Se IFRS årsrapportmodel 2014
SELSKAB I A/S ÅRSRAPPORT 2014 BDO’s IFRS-årsrapportmodel omfattende moderselskabsregnskab og koncernregnskab Copyright 2014 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab REGNSKABSAFLÆGGELSE FOR SELSKABER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning .............................................................................................. - Forsiden ................................................................................................ - Indholdsfortegnelse .................................................................................. 1 Selskabsoplysninger .................................................................................. 2 Koncernoversigt ....................................................................................... 3 Ledelsespåtegning .................................................................................... 4 Den uafhængige revisors påtegning ............................................................... 5-6 5 års hoved- og nøgletal - koncern ................................................................ 7 Ledelsesberetning .................................................................................... 8 - 15 Anvendt regnskabspraksis ........................................................................... 16 - 32 Totalindkomstopgørelse - artsopdelt .............................................................. 33 - 35 Totalindkomstopgørelse - funktionsopdelt ....................................................... 36 - 38 Balance ................................................................................................. 39 - 40 Egenkapitalopgørelse ................................................................................ 41 - 42 Pengestrømsopgørelse ............................................................................... 43 Noter .................................................................................................... 44 - 76 Fondsbørsmeddelelser ............................................................................... 77 Bilag 1: Eksempel på førstegangsanvendelse af IFRS ..................................................... 78 Bilag 2: IFRB 2013/28 Annual Improvements to IFRSs 2010-2012 Cycle .............................. 79 - 83 Bilag 3: IFRB 2013/29 Annual Improvements to IFRSs 2011-2013 Cycle 84 - 87 Bilag 4: IFRB 2014/22, IFRSs, IFRICs and amendments that are mandatory for the first time for 31 December 2014 year ends ....................................................................... 88 - 93 Bilag 5: IFRB 2014/23, IFRSs, IFRICs and amendments available for early adoption for 31 December 2014 year ends .............................................................................. 94 - 115 Vejledning til indledning I IFRS-årsrapportmodellen er anvendt bl.a. følgende forkortelser: IASCF: International Accounting Standards Committee Foundation, der er en non profit organisation, og som har nedsat IASB og IFRIC. IASB: International Accounting Standards Board, der er en privat organisation sammensat af internationale regnskabseksperter. IASB udarbejder de internationale regnskabsstandarder, der indtil 2001 havde betegnelsen IAS, men herefter ændrede betegnelsen til IFRS. IAS: International Accounting Standards er navnet på ældre regnskabsstandarder udarbejdet af IASB. Mange af disse er stadig gældende. IFRS: International Financial Reporting Standards, er navnet på nye standarder udstedt af IASB. SIC: Standard Interpretations Committee er navnet på den komite, som tidligere udarbejdede fortolkninger af IAS. Fortolkningerne bar også navnet SIC, og flere af disse er stadig gældende. IFRIC: International Financial Reporting Interpretations Committee er en IASB komite, der assisterer med at udgive fortolkninger af regnskabsstandarder IAS og IFRS og særlige regnskabsmæssige problemstillinger, som ikke specifikt er behandlet i IFRS. Fortolkningerne bærer også navnet IFRIC. EFRAG: European Financial Reporting Advisory Group, der er en europæisk, privat organisation, der består af regnskabseksperter. Formålet er en faglig gennemgang af de internationale standarder og af fortolkningsbidrag udstedt af IASB og IFRIC med henblik på indstilling til EU-kommissionen om europæisk endossering (godkendelse) heraf. Indsendelsesbek.: Den danske indsendelsesbekendtgørelse nr. 837 af 14. august 2012 med de ændringer, der følger af bekg. nr. 450 af 25. april 2014. IFRS-bek. IFRS-bekendtgørelsen er en dansk bekendtgørelse (BEK nr. 930 af 19. august 2014) om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. ERST: Erhvervsstyrelsen. DDF: Den Danske Finansanalytikerforening, der har udarbejdet nøgletalsvejledningen ”Anbefalinger og Nøgletal 2010”, der er skrevet som et redskab for børsnoterede virksomheder og for finansanalytikere, men som også kan anvendes af virksomheder som en standardiseret metode for beregning af visse nøgletal. ÅRL: Den danske årsregnskabslov af 11. april 2011. OMX: Oplysningsforpligtelser (”Regler for udstedere af aktier”) som fastlagt af Nasdaq OMX Copenhagen A/S (for notering på ”Københavns Fondsbørs”). GXG GXG Markets er en børs (europæisk reguleret marked) med fokus på små og mellemstore danske erhvervsvirksomheder. INDLEDNING Som led i internationalisering af regnskabsaflæggelsen i EU, skal børsnoterede virksomheder i EU aflægge koncernregnskaber efter de internationale regnskabsstandarder IFRS. De internationale regnskabsstandarder udstedes af IASB (International Accounting Standards Board), der er en privat organisation sammensat af internationale eksperter. Efter udstedelsen skal hver enkelt standard gennem en politisk godkendelse i EU. Herefter bliver standarden en forordning, der direkte bliver gældende i Danmark. De gamle, men ajourførte standarder betegnes fortsat ”International Accounting Standards” IAS, medens nye standarder fra IASB bliver benævnt ”International Financial Reporting Standards” forkortet til ”IFRS”. I denne publikation vil benævnelsen IFRS blive anvendt for såvel IAS-standarder som IFRS-standarder. I den danske årsregnskabslov er anført, at børsnoterede virksomheder skal anvende de internationale regnskabsstandarder IFRS ved koncernregnskabsaflæggelsen, og det er også anført, at virksomhederne skal følge samtlige EU-godkendte IFRS standarder. Såfremt der ikke aflægges koncernregnskab (fordi der ikke eksisterer en koncern), er der ligeledes pligt til, at et børsnoteret selskab aflægger årsrapporten efter IFRS. Det er derimod muligt at aflægge moderselskabets årsrapport efter årsregnskabsloven, såfremt der samtidig aflægges et koncernregnskab efter IFRS. Dette vil lette arbejdsbyrden ved regnskabsaflæggelsen betydeligt, ligesom aflæggelse af moderselskabets årsrapport efter årsregnskabsloven eksempelvis vil give mulighed for at indregne datterselskabsaktier til indre værdi. Aflæggelse af årsrapport i henhold til IFRS er ud over årsregnskabsloven reguleret i en dansk IFRS-bekendtgørelse. Hvilke virksomheder omfattes af kravet om aflæggelse efter IFRS? Anvendelse af IFRS er som anført et krav for børsnoterede koncerner og virksomheder. Ved børsnoterede virksomheder forstås virksomheder, hvor moderselskabets gælds- eller egenkapitalinstrumenter handles på en fondsbørs eller et andet reguleret marked. Dette indebærer, at virksomheder, hvis værdipapirer handles på Nasdaq OMX Copenhagen A/S (OMX) og GXG Markets er omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse D, og at sådanne virksomheder er omfattet af pligten til regnskabsaflæggelse efter IFRS. Ikke børsnoterede virksomheder har lov til frivilligt at følge IFRS, men skal i så fald følge alle IFRS standarder 100 %. Virksomheder noteret på den alternative børs First North er ikke omfattet af kravet om at udarbejde IFRS-regnskaber. Kravet om, at børsnoterede virksomheder skal anvende IFRS har ikke kun konsekvenser for danske børsnoterede virksomheder og deres datterselskaber. Også danske virksomheder, der er en del af en børsnoteret koncern med moderselskab i EU må forvente, at i hvert fald den interne koncernrapportering skal opfylde IFRS-kravene. Herudover forventes mange internationale (ikke børsnoterede) koncerner at kræve, at regnskabsaflæggelse fremover skal ske efter IFRS. Det vil være muligt, da alle virksomheder, der skal aflægge årsrapport i henhold til årsregnskabsloven, frit kan vælge at aflægge årsrapport efter IFRS. Præsentation og oplysning IFRS indeholder ikke på samme måde som årsregnskabsloven samme detaljerede krav til en bestemt opstillingsform af resultatopgørelse, balance mv. Der er dog fastsat krav om en ”totalindkomstopgørelse” omfattende en (normal) resultatopgørelse og en opgørelse over ”Anden totalindkomst” (tidligere visse egenkapitalposter), ligesom der er omfattende krav til egenkapitalopgørelsen. IFRS indeholder krav til, hvilke poster der skal og kan medtages, ligesom visse poster klassificeres anderledes end efter årsregnskabsloven. IFRS opdeler således balancens aktiver i langfristede og kortfristede aktiver og opdeler fx ikke forpligtelser i hensatte forpligtelser og gældsforpligtelser. IFRS indeholder generelt mange oplysningskrav, der går langt videre end bestemmelserne i årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger. IFRS lægger i højere grad end i årsregnskabsloven op til, at noterne suppleres med verbale beskrivelser og kommentarer, og der er principielt ingen krav om ledelsesberetning i IFRS, men dog en anbefaling. Særlige danske krav Til forskel fra de danske regnskabsregler indeholder IFRS’erne ikke krav om ledelsesberetning, revision, godkendelse og indsendelse af regnskaber mv. Endvidere indeholder IFRS ingen regulering af selskabsretlige forhold, hvorfor de selskabsretlige regler på disse områder også fortsat skal reguleres efter danske regler, der er baseret på EU’s direktivkrav herom. INDLEDNING BDO’s IFRS-årsrapportmodel Årsrapportmodellen er udarbejdet som et modelregnskab for en fiktiv mindre børsnoteret koncern, og omfatter såvel koncernregnskabet som modervirksomhedens årsregnskab. BDO’s IFRS-årsrapportmodel er tilpasset dansk regnskabstradition og EU’s regnskabskrav. Det skal anføres, at virksomheder, der ikke er børsnoteret, ikke er forpligtet til at følge standarderne IAS 33 (Indtjening pr. aktier og IFRS 8 (driftsegmenter)). BDO’s årsrapportmodel kan ikke anses for at dække alle regnskabsområder for alle virksomhedstyper, der skal udarbejde IFRS årsrapport. Modellen er BDO’s forslag til, hvordan en IFRS-årsrapportmodel kan præsenteres, og er således alene en af flere mulige illustrationer af bestemmelserne for regnskabsaflæggelse efter IFRS. BDO påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl eller mangler i årsrapportmodellen eller som følge heraf. Regnskabsmodellen indeholder to resultatopgørelser, dels den ”artsopdelte” og dels den ”funktionsopdelte”, og tilsvarende er vist to afskrivningsnoter 8a og 8b. Dette er udelukkende gjort af forklarende årsager, og er naturligvis hverken et IFRS krav eller et lovkrav, da ethvert selskab kun skal anvende én af modellerne. Endvidere er som bilag indsat eksempel på et selskabs førstegangsaflæggelse efter IFRS. Det skal fremhæves, at ikke alle regnskabsområder er behandlet, og der vil ske en løbende udvikling og tilføjelser til modellen. I den forbindelse er kommentarer og forslag til ændringer velkomne, og de bedes sendt til [email protected]. IFRS-årsrapportmodel indeholder venstresidebemærkninger med forklaring til modelregnskabets krav til opstilling, noter og oplysninger og i et vist omfang krav til indregning og måling. Der er anført relevante henvisninger til årsregnskabsloven (ÅRL) og til krav i IAS’er/IFRS’er (IFRS). Det bemærkes, at de for IFRS-modelregnskabet væsentligste påvirkninger af nye og ændrede IFRS standarder og fortolkninger er: IFRS 10: Koncernregnskaber IFRS 12: Oplysninger om andele i andre virksomheder IFRS 13: Måling af dagsværdi IFRS 10: Standarden om koncernregnskaber præciserer, hvornår en virksomhed skal konsolideres. Standarden erstatter afsnit vedrørende konsolidering i IAS 27, Koncernregnskaber og separate regnskaber. Der er på visse punkter tale om væsentlig mere vejledning med henblik på at afgøre, om der foreligger kontrol over en anden virksomhed. IFRS 10 fastslår, at kontrol foreligger, når følgende forhold er opfyldt 1) Bestemmende indflydelse over virksomheden, 2) Risiko forbundet med eller ret til variable afkast og 3) Evne til at anvende bestemmende indflydelse på virksomheden til at påvirke afkast. IFRS 12: Standarden præciserer oplysningskrav vedrørende både konsoliderede og ikke konsoliderede virksomheder og associerede virksomheder. Hensigten med standarden er at kræve oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugerne at vurdere grundlaget for kontrol og eventuelle begrænsninger vedrørende konsolideringen samt minoritetsinteressers involvering i konsoliderede virksomheders aktiviteter. IFRS 13: Standarden er en ny generel standard om opgørelsen af dagsværdier. Det grundlæggende princip er, at aktivet måles til salgsværdi, hvorimod forpligtelsen måles til det beløb, som en tredjepart med samme kreditrisiko kræver som betaling for en påtaget forpligtelse. Standarden indeholder endvidere oplysningskrav, ligesom den indeholder en ændring til oplysningskravene i IAS 36. Der er herudover udsendt en række nye ændringer til standarder og fortolkningsbidrag, der ikke er væsentlige for denne model. Nærværende modelregnskab tager hensyn til IFRS-standarder og fortolkninger godkendt inden 31. december 2014. Se også bilag 2 og 3 med oversigt over, hvilke standarder der er ajourført som følge af Annual Improvements to IFRSs 2010-2012 Cycle og 2011-2013 Cycle, og se bilag 4 med oversigt over, hvilke standarder der er obligatoriske for første gang for 31/12 2014 årsafslutninger (begge bilag er skrevet på engelsk). Hvilke standarder og fortolkningsbidrag, der er EU godkendt, kan i årets løb tjekkes på www.efrag.org. BDO International har udarbejdet et engelsksproget IFRS 2014 modelregnskab med forklarende bemærkninger. Det findes på www.bdointernational.com og på www.bdo.dk. Denne udgave er udfærdiget Januar 2015 Copyright BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Vejledning til regnskabets forside Generel oplysning a) Virksomhedens fulde navn, juridiske form, CVR-nummer samt regnskabsperiode skal fremgå af dokumentets forside (Indsendelsesbkg. § 23, stk. 1 og IAS 1.51 og IAS 1.138). b) Det skal tydeligt fremgå, om der er tale om en årsrapport eller et koncernregnskab eller begge dele (IAS 1.51.b). Årsrapporten skal indsendes til ERST som et samlet dokument betegnet ”årsrapport” c) Oplysning om generalforsamlingens dato og godkendelse bekræftes i form af dirigentens tydelige navn på forsiden (Indsendelsesbkg. § 23, stk. 1 og IAS 10.17). Dato for ledelsens godkendelse af årsrapporten anføres i ledelsespåtegningen (Indsendelsesbkg. § 26, stk. 2). Årsrapporten skal være affattet på dansk eller engelsk (Indsendelsesbkg. § 3, stk. 1). Der er dog enkelte undtagelser til kravet om dansk eller engelsk affattelse (Indsendelsesbekendtgørelse § 3, stk. 2-8). Årsrapporten aflægges normalt i tusinde eller mio. pengeenheder, i Danmark typisk i tkr., jf. IAS 1.51. a) SELSKAB I A/S b) ÅRSRAPPORT MED KONCERNREGNSKAB 2014 18. REGNSKABSÅR c) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / 2015 Jens Jensen Dirigent CVR NR. 12 34 56 78 1 Vejledning til årsrapportens indhold a) I henhold til IAS 1.10 omfatter en årsrapport følgende elementer: Balance (a statement of financial position) Totalindkomstopgørelse, (i dette modelregnskab vist som én opgørelse, men kan præsenteres som to opgørelser, IAS 1.81A og 1.81B) Egenkapitalopgørelse. (IAS 1.106) Pengestrømsopgørelse Noter, herunder anvendt regnskabspraksis og anden forklarende information En balance (statement of financial position) tilbage til begyndelsen af den tidligste sammenligningsperiode, såfremt der er sket ændring af regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft, eller der er sket andre ændringer med tilbagevirkende kraft eller reklassifikationer. I Danmark skal årsrapporten desuden opfylde den danske IFRS-bekendtgørelse. Det betyder, at der i Danmark også er krav om ledelsesberetning, revision og dermed revisionspåtegning, godkendelse samt visse oplysninger af selskabsretlig karakter, herunder ”corporate governance” karakter. IAS 1.57 stiller ikke krav om en bestemt rækkefølge af ovennævnte, men indeholder alene et minimumskrav om oplysning om visse regnskabsposter. Der er krav om, at regnskabets elementer tydeligt identificeres, eksempelvis med overskrifter på alle sider. IAS 1.38 anfører krav om sammenligningstal for det foregående år for alle oplysninger i årsregnskabet, med mindre en specificeret standard undtager herfor. Er der tale om praksisændringer skal medtages to års sammenligningstal, jf. IAS.8.22 og 8.42 og IAS 1.10. IAS 7 indeholder formkrav til pengestrømsopgørelsen. Årsregnskabets resultatopgørelse benævnes i IFRS-regnskaber ”Resultatopgørelse og anden totalindkomst” men kan alternativt også benævnes anderledes som fx ”Totalindkomstopgørelse”, som er anvendt i denne model. IAS 1.112-116 stiller krav til noterne, herunder anvendelse af notenumre. Anvendt regnskabspraksis er en note, men kan placeres som en separat del af regnskabet (IAS 1.116). Hvis virksomheden udarbejder supplerende beretninger om f.eks. virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold, miljøforhold og etiske forhold, kan disse supplerende beretninger præsenteres i tilknytning til IFRS-regnskabet, når de tydeligt er adskilt fra den finansielle del af årsrapporten, jf. IAS 1.14 og 1.49. Der kan efter IFRS ikke udelades oplysninger med henvisning til en skadesklausul. 1 a) INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger Selskabsoplysninger......................................................................................... 2 Koncernoversigt ............................................................................................. 3 Påtegninger Ledelsespåtegning .......................................................................................... 4 Den uafhængige revisors erklæringer .................................................................. 5-6 Ledelsesberetning 5 års hoved- og nøgletal - koncernen ................................................................... 7 Ledelsesberetning .......................................................................................... 8-13 Koncern- og årsregnskab 1. januar – 31. december Anvendt regnskabspraksis ................................................................................. 14-30 Totalindkomstopgørelse (artsopdelt).................................................................... 31-33 Totalindkomstopgørelse (funktionsopdelt) ............................................................. 34-36 Balance ....................................................................................................... 37-38 Egenkapitalopgørelse....................................................................................... 39-40 Pengestrømsopgørelse ..................................................................................... 41 Noter .......................................................................................................... 42-74 Fondsbørsmeddelelser ..................................................................................... 75 Bilag: Eksempel på førstegangsanvendelse af IFRS ....................................................... 76 2 Vejledning til selskabsoplysninger a) IFRS indeholder ikke formkrav til selskabsoplysninger. IAS 1.138 kræver, at årsregnskabet indeholder oplysning om: Virksomheders domicil og juridiske form, indregistreringsland og hjemsted/hovedkontor. En beskrivelse af virksomhedens drift og primære aktiviteter. Navnet på modervirksomheden og koncernens ultimative modervirksomhed. Øvrige oplysninger Selskabsoplysninger indgår normalt indledningsvis. Ikke alle selskabsoplysninger er krav i henhold til IFRS eller ÅRL, men er primært serviceoplysninger. Telefonnr., e-mailadresse mv. samt pengeinstitut og advokat kan således undlades. 2 a) SELSKABSOPLYSNINGER Selskabet Selskab I A/S Industrivej 10 9999 Handelsby Telefon: Telefax: Hjemmeside: E-mail: 12 34 56 78 12 34 56 79 www.selskabias.dk [email protected] CVR-nr.: Stiftet: Hjemsted: Regnskabsår: 12 34 56 79 1. januar 1992 Handelsby 1. januar – 31. december Bestyrelse Fabrikant P. E. Jensen, formand Direktør Søren Nielsen Advokat Jens Olsen Direktion Peter Nielsen Revision BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Bakkevej 27 9999 Handelsby Pengeinstitut Banken A/S Hovedgaden 16 9999 Handelsby Advokat Advokatfirmaet Jens Olsen Hovedgaden 35 9999 Handelsby 3 Vejledning til koncernoversigt a) Et moderselskab skal udarbejde et koncernregnskab, hvori datterselskaber er konsolideret, jf. IFRS 10.4. IFRS kræver konsolidering af alle dattervirksomheder uanset aktiviteten. Selskaber, hvor Selskab I A/S ikke ejer stemmemajoriteten, men hvor Selskab I A/S kan opnå denne majoritet skal ligeledes indgå i konsolideringen. Rådigheden over stemmerettigheder eller køberettigheder til aktier kan således medføre konsolidering. Selskaber, som ikke ejes af Selskab I A/S, men hvor Selskab I A/S via andre aftaler besidder de væsentligste fordele og risici vil som hovedregel være omfattet af konsolideringen som følge af den bestemmende indflydelse. Når der konsolideres selskaber, hvor flertallet af stemmeretten ikke direkte eller indirekte ejes af Selskab I A/S, skal der gives yderligere oplysninger om grundlaget for kontrol, se noten til kapitalandele i tilknyttede virksomheder. b) IFRS stiller ikke krav om en koncernoversigt, men om oplysning af koncernforhold (IAS 1.138c). Det kan være hensigtsmæssigt at supplere koncernoversigten med et koncerndiagram, f.eks. som vist i dette eksempel. c) Pligt til at aflægge koncernregnskab afgøres efter årsregnskabslovens bestemmelser, medens IFRS afgør (IFRS 10), hvilke virksomheder, der i så fald er omfattet af pligten til konsolidering, jf. IFRSbekendtgørelsen § 8. Der er enkelte undtagelser for koncernregnskabspligten i IFRS 10.4: Hvor modervirksomheden selv er en 100 % ejet dattervirksomhed, eller modervirksomheden selv er en delvis ejet dattervirksomhed, og hvor eventuelle minoritetsaktionærer har tilkendegivet, at de ikke har indvendinger imod, at der ikke udarbejdes koncernregnskab, virksomhedens øverste eller mellemliggende modervirksomhed udarbejder offentligt tilgængelige koncernregnskaber efter IFRS, virksomheden ikke har gælds- eller egenkapitalinstrumenter børsnoteret på et offentligt reguleret marked, og virksomheden ikke er ved at blive børsnoteret, virksomheder, der er en investeringsvirksomhed, skal ikke udarbejde koncernregnskab, hvis alle dattervirksomheder måles til dagsværdi over resultatet, jf. IFRS 10.4c og IFRS 10.31 – 10.33. Hvis en modervirksomhed i henhold til ovennævnte IFRS 10.4a er fritaget for aflæggelse af koncernregnskab, skal der i henhold til IAS 27.16 oplyses om, at der ikke udarbejdes koncernregnskab i henhold til undtagelsesbestemmelsen. Der skal endvidere oplyses om navn og hjemsted for det moderselskab hvori virksomheden indgår i et koncernregnskab, en liste over alle væsentlige datterselskaber med angivelse af navn, ejerandel, hjemsted mv. Der skal endvidere oplyses om metoden for indregning og måling af datterselskaberne, jf. IAS 27.16. Hvis et datterselskab ikke revideres af moderselskabets revisor eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed, skal dette oplyses. Gælder for børsnoterede virksomheder, jf. ÅRL § 105. 3 a) KONCERNOVERSIGT Selskabskapital i 1.000’er Selskabskapital i tkr. til ultimokurs Ejerandel Selskab C Invest A/S, Århus 1.000 DKK 1.000 100 % Selskab C, Polen Sp. z o.o., Warszawa 500 PLN 1.000 80 % 1.000 RMB 1.000 80 % 200 NKR 180 35 % 100 EUR 750 30 % Navn og hjemsted Datterselskaber Selskab C, Kina Ltd., Beijing Associerede selskaber Selskab C Norge AS, Oslo Selskab C Finland OY, Helsinki b) Selskab I A/S 100% Selskab C Invest A/S 80% Selskab C Polen Sp. z o.o. 80% Selskab C Kina Ltd. 35% Selskab C Norge AS 30% Selskab C Finland OY c) Følgende selskaber indgår ikke i konsolideringen, men indgår i koncernregnskabet til indre værdi efter equity-metoden Associerede virksomheder Selskab C Norge AS, Oslo, Norge Selskab C Finland OY, Helsinki, Finland 4 Vejledning til ledelsespåtegning a) IFRS-bekendtgørelsen § 3 stiller krav om, at et dansk IFRS regnskab indeholder en ledelsespåtegning i henhold til ÅRL’s formkrav: Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer datere og underskrive den, jf. ÅRL § 9 og IFRS-bekendtgørelsen § 4 stk. 2. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, 1. hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og 2. hvorvidt års- og koncernregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. 3. Hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i de økonomiske forhold mv., og hvorvidt den indeholder en beskrivelse af de væsentligste risici-faktorer mv. Indgår der supplerende beretninger i årsrapporten, jf. ÅRL § 14 og IFRS-bekendtgørelsen § 4 stk. 2, skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer tillige erklære, hvorvidt disse giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i en årsrapport eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive årsrapporten. Ledelsesmedlemmet kan tilkendegive sine indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen, jf. ÅRL § 10 og IFRS-bekendtgørelsen § 4 stk. 2. b) I ledelsespåtegning anføres den begrebsramme, som koncernregnskabet og moderselskabet er aflagt i henhold til, her IFRS og de yderligere krav i årsregnskabsloven. Såfremt alene EU-godkendte standarder følges, skal dette anføres. Såfremt koncernregnskabet er aflagt efter en begrebsramme (IFRS), og moderselskabet er aflagt efter en anden begrebsramme (årsregnskabsloven og/eller danske regnskabsvejledninger), skal dette anføres (og anvendt regnskabspraksis suppleres). c) Det skal klart fremgå, om årsrapporten omfatter moderselskabet eller koncernen, eller som her begge (IAS 1.51b). Det næstsidste afsnit om ”en retvisende redegørelse for udviklingen af ..” er implementering af årsregnskabslovens § 9. d) Årsrapporten skal indeholde oplysning om, hvornår den er godkendt til offentliggørelsen og af hvem (IAS 10.17). Dette sker sædvanligvis, når bestyrelsen har godkendt årsrapporten, og den kan udsendes til aktionærerne. Datoen markerer således skæringsdatoen for regulerende begivenheder, indtruffet efter balancedagen. Forhold indtrådt efter godkendelsesdatoen har ikke påvirket årsregnskabet. Det skal tydeligt – med navn og funktion - fremgå af ledelsespåtegningen, hvem der har udarbejdet og godkendt årsrapporten (Indsendelsesbkg. § 26, stk. 2). Udarbejdelse og datering af årsrapporten skal ske senest 3 uger før den ordinære generalforsamling, jf. selskabslovens § 94 stk. 2. 4 a) LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2014 for Selskab I A/S. b) Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards, som godkendt af EU og danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. c) Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014. Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultater og selskabets finansielle stilling og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, der er omfattet af koncernregnskabet, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og selskabet står over for. d) Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Handelsby, den 15. februar 2015 Direktion: Peter Nielsen Bestyrelse: P.E. Jensen Formand Søren Nielsen Jens Olsen 5 a) Vejledning til den uafhængige revisors påtegning Årsrapporten skal indeholde en revisionspåtegning, når årsrapporten er revideret (ÅRL § 22, stk. 1, jf. IFRS-bkg. § 3 stk. 2). Påtegningen udarbejdes i overensstemmelse med gældende erklæringsbekendtgørelse og revisionsstandarder. Den viste påtegning kan kun anvendes i det tilfælde, hvor der afgives en revisionspåtegning uden forbehold, og hvor IFRS anvendes i såvel årsregnskabet for moderselskabet som koncernselskabet. Såfremt alene EU-godkendte regnskabsstandarder følges, skal dette anføres, som vist i dette eksempel. (Tilsvarende gælder ledelsespåtegning samt indledende afsnit i anvendt regnskabspraksis). Regler i henhold til årsregnskabsloven mv. b) Koncernregnskabet og årsregnskabet skal revideres (ÅRL § 135, jf. IFRS-bkg. § 4 stk. 2), og virksomhedens revisor skal vurdere, om årsregnskabet giver et retvisende billede i henhold til begrebsrammen for IFRS. Den anførte revisionspåtegning er udarbejdet i henhold til årsregnskabslovens § 11, jf. § 9, hvorefter ledelsesberetningen ikke skal revideres men konsistenstjekkes og give en retvisende redegørelse. 5 a) DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Til aktionærerne i selskab I A/S PÅTEGNING PÅ KONCERNREGNSKABET OG ÅRSREGNSKABET b) Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Selskab I A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2014, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis for såvel koncernen som selskabet. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav i årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere oplysningskrav i årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om dette skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i koncernregnskabet og i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 6 Vejledning til den uafhængige revisors påtegning a) Datoen markerer tidspunktet for revisionens afslutning og dermed skæringen for vurdering af begivenheder efter balancedagen, som kan påvirke den aflagte årsrapport. Revisionspåtegningen kan således ikke dateres før datoen for direktionen og bestyrelsens aflæggelse og godkendelse af årsrapporten. Det er BDO’s standard, at bestyrelsen og revisors underskrifter har samme dato. 6 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2014 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav i årsregnskabsloven. UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet. a) Handelsby, den 15. februar 2015 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab NN Statsautoriseret revisor 7 Vejledning til 5 års hoved- og nøgletal for koncernen a) IFRS indeholder ikke krav om hoved- og nøgletal/5-årsoversigt. Ifølge ÅRL § 101 stk. 4 er der ikke krav om hoved- og nøgletal for modervirksomheden, hvis der vises hoved- og nøgletal for koncernen. Den danske IFRS-bekendtgørelse, jf. § 4 stk. 2 stiller krav om ledelsesberetning, jf. ÅRL § 99, der for klasse C skal indeholde en 5-års-oversigt (ÅRL § 101), med følgende oplysninger: årets nettoomsætning resultat af primær drift (driftsresultat) resultat af finansielle poster (resultat af ekstraordinære poster [ikke muligt i IFRS]) årets resultat balancesum investeringer i materielle anlægsaktiver egenkapital relevante nøgletal. Da der efter IFRS ikke er krav om 5-års oversigt, er totalindkomstopgørelsen ikke medtaget i oversigten. b) I henhold til ÅRL § 101, stk. 2 (jf. IFRS-bkg. § 5 stk. 1) kan mellemstore virksomheder, jf. ÅRL § 32, undlade at oplyse nettoomsætningen og i stedet indføre en post benævnt ”Bruttofortjeneste” eller ”Bruttotab”. Undtagelsen kan alene anvendes i 5-års oversigten. IFRS tillader ikke udeladelse af omsætningen i resultatopgørelsen. c) Såfremt der er ophørte aktiviteter, opdeles årets resultat som her i fortsættende aktiviteter og ophørte aktiviteter, jf. IFRS 5 og ÅRL § 80. d) Det kan være relevant og informativt at præsentere hovedtal fra pengestrømsopgørelsen i hovedtalsoversigten: Driftsaktivitet Investeringsaktivitet (inkl. særskilt præsentation af ’Investering i materielle anlægsaktiver’) Finansieringsaktivitet Pengestrømme i alt Likviditet i alt e) Der skal præsenteres de nøgletal, der efter virksomhedens forhold er nødvendige. Virksomhedens bestyrelse og direktion vælger de nøgletal, der er mest relevante og hensigtsmæssige til forklaring af udviklingen i den finansielle stilling og aktiviteterne. f) Nøgletallet ”Bruttomargin”s gennemsigtighed er begrænset af den måde, hvorpå resultatopgørelsen er opstillet, herunder om der er anvendt den artsopdelte eller den funktionsopdelte klassificering, se også DDF punkt 3.2. ”Bruttomargin” anvendes sædvanligvis kun ved den funktionsopdelte klassificering, medmindre man ved den artsopdelte klassificering også indsætter en mellemtotal ”Bruttoresultat”. g) Udbytte pr. aktie skal oplyses i regnskabet, jf. IAS 1.107, og resultat pr. aktie skal oplyses, jf. OMX 32.3 og IAS 33.66. h) IFRS 1.22 indeholder en dispensation fra tilpasning af præsenterede perioder, der ligger forud for overgangsdatoen for IFRS. Der skal oplyses om, hvilke poster der berøres af den manglende tilpasning. Sker der ændring i regnskabspraksis, hvor IFRS kun kræver ændring implementeret for fremtidige transaktioner, er der ikke krav om tilpasning af sammenligningstal i femårsoversigten. Manglende tilpasning skal omtales med en overordnet omtale af, hvilken indvirkning ændringen har på sammenligningstallene (IFRS bekg. § 5, stk. 2) * Relevante, men ikke lovpligtige oplysninger efter ÅRL § 101. 7 a) 5 ÅRS HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN Beløb i mio. kr. 2014 2013 2012 2011 2010 Resultatopgørelse Nettoomsætning .............................. Bruttoresultat ................................. Driftsresultat (EBIT) ......................... Finansielle poster ............................ c)* Resultat før skat .............................. Årets resultat - fortsættende aktiviteter Årets resultat - ophørte aktiviteter ....... 93,7 28,4 6,8 -2,7 4,0 2,6 0,2 78,4 25,7 7,0 -2,9 4,2 3,2 0,5 59,5 18,5 5,0 -2,5 2,5 2,3 0 55,0 16,9 4,0 -2,6 1,4 1,00 50,0 15,7 3,0 -2,6 0,4 0,3 0 Anden totalindkomst......................... Totalindkomst i alt ........................... 1,6 4,4 0,4 4,1 -0,3 2,0 - - Balance Balancesum.................................... * Egenkapital, moderselskabets andel ...... Egenkapital i alt .............................. 85,0 14,2 16,5 58,3 12,3 13,9 50,0 12,0 13,3 37,0 10,0 11,0 35,0 9,0 10,0 Pengestrømme Pengestrømme fra driftsaktivitet .......... Pengestrømme fra investeringsaktivitet *1 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet . Pengestrømme i alt .......................... Heraf køb af materielle anlægsaktiver ... -0,5 -18,8 15,6 -3,6 16,1 1,8 -11,6 7,2 -2,5 11,6 2,0 -8,0 10,0 4,0 10,0 -3,0 -2,0 3,0 -2,0 2,0 -2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 30,3 32,7 31,1 30,7 31,4 Overskudsgrad ................................ (driftsresultat i % af nettoomsætning) 7,3 8,9 8,4 7,3 6,0 Afkastningsgrad ............................... (driftsresultat i % af gns. balancesum) 9,5 12,3 11,5 11,1 8,6 Egenkapitalandel (soliditetsgrad).......... (egenkapital inkl. minoritetsinteresser i % af aktiver, ultimo) 21,6 25,0 26,6 29,7 28,6 Forrentning af egenkapitalen - koncern .. (resultat før skat i % af gns. egenkapital incl. minoritetsinteresser) 27,8 33,5 20,6 13,3 4,1 Egenkapitalforrentning ...................... (resultat fortsættende aktiviteter i % af gns. egenkapital incl. minoritetsinteresser) 24,8 30,0 17,3 7,6 3,5 Gennemsnitligt antal medarbejdere ...... 273 230 150 100 71 Nettoomsætning pr. medarbejder i tkr. .. 343 341 397 550 704 Indeks for nettoomsætning ................. 187 157 119 110 100 g) Resultat pr. aktie ............................ 64,18 73,8 57,5 -25,0 7,5 g) Udbytte pr. aktie i kr. ....................... 12,50 13,25 2,50 0 1,00 b) b) d) e) f) * * * * Nøgletal Bruttomargin .................................. (bruttoresultat i % af omsætning) h) Hoved- og nøgletal for 200x-200y er ikke tilpasset regnskabspraksis efter IFRS overgang pr. 1. januar 200z. Den manglende tilpasning påvirker primært goodwill og materielle anlægsaktiver samt afskrivninger herpå. De driftsmæssige nøgletal er for 2014 og 2013 beregnet for de fortsættende aktiviteter. Sammenligningstallene for 200x-200y omfatter alle aktiviteter inkl. den ophørte aktivitet. 8 Vejledning til ledelsesberetning a) IFRS stiller ikke krav om, at der skal udarbejdes en ledelsesberetning. IAS 1.13 anbefaler, at der medtages en beretning, der mere udførligt forklarer de finansielle forhold. IFRS-bekendtgørelsen stiller imidlertid krav om en ledelsesberetning efter ÅRL’s regler (§ 77, 99, 99a, 99b, 100, 101 og 107, 107a og 107b) jf. IFRS-bekendtgørelsen § 4 stk. 2. Hvis der ønskes præsenteret miljøregnskaber, vækstregnskaber mv., skal disse præsenteres særskilt som et tillæg til årsrapporten, idet sådanne rapporter ligger uden for IFRS-standardernes anvendelsesområde (IAS 1.14). FSR har den 12. december 2009 anført følgende vedrørende oplysninger om going concern mv.: ”IFRS som regnskabsgrundlag Såfremt årsregnskabet aflægges i henhold til de internationale regnskabsstandarder IFRS, er det udvalgenes opfattelse, at de omhandlede oplysninger (usikkerhed om going concern, indregning og måling, usædvanlige forhold og efterfølgende begivenheder) altid skal fremgå af noterne til årsregnskabet, idet IFRS stiller specifikke krav til oplysningerne, jf. IAS 1.25 om going concern, IAS 1.122 om vurderinger ved fastlæggelse af anvendt praksis, IAS 1.125 om skønsmæssige usikkerheder i årsregnskabet og IAS 10.21 om efterfølgende begivenheder. IFRS stiller ikke specifikke krav til ledelsesberetningens indhold, som derimod via IFRS-bekendtgørelsen reguleres af årsregnskabsloven. Det er udvalgenes opfattelse, at ledelsesberetningen i en IFRS-årsrapport giver en retvisende redegørelse, hvis der henvises herfra til noterne, hvor oplysningerne skal fremgå, idet beskrivelserne således fremgår af årsrapporten som helhed. Udvalgenes foretrukne behandling under IFRS er, at der i ledelsesberetningen gives et dækkende koncentrat af beskrivelserne i noterne.” Regler i henhold til årsregnskabsloven I henhold til ÅRL § 99, 99a, 99b og § 100 skal ledelsesberetningen for klasse C-virksomheder - ud over oversigt med hoved- og nøgletal (§ 101): 1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter, (også krav i h.t. IAS 1. 138) 2) beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb, 3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb (jf. også IAS 10.21-22), 4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold, 5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning (jf. også IAS 10.21-22), 6) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen, 7) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, 8) beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici indenfor virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af, 9) beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå, 10) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden, 11) omtale filialer i udlandet 12) beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport og begrunde afvigelser i forhold hertil. Store C-virksomheder skal supplere ovennævnte punkt 4 med oplysninger om relevante ikke-finansielle forhold som miljø- og personaleforhold, hvis det er nødvendigt for at forstå virksomhedens økonomiske udvikling. 13) Redegør for virksomhedens samfundsansvar (store C-selskaber). 14) Redegørelse for status på opstillede måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i øverste ledelsesorgan samt redegørelse for politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer. Ledelsesberetningen skal ikke indeholde forslag til fordeling af årets resultat. Ledelsesberetningerne for modervirksomhed og koncern kan sammendrages, hvis der ikke kan opstå tvivl om de forhold, der måtte være særlige for moderselskabet eller for koncernregnskabet, jf. ÅRL § 128, stk. 4. Da IFRS, som anført, ikke stiller krav om ledelsesberetning, vil sammendragning også være mulig efter IFRS. b) Selskabets aktivitet skal fremgå af årsrapporten, IAS 1.138b. c) Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med sidste års forventede udvikling, jf. ÅRL § 100 og for børsnoterede virksomheder § 107. d) Såfremt der efter balancedagen indtræffer hændelser, der ikke er indregnet i årsrapporten, men som har væsentlig betydning for forståelsen heraf (eksempelvis køb/salg af virksomhed, ødelæggelse af produktionsanlæg ved brand, ændring af valutakurser etc.), skal dette oplyses, jf. IAS 10.21-22. Oplysningerne bør omfatte et skøn over den økonomiske indvirkning eller oplysning om, at et sådant skøn ikke kan foretages. Afsnittet kan slettes, hvis der ikke er væsentlige begivenheder, men BDO anbefaler, at afsnittet altid medtages. 8 a) LEDELSESBERETNING b) Hovedaktivitet Hovedaktiviteten har i lighed med tidligere år bestået af produktion og handel med produkter vedrørende cykler, herunder specialcykler, kørestole og cykeltilbehør samt underleverandørproduktion til forskellige virksomheder inden for maskinindustrien. Herudover produceres for fremmed regning større anlæg til fremstilling af specialcykler mv. Produktionen foregår i de udenlandske datterselskaber, medens produktudvikling og salg af koncernens produkter foregår såvel fra moderselskabet, fra dattervirksomhederne og fra de associerede virksomheder. Produkterne afsættes dels i Danmark og dels i det øvrige Europa. Usikkerhed ved indregning eller måling Koncernens produktionsselskab i Kina blev ramt af en brand i august 2014 med reduktion af selskabets produktion til følge. Retablering efter branden forventes tilendebragt i april 2015. Forsikringserstatningen vedrørende branden er ikke endelig opgjort, men er indregnet i årsregnskabet med de beløb, der forventes modtaget vedrørende 2014, herunder driftstab for perioden indtil 31. december 2014. Den forventede usikkerhed ved de indregnede beløb forventes maksimalt at andrage 0,5 mio. kr. Usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregning og måling Koncernen begyndte i 2012 at anvende cashflow hedging som led i koncernens politik om afdækning af valutakursrisici. Denne cashflow hedging har påvirket driftsresultatet negativt med 1 mio. kr. i 2014, men der forventes fremover en væsentlig mindre positiv eller negativ påvirkning. c) Udvikling i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold Koncernen opnåede i 2014 et resultat på 2,8 mio. kr. mod 3,7 mio. kr. i 2013. Resultatet oversteg det i årsrapporten for 2014 forventede resultat for 2013 med 0,1 mio. kr. Koncernens resultat for 2014 anses for tilfredsstillende. Regnskabsåret har været præget af, at salget af væsentlige produktgrupper er forøget på de primære markeder i Norden og i Tyskland. Der er således realiseret en væsentlig omsætningsstigning i Sverige og Tyskland, hvorimod der er sket en mindre omsætningsnedgang på de relativt nye markeder i Norge og Finland. Omsætningsniveauet er i overensstemmelse med forventningerne forøget i Danmark. For at bevare og styrke markedsandele på de primære markeder har selskabet i regnskabsåret sænket priserne både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne. Prissænkningerne har medført, at den mængdemæssige omsætning i regnskabsåret har været stigende i forhold til 2013. Der er desuden overtaget en enhed for produktion af særlige cykeldæk, i hvilken forbindelse der betales 4,1 mio. kr. i goodwill herfor. d) Betydningsfulde hændelser, indtruffet efter regnskabsårets afslutning Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke selskabets finansielle stilling. 9 Vejledning til ledelsesberetning a) Særlige risici. Ledelsesberetningen skal indeholde en beskrivelse af de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af, jf. ÅRL § 99 nr. 8. Beskrivelsens omfang og indhold vil naturligt afhænge af, hvorvidt virksomheden er udsat for særlige risici, herunder: Finansielle risici, eksempelvis rente- og valutarisici Markedsrisici Afhængighed af samhandelspartnere Kreditrisici mv. IFRS 7, herunder appendiks A og B til IFRS 7, kræver omfattende oplysninger om finansielle instrumenter, herunder om særlige risici. I IFRS 7.32A opfordres til at give kvalitative oplysninger sammen med de krævede kvantitative oplysninger, således at en regnskabsbruger har mulighed for en samlet vurdering af art og omfang af de risici, der er forbundet med de finansielle instrumenter. b) I henhold til IFRS 7.7 ff skal der beskrives formål og politikker for finansiel risikostyring, herunder politik for hver hovedtype af transaktioner, der anvendes. IFRS 7.40-42 indeholder krav om følsomhedsanalyser på hver type markedsrisiko, bl.a. rente- og valutarisici. c) I henhold til IFRS 7.36-38 skal der for hver kategori af finansielle aktiver og andre kreditrisici gives oplysning om disse risici, herunder beløbsangivelse og eventuelle væsentlige koncentrationer af kreditrisici. d) IFRS 7.39 kræver oplysning om likviditetsrisici, herunder eventuelle ændringer i forhold til året før. e) Omtalen af miljø skal omfatte virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller reduktion af skader herpå, jf. ÅRL § 99 nr. 9. Beskrivelsen af miljø i ledelsesberetningen kan være relativt kortfattet, idet den dog skal give regnskabsbrugerne en reel forståelse for de omtalte forhold. Virksomhederne har herudover mulighed for at udarbejde større beretninger om viden, miljø, sociale forhold mv., der kan indgå som supplerende beretninger i årsrapporten. I en supplerende beretning kan virksomheden give en længere redegørelse for udvalgte forhold, virksomheden styrer sin viden og miljøforhold efter. f) For virksomheder i klasse C skal ledelsesberetningen indeholde afsnit, der beskriver virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, jf. ÅRL § 99, nr. 7. Da viden altid vil være nødvendig for, at en virksomhed kan fortsætte og løbende udvikle sine aktiviteter, må det forventes, at flertallet af virksomhederne vil omtale videnressourcer i ledelsesberetningen. Omtalen af videnressourcer bør indeholde en beskrivelse af virksomhedens videnressourcer, hvorledes videnressourcerne opgøres, og hvad målsætningen med videnressourcerne er. Omtalen under videnressourcer skal fokusere på, hvad der ved produktet eller ydelsen tilfører kunden værdi. I eksemplet er der tale om højteknologiske og driftssikre anlæg. Videnressourcerne kan vedrøre kunder, medarbejdere, processer og teknologi. I eksemplet er de væsentligste videnressourcer medarbejdere og forretningsprocesser. 9 LEDELSESBERETNING a) Særlige risici Koncernens væsentligste driftsrisiko er knyttet til evnen til at være stærkt positioneret på de markeder, hvor produkterne sælges, samt at sikre en til stadighed konkurrencedygtig produktionspris. Prisrisici Selskabets anvendelse af aluminium og stål som råvarer medfører grundet de væsentligste prissvingninger, som eksisterer på det volatile marked, en særlig risiko, idet prisstigninger kun i relativt begrænset omfang kan indregnes i prisen på de færdige produkter. b) Valutarisici Aktiviteter i udlandet medfører, at resultat, pengestrømme og egenkapital påvirkes af kurs- og renteudviklingen for en række valutaer, herunder i væsentlig omfang i Kina og Polen. Det er selskabets politik at afdække minimum 50 % af de kommercielle valutarisici. Afdækningen sker primært via valutaterminsforretninger til afdækning af halvdelen af den forventede omsætning og indkøb inden for de førstkommende 12 måneder i de relevante valutaer. Kursregulering af investeringer i dattervirksomheder og associerede virksomheder, der er selvstændige enheder, indregnes i anden totalindkomst. Kursrisici, der relaterer sig hertil, afdækkes som hovedregel ikke, da det er selskabets opfattelse, at en løbende kurssikring af sådanne langsigtede investeringer ikke vil være optimal ud fra en samlet risiko- og omkostningsmæssig betragtning. b) Renterisici Da den rentebærende nettogæld udgør et væsentligt beløb, vil væsentlige ændringer i renteniveauet have væsentlig direkte effekt på indtjeningen. Det er koncernens politik at reducere renterisici på koncernens lån, når dette kan ske på et tilfredsstillende niveau. Afdækningen sker normalt ved indgåelse af renteswaps, hvor en del af de variabelt forrentede lån omlægges til fast rente. c) Kreditrisici Koncernens kreditrisici vedrører i al væsentlighed tilgodehavender, hvor kreditrisiciene svarer til de indregnede værdier. Der er ingen væsentlig risiko vedrørende enkelte større kunder. Kunder og samarbejdspartnere kreditvurderes, forinden der indledes forretninger med disse, og der er således kun de kreditrisici, der er normale for forretningsmæssig samhandel. d) Likviditetsrisici Likviditetsrisici udtrykker dels risikoen for ikke at kunne skaffe likviditet og dels risikoen for, at en koncern ved finansiering og refinansiering må betale høje rentesatser. Det er koncernens politik at sikre stor fleksibilitet gennem spredning af låneoptagelse hos samarbejdspartnere (kreditinstitutioner) og sikre adgang til faste kredittilsagn med hensigtsmæssig prissætning. Koncernen har ikke adgang til uudnyttede kreditreserver, og koncernens likviditetsreserver består primært af likvide midler og værdipapirer. e) Miljøforhold Selskabet har i 2013 udarbejdet en samlet strategi for koncernens miljøforhold. Til styring af de miljømæssige forhold er der i denne forbindelse blevet udarbejdet en miljøpolitik med tilhørende målsætninger. Denne politik tager udgangspunkt i en miljømæssig forsvarlig driftsførelse og indgår som en naturlig del i koncernens målsætninger for produktkvalitet og produktionsforhold. Koncernens målsætning er bl.a. at blive ISO 14001-certificeret inden for en 3-års periode. I regnskabsåret er det gennem det løbende miljøarbejde lykkedes at finde alternativer for to kemikalier, der hidtil har været anvendt i selskabets lakeringsanlæg. Dette har en positiv effekt på såvel arbejdsmiljøet som det eksterne miljø. f) Videnressourcer I selskabets forretningsgrundlag indgår som et afledt område til koncernens primære aktivitet med produktion og salg af produkter at levere driftssikre anlæg til fremstilling af specialprodukter. Denne del stiller særligt store krav til videnressourcerne vedrørende medarbejdere og forretningsprocesser. Herudover er der også særlige krav til videnressourcerne i udvikling og produktionen af koncernens hovedprodukter, herunder vedrørende cykler og kørestole. 