1. No category

Økonomi
Budget & Analyse
September 2015
Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering
I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg
Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning på baggrund af statsgarantien eller vælge at selvbudgettere.
Notatet består af følgende afsnit:
1. Beregninger på valget mellem statsgaranti og selvbudgettering
2. Skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget
3. Følsomhedsanalyser i forhold til selvbudgettering
4. Historik – skatteårerne 2007-2013 er opgjort – og hvad viser det?
5. Konklusion og anbefaling
1. Beregninger på valget mellem statsgaranti og selvbudgettering
Ved byrådets 2. behandling af budgettet den 7. oktober 2015 skal Viborg Kommune i lighed med
tidligere år beslutte, om kommunen vælger statsgaranti eller selvbudgettering.
Hvis selvbudgettering vælges, får kommunen dels skat af eget budgetlagt udskrivningsgrundlag,
dels udligning beregnet ud fra det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. Tre år efter budgetår
(2019), når det endelige udskrivningsgrundlag er gjort op, bliver kommunen afregnet for differencen
mellem det, der var budgetlagt som skat og udligning, og det faktiske skattegrundlag, samt de faktiske udligningsbeløb beregnet ud fra det faktiske udgiftsbehov.
Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering har derfor konsekvenser for skatteprovenu og for
den kommunale udligning. Som hovedregel er det sådan, at et højere udskrivningsgrundlag, og dermed højere skatteindtægter, betyder mindre i kommunal udligning.
Minimal forskel på selvbudgettering og statsgaranti i 2016
De foreløbige beregninger på skatter, tilskud og udligning på 2014- tal viser, at Viborg Kommune
ligger 7,7 mio.kr under statsgarantien for 2016 – jf. tabel 1. Forvaltningen anbefaler derfor en statsgaranti for 2016.
De primære forklaringer skal findes dels i indkomstudviklingen pr. borger, og i nettoeffekten af til- og
fraflytningen fra Viborg Kommune.
Tabel 1. Statsgaranti 2016 og selvbudgettering af skatter, tilskud og udligning 2016
Statsgaranti Selvbudgettering*
Forskel
i mio. kr.
2016
2016
Det samlede skatteprovenu
-4.109,2
-4.039,3
69,9
Tilskud vedr. landsudligningen
-1.024,7
-1.065,4
-40,8
-104,2
-125,6
-21,4
-92,7
-350,0
-5.680,7
-92,7
-350,0
-5.672,9
0,0
0,0
7,7
Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud
Tilskud til styrkelse af likviditet
Øvrige tilskuds- og udligningsbeløb
I alt
- = merindtægt
Beregningerne er baseret på en personskatteprocent på 25,7 og en grundskyldspromille på 7,2
* Skøn udarbejdet i KL´s skatte- og tilskudsmodel på nyeste 2014-tal (pr. 15. september 2015 er slutlignet 99,3 pct.)
Viborg Kommunes befolkningsprognose er indarbejdet i KL´s model. Endvidere har KL indarbejdet
fremskrivninger på de forskellige komponenter, der indgår i beregningen af udskrivningsgrundlaget,
samt beregninger på de borgere, der endnu ikke er lignet for 2014.
Beregningen er en ”alt andet lige” beregning, i den forstand, at der er indlagt vurderinger af alle landets kommuner, der summer op i et landsgennemsnit, men der kan være lokale forhold, som ikke er
indeholdt i data. Viborg Kommune er ikke kun afhængig af, hvordan det går i Viborg Kommune,
1
Økonomi
Budget & Analyse
September 2015
men i høj grad afhængig af, hvordan indkomster, beskæftigelsen, befolkning, udgiftsbehov mv. udvikler sig i landets øvrige kommuner.
2. Skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget
En vigtig parameter i beregningen på selvbudgettering af skatter, tilskud og udligning, er skønnet for
væksten i udskrivningsgrundlaget.
I tabel 2 nedenfor gengives KL´s landsskøn for væksten i udskrivningsgrundlaget juli 2015 (økonomiaftalen/statsgarantien 2016) og KL´s korrigerede landsskøn, der blev udsendt den 2. september
2015. KL har valgt at udsende egne skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget på baggrund af
regeringens Økonomisk Redegørelse, august 2015. Tabellens vækstprocenter fra 2017 til 2019 er
KL´s egen prognose.
