Hent abstractbog som pdf
A FA BS GK TR ON AC GR TS ES 20 15 2 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Keynotes ABSTRACTS Fagkongres 2015 4 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Indeks Indeks Særlige sessioner Musikkens helbredende effekt Hvordan tackler vi ulighed i sundhed? Viljen til sejr! 11 11 11 Keynotes Challenges in enhancing physical activity in patients with respiratory diseases 13 Cognitive functional therapy for individualising care of persistent back pain 14 Fysioterapi: En del af løsningen til fremtidens sundhedsudfordringer? 14 Physical Therapy after Stroke: What is the evidence? 15 Rehabilitation – a cornerstone of preventative care? 16 Retraining the ‘virtual’ body 17 Robots, sensors and the Internet – physiotherapy of the future? 18 Sensorimotor development as a foundation for cognitive development of the child 18 Smerter19 Symposier Arbejdsbetinget stress og den stressramte krop Evidensbaseret praksis med patienten i centrum - hvordan? Fysioterapeuten i folkeskolen Fysioterapeuter som ledere Fysisk sygdom hos patienter med psykisk sygdom Hofte- og lyskesmerter hos yngre fysisk aktive personer Independent walking in infants: What is the role of motor control and postural control? Land-based and aquatic exercise as treatment for patients with osteoarthritis in clinical practice Motivation – One size fit’s all? Motor control and low back pain Måleredskaber og interventioner til børn med svære funktionsevnenedsættelser Nye forretningsområder - hvad skal der til? Physical activity and exercise in COPD Physical activity for cancer patients during and after cancer treatment Physiotherapy for the severely paretic arm and hand in patients with acquired brain injury Simple exercise interventions for geriatric patients, with particular focus on medical patients and patients with hip fractures Spasticity or hypertonia – what do the patients actually have? Træning til personer med gigt og bindevævslidelser – hvordan og hvor meget? Vidensbaseret undersøgelse af motorisk kontrol i fysioterapi Why is chronic pain so complex? And how should we interpret evidence to facilitate optimum management? 21 21 22 23 23 24 25 25 26 27 27 28 29 29 30 31 32 32 33 34 Workshops Akillesseneruptur - funktionel genoptræning efter ikke-operativ behandling Akupunktur som fysioterapeutisk behandlingsmiddel Diagnostisk klassifikation af uspecifikke lænderygsmerter E-health, telerehabilitering, telemedicin, velfærdsteknologi i fysioterapi Effektmåling og effektstyring på genoptræningsområdet i Københavns Kommune Evidens og klinisk praksis i sportsfysioterapi – Skulder Hands off terapi kan ikke stå alene i behandling af hænder Hvor er funktionaliteten i øvelser til hoftealloplastik-opererede? Ingen vækst uden ordnede forhold! Inspirationsmuskeltræning – hvordan kommer jeg i gang 36 36 37 37 38 39 39 40 40 41 Fagkongres 2015 / Abstracts / Indeks / 5 Kan den Selvvurderede Snakketest i kombination med ”Graded Cycling Test” anvendes som effektmål i hjerterehabilitering? Klinisk undersøgelse og ultralydsskanning af hofte- og lyskeregionen Konkrete ideer til fysioterapi til børn og unge med CP Kvalitet i holdtræning – brug din fysioterapeutiske rolle – bevidst! Love og regler: Alt hvad en fysioterapeut bør vide! Læringsteorier og -strategier i et neuro-fysioterapeutisk perspektiv Oplev i praksis: Simple exercise interventions for geriatric patients Positiv interfererende Dual Task træning til den neurologiske patient Rehabilitering i naturen Spasticity and hypertonia – from examination to choice of treatment 41 42 43 43 44 45 45 46 47 47 Korte foredrag Adolescents with Patellofemoral Pain have higher risk of persistent knee pain compared to adolescents with other types of knee pain: a prospective cohort study with 2-year follow-up Bachelorprojekter i praksis - gør det en forskel? “Blended Learning” som didaktisk redskab i anatomi og manuel undervisningen på modul 2 og 3 på fysioterapeutuddannelsen, UCN Børn og unge med idrætsrelaterede overbelastningsskader i bevægeapparatet Clinical signs in patients with traumatic and non-traumatic onset of chronic neck pain Community-based physical rehabilitation after acute hip fracture surgery in Denmark Development of the Neck OutcOme Score (NOOS): content and construct validity Does frequency of exercise-based cardiac rehabilitation affect muscle power and self-reported physical functioning Does reduced movement restrictions and use of assistive devices affect rehabilitation outcome after total hip replacement? A controlled before-and-after study in 365 patients Dual task balance assessment with different cognitive cues Early preventive exercises versus usual care does not seem to reduce trismus in patients treated with radiotherapy for cancer in the oral cavity or oropharynx: a randomised clinical trial Early progressive strength training to enhance recovery after fast-track total knee arthroplasty. A randomized controlled trial Effect of early progressive resistance training compared with home-based exercise after fast-track total hip replacement. A randomised controlled trial Effectiveness of physiotherapy exercises for patients with difficulty returning to usual activities 8-12 weeks after decompression surgery for subacromial impingement syndrome: a randomised controlled trial Effekten af neuromuskulær træning på knæleddets biomekanik under gang hos patienter med knæartrose: analyser af sekundære effektmål fra et randomiseret kontrolleret forsøg Efficacy of an optimized exercise based cardiac rehabilitation program; a randomized controlled study Efficacy of preoperative progressive resistance training on postoperative functional performance and muscle strength in patients undergoing total knee arthroplasty - a randomized controlled trial Er udbredte muskuloskeletale smerter prognostisk markør for sygefravær? – Et populationsbaseret kohortestudie Exercise capacity and self-assessed physical health in cardiac patients Exercise during school hours when added to patient education improves outcome for 2 years in adolescent Patellofemoral Pain – a cluster randomised trial Exercise therapy after ultrasound guided glucocorticosteroid injection in patients with subacromial pain syndrome: a randomized sham-controlled trial Factors predicting outcome of the Basic Amputee Mobility Score (BAMS) in patients with a major non-traumatic lower limb amputation Feasibility and efficacy of supervised tele-training in exercise-based cardiac rehabilitation Feasibility of moderate-to-high intensity endurance exercise in elderly community-dwelling persons with mild Alzheimers disease Football training improves lean body mass in men with prostate cancer undergoing androgen deprivation therapy Forstyrrede kropslige oplevelser og fysisk inaktivietet hos patienter med ny-diagnosticeret skizofreni Functional and individualized therapeutic exercise program for patients with knee osteoarthritis (FITE- OA): exploratory feasibility cohort study Functional performance following major emergency high-risk abdominal surgery – a prospective cohort study Functional performance is associated with both knee extensor and flexor muscle strength in patients scheduled for total knee arthroplasty: a cross-sectional study 49 49 50 50 51 52 52 53 53 54 55 55 56 57 57 58 58 59 60 60 61 61 62 62 63 64 64 65 65 6 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Indeks Fysioterapeutisk træning reducerer smertefølsomheden hos patienter med knæartrose. Et randomiseret kontrolleret forsøg 66 Fysioterapis effekt på smerter: systematisk review og meta-analyse baseret på publicerede randomiserede studier fra de seneste 10 år 66 Hofteluksation efter primær total hoftealloplastik operation 67 Hverdagsrehabilitering i Københavns Kommune 68 Information til patienten ved første møde med terapeuten - hvilken og hvordan? 68 Integrering af forskningsprojekt i klinisk praksis – proces og erfaring 69 Inter-rater reliability and agreement of the 6-minute walk test in females with hip fractures 69 Konservativ behandling af genital prolaps – et randomiseret kontrolleret studie om bækkenbundstræning og livsstilsrådgivning 70 Kvalitets- og metodeudviklingsprojekt - fælles mellemkommunale data i Region Syddanmark 70 Local and systemic changes in pain sensitivity after 4 weeks of calf muscle-tendon stretching: a randomised trial 71 Measuring the ability to turn 72 Muscle power is an important measure to detect deficits in muscle function in hip osteoarthritis 72 Muskulær adaptation under trappegang er forstyrret hos patienter med tilbagevendende lænderygsmerter efter udtrætning af rygmusklerne 73 Optimized patient-trajectory for patients undergoing treatment with high-dose chemotherapy and autologous stem-cell transplantation 73 Patientprofilen hos praktiserende fysioterapeuter i Danmark. En tværsnitsundersøgelse af patienternes karakteristika og belastningsgrad 74 Patients with severe acquired brain injury show increased arousal in tilt-table training 75 Physical behaviour in relation to independent mobility in patients admitted to an acute orthopaedic hip fracture unit 75 Physical performance measures in acutely admitted older medical patients - a feasibility and inter-rater reliability study 76 Physiotherapy as a disciplinary institution in modern society - Foucauldian perspective on physiotherapy in Danish private practice 77 Practicing physiotherapy in Danish private practice: an ethical perspective 77 Predictors for success following the McKenzie method or spinal manipulation in low back pain patients presenting with centralization or peripheralization. Subgroup analysis in a randomized controlled trial 78 Prevalence and comparisons of program diseases defined in disease management programs among older medical patients - a Registry Study 78 Previous knee-injury and low knee function score increase the risk of future knee-injury in adolescent female football 79 Rapid knee extensions to increase quadriceps muscle activity after total knee arthroplasty: a randomized cross-over study 79 Reactive balance assessment: a new measuring tool 80 Reliabiliteten af testen ”Segmental Assessment of Trunk Control (SATCo)” hos børn med cerebral parese 80 Reliability of instrumented gait analysis in children with spastic cerebral palsy 81 Reliability, construct and discriminative validity of clinical testing in subjects with and without chronic neck pain 81 Risk of bias and brand explain the observed inconsistency in trials on glucosamine for symptomatic relief of osteoarthritis: a meta-analysis of placebo-controlled trials 82 Scapula Alata: description of a physical therapy program and its effectiveness measured by a shoulder-specific quality of life measurement 83 Skoleprojektet - fysioterapeutisk intervention i indskolingen 83 Smerteundervisnings betydning for kroniske smertepatienters motivation for fysisk aktivitet. En kvalitativ undersøgelse 84 Snakketesten er pålidelig som effektmål ved hjerterehabilitering for patienter med iskæmisk hjertesygdom 84 Strength training to contraction failure increases central activation of the quadriceps muscle acutely shortly following total knee arthroplasty: a cross sectional study 85 Supervised strength training, Nordic walking or unsupervised home based exercise in older people with hip osteoarthritis? A randomized trial 85 Tablet-teknologi i fysioterapi - et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen UCN, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune 86 Test af bækkenbundskontraktion hos gravide, efter kort mundtlig instruktion. Sammenligning af transabdominal ultralyd og Halebenstesten 87 The association between physical function, dual-task and cognition in patients with mild Alzheimer´s disease 87 The association between psychosocial distress, pain and disability in patients with persistent low back pain – a cross sectional study 88 The concept of physical limitations in knee osteoarthritis – as viewed by patients and health professionals 89 Fagkongres 2015 / Abstracts / Indeks / 7 The effect of aerobic and isometric exercises on pain sensitivity in healthy subjects and in patients with chronic musculoskeletal pain The effect of quadriceps-strengthening exercise on quadriceps and knee biomechanics during walking in adults with knee osteoarthritis: a randomized controlled trial The effect of training in an interactive dynamic stander on ankle dorsiflexion and gross motor function in children with cerebral palsy (CP) The effect of weight maintenance on symptoms of knee osteoarthritis in obese patients: 12 month randomized controlled trial The intra- and inter-rater reliability of five clinical muscle performance tests in patients with and without neck pain The timed up and go test and 30 second chair-stand test are reliable for hospitalized patients with stroke Træning versus medicinsk smertebehandling af knæartrose: et meta-epidemiologisk studie baseret på Cochrane Reviews 89 90 90 91 91 92 92 Posters A homogeneous group of persons with multiple sclerosis seem to use different net joint power strategies to increase gait speed - a pilot study Altered knee joint neuromuscular control during landing from a jump in 10-15 year old children with generalised joint hypermobility. A substudy of the CHAMPS-study Denmark An interdisciplinary outpatient six-week specialised rehabilitation trial in Glioma patients - a RCT-feasibility study Anxiety Group, from a physiotherapeutic view Assessment of functional health and well-being in headache patients: the effect of individual-based physical therapy ’At koble sig klogt’ - rehabilitering set i et relationelt, kommunikativt og kontekstuelt perspektiv Beskrivelse af to neurologiske borgeres forløb med fokus på den specifikke neurologiske, tværfaglige indsats i et sammenhængende rehabiliteringsforløb i Københavns Kommune, fra døgnrehabilitering, til fortsat rehabilitering i eget hjem og til afslutning af forløbet Bilateral experimental neck pain reorganizes axioscapular and trunk muscle activity during fast arm movements Brugerinddragelse og informationsteknologiske løsninger til kvalitetsudvikling af fysioterapeutisk indsats hos brystkræft-opererede kvinder Cardiac rehabilitation improves health-related quality of life Comparison of mental distress in patients with low back pain and a population based control group measured by Symptoms Check List (SCL-90). A case-referent study Connecting theory and practice in physiotherapy education – challenges for the clinical educators Decreased muscle strength is associated with impaired long-term functional outcome after intramedullary nailing of femoral shaft fracture Developing physiotherapy in Zanzibar Do women with pelvic floor dysfunction referred by gynaecologists and urologists at hospitals complete a pelvic floor muscle training programme? A retrospective study, 1992-2008 Early mobilisation of patients with community-acquired pneumonia reduces length of hospitalisation – an intervention study Effekten af en funktionsevnevurdering til korttidsindlagte akutte medicinske patienter, et litteraturstudie Elektronisk journalplatform i den fysioterapeutiske praksis til kvalitetssikring og dokumentation af praksis En hjernerystelse, der varer ved - slut med langvarig sygemelding Er det muligt at inkludere fysisk træning som en del af den primære fysioterapeutiske behandling af kræft relateret lymfødem? Er øget belastning af knæleddet skadeligt for overvægtige patienter med knæartrose? En sekundær analyse af et randomiseret forsøg Evaluering af 2- og 6- minutters gangtest til neuromuskulære patienter Factors that predict failure to regain basic mobility after hip fracture surgery Familiens oplevelse og erfaring med faser i demenssygdommen - et tværfagligt forskningsprojekt Feasibility of inspiratory muscle training following surgery on suspicion for lung cancer – a pilot study Fra novice til ekspert Fysioterapi til mennesker med mental funktionsevnenedsættelse, efter en erhvervet hjerneskade, i en teoribaseret praksis Få kræfterne tilbage - et tværgående rehabiliteringstilbud til kræftramte Genoptræning efter rotatorcuff reinsertioner - systematisk review Genoptræningsforløbsbeskrivelse for hoftenært brud 94 94 95 95 96 96 97 97 98 99 99 100 100 101 102 102 103 103 104 104 105 105 106 106 107 108 108 109 110 110 8 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Indeks Har fysisk træning en effekt på fysisk funktion og livskvalitet hos patienter med left ventricular assist device? 111 Has progressive resistance strength training as additional training any effect measured on functional outcomes in older hospitalised patients? A randomised, controlled and single-blinded trial 111 Hoptest af knæraske børn 112 Implementering af model for systematisk kompetenceudvikling 112 Implementering af modificeret CIMT (constrained-induced-movement-therapy) til børn med erhvervet hjerneskade 113 Implementering af struktureret mobiliseringsprotokol på intensive afdelinger et tværfagligt kvalitetsudviklings- og samarbejdsprojekt 113 Inddrager vi patienterne i målsætningen i den indledende vurdering 114 Indfrielse af patientens forventninger: En postkortundersøgelse i Rygklinikken på Roskilde og Køge Sygehus 115 Inkontinensindsatsen – fri for bleer 115 Is the 6-minute cycle test useful in a cardiac rehabilitation programme? 116 “It has to make sense.” A critical discourse analysis of the attitudes of occupational therapists and physiotherapists towards the systematic use of outcome measurement 116 Kinesio Textape til behandling af lymfødem – et pilotstudie 117 Kollegial mentorordning - et relevant tilbud til den nyansatte 117 ”Kom op”. Effekt af patientfortællinger på præoperativ nervøsitet samt brug af webbaseret og animeret information i træningsvejledning. Et pilotprojekt 118 Kommunalt netværk for udviklingsfysioterapeuter i Østdanmark 118 Konditionstest og -træning i håndergometer til indlagte ikke traumatisk benamputerede patienter. Et pilotprojekt 119 Livshistorie, symptomer og reaktioner - støttende eller omstillende behandling? 120 Minimal important change (MIC) af Shoulder Pain and Disability Index (SPADI) ved patienter med artroskopisk subakromiel dekompression (ASD) henvist til kommunal genoptræning 120 Motionsfællesskaber for borgere med KOL 121 Nakkesymptomer blandt en subgruppe af patienter med vedvarende symptomer efter commotio cerebri 122 OE tests på kropsfunktionsniveau i fysioterapeutens vurdering og behandling af personer med apopleksi - et udviklingsarbejde 122 One-year follow-up after ACL reconstruction – surgeon or physical therapist? 123 Online KOL-rehabilitering – et udviklingsprojekt 124 Opgaveflytning til fysioterapeuter fra sygeplejen 124 Oplevelsen af den fysioterapeutiske behandling med 3-punktskorset fra patientens synsvinkel 125 Patienten i fokus fra første møde, giver høj faglig kvalitet 125 Patienter henvist til fysioterapi hos praktiserende fysioterapeuter i Danmark: hvordan går det dem? 126 Pelvic floor muscle function in women with pelvic floor dysfunction - a retrospective clinical study, 1992-2008 126 Perioperative rehabilitation in operations for lung cancer – a feasibility study (PROLUCA) 127 Personforflytning i et rehabiliterende perspektiv; et observationsstudie 127 PHYSIO2PHYSIO: a formative-peer-evaluation concept used in a physiotherapy Bachelor programme 128 Praktisk vejledning i et sundhedspædagogisk perspektiv – video som metode i børnefysioterapeutens praksis 128 Projekt FET Walking 2, refleksbaseret el-terapi anvendt ved gangtræning af patienter med apopleksi 129 Reduced neck and shoulder strength in Patients with Tension-Type Headache. A case control study 130 Rehabilitering efter multiligament rekonstruktion - et systematisk review 130 Reliability and reproducibility of the ‘Graded Cycling Test with Talk Test’ in patients with lacunar stroke 131 Respirationsmuskeltræning i rehabilitering af personer med apopleksi en overvejelse værd i fysioterapeutens tilbud? - et udviklingsarbejde 131 Shock wave terapi til behandling af spasticitet hos patienter med apopleksi 132 Skrald, andebrød og fejekost. Dagligdagsgøremål er god træning 133 Specialized geriatric fall clinic intervention for patients with orthostatic intolerance 133 Specialized geriatric fall clinic intervention for patients with vestibular dysfunction 134 Straks-dokumentation134 Strukturelle ændringer i knæet under vedligeholdelse af vægttab efter et betydeligt vægttab hos overvægtige patienter med knæartrose: sekundære analyser fra et randomiseret kontrolleret forsøg 135 Telefonscreening135 Teletraining to support patients with schizphrenia (21) or unipolardepression (2) to undertake physical activity in daily life - an innovation study 136 Terrænhold - udendørs træning for borgere med neurologisk diagnose 136 The Chailey levels of ability - Oversættelse af Chailey levels of ability til dansk 137 The short-term effect of relaxation group therapy in older psychiatric inpatients 137 Fagkongres 2015 / Abstracts / Indeks / 9 Udvikling af tilbud om ambulant specialiseret genoptræning til voksne med neuroonkologisk sygdom - et samarbejde med Neurokirurgisk afdeling U, Radiologisk afdeling R og Rehabiliteringsafdelingen på OUH Udviklingsprojekt gåmaskine. Afprøvning af træningsmetode til børn med handicap med nedsat gangfunktion. Validering af ActivPAL til at måle stillesiddende adfærd hos piger og kvinder med RETT syndrom Webportalen Den Digitale Patientpjece – www.Patientpjecen.dk Et udviklingsprojekt med udgangspunkt i brugerdrevet innovation 138 139 139 140 Forfatterindeks141 10 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Indeks Særlige sessioner Fagfestival 2015 / Abstracts / Særlige sessioner / 11 Særlige sessioner Musikkens helbredende effekt En naturlig del af fremtidens smertebehandling bliver måske, at patienterne selv medbringer deres musikalske favoritter til behandleren. Hiphop mod nakkesmerter, country mod myoser, Bob Dylan mod tandpine, en stille blues mod migrænen. Den nyeste forskning i sammenhængen mellem musik og smerter peger nemlig på, at virkningen er helt individuel. Hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust fik i efteråret 2014 52 mio. fra Danmarks Grundforskningsfond til at etablere et nyt forskningscenter ”Music in the Brain” i Aarhus. Peter Vuust og kolleger har med deres forskning vist, at musik generelt har en positiv virkning på sundhed og trivsel. Peter Vuust har desuden brugt sin viden som musiker til at introducere ”lytte, lære, lede” som vigtige forudsætninger for at blive en god leder. Peter Vuust vil på Fagkongressen fortælle om sammenhængen mellem musik og hjerne, og hvilken betydning det kan have for fysioterapeuters arbejde inden for blandt andet smerte, genoptræning og ledelse. Deltagerne kommer til at opleve musikkens virkning på egen krop, da oplægget kombineres med en minikoncert med Peter Vuust, vokalist Veronica Mortensen og Henrik Grunde på piano. Musikalsk Keynote, Torsdag 14.35-15.25, Plenum Hvordan tackler vi ulighed i sundhed? - Fysioterapeuters rolle i arbejdet med at skabe mere lighed i sundhed Der er enorm forskel på, hvor længe og hvor godt danskerne lever. Det er en udfordring for sundhedsvæsnet og måske især for os som fysioterapeuter. For hvad betyder det for vores møde med patienterne, at de fleste fysioterapeuter lever langt sundere end gennemsnittet? Og hvad kan man gøre for at nå nogle af de patienter, der ikke får julelys i øjnene ved tanken om motion, sund kost og mindre alkohol? Blandt de medvirkende er professor Finn Didrichsen, landets førende forsker i ulighed i sundhed, samt flere fysioterapeuter, som er i tæt kontakt med ulighed i sundhed i deres hverdag. Derudover medvirker Louise Søgaard Hansen, adjunkt og fysioterapeut, Lone Langsted, fysioterapeut på OK-Centret Enghaven og Charlotte Handberg, fysioterapeut og Ph.d. studerende. Kim Bildsøe Lassen fra TV-avisen leder slagets gang. Debat, Fredag 11.45-12.45, Plenum Viljen til sejr! Kender du ”hænderne-over-hovedet-dage”? Som afslutning på fagkongres 2015 holder verdensmester i kanoroning og erhvervscoach Arne Nielsson et oplæg om ”Viljen til sejr”, der med garanti vil få dig til at gå hjem med fornyet energi og ja; hænderne over hovedet! ”Viljen til sejr” handler om at turde drømme stort og have viljen og modet til at skabe resultater, professionelt og privat. Arne Nielsson har skrevet flere bøger om blandt andet co- pingstrategier, troen på sig selv, coaching mm. I sit oplæg vil Arne Nielsson ikke kun komme ind på, hvordan man selv kan finde energi og vilje til at få det optimale ud af sit liv, men også hvordan vi kan hjælpe patienterne med det samme. Arne Nielsson var fra start af ikke spået de store chancer som kanoroer, da han var meget mindre end alle sine konkurrenter. På