10 Vejledning til ledelsesberetning a) For alle typer incitamentsprogrammer gælder oplysningskravene i IFRS 2.44-52. En virksomhed skal beskrive programmerne så detaljeret, så det sætter regnskabslæser i stand til at forstå indholdet og følgerne af programmerne. Der henvises til detailkravene i afsnit IFRS 2.44-52. b) Samtlige udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille, henholdsvis benytte i produktionen, skal indregnes som aktiver. Herunder hører patenter, koncessioner og andre immaterielle aktiver, som følger af et udviklingsprojekt. I dette eksempel er der indregnet udviklingsprojekter med 3,2 mio. kr. direkte i resultatopgørelsen, idet det er forudsat, at disse udviklingsprojekter ikke opfylder kriterierne for indregning som aktiv. Løbende vedligeholdelse af et projekt, herunder mindre markedsmæssige eller produktmæssige tilpasninger kan således ikke indregnes som et aktiv. Såfremt koncernen også har egentlige forskningsomkostninger (f.eks. inden for medicinalindustrien), skal disse også omtales. I præsentationen i balancen skal udviklingsprojekter opdeles i igangværende udviklingsprojekter og færdiggjorte udviklingsprojekter, jf. efterfølgende under kommentarer til balancen. 10 LEDELSESBERETNING For til stadighed at kunne levere disse løsninger er det afgørende, at selskabet kan rekruttere og fastholde medarbejdere, såvel medarbejdere med et højt uddannelsesniveau som medarbejdere med et teknisk erfaringsgrundlag. Som mål herfor er medarbejdersammensætning og medarbejderomsætning vigtige indikatorer. Medarbejderandelen med højt uddannelsesniveau udgør 17 % (mål/acceptabelt niveau er 20 %). Medarbejderomsætningen blandt medarbejdere med højt uddannelsesniveau har i året været på 10 % (mål/acceptabelt niveau er 15 %), nogenlunde ligeligt fordelt på de omtalte medarbejderkategorier. De kritiske forretningsprocesser vedrørende selskabets hovedprodukter er service, kvalitet og i mindre omfang individuelle løsninger. Til sikring af, at kunden får den aftalte ydelse, stilles der krav om, at de enkelte metoder og procedurer dokumenteres. Som mål for, om selskabet lever op til dette, er overholdelse af leveringstid og antal kundeklager vigtige indikatorer for, om forretningsprocesserne fungerer. Aftalt leveringstid er i året overholdt i 85 % af leverancerne (mål/acceptabelt niveau er 95 %). Andel af kundeklager i forhold til leverancer har udgjort 5 % (mål/acceptabelt niveau er 3 %). I det kommende år vil der blive lagt vægt på en drastisk reduktion af leverings- og udviklingstider uden at gå på kompromis med kvaliteten og det teknologiske niveau. a) Incitamentsprogrammer Selskab I A/S har i året tildelt 10 medarbejdere, herunder koncerndirektionen og ledende medarbejdere, optioner med ret til at tegne aktier i Selskab I A/S. Hver medarbejder er tildelt 10 optioner med ret til at tegne 1 stk. aktie a nom. 1.000 kr. Der er aftalt en optjeningsperiode på tre år, således at en tredjedel optjenes ved udgangen af de næste tre regnskabsår. Såfremt medarbejderen fratræder i optjeningsperioden, annulleres de tildelte optioner. De optjente optioner kan tidligst udnyttes i 30-dagsperioden efter godkendelse af årsrapporten 2013 og skal senest være udnyttet inden 30 dage efter godkendelse af årsrapporten 2015. Formålet med programmet er at fastholde ledende medarbejdere og samtidig styrke deres interesse for at øge indtjeningen og koncernens markedsværdi via bedre resultater. Incitamentsprogrammet er nærmere omtalt i note 7 (løn) til årsrapporten. Indregningsmetode er omtalt under anvendt regnskabspraksis. b) Udviklingsaktiviteter Udviklingsaktiviteterne styres i modervirksomheden og foretages primært her. Udviklingsaktiviteterne omfatter primært udvikling af miljøvenlige produkter samt anlæg til fremstilling af nye specialprodukter. Endvidere produktudvikles der på et helt nyt dækprogram, der forventes færdig til salg i slutningen af 2015. Der er i regnskabsåret anvendt i alt 3,4 mio. kr. til udviklingsaktiviteter. Af de afholdte udviklingsomkostninger er 0,2 mio. kr. indregnet under immaterielle anlægsaktiver, medens de øvrige 3,2 mio. kr. er indregnet i resultatopgørelsen, da de dels vedrører løbende vedligeholdelse og småforbedringer til produktion og dels vedrører udviklingsprojekter, der ikke vil blive anvendt. Der forudses i det kommende regnskabsår gennemført udviklingsaktiviteter på samme niveau. 11 Vejledning til ledelsesberetning a) Ledelsesberetningen skal beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen, jf. ÅRL § 99 nr. 6 og OMX 3.3.1. Beskrivelsen skal som minimum omfatte det kommende regnskabsår. Beskrivelsen bør indeholde niveauangivelse for forventet resultat og omsætning. Oplysning om særlige forudsætninger mv. skal være konkret i forhold til den enkelte virksomheds situation og kan eksempelvis omfatte: Økonomisk vækst på væsentlige markeder Markeds- eller produktudvikling Valutakursudvikling b) Det viste afsnit om corporate governance er kun vist i kortfattet form og skal udbygges. Der er ikke krav om et afsnit om god selskabsledelse efter IFRS eller efter ÅRL for C-selskaber. Der er i Danmark krav herom for børsnoterede virksomheder, dels i ÅRL § 107b og § 107a, og dels i OMX’s regler for udstedelse af aktier, hvor der i afsnit 4.3 er anført: Danske selskaber skal i deres årsrapport give en redegørelse for, hvorledes de forholder sig til de af komitéen for god selskabsledelse udarbejdede Anbefalinger for god selskabsledelse fra maj 2014. Selskaberne skal anvende ”følg eller forklar”-princippet ved udarbejdelsen af redegørelsen. Reglen betyder, at selskaberne skal forholde sig til de af Komitéen udarbejdede anbefalinger. I henhold til regnskabslovgivningen skal selskaber herefter – enten i deres årsrapport eller på hjemmesiden – medtage en redegørelse for virksomhedsledelse med udgangspunkt i Komitéens anbefalinger og under anvendelse af ”følg eller forklar”-princippet. Yderligere regler om offentliggørelse findes i årsregnskabsloven og i den i tilknytning hertil udstedte bekendtgørelse samt i reglerne for finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. ”Følg eller forklar”-princippet indebærer, at selskaberne enten skal følge anbefalingerne for god selskabsledelse eller forklare, hvorfor anbefalingerne, helt eller delvist, ikke følges. Med indarbejdelsen af anbefalingerne i disse regler, er det ikke lagt til grund, at en efterlevelse af anbefalingerne skal være udgangspunktet for det enkelte selskab. Gennemsigtighed omkring selskabernes ledelsesstruktur er det bærende element. ”Følg eller forklar”-princippet lægger op til, at det må bero på det enkelte selskabs egne forhold, i hvilket omfang anbefalingerne følges, eller hvorvidt dette ikke er hensigtsmæssigt eller ønskeligt. Anbefalinger for god Selskabsledelse omfatter følgende områder: 1. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter, 2. Bestyrelsens opgaver og ansvar, 3. Bestyrelsens sammensætning og organisering, 4. Ledelsens vederlag, 5. Regnskabsaflæggelse, risikostyring og revision. Selskaberne skal konkret forholde sig til hver af de 9 anbefalinger. Dette indebærer, at selskaberne skal angive, hvilke anbefalinger der ikke følges, at de skal oplyse grunden hertil, samt - hvor relevant – angive, hvorledes selskabet har indrettet sig i stedet. ”Følg eller forklar”-princippet kan efterleves i beretningsform eller under anvendelse af et skema. Det følger også af lovgivningen, at redegørelsen for god selskabsledelse skal være en samlet, årlig redegørelse. Dette indebærer, at selskabet ikke kan ændre i redegørelsen i løbet af regnskabsåret. Det indebærer også, at selskabet ikke kan sprede oplysningerne i relation til redegørelsen for god selskabsledelse forskellige steder i årsrapporten. Selskaberne kan vælge at offentliggøre redegørelsen for god selskabsledelse på sin hjemmeside i stedet for i sin årsrapport. Såfremt redegørelsen fremgår af hjemmesiden, skal selskabet oplyse om dette i ledelsesberetningen i årsrapporten. Selskaber noteret på GXG Markets er ikke omfattet af OMX’s regler. c) Efter ÅRL § 107 b nr. 6 skal der (i ledelsesberetning eller på hjemmeside) være en beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. (FSR og DI har i november 2009 udgivet pjecen ”Årsregnskabsloven – rapporteringskrav om interne kontroller”. Kan købes hos FSR og DI). Beskrivelserne skal gives samlet for koncernen og moderselskabet, jf. ÅRL § 128.4. 11 LEDELSESBERETNING a) Den forventede udvikling Den generelle stagnerende økonomiske konjunktur i de nordiske lande synes at fortsætte i 2014, medens konjunkturen i Tyskland forventes svagt stigende. Der vil fortsat være en vis overkapacitet på markedet med en intensivering af konkurrencen til følge. Der er inden for koncernens produkter en positiv udvikling i gang, og der forventes en mindre salgsstigning i 2014. Det forventes ikke, at denne udvikling i omsætningen kan kompensere for et generelt lavere prisniveau, hvorfor indtjeningen forventes at blive ca. 1 mio. kr. lavere end i 2014. Selskabet forventer fortsat at have en positiv likviditet i 2015. I lighed med tidligere år er de usikre faktorer især knyttet til valutakursudviklingen og priserne på koncernens råvarer. Forventningerne er baseret på uændret niveau heraf i forhold til 2014. Selskabet har bortset fra udviklingen af et helt nyt dækprogram afsluttet alle væsentlige investeringsprogrammer. Investeringsniveauet forventes som følge af den stagnerende konjunktur at være på et lavere niveau i 2014. b) Corporate governance (Virksomhedsledelse) Selskabets bestyrelse og direktion vurderer kontinuerligt og mindst en gang om året, om ledelsesstruktur og kontrolsystemer er hensigtsmæssige. Ud over at følge selskabsloven og årsregnskabsloven følger selskabet som en børsnoteret virksomhed de af Nasdaq OMX Copenhagen A/S udsendte anbefalinger for god selskabsledelse udarbejdet i maj 2014 af Komitéen for god selskabsledelse. De væsentligste anbefalinger for god ledelse følges, dog med nedennævnte undtagelse. Der offentliggøres ikke kvartalsmeddelelser Der offentliggøres ikke børsmeddelelser på engelsk Der offentliggøres ikke detaljerede oplysninger om vederlagspolitik og vederlag til de enkelte ledelsesmedlemmer. Bestyrelsen har valgt ikke at følge disse anbefalinger, da de ikke vurderes at give væsentlig forøget informationsværdi. Oplysninger om deltaljerede vederlag findes hverken nyttig eller rimelig. (Fondsbørsens anbefalinger kræver yderligere beskrivelser og oplysninger, se bl.a. venstresiden.) c) Virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystem i forbindelse med regnskabsaflæggelsen Selskab I A/S har indført nedenstående procedurer og systemer i forbindelse med risikostyringen, og nedenfor er ligeledes redegjort for, hvorledes ledelsen løbende identificerer og styrer risici for væsentlige fejl i regnskabsaflæggelsen. Desuden er indført nedenstående interne kontrolsystemer til sikring af, at væsentlige fejl i regnskabsaflæggelsen bliver imødegået, opdaget og korrigeret: Bestyrelsen vurderer mindst én gang årligt risikoen for besvigelser, samt gennemgår de overordnede interne regler og retningslinjer. I den forbindelse fastlægges og godkendes overordnede politikker, forretningsgange og kontroller på væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. De vedtagne politikker er offentliggjort på koncernens intranet, og der foretages løbende kontrol af, at politikker og procedurer overholdes. Herudover overvåger direktion og regnskabschef løbende overholdelsen af relevant lovgivning og bestemmelser i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, og der rapporteres kontinuerligt herom til bestyrelsen. 12 Vejledning til ledelsesberetning a) ÅRL § 107a: Et børsnoteret selskab med en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, der sikrer gennemsigtighed. Forholdet skal omfatte: 1. Forhold vedrørende selskabets kapital- og ejerstruktur, herunder antal aktier med stemmerettigheder og pålydende værdi, aktieklasser, ejerforhold og stemmeandele 2. Oplysninger om rettigheder, forpligtelser og begrænsninger 3. Regler valg af ledelse og vedtægtsændringer 4. Ledelsens beføjelser for udstedelse eller køb af egne aktier 5. Væsentlige aftaler som træder i kraft, hvis kontrollen af virksomheden ændres 6. Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser ved overtagelsestilbud m.m. 12 LEDELSESBERETNING a) Aktionærinformation Selskabets aktiekapital udgør 4 mio. kr. og består af 40.000 aktier a 100 kr. Aktierne er noteret på NASDAQ OMX COPENHAGEN A/S under fondskode DK123456789. Der er kun én aktieklasse, ingen af aktierne har særlige rettigheder, og der er ingen begrænsninger i omsætteligheden og ingen stemmeretsbegrænsninger. Aktionærsammensætning P.E. Jensen, adresse Søren Nielsen, adresse Jan Olsen, adresse Øvrige navnenoterede aktier Ikke navnenoterede aktier I alt Antal aktier Stk. 2014 Kapital % 2013 Kapital % 2012 15.000 10.000 6.000 4.000 5.000 40.000 37,5 25,0 15,0 10,0 12,5 100,0 37,5 25,0 15,0 12,0 10,5 100,0 Selskabets bestyrelse er på valg hvert 2. år og aktionærerne modtager en beskrivelse af de opstillede kandidater forud for generalforsamlingen. Bestyrelsen lægger vægt på en sammensætning med kompetencer inden for strategi, produktudvikling, salg, økonomi og HR, og således at medlemmerne bedst muligt supplerer hinanden i forhold til alder, baggrund, køn mv. Selskabets vedtægter kan ændres ved 2/3 majoritet på en generalforsamling, hvor forslaget er meddelt aktionærerne senest 14 dage før den ordinære eller den ekstraordinære generalforsamling, og hvis mindst 2/3 af de udstedte aktier er repræsenteret. Bestyrelsen fik på seneste ordinære generalforsamling i 2014 beføjelser til at lade selskabet erhverve egne aktier op til 5 % af aktiekapitalen til en kurs svarende til børskursen plus/minus 5 %. Beføjelsen gælder frem til næste ordinære generalforsamling. Med selskabets største kunder er der indgået en ”change of control” klausul, der betyder, at samarbejdsaftalen kan opsiges med ét års varsel, hvis der sker ændring i kontrollen som følge af et gennemført overtagelsestilbud. Virksomheden har ingen særlige fratrædelsesordninger for direktionen, dog har direktionen i tilfælde af gennemført overtagelsestilbud krav på en særlig fratrædelsesgodtgørelse svarende til ½ års normal gage ud over gagen i opsigelsesperioden. 13 Vejledning til ledelsesberetning a) I henhold til ÅRL § 99 a skal store virksomheder (regnskabsklasse C, stor) og børsnoterede virksomheder supplere ledelsesberetningen med redegørelse for samfundsansvar, jf. også www.samfundsansvar.dk. Redegørelsen placeres i ledelsesberetningen eller i 1) en supplerende beretning, 2) på virksomhedens hjemmeside, eller 3) en FN fremtidsrapport. Såfremt redegørelsen placeres et andet sted end i ledelsesberetningen, skal der i ledelsesberetningen være en henvisning til enten den supplerende beretning eller til virksomhedens hjemmeside. Henvisningen til hjemmesiden skal være i form af en præcis URL-adresse, som henviser direkte til redegørelsen. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af følgende forhold: 1. Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. 2. Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor. 3. Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Hvis virksomheden har politikker for at respektere menneskerettighederne og for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter, skal redegørelsen ligeledes indeholde en beskrivelse af disse politikker. Redegørelsen skal indeholde de i de ovenfor 3 anførte punkters oplysninger. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal det anføres i ledelsesberetningen. Det er ikke lovpligtigt, at virksomhederne skal udarbejde politikker vedrørende samfundsansvar. Såfremt virksomheden ikke har politikker herfor, skal dette oplyses i ledelsesberetningen. Der er ikke krav om, at virksomheden skal begrunde, hvorfor virksomheden ikke har politikker for samfundsansvar. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne om samfundsansvar gives for koncernen som helhed. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene for den samlede koncern. Er der tale om en udenlandsk modervirksomhed, skal de danske regler for afgivelse af oplysningerne være opfyldt, for at dattervirksomheden kan blive fritaget for at afgive oplysningerne. Årsregnskabet for modervirksomhedens årsregnskab skal være tilgængeligt på samme tidspunkt som dattervirksomhedens. Er der tale om en dattervirksomhed af en udenlandsk koncern, er det ikke et krav, at oplysningerne om samfundsansvar, udarbejdet af den udenlandske modervirksomhed gældende for hele koncernen, foreligger på dansk. 13 LEDELSESBERETNING a) Samfundsansvar Selskabet ønsker at udvikle sin forretning og møde sine strategiske udfordringer på en økonomisk og samfundsmæssigt forsvarlig måde gennem efterlevelse af lovgivningen samt aktiviteter og indsatser af samfundsansvarlig karakter. Selskabet har i en årrække haft fokus på miljøforhold og udvikling af videnressourcer, og der henvises til ovenstående afsnit herom. I 2014 har ledelsen arbejdet videre med disse forhold. Selskabet har indført politikker indeholdende interne retningslinjer, målsætninger og strategier, hvorefter der målrettet arbejdes med at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og at miljø og klimamæssige forhold tænkes ind i selskabets processer, således at der sikres en miljømæssig forsvarlig drift. Selskabet omsætter sine politikker til handling gennem indførelse af ledelsessystemer og kontrolsystemer som opfølgning på arbejdsprocessen. Selskabet har certificeret sine ledelsessystemer og foretager løbende en evaluering, der systematisk gennemgår implementeringen af politikkerne. Herunder har selskabet som et led i sin nye sundhedspolitik bl.a. foretaget en opstramning af medarbejdersamtaleprogrammet, trænet mellemlederne vedrørende trivsel og lavet tilbud om frivilligt sundhedstjek til medarbejderne. Som led i at forbedre selskabets miljø- og klimamæssige forhold arbejder selskabet intenst på at reducere energiforbruget i driftsfasen gennem større brug af solceller samt en livscyklusvurdering af nogle af produkterne med henblik på at øge genanvendelse heraf, når de er udtjent. Ledelsen vurderer generelt, at arbejdet med miljø og arbejdsmiljø bidrager positivt til selskabets omdømme og effektivitet. Som følge af arbejdet med samfundsansvar har selskabet bl.a. opnået et væsentligt fald i sygefraværet, som fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014 er faldet fra 5 % til 3,5 %, hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende. Herudover er der sket yderligere ansættelser af medarbejdere med nedsat erhvervsevne. Der er ligeledes sket et fald i antallet af arbejdsulykker fra 5 ulykker i 2013 til 2 ulykker i 2014. Endelig viser den seneste medarbejdertilfredshedsmåling, at andelen af medarbejdere, der generelt er tilfredse eller meget tilfredse, er steget fra 75 % i 2013 til 80 % i 2014. Selskabets arbejde med samfundsansvar har ligeledes betydet, at produktionsprocesserne er blevet mindre miljøbelastende, herunder er energiforbruget reduceret med 8 % på de seneste 3 år, mens genbrugsprocenten er øget fra 10 % til 20 % over de seneste 3 år. Det forventes i fremtiden, at der stadig sker forbedringer i ovenstående forhold. Menneskerettigheder Selskabets politikker for samfundsansvar omfatter politikker for menneskerettigheder med særligt fokus på selskabets udenlandske underleverandører. Selskabet har i starten af 2014 udviklet et kodeks med regler for menneskerettigheder samt miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold, som de 5 største udenlandske underleverandører skal skrive under på for at forblive leverandører for selskabet. Herigennem er det selskabets hensigt at sikre, at leverandørernes medarbejdere har ret til at etablere fagforeninger, at mænd og kvinder er ansat på lige vilkår, og at leverandørerne ikke gør brug af børnearbejde. Klimapåvirkning Selskabet har som en del af dets politikker for miljø og samfundsansvar fokus på klimapåvirkningen fra selskabets produktion og distribution. I 2014, som er første år for opgørelse af CO2-udledningen, udgør selskabets CO2-udledning i alt 25.253 ton. Det er selskabets mål at reducere CO 2-udledningen med 5 % i 2019 i forhold til niveauet i 2014, hvilket gælder på trods af en forventning om stigning i produktionen og dermed i omsætningen. Målet forventes primært opnået via anskaffelse af produktionsudstyr med lavt energiforbrug, når der sker nyinvesteringer og udskiftning af produktionsudstyr, samt via forbedringer af distributionen ved at varer pakkes mere komprimeret, så flere varer kan transporteres med samme fartøj og ved at omlægge en del af selskabets transport fra vejtransport til togtransport. 14 Vejledning til ledelsesberetning a) I henhold til Selskabslovens § 139a skal selskaber i regnskabsklasse store C og klasse D dels opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og dels udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer i selskabet. I henhold til årsregnskabslovens § 99b skal disse virksomheder i ledelsesberetningen redegøre for status for opfyldelsen af de opstillede måltal og redegøre for den udarbejdede politik. Redegørelsen for kønsmæssig sammensætning er en del af ledelsesberetningen. Virksomheden kan alternativt vælge at offentliggøre denne redegørelse i en supplerende beretning til årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside. Såfremt den placeres et andet sted end i ledelsesberetningen, skal der i ledelsesberetningen være en henvisning til enten den supplerende beretning eller til virksomhedens hjemmeside. Henvisningen til hjemmesiden skal være i form af et link eller oplysning om hjemmesideadressen. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er der mulighed for, at opstille måltal og udarbejde en politik for koncernen som helhed. Det vil dermed være tilstrækkeligt, at oplysningerne gives for koncernen som helhed i koncernregnskabet. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene for den samlede koncern. Er der tale om en udenlandsk modervirksomhed, skal de danske regler for afgivelse af oplysningerne være opfyldt, for at dattervirksomheden kan blive fritaget for at afgive oplysningerne. Hensigten med opstilling af måltal for det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan er at opnå en ligelig fordeling af mænd og kvinder, og en ligelig fordeling anses for at være til stede ved en 40/60-fordeling. Hvornår den ligelige fordeling er opnået, kan dog tilpasses den enkelte virksomheds konkrete forhold og kan derfor afvige fra 40/60. Måltallet skal i forhold til udgangspunktet være ambitiøst og skal alene omfatte de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, hvorfor medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke er omfattet. Endvidere skal der udarbejdes politikker for de øvrige ledelsesniveauer med henblik på at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde disse politikker, men skal dog fortsat fastlægge måltal for det underrepræsenterede køn. Hvis der ikke foreligger en underrepræsentation (under 40 %) af det ene køn i det øverste ledelsesorgan, skal der oplyses herom i ledelsesberetningen. Det samme gælder, hvis der ikke foreligger en underrepræsentation (under 40 %) af det ene køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. 14 LEDELSESBERETNING a) Måltal og politikker for det underrepræsenterede køn Selskabet arbejder på at øge antallet af kvindelige ledere og har på baggrund heraf opstillet konkrete måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på bestyrelsesposter og udarbejdet politikker for at sikre den rette kønsmæssige sammensætning i ledelsen generelt. Måltal Selskabet har et mål om, at minimum 30 % af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i selskabet, skal være kvinder i 2019. Status ved udgangen af 2014 er, at ingen af selskabets bestyrelsesmedlemmer er kvinder. Politikker For at opfylde ovenstående målsætning om flere kvindelige ledere, har selskabet udarbejdet en ligestillingspolitik gældende for samtlige ledelsesniveauer i selskabet, hvilket er et tillæg til personalepolitikken. Som et led heri er der iværksat en række initiativer, der skal fremme ligestillingen i ledelsesniveauerne, og som udvikler og støtter op omkring kvindelige ledere. Bl.a. er der taget initiativ til et internt netværk for kvindelige ledere, ligesom der er indført mentorordninger for at fremme kvindelige talenter. I forbindelse med ansættelse og rekruttering til ledelsesposter er målet, at der skal være både mandlige og kvindelige kandidater til trods for, at der opereres i en verden præget af mænd. Princippet gælder for såvel interne jobopslag som eksterne. 15 Vejledning til ledelsesberetning a) I henhold til ÅRL § 107 skal oplyses om ledelseshverv i andre danske aktieselskaber bortset fra 100 % ejede datterselskaber. 15 LEDELSESBERETNING a) Bestyrelseshverv og direktionens ledelseshverv Selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer har følgende ledelseshverv i andre danske aktieselskaber: Bestyrelse: P. E. Jensen (formand): Søren Nielsen: Jens Olesen: Selskab IFRS 2 A/S, formand Selskab NN A/S Ingen Ingen Direktion: Peter Nielsen Ingen 16 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Årsrapporten skal indeholde en beskrivelse af anvendt regnskabspraksis (IAS 1.10e og IAS 1.112 og 1.117-124). IAS 1.116 tillader, at denne note vises som en separat del af regnskabet. b) Et IFRS regnskab skal overholde alle krav i alle standarder og fortolkningsbidrag (IFRIC og SIC’er), og der skal afgives udtrykkelig erklæring herom (IAS 1.16). Det skal endvidere fremgå, om der indgår koncernregnskab i årsrapporten (IAS 1.51(b)). Et IFRS regnskab er retvisende, når alle standarderne er overholdt (IAS 1.17). Hvis regnskabet ikke er retvisende, skal der gives yderligere oplysninger. I de helt sjældne tilfælde, hvor overholdelse af IFRS vil være i strid med begrebsrammen for IFRS, kan der ske fravigelser. I så fald skal regnskabet forsynes med en lang række beskrivelser og begrundelser (IAS 1.20-24) c) Ved implementering af nye eller ændrede IFRS-standarder skal der gives omfattende oplysninger efter IAS 8.28, såfremt de har effekt på indeværende eller fremtidige perioder. Der skal gives særskilt oplysning, såfremt en IFRS standard anvendes inden standardens ikrafttrædelsesdato, jf. hver enkelt standards ikrafttrædelsesbestemmelser. Det skal tilsvarende oplyses, såfremt en vedtaget, men ikke ikrafttrådt, standard ikke anvendes (IAS 8.30 og 8.31), og der skal gives en vurdering af den mulige virkning på det senere årsregnskab, hvor den anvendes første gang, ligesom navn m.m. på de anførte standarder skal oplyses (IAS 8.31). Hvor det er relevant, skal anføres de særlige overgangsregler, som kan have effekt på fremtidige perioder, jf. IAS 8.28e. d) Der skal oplyses om præsentationsvaluta og nøjagtighed i beløbsangivelser (IAS 1.51d og e). Afrunding i tDKK eller mio. DKK vil normalt fremme overskueligheden. Hvis virksomheden præsenterer sit årsregnskab i en anden valuta end den funktionelle valuta, reguleres dette af IAS 21.55, herunder skal omregningsmetoderne i IAS 21.39 og IAS 21.42 følges. e) De væsentlige ledelsesmæssige skøn, som har indflydelse på regnskabet skal særligt oplyses (IAS 1.122 og 1.125). Placering kan være under anvendt regnskabspraksis eller som en note f) Der er krav om sammenlignelighed med tidligere regnskabsår, jf. IAS 1.10(f) og IAS 1.38-44. Der skal oplyses sammenligningstal for alle beløb i årsregnskabet (enkeltstående undtagelser). Sker ændring af regnskabspraksis eller andre forhold med tilbagevirkende kraft, kræves 2 års sammenligningstal for balancen, jf. IAS 1.40A – 40D. Den 3. balance præsenteres for begyndelsen af sammenligningsåret. Der er ikke krav om angivelse af noter til den tidligste af de 2 års sammenligningstal for balancen. Den 3. balance kan undlades, hvis der kun er tale om uvæsentlige forhold. Hvis præsentation eller klassifikation ændres, skal sammenligningstal omklassificeres (IAS 1.41/42), og art, beløb og årsagen oplyses. En virksomhed skal ændre sin anvendte regnskabspraksis, når og kun når (IAS 8.14): det er krævet i en standard eller et fortolkningsbidrag eller det medfører mere pålidelig og relevant information om virksomhedens drift mv. Praksisændringer ved anvendelse af en ny eller ajourført standard foretages i overensstemmelse med den pågældende standards implementeringsbestemmelser. Hvis der ikke er angivet sådanne, implementeres en praksisændring med fuld tilbagevirkende kraft (IAS 8.19). Åbningsbalancen for det ældst præsenterede regnskabsår tilrettes, og alle sammenligninger tilpasses (IAS 8.22), jf. dog IAS 8.28 og IAS 8.29. Fra 1/1 2013 kræves 3 års sammenligningstal for balancen. Effekten af ændringen indregnes således særskilt på egenkapitalen. g) Et eksempel på førstegangsanvendelse af IFRS er indsat som bilag 1. h) Ændringen af fiktiv standard NN medfører, at …. (ændringen skal forklares). Ifølge ændringen skal implementeringen foregå fremadrettet, men virksomheden kan vælge, at ændringen skal ske fra en tidligere dag. I dette modelregnskab er implementeringen forudsat indregnet fra 1.januar 2013, idet der ikke var kvalificerede beløb for 2012 og 2013 men udelukkende for indeværende år. Der er derfor ikke udarbejdet en tredje balance. Som anført i teksten er beløbet (for 2013) desuden uvæsentligt. 16 a) ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS b) Selskabet I A/S er et dansk aktieselskab. Årsrapporten 2014 for perioden 1. januar – 31. december 2014 omfatter både koncernregnskab og årsregnskab for moderselskabet. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Danske oplysningskrav for årsrapporter er fastlagt i IFRS - bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven. c) Ved aflæggelsen af årsrapporten følges de standarder, (IFRS/IAS) og de fortolkningsbidrag (IFRIC), som er gældende for 2014. Ved udarbejdelsen af årsrapporten er der taget højde for bestemmelserne i de nye standarder IFRS 10 Koncernregnskaber, IFRS 12 Oplysningskrav for andele i andre virksomheder og IFRS 13 om måling til dagsværdier. Der har ikke været behov for ændring i anvendt regnskabspraksis som følge af disse nye standarder. Der vurderes ikke at være overgangsbestemmelser, som vil påvirke fremtidige regnskabsår. De opdaterede og nye standarder har ikke påvirket indregning og måling og ikke påvirket resultat pr. aktie og udvandet resultat pr. aktie, bortset fra nedennævnte uvæsentlige ændring vedr. IAS NN, Eksempelstandard (jf. venstresidebemærkning). På tidspunktet for offentliggørelse af denne årsrapport foreligger der herudover nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag, som endnu ikke er trådt i kraft, og som ikke er indarbejdet i årsrapporten. Det er ledelsens vurdering, at disse standarder og fortolkninger ikke vil få væsentlig indflydelse på årsrapporterne for de kommende år. d) Årsrapporten er aflagt i tkr. og aflægges i danske kroner som er virksomhedens funktionelle valuta. e) De væsentligste ledelsesmæssige skøn er omtalt i et senere afsnit i anvendt regnskabspraksis om ”Skønsmæssig usikkerhed - ledelsens vurdering”. f) Ændring i anvendt regnskabspraksis g) Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med de nye og ændrede standarder og fortolkningsbidrag, der er gældende for regnskabsår, der begynder 1. januar 2014. h) Implementeringen har medført ændring af regnskabspraksis på følgende område: Eksempelstandard IAS NN (ajourført 2013), jf. venstresides bemærkning IAS NN (ajourført 2013) medfører, at …… (forklaring – se venstresides bemærkning). Implementeringen er sket med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2012, idet bemærkes, at der ikke i 2012 og 2013 var kvalificerede beløb til reklassifikation eller indregning. (Hvis implementering af nye standarder mv. ikke medfører ændret regnskabspraksis, kan i stedet anføres: ”Implementeringen af nye og ændrede standarder og fortolkningsbidrag for år 20xx har ikke medført ændringer i regnskabspraksis”). 17 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) I henhold til IAS 8.28f og IAS 8.29c skal for hvert regnskabsår vises den beløbsmæssige størrelse af reguleringer for de poster i årsregnskabet, der påvirkes af praksisændringen. Som anført foran, er der her kun vist et skematisk fiktivt eksempel. b) Der skal gives oplysning om vedtagne, men ikke ikrafttrådte standarder og fortolkningsbidrag, som selskabet ikke har implementeret (IAS 8.30-8.31). 17 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Den beløbsmæssige effekt af ændringen i anvendt regnskabspraksis kan specificeres således: Egenkapital 1/1 2013 tkr. Resultatopgørelse 2013 tkr. Koncernen Egenkapital 31/12 2013 tkr. Resultatopgørelse 2014 tkr. Egenkapital 31/12 2014 tkr. Beløb i h.t. hidtidig regnskabspraksis .... 10.308 3.734 14.539 2.746 18.401 Tilbageførsel af omkostninger indregnet i resultatopgørelse under nn omkostninger og indregning af disse som mm aktiv ............................................ 0 0 0 40 0 Skattemæssig effekt af ændringen ....... 0 0 0 -10 0 Beløb i h.t. ændret regnskabspraksis ............................................... 10.308 3.734 14.539 2.776 18.401 Resultatopgørelse 2014 tkr. EgenKapital 31/12 2014 tkr. Egenkapital 1/1 2013 tkr. Moderselskabet ResultatEgenopgørelse kapital 2013 31/12 2013 tkr. tkr. Beløb i h.t. hidtidig regnskabspraksis .... 6.757 -15 6.742 1.299 7.231 Tilbageførsel af omkostninger indregnet i resultatopgørelse under nn omkostninger og indregning af denne som mm aktiv ............................................ 0 0 0 0 0 Skattemæssig effekt af ændringen ....... 0 0 0 0 0 Beløb i h.t. ændret regnskabspraksis ............................................... 6.757 -15 6.742 1.299 7.231 Ændringen har som følge af beløbsstørrelsen ingen målbar effekt på indtjening pr. aktie og udvandet indtjening pr. aktie. b) Øvrige ændrede standarder samt nye fortolkningsbidrag har ikke haft indvirkning på indregning og måling. 18 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) De grundlæggende regnskabsprincipper fremgår af IAS 1.15-46. Anvendt regnskabspraksis skal beskrives for alle væsentlige poster i regnskabet jf. IAS 1.117 – 124. 18 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser, som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Ved indregning og måling tages hensyn til begivenheder, der fremkommer mellem balancedagen og tidspunktet for aflæggelsen af årsrapporten, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages en nedskrivningstest, og hvis nødvendigt herefter en nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. 19 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Pligt til at aflægge koncernregnskab afgøres efter årsregnskabslovens bestemmelser, medens IFRS afgør (IFRS 10), hvilke virksomheder, der i så fald er omfattet af pligten til konsolidering, jf. IFRS-bekendtgørelsen § 8. Der er enkelte undtagelser for koncernregnskabspligten i IFRS 10.4: Hvor modervirksomheden selv er en 100 % ejet dattervirksomhed, eller modervirksomheden selv er en delvist ejet dattervirksomhed, og hvor eventuelle minoritetsaktionærer har tilkendegivet, at de ikke har indvendinger mod, at der ikke udarbejdes koncernregnskab og virksomhedens øverste eller mellemliggende modervirksomhed udarbejder offentligt tilgængelige koncernregnskaber efter IFRS, virksomheden ikke har gælds- eller egenkapitalinstrumenter børsnoteret på et offentligt reguleret marked, og virksomheden ikke er ved at blive børsnoteret, virksomheder, der er en investeringsvirksomhed skal ikke udarbejde koncernregnskab, hvis alle dattervirksomheder måles til dagsværdi over resultatet, jf. IFRS 10.4c og IFRS 10.31 – 10.33. Hvis en modervirksomhed i henhold til IFRS 10.4a er fritaget for aflæggelse af koncernregnskab, skal der i henhold til IAS 27.16 oplyses om, at der ikke udarbejdes koncernregnskab i henhold til undtagelsesbestemmelsen. Der skal endvidere oplyses om navn og hjemsted for det moderselskab, hvori virksomheden indgår i et koncernregnskab, en liste over alle væsentlige datterselskaber med angivelse af navn, ejerandel, hjemsted mv. Der skal endvidere oplyses om metoden for indregning og måling af datterselskaberne jf. IAS 27.16. I mellemliggende moderselskaber, hvor ledelsen vælger at anvende fritagelsen for koncernregnskabspligt (IFRS 10.4), tilføjes anvendt regnskabspraksis: ”Koncernregnskab Der er ikke udarbejdet koncernregnskab, da koncernen opfylder fritagelsesbestemmelserne i IFRS 10 og ÅRL § 112 for delkoncerner. Selskabet indgår i koncernregnskabet for MM A/S, hjemsted, CVRnummer.” Koncernregnskabet for det højreliggende moderselskab MM A/S skal i så tilfælde indsendes til ERST sammen med selskabets årsrapport, jf. ÅRL § 112, stk. 3 og § 147. b) I IAS 28.6-9 er defineret ”betydelig indflydelse”. c) De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver måles efter ensartede metoder (IFRS 10.9). Anvender konsoliderede dattervirksomheder afvigende målemetoder, skal der foretages en ny måling i overensstemmelse med koncernregnskabets værdiansættelsesmetoder (IFRS 10.B87). Interne avancer tilbageføres 100 % ved dattervirksomheder, også selv om ejerandelen er 50-99 % (IFRS 10.B86). d) Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden (IFRS 3). Kostprisen for kapitalandelen måles til dagsværdi på transaktionsdagen. Herefter måles de nytilkøbte virksomheders identificerede aktiver, forpligtelser samt eventualaktiver og eventualforpligtelser til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger. Resterende forskelsbeløb indregnes hhv. som goodwill i balancen eller straks som gevinst i resultatopgørelsen (badwill). Omkostninger til rådgivere mv. anses ikke som en andel af vederlaget og skal indregnes i resultatopgørelsen i takt med afholdelsen. Den anførte praksis afspejler ikke koncerninterne overtagelser eller overdragelser mellem nærtstående parter. Fordelingen af aktiver og forpligtelser ved overtagelsen kan reguleres indtil 12 måneder efter overtagelsestidspunktet. Herudover kan der kun komme ændringer ved 1) fejl, 2) ændringer i skøn ved betingede købsvederlag, og 3) efterfølgende realisation af udskudte skatteaktiver, som ikke blev indregnet på købstidspunktet. e) Ophørte aktiviteter skal præsenteres særskilt, IFRS 5.30-36A, jf. senere afsnit herom. f) I koncernregnskabet måles associerede virksomheder til andel af indre værdi (IAS 28.10-15). Associerede virksomheder konsolideres ikke linje for linje, men indregnes som finansielle anlægsaktiver hhv. som resultat af kapitalandele. Ved delsalg gælder særlige regler i IFRS 10 og IAS 28 i relation til eventuel mistet kontrol eller bestemmende indflydelse vedrørende den afståede ejerandel. g) Efter IFRS 10.22 skal minoritetsinteresser præsenteres særskilt. 19 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Koncernregnskabet Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden Selskab I A/S samt dattervirksomheder, hvori Selskab I A/S direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af stemmerettighederne eller på anden måde har bestemmende indflydelse i virksomheden. b) Virksomheder, hvori koncernen råder over mellem 20 % og 50 % af stemmerettighederne og kan udøve betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. c) Koncernregnskabet er udarbejdet på grundlag af årsrapporten for moderselskabet og de enkelte dattervirksomheder, hvis regnskaber til brug for konsolideringer er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis. Der sker sammenlægning af ensartede regnskabsposter. Ved konsolideringen foretages fuld eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. d) Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra tidspunktet, hvor koncernen opnår kontrol. Solgte eller afviklede virksomheder udgår af konsolideringen på tidspunktet for overdragelse af kontrollen i virksomhederne. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede, solgte e) eller afviklede virksomheder, men ophørte aktiviteter præsenteres særskilt, jf. særskilt afsnit herom. Dattervirksomheder, der er overtaget efter 1. januar 2004, måles på transaktionstidspunktet til dagsværdi. På overtagelsestidspunktet fordeles kostprisen på identificerbare aktiver og forpligtelser, herunder udskudt skat af indregnede beløb. Positive forskelsbeløb mellem nettoværdien af identificerede aktiver og forpligtelser og kostprisen indregnes som goodwill i balancen. Negative forskelsbeløb indregnes som gevinst i resultatopgørelsen ved overtagelsen. Såfremt det efterfølgende viser sig, at aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser havde en anden værdi end forudsat, reguleres goodwill i indtil 12 måneder efter overtagelsestidspunktet, og sammenligningstal tilpasses. Goodwill ændres desuden ved ændringer i skøn over betingede købsvederlag samt ved realisation af udskudte skatteaktiver, der ikke blev indregnet på overdragelsestidspunktet. Dattervirksomheder, der er overtaget inden 1. januar 2004, indregnes i henhold til fordelingen af kostprisen i henhold til anvendt regnskabspraksis på overtagelsestidspunktet. f) I koncernregnskabet indregnes kapitalandele i associerede virksomheder i balancen til andel af indre værdi i virksomhederne. Fortjeneste efter tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirksomheder og associerede virksomheder opgøres som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet inkl. goodwill og omkostninger til salg eller afvikling. g) Minoritetsinteresser I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter 100 %. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat præsenteres i resultatdisponeringen. Minoritetsaktionærernes andel af koncernens egenkapital præsenteres som en særskilt linje i egenkapitalen. 20 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) IAS indeholder kun få krav til opstilling af resultatopgørelsen, jf. efterfølgende kommentarer til de to skemaer til resultatopgørelsen. b) Indregning af indtægter reguleres af IAS 18. I IAS 18 er der detaljeret beskrevet, hvornår de forskellige former for indtægter skal indregnes, herunder renter, royalties eller udbytte. Hvis det ikke er sandsynligt, at et vederlag kan modtages som følge af fx en udenlandsk myndigheds manglende tilladelse eller godkendelse, kan den tilhørende omsætning ikke indregnes, jf. IAS 18.18. Hvis der derimod er tale om, at det ikke er sandsynligt, at et allerede indregnet beløb ikke kan forventes modtaget (uerholdeligt eller som myndigheds godkendelse tilbageholdt), skal beløbet indregnes som en omkostning og ikke som en reduktion af omsætningen. c) Indtægtsførsel af entreprisekontrakter reguleres af IAS 11 og af IFRIC 15. Indregning af nettoomsætningen forudsætter, at de samlede indtægter og omkostninger på entreprisekontrakten og færdiggørelsesgraden på balancedagen kan opgøres pålideligt, og at det er sandsynligt, at de økonomiske fordele, herunder betalinger, vil tilgå selskabet. For levering af tjenesteydelser skal særligt oplyses om metode for beregning af færdiggørelsesgrad. Efter IAS 18.35a skal der oplyses om indregningskriterierne for omsætningen og efter IAS 18.35b skal der oplyses beløbsmæssig værdi for hver væsentlig kategori, jf. efterfølgende note 1 til resultatopgørelsen. d) Handelsvirksomhederne indregner vareforbrug, og de producerende virksomheder indregner produktionsomkostninger svarende til årets omsætning. Der skal supplerende oplyses størrelsen af forskningsog udviklingsomkostninger, der er indregnet i resultatopgørelsen (IAS 38.126) 20 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) RESULTATOPGØRELSEN b) Nettoomsætning Nettoomsætning ved salg af handelsvarer og færdigvarer indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden balancedagen, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsætningen indregnes eksklusive moms og afgifter og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget. c) Anlæg produceret for fremmed regning til fremstilling af specialcykler indregnes i takt med, at produktionen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden). Nettoomsætningen indregnes, når de samlede indtægter og omkostninger på entreprisekontrakten kan opgøres pålideligt, og det er sandsynligt, at de økonomiske fordele, herunder betalinger, vil tilgå koncernen. c) Omsætning fra salg af tjenesteydelser omfatter servicepakker vedrørende solgt udstyr og specialmaskiner og indtægtsføres lineært i takt med levering. Royalties indregnes efter periodiseringsprincippet i takt med indholdet i de underliggende aftaler. d) Produktionsomkostninger (kun ved funktionsopdelt resultatopgørelse) Produktionsomkostninger omfatter omkostninger, herunder lønninger og gager samt afskrivninger, der afholdes for at opnå årets nettoomsætning. Herunder indgår direkte og indirekte omkostninger til råvarer og hjælpematerialer, løn og gager, leje og leasing samt afskrivninger på produktionsanlæg. Under produktionsomkostninger indregnes tillige afskrivning på aktiverede udviklingsomkostninger samt forskningsomkostninger og de udviklingsomkostninger, der ikke opfylder kriterierne for aktivering. Endvidere indregnes nedskrivning i forbindelse med forventede tab på entreprisekontrakter. Distributionsomkostninger (kun ved funktionsopdelt resultatopgørelse) I distributionsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt til distribution af varer solgt i året samt til årets gennemførte salgskampagner mv. Herunder indregnes omkostninger til salgspersonale, reklame- og udstillingsomkostninger samt afskrivninger. Andre eksterne omkostninger (kun ved artsopdelt resultatopgørelse) Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer, operationelle leasingkontrakter mv. Endvidere indregnes forskningsomkostninger og de udviklingsomkostninger, der ikke opfylder kriterierne for aktivering. Personaleomkostninger (kun ved artsopdelt resultatopgørelse) Personaleomkostninger omfatter løn og gager inklusive feriepenge og pensioner samt andre omkostninger til social sikring mv. til selskabets medarbejdere fra offentlige myndigheder. 21 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Ekstraordinære poster Der kan ikke præsenteres ekstraordinære poster i et IFRS regnskab. Særlige poster kan vises som separate linjer i resultatopgørelsen, men inden for sammentællingen af det ordinære resultat. b) Virksomheden skal beskrive indregning af programmet, jf. IFRS 2.50-52 og IN8, således at regnskabslæser kan forstå effekten af programmet i årsrapporten. c) Koncernens resultatandel i associerede virksomheder indregnes i resultatopgørelsen på én linje, dvs. med andelen af resultatet efter skat. d) Modtagne udbytter skal indregnes, når aktionærens ret til udbytte fastlægges, jf. IAS 18.30, hvilket normalt er deklareringstidspunktet. Benyttes de danske regler om ekstraordinært udbytte, vil det være muligt at trække udbytte opad gennem hele koncernen i løbet af ét regnskabsår, hvis alle formaliteter i selskabsloven overholdes. Kostprismetoden (IAS 27.12) indebærer, at der indtægtsføres udbytte – også selv om det vedrører indtjening før anskaffelse af kapitalandelen i dattervirksomheden eller den associerede virksomhed (i modsætning til årsregnskabsloven). Der er derimod krav om nedskrivningstest af kapitalandelen ved udbytteudlodninger, jf. IAS 36.12h). e) Metode for indregning af finansieringsomkostninger skal oplyses (IAS 23.26). Finansieringsomkostninger skal som hovedregel indregnes i resultatopgørelsen i den regnskabsperiode, de vedrører. Aktiverede renter skal oplyses, IAS 23.26a. f) Alle aktiver med en lang fremstillingsperiode, herunder også udviklingsprojekter og andre egenfremstillede anlægsaktiver, skal fra og med 2009 indregne relaterede finansieringsomkostninger som en del af kostprisen. Fremstillingsperioden går frem til aktivet er klar til ibrugtagning eller salg. Der kan ikke indregnes renter i kostprisen i en efterfølgende opbevaringsperiode frem til det endelige salg. IAS 23 indeholder særlige betingelser for opgørelse af rentegrundlag og allokering af renter til kostprisen for egenfremstillede aktiver. Årets aktiverede finansieringsomkostninger og anvendt rentesats skal oplyses, IAS 23.26. g) Der er lighed mellem IAS 12 og dansk regnskabsvejledning samt ÅRL. ÅRL giver dog mulighed for tilbagediskontering af udskudt skat. Dette er ikke tilladt i henhold til IAS 12. 