Tabel 2. Skønnet vækst i det kommunale udskrivningsgrundlag 2013-2019 (2013 er opgjort)
Vækst i procent
KL skøn pr. juli 2015
KL skøn pr. sept. 2015
Forskel KL juli 2015 og
KL september 2015
KL prognose
2016
2017
2013
2014
2015
3,6
3,6
2,5
2,3
3,6
3,6
3,1
3,2
0,0
-0,2
0,0
0,1
2018
2019
3,0
3,1
2,9
2,8
3,0
2,9
0,1
-0,1
-0,1
Kilde: KL notat pr. 2. september 2015
I forhold til grundlaget for statsgarantien, er det skønnede faktiske udskrivningsgrund for 2016 nedjusteret med 2,4 mia. kr. for landet og 270 mio.kr. for Viborg Kommune (svarende til 69,9 mio.kr. i
skatteprovenu jf. tabel 1).
De primære årsager til nedjustering i vækstskønnet er nogle skattetekniske forskydninger af skattefradragene på pensionsordninger mellem 2013 og 2014, en nedjustering af de skønnede pensionsudbetalinger, lavere rentefradrag end skønnet ved statsgarantien for 2016, samt en nedjustering af
lønudviklingen i samfundet.
I tabel 3 nedenfor gengives den faktiske vækst i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2013, samt
vækstskønnene for Viborg sammenholdt med landet, for 2014 til 2019 (efterreguleringsgrundlaget).
Tabel 3. Den endelige opgjorte udskrivningsgrundlag 2007-2013, samt KL´s skøn for 2014 til 2019.
Vækst i procent
Viborg Kommune
Landsplan
Forskel mellem Viborg og landet
2008
0,8
0,9
-0,1
2009
-1,8
-1,1
-0,7
Endelig opgjort
2010
2011
8,5
8,6
-0,1
1,7
2,5
-0,8
2012
1,8
2,6
-0,8
2013
3,4
3,6
-0,2
2014
1,7
2,3
-0,6
2015
3,4
3,6
-0,2
KL skøn*
2016
2017
3,0
3,2
-0,2
2,9
3,1
-0,2
2018
2,8
2,8
0,0
2019
2,9
2,9
0,0
* KL skøn er på basis af seneste 2014-skatte kørsel pr. 15. september 2015 og fremgår af KL´s skatte- og tilskudsmodel.
Skønnet for 2014-19 er efterreguleringsgrundlaget, hvorimod opgjort 2007-2013 er faktisk vækst i udskrivningsgrundlaget
KL´s prognose for væksten i udskrivningsgrundlaget for 2014 tyder på, at Viborg Kommune afviger
fra den landsgennemsnitslige vækst i udskrivningsgrundlaget med negativt 0,6 procentpoint. På nuværende tidspunkt er væksten i udskrivningsgrundlaget for 2014 troværdigt, da 99,3 procent af Viborg Kommunes borgere er lignet.
Hovedforklaringerne på den vigende vækst for Viborg Kommunes udskrivningsgrundlag er et højere
gennemsnitligt fradrag i personlig indkomst, et lavere skøn på udskrivningsgrundlaget for de ikkelignede i Viborg end i resten af landet og et negativt udskrivningsgrundlag på netto til- og fraflyttede
borgere.
2
Økonomi
Budget & Analyse
September 2015
3. Følsomhedsanalyser i forhold til selvbudgettering
I dette afsnit gives nogle konkrete eksempler på, hvad der sker med skatter, tilskud og udligning,
hvis der ændres på forudsætningerne. I alle beregningerne er det ”alt andet lige” princippet, der er
gældende – der kan ændres på Viborg-forudsætninger, mens øvrige kommuner indgår med skattedata, til- og fraflytningsmønstre, aldersfordelinger mv., som KL har indlagt i modellen. Dette scenarie er selvfølgelig ikke helt troværdigt. Beregningerne kan dog give et fingerpeg om, hvad der sker,
når der ændres på to af de vigtigste variable:
1. Væksten i udskrivningsgrundlaget
2. Befolkningsudviklingen
Ad 1. Væksten i udskrivningsgrundlaget
I udligningsordningen har vi et udligningsniveau på omkring 93 procent (61 % på landsudligningen +
32 % på udligning til kommuner med højt strukturelt underskud). Det betyder lidt fortegnet, at kommunen kun beholder 7 procent af en stigning i udskrivningsgrundlaget. Omvendt betyder det også,
at et fald i en kommunes udskrivningsgrundlag ”dækkes” med 93 % fra den fælleskommunale udligningsordning. Igen en ”alt andet lige” betragtning.