trods af de hårde odds blev det til 10 verdensmesterskaber, en OL-sølvmedalje og 74 danske mesterskaber. I 1996 stoppede Arne Nielsson sin karriere som aktiv sportsudøver og har siden arbejdet som professionel coach og foredragsholder, primært for erhvervs- og idrætsfolk. Arne Nielsson har to gange, i 2009 og 2011, modtaget prisen ”Årets Inspirator”. Afsluttende Keynote, Lørdag 12.25-13.10, Plenum 12 / Fagfestival / Abstracts / Keynotes Keynotes Fagkongres 2015 / Abstracts / Keynotes / 13 Challenges in enhancing physical activity in patients with respiratory diseases Patients with lung diseases will not become better … until they become more active! Thierry Troosters, Leuven University, Belgium Patients with respiratory diseases suffer from long-term physical inactivity. Physical inactivity sets in early in the disease process and becomes worse with increasing disease severity. Physical activity levels – although related to exercise tolerance – are influenced by a complex host of factors beyond physiological factors (genetics, prior habits, environment, psychological factors, self efficacy, health beliefs, etc. …). As a consequence, changing (increasing) physical activity is much less straightforward than enhancing exercise tolerance. To increase the latter, exercise training at appropriate intensity and for an appropriate duration is successful in the majority of patients. Increasing physical activity behaviour is more difficult and may not require a one-size-fits-all approach. Rather, specific behavioural interventions in clinical practice should explore the internal and external barriers to becoming physically active, the confidence patients express in terms of successfully changing their behaviour, and the importance they allocate to such a change. Subsequently, clinicians may use specific interventions to increase physical activity, such as pedometer feedback, possibly combined with (tele) coaching; the introduction of exercise modalities that are pleasant and invite patients to embed physical activity in their daily routines (e.g. group sessions of Nordic Walking); or they may appeal to the patient’s environment to make physical activity possible and attractive (e.g. the organization of walking trails in a community). It is highly unlikely that one of the above mentioned strategies will appeal to every single patient. Rather, clinicians should explore with patients which strategy may work best for them and their families. Successfully increasing physical activity is of crucial importance as it offers long-term protection against loss of the benefits of rehabilitation and against the development of long-term morbidity associated with an inactive life style. More research is certainly needed on how to embed strategies to increase (or maintain) physical activity in other management options for patients with respiratory diseases, including the use of more potent pharmacotherapy, rehabilitation and lung transplantation. Thierry Troosters studied Physiotherapy at the Katholieke Universiteit Leuven, where he also conducted his PhD work supervised by Profs Decramer and Gosselink. A one-year postdoctoral stay at the Hospital Clinic in Barcelona, funded via a long-term fellowship of the European Respiratory Society, further shaped his research career. Along with the Respiratory Division at the University Hospitals in Leuven, he investigates the devastating non-respiratory consequences of lung diseases, often induced by physical inactivity or exacerbations of COPD. With his group he is also looking at optimising exercise training strategies for patients with lung disease as well as strategies for enhancing physical activity. With their research laboratory they carried out pioneering work investigating the impact of physical inactivity on patients with COPD and other respiratory conditions, including cystic fibrosis and lung transplantation. They showed that patients with COPD become inactive at an early stage of the disease. The assessment of physical activity as a valid end point, however, remains a challenge. Thierry Troosters leads a consortium of European investigators and seven major pharmaceutical companies aiming develop a sensitive Patient Reported Outcome tool to assess the aspects of physical activity relevant to patients with COPD. Prof Troosters received the honour of becoming a Fellow of the European Respiratory Society in 2014. He served on the Editorial Boards of the American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, Thorax and Journal Chronic Respiratory Disease. Since 2008 Thierry Troosters has been a full Professor at the Faculty of Kinesiology and Rehabilitation Sciences at the University of Leuven, Belgium. He currently leads the Assembly of Allied Health Professionals at the European Respiratory Society. Keynotes, Thursday 12.00–12.45, Plenum 14 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Keynotes Cognitive functional therapy for individualising care of persistent back pain Fysioterapi: En del af løsningen til fremtidens sundhedsudfordringer? Peter O’Sullivan, Curtin University, Australia Ewa M. Roos, Syddansk Universitet, Denmark Peter is Professor of Musculoskeletal Physiotherapy at Curtin University, West Australia, and is a Specialist Musculoskeletal Physiotherapist, PhD (as awarded by the Australian College of Physiotherapists 2005) at bodylogicphysiotherapy.com Peter and his team conduct clinical research investigating the development, classification, and targeted management of persistent pain disorders. He has developed an innovative management approach for persistent back pain called ‘cognitive functional therapy’. He has published over 140 papers with his team in international peer reviewed journals, has been an invited speaker at more than 80 National and International conferences, and has run clinical workshops in over 22 countries. Peter’s passion is translating research into practice. See: www.pain-ed.com Ewa Roos is Professor and Head of Research Unit for Musculoskeletal Function and Physiotherapy at the University of Southern Denmark. This research unit encompasses approximately fifteen staff and students with different professional backgrounds and made it possible to establish the first Master in Physiotherapy in Denmark in 2011. Her research focus is on osteoarthritis resulting from lower extremity injury and on outcomes methodology, including development of the Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS). To address the two most common questions from patients – “Is it OK to exercise when it hurts?” and “Do I wear my joints down if I exercise?” – research designs ranging from qualitative studies to high-quality randomised controlled trials have been performed, employing outcomes spanning from proteoglycan content of weight-bearing cartilage of the knee to patients’ self-reporting of pain, function and quality of life. She is a member of the Osteoarthritis Research Society International’s Clinical Guidelines Committee, and of the expert groups developing evidence-based clinical guidelines for osteoarthritis for the Swedish and Danish National Health Boards. She is the chair of Good Life with Arthritis in Denmark (GLA:D), an initiative hosted at the University of Southern Denmark aiming at providing evidence-based patient education and physiotherapist-supervised neuromuscular exercise to patients with knee and hip osteoarthritis across Denmark. She has authored more than 150 peer-reviewed papers in international journals. In 2014 she was awarded the Queen Ingrid of Denmark’s research prize and the highly prestigious Osteoarthritis Research Society International’s Clinical Research Award for her outstanding contribution to the study of exercise as prevention and treatment of pain, injury and osteoarthritis. Ewa Roos was the first non-MD to receive this award. Why has managing persistent back pain (PBP) proved so difficult? PBP is a complex multi-factorial disorder. Individualising care based on targeting the modifiable factors that drive pain and disability behaviours can lead to improved outcomes. Low back pain (LBP) is the number one cause of disability. Persistent LBP is highly resistant to change and results in enormous costs. A reason for this failure to effectively manage LBP is proposed to relate to the heterogeneity of LBP patients and the failure to effectively manage the disorder from an individualised bio-psycho-social perspective. There is growing evidence that persistent LBP is associated with different combinations of: patho-anatomical, cognitive and psychological, social, neuro-physiological, functional behavioural, lifestyle and genetic factors. Many of these factors co-exist, are potentially modifiable, and have the potential to both peripherally and centrally sensitise spinal structures and reinforce disability behaviours. This highlights the need for a flexible, multi-dimensional approach for the management of back pain disorders to target patient-centred management. Cognitive functional therapy is one approach to individualising care for persistent LBP. Keynotes, Friday 9.00–9.45, Plenum Hvordan kommer fysioterapeuter til orde i det danske sundhedsvæsen og hvordan bliver fysioterapi en uundgåelig del af løsningen på fremtidens sundhedsudfordringer? Ud fra sit perspektiv som den første professor i fysioterapi i Danmark vil Ewa Roos dele sine betragtninger om fysioterapi i Fagkongres 2015 / Abstracts / Keynotes / 15 Danmark fra de seneste 7 år samt perspektiverne for fremtiden. Hun arbejder fagligt med at få muskel- og ledsygdomme på dagsordenen i Danmark, og hun vil fortælle, hvordan det er, med evidens i porteføljen, at arbejde med at få forskningsresultater italesat og få kliniske retningslinjer ud i klinikken via vores erfaringer med projektet Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D). Physical Therapy after Stroke: What is the evidence? Gert Kwakkel, professor, VU University Medical Centre Amsterdam, Holland GLA:D projektet Indenfor GLA:D projektet har vi i løbet af knap to år uddannet flere end 400 fysioterapeuter, som i deres kliniske hverdag har uddannet og trænet flere end 3.500 patienter med artrose i knæ og hofte. Og vigtigst af alt: Disse klinikere har tastet data ind i et register, hvilket betyder at • patienter får information om deres resultater • klinikkens arbejde kan kvalitetssikres • vi får tal på, hvor meget evidensbaseret fysioterapi kan flytte, og hvilken god løsning det er samfundsøkonomisk. Derudover kommer Ewa Roos til at berøre følgende spørgsmål: • Hvordan er det gået med akademiseringen af fysioterapi? • Er fysioterapeuter blevet mere attraktive samarbejdspartnere? • Kommer fysioterapeuter til orde i det danske sundhedsvæsen? Ewa Roos runder af med sit bud på følgende spørgsmål: • H vordan bliver fysioterapi bliver til en uundgåelig del af løsningen på fremtidens sundhedsudfordringer? • Hvilke udfordringer er der, når en ny profession kommer på banen indenfor den akademiske verden? • Hvad kan en profession med akademisk vokseværk forvente af glæder og udfordringer fremover? Keynotes, Friday 12.45–13.30, Plenum Professor Gert Kwakkel started his career as a physical therapist and movement scientist at the VU University Medical Centre in Amsterdam. In 1998 he received his PhD based on a thesis entitled Dynamics in functional recovery after stroke. Professor Kwakkel received a chair in Neurorehabilitation at the VU University Medical Centre in Amsterdam in March 2008. This chair is dedicated to translational research in the field of neurorehabilitation with special interest in Stroke, Parkinsons’s Disease, and Multiple Sclerosis. Professor Kwakkel has published more than 150 papers in leading scientific journals such as The Lancet, The Lancet Neurology, BMJ, and Stroke (Hirsch Index 38). A prestigious advanced grant from the European Research Council (ERC) has placed Professor Kwakkel as one of the top researchers of the VU University in Amsterdam http://www. vu.nl/nl/onderzoek/onderzoekers/erc-ideas-laureaten/advanced-grants/index.asp. The ERC project is carried out in collaboration with the Technical University of Delft (Prof. dr Frans van der Helm) and focuses on investigating the longitudinal relationship between stroke recovery and brain plasticity. Professor Kwakkel is member of the management board of Research Institute Move at the VU University, and European Managing Editor of the journal Neurorehabilitation & Neural Repair (NNR). He is also a member of the editorial board of the International Journal of Stroke, Journal Rehabilitation Medicine and Physiotherapy Research International Research. Finally, professor Kwakkel is president of the Dutch Society of NeuroRehabilitation (DSNR; www.neurorehab.nl). Current update on evidence-based physiotherapeutic interventions for rehabilitation of apoplexy patients Professor Gert Kwakkel will give a talk based on the abstract below: Background: Physical therapy (PT) is one of the key disciplines in interdisciplinary stroke rehabilitation. The aim of this systematic review was to provide an update of the evidence for stroke rehabilitation interventions in the domain of PT. 16 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Keynotes Methods and Findings: Randomised controlled trials (RCTs) regarding PT in stroke rehabilitation were retrieved through a systematic search. Outcomes were classified according to the ICF. RCTs with a low risk of bias were quantitatively analysed. Differences between phases post-stroke were explored in subgroup analyses. A best evidence synthesis was performed for neurological treatment approaches. The search yielded 467 RCTs (N = 25373; median PEDro score 6 [IQR 5–7]), identifying 53 interventions. No adverse events were reported. Strong evidence was found for significant positive effects of 13 interventions related to gait, 11 interventions related to arm-hand activities, 1 intervention for ADL, and 3 interventions for physical fitness. Summary Effect Sizes (SESs) ranged from 0.17 (95%CI 0.03–0.70; I2 = 0%) for therapeutic positioning of the paretic arm to 2.47 (95%CI 0.84–4.11; I2 = 77%) for training of sitting balance. There is strong evidence that a higher dose of practice is better, with SESs ranging from 0.21 (95%CI 0.02–0.39; I2 = 6%) for motor function of the paretic arm to 0.61 (95%CI 0.41–0.82; I2 = 41%) for muscle strength of the paretic leg. Subgroup analyses yielded significant differences with respect to timing post-stroke for 10 interventions. Neurological treatment approaches to training of body functions and activities showed equal or unfavourable effects when compared to other training interventions. Main limitations of the present review are: not using individual patient data for meta-analyses and absence of correction for multiple testing. Conclusions: There is strong evidence for PT interventions favouring intensive, high-repetitive, task-oriented, and task-specific training in all phases post-stroke. Effects are mostly restricted to the functions and activities specifically trained. Suggestions for prioritising PT stroke research are given. Keynotes, Thursday 10.55–11.40, Plenum Rehabilitation – a cornerstone of preventative care? Jonathan F Bean, Harvard Medical School, Boston, USA Jonathan F. Bean MD, MS, MPH is an Associate Professor in the Department of Physical Medicine and Rehabilitation at Harvard Medical School. He serves as the Director of Research and Training for the Dept. of Physical Medicine & Rehabilitation and Partner’s Continuing Care as well as Medical Director of the Spaulding Cambridge Outpatient Center. Dr. Bean also serves on the editorial board of the Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, the Governance committee of the Association of Academic Physiatrists, is the liaison between the American Academy of PM&R and the American Geriatrics Society, and co-leads the Geriatric Rehabilitation Interest Group of the American Congress of Rehabilitation Medicine. Dr. Bean is an internationally recognised expert in geriatric rehabilitative care, having extensive experience in the conduct of clinical trials and measurement of disablement outcomes. He has published over 60 original manuscripts. In 1998, he was recipient of the New Investigator Award from the American Academy of PM&R and in 2002, he was the first Physiatrist to be awarded the Jahnigen Career Development Award for Surgical and Related Specialists from the American Geriatrics Society. With advanced training in exercise physiology and epidemiology, his work has focused on mobility problems, falls, and fall-related injuries among older adults addressing both risk factor reduction and prevention strategies. He has completed both federally and privately funded observational studies and clinical trials addressing these important outcomes. This work is leading to the development of novel approaches for the care of older adults. Dr. Bean also has a strong commitment towards the mentor ship of trainees within geriatric rehabilitative research and clinical care, having been awarded a Midcareer Investigator Award (K24) from the National Institute of Health and Education, as well as Training grants from the American Geriatrics Society. Fagkongres 2015 / Abstracts / Keynotes / 17 Using the care of community-dwelling older adults as an example, the potential role that rehabilitation can serve within preventative care models will be discussed. Dr. Bean’s presentation will discuss how preventative care and rehabilitative care traditionally fit within the medical model. It will review prior studies in rehabilitation that have focused on preventative care. It will discuss the role that rehabilitation can serve within preventative care models targeting the care of community-dwelling older adults. Knowledge gaps and opportunities will be identified. neck pain. Find information on Trish’s book “The Back Pain Personal Health Plan: Bounce Back Edition” at www.findbounceback.com or download an extract. Trish continues to work clinically and is the Director of “Take Control Active Rehabilitation” in Sydney, a specialised spinal and sport rehabilitation centre. Her ability to combine extensive clinical experience, the latest research, and detailed biomechanical and anatomical knowledge led her to create the BOUNCE Back system of active rehabilitation. She is currently the Director of Bounce Back Active Rehabilitation Systems: www.bouncebackexercises.com.au Keynotes, Saturday 9.00–9.45, Plenum Harnessing the mind and functional exercise progression to optimise dynamic function. Retraining the ‘virtual’ body Trish Wisbey-Roth, Specialist Sports Physiotherapist (FACP), Olympic Physiotherapist (FSMA), Masters of Sport Physio (AIS/UC), Sydney, Australia Trish Wisbey-Roth, Specialist Sports Physiotherapist (FACP); Olympic Physiotherapist (FSMA); Masters of Sport Physio (AIS/UC); Author; Active Rehabilitation Consultant. Trish is a skilled Australian Physiotherapist with over 25 years’ experience. She completed both a Post Graduate Sports Physiotherapy Masters and Specialisation exams and is now a Sports Physiotherapy Specialist in the hip & lumbopelvic region. Trish has been involved with Australian sporting teams at the national, World Championship and Olympic level. Trish lectures extensively in the areas of diagnosis and rehabilitation of lumbar-pelvic and hip regions with emphasis on differential diagnosis and effective manual treatment and exercise prescription. Trish has also been involved with a low back pain research team with articles published in British Journal of Sports Medicine. She is currently collaborating with the George Institute and Head Researcher Chris Maher investigating the effects of exercise intervention on the recurrence rate of low back pain. In April 2014 Trish’s first book was published to empower the individual to take positive steps to overcome low back and Dynamic motor control of the lumbo/pelvic/hip region involves complex movement patterns, interrelated kinematics and complex coordination within the central nervous system. Not only must key muscles have endurance and contraction-specific strength, but also the motor cortex must consider input from the periphery and many other areas of the brain to adjust its pre-programmed responses (Virtual body) accordingly. Research into retraining function and changes which occur with pain give us insight into the many aspects of rehabilitation, both physical and bio-psychosocial, which must be considered to optimise dynamic control. Such changes include: Function-specific muscle recruitment, the effect of fear and belief strategies, and faulty virtual body engrams within the motor cortex itself. The aim of this presentation is to detail practical strategies which can be incorporated into rehabilitation and maintenance training programs to optimise dynamic lumbo/pelvic/ hip control and proprioception. If motor rehabilitation does not retrain the complex proprioceptive, belief strategies, and motor planning components of dynamics movement, then dysfunctional virtual body motor recruitment patterns can continue well after the initial pain has settled. Such continued dysfunction in the virtual body and recruitment patterns in the lumbo/pelvic region may actually increase susceptibility to continued dysfunction. Keynotes, Thursday 17.45–18.30, Plenum 18 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Keynotes Robots, sensors and the Internet – physiotherapy of the future? Jane Burridge, professor, University of Southampton, England informed by neuroscience and supported by technologies – are emerging, yet evidence for their effectiveness is hard to come by, and very little has translated into clinical practice. In this talk Professor Jane Burridge will explore the possible reasons for this, such as: why results of RCTs have been equivocal and whether the RCT is the best methodology to identify what works in stroke rehabilitation and what does not; whether other factors, such as understanding the mechanisms of recovery, are critical to effective targeting of therapies, and whether usability and acceptability of technologies and how they are provided by rehabilitation services play a part; education of therapists and access to technologies need to be considered for successful translation into clinical practice. Keynotes, Friday 9.55–10.40, Sal Jylland Dr. Jane Burridge PhD, MCSP, is Professor of Restorative Neuroscience and Head of the Research Group ‘Rehabilitation and Health Technologies’ in the Faculty of Health Sciences at University of Southampton. Dr. Burridge trained as a physio therapist, graduating in 1973, and after working as a physio therapist for five years studied music at Guildhall School of Music and Drama in London. After working for 10 years as a musician she returned to physiotherapy, specialising in stroke rehabilitation. She gained her PhD in neuroscience at the University of Southampton in 2000 for a study into muscle activation patterns during walking following stroke and how they predicted response to Functional Electrical Stimulation for drop-foot. In 2002 she became Senior Lecturer at the University of Southampton as Director of Postgraduate studies. In 2008 she was awarded a personal chair, became head of Group the following year and, in 2011, Chair of the University Multidisciplinary Strategic Research Group ‘Health Technologies’. Her initial research into FES for drop-foot (1993 – 2000) led to the treatment being recommended by the UK National Institute of Clinical Excellence (NICE), and it is now used in over 70 countries. In 2006 she began a research programme into the development of Iterative Learning Control (ILC) algorithms for mediation of FES combined with robot therapy in upper limb rehabilitation following stroke. Her research now includes robot therapy, FES, and non-invasive brain stimulation and aims to understand more about neural recovery following stroke. Dr. Burridge is President of the International Functional Electrical Stimulation Society (IFESS). New approaches to achieving the best possible rehabilitation after a stroke. What are the current trends? Stroke rehabilitation aims to improve recovery (neuroplasticity), support compensation, and teach alternative strategies to improve function and quality of life (substitution). Practice is based mainly on traditional concepts developed over many years, for which there is little scientific evidence. New approaches – mainly aimed at improving recovery, and Sensorimotor development as a foundation for cognitive development of the child Christine Assaiante, Dr, PhD in Neurosciences, National Centre of Scientific Research in the Laboratory of Cognitive