21 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Administrationsomkostninger (kun funktionsopdelt resultatopgørelse) I administrationsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt i året til ledelse og administration af koncernen, herunder omkostninger til det administrative personale, ledelsen, kontorlokaler, kontoromkostninger mv. samt afskrivninger i forbindelse hermed. a) Andre driftsindtægter/-omkostninger Andre driftsindtægter og -omkostninger indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedernes hovedaktiviteter, herunder værdiregulering, lejeindtægter og driftsomkostninger vedrørende investeringsejendomme. b) Aktiebaseret vederlæggelse/incitamentsprogrammer Ved aktiebaseret aflønning svarer modydelsen til incitamentsprogrammet til værdien af de modtagne serviceydelser. Denne værdi måles på baggrund af dagsværdien af de tildelte optioner og indregnes som personaleomkostning. Dagsværdien er målt på tidspunktet for tildeling ved hjælp af en optionsprismodel og indregnes lineært i resultatopgørelsen over optjeningsperioden. Optjening er fastsat til en 3-årig periode. Modposten til personaleomkostningen er egenkapitalens frie reserver. Ved beregning af dagsværdien er der taget hensyn til de særlige optjeningsbetingelser. c) Andel af resultat af kapitalandele i associerede virksomheder I koncernens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de enkelte associerede virksomheders resultat efter forholdsmæssig eliminering af intern avance/tab og fradrag af nedskrivning på goodwill. d) Udbytte af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder I moderselskabets resultatopgørelse indregnes de udbytter, der er vedtaget i regnskabsåret. e) Finansielle poster i øvrigt Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter og -omkostninger, finansielle omkostninger vedrørende finansiel leasing, realiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer og gæld og amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen mv. Realiserede og urealiserede gevinster og tab vedrørende transaktioner i fremmed valuta og vedrørende afledte finansielle instrumenter behandles som anført i det senere afsnit om omregning af fremmed valuta og om afledte finansielle instrumenter. Finansielle indtægter og omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. f) Finansieringsomkostninger der kan henføres til fremstilling af igangværende arbejder for fremmed regning samt til fremstilling af immaterielle og materielle anlægsaktiver, indregnes i kostprisen for de pågældende aktiver. Skat af årets resultat g) Årets skat, som består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og i anden totalindkomst eller direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer hertil. Selskabet er sambeskattet med koncernforbundne danske selskaber. Den aktuelle selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomst og med fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud. De sambeskattede selskaber indgår i acontoskatteordningen. 22 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Goodwill er reguleret i IFRS 3 og IAS 38. Goodwill fra virksomhedssammenslutninger er reguleret af IFRS 3 og ikke efter de generelle regler for immaterielle anlægsaktiver i IAS 38. Erhvervet goodwill skal første gang indregnes i balancen til kostpris (IAS 38.24) og testes minimum en gang om året for værdiforringelse efter IAS 36. Hvis goodwill eller et andet immaterielt aktiv er anskaffet ved virksomhedskøb (fusion), fastsættes kostprisen som dagsværdien på datoen for virksomhedskøbet. Internt oparbejdet goodwill kan ikke indregnes som aktiv (IAS 38.48). b) IAS 38 regulerer indregningen af immaterielle aktiver. Immaterielle aktiver erhvervet mod vederlag indregnes som aktiv i balancen. Immaterielle aktiver opdeles i: Aktiver med begrænset brugstid (IAS 38.97-106) Aktiver med ubegrænset brugstid (IAS 38.107-110) Immaterielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal afskrives over denne, og der indgår ingen restværdi i opgørelsen af afskrivningsgrundlaget, med mindre der er et ”aktivt marked” for denne (IAS 38.100). Brugstiden revurderes årligt, og eventuelle ændringer behandles efter IAS 8 (fremadrettet virkning). Et ”aktivt marked” er defineret i IFRS 13. Aktiver med ubegrænset brugstid afskrives ikke, men der kræves en række supplerende oplysninger, herunder begrundelse for, at aktivet er klassificeret som et aktiv med ubegrænset levetid (IAS 38.122). Visse immaterielle anlægsaktiver skal årligt testes for værdiforringelse efter IAS 36.9 og IAS 36.10 og nedskrives, når den beregnede værdi er mindre end den regnskabsmæssige værdi. Immaterielle anlægsaktiver, hvis dagsværdi kan fastlægges på et aktivt marked, kan måles til dagsværdi (IAS 38.75-87), såfremt aktivet tidligere har været indregnet i balancen, og såfremt denne regnskabspraksis vælges for disse kategorier af aktiver (IAS 38.72). Det skal oplyses i hvilken omkostningspost i resultatopgørelsen, der indgår afskrivning på immaterielle anlægsaktiver (IAS 38.118). c) Udvikling og forskning (IAS 38.52-62) Forskningsomkostninger kan ikke aktiveres (IAS 38.54-56), medens udviklingsomkostninger skal indregnes, når omkostningen kan måles pålideligt, og øvrige indregningskriterier også er opfyldt. I balancen indregnes således omkostninger til udvikling af et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis benytte i produktionen, herunder patenter, koncessioner og andre immaterielle aktiver som følger af et udviklingsprojekt. Indregningen forudsætter, at kriterierne herfor er opfyldt, herunder at kostpris og fremtidig indtjening kan opgøres tilstrækkeligt pålideligt og at det er både teknisk og økonomisk muligt at færdiggøre projektet (IAS 38.57). Der skal supplerende oplyses størrelsen af forsknings- og udviklingsomkostninger, der er indregnet i resultatopgørelsen (IAS 38.126). d) IAS 36.10 omfatter immaterielle anlægsaktiver med ubegrænset levetid, goodwill samt immaterielle anlægsaktiver under udførelse (udviklingsprojekter) og kræver, at der for disse årligt foretages en nedskrivningstest. Andre immaterielle anlægsaktiver er omfattet af den generelle regel i IAS 36.9, hvorefter alle aktiver ved hver årsafslutning vurderes i relation til, om der er nogen indikation for, at et aktiv skal nedskrives. Hvis dette er tilfældet, skal genindvindingsværdien for aktivet beregnes og evt. nedskrivning foretages. 22 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS BALANCE Immaterielle anlægsaktiver a) Erhvervet goodwill fra overtagelse af aktiviteter eller virksomheder måles til kostpris med fradrag af nedskrivning for værdiforringelse. Der foretages ikke afskrivninger på goodwill. Den regnskabsmæssige værdi af goodwill vurderes løbende. Hvert goodwillbeløb er knyttet til en aktivitet (pengestrømsfrembringende enhed), der minimum én gang årligt testes for værdiforringelse. Værdien nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt den regnskabsmæssige værdi overstiger nutidsværdien af de forventede fremtidige nettoindtægter fra den aktivitet, som goodwill er knyttet til. Nedskrivningen indregnes som en særskilt omkostningspost i resultatopgørelsen og kan ikke tilbageføres i senere perioder, hvis værdiforringelsen bortfalder. b) Immaterielle anlægsaktiver med en begrænset brugstid, eksempelvis rettigheder, patenter og licenser, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger eller måles til genindvindingsværdien, hvor denne er lavere. Sådanne rettigheder afskrives over den kontraktlige løbetid, dog maksimalt 10 år. c) Udviklingsprojekter indregnes som immaterielle anlægsaktiver, såfremt der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening kan dække produktions-, salgs- og administrative omkostninger samt selve udviklingsomkostningerne. Det er desuden en forudsætning, at det er projekter, der er klart definerede og identificerbare, og hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i virksomheden kan påvises, samt hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen, efterhånden som omkostningerne afholdes. Udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, herunder lønninger og gager samt afskrivninger, der direkte kan henføres til selskabets udviklingsaktiviteter, og som opfylder kriterierne for indregning. Aktiverede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger eller til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere. Aktiverede udviklingsomkostninger afskrives lineært efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet over den vurderede økonomiske brugstid, der sædvanligvis udgør 5 år. Afskrivningsgrundlaget reduceres med foretagne nedskrivninger. d) Den regnskabsmæssige værdi af igangværende udviklingsprojekter samt immaterielle anlægsaktiver med ubegrænset levetid afskrives ikke, men testes årligt for værdiforringelse. 23 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) IAS 16 regulerer den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver, herunder finansielt leasede materielle anlægsaktiver. Klassifikation af leasingkontrakter reguleres af IAS 17. Materielle anlægsaktiver kan indregnes efter enten kostprismetoden (hovedregel) eller omvurderingsmetoden (til dagsværdi). Materielle anlægsaktiver indregnes til kostpris med fradrag af akkumulerede omkostninger og eventuelle tab ved værdireguleringer (IAS 16.30). Kostprisen omfatter også de oprindeligt skønnede omkostninger til nedtagning, og bortskaffelse af aktivet og til retablering, idet disse omkostninger samtidig skal indregnes som en ”hensat forpligtelse” under gældsforpligtelser (IAS 16.16 og IFRIC 1). Materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal afskrives systematisk over deres brugstid (IAS 16.60). Det afskrivningsberettigede beløb er aktivets kostpris fratrukket dets restværdi (IAS 16.6). Såfremt et aktiv er opskrevet, skal opskrivningen indgå i afskrivningsgrundlaget, og såfremt et aktiv er nedskrevet, fragår nedskrivningen i afskrivningsgrundlaget. Der skal foretages separat afskrivning af hver del af et materielt anlægsaktiv, som har en kostpris, som er væsentlig i forhold til aktivets samlede kostpris (IAS 16.43). Der foretages minimum hvert år (IAS 16.51) en revurdering af aktivernes restværdi, der er defineret som den aktuelle værdi af et tilsvarende aktiv med en alder svarende til aktivets alder ved brugstidens udløb. Grunde har normalt en ubegrænset brugstid og afskrives derfor ikke. Der foretages i stedet vurdering af værdiforringelse. Som alternativ til kostprismodellen tillader IAS 16 en omvurderingsmodel. IAS 16.31-42 tillader opskrivning (omvurdering) af materielle anlægsaktiver til dagsværdi. Opskrivning er et valg af regnskabspraksis og omfatter i så fald hele den pågældende kategori af materielle anlægsaktiver. Opskrivningen skal vurderes og reguleres tilstrækkelig hyppigt, sædvanligvis årligt (IAS 16.34). Grundlaget og metoden for opskrivningerne skal beskrives under anvendt regnskabspraksis. Endvidere stilles en række krav til noterne, jf. IAS 16.73-79. I henhold til IAS 16 skal opskrivninger indregnes direkte i anden totalindkomst, jf. IAS 16.39. Den del af en opskrivning, som udløser en udskudt skatteforpligtelse, indregnes som en langfristet forpligtelse. ÅRL’s bindingskrav for opskrivninger gælder også for opskrivninger af materielle anlægsaktiver i henhold til IFRS, jf. den danske IFRS-bekendtgørelse af 19. august 2014. Opskrivningen indregnes derfor på en særlig konto under egenkapitalen. Reserven for opskrivning skal opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne aktiver: Realiseres eller udgår af aktiviteten (IAS 16.41). Nedskrives på grund af lavere omvurderingsværdi (IAS 16.40). IAS 16.41 og IAS 12.64 tillader, at en opskrivningshenlæggelse vedrørende materielle anlægsaktiver opløses i takt med merafskrivningerne. Dette er ikke tilladt iht. ÅRL, jf. IFRS-bekendtgørelsen § 7 (og ÅRL § 41 stk. 3) b) For anlægsaktiver, hvorpå der afskrives, skal oplyses om afskrivningsmetode og de årlige afskrivningsprocenter eller (som her) den forventede brugstid. Ændringer i restværdi, brugstider og afskrivningsmetoder skal også oplyses, jf. IAS 16.76. Der er ikke krav om at angive størrelse af ”restværdi” som anført i dette eksempel. c) Med visse undtagelser, såsom stenbrud og lossepladser, er brugstiden for grunde ubegrænset, og der foretages derfor ikke afskrivning, jf. IAS 16.58. Hvis kostprisen på en grund omfatter omkostninger til retablering af grunden, skal disse omkostninger afskrives over den brugsperiode, som vedrører de afholdte omkostninger, jf. IAS 16.59. d) Det skal oplyses, i hvilke poster afskrivninger indgår, med mindre de indgår som særskilte poster, hvilket er tilfældet ved den artsopdelte resultatopgørelse. IFRS og ÅRL opererer ikke med en småaktivgrænse. Alle anlægsaktiver indregnes derfor i balancen. Der er dog en formodning om, at aktiver med en beskeden kostpris har en relativ kort levetid og på denne vis ikke opfylder definitionen af et anlægsaktiv. Sådanne småanskaffelser, der ikke har værdi for de følgende regnskabsår og ikke indregnes i anlægskartoteket, kan derfor indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen. 23 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører, direkte lønforbrug samt indirekte produktionsomkostninger. Kostprisen omfatter desuden skønnede omkostninger til nedtagning og bortskaffelse af aktivet samt retablering i den udstrækning, disse omkostninger indregnes som en forpligtelse. Kostprisen på et aktiv opdeles i separate komponenter, der afskrives hver for sig, såfremt brugstiderne er forskellige. Efterfølgende omkostninger til udskiftning af komponenter indregnes som et materielt aktiv, når det er sandsynligt, at de medfører fremtidige økonomiske fordele. Den regnskabsmæssige værdi af de udskiftede komponenter resultatføres. Alle øvrige omkostninger til reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen. b) Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Restværdien revurderes årligt. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider og restværdi herefter: Brugstid Restværdi Bygninger ............................................................................ 20-40 år Produktionsanlæg og maskiner .................................................. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar ...................................... 5-10 år 3-8 år 25-50 % af kostpris 0% 0-30 % af kostpris c) Der afskrives ikke på grunde. d) Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis produktions-, distributions- og administrationsomkostninger. 24 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver kan alternativt indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger, hvis det ikke er væsentlige beløb, og er retvisende. Gevinster må ikke klassificeres som omsætning (IAS 16.68). Salg af visse udlejningsaktiver kan indregnes som omsætning som fx autoforretningers demobiler (IAS 16.68A). b) IAS 40 regulerer den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme. Hovedreglen for måling er dagsværdi, men alternativt kan vælges indregning efter IAS 16 til kostpris minus af-/nedskrivninger. Investeringsejendomme under opførelse eller ombygning måles også til dagsværdi, jf. IAS 40. c) Finansielt leasede aktiver skal indregnes i balancen som henholdsvis et leasingaktiv og en leasinggæld, jf. IAS 17. Der skal særskilt i noterne gives beløbsmæssige oplysninger om sådanne indregnede aktiver, som virksomheden ikke ejer, jf. IAS 17 samt gives en række yderligere oplysninger (IAS 17.31-32). Hvis virksomheden har indgået en aftale, der ikke har juridisk form som en leasingkontrakt, men som overdrager brugsretten til et aktiv mod en eller flere betalinger, skal der jf. IFRIC 4 ske en vurdering af, hvorvidt der reelt er tale om en kontrakt, der skal behandles efter IAS 17. Der kan fx være tale om outsourcingaftaler. d) Aktiver bestemt for salg er reguleret i IFRS 5 og omfatter anlægsaktiver og afhændelsesgrupper, der er bestemt for salg inden for en 12 måneders periode. Anlægsaktiver klassificeret med henblik på salg skal vises separat fra andre aktiver i en separat, sidste linje under omsætningsaktiver og forklaret i en note. Tilsvarende gælder for forpligtelser, der er relateret til anlægsaktiver klassificeret med henblik på salg (IFRS 5.38). Eventuelle efterfølgende gevinster eller tab skal specificeres i en note, ligesom der skal gives en beskrivelse af anlægsaktivet og de forhold, der vedrører den forventede afhændelse (IFRS 5.41). 24 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem nettoprovenuet ved afhændelse og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter og andre driftsudgifter. b) Investeringsejendomme Investeringsejendomme er ejendomme, der besiddes for at opnå lejeindtægter og/eller kapitalgevinster ved videresalg. Investeringsejendomme, herunder investeringsejendomme under opførelse, måles ved første indregning til kostpris, der omfatter ejendommens købspris og eventuelle direkte tilknyttede omkostninger. Efterfølgende måles investeringsejendomme til dagsværdi svarende til beløb, som investeringsejendommen på balancedagen kan sælges til ved en kontanthandel til en uafhængig køber. I dagsværdien indgår ikke transaktionsomkostninger og handelsomkostninger. Dagsværdien fastlægges ved anvendelse af en ekstern vurdering foretaget af en sagkyndig, uafhængig vurderingsmand eller alternativt baseret på en anerkendt værdiansættelsesmetode baseret på en kapitalværdi beregnet ud fra forventede pengestrømme. Ændring i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter i det regnskabsår, hvor ændringen er opstået. c) Leasingkontrakter Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor selskabet har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing) indregnes i balancen som aktiver. Aktiverne måles ved første indregning i balancen til opgjort kostpris svarende til dagsværdi eller (hvis lavere) nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver afskrives som selskabets øvrige tilsvarende materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing og øvrige lejeaftaler indregnes i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid. Selskabets samlede forpligtelse vedrørende operationelle leasing- og lejeaftaler oplyses i en note. d) Aktiver bestemt for salg Aktiver ”bestemt for salg” omfatter anlægsaktiver eller en gruppe af aktiver mv., som skal afhændes ved en enkelt transaktion inden for 12 måneder, og hvis værdi primært indvindes ved denne transaktion. Aktiverne måles til laveste værdi af regnskabsmæssig værdi eller af dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, og en evt. nedskrivning indregnes i resultatopgørelsen. Der afskrives herefter ikke på disse aktiver klassificeret som ”bestemt for salg”. Efterfølgende tab og gevinster ved måling til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen, idet dog eventuelle positive værdireguleringer ikke kan overstige tidligere foretagne nedskrivninger. Aktiver bestemt for salg vises i en særskilt linje i balancen, og tilsvarende vises eventuelle tilknyttede forpligtelser. 25 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Ophørte aktiviteter er reguleret i IFRS 5. Resultatet opføres i en særskilt linje, og tilsvarende præsenteres aktiver og forpligtelser på særskilte linjer. I noter til regnskabet skal oplyses omsætning, omkostninger, værdireguleringer og skat (IFRS 5.33 b). Tilsvarende skal der oplyses hovedposterne til balancens poster (IFRS 5.31) og til pengestrømme fra den ophørte aktivitet (IFRS 5.33 c). Endvidere skal oplyses fordelingen af indtægten (resultatet) på moderselskabets aktionærer og minoritetsaktionærer (IFRS 5.33d) b) IAS 27 regulerer indregning og måling af kapitalandele i dattervirksomheder. I moderselskabet måles kapitalandele til kostpris eller i henhold til IAS 39 til dagsværdi. Indregning til dagsværdi kan kun ske ved opskrivning via anden totalindkomst, jf. IAS 39.45d (available-for-sale financial asset) og IAS 39.55b. En ændring til IAS 27 medfører, at indre værdis metode kan anvendes på kapitalandele i moderselskabets regnskab fra og med 1. januar 2016. Der er mulighed for førtidsimplementering. Indre værdi kan ikke anvendes som dagsværdi. c) IAS 28 regulerer indregning og måling af associerede virksomheder. I moderselskabet måles kapitalandele til kostpris eller i henhold til IAS 39 til dagsværdi. En ændring til IAS 27 medføre, at indre værdis metode kan anvendes på kapitalandele i moderselskabets regnskab fra og med 1. januar 2016. Der er mulighed for førtidsimplementering. Indre værdi kan ikke anvendes som dagsværdi. I koncernregnskabet måles kapitalandele i associerede virksomheder til andel af indre værdi. Andel af resultat og egenkapitalbevægelser skal vises separat (IAS28.16). d) Kapitalandele med negativ værdi nedskrives til nul. Eventuelle udlån vurderes separat og nedskrives for eventuel tabsrisiko. Der kan ikke foretages hensættelse til negativ værdi i kapitalandele, med mindre der foreligger en retlig eller faktisk forpligtelse i overensstemmelse med IAS 37. Tab eller gevinst ved hel eller delvis afståelse af kapitalandele indregnes i resultatopgørelsen som forskellen mellem regnskabsmæssig værdi på salgstidspunktet og salgsværdien. Hvis salget sker mod vederlæggelse i en earn-out aftale, indregnes denne i balancen som et afledt finansielt aktiv, til dagsværdi. Delsalg kan medføre ændret klassifikation, så en dattervirksomhed bliver til en associeret virksomhed (20 % - 50 %) og som følge heraf udgår af konsolideringen. Der indregnes i så fald gevinsten på den forholdsmæssigt afstående andel. Den forholdsmæssige andel af regnskabsmæssig værdi, der er i behold, anvendes som ny indgangsværdi (kostpris). Hvor delsalg medfører en porteføljeaktie (<20 %), måles kapitalandelen herefter til dagsværdi ÅRL’s bindingsregler for opskrivning af kapitalandele gælder også for IFRS regnskaber, jf. den danske IFRSbekendtgørelse. Opskrivning af kapitalandele til dagsværdi i henhold til ÅRL § 41 indregnes under ’Reserve for opskrivninger’. e) Øvrige finansielle aktiver kategoriseres i fire grupper (IAS 39.9): handelsbeholdninger, der reguleres til dagsværdi via resultatopgørelsen (obligationer eller aktier) holde til udløb investeringer, der måles til amortiseret kostpris (pantebreve eller obligationer) udlån og tilgodehavender, der måles til amortiseret kostpris (debitortilgodehavender) investeringer disponible for salg, der reguleres til dagsværdi via anden totalindkomst. Ved amortiseret kostpris indregnes aktivet første gang i balancen til kursværdien af fordringen. I takt med at der indgår afdrag indtægtsføres kursnedskrivningen som et tillæg til renten, så der opstår en konstant effektiv rente på aktivet. Hvis kursværdien ved udstedelsen er over pari resultatføres kurstabet tilsvarende som et fradrag i renteindtægten. Kapitalandele, som er klassificeret som disponible for salg måles i balancen til dagsværdi. Reguleringen indregnes direkte på anden totalindkomsten (IAS 39.55(b)). Hvis et finansielt aktiv skifter kategori mellem de 4 anførte, gælder der særlige regler for reklassifikation. I november 2009 er godkendt IFRS 9 ”Klassifikation og måling af finansielle instrumenter, der fra 1. januar 2015 ændrer ovennævnte 4 kategorier til kun 2 kategorier (1. Amortiseret kostpris og 2. Dagsværdi via resultatopgørelsen). f) Der kan indregnes efter enten handelsdato eller afviklingsdatoen, jf. IAS 39.38. Det valgte princip skal oplyses, jf. IFRS 7. 25 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Ophørte aktiviteter Ophørte aktiviteter omfatter et betydeligt forretningsområde, som enten er afhændet eller som er klassificeret som ”bestemt for salg”, jf. ovenfor. Ophørte aktiviteter præsenteres i resultatopgørelsen som en særskilt post, bestående af driftsresultat efter skat og med tillæg af eventuelle gevinster eller tab ved salg af aktiviteten. Tilsvarende præsenteres aktiver og forpligtelser særskilt i balancen. For resultatopgørelsen vises sammenligningstal. Specifikation af beløbene og af pengestrømme vedrørende de ophørte aktiviteter vises i noterne. Værdiforringelse af materielle aktiver Den regnskabsmæssige værdi af koncernens og moderselskabets anlægsaktiver vurderes årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er det højeste af et aktivs nettosalgspris eller kapitalværdi. Hvis den regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien indregnes tabet ved værdiforringelse i resultatopgørelsen. b) Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder måles i moderselskabets balance til kostpris. Hvis udloddet udbytte overstiger den akkumulerede indtjening efter overtagelsestidspunktet, nedskrives kostprisen tilsvarende. c) I koncernregnskabet måles kapitalandele i associerede virksomheder i balancen til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter koncernens regnskabspraksis, med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer og tab og med tillæg eller fradrag af resterende værdi af goodwill opgjort efter overtagelsesmetoden. Andel af årets resultat efter skat i associerede virksomheder indregnes separat i resultatopgørelsen under finansielle poster. Andel af ”anden totalindkomst” indregnes tilsvarende i totalindkomsten i koncernen. d) Dattervirksomheder og associerede virksomheder med negativ dagsværdi nedskrives til nul kr. Eventuelle tilgodehavender hos disse virksomheder nedskrives med den vurderede tabsrisiko. e) Andre finansielle anlægsaktiver måles til amortiseret kostpris, og omfatter lån og andre langfristede tilgodehavender, herunder pantebreve, der forventes beholdt til udløb. f) Indregning sker på afviklingstidspunktet. e) Værdipapirer Værdipapirer måles til dagsværdi svarende til børskurs for børsnoterede papirer og til skønnet dagsværdi opgjort efter anerkendte værdiansættelsesmetoder for unoterede værdipapirer. Ændring i dagsværdi indregnes direkte i anden totalindkomst, da værdipapirerne betragtes som værdipapirer, der er ”disponible for salg”. Ved realisation af værdipapirer, der er ”disponible for salg” overføres den akkumulerede dagsværdiregulering fra anden totalindkomsten til de finansielle poster i resultatopgørelsen. 26 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Måling og indregning af varebeholdninger sker i henhold til IAS 2 og skal ske til laveste værdi af kostpris og nettorealisationsværdi IAS 2.9. Kostpris beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, FIFOmetoden eller en anden lignende metode (IAS 2.21-27). Efter IAS 2.17 og IAS 23 skal der på varer med længerevarende produktionsproces indregnes renter på varebeholdningerne, og i så fald skal de indregnede renter oplyses (IAS 23.29). Der skal i balancen ske opdeling af varelager på en passende måde, f.eks. råvarer, varer under fremstilling og færdigvarer, jf. IAS 2.36-37. IAS 2 tillader ikke modregning af forudbetalinger fra kunder i værdien af varebeholdninger. I henhold til IAS er der krav om sammenligningstal for varelagerets klassifikationer. Det er ikke muligt at opskrive varebeholdninger til dagsværdi efter IAS 2. b) I henhold til IAS 2.10 skal virksomheder i kostprisen indregne indirekte omkostninger (IPO), der kan henføres til det pågældende produkt. c) IAS 2 foreskriver, at varebeholdninger skal nedskrives til nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere. Der skal oplyses om årets nedskrivninger samt om årets tilbageførte nedskrivninger og årsagen hertil (IAS 2.36). d) Amortiseret kostpris for tilgodehavender svarer sædvanligvis til nominel værdi, da der normalt ikke ydes længerevarende rentefri kredit. Der skal nedskrives ved værdiforringelse. Der skal efter IFRS 7.B5d oplyses om kriterierne for tabshensættelser, såfremt der anvendes en hensættelseskonto. e) I henhold til IAS 11 skal igangværende arbejder for fremmed regning altid værdiansættes til salgsværdien af den udførte andel af det samlede arbejde. Opgørelsen skal foretages efter produktionskriteriet. I henhold til IAS 11 skal der ske særskilt præsentation i balancen. Metoden skal beskrives, jf. IAS 11.39b og c. Se også IFRIC 15.20. Når salgsværdien på igangværende arbejder for fremmed regning i sjældne tilfælde ikke kan opgøres pålideligt, måles salgsværdien til de medgåede omkostninger (IAS 11.32) eller til nettorealisationsværdien, såfremt denne er lavere (IAS 11.36). Det enkelte igangværende arbejde indregnes i balancen under tilgodehavender (IAS 11.42 a) eller gældsforpligtelser (IAS 11.42 b) afhængig af nettoværdien af salgssummen med fradrag af acontofaktureringer. Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at de afholdes (IAS 11.20), hvorimod omkostninger til opnåelse af kontrakter kan indregnes som alternativ, hvis det er sandsynligt, at kontrakten indgås, jf. IAS 11.21. Tilsvarende kan ikke i salgsværdien indregnes omkostninger som generelle administrationsomkostninger, udviklingsomkostninger og afskrivninger på driftsmidler, der ikke anvendes til det konkrete projekt (IAS 11.20). Indtægter fra service- og tjenesteydelser værdiansættes i vid udstrækning tilsvarende, jf. IAS 18.2028. 26 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Varebeholdninger a) Varebeholdninger måles til kostpris på grundlag af vejede gennemsnitspriser. I tilfælde, hvor nettorealisationsværdien er lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi. Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer opgøres som anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. b) Kostpris for fremstillede færdigvarer samt varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpematerialer, direkte løn og indirekte produktionsomkostninger. Indirekte produktionsomkostninger indeholder indirekte materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivning på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr og aktiverede udviklingsomkostninger vedrørende produkterne samt omkostninger til fabriksadministration og ledelse. c) Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris. d) Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab ud fra en individuel vurdering, at de enkelte engagementer. e) Igangværende arbejder for fremmed regning Igangværende arbejder for fremmed regning måles til salgsværdien af det udførte arbejde. Salgsværdien måles på baggrund af færdiggørelsesgraden på balancedagen og de samlede forventede indtægter på det enkelte igangværende arbejde. Færdiggørelsesgraden fastsættes ved en vurdering af det udførte arbejde med udgangspunkt i forholdet mellem de anvendte ressourcer og de totalt kalkulerede ressourcer. Når salgsværdien ikke kan opgøres pålideligt, måles salgsværdien til de medgåede omkostninger eller til nettorealisationsværdien, såfremt denne er lavere. Når det er sandsynligt, at de totale omkostninger vil overstige de totale indtægter fra kontrakter, indregnes det forventede tab på kontrakter straks. Det enkelte igangværende arbejde indregnes i balancen under tilgodehavender eller gældsforpligtelser afhængig af nettoværdien af salgssummen med fradrag af acontofaktureringer og -betalinger og eventuelle forventede tab. Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de afholdes. Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser. 27 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Værdipapirer og kapitalandele optaget under omsætningsaktiver er finansielle aktiver, reguleret af IAS 39. Omsætningsaktiver vil enten være Aktiver der hidrører fra egne aktiviteter. Disse måles til amortiseret kostpris, hvilket for kortfristede tilgodehavender normalt svarer til nominel værdi. Aktiver, der besiddes med henblik på handel. Disse måles til dagsværdi, med regulering via resultatopgørelsen. Aktiver, der besiddes med henblik på salg. Disse måles til dagsværdi, med regulering via anden totalindkomst. Dagsværdi opgøres altid uden hensyn til transaktionsomkostninger. Kapitalandele, som ikke kan måles til dagsværdi ved anvendelse af en børskurs eller hvis kapitalandelens aktiver ikke alle måles til dagsværdi, måles i stedet til kostpris (39.46.c). Det er i visse tilfælde muligt at omklassificere visse aktier, så de ikke længere skal indregnes til dagsværdi med regulering via resultatopgørelsen eller via ”other comprehensive income”. I stedet kan de fremadrettet indregnes til amortiseret kostpris. b) Hensatte forpligtelser indregnes efter IAS 37. IAS 37 regulerer indregning af hensatte forpligtelser. Hensatte forpligtelser er forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. Hensættelser er ikke en særskilt gruppe i en IFRS-balance, men indregnes under kort- eller langfristede forpligtelser. Hensættelser opdeles i balancen eller i noterne i hensættelser til personaleforpligtelser (pensioner) hhv. andre hensættelser (IAS 1.78.d). c) IAS 19 regulerer pensionsforpligtelse. I den udstrækning en koncern har ydelsesbaserede ordninger, skal beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis udvides med omtale heraf, ligesom der i en særskilt note skal gives omfattende oplysninger herom, jf. IAS 19. d) Udskudt skat reguleres af IAS 12. Der skal indregnes fuld hensættelse til udskudt skat. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode. Udskudte skatteaktiver (negativ udskudt skat) skal indregnes som aktiv, såfremt aktivet forventes udnyttet. Udskudt skat eller skatteaktiver må ikke placeres under kortfristede gældsforpligtelser eller omsætningsaktiver (IAS 1.56). Beløb præsenteres derfor som separate linjer under langfristede forpligtelser hhv. finansielle anlægsaktiver. IAS 12.75 regulerer modregning af udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser. Modregning tillades kun hvis der er tale om samme betalende selskab eller en koncern, hvor afregningen sker samlet. Der indregnes ikke udskudt skat (positiv eller negativ) af midlertidige forskelle vedrørende ikkeskattemæssigt afskrivningsberettiget goodwill. Der indregnes ligeledes ikke udskudt skat af midlertidige forskelle fra en transaktion, der a) ikke er en virksomhedssammenslutning og b) ikke på indregningstidspunktet påvirker den skattepligtige indkomst eller fremførbare underskud. (IAS 12.15 og 12.24) Der skal ikke indregnes udskudt skat af midlertidige forskelle fra kapitalandele, hvis investor a) er i stand til at kontrollere hvornår forskellen vil blive udlignet og b) det er sandsynligt at den midlertidige forskel ikke vil blive udlignet indenfor en overskuelig fremtid. Opskrivninger af kapitalandel i dattervirksomheder vil ofte opfylde begge kriterier. Opskrivninger vedr. associerede virksomheder eller fælleskontrollerede virksomheder opfylder ikke kriterium a). Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen. 27 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte udgifter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Værdipapirer a) Værdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, omfatter børsnoterede obligationer, aktier og andre værdipapirer, der måles til dagsværdi på balancedagen. Børsnoterede værdipapirer måles til børskurs. Unoterede værdipapirer måles til en salgsværdi baseret på beregnet kapitalværdi eller til kostpris, hvor der ikke kan opgøres en kapitalværdi. Hensatte forpligtelser b) Hensatte forpligtelser omfatter forventede omkostninger til garantiforpligtelser, tab på igangværende arbejder, omstruktureringer mv. samt udskudt skat. Garantiforpligtelser omfatter forpligtelser til udbedring af arbejder inden for garantiperioden på 1-5 år. De hensatte forpligtelser måles og indregnes på baggrund af erfaringerne med garantiarbejder. Når det er sandsynligt, at de totale omkostninger vil overstige de totale indtægter på et igangværende arbejde for fremmed regning, hensættes det samlede tab, der må påregnes på entreprisen. c) Pensioner og lignende forpligtelser Koncernen har kun indgået bidragsbaserede pensionsordninger. Forpligtelser medtages i optjeningsperioden, og skyldige indbetalinger medtages i balancen under anden gæld. Skyldig skat og udskudt skat Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. d) Udskudt skat beregnes efter den balanceorienterede gældsmetode af midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der afsættes ikke udskudt skat vedrørende opskrivning af kapitalandele i datter- og associerede virksomheder. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Udskudte skatteaktiver indregnes med det beløb, som forventes at blive udnyttet, eksempelvis ved udligning i skat af fremtidig indtjening, eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed. De danske koncernselskaber indgår i national sambeskatning. 28 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Transaktioner med egne aktier indregnes direkte på egenkapitalen (IAS 32.33). b) I henhold til IAS 10 er udbytte, der foreslås for regnskabsåret, en forpligtelse, der opstår efter balancedagen. Udbyttet opfylder således ikke definitionen af en gældsforpligtelse og kan efter IFRS ikke indregnes som gæld, men er en del af egenkapitalen. Beløbet oplyses i en note, jf. IAS 1.137. c) Finansielle forpligtelser reguleres efter IAS 39. Ved første indregning måles gæld til dagsværdi og ved efterfølgende indregning måles gældsposter til amortiseret kostpris. IAS 39 indeholder en mulighed for at måle alle forpligtelser til dagsværdi. Negativ værdi af afledte finansielle instrumenter, er finansielle forpligtelser, der måles til dagsværdi, med regulering via resultatopgørelsen eller midlertidigt via totalindkomsten. Amortiseret kostpris medfører afskrivning af kurstab og låneomkostninger over låneperioden, så disse afspejler den effektive rente på lånet. Kortfristede forpligtelser indregnes normalt til nominelværdi ved første indregning og der opstår derfor ikke en amortiseringssaldo. Amortiseret kostpris svarer således til nominel værdi. d) Efter IAS 1.79 b skal der være en beskrivelse af art og formål af enhver reserve under egenkapitalen. 28 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Egne kapitalandele a) Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte for egne kapitalandele indregnes direkte på overført resultat under egenkapitalen. Gevinster og tab ved salg indregnes således ikke i resultatopgørelsen. Kapitalnedsættelse ved annullering af egne kapitalandele reducerer selskabskapitalen med et beløb svarende til kapitalandelens nominelle værdi. Udbytte b) Udbyttet indregnes som en forpligtelse i regnskabet på tidspunktet hvor generalforsamlingen har vedtaget dette og selskabet dermed har påtaget sig en forpligtelse. Ledelsens forslag til udbytte for indeværende regnskabsår er således en del af egenkapital og oplyses i egenkapitalnoten. Gældsforpligtelser c) Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu, hovedstolen med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rentes metode. Låneomkostninger indregnes således i resultatopgørelsen over låneperioden. Kortfristede gældsforpligtelser, som gæld til leverandører, tilknyttede og associerede virksomheder samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitaliserede restleasingforpligtelse på finansielle leasingkontrakter. Under periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver indgår modtagne betalinger, der er indtægter vedrørende efterfølgende år. Egenkapitalreserver d) ”Reserve for kapitalandele i associerede selskaber” omfatter nettoopskrivning efter indre værdis metode af kapitalandele i associerede virksomheder (i koncernregnskabet). ”Reserve værdipapirer disponible for salg” omfatter værdiregulering af disse værdipapirer fra kostpris til dagsværdi, når dagsværdien overstiger kostprisen. ”Reserve for valutakursregulering” omfatter kursdifferencer ved omregning af regnskaber for datterselskaber, der har en anden funktionel valuta end moderselskabets valuta (DKK). ”Reserve for sikringstransaktioner” udgør den akkumulerede nettoændring i dagsværdien af sikringstransaktioner, hvor den sikrede transaktion endnu ikke er realiseret og hvor sikringskriterierne for fremtidige betalingsstrømme er opfyldt. ”Reserve for værdiregulering af investeringsejendomme” omfatter værdiregulering fra kostpris til dagsværdi. Ovenstående reserver opgøres efter fradrag af eventuel selskabsskat og udskudt skat vedrørende værdireguleringerne. 29 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Omregning af beløb i anden valuta reguleres af IAS 21. Herunder reguleres fastlæggelse af målevaluta, præsentationsvaluta og omregning af udenlandske enheders regnskaber i forbindelse med konsolidering. Omregning af regnskaber fra hyperinflationslande er særskilt reguleret og ikke indarbejdet i nærværende model. Den rapporterede virksomhed fastlægger sin funktionelle valuta, som er den valuta, der primært påvirker virksomhedens økonomi, især købs- og salgspriser (IAS 21.9 – 14). Alle transaktioner måles i den funktionelle valuta. b) Virksomheden kan frit vælge sin præsentationsvaluta. Hvis præsentationsvalutaen er en anden end den funktionelle valuta omregnes posterne således (IAS 21.39): balanceposter omregnes til balancedagens kurs resultatopgørelsen omregnes til transaktionsdagens kurs omregningsdifferencer indregnes i anden totalindkomst. Ved omregning af resultatopgørelsens poster kan der anvendes gennemsnitskurser for omregnede perioder (IAS 21.40). c) Kursregulering af langfristede tilgodehavender hos eller gæld til datterselskaber, der anses for en del af moderselskabets investering i datterselskaberne, indregnes efter IAS 21.32 i anden totalindkomst i koncernregnskabet, medens de indregnes i resultatopgørelsen i moderselskabers årsregnskab. Almindeligt varetilgodehavende og -gæld kan ikke anses for en del af en nettoinvestering i en dattervirksomhed, jf. IAS 21.15, og valutakursregulering heraf indregnes i resultatopgørelsen såvel i koncernregnskabet som i moderselskabsregnskabet. 29 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Omregning af fremmed valuta a) I alle koncernens selskaber er der fastsat en funktionel valuta, som er den valuta den pågældende virksomhed primært påvirkes af ved fastsættelse af priser på indkøb og salg mv. Alle transaktioner måles i den funktionelle valuta. Fremmed valuta er alle andre valutaer end den funktionelle valuta. b) Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger. Ved indregning i koncernregnskabet af udenlandske dattervirksomheder med en anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta, omregnes resultatopgørelsen til gennemsnitlige valutakurser for månederne og balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurs. Kursdifferencer, der er opstået ved omregning af udenlandske dattervirksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelsen fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes i anden totalindkomst. c) Mellemværender med kapitalandele, der i realiteten er et tillæg eller fradrag til virksomhedens egenkapital, omregnes til balancedagens kurs og kursreguleringen indregnes i anden totalindkomst i koncernregnskabet. Tilsvarende valutakursreguleringer indregnes i moderselskabets regnskab i resultatopgørelsen. Associerede virksomheder omregnes til koncernens præsentationsvaluta. Koncernens resultatandel omregnes til gennemsnitskurs og kapitalandelen omregnes til balancedagens kurs. Kursreguleringer ved omregning af årets resultatandel fra gennemsnitskurs til balancedagens kurs og ved omregning af kapitalandelene til balancedagens kurs indregnes separat i anden totalindkomst. Valutakursregulering af gæld i fremmed valuta, der sikrer nettoinvesteringer i udenlandske dattervirksomheder og associerede virksomheder samt kursregulering af afledte finansielle instrumenter beregnet for tilsvarende sikring af nettoinvesteringer i kapitalandele indregnes i koncernregnskabet i anden totalindkomst. 30 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Afledte finansielle instrumenter reguleres af IAS 39. Afledte finansielle instrumenter inddeles i 4 kategorier: Instrumenter til spekulation (hovedreglen) - opfylder ikke forudsætningerne for et sikringsinstrument. Instrumenter til sikring af dagsværdi af indregnede aktiver eller forpligtelser Instrumenter til sikring af fremtidige pengestrømme Instrumenter til sikring af nettoinvesteringen i kapitalandele Afledte finansielle instrumenter indregnes i balancen til kostpris ved første indregning (i mange tilfælde nul). Ved efterfølgende indregning måles afledte finansielle instrumenter til dagsværdi. Positive værdier af instrumenter indregnes i andre tilgodehavender i balancen. Negative værdier af instrumenter indregnes i anden gæld i balancen (Opdeling foretages i kort- og langfristet). Der er i IAS 39 angivet en række formelle krav for at instrumenter kan klassificeres som sikring. Opfyldes disse betingelser ikke behandles instrumentet som spekulation. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som spekulationsinstrumenter indregnes i resultatopgørelsen Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med eventuelle ændringer i dagsværdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændring i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af fremtidige pengestrømme indregnes midlertidigt i anden totalindkomst. Hvis virksomheden har indgået andre kontrakter, som indeholder en særskilt finansiel aftale, eksempelvis en særlig aftale om valutakursregulering og dette ikke er en normal/sædvanlig del af en sådan kontrakt, skal dette indbyggede instrument udskilles og behandles som et separat finansielt instrument. b) De væsentligste ledelsesmæssige vurderinger, som har indflydelse på regnskabet, skal særskilt oplyses (IAS 1.122 og 1.125). Der skal oplyses om forudsætninger for fremtiden samt andre primære kilder til skønsmæssig usikkerhed på balancedagen og som indebærer en betydelig risiko for at forårsage en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser inden for næste regnskabsår. Oplysningen kan gives enten i en note eller som her i et særskilt afsnit under anvendt regnskabspraksis. Såfremt der er afhændet en aktivitet eller der er indgået aftale om afhændelse af en aktivitet, kan der være væsentlig usikkerhed omkring afviklingen heraf. I et sådant tilfælde kan indsættes følgende afsnit: For koncernen vil målingen af afviklingsomkostninger for den afhændede virksomhed kunne få en væsentlig indflydelse på indtjeningen i et enkelt år. 30 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til dagsværdi med tillæg af transaktionsomkostninger og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i andre tilgodehavender henholdsvis anden gæld. Dagsværdien for afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag af markedsdata modtaget fra selskabets bankforbindelser. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, som ikke er klassificeret som sikringsinstrumenter, indregnes i resultatopgørelsen under finansielle poster. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med eventuelle ændringer i dagsværdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige pengestrømme, indregnes midlertidigt i anden totalindkomst, indtil den sikrede transaktion gennemføres. Resulterer den fremtidige transaktion i indregning i aktiver eller forpligtelser, overføres værdien af sikringsinstrumentet fra anden totalindkomst til kostprisen for henholdsvis aktivet eller forpligtelsen. Resulterer den fremtidige transaktion i indtægter eller omkostninger, overføres værdien af sikringsinstrumentet til resultatopgørelsen. Ændring i dagsværdien af afledte instrumenter, som anvendes til sikring af nettoinvesteringer i selvstændige udenlandske dattervirksomheder, præsenteres på egenkapitalen under reserve for valutakursreguleringer. b) Skønsmæssig usikkerhed - ledelsens vurdering Som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis er foretaget en række vurderinger og skøn over, hvordan fremtiden kan påvirke værdien af selskabets aktiver og forpligtelser. De foretagne skøn er baseret på forsvarlige, men uforudsigelige forudsætninger, og uventede begivenheder vil kunne opstå. De særlige risici er omtalt foran i ledelsesberetningen. For koncernen vil målingen af goodwill kunne få en væsentlig indflydelse på indtjeningen i et enkelt år, men på baggrund af de foretagne nedskrivningstest vurderes det, at der ikke er behov for yderligere nedskrivninger. Tilsvarende vurderes materielle anlægsaktiver at have en genanskaffelsesværdi, der overstiger den regnskabsmæssige værdi. Væsentlige valutakursændringer vil kun få indflydelse på værdien af kapitalandele, idet investeringer i datterselskaber ikke kurssikres. Det vurderes dog, at eventuelle valutakursændringer vil få modsatrettet effekt på de forskellige datterselskaber, og at det derfor er mest sandsynligt, at effekten ikke får væsentlig positiv eller negativ påvirkning på egenkapital eller indtjening. 