I afsnit 1 og 2 viste beregninger i KL´s model på baggrund af de nyeste 2014-skattedata, at Viborg
Kommune ligger et godt stykke under den landsgennemsnittelige vækst i udskrivningsgrundlaget.
I nedenstående tabel 4 har forvaltningen regnet på et scenarie, hvor væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2014 til 2016 er 0,7 procentpoint højere/lavere end beregningerne for 2014-skattetal viser.
De to beregninger sammenlignes med beregningerne for selvbudgettering (jf. tabel 1). Dog er valgt
også at gengive statsgarantien for 2016, idet beregningerne viser, at der skal store vækst-ændringer til, for at indtægtsprognosen kommer over statsgarantien for 2016. En ændret vækstrate på +
0,7 procentpoint fra 2014 -2016 giver lige netop en tilstrækkelig provenu-stigning, således at indtægtsprognosen lander over statsgarantien for 2016 (sammenlign tabel 4 kolonne 1 med kolonne
3). I ”start-situationen” i 2014 ligger Viborg (jf. tabel 3) allerede 0,6 procentpoint under landet – og
det indhentes ikke ved en yderligere vækst på +0,7 procentpoint hver af årerne 2015 og 2016.
Tabel 4: Effekten af et mer- vækstskøn på +/-0,7 % , sammenlignet med skøn for selvbudgettering 2016
i mio. kr.
Forskel mellem
selvbudgettering
Scenarie
Statsgaranti Selvbudgettering*
v/befolkn.
+0,7 %
2016
2016
prognose og +
2014-2016
0,7 % på
vækstskønnet
Forskel mellem
selvbudgettering
Scenarie
v/befolkn.
-0,7 %
prognose og 2014-2016
0,7 % på
vækstskønnet
Det samlede skatteprovenu
-4.109,2
-4.039,3
-4.114,2
-74,9
-4.013,6
25,7
Tilskud vedr. landsudligningen
-1.024,7
-1.065,4
-1.021,4
44,0
-1.080,9
-15,5
-104,2
-125,6
-102,5
23,1
-133,7
-8,1
-92,7
-92,7
-92,7
0,0
-92,7
0,0
-350,0
-350,0
-350,0
0,0
-350,0
0,0
-5.680,7
-5.672,9
-5.680,9
-7,9
-5.670,9
2,1
Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud
Tilskud til styrkelse af likviditet
Øvrige tilskuds- og udligningsbeløb
I alt
- = merindtægt
* Skøn udarbejdet i KL´s skatte- og tilskudsmodel på 2014-skattetal pr. 15. september 2015.
Op- eller nedjusteringen af væksten i udskrivningsgrundlaget modsvares dog af mindre- eller merindtægt i udligning. Som vist i tabel 4 er det beløbene i landsudligningen og tilskuddet til kommuner
med højt strukturelt underskud, der ændres (alt andet lige!).
En delkonklusion er derfor, at ændringer i kommunens udskrivningsgrundlag ”alt andet lige/ øvrige
kommuner er status quo” ikke har den store effekt for den samlede indtægtsprognose og dermed
vurderingen af, om det er fordelagtigt at vælge selvbudgettering frem for statsgaranti. Dog viser erfaringer, at hurtige ændringer i konjunkturerne for hele landet kan forvandle en forventet gevinst til
et tab – bedste eksempel herpå er jo stadig 2009 (her kan henvises til afsnit 4).
3
Økonomi
Budget & Analyse
September 2015
Ad 2. Befolkningsudviklingen
I Økonomi- og Indenrigsministeriets beregning af statsgarantien indgår et af Danmarks Statistik beregnet betalingskommunefolketal pr. 1. januar. Ved opgørelsen af betalingskommunefolketallet
medtages eller fratrækkes borgere, som kommunen i henhold til lov om retssikkerhed på det sociale
område, har/ikke har den generelle betalingsforpligtigelse overfor.
