1. No category

1 of 9
Nævnet var mødt ved formanden, dommer Leon Fredgaard, og det kommunalt udpegede medlem
Jan Kjær Madsen.
For Danmarks Naturfredningsforening mødte Birgitte Bang Ingrisch.
For Naturstyrelsen, København, mødte Jørgen Heinemeier.
For Syddjurs Kommune mødte borgmester Claus Vistoft, Michael Tolstrup samt Poul Møller,
direktør for plan, udvikling, natur og miljø.
Der blev fremlagt:





Fredningsforslag fremsendt af Danmarks Naturfredningsforening den 7. april 2014,
Indkaldelse i Statstidende for den 5. november 2014,
Indkaldelse i Adresseavisen for den 11. november 2014,
Indsigelser fra landinspektør Nils Nybro Eriksen på vegne lodsejerne, lb.nr. 6, 8, 9, 10,
12(og40), 13, 20, 22, 23, 26, 41, 42, Hother Hennings og arkitektfirmaet Artform Bygform
ApS.
mail fra Ivar JBK Jensen og Anita Hansen af 11. september 2014.
Nævnsformanden bød velkommen, præsenterede det fremmødte nævn og oplyste, at det
ministerielt udpegede medlem af fredningsnævnet, Jytte Heslop, pga. sygdom har forfald.
Fredningsnævnet og Jytte Heslop vil på et senere tidspunkt i fællesskab sammen, således at alle 3
medlemmer af nævnet har fået lejlighed til at besigtige arealerne, der er omfattet af
fredningsforslaget.
Formanden orienterede om, hvem der er indbudt til mødet, herunder myndigheder og private samt
om sagens forløb og om frist for indsigelser, der er fastsat til den 1. marts 2015 på mailadressen
[email protected] eller – såfremt brev ønskes anvendt - ved brev til Retten i
Sønderborg, att: Leon Fredgaard, Stationsvej 10-12, 6400 Sønderborg.
Sagsrejser, Danmarks Naturfredningsforening v/ Birgitte Bang Ingrisch orienterede om
fredningsforslaget.
Baggrunden for fredningsforslaget.
Området, der søges fredet, omfatter ca. 277 ha med det formål at beskytte de store landskabelige
værdier. Afgrænsningen fremgår af fredningskortet, er tillige udviser de forskellige naturtyper.
Langt størstedelen af arealerne er landbrug. Forslaget omfatter 41 lodsejere, heraf 39 private
lodsejere.
Der er en række fredninger i området, tæt på det foreslåede fredningsområde: Fredninger fra 1960
og 1962 syd for Ugelbølle Hoved, ved Følle strand i 1977, Hjelmager og Grevelund fra 1967 og
1
2 of 9
Havhuse i 1965, der havde til formål at sikre, at sommerhusområdet ikke voksede. Selve Kalø Vig
blev fredet i 1939.
Det aktuelle område mellem Ugelbølle og Hjelmager blev ikke fredet. Der var allerede i 1950'erne
planer om at frede området, da der lige nordøst for var et område med store skove, men det skete
ikke, fordi der da ikke var konkrete trusler mod arealet. Århus Amt fastholdt en restriktiv
forvaltning af området, men nu er det kommunen, der har ansvaret.
Landskabet er meget kuperet med stor udsigt fra offentlig vej til bugten. Landskabet er derfor
sårbart overfor bebyggelse. Naturen er enge, moser og Rodskov skov, der har en meget fin tilstand,
hvoraf meget er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3.
Der er rekreative interesser i området og mindre sommerhusområder i det sydvestlige del af
fredningsområdet. Der er en campingplads i den nordøstlige del af fredningsområdet umiddelbart
uden for, men en del inden for, bortset fra hytteområdet. En opladsplads for både ligger i et
tilgængeligt område.
Der er flere former for beskyttelse i området, således skovbyggelinje, strandbyggelinje, sø- og
åbeskyttelseslinge, §3-beskyttelse, eng strandeng, moser m.v. på i alt ca. 13 ha.
Derudover er der fredskov, 26,3 ha, som imidlertid ikke er en reel beskyttelse samt sten- og
jorddiger.