31 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Pengestrømsopgørelsen reguleres af IAS 7. Pengestrømsopgørelsen skal vise pengestrømme fra drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet (IAS 7.10) samt sammensætningen af likvider. Der er ikke formkrav til rækkefølge. Præsentationen vises efter en for virksomheden passende måde. Der skal præsenteres pengestrømopgørelse for både selskabet og koncernen. Poster i pengestrømsopgørelsen, der hidrører fra kapitalandele med anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta, skal omregnes til transaktionsdagens valutakurs (IAS 7.26-27). Pengestrømme fra en associeret virksomhed eller en dattervirksomhed, der indregnes til andel af indre værdi, indregnes alene med pengestrømmene mellem Selskab I A/S og kapitalandelen, eksempelvis udbytte eller kapitalindskud (IAS 7.37) b) Betalte og modtagne renter og udbytter skal præsenteres separat og ensartet år for år. Posterne kan indgå i drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet. (IAS 7.31). I det viste eksempel er valgt præsentation under driftsaktivitet. Betalt skat præsenteres som separat post under driftsaktivitet (IAS 7.35) c) Transaktioner uden likviditetseffekt må ikke præsenteres i pengestrømsopgørelsen. Investeringer, der finansieres direkte ved en leasingkontrakt, medfører ikke pengestrømme i virksomheden og indgår derfor ikke i pengestrømsopgørelsen. (IAS 7.43). Aktiebaseret vederlæggelse og gældskonvertering er andre eksempler. Pengestrømme fra køb og salg af virksomheder eller aktiviteter skal præsenteres separat under investeringsaktivitet (IAS 7.39-42B). Der oplyses: samlet købs- eller salgspris kontant andel af købs- eller salgspris likvider i overtagne eller afhændede virksomheder andre aktiver og forpligtelser i overtagne eller afhændede virksomheder, specificeret på hovedgrupper d) Likvider skal defineres (IAS 7.45) og eventuelle ændringer heri beskrives. Værdipapirer kan kun indgå i likviderne, hvis det har en ubetydelig kursrisiko, hvilket normalt forudsætter en løbetid på under 3 måneder (IAS 7.7). 31 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og slutning. b) Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændringer i driftskapital og selskabsskat. Betalt skat præsenteres som separat post under driftsaktivitet. c) Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiver samt pengestrømme i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter. Køb og salg af andre værdipapirer, der ikke er likvider indgår ligeledes i investeringsaktivitet. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån samt afdrag på rentebærende lån, køb og salg af egne aktier samt betaling af udbytte. d) Likvider omfatter kassekredit, kontante beholdninger samt værdipapirer med løbetid under 3 måneder. 32 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Segmentoplysninger reguleres af IFRS 8. Præsentation af segmentoplysninger kræves kun for børsnoterede virksomheder eller virksomheder der er på vej til at blive børsnoteret. I regnskaber der indeholder både selskabsregnskab og koncernregnskab, gives segmentoplysninger på basis af koncernregnskabet. Segmenter defineres i IFRS 8 som de forretningsområder (produkter, processer, ydelser osv.), som virksomheden opererer i, og bruges i den interne ledelsesrapportering. Virksomheden skal definere sine operative segmenter. Dette foretages ud fra de driftssegmenter, som ledelsen bruger til at styre koncernen efter. Segmenter er præsentationspligtige, når der er forskelle i indtjeningsmønster og risiko. Segmenter, som væsentligt påvirker virksomhedens indtjening vil normalt være præsentationspligtige. Koncernens organisation og styring vil ofte vise definitionen af præsentationspligtige segmenter. Præsentationspligtige segmenter: Hovedparten (over 50 %) af segmentets omsætning vedrører eksterne kunder og a. segmentomsætningen udgør mere end 10 % af omsætningen fra alle segmenter (Målt på både intern og ekstern omsætning); eller b. segment resultatet udgør mere end 10 % af resultatet fra alle segmenter. (Over- og underskud opgøres hver for sig); eller c. segmentaktiverne udgør mere end 10 % af aktiverne i alle segmenter Krav om fravigelse af 10 % grænser, hvis 75 % af ekstern omsætning ikke umiddelbart kan henføres til segmenter indtil mindst 75 % af den eksterne omsætning er fordelt (IFRS 8.15). Eventuelle resterende segmenter skal præsenteres som ”andre segmenter”, og må ikke sammenlægges med afstemningsposter, IFRS 8.16 Ensartede segmenter kan sammenlægges. Der er mulighed for frivillige segmenter evt. i grupper. Der er desuden et supplerende krav om, at oplyse omsætningen med hver enkelt kunde (koncern), der skaber mindst 10 % af den samlede eksterne omsætning. Oplysningen skal dog gives uden kundenavn. Oplysningskravet (IFRS 8.34) gælder også virksomheder, der kun har ét segment. Oplysninger om segmenter der er ophørende fremgår af IFRS 5.31-36. Ud over oplysninger om driftssegmenter skal der efter IFRS 8.33 gives visse geografiske oplysninger. Disse oplysningskrav gælder også for virksomheder, der kun har ét driftssegment. IFRS 8 indeholder ikke skadesklausuler, og derfor er der ikke mulighed for at undlade at medtage segmentoplysninger under henvisning til konkurrencemæssige forhold. b) Grundlaget for den regnskabsmæssige behandling af alle transaktioner mellem præsentationspligtige segmenter skal oplyses (IFRS 8.27). 32 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Segmentoplysninger Koncernens operative segmenter er: Produktion af cykler, kørestole og tilbehør Produktion af maskiner til produktion af cykler, kørestole og tilbehør Segmenterne følger koncernens risici samt den ledelsesmæssige og interne økonomistyring. Segmentoplysningerne er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens interne ledelsesrapportering, der svarer til koncernens anvendte regnskabspraksis i årsrapporten. Segmentomsætning og segmentomkostninger omfatter poster, der direkte kan henføres til de pågældende segmenter samt poster der kan fordeles mellem segmenter. Ikke fordelte poster omfatter koncernens administration, finansielle poster og skat. Segmenternes anlægsaktiver omfatter de aktiver, der direkte anvendes i segmentet. Segmenternes omsætningsaktiver omfatter aktiver, der er direkte knyttet til driften af segmentet, herunder varebeholdninger, tilgodehavender og igangværende arbejder. Segmenternes forpligtelser omfatter gældsposter, der er direkte knyttet til driften af segmentet, herunder leverandører og anden gæld. b) Transaktioner mellem segmenter afregnes på markedsmæssige vilkår, svarende til listepriser med fradrag af storkunderabatter. 33 Vejledning til totalindkomstopgørelsen (statement of comprehensive income for the period) - artsopdelt a) En virksomhed kan præsentere en enkelt resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst, hvorved resultatet og anden totalindkomst præsenteres i to afsnit. Afsnittene skal præsenteres sammen, idet resultatafsnittet præsenteres først direkte efterfulgt af afsnittet indeholdende anden totalindkomst. En virksomhed kan præsentere resultatafsnittet i form af en særskilt resultatopgørelse. Hvis der gøres brug af denne mulighed, skal den særskilte resultatopgørelse komme umiddelbart før opgørelsen af totalindkomst, der skal begynde med resultatet (IAS 1.10A). Resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst skal foruden resultatafsnittet og afsnittet indeholdende anden totalindkomst præsentere a) resultat, b) samlet anden totalindkomst og c) totalindkomst for regnskabsåret, der udgør summen af resultat og anden totalindkomst (IAS 1.81A). IFRS indeholder ikke et skema til resultatopgørelsen, men kræver at visse poster som minimum præsenteres (IAS 1.82) og anviser også, at omkostninger præsenteres efter art eller funktion, IAS 1.99-105. Alle væsentlige poster skal præsenteres separat (IAS 1.29) og der må som hovedregel ikke ske modregning (hovedregel IAS 1.32). Der er meget få krav om mellemtotaler. Der er visse anvisninger i IAS 1.55 og IAS 1.85, hvor der er anført, at der skal anføres yderligere regnskabsposter, overskrifter og subtotaler, hvis dette er relevant for forståelsen. Væsentlige poster kræves specificeret (IAS 1.97) og uvæsentlige poster skal sammendrages med andre poster af samme art eller funktion (IAS 1.30). Det er ikke tilladt at præsentere poster som ekstraordinære (IAS 1.87, men der skal oplyses om særlige poster, IAS 1.97/98 og ekstra linjer kan indsættes (IAS 1.85), hvor det er relevant. Der kræves en fordeling af årets resultat på moderselskabets aktionærer og minoritetsinteresserne, jf. IAS.1.83. b) I henhold til IAS er det ikke muligt at undlade at oplyse omsætningen (IAS 1.82). Efter IAS 18 skal kontantrabatter og andre rabatter og punktafgifter fratrækkes i omsætningen. For regnskaber aflagt efter IFRS er der kun krav om segmentoplysninger for børsnoterede selskaber eller selskaber der er på vej til at blive børsnoteret (IFRS 8.2). c) Der skal oplyses årets vareforbrug, jf. IAS 2.36d og om eventuelle lagernedskrivninger og tilbageførsler, jf. IAS 2.36e, f og g. I artsopdelt resultatopgørelse vil der for handelsvirksomheder kun anføres ”vareforbrug” (omkostninger til handelsvarer), og således foretages ikke den viste opdeling i de tre poster markeret med ”c)” d) Er andre eksterne omkostninger, andre driftsindtægter og andre driftsomkostninger væsentlige, skal deres art og størrelse oplyses separat (IAS 1.97). Afviger indkomst eller omkostningsposter væsentligt fra tidligere års regnskabstal, bør indholdet af posterne nærmere forklares i en note, men de må ikke præsenteres som ekstraordinære poster, hverken i resultatopgørelse eller noter (IAS 1.87). Væsentlige fejl vedrørende tidligere år skal korrigeres med tilbagevirkende kraft. e) Resultat før renter og af- og nedskrivninger kan også betegnes EBITDA, men det er ikke et IFRS krav. f) Resultat før renter og skat er her benævnt ”Driftsresultat” og kan også betegnes også EBIT. g) Da datterselskaber måles til kostpris (alternativ er dagsværdi) indgår udbytte som indtægt af kapitalandelen. Tilsvarende vedrørende associerede virksomheder i selskabsregnskabet. h) Andel af resultat i associerede virksomheder præsenteres separat i koncernregnskabet (IAS 1.82c). i) Finansielle indtægter omfatter renter og kursregulering samt forrentning af mellemværender med tilknyttede og associerede selskaber. j) Finansielle omkostninger skal vises særskilt (IAS 1.82 b). k) Skatteomkostninger skal fremgå af resultatopgørelsen (IAS 1.82 d). l) Såfremt der er ophørte aktiviteter, skal resultatet efter skat heraf vises særskilt (IAS 1.82 ea), i én linje. Der skal også oplyses fordeling på moderselskabets og minoritetens aktionærer (IFRS 5.33d) I henhold til IFRS skal resultatopgørelsen renses for de poster, der har vedrørt de ophørte aktiviteter - se note 13. I resultatopgørelsen eller i en note skal det samlede beløb for ophørte aktiviteter opdeles i: omsætning, omkostninger, resultat før skat, skat, dagsværdigevinster og skat heraf samt nettopengestrømme, jf. IFRS 5.33. 33 TOTALINDKOMSTOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER a) (artsopdelt) Beløb i tkr. Note Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 RESULTATOPGØRELSE b) NETTOOMSÆTNING .................... c) Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling ............... d) Andre driftsindtægter ................. c) Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer ................................ c) Omkostninger til handelsvarer ....... d) Andre eksterne omkostninger ........ Personaleomkostninger ................ d) Andre driftsomkostninger ............. 1 93.658 78.395 67.346 49.608 2 6.360 704 1.057 567 0 150 0 1.021 3 7 2 -54.092 0 -15.770 -20.901 -337 -40.995 0 -9.619 -20.569 -99 0 -46.933 -6.290 -8.008 -850 0 -35.184 -4.910 -8.243 -99 9.622 8.737 5.415 2.193 -2.725 0 -104 0 0 -1.631 0 -100 0 0 -889 0 -104 0 0 -703 0 0 0 0 6.793 7.006 4.422 1.490 9 - - 300 0 9 10 11 -115 1.166 -3.751 87 570 -3.509 517 -3.446 420 -2.092 4.093 4.154 1.793 -182 -1.517 -920 -494 167 2.576 3.234 1.299 -15 200 500 2.776 3.734 e) DRIFTSRESULTAT FØR AF- OG NEDSKRIVNINGER (EBITDA) .......... Afskrivning af mat. anlægsaktiver... Nedskrivning af mat. anlægsaktiver Afskrivning af immat. anlægsaktiver Nedskrivning af immat. anlægsakt. . Nedskrivning af goodwill .............. 8 8 8 8 f) DRIFTSRESULTAT (EBIT) .............. g) Udbytte fra dattervirksomheder og associerede selskaber .................. h) Andel af resultat efter skat i associerede virksomheder............. i) Finansielle indtægter .................. j) Finansielle omkostninger .............. RESULTAT FØR SKAT ................. k) Skat ....................................... 12 ÅRETS RESULTAT - FORTSÆTTENDE AKTIVITETER ................... l) Årets resultat - ophørte aktiviteter . ÅRETS RESULTAT ...................... 13 34 Vejledning til totalindkomstopgørelsen – artsopdelt a) Årsregnskabet skal indeholde en resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst for regnskabsåret jf. IAS 1.10b. Ifølge IAS 1.10A præsenteres totalindkomstopgørelsen som en særskilt resultatopgørelse og en særskilt opgørelse af anden totalindkomst, hvor sidstnævnte begynder med resultat. b) Anden totalindkomst skal opdeles i to grupper ud fra, om posterne efterfølgende forventes at blive omklassificeret til resultatopgørelsen eller ikke (IAS 1.82A): Poster, der efterfølgende vil blive omklassificeret til resultat, når bestemte betingelser er opfyldt og poster, der ikke efterfølgende vil blive omklassificeret til resultat. c) I henhold til IFRS 7.23 c-e skal reguleringen af sikringsinstrumenter specificeres (se vejledning under egnekapital). I denne model er dette sket i noterne. d) Posterne i anden totalindkomst kan præsenteres enten før skat eller efter skat (IAS 1.91). Præsenteres posterne før skat, skal skatten opdeles på hver af de ovennævnte grupper og præsenteres særskilt for hver af de to grupper (IAS 1.90). 34 a) TOTALINDKOMSTOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER Beløb i tkr. Note Årets resultat ............................... Koncernen 2014 2013 2.776 3.734 1.166 1.066 560 -930 40 0 -150 1.616 230 366 0 0 0 Moderselskabet 2014 2013 1.299 -15 560 -930 -140 420 230 -700 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ANDEN TOTALINDKOMST ............ 1.616 366 420 -700 TOTALINDKOMST FOR ÅRET ........ 4.392 4.100 1.719 -715 b) ANDEN TOTALINDKOMST Poster, der efterfølgende vil blive omklassificeret til resultatopgørelse: Valutaomregning af kapitalandele .. c) Afdækning af fremtidige pengestrømme .......................... Regulering af finansielle aktiver beregnet for salg ........................ d) Skat vedrørende poster, der omklassificeres til resultatopgørelse ... 12 Poster, der ikke efterfølgende vil blive omklassificeret til resultatopgørelse: Associeret selskab solgt, tilbageført akk. avance primo........ Omvurdering af grunde og bygninger d) Skat vedrørende poster, der ikke omklassificeres til resultatopgørelse 12 35 Vejledning til totalindkomstopgørelsen (statement of comprehensive income for the period) – artsopdelt (fortsat) a) Fordeling af årets resultat og af årets totalindkomst placeres i tilknytning til totalindkomstopgørelsen, hvorimod moderselskabets resultatfordeling med uddeling af udbytte ikke må vises i tilknytning til totalindkomstopgørelsen, jf. IAS 1.107, men skal vises i egenkapitalopgørelsen eller i en note. I henhold til IAS 1.107, skal der tilsvarende enten i en note eller i forbindelse med egenkapitalopgørelsen oplyses om uddelt eller foreslået udbytte pr. aktie for regnskabsåret (ofte vil denne blive placeret som nøgletal). b) Minioritetsinteressernes andel af årets resultat præsenteres i overskudsfordelingen og ikke som en omkostning i resultatopgørelsen (IAS 1.81B og IFRS 10.B94). Tilsvarende skal vises moderselskabets aktionærers andel af årets resultat. c) IAS 33 resultat pr. aktie er kun et krav for selskaber, hvis aktier noteres på en børs. Ønskes oplysning givet, skal IAS 33 følges, og oplysningerne skal gives i tilknytning til totalindkomsten, IAS 33.66. 35 TOTALINDKOMSTOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER - FORTSAT (artsopdelt) Koncernen Beløb i tkr. Note 2014 2013 2014 Moderselskabet 2013 2.563 213 2.948 786 1.299 -15 2.776 3.734 1.299 -15 3.965 427 3.101 999 1.719 -715 4.392 4.100 1.719 -715 64,08 73,75 64,08 59,08 58,96 61,20 59,08 48,96 a) FORDELING AF ÅRETS RESULTAT Aktionærer i selskab I A/S ............ b) Minoritetsinteresser .................... a) FORDELING AF ÅRETS TOTALINDKOST 14 Moderselskabets aktionærer ......... b) Minoritetsinteresser .................... c) Resultat pr. aktie (EPS) Fortsættende og ophørte aktiviteter................................ Fortsættende og ophørte aktiviteter, udvandet ......................... Fortsættende aktiviteter .............. Fortsættende aktiviteter, udvandet ................................. 15 36 Vejledning til totalindkomstopgørelsen – funktionsopdelt a) En virksomhed kan præsentere en enkelt resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst, hvorved resultatet og anden totalindkomst præsenteres i to afsnit. Afsnittene skal præsenteres sammen, idet resultatafsnittet præsenteres først direkte efterfulgt af afsnittet indeholdende anden totalindkomst. En virksomhed kan præsentere resultatafsnittet i form af en særskilt resultatopgørelse. Hvis der gøres brug af denne mulighed, skal den særskilte resultatopgørelse komme umiddelbart før opgørelsen af totalindkomst, der skal begynde med resultatet (IAS 1.10A). Resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst skal foruden resultatafsnittet og afsnittet indeholdende anden totalindkomst præsentere a) resultat, b) samlet anden totalindkomst og c) totalindkomst for regnskabsåret, der udgør summen af resultat og anden totalindkomst (IAS 1.81A). IFRS indeholder ikke et skema til resultatopgørelsen, men anviser dog at omkostninger præsenteres efter art eller funktion (IAS 1.99 – 1.105). Der er endvidere visse anvisninger for mellemtotaler (IAS 1.83). Væsentlige poster kræves specificeret (IAS 1.86) og uvæsentlige poster skal sammendrages med andre poster af samme art eller funktion (IAS 1.30). Ekstraordinære poster præsenteres ikke særskilt , men ekstra linjer kan indsættes, hvor det er relevant IAS 1.85. Nærværende opstilling har taget udgangspunkt i Den Danske Finansanalytikerforenings ”Anbefalinger & Nøgletal 2010”. Når der som i dette eksempel er anvendt den funktionsopdelte resultatopgørelse, skal der i noter gives oplysning om afskrivninger og personaleomkostninger (IAS 1.104). b) I henhold til IAS er det ikke muligt at undlade at oplyse omsætningen (IAS 1.82). Efter IAS 18 skal kontantrabatter og andre rabatter og punktafgifter fratrækkes i omsætningen. c) Der skal særskilt oplyses om vareforbruget, IAS 2.36d og om eventuelle lagernedskrivninger og tilbageførsler heraf (IAS 2.36e, f og g). d) Hvis indtægts- eller omkostningsposter er væsentlige skal deres art og størrelse oplyses separat (IAS 1.97) og anvendes funktionsopdeling, skal der gives supplerende oplysninger (IAS 1.104-105). Hvis goodwillnedskrivning ikke retvisende kan placeres efter en funktion kan det anføres særskilt med samtidig angivelse af supplerende oplysninger i en note hertil. I note 2 indgår ”avance og tab ved salg af driftsmidler” ikke i ”andre driftsindtægter”, men er fordelt efter funktion, jf. note 8b. e) Resultat før renter og skat er her benævnt ”Driftsresultat” og betegnes også EBIT. f) Da datterselskaber måles til kostpris (alternativt til dagsværdi) indgår udbytte som indtægt af kapitalandelen. Tilsvarende vedrørende associerede virksomheder i selskabsregnskabet. g) I koncernregnskabet indregnes kapitalandele i associerede virksomheder til indre værdi og vises særskilt (IAS 1.82c). h) Finansielle indtægter omfatter renter og kursregulering samt forrentning af mellemværender med tilknyttede og associerede selskaber. i) Finansielle omkostninger skal vises særskilt (IAS 1.82 b). j) Skatteomkostninger skal fremgå af resultatopgørelsen (IAS 1.82 d). k) Såfremt der er ophørte aktiviteter (IFRS 5), skal resultatet heraf vises særskilt (IAS 1.82ea), på én linje. Der skal også oplyses fordeling på moderselskabets og minoritetens aktionærer (IFRS 5.33d). I henhold til IAS skal resultatopgørelsen renses for de poster, der har vedrørt de ophørte aktiviteter. I resultatopgørelsen eller i en note skal det samlede beløb opdeles i (IFRS 5.33): Omsætning, omkostninger, resultat før skat, ”dagsværdigevinster” og nettopengestrømme. Se i øvrigt note 13. 36 TOTALINDKOMSTOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER a) (funktionsopdelt) Beløb i tkr. Note Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 RESULTATOPGØRELSE b) NETTOOMSÆTNING .................... 1 93.658 78.395 67.346 49.608 c) Produktionsomkostninger ............. 4 -65.256 -52.732 -48.782 -36.038 28.402 25.663 18.564 13.570 704 -8.064 -13.358 -891 0 367 -6.863 -12.062 -99 0 150 -6.049 -7.907 -336 0 367 -5.160 -7.188 -99 0 6.793 7.006 4.422 1.490 9 - - 300 0 9 10 11 -115 1.166 -3.751 87 570 -3.509 517 -3.446 420 -2.092 4.093 4.154 1.793 -182 -1.517 -920 -494 167 2.576 3.234 1.299 -15 200 500 2.776 3.734 BRUTTORESULTAT ..................... d) d) d) d) d) Andre driftsindtægter ................. Distributionsomkostninger ............ Administrationsomkostninger ........ Andre driftsomkostninger ............. Nedskrivning af goodwill .............. 2 5 6 2 e) DRIFTSRESULTAT ...................... f) Udbytte fra dattervirksomheder og associerede selskaber .............. g) Andel af resultat efter skat i associerede virksomheder............. h) Finansielle indtægter .................. i) Finansielle omkostninger .............. RESULTAT FØR SKAT .................. j) Skat ....................................... 12 ÅRETS RESULTAT - FORTSÆTTENDE AKTIVITETER ................... k) Årets resultat - ophørte aktivit. ..... ÅRETS RESULTAT ...................... 13 37 Vejledning til totalindkomstopgørelsen – funktionsopdelt a) Årsregnskabet skal indeholde en resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst for regnskabsåret jf. IAS 1.10b. Ifølge IAS 1.10A præsenteres totalindkomstopgørelsen som en særskilt resultatopgørelse og en særskilt opgørelse af anden totalindkomst, hvor sidstnævnte begynder med resultat. b) Anden totalindkomst skal opdeles i to grupper ud fra, om posterne efterfølgende forventes at blive omklassificeret til resultatopgørelsen eller ikke (IAS 82A): Poster, der efterfølgende vil blive omklassificeret til resultat, når bestemte betingelser er opfyldt og Poster, der ikke efterfølgende vil blive omklassificeret til resultat. c) I henhold til IFRS 7.23 c-e skal regulering af sikringsinstrumenter specificeres (se vejledning under egenkapital). I denne model er dette sket i noterne. d) Posterne i anden totalindkomst kan præsenteres enten før skat eller efter skat. Præsenteres posterne før skat, skal skatten opdeles på hver af de ovennævnte grupper og præsenteres særskilt for hver af de to grupper. 37 a) TOTALINDKOMSTOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER Beløb i tkr. Note Årets resultat ............................... Koncernen 2014 2013 2.776 3.734 1.166 1.066 560 -930 40 0 -150 1.616 230 366 0 0 0 Moderselskabet 2014 2013 1.299 -15 560 -930 -140 420 230 -700 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ANDEN TOTALINDKOMST ............ 1.616 366 420 -700 TOTALINDKOMST FOR ÅRET ........ 4.392 4.100 1.719 -715 b) ANDEN TOTALINDKOMST Poster, der efterfølgende vil blive omklassificeret til resultatopgørelse: Valutaomregning af kapitalandele .. c) Afdækning af fremtidige pengestrømme .......................... Regulering af finansielle aktiver beregnet for salg ........................ d) Skat vedrørende poster, der omklassificeres til resultatopgørelse ... 12 Poster, der ikke efterfølgende vil blive omklassificeret til resultatopgørelse: Associeret selskab solgt, tilbageført akk. avance primo........ Omvurdering af grunde og bygninger d) Skat vedrørende poster, der ikke omklassificeres til resultatopgørelse 12 38 Vejledning til totalindkomstopgørelsen – funktionsopdelt (fortsat) a) Fordeling af årets resultat og årets totalindkomstplaceres i tilknytning til totalindkomstopgørelsen, hvorimod moderselskabets uddeling af udbytte ikke må vises i tilknytning til totalindkomstopgørelsen, jf. IAS 1.107 men skal vises i egenkapitalopgørelsen eller i en note. I henhold til IAS 1.107, skal der tilsvarende enten i en note eller i forbindelse med egenkapitalopgørelsen oplyses om uddelt eller foreslået udbytte pr. aktie for regnskabsåret (ofte vil denne blive placeret som nøgletal). b) Minoritetsinteressernes andel af årets resultat og af årets totalindkomst præsenteres i overskudsfordelingen og ikke som en omkostning i resultatopgørelsen (IFRS 10.B94). Tilsvarende skal vises moderselskabets aktionærers andel af årets resultat (IFRS 10.B94) og af årets totalindkomst. c) Virksomheden skal i resultatopgørelsen præsentere indtjening (årets resultat) og udvandet indtjening pr. aktie jf. IAS 33.47. Er kun et krav for børsnoteret virksomheder IAS 33.2. 38 TOTALINDKOMSTOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER – FORTSAT a) (funktionsopdelt) Beløb i tkr. Note Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 a) FORDELING AF ÅRETS RESULTAT Aktionærer i selskab I A/S ............ b) Minoritetsinteresser .................... a) FORDELING AF ÅRETS TOTALINDKOST 2.948 786 1.299 -15 2.776 3.734 1.299 -15 3.965 427 3.101 999 1.719 -715 4.392 4.100 1.719 -715 64,08 73,75 64,08 59,08 59,08 58,96 61,20 48,96 14 Moderselskabets aktionærer ......... b) Minoritetsaktionærer .................. c) Resultat pr. aktie (EPS) Fortsættende og ophørte aktiviteter Fortsættende og ophørte aktiviteter, udvandet ......................... Fortsættende aktiviteter .............. Fortsættende aktiviteter, udvandet 2.563 213 15 39 Vejledning til balancen (statement of financial position as at the end of the period) (aktiver) a) IAS 1.54 opstiller krav til hovedposter i balancen. Aktiver opdeles i ”current and non-current assets”, hvilket svarer til anlægsaktiver og omsætningsaktiver (IAS 1.60). Balancen skal herudover særskilt vise aktiver og afståelsesgrupper bestemt for salg (IAS 1.68/IFRS 5). Hvis det fremmer forståelse indsættes yderligere linjer, overskrifter og subtotaler. Omsætningsaktiver er (IAS 1.66) aktiver, der: udskiftes eller forbruges som led i driften af virksomheden, besiddes med henblik på handel, forventes realiseret inden 12 måneder fra balancedagen eller er likvider Alle andre aktiver er anlægsaktiver. For hver post i balancen, der sammendrager beløb med forfaldstid på under og over 12 mdr., skal oplyses om den andel, der forfalder mere end 12 måneder efter balancedagen (IAS 1.61). b) I henhold til IAS 38 skal virksomheden indregne udviklingsprojekter i balancen. Projekterne skal klassificeres i ’Færdiggjorte udviklingsprojekter’ og ’Udviklingsprojekter under udførelse’. Færdiggjorte udviklingsprojekter præsenteres i balancen og anlægsnoten i relevante hovedgrupper, eksempler i IAS 38.119, varemærker, software, licenser, patenter, rettigheder, produktudvikling og mange andre. c) Goodwill præsenteres i koncernregnskabet under immaterielle aktiver. Goodwill, der vedrører erhvervede kapitalandele præsenteres i moderselskabets balance som en del af kostprisen for kapitalandelen. Denne model indeholder ikke de særlige regnskabsmæssige krav i IFRS 3 om virksomhedsovertagelser, herunder goodwill. d) Materielle anlægsaktiver præsenteres i relevante hovedposter (IAS 1.78a). IAS 16.37 angiver relevante kategorier. e) Egne kapitalandele kan ikke indregnes som aktiv i balancen. f) Associerede virksomheder, der indregnes efter indre værdis metode i koncernregnskabet, skal klassificeres som anlægsaktiver (IAS 28.11) og præsenteres særskilt (IAS 1.54e). I moderselskabet indregnes kapitalandele af såvel dattervirksomheder som associerede selskaber til kostpris (som her) (IAS 27.10) eller til dagsværdi efter IAS 39 (IFRS 9). g) I balancen eller i noterne oplyses specifikation af tilgodehavender (IAS 1.78.b): Tilgodehavender fra salg af varer eller ydelser. Tilgodehavende hos nærtstående parter. Forudbetalinger. Andre tilgodehavender. Eventuelt kan ”Andre finansielle instrumenter” opføres særskilt (cash flow hedging). IAS 24 regulerer oplysninger om nærtstående parter. Her stilles bl.a. krav om oplysning af udestående mellemværender, specificeret på grupper af nærtstående (IAS 24.19), med angivelse af udestående, nedskrivning og betingelser for mellemværendet (IAS 24.18). h) Udskudte skatteaktiver, skal i henhold til IAS 12, indregnes under finansielle anlægsaktiver og kan ikke indregnes som omsætningsaktiv (IAS 1.56). i) I balancen eller i noterne oplyses specifikation af varebeholdninger (IAS 1.78.c): Handelsvarer, hjælpematerialer, råvarer, varer under fremstilling og færdigvarer. j) Igangværende arbejder indregnes under aktiver som bruttotilgodehavender hos kunder. Bruttotilgodehavender er nettobeløbet af produktionsværdi, tab og acontofakturering (nettoværdi af kontrakter med debetsaldo). Bruttoforpligtelser overfor kunder indregnes under forpligtelser k) Tilgodehavende aktuel selskabsskat skal opføres særskilt i balancen (IAS 1.54). l) Værdipapirer omfatter selskabets beholdning af obligationer, aktier mv. disponible for salg og måles til dagsværdi via anden totalindkomst. En ikke ”finansiel virksomhed” har typisk ikke ”handelsbeholdninger” af værdipapirer. m) Anlægsaktiver (eller enkelte aktivitetsgrupper) bestemt for salg og ophørte aktiviteter skal præsenteres særskilt og separat fra andre aktiver (IFRS 5.38). Tilsvarende med gældsforpligtelser (IFRS 5.38). Sammenligningstal i balancen skal ikke ændres (IFRS 5.40). Der skal gives noteoplysning. 39 BALANCE 31. DECEMBER a) AKTIVER Beløb i tkr. Note Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 b) Udviklingsprojekter, færdiggjorte.... b) Udviklingsprojekter under udførelse . b) Patenter og licenser ..................... c) Goodwill ................................... Immaterielle aktiver ................... 16 16 17 17 407 248 90 4.181 4.926 0 159 0 100 259 407 248 90 4.081 4.826 0 159 0 0 159 Investeringsejendomme ................ Grunde og bygninger .................... Produktionsanlæg og maskiner........ Andre anlæg, driftsmat. og inventar Forudbetaling for materielle anlægsaktiver under opførelse................. d) Materielle aktiver ....................... 18 18 18 18 2.100 19.176 7.120 4.409 0 10.445 4.041 3.969 2.100 9.934 1.128 1.818 0 9.990 0 2.095 18 1.584 34.389 5.074 23.529 0 14.980 0 12.085 19 - - 5.397 5.397 - - 0 0 20 130 245 130 130 21 21 28 0 0 5.000 0 5.130 0 60 4.300 450 5.055 0 0 1.000 0 6.527 0 60 300 300 6.187 44.445 28.843 26.333 18.431 e) Kapitalandele i tilknyttede virksomheder ....................................... g) Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder ............................. f) Kapitalandele i associerede virksomheder ....................................... g) Tilgodehavender hos associerede virksomheder ............................. Værdipapirer, der holdes til udløb ... l) Værdipapirer disponible for salg...... h) Udskudt skatteaktiv ..................... Finansielle aktiver ...................... LANGFRISTEDE AKTIVER ............... i) Varebeholdninger ........................ g) Tilgodehavender ......................... j) Igangværende arbejder for fremmed regning ..................................... h) Periodeafgrænsningsposter ............ k) Tilgodehavende selskabsskat .......... l) Likvide beholdninger .................... Kortfristede aktiver, fortsættende aktiviteter ............................ 22 23 17.733 10.333 10.340 14.386 5.009 21.449 2.506 16.788 24 1.000 727 0 4.767 0 605 0 4.085 0 430 0 2.479 0 0 54 20 34.560 29.416 29.367 19.368 m)Aktiver mv. bestemt for salg .......... 13 6.000 0 0 0 KORTFRISTEDE AKTIVER............... 40.560 29.416 29.367 19.368 AKTIVER ................................... 85.005 58.259 55.700 37.799 40 Vejledning til balancen (passiver) a) IAS 1.54 opstiller krav til hovedposter i balancen. Balancen skal vise forpligtelse fra afståelsesgrupper (IAS 1.68/IFRS 5). Hvis det fremmer forståelse indsættes yderligere linjer, overskrifter og subtotaler. b) Den udstedte selskabskapital i moderselskabet skal oplyses (IAS 1.54.r). I balancen eller i noterne specificeres egenkapitalen i elementer, eksempelvis indbetalt selskabskapital, overkurs og reserver (IAS 1.78.e). c) Opskrivninger vedrørende opskrivning efter indre værdis metode kan kun vedrøre associerede selskaber i koncernregnskabet. I moderselskabet optages kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til kostpris. Opskrivninger af anlægsaktiver, herunder urealiseret værdiopregulering, bindes i henhold til IFRS-bekendtgørelsen (og ÅRL § 41,3) på egenkapitalen, idet værdiregulering af finansielle instrumenter indregnet i resultatopgørelsen ikke skal bindes. d) Minoritetsaktionærers andel af koncernens egenkapital oplyses separat indenfor egenkapitalen (IAS 1.54.q og IFRS 10.22). e) Udskudt skat, der er forpligtelser i henhold til IAS 12, indregnes under langfristede forpligtelser (IAS 1.56). f) IAS 37 regulerer indregning af hensatte forpligtelser. Hensatte forpligtelser er forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. Hensættelser er ikke en særskilt gruppe i en IFRS-balance, men indregnes under kort- eller langfristede forpligtelser. Hensættelser opdeles i balancen eller i noterne i hensættelser til personaleforpligtelser (pensioner) hhv. andre hensættelser (IAS 1.78.d). IAS 19 regulerer indregning af personaleforpligtelser, herunder pensionsforpligtelser. Indregning er aktuelt for koncerner med aktiviteter i udlandet, hvor det modsat Danmark er lovligt at have uafdækkede pensionsordninger. g) Kortfristede forpligtelser er forpligtelser, der (IAS 1.69): betales eller udskiftes som led i driften af virksomheden, besiddes med henblik på handel, forventes realiseret inden 12 måneder fra balancedagen eller ikke på balancedagen indeholder en kontraktlig forfaldstid mere end 12 måneder efter balancedagen (IAS 1.76) En forpligtelse skal klassificeres som kortfristet uanset en refinansieringsaftale eller omlægning er indgået efter balancedagen og inden årsrapportens godkendelse (IAS 1.72). Alle andre forpligtelser er langfristede forpligtelser. h) Igangværende arbejder indregnes under aktiver og forpligtelser som forpligtelser overfor kunder (IAS 11.42). Forpligtelser er nettobeløbet af produktionsværdi, tab og acontofakturering (nettoværdi af kontrakter med kreditsaldo). Forudfaktureringer er beløb, der vedrører ikke udført arbejde og opføres separat i balancen. Der skal ligeledes gives oplysninger om tilbageholdte beløb (IAS 11.40). i) IAS 24 regulerer oplysninger om nærtstående parter. Her stilles bl.a. krav om oplysning af udestående mellemværender, specificeret på grupper af nærtstående (IAS 24.19), med angivelse af udestående, nedskrivning og betingelser for mellemværendet (IAS 24.18). I denne årsrapportmodel er mellemværender medtaget i noten vedrørende leverandørgæld (og tilgodehavende), og supplerende oplysninger er medtaget i noten vedrørende nærtstående parter. 40 BALANCE 31. DECEMBER a) PASSIVER Beløb i tkr. Note b) Aktiekapital ............................... c) Andre reserver ........................... Overført overskud ....................... Moderselskabets andel af egenkapital ..................................... 25 26 d) Minoritetsinteresser ................... 27 Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 4.000 1.655 10.291 4.000 368 8.143 4.000 0 3.231 4.000 0 2.042 15.946 12.511 7.231 6.042 2.455 2.028 - - 18.401 14.539 7.231 6.042 803 400 0 13.000 8.495 0 5.914 950 3.032 32.594 668 400 0 8.000 4.659 0 2.666 226 0 16.619 126 150 0 13.000 8.495 0 2.210 950 1.032 25.963 572 160 0 8.000 4.659 0 2.666 0 0 16.057 1.165 100 16.026 0 0 6.939 1.222 2.558 0 28.010 836 100 11.743 0 100 8.707 296 5.299 20 27.101 1.165 50 14.579 0 0 3.774 780 2.158 0 22.506 836 0 9.495 100 0 1.553 0 3.696 20 15.700 60.604 43.720 48.469 31.757 6.000 0 0 0 FORPLIGTELSER ......................... 66.604 43.720 48.469 31.757 PASSIVER .................................. 85.005 58.259 55.700 37.799 EGENKAPITAL ............................ e) Udskudt skat .............................. f) Garantiforpligtelser ..................... f) Pensioner og lignende forpligtelser .. Ansvarlig lånekapital .................... Prioritetsgæld ............................ Konvertible gældsbreve ................ Kreditinstitutter ......................... Leasingforpligtelse ...................... Anden langfristet gæld ................. g) Langfristede forpligtelser ............. 28 29 g) Kortfristet del af langfristet gæld .... f) Garantiforpligtelser ..................... Kreditinstitutter ......................... h) Modtagne forudbetalinger fra kunder h) Igangv. arb. for fremmed regning .... i) Lev. af varer og tjenesteydelser ...... Selskabsskat .............................. Anden gæld ............................... Periodeafgrænsningsposter ............ g) Kortfristede forpligtelser ............. 30 30 30 30 30 30 30 24 31 FORPLIGT. FORTSÆT. AKTIVIT. Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg ......................... 13 Eventualposter mv. 32 Pantsætn. og sikkerhedsstillelser 33 Nærtstående parter 34 Medarbejderforhold 35 Honorar til gen.forsam.valgte rev. 36 Finansielle inst. og finansielle risici 37 Kreditrisici 38 Aktionærer 39 41 Vejledning til egenkapitalopgørelse (statement of changes in equity for the period) - koncernen a) IAS 1.10c stiller krav om, at regnskabet indeholder en særskilt egenkapitalopgørelse med tilhørende sammenligningstal (IAS 1.38). Egenkapitalopgørelsen skal, jf. IAS 1.106-110, vise: a. årets totalindkomst opdelt på moderselskabets hhv. minoritetens andel b. virkningen af ændringer i anvendt regnskabspraksis samt rettelser af fejl. c. alle transaktioner med ejerne, dvs.: kapitalindskud/-nedsættelser udlodninger/udbytter d. primosaldo, bevægelser og ultimosaldo, for alle egenkapitalkonti I IAS 21.52b er der krav om oplysning og afstemning af reserver for valutakursregulering. Andel af kapitalbevægelser i associerede virksomheder indregnes tilsvarende forholdsmæssigt som egenkapitalbevægelser i koncernen (IAS 28). Størrelsen af udbetalt udbytte pr. aktie skal vises i tilknytning til egenkapitalopgørelsen eller i noterne. Transaktionsomkostninger ved en egenkapitaltransaktion skal regnskabsmæssigt behandles som et fradrag i egenkapitalen efter skat, i det omfang disse udgør omkostninger direkte tilknyttet egenkapitaltransaktionen, som ellers kunne være undgået. Omkostninger ved en egenkapitaltransaktion som ikke gennemføres, indregnes i resultatopgørelsen som en omkostning (IAS 32.37). Transaktionsomkostninger, der regnskabsmæssigt behandles som et fradrag i egenkapitalen i regnskabsåret skal oplyses særskilt (IAS 32.39). 41 a) EGENKAPITALOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER Koncernen Beløb i tkr. Aktionærerne i Selskab I A/S Aktiekapital I alt Minoritetsaktionærer I alt 5.382 9.510 1.029 10.539 0 0 0 0 Andre reserver Overført resultat 128 Egenkapital 1. januar 2013 ............... 4.000 Ændring i anvendt regnskabspraksis .................................................. Egenkapital 1. januar 2013, ny praksis ..................................... 4.000 128 5.382 9.510 1.029 10.539 Årets resultat ................................. Anden totalindkomst......................... Årets totalindkomst 2013 .................. 87 153 240 2.861 0 2.861 2.948 153 3.101 786 213 999 3.734 366 4.100 -100 -100 0 -100 0 Udloddet udbytte ............................ Udbytte, egne aktier ........................ Årets egenkapitalbev. 2013 ............... 0 0 -100 -100 0 -100 Egenkapital 31. december 2013 ........................................... 4.000 368 8.143 12.511 2.028 14.539 0 -115 1.402 1.287 2.678 0 2.678 2.563 1.402 3.965 213 214 427 2.776 1616 4.392 Årets resultat ................................. Anden totalindkomst......................... Årets totalindkomst 2014 .................. Kapitalforhøjelse ............................. Køb af egne aktier ........................... Salg af egne aktier ........................... Udloddet udbytte ............................ Udbytte, egne aktier ........................ Årets egenkapitalbev. 2014 .............. Egenkapital 31. december 2014 ........................................... 0 0 -530 -530 0 -530 0 0 -530 -530 0 -530 4.000 1.655 10.291 15.946 2.455 18.401 42 Vejledning til egenkapitalopgørelse - moderselskabet a) IAS 1.10 stiller krav om en særskilt egenkapitalopgørelse. b) Såfremt selskabet ejer egne kapitalandele, skal der gives en række supplerende oplysninger, jf. ÅRL § 76 og § 126 stk. 1. 42 a) EGENKAPITALOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER Moderselskabet Beløb i tkr. Aktiekapital Overført resultat I alt Egenkapital 1. januar 2013 ............................. Ændring i anvendt regnskabspraksis .................... Egenkapital 1. januar 2013, ny praksis .............. 4.000 0 4.000 2.857 0 2.857 6.857 0 6.857 -15 -700 -715 -15 -700 -715 -100 -100 Årets resultat ............................................... Anden totalindkomst ...................................... Årets totalindkomst 2013 ............................... Kapitalforhøjelse .......................................... Køb af egne aktier ......................................... Salg af egne aktier ......................................... Udloddet udbytte .......................................... Udbytte, egne aktier ...................................... Årets egenkapitalbevægelser .......................... 0 -100 -100 Egenkapital 31. december 2013....................... 4.000 2.042 6.042 Egenkapital 1. januar 2014 ............................. 4.000 2.042 6.042 1.299 420 1.719 1.299 420 1.719 -530 -530 -530 -530 3.231 7.231 Årets resultat ............................................... Anden totalindkomst ...................................... Årets totalindkomst 2014 ............................... Kapitalforhøjelse .......................................... c) Køb af egne aktier ......................................... Salg af egne aktier ......................................... Udloddet udbytte .......................................... Udbytte, egne aktier ...................................... Årets egenkapitalbevægelser .......................... Egenkapital 31. december 2014....................... Forslag til udbytte for regnskabsåret, se note 14. 4.000 43 Vejledning til pengestrømsopgørelse a) Pengestrømsopgørelsen kan udarbejdes enten efter den direkte metode eller den indirekte metode (IAS 7.18) IAS 7.19 anbefaler at den direkte metode anvendes: + Modtaget fra kunder - Udbetalt til leverandører og personale = Likvide beholdninger frembragt gennem driften osv. BDO anbefaler den indirekte metode, som er udbredt dansk praksis og tilladt i IAS 7.18(b). Der er krav om pengestrømsopgørelse for både selskabet og for koncernen. Der er krav om et års sammenligningstal. Pengestrømme fra en associeret virksomhed eller en dattervirksomhed, der indregnes til andel af indre værdi, indregnes alene med pengestrømmene mellem Selskab I A/S og kapitalandelen, eksempelvis udbytte eller kapitalindskud (IAS 7.37) Pengestrømme fra modtagne og betalte renter skal betragtes som separate poster og behandles ensartet fra år til år (IAS 7.31). b) Betalt udbytte skal behandles ensartet fra år til år som enten drifts-, investerings- eller finansieringsaktivitet (IAS 7.31). I IAS 7.34 anføres: ”Udbetalt udbytte kan klassificeres som finansieringsaktivitet, fordi det betragtes som en omkostning til frembringelse af økonomiske ressourcer. Alternativt kan udbetalt udbytte klassificeres som en del af pengestrømme fra driftsaktivitet, for at hjælpe regnskabsbrugerne ved vurderingen af virksomhedens evne til at udbetale udbytte fra pengestrømme fra driftsaktivitet.” Oftest ses udbytte henført til finansieringsaktivitet, ligesom der er vist i dette eksempel. c) Væsentlige beløb ved særlig lånoptagelse eller afdrag skal vises særskilt. d) Som likvider medtages normalt både bankindeståender og kortfristede kassekreditter. Kun meget kortfristede obligationer (3 mdr.) kan i henhold til IAS 7 klassificeres som likvide midler. I selskaber, hvor udbytte ikke er ledelsesafhængig, men udtryk for selskabets konsolideringspolitik, præsenteres udbytte som finansieringsaktivitet. Pengestrømme fra associerede virksomheder, der indregnes i koncernregnskabet til indre værdi, skal præsenteres særskilt i pengestrømsopgørelsen (IAS 7.37). e) Efter IAS 7.28 skal kursregulering af likvider præsenteres separat. f) Pengestrømme fra ophørende aktiviteter skal oplyses særskilt, IFRS 5.33c og 5.34. 43 a) PENGESTRØMSOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER Beløb i tkr. Årets resultat, fortsættende aktiviteter .............................. Årets resultat, ophørte aktiviteter . Reguleringer ............................ Ændringer i driftskapital ............. Modtagne finansielle indtægter ..... Betalte finansielle omkostninger ... Skat af årets resultat tilbageført ... Betalt selskabsskat .................... Pengestrømme fra driftsaktivitet . Køb af immaterielle anlægsaktiver .. Køb af materielle anlægsaktiver .... Salg af materielle anlægsaktiver ... Køb af tilknyttede virksomheder .... Køb af finansielle værdipapirer ..... Afdrag på langfristede udlån og værdipapirer ............................ Pengestrømme fra investeringsaktivitet ................................. Note 40 41 42 Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 2.576 200 4.875 -6.547 1.166 -3.751 1.527 -508 -462 3.234 500 4.383 -3.047 520 -3.509 920 -1.170 1.831 1.299 0 4.336 -6.949 417 -3.446 494 -40 -3.889 -15 0 1.721 -8.691 420 -2.092 -167 -500 -9.324 -4.670 -16.142 2.635 0 -660 -159 -11.600 200 0 0 -4.670 -6.770 3.083 0 -700 -159 -3.957 2.214 0 -300 60 0 60 0 -18.777 -11.559 -8.997 -2.202 Ændringer i ansvarlig lånekapital..... Provenu ved langf. låneoptagelse .... Afdrag på lån ............................. Andre ændringer i langfristet gæld b) Betalt udbytte i regnskabsåret ...... c) Pengestrømme fra finansieringsaktivitet ................................. 5.000 12.000 -832 0 -530 8.000 0 -800 100 -100 5.000 6.500 -809 0 -530 8.000 0 -600 100 -100 15.638 7.200 10.161 7.400 Ændring i likvider ..................... -3.601 -2.528 -2.725 -4.126 d) Likvider 1. januar ..................... e) Kursregulering af likvider ............ -7.658 0 -5.130 0 -9.475 100 -5.349 0 Likvider 31. december .............. -11.259 -7.658 -12.100 -9.475 Likvider 31. december specificeres således: Indestående i pengeinstitutter ...... Kassebeholdninger ..................... Bankgæld, kassekredit ................ 4.736 31 -16.026 4.000 85 -11.743 2.400 79 -14.579 20 0 -9.495 Likvider, nettogæld .................. -11.259 -7.658 -12.100 -9.475 f) Pengestrømme fra ophørende aktivitet 43 44 Vejledning til noter Noterne skal a) oplyse om anvendt regnskabspraksis, b) give de oplysninger, som IFRS standarderne kræver, og som ikke er angivet andre steder, og c) give oplysninger, der ikke er præsenteret andre steder og som er relevante for forståelsen af årsregnskabet (IAS 1.112). Noterne skal, i det omfang det er muligt, opstilles systematisk og med noteangivelser i totalindkomstopgørelsen, balance og pengestrømsopgørelse (IAS 1.113). Noterne skal som udgangspunkt følge rækkefølgen i totalindkomstopgørelsen, balancen og pengestrømsopgørelen (IAS 1.114) Men der er mulighed for, at strukturere noterne anderledes, hvis dette giver en bedre informationsværdi (IAS 1.115). 44 OVERSIGT OVER NOTER Noten ”anvendt regnskabspraksis” er placeret umiddelbart efter ledelsesberetning. Herudover indgår følgende noter: 1. Nettoomsætning 1a Segmentoplysninger 2. Andre driftsindtægter og –omkostninger 3. Andre eksterne omkostninger 4. Produktionsomkostninger 5. Distributionsomkostninger 6. Administrationsomkostninger 7. Personaleomkostninger 8a Af- og nedskrivninger 8b Af- og nedskrivninger 9. Indtægter af kapitalandele 10. Finansielle indtægter 11. Finansielle omkostninger 12. Skat 13. Ophørte aktiviteter og aktiver bestemt for salg 14. Forslag til udbytte for regnskabsåret 15. Indtjening pr. aktie 16. Udviklingsprojekter 17. Immaterielle anlægsaktiver 18. Investeringsejendomme og materielle anlægsaktiver 19. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 20. Kapitalandele i associerede virksomheder 21. Værdipapirer, der holdes til udløb 22. Varebeholdninger 23. Tilgodehavender 24. Igangværende arbejder for fremmed regning 25. Aktiekapital 26. Andre reserver 27. Minoritetsinteresser 28. Udskudt skat 29. Garantiforpligtelser 30. Langfristede gældsforpligtelser 31. Leverandører af varer og tjenesteydelser 32. Eventualposter mv. 33. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 34. Nærtstående parter 35. Medarbejderforhold 36. Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer 37. Finansielle instrumenter og finansielle risici 38. Kreditrisici 39. Aktionærer 40. Reguleringer – pengestrømsopgørelse 41. Ændringer i driftskapital 42. Køb af tilknyttede virksomheder 43. Pengestrømme fra ophørende aktivitet Under anvendt regnskabspraksis er medtaget ledelsens vurdering af skønsmæssig usikkerhed. 