Neurosciences, Marseille, France. Dr. Christine Assainte, PhD in Neurosciences, is director of research at the National Centre of Scientific Research (CNRS) in the Laboratory of Cognitive Neurosciences (UMR 7291), in Marseille, France. She has developed an original scientific goal that associates integrative and cognitive neuroscience approaches on the basis of motor control and cerebral expertise; an approach that has been internationally recognised. She is mainly involved in research on the development from infant to adolescent within the field of perception-action coupling, body schema and representation of action. From 1995, Christine Assaiante has developed a functional approach of motor development based on a gradual mastering of coordination, adaptation and anticipation in postural control in the course of ontogenesis from babies to adolescents. From 2010, this functional approach has been associated with studies of brain structures involved in action and representation of action in children and adolescents with typical or atypical neurodevelopment such as AIS (Adolescent Idiopatic Scoliosis), DCD (Developmental Coordination Disorders) Fagkongres 2015 / Abstracts / Keynotes / 19 and ASD (Autism Spectrum Disorders). This developmental approach in humans with atypical neurodevelopment from babyhood to adolescence is based on a solid and long-term interaction between clinician-researchers and researchers in paediatric neurology and paediatric orthopaedics, as well as in adult neurology and ORL speciality. She has also developed, with the National Centre for Spatial Studies (CNES), solid and long-term scientific collaboration within the field of adaptation to microgravity in parabolic flight programmes. Understanding sensorimotor development better might have a clinical significance for many developmental pathologies. Learn about early indicators and rehabilitation tools. From birth, one essential aspect of motricity is to achieve a fundamental adaptive function: communication. In order to perceive and act in its environment, the individual’s body and its interactions with the sensory and social environment is represented in the brain. This internal representation of the moving body segments engaged in action is labelled body schema. Although the main function of the body schema is to contribute to action execution, it is also involved in action understanding and social interactions. Internal representations of the outside world develop with learning and actions throughout ontogenesis. Action is essential for all aspects of cognition, including social understanding. The aim of this lecture is to present some concepts and experimental data that bring evidence that sensorimotor control is narrowly connected to executive control, including attention, inhibition, cognitive flexibility, working memory, and decision-making. Understanding sensorimotor development better might have a clinical significance for many developmental pathologies, such as autism, by detecting early indicators and developing rehabilitation tools. Keynotes, Friday 9.55–10.40, Plenum Smerter Navn på oplægsholder annonceres på fagkongressens mobilapp. Se eventmobi.com/fagkongres Keynotes, Fredag 17.20-18.05, Plenum 20 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Keynotes Symposier Fagkongres 2015 / Abstracts / Symposier / 21 Arbejdsbetinget stress og den stressramte krop tiltag, herunder fysisk aktivitet, kropsterapi og CBMT. Der vil være fokus på den individorienterede vinkel. Gitte Arnbjerg, COWI, København Hans Stryger, Psykiatrisk Center Ballerup Form Få indsigt i stress og i fysioterapeutisk behandling af stresspatienten, samt hvilke organisatoriske forhold en forebyggende indsats mod stress på arbejdspladsen bør rettes mod. Korte oplæg efterfulgt af gruppediskussion og drøftelse i plenum af emnet. Gruppediskussionerne styres af en række spørgsmål. Afslutningsvis styres en plenumdebat om fysioterapeutens rolle. Symposium, Lørdag 9.55-11.25, Lokale 9-10 Læringsmål At deltagerne får viden om: • H vad stress er, og hvilke fysiske og psykiske symptomer arbejdsbetinget stress medfører. • Hvilke neurologiske ændringer langvarig stress kan medføre. • Hvilke indsatser og behandlinger, der kan reducere stress på individniveau. • Hvordan der kan arbejdes med stressforebyggelse i en organisation. Evidensbaseret praksis med patienten i centrum - hvordan? Tema Sygefravær og udstødning af arbejdsmarkedet grundet psykiske problemer er stigende i Danmark, og det er omkostningstungt for både individet, arbejdspladsen og samfundet. Der er en sammenhæng mellem udvikling af arbejdsbetinget stress og efterfølgende depression. Samtidig er der en sammenhæng mellem arbejdsmiljøet på arbejdspladsen og sygefravær. Fysioterapeuter har gode forudsætninger for at forebygge, behandle og rådgive om og mod stress. Nyere forskning viser, at kropsterapeutisk behandling kombineret med regelmæssig fysisk aktivitet og CBMT har en stor effekt hos mennesker med stress og evt. depression (CMBT står for Cognitive Based Mindfull Therapy og er den mest evidensbaserede gren inden for Kognitiv Adfærds Terapi). Dette behandlingstiltag er relativt omkostningslavt og kan med fordel implementeres på både arbejdspladser og i hospitalspsykiatrien til patienter med stress, angst og lignende affektive lidelser. Symposiet sætter fokus på, hvad arbejdsbetinget stress er, samt hvilke muligheder der er for at forebygge stress. Derudover faciliteres der til en debat om, hvad fysioterapeutens arbejdsfelt er i forhold til at forebygge og bekæmpe stress. • Bedre forståelse af begrebet evidensbaseret praksis. • Bedre forståelse af begreberne ”shared decision making” og ”informed decision making”. • Øget indblik i de forhold, som har indflydelse på udvikling af praksisrelevant evidens. • Øget indblik i de forhold, som har indflydelse på implementering af evidens i praksis. • Øget indblik i mekanismer, der påvirker beslutningsprocesser vedrørende undersøgelses- og behandlingsmetoder af den individuelle patient i praksis. Oplæg Tema Gitte Arnbjerg: Stressforebyggelse på arbejdspladsen Gitte fortæller om, hvad arbejdsbetinget stress er og præsenterer sin viden om stressforebyggelse samt håndtering af stress på arbejdspladsen. Der vil være fokus på den organisatoriske vinkel samt udfordringer og muligheder. Definition af evidensbegrebet og inkludering af patienten/ borgeren i de kliniske beslutninger er omdrejningspunktet for symposiet. Evidensbegrebet belyses ud fra begreber som fælles beslutningstagning (shared decision making) og klinisk ræsonnering, der indgår som en integreret del af klinisk praksis. Paradigmer om en helhedsorienteret tilgang og etiske dimensioner indgår som yderligere kontekster, der kan have indflydelse på inddragelse af evidens i klinisk praksis. Implementering af ny viden belyses undervejs og sættes i relation til de øvrige begreber. Hans Stryger: Stressforebyggelse og behandling af den enkelte borger Hans præsenterer sin viden om fysiologiske og neurologiske symptomer ved stress samt forebyggelses- og behandlings- Gro Jamtvedt, Nasjonalt Kunnskapssenter for Helstetjenesten, Bergen Hans Lund, Syddansk Universitet, Odense Inge Ris, Syddansk Universitet, Odense Jeanette Præstegaard, University College Copenhagen Hvad skal der til for at opnå succesfuld implementering af evidens i praksis? Og hvordan sikrer vi, at patienten inddrages? Læringsmål 22 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Symposier Oplæg • Dimensionerne mellem tilgængelig evidens, eksperten og patienten i udøvelsen af fag. • Implementering af ny evidensbaseret viden i en bio-psykosocial kontekst. • Hvilke faktorer har indflydelse på beslutningsprocesser, integration af evidens i praksis samt undersøgelse og behandling af individuelle patienter. • Hvordan sikrer vi, at patienten reelt er med i de beslutninger, der vedrører patientens situation? • Udfordringerne i tilfælde af eksisterende evidens og manglende evidens. Form Oplæg med mulighed for spørgsmål og afsluttende plenumdebat. Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Plenum Fysioterapeuten i folkeskolen Karen Sørensen, Københavns Kommune og inkluderet.dk I/S Anne Lene Bak Christensen og Louise Hærvig, Børneterapien Gentofte Kommune Susanne Hjermitslev og Lene Meldgaard, Stensagerskolen Aarhus Kommune Få aktuel viden om inklusionsbegrebet og diskuter forskellige perspektiver på inklusion og tværfagligt samarbejde. pædagogiske tilgange kan forbedre mulighederne for, at inklusion lykkes, samt på de praktiske erfaringer fysioterapeuter har med tværfagligt samarbejde med pædagoger og lærere. Oplæg Karen Sørensen: Rammer og tiltag der kan sikre, at inklusion lykkes. Karen vil i sit oplæg redegøre for inklusionsbegrebet og dets forskellige perspektiver. Endvidere fremlægges fortællinger fra pædagogisk praksis, hvor inklusion lykkes – takket være kompetente ledere og praktikere, der arbejder refleksivt og fagligt med deres tilgang til børnene. Anne Lene Bak Christensen og Louise Hærvig: Praktiske erfaringer når fællesskabet er det vigtigste. I Gentofte kommune bliver stort set alle børn inkluderet i almene dagtilbud. Anne Lene og Louise fortæller om forandringsprocessen og erfaringerne med at varetage fysioterapeutiske tilbud til børn, der er inkluderet, herunder gode og mindre gode oplevelser med inklusion i praksis. Susanne Hjermitslev og Lene Meldgaard: Fysioterapeutens rolle i individuelle elevplaner Kan erfaringer fra tværfagligt samarbejde på en specialskole anvendes af fysioterapeuter i den almene folkeskole? Susanne og Lene fortæller om det tværfaglige samarbejde omkring opstilling af mål som bidrag til den individuelle elevplan. Målsætningen tager afsæt i udredning af den enkelte elevs forudsætninger og interesser samt omgivelsesfaktorernes indflydelse på barnets adfærd. Oplægget vil med udgangspunkt i en case komme omkring de organisatoriske rammer og fysioterapeutens indsats i forhold til læringsmål, pædagogisk tilgang, handleplan, dokumentation og evaluering. Symposiet tager således udgangspunkt i praksis og sætter den erfaringsbaserede viden til diskussion. Deltagerne vil under symposiet blive opfordret til at give eksempler fra egen praksis samt reflektere over egne erfaringer. Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Lokale 21 Læringsmål • Efter symposiet vil deltagerne have: • Grundlæggende viden om inklusionsbegrebet og forskellige perspektiver på inklusion. • Indblik i andres erfaringer med inklusion og tværfagligt samarbejde omkring målsætning. • Mulighed for en mere nuanceret refleksion over egen praksis. Tema Med den nye folkeskolereform vil langt flere elever med funktionsevnenedsættelse blive inkluderet i folkeskolen. Fysioterapeuter kan få en vigtig rolle i forhold til at sikre, at inkluderede børn og deres klassekammerater får de bedste forudsætninger for læring. Inklusion handler om, at alle børn uanset forudsætninger får oplevelsen af at være en del af fællesskabet. Inklusion i praksis er at foregribe marginaliseringen af børn i vanskeligheder. Symposiet stiller skarpt på, hvordan overordnede rammer og Fagkongres 2015 / Abstracts / Symposier / 23 Fysioterapeuter som ledere Tine Højgård Hansen, Center for Neurorehabilitering, Kurhus, Dianalund Susanne Østergaard, Frederiksberg Kommunes Rehabiliteringsenhed Lioba Lotte Stächer Christensen, Teknik og miljøforvaltningen, Byens Drift, Center for Kunderettet drift, Københavns Kommune Tom Wedele Pedersen, Cityfys A/S Hvilke forudsætninger har fysioterapeuter for at blive gode ledere? Er ledelse noget for dig? Få inspiration fra fire fysioterapeuter, der har valgt ledervejen. Kernebudskaber Hvilke kompetencer har fysioterapeuter i forhold til ledelse? Hvad mangler vi for at blive gode ledere? Er ledelse noget for dig? Mød fire fysioterapeuter, der har valgt ledervejen: ny leder, erfaren leder og ledere i topstilling både i den offentlige og den private sektor. Tema I løbet at de næste ti år går 20.000 offentlige ledere på pension. Der er derfor brug for, at flere fysioterapeuter vælger ledervejen. Også inden for områder/ stillinger, der ikke er øremærket til fysioterapeuter. Hvordan kan vi som fysioterapeuter overtage nogle af disse stillinger? Centrale spørgsmål: • Hvilke styrker og muligheder har vi som fysioterapeuter, og hvilke er anvendelige i lederrollen? • Hvilke områder skal vi udvikle os på? • Hvad skal vi særligt være opmærksomme på? Tre ledere fra den offentlige sektor og en leder fra det private giver hver deres bud på følgende spørgsmål baseret på egne erfaringer: • Er der noget fra grunduddannelsen til fysioterapeut, du kan anvende i din nuværende stilling? • Hvad er din største styrke? • Hvilke muligheder har fysioterapeuter for at bedrive ledelse på dit niveau? • Hvor har vi som fysioterapeuter brug for at udvikle os mest? • Hvad skal vi særligt være opmærksomme på? Form Kort oplæg ved facilitator. Hver leder kommer med deres oplæg á 10 min. Debat mellem deltagere i mindre grupper og dernæst opsamling i plenum. Fysisk sygdom hos patienter med psykisk sygdom Finn Breinholt, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Lene Nyboe, Klinik for PTSD/Forskningsenheden, Aarhus Universitetshospital, Risskov. Søren Drivsholm, projekt ”CHANGE- det gælder livet”, Forskningsenheden, AUH, Risskov. Birgit Linnet Clemmensen, AUH, Risskov. Bliv opdateret på viden om somatisk sygelighed og effekten af fysisk aktivitet hos psykisk syge og få inspiration til arbejdet med at motivere og øge det fysiske aktivitetsniveau hos psykisk syge. Læringsmål • At deltagerne får viden om: • Forekomst af fysisk sygdom hos patienter med psykisk sygdom. • Betydningen af fysisk inaktivitet i forhold til risiko for hjertekarsygdom og type 2- diabetes hos patienter med psykisk sygdom. • Barrierer for fysisk aktivitet hos patienter med psykisk sygdom. • Praktiske eksempler på, hvordan man kan motivere patienter med psykisk sygdom til at øge deres fysiske aktivitetsniveau. Tema Patienter med psykisk sygdom har en større somatisk sygelighed og overdødelighed end baggrundsbefolkningen. Psykisk syge lever 10-15 år kortere, og somatisk sygdom, særligt hjertekarsygdomme, er blandt de væsentligste årsager til den præmature død. Både uhensigtsmæssig livsstilsadfærd med fysisk inaktivitet, rygning og usunde kostvaner samt den psykofarmakologiske behandling bidrager til dette. Fysioterapeuter i psykiatrien har bl.a. fokus på at forebygge og behandle livsstilssygdomme, som svær overvægt, type 2 diabetes og lidelser i bevægeapparatet relateret til inaktivitet. Følgelig er superviseret fysisk aktivitet, herunder motivationsarbejde en vigtig fysioterapeutisk intervention i psykiatrien. Udover at bedre det fysiske helbred tyder både forskning og erfaring på, at fysisk aktivitet bidrager positivt til patienters mentale sundhed og er vigtigt i forhold til at komme sig fra eller forebygge tilbagefald af psykisk sygdom. I symposiet præsenteres den nyeste forskningsbaserede viden om somatisk sygelighed og overdødelighed blandt psykisk syge og effekten af fysisk aktivitet. Desuden gives der eksempler på, hvordan fysioterapeuter arbejder med dette i praksis. Oplæg Symposium, Fredag 15.05-16.35, Lokale 6 Finn Breinholt: Somatisk sygdom hos psykisk syge. Finn præsenterer resultater fra den seneste ”Hvordan har du det”- undersøgelse, specifikt med fokus på somatisk sygelighed hos psykisk syge borgere. 24 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Symposier Lene Nyboe: Fysisk aktivitet hos patienter med psykisk sygdom. Lene præsenterer resultater fra ph.d. projekt omhandlende fysisk inaktivitet som risikofaktor, barrierer for fysisk aktivitet og effekten af fysisk aktivitet hos patienter med psykisk sygdom. Oplæg og faciliteret diskussion med oplægsholdere og deltagere. kirurgi, som er nogle af de modaliteter, som disse patienter tilbydes i offentligt og privat regi. Der vil være fokus på både træning som primær behandling, samt postoperativ genoptræning. Der vil i den forbindelse også blive fokuseret på sammenhængende patientforløb og herunder samarbejde mellem behandling på hospital og genoptræning i kommunen. Igennem de seneste 20 år har Amager og Aarhus Universitetshospital gennem forskning i undersøgelse og behandling søgt at evidensbasere og dokumentere resultaterne på dette område. Dette har resulteret i mere en 30 peer-review artikler fra de enkelte foredragsholdere omkring dette emne, samt implementering af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder på de respektive hospitaler. I efteråret 2014 stod bl.a. overlæge Per Hölmich og fysioterapeut Kristian Thorborg for afholdelsen af den 1. verdenskongres omkring lyskesmerter hos idrætsudøvere, med efterfølgende konsensusmøde omkring bl.a. diagnostik og behandling. Kristian Thorborg skrev desuden sammen med Per Hölmich en leder i BJSM i 2013 omkring dette emne. Symposium, Fredag 15.05-16.35, Lokale 9 - 10 Oplæg Søren Drivsholm: Fra inaktiv til aktiv. Søren Drivsholm giver eksempler på, hvilke udfordringer patienter med psykisk sygdom kan have i forhold til at ændre livsstil, og hvordan man som fysioterapeut kan arbejde med motivation og forandringer. Birgit Linnet Clemmensen: Teletræning til sindslidende. Birgit præsenterer erfaringer med at udvikle og afprøve teletræning som metode til at øge det fysiske aktivitetsniveau hos psykisk syge patienter. Form Per Hölmich: 1. Undersøgelse af hofte og lyskeregion – en klinisk udfordring 2. Behandling: Træning og kirurgi – til hvem og hvornår Sonia Branci: Billeddiagnostik – Klinisk anvendelse af MR Hofte- og lyskesmerter hos yngre fysisk aktive personer Per Hölmich, Københavns Universitetshospital, AmagerHvidovre Sonia Branci, Københavns Universitetshospital, Rigshospitalet Julie Jacobsen, Aarhus Universitetshospital Kristian Thorborg, Københavns Universitetshospital, AmagerHvidovre Hør den allernyeste viden om undersøgelse og behandling af yngre fysisk aktive patienter med hofte og lyskesmerter og få en unik lejlighed til at stille spørgsmål. Læringsmål At deltagerne bliver præsenteret for udviklingen inden for undersøgelse og behandling af yngre fysisk aktive patienter med hofte og lyskesmerter. Herunder akutte og kroniske tilstande i både hofteled og i bløddele (muskler/sener). Tema Kernebudskabet i symposiet er at give tilhørerne et overblik over anvendelighed og effekt af kliniske undersøgelsesmetoder, betydningen af billeddiagnostiske fund og behandlingsmulighederne indenfor dette område, herunder træning og Julie Jacobsen: Billeddiagnostik – Klinisk anvendelse af ultralydsskanning Kristian Thorborg: Smerte og funktionsnedsættelse hos forskellige patientgrupper med hoftesmerter Form Introduktion til temaet, oplæg og paneldiskussion med spørgsmål fra salen. Deltagerne involveres i symposiet i den afsluttende diskussion med spørgsmål fra salen, som er tænkt at vare ca. 10 minutter. Hertil kommer en workshop fredag, som symposiet hænger sammen med. Workshoppen vil omhandle praktisk fremvisning af undersøgelsesteknikker, inklusiv kliniske test og ultralydsundersøgelse, som omtales i symposiet. Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Sal Sjælland Fagkongres 2015 / Abstracts / Symposier / 25 Independent walking in infants: What is the role of motor control and postural control? De kognitive aspekter i postural kontrol overses ofte i daglig praksis. Kirsten vil belyse, hvilke aspekter af Assaiantes forskning, der er af betydning for arbejdet med børn med autisme. Christine Assaiante, National Center of Scientific Research in the Laboratory of Cognitive Neurosciences, Marseille, France Katrine Jürgensen, Bøgegårdens Børneklinik, Bylderup-Bov Nanna Johansen, Institut for hjælpemidler og kommunikation, Aarhus Kirsten Bundgaard, Neuro-Team, Aarhus Form og sprog Oplæg, diskussion af videoklip i små grupper, spørgsmål til oplægsholderne. Afslutningsvis er der plenumdebat med alle oplægsholdere. Sprog: Engelsk Symposium, Fredag 15.05-16.35, Lokale 21 Hvordan påvirker sensoriske, motoriske, neurologiske og kognitive aspekter forskellige børnegrupper i deres udvikling af selvstændig gang? Og hvilken rolle spiller motorisk og postural kontrol? Læringsmål • At deltagerne får indsigt i faktorer, der påvirker den normale udvikling af postural kontrol, herunder biomekaniske faktorer, neurologisk modning, erfaringsdannelse gennem bevægelse samt kontekstuelle faktorer. • At deltagerne får indsigt i hvordan sensoriske, motoriske, neurologiske og kognitive aspekter påvirker forskellige børnegrupper i deres udvikling af selvstændig gang. Tema Viden om udviklingen af den normale posturale kontrol hos børn og dens betydning for udviklingen af hhv. koordinerede bevægelser er af essentiel betydning for børnefysioterapeutens arbejde. Dette gælder for fysioterapeuter, der arbejder med børn med lettere motoriske problemstillinger, men også for fysioterapeuter, der arbejder med børn med forskellige handicap. Afgørende for udvikling af selvstændig gang er kontrollen over bækkenet. Land-based and aquatic exercise as treatment for patients with osteoarthritis in clinical practice Ewa M. Roos, Syddansk Universitet Carsten Juhl, Gentofte Hospital og Syddansk Universitet Ben Waller, University of Jyväskylä, Finland Søren Thorgaard Skou, Aalborg Universitetshospital og Syddansk Universitet Få overblik over evidensen inden for træning til artroseramte samt viden om rådgivning og støtte til patienten i forhold til optimale valg om en aktiv livsstil. Oplæg Læringsmål Christine Assaiante: Postural og motorisk kontrol i et udviklingsperspektiv - hvad siger forskningen? Dr. Christine Assaiante præsenterer sin forskning på dette felt. Som afslutning på oplægget vises videoklip af udviklingen af selvstændig gangfunktion hos det normale barn. At deltageren får indblik i evidensen for træning ved artrose og kan rådgive og støtte patienten i det optimale valg i forhold til en aktiv livsstil med træning for at forebygge eller behandle artrose. Tema Kathrine Jürgensen: Postural og motorisk kontrol hos motorisk usikre børn. Kathrine vil, med udgangspunkt i et sensomotorisk perspektiv belyse, hvordan viden om den normale udvikling af postural kontrol kan anvendes i klinisk praksis. Nanna Johansen: Børn med CP og postural og motorisk kontrol. Børn med tonusforstyrrelser er udfordret i den posturale kontrol. Nanna vil belyse, hvordan viden om den normale posturale kontrol er af betydning for arbejdet med børn med ændret postural tonus med udgangspunkt i børn med CP. Kirsten Bundgaard: Børn med autisme og postural og motorisk kontrol En tidlig indsats bestående af patientuddannelse, træning og vægttab (ved behov) anbefales i danske og internationale evidensbaserede kliniske retningslinjer. Specielt målrettet træning har vist sig at have en god effekt på smerte og funktionsniveau. Symposiet vil danne overblik over evidensen indenfor træning ved artrose med fokus på knæ og hofte samt præsentere resultater fra Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D), der fokuserer på at implementere de kliniske retningslinjer i praksis. Oplæg Eva Roos: Hvad er artrose? Gennemgang af, hvad artrose er bl.a. med udgangspunkt i symptomer, diagnosekriterier og risikofaktorer for herved at underbygge, hvorfor træning er godt ved artrose. 