Trusler i området er, at der har været et ønske at udlægge 400 ha til bebyggelse. Kommunen søgte
Naturstyrelsen herom, men fik afslag på baggrund af de store landskabsværdier, bortset fra 26 ha i
tilknytning til Rodskov, under henvisning til, at denne landsby er delvist beliggende i landzonelandsbyen. Alligevel blev en stor del taget med i kommuneplanen. Imidlertid blev planloven ændret,
således at kommunen ikke længere har mulighed for planlægningen for kystnærzonen.
Fredningsforlaget lægger op til kun at udlægge 7 ha til byudvikling og således ikke de 18-19 ha,
som Naturstyrelsen har godkendt.
Herefter blev fredningsbestemmelserne gennemgået. Særligt nævnes følgende:
§ 3: kommunen har i forbindelse med mødet fremsat forslag til ændring af bestemmelsen således at
der står "væsentlige ændringer", hvilket Danmarks Naturstyrelsen kan acceptere.
§ 4: Danmarks Naturfredningsforening kan acceptere kommunens forslag vedrørende stk.1
hvorefter "nuværende arealer med juletræer skal afdrives".
Danmarks Naturfredningsforening kan ikke støtte kommunens bemærkninger vedrørende stk.4, der
vedrører gødsknings- og sprøjtningsforbud. Der er rigtigt, at bestemmelsen er videre end
naturbeskyttelseslovens §3, men der overvejes en politisk stramning af bestemmelsen, som blot
endnu ikke besluttet. Danmarks Naturfredningsforening fastholder derfor formuleringen.
§ 6: Danmarks Naturfredningsforening er enig i kommunens forslag for så vidt angår at
nedgravning af ledninger kan ske efter fredningsnævnets godkendelse.
2
3 of 9
Med hensyn til stk.3. er Danmarks Naturfredningsforening enig i, at formuleringen skal ændres
således at det sikres, at dyr kan græsse i fred for offentlig adgang.
§ 8: stk.2: Ordet "marker" skal ud af bestemmelsen. Der vil med forslaget komme 299 m nye stier i
området.
stk. 4: Det skal indføjes, at der er offentlig adgang på ophalepladsen.
§ 9: "for tiden" slettes. I stk.4 skal der stå, at pleje af privatejede arealer kan "ske" uden udgift for
den enkelte ejer.
Jørgen Heinemeier:
Naturstyrelsen er et statsligt organ, der kan rejse fredningssager. Naturstyrelsen er ikke med til at
rejse denne sag, men har generelt en interesse i, at der fredes, hvor fredningsværdierne er størst, og
når der ved fredningen tages proportionale fredningsskridt set i relation til de erstatningssummer,
der skal udredes. Naturstyrelsen skal som udgangspunkt betale 75 procent af erstatningen.
Der er en kystnær zone med 3 km. fra kysten, hvor der ikke må planudlægges med byzonearealer.
Dette er en statslig interesse. Han vurderer, at det her er et mindre område, der af kommunen er
godkendt til bebyggelse, og at det er i mindre randområder. Han henviste til bilag 4, der viser
områdets udstrækning og hvor det angives, hvor der ikke kan forventes yderligere udbygning.
Den tilladelse, der blev givet til udbygning af 26 ha, står Naturstyrelsen ved, og Naturstyrelsen kan
derfor ikke støtte den del af forslaget, der giver mindre udviklingsmulighed. Det er ikke
hensigtsmæssigt, at fredningsforslaget ændrer på tilladelser og planlægning, der er givet efter nøje
overvejelser. Disse områder, skal derfor udtages af fredningsområdet, uden at det vil intimidere de
værdier, der er i området. Naturstyrelsen insisterer derfor på, at disse randbelagte områder udtages.
En grundejer har ikke noget juridisk at støtte sig til, før der ligger en egentlig lokalplan for området,
men det ændrer ikke ved, at der kan opstå forventningsværdier.
For så vidt angår resten af området ligger en del af det i kystnære områder. Der skal være
sammenhængende bevaringsværdige områder efter handlingsplanen for fredninger. En stor del af
dette fredningsområde er beliggende i et sådant udpeget område. Arealerne her indgår derfor i et
større netværk af landskaber- set i sammenhæng med de øvrige fredede områder i nærheden.
