Afgørelse - Naturstyrelsen

Til Naturstyrelsen Himmerland
Sendt til [email protected] med cc til [email protected]
Afgørelse om at etablering af et vådområdeprojekt ved Sdr. Ørum i
Viborg og Skive kommuner ikke er VVM-pligtigt
Naturstyrelsen har den 15. januar 2015 modtaget en anmeldelse fra Naturstyrelsen
Himmerland via Skive og Viborg kommuner, om at gennemføre et statsligt
vådområdeprojekt med hensigt at reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden.
Projektet går ud på at stoppe pumperne der afvander fra Sdr. Ørum-Taarup
Pumpelag, herved vil der dannes en sø på ca. 8 ha vest for Jordbro Å og øst for
Sønder Ørum by, samt ca. 109 ha søområde øst for Jordbro Å og syd for Sønder
Ørum by.
Afgørelse
Naturstyrelsen har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet ikke
vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen er
truffet efter § 3 i VVM-bekendtgørelsen nr. 1184 af 6. november 2014 om visse
offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om
planlægning.
Afgørelsen begrundes i, at det ikke vurderes at udgøre nogen væsentlig negativ
påvirkning på miljøet, herunder flora og fauna, at stoppe pumpning og dermed
naturligt etablere to søer med tilknyttede vådområder hhv. øst og vest for Jordbro
Å.
Projektet vurderes således ikke at være VVM-pligtigt.
Screeningen fremgår af vedlagte bilag A – VVM-screeningsskemaet.
Screeningsafgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om at projektet
ikke skal gennem en VVM-proces.
Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk
Tværgående planlægning
J.nr. NST-130-00392
Ref. biwen
Den 25. marts 2015
Sagens oplysninger
Anmeldelsen er indgivet i henhold til § 2, stk. 1, i VVM-bekendtgørelsen.
Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2,



Punkt 1c, vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder
vandings- og dræningsprojekter.
Punkt 11f, anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt
regulering af vandløb
Punkt 1a, projekter vedrørende sammenlægninger
Anmeldelsen af projektet har været i høring hos kommunerne, Museet Arkæologi
(tidl. Museet Salling) og 45 lodsejere.
Museet har ved høringssvar i hovedsagen oplyst, at det kommende søområde i
oldtiden har udgjort en del af en fjord, der nåede ind til Jordbro. Langs denne
gamle fjord, er der flere lette skråninger med plateauer, hvor der kan have været
bebyggelse, især i Stenalderen, hvor der kan findes udsmidslag med eventuelt
indhold af flintaffald, organisk materiale. Der er i området gjort flere fund bl.a. fra
Middelalderen. Ved jordarbejder, som fjernelse af muldlag, har museet ønske om
at blive kontaktet.
Skive Kommune har bl.a. i høringssvar oplyst at vandløbet Brededal Grøft har
dårlig økologisk tilstand og er ikke målsat i vandplanen. På denne baggrund
vurderer kommunen, at projektets påvirkning af vandløbet ikke er væsentlig. Der
oplyses, at det forventes af kommunen at der er taget højde for private
vandindvindinger ikke påvirkes.
Viborg Kommune har i høringssvaret særligt henvist til, at det vurderes at der ved
projektet vil ske en påvirkning af beskyttede vandløb og mindre beskyttede
naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 i Viborg Kommune, som
bygherre skal søge om dispensation til.
Konsekvensvurdering, Natura 2000-områder og bilag IV-arter
Der skal ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projekts virkninger på
Natura 2000-områder, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af
visse arter.
Det vurderes endvidere ikke, at bilag IV-arter eller rødlistearter vil blive påvirket
væsentligt af projektet.
Screeningen er gennemført med udgangspunkt i det projekt, som I har beskrevet
for Naturstyrelsen og på baggrund af de miljømæssige forudsætninger, som er
gældende på screeningstidspunktet.
Hvis projektet ændres, er I forpligtet til at anmelde den påtænkte ændring jf. § 2 i
bek. 1184 af 6. november 2014 med henblik på at få afgjort, om ændringen udløser
VVM-pligt.
Hvis der går længere tid, inden I udnytter denne screeningsafgørelse, bør I
foretage fornyet anmeldelse for at sikre, at grundlaget for afgørelsen fortsat er til
stede. Screeningsafgørelser efter planloven anses for principielt at være omfattet af
planlovens § 56, stk. 1. Det betyder, at hvis afgørelsen bortfalder, hvis den ikke er
2
udnyttet, inden 3 år efter at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på
hinanden følgende år.
Offentliggørelse
Afgørelsen offentliggøres den 25. marts 2015 på Naturstyrelsens hjemmeside
www.naturstyrelsen.dk under Annonceringer, Plan og VVM.
Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige
spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende
foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og
miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen
jf. planlovens §§ 58 og 59.
Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Gebyret
tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold. Vejledning om
klageregler og gebyrordning kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets
hjemmeside www.nmkn.dk.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og
Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på
forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og
www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer,
typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der
har truffet afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når
du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort
i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en
klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en
begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen.
Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet,
som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.”
Naturstyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse.
Med venlig hilsen
Birgitte Wendelboe
72 54 21 36
[email protected]
Kopi til:
Skive og Viborg Kommune
3
Museum Arkæologi (tidl. Museum Salling)
Bilag:
Anmeldelse af projektet
Bilag A - Screeningsskema
4