Tidlig opsporing Torben Jørgensen
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden Professor Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU Medicinske Fakultet, Aalborg Universitet Kommercielle interesser Jeg har intet at deklarere Tidlig opsporing www.begrebsbasen.sst.dk Systematisk screening: Tidlig opsporing der systematisk søger at finde ikke erkendte sygdomme og risikofaktorer Screening Opportunistisk screening – Formål: At hjælpe den enkelte person/patient til et bedre helbred – Borgeren henvender sig til systemet Systematisk screening – Formål: At nedsætte sygdomsbelastningen i befolkningen – Systemet henvender sig til borgeren Systematisk screening (WHO og Sundhedsstyrelsen) Sygdommen – Alvorligt sundhedsproblem – Påvises i tidligt stadie og spontan forløb belyst Teknologien – Valide tests – Veldefineret indikation for behandling – Bedre resultat ved tidlig end sen behandling Patienten – Diagnostik acceptabel – Etiske og psykologiske konsekvenser Organisationen – Faciliteter til systematisk, fortløbende behandling Økonomien – Omkostningseffektivt Sygdomsforløb Risikofaktorer Forstadier Sygdom uden symptomer Sygdom med symptomer Død Screening for risikofaktorer Screening Risikofaktorer Forstadier Sygdom uden symptomer ”livsforlængende”? Lead time bias Sygdom med symptomer Død Det reelle dødstidspunkt skal udskydes Screening Risikofaktorer Forstadier Sygdom uden symptomer Sygdom med symptomer Død Død RCT: screening for asymptomatisk sygdom Befolkning (fx 100.000) inviteres Lodtrækning Screening Kontrol Udvikler sygdom Udvikler sygdom Sammenlign: screening >< kontrol Mens vi venter på effekten (estimere effekten ud fra ændringer i risiko) Estimeret effekt på overlevelse (Inter99) – 0,11 år (sign.) Estimeret effekt på overlevelse (Ebeltoft) – 0,08-0,14 år (sign.) Succes? Rygestop Inter99 Ja – på surrogat end point ☺ Hvad med sygdomsudvikling? Helbredstjek Hvad viser randomiserede studier? Fra 1960’erne i dag – Ingen effekt på sygdomsudvikling og død (Ebrahim BMJ 1997) Skader vi? • Meta analyse – GP studier • Total død 1,03 (0,90-1,13) • Hjerte død 1,30 (1,02-1,66) (Si S et al, Br J Gen Prac 2014) Diskrepans! Alle studier – uanset om de udføres i almen praksis, arbejdsplads eller klinik virker på surrogat end-point Men ingen studier har indtil nu vist effekt på udviklingen af kroniske sygdomme. Hvorfor? Effekten på surrogat end-points ophører hurtigt? Selektionsbias? Vi hjælper nogle, men skader andre? Giver screening bivirkninger? • Overbehandling – Statinbehandling 46 % øget forekomst af diabetes (Cederberg H et al 2015) • Kronisk stress – Medfører diabetes og hjertesygdom • Raske mennesker patienter – Medicinudgifter stiger – Øgning af den sociale ulighed? • Stigmatisering – ”blame the victim” – rygere, fede, – Og nu de socialt svage – den løftede pegefinger Kumuleret incidens Er der en risiko ved sundhedstjek? Effekt Bivirkning Klar Svag Indikation Screening og social ulighed • CRC – deltagelse (Frederiksen et al 2010) – Høj >< lav uddannelse: 1,38 (1,33-1,43) – Høj >< lav indkomst 1,94 (1,87-2,01) • Samme for andre cancerformer (Moser et al 2009) • Generelt helbredstjek – – – – Deltagelse er samme problem (Bender et al 2014) Fysisk aktivitet – ingen social forskel (Aadahl M et al 2012) Mad – tendens til mindskning (Toft U et al 2012) Rygeophør – ingen social forskel (Pisinger C et al 2012) • Screening øger den sociale ulighed i sundhed Skal vi så helt lade være med at tale livsstil med folk? Nej – tal med de, som henvender sig! Lægeetisk ansvar – Og brug lidt mere tid på de socialt dårligt stillede Det er fundamentalt forskelligt fra screening, hvor systemet henvender sig. – Det skal vi ikke!! Dansk Forebyggelsespolitik Lars Iversen 2013 Konklusion Sundhedstjek og livsstilssamtaler reducerer ikke ”livsstilssygdomme” eller dødelighed i den generelle befolkning Intet tyder på at det vil hjælpe at fokusere på socialt udsatte – Kræver veldesignede kontrollerede studier Systematisk sundhedstjek kan ikke anbefales!! Kan vi gå andre veje? – Afdæk virksomheders indflydelse på de politiske beslutninger – Reguler reklamer – hjalp på rygningen – Skab sunde rammer i samfundet • Ottawa charter (WHO) fra 1986 – ”gør sunde valg til de lette valg” – Lad os få mere gang i denne forskning Tak for opmærksomheden
© Copyright 2024