Det er et spændende område, kuperet og med udsigt over vandet omend ikke landskabsmæssigt på
højde med Skagens Gren og Møns Klint. Fredninger kan tilføje noget ekstra set i relation til ændret
lovgivning m.v. Denne her fredning tilføjer et beplantningsforbud, der vil sikre kig ud over vandet,
hvilket planloven ikke ville kunne sikre. Da fredningen desuden er i overensstemmelse med de
kystnære sikringer, vil Naturstyrelsen støtte forslaget bortset fra de rammebelagte områder. Han vil
fremsende mere detaljerede bemærkninger senere.
3
4 of 9
Poul Møller, Syddjurs kommune, henviste til kommunens høringssvar og oplyste, at han har
ansvar for det administrative ansvar for planlægning i kommunen. Kommunen har udtalt sig i
forbindelse med budgethøringen. Overordnet stiller kommunen spørgsmål ved, om fredning er det
rigtige instrument i forhold til naturen. Der er mange reguleringer i området i forvejen.
Byudviklingsplanlægningen går tilbage til 2009, hvor man ønskede at planlægge en udbygning fra
Århus. Man valgte derfor en dybdegående landskabs- og kulturhistorisk analyse. Kommunens
planlægningsgrundlag er Århus Amts oprindelige planlægning for arealerne.
Statens handlingsplan for naturområder er at sikre "perlerne", større sammenhængende
naturområder og landskabsmæssigt større uforstyrrede landskaber. Han vurderer ikke, at dette
område er af en sådan uforstyrret karakter og heller ikke en perle som Skagens Gren, Mols Bjerge
m.fl. Arealerne falder derfor ikke ind under kriteriet for ønsket fredning. Der vindes ved fredning
ikke noget ud over det allerede beskyttede gennem anden lovgivning - planlov og naturbeskyttelseslov mv. Området betragtes ikke som et større uforstyrret område. Det er et areal i tilknytning til
en storby. Amtet beskrev i 2005 området som karaktersvagt og uden intakthed.
Det er ikke et større sammenhængende naturlandskab, men et kulturlandskab, hvor der ikke er
beskyttede naturtyper med høj målsætning. Der er ringe værdi i biodiversitet-sammenhæng og ikke
beskyttede arter, ligesom der ikke rummes en særlig bevaringsværdig naturværdi.
Budgetmæssigt har kommunen på nuværende tidspunkt ikke bemærkninger.
Niels Nybro Eriksen, oplyste, at han repræsenterer 15 lodsejere inden for fredningsforslaget. Han
er enig i kommunens bemærkninger. Han henviste til det fremlagte brev, hvor han tillige behandler
spørgsmålet om forslagets økonomiske konsekvenser. Hans erfaring er, at kommuneplanen er en
demokratisk vedtaget plan, der sætter gang i investeringer m.v. Det har betydning for kommunen, at
den er bynær til Århus. En fredning vil hindre udviklingen. Han kan derfor ikke støtte fredningen.
Lars Riis, lodsejer nr. 9, bemærkede, at han værdsætter de naturmæssige interesser i området.
Han og familien flyttede hertil for at kunne skabe muligheder for børnene til at ride og nyde
friluftslivet. Han føler sig krænket ved, at han nu ikke kan få lov til at etablere en hestestald, Han
har etableret indhegning og vil gerne selv have lov til at bestemme, om der skal være juletræer m.v.
Der er tilstrækkelig beskyttelse ud over fredning.
Mogens Nielsen, ejer af campingpladsen, lodsejer nr. 41, oplyste, at han er den ene ud af to
virksomheder bortset fra landbrug i området. Dette forslag vil låse udvidelse af campingpladsen helt
fast, og han vil blive økonomisk ramt. Man skal huske, at en fredning vil låse efterkommere.
Rasmus Poulsen, Rodskov Skov, loddsejer nr. 31, henviste til Stensballe-fredningen, hvor der
også var kommune-belagte planer inden for området, og hvor fredningsnævnet netop har afsagt
kendelse om fredning. Rodskov Skov er naturskøn, men der er bygget tæt på den.
4
5 of 9
Inge Ulsted Sørensen, lodsejer nr. 37, tilkendegav, at hun synes, at det bliver stillet skarpt op, at
der er er konflikt mellem samfundsmæssige og naturmæssige interesser. En byudvikling ved
markerne ved Eskerod kan ikke laves om. Det kan ses, hvor fint der er. Der er et dyre- og fugleliv af
betydning/ værdi. Hvis der bliver bygget, vil alt dette forsvinde.