45 Vejledning til noter a) I henhold til IAS 1.38 skal der som udgangspunkt på alle talmæssige oplysninger i regnskabet samtidig præsenteres sammenligningstal. Modsat ÅRL er det ikke tilladt i henhold til IAS at udelade informationer pga. at de kan volde betydelig skade for selskabet. b) I henhold til IAS 18.35 b skal indtægter specificeres på de væsentligste kategorier af indkomster. Såfremt der har været omsætning fra udveksling (bytte) af varer eller tjenesteydelser, skal det også oplyses med beløbsangivelse (IAS 18.35 c). Kravet fremgår også af IFRS 8, og oplysningerne skal kun gives, hvis de ikke allerede fremgår af segmentoplysningerne. c) Segmentoplysninger afgives i børsnoterede selskaber eller selskaber, der på vej mod en børsnotering. Segmentoplysninger gives på koncernniveau. IFRS 8 er baseret på, at der skal afgives de oplysninger, som internt anvendes af ledelsen til at styre og rapporterer om virksomhedens segmenter. Der er således eksempelvis ikke tale om en specifikation af det eksterne regnskabs tal. Det er meningen, at der skal gives oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugerne at vurdere arten og de finansielle følger af de forretningsaktiviteter som, koncernen udøver, og at vurdere det økonomiske miljø for koncernen. Segmentmålet skal være det resultatmål (f.eks. EBIT) og/eller aktivmål, som anvendes internt af ledelsen (se også IFRS 8.26) Hvis segmentoplysninger udelukkende er driftssegmenter og svarer til det, der bliver brugt i den interne styring og rapportering, vil segmentsoplysninger umiddelbart kunne afstemmes med det eksterne regnskabsbeløb. I denne model er forudsat, at regnskabspraksis i den interne ledelsesrapportering svarer til den i årsrapporten anvendte regnskabspraksis. Selvom der anvendes samme praksis, skal der vises en afstemning mellem de samlede segmentbeløb og koncernregnskabstallene. Efter IFRS 8.23 er der også krav om oplysning om følgende poster, såfremt den øverste operative ledelse modtager disse i deres ledelsesrapporter. Det drejer sig om: Renteindtægter (må normalt ikke præsenteres netto for ”ikke-finansielle virksomheder). Renteomkostninger Særlige indtægter eller omkostninger, jf. IAS 1.86 Væsentlige ikke-kontante indtægter eller omkostninger Generelt kan anføres, at som konsekvens af formålet med den ledelsesmæssige approach til segmentopdelingen vil der være krav om at oplyse om de indtægter, omkostninger, aktiver og forpligtelser, som internt er henført til segmentet. For visse segmentoplysninger, skal der være afstemning til det eksterne regnskab. Dette omfatter Omsætning Resultat før skat og ophørte aktiviteter Aktiver Andre væsentlige præsenterede poster (eksempelvis segmentforpligtelser, hvis disse præsenteres internt). Hvis pengestrømme vises i segmentoplysningerne, skal der ikke gives oplysning om afskrivninger og ikke-kontante omkostninger i segmenter. Oplysninger om resultat af associerede virksomheder der indregnes efter indre værdis metode afgives, hvis hele den associerede virksomhed kan henføres til et segment. Oplysningen om investeringen gives kun hvis resultatet skal oplyses. Hvis der i resultatopgørelse eller egenkapital indgår ”impairment” eller ”tilbageførsel af impairment” skal disse også særskilt vises for hvert segment, jf. IAS 36.129). Se også vejledning foran under anvendt regnskabspraksis. 45 a) NOTER Koncernen 2014 Beløb i tkr. b) Nettoomsætning Salg af varer ................................. Salg af tjenesteydelser ..................... Entrepriseomsætning ....................... Royalty ....................................... Moderselskabet 2014 2013 2013 Note 1 85.758 2.000 5.000 900 71.795 1.800 4.000 800 66.846 0 0 500 49.208 0 0 400 93.658 78.395 67.346 49.608 c) Segmentoplysninger 1a Koncernen har nedennævnte to driftssegmenter, jf. beskrivelse af segmenter under anvendt regnskabspraksis Forretningsområder Cykler mv. Maskiner Fælles/ ej fordelt I alt Ophørt virksomhed Koncern i alt Segment 2014 Omsætning ...................... Intern omsætning .............. Nettoomsætning ............... 81.658 -1.500 80.158 14.000 -500 13.500 0 0 0 95.658 -2.000 93.658 10.000 0 10.000 105.658 -2.000 103.658 Bruttoresultat .................. Afskrivninger - art/funktion .. Resultat af ass. virks. ......... Resultat før skat ............... Årets resultat ................... 25.000 -115 2.500 1.800 3.926 0 617 500 -524 0 976 276 28.402 -115 4.093 2.576 3.000 31.402 0 200 200 -115 4.293 2.776 Kapitalandele i ass. virks. .... 0 0 -130 -130 0 -130 Anlægsinvesteringer ........... Aktiver i alt ..................... Forpligtelser .................... 10.800 53.476 44.504 5.000 13.529 8.000 5.000 12.000 8.000 20.800 79.005 60.504 0 6.000 6.000 20.800 85.005 66.504 Pengestrømme fra driften .... Pengestrømme fra inv. ........ Pengestrømme fra finans. .... -3.000 -10.000 3.000 3.859 -4.000 2.000 -1.000 -4.628 5.691 -141 -18.628 10.691 -321 -149 4.947 -462 -18.777 15.638 Medarbejdere................... 200 60 13 273 15 288 Segment 2013 Omsætning ...................... Intern omsætning .............. Nettoomsætning ............... 69.000 -1.000 68.000 10.395 0 10.395 0 0 0 79.395 -1.000 78.395 12.000 0 12.000 91.395 -1.000 90.395 Bruttoresultat .................. Afskrivninger - art/funktion .. Resultat af ass. virks. ......... Resultat før skat ............... Årets resultat ................... 23.000 137 2.506 1.700 2.363 0 1.182 900 0 0 466 634 25.363 137 4.154 3.234 3.000 0 700 500 28.363 137 4.854 3.734 Kapitalandele i ass. virks. .... 0 0 245 245 0 245 Anlægsinvesteringer ........... Aktiver i alt ..................... Forpligtelser .................... 5.000 40.000 30.000 2.600 9.859 6.690 4.000 8.000 6.000 11.600 57.859 42.690 - 11.600 57.859 42.690 Pengestrømme fra driften .... Pengestrømme fra inv. ........ Pengestrømme fra finans. .... 1.031 -7.000 4.000 700 -3.000 1.000 -1.000 -1.559 2.500 731 -11.559 7.500 1.100 0 -300 1.831 -11.559 7.200 Medarbejdere................... 170 50 10 230 20 250 46 Vejledning til noter a) IFRS 8.33 kræver afgivelse af visse geografiske oplysninger, uanset om der rapporteres om disse internt. Der skal således oplyses ekstern omsætning fordelt på hjemlandet og udlandet. I det viste eksempel er givet supplerende oplysning om forpligtelser, hvilket ikke er et krav efter den nu gældende IFRS 8. Geografisk oplysning skal afgives, også selv om selskabet kun har ét segment, jf. IFRS 8.31. b) Omsætningen fra de kunder (eller kundegrupper under samme bestemmende indflydelse), der hver for sig overstiger 10 % af den samlede omsætning, skal oplyses. Kundernes identitet behøver ikke at blive oplyst (IFRS 8.34). Kravet gælder også for virksomheder, der kun har ét segment. c) Under andre driftsindtægter indregnes offentlige tilskud, der ikke indregnes i balancen som periodeafgrænsningspost eller som reduktion af et anlægsaktivs kostpris. d) Avance og tab på immaterielle og materielle anlægsaktiver noteoplyses, hvis de er væsentlige (IAS 1.97-98). e) Lejeindtægter og driftsomkostninger vedrørende investeringsejendomme skal oplyses, herunder skal driftsomkostninger specificeres på investeringsejendomme, der henholdsvis genererede og ikke genererede lejeindtægter, jf. IAS 40.75f. I denne model er disse oplysninger anført i note 18, investeringsejendomme. f) ”Andre eksterne omkostninger” vedrører kun den artsopdelte resultatopgørelse. Der skal oplyses det samlede beløb af forsknings- og udviklingsomkostninger, der er indregnet i resultatopgørelsen, IAS 38.126. *De viste specifikationer af noterne 3 til 6 er ikke obligatoriske med vist for at anskueliggøre, hvad posterne indeholder. Kravene til oplysning efter IFRS fremgår primært af IAS 1.82 – 1.105. 46 NOTER Note Beløb i tkr. Geografiske oplysninger, baseret på aktivernes placering Indland Udland Fortsæt. aktiviteter Ophørt aktivitet Koncern i alt Ekstern omsætning ............. Anlægsinvesteringer i året .... Aktiver i alt ...................... Forpligtelser i alt ............... 17.000 16.000 60.324 56.411 78.658 4.800 24.205 4.000 95.658 20.800 84.529 60.411 10.000 0 1.000 6.000 105.658 20.800 85.529 66.411 Geografiske oplysninger 2013 Ekstern omsætning ............. Anlægsinvesteringer i året .... Aktiver i alt ...................... Forpligtelser i alt ............... 16.000 9.000 40.799 32.690 63.395 2.600 16.060 4.000 79.395 11.600 56.859 36.690 12.000 0 1.000 6.000 91.395 11.600 57.859 42.690 a) Geografiske oplysninger 2014 b) Større kunder: Omsætning fra en enkelt kunde i segmentet ”Maskiner” udgør 15 mio. kr. (i 2013 17 mio. kr.) af den samlede omsætning. Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 Andre driftsindtægter og omkostninger c) Andre driftsindtægter Driftstabserstatning, tidligere år .... d) Avance ved salg af driftsmidler ...... Dagsværdiregulering, inv.ejendom .. e) Lejeindtægter, udlejningsejendom . Andre driftsomkostninger d) Tab ved salg af driftsmidler .......... Regulering, driftstabserstat. mv. .... e) Driftsudgifter, udlejningsejendom ... *f)Andre eksterne omkostninger Indirekte produktions- og leveringsomkostninger ...................... Salgsfremmende omkostninger ....... Kontoromkostninger .................... Eksterne omkostninger ................. Rejser, personbilers drift, repræ. og personaleomkostninger ............ Ejendoms- og lokaleomkostninger ... Tab på debitorer ........................ 2 0 554 100 50 367 200 0 0 0 0 100 50 367 0 0 0 704 567 150 367 555 186 150 0 99 0 0 186 150 0 99 0 891 99 336 99 3 3.499 1.229 3.639 2.087 1.380 1.157 890 1.414 492 821 1.732 1.188 539 648 1.205 970 2.590 2.626 100 3.534 1.244 0 1.668 389 0 1.262 286 0 15.770 9.619 6.290 4.910 47 Vejledning til noter a) Posterne "produktionsomkostninger”, distributionsomkostninger" og "administrationsomkostninger" vedrører kun den funktionsopdelte resultatopgørelse. I den artsopdelte resultatopgørelse anvendes i stedet posterne "andre eksterne omkostninger", "personaleomkostninger" og "afskrivninger". I henhold til IAS 1.104 skal der ved anvendelse af funktionsopdelingen ske yderligere beskrivelse af omkostningernes art, afskrivninger og personaleomkostninger. *De viste specifikationer af noterne 3 til 6 er ikke obligatoriske med vist for at anskueliggøre, hvad posterne indeholder. Kravene til oplysning er efter IFRS fremgår primært af IAS 1.82 – 1.105. 47 NOTER Beløb i tkr. * Produktionsomkostninger Vareforbrug .............................. Materialeforbrug i øvrigt, el mv. ..... Direkte løn vedrørende produktion .. Gager vedrørende produktion ........ Lokaleomkostninger og vedligeholdelse af produktion ................. Afskrivninger på produktionsudstyr, -anlæg og goodwill ..................... Udviklingsomkostninger ................ Øvrige indirekte produktionsomkostninger ............................ *a)Distributionsomkostninger Gager til salgs- og distributionspersonale ................................. Salgs- og reklameomkostninger ...... Distributionsomkostninger ............ Afskrivninger ............................. Tab på debitorer ........................ Øvrige omkostninger vedr. salg og distribution .............................. *a)Administrationsomkostninger Gager til administrativt personale og ledelse .................................... Kontoromkostninger .................... Ekstern assistance, incl. note 6a ..... Ejendoms- og lokaleomkostninger vedr. kontorbygning mv. .............. Afskrivninger ............................. Øvrige omkostninger vedrørende administration ........................... Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 Note 4 47.732 3.199 8.786 1.211 39.938 1.580 7.348 1.322 46.933 492 0 0 35.184 539 0 0 1.901 795 39 29 1.510 500 1.042 0 972 0 34 0 417 707 346 252 65.256 52.732 48.782 36.038 5 3.634 1.229 2.391 510 100 3.966 1.157 1.414 326 0 3.103 821 1.669 356 100 3.297 648 1.205 10 0 200 0 0 0 8.064 6.863 6.049 5.160 6 7.269 3.539 1.670 7.932 890 2.828 4.805 1.188 1.386 4.945 970 1.010 525 255 249 163 350 178 258 5 100 0 0 0 13.358 12.062 7.907 7.188 48 Vejledning til noter a) Personaleomkostninger skal specificeres, i henhold til IAS 1.104, også selv om der anvendes den funktionsopdelte resultatopgørelse. Selve indholdet af specifikationen fremgår ikke af IAS 1, men fremgår af en række øvrige standarder. I henhold til IAS 24 omkring nærtstående parter skal der gives oplysning om transaktioner mellem selskabet og selskabets ledelse/bestyrelse. Dette bevirker at der skal oplyses om udbetalt vederlag til bestyrelsen og direktionen. Beløbene skal opgøres særskilt for bestyrelsen (alternativt tilsynsrådet) og for direktionen. Lønninger til direktion og andre ledende medarbejdere skal specificeres på (IAS 24.17 og IAS 24.24): Lønninger og vederlag (kortfristede personaleydelser) Pensioner Andre langfristede ydelser Fratrædelsesgodtgørelser Aktiebaseret vederlag Samlet vederlag Pensionsomkostninger skal i henhold til IAS 19.120 f (ydelsesbaserede) og IAS 19.46 (bidragsbaserede) oplyses særskilt i regnskabet. I dette regnskab indgår der ikke ydelsesbaserede pensionsordninger. Der skal gives særskilt oplysning om bidragsbaserede pensioner til ledende medarbejdere (IAS 19.47 hhv. IAS 24). Omkostninger/indregnede beløb i forbindelse med aktiebaserede aflønninger skal fremgå af regnskabet (IFRS 2 ). Beløbet kan med fordel vises sammen med de øvrige personaleudgifter. I tilfælde af fratrædelsesgodtgørelse fremgår det af IAS 19.142 at der kan være tilfælde hvor disse skal oplyses særskilt i noten. Tilfældene kan være hvor omkostninger er af sådan en art eller størrelse af den kræver forklaring for at forklare virksomhedens indtjening. Vedrørende antal beskæftigede bør der laves en opgørelse af antal ansatte, enten som en gennemsnitlig opgørelse eller en opgørelse ved årets udløb. b) IFRS har ikke lempelser til sammendrag eller udeladelser af oplysning om ledelsesaflønning. I henhold til IAS 24.17 skal der dog gives oplysning om vederlag til nøglepersoner i ledelsen samlet for bl.a. gager, pensioner, fratrædelsesgodtgørelser, aktiebaseret vederlæggelse. c) IFRS 2 omfatter aktiebaseret vederlæggelse. Incitamentsprogrammer til ledelsen og øvrige medarbejdere skal oplyses for hver ledelses- og medarbejderkategori, og der skal gives tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere værdien af ydelserne. Af IFRS 2 fremgår en række krav til de oplysninger virksomheden skal medtage i regnskabet for at regnskabslæseren kan vurdere omfanget heraf. De oplysninger der skal medtages i noterne fremgår af IFRS 2.45a og b, samt 2.47a og b. Af de vigtigste informationer kan nævnes at der skal præsenteres en beskrivelse af hver enkelt ordning, antallet af tildelte retter og udnyttelsesprisen. Omkostningerne ved aktiebaseret vederlæggelse skal straks indregnes i resultatopgørelsen, jf. IFRS 2.51a. Efter IFRS 2.51b skal oplyses den samlede regnskabsmæssige værdi (forpligtelse) ved regnskabsåret afslutning hidrørende fra aktiebaseret vederlæggelse, herunder evt. ret til f.eks. ”fantomaktier”. Vedrørende incitamentsprogrammer i form af aktieoptioner og warrants er der ikke i gældende dansk lovgivning eller i regnskabsstandarder taget stilling til, hvornår og hvordan disse skal indregnes og måles i årsregnskabet. IFRS 2 indeholder kriterierne for indregning og måling af aktiebaseret aflønning. d) Fratrædelsesgodtgørelser er omfattet af IAS 24.17d, og ÅRL § 107a, samt af IAS 19, jf. IAS 19.125 og 19.132. 48 NOTER Koncernen 2014 2013 Beløb i tkr. a) Personaleomkostninger Antal personer beskæftiget i gns. ... De samlede personaleomkostninger udgør: Løn og gager ............................. Pensioner ................................. Bonus ...................................... Aktiebaseret vederlæggelse .......... Moderselskabet 2014 2013 Note 7 b) Bestyrelse, gage ........................ Direktion, gage .......................... Direktion, pension ...................... Direktion, bonus og tantieme ......... Direktion, aktiebaseret vederlæg.... 273 230 26 27 18.478 281 2.008 134 18.561 274 1.734 0 7.555 208 111 134 7.943 200 100 0 20.901 20.569 8.008 8.243 100 1.000 100 207 27 100 950 100 100 0 50 1.000 50 100 134 50 950 50 100 0 1.434 1.250 1.334 1.150 c) Incitamentsprogrammet til direktionen og ledende medarbejdere omfatter muligheden for i perioden 2016 - 2017 at nytegne aktier i moderselskabet. Programmet omfatter 10 medarbejdere der hver er til delt 10 optioner med ret til at tegne 1 aktie a nominelt 1.000 kr., svarende til en forøgelse i egenkapitalen på nominelt 100.000 kr. Optjeningsperioden er fastsat til 3 år regnet fra tildeling 1. januar 2014. De optjente optioner kan tidligst udnyttes i 30 dagsperioden efter godkendelse af årsrapporten 2015 og skal senest være udnyttet inden 30 dage efter godkendelse af årsrapporten 2017. Optionen kan ligeledes udnyttes i 30 dagsperioden efter godkendelse af årsrapporten 2016. Optionen giver medarbejderen ret til at tegne aktier til kurs 400. Specifikation af udestående optioner Aktieoptioner C-koncernen Udestående primo Tildelt vedrørende 2012 (udstedt 1. januar 2012) Bortfaldet i året Udnyttet i året Udløbet i året Udestående ved årets slutning 2012 Antal optioner der kan udnyttes ved årets slutning Andre led. medarbejdere Stk. 0 Antal i stk. Direktion Stk. 0 Stk. 0 Udnyttelsespris pr. option Kr. 0 Dagsværdi pr. option* Kr. 0 20 0 0 0 80 0 0 0 100 - 40.000 - 4.477 - 20 80 100 40.000 4.477 0 0 - - - *) Den beregnede dagsværdi ved tildeling er estimeret ved beregning i Black-Scholes-model. Ved beregningen er der forudsat en volatilitet på 15 %, udbytte på 2 % samt en risikofri rente på 2,5 % samt at optionerne ikke udnyttes før 2017 i alt 60 måneder. Volatiliteten er estimeret med baggrund i børsnoterede selskaber med lignende produktsortiment og markedsvilkår. Det er ledelsens forventning, at 10 % af de tildelte optioner ikke vil blive udnyttet som følge af fratrædelser, hvorfor der i året er indregnet 90 % af værdien af programmet i alt 134 tkr. Forventningerne justeres løbende, ligesom indregning korrigeres for faktiske fratrædelser. d) Direktionen i moderselskabet og i to datterselskaber har en fratrædelsesordning, hvor de – i tilfælde af salg af koncernen – har krav på en særlig fratrædelsesgodtgørelse, svarende til 1 1/2 års gage udover gagen i opsigelsesperioden. 49 Vejledning til noter a) Note 8a vedrører den artsopdelte resultatopgørelse og note 8b vedrører den funktionsopdelte. Oplysninger omkring afskrivninger fremgår af IAS 1.104, der siger, at der skal gives supplerende oplysninger om bl.a. afskrivninger, også når den funktionsopdelte resultatopgørelse anvendes, jf. i øvrigt IAS 38.118 d. Oplysninger om avance og tab på immaterielle og materielle anlægsaktiver fremgår af IAS 1.97-98, hvor der er anført, at der skal gives separat oplysning om væsentlige poster. b) Anvendes funktionsopdeling, skal der gives supplerende oplysninger om bl.a. afskrivninger (IAS 1.104) og nedskrivninger. For hver gruppe af immaterielle anlægsaktiver skal oplyses i hvilken resultatopgørelsespost, afskrivningerne indgår (IAS 38.118d). 49 NOTER Beløb i tkr. a) Af- og nedskrivninger Ejendomme .............................. Produktionsanlæg og maskiner ....... Andre anlæg, driftsm. og inventar .. Afskrivninger, materielle anlægsaktiver .................................... Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 Note 8a 271 1.225 1.229 169 700 762 174 87 628 116 0 587 2.725 1.631 889 703 Nedskrivning af materielle anlægsaktiver .................................... Afskrivning af immaterielle anlægsaktiver ........................... Nedskrivning af immaterielle anlægsaktiver ........................... Nedskrivning af goodwill .............. 0 0 0 0 104 100 104 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Af- og nedskrivninger i alt ........... 2.829 1.731 993 703 -554 -200 513 -654 271 1.225 1.229 169 700 762 174 87 628 116 0 587 2.725 1.631 889 703 Avance og tab ved salg ................ Nedskrivning af materielle anlægsaktiver .................................... Afskrivning af immaterielle anlægsaktiver ........................... Nedskrivning af immaterielle anlægsaktiver ........................... Nedskrivning af goodwill .............. -554 -200 513 -654 0 0 0 0 104 100 104 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Af- og nedskrivninger i alt ........... 2.275 1.531 1.506 49 der er indregnet således: Produktionsomkostninger .............. Distributionsomkostninger ............ Administrationsomkostninger ......... 1.510 510 255 1.042 326 163 972 356 178 34 10 5 2.275 1.531 1.506 49 Under henholdsvis andre indtægter og andre udgifter er indregnet nedenstående beløb vedrørende henholdsvis avance og tab ved salg af materielle anlægsaktiver. Avance (tab) ved salg ................. b) Af- og nedskrivninger Ejendomme .............................. Produktionsanlæg og maskiner ....... Andre anlæg, driftsm. og inventar .. Afskrivninger, materielle anlægsaktiver .................................... 8b 50 Vejledning til noter a) I koncernregnskaber skal koncerninterne mellemværender, transaktioner, indtægter og omkostninger elimineres fuldt ud, hvilket også gælder for dattervirksomheder, hvor ejerandelen er under 100 % (IFRS 10.21). Da moderselskabet indregner kapitalandelene til kostpris og indtægtsfører aktieudbytte, er eliminering irrelevant i moderselskabets regnskab. Der er ikke særlige noteoplysninger til dattervirksomheder, hvis disse konsolideres. Der er oplysningskrav for ikke konsoliderede dattervirksomheder i IFRS 12.19A-19G. b) Koncerninterne gevinster eller tab som opstår mellem koncernen og en associeret virksomhed elimineres forholdsmæssigt. Såvel tab som gevinster i hhv. koncernen som i den associerede virksomhed omfattes. Herudover skal kravene i IAS 39 anvendes til at afgøre, om der skal indregnes yderligere tab ved forringelse. c) For associerede virksomheder oplyses følgende, for selskaberne eller grupper af selskaber: aktiver forpligtelser omsætning resultat evt. oplysninger om særlige fortolkninger i relation til betydelig indflydelse. evt. oplysninger om afvigende balancedag evt. oplysning om særlige restriktioner ikke indregnet tab i den associerede virksomhed I indeværende model indgår oplysningerne i en efterfølgende note. I indeværende år er et associeret selskab solgt til regnskabsmæssig indre værdi (0 kr.) på salgstidspunktet. Indre værdi ved årets begyndelse var 32 tkr. (kostpris) svarende til årets underskud. d) IAS 18 kræver, at finansielle indtægter skal opdeles i renter, udbytte og royalties (såfremt det ikke anses som en del af omsætningen). Efter IFRS 1.20 skal særskilt oplyses om nettogevinsten eller tab på visse finansielle poster. e) IAS 21.52 foreskriver, at den beløbsmæssige størrelse af valutaforskellene medtaget i årets resultat skal oplyses bortset fra de valutakursforskelle, der hidrører fra finansielle instrumenter indregnet til dagsværdi efter IAS 39. 50 NOTER Beløb i tkr. Koncernen 2014 2013 a) Indtægter af kapitalandele Udbytte fra datterselskaber: Selskab I Invest A/S..................... Selskab I Polen Sp. z o.o. .............. Selskab I Kina Ltd. ...................... Moderselskabet 2014 2013 9 0 300 0 0 0 0 Udbytte fra dattervirksomheder .. - - 300 0 Andel af resultat i associerede selskaber ................................. Udbytter, modtagne .................... Andel i res., Selskab C Norge AS ..... Andel af res., Selskab C Finland OY . Andel af resultat i frasolgt selskab .. b) Forskydning i interne avancer ........ Afskrivning på goodwill ................ Akkumuleret avance primo i frasolgt selskab ......................... -35 -28 -32 -200 0 75 75 0 -63 0 0 - 0 - 0 - -115 87 - - c) Andel af resultat efter skat i associerede selskaber................. Finansielle indtægter d) Renteindtægter fra tilknyttede virksomheder .............................. Renteindtægter i øvrigt.................. e)Valutakursændringer...................... Note 10 1.166 0 570 0 300 117 100 300 120 0 1.166 520 517 420 51 Vejledning til noter a) Amortiseringsomkostninger (kursregulering) er i modellen indregnet i renteomkostninger, men kan oplyses særskilt. Efter IFRS 7.20 skal der give en række yderligere specifikationer og oplysninger i totalindkomstopgørelsen eller i noterne, herunder om nettogevinster og –tab hidrørende fra aktiver, der er klassificeret som værende besiddet med handel for øje, som disponible for salg eller som holde-til-udløb. b) IAS 12 omhandler indregning af indkomstskatter og udskudt skat i regnskabet. IAS 12 har flere krav til oplysninger i regnskabet end den danske årsregnskabslov har. Dog skal det oplyses at de største forskelle ligger i kravene til oplysning omkring skat og udskudt skat i balancen. Desuden skal vises (IAS 12.81c) en afstemning af skatteomkostningen med en beregnet skat af regnskabsmæssigt overskud gange den anvendte skattesats. Alternativt kan vises en talmæssig afstemning af den gennemsnitlige skattesats. Den beregnede skat af selskabets skattepligtige indkomst opgøres excl. rentetillæg. Rentetillæg behandles som en finansieringsomkostning. Betalte selskabsskatter skal ikke oplyses. Ved ”Aktuel skat” forstås ”Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst” c) Der er krav om specifikation af skatteeffekten af hver enkelt beløb der indgår i ”anden totalindkomst”, IAS 12.81ab. Der er ikke afsat udskudt skal (indregnet udskudt skatteaktiv) af den midlertidige forskel mellem regnskabsmæssig værdi og kostpris for datterselskaber og associerede selskaber, jf. note 27. Denne midlertidige forskel udgjorde 83 tkr for 2013 vedrørende associeret selskab, jf. note 20 (IAS 12.81 f). Forskellen udløser ingen skat ved afhændelse. 51 NOTER Beløb i tkr. Finansielle omkostninger *a)Renteomkostninger....................... * Rentedel af leasingydelse ............... Renteomkostninger til tilknyttede virksomheder .............................. * Rentetillæg selskabsskat ................ Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 11 3.705 40 3.409 100 3.300 40 1.992 50 6 0 100 6 50 0 3.751 3.509 3.446 2.092 b) Skat Aktuel skat ................................. Regulering af udskudt skat .............. Regulering af skat vedr. tidligere år... 1.212 405 -100 1.070 -190 40 820 -326 0 0 -162 -5 Skat - fortsættende aktiviteter ....... 1.517 920 494 -167 Aktuel skat ............................... Regulering af udskudt skat ............ Regulering af skat vedr. tidligere år Skat - ophørte aktiviteter ............. 300 -300 0 0 200 0 0 200 Skat i alt .................................... 1.517 1.120 1.003 1.038 448 -45 0 -70 0 -60 61 0 5 -10 0 0 0 0 453 0 332 -175 46 0 50 -112 1.517 1.120 494 -167 Effektiv skatteprocent ................. 35 20 28 - Årets samlede skat omfatter flg.: Skat af årets resultat, jf. ovenfor ... Skat af anden totalindkomst .......... 1.517 190 1.120 -300 494 190 -167 -300 1.707 820 684 -467 0 0 0 0 15 0 15 0 175 0 300 0 175 0 300 0 190 300 190 300 Skat af årets resultat kan forklares således: Beregnet 24,5 % ( 2013: 25%) skat af res. før skat ................................. Nedsættelse af dansk selskabsskat .. Effekt af forskelle i skattesats i udenlandske virksomheder ............ Effekt af ikke skattepl. indtægter ... Effekt af ikke fradragsberettigede omkostninger ............................ Regulering af skat vedr. tidligere år c) Skat af anden totalindkomst: Valutaomregning af kapitalandele ... Værdipapirer beregnet for salg, kursregulering ........................... Afdækning af fremtidige pengestrømme .................................. Associeret selskab afhændet ......... Note 12 52 Vejledning til noter a) Bestemmelserne for ophørte aktiviteter findes i IFRS 5 ” Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på videresalg og ophørte aktiviteter”. I IFRS 5.30 er anført: ”En virksomhed skal præsentere oplysninger, som gør det muligt for brugere af virksomhedens årsrapport at vurdere den økonomiske virkning af ophørte aktiviteter og afhændelse af anlægsaktiver (eller afståelsesgrupper).” Efter IFRS 5.33d skal oplyses om resultatets fordeling på moderselskabets aktionærer og på minoritetsandelens aktionærer. IFRS 5.41 anfører: ”En virksomhed skal give følgende oplysninger i noterne i det regnskabsår, hvor et anlægsaktiv (eller en afståelsesgruppe) enten er klassificeret som besiddelse med henblik på videresalg eller er blevet solgt: a) en beskrivelse af anlægsaktivet (eller afståelsesgruppen), b) en beskrivelse af de forhold og omstændigheder, som vedrører salget, eller som fører til den forventede afhændelse, samt måden, hvorpå afhændelsen forventes at finde sted, og det forventede tidspunkt for afhændelsen, c) gevinster eller tab, som er indregnet i overensstemmelse med IFRS 5.20 - 22, og, hvis dette ikke præsenteres separat i resultatopgørelsen, den post i resultatopgørelsen, der omfatter gevinsten eller tabet, d) hvis det er relevant, det segment, hvor anlægsaktivet (eller afståelsesgruppen) præsenteres i overensstemmelse med IFRS 8.” 52 NOTER Beløb i tkr. Note a) Ophørte aktiviteter og aktiver bestemt for salg Selskabet indgik den 30. november 2014 aftale om salg af aktiviteterne omfattende produktion og salg af specialcykler. 13 Afhændelsen skete i overensstemmelse med selskabets fastlagte strategi om salg af aktiviteter, hvor der ikke kan opnås en stærk positionering, men hvor køberen kan tilføre den afhændede aktivitet yderligere udvikling og synergier. Segmentoplysninger om den ophørte aktivitet fremgår foran i noten om segmenter. Den ophørte aktivitet har påvirket resultatopgørelsen frem til overtagelsen som vist nedenfor, og vedrører udelukkende moderselskabets aktionærer: 2014 2013 Periodens resultat, jf. nedenfor .................................... Nedskriv. af anlægsakt. til dagsværdi fratrukket salgsomk. ... Fortjeneste ved salg af aktivitet .................................... Skat af nedskrivning og fortjeneste ................................ -1.000 500 1.000 -300 500 0 0 0 Årets resultat .......................................................... 200 500 Resultatet for perioden fremkommer således: Nettoomsætning ....................................................... Omkostninger og afskrivninger ...................................... Driftsresultat ........................................................... Finansielle poster ...................................................... Resultat før skat ...................................................... Skat....................................................................... 10.000 -11.100 -1.100 -200 -1.300 300 12.000 -11.100 900 -200 700 -200 Periodens resultat .................................................... -1.000 500 Aktiviteten er præsenteret som ophørt aktivitet. Den regnskabsmæssige værdi af de aktiver og forpligtelser, der vedrører den ophørte aktivitet, er præsenteret som ”anlægsaktiver bestemt for salg” for de aktiver, som overtages af køber eller som forventes overtaget eller solgt inden 12 mdr. Tilsvarende er forpligtelserne vedrørende den ophørte aktivitet præsenteret separat i balancen. Aktiver disponible for salg og tilhørende forpligtelser vedrørende den ophørte aktivitet udgør: 2014 Materielle anlægsaktiver (driftsmidler)................................................... Varelager ....................................................................................... Tilgodehavender .............................................................................. 1.000 3.000 2.000 Anlægsaktiver mv. disponible for salg .................................................. 6.000 Hensatte forpligtelser vedrørende afvikling af aktiviteter mv. ...................... Leverandører af varer og tjenesteydelser ................................................ Anden gæld .................................................................................... 2.000 3.000 1.000 Forpligtelser tilknyttet ophørt aktivitet ................................................ 6.000 Nettoaktiver................................................................................... 0 53 Vejledning til noter a) Udbytte kan oplyses enten i egenkapitalopgørelsen eller i noterne. I denne model er valgt oplysning i noterne (note 14). Efter IAS 1.137 skal der i noterne oplyses det foreslåede udbytte og det foreslåede udbyttebeløb pr. aktie samt eventuelt ikke indregnet akkumulativt præferenceudbytte. Der er yderligere oplysningskrav i IAS 10.12-13. Udbytte udloddet i løbet af regnskabsåret skal oplyses både med samlet beløb samt med beløb pr. aktie (IAS 1.107). Dette er her vist via beløbene for sammenligningsåret. b) For børsnoterede selskaber eller selskaber der er på vej til børsnotering er der et krav om, at der skal afgives oplysninger om resultat pr. aktie. De informationer, der skal medtages, fremgår af IAS 33.66-69 vedrørende præsentation og IAS 33.70-73 vedrørende yderligere oplysning. c) Der er i eksemplet ikke taget hensyn til aktieoptionsprogrammet, jf. note 7. 53 NOTER Beløb i tkr. a) Forslag til udbytte for regnskabsåret Ekstraordinært udbytte ...................................................... Ordinært udbytte ............................................................. 2014 2013 14 0 500 0 530 500 530 12,50 13,25 b) Resultat pr. aktie Årets resultat ............................................................ Minoritetsinteressenternes andel af koncernresultat ............ 2.776 213 3.734 786 Resultat anvendt ved beregning af resultat pr. aktie ......... 2.563 2.948 Gennemsnitligt antal udstedte aktier ............................... Gennemsnitligt antal egne aktier .................................... Gennemsnitligt antal aktier i omløb ............................... c) Udestående aktieoptioners gennemsnitlige udvandingseffekt .. 40.000 0 40.000 0 40.000 0 40.000 10.000 Udvandet gennemsnitlig antal aktier i omløb ................... 40.000 50.000 Resultat pr. aktie a 100 kr. ........................................... Resultat pr. aktie – udvandet ......................................... 64,08 64,08 73,75 58,96 Udbytte pr. aktie (%) ......................................................... Note 15 54 Vejledning til noter 54 NOTER Beløb i tkr. Note Resultat pr. aktie – fortsat 15 Resultat pr. aktie - fortsættende aktiviteter Beregninger af resultat pr. aktie for fortsættende aktiviteter er baseret på følgende grundlag: 2014 2013 Resultat til moderselskabets aktionærer .......................... Resultat fra ophørte aktiviteter ..................................... 2.563 200 2.948 500 Resultat anvendt til beregning af resultat pr. aktie for fortsættende aktiviteter ............................................ 2.363 2.448 Resultat pr. aktie a 100 kr. .......................................... Resultat pr. aktie a 100 kr. - udvandet ............................ 59,08 59,08 61,20 48,96 5,00 5,00 12,50 10,00 Resultat pr. aktie - ophørt aktivitet Ovennævnte resultat pr. aktie for den ophørte aktivitet og ovennævnte antal aktier medfører følgende tab: Resultat pr. aktie a 100 kr. .......................................... Resultat pr. aktie a 100 kr. – udvandet ............................ Ændringen i anvendt regnskabspraksis som følge af kapitalisering af renteomkostninger er beskrevet i indledningen til anvendt regnskabspraksis. Da ændringen ikke har påvirket resultatopgørelsen for 2013, har praksisændringen ligeledes ikke påvirket beløbene for resultat pr. aktie. 55 Vejledning til noter a) Udviklingsomkostninger, der opfylder definitionen på et aktiv, skal indregnes som aktiv i balancen. (IAS 38.57) Udgifter, der tidligere er omkostningsført, kan ikke indregnes i balancen. Der skal for immaterielle anlægsaktiver fremgå, hvilke aktiver der er erhvervede aktiver og hvilke aktiver der er internt oparbejdede. Website-omkostninger kan ikke (eller kun yderst sjældent) indregnes som aktiv (SIC 32). b) Der skal ved hver regnskabsafslutning vurderes, om der er indikation for, at et aktiv er værdiforringet. Hvis dette er tilfældet, skal der gennemføres en nedskrivningstest. Der skal årligt foretages en nedskrivningstest af immaterielle anlægsaktiver med ubegrænset brugstid og af immaterielle aktiver, som endnu ikke er klar til brug, herunder udviklingsprojekter under udførelse (IAS 36). 55 NOTER Beløb i tkr. Note a) Udviklingsprojekter 16 Koncernen Udviklings- Udviklingsprojekter, projekter, færdiggjor- u/udførelse te Kostpris 1. januar 2013 .................. Valutakursregulering ..................... Tilgang ved køb af dattervirksomhed . Tilgang ...................................... Afgang....................................... Overførsler ................................. Kostpris 31. december 2013 .......... Valutakursregulering ..................... Tilgang ved køb af dattervirksomhed . Tilgang ...................................... Afgang....................................... Overførsler ................................. Kostpris 31. december 2014 ......... Moderselskabet Udviklings- Udviklingsprojekter, projekter, færdiggjor- u/udførelse te 0 0 0 0 0 0 0 0 0 341 0 0 0 159 0 0 159 0 0 248 0 0 0 0 0 0 0 0 0 341 0 0 0 159 0 0 159 0 0 248 159 500 -159 248 159 500 -159 248 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Af- og nedskrivninger 1. januar 2013 .. Valutakursregulering ..................... Afskrivninger ............................... Afskrivninger afhændede aktiver ...... Nedskrivninger............................. Ovf. til aktiver bestemt for salg........ Af- og nedskrivninger 31. december 2013......................................... Valutakursregulering ..................... Afskrivninger ............................... Afskrivninger afhændede aktiver ...... b) Nedskrivninger............................. Ovf. til aktiver bestemt for salg........ Af- og nedskrivninger 31. december 2014 .......................... 0 0 93 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 93 0 0 0 0 0 0 0 0 0 93 0 93 0 Regnskabsmæssig værdi 1. januar 2013......................................... 0 0 0 0 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2013........................... 0 159 0 159 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2014........................... 407 248 407 248 56 Vejledning til noter a) Immaterielle anlægsaktiver er omfattet af IAS 38. Goodwill er dog omfattet af IFRS 3 og de særlige krav om oplysningen i overtagelsesåret er ikke medtaget i denne model. Der skal for immaterielle anlægsaktiver fremgå, hvilke aktiver der er erhvervede aktiver, og hvilke aktiver der er internt oparbejdede, jf. IAS 38.118e. Det bemærkes, at internt oparbejdet goodwill ikke kan aktiveres. Immaterielle aktiver kan i modsætning til årsregnskabsloven opskrives i henhold til IAS 38.75, som i særlige tilfælde tillader, at immaterielle anlægsaktiver, som handles på et aktivt marked, løbende kan omvurderes til dagspris. Omvurdering skal indregnes i anden totalindkomst og akkumuleres under reserver for opskrivning, IAS 38.85. Der er for immaterielle anlægsaktiver med begrænset brugstid krav om årlig revurdering af brugstid og afskrivningsperiode IAS 38.104, og af restværdi i de særlige tilfælde, hvor der er et aktivt marked. Hvis restværdi overstiger den regnskabsmæssige værdi, skal afskrivningerne ophøre. 38.103 For immaterielle anlægsaktiver gælder sædvanligvis, at de udgår af anlægsoversigten året efter, de er fuldt afskrevet. Har aktiverne stadig en værdi, kan noten opretholdes for at vise den oprindelige investering i aktivet. Der skal jf. IAS 38.118-128 gives beskrivelse af væsentlige immaterielle anlægsaktiver (herunder væsentlige enkeltrettigheder IAS 38.122b), visse oplysninger om immaterielle aktiver erhvervet gennem offentlige tilskud, restriktioner i ejendomsretten, pantsætninger og sikkerhedsstillelser, købsforpligtelser m.m. I de særlige tilfælde, hvor immaterielle anlægsaktiver er opskrevet, skal gives en række oplysninger herom, bl.a. den regnskabsmæssige værdi, såfremt aktivet ikke var omvurderet. Er et immaterielt anlægsaktiv valgt klassificeret som et aktiv med ubegrænset levetid, skal bl.a. oplyses begrundelsen for dette valg. b) Der skal årligt foretages nedskrivningstest af goodwill, jf. IFRS 3. c) I IAS 36.134 er anført krav til og oplysninger om nedskrivningstesten. Er der i løbet af året foretaget nedskrivninger, skal der suppleres med yderligere noteoplysninger, jf. IAS 36.130. 56 NOTER Beløb i tkr. Note a) Immaterielle anlægsaktiver 17 Koncernen Patenter Goodwill og licenser Moderselskabet Patenter Goodwill og licenser Kostpris 1. januar 2013 .......................... Valutakursregulering ............................. Tilgang ved køb af dattervirksomhed ......... Tilgang .............................................. Afgang............................................... Overførsler ......................................... Kostpris 31. december 2013 .................. Valutakursregulering ............................. Tilgang ved køb af dattervirksomhed ......... Tilgang .............................................. Afgang............................................... Overførsler ......................................... Kostpris 31. december 2014 ................. 1.000 0 0 0 0 0 1.000 0 0 4.081 0 0 5.081 200 0 0 0 -200 0 0 0 0 100 0 0 100 0 0 0 0 0 0 0 0 0 4.081 0 0 4.081 0 0 0 0 0 0 0 0 0 100 0 0 100 Af- og nedskrivninger 1. januar 2013 .......... Valutakursregulering ............................. Afskrivninger ....................................... Afskrivninger afhændede aktiver .............. Nedskrivninger..................................... Overførsler til aktiver bestemt for salg ....... Af- og nedskrivninger 31. december 2013 . Valutakursregulering ............................. Afskrivninger ....................................... Afskrivninger afhændede aktiver .............. b) Nedskrivninger..................................... Overførsler til aktiver bestemt for salg ....... Afskrivninger 31. december 2014 .......... 900 0 0 0 0 0 900 0 0 0 0 0 900 100 0 100 -200 0 0 0 0 10 0 0 0 10 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 10 0 0 0 10 Regnskabsmæssig værdi 1. januar 2013.... 100 100 0 0 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2013................................................. 100 0 0 0 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2014 ................................................ 4.181 90 4.081 90 c) Der er pr. 31. december 2014 foretaget en nedskrivningstest på den regnskabsmæssige værdi af goodwill. Goodwill er fordelt på de to pengestrømsfrembringende enheder, dels enheder med produktion af større anlæg til fremstilling af specialanlæg, og dels den i 2014 anskaffede enhed for produktion af særlige cykeldæk. Genindvindingsværdien for de to enheder er beregnet på kapitalværdien, der er opgjort ved anvendelse af forventede nettopengestrømme for hver enhed i perioden 2014 - 2018 og med udgangspunkt i en diskonteringsfaktor på 15 % (før skat) og med en forventet vækstrate efter år 2018 på 1/2 %. 57 Vejledning til noter a) For investeringsejendomme skal oplyses lejeindtægter og dagsværdiregulering. Desuden skal oplyses driftsomkostninger fordelt på udlejede og ikke udlejede lokaler (IAS 40.75f). Der skal oplyses eventuelle restriktioner ved afhændelse (IAS 40.75g) samt oplyses eventuelle kontraktlige forpligtelser vedr. køb, forbedring, reparation m.m. af investeringsejendomme, (IAS 40.75h). 57 NOTER Beløb i tkr. Investeringsejendomme Dagsværdi 1. januar ..................... Valutakursregulering .................... Tilgang ved virksomhedsovertagelser Tilgang i øvrigt ........................... Omkostninger afholdt til forbedringer Årets dagsværdiregulering ............. Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 Note 18 0 0 0 2.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2.000 0 0 0 0 0 0 100 0 100 0 Dagsværdi 31. december ............. 2.100 0 2.100 0 Lejeindtægter ............................ Dagsværdiregulering af inv.ejendom Direkte driftsomk., udlejede arealer Direkte driftsomk., ikke udlejede arealer ..................................... 50 100 -25 0 0 0 50 100 -90 0 0 0 -125 0 -60 0 Resultat før finansielle poster og skat ........................................ 0 0 0 0 a) Dagsværdien af investeringsejendommene pr. 31. december 2014 er opgjort på baggrund af vurderinger foretaget af ejendomsmæglervirksomheden N & N. N & N er uafhængige ejendomsmæglere og har de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige viden om det lokale ejendomsmarked og den pågældende kategori af ejendomme til at kunne vurdere ejendommenes aktuelle dagsværdier. Dagsværdireguleringerne er foretaget med udgangspunkt i anerkendte standarder for ejendomsvurderinger og så vidt muligt baseret på gennemførte handler for tilsvarende ejendomme. Investeringsejendommene stilles til sikkerhed for moderselskabets realkredit- og banklån. 58 Vejledning til noter a) Materielle anlægsaktiver: Noten er i modsætning til fællesnoterne vedrørende immaterielle anlægsaktiver opbygget således, at koncernens og moderselskabets beløb vises hver for sig. Noten kan naturligvis også opbygges som en fælles note. I henhold til IAS 16.73 skal der ud over de i noten viste oplysninger gives oplysning om evt. tilbageførte nedskrivninger samt eventuelle andre ændringer. I henhold til IAS 16.74 skal der desuden i årsrapporten gives oplysninger om eventuelle restriktioner, sikkerhedsstillelser, indgåede købsforpligtelser mv. samt visse kompensationer fra tredjemand. Hvis materielle anlægsaktiver eller kategorier heraf måles til dagsværdi efter omvurderingsmodellen i IAS 16.31 skal der sammen med oplysninger, jf. IFRS 13, gives en række særskilte oplysninger herom, herunder oplysning om hvilken værdi aktivet ville have haft, hvis det var målt under kostprismodellen i stedet for, jf. IAS 16.77. b) Vedrørende afskrivninger: Anskaffelsesomkostninger skal opdeles i komponenter, dvs. at hver bestanddel, som udgør en væsentlig del af aktivet skal afskrives separat, jf. IAS 16.43. Skønnet over restværdi og brugstid skal hvert år revurderes (IAS 16.51). c) Der er ikke efter IFRS krav om oplysning om offentlig ejendomsvurdering. IFRS tilskynder derimod i IFRS 16.79 d, at der gives oplysning om dagsværdien på domicilejendomme (og andre materielle anlægsaktiver), når dagsværdien adskiller sig væsentligt fra den regnskabsmæssige værdi. d) Den regnskabsmæssige værdi af indregnede leasingaktiver skal oplyses for hver hovedgruppe af de materielle anlægsaktiver (IAS 17.23). Endvidere er det et krav at der foretages en generel beskrivelse af de væsentligste ordninger. Beskrivelsen skal indeholde vilkårene for forlængelse eller købsretten, samt oplysning om eventuelle begrænsninger i leasingtagers dispositionsmuligheder. e) I henhold til IAS 16.73e (ii) skal i forbindelse med anlægsnoten vises overførsler til aktiver bestemt for salg. 58 NOTER Beløb i tkr. Note a) Materielle anlægsaktiver 18 Koncernen Grunde og bygninger Produktionsanlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Forudbetaling for materielle anlægsaktiver u/opførelse Kostpris 1. januar 2013 ............... Valutakursregulering .................. Tilgang ved køb af dattervirk. ....... Tilgang ................................... Afgang ................................... Overførsler .............................. Ovf. til aktiver bestemt for salg .... Kostpris 31. december 2013 ....... Valutakursregulering .................. Tilgang ved køb af dattervirk. ....... Tilgang .................................. Afgang ................................... Overførsler .............................. Ovf. til aktiver bestemt for salg .... Kostpris 31. december 2014 ....... 8.000 383 0 3.000 0 0 0 11.383 541 0 2.621 -31 5.868 0 20.382 4.859 200 0 2.500 0 0 0 7.559 430 0 5.056 -97 0 -2.000 10.948 5.488 100 0 1.100 -200 0 0 6.488 192 0 4.087 -2.611 0 0 8.156 74 0 0 5.000 0 0 0 5.074 0 0 2.378 0 -5.868 0 1.584 Opskrivninger 1. januar 2013 .......... Årets opskrivninger ...................... Opskriv. 31. december 2013 ........ Årets opskrivninger ...................... Opskriv. 31. december 2014 ........ 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Af- og nedskriv. 1. januar 2013 ..... Valutakursregulering .................. b) Afskrivninger ............................ Afskrivninger afhændede aktiver ... Nedskrivninger ......................... Ovf. til aktiver bestemt for salg .... Af- og nedskriv. 31. december 2013 ..................................... Valutakursregulering .................. b) Afskrivninger ............................ Afskrivninger afhændede aktiver ... Nedskrivninger ......................... Ovf. til aktiver bestemt for salg .... Af- og nedskriv. 31. dec. 2014 .... 769 0 169 0 0 0 2.818 0 700 0 0 0 1.957 0 762 -200 0 0 0 0 0 0 0 0 938 2 271 -5 0 0 1.206 3.518 126 1.225 -41 0 -1.000 3.828 2.519 57 1.229 -58 0 0 3.747 0 0 0 0 0 0 0 Regnskabsmæssig værdi 1. januar 2013 ............................ 7.231 2.041 3.531 74 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2013........................ 10.445 4.041 3.969 5.074 c) Regnskabsmæssig værdi 31. december 2014........................ 19.176 7.120 4.409 1.584 Heraf udgør: d) Finansielle leasingaktiver ............ Opskrivninger ........................... 0 0 1.000 0 200 0 0 0 Beløb i tkr. Koncernen har indgået finansielle leasing aftaler vedrørende produktionsanlæg og maskiner. Ved udløb af leasingaftalerne har koncernen mulighed for at erhverve de finansielle aktiver til favorable priser. De leasede aktiver står som sikkerhed for leasingforpligtelser, jf. note 33. e) Under afgang i 2014 indgår driftsmidler med en regnskabsmæssig værdi på 1.500 tkr., der er overført til aktiver bestemt for salg, jf. note 13. 