgernes sundhed • retter sig mod alle borgere i kommunen, - raske og syge Kommunens sundheds- og forebyggelsesopgaver 1) skabe sunde rammer for borgernes hverdag 2) arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne 3) etablere forebyggelses- og rådgivningstilbud til borgere med særlige behov Kun ift alkohol har kommunen både forebyggelses- og behandlingsopgaven Sundhed som mål og sundhed som middel – ikke mindst på alkoholområdet • Borgernes sundhed påvirkes af kommunens indsats i alle forvaltninger (Daginstitutioner og skoler, beskæftigelsesindsatsen, trafik og boligmiljø, hverdagsrehabilitering og pleje i ældreområdet, forebyggelse i socialpsykiatrien mv.) Sundhed som mål • Borgernes sundhed påvirker opgaverne i alle forvaltninger (Børnenes indlæringsparathed og trivsel, ældres og syges funktionsniveau og behov for pleje, lediges arbejdsmarkedsparathed mv.) Sundhed som middel Monitorering af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkerne 2013, 2014 og 2015 Hvad er der i pakken om alkohol? • 17 anbefalinger på grundniveau • 8 anbefalinger på udviklingsniveau Typer af indsatser • Rammer • Tilbud • Tidlig opsporing • Information og undervisning 10-12.000 I behandling/år Storforbrug 860.000 20% af 16+ årige • • Kilde: Hvidtfeldt UA et al. Alkoholforbrug i Danmark. SIF 2008 Skadeligt forbrug 585.000 13% af 16+ årige Afhængige 140.000 3% af 16+ årige Hvilke betydning har anbefalingerne Sum 2 og 2 Hvad skal være på plads i kommunerne for at systematisk tidlig opsporing kan lykkes? Sammenhængende tidlig indsats Opsporing ved frontmedarbejder: • Kort opsporende samtale • Italesætte bekymring • Kontakt ressourceperson Tilbud • Rådgivningstilbud • Behandlingstilbud • • • Klare henvisningsregler Kendskab til kommunens tilbud Nødvendige redskaber Relevante anbefalinger fra forebyggelsespakken Kommunal alkoholpolitik Alkoholpolitik på kommunens arbejdspladser og institutioner Kort rådgivende samtale til borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn Differentierede alkoholbehandlingstilbud Samspil mellem alkoholbehandling, socialforvaltning og familiebehandling Information om regler for alkoholbehandling og tilbud Frontpersonale informerer om kommunens tilbud Handlevejledninger Samarbejde om gravide og børnefamilier Tæt på pakken om alkohol -Tal omkring bordene, er jeres indsats rød gul eller grøn ? Frontpersonalets praksis og tidlig opsporing Hvad forventer vi, frontmedarbejderne ‘gør’ i praksis ift. tidlig opsporing af og indsats ift. alkoholområdet? • I hvilken situation med borgeren, skal det foregå? • Hvad er en kort opsporende samtale? Hvad er en kort rådgivende samtale? • Hvordan kan medarbejderen afgøre, om der skal henvises til tilbud – og i givet fald rådgivning eller behandling? • Hvilke kompetencer er det vi forudsætter hos medarbejderne? Hvilken viden om kommunale tilbud? • Hvad skal være på plads, før det kan lykkes? Personalegruppe Opgave Frontmedarbejdere med udrednings- eller forebyggende opgaver (eks. jobcenter, visitation til hjemmepleje, socialforvaltning, forebyggende hjemmebesøg hos ældre, tandpleje, sundhedscenter, sundhedsplejen) Kort opsporende samtale (MI; AUDIT C) Alle frontmedarbejdere - også dem, der ikke gennemfører kort opsporende samtale (eks. SOSU, medarbejdere i bo- og opholdssteder, dagtilbud, SFO, skoler mv.) Italesætte bekymring ved tegn på alkoholoverforbrug Eller Kontakt til leder eller kollega, der gennemfører bekymringssamtale Henvisning enten til ét sted eller pba vurdering af omfanget af problemet til enten rådgivning eller behandling (AUDIT) Hvad forventer vi, frontmedarbejderne ‘gør’ i praksis ift. tidlig opsporing af og indsats ift. alkoholområdet? • • • • • Blive bekymret Tale med leder om bekymring Gennemføre bekymringssamtale Have relevante foldere fra SST og udlevere dem Kende til og kunne informere om kommunale tilbud samt understøtte kontakt • Gennemføre kort opsporende samtale • Screene for alkoholproblemer og henvise til relevant tilbud (evt. andet sted, der kan henvise videre) Sundhedsstyrelsens guide Samtale, screening, udlevering af pjece, henvisning Drøft bekymring med leder, italesæt bekymring overfor borgeren, informer om tilbud, understøt kontakt med tilbud, følg op Kompetenceudvikling af frontpersonalet Frontmedarbejdernes vigtige rolle • Hvordan skabes mening hos dem, der skal udføre forandringen? Er der strukturelle eller kulturelle barrierer? • Hvem har interesse i den ny praksis og hvem betaler prisen? (større indsats, konflikter, pres, nye arbejdsvaner, prioritering, tilsidesættelse af andre opgaver etc.)? • Har medarbejderne den nødvendige viden og kompetencer? Forandringsledelse Hvilke erfaringer er der i din kommune med succesfuld kompetenceudvikling hos frontmedarbejdere? -skriv på papkort: 1. 2. Hvilke udfordringer har du oplevet? Hvornår har du oplevet at kompetenceudvikling har fungeret? Vores udfordring! Effekt af læring fra kompetenceforløb • 15 % anvender ikke eller prøver ikke at anvende den nye læring • 70 % prøver en lille smule, men har problemer og vender hurtigt tilbage til gamle metoder og rutiner • 15 % anvender den nye læring og opnåede konkrete og værdifulde resultater. Kilde: Robert O. Brinkerhoff og Timothy Mooney: Courageous Training, 2008. Design af kompetenceforløb Før kompetenceforløb – 40 % Under kompetenceforløb – 20 % • Opgaver • Forventningsafstemning. • Træning – afprøve teori og metoder i praksis. Der skal være et skift eller afbræk for hver 20 min. – mere kan hverken hjerne eller krop kapere. Kilde: Robert O. Brinkerhoff og Timothy Mooney: Courageous Training, 2008. Efter kompetenceforløb – 40 % • Arbejde med nye færdigheder i praksis • Følge op på om formål bliver realiseret. Evaluering af kompetenceforløb Niveauer • Reaktion (Kunne de lide det?) • Læring (Lærte de det?) • Adfærd (Brugte de det?) • Resultat (Gjorde det en forskel?) Uddybninger af niveauer 1. Niveau: Den type evaluering, vi laver gennem vores skemaer, tilfredshedsmåling 2. Niveau: Her indgår før- og efter-evalueringer af holdninger, viden og/eller adfærd 3. Niveau: Inden træningsprogrammet defineres den særlige adfærd, som man mener kan observeres efter træningen, og hvordan den måles 4. Niveau: Hvordan ved vi, at træningen giver resultater for forretningen, hvilke punkter kan vi måle det på? Spørgsmål: Hvilken adfærd skal deltagerne have, for at det skaber resultater eller effekt for organisationen? Kilde:Just Justensen Forandringsagenten - som rollemodel • Mennesker lytter mere og stoler mere på nære relationer end eksperter når det kommer til at ændre holdinger og adfærd • En forandringsagent med succes er en kollega, som jeg har tillid til og som jeg kan se som talsperson for den “nye indsats”. Forandringsagenten - som rollemodel • Forandringsagenten er linket mellem jer og dem der skal gøre noget nyt/anderledes • Udvælgelsen af forandringsagenter (Hvem) er vigtig for succes • Husk 40 – 20 – 40. Der skal følges op på kompetenceforløb mindst hvert ½ år. Systematisk tidlig opsporing - hvad skal der til, for at det lykkes? Eksistere rådgivnings– og behandlingstilbud Fastlagte henvisningsveje Frontpersonalet skal kende henvisningsveje og vide, hvad der forventes af dem (handlevejledning) Frontpersonalet skal have relevante kompetencer og redskaber (foldere, screening m.v.) Mulighed for feedback mellem tilbud og opsporing ? Hvad gør DU herfra? ‘min handleplan’ TAK [email protected] Medarbejdere • Viden/holdning • Kompetencer • Adfærd (engagement) Målgruppe Ressourcer • Motivation • Ressourcer • Adfærd • Penge • Timer • Fysiske rammer • IT Implementeringskraft Fokus • Politisk • Medier • Trends • Mål / middel Ledelse Organisationsadfærd Samarbejde (internt, eksternt) Interesser • Adfærd (synlig, støttende) • Ansvar • Interesser McClean: Kapacitetsopbygning Francke et al.: Implementeringsfaktorer
© Copyright 2024