26 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Symposier Carsten Juhl: Evidens for træning på land Gennemgang af den videnskabelige evidens for træning til patienter med knæ- og hofte-artrose og bud på at besvare spørgsmålene: Hvad er effekten af træning? Hvordan skal jeg træne? Hvilken type af træning? Hvor hyppigt og med hvilken intensitet? Hvilke artrose-patienter skal træne? Ben Waller: Evidence based aquatic therapy in the management of Osteoarthritis The aquatic environment has long been used in the management of osteoarthritis. Current evidence suggests, that therapeutic aquatic exercises are as equally effective as land based exercises in the management of symptoms associated with osteoarthritis. This presentation will describe the application of the latest scientific evidence for aquatic exercise in the clinical setting with this population. Søren Thorgaard Skou: Træning i klinisk praksis Oplægget vil introducere Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D), der er et nationalt initiativ rettet mod implementering af de kliniske retningslinjer (træning og uddannelse) for artrose i knæ og hofter i klinisk praksis, samt præsentere resultaterne for de over 2.000 patienter, der indtil nu har deltaget i GLA:D. Læringsmål • At skabe forståelse for, hvad motivation er, og hvordan den opstår. • At få viden om, hvordan man kan bruge motivation i behandlingen. • At få indsigt i de store muligheder der ligger i teknologi til at fremme motivation. Tema Fremtidens fysioterapeutiske patient har indtil flere kroniske sygdomme, og fysisk aktivitet er central i behandlingen af disse patienter. Det bliver altafgørende for en effektiv behandling, at patienten motiveres til fortsat at være fysisk aktiv resten af livet. Hvordan motiverer du din patient til det? Symposiet sætter fokus på motivation. Hvordan opstår motivation i en sundhedsmæssig kontekst? Hvordan vedligeholdes motivation? Hvordan kan vi bruge de nye teknologier til at motivere patienter i klinikken, over distancen og gennem livet? Oplæg Erik Lykke Mortensen: Motivation – hvordan opstår det? Hvad er motivation grundlæggende for en størrelse, hvordan opstår den, og hvilke midler kan vi anvende til at fremme den, når den forsvinder? Form og sprog Oplæg samt panel- og deltagerdiskussion. Sprog: Engelsk Symposium, Fredag 15.05-16.35, Plenum Henning Langberg: Motivation i forbindelse med livsstils omlægninger ”Tag dig dog sammen!” virker ikke. Hvordan bør fysioterapeuter i fremtiden motivere patienter til at træne hjemme, og hvordan holder vi kontakt med patienterne, når de har forladt os? Udviklingen af ny teknologi giver os uanede muligheder. Bruger du dem? Eksempler fra CopenRehab forskningsprojekter om motivation og barrierer for vedvarende adfærdsændring: Motivation – One size fit’s all? Erik Lykke Mortensen, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Miljø og Sundhed, Københavns Universitet Henning Langberg, CopenRehab, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet Laura Staun Valentiner, CopenRehab, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet Annette Fisker, CopenRehab, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet. Motivation – den vigtigste parameter for bæredygtig klinisk effekt? Skal vi forlange, inspirere, diskutere eller pace? Hvordan opstår motivation i en sundhedsmæssig kontekst, og hvordan vedligeholdes motivation? 1. Laura Staun Valentiner: InterWalk – en app til fastholdelse af fysisk aktivitet i hverdagen Projektet arbejder med aktivt at fremme motivation – bliv inspireret til din praksis. 2. Anette Fisker: Psykologiske barrierer og motivation for tilbagevenden til arbejde Form Du bliver som tilhører inddraget ved, at der veksles mellem oplæg og erfaringsudveksling samt overordnede spørgsmål til plenum. Motivationsbegrebet diskuteres med udgangspunkt i forskellige modeller for sundhedsadfærd og i forhold til den enkelte patients autonomi og de individuelle aspekter? Skal vi forlange, inspirere, diskutere, pace? Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Sal Jylland Fagkongres 2015 / Abstracts / Symposier / 27 Motor control and low back pain Peter O´Sullivan, Curtin University, Perth, Australia Trish Wisbey-Roth, Bounce Back Active Rehabilitation Classes, Sydney, Australia Lars Henrik Larsen, Bevægelaboratoriet, fysioterapeutuddannelsen UCN, Aalborg muskuloskeletale område. • Hvordan udfordringerne på dette område kan systematiseres og undersøges nærmere i et udviklings- og forskningsperspektiv? Form og sprog Skal screening af motorisk kontrol og dysfunktion inkluderes i fysioterapeutisk praksis i fremtiden? Facilitator indleder med oplæg og introduktion. Målrettede oplæg fra de 2 inviterede oplægsholdere med afsæt i cases. Efterfølgende diskussion af ovennævnte problemstillinger. Deltagerne inddrages gennem et virtuelt spørgerum og både deltagere og oplægsholdere kan følge med i spørgsmål og kommentarer via storskærm. Kernebudskaber Sprog: Engelsk At ridse paradokset op mellem fysioterapeutisk forskning og praksis i relation til rygsmerter med primært fokus på samspillet mellem motorisk kontrol, smerter og en bio-psyko-social indfaldsvinkel. Kerneområder og -spørgsmål: Biopsykosociale forhold spiller en væsentlig rolle i relation til tilbagevendende og vedvarende rygsmerter, men hvordan inddrages disse faktorer i klinisk praksis? Hvilken rolle spiller motorisk kontrol? Hvordan kan forskning understøtte klinisk praksis? Hvilken rolle spiller forskningen i at afdække sammenhængen? Hvordan kan fremtidig forskning inkludere motorisk kontrol og biopsykosociale faktorer? Tema Rygområdet hører til de mest udfordrende og omdiskuterede områder i fysioterapien. Gennem de seneste årtier har forskningen været stærkt fokuseret på at afdække musklernes rolle som væsentlig årsag til udvikling og fastholdelse af rygsmerter. En bølge af mere eller mindre konceptuelle tilgange til stabilitet har bredt sig, og trods en generel opfattelse af at dette er evidensbaseret, er det forskningsmæssige belæg for denne praksis mangelfuld og selvmodsigende. Der er bred enighed om at motorisk kontrol spiller en væsentlig rolle i relation til rygsmerter, men både eksperimentel og klinisk forskning er udfordret af modstridende resultater og manglende konsensus om grundlæggende forklaringsmodeller. I praksis er der blandede resultater med at screene for motorisk kontrol og dynamisk stabilitet, men: • Er der transfer af disse undersøgelser til rygpatienters daglige liv og funktioner? • Hvilken rolle spiller psykosociale faktorer? • Er det muligt at fokusere på biopsykosociale faktorer i klinisk praksis på basis af forskning? • Hvilken rolle spiller den kliniske og erfaringsbaserede viden? Symposiet vil derfor belyse: • Hvordan motorisk kontrol undersøges. • Hvilken rolle motorisk kontrol spiller på udvikling og fastholdelse af ryg-smerteproblematikker. • Hvordan de modstridende og mangeartede forskningsresultater kan understøtte professionsudviklingen indenfor det Symposium, Lørdag 9.55-11.25, Sal Jylland Måleredskaber og interventioner til børn med svære funktionsevnenedsættelser Eva Nordmark, Lunds Universitet, Sverige Michelle Stahlhut, Center for Rett syndrom, Region Hovedstaden. Derek Curtis, Hvidovre Hospital. Kirsten Nordbye-Nielsen, CPOP i Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital Hvilke udfordringer er der i at måle og evaluere funktionsnedsættelser? Og hvordan udvælges de optimale måleredskaber og interventioner? Få viden om den nyeste forskning og ’best practice’! Læringsmål • At deltagerne får et overblik over udfordringer og muligheder i indsatsen til børn med lette og svære funktionsevnenedsættelser. • At deltagerne får indsigt i forskning og ’best practice’ i forhold til anvendelse af måleredskaber og interventioner. • At deltagerne får præsenteret og får kendskab til eksempler på, hvordan ny viden er implementeret til denne målgruppe og sammen med oplægsholderne diskuterer, hvordan vi kommer videre med at systematisere og vidensbasere den fysioterapeutiske behandling. Tema Børn med lettere og svære funktionsevnenedsættelser er en forholdsvis stor patientgruppe, som modtager fysioterapi, men der er mangelfuld evidens omkring interventioner rettet mod disse børn. Symposiet sætter fokus på de udfordringer, der er 28 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Symposier i at måle og evaluere funktionsnedsættelserne, i at udvælge de optimale måleredskaber og interventioner. Desuden gives eksempler på, hvordan vi udvikler og implementer ny viden i klinisk praksis. Oplæg Eva Nordmark: Fysioterapi til børn med lette og svære funktionsevnenedsættelser. Eva vil belyse en række spørgsmål og diskutere perspektiver på måleredskaber og interventioner til målgruppen, såsom: Hvad ved vi om indsatsen til børn med svære funktionsevnenedsættelser? Hvilke fremskridt har forskningen gjort? Hvor er vores viden utilstrækkelig, og hvilke udfordringer møder børnefysioterapeuten? Nye forretningsområder - hvad skal der til? Eva Steensig, Lighthouse Business Sociology Claus Bruun Rasmussen, partner i Business Brooker A/S Kim Østergaard, Syddansk Universitet. Michael Blomsterberg, Michaels Cykler, Helsingør Fysioterapeuter er dygtige sundhedspersoner, men forretningsforståelsen hos de fleste hæmmer vækstmulighederne i den selvstændige virksomhed. Få indsigt og gode råd om udvikling af din virksomhed! Michelle Stahlhut: Børn med Rett syndrom Med udgangspunkt i ICF, vil Michelle belyse de første trin i udviklingen af en værktøjskasse med veldokumenterede måleredskaber til en målgruppe, der har svære motoriske og kognitive funktionsevnenedsættelser. Læringsmål Derek Curtis: Børn med CP: GMFCS IV og V Derek vil fremlægge nogle motoriske måleredskaber med fokus på, hvordan resultaterne påvirker vores fysioterapeutiske arbejde til børn med svær CP, når vi tester og skal tilrettelægge det optimale behandlingsforløb for dem. Tema Kirsten Nordbye-Nielsen: Børn med CP: GMFCS I, II og III Kirsten vil præsentere to nye måleredskaber til børn med gangfunktion og give eksempler på, hvordan de kan anvendes i planlægning og evaluering af træningen og diskutere, om vi har brug for validerede undersøgelsesredskaber, der er klassifikationsspecifikke. Form Oplæg, diskussioner i mindre grupper og videoklip med refleksion blandt deltagerne. Symposiet afsluttes med fælles diskussion mellem deltagere og oplægsholdere. At deltagerne får: Indsigt i de nyeste tendenser på sundhedsmarkedet Gode råd og inspiration til, hvordan man kan udvikle sin forretning Sundhedsmarkedet er i vækst, og der er mange aktører. Fysioterapeuter har en betydelig faglig viden og høj troværdighed blandt danskere, men forretningsforståelsen er ikke stor, og det hæmmer vækstmulighederne. Egenforståelsen står i vejen: En fysioterapeut har ikke kunder, hun/han har patienter. Udfordringen er blot, at mange patienter også vurderer dele eller hele oplevelsen hos fysioterapeuten som en kunderelation. Det har stor betydning for den patientoplevede kvalitet, og har derfor betydning for, om patienten kommer igen en anden gang. Fysioterapeuter skal være bedre til at sælge oplevelser, ydelser og produkter, og virksomhederne skal have et langt stærkere ledelsesfokus på den strategiske udvikling. Hør om de nyeste tendenser på sundhedsmarkedet og få gode råd til, hvordan du kan udvikle din forretning! Oplæg Symposium, Lørdag 09.55-11.25, Lokale 26 Eva Steensig: Health for sale – hvad ved vi om sundhedsmarkedet i dag? Eva præsenterer en opdateret version af rapporten Health for Sale. Rapporten estimerede i 2011, at sundhedsmarkedet var på knapt 18 mia. kr. Siden da er udviklingen gået stærkt, og Eva præsenterer nye tal og observationer om forbrugeradfærden. Tre medlemmer af Danske Fysioterapeuters Rådgivende Forum for Vækst giver gode råd. Forummet er nedsat af Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse med det formål at analysere branchen og komme med forslag til handlinger fra foreningens side – og også fra fysioterapeuterne selv. Arbejdet har bl.a. affødt rapporten ”Patienten er også en kunde”. Claus Bruun Rasmussen: Partner i Business Brooker A/S. Rådgiver klinikker for fysioterapi om forretningsudvikling og virksomhedsdrift. Kim Østergaard: Juraprofessor ved SDU. Har speciale i udvikling af kontrakter, der har fokus på partnerskaber og fællesoptimering. Fagkongres 2015 / Abstracts / Symposier / 29 Michael Blomsterberg: Cykelhandler fra Helsingør. Kan ”sælge alt”. Han synes, at fysioterapeuter forærer alt for meget væk. Form Præsentation af den opdaterede rapport ”Health for Sale” incl. spørgsmål. Korte oplæg ved hver af de tre medlemmer af Det Rådgivende Forum for Vækst. Plenumdebat med involvering af deltagerne ledet af de to facilitatorer. Rapporten og anbefalingerne fra Det Rådgivende Forum vil ligge på print til deltagerne. Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Lokale 9-10 Physical activity and exercise in COPD Thierry Troosters, Leuven Universitet, Belgien. Linette Marie Kofod, Hvidovre Hospital, København Margrethe Smidth, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet domsforværring gennem livet hos personer med KOL. Men hvor meget fysisk aktivitet skal der til – og hvor ofte? Professor Troosters fra Leuven Universitet i Belgien præsenterer sin forskning på dette felt. Linette Marie Kofoed: Styrketræning af indlagte patienter med KOL i eksacerbation. Der anbefales en tidlig rehabiliteringsindsats efter indlæggelse. Styrketræning kan forebygge en del af det funktionsevnetab, der forekommer hos patienter indlagt med KOL i eksacerbation. Fysioterapeut Linette vil fortælle om resultaterne af et projekt omhandlende progressiv styrketræning af knæekstensorerne med vægtmanchetter under indlæggelse. Margrethe Smidth: Samarbejde? Det batter! – Effekten af en aktiv implementering af et forløbsprogram for KOL. Effektiviteten af forløbsprogrammer for KOL i det danske sundhedsvæsen er blevet undersøgt. Forløbsprogrammerne fastlægger, hvem i sundhedsvæsenet, der gør hvad og hvornår. Fysioterapeut Margrethe beskriver, hvordan organiseringen af behandling og kontrol af KOL kan optimeres, så alle sikres højt kvalificeret behandling med stop af progression af sygdommen og minimering af komplikationerne, når kommune, almen praksis og sygehus samarbejder. Form og sprog Oplæg og spørgsmål der afsluttes med plenumdebat. Sprog: Engelsk Få den nyeste viden om effekt af træning til patienter med KOL og få indsigt i effektive metoder til implementering af fysisk aktivitet gennem hele sygdomsforløbet. Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Sal Fyn Læringsmål • At deltagerne får indsigt i det nyeste viden om effekt af fysisk aktivitet og træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering ved kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). • At deltagerne får indsigt i metoder til implementering af fysisk aktivitet og træning som en fysioterapeutisk intervention gennem hele sygdomsforløbet. Tema Der er evidens for de gavnlige effekter af fysisk træning igennem hele livet hos personer med lungesygdomme. På trods af det er denne fysioterapeutiske intervention endnu ikke forankret i den daglige behandling, fx under indlæggelsen ved eksacerbation. Når personer med KOL støttes til at blive aktive og deltagende i deres kroniske lungesygdom, er det afgørende med en koordineret og målrettet indsats mellem kommune, almen praksis og sygehus for at påvirke sygdomsudviklingen i en positiv retning. Physical activity for cancer patients during and after cancer treatment Anna Campbell, University of Dundee, Scotland Nicole L. Stout, USA. Morten Quist, Rigshospitalet, København Hvem har gavn af træning under og efter et kræftforløb? Hvor tidligt skal man påbegynde træningen? Hvordan vurderer man, hvem der har behov for træning? Læringsmål Oplæg Thierry Trooster: Betydning af fysisk aktivitet for personer med KOL. Der er en sammenhæng mellem lavt aktivitetsniveau og syg- At deltagerne får: • Indsigt i evidensen for træning til kræftpatienter • Indsigt i forskellige former for træning til kræftpatienter • Indsigt i effekterne af træning til kræftpatienter 30 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Symposier • Kendskab til modeller m.h.p. at vurdere behovet for genoptræning/rehabilitering under og efter en kræftsygdom • Kendskab til effekten af træning til kræftpatienter med avanceret sygdom Tema I det seneste årti er der sket en stor udvikling inden for evidensen af træning til kræftpatienter. Hvor man for 10 år siden var meget bekymret for, om kræftpatienter tog skade af fysisk aktivitet under deres sygdomsforløb, har man i dag stærk evidens for effekt hos kræftpatienter, der gennemfører fysisk aktivitet under og efter et kræftforløb. Evidensen peger på en lang række positive effekter som forbedret funktionel kapacitet, forbedret livskvalitet, øget kondition og styrke, nedsat depression etc. Desuden tyder evidensen på, at der ikke er nogen alvorlig risiko ved at være aktiv. I dag er forskningen derfor rettet mod ”Hvem har gavn af træning?”, ”Hvor tidligt skal man påbegynde træningen?” og ”Hvordan vurderer man, hvem der har behov for træning?” De tre oplægsholdere vil besvare de nævnte spørgsmål. Oplæg Anna Campbell: Exercise oncology – En gennemgang af litteraturen inden for træning af kræftpatienter. Oplægget tager udgangspunkt i rationalerne for de første træningsstudier til kræftpatienter frem til nuværende og fremtidige randomiserede kliniske træningsstudier. Desuden beskrives effekten af træning fra celleniveau på musemodeller til fysiologiske og psykosociale effekter på patienter. Physiotherapy for the severely paretic arm and hand in patients with acquired brain injury Gert Kwakkel, VU University Medical Center, Amsterdam, Holland Jane Burridge, University of Southampton, England Christian Gunge Riberholt, Glostrup Universitets Hospital, Danmark Få viden om evidensbaserede træningsformer efter en erhvervet hjerneskade og få kendskab til, hvordan teknologi kan benyttes i neurorehabilitering. Læringsmål At deltagerne får: • Indsigt i evidensbaserede træningsformer til den paralytiske eller paretiske arm og hånd. • Indsigt i, hvorledes graden af parese kan være bestemmende for, hvilke intervention(er) der med fordel kan benyttes fremfor andre. • Viden om timing, fokus og intensitet af den evidensbaserede træning efter en erhvervet hjerneskade. •K endskab til, hvorledes træning kan understøtte hjernens plasticitet og den spontane bedring i funktion. • Kendskab til, hvorledes teknologien, herunder robottræning, virtual reality og elterapi kan benyttes i neurorehabiliteringen. Tema Nicole L. Stout: Prospective Surveillance Model for rehabilitation. Dette screeningsværktøj anvendes til at detektere og opfange fysiske og funktionelle problemstillinger hos brystkræftpatienter tidligt i deres sygdomsforløb. Med dette redskab kan den rette rehabilitering iværksættes, og patienten fastholde et fysisk aktivitetsniveau gennem hele sygdomsforløbet. Morten Quist: Exercise in advanced stage cancer. Effekten af træning hos uhelbredelige kræftpatienter er et forholdsvis nyt forskningsområdet. Den nuværende viden omfatter hovedsageligt træning af patienter i et tidligt stadie af deres sygdom. Med udgangspunkt i forskning på inoperable lungekræftpatienter beskriver dette oplæg mulige effekter af træning til kræftpatienter i en palliativ fase af deres sygdomsforløb. Form og sprog Der er i de seneste år sket stor udvikling inden for behandlingsinterventioner til den svært paretiske/ paralytiske overekstremitet. Særligt inden for områderne elterapi og robotteknologi er der sket stor udvikling. Oplægsholderne vil præsentere resultater fra egne studier og/eller fra praksis. Fælles for oplæggene er, at de omhandler interventioner til den svært paretiske eller helt paralytiske overekstremitet som følge af en erhvervet hjerneskade. Oplæg Gert Kwakkel: Studie om effekten af mCIMT og EMG-NMS Explicit stroke trail (EXplaining PLastICITy) er et randomiseret multicenter-studie. I studiet er effekten af mCIMT til patienter med lidt funktion i arm og hånd og EMG-kontrolleret neuromuskulær stimulering (EMG-NMS) til patienter med ingen eller meget lidt funktion i arm og hånd undersøgt. Gert Kwakkel præsenterer og diskuterer resultaterne fra studiet. Individuelle oplæg med efterfølgende spørgsmål og diskussion. Sprog: Engelsk Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Lokale 24 Jane Burridge: Robotteknologi kombineret med elterapi Studiet omhandler robot teknologi kombineret med elektrisk stimulering. Studiets formål har været at udvikle et rehabiliteringssystem, der giver præcise niveauer af elektrisk stimulering til skulder, albue og hånd, så det er muligt at udføre målrettede aktiviteter, hvor der indgår dagligdagsredskaber. Christian Riberholt: Virtual reality og opgavespecifik træning Behandling af overekstremiteten er ofte en udfordring i rehabiliteringen, idet intensitet, timing og valg af intervention Fagkongres 2015 / Abstracts / Symposier / 31 er svær. Christian fortæller om baggrunden for og erfaringer med implementering af virtual reality kombineret med opgavespecifik træning til arm og hånd i klinisk praksis. Form og sprog De tre oplægsholdere vil hver især komme med et oplæg, og herefter er der plenumdebat med mulighed for diskussion og uddybende spørgsmål. Sprog: Engelsk Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Lokale 7-8 Simple exercise interventions for geriatric patients, with particular focus on medical patients and patients with hip fractures Jonathan F Bean, Department of Physical Medicine and Rehabilitation, Harvard Medical School, MA, USA Morten Tange Kristensen, Physical Medicine & Rehabilitation Research – Copenhagen, Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling, og Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital Mette Merete Pedersen, Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital og Physical Medicine & Rehabilitation Research – Copenhagen, Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling, Hvidovre Hospital Få overblik over anvendelighed og effekt af simple træningsinterventioner til forøgelse af fysisk funktion hos medicinske patienter og patienter med hoftebrud, forud for, under og efter hospitalsindlæggelse. Læringsmål At deltagerne får indsigt i: • Hvordan rehabilitering kan indgå i forebyggelsen af svækkelse og funktionstab hos ældre borgere. • Gennemførlighed og effekt af simple træningsinterventioner til forøgelse af fysisk funktion hos ældre medicinske patienter og patienter med hoftebrud. Tema For ældre borgere, ældre medicinske patienter og patienter med hoftebrud, anbefales træning til at forebygge aldersrelateret funktionstab og til at øge fysisk funktion efter sygdom. Det er dog ikke entydigt, hvilken sammensætning af træningsprogram, der er mest optimal. Symposiet vil give et overblik over anvendelighed og effekt af simple træningsinterventioner til forøgelse af fysisk funktion, forud for, under og efter hospitalsindlæggelse. Oplæg Jonathan F Bean: Attributes associated with mobility in older patients. While mobility is a problem commonly treated within rehabilitative care, for many providers, it is not clear what attributes should be targeted by care to optimize mobility. This presentation will review the current literature on attributes linked to poor mobility status and mobility decline. It will identify the subset of attributes, which are most strongly associated with mobility decline among community dwelling older adults. Morten Tange Kristensen: Genoptræning efter hoftebrud. Mange patienter genvinder ikke tidligere funktionsniveau efter et hoftebrud, til trods for at langt de fleste modtager fysioterapi. Men hvornår i genoptræningsforløbet er forskellige træningsformer gennemførbare, hvor ofte og hvor længe skal der trænes, og hvad synes effektivt? Præsentation af evidens. Mette Merete Pedersen: Genoptræning efter akut medicinsk indlæggelse. Lavt funktionsniveau og inaktivitet kendetegner ældre medicinske patienter under en akut indlæggelse. Ældre som indlægges med akut sygdom er derfor i risiko for at miste muskelstyrke og funktionsevne med betydning for evnen til at klare sig selv efter udskrivelse fra hospitalet. Simple og effektfulde tiltag er derfor ønskelige. Tilhørerne får et indblik i, hvad litteraturen viser om effekten af en akut hospitalsindlæggelse og genoptræning på ældres fysiske funktion og bliver herunder introduceret til et konkret forskningsprojekt. Form og sprog Oplæg og afsluttende plenumdebat med spørgsmål fra salen. Hertil kommer en workshop lørdag, som symposiet hænger sammen med. Sprog: Engelsk Symposium, Fredag 15.05-16.35, Sal Jylland 32 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Symposier Spasticity or hypertonia – what do the patients actually have? Anand Pandyan, Keele University, England Jens Bo Nielsen, Institut for Sport og Ernæring, Københavns Universitet Jakob Lorentzen, Helene Elsass centret, Københavns Universitet Rasmus Frisk, Københavns Universitet. Hvad er definitionen på spasticitet og hvad er årsagen til forøget tonus? Få overblik over målemetoder og behandlingsforslag til forskellige typer hypertoni. forskning. Anand har derudover stor interesse for spasticitet, og har bl.a. arbejdet med at beskrive og definere spasticitet. Jens Bo Nielsen: Hvad er spasticitet – hvorfor er det væsentligt med en specifik definition af spasticitet? Jens har i mere end 25 år arbejdet med hjerneforskning i relation til spasticitet. Jens har stor viden og interesse for neurorehabilitering og er tilknyttet Helene Elsass centeret. Form og sprog Symposiet vil foregå som et ”battle” mellem de to oplægsholdere Anand Pandyan og Jens Bo Nielsen med en opsamling til sidst. Tilhørerne i symposiet søges inddraget med kommentarer og egne erfaringer. Sprog: Engelsk Læringsmål Der eksisterer forskellige definitioner på spasticitet (Pandyan og Lance primært). Deres styrker og svagheder bliver præsenteret og diskuteret. • Få klarhed over, hvilken definition der bør anvendes fremadrettet. • Få overblik over forskellige årsager til forøget tonus samt mekanismerne bag (spasticitet, tonus, dystoni, rigiditet samt sekundære komplikationer). • Få overblik over forskellige målemetoder samt behandlingsforslag til forskellige typer af