Download Report

STATISTIK: LITHIUM I SALAR DE UYUNI
1. BOLIVIAS AFHÆNINGHED AF UDVINDINGSINDUSTRIEN
Udvindingsindustrien er Bolivias primære eksportsektor, hvorfor deres økonomi i
høj grad afhænger af denne eksport. Bolivia har en meget lavindustriel produktion.
De eksporterer altså ikke forarbejdede varer, som fx lithium-ion-batterier, men
derimod ”råvarer”, som fx lithiumcarbonat. Salg og eksport af råvarer, til udlandet,
er ikke en stor indtægtskilde til Bolivia. De ikke forarbejdede varer sælger til en langt
mindre pris, end de forarbejdede. Beskatning er derfor et vigtigt politisk redskab i
Bolivia, og en af de største finansieringskilder.
Fig. 1 Sammensætningen af den bolivianske eksport (årligt gennemsnit)
Kilde: CEDLA
Olie & gas
Minedrift
Industri
Landbrug
Fig. 2 Den bolivianske udvindingsindustris indflydelse på PNB
Kilde: CEDLA
Råolie og naturgas
Metaller og ikke-metaller
2
Fig. 3 Andel af finansielle indtægter fra olie/gas og minedrift i de
samlede finansielle indtægter (i mill. Bolivianos)
Kilde: CEDLA
skat
Andel af indtægter fra den ikke-finansielle offentlige sektor
SNPF = El Sector Público No Financiero.
Andel af indtægter fra skat
3
Fig. 4 Udviklingen i skatteindtægter (i mill. Bolivianos)
Kilde: CEDLA
Moms (import af mere forfinede produkter fra udlandet)
Moms (det indenlandske marked)
Toldtarif
Punktafgifter
Direkte skatter på olie og gas
Skat på profit på minedrift
Moms (på import)
Direkte beskatning på naturgas/kulbrinte
4
Fig. 5 Ressourceforbrug: offentlige udgifter
Kilde: CEDLA
Løbende udgifter
Kapitaludstrømning
Polynomium (løbende udgifter)
Polynomium (kapitaludstrømning)
5
Fig. 6 Industriens andel af BNP (i %)
Kilde: CEDLA
Landbrug
Minedrift og olie
Fremstillingsindustri
6
Fig. 7 Den grundlæggende industris udvikling
Kilde: CEDLA
Evolución de la estructura de la Industria Manufacturera por períodos
35,9%
2006-‐2010
37,4%
2001-‐2005
33,6%
1990-‐2000
0%
10%
20%
16,2%
9,0%
6,3%
11,3%
13,4%
10,3%
6,6%
11,5%
13,1%
30%
11,1%
40%
50%
6,4%
14,0%
60%
70%
9,7%
7,3%
7,1%
80%
-‐ Alimentos
-‐ Bebidas y Tabaco
-‐ Textiles, Prendas de Vestir y Productos del Cuero
-‐ Madera y Productos de Madera
-‐ Productos de R efinación del Petróleo
-‐ Productos de Minerales no Metálicos
11,6%
13,6%
14,7%
90%
100%
-‐ Otras Industrias Manufactureras
Fuente: elaboración propia con base en UDAPE, Dossier de Estadísticas Sociales y Económicas, Vol. 21 , 2011.
Fødevarer
Drikkevarer og tobak
Tekstiler, beklædningsgenstande og lædervare
Træ og produkter i træ
Raffinerede olieprodukter
Mineralske produkter (ikke metaller)
Andre fremstillingsindustrier
7
Fig. 8 Handelsbalancen (i mill. US$)
Kilde: CEDLA
8
2. UDVINDINGSINDUSTRIENS AKTØRER
Størstedelen af den bolivianske udvindingsindustri, særligt på olie og gas området, er styret af multinationale selskaber. Dét på trods for at Bolivia, efter gaskrigen i 2003, nationaliserede gassen efter længere tids oprør og uroligheder1. Fig. 9 Hvem bidrager til den bolivianske PNB?
Kilde: CEDLA
Stat
Private udenlandske virksomheder
Private nationale virksomheder
Kooperativer
Sociale virksomheder
1 http://www.fjernenaboer.dk/index.php?PID=509 9
Fig. 10 Hvem står bag udvindingen af kulbrinte?
Kilde: CEDLA
Petrobras (brasiliansk selskab)
Repsol (spansk selskab)
YPFB Chaco/Andina (boliviansk selskab)
Chaco/Andina (boliviansk selskab)
Andre
10
3. DEN BOLIVIANSKE BEFOLKNING
En stor del af at forstå lithiumproblematikken, er at vide hvem den
bolivianske befolkning er. Der er udbredt fattigdom i landet, og til
stadighed en stor forskel mellem de oprindelige og ikke-oprindelige
folk.