Henrik Okkels, tilkendegav, at dette område skal sammenlignes med de alternativer, der er nord
for landevejen. Det er måske ikke det bedste område i landet som Skagens Gren, men der er inden
for dette område arealer, der er gode alternativer til planlægning til 5-10.000 indbyggere og ca. 30
meter fra skovene. Der vil efter planen komme institutioner, indkøb m.v., men de kunne lige så
godt være lagt nord for landevejen med udsigt ned til naturen og ikke i naturen .
Annette Kjeldbjerg, lodsejer nr. 14, tilkendegav, at da amterne blev ophævet, blev kortlægningen
foretaget af landskabet, som Poul Møller orienterede om. Kortlægningen er fra 2007. Hun kan ikke
genkende, at det er et karaktersvagt område. Det råd, man fik, er ikke blevet fulgt eller taget hensyn
til. Her er et perspektivområde, der går helt ned til vandet. Den grønne kile er alene taget med, fordi
det er et lovgivningsmæssigt krav.
Erik Holm Poulsen oplyste, at han ikke bor i området, men han er ejer af Rodskov Skov. Udsigten
over vandet er en nødvendighed, hvis man skal slappe af i en fortravlet hverdag. Det skal der
værnes om. Dette er en udsigtsfredning, der vil sikre udsigten frem til Rønde. Udsigtsmuligheden er
speciel og unik og skal bevares. Rodskoven skal der værnes om, idet der er speciel natur med
biodiversitet. Der er gamle ege, rød glente og et liv, der er værd at passe på. Hvis perspektivområdet bliver en realitet, vil skoven blive gennemboret af veje og dermed ødelagt. Lige nu er der
passage for dyr.
Christian Bundgaard, Danmarks Naturfredningsforening, bemærkede, at initiativet til
fredningsforslaget er taget ikke fordi det er et totalt uforstyrret område, men det er et truet område
med bebyggelse i det mest attraktive udsigtsområde. Det er en del af naturområderne ved Kalø Vig,
Mols Bjerge mv. og bør derfor sikres. Fredning sikrer, at der ikke senere lovgives til skade for
området. Udvikling bør ske nord for landevejen.
Per Villumsen, lodsejer nr. 13, tilkendegav, at han er stødt over fredningsforslaget, som han
mener krænker hans ejendomsret.
Karen Andreasen bemærkede, at kystnærhedszonen ikke har forhindret kommunen i at udbygge
tæt på kysten.
Jørgen Heinemeier oplyste, at kystnærhedszonen ikke er helt fast, men udgangspunktet er, at
byerne ikke skal kunne udbygge sig helt uden regulering. Over tid kan den politiske holdning til,
hvor stramt reglerne skal følges, ændres.
Anne Hønsborg forespurgte om, hvem, der kan standse kommunen, når Naturstyrelsen én gang har
afvist en udvidelse. Er det så ikke ulovligt at fortsætte kommuneplanlægningen i strid med det.
5
6 of 9
Jørgen Heinemeier tilkendegav hertil, at kommunen vil blive mødt med en indsigelse/veto fra
Naturstyrelsen, der betyder, at det skal pilles ud af planlægningen igen. Det forhindrer imidlertid
ikke, at arealerne kan medtages i perspektivområderne, der ikke har juridisk bindende virkning, men
viser hvor kommunen gerne vil hen.
Henrik Okkels bemærkede, at hvis først fredningen er der, gælder den for al tid. Lovgivning kan
derimod ændrer eksisterende love. Hvilken status har Naturstyrelsens afgørelser? Kan
Naturstyrelsens nuværende afgørelser ændres?
Jørgen Heinemeyer oplyste, at der tages stilling til kommunernes lokalplaner, og der vil være
grænser for kommunernes råderum.
Annette Kjeldbjerg bemærkede vedrørende perspektivområder, at der sikkert vil være lodsejere,
der ikke ønsker at sælge deres jord til kommunen. Hvis man forestiller sig, at perspektivområderne
lægges i kommuneplanen, hvilke muligheder har lodsejerne da for at sige nej til at sælge?
Poul Møller tilkendegav, at ekspropriation vil kunne komme på tale.