hypertoni. • Vær gerne med til at diskutere sammenhængen mellem måleresultater og behandlingsforslag med oplægsholderne. Symposium, Lørdag 9.55-11.25, Sal Sjælland Tema Emma Swärdh, Sektionen för Fysioterapi, Institutionen för neurobiologi, Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige Jakob Dufresne, Gigtforeningen, Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten Trine Seneca, Aarhus Universitetshospital Med et klinisk formål for øje er sigtet at give en forståelse af aktuel viden på spasticitetsområdet. Der tages udgangspunkt i konkrete symptomer og patientdemonstration som udgangspunkt for eksperternes foredrag. Anand Pandyan og Jens Bo Nielsen repræsenterer i en vis grad de to definitioner på spasticitet, og sessionen vil foregå som et ”battle” mellem de to oplægsholdere med en opsamling til sidst. Oplæg Jakob Lorentzen: Introduktion til symposiet. Jakob har skrevet ph.d. afhandling om evaluering af spasticitet. Han har klinisk og forskningsmæssigt arbejdet med forskellige typer af neurologiske patienter, primært cerebral parese, Rett syndrom, traumatisk hjerneskade, sclerose og apopleksi. Rasmus Frisk: Patientdemonstration. Rasmus har klinisk erfaring indenfor neurorehabilitering, særligt apopleksi. Han har for nylig afsluttet kandidatuddannelsen med speciale inden for motorisk læring. Rasmus har på det seneste beskæftiget sig med det sensoriske feedback under gang hos patienter med spasticitet, hovedsageligt personer med cerebral parese. Anand Pandyan: Hvad er spasticitet? – hvad er baggrunden for den bredere definition. Anand er oprindelig biomedico ingeniør og har specielt interesse for rehabilitering inden for neurologi og anvendt klinisk Træning til personer med gigt og bindevævslidelser – hvordan og hvor meget? Hvordan og hvor meget skal der trænes? Få indsigt i den nyeste viden om træningsprincipper og træningsintensitet til personer med gigt og bindevævslidelser. Læringsmål • At deltagerne får indsigt i den nyeste viden om træningsprincipper i forhold til reumatoid artrit, spondylartropati og bindevævslidelser • At deltagerne får mulighed for at reflektere over egen praksis i forhold til viden og evidens. Tema Træning anses i dag som en vigtig del af behandlingen til personer med gigt og bindevævslidelser. Tidlig diagnostik og tidlig aggressiv medicinsk behandling har været i fokus inden for de reumatologiske lidelser de sidste ca. 15 år, hvor der også har været øget opmærksomhed på den komorbiditet, som følger specielt de kardiovaskulære tilstande. Ændringen i den medicinske behandling har vist sig at have en positiv effekt på sygdomsaktivitet, og udviklingen Fagkongres 2015 / Abstracts / Symposier / 33 af ledforandringer og sygdomsforløbene er i dag hyppigere af mildere karakter. Alligevel ser det ud til at personer med gigt ofte ikke lever op til de sundhedsmæssige anbefalinger, der er for normalbefolkningen, grundet barrierer som træthed, smerter, angst og symptomer fra følgesygdomme. Symposiet sætter fokus på den nyeste viden om træningsintensiteten. Oplægsholderne inddrager egne praktiske erfaringer med træning i forhold til patientgrupperne og debatterer de barrierer, de møder hos patienterne. Oplæg Emma Swärdh: Reumatoid artrit. Emma præsenterer sin forskning om, hvordan fysioterapeuter kan støtte og vejlede personer med reumatoid artrit til at være mere aktive – inkl. principper og anbefalinger for træning og intensitetsniveau. Jakob Dufresne: Spondylartropati. Jakob præsenterer sin viden om træning til personer med spondylartropati ud fra litteraturen samt sit arbejde på Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten. Trine Seneca: Bindevævslidelser. Trine Seneca præsenterer sin viden om træning til personer med SLE/lupus, dermato- og polymyositis samt sklerodermi ud fra litteraturen samt sit arbejde på Aarhus Universitetshospital. Form Oplæg, spørgsmål til oplægsholderne og plenumdebat. Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Lokale 6 • Hvad skaber kvalitet i vidensbaseret undersøgelse af motorisk kontrol i fysioterapi? • Hvor er udfordringerne i samspillet mellem forskningsbaseret og praksisbaseret viden i fysioterapi? • Hvad består udfordringerne af – i teori, praksis, forskning og uddannelse? Læringsmålene tager afsæt i teorier, metoder og forskningsresultater og i relation til motorisk kontrol diskuteres det fysioterapeutiske paradigme og de strategiske retninger, med henblik på at stille kritiske spørgsmål til konceptualisering i fysioterapi, evidensbegrebers anvendelse i fysioterapi samt professionsudvikling i fysioterapi i relation til motorisk kontrol på et bredt vidensbaseret grundlag. Tema Bevægelse er kernen i fysioterapi (WCPT) og motorisk kontrol udgør derfor et af fysioterapiens væsentligste omdrejningspunkter. Motorisk kontrol er et komplekst begreb, og metoder til at analysere og intervenere i relation til motorisk kontrol bør derfor rettes mod at rumme kompleksiteten i såvel neurofysiologiske, biomekaniske og psykosociale parametre på baggrund af forskning, strukturerede praksiserfaringer og modeller i relation til motorisk kontrol. Forskningsmæssigt er der stærkest fokus på reduktionistiske metoder. I praksis tager de fleste fysioterapeuter derimod afsæt i multi-faktorielle sammenhænge, men analyse af bevægelse og funktioner kan udfordre mange fysioterapeuter. Der er behov for kompetenceudvikling, da det er udfordrende at dokumentere de anvendte analyser og fund i den fysioterapeutiske undersøgelse. Samlet set medfører det en risiko for manglende sammenhæng i fysioterapeutisk professionsudvikling, der bør baseres på et samspil mellem praksisbaseret og forskningsbaseret viden. Oplæg Vidensbaseret undersøgelse af motorisk kontrol i fysioterapi Hans Lund, Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi. Syddansk Universitet Jens Olesen, Hammel Neurocenter Lars Henrik Larsen, Bevægelaboratoriet, fysioterapeutuddannelsen UCN. Hvad er udfordringen i vidensbaseret undersøgelse af motorisk kontrol i fysioterapi, og hvor stor er den? Hvordan sikres linket mellem forskningsbaseret og praksisbaseret viden? Læringsmål • At rette fokus mod en række relevante udfordringer for fysioterapeuter: Lars Henrik Larsen: Introduktion, rammesætning, målsætning. Lars Henrik mener, at udvikling af metoder til analyse af grundlæggende bevægelsesmønstre og bevægelsesstrategier er en af de primære indfaldsvinkler til at opnå større succes med den kliniske indsats i relation til motorisk kontrol og motorisk læring. Jens Olesen: Definition af fysioterapi og kort om vidensbasering i teori og praksis. Jens argumenterer for at klinisk praksis og forskning bør funderes på et bredere videnskabeligt grundlag, og at kommunikation og relationskompetence er vigtige områder i fysioterapi, som bør fokuseres højere og gå hånd i hånd med andre kerneområder og kernekompetencer i fysioterapeutiske processer. Hans Lund: Evidens og forskningsbasering i fysioterapi – status, udfordringer og visioner. Hans argumenterer for, at der er behov for at understøtte systematisk tilgang til viden i både forskning og praksis. Argumenterer også for, at der er behov for en praksisnær tilgang til videnspørgsmål som basis for forskning. 34 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Symposier Oplægsholder: Praksisbasering og fysioterapeutisk viden – status, udfordringer og visioner antropologi belyse, hvordan livet med langvarige smerter opleves fra patientens synspunkt, og hun vil trække relationer til klinisk praksis. Form Introduktion og fire korte oplæg. Herefter diskuteres og belyses omdrejningspunkterne med afsæt i en række prædefinerede spørgsmål. Tilhørerne inddrages med dilemma-spørgsmål og indgår i afstemninger, og parallelt hermed laves en liveblogging på storskærm for at øge refleksionen over emnet, både før, under og efter symposiet. Symposium, Fredag 15.05-16.35, Lokale 24 Hvordan opleves sygdom – og hvad kan det betyde for smerter? Hvordan kan sygdomsopfattelse påvirke smerter, og hvordan kan fysioterapeuter arbejde med patientens opfattelse i praksis. Morten Høgh: Kan effekten af smertebehandling måles på VAS? Morten kigger ned i klinisk praksis og giver praktiske referencer til, hvordan fysioterapeuter kan måle effekt af behandlingen hos patienter med komplekse smerter. Form og sprog Oplæg med mulighed for spørgsmål til oplægsholderne. Why is chronic pain so complex? And how should we interpret evidence to facilitate optimum management? Mick Thacker, King’s College, London, England Eva Hauge, Rygklinikken, Odense Morten Høgh, Fysiocenter, Aarhus Få opdateret viden om evidensbaseret praksis i relation til patienter med langvarige og komplekse livssituationer, hvor smerte er det primære symptom. Læringsmål • At deltagerne får forståelse for, at smerte er en subjektiv oplevelse, der kan påvirkes af en række bio-psyko-sociale faktorer. • At deltagerne får indsigt i, hvordan man kan arbejde evidensbaseret med dokumentation og effektmåling af komplekse smertetilstande i klinisk praksis. Tema Smerte er ikke et symptom på vævsskade, men en personlig oplevelse, der modificeres af mange faktorer. Som fysioterapeut er det afgørende, at vi har kendskab til disse faktorer for at kunne inddrage dem i vores forståelse, undersøgelse og behandling af smertetilstande. Symposiet sætter fokus på evidensbaseret praksis i relation til patienter med langvarige og komplekse livssituationer, hvor smerte er det primære symptom. Oplæg Mick Thacker: The biopsychosocial model and pain En opdatering i smertefysiologi – herunder især biologiske forhold og deres relation til kognition og sociale relationer, samt hvordan biologien kan bidrage til kronificering af smerter. Eva Hauge: Sociale faktorer i relation til smerte Eva vil med udgangspunkt i sit masterprojekt i sundheds- Sprog: Engelsk Symposium, Lørdag 9.55-11.25, Plenum Fagkongres 2015 / Abstracts / Keynotes / 35 workshops 36 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Workshops Akillesseneruptur - funktionel genoptræning efter ikke-operativ behandling Marianne Christensen, Aalborg Universitetshospital Maria Svennergren, Hvidovre Universitetshospital Få viden om diagnostik og behandling samt konkrete redskaber til undersøgelse og træningsforløb. Ansvarlig for workshoppen er Marianne Christensen, fysioterapeut MSC. Diagnostisk funktion med forundersøgelser og herunder ansvar for diagnostik og behandling af akillesseneruptur. Medvirket til opstart af Dansk Akillesseneruptur Database. Maria Svennergren, fysioterapeut, stud. master i fysioterapi, Lunds Universitet. Masterprojekt om målemetoder af akillessenelængde efter ruptur. Ansvarlig for genoptræning af akillesseneruptur i samarbejde med fysioterapeut Thomas Budolfsen Formål • At formidle viden om funktionel genoptræning ved akut akillesseneruptur. • At medvirke til at sikre en god kvalitet af behandlingen ved at give deltageren viden om diagnostik og behandling, samt give konkrete redskaber til undersøgelse og træningsforløb. Baggrund Akillessenen er kroppens største sene, og en ruptur af senen er en hyppig skade med en hyppighed på 11-37 pr. 100.000, og tendensen er stigende i de seneste årtier. Årsagen til en akillesseneruptur er typisk sportsaktiviteter, og det rammer oftest mænd i alderen 40-60 år. Akillesseneruptur har traditionelt været behandlet med operation. Konservativ behandling har også været anvendt, men har haft en høj reruptur rate på op til 16% mod 3% ved operation. Bivirkninger ved operation i form af infektion og arvæv kan være invaliderende, hvilket har givet anledning til fortsat udvikling af den ”ikke operative” behandling. Ved funktionel genoptræning startes tidligt i immobiliseringsperioden med ubelastede bevægeøvelser og herefter langsomt stigende belastning med fokus på dosering af styrketræning og fokus på at undgå belastning på udspændt sene. Dette har i flere studier vist sig at nedsætte raten af reruptur betragteligt og der er ikke fundet forskel i funktionsniveau mellem operation og funktionel genoptræning 1 år efter skaden. Der er dog stadig ikke konsensus om valg af behandlingsform, og derfor ses meget forskellige behandlingstilbud på sygehuse i Danmark. Ved et så radikalt skift i behandlingsform er det vigtigt, at alle involverede fagpersoner er opdateret omkring baggrund, behandling og risikofaktorer. For fysioterapeuter, der skal varetage en genoptræning som erstatter en operation, er det især nødvendigt at kende behandlingsprincipper, restriktioner og komplikationsrisici. Indhold og form • Teoretiske oplæg og praktisk afprøvning: • Baggrund og evidens bag valg af operation eller funktionel genoptræning til behandling af akillesseneruptur. • Test og målemetoder til diagnostik og effektmåling. Praktisk afprøvning. • Funktionel genoptræning – hvad er det? Eksempel på et patientforløb med træningsprogram og praktisk afprøvning af øvelser. Workshop, Lørdag 10.45 - 11.25, Lokale 21 Akupunktur som fysioterapeutisk behandlingsmiddel Ole Andersen, Nørresundby Fysioterapi, Nørresundby Få opdateret viden om relevans af akupunktur i fysioterapi og se behandling med akupunktur mod hovedpine, rygsmerter og knæsmerter relateret til artrose. Formål • At give opdateret viden og dokumentation for akupunktur og dens relevans i fysioterapi. • At demonstrere behandling med akupunktur i forhold til tre RCT studier om hhv. hovedpine, rygsmerter og knæsmerter relateret til artrose. Baggrund • Akupunktur kan lindre muskel- og ledsmerter samt hovedpine. • Akupunktur kan mildne kvalme og hedeture. • Akupunktur virker bedst ved en serie på 6-12 behandlinger. • Akupunktur er generelt en sikker og bivirkningsfri behandlingsmetode Tidens udvikling og videnskabelige fremskridt har medført et nyt syn på, hvornår akupunktur kan anvendes til at behandle lidelser og sygdomme. En tidssvarende behandling med akupunktur bør baseres på en lægefaglig undersøgelse samt moderne viden om sygdomme, symptomer og smerter. Behandlingen foregår ved, at man stikker tynde nåle ind i hud og muskler. Her stimulerer nålene nerverne. Dette kan dels resultere i lokal øget blodgennemstrømning samt udskillelse af smertedæmpende hormoner. Endelig kan nålebehandlingen påvirke den mentale oplevelse af symptomer og smerter. Virkningen er ofte langsomt indsættende. Man skal derfor typisk behandles 6-12 gange, inden der er optimal effekt. Nutidig viden, baseret på forskning og randomiserede kliniske undersøgelser, har givet en nuanceret forståelse for Fagkongres 2015 / Abstracts / Workshops / 37 akupunkturens neurofysiologiske mekanismer, samt belyst til hvilke lidelser og sygdomme metoden kan være relevant at anvende. Flere metaanalyser, systematiske reviews, multicenterundersøgelser og kliniske retningslinjer er generelt positivt stemt for, at akupunktur kan indgå som et supplement i behandlingen af udvalgte lidelser og smertetilstande. Konklusionerne lyder i flere tilfælde, at en tillægsbehandling med akupunktur kan bidrage med yderligere smertelindring, bedre funktionsniveau samt øget livskvalitet for den enkelte patient. Akupunktur er yderligere vurderet til at være omkostningseffektiv ved forskellige kliniske sygdoms- og smertetilstande, hvor nåleprisen er ca. 30-80 kr. for en serie af 5-10 behandlinger. Form og indhold Et teoretisk oplæg med gennemgang af tre RCT studier med relevans for fysioterapeuter med efterfølgende demonstration af akupunkturbehandlingen med belysning af de kliniske tilstande samt eksempler på, hvordan de kan behandles med akupunktur i en fysioterapeutisk kontekst. • Hovedpine • Rygsmerter • Knæsmerter relateret til artrose De to første indgår i kliniske retningslinjer (i udlandet), og sidstnævnte har fået påvist relevante effekter i flere metaanalyser. Baggrund Personer, som søger behandling for ondt i ryggen, udgør et stort diagnostisk problem. Betegnelsen ”lænderygsmerter” er blot en beskrivelse for et symptom, som dækker over forskellige årsager til smertens opståen. Hvor kommer smerten i ryggen fra? Dette emne har været kontroversielt igennem sundhedsvidenskabens historie, og sofistikerede diagnostiske metoder som MR-scanning, blokade og EMG-målinger har været fremherskende. Imidlertid tyder den seneste forskning på, at det i et rimeligt omfang er muligt at identificere smertekilden bag symptomet ved hjælp af symptombillede og patientens smertesvar på fysiske test. Indhold Tom Petersen og Mark Laslett har brugt det seneste år på at updatere deres 10 år gamle klassifikationssystem bestående af 12 syndromer. De nye kriterier præsenteres baseret på seneste diagnostiske evidens. Adskillige af de eksisterende syndromer har reviderede kriterier, og nye syndromer er tilføjet (f.eks. spondylolistese, fraktur og central sensitivering). Form Foredrag, demonstration af test og debat med deltagerne. Ansvarlig for workshoppen Tom Petersen, fysioterapeut, ph.d., Ryg- og Genoptræningscenter København. Ansvarlig for workshoppen er Ole Andersen, MPH, specialist i muskuloskeletal fysioterapi og formand for Dansk Selskab for Akupunktur i Fysioterapi samt tre andre fysioterapeuter, der har bestået akupunkturuddannelsen. Workshop, Fredag 15.05-15.45, Lokale 26 Workshop, Fredag 15.55-16.35, Lokale 7-8 E-health, telerehabilitering, telemedicin, velfærdsteknologi i fysioterapi Diagnostisk klassifikation af uspecifikke lænderygsmerter Lars Damkjær, Henrik Hansen, Pernille Ravn Jacobsen, Anja Semke, Jakob Nielsen Tom Petersen, Ryg- og Genoptræningscenter København. Bliv opdateret på klassifikationsmodellen og vær med til at diskutere, om man ved hjælp af klinisk undersøgelse kan identificere den smertegivende struktur i lænderyggen. Formål Workshoppen vil forsøge at besvare spørgsmålet: Er det muligt ved hjælp af klinisk undersøgelse at identificere den smertegivende struktur i lænderyggen, såsom diskus, facetled, sakroiliakaled, nerverod, perifært nervevæv og myofascielle strukturer? Mini-workshop med korte oplæg og etablering af nyt netværk for fysioterapeuter med interesse for ny teknologi i fysioterapi. Formål • At give korte præsentationer af forskellige teknologiske muligheder • At give deltagerne mulighed for at danne netværk Indhold Der er i kommuner og regioner kommet et større fokus på at anvende tablets, smartphones og anden teknologi i forbindelse 38 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Workshops med genoptræning, rehabilitering og indsatser målrettet til personer med kronisk sygdom. Den nye teknologi skal blandt andet sikre bedre compliance, øget tryghed for patienterne og muligheden for at give mere fysioterapi uden nødvendigvis at øge personaleressourcer. Men måden at anvende teknologien på er meget forskellig fra sted til sted, og der mangler stadig viden om, hvordan man kommer fra projekt til drift. Visionen er, at: • Effektmåling skal kunne bruges på medarbejderniveau som dagligt arbejdsredskab, hvor medarbejderen kan følge den enkelte borger. • Effektmåling skal kunne anvendes i forbindelse med styring og læring på forskellige niveauer i SUF. Udvælgelse af effektmål Form Der er inviteret en række aktører, der har erfaring på området. De holder hver et kort oplæg med efterfølgende mulighed for diskussion, hvor der også bliver mulighed for selv at bidrage med egne erfaringer. Ansvarlige for workshoppen Sundhedspolitisk konsulent Sille Frydendal og faglig redaktør Vibeke Pilmark, Danske Fysioterapeuter Workshop, Lørdag 10.45-11.25, Lokale 24 Udvælgelsen af effektmål er foretaget på baggrund af en række principper. Der er udvalgt i alt 12 forskellige patientrapporterede effektmålingsskemaer, der dækker genoptræningsområdet i KK. På workshoppen vil der blive fremlagt principper for udvælgelse og eksempler på effektmålingsredskaberne. Borgerrapporterede data og en digital løsning Indsamlingen af data for effekt i KK sker med en digital løsning. Ambitionen er, at borgerne selv taster direkte i databasen, men data skal samtidig være tilgængelige i realtime til brug for den kliniske evaluering og samtale om målopfyldelse mellem borger og terapeut. Indhold og form 1. Erfaringer fra testfasen fremlægges. 2. Vores bud på anvendelse af data for effekt i kommunal genoptræningspraksis. 3. Drøftelse med deltagerne om effektmåling som udtryk for kvalitet. Effektmåling og effektstyring på genoptræningsområdet i Københavns Kommune Henning Langberg, CopenRehab, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet Lars Damkjær, Center for Kvalitet og Sammenhæng, Københavns Kommune Berit Christensen, Københavns Kommune Claus Syberg Henriksen, Københavns Kommune Oplægsholdere: • Henning Langberg, professor i rehabilitering og arbejder i sin forskningsenhed CopenRehab blandt andet med forskning i den kommunale genoptræningsopgave • Lars Damkjær, fysioterapeut og sundhedsfaglig specialkonsulent i Center for Kvalitet og Sammenhæng i Københavns Kommune • Berit Christensen er antropolog og har speciale i evaluering, ansat i Københavns Kommune • Claus Syberg Henriksen, kultursociolog, ansat i Københavns Kommune Ansvarlig for workshoppen Få inspiration til effektmåling af kommunal genoptræning og vær med til at diskutere effektmåling som udtryk for kvalitet. Lars Damkjær, Center for Kvalitet og Sammenhæng, Københavns Kommune Workshop, Lørdag 9.55-10.35, Lokale 24 Formål Vi ønsker at fremlægge vores erfaringer fra testfasen. Vi vil give vores bud på anvendelse af data for effekt i kommunal genoptræningspraksis. Vi vil lægge op til drøftelse af effektmåling som udtryk for kvalitet. Baggrund Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) i Københavns Kommune (KK) arbejder med effektmåling og effektstyring på genoptræningsområdet. Ønsket er, at forvaltningens kerneopgave – at skabe værdi og resultater med borgerne – kommer i centrum for kvalitetsarbejdet og styringen i forvaltningen. Fagkongres 2015 / Abstracts / Workshops / 39 Evidens og klinisk praksis i sportsfysioterapi – Skulder Hands off terapi kan ikke stå alene i behandling af hænder Mogens Dam, Bülowsvej Fysioterapi & Træning, København Josef M. Andersen, FysioConsult Copenhagen Hør om evidens vedrørende udvalgte skulderdiagnoser og oplev en praktisk gennemgang af målemetoder, diagnostik og behandling samt dialog om forebyggelse. Hands off terapi kan ikke stå alene i behandling af hænder! Formål At formidle sammenhængen mellem forskning og daglig praksis til deltagerne med udgangspunkt i det faglige katalog inden for skulderområdet. Baggrund Siden 2009 har Dansk Selskab for Sports Fysioterapi udarbejdet faglige kataloger for at skabe et overblik over den videnskabelige evidens vedrørende fysioterapeutisk forebyggelse, diagnostik og behandling inden for de hyppigste sportsskader. Det faglige katalog baseres på idræts- og fysioterapirelevant litteratur, der identificeres gennem en systematisk litteratursøgning. Derefter foretages en kritisk gennemgang af litteraturen og sammenfatning af den samlede evidens. Det faglige katalog indeholder således en opdateret vurdering af evidensniveauet for idrætsfysioterapeutiske interventioner indenfor udvalgte diagnoser i kroppens forskellige regioner. Det faglige katalog på skulderområdet dækker evidensen for diagnose, forebyggelse og behandling af supraspinatus ruptur og Bankart læsion. Begge væsentlige kliniske problemstillinger som idrætsfysioterapeuter og muskuloskeletale fysioterapeuter møder i deres hverdag. Indhold og form Den videnskabelige evidens inden for udvalgte skulderdiagnoser præsenteres, herunder supraspinatus ruptur og Bankart læsion. Der vil være en praktisk gennemgang af målemetoder, diagnostik og behandling, samt en afsluttende snak om forebyggelse. Deltagerne inddrages gennem dialog og aktiv medvirken. Workshop, Fredag 15.05-15.45, Sal Sjælland Formål • At sætte fokus på fysioterapeutens potentielle rolle og sætte følgende spørgsmål til diskussion: • Hvad kan fysioterapeuter tilbyde patienter med håndledsfrakturer? • H vilke rammer er der brug for, hvis fysioterapeuter skal inddrages i det tværfaglige tilbud til denne patientgruppe? • Er træning og skinnebehandling den bedste behandling, eller er der behov for hands-on, hvis patienterne har gener som smerter og begrænset bevægelighed og nedsat funktion efter operation og gipsning? Baggrund De ”Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) for håndledsnære brud” fra 2014 fandt ingen forskel på effekten af superviseret genoptræning og selvtræning efter instruktion, hvilket omfatter både fysioterapi og ergoterapi. Arbejdsgruppen kunne derfor hverken anbefale rutinemæssig ergoterapi eller fysioterapi til patienter med ukomplicerede forløb efter håndledsnær fraktur. Der blev i den forbindelse identificeret et klart behov for videre forskning på området specielt i relation til genoptræning og behandling efter den kirurgiske eller konservative lægelig behandling. Fysioterapeuter har ikke traditionelt haft fokus