Fig. 11 Fattigdom og ulighed
Kilde: CEDLA
Pobreza = fattigdom
Indigencia = ekstrem fattigdom2
Pobreza urbana = fattigdom (by)
Pobreza rural = fattigdom (land)
Indigencia urbana = ekstrem fattigdom (by)
Indigencia rural = ekstrem fattigdom (land)
2 http://www.fnforbundet.dk/2015-‐maalene/status-‐2012/maal-‐1-‐fattigdom 11
Fig. 12 Fattigdom og ulighed
Kilde: CEDLA
Pobreza indígena = fattigdom oprindelige folk
Pobreza no indígena = fattigdom ikke-oprindelige folk
Indigencia indígena = ekstrem fattigdom oprindelige folk
Indigencia no indígena = ekstrem fattigdom ikke-oprindelige folk
12
Fig. 13 Arbejdsløshed i Bolivia
Kilde: CEDLA
Ledighed gennemsnit
Ledighed kvinder
Ledighed mænd
13
Fig. 14 Beskæftigelsessammensætningen
Kilde: CEDLA
Formelt arbejde (arbejde med kontrakt og maksimum timetal - adgang til
sundhed, forsikring mm.)
Uformelt arbejde
Privat ansættelse
14
Fig. 15 Arbejdernes realløn (i bolivianos pr. mdr.)
Kilde: CEDLA
Håndværker
Medarbejder
Selvstændig
15
Fig. 16 Løn og reproduktion af arbejdskraft
Kilde: CEDLA
Grafen viser sammenhængen mellem en gennemsnitlig boliviansk løn (røde kurve)
og leveomkostningerne for at en almindelig arbejder kan reproducere sin
arbejdskraft.
Canastras alimentarias (CNA) = ”basiskurv” bestående af mad, bolig,
transport, uddannelse og sundhed.
Gennemsnitlige boliviansk månedsløn
16
4. LITHIUMUDVINDINGEN I SALAR DE UYUVI, BOLIVIA
Fig. 17 Sammensætningen af saltlagen i Uyuni (på spansk: salmuera)
Kilde: CEDLA
Fig. 18 Salar de Uyuni’s lithiumreserve (i ton)
Kilde: GNRE, Memoria 2010
17
Fig. 19 Fremtidige efterspørgsel på Li2CO 3 (lithiumcarbonat)
Kilde: Signum Box, Litio-demanda actual, potencial y proyecciones, 2012.
Optimistisk
Konservativ
Basis
Boksen til venstre: Batterier til biler udgør mindre end 2% af efterspørgslen i 2011.
Boksen til højre: Batterier til biler udgør 38% i 2025.
18
Fig. 20 Prisudviklingen på et lithiumbatteri (til en elbil)
Kilde: Signum Box. Desormeaux, Daniela. Litio-demanda actual, potencial y proyecciones, 2012.
Fig. 21 Udviklingen i prisen på et ton Li 2 CO 3 (Lithiumcarbonat)
Kilde: COCHILCO, con base en datos provenientes de ”Industrial Minerals”
19
5. DEN POTENTIELLE AMBIVALENS VED LITHIUM
Når man taler om alle fordelene ved lithiumbatterier, er det værd at huske at batterierne alene ikke kan redde klimaet. Den strøm der tilføres lithiumbatterierne er afgørende for hvor miljørigtige batterierne er. Så længe lithiumbatterierne fyldes med strøm fra fossile brændstoffer, har de ikke den ønskede klimavenlige effekt. Fig. 22 Forbruget af olie i transportsektoren (% af det totale forbrug)
Kilde: CEDLA
Land
Transport
forbrug (%)
Tyskland
22.2%
USA
39.8%
Danmark
27.3%
Brasilien
29.8%
Bolivia
34.6%
20
Fig. 23 Energiforbrug i Tyskland
Kilde: International Energy Agency
Kul
Olie
Naturgas
Atomkraft
Vandenergi
Biobrændsel
Vedvarende energikilder: fx vind
21
Fig. 24 Energiforbrug i Danmark
Kilde: International Energy Agency
Kul
Olie
Naturgas
Atomkraft
Vandenergi
Biobrændsel
Vedvarende energikilder: fx vind
22
Fig. 25 Energiforbrug i Brasilien
Kilde: International Energy Agency
Kul
Olie
Naturgas
Atomkraft
Vandenergi
Biobrændsel
Vedvarende energikilder: fx vind
23
Fig. 26 Energiforbrug i Bolivia
Kilde: International Energy Agency
Kul
Olie
Naturgas
Atomkraft
Vandenergi
Biobrændsel
Vedvarende energikilder: fx vind
24
Find flere statistikker her:
http://www.globalis.dk/Lande/Bolivia
http://udviklingstal.um.dk/da/lande-og-landegrupper/prioritetslande/bolivia/
http://data.worldbank.org/country/bolivia
25