I forhold til den faktiske opgørelse af betalingskommunefolketallet – som kommunerne bliver efterreguleret efter – ses nedenfor i tabel 5, at statsgarantien for 2014 overvurderede udviklingen i folketallet for Viborg Kommune, mens statsgarantien for 2015 omvendt undervurderede befolkningstallet
med hele 367 borgere, som kommunen har en betalingsforpligtigelse overfor.
Tabel 5 . Betalingskommunefolketallet både i statsgarantien og faktisk opgjort (2007-2015)
Viborg Kommunes folketal
Statsgarantien
Faktisk opgjort*
Forskel
2007
90.782
91.264
482
2008
91.845
91.908
63
2009
92.521
92.695
174
2010
93.332
93.173
-159
2011
93.659
93.360
-299
2012
93.700
93.649
-51
2013
93.963
94.158
195
2014
94.392
94.274
-118
2015
94.463
94.830
367
-= faldende folketal i forhold til statsgarantiens befolkningsprognose
* Opgjort betalingskommunefolketal pr. 1. januar det pågældende år.
Statsgarantien er i 2016 sat til et betalingskommunefolketal på 95.113 indbyggere – altså en tilvækst på 283 indbyggere. I forhold til vores egen befolkningsprognose med en tilvækst fra 2015 til
2016 på 294 indbyggere, synes denne vækst lav, men idet betalingskommunetallet svinger meget
mellem år, er det svært at prognosticere.
Højere eller lavere folketal og betalingskommunefolketal påvirker både skatteindtægterne og tilskuds- og udligningsbeløbene (også de udligningsbeløb, der fordeles efter indbyggertal – til forskel
fra scenariet med -/+ 0,7 % vækst i udskrivningsgrundlaget).
Forvaltningen har valgt at regne på effekten af +/- 250 indbyggere på skatter, tilskud og udligning.
Hovedtallene i beregningerne ses nedenfor i tabel 6.
Tabel 6: Effekten af +/- 250 indbyggere, sammenlignet med skøn for selvbudgettering 2016
Statsgaranti
2016
i mio. kr.
Forskel mellem
Scenarie
selvbudgettering
Selvbudgettering*
+250
v/befolkn.
2016
indbyggere
prognose og
i 2016
+ 250 indbyggere
Forskel mellem
Scenarie
selvbudgettering
-250
v/befolkn.
indbyggere
prognose og
i 2016
- 250 indbyggere
Det samlede skatteprovenu
-4.109,2
-4.039,3
-4.048,9
-9,6
-4.029,5
9,8
Tilskud vedr. landsudligningen
-1.024,7
-1.065,4
-1.069,1
-3,6
-1.062,5
2,9
-104,2
-125,6
-126,4
-0,8
-125,2
0,4
Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud
Tilskud til styrkelse af likviditet
Øvrige tilskuds- og udligningsbeløb
I alt
-92,7
-92,7
-92,7
0,0
-92,7
0,0
-350,0
-350,0
-350,1
-0,1
-349,7
0,3
-5.680,7
-5.672,9
-5.687,1
-14,2
-5.659,6
13,3
- = merindtægt
* Skøn udarbejdet i KL´s skatte- og tilskudsmodel på 2014-skattetal pr. 15. september 2015.
I KL´s model for 2016-2019 beregnes både skatte- og udgiftssiden. Det forudsættes, at eksempelvis
en tilvækst på 250 indbyggere fordeler sig ligeligt mellem de forskellige aldersgrupper og på komponent-niveau (indkomst- og fradragselementer, aldersbetingede og socioøkonomiske kriterier). I
denne analyse forudsættes derfor, at en ny indbygger bidrager med et gennemsnitligt udskrivningsgrundlag – uagtet at bosætningsmønster (ejer/lejerboliger) og dermed ejendomsskatter, aldersfordeling og fordeling i forhold til de socioøkonomiske kriterier selvfølgelig vil være alt andet en gennemsnitligt i ”den virkelige verden”.
En tilflytter bidrager gennemsnitlig (”alt andet lige”) med ca. 57.000 kr. i skatteprovenu, tilskud og
udligning – og omvendt ”mister” Viborg Kommune ca. 53.000 kr. pr. fraflytter.