59 Vejledning til noter a) Den regnskabsmæssige værdi af indregnede leasingaktiver skal oplyses for hver hovedgruppe af de materielle anlægsaktiver (IAS 17.23). b) Der er ikke krav om oplysning om offentlig ejendomsvurdering efter IAS. Der skal oplyses den beløbsmæssige størrelse af kontraktlige forpligtelser vedrørende anskaffelse af materielle anlægsaktiver (IAS 16.74 c). IAS 16.79 a anbefaler, at der oplyses om den regnskabsmæssige værdi af midlertidigt uudnyttede materielle anlægsaktiver. Det anbefales ligeledes (IAS 16.79 d), at der oplyses dagsværdien af materielle anlægsaktiver, når denne adskiller sig væsentligt fra den regnskabsmæssige værdi. 59 NOTER Beløb i tkr. Note Materielle anlægsaktiver - fortsat 18 Moderselskabet Grunde og bygninger Produktionsanlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Forudbetaling for materielle anlægsaktiver u/opførelse Kostpris 1. januar 2013 ............... Tilgang ................................... Afgang ................................... Kostpris 31. december 2013 ....... Tilgang ................................... Afgang ................................... Kostpris 31. december 2014 ....... 7.910 3.000 0 10.910 119 0 11.029 1.500 0 -1.500 0 1.215 0 1.215 3.547 957 -560 3.944 3.435 -3.144 4.235 0 0 0 0 0 0 0 Opskrivninger 1. januar 2013 .......... Årets opskrivninger ...................... Opskriv. 31. december 2013 ........ Årets opskrivninger ...................... Opskriv. 31. december 2014 ........ 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Af- og nedskriv. 1. januar 2013 ..... Afskrivninger ............................ Afskrivninger afhændede aktiver ... Af- og nedskriv. 31. december 2013 ..................................... Afskrivninger ............................ Afskrivninger afhændede aktiver ... Af- og nedskriv. 31. december 2014 ..................................... 804 116 0 400 0 -400 1.362 587 -100 0 0 0 920 175 0 0 87 0 1.849 629 -61 0 0 0 1.095 87 2.417 0 Regnskabsmæssig værdi 1. januar 2013 ............................ 7.106 1.100 2.185 0 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2013........................ 9.990 0 2.095 0 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2014........................ 9.934 1.128 1.818 0 Heraf udgør: a) Finansielle leasingaktiver ............ Opskrivninger ........................... 0 0 1.000 0 200 0 0 0 b) Dagsværdi vurderet af valuar ........ 12.000 Moderselskabet har indgået finansielle leasing aftaler vedrørende produktionsanlæg og maskiner. Ved udløb af leasingaftalerne har moderselskabet mulighed for at erhverve de finansielle aktiver til favorable priser. De leasede aktiver står som sikkerhed for leasingforpligtelser, jf. note 33. 60 Vejledning til noter a) IFRS stiller ikke særlige krav til noteoplysninger omkring indregnede kapitalandele i dattervirksomheder, dog indeholder IAS 27 (og IFRS 12.19A-19G) enkelte oplysningskrav. Hvis et datterselskab konsolideres på grundlag af en årsrapport, der har en anden balancedag eller en anden periode i resultatopgørelsen end Selskab I A/S’ skal der oplyses om datterselskabets rapporteringsdato og årsagen til at der anvendes en anden periode eller balancedag end Selskab I A/S. b) Der er ikke krav om de detaljerede oplysninger for kapitalandele i dattervirksomheder. Dattervirksomheder kan ikke indregnes til indre værdi men indregnes til kostpris (eller til dagsværdi). Såfremt ejerandele ikke svarer til stemmeretsandele skal der gives oplysning herom, jf. IAS 27.16b (iii). 60 NOTER Moderselskabet 2014 2013 Beløb i tkr. a) Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Kostpris 1. januar ...................................................... Tilgang ................................................................... Overført til aktiver bestemt for salg ............................... Kostpris 31. december............................................... 5.397 0 0 5.397 5.397 0 0 5.397 Nedskrivninger 1. januar ............................................. Nedskrivninger ......................................................... Nedskrivninger 31. december ..................................... 0 0 0 0 0 0 Regnskabsmæssig værdi 31. december .......................... 5.397 5.397 19 Kapitalandele specificeres således: Selskab I A/S-koncernens andel EgenResultat kapital før skat Resultat Egenkapital Årets resultat Ejerandel 5.000 7.961 4.647 17.608 700 -451 1.516 1.765 100 % 80 % 80 % 5.000 6.369 3.718 15.087 1.000 -70 1.265 2.195 700 -361 1.214 1.553 Interne avancer pr. 31. december 2014 tilbageført ........... Interne avancer, årets forskydning ............................... -1.045 - 430 125 14.042 2.625 1.678 b) Navn Selskab C Invest A/S ...... Selskab C Polen Sp. z o.o. Selskab C Kina Ltd. ....... Note 61 Vejledning til noter a) IFRS 12 stiller følgende krav til oplysninger om kapitalandele i associerede virksomheder: Dagsværdi af kapitalandele, hvor der er en offentliggjort kurs (IFRS 12.21b). Summariske oplysninger om (IFRS 12.21b): - aktiver - forpligtelser - omsætning (indtægter) - årets resultat Kapitalandele der er indregnet til andel af indre værdi skal præsenteres som finansielle anlægsaktiver. Der gives separat (evt. i summarisk form) oplysning om: investor andel af årets resultat regnskabsmæssig værdi af investeringer i associerede virksomheder (andel af egenkapital) andel af ophørende aktiviteter skal præsenteres separat Der skal oplyses den ikke-indregnede andel af tab i associeret virksomhed, både i regnskabsåret og i alt, hvis moderselskabet er ophørt med at indregne sin andel af tab i en associeret virksomhed. Årets afgang af et associeret selskab er sket til indre værdi (0 kr.). Kostprisen var 32 tkr, indre værdi ved primo året også 32 tkr, og årets underskud tilsvarende 32 tkr. Salgspris således 0 kr. b) Kapitalandele i associerede virksomheder måles i koncernen efter indre værdis metode (IAS 28.16) og måles i moderselskabets balance til kostpris. I det omfang Selskab I A/S hæfter for eventualforpligtelser skal dette oplyses, sammen med oplysning om øvrige investorers hæftelse – under eventualforpligtelser. Afviger associerede virksomheders balancedag fra moderselskabets balancedag, skal dette oplyses og begrundes(IFRS 12.22b). Der må maksimalt være en afvigelse på 3 mdr. og der skal foretages regulering for evt. væsentlige transaktioner. Det er frivilligt at give de detaljerede regnskabsoplysninger pr. selskab – totaler er tilstrækkelige IFRS 12.21A. Såfremt ejerandelene ikke svarer til stemmeretsandele, skal der gives oplysninger herom IFRS 12.21a. 61 NOTER Koncernen 2014 2013 Beløb i tkr. a) Kapitalandele i associerede virksomheder Kostpris 1. januar ....................... Tilgang .................................... Afgang .................................... Kostpris 31. december................ Moderselskabet 2014 2013 20 Opskrivninger netto 1. januar .......... Valutakursregulering til ultimokurs .. Årets resultat før afskrivninger på goodwill..................................... Skat af årets resultat..................... Årets tilbageførsler på afgang .......... Opskrivninger 31. december.......... 162 0 -32 130 162 0 0 162 130 0 0 130 130 0 0 130 83 0 -4 - - - -115 0 32 0 137 -50 0 83 - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Nedskriv. på goodwill 1. januar ...... Kursregulering til ultimokurs ......... Nedskrivninger på goodwill ........... Tilbageført afskrivninger på goodwill på afgang...................... Nedskrivninger på goodwill 31. december ................................ 0 0 0 0 0 0 0 0 Regnskabsmæssig værdi 31. december ................................ 130 245 130 130 Kapitalandele specificeres således: Selskab Ikoncernens andel Egenkapital Resultat Ejerandel Omsætning Årets resultat Aktiver Forpligtelser 35 % 1.200 -100 1.000 800 70 -35 30 % 1.267 2.467 -93 -193 1.200 2.200 933 1.733 80 150 -32 -28 -95 Interne avancer pr. 31. december 2014 tilbageført, ejerandel ............... Interne avancer, årets forskydning ................................................. Goodwill 31. december 2014 ........................................................ Goodwill, årets afskrivning ........................................................... -20 0 - -20 0 130 -115 b) Navn Selskab C Norge AS ....... Selskab C Norge 2 AS’ frasolgte datterselskab .. Selskab C Finland OY. .... Note 62 Vejledning til noter a) Værdipapirer omfatter finansielle aktiver, der ”holdes til udløb” og finansielle aktiver, der anses for at være ”disponible for salg”. Såfremt posten indeholder pantebreve, der forventes beholdt til udløb, skal denne måles til amortiseret kostpris. Aktier og obligationer, der indgår i virksomhedens beholdning disponible for salg, indgår til dagsværdi (børskurs). Urealiserede dagsværdireguleringer indregnes efter IAS 39 direkte i anden totalindkomst indtil realisationstidspunktet. Der kan principielt også være ”handelsbeholdning” af værdipapirer, der måles til dagsværdi over resultatopgørelsen. Såfremt denne ”dagsværdioption” anvendes (IAS 39), kræves i Danmark (og EU lande) en række forudsætninger opfyldt – forudsætninger der typisk kun kan opfyldes af egentlige finansieringsvirksomheder. b) Hvis beholdningen af pantebreve var væsentlig skulle der for sådanne finansielle instrumenter gives en række specificerede oplysninger om rente, udløb mv., jf. IFRS 7. c) På finansielle aktiver og forpligtelser, der ikke er indregnet til dagsværdi, skal dagsværdien oplyses, jf. IFRS 7.25-30 - dog ekskl. visse kortfristede poster. Efter IFRS 13.91 skal oplyses, hvordan dagsværdien opgøres, herunder oplyses om hvilket niveau i et ”dagsværdihierarki”, dagsværdien er fastsat ud fra (der er 3 niveauer), se note 37. Efter IFRS 7.20 skal der gives en række oplysninger om indtægts- og omkostningsposter i totalindkomstopgørelsen, herunder om eventuelle nettogevinster og –tab for aktiver disponible for salg og for holdetil-udløb investeringer. d) Den regnskabsmæssige værdi af varebeholdninger skal opdeles på en hensigtsmæssig måde, og der skal oplyses om eventuelle nedskrivninger mv., jf. IAS 2.36e, og om beholdning målt til nettorealisationsværdi (IAS 2.36 c), og om eventuel pantsat lager (IAS 2.36 h). 62 NOTER Beløb i tkr. Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 a) Værdipapirer, der holdes til udløb b) Pantebreve ................................ 0 60 0 60 c) Dagsværdien af pantebrevene ........ 0 60 0 60 Værdipapirer disponible for salg Dagsværdi 1. januar ..................... tilgang ..................................... Afgang ..................................... Årets værdiregulering .................. Dagsværdi 31. december ............. 4.300 660 0 40 5.000 4.300 0 0 0 4.360 300 700 0 0 1.000 300 0 0 0 360 2.000 0 3.000 1.300 60 3.000 1.000 0 0 300 60 0 5.000 4.360 1.000 360 9.103 4.514 4.116 0 5.670 2.630 2.040 0 0 0 5.009 0 0 0 2.501 5 17.733 10.340 5.009 2.506 0 0 0 0 Note 21 Værdipapirerne spec. således: Børsnoterede obligationer ............. Pantebreve................................ Børsnoterede aktier ..................... Dagsværdien for børsnoterede obligationer og aktier er opgjort til officielle børskurser, svarende til niveau 1 i dagsværdihierarkiet, jf. note 37. Dagsværdien for pantebreve er opgjort på basis af markedets effektive rente svarende til niveau 2 i dagsværdihierarkiet, jf. note 37. d) Varebeholdninger Råvarer og hjælpematerialer.......... Varer under fremstilling ................ Fremstillede varer og handelsvarer .. Forudbetaling for varer ................. Regnskabsm. værdi af varebeholdninger indregnet til dagsværdi ........ 22 63 Vejledning til noter a) Ifølge IFRS 7.16 skal der oplyses om nedskrivninger. Eventuelle sikkerhedsstillelser skal oplyses. b) Ifølge IFRS vil kortfristede aktiver omfatte tilgodehavender som sælges, forbruges og realiseres som et led i den normale driftscyklus, selv når de ikke forventes realiseret inden 12 måneder, jf. IAS 1.68. Efter IAS 1.61 skal for hvert aktiv og passiv oplyses om de beløb, som forventes genindvundet eller indfriet efter mere end 12 måneder. I henhold til IAS 11.41 skal der oplyses om indsigelser som kunder har fremsat og betinget sig løst forinden betaling kan finde sted. For igangværende arbejder skal der gives beløbsoplysninger, jf. IAS 11.40c. c) På finansielle aktiver og forpligtelser, der ikke indregnes til dagsværdi, skal dagsværdien oplyses, jf. IFRS 7.25). Tilgodehavender med forfald senere end 12 mdr. indregnes til amortiseret kostpris, hvorfor dagsværdi skal oplyses. Dagsværdien kan være såvel højere som lavere end amortiseret kostpris. 63 NOTER Beløb i tkr. Tilgodehavender Tilgodehavende fra salg ................ Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder ............................. Tilgodehavende hos associerede selskaber .................................. Andre tilgodehavender ................. Forfaldne tilgodehavender uden nedskrivning .............................. Forfaldne tilgodehavender, der er nedskrevet ................................ Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 23 7.901 13.204 5.980 5.865 14.843 10.520 448 1.984 0 1.182 448 178 0 403 10.333 14.386 21.449 16.788 4.000 6.000 4.000 6.000 1.200 1.000 0 0 500 -50 100 50 0 600 600 0 0 0 -100 500 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1.000 500 0 0 - - 8.000 2.000 100 500 200 0 500 0 100 0 0 0 0 0 1.800 1.000 8.100 2.000 1.850 925 8.100 2.000 For tilgodehavender med forfald inden for 1 år, anses det nominelle beløb at svare til dagsværdien. a) Nedskrivninger indeholdt i ovenstående beløb og indregnet under andre eksterne omkostninger har udviklet sig således: Nedskrivninger 1.januar ............... Valutakursreguleringer ................ Nedskrevet i året ....................... Realiseret ................................ Tilbageført ............................... Nedskrivning 31. december ......... b) Tilgodehavender med forfald senere end et år Tilgodehavende fra salg ............... Tilgodehavende hos tilknyttede selskaber ................................. Tilgodehavende hos associerede selskaber ................................. Andre tilgodehavender ................ Periodeafgrænsningsposter ........... c) Dagsværdi ............................. Note 64 Vejledning til noter a) Igangværende arbejder skal præsenteres som bruttotilgodehavender for kunder og bruttoforpligtelser til kunder i henholdsvis aktiv og passivsiden, jf. IAS 11.42. Ved brutto forstås netto beløbet for afholdte omkostninger plus indregnet acontoavance med fradrag af indregnede tab og acontofaktureringer. Se også IFRIC 15.20b og 15.21a og b. b) Der skal gives følgende oplysninger om selskabskapitalen (IAS 1.79): antal af godkendte aktier antal af udstedte fuldt indbetalte hhv. ikke fuldt indbetalte aktier pålydende værdi af aktierne ændringer i aktier i omløb inkl. primo/ultimo beholdning præferenceoplysninger egne kapitalandele der besiddes af koncernen aktier, der er reserveret til aktieaflønningsprogrammer c) Eventuelle ændringer i aktiekapitalen inden for de seneste 5 år skal oplyses, jf. ÅRL § 56 stk. 3. IAS 1.79 og IAS 1.135 nævner kun, at ændringer skal vises men ikke for antal år. Ændringer kan anføres således: tkr. Aktiekapital 1. januar 2010 ......................................................................... X 4. marts 2010, kapitaludvidelse kontant ......................................................... 1. januar 2011, kapitaludvidelse ved fusion ..................................................... 1. april 2011, kapitaludvidelse, apportindskud .................................................. X X x Aktiekapital 31. december 2014 ................................................................. xx Af aktiekapitalen ejes nom. xx tkr. som egne aktier, jf. note x. 64 NOTER Beløb i tkr. Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 a) Igangværende arbejder for fremmed regning Salgsværdi af periodens uafsluttede produktion .............................. Acontofaktureringer ................... 5.000 -4.000 6.000 -6.100 0 0 0 0 Igangværende arbejder for fremmed regning, netto ............. 1.000 -100 0 0 1.000 0 0 0 0 -100 0 0 0 0 0 0 1.000 -100 0 0 500 0 Der indregnes således: Igangværende arbejder for fremmed regning (aktiv) .............. Igangværende arbejder for fremmed regning (passiv) ............ Modtagne forudbetalinger fra kunder (passiv) ......................... Tilbageholdte betalinger ............... Note 24 Moderselskabet 2014 2013 b) Aktiekapital Aktiekapitalen er fordelt således: 40.000 stk. aktier a 100 kr. fuldt indbetalt ....................... c) Aktiekapitalen har ikke været ændret i de seneste 5 år. 25 4.000 4.000 65 Vejledning til noter a) De relevante IFRS-bestemmelser er IAS 1.79b og 106, IAS 16.77f, IAS 21.52b og IFRS 7.23. I henhold til IFRS 7.23 c, d og e skal regulering af sikringsinstrumenter specificeres på: årets værdiregulering årets tilbageførsel til indregning i resultatopgørelsen som omsætning eller finansielle omkostninger årets tilbageførsel til indregning som del af kostpris på aktiv eller forpligtelse. I dette modelregnskab er oplysningen givet i en note. b) Der skal gives oplysning om forskydninger i minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital, jf. IAS 1.106. Har en dattervirksomhed negativ egenkapital vil den del, der vedrører minoritetsinteressens andel af egenkapitalen, kun kunne optages i koncernbalancen som et tilgodehavende under aktiver, hvis minoritetsinteressen ubetinget har forpligtet sig til af godtgøre tabsandelen. Dette vil normalt ikke være tilfældet, hvorfor beløbet må fratrækkes koncernens egenkapital. Modregning af negative minoritetsinteresser med positive vil være i strid med modregningsforbuddet i ÅRL § 13 og må ligeledes antages at være i strid med IFRS. 65 NOTER Note 26 a) Andre reserver Aktionærerne i Selskab I A/S Reserve for kapitalandele i associerede selskaber Reserve for værdipapirer disponible for salg Reserve for valutakursregulering Reserve for sikrings ringstransaktioner 100 0 Årets resultat ............................. 87 Anden totalindkomst .................... Årets totalindkomst 2013 ............. 87 I alt Minoritetsaktionærer I alt 0 128 0 128 0 853 853 -700 -700 87 153 240 213 213 87 136 223 Egenkapital 31. december 2013 ........................................ 115 100 853 -700 368 213 581 Årets resultat ............................. -115 Anden totalindkomst .................... Årets totalindkomst 2014 -115 30 30 952 952 420 420 -115 1.402 1.287 214 214 -115 1.616 1.501 Egenkapital 31. december 2014 ........................................ 0 130 1.805 -280 1.655 427 2.082 Beløb i tkr. Egenkapital 1. januar 2013 .................................... 28 Minoritetsaktionær andel Reserve for valutakursreg. inkl. minoritetsaktionærer 427 2.232 Koncernen 2014 2013 b) Minoritetsinteresser Minoritetsinteresser 1. januar ....................................... Andel af årets resultat ................................................ Valutakursregulering .................................................. 2.029 213 213 798 786 444 27 Minoritetsinteresser 31. december ............................... 2.455 2.028 66 Vejledning til noter a) Hensatte forpligtelser, herunder udskudt skat, skal forklares i noterne, jf. IAS 12. IAS 12 kræver som udgangspunkt fuld afsættelse af udskudt skat. Udskudt skat, herunder den skattemæssige værdi af et aktiv, opgøres på basis af virksomhedens planlagte anvendelse af aktivet og de hertil knyttede skatteregler. For investeringsejendomme, der måles til dagsværdi jf. IAS 40, antages det jf. IAS 12, at disse udelukkende genindvindes ved salg. Dermed opgøres den skattemæssige værdi for disse investeringsejendomme som den værdi, der indgår i en ejendomsavanceopgørelse efter ejendomsavancebeskatningsloven. Formodningen om genindvinding ved salg kan i helt enkeltstående tilfælde tilbagevises hvis virksomhedens forretningsmodel er at genindvinde investeringsejendommens værdi over tid ved brug af ejendommen frem for ved salg, og hvor der er tale om en afskrivningsberettiget ejendom. Årsregnskabslovens udelukker ikke, at udskudt skat kan måles til dagsværdi (der vil være forpligtelsens salgsværdi eller eventuelt forpligtelsens kapitalværdi, jf. ÅRL § 37 stk. 1). IAS 12 giver derimod ikke mulighed for tilbagediskontering af udskudt skat. b) Det skal oplyses, hvordan den udskudte skat (og tilsvarende udskudte skatteaktiver) forventes afviklet (anvendt), dvs. inden for 12 måneder. eller senere. Efter IAS 12 skal der gives en række noteoplysninger (IAS 12.79-88), herunder skal udskudte skatteaktiver og udskudt skat, der ikke indregnes, ligeledes vises. Der skal efter IAS 12.81f oplyses det samlede beløb for midlertidige forskelle i forbindelse med investeringer i dattervirksomheder, filialer, associerede virksomheder samt kapitalandele i joint ventures, for hvilke der ikke er indregnet skatteforpligtelse efter IAS 12.39. 66 NOTER Beløb i tkr. a) Udskudt skat Udskudt skat 1. januar ................ Valutakursregulering .................. Årets udskudte skat, regulering via resultatopgørelse ........................ Årets udskudte skat, bogført på anden totalindkomst .................... Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 28 218 0 708 0 272 0 734 0 405 -190 -326 -162 180 -300 180 -300 803 218 126 272 193 380 78 430 80 96 88 474 0 80 150 0 10 150 -110 0 60 -100 50 60 0 -450 0 -300 803 218 126 272 0 803 450 668 0 126 300 572 803 218 126 272 Udskudt skat, der ikke er indregnet i balancen vedrører: Udskudte skatteaktiver ................. Udskudt skat (forpligtelser)............ 100 0 100 20 100 0 100 0 Ikke indreg. udskudt skat, netto .... -100 -800 -100 -100 Udskudt skat 31. december ........ Udskudt skat vedrører: Immaterielle anlægsaktiver .......... Materielle anlægsaktiver ............... Finansielle anlægsaktiver (interne avancer) ................................... Omsætningsaktiver .................... Hensatte forpligtelser .................. Fremførselsberettigede skattemæssige underskud .............. b) b) Udskudt skat forventes afviklet efter 2014 og er indregnet således i balancen: Udskudte skatteaktiver ................. Udskudt skat (forpligtelser)............ Beløb for ikke indreg. udskudte skatteaktiver vedrører skattem. underskud i dattersel., der ikke forventes at kunne udnyttes. Beløbet for ikke indreg. udskudt skat vedrører aktier i dattersel. og ass. selskaber, hvor modersel. er i stand til at kontrollere om forpligtelsen udløses, og hvor forpligtelsen helt bortfalder i 2014. Den midlertidige forskel udgør 0 kr. i 2014 og 83 tkr. i 2013. Note 67 Vejledning til noter a) Hensatte forpligtelser er forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid (IAS 37.10), og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. Beløbet omfatter udover udskudt skat (jf. ovenstående, særskilt i IAS 12), garantiforpligtelser (IAS 11.45) og eventuelle pensionsforpligtelser (typisk i udlandet), der påhviler selskabet (IAS 37 og IAS 19). Kravet til noten fremgår af IAS 37.84 og IAS 37.85. Kravet om oplysning af forfaldstidspunkter efter 5 år er et krav i henhold til ÅRL § 92, men er ikke i strid med IFRS. Af IAS 37.85 fremgår at der skal ske en beskrivelse af forpligtelserne. Der er forskel mellem IFRS og ÅRL ved præsentation af hensatte forpligtelser, idet der efter IFRS skal ske opdeling i balancen i kortfristet og langfristet beløb, mens disse i henhold til ÅRL placeres samlet. I modellen er specifikation af garantforpligtelser vist i note 29, medens indregning efter forfaldstid indgår i note 30. b) I henhold til IAS 1 skal der ske opdeling af gæld i kortfristet og langfristet gæld. Af IFRS 7 fremgår krav til informationer i noterne. Der fremgår dog ikke decideret, hvilke krav der er til noterne, men det må her vurderes ud fra de enkelte lån, hvad der er relevant for regnskabsbrugeren for at kunne forstå de finansielle instrumenter og betydningen af dem. Derfor er vedlagte note alene et eksempel på, hvad der kan indgå, og som kan ændres afhængig af det enkelte regnskab. Vedrørende et konvertibelt gældsbrev skal noten indeholde oplysninger herom, herunder hvilken periode gælden kan konverteres og til hvilken kurs, jf. IFRS 7. Tilsvarende skal der gives en række oplysninger om den ansvarlige lånekapital, herunder hvilke kreditorer lånet står tilbage for, afdragsprofil mv. Der skal anføres sammenligningstal vedrørende den samlede gæld for hver af de langfristede forpligtelser. Har der været misligholdelse på lån, skal der efter IFRS 7.18 og 7.19 gives en række detaljerede oplysninger herom. c) Der skal vises en afstemning mellem de fremtidige minimumsleasingydelser og nutidsværdien i balancen. Herudover skal der være en opdeling på 0-1, 1-5 og over 5 år (IAS 17.31 b) samt de forventede totale minimum leasingbetalinger, jf. IAS 17.31d. Såfremt dagsværdien af leasingforpligtelser ikke svarer til den regnskabsmæssige værdi, skal der gives yderligere oplysning, jf. IFRS 7.25-30. d) I henhold til IAS 17.31e skal der oplyses om begrænsninger i leasingtagers dispositionsmuligheder som følge af indgåede leasingordninger. 67 NOTER Koncernen 2014 2013 Beløb i tkr. a) Garantiforpligtelser Garantiforpligtelser 1. januar ......... Anvendt i året ............................ Ubenyttede hensæt., tilbageført ..... Rentebestemt vedr. løbetidsforkortelse .................................... Hensat for året ........................... Moderselskabet 2014 2013 Note 29 500 -100 -50 500 -100 0 160 0 0 160 0 0 10 140 10 90 0 40 0 0 Garantiforpligtelser 31. dec. ........ 500 500 200 160 Forfaldstidspunkterne for garantiforpligtelser forventes at blive: 0-1 år kortfristede ....................... 100 100 50 0 1-5 år ....................................... > 5 år ....................................... 300 100 300 100 150 0 160 0 I alt langfristede 400 400 150 160 Garantiforpligtelser omfatter forpligtelser ved sædvanlig 1 års garanti på selskabets produkter samt til 1 og 5 års garanti og forpligtelser på større anlæg. Der er ingen ændring i tilbagediskonteringssatsen. b) Langfristede gældsforpligtelser 30 1/1 2014 Gæld i alt 31/12 2014 Gæld i alt Afdrag næste år *31/12 2014 Langfristet Gæld Afdrag år 1 - 5 Restgæld efter 5 år Moderselskabet: Ansvarlig lånekapital .... Garantiforpligtelse....... Prioritetsgæld ............ Konvert. gældsbreve .... Gæld til kreditinst. i øvrigt ..................... c) Leasingforpligtelser...... Anden langf. gæld ....... Moderselskab i alt ....... 8.000 160 4.803 0 13.000 200 8.946 0 0 50 451 0 13.000 150 8.495 0 13.000 150 1.967 0 0 0 6.528 0 2.364 995 227 16.549 2.524 1.350 1.032 27.052 314 400 0 1.215 2.210 950 1.032 25.837 1.229 950 1.032 18.328 981 0 0 7.509 Datterselskaber: Garantiforpligtelse....... Gæld til kreditinst. ...... Anden langf. gæld ....... Datterselskaber i alt .... 340 0 0 340 300 3.704 2.000 6.004 50 0 0 50 250 3.704 2.000 5.954 150 3.704 2.000 5.854 100 0 0 100 Koncern i alt ............. 16.889 33.056 1.265 31.791 24.182 7.609 d) De finansielle leasingkontrakter indeholder ingen betingede lejeydelser. 68 Vejledning til noter a) I det omfang eksempelvis anden gæld indeholder særlige poster, kan der præsenteres en note herfor. I henhold til IFRS 7 skal der i en note oplyses om renteniveau, tidspunkt for udløb eller rentetilpasning samt oplysning af effektiv rente, hvis dette er relevant. b) De specifikke oplysningskrav vedrørende finansielle leasingkontrakter fremgår af IAS 17.31 og af IFRS 7. Herudover findes der oplysningskrav i IAS 16, 36, 38, 40 og 41. De specifikke krav vedrørende operationelle leasingkontrakter fremgår af IAS 17.35. 68 NOTER Beløb i tkr. Note a) Langfristede gældsforpligtelser (fortsat) Moderselskabet og koncernen har indgået følgende langfristede lån: 30 Regnskabsmæssig Værdi 2014 2013 Lån Udløb Fast/var. Effektiv rente 2014 2013 % % DKK DKK DKK EUR DKK Øvrige 2015 2019 2020 2015 2016 2016 Variabel Variabel Fast Fast Fast Variabel 8,1 4,1 5,1 4,1 10,1 5,1 8,1 7,1 5,1 4,1 10,1 6,1 13.000 5.000 3.946 2.524 1.350 1.032 8.000 0 4.803 2.364 995 227 13.500 5.000 3.946 2.524 1.350 1.032 8.000 0 4.803 2.364 995 227 7,1 7,1 26.852 16.389 27.352 16.389 5,1 6,1 - 3.704 2.000 0 0 3.704 2.000 0 0 5.704 - 5.704 0 32.556 16.389 33.056 16.389 Moderselskab i alt.......... Lån Udløb Fast/var. USD EUR 2016 2020 Variabel Fast Datterselskaber i alt....... Koncern i alt ................ 7,0 7,1 Dagsværdi 2014 2013 b) I ovennævnte gæld indgår gældsforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver: 2014 20131 Leasingydelse Rente Regnskabsmæssig værdi Leasingydelse Rente Regnskabsmæssig værdi Moderselskab: 0-1 år............................. 440 1-5 år............................. 1.150 > 5 år ............................. 0 1.590 40 200 0 240 400 950 0 1.350 890 215 0 1.105 90 20 0 110 800 195 0 995 Datterselskaber: 0-1 år............................. 0 1-5 år............................. 0 > 5 år ............................. 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Koncern i alt ................... 1.590 240 1.350 1.105 110 995 69 Vejledning til noter a) Noten kan opbygges enten verbalt eller primært som en regnskabsmæssig specifikation som vist i denne årsrapportmodel. I henhold til ÅRL § 94 a skal oplyses om forretningsmæssige arrangementer, der ikke er indregnet i balancen, men hvor oplysning er nødvendig for bedømmelse af virksomhedens finansielle stilling. b) Der skal oplyses om karakteren og værdien af virksomheders eventualaktiver, jf. IAS 37.89, der ligeledes lægger vægt på at eventuelle usikkerheder og på sandsynligheden for at opnå indtægten, hvis det er nødvendigt for regnskabsbrugerens forståelse, IAS 37.89-92. c) I henhold til IAS 37.86 skal oplyses om eventualforpligtelser, herunder skal angives beløb for henholdsvis pensions-, kautions- og garantiforpligtelser og andre forpligtelser, der ikke er indregnet i balancen, og eventuel relation til hensatte forpligtelser (f.eks. garantier) skal oplyses. Eventualforpligtelser og ikke indregnede kontraktlige forpligtelser skal oplyses, jf. IAS.1.114 d. Eventualforpligtelser, leasingforpligtelser mv. overfor en modervirksomhed og dennes dattervirksomheder skal angives særskilt. d) Operationelle leasingkontrakter Øvrige leasingaftaler udover hvad der defineres som finansielle leasingkontrakter behandles som udgangspunkt som operationelle leasingkontrakter. Der henvises dog til SIC 27, der omhandler særlige tilfælde, hvor aftaler, der juridisk set er leasingaftaler ikke skal behandles efter IAS 17, hvis ordningens formål reelt set ikke er leasing. IFRIC 4 behandler aftaler, der ikke er udformet som en leasingaftale, men som alligevel regnskabsmæssigt skal behandles som en sådan. Det kan fx være outsourcing aftaler. Noteoplysninger i relation til IAS 17 er de samme for operationel leasing som for finansiel leasing, jf. IAS 17.31(b) og IAS 17.35, jf. note 30. Oplysningerne omfatter også eventuelle betingede leasingydelser, IAS 17.31c. Ved indgåelse af operationelle leasingkontrakter kan leasinggiver give leasingtager incitamenter til at indgå leasingkontrakten. Dette kan i henhold til SIC 15 fx være: Kontant betaling til leasingtager Afholdelse af omkostninger for leasingtager, fx flytteomkostninger Indretning af lejemål Betaling for afvikling af tidligere leasingkontrakt Reduceret leasingydelse i starten af perioden Alle incitamenter for indgåelse eller fornyelse af leasingkontrakt skal indregnes som en integreret del af det aftalte vederlag for at få stillet et aktiv til rådighed. Dette er tilfældet uanset incitamentets art og betalingstidspunkt. Leasingtager skal indregne de samlede incitamentsfordele som en reduktion af leasingydelsen på lineær basis, med mindre et andet systematisk princip giver et mere retvisende billede. e) Har selskabet stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal dette oplyses, jf. IAS 16.74, svarende til kravene i ÅRL. Efter IFRS 7.14 vedrørende finansielle aktiver skal oplyses om de betingelser, der er knyttet til sikkerhedsstillelse. f) Der skal oplyses tilstedeværelse og beløbsstørrelse af begrænsninger i ejendomsretten og oplyses om materielle anlægsaktiver, der er stillet til sikkerhed for gæld (IAS 16.74 a). Tilsvarende skal oplyses om varebeholdninger, der er stillet til sikkerhed for gæld (IAS 2.36 h). Der skal gives oplysninger om den beløbsmæssige størrelse af aftaler om anskaffelse af materielle anlægsaktiver, jf. IAS 16.74 c. 69 NOTER Beløb i tkr. Leverandører af varer og Tjenesteydelser Leverandørgæld ........................ Gæld til tilknyttede virksomheder ... Gæld til associerede virksomheder .. Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 Note 31 6.939 0 0 8.707 0 0 1.261 2.513 0 1.543 0 10 6.939 8.707 3.774 1.553 a) Eventualposter mv. 32 b) Eventualaktiver Selskab I-koncernen er part i enkelte igangv. retssager. Det er ledelsens opfattelse, at udfaldet af disse retssager ikke vil påvirke koncernens øko. stilling udover de tilgodehavender og forpligtelser, der er indregnet i balancen pr. 31. dec. 2014. c) Eventualforpl. og ikke indregnede kontraktlige forpl. d) Leasingforpligtelser (operationel leasing): Ydelse inden for 1 år .................... Ydelser 1-5 år............................. Samlet restleasingydelse ............... Heraf forfald efter 5 år ................. 300 1.700 2.500 500 200 800 2.000 1.000 100 600 600 0 100 1.800 1.800 0 Kaution for dattervirksomheder ...... 0 0 9.400 9.400 Koncernen leaser driftsmateriel under operationelle leasingkontrakter. Leasingperioden er typisk en periode mellem 3-6 år og med mulighed for forlængelse efter periodens udløb. Ingen af leasingkontrakterne indeholder betingede lejeydelser. Koncernens danske selskaber hæfter solidarisk for skat af koncernens sambeskattede indkomst og for visse eventuelle kildeskatter som udbytteskat og royaltyskat samt for fællesregistrering af moms. e) Pantsætninger og sikkerhedsstillelser f) Følgende aktiver er stillet til sikkerhed for gæld: Grunde og bygninger .................... Prod.anlæg og maskiner omfattet af pantsætning, skønnet værdi... Realkreditlån, restgæld ................ Ejerpantebreve i ejd. mv. til sikkerhed for bankgæld, nominelt ....... Koncernen Regnskabs- Pantets nom. mæssig værdi værdi eller af aktiver restgæld 21.000 1.000 Moderselskabet Regnskabs- Pantets nom. mæssig værdi værdi eller af aktiver restgæld 12.000 2.350 1.000 7.550 2.350 7.550 Løsørepantebrev i mask. og anlæg ... Løsørepantebrev i selsk. goodwill .... Transport i tilgodehavender ........... Obligationer............................... 2.000 3.800 1.000 100 1.500 600 - 300 0 0 100 300 600 0 0 Flg. akt. er finans. v/finans. leasing: Produktionsanlæg og maskiner........ Andre anlæg og inventar ............... 1.000 200 1.200 150 1.000 200 1.200 150 33 70 Vejledning til noter a) Oplysning om nærtstående parter samt transaktioner hermed er omfattet af IAS 24. Selskabet skal oplyse navn og bopæl (hjemsted) for de nærtstående parter, der har bestemmende indflydelse på virksomheden IAS 24.13, samt oplyse om eventuelle transaktioner med disse (IAS 24.21). Øvrige nærtstående parter skal ikke oplyses, medmindre der er transaktioner med disse. Har virksomheden haft transaktioner med andre nærtstående parter, herunder personer eller virksomheder, der direkte eller indirekte har betydelig indflydelse på virksomheden, skal de foretagne transaktioner med de pågældende oplyses jf. IAS 24.21. Dette for at sikre regnskabsbrugeren den nødvendige forståelse af årsregnskabet. Transaktioner med dattervirksomheder skal desuden oplyses, jf. IAS 24.13ff Eksempler på transaktioner mellem nærtstående parter er (IAS 24.21): Køb og salg af handelsvarer, anlægsaktiver eller serviceaftaler. Lån og anden form for vederlag. Leje- og leasingaftaler. Forhandleraftaler, royalty- og licensaftaler. Lån, garantier, sikkerhedsstillelser, gældseftergivelse mv. Køb af egne aktier. b) Det må kun oplyses, at foretagne transaktioner mellem nærtstående parter er foregået på markedsmæssige vilkår, hvis dette kan dokumenteres, jf. IAS 24.23. c) Større aktiebesiddelser i henhold til selskabslovgivningen skal oplyses i noterne, jf. ÅRL § 74. Oplysningskravet gælder kun for aktieselskaber. Hvis der er tale om et børsnoteret selskab skal der oplyses om den nøjagtige ejerandel, jf. ÅRL § 104. Dette kan oplyses som vist i efterfølgende note 39. Såfremt der er tale om en eneejer kan i stedet anføres: Følgende aktionær er noteret i selskabets aktionærfortegnelse som eneejer af aktiekapitalen: Fabrikant P. E. Jensen Adressevej 4 9999 Handelsby IFRS 24.13 kræver oplysning om koncernens moderselskab og det ultimative moderselskab. Hvis ingen af disse udarbejder koncernregnskab skal desuden oplyses navn på det øverste mellemliggende moderselskab, der udarbejder koncernregnskab. 70 NOTER Note a) Nærtstående parter Selskab I A/S's nærtstående parter omfatter følgende: 34 Bestemmende indflydelse Direktør P.E. Jensen, Adressevej 4, 9999 Handelsby, der er hovedaktionær. Øvrige nærtstående parter, som virksomheden har haft transaktioner med Selskab I A/S' nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter tilknyttede og associerede virksomheder samt selskabernes bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere samt disse personers relaterede familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori førnævnte personkreds har væsentlige interesser. Transaktioner med nærtstående parter Med henblik på at sikre fremtidige udvidelsesmuligheder har modervirksomheden i 2014 erhvervet et grundareal beliggende i umiddelbar tilknytning til selskabets nuværende fabrik i Produktionsby. Arealet er købt af bestyrelsesformand P.E. Jensen til en handelssum, der er fastsat ved uafhængig mæglervurdering. b) Selskab I A/S køber en række varer og ydelser fra alle de associerede virksomheder. Al samhandel foregår på markedsvilkår, idet Selskab I A/S handler på samme vilkår som virksomhedernes øvrige kunder. Selskab I A/S' varekøb har i 2014 udgjort efterfølgende: Selskab C Norge AS ........................................................................... Selskab C Finland OY ......................................................................... 5 mio. kr. 4 mio. kr. b) Advokat Jens Olsens advokatfirma har løbende ydet periodisk assistance til virksomheden. Herudover har der ikke i årets løb bortset fra koncerninterne transaktioner, der er elimineret i koncernregnskabet, samt normalt ledelsesvederlag, været gennemført transaktioner med bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere, væsentlige aktionærer eller andre nærtstående parter. c) Ejerforhold Følgende aktionærer er noteret i selskabets aktionærfortegnelse som ejende minimum 5 % af stemmerne eller af aktiekapitalen: Fabrikant P. E. Jensen Adressevej 4 9999 Handelsby 71 Vejledning til noter a) Den viste note svarer til foran viste note 7, og der henvises til venstresides bemærkninger til denne. Noten skal (naturligvis) kun vises én gang, og note 7 vedrører typisk den artsopdelte resultatopgørelse, medens denne note 35’s placering som en af de sidste noter typisk vedrører den funktionsopdelte resultatopgørelse. Personaleomkostninger skal specificeres, jf. IAS 1.104, således at de samlede omkostninger til løn og gager mv. fremgår (jf. note 7) uafhængigt af, om selskabet anvender den artsopdelte eller den funktionsopdelte resultatopgørelse, jf. IAS 1.102 og 1.103. Anvendes den funktionsopdelte resultatopgørelse kan denne note om medarbejderforhold mere hensigtsmæssigt placeres som en af de sidste noter, som det også er vist i denne model. Vedrørende antal beskæftigede skal der anvendes den opgørelsesmetode, der er mest relevant ud fra virksomhedens forhold. Det kan således i visse tilfælde være mest hensigtsmæssigt at oplyse det absolutte antal medarbejdere med bemærkning om, at det er deltids- eller sæsonbeskæftigede eller som et gennemsnit for året IAS. b) Det samlede vederlag til henholdsvis bestyrelse og direktion skal oplyses, jf. IAS 24.24. I koncernregnskabet skal oplysningerne alene gives for medlemmerne af moderselskabets ledelse og alene for deres funktioner i alle koncernvirksomhederne. Hvis moderselskabets ledelse ikke er medlemmer af ledelsen i dattervirksomhederne, er der sammenfald mellem oplysninger for moderselskabet og koncernen. Oplysningskravet omfatter ikke associerede virksomheder og joint ventures. Vedrørende undladelse af oplysninger henvises til ÅRL § 98b. Også gældende i henhold til IAS 24. c) Incitamentsprogrammer til ledelsen skal oplyses for hver ledelseskategori, og der skal gives tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere værdien af ydelserne. Se tidligere beskrivelse af note om personaleomkostninger. Vedrørende incitamentsprogrammer i form af aktieoptioner og warrants er der ikke i gældende dansk lovgivning eller i regnskabsstandarder taget stilling til, hvornår og hvordan disse skal indregnes og måles i årsregnskabet. IFRS 2 indeholder kriterierne for indregning og måling af aktiebaseret aflønning. I noten skal også indgå en specifikation med oplysninger om udestående optioner mv. svarende til den foran (i note 7) viste. d) Fratrædelsesgodtgørelsen er omfattet af IAS 24.17d og ÅRL § 107a. 71 NOTER Beløb i tkr. Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 a) Medarbejderforhold Antal personer beskæftiget i gennemsnit ............................... 273 206 26 27 Løn og gager ............................. Pensioner ................................. Bonus ...................................... Aktiebaseret vederlæggelse .......... 18.478 281 2.142 0 18.561 274 1.734 0 7.689 208 111 0 7.943 200 100 0 20.901 20.569 8.008 8.243 100 1.000 100 207 100 950 100 100 50 1.000 50 100 50 950 50 100 37 0 134 0 1.434 1.250 1.334 1.150 b) Bestyrelse, gage ........................ Direktion, gage .......................... Direktion, pension ...................... Direktion, bonus ........................ Direktion, aktiebaseret vederlæggelse ........................... Note 35 c) Incitamentsprogrammet til direktionen og ledende medarbejdere omfatter muligheden for i perioden 2016 - 2017 at nytegne aktier i moderselskabet. Programmet omfatter 10 medarbejdere der hver er tildelt 10 optioner med ret til at tegne 1 aktie a nominelt 1.000 kr., svarende til en forøgelse i egenkapitalen på nominelt 100.000 kr. Optjeningsperioden er fastsat til 3 år regnet fra tildeling 1. januar 2014. De optjente optioner kan tidligst udnyttes i 30 dagsperioden efter godkendelse af årsrapporten 2014 og skal senest være udnyttet inden 30 dage efter godkendelse af årsrapporten 2017. Optionen kan ligeledes udnyttes i 30 dagsperioden efter godkendelse af årsrapporten 2016. Optionen giver medarbejderen ret til at tegne aktier til kurs 400. d) Direktionen i moderselskabet og i to datterselskaber har en fratrædelsesordning, hvor de - i tilfælde af salg af koncernen – har krav på en særlig fratrædelsesgodtgørelse svarende til 1½ års gage ud over gage i opsigelsesperioden. 72 Vejledning til noter a) Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer Oplysningen er et krav for danske IFRS regnskaber. Kravet gælder for store C-virksomheder. Der afgives oplysning for både moderselskabet og koncernen, jf. ÅRL § 96, stk. 2 og § 126, stk. 1, nr. 9. I henhold til ÅRL § 96 stk. 2. gælder: § 96 stk. 2. En stor virksomhed skal angive det samlede honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, og til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Oplysningen skal specificeres i honorar for lovpligtig revision af årsregnskabet, honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed, honorar for skatterådgivning og honorar for andre ydelser. For de i 1. pkt. omhandlede beløb skal angives de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. b) Virksomheden skal beskrive sine formål med og politikker for finansiel risikostyring, jf. IFRS 7.33. I denne model er beskrivelsen anført i ledelsesberetningens afsnit ”Særlige risici”, jf. foran side 9. Virksomheder, der overdrager finansielle aktiver, skal i en særskilt note give yderligere oplysninger i henhold til IFRS 7.42A – 7.42H. Oplysningerne opdeles i to kategorier. Den ene kategori vedrører oplysninger vedrørende overdragne finansielle aktiver, hvor indregning ikke er ophørt fuldt ud, men hvor man har overført de kontraktlige rettigheder til at modtage pengestrømme fra det pågældende aktiv. Den anden kategori vedrører oplysninger vedrørende overdragelse af finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt fuldt ud, men hvor virksomheden har påtaget sig en forpligtelse til at betale disse pengestrømme til en eller flere modtagere. Virksomheden skal give oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugerne: a) at forstå forholdet mellem overdragne finansielle aktiver, hvor indregning ikke er ophørt fuldt ud, og de dermed forbundne forpligtelser b) at vurdere arten af og risiciene i forbindelse med virksomhedens fortsatte engagement i finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt. c) De regnskabsmæssige oplysningskrav for finansielle instrumenter og finansielle risici er omfattende, jf. bl.a. IFRS 7.22-24. Relevante og nødvendige noteoplysninger afhænger af transaktioner i den enkelte virksomhed. 72 NOTER Koncernen 2014 2013 Beløb i tkr. a) Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer Samlet honorar til BDO: Lovpligtig revision ...................... Andre erklæringsopgaver med sikkerhed ................................. Skatterådgivning ........................ Andre ydelser ........................... Moderselskabet 2014 2013 36 450 425 300 400 50 100 100 0 75 100 0 0 0 0 0 0 700 600 300 400 b) Finansielle instrumenter og finansielle risici Som led i sikring af indregnede og ikke-indregnede transaktioner anvender Selskab I A/Skoncernen sikringsinstrumenter, primært valutaterminskontrakter og valutaoptioner. c) Selskabets mellemværender i fremmed valuta samt de relaterede sikringstransaktioner er pr. 31. december 2014 sammensat således: Koncern 2014 Valuta Betaling/udløb PLN 0-12 måneder ........................... 1.890 Over 12 måneder ....................... 0-12 måneder ........................... 988 0-12 måneder ........................... 0-12 måneder ........................... 0-12 måneder ........................... Over 12 måneder ....................... CNY USD GBP EUR Likvider 2.878 Andre Tilgodetilgodehavende havender 1.230 4.467 1.314 7.667 4.543 33.047 2.444 47.801 6.911 Forpligtelser NettoSikring, position frembalancetidigt poster cash flow -32.483 -5.734 -17.055 -7.628 0 -3.547 -12.545 -30.630 18.671 -12.309 39 4.543 29.500 -12.545 0 8.642 -1.690 -24.040 -78.992 -21.402 1.583 Koncern 2013 Valuta Betaling/udløb PLN 0-12 måneder ........................... 890 Over 12 måneder ....................... 0-12 måneder ........................... 988 0-12 måneder ........................... 0-12 måneder ........................... 0-12 måneder ........................... Over 12 måneder ....................... CNY USD GBP EUR Note Likvider 1.878 Andre Tilgodetilgodehavende havender 1.230 2.467 1.314 7.667 4.543 33.047 2.444 47.801 4.911 Forpligtelser NettoSikring, position frembalancetidigt poster cash flow -30.483 -5.734 -17.055 -7.628 0 -3.547 -12.545 -31.630 18.000 -12.309 39 4.543 29.500 -12.545 0 8.000 -1.000 -24.000 -76.992 -22.402 1.000 37 73 Vejledning til noter a) Efter IFRS 7.40–7.42 skal der gives oplysninger om markedsrisiko, herunder følsomhedsanalyse. 73 NOTER Beløb i tkr. Note Finansielle instrumenter og finansielle risici (fortsat) 37 Moderselskab 2014 Valuta Betaling/udløb PLN CNY USD GBP EUR 0-12 måneder .............................. 0-12 måneder .............................. 0-12 måneder .............................. 1.000 0-12 måneder .............................. 0-12 måneder .............................. Over 12 måneder.......................... Moderselskab 2013 Likvider 1.000 Valuta Betaling/udløb Likvider PLN CNY USD GBP EUR 0-12 måneder .............................. 0-12 måneder .............................. 0-12 måneder .............................. 1.000 0-12 måneder .............................. 0-12 måneder .............................. Over 12 måneder.......................... 