Kurt Birkedal forespurgte om et folkeligt pres kan ændre kommunens hensigtsplaner? Poul
Møller svarede, at kommuneplanen lægger rammerne, og byrådet skal arbejde for at realisere
planlægningen.
Torben Petersen, lodsejer nr.22, ønskede oplyst, hvorvidt Danmarks Naturfredningsforening er
blevet hørt i den proces, der er mellem kommune og Naturstyrelsen.
Danmarks Naturfredningsforenings repræsentanter oplyste, at det er den ikke.
Birgitte Bang Ingrisch bemærkede, at samlet set viser drøftelsen, at den generelle regulering ikke
er tilstrækkelig til at hindre udbygning. Planloven kan ændres og dermed Naturstyrelsens
administration.
Hun orienterede samtidig om dispensationsadgangen i naturbeskyttelsesloven og fredningsforslaget.
Poul Møller bemærkede, at kommunen har afgivet høringssvar. Ender det med en fredning, vil
kommune naturligvis arbejde positivt med.
Herefter afsluttede formanden debatten og orienterede om besigtigelse senere på dagen.
Foreløbig har Gert Jacobsen, lodsejer nr. 2 og 8, Hans Erik Frandsen, lodsejer nr. 27, Carsten Bech,
lodsejer nr. 12, 40 og 42 samt Erik Holk Poulsen, lodsejer nr. 31 anmodet om besigtigelse samt
landinspektør Nils Nybro Eriksen på vegne enkelte af de lodsejere, han repræsenterer.
Sagen udsattes til besigtigelse, der blev påbegyndt om eftermiddagen og gennemført hos
nedenstående lodsejere. Forinden foreviste Danmarks Naturfredningsforening nogle udsigtspunkter.
Besigtigelsen fulgte følgende rute:
6
7 of 9
7
8 of 9
Ved lodsejer nr. 33 fremvistes arealet, der angiveligt har havepræg i dag. Ejeren oplyste, at han er
for fredningsforelaget.
Mogens de Linde, lodsejer nr. 20, foreviste dele af sine arealer og tilkendegav, at det ikke fra
landevejen er muligt at se ud over vandet. Han mener, at der kun er få huse i området, der har udsigt
over vandet.
Mogens Nielsen og Inge Stjernholm Nielsen, lodsejer nr. 41, påviste arealerne foran. De oplyste,
at de ikke har indvendinger mod, at der er offentlig adgang over marken foran campingpladsen ned
til trappen mod vandet. Der vil derfor ikke være behov for at etablere en ny trampesti. Birgitte Bang
Ingrisch tilkendegav, at hun vil vurderer behovet for afrunding af fredningsområdet. Mogens
Nielsen udtalte sig mod fredningsforslaget henset til, at der for ham er tilstrækkelig regulering i
forvejen samt til, at hans erhverv vil blive lukket, såfremt han ikke får mulighed for at udvide fra de
nuværende 125 pladser til 250 pladser.
Christian Gram, lodsejer nr. 23, oplyste, at han i dag har 200 overnatningspladser og bagved
bebyggelsen har mulighed for at udvide med en ferieby. Fredningen vil ødelægge denne
udvidelsesmulighed for ham. Det vil blive oplyst for nævnet, hvorvidt der for denne ejendom
foreligger lokalplan, samt hvornår det i givet fald er udlagt som rammeområde.
Anita Hansen, lodsejer nr. 10, oplyste, at havearealet på ejendommen er forkert angivet.
Birgitte Bang Ingrisch tilkendegav, at dette vil blive rettet. Hun tilkendegav endvidere, at et hegn i
ejendommens sydvestlige ende kan opretholdes også, hvor der i dag er et hul i hegnet.
Marit Vestergaard, lodsejer nr. 9, oplyste, at ejendommen er en landbrugsejendom, der anvendes
til afgræsning. Der vil på ejendommen blive behov for en stand i en rimelig proportion til
opstaldning af heste. Hun og ægtefællen er principielt imod fredningen.
Elin og Gert Jacobsen, lodsejer nr. 28, foreviste deres arealer og tilkendegav, at de er for
fredningen.
Sagen udsat til fortsat besigtigelse samt besigtigelse med det ministerielt udpegede medlem af
Fredningsnævnet, Jytte Heslop.
Leon Fredgaard.
8
9 of 9
9