Som det ses i tabel 6, betyder flere/færre indbyggere, at der ”flyttes” på betydelige beløb i indkomstprognosen.
En delkonklusion er således, at et stigende indbyggertal ”alt andet lige” påvirker skatter, tilskud og
udligning i den positive retning – dog vil serviceudgifterne og anlægsudgifterne selvfølgelig også på
4
Økonomi
Budget & Analyse
September 2015
sigt blive påvirket af flere borgere. Igen skal man holde sig for øje, at der skal være en god margin til
statsgarantiens skøn for væksten i betalingskommunefolketallet, for at en gevinst ved selvbudgettering realiseres. KL´s model flytter kun rundt på ”Viborg-tal”, der selvfølgelig i et vist omfang påvirker
landstallene, men i den sammenhæng tæller Viborg Kommune kun for ca. 1,67 procent af den samlede kommunale økonomi.
4. Historik – 2007-2013 er opgjort – og hvad viser det?
I budget 2007-2009 valgte Viborg Kommune at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning, mens
statsgarantien, og dermed fastlagte beløb for skatter, tilskud og udligning, blev valgt ved budgetlægningen i budgetårerne 2010-2015.
Det er interessant at se, hvordan det faktisk er gået for de opgjorte skatteår 2007-2013. I tabel 7 nedenfor er angivet gevinst/tab ved den valgte metode.
Tabel 7. Gevinst eller tab i forhold til statsgarantien for 2007-2014
Selvbudgettering
Opgjort netto tab/gevinst for
indtægtsgrundlaget (mio.kr.)
Det rigtige valg
2007
-96,7
Det forkerte valg
2008
25,8
2009
Statsgaranti
2010
-28,7
2011
-10,7
2012
-28,1
Forventet
2014
-107,0
-109,3
2013
145,5
- = Gevinst ved den valgte metode
I årerne med selvbudgettering var det kun i 2007, at dette valg var et rigtigt valg med en gevinst på
96,7 mio. kr. 2008 og 2009 gav et samlet tab på 171,3 mio.kr.
I 2010 til 2014 besluttede byrådet at vælge statsgaranti – hvilket var rigtige valg, idet et valg af selvbudgettering ville have givet kommunen et tab på i alt 176,8 mio.kr. på opgjort 2010 til 2013– gengivet med et minus ud fra holdningen, at ”det der ikke er tab – er tjent”. På nuværende tidspunkt forventes ”gevinsten” ved valg af statsgaranti i 2014 at være på 107 mio.kr.
Vælges selvbudgettering må kommunen løbe risikoen, at den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget, samt tilskud- og udligningsbeløb enten kan give flere eller færre indtægter end forventet
ved budgetlægningen, idet kommunen afregnes 3 år efter tilskudsåret for tab/gevinst ved selvbudgettering.
5. Konklusion og anbefaling
Ovenstående afsnit giver et billede af, at der er stor usikkerhed forbundet med valget af selvbudgettering. Beregninger i KL´s model viser, at Viborg ligger ca. 7,7 mio. kr. under statsgarantien for
2016.
Følsomhedsanalyserne på de to vigtigste parametre – udskrivningsgrundlaget og befolkningsudviklingen – viser,
 at Viborg Kommunes indkomstudvikling skal udvise en betydelig højere vækstrate end KL
har lagt til grund i deres prognose, hvis Viborgs indtægtsprognose skal nærme sig statsgarantien for 2016.
 at et højere faktisk betalingskommunetal kan bidrage i den positive retning i forhold til valg
af selvbudgettering – Viborg Kommune ”tjener” på tilflytning med gennemsnitlig 57.000 kr.
pr. tilflytter.
Fakta er, at prognosen for væksten i udskrivningsgrundlaget viser, at Viborg Kommune for 20142016 ligger under landets vækst i udskrivningsgrundlaget. Skattedata for 2014 tyder på, at Viborg
ligger ca. 0,6 procentpoint under landet. For 2015 og 2016 er KL´s foreløbige prognose, at Viborg
fortsat ligger under landets vækst i udskrivningsgrundlaget på negativ 0,2 procentpoint i begge år.
Forvaltningens anbefaling er, at Viborg Kommune vælger statsgaranti i 2016.
5