1.000 Tilgodehavende Andre tilgodehavender 0 7.000 3.000 5.000 1.000 15.000 1.000 Tilgodehavende Andre tilgodehavender 0 3.000 2.000 5.000 1.000 10.000 1.000 Nettoposition balanceposter Sikring, fremtidigt cash flow 0 0 7.000 0 -2.000 -4.000 -10.000 8.000 4.000 5.000 -2.000 -16.000 1.000 7.000 Forpligtelser Nettoposition balanceposter Sikring, fremtidigt cash flow 2.000 0 4.000 -3.000 -4.000 -2.000 4.000 3.000 5.000 -3.000 -9.000 3.000 6.000 Forpligtelser -4.000 -10.000 0 0 -4.000 -2.000 0 0 0 Afdækningen sker primært via valutaterminsforretninger til afdækning af den forventede omsætning, indkøb og kapacitetsomk. indenfor 6-12 md. i de relevante valutaer. Årets værdiregulering af sikringsinstrumenter er indregnet i omsætning. Valutarisici Koncernens væsentligste valutaeksponering relaterer sig til ovennævnte valutaer. De væsentligste valutarisici vedrører PLN og CNY. En stigning i kursen på disse på 5 % i forhold til faktiske valutakurs ville have medført en negativ indvirkning i resultatopgørelsen på 0,7 mio. kr., men en positiv indvirkning på egenkapitalen på 0,5 mio. kr., jf. nedennævnte følsomhedsoversigt, hvor også øvrige valutaer er medtaget. De angivne følsomheder er opgjort under en alt-andet-lige forudsætning, dvs. uændret afsætning og prisniveau. Renterisici Koncernen er finansieret af såvel fastforrentede lån, variable forrentede lån og lån (ansvarlig lånekapital), hvis forrentning delvis afhænger af årets resultat og koncernegenkapitalen. De variabelt forrentede lån er delvis omlagt til fastforrentede lån via renteswaps. Dagsværdien af renteswaps udgør 0 kr. (2013: 0 kr.) Renterisici fremgår ligeledes af nedennævnte følsomhedsoversigt. For moderselskabet vil ændring af valutakurser have en forholdsmæssig tilsvarende effekt, vedrørende valutakursændringer en effekt på ca. 50 % af koncernens effekt og vedrørende renteændringer ca. 80 % af effekten i koncernen. Som for koncernen sker afdækningen i moderselskabet primært via valutaterminsforretninger til afdækning af den forventede omsætning, indkøb og kapacitetsomkostninger indenfor 6-12 måneder i de relevante valutaer. a) Følsomhed ved markedsmæssige udsving Udsving Ændring i resultat Ændring i egenkapital Følsomhed vedr. valuta Ændring i PLN ............................................... Ændring i CNY ............................................... Ændring i USD ............................................... Ændring i GBP ............................................... Ændring i EUR ............................................... Ændring Ændring Ændring Ændring Ændring % % % % % -400 -300 -200 -100 300 +300 +200 0 +100 0 Følsomhed vedr. renter .................................. Følsomhed vedr. råvarepriser .......................... Ændring 1 % point Ændring 1 % point -600 -800 -600 -100 5 5 5 5 1 74 Vejledning til noter a) I henhold til IFRS 7 skal der gives en lang række oplysninger om risici m.m. I henhold til IFRS 7.25-7.30 (og IFRS 13.91-99) skal bl.a. vedrørende dagsværdireguleringer oplyses dagsværdifastsættelsen for hver kategori af finansielle instrumenter. 74 Noter Finansielle instrumenter og finansielle risici (fortsat) a) Kategorier af finansielle in instrumenter Børsnoterede obligationer Børsnoterede aktier ............ Værdipapirer disponible for salg med måling til dagsværdi via anden totalindkomst .. Dagsværdihierarki IFRS 13.93b Moderselskabet Regnskabs- Regnskabsværdi værdi 2014 2013 2.000 3.000 1.300 3.000 1.000 0 300 0 5.000 4.300 1.000 300 Pantebreve ....................... Værdipapirer holdt til udløb 0 0 60 60 0 0 60 60 Tilgodehavender ................ Periodeafgrænsningsposter ... Likvide beholdninger ........... Udlån og tilgodehavender .... 11.333 727 4.767 16.827 10.340 605 4.085 15.030 21.449 430 2.479 24.358 16.788 0 20 16.808 Langfristet gæld ................ Kreditinstitutter, kort gæld... Leverandører af varer og tjenesteydelser.................. Kortfristet gæld i øvrigt ....... Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris -31.391 -16.026 -15.551 -11.743 -25.687 -14.579 -15.325 -9.495 -6.939 -5.045 -8.707 -6.651 -3.774 -4.153 -1.553 -4.652 -59.401 -42.652 -48.193 -31.025 -400 -1.000 0 0 -400 -1.000 0 0 5.000 0 4.300 0 0 5.000 0 4.300 0 -400 0 -400 0 -400 0 -400 Sikring af fremtidige pengestrømme .......................... Finansielle forpligtelser målt til dagsværdi via anden totalindkomst ................... Niveau I Niveau I Koncernen Regnskabs- Regnskabsværdi værdi 2014 2013 Niveau II Alle ovennævnte regnskabsmæssige værdier svarer til dagsværdi. Opgørelse af dagsværdihierarki for finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi i balancen, jf. ovenfor Niveau 1, officielle kurser, børskurser ........................ Niveau 2, observerbar input .. Niveau 3, ikke observerbar input .............................. Finansielle aktiver i alt ....... Niveau 1, officielle kurser, børskurser ........................ Niveau 2, observerbar input .. Niveau 3, ikke observerbar input .............................. Finansielle passiver i alt...... Niveau I Niveau II 75 Vejledning til noter a) I henhold til IFRS 7.36-37 og 7.38 skal der gives en række oplysninger om kreditrisici, herunder i visse tilfælde aldersopdeling af forfaldne tilgodehavender og modtagne sikkerhedsstillelser. Oplysninger om kreditrisiko skal gives for hver kategori af finansielle aktiver. I henhold til IFRS 7.37 skal der for hver klasse oplyses om aldersfordeling på tilgodehavender, der er henholdsvis nedskreven og ikke nedskreven. I denne forenklede model er beløb herfor oplyst i note 23 tilgodehavender. I visse tilfælde vil det være nødvendigt med yderligere specifikationer af aldersopdelingen i relation til nedskrevne/ikke nedskrevne tilgodehavender. IFRS 7.9c, 7.10a, 7.33 og 7.40-41 kræver en række oplysninger om renterisici. IFRS 7 indeholder en række omfattende oplysningskrav om dagsværdimålinger og likviditetsrisiko. Der henvises til disse ændringer. Efter IFRS 7.36 skal for hver kategori af finansielle instrumenter gives oplysning om Maksimal kreditrisiko Evt. modtaget sikkerhedsstillelse Kreditkvaliteten for ikke forfaldne tilgodehavender Oplysning om regnskabsmæssig værdi af finansielle aktiver, der ville have været forfaldne (eller værdiforringede), hvis de tilknyttede betingelser ikke var blevet genforhandlet. Oplysning og præciseringer vedrører herudover likviditetsrisici for finansielle forpligtelser, herunder kontraktsperioder og resterende kontraktsperiode, og oplysninger om, hvordan likviditetsrisikoen styres, herunder eventuelt skøn vedrørende de oplyste forventede restløbetider. Der skal skelnes mellem afledte og ikke-afledte finansielle forpligtelser. b) Efter IFRS 7.39 skal gives en række oplysninger om likviditetsrisiko, herunder bl.a. likviditetsanalyse for afledte finansielle forpligtelser, hvis de er væsentlige for forståelsen af regnskabsåret. c) Børsnoterede virksomheder skal oplyse hver enkelt aktionærs nøjagtige ejerandel, hvis den mindst udgør 5 %, jf. ÅRL § 104. Oplysningen kan alternativt gives i note 34. Øvrige oplysningskrav fremgår af ÅRL § 74, 107 og 107a, se også foran om ”aktionærinformation” i ledelsesberetningen. 75 NOTER Beløb i tkr. Note a) Kreditrisici Kreditrisici knyttet til finansielle aktiver svarer til de i balancen indregnede værdier. 38 Koncernens kreditrisici vedrører primært tilgodehavender. Herudover er der valutarisici vedrørende afledte finansielle instrumenter, jf. særskilt note herom. Kreditrisici svarer til tilgodehavenderne, men da større kunder og samarbejdspartnere løbende kreditvurderes skønnes risiciene at være minimale. For enkelte kunder med store tilgodehavender er der sikkerhed for en del af beløbet i form af tre bankgarantier på i alt 1 mio. kr. vedrørende samlede tilgodehavender på 1,5 mio. kr. Tilgodehavender, der ville have været forfaldne, hvis betalingsbetingelser ikke var blevet genforhandlet, udgør 0,8 mio. kr. Såfremt der vurderes at være risiko for et tilgodehavende, nedskrives dette i forbindelse med årsafslutningen, og der er nedskrevet i alt 1 mio. kr. på sådanne værdiforringede tilgodehavender på nom. 2,4 mio. kr. Tilgodehavender - og derved maksimale kreditrisici - kan opgøres således: Balanceværdi 31/12 2014 31/12 2013 Koncern Tilgodehavende fra salg ............. Andre tilgodehavender .............. Igangværende arbejder for fremmed regning...................... Moderselskab Tilgodehavender fra salg ............ Andre tilgodehavender ............... Maksimal kreditrisiko 31/12 2014 31/12 2013 12.233 0 10.340 0 12.833 0 10.840 0 1.000 0 1.000 0 21.449 0 16.788 0 21.449 0 16.788 0 b) Likviditetsrisici Vedrørende koncernens politik for likviditetsrisici henvises til ledelsesberetningen. Der er ikke sket ændringer i likviditetsrisici i forhold til tidligere år. I note 30 er en opgørelse vedrørende finansielle forpligtelser. Vedrørende likviditetsrisici i relation til valutakurser og til rentesatser henvises til ledelsesberetningens omtale heraf. Vedrørende renterisici er der indgået en 5-årig renteswap til fast rente på 5,1% frem til 2018 for et beløb på 3,9 mio. kr., jf. i øvrigt note 30. c) Aktionærer Selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer og ledende medarbejdere samt andre aktionærer besidder følgende aktieposter i Selskab I A/S. Aktiebesiddelse, nominelt 2014 2013 P. E. Jensen, adresse .................................................. Søren Nielsen, adresse ................................................. Jens Olsen, adresse....................................................... x x x X X X Ledende medarbejdere: Hans Hansen, adresse .................................................... Ole Nielsen, adresse ...................................................... NN, adresse ................................................................ x x x X X X 39 76 Vejledning til noter a) Der skal gives visse yderligere oplysninger til pengestrømsopgørelse. Såfremt det i pengestrømsopgørelsen vælges at sammenlægge ændringer i driftskapitalen eller andre grupper skal der ligeledes som udgangspunkt ske noteoplysning heraf. Omkring likviderne skal der ligeledes i henhold til IAS 7.45 ske en afstemning af beløbene medtaget i pengestrømsopgørelsen til de tilsvarende balanceposter. Dette kan gøres på samme side som selve pengestrømsopgørelsen, som der er vist i dette modelregnskab. b) Af IAS 7.40 specificerer en række oplysninger omkring den overtagne eller afhændede virksomhed. Bemærk her at selvom der kun er købt eller solgt en virksomhed er det stadig et krav. Noten om køb af tilknyttede virksomheder og aktiviteter opfylder samtidig notekravene i IFRS 3. B64-67 om oplysninger i forbindelse med virksomhedsovertagelsen. Såfremt der har været købt virksomhed op i sidste år, skal tilsvarende oplysninger gives for dette år også. c) Der skal gives oplysninger om pengestrømme fra ophørende aktiviteter, jf. IFRS 5.33c. 76 NOTER Beløb i tkr. a) Reguleringer - pengestrømsopg. Af- og nedskrivninger .................. Værdiregulering, inv.ejendom ....... Resultat af associerede selskaber ... Gevinst og tab ved salg af materielle anlægsaktiver .............. Finansielle indtægter .................. Finansielle omkostninger .............. Ændringer i driftskapital Ændring i varebeholdninger........... Ændring i tilgodehavender ............ Ændring i leverandørgæld og anden gæld .............................. Koncernen 2014 2013 Moderselskabet 2014 2013 Note 40 2.829 -100 115 1.731 0 -137 993 -100 0 703 0 0 -554 -1.166 3.751 -200 -520 3.509 514 -517 3.446 -654 -420 2.092 4.875 4.383 4.336 1.721 -10.393 932 -5.200 -7.100 -2.503 -5.037 119 -10.771 2.914 9.253 591 1.961 -6.547 -3.047 -6.949 -8.691 41 Regnskabsmæssig værdi 2014 Koncernen Reguleringer 2014 DagsVærdi 2014 b) Køb af tilknyttede virksomheder Immaterielle anlægsaktiver ...................... Materielle anlægsaktiver ......................... Varebeholdninger .................................. Tilgodehavender ................................... Likvide beholdninger .............................. Udskudt skat ........................................ Hensatte forpligtelser ............................. Realkredit ........................................... Bankgæld ............................................ Leverandørgæld .................................... Anden gæld ......................................... Nettoaktiver ved overtagelse .................. Opgjort goodwill ................................... x x x x x -x -x -x -x -x -x x 0 x x (x) (x) x x x x x x x x x X X X X X -x -x -x -x -x -x X X Kontant anskaffelsessum ........................ Heraf likvid beholdning ........................... Vederlag i form af egne aktier .................. x x x x x x X X X Likviditetseffekt, netto.......................... x x X Koncernen 2014 2013 42 Moderselskabet 2014 2013 c) Pengestrømme fra ophørende aktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet ... Pengestrømme fra inv.aktivitet ..... Pengestrømme fra finans.aktivitet . 43 -321 -149 4.947 700 2.000 -3.000 0 0 0 0 0 0 Ændring i likvider ..................... 4.477 -300 0 0 77 Vejledning til fondsbørsmeddelelser a) Efter OMX 3.3.12 skal der offentliggøres en finanskalender forud for begyndelsen af hvert regnskabsår. 77 a) FONDSBØRSMEDDELELSER Selskabet har siden 1. januar 2014 udsendt følgende fondsbørsmeddelelser: 12.01.2014 16.02.2014 24.02.2014 09.03.2014 13.04.2014 22.08.2014 01.09.2014 21.09.2014 21.12.2014 Kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser Indkaldelse ordinær generalforsamling 9. marts 2014 Årsrapport 2013 Forløb ordinær generalforsamling 9. marts 2014 Ændring af ledelse Halvårsrapport 2014 Storaktionærmeddelelse (§ 29) fra NN A/S Insiderhandel Finanskalender 2015 Finanskalender 2015 Selskabet forventes at udsende følgende fondsbørsmeddelelser mv. i 2015: 15.02.2015 15.03.2015 28.08.2015 30.12.2015 Årsrapport 2014 Ordinær generalforsamling Regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2015 Finanskalender 2015 78 Vejledning til bilag 1: Et eksempel på førstegangsanvendelse af IFRS Forord bilag 1 Førstegangsaflæggelse efter IFRS Ved overgang til regnskabsaflæggelse efter IFRS skal virksomhederne som hovedregel anvende de gældende IFRSstandarder med tilbagevirkende kraft. Ændringer i regnskabspraksis med hensyn til indregning og måling føres direkte på egenkapitalen. IASB har, afledt af EU's implementering af internationale regnskabsstandarder, udstedt en standard, IFRS 1 ”Firsttime Adoption of IFRS” med særlige lempelige overgangsregler ved førstegangsaflæggelse af årsrapport efter IFRS. Formålet med IFRS 1 er at sikre, at den første IFRS årsrapport indeholder informationer af høj kvalitet samtidig med, at den skal kunne udarbejdes uden uforholdsmæssige store omkostninger for regnskabsaflæggerne. Ifølge standarden skal der ske tilpasning af sammenligningstal. Det er et krav, at årsrapporten som minimum indeholder ét års sammenligningstal med fuld tilpasning efter de internationale regnskabsregler, der er gældende på aflæggelsestidspunktet, eksempelvis 31. december 2013. Der skal herudover udarbejdes en åbningsbalance to år tilbage. I åbningsbalancen skal indregnes og måles alle aktiver og forpligtelser i henhold til IFRS, og eventuelle praksisændringer skal føres på egenkapitalen i åbningsbalancen. Endvidere skal der gives oplysninger og vises en afstemning fra dansk regnskabspraksis til IFRS af egenkapitalen primo og ultimo i sammenligningsåret samt af resultatet for sammenligningsåret. Standarden IFRS 1 tillader, at virksomhederne på en række væsentlige områder ikke behøver at omarbejde deres historiske regnskabstal med tilbagevirkende kraft, og tillader således, at hovedreglen fraviges for disse områder. En virksomhed, der tidligere har aflagt årsregnskab efter IFRS, men hvis seneste årsregnskab er aflagt efter en anden begrebsramme, fx årsregnskabsloven, kan ved tilbagevenden til aflæggelse efter IFRS vælge enten at anvende reglerne i IFRS 1 eller anvende reglerne i IAS 8, som om man aldrig var stoppet med at aflægge regnskab efter IFRS. Uanset valg af model kræves en række oplysninger efter IFRS 1.23A – 1.23B. a) Førstegangsanvendelsen af IFRS er ligeledes en praksisændring. Førstegangsaflæggelse reguleres af IFRS 1 og ikke af IAS 8. Der sker løbende ændringer af IFRS 1. Det er således fra 2010 muligt at opgøre kostpris af dattervirksomheder og associerede selskaber til den værdi, der blev anvendt i senere årsregnskab. Førstegangsanvendelse af IFRS sker på baggrund af de standarder, der er gældende ved aflæggelse af det første IFRS regnskab og som om disse standarder har været anvendt i alle tidligere præsenterede perioder. IFRS 1 indeholder en række tvungne undtagelser herfor og en række frivillige undtagelser. Standarder udstedt senere end IFRS 1 indeholder endvidere særlige bestemmelser om førstegangsaflæggelse af IFRS 1 for disse specialområder. Der skal oplyses om anvendelsen af undtagelser. Første gang et moderselskab skal aflægge koncernregnskab, kan den efter ÅRL § 128, stk. 3 undlade at vise hovedog nøgletal for foregående regnskabsår 3., 4. og 5. b) Ved overgang til IFRS skal der vises afstemninger til hidtidige praksis (IFRS 1.24). I henhold til IFRS 1 skal åbningsbalancen pr. 1. januar 2013 og sammenligningstal for 2011 udarbejdes efter de IAS/IFRS standarder der er gældende pr. 31. december 2014, dog med de undtagelsesbestemmelser, der fremgår af IFRS 1. Den regnskabsmæssige virkning ved overgang til IFRS skal vises ved en afstemning af egenkapitalen pr. 1. januar og 31. december 2013 og ved afstemning af resultatet for 2013 med resultaterne efter hidtidig praksis. c) IFRS 1.24-25 stiller krav om følgende afstemninger ved IFRS overgang: 1. Egenkapital; ændring i forhold til hidtidige praksis på overgangsdatoen (åbningsbalancen for sammenligningsåret) - eksempelvis 1. januar 2013 på ultimodatoen for sammenligningsåret - eksempelvis 31. december 2013 men ikke ultimo det første IFRS-år - eksempelvis 31. december 2014 2. Sammenligningstal i resultatopgørelsen - eksempelvis 2013; hvorimod det første IFRS-år ikke skal afstemmes til gammel praksis 3. Ændringer i nedskrivning for værdiforringelse (må kun ændres som følge af ny metode - ikke omgøre skøn) 4. Ændringer til pengestrømsopgørelsen efter hidtidig praksis d) Kravet om årlig restvurdering af materielle anlægsaktivers restværdier (scrapværdier) medfører mindre afskrivninger, såfremt restværdien forøges. Dekomponering af materielle anlægsaktiver kan medføre såvel større som mindre afskrivninger. 78 BILAG 1 EKSEMPEL PÅ FØRSTEGANGSANVENDELSE AF IFRS ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Ved overgangen til IFRS er IFRS 1 anvendt. Anvendt regnskabspraksis er som følge af overgangen til IFRS ændret på følgende områder: Kapitalandele i dattervirksomheder måles i moderselskabet til kostpris mod tidligere til andel af indre værdi i virksomheden. Indtægter fra kapitalandele består af modtaget udbytte. Goodwill afskrives ikke over en vurderet brugstid, men testes årligt for værdiforringelse. Restværdier for materielle anlægsaktiver revurderes løbende, hvor disse tidligere var fastsat ved første indregning af aktivet. De årlige afskrivninger ændres herved. Bygninger er opdelt i komponenter i det omfang disse har forskellig brugstid. Tagdækning afskrives nu over 30 år og den resterende bygning over 50 år. Tidl. blev hele bygningen afskrevet over 40 år. Årets foreslåede udbytte er ikke indregnet som gæld, men som egenkapital. b) Praksisændringen ved overgang til IFRS påvirker årsrapporten således: c) Påvirkning på egenkapitalen (tkr.) Koncernen 31/12 2013 1/1 2013 Moderselskabet 31/12 2013 1/1 2013 Egenkapital ifølge hidtidige praksis ............ Måling af dattervirksomheder................... Ophørt goodwillafskrivning ...................... d) Revurdering af restværdier, anlægsaktiver .............................................. d) Dekomponering af bygninger.................... Måling af associerede virksomheder ........... Udbytte, egenkapital og ikke gæld ............ Udskudt skat af praksisændringer.............. 12.601 0 100 9.410 0 0 11.594 -5.299 0 9.150 -2.493 0 50 -70 0 530 0 0 0 0 100 0 0 0 -83 530 0 0 0 0 100 0 Egenkapital moderselskab ..................... 13.211 9.510 6.742 6.757 Minoritetsinteresser .............................. 2.028 798 Egenkapital iflg. IFRS-praksis .................. 15.239 10.308 Påvirkning på resultatet foregående år (tkr.) Koncernen Moderselskabet 2013 2013 Resultat ifølge hidtidige praksis .................... Ophørt goodwillafskrivning .......................... Revurdering af restværdier ......................... Dekomponering af bygninger ....................... Tilbageførsel af dattervirksomheders resultat Tilbageførsel af associerede virksomheder....... Indregning af udbytte fra datterselskaber........ Udskudt skat af praksisændringer.................. 3.664 100 0 0 - 2.878 0 0 0 -2.806 0 -30 -87 0 0 Resultat ifølge IFRS-praksis ........................ 3.734 -15 Ændringerne i anvendt regnskabspraksis har ikke påvirket pengestrømmene i pengestrømsopgørelsen. Der er ikke indregnet eller tilbageført tab ved værdiforringelse i åbningsbalancen for overgangen til IFRS. 79 BILAG 2 International Financial Reporting Bulletin Issued: IFRB 2013/28 Title: Annual Improvements to IFRSs (2010–2012 Cycle) Status: Final Effective date: 1 July 2014, with earlier application permitted Accounting impact: May be significant Summary On 12 December 2013 the International Accounting Standards Board (IASB) published Annual Improvements to IFRSs 2010 – 2012 Cycle (the improvements) which sets out amendments to seven IFRSs. Standard Amendment(s) relate to: IFRS 2 - Amended definitions of vesting and market condition Share-based Payment (Prospective application) - New definitions of performance and service conditions. IFRS 3 - The subsequent measurement of contingent consideration in a business combination that does not meet the definition of an equity instrument. Business Combinations (Prospective application) IFRS 8 - Disclosure of judgements made relating to the aggregation of operating segments Operating Segments (Retrospective application) - Disclosure of the reconciliation of reportable segments’ assets to total entity assets. IFRS 13 - Fair Value Measurement (Basis for Conclusions) IAS 16 Property, Plant and Equipment Addition made to the Basis of Conclusion to clarify that short-term receivables and payable are still able to be measured on an undiscounted basis (where the effect of discounting is immaterial) in the light of amendments to IFRS 9 / IAS 39. - Clarifies the treatment of accumulated depreciation and the gross carrying amount of revalued items of property, plant and equipment. (Retrospective application) IAS 24 Related Party Disclosures - Entities that provide key management personnel services to a reporting entity, or the reporting entity’s parent, and whether they are related parties of the reporting entity. (Retrospective application) IAS 38 Intangible Assets - Clarifies the treatment of accumulated amortisation and the gross carrying amount of revalued items of property, plant and equipment. (Retrospective application) The above annual improvements have an effective date of 1 July 2014, with early application permitted. 80 BILAG 2 International Financial Reporting Bulletin (Note: the amendments to IFRS 2 and IFRS 3 refer to share-based payment and business combination transactions respectively that occur on or after 1 July 2014, rather than reporting periods. The amendment to IFRS 13 is to the Basis for Conclusions and therefore has no specific effective date.) Amendments IFRS 2 Share-based Payment Issue: Definition of vesting condition The proposed amendment clarifies the definition of vesting conditions and market conditions by separately defining a performance condition and a service condition, both of which were previously incorporated within the definition of a vesting condition without themselves being specifically defined. A summary of the amended definitions is: Term Summary definition Performance condition A vesting condition that requires: (a) An implicit or explicit specified period of service to be completed by the counterparty, and (Separate definition) (b) Achievement of specified performance target(s)1 during the specified period of service2 above. 1 2 Service condition (Separate definition) Performance target(s) refer to the entity’s (or another group entity’s): - Operations/activities, or - Price/value of equity instruments. The period of achieving the performance target(s): - Must not go beyond the end of the service period - May start before the service period (as long as it is not substantially before). A vesting condition that requires: - The completion of a specified period of service during which services are provided (by the counterparty to the entity) If the provision of services ceases, the condition is not met. A service condition does not require a performance target(s) to be met. Vesting condition A condition under a share-based payment arrangement that determines whether the entity receives the services that entitle the counterparty to receive payment (i.e. in cash, other assets, or equity in- 81 BILAG 2 International Financial Reporting Bulletin Term Summary definition (Revised definition) struments of the entity), being either: - a performance condition, or - a service condition. Market condition A performance condition referenced to the market price (or value) of the entity’s (or another group entity’s) equity instruments, e.g.: (Revised definition) - attaining a specified share price - attaining a specified intrinsic value of a share option - achieving a specified target based on the market price (or value) of the entity’s (or another group entity’s) equity instruments (or the equity relative to the market index. A market condition also requires an explicit, or implicit, service condition to be met. IFRS 3 Business Combinations Issue: Accounting for contingent consideration in a business combination The amendment clarifies that contingent consideration is assessed as either a liability or an equity instrument on the basis of IAS 32 Financial Instruments: Presentation. Consequently, the following references are deleted: - ‘other applicable IFRSs’ in IFRS 3.40 ‘…IAS 37 or other IFRSs…’ in IFRS 3.58(b)(ii). The amendment also requires contingent consideration that is not classified as equity to be remeasured to fair value at each reporting date, with changes in fair value being reported in profit or loss. Consequential amendments have also been made to a number of other IFRSs, including: - IFRS 9 and IAS 39: Requiring that contingent consideration in a business combination is classified and measured at fair value through profit or loss IAS 37: Excluding from its scope contingent consideration in a business combination. 82 BILAG 2 International Financial Reporting Bulletin IFRS 8 Operating Segments Issue: Aggregation of operating segments Additional disclosures are required when operating segments have been aggregated in determining reportable segments. The additional disclosures are the judgments made by management in applying the aggregation criteria used to assess that the aggregated segments have similar economic characteristics. These include: i. A description of the operating segments that have been aggregated ii. The economic indicators considered in determining that the aggregated operating segments share similar economic characteristics. Issue: Reconciliation of the total of a reportable segment’s assets to the entity’s assets The amendment clarifies that a reconciliation of the total of reportable segments assets to the entity’s assets is only required if a measure of segment assets is regularly provided to the chief operating decision maker. IFRS 13 Fair Value Measurement Issue: Short-term receivables and payables The amendment clarifies that short-term receivables and payables with no stated interest rate can still be measured at the invoice amount without discounting, where the effect of discounting is immaterial. The amendment makes clear that the board did not intend to remove this practical expedient when IFRS 9 Financial Instruments and IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement were amended as a result of IFRS 13 Fair Value Measurement. IAS 16 Property, Plant and Equipment / IAS 38 Intangible Assets Issue: Revaluation method - proportionate restatement of accumulated depreciation The amendment clarifies the computation of accumulated depreciation when intangible assets and/or items of property, plant and equipment are subsequently measured using the revaluation model. The net carrying amount of the asset is adjusted to the revalued amount, and either: (i) The gross carrying amount is adjusted in a manner consistent with the net carrying amount (e.g. proportionately to the change in the [net] carrying value, or with reference to observable market data). Accumulated depreciation/amortisation is then adjusted to equal the difference between the gross and net carrying amounts (ii) Accumulated depreciation/amortisation is eliminated against the gross carrying amount. 83 BILAG 2 International Financial Reporting Bulletin IAS 24 Related Party Disclosures Issue: Key management personnel The amendment clarifies that an entity that provides key management personnel services (‘management entity’) to a reporting entity (or to the parent of the reporting entity), is a related party of the reporting entity. The amendment would require separate disclosure of amounts recognised as an expense for key management personnel services provided by a separate management entity. However, the amendment also clarifies that it would not be necessary for the reporting entity to report the compensation paid or payable by the management entity to the management entity’s employees or directors within the categories set out in IAS 24.17. What should entities do in response to the amendments? Entities should consider whether any of the new amendments would have a significant effect on their financial statements. These include entities that: - may have share-based payment transactions with grant dates on or after 1 July 2014 may have contingent consideration balances from business combinations with acquisitions dates on or after 1 July 2014 are required to comply with IFRS 8 Operating Segments have considered whether short-term receivable and payable balances should be discounted revalue items of property, plant and equipment and/or intangible assets are provided with key management personnel services by another entity. Effective date The above annual improvements have an effective date of 1 July 2014, with early application permitted. (Note: the amendments to IFRS 2 and IFRS 3 refer to share-based payment and business combination transactions respectively that occur on or after 1 July 2014, rather than reporting periods. The amendment to IFRS 13 is to the Basis for Conclusions and therefore has no specific effective date.) 84 BILAG 3 International Financial Reporting Bulletin Issued: IFRB 2013/29 Title: Annual Improvements to IFRSs (2011–2013 Cycle) Status: Final Effective date: 1 July 2014, with earlier application permitted Accounting impact: May be significant Summary On 12 December 2013 the International Accounting Standards Board (IASB) published Annual Improvements to IFRSs 2011 – 2013 Cycle (the improvements) which sets out amendments to four IFRSs. Standard Amendment(s) relate to: IFRS 1 - Which IFRSs an entity is able to apply when preparing its IFRS financial statements in accordance with IFRS 1. First-time Adoption of International Financial Reporting Standards (Basis for Conclusions) IFRS 3 Business Combinations - The scope of IFRS 3 in respect of the formation of a joint arrangement in the financial statements of the joint arrangement itself. (Prospective application) IFRS 13 Fair Value Measurement (Prospective application) IAS 40 Investment Property - The scope of the portfolio exemption (IFRS 13.52) in respect of items that have offsetting positions in market and/or counterparty credit risk that are recognised and measured in accordance with IAS 39/IFRS 9. - Determining whether the acquisition of an investment property is a business combination that should be accounted for in accordance with IFRS 3, with specific reference made to owner-occupied property. Retrospective application) The above annual improvements have an effective date of 1 July 2014, with early application permitted. (Note: the amendment to IFRS 1 is to the Basis for Conclusions and therefore has no specific effective date.) 85 BILAG 3 International Financial Reporting Bulletin Amendments IFRS 1 First-time Adoption of International Financial Reporting Standards Issue: Meaning of effective IFRSs IFRS 1.7 requires a first-time adopter of IFRS to use accounting policies that comply with ‘each IFRS effective at the end of an entity’s first IFRS reporting period’. The amendment to the Basis for Conclusions clarifies that an entity has an option to use either: - The IFRSs that are currently mandatory, or One or more IFRSs that are not yet mandatory, if those IFRSs permit early application. An entity preparing its IFRS financial statements in accordance with IFRS 1 that chooses to early adopt a new IFRS that is not yet mandatory will be required to apply that new IFRS in all periods presented in those financial statements, unless that new IFRS provides an exemption or an exception that permits or requires otherwise. IFRS 3 Business Combinations Issue: Scope exceptions for joint ventures IFRS 3 currently includes a scope exemption for the formation of a ‘joint venture’. This term had a general meaning under IAS 31 Interests in Joint Ventures and covered joint ventures that were classified as: - Jointly controlled entities - Jointly controlled operations, and - Jointly controlled assets. The issue arises as the wording for the scope exemption was not amended when IAS 31 was replaced by IFRS 11 Joint Arrangements (which supersedes IAS 31 for periods beginning on or after 1 January 2013), which classifies joint arrangements into either: - Joint ventures Joint operations. There was also uncertainty over whether the exemption applied only to the accounting by the joint arrangement in its own financial statements or to the accounting by the parties to the joint arrangement for their interest in the joint arrangement. The amendments to IFRS 3 clarify that: - The formation of all types of joint arrangements as defined in IFRS 11 (i.e. joint ventures and joint operations) are excluded from the scope of IFRS 3 - The scope exception only applies to the accounting by the joint arrangement in its own financial statements and not to the accounting by the parties to the joint arrangement for their interests in the joint arrangement. 86 BILAG 3 International Financial Reporting Bulletin IFRS 13 Fair Value Measurement Issue: Scope of paragraph 52 (portfolio exemption) IFRS 13.52 defines the scope of the exception that permits an entity to measure the fair value of a group of financial assets and financial liabilities on a net basis. This is referred to as the portfolio exception. Previously under IFRS 13 it was not clear whether the portfolio exception included all contracts that were within the scope of IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement (or IFRS 9 Financial Instruments if this has been adopted early) even if they did not meet the definition of financial assets and financial liabilities in IAS 32 Financial Instruments: Presentation (e.g. some contracts to buy or sell a non-financial item that can be settled net in cash or another financial instrument, or by exchanging financial instruments, as if the contracts were financial instruments). The amendment to IFRS 13.52 clarifies that the portfolio exception applies to all contracts within the scope of IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement (or IFRS 9 Financial Instruments if this has been adopted early), regardless of whether they meet the definition of financial assets or financial liabilities in IAS 32 Financial Instruments: Presentation. IAS 40 Investment Property Issue: Clarifying the interrelationship of IFRS 3 and IAS 40 when classifying the acquisition of investment property or owner-occupied property The amendment notes that determining whether the acquisition of an investment property is a business combination requires judgement of the specific requirements of IFRS 3, independently from the requirements of IAS 40, including whether the investment property is owner occupied. IAS 40.14A notes that: - judgement is required to determine whether the acquisition of investment property is the acquisition of an asset, a group of assets or a business combination in the scope of IFRS 3 - the judgement of whether the acquisition of investment property is a business combination is based on the guidance in IFRS 3, and not on IAS 40.7–15 - the judgement needed to distinguish investment property from owner-occupied property is based on IAS 40.7–15 and not the judgement of whether or not a transaction is a business combination. What should entities do in response to the amendments? Entities should consider whether any of the new amendments would have a significant effect on their financial statements. These include entities that: - may in the future be preparing IFRS financial statements in accordance with IFRS 1 - are themselves joint arrangements - apply the portfolio exemption in accordance with IFRS 13.52 (i.e. to financial assets and financial liabilities with offsetting positions in market risks or counterparty credit risk) - acquire investment property. 87 BILAG 3 International Financial Reporting Bulletin Effective date The above annual improvements have an effective date of 1 July 2014, with early application permitted. (Note: the amendment to IFRS 1 is to the Basis for Conclusions and therefore has no specific effective date.) 88 BILAG 4 International Financial Reporting Bulletin Issued: IFRB 2014/22 Title: IFRSs, IFRICs and Amendments that are mandatory for the first time for 31 December 2014 year ends Status: Final Effective date: Various Accounting impact: May be significant. Background This IFRB covers IFRSs, IFRICs and amendments to IFRSs that are effective for the first time in the annual financial statements of entities with 31 December 2014 year ends. Paragraph 28 in IAS 8 Accounting Policies, Changes in Accounting Estimates and Errors requires disclosures to be made if the initial application of IFRSs, IFRICs and amendments has an effect on the current period or prior period (or would have an effect except that it is impracticable to determine the amount of the adjustment), or might have an effect on future periods. The disclosure requirements are: a) The title of the IFRS b) When applicable, that the change in accounting policy is made in accordance with its transitional provisions c) The nature of the change in accounting policy d) When applicable, a description of the transitional provisions e) When applicable, the transitional provisions that might have an effect on future periods f) For the current period and each prior period presented, to the extent practicable, the amount of the adjustment: (i) For each financial statement line item affected (ii) If IAS 33 Earnings per Share applies to the entity, for basic and diluted earnings per share. g) The amount of the adjustment relating to periods before those presented, to the extent practicable h) If retrospective application required is impracticable for a particular prior period, or for periods before those presented, the circumstances that led to the existence of that condition and a description of how and from when the change in accounting policy has been applied. Where applicable, the relevant BDO IFR Bulletins have been referenced to each Amendment and IFRIC below. These can be found on the BDO International website (see below). The BDO Illustrative Financial Statements for 31 December 2014 are available for download from the BDO International website (see below). The 2014 version has been updated to incorporate relevant changes in accounting treatments as a consequence of the initial application of the various Amendments to IFRSs and the new IFRIC listed on page 2 below. 89 BILAG 4 International Financial Reporting Bulletin The BDO publications noted above can be found on the BDO International website from the following links: BDO IFR Bulletins http://www.bdointernational.com/Services/Audit/IFRS/IFR-Bulletins-2011/Pages/default.aspx BDO Illustrative Financial Statements http://www.bdointernational.com/Services/Audit/IFRS/Model-IFRS-Statements/Pages/default.aspx The amendments to IFRSs and the IFRIC that are effective for the first time in the annual financial statements of entities with a 31 December 2014 financial year end (all are mandatory for annual periods beginning on or after 1 January 2014) are as follows: 1. IFRS 10 - Consolidated Financial Statements (Amendments – Investment Entities) 2. IAS 32 – Financial Instruments: Presentation (Amendments – Offsetting) 3. IAS 36 – Impairment of Assets (Amendments – Recoverable Amount Disclosures) 4. IAS 39 – Financial Instruments: Recognition and Measurement (Amendments – Novation of Derivatives) 5. IFRIC 21 Levies. IFRS New IFRSs for 31 December 2014 year ends – IFRSs, IFRICs and Amendments IFRS 10 Consolidated Financial Statements 1. AmendInvestment Entities (Amendments to IFRS 10, IFRS 12 and IAS 27) ments to IFRS 10, IFRS 12 The amendment introduces an exception to the principle that all subsidiand IAS 27 aries are required to be consolidated. Issued: October 2012 The amendments define an investment entity and require a parent that is an investment entity to measure its investments in particular subsidiaries at fair value through profit or loss in its consolidated and separate financial statements. They also introduce disclosure requirements for investment entities into IFRS 12 and amend IAS 27. For more information see BDO IFR Bulletin 2012/15 (click here). Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2014 Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsed on 20 November 2013. 90 BILAG 4 International Financial Reporting Bulletin IFRS New IFRSs for 31 December 2014 year ends – IFRSs, IFRICs and Amendments Effective Date IAS 32 Financial Instruments: Presentation 2. Amendments to IAS 32 Issued: December 2011 Offsetting Financial Assets and Financial Liabilities (Amendments to IAS 32) The amendment clarifies the accounting requirements for offsetting financial instruments. IAS 32.42, which is unchanged, requires that an entity offsets financial assets and financial liabilities when it has a legally enforceable right to set off the recognised amounts, and intends either to settle on a net basis or to realise the asset and settle the liability simultaneously. However, new guidance in IAS 32.AG38B clarifies that the right of set-off: a) must not be contingent on a future event; and b) must be legally enforceable in all of the following circumstances: (i) the normal course of business; (ii) the event of default; and (iii) the event of insolvency or bankruptcy of the entity and all of the counterparties. Some gross settlement systems, which are used to settle financial assets and financial liabilities, may be considered equivalent to net settlement. If an entity can settle amounts in a manner such that the outcome is, in effect, equivalent to net settlement, offset will be required. This is only the case if the gross settlement system has features that either eliminate, or result in insignificant, credit and liquidity risk and will process receivables and payable in a single settlement process or cycle. The amendments are part of the IASB’s offsetting project. As part of that project, the IASB also issued Offsetting Financial Assets and Financial Liabilities (Amendments to IFRS 7), which is effective from 1 January 2013. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2014. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsed on 13 December 2012. 91 BILAG 4 International Financial Reporting Bulletin IFRS New IFRSs for 31 December 2014 year ends – IFRSs, IFRICs and Amendments IAS 36 Impairment of Assets 3. AmendRecoverable Amount Disclosures for Non-Financial Assets (Amendments to ments to IAS IAS 36) 36 Issued: May Disclosure – recoverable amount of an asset (or CGU) 2013 IAS 36.134(c) currently requires that the recoverable amount of an asset (or CGU) is disclosed (if its carrying amount is significant), irrespective of whether an impairment has been recorded or reversed in respect of that asset (or CGU) during the period. Under the amendments, this requirement of IAS 36.134(c) has been deleted. As a result the recoverable amount of an asset (or CGU) is required to be disclosed only where IAS 36.130(e) applies, being periods in which an impairment has been either recorded or reversed in respect of that asset (or CGU). Clarification of disclosure requirements – fair value less costs of disposal An exemption from a requirement to provide disclosures in accordance with IFRS 13 Fair Value Measurement has been retained. However, the amendments to IAS 36.130(f) would require an entity to make disclosures for fair value less costs of disposal that are consistent with those currently required for an asset (or CGU) where the recoverable amount has been determined on the basis of value in use. The amendments also align the IFRS disclosure requirements with US GAAP. The amended disclosure requirements of IAS 36.130(f) require disclosure of: (i) The level of the fair value hierarchy within which the fair value measurement of the asset (cash-generating unit) is categorised in its entirety (without taking into account whether the ‘costs of disposal’ are observable) (ii) For fair value measurements categorised within Level 2 and Level 3 of the fair value hierarchy, a description of the valuation technique(s) used to measure fair value less costs of disposal. If there has been a change in valuation technique, disclosure is required of that change and the reason(s) for making it (iii) For fair value measurements categorised within Level 2 and Level 3 of the fair value hierarchy, each key assumption on which management has based its determination of fair value less costs of disposal. Key assumptions are those to which the asset’s (CGU’s) recoverable amount is most sensitive (iv) The discount rate(s) used in the current measurement and previous measurement if fair value less costs of disposal is measured using a present value technique. For more information see BDO IFR Bulletin 2013/14 (click here) Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2014 Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsed on 19 December 2013. 92 BILAG 4 International Financial Reporting Bulletin IFRS New IFRSs for 31 December 2014 year ends – IFRSs, IFRICs and Amendments IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement 4. AmendNovation of Derivatives and Continuation of Hedge Accounting (Amendments to IAS ments to IAS 39) 39 Issued: June The amendments introduce a narrow scope exception that would allow 2013 the continuation of hedge accounting under IAS 39 (and IFRS 9) when a derivative is novated, subject to the following criteria: a) The novation comes as a consequence of laws or regulations (or the introduction of laws or regulations) b) The parties to the hedging instrument agree that one or more clearing counterparties replace their original counterparty to become the new counterparty of each party. Note: A clearing counterparty is either: A central counterparty (or a ‘clearing organisation’ or ‘clearing agency’) An entity or entities that are acting as counterparty in order to effect clearing by a central counterparty (e.g. a clearing member of a clearing organisation or a client of a clearing member of a clearing organisation). Note: When the parties replace their original counterparties with different clearing counterparties the exception will only apply if each of those clearing counterparties ultimately clears with the same central counterparty. c) Any changes to the hedging instrument are limited only to those that are necessary to effect such a replacement of the counterparty. These changes are limited to those that are consistent with the terms that would be expected if the hedging instrument were originally cleared with the clearing counterparty, and include: Changes in the collateral requirements Rights to offset receivables and payables balances Charges levied. For more information see BDO IFR Bulletin 2013/15 (click here). Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 July 2014. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsed on 19 December 2013. 93 BILAG 4 International Financial Reporting Bulletin IFRS New IFRSs for 31 December 2014 year ends – IFRSs, IFRICs and Amendments IFRIC 21 Levies 5. IFRIC 21 Issued: May IFRIC 21 provides guidance on when to recognise a liability for a govern2013 ment imposed levies that: Are accounted for in accordance with IAS 37 Provisions, Contingent Liabilities and Contingent Assets Where the timing and amount are certain. The following are not within the scope of IFRIC 21 and/or do not meet the definition of a levy: Cost arising from the recognition of a levy liability Payments relating to a contractual payment under a contract with a government for the acquisition of an asset or rendering of services Emission trading schemes. IFRIC 21 clarifies that the obligating event that gives rise to a liability to pay a levy is the activity that triggers the payment of the levy, as identified by the legislation. The following factors do not create or imply the existence of an obligating event: Preparation of the financial statements under the going concern principle Economic compulsion of the entity. The recognition of a levy liability occurs progressively so long as the obligating event itself occurs over a period of time. If the levy is subject to a minimum threshold, recognition of a levy liability occurs only at the point the minimum threshold is breached, and not before. For more information see BDO IFR Bulletin 2013/13 (click here). Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2014 Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsed on 13 June 2014. 94 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin Issued: IFRB 2014/23 Title: IFRSs, IFRICs and Amendments available for early adoption for 31 December 2014 year ends Status: Final Effective date: Various Accounting impact: May be significant. IFRSs, IFRICs and amendments available for early adoption for 31 December 2014 year ends In order to comply with paragraph 30 in IAS 8 Accounting Policies, Changes in Accounting Estimates and Errors entities need to make disclosures about new IFRSs that have been issued but are not yet effective when they have decided not apply the new IFRSs at their reporting date. Disclosures need to include ‘known or reasonably estimable information relevant to assessing the possible impact that application of the new IFRS will have on the entity’s financial statements in the period of initial application’. To comply with the requirements set out above an entity considers disclosing: i) j) k) l) m) The title of the new IFRS The nature of the impending change or changes in accounting policy The date by which application of the IFRS is required The date as at which it plans to apply the IFRS initially Either: (i) A discussion of the impact that initial application of the IFRS is expected to have on the entity’s financial statements (ii) Or if that impact is not known or reasonably estimable, a statement to that effect. Where applicable, the relevant BDO IFR Bulletins have been referenced to each IFRS below. These can be found on the BDO International website from the following link: BDO IFR Bulletins http://www.bdointernational.com/Services/Audit/IFRS/IFR-Bulletins-2011/Pages/default.aspx 95 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin The list below shows the IFRSs (and amendments to IFRSs) that have been issued but are not mandatory effective as at 31 December 2014 1. IFRS 1 First-time Adoption of International (Annual Improvements to IFRSs 2011 – 2013 Cycle) Financial Reporting Standards 2. IFRS 2 Share-based Payment (Annual Improvements to IFRSs 2010 – 2012 Cycle) 3. IFRS 3 Business Combinations (Annual Improvements to IFRSs 2010 – 2012 Cycle) 4. IFRS 3 Business Combinations (Annual Improvements to IFRSs 2011 – 2013 Cycle) 5. IFRS 5 Non-current Assets Held for Sale and Discontinued Operations (Annual Improvements to IFRSs 2012 – 2014 Cycle) 6. IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures (Annual Improvements to IFRSs 2012 – 2014 Cycle) 7. IFRS 8 Operating Segments (Annual Improvements to IFRSs 2010 – 2012 Cycle) 8. IFRS 9 Financial Instruments (2009) 9. IFRS 9 Financial Instruments (2010) 10. IFRS 9 Financial Instruments (2013) 11. IFRS 9 Financial Instruments (2014) 12. IFRS 9 Financial Instruments (own credit risk provision) 13. IFRS 10 Consolidated Financial Statements (Amendments – Sale or Contribution of Assets) 14. IFRS 11 Joint Arrangements (Amendments – Acquisitions of Interests in Joint Operations) 15. IFRS 13 Fair Value Measurement (Annual Improvements to IFRSs 2010 – 2012 Cycle) 16. IFRS 13 Fair Value Measurement (Annual Improvements to IFRSs 2011 – 2013 Cycle) 17. IFRS 14 Regulatory Deferral Accounts 18. IFRS 15 Revenue 19. IAS 16 Property, Plant and Equipment (Annual Improvements to IFRSs 2010 – 2012 Cycle) 20. IAS 16 Property, Plant and Equipment (Amendments - Acceptable Methods of Depreciation) 21. IAS 19 Employee Benefits (Amendments – Defined Benefit Plans: Employee Contributions) 22. IAS 19 Employee Benefits (Annual Improvements to IFRSs 2012 – 2014 Cycle) 23. IAS 24 Related Party Disclosures (Annual Improvements to IFRSs 2010 – 2012 Cycle) 24. IAS 27 Separate Financial Statements (Amendments – Equity Method in Separate Financial Statements) 25. IAS 34 Interim Financial Reporting (Annual Improvements to IFRSs 2012 – 2014 Cycle) 26. IAS 38 Intangible Assets (Annual Improvements to IFRSs 2010 – 2012 Cycle) 27. IAS 38 Intangible Assets (Amendments – Acceptable Methods of Amortisation) 28. IAS 40 Investment Property (Annual Improvements to IFRSs 2011 – 2013 Cycle) 29. IAS 41 Agriculture (Amendments – Bearer Plants). 96 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends IFRS 1 First-time Adoption of International Financial Reporting Standards 1. Annual ImMeaning of effective IFRSs provements (2011–2013 The amendment to the Basis for Conclusions clarifies that an entity has an Cycle) option to use either: The IFRSs that are mandatory at the reporting date, or Issued: De One or more IFRSs that are not yet mandatory, if those IFRSs permit cember 2013 early application. For more information see BDO IFR Bulletin 2013/29 (click here). Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 July 2014 Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 4th quarter of 2014. IFRS 2 Share-based Payment Definition of vesting condition 2. Annual Improvements The amendment clarifies vesting conditions by separately defining a per(2010-2012 formance condition and a service condition, both of which were previousCycle) ly incorporated within the definition of a vesting condition. Issued: December 2013 For more information see BDO IFR Bulletin 2013/28 (click here). Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 July 2014. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 4th quarter of 2014. 97 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS IFRS 3 Business 3. Annual Improvements (2010-2012 Cycle) Issued: December 2013 Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends Combinations Accounting for contingent consideration in a business combination The amendment clarifies that contingent consideration is assessed as either being a liability or an equity instrument on the basis of IAS 32 Financial Instruments: Presentation, and also requires contingent consideration that is not classified as equity to be remeasured to fair value at each reporting date, with changes in fair value being reported in profit or loss. For more information see BDO IFR Bulletin 2013/28 (click here). Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 July 2014 Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 4th quarter of 2014. 4. Annual Improvements (2011-2013 Cycle) Issued: December 2013 Scope exceptions for joint ventures The amendments to IFRS 3 clarify that: The formation of all types of joint arrangements as defined in IFRS 11 (i.e. joint ventures and joint operations) are excluded from the scope of IFRS 3 The scope exception only applies to the accounting by the joint arrangement in its own financial statements and not to the accounting by the parties to the joint arrangement for their interests in the joint arrangement. For more information see BDO IFR Bulletin 2013/29 (click here). IFRS 5 Non-current Assets Held for Sale and Discontinued Operations 5. Annual ImChanges in methods of disposal provements (2012-2014 The amendment clarifies that the reclassification of an asset or disposal Cycle) group from being held for sale to being held for distribution to owners, or Issued: vice versa is considered to be a continuation of the original plan of disSeptember posal. 2014 Upon reclassification, the classification, presentation and measurement requirements of IFRS 5 are applied. If an asset ceases to be classified as held for distribution to owners, the requirements of IFRS 5 for assets that cease to be classified as held for sale apply. For more information see BDO IFR Bulletin 2014/19 (click here). Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 July 2014 Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 4th quarter of 2014. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2016. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 3rd quarter of 98 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends Effective Date 2015. IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures 6. Annual Improvements (2012-2014 Cycle) Issued: September 2014 Servicing contracts and the applicability of offsetting amendments in condensed interim financial statements Servicing contracts The IASB clarified the circumstances in which an entity has continuing involvement from the servicing of a transferred asset. Continuing involvement exists if the servicer has a future interest in the performance of the transferred financial asset. Examples of situations where continuing involvement exists are where a transferor’s servicing fee is: A variable fee which is dependent on the amount of the transferred asset that is ultimately recovered; or A fixed fee that may not be paid in full because of non-performance of the transferred financial asset. The amendment is required to be applied retrospectively in accordance with IAS 8 Accounting Policies, Changes in Accounting Estimates and Errors. However, the amendment need not to be applied for any period beginning before the annual period in which the entity first applies the amendments. A consequential amendment has been made to IFRS 1 First-time Adoption of International Financial Reporting Standards, in order that the same transitional provision applies to first time adopters. Applicability of the offsetting amendments in condensed interim financial statements A further amendment to IFRS 7 has clarified that the application of the amendment Offsetting Financial Assets and Financial Liabilities (Amendments to IFRS 7) issued in December 2011 is not explicitly required for all interim periods. However, it is noted that in some cases these disclosures may need to be included in condensed interim financial statements in order to comply with IAS 34. For more information see BDO IFR Bulletin 2014/19 (click here). Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2016 Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 3rd quarter of 2015. 99 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends IFRS 8 Operating Segments 7. Annual ImAggregation of operating segments provements (2010-2012 The amendments require additional disclosures regarding management’s Cycle) judgements when operating segments have been aggregated in determinIssued: Deing reportable segments, including: cember 2013 A description of the operating segments that have been aggregated The economic indicators considered in determining that the aggregated operating segments share similar economic characteristics. Reconciliation of the total of a reportable segment’s assets to the entity’s assets The amendment clarifies that a reconciliation of the total of reportable segments assets to the entity’s assets is only required if a measure of segment assets is regularly provided to the chief operating decision maker. Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 July 2014 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsement expected in the 4th quarter of 2014. For more information see BDO IFR Bulletin 2013/28 (click here). IFRS 9 Financial 8. IFRS 9 (2009) Issued: November 2009 Instruments Note: If an entity’s date of initial application (the start of the period in which IFRS 9 is adopted) is before 1 February 2015, there is a choice of which version of IFRS 9 to adopt (2009, 2010, 2013 or 2014). IFRS 9 (2009) applies to all assets within the scope of IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement. IFRS 9 requires that on initial recognition, all financial assets are measured at fair value (plus an adjustment for certain transaction costs if they are not measured as at fair value through profit or loss) and are classified into one of two subsequent measurement categories: Amortised cost Fair Value. IFRS 9 (2009) eliminates the Held to Maturity (HTM), Available for Sale (AFS) and Loans and Receivables categories. In addition, the exception under which equity instruments and related derivatives are measured at cost rather than fair value, where the fair value cannot be reliably determined, has been eliminated with fair value measurement being required for all of these instruments. A financial asset is measured after initial recognition at amortised cost only if it meets the following two conditions: 1. The objective of an entity’s business model is to hold the financial asset in order to collect contractual cash flows 2. The contractual terms of the financial asset give rise on specified dates to cash flows that are solely payments of principal and interest on the principal amount outstanding. Can only be applied if an entity’s date of initial application is before February 2015. EU endorsement status: IFRS 9 (2009) has not been endorsed. The EU is planning to endorse the finalised version of IFRS 9 which was issued in July 2014. Endorsement date to be determined. 100 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends All other instruments are required to be measured after initial recognition at fair value. IFRS 9 (2009) retains the current requirement for financial instruments that are held for trading to be recognised and measured at fair value through profit or loss, including all derivatives that are not designated in a hedging relationship. Hybrid contracts with a host that is within the scope of IFRS 9 (2009) (i.e. a financial host) must be classified in their entirety in accordance with the classification approach summarised above. This eliminates the existing IAS 39 requirement to account separately for a host contract and certain embedded derivatives. The embedded derivative requirements under IAS 39 continue to apply where the host contract is a non-financial asset and for financial liabilities. IFRS 9 (2009) includes an option which permits investments in equity instruments to be measured at fair value through other comprehensive income. This is an irrevocable election to be made, on an instrument by instrument basis, at the date of initial recognition. Where the election is made, no amounts are subsequently recycled from other comprehensive income to profit or loss. Where this option is not taken, equity instruments with the scope of IFRS 9 (2009) are classified as at fair value through profit or loss. Irrespective of the approach adopted for the equity instrument itself, dividends received on an equity instrument are always recognised in profit or loss (unless they represent a return of the cost of investment). Subsequent reclassification of financial assets between the amortised cost and fair value categories is prohibited, unless an entity changes its business model for managing its financial assets in which case reclassification is required. However, the guidance is restrictive and such changes are expected to be very infrequent. IFRS 9 (2009) states explicitly that the following are not changes in business model: 1. A change in intention relating to particular financial assets (even in circumstances of significant changes in market conditions) 2. A temporary disappearance of a particular market for financial assets 3. A transfer of financial assets between parts of the entity with different business models. Accounting impact: Significant changes to the classification and measurement of financial assets. For more information see BDO IFR Bulletin 2010/02 (click here). Effective Date 101 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends 9. IFRS 9 (2010) Issued: October 2011 Note: If an entity’s date of initial application (the start of the period in which IFRS 9 is adopted) is before 1 February 2015, there is a choice of which version of IFRS 9 to adopt (2009, 2010, 2013 or 2014). As noted above, IFRS 9 (2009) was published in November 2009 and contained requirements for the classification and measurement of financial assets (see note 8). Equivalent requirements for financial liabilities were added in October 2010, with most of them being carried forward unchanged from IAS 39. In consequence: A financial liability is measured as at fair value through profit or loss (FVTPL) if it is held for trading, or is designated as at FVTPL using the fair value option Other liabilities are measured at amortised cost. In contrast to the requirements for financial assets, the bifurcation requirements for embedded derivatives have been retained; similarly, equity conversion features will continue to be accounted for separately by the issuer. However, some changes have been made, in particular to address the issue of where changes in the fair value of an entity’s financial liabilities designated as at FVTPL using the fair value option, which arise from changes in the entity’s own credit risk, should be recorded. This amendment is a result of consistent feedback received by the IASB from its constituents that changes in an entity’s own credit risk should not affect profit or loss unless the financial liability is held for trading IFRS 9 (2010) requires that changes in the fair value of financial liabilities designated as at FVTPL which relate to changes in an entity’s own credit risk should be recognised directly in other comprehensive income (OCI). However, as an exception, where this would create an accounting mismatch (which would be where there is a matching asset position that is also measured as at FVTPL), an irrevocable decision can be taken to recognise the entire change in fair value of the financial liability in profit or loss. The other changes made to the accounting requirements for financial liabilities are: Guidance has been added to assist in differentiating between credit risk and asset specific performance risk Consistent with the elimination of the potential, in very limited circumstances, for investments in unquoted equity instruments to be measured at cost, the exemption from fair value measurement for derivative liabilities that are linked to, and must be settled by delivery of, an unquoted equity instrument where the fair value of that equity instrument is not reliably measurable has been deleted. A number of related disclosure requirements have been added to IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures. Effective Date Can only be applied if an entity’s date of initial application is before February 2015. EU endorsement status: IFRS 9 (2010) has not been endorsed. The EU is planning to endorse the finalised version of IFRS 9 which was issued in July 2014. Endorsement date to be determined. 102 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends Accounting impact: Changes in the fair value of liabilities designated as at fair value through profit or loss, that relate to changes in an entity’s own credit risk, are now in most cases required to be recorded in Other Comprehensive Income. The exemption from fair value measurement for derivatives linked to unquoted equity instruments that cannot be reliably measured has been removed For more information see BDO IFR Bulletin 2011/02 (click here). Effective Date 103 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends 10. IFRS 9 (2013) Issued: November 2013 Note: If an entity’s date of initial application (the start of the period in which IFRS 9 is adopted) is before 1 February 2015, there is a choice of which version of IFRS 9 to adopt (2009, 2010, 2013 or 2014). Three significant changes/additions were made compared to the previous version of IFRS 9: Add new hedge accounting requirements Withdraw the previous effective date of 1 January 2015 and leave it open pending the completion of outstanding phases of IFRS 9 Make the presentation of changes in ‘own credit’ in other comprehensive income (OCI) for financial liabilities under the fair value option available for early adoption without early application of the other requirements of IFRS 9. The new hedge accounting requirements are more principles-based, less complex, and provide a better link to risk management and treasury operations than the requirements in IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement. The new model allows entities to apply hedge accounting more broadly to manage profit or loss mismatches, and as a result reduce ‘artificial’ hedge ineffectiveness that can arise under IAS 39. Key changes introduced by the new model include: Simplified effectiveness testing, including removal of the 80-125% highly effective threshold More items will now qualify for hedge accounting, e.g. pricing components within a non-financial item, and net foreign exchange cash positions Entities can hedge account more effectively the exposures that give rise to two risk positions (e.g. interest rate risk and foreign exchange risk, or commodity risk and foreign exchange risk) that are managed by separate derivatives over different periods Less profit or loss volatility when using options, forwards, and foreign currency swaps New alternatives available for economic hedges of credit risk and ‘own use’ contracts which will reduce profit or loss volatility. For more information see BDO IFR Bulletin 2013/24 (click here). Effective Date Can only be applied if an entity’s date of initial application is before February 2015. EU endorsement status: IFRS 9 (2013) has not been endorsed. The EU is planning to endorse the finalised version of IFRS 9 which was issued in July 2014. Endorsement date to be determined. 104 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends 11. IFRS 9 (2014) Issued: July 2014 IFRS 9 Financial Instruments (2014) incorporates the final requirements on all three phases of the financial instruments projects – classification and measurement, impairment, and hedge accounting. IFRS 9 (2014) adds to the existing IFRS 9: New impairment requirements for all financial assets that are not measured at fair value through profit or loss Amendments to the previously finalised classification and measurement requirements for financial assets. In a major change, which will affect all entities, a new ‘expected loss’ impairment model in IFRS 9 (2014) replaces the ‘incurred loss’ model in IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement. Under IFRS 9 (2014), the impairment model is a more ‘forward looking’ model in that a credit event (or impairment ‘trigger’) no longer has to occur before credit losses are recognised. For financial assets measured at amortised cost or fair value through other comprehensive income (FVTOCI), an entity will now always recognise (at a minimum) 12 months of expected losses in profit or loss. Lifetime expected losses will be recognised on these assets when there is a significant increase in credit risk after initial recognition. For trade receivables there is a practical expedient to calculate expected credit losses using a provision matrix based on historical loss patterns or customer bases. However, those historical provision rates would require adjustments to take into account current and forward looking information. The new impairment requirements are likely to bring significant changes. Although provisions for trade receivables may be relatively straightforward to calculate, new systems and approaches may be needed. However, for financial institutions the changes are likely to be very significant and require significant changes to internal systems and processes in order to capture the required information. In other changes, IFRS 9 (2014) also introduces additional application guidance to clarify the requirements for contractual cash flows of a financial asset to be regarded as giving rise to payments that are Solely Payments of Principal and Interest (SPPI), one of the two criteria that need to be met for an asset to be measured at amortised cost. Previously, the SPPI test was restrictive, and the changes in the application of the SPPI test will result in additional financial assets being measured at amortised cost. For example, certain instruments with regulated interest rates may now qualify for amortised cost measurement, as might some instruments which only marginally fail the strict SPPI test. A third measurement category has also been added for debt instruments – FVTOCI. This new measurement category applies to debt instruments that meet the SPPI contractual cash flow characteristics test and where the entity is holding the debt instrument to both collect the contractual cash flows and to sell the financial assets. Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2018 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsement date to be determined. 105 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends Effective Date In comparison with previous versions of IFRS 9, the introduction of the FVTOCI category may result in less profit or loss volatility, in particular for entities such as insurance companies which hold large portfolios with periodic buying and selling activities. The amendments could lead to significant reclassifications of debt instruments across the different measurement categories: amortised cost, FVTOCI, and FVTPL. This may lead to less volatility in profit or loss for debt investment portfolios, but greater equity volatility if assets are reclassified from amortised cost to FVTOCI (which could affect regulatory capital). For more information see BDO IFR Bulletin 2014/12 (click here). 12. IFRS 9 (own credit risk requirements) Issued: July 2014 IFRS 9 (2014) provides an option to early adopt the ‘own credit’ provisions for financial liabilities measured at fair value through profit or loss (FVTPL) under the fair value option without any of the other requirements of IFRS 9. This option will remain available until 1 January 2018. Entities that use the fair value option and designate financial liabilities at fair value through profit or loss (FVTPL) present the fair value changes in ‘own credit’ in OCI instead of profit or loss. Therefore, for financial liabilities designated a FVTPL, entities can continue to apply IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement but follow the presentation requirement in IFRS 9 and present the changes in ‘own credit’ in OCI. This amendment is expected to mainly affect financial institutions and insurers. For more information see BDO IFR Bulletin 2014/12 (click here). Can be applied until the effective date of IFRS 9 (2014) which is 1 January 2018. EU endorsement status: No separate endorsement of the ‘own credit’ provision. Endorsement date of IFRS 9 (2014) to be determined. 106 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends IFRS 10 Consolidated Financial Statements 13. AmendAmendments to IFRS 10 and IAS 28 - Sale or Contribution of Assets bements to IFRS tween an Investor and its Associate or Joint Venture 10 Issued: SepThe amendments clarify the accounting for transactions where a parent tember 2014 loses control of a subsidiary, that does not constitute a business as defined in IFRS 3 Business Combinations, by selling all or part of its interest in that subsidiary to an associate or a joint venture that is accounted for using the equity method. In the case of any retained interest in the former subsidiary, gains and losses from the remeasurement are treated as follows: The retained interest is accounted for as an associate or joint venture using the equity method: The parent recognises the gain or loss in profit or loss only to the extent of the unrelated investors’ interests in the new associate or joint venture. The remainder is eliminated against the carrying amount of the investment in the associate or joint venture. The retained interest is accounted for at fair value in accordance with IFRS 9 Financial Instruments: The parent recognises the gain or loss in full in profit or loss. Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2016. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 3rd quarter of 2015. For more information see BDO IFR Bulletin 2014/16 (click here). IFRS 11 Joint Arrangements 14. AmendAmendments to IFRS 11 – Accounting for Acquisitions of Interests in Joint ments to IFRS Operations 11 Issued: The amendments require an entity to apply all of the principles of IFRS 3 May 2014 Business Combinations when it acquires an interest in a joint operation that constitutes a business as defined by IFRS 3. The amendment also includes two new Illustrative Examples: Example 7: Accounting for acquisitions of interests in joint operations in which the activity constitutes a business Example 8: Contributing the right to use know-how to a joint operation in which the activity constitutes a business. A consequential amendment to IFRS 1 First-time Adoption of International Financial Reporting Standards has also been made, to clarify that the exemption from applying IFRS 3 to past business combinations upon adoption of IFRS also applies to past acquisitions of interests in joint operations in which the activity of the joint operation constitutes a business, as defined in IFRS 3. For more information see BDO IFR Bulletin 2014/06 (click here). Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2016. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 1st quarter of 2015. 107 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends IFRS 13 Fair Value Measurement 15. Annual Short-term receivables and payables Improvements (2010-2012 The amendment clarifies that short-term receivables and payables with Cycle) no stated interest rate can still be measured at the invoice amount withIssued: out discounting, if the effect of discounting is immaterial. December 2013 For more information see BDO IFR Bulletin 2013/28 (click here). Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 July 2014. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 4th quarter of 2014. 16. Annual Improvements (2011-2013 Cycle) Issued: December 2013 Scope of IFRS 13.52 (portfolio exemption) IFRS 13.52 defines the scope of the exception that permits an entity to measure the fair value of a group of financial assets and financial liabilities on a net basis. This is often referred to as the portfolio exception. The amendment clarifies that the portfolio exception applies to all contracts within the scope of IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement (or IFRS 9 Financial Instruments if this has been adopted early), regardless of whether they meet the definition of financial assets or financial liabilities in IAS 32 Financial Instruments: Presentation. For more information see BDO IFR Bulletin 2013/29 (click here). Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 July 2014. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 4th quarter of 2014. 108 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends IFRS 14 Regulatory Deferral Accounts 17. IFRS 14 IFRS 14 is an interim standard, pending the outcome of the IASB’s more Issued: Janua- comprehensive Rate-regulated Activities project, which was re-opened in ry 2014 September 2012. In many countries, industry sectors (including utilities such as gas, electricity and water) are subject to rate regulation where governments regulate the supply and pricing. This can have a significant effect on the amount and timing of an entity’s revenue. Some national GAAPs require entities, that operate in industry sectors subject to rate regulation, to recognise associated assets and liabilities. The scope of IFRS 14 is narrow, with this extending to cover only those entities that: Are first-time adopters of IFRS Conduct rate regulated activities Recognise associated assets and/or liabilities in accordance with their current national GAAP. Entities within the scope of IFRS 14 would be afforded an option to apply their previous local GAAP accounting policies for the recognition, measurement and impairment of assets and liabilities arising from rate regulation, which would be termed regulatory deferral account balances. Any regulatory deferral account balances, and their associated effect on profit or loss, would be recognised and presented separately from other items in the primary financial statements. As a result, for those entities that elect to adopt IFRS 14, all other line items and subtotals would exclude the effects of regulatory deferral accounts, meaning that they would be comparable with other entities that report in accordance with IFRS but do not apply IFRS 14. Application guidance is included in IFRS 14 in respect of other IFRSs that would need to be considered alongside the previous national GAAP accounting requirements in order for these regulatory deferral accounts to be accounted for appropriately in an entity’s IFRS financial statements, including: IAS 10 Events after the Reporting Period IAS 12 Income Taxes IAS 28 Investments in Associates and Joint Ventures IAS 33 Earnings per Share IAS 36 Impairment of Assets IFRS 3 Business Combinations IFRS 5 Non-current Assets Held for Sale and Discontinued Operations IFRS 10 Consolidated Financial Statements IFRS 12 Disclosure of Interests in Other Entities. IFRS 14 has an effective date of 1 January 2016, with early application permitted. For more information see BDO IFR Bulletin 2014/01 (click here). Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2016. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement yet to be decided. 109 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends IFRS 15 Revenue from Contracts with Customers 18. IFRS 15 IFRS 15 Revenue from Contracts with Customers supersedes IAS 18 ReveIssued: May nue, IAS 11 Construction Contracts and related Interpretations (IFRIC 13 2014 Customer Loyalty Programmes, IFRIC 15 Agreements for the Construction of Real Estate, IFRIC 18 Transfers of Assets from Customers and SIC 31 Revenue – Barter Transactions Involving Advertising Services). The objective of IFRS 15 is to clarify the principles of revenue recognition. This includes removing inconsistencies and perceived weaknesses and improving the comparability of revenue recognition practices across companies, industries and capital markets. In doing so IFRS 15 establishes a single revenue recognition framework. The core principle of the framework is, that an entity should recognise revenue to depict the transfer of promised goods or services to customers in an amount that reflects the consideration to which the entity expects to be entitled in exchange for those goods or services. To accomplish this, IFRS 15 requires the application of the following five steps: 1. 2. 3. 4. 5. Identify the contract Identify the performance obligation(s) Determine the transaction price Allocate the transaction price to each performance obligation Recognise revenue when each performance obligation is satisfied. IFRS 15 also includes specific guidance related to several additional topics, some of the key areas are: Contract costs Sale with a right of return Warranties Principal vs. agent considerations Customer options for additional goods and services Customers unexercised rights Non-refundable upfront fees (and some related costs) Licensing Repurchase agreements Consignment arrangements Bill-and-hold arrangements Customer acceptance. Furthermore the guidance significantly enhances the required qualitative and quantitative disclosures related to revenue. The main objective of the requirements is the disclosure of sufficient information in terms of the nature, amount, timing and uncertainty of revenue and cash flows arising from contracts with customers. In order to meet this objective, IFRS 15 requires specific disclosures for contracts with customers and significant judgements. For more information see BDO IFR Bulletin 2014/08 (click here) and 2014/21 (click here). Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2017. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 2nd quarter of 2015. 110 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends IAS 16 Property, Plant and Equipment 19. Annual Revaluation method – proportionate restatement of accumulated depreciImprovements ation (2010-2012 Cycle) The amendment clarifies the computation of accumulated depreciation Issued: when items of property, plant and equipment are subsequently measured December using the revaluation model. The net carrying amount of the asset is ad2013 justed to the revalued amount, and either: (i) The gross carrying amount is adjusted in a manner consistent with the net carrying amount (e.g. proportionately to the change in the [net] carrying value, or with reference to observable market data). Accumulated depreciation is then adjusted to equal the difference between the gross and net carrying amounts (ii) Accumulated depreciation is eliminated against the gross carrying amount. For more information see BDO IFR Bulletin 2013/28 (click here). 20. Amendments to IAS 16 Issued: May 2014 Amendments to IAS 16 and IAS 38 – Clarification of Acceptable Methods of Depreciation and Amortisation Paragraph 62A has been added to prohibit the use of revenue-based methods of depreciation for items of property, plant and equipment. Paragraph 62A clarifies that this is because the revenue generated by an activity that includes the use of an item of property, plant and equipment generally reflects factors other than the consumption of the economic benefits of the item, such as: Other inputs and processes Selling activities and changes in sales Volumes and prices, and Inflation. Paragraph 56, which includes guidance for the depreciation amount and depreciation period, has been expanded to state that expected future reductions in the selling price of items produced by an item of property, plant and equipment could indicate technical or commercial obsolescence (and therefore a reduction in the economic benefits embodied in the item), rather than a change in the depreciable amount or period of the item. For more information see BDO IFR Bulletin 2014/07 (click here). Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 July 2014. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 4th quarter of 2014. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2016. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 1st quarter of 2015. 111 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends IAS 19 Employee Benefits 21. AmendAmendments to IAS 19 - Defined Benefit Plans: Employee Contributions ments to IAS 19 The amendment introduces a narrow scope amendments that: Issued: Provides a practical expedient for certain contributions from employNovember ees or third parties to a defined benefit plan, but only those contribu2013 tions that are independent of the number of years of service Clarify the treatment of contributions from employees or third parties to a defined benefit plan that are not subject to the practical expedient. These are accounted for in the same way that the gross benefit is attributed in accordance with IAS 19.70. Contributions that are independent of the number of years of service include: Contributions that are based on a fixed percentage of salary Contributions of a fixed amount throughout the service period Contributions that are dependent on the employee’s age. Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 July 2014. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 4th quarter of 2014. For more information see BDO IFR Bulletin 2013/26 (click here). 22. Annual Improvements (2012-2014 Cycle) Issued: September 2014 Discount rate - regional market issue The guidance in IAS 19 has been clarified and requires that high quality corporate bonds used to determine the discount rate for the accounting of employee benefits need to be denominated in the same currency as the related benefits that will be paid to the employee. Entities are required to apply the amendment from the earliest comparative period presented in the financial statements, with initial adjustments being recognised in retained earnings at the beginning of that period. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2016. Early adoption permitted. For more information see BDO IFR Bulletin 2014/19 (click here). EU endorsement status: Endorsement expected in the 3rd quarter of 2015. 112 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends IAS 24 Related Party Disclosures 23. Annual Key management personnel Improvements (2010-2012 The amendment clarifies that an entity that provides key management Cycle) personnel services (‘management entity’) to a reporting entity (or to the Issued: parent of the reporting entity), is a related party of the reporting entity, December and: 2013 Would require separate disclosure of amounts recognised as an expense for key management personnel services provided by a separate management entity Would not require disaggregated disclosures by the categories set out in IAS 24.17. For more information see BDO IFR Bulletin 2013/28 (click here). IAS 27 Separate Financial Statements 24. AmendAmendments to IAS 27 – Equity Method in Separate Financial Statements ments to IAS 27 The amendments include the introduction of an option for an entity to account for its investments in subsidiaries, joint ventures, and associates usIssued: ing the equity method in its separate financial statements. The accounting August 2014 approach that is selected is required to be applied for each category of investment. Before the amendments, entities either accounted for its investments in subsidiaries, joint ventures or associates at cost or in accordance with IFRS 9 Financial Instruments (or IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement for those entities that have yet to adopted IFRS 9). The option to present its investments using the equity method result in the presentation of a share of profit or loss, and other comprehensive income, of subsidiaries, joint ventures and associates with a corresponding adjustment to the carrying amount of the equity accounted investment in the statement of financial position. Any dividends received are deducted from the carrying amount of the equity accounted investment, and are not recorded as income in profit or loss. A consequential amendment was also made to IAS 28 Investments in Associates and Joint Ventures, to avoid a potential conflict with IFRS 10 Consolidated Financial Statements for partial sell downs. For more information see BDO IFR Bulletin 2014/14 (click here). Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 July 2014. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 4th quarter of 2014. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2016. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 3rd quarter of 2015. 113 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends IAS 34 Interim Financial Reporting 25. Annual Disclosure of information ‘elsewhere in the interim financial report’ Improvements (2012-2014 The requirements of paragraph 16A of IAS 34 require additional discloCycle) sures to be presented either in the: Issued: Notes to the interim financial statements or September Elsewhere in the interim financial report. 2014 The amendment clarifies, that a cross-reference is required, if the disclosures are presented ‘elsewhere’ in the interim financial report, such as in the management commentary or the risk report of an entity. However, to comply with paragraph 16A of IAS 34, if the disclosures are contained in a separate document from the interim report, that document needs to be available to users of the financial statements on the same terms and at the same time as the interim report itself. For more information see BDO IFR Bulletin 2014/19 (click here). IAS 38 Intangible Assets 26. Annual Revaluation method - proportionate restatement of accumulated amortiImprovements sation (2010-2012 Cycle) The amendment clarifies the computation of accumulated amortisation Issued: when intangible assets are subsequently measured using the revaluation December model. The net carrying amount of the asset is adjusted to the revalued 2013 amount, and either: (i) The gross carrying amount is adjusted in a manner consistent with the net carrying amount (e.g. proportionately to the change in the [net] carrying value, or with reference to observable market data). Accumulated amortisation is then adjusted to equal the difference between the gross and net carrying amounts (ii) Accumulated amortisation is eliminated against the gross carrying amount. For more information see BDO IFR Bulletin 2013/28 (click here). 27. Amendments to IAS 38 Issued: May 2014 Amendments to IAS 16 and IAS 38 – Clarification of Acceptable Methods of Depreciation and Amortisation The amendments clarify that for intangible assets there is a rebuttable presumption that amortisation based on revenue is not appropriate. Paragraphs 98A - 98C have been added to clarify that there is a presumption that revenue-based amortisation is not appropriate, and that this can only be rebutted in limited circumstances where either: The intangible asset is expressed as a measure of revenue, or Revenue and the consumption of the economic benefits of the intangible asset are highly correlated. Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2016. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 3rd quarter of 2015. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 July 2014. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 4th quarter of 2014. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2016. Early adoption permitted. EU endorse- 114 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends Paragraph 98B clarifies that as a starting point to determining an appropriate amortisation method, and entity could determine the ‘predominant limiting factor’ inherent in the intangible asset, for example: A contractual term which specifies the period of time that an entity has the right to use an asset Number of units allowed to be produced Fixed total amount of revenue allowed to be received. Effective Date ment status: Endorsement expected in the 1st quarter of 2015. Paragraph 98C then clarifies that where an entity has identified that the achievement of a revenue threshold is the predominant limiting factor of an intangible asset, it may be possible to rebut the presumption that revenue-based amortisation is not appropriate. For more information see BDO IFR Bulletin 2014/07 (click here). IAS 40 Investment Property 28. Annual Clarifying the interrelationship of IFRS 3 and IAS 40 when classifying Improvements property as investment property or owner-occupied property (2011-2013 Cycle) The amendment notes that determining whether the acquisition of an inIssued: vestment property is a business combination requires consideration of the December specific requirements of IFRS 3, independently from the requirements of 2013 IAS 40, in relation to: Whether the acquisition of investment property is the acquisition of an asset, a group of assets, or a business combination (by applying the requirements of IFRS 3 only) Distinguishing between investment property and owner-occupied property (by applying the requirements of IAS 40 only). For more information see BDO IFR Bulletin 2013/29 (click here). Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 July 2014. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 4th quarter of 2014. 115 BILAG 5 International Financial Reporting Bulletin IFRS Early IFRSs adoptions for 31 December 2014 year ends IAS 41 Agriculture 29. AmendAmendments to IAS 16 and IAS 41 – Agriculture: Bearer Plants ments to IAS 41 The amendments extend the scope of IAS 16 Property, Plant and Equipment to include bearer plants and define a bearer plant as a living plant Issued: that: June 2014 Is used in the production process of agricultural produce, Is expected to bear produce for more than one period; and Has a remote likelihood of being sold (except incidental scrap sales). The changes made result in bearer plants being accounted for in accordance with IAS 16 using either: The cost model, or The revaluation model. The agricultural produce of bearer plants remains within the scope of IAS 41 Agriculture. The amendments include the following transitional reliefs for the purposes of their first time application: Deemed cost exemption – Entities are allowed to use the fair value of the bearer plants at the beginning of the earliest period presented as the deemed cost. Disclosures – Quantitative information describing the effect of the first time application as required by IAS 8.28(f) is not required for the current reporting period, but is required for each prior period presented. For more information see BDO IFR Bulletin 2014/11 (click here). Effective Date Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2016. Early adoption permitted. EU endorsement status: Endorsement expected in the 1st quarter of 2015. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 59.000 medarbejdere i 151 lande. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne brochure eller dele heraf er ikke tilladt uden BDO’s skriftlige samtykke ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for omtale. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger.
© Copyright 2024