på behandling af hånden, og det er derfor oftest ergoterapeuter, der behandler patienter med hånd- og underarmsrelaterede skader og problematikker. Men der er behov for, at også fysioterapeuter inddrages i behandlingen af denne patientgruppe. Indhold og form Resultaterne fra NKR præsenteres af oplægsholderen, som var medlem af arbejdsgruppen til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer for håndledsnært brud (NKR) og repræsenterede Dansk Selskab For Fysioterapi. Der vil desuden blive forevist kliniske eksempler på, hvordan manuelle teknikker kan inddrages i behandlingen af smerter og manglende bevægelighed i håndleddet. Der lægges desuden op til diskussion, hvor deltagerne kan videreformidle egne erfaringer og give deres bud på, hvordan vi som fysioterapeuter kommer til at indgå i det tværfaglige team, der behandler denne patientgruppe i såvel primær som sekundær sektor. I forbindelse med workshoppen lægges der op til at danne en netværksgruppe. Herudover: • Gennemgang af Nationale kliniske retningslinjer • 2-3 patientcases (video – live) • Diskussion og netværksdannelse 40 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Workshops Oplægsholder og ansvarlig for workshoppen Josef M. Andersen, fysioterapeut Ma.MT., kandidat i Muskuloskeletal- og Idræts fysioterapi CMP, MCTA. Workshop, Lørdag 09.55 - 10.35, Lokale 21 2010). Den øgede bækkenbevægelse giver øget bevægelse/ belastning i lænderyggen. Det må formodes, at øvelsesvalget til THA-opererede i høj grad har til hensigt at optimere gangfunktionen. Alligevel er der ingen øvelser i øvelsesprogrammerne, der funktionelt træner ovenstående bevægelse - altså excentrisk arbejde af hoftefleksorerne fra midt-standfasen til sidst i standfasen. Er det et bevidst valg fra fysioterapeutisk side? Er det tradition i øvelsesvalget? Eller er det mangel på viden og dokumentation? Indhold og form Hvor er funktionaliteten i øvelser til hoftealloplastik-opererede? William Sloth, VIA University College, Holstebro og Forskningsenheden, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Ganganalyselaboratoriet. Skal vi forny øvelsesprogrammerne til THAopererede? Med udgangspunkt i biomekaniske ganganalyser diskuteres øvelsesvalg i forhold til funktionalitet. • Biomekanisk ganganalyse af ikke-opereret person med fokus på muskelarbejdet omkring hoften. • Biomekanisk ganganalyse af patient med THA med fokus på bevægelsen af bækken og hofte. • Praktiske gangøvelser for at belyse muskelfunktionen. • Gruppediskussion af øvelsesvalget til personer med THA. • Fælles diskussion: ”Holder” øvelserne? Hvad skal evt. ændres? • Forslag til nye øvelser. Oplægsholder og ansvarlig for workshoppen William Sloth, fysioterapeut, exam. scient i idræt, adjunkt på VIA University College, Holstebro. Forskningsenheden, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Ganganalyselaboratoriet. Workshop, Lørdag 9.55-10.35, Sal Fyn Formål At sætte fokus på den manglende funktionalitet i øvelsesvalget til personer, som er blevet hoftealloplastik-opereret. Fokus vil tage udgangspunkt i den biomekaniske ganganalyse. Baggrund Der udføres årligt ca. 9.000 total hoftealloplastik (THA) -operationer i Danmark. Tallet er hentet fra Dansk Hoftealloplastik Register - årsrapport 2012. Alle opererede bliver vejledt i øvelser af en fysioterapeut. I et udvalg af øvelsesvejledninger til personer med THA er det en fast øvelse at udføre stående, aktiv hofteekstension. Dette har gennem mange år været en del af øvelsesprogrammet i rehabiliteringen efter THA (eks. Sygehus Lillebælt, Regionshospitalet Silkeborg, Viborg). I den grundlæggende litteratur om ganganalyse er det tydeligt, at man fra midt i standfasen og resten af standfasen til fuld ekstension i hoften ikke udfører en aktiv hofteekstension vha. hofteekstensorerne. Derimod bliver hofteekstensionen frembragt af et ydre hofte- og knæekstensionsmoment. Muskelarbejdet omkring hoften er altså excentrisk arbejde udført af hoftefleksorerne (Gait Analysis, Jacquelin Perry). Den sidste del af standfasen er vigtig at kunne kontrollere motorisk for patienterne. Studier har vist, at de fleste THA-opererede laver et øget anteriort tilt af bækkenet i den sidste del af standfasen på det opererede ben, og har nedsat hofteekstensions-bevægeudslag i denne fase. Samtidig udfører de en øget udadrotation af bækkenet på opererede side (M. Di Monaco; review 2013, Miki 2004, MK Petersen Ingen vækst uden ordnede forhold! Oplægsholdere bliver annonceret på fagkongressens mobil app, som du finder på eventmobi.com/fagkongres Der er ikke bare muligt, men i virkeligheden en forretningsmæssig god ide at gå på to ben i private virksomheder. At have fokus på ledelse, arbejdsmiljø, faglig udvikling og løn og ansættelsesvilkår samtidig med, at der er et mål om vækst og positiv bundlinje. Vi inviterer fysioterapeuter med relation til eller interesse for fysioterapi i den private sektor til at deltage i workshoppen. På baggrund af et oplæg fra en erhvervsleder med holdninger og erfaringer i forhold til at ville både den gode forretning og den gode arbejdsplads diskuteres vækst og ordnede forhold i forhold til fysioterapi i den private sektor. Hvordan ser det ud Fagkongres 2015 / Abstracts / Workshops / 41 aktuelt på det fysioterapeutiske område? Hvilke ambitioner har vi som profession? Og hvad skal der lægges vægt på i de kommende år for at understøtte fysioterapivirksomheder i at gå på to ben i udviklingen. • Deltagerne afprøver udstyr. • Afrunding med diskussion om implementering af IMT ved KOL, hjerteinsufficiens og i forbindelse med større kirurgiske indgreb. Workshop, Lørdag 10.45-11.25, Lokale 6 Oplægsholder og ansvarlig for workshoppen Barbara Brocki, fysioterapeut, ph.d.- stud., Aalborg Universitetshospital. Barbara er en af de få fysioterapeuter i Danmark, der har praktisk erfaring med IMT måling og træning, idet hun anvender metoden i sin ph.d. Hun har været på studieophold på Leuven Universitet i Belgien for at lære om IMT måling og træning. Workshop, Lørdag 9.55-10.35, Lokale 7-8 Inspirationsmuskeltræning – hvordan kommer jeg i gang Barbara Brocki, Aalborg Universitetshospital Hør om IMT til personer med kroniske sygdomme. Afprøv måling af respirationsmusklernes styrke og se, hvordan man anvender det mest gængse IMT udstyr til test og træning. Baggrund Inspirationsmuskeltræning (IMT) står for styrketræning af respirationsmuskler i inspirationsfasen. IMT har sit afsæt i elitetræning, hvor metoden er blevet anvendt til at forbedre præstation og nedsætte oplevelsen af anstrengelsen. IMT er i imidlertid også egnet i rehabilitering af personer med kroniske sygdomme, som f.eks. KOL og hjerteinsufficiens eller i forebyggelsen af postoperative lungekomplikationer hos særligt udsatte patientgrupper. Styrketræning af især diafragma har vist sig at kunne forbedre den funktionelle fysiske kapacitet og mindske graden af dyspnø, fordi dysfunktionel ventilation er den begrænsende faktor for ydeevnen hos disse patientgrupper. Der er evidens for den gavnlige effekt af IMT som supplement til fysisk træning hos personer med påvist nedsat respirationsmuskelstyrke. Selv om metoden har været brugt i årtier, især i lande som Holland, Belgien og Australien, er der begrænset erfaring med denne træningsform her i Denmark. Indhold og form • Kort præsentation af, hvordan man anvender udstyr til måling af henholdsvis maksimal inspiratorisk og ekspiratorisk tryk ved munden. • Kort præsentation af, hvordan man anvender det mest gængse IMT træningsudstyr (IMT Thresthold og Powerbreathe) Kan den Selvvurderede Snakketest i kombination med ”Graded Cycling Test” anvendes som effektmål i hjerterehabilitering? Susanne Grøn, Nordsjællands Hospital Hillerød Martin Walsøe, Hjerteforeningen. Oplev en demonstration af den Selvvurderede Snakketest i kombination med GCT og hør om evidens for testen. Prøv testen og vær med til at diskutere fordele og ulemper. Formål • At demonstrere og præsentere evidens for validitet og reliabilitet af den Selvvurderede Snakketest i kombination med GCT. • At deltagerne er med til at vurdere og diskutere testen, inkl. fordele og ulemper, og selv får mulighed for afprøvning. Baggrund Som effektmål i hjerterehabilitering ønskes en enkel submaksimal konditest, som kan anvendes på tværs af sektorer i patientens rehabiliteringsforløb. Da mange behandles med pulssænkende medicin, eksempelvis betablokker, er det nødvendigt med en test, som ikke er pulsbaseret. En konditest skal validt kunne måle ændringer af konditionen over tid, og den skal være reliabel, hvilket vil sige at den skal være reproducerbar med lille målefejl. Snakketesten er i flere internationale studier vurderet valid til at identificere den ventilatoriske tærskel hos inaktive voksne, idrætsudøvere og hjertepatienter. Snakketesten er anvendt 42 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Workshops med protokoller på både kondicykel og løbebånd, og testen er blevet anbefalet til test af hjertepatienter. Den Selvvurderede Snakketest i kombination med cykelprotokollen The Graded Cycling Test (GCT) er i et dansk studie fundet reproducerbar med relativ lille målefejl. Ref.: Nielsen SG, Buus L, Hage T, Olsen H, Walsøe M, Vinther A. The graded cycling test combined with the talk test is reliable for patients with ischaemic heart disease. J Cardiopulm Rehabil Prev. 2014 Jul-Aug; 34(4):276-80. Artiklen er fremkommet på baggrund af et forskningsprojekt på Nordsjællands Hospital i samarbejde med Herlev Hospital, hvor testens reliabilitet blev undersøgte på 60 hjertepatienter. Testen vil være særdeles reproducerbar ved skift i rehabiliteringen mellem hospital og kommune, fordi patienten selv vurderer snakkegrænsen og dermed resultatet af testen. Testforløb: Patienten cykler to min. med laveste belastning. Belastningen øges derefter med 15 watt for hvert efterfølgende minut. Hvert minut oplæser patienten et tekststykke og besvarer spørgsmålet: “Kan du stadig tale ubesværet?” med følgende svarmuligheder: “Ja”, “Usikker” eller “Nej”. Konditesten slutter ved første ”Nej”. Klinisk undersøgelse og ultralydsskanning af hofte- og lyskeregionen Indhold og form Indhold •P ræsentation af evidens for validitet og reliabilitet af den Selvvurderede Snakketest i kombination med GCT. •D emonstration af den Selvvurderede Snakketest i kombination med GCT. Deltagerne i workshoppen opfordres til at være med til at vurdere testpersonernes evne til at snakke ubesværet, så resultatet af testen (selvvurderet og fys. vurderet) kan sammenlignes og diskuteres. • Diskussion af testens forløb, fordele og ulemper. • Afprøvning af testen i mindre grupper. Oplægsholdere og ansvarlige for workshoppen Yngre fysisk aktive personer med smerter fra hofte- og lyskeregion har ofte overbelastningsrelaterede skader. Sammen med kliniske test er ultralyd en hurtig og anvendelig metode til at få bedre kendskab til omfang og grad af skader i bløddelsvæv og led. Hidtil er standardiseret ultralydsskanning af hofte- og lyskeregionen ikke beskrevet på trods af, at manglende standardisering gør metoden usikker og mindre anvendelig. Som led i et klinisk studie på Aarhus Universitetshospital er der udviklet en standardiseret metode. Denne vil blive gennemgået praktisk med mulighed for spørgsmål undervejs. Susanne Grøn, klinisk undervisningsfysioterapeut, Nordsjællands Hospital Hillerød, stud. cand. scient. san. Form Martin Walsøe, udviklingsfysioterapeut, Hjerteforeningen. Workshop, Lørdag 10.45-11.25, Lokale 7-8 Kristian Thorborg. Artroskopisk Center Amager, AmagerHvidovre hospital Julie Sandel Jacobsen, Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen, Aarhus Universitetshospital Oplev en standardiseret klinisk undersøgelse og ultralydsskanning af hofte- og lyskeregionen, som er anvendelig til yngre fysisk aktive personer. Læringsmål • At deltagerne får indsigt i standardiseret klinisk undersøgelse og ultralydsskanning af hofte- og lyskeregionen, anvendeligt til yngre fysisk aktive personer. • At deltagerne får indsigt og kendskab til normale og patologiske fund ved standardiseret ultralydsskanning af hofte- og lyskeregionen hos yngre fysisk aktive personer. Praktisk gennemgang med undersøgelse og beskrivelse af normale og patologiske fund med mulighed for spørgsmål undervejs fra deltagerne. Deltagerne vil desuden blive inddraget, ved at underviser stiller enkelte spørgsmål undervejs. Ansvarlige for workshoppen Fysioterapeut, Specialist i idrætsmedicin, Kristian Thorborg. Artroskopisk Center Amager, Amager-Hvidovre hospital. Fysioterapeut, cand.scient.san. Julie Sandel Jacobsen, Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen, Aarhus Universitetshospital. Workshop, Fredag 15.55-16.35, Sal Sjælland Fagkongres 2015 / Abstracts / Workshops / 43 Konkrete ideer til fysioterapi til børn og unge med CP • Mulighed for erfaringsudveksling i forhold til de målemetoder der kan anvendes til at evaluere indsatserne. Oplægsholdere og ansvarlige for workshoppen Hanne Christensen, Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Helle Mätzke Rasmussen, Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, OUH/SDU og National koordinator i CPOP Hør om den nationale kliniske retningslinie og tilhørende vejlednings- og inspirationsmateriale. Vær med til at diskutere indsatserne, og hvilke målemetoder der kan anvendes til at evaluere. Hanne Christensen, fysioterapeut, sundhedsfaglig diplomuddannelse, stud. master i læreprocesser på Ålborg Universitet. Formand for Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi. Helle Mätzke Rasmussen, fysioterapeut, ph.d. studerende ved Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, OUH/SDU og National koordinator i CPOP. Workshop, Lørdag 9.55-10.35, Lokale 6 Formål • At give deltagerne viden om den nationale kliniske retningslinje og mulighed for at få erfaring med systematisk at overveje mulige virkninger og skadevirkninger forud for anvendelse af indsatser til børn og unge med cerebral parese. Baggrund Nationale kliniske retningslinjer skal fremme en evidensbaseret praksis af ensartet høj kvalitet i hele landet samt bidrage til vidensdeling mellem faggrupper i forskellige dele af sundhedsvæsnet. Sundhedsstyrelsen udgav i foråret 2014 en National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese – 9 udvalgte indsatser. I retningslinjen gives der udelukkende svage anbefalinger og anbefalinger til god praksis. Det betyder ikke, at børn og unge med cerebral parese ikke skal modtage fysioterapi og ergoterapi, men at de involverede fagpersoner, forældre, børn og unge nøje skal overveje, hvilke indsatser der iværksættes og sikre relevant evaluering af indsatserne. Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi og Ergoterapifagligt Selskab – børn og unge, har i tilknytning til retningslinjen udgivet et fagligt vejlednings- og inspirationsmateriale i form af en række foldere, der giver konkrete eksempler på de fysioterapeutiske og ergoterapeutiske indsatser, der er beskrevet i retningslinjen, ligesom de måleredskaber, som omtales i retningslinjen, beskrives. Læs mere om retningslinjen her: Sundhedsstyrelsen.dk Form og indhold På workshoppen fortæller formand for Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Hanne Christensen om baggrunden for materialet. Herefter præsenteres anbefalingerne fra den kliniske retningslinje, og deltagerne får mulighed for i fællesskab at drøfte de overvejelser, der kan ligge bag, når fagpersonen skal beslutte om børn og unge med CP skal tilbydes en eller flere af de indsatser, der beskrives i retningslinjen. • Præsentation af National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese - 9 udvalgte indsatser. • Deltaljeret gennemgang af 2 indsatser, herunder præsentation af case og mulighed for at deltage i overvejelser i forhold til anvendelse af indsatsen i klinisk praksis. Kvalitet i holdtræning – brug din fysioterapeutiske rolle – bevidst! Dorthe Varning Poulsen, University College Sjælland Katja Arnoldi Hjelholt, University College Sjælland Få inspiration til at øge kvaliteten af din holdundervisning. Bliv udfordret på vanetænkning og for-forståelser og vær med til at reflektere over dig selv og din egen rolle som fysioterapeut. Formål At udfordre deltagerne og i fællesskab reflektere over inddragelse af didaktiske redskaber i fysioterapeutisk praksis som et middel til at højne kvaliteten af holdtræning. Baggrund Holdtræning udgør en stor del af mange fysioterapeuters arbejde i dag. Det kan til tider være udfordrende at stå med hold, hvor funktionsniveau og træningspotentiale er meget forskelligartet hos deltagerne. ”Samtræning” er en ofte anvendt arbejdsform, hvor borgerne træner deres eget program, og ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. Hvad gør vi, når det ikke virker? Vi sætter fokus på, hvordan man kan skabe kvalitet i holdtræning på andre måder. Eksempelvis ved at se på sig selv og sin egen rolle som fysioterapeut. Hvordan kan fysioterapeuten arbejde med sin egen tilgang til borgerne, og ad den vej skabe mere mening og understøtte borgerens læreproces? Indhold og form Der tages udgangspunkt i et kort oplæg om den fysioterapeutiske læreproces, underviserrolle og borgerens træningspotentiale ud fra Him og Hippes didaktiske relationsmodel. Herefter 44 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Workshops igangsættes en refleksionsproces i små grupper om didaktiske overvejelser i forhold til at styrke borgerens handlekompetence med henblik på at kunne tage vare på egen sundhed. Diskussionerne tager afsæt i egen praksiserfaring med fokus på holdtræning af borgere på forskelligt funktionsniveau. Vi vil søge at udfordre vanetænkning og for-forståelser og åbne rum for kreativ tænkning som inspiration til kvalitetsudvikling i holdtræning. • Regler om journalføring • Autorisationsloven Dorthe Varning Poulsen, fysioterapeut, master i idræt og velfærd, ph.d.-studerende. Mangeårig underviser på Fysioterapeutuddannelsen i Næstved og forfatter til bogen ”Holdtræning, didaktiske perspektiver på grundtræning”. Katja Arnoldi Hjelholt, fysioterapeut, exam. scient. i idræt. Mange års erfaring som underviser på Fysioterapeutuddannelsen i Næstved, og som underviser i holdtræning. Fysioterapeuter er autoriserede sundhedspersoner og er forpligtede af autorisationslovens regler vedrørende sundhedsfaglig virksomhed, herunder pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Formålet med autorisationsordningerne er, at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. For nogle grupper er der alene tale om en titelbeskyttelse. For andre grupper er der, udover titelbeskyttelsen, også et forbeholdt virksomhedsområde. Fysioterapi er ikke et forbeholdt virksomhedsområde. Danske Fysioterapeuters etiske råd skal de kommende to år have særligt fokus på autorisation, og hvilken betydning autorisationen har for fysioterapeuters rettigheder, forpligtelser, selvforståelse og identitet. Workshop, Torsdag 15.40-16.20, Lokale 26 Sundhedsloven Oplægsholdere og ansvarlige for workshoppen Jævnfør Sundhedsloven har man som sundhedsperson pligt til at overholde tavshedspligt og indhente informeret samtykke hos patienten ved videregivelse og indhentning af oplysninger. Det er også Sundhedsloven, der regulerer patienternes ret til genoptræning og fysioterapitilbud, ligesom Sundhedsloven siger noget om patientsikkerhed og utilsigtede hændelser. Love og regler: Alt hvad en fysioterapeut bør vide! Brian Errebo-Jensen, Regionsformand, Danske Fysioterapeuter, Region Syddanmark. Ann Sofie Orth, Danske Fysioterapeuter Gurli Petersen, Danske Fysioterapeuter På under en time får du et overblik over de regler og love, som fysioterapeuter er forpligtede af og har ansvar overfor! Lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet Lov om klage og erstatningsadgang regulerer de bestemmelser, der er om patienters klage og -erstatningsadgang. Fysioterapeuter er forpligtede til at rådgive patienterne i ret og mulighed for at klage samt klage og erstatningsadgang. Regler om journalføring Fysioterapeuter er forpligtede til at føre journal jævnfør Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse). Formål med journalføring og krav til journalføring vil blive gennemgået. Form Formål • At deltageren får: • O verblik over de regler og love, som fysioterapeuter er forpligtede af og har ansvar overfor. • En opmærksomhed på, hvad autorisationen betyder for fysioterapeutens virke. Korte oplæg, involverende summegrupper og faciliterende mødeform. Oplægsholdere og ansvarlige for workshoppen Brian Errebo-Jensen, formand for Danske Fysioterapeuters Etiske Råd, Regionsformand, Danske Fysioterapeuter, Region Syddanmark. Indhold Som autoriserede sundhedsprofessionelle er fysioterapeuter underlagt visse love og regler. På under en time får deltagerne en hurtig og overskuelig gennemgang af de lovgivninger, som fysioterapeuter er forpligtede til at iagttage, nemlig: Ann Sofie Orth, politisk chef, cand.jur., Danske Fysioterapeuter Gurli Petersen, faglig konsulent, Danske Fysioterapeuter Workshop, Fredag 15.55-16.35, Lokale 26 • Autorisationsloven • Sundhedsloven • Lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet Fagkongres 2015 / Abstracts / Workshops / 45 Læringsteorier og -strategier i et neurofysioterapeutisk perspektiv Lone Blak Lund, Hammel Neurocenter, Universitetsklinik for Neurorehabilitering Marianne Jensen, Hammel Neurocenter, Universitetsklinik for Neurorehabilitering Hanne Pallesen, Hammel Neurocenter, Universitetsklinik for Neurorehabilitering Neurorehabilitering handler om mere end sensomotoriske funktioner. Få inspiration til at imødegå komplekse problemstillinger; kognitive, sensomotoriske, emotionelle og sociale. Oplægsholdere og ansvarlige for workshoppen Lone Blak Lund, udviklingsfysioterapeut, cand. pæd. i generel pædagogik, Hammel Neurocenter - Universitetsklinik for Neurorehabilitering Marianne Jensen, udviklingsfysioterapeut, master i rehabilitering, Hammel Neurocenter - Universitetsklinik for Neurorehabilitering. Hanne Pallesen, forskningsansvarlig fysioterapeut, ph.d., Hammel Neurocenter - Universitetsklinik for Neurorehabilitering. Workshop, Fredag 15.55-16.35, Sal Fyn Formål At præsentere den nyeste viden inden for læringsteorier og -strategier i et neurofysioterapeutisk perspektiv og diskutere det i et aktivt samspil med deltagerne. Baggrund Oplev i praksis: Simple exercise interventions for geriatric patients Hammel Neurocenter, Universitetsklinik for Neurorehabilitering, er et rehabiliteringshospital for børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade. Hammel Neurocenter har landsdels- og regional funktion, med et patientgrundlag der er heterogent og kendetegnet ved en stor variation af komplekse problemstillinger; kognitive, sensomotoriske, emotionelle og sociale. Dette betyder, at de fagprofessionelle i mødet med patienterne oplever udfordringer på mange forskellige niveauer. For fysioterapeuten betyder dette blandt andet problemstillinger, der ikke udelukkende er relateret til de sensomotoriske funktioner, men også kendetegnet ved eksempelvis nedsat overblik, opmærksomhed, hukommelse, indsigt i egen situation og formåen, evne til problemløsning og emotionel labilitet samt sociale forhold med betydning for rehabiliteringsprocessen. For at imødegå disse udfordringer er der iværksat et fysioterapeutisk udviklingsprojekt i sensommeren 2014, med afsæt i at anskue rehabilitering som læring og udvikling. I projektet udforskes fysioterapeuternes aktuelle syn på praksis og læring, evidensbaseret viden om læringsteorier og – strategier samt generel pædagogik. Projektet har til formål at kundskabsbasere den fysioterapeutiske tilgang til den store variation af problemstillinger indenfor neurorehabilitering, således at den enkelte fysioterapeut kan begrebsliggøre, hvad hun gør, hvornår og hvorfor samt anvende disse kundskaber i egen praksis og i tværfaglige sammenhænge. • At deltagerne – på baggrund af praktisk fremvisning – får kendskab til simple træningsinterventioner til forøgelse af fysisk funktion hos ældre medicinske patienter og patienter med hoftebrud. • At deltagerne får indsigt i hvordan rehabilitering kan indgå i forebyggelsen af svækkelse og funktionstab hos ældre borgere. Form og indhold Indhold • Præsentation af den nyeste viden inden for læringsteorier og -strategier i et neurofysioterapeutisk perspektiv. • Diskussion om perspektiverne i et aktivt samspil med deltagerne. For ældre borgere, ældre medicinske patienter og patienter med hoftebrud, anbefales træning til at forebygge aldersrelateret funktionstab og til at øge fysisk funktion efter sygdom. Det er dog ikke entydigt, hvilken sammensætning af træningsprogram, der er mest optimal. Symposiet med titlen: ”Simple træningsinterventioner til geriatriske patienter med Lise Kronborg, Physical Medicine & Rehabilitation Research Copenhagen, Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling, Hvidovre Hospital Jan Overgaard, Enhed for Rehabilitering og Physical Medicine samt Rehabilitation Research Copenhagen), Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling, Hvidovre Hospital Mette Merete Pedersen, Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital og Physical Medicine & Rehabilitation Research Copenhagen, Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling, Hvidovre Hospital Se i praksis, hvordan du ganske simpelt kan træne ældre medicinske patienter og ældre med et nyopereret hoftebrud. Formål 46 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Workshops fokus på medicinske patienter og patienter med hoftebrud” gennemgår det videnskabelige grundlag for træning til disse patientgrupper, men workshoppens tema vil omhandle mere praktiske aspekter af træningen, idet der vil være en praktisk fremvisning. Oplæg og form Lise Kronborg: Praktisk fremvisning af simpel træningsintervention til ældre med nyopereret hoftebrud under indlæggelse. Der tages udgangspunkt i en gennemgang af tidlig postoperativ knæekstensions-styrketræning på sengestue med brug af vægtmanchetter og intensitet svarende til 10 RM gennemført 1 gang dagligt for frakturbenet. Jan Overgaard: Praktisk fremvisning af simpel træningsintervention til ældre med nyopereret hoftebrud under kommunal genoptræning. Der tages udgangspunkt i kommunal, holdbaseret progressiv styrketræning to gange ugentligt med udgangspunkt i RM princippet, hvor der trænes både bilateralt i benpres samt unilateralt med frakturbenet i en simpel trisseløsning. at give inspiration til, hvordan man kan inddrage Dual Task i træning med den neurologiske patient. Baggrund På Sclerosehospitalerne i Danmark møder vi mange patienter, der på baggrund af deres skader, har reduceret automatisering af basale funktioner som f.eks. postural kontrol og gang. Ud over forudsætningstræning har vi god erfaring med at inddrage Dual Task i den daglige træning. Ved at give patienterne et eksternt fokus under træningen oplever vi forbedring af bevægelseskvalitet, flere spontane bevægelser samt mere flow og rytme under diverse aktiviteter. Dette giver patienterne succesoplevelser, en følelse af at mestre en opgave/aktivitet, frigivelse af kognitive ressourcer og reduceret træthed. Et mærkbart løft af deres fysiske formåen og livskvalitet. Tankegangen bag Dual Task træning er anvendelig hos andre patientgrupper end den neurologiske, men fokus på workshoppen vil være på den neurologiske patient, særligt patienten med sclerose. Indhold og form Mette Merete Pedersen: Praktisk fremvisning af simpel træningsintervention til ældre medicinske patienter til brug under indlæggelse og i eget hjem. Der tages udgangspunkt i praktisk fremvisning af simpel træningsintervention til ældre medicinske patienter til brug under indlæggelse og i eget hjem. Et eksempel på progression i rejsesætte-sig med belastning på 8-12 RM vil blive gennemgået. • Kort præsentation af Sclerosehospitalerne • Teoretisk oplæg om Positiv Interfererende Dual Task træning • Praktisk afprøvning af forskellige aktiviteter • Spørgsmål Oplægsholdere og ansvarlige for workshoppen Ida Rostgaard, fysioterapeut, MPH, rehabiliteringsleder på Sclerosehospitalet i Haslev. Sprog: Engelsk Workshop, Lørdag 10.45-11.25, Sal Fyn Mai-Britt Berg Ottesen, fysioterapeut, teamleder og certificeret coach, Sclerosehospitalet i Haslev. Nickeline Schmidt Larsen, fysioterapeut, Sclerosehospitalet i Haslev. Workshop, Fredag 15.05-15.45, Lokale 7-8 Positiv interfererende Dual Task træning til den neurologiske patient Ida Rostgaard, Sclerosehospitalet i Haslev Mai-Britt Berg Ottesen, Sclerosehospitalet i Haslev Nickeline Schmidt Larsen, Sclerosehospitalet i Haslev Få viden om teorien bag Dual Task og få inspiration til at inddrage det i træningen af den neurologiske patient ved selv at prøve nogle øvelser i praksis. Formål At give en kort introduktion til de teorier, der er baggrunden for, at vi som fysioterapeuter på Sclerosehospitalerne inddrager Dual Task i vores træning. Og ved praktiske øvelser Fagkongres 2015 / Abstracts / Workshops / 47 Rehabilitering i naturen Dorthe Varning Poulsen, University College Sjælland og Institut for Idræt, Københavns universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Hvad kan vi opnå ved at bruge naturen i rehabiliteringen, hvad findes af evidens, og hvordan kan vi indtænke kvalitet og målbare træningsmetoder i udendørsrummet? Formål At inspirere deltagerne til at igangsætte en målrettet brug af ”grøn rehabilitering” i den fysioterapeutiske praksis. Spasticity and hypertonia – from examination to choice of treatment Anand Pandyan, Rehabilitation Technology for Health, Keele University, England Henrik Kirk, PH Metropol samt Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Jakob Lorentzen. Helene Elsass Centeret, Københavns Universitet Oplev demonstration af forskellige symptomer, målemetoder og behandlingstiltag relateret til hypertoni! Formål Baggrund Der er stigende interesse for naturens betydning for menneskers velbefindende. Såvel national som international forskning peger på, at mennesker, der færdes i, eller lever tæt på grønne områder, har en positiv effekt i forhold til deres fysiske og mentale helbred og i forhold til stressrelaterede sygdomme. Denne viden rummer et stor potentiale i forhold til det fysioterapeutiske fagfelt og de målgrupper, vi beskæftiger os med. Derfor bør vi øge vores kendskab til brugen af naturen i rehabiliteringen og indgå i udviklingen af dette nye område indenfor rehabilitering. På baggrund af oplægsholderens igangværende ph.d. projekt, der omhandler danske veteraners rehabiliteringsforløb i Skov- og terapihaven Nacadia, Københavns Universitet, vil workshoppen give et afsæt til fysioterapeuter, der ønsker at arbejde videre med naturen som en integreret del af den fysioterapeutiske praksis. Ph.d. projektet afsluttes i august 2015. Form og indhold 1. Et oplæg om eksisterende evidens og international brug af naturen i rehabilitering. 2. En idégenereringsproces, hvor vi ud fra eksisterende fysioterapeutisk praksis tænker naturen ind som medspiller i rehabiliteringsprocessen. Eksempelvis: Vedligeholdelsestræning af ældre: hvad kan vi opnå ved at bruge naturen, hvilke barrierer er der for at være ude, hvordan kan vi indtænke kvalitet og målbare træningsmetoder i udendørsrummet? Oplægsholder og ansvarlig for workshoppen Dorthe Varning Poulsen, fysioterapeut og lektor v. Fysioterapeutuddannelsen University College Sjælland, Msc. Idræt og velfærd, Københavns Universitet, Institut for Idræt, ph.d.stud. Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Workshop, Torsdag 16.30-17.10, Lokale 26 Demonstration af forskellige symptomer relateret til hypertoni, metoder til måling af hypertoni, behandlingstiltag i forbindelse med hypertoni. Indhold Konkrete trænings- og behandlingstiltag for spasticitet/hypertoni bringes i spil, og de holdes op imod den etablerede fysiologiske forståelse af de forskellige fænomener. Oplæg Anand Pandyan: Behandling og måling af hypertoni Anand Pandyan er professor og tidligere uddannet som biomedico-ingeniør. Han har speciel interesse i rehabilitering inden for neurologi og anvendt klinisk forskning og har en stor interesse for spasticitet. Anand Pandyan har arbejdet med at beskrive og definere spasticitet. Jakob Lorentzen og Henrik Kirk: Eksempler på måling af spasticitet – Ashworth og PSAD Henrik Kirk forsker i udvikling af et apparat (PSAD), der kan evaluere spasticitet og differentiere mellem de forskellige komponenter, der medvirker til en forøget muskelstivhed. Herudover har han gennemført flere træningsstudier på voksne med CP. Jakob Lorentzen har skrevet ph.d. afhandling om evaluering af spasticitet. Jakob har klinisk og forskningsmæssigt arbejdet med forskellige typer af neurologiske patienter, men primært cerebral parese, Rett syndrom, traumatisk hjerneskade, sclerose og apopleksi. Henrik Kirk: Praktiske eksempler på træning / behandling af spasticitet gang, styrketræning, udspænding. Form og sprog Oplæg og diskussion mellem oplægsholdere og med deltagerinvolvering. Sprog: Engelsk Workshop, Fredag 15.05-15.45, Sal Fyn 48 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Keynotes Korte foredrag Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 49 Adolescents with Patellofemoral Pain have higher risk of persistent knee pain compared to adolescents with other types of knee pain: a prospective cohort study with 2-year follow-up Michael Skovdal Rathleff(1), CR Rathleff(2), JL Olesen(3), S Rasmussen(2), E Roos(4) (1) Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet, Danmark (2) Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital, Danmark (3) Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital, Danmark (4) Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Danmark Background: The prevalence of adolescent knee pain is 33% and patellofemoral pain (PFP) is the most common diagnosis with a non-traumatic onset. The long-term prognosis of adolescent PFP compared with other types of knee pain is unknown. The purpose was to investigate the 2-year persistence of knee pain among adolescents with and without a diagnosis of PFP. Methods: The design was a prospective cohort study. In 2011, 2.200 adolescents between 15-19 years answered an online questionnaire on musculoskeletal pain. 504 reported knee pain and 153 of these were diagnosed with PFP. After 2 years, the 504 adolescents and 252 randomly selected adolescents who did not report knee pain in September 2011 were contacted again. Primary outcome at follow-up was the proportion of adolescents with knee pain during the last week. Results: Overall, 55.9% (95%CI: 50.8-60.9%) of those reporting knee pain at baseline also reported knee pain 2 years later. Adolescents with PFP had a 1.26 (95%CI: 1.05-1.50) higher relative risk (RR) of knee pain at follow-up compared with other types of knee pain. Adolescents with knee pain at baseline had a 4.51 (95%CI: 3.15-6.45) higher RR of knee pain at follow-up compared with adolescents without knee pain at baseline. Adolescents with PFP were significantly more likely to reduce or stop sports participation compared with adolescents with other types of knee pain. Conclusion: Knee pain during adolescence, and particularly patellofemoral pain, is in most cases long-term and thus not a benign condition. A greater focus on prevention and treatment is needed Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Sal Sjælland Bachelorprojekter i praksis - gør det en forskel? Elsebeth Hovmøller Christensen, L Kirk VIA University College, Holsterbro, Danmark Baggrund: Der har i professionshøjskoleverdenen de senere år været stort fokus på, hvordan uddannelse, praksis og forskning/udvikling kan spille sammen og danne synergi med hinanden. En af de indsatsområder, der har været initieret fra ministeriel side, er at bachelorstuderende fra Professionshøjskolerne laver deres afgangsprojekter i samarbejde med praksis. På Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro har man gennem mange år arbejdet med dette. Formål: Formålet med undersøgelsen har været at undersøge hvilken professionsfaglig og læringsmæssig betydning det har for den fysioterapeutiske praksis, for fysioterapeutuddannelsen og for fysioterapeutstuderende at bachelorprojekter laves i samspil med praksis og/eller forskning. Metode: Undersøgelsen er en kvalitativ interviewundersøgelse. Der er foretaget 5 semistrukturerede interviews: Et fokusgruppeinterview af 8 studerende, af 4 erfarne bachelorvejledere og tre interviews af 3 praksissteder. Resultater: Resultaterne er gjort op i de tre respondent grupper, nemlig studerende, vejledere og praksis. De studerende motiveres af praksisstedernes forventninger om brugbare resultater, at de lærer at omsætte teori til praksis, arbejde i teams og lærer projektledelse med planlægning og koordinering. De tre praksissteder oplever en øget faglig viden, udvikling og refleksion, hvilket ofte medfører ændringer i praksis. Vejlederne får indblik i den fysioterapeutiske praksis og derudover oplever de, at rollen som vejleder er forandret og uforudsigelig på grund af samarbejdet med praksis som en tredje part. Konklusioner: Det har stor læringsmæssig og professionsfaglig betydning for studerende, praksissteder og vejledere at bachelorprojekter laves i samarbejde med praksis. Det er motiverende for studerende og de lærer at omsætte teori til praksis. Praksisstederne oplever øget faglig udvikling, refleksion og ændrer ofte praksis efterfølgende. Vejlederne får indblik i den fysioterapeutiske praksis og derudover oplever de, at rollen som vejleder er forandret og uforudsigelig på grund af samarbejdet med praksis som en tredje part Nøgleord: bachelorprojekter, læring i praksis, samspil mellem teori og praksis Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 9-10 50 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag “Blended Learning” som didaktisk redskab i anatomi og manuel undervisningen på modul 2 og 3 på fysioterapeutuddannelsen, UCN Heidi Marie Brogner, GV Østergaard University College Nordjylland, Aalborg Ø, Danmark Referencer: Wahlgren, B. & Aarkrog, V.: Transfer - Kompetence i en professionel sammenhæng, Århus Universitetsforlag, 2012. Christensen, O, Gynther, K. & Petersen, T.B.: Design-Based Research – introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye E-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale teknologier, Læring og medier (LOM), nr. 9, 2012. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 9-10 Baggrund: Professionsuddannelsen kendetegnes ved en vekselvirkning mellem teori og praksis. På fysioterapeutuddannelsen, UCN, udfordres de studerende når fysioterapeutiske teorier/metoder skal overføres til praktiske handlinger. Derudover er der med indførelsen af Studieaktivitetsmodellen (SAM) øget fokus på i hvilke ”rum” læringssituationen finder sted. Formål: Formålet er at skabe aktive læringsrum, med afsæt i anatomi og manuel (MB), der kan understøtte den studerendes mulighed for at knytte handling til læring samt anvende det lærte i en ny situation jf. begrebet transfer (Wahlgren & Aarkrog, 2012). Derudover er formålet at øge studieaktiviteten i læringsrum 2 og 3 (SAM) med udgangspunkt i en konstruktivistisk tanke om, at den bedste læring finder sted, når den lærende aktivt ”konstruerer” viden. Metodebeskrivelse: Metoden i projektet er Design-Based Research, her med ELYK innovationsmodellen som inspiration (Christensen et al., 2012). Projektet baseres på Blended Learning med afsæt i digital læring og inddragelse af it-baserede teknologier. Anatomiundervisningen bygges op efter flipped learning principperne. Evaluering: De studerende har evalueret projektet via surveyexact samt supplerende spørgeskemaer med mulighed for kvalitative svar. Der er efterfølgende lavet fokusgruppe-interview med underviserne. Konklusion og perspektivering: De studerende vurderer sig selv og deres medstuderende som aktivt deltagende. Der angives på en årgang langt højere studieaktivitetstid (31-50 timer/uge) sammenlignet med tal fra fysioterapeutstuderende generelt (20-25 timer/uge). Dette fortæller os, at de studerende i højere grad bruger studieaktivitetstid i læringsrum 2 og 3. Nedenstående udsagn fra en studerende er rammende, og understøtter at dele af formålet med projektet er nået: …”Jeg arbejder klart bedst i praksis, men teorien med videoer er geniale og har hjulpet mig en del. Så måden fagene er lagt sammen på føler jeg er rigtig godt!”… Fra undervisergruppen er der en oplevelse af større grad af aktiv deltagelse i anatomi samt en langt bedre forståelse for den biomekaniske og funktionelle anatomi. Der er fortsat behov for en videreudvikling og tydeliggørelse af koblingen mellem fagene. Børn og unge med idrætsrelaterede overbelastningsskader i bevægeapparatet Birgitte Hougs Kjær Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Fysio- og Ergoterapiafdelingen, København, Danmark Baggrund/Introduktion: Flere og flere børn og unge deltager i organiseret idræt i Danmark, og samtidig oplever vi på Idrætsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital en stigning i antallet af børn og unge, der opsøger klinikken med idrætsrelaterede overbelastningsskader. Idrætsudøvelse omfatter ofte gentagne repetitioner af bestemte bevægemønstre, og dette kan medføre udvikling af idrætsrelaterede overbelastningsskader, som er skader der opstår gradvist som følge af mange gentagelser af en bevægelse. Formål: At undersøge udviklingen i antal samt alder- og kønsfordeling, skadestyper og skadesudløsende faktorer hos børn og unge (9- 17 år) i Idrætsmedicinsk Klinik. Sekundært formål at se på evidensgrundlaget for træning af børn og unge med overbelastningsskader. Materiale og Metode: Retrospektiv deskriptivt projekt. Fra patientregistret på Bispebjerg Hospital identificeredes alle patienter under 18 år som startede i et nyt idrætsmedicinsk fysioterapiforløb i perioden 1. halvår 2011-2014. Data blev indsamlet via retrospektiv journalgennemgang. Ved litteraturgennemgang blev evidensen for træning af børn og unge med overbelastningsskader undersøgt. Resultater: Andelen af børn og unge steg fra 45 patienter i første halvår 2011 til 75 patienter i første halvår 2014. Dette svarer til en relativ stigning i andelen af børn på knap 6 % over 4 år (fra samlet andel på 8,7 % til 14,4 %). Skader i knæ, ankel/ underben og hofte, som følge af fejlstilling i underekstremitetens led er hyppigst og udgør over 70 % af alle skader hos børn og unge. Forekomsten af knæskader hos de 12-17 årige piger er dobbelt så stor som hos drenge, og hos de 15-17 årige stiger forekomsten af overbelastningsskader markant for begge køn. Den bedste behandling til børn og unge med Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 51 overbelastningsskader er styrketræning og neuromuskulær træning rettet mod balance og koordination. Konklusion: Andelen af børn og unge med overbelastningsskader stiger i klinikken. Styrketræning er effektiv og sikkert i alle aldre, hvis denne suppleres af velkvalificeret supervision, alders-relevant træning og gradvis progression. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 21 Clinical signs in patients with traumatic and non-traumatic onset of chronic neck pain Inge Ris(1), E Boyle(1,3,4), K Søgaard(1), B Juul-Kristensen(1,2) (1) Research Unit of Musculoskeletal Function and Physiotherapy, Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense M, Denmark (2) Bergen University College, Institute of Occupational Therapy, Physiotherapy and Radiography, Department of Health Sciences, Bergen, Norway (3) Division of Epidemiology, Dalla Lana School of Public Health, University of Toronto, Health Science Building, 155 College Street, Toronto, Ontario, Canada (4) Division of Health Care and Outcomes Research, Toronto Western Research Institute, University Health Network, LuCliff Place, 700 Bay Street, Suite 2201, Toronto, Ontario, Canada Introduction: Neck disability, psychological factors and clinical symptoms are characteristics of patients with chronic neck pain. Chronic neck pain patients with traumatic onset, are often considered to be more complex having severe symptoms compared with non-traumatic neck pain patients (1). Objective: The aim of this study was to compare clinical signs of chronic neck pain patients with traumatic onset to those with non-traumatic onset. Methods: This cross-sectional study involved 198 participants with chronic neck pain: 118 with trauma-related chronic neck pain and 80 idiopathic chronic neck pain. Inclusion criteria were pain longer than 6 months, recruited from physiotherapy clinics and out-patient departments. Exclusion criteria were radiculopathies, severe depression and unstable social situations. Cervical range of motion, sensorimotor control, musclefunction (Cranio Cervical Flexion, Cervical Extension) and mechanical allodynia (Pressure Pain Threshold) were used for clinical outcomes (2). Results: The traumatic group showed significantly less mobility in cervical flexion (mean 38 vs 43 degrees), and extension (mean 41 vs 48 degrees), and higher sensitivity for pressure at infraspinatus (left: mean 2.0 vs 2.6 kg/f and right: 1.9 vs 2.5 kg/f) and at C5/6 level (left: mean 1.2 vs 1.7 kg/f and right: 1.1 vs 1.6 kg/f). In addition, the traumatic group had a significantly lower score on craniocervical flexion test (mean 22.5 vs 23.0) and in cervical dorsal extensor test (59 sec vs 80 sec endurance test) and poorer score in sensorimotor test. Conclusion and Perspectives: Chronic neck pain patients with a traumatic onset present with a number of significant differences compared to those with non-traumatic onset. These clinical differences may have implications for management of these patients in the assessment and choice of treatment. Treatment may benefit from more focus on sensorimotor control, cervical muscular function and mobility and an awareness of the increased mechanical allodynia of the neck-scapular region. References: 1. Sterling M, Kenardy J. Physical and psychological aspects of whiplash: Important considerations for primary care assessment. ManTher. 2008;13(2):93-102. 2. Hansen IR, Sogaard K, Christensen R, Thomsen B, Manniche C, Juul-Kristensen B. Neck exercises, physical and cognitive behavioural-graded activity as a treatment for adult whiplash patients with chronic neck pain: design of a randomised controlled trial. BMC musculoskeletal disorders. 2011;12:274. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 24 52 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag Community-based physical rehabilitation after acute hip fracture surgery in Denmark Lise Kronborg(1,2), T Bandholm(1,2,3,4), H Kehlet(5), MT Kristensen(1,2,4) (1) Physical Medicine and Rehabilitation Research – Copenhagen (PMR-C), Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Denmark (2) Department of Physiotherapy, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Denmark (3) Clinical Research Centre, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Denmark (4) Department of Orthopaedic Surgery, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Denmark (5) Section For Surgical Pathophysiology, Rigshospitalet, Copenhagen University, Denmark Introduction: Having a hip fracture (HF) is associated with decreased physical function, increased need of assistance and care and subsequent short-term mortality. Patients surgically treated for an acute HF in Denmark, therefore commence early in-hospital physical rehabilitation in order to regain basic mobility skills. Still, patients are being discharged from the acute hospital with a lower functional level as compared to the prefracture level, indicating a need for outpatient physical rehabilitation. However, there is little evidence for a specific type of physical rehabilitation, and no knowledge exists regarding the specifics of community-based physical rehabilitation following HF in Denmark. Objective: The purpose of this study was to describe the specifics of community-based physical rehabilitation provided to patients following HF surgery in Denmark. Methods: The study was a cross-sectional study performed as a national questionnaire survey among community-based physical rehabilitation units treating patients after HF surgery in Denmark. Fifty-six out of 98 municipalities were randomly selected. A responsible physiotherapy clinician or manager at each community-based rehabilitation unit completed an online questionnaire and returned formal descriptions of procedures and/or specific exercise programmes, if treatment was conducted according to such in the rehabilitation unit. Results: Sixty rehabilitation units (97%) within 51 municipalities (91%) participated. The physiotherapy was initiated within 1-2weeks after the municipality had received a prescription from the hospital in 97% of the participating units. The duration of physiotherapy was mainly 8-12 weeks (n=36, 60%) or 4-7 weeks (n=15, 25%), generally with 1-2 sessions per week. Twenty-one (38%) of 56 municipalities returned a specific programme. The majority (86%) lacked information regarding intensity and progression of training. Conclusion: Physical rehabilitation after hip fracture in Denmark is initiated shortly after prescription, both with a variable duration, and with poorly described exercise intensity and progression. This calls for a national implementation of an optimized rehabilitation programme. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 7-8 Development of the Neck OutcOme Score (NOOS): content and construct validity Tina Juul Sørensen(1), E Roos(1), K Søgaard(1), A Davis(2) (1) Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, The University of Southern Denmark, Odense, Denmark (2) Division of Health Care and Outcomes Research, Toronto Western Research Institute, University Health Network, University of Toronto, Toronto, Canada Background: Neck pain, next to low back pain, is the second most common musculoskeletal disorder (1). Given the burden of neck pain, there is an urgent need for effective and efficacious interventions. However, evaluation of effectiveness and efficacy require salient and robust outcome measures and there is a lack of patient reported outcomes (PROs) with sound psychometric properties for evaluation of patients with neck pain. Objective: To develop a patient-reported outcome evaluating impact of neck pain. This study reports results of item generation and reduction and subscale structure in support of the content and construct validity of the measure. Methods: Items were generated from the literature and through focus groups including patients with neck pain and health care professionals, respectively. Item reduction was performed based on focus groups (patients with neck pain and health care professionals) and data from the preliminary questionnaire. Construct validity was assessed using exploratory factor analysis. Results: Focus groups containing 24 patients (mean age: 57.2±15.9, range; 24-85); 19 women) and 12 health care professionals were conducted before data saturation was achieved. 196 patients with neck pain (mean age 47.8±13.7), range 18-89 years; 146 women) completed the preliminary questionnaire. Overall 32 items were removed from the original 69. A multidimensional questionnaire, divided into five subscales, was developed from the remaining 37 items: mobility; symptoms; stiffness; every day activity and pain; and participation in everyday life. Exploratory factor analysis supported a fivesubscale structure. Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 53 Conclusion: The Neck OutcOme Score has excellent content validity and preliminary results support a five-subscale structure. Additionally work is needed to assess the reliability, further construct validity and responsiveness. Keywords: Patient-reported outcome; questionnaire; content validity; construct validity; neck pain. Results: Patients in the optimized group had a significantly larger increase in muscle power of 73% compared to the conventional group. Mean difference in muscle power was 0.23 Watt/kg (95% CI 0.03;0.43)(P=0.02). The optimized group had also a significantly larger increase in physical functioning score of 156%. Mean difference between groups in physical function score was 8.2 point (95% CI 2.0;14.5)(P=0.01). We found no difference in self-reported physical health. References: Fernández-de-Las-Peñas C, Alonso-Blanco C, Hernández-Barrera V et al. Has the prevalence of neck pain and low back pain changed over the last 5 years? A population-based national study in Spain. The spine journal 2013; 13(9): 1069–1076 Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 24 Conclusion: An increase in weekly training sessions had a significant positive effect on muscle power and self-reported physical functioning. Future ECR programmes should include three sessions/week to improve heart patients’ physical capacity and health related quality of life. Further dose-response studies on the frequency of training sessions are needed to clarify evidence-based recommendations. Keywords: Dose-response, exercise-based, cardiac rehabilitation Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 21 Does frequency of exercise-based cardiac rehabilitation affect muscle power and selfreported physical functioning Annemette Krintel Petersen(1), MB Kristensen(2), CL Pedersen(1), M Kreiberg(1), S Laustsen(3) (1) Department of Physiotherapy and Ergotherapy, Aarhus University & Aarhus University Hospital, Centre of Research in Rehabilitation, Denmark (2) Centre of Research in Rehabilitation, Aarhus University, Denmark (3) Department of Heart, Lung and Vascular Surgery, Aarhus University & Aarhus University Hospital, Centre of Research in Rehabilitation, Denmark Background: Evidence indicates that exercise-based cardiac rehabilitation (ECR) has a positive effect on mortality, morbidity, physical capacity and health related quality of life. However, studies investigating dose-response of exercise training are scarce, and the current recommendations of the minimum exercise frequency are unclear. Objective: The aim of this study was to access if an increase in frequency of an ECR programme could affect muscle power, self-reported physical functioning and physical health. Methods: In a RCT 136 heart patients referred to ECR were randomised to either two exercise training sessions/ week for eight weeks (conventional group) or three exercise training sessions/week for eight weeks (optimized group). Outcomes were muscle power, physical functioning and physical health measured by SF-36 at baseline and after eight weeks of ECR. Does reduced movement restrictions and use of assistive devices affect rehabilitation outcome after total hip replacement? A controlled before-and-after study in 365 patients Lone Ramer Mikkelsen(1), AK Petersen(2), K Søballe(3), S Mikkelsen(1), I Mechlenburg(3) (1) Interdisciplinary Research Unit, Elective Surgery Centre, Silkeborg Regional Hospital, Denmark (2) Department of Physiotherapy- and Occupational Therapy, Aarhus University Hospital, Centre of Research In Rehabilitation (CORIR), Institute of Clinical Medicine, Aarhus University, Denmark (3) Department of Orthopedics, Aarhus University Hospital, Denmark Introduction: Rehabilitation after total hip replacement (THR) traditionally includes movement restrictions and use of assistive devices to prevent hip dislocation. Improvements in surgical techniques and increased femoral head size might have changed the rationale for these restrictions. Objective: To evaluate the influence of assistive devices and movement restrictions during early rehabilitation after fasttrack total hip replacement. 54 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag Methods: 365 THR patients were consecutively included. The 3 initial months, rehabilitation included movement restrictions and a standard package of assistive devices (restricted group, RG). The following 3 months rehabilitation included less restricted hip movement and use of assistive devices according to individual needs (unrestricted group (UG). Questionnaires on function (primary outcome, HOOS, scale 0-100 worst-best), anxiety (HADS) and working status were administered before THR, 3 and 6 weeks after. Independency in ADL functions was evaluated at 3 week follow up. Results: HOOS function score at the 3 measurement times were (mean ± SD); UG: 46±17 - 76±9 - 83±14 compared to RG: 43±16 – 81±14 - 83±13 (p=0.004). At 6 week follow up 53% of the working population had returned to work in UG compared to 32% in RG (p=0.045). More patients were independent in ADL functions in UG compared to RG at 3 week follow up (1831% difference, p<0.005). Assistive device distribution was reduced by 37-79% in the UG compared to RG. There were no significant between-group differences concerning anxiety, hip dislocations and patient satisfaction. Conclusion: This study showed slightly slower recovery in patient-reported function in UG compared to RG, but the difference was eliminated after 6 weeks. Beneficial or equal effects of the unrestricted regime were seen on the secondary outcomes. It seems possible to reduce the use of assistive devices considerably. More research on safety issues is needed to elucidate the effect of unrestricted rehabilitation on hip dislocation. Method: Thirty-one healthy community-dwelling elderly (77 years) and ten young people (22 years) participated in the study. The motor task consisted of 25 repetitive tasks in which the participants should touch one out of eight lights (FitLight). The lights were placed in different zones indicated by the colors red, blue and green. Color cues allowed the participants to utilize three different cognitive strategies: a) lights were lit in random order (baseline); b) the color of one light indicated the position of the next light; c) similar to test b, but with the cue of the red and green switched around (inverse cue). The improvement in performance time was evaluated for test with cues and inverse cues. Results: The elderly performed the baseline test in 44 (8) seconds while the average time for the young was 31 (3) seconds. Both groups performed the task faster when having a leading cue. The improvement was significantly better in the young group: elderly: 5% (8) young: 17% (6); p<0.001. Equivalent but smaller improvements were seen in the inverse cue test: elderly: 3% (8) young: 11% (6); p<0.01. Discussion: The elderly people were not able to utilize the leading cues in the dual task test as well as the young people did. Dual task interference will only occur if the available central resource capacity is exceeded, resulting in impaired performance in one or both tasks [2]. The results indicate that the standardized test procedure reveal increased conscious attention to maintain postural control amongst elderly. Keywords: Postural control, Dual task, Elderly, FitLight Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 26 References: Dual task balance assessment with different cognitive cues Uffe Læssøe(1,2), B Grarup(1) (1) University College North Denmark (UCN), Department of Physiotherapy, Aalborg, Denmark (2) Aalborg University. Department of Health Science and Technology, Aalborg, Denmark Introduction: A dual task approach is believed to be relevant in the assessment of postural control, but the procedure for the secondary cognitive task is difficult to standardize [2]. We developed a new dual task test for proactive balance strategies and evaluated its ability to discriminate between young and elderly people. 1. Woollacott, M. & Shumway-Cook, A. (2002). Attention and the control of posture and gait: a review of an emerging area of research. Gait & Posture, 16, 1-14. 2.Abernethy, B. (1988). Dual-task methodology and motor skills research: Some applications and methodological constraints. Journal of Human Movement Study, 14, 101-132. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Sal Fyn Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 55 Early preventive exercises versus usual care does not seem to reduce trismus in patients treated with radiotherapy for cancer in the oral cavity or oropharynx: a randomised clinical trial Nina Høgdal(1), C Juhl(2), M Aadahl(3), C Gluud(4) (1) Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark (2) Research Unit For Musculoskeletal Function and Physiotherapy, Institute of Sports and Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark and Department of Orthopaedics, Copenhagen University Hospital, Gentofte, Denmark (3) Research Centre For Prevention and Health, Capital Region of Denmark (4) Copenhagen Trial Unit, Centre for Clinical Intervention Research, Copenhagen, Denmark Objective: In head and neck cancer patients undergoing curative radiotherapy, we investigated the benefits and harms of an early exercise regime on trismus. Methods: Patients with head and neck cancer undergoing radiotherapy were centrally randomised to exercises 5 to 6 times for 45 minutes during and after radiotherapy supervised by a physiotherapist in addition to usual care versus usual care alone. The primary outcome was change in maximal interincisor distance (MID) measured at 5 and 12 months. Secondary outcomes were change in cervical ranges of motion, tissue tightness, and health-related quality of life. Mixed-model analysis of repeated measures adjusted for tumor size and operation was conducted to assess the effect of early preventive exercises across time periods. Results: Of the 100 patients included, 2 patients withdrew and 1 died before the onset of radiotherapy. The unadjusted mean difference in MID at 12 month after having completed radiotherapy was 0.83 mm (95% confidence interval (CI) -3.64 to 5.29; P = 0.71) in the exercise intervention group compared with the control group. When adjusted for operation and tumor size, the effect of the exercise intervention on mean MID from baseline to 12 months follow-up was 5.92 mm (95% CI-0.48 to 12.33, P = 0.07). Of the secondary outcomes, cervical rotation showed a statistically significant deterioration in the exercise group compared with the control group (P = 0.01). No significant effects were observed on the other secondary outcomes. Conclusion: In patients with cancer in the oral cavity or oropharynx, early supervised exercises combined with self-care treatment focusing on mobility exercises to reduce trismus do not seem to provide additional beneficial effects compared with usual care during curative radiotherapy. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 6 Early progressive strength training to enhance recovery after fast-track total knee arthroplasty. A randomized controlled trial Thomas Linding Jakobsen(1,2,3), H Kehlet(5), H Husted(4), J Petersen(1), T Bandholm(1,3,4) (1) Clinical Research Centre, Hvidovre Hospital, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark (2) Lundbeck Foundation Centre for Fast-track Hip and Knee Arthroplasty, Hvidovre Hospital, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark (3) Physical Medicine and Rehabilitation Research - Copenhagen (PMR-C), Department of Physical Therapy, Hvidovre Hospital, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark (4) Department of Orthopaedic Surgery, Hvidovre Hospital, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark (5) Section for Surgical Pathophysiology 4074, Rigshospitalet, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark Introduction: A pronounced loss of muscle strength and functional performance has been found after total knee arthroplasty (TKA) (1). A rehabilitation modality known to increase muscle strength and functional performance over time - such as progressive strength training (PST) - seems rational to enhance recovery after TKA (2). However, the effect of rehabilitation with PST has not been investigated in a large assessor-blinded randomized controlled trial. Objective: To compare 7 weeks of supervised rehabilitation with or without PST commenced early after fast-track TKA on functional performance. Methods: Eighty-two patients with a unilateral primary TKA were randomized to 7 weeks of supervised rehabilitation with (PST-group) and without (CON-group) PST commenced early after fast-track TKA. The primary outcome was the maximal distance walked in 6 minutes (6-minute walk test). Secondary outcomes were lower limb strength and power, knee joint effusion and range of motion, knee pain and self-reported disability and quality of life. All outcome measures were assessed before (baseline) and 4, 8 and 26 weeks after TKA. Results: There was no statistically significant difference between the PST- and CON-group in the change score from baseline to the 8-week postoperative assessment (primary endpoint) for the 6-minute walk test (mean difference between groups: -11.3 meters, 95% confidence interval -45.4 to 22.7 meters; analysis of variance , p=0.51). There were no statistically significant or clinically meaningful differences between groups in change scores from baseline to any other time point for all secondary outcomes. Conclusion: Seven weeks of supervised rehabilitation with PST was not superior to 7 weeks of supervised rehabilitation without PST in improving functional performance, measured as the maximal walking distance in 6 minutes, at the primary 56 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag endpoint 8 weeks after fast-track TKA. ClinicalTrials.Govidentifier: NCT01351831. Keywords: Total Knee Arthroplasty; Strength Training; Randomized Controlled Trial; Recovery of Function. References: 1.Holm B, Kristensen MT, Bencke J, Husted H, Kehlet H, Bandholm T. Loss of knee-extension strength is related to knee swelling after total knee arthroplasty. Arch Phys Med Rehabil 2010;91:1770-6. 2.Bandholm T, Kehlet H. Physiotherapy exercise after fast-track total hip and knee arthroplasty: time for reconsideration? Arch Phys Med Rehabil 2012;93:1292-4. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 24 Effect of early progressive resistance training compared with home-based exercise after fast-track total hip replacement. A randomised controlled trial Lone Ramer Mikkelsen(1,2), I Mechlenburg(3), K Søballe(3), LB Jørgensen (1,4), S Mikkelsen(1), T Bandholm(5), AK Petersen(6,7) (1) Interdisciplinary Research Unit, Elective Surgery Centre, Silkeborg Regional Hospital, Denmark (2) Lundbeck Centre for Fast-track Hip and Knee Arthroplasty, Denmark (3)Department of Orthopaedic Surgery, Aarhus University Hospital, Denmark (4)Institute of Clinical Medicine, Aarhus University, Denmark (5)Physical Medicine & Rehabilitation Research – Copenhagen (PMR-C), Department of Physiotherapy, Department of Orthopaedic Surgery and Clinical Research Centre, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Denmark (6)Department of Physiotherapy- and Occupational Therapy, Aarhus University Hospital, 7: Centre of Research in Rehabilitation (CORIR), Institute of Clinical Medicine, Aarhus University, Denmark Introduction: Muscle strength and physical function deficits is documented after total hip replacement (THR) (1). Evidence concerning effect of training after fast-track THR is lacking (2). Objective: To investigate the effect of supervised progressive resistance training during early rehabilitation after fast-track THR in improving muscle power, strength and functional performance. Methods: 73 THR patients with preoperative self-assessed disability were randomly assigned to a control group (CG) performing home-based exercise 7 days/week or an intervention group (IG) performing home-based exercise 5 days/week and resistance training of hip and thigh muscles 2 days/week. The IG trained with loads of 10 repetition maximum from week 1 to 10 after THR. Before surgery, 10 weeks and 6 months after THR, performance was evaluated by leg extension power (primary outcome), isometric strength (hip abduction + flexion), sit-to-stand test (STS), stair test and 20 meter walking speed. Results: 62 patients completed the trial (32 in IG). Leg extension power improved significantly in both groups with no between-group difference over time: IG (baseline to 10 week follow up): 0.28 [0.1;0.4] Watt/kg, CG: 0.25 [0.0;0.5] Watt/ kg, p=0.23. Stair climb and walking speed improved more in IG compared to CG: 3.3 [1.0;5.7] seconds versus 2.6 [0.6;4.6] seconds, p=0.04 and 2.9 [1.8;4.1] seconds versus 1.6 [0.7;2.4] seconds, p=0.008, respectively. No significant differences were found in the remaining physical tests. Conclusion: In this trial, supervised PRT twice a week in addition to 5 weekly sessions of unsupervised exercise for 10 weeks was not superior to 7 weekly sessions of unsupervised homebased exercise for 10 weeks in improving the primary outcome, leg-extension power of the operated leg in THR patients with lower pre-operative function. For the secondary functional tests, results were in favor of resistance training; however the clinical significance of these findings is questionable. ClinicalTrials.govIdentifier: NCT01214954 Keywords: Rehabilitation, Resistance training, Total hip arthroplasty References: (1) Rasch A, Dalen N, Berg HE. Muscle strength, gait, and balance in 20 patients with hip osteoarthritis followed for 2 years after THA. Acta Orthop 2010 Apr;81(2):183-8. (2) Minns Lowe CJ, Barker KL, Dewey ME, Sackley CM. Effectiveness of physiotherapy exercise following hip arthroplasty for osteoarthritis: a systematic review of clinical trials. BMC Musculoskelet Disord 2009;10:98. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 26 Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 57 Effectiveness of physiotherapy exercises for patients with difficulty returning to usual activities 8-12 weeks after decompression surgery for subacromial impingement syndrome: a randomised controlled trial David Høyrup Christiansen(1), P Frost(2), D Falla(3), JP Haahr(1),LH Frich (4), SW Svendsen(1) (1) Danish Ramazzini Centre, Department Of Occupational Medicine, Regional Hospital West Jutland - University Research Clinic, Herning, Denmark (2) Danish Ramazzini Centre, Department of Occupational Medicine, Aarhus Hospital, Aarhus University Hospital, Aarhus, Denmark (3) Pain Clinic, Center for Anesthesiology, Emergency and Intensive Care Medicine, University Hospital Göttingen & Department of Neurorehabilitation Engineering, Bernstein Focus Neurotechnology (BFNT), Göttingen Bernstein Center for Computational Neuroscience, Germany (4) Orthopaedic Department, Odense University Hospital, Denmark Introduction: There is no consensus about the most appropriate postoperative exercise strategy and little is known about the effectiveness of different exercise programmes following subacromial decompression. Special efforts may be needed to facilitate return to normal function for patients who have failed return to usual activities 8-12 weeks after surgery. Objective: To evaluate the short term effectiveness of a standardised physiotherapy exercise intervention compared with usual care in improving shoulder function after decompression surgery for subacromial impingement syndrome. Methods: A pragmatic multicentre randomised controlled trial with blinded assessor was performed. A total of 126 patients received either standardised physiotherapy exercise intervention or usual care. The primary outcome was the Oxford Shoulder Score. Secondary outcomes were the Constant Score and the Fear Avoidance Beliefs Questionnaire. Supplementary outcomes included Patients’ Global Impression of Change. Results: At three months, follow up data was obtained for 92% of the patients. Intention-to-treat analyses demonstrated a non-significant adjusted treatment effect of 2.0 (95% confidence interval -0.5 to 4.6) with respect to the Oxford Shoulder Score. An adjusted treatment effect of 6.8 (1.3 to 12.3) was found for the Constant Score, with a significantly higher proportion of patients in the exercise group showing a clinically relevant improvement [odds ratio 3.6 (1.6 to 8.5)]; number needed to treat 3.3 (2.2 to 9.2). Reduction in fear avoidance beliefs displayed a non-significant adjusted mean difference -1.8 (-3.8 to 0.3) in favour of the exercise group. More patients rated themselves as much improved in the exercise group – odds ratio 3.3 (1.4 to 7.7). Per protocol analyses displayed significantly larger improvement for the exercise group in primary and secondary outcomes and most supplementary outcomes. Conclusion: A standardised physiotherapy exercise intervention appeared more effective than usual care for short term improvement in patients with difficulty returning to usual activities after subacromial decompression surgery. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 9-10 Effekten af neuromuskulær træning på knæleddets biomekanik under gang hos patienter med knæartrose: analyser af sekundære effektmål fra et randomiseret kontrolleret forsøg Marius Henriksen(1), L Klokker(1), C Bartholdy(1), T SchjødtJørgensen(1), E Bandak(1), B Danneskiold-Samsøe(1), R Christensen(1,2), H Bliddal(1) (1) Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Frederiksberg, Danmark (2) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Danmark Baggrund: Træning anbefales som en hjørnesten i den konservative non-farmakologisk behandling af knæartrose. Et grundlæggende formål med træningsterapi er at forbedre mobiliteten, og såkaldte neuromuskulære træningsprogrammer til knæ OA har som specifikt mål at optimere knæleddets biomekanik under bevægelser relateret til dagligdagsaktiviteter, såsom gang. Imidlertid er effekten af neuromuskulær træning på knæleddets biomekanik under gang hos patienter med knæartrose ikke kendt. Formålet med denne sekundære analyse af et randomiseret studie er at vurdere effekterne af et individualiseret neuromuskulært træningsprogram på knæleddets biomekanik under gang hos personer med knæartrose. Metoder: Dette var et randomiseret kontrolleret forsøg med blindede bedømmere. Deltagerne blev randomiseret (1: 1) til 12 ugers fysioterapeut-superviseret og individualiseret neuromuskulær øvelsesterapi (ET), 3 gange om ugen eller en kontrolgruppe (CG). For at vurdere knæleddets biomekanik under gang blev 3-dimensionelle ganganalyser anvendt, hvorfra selvvalgt ganghastighed, knæledsvinkler og momenter blev estimeret. Ifølge protokollen blev analyserne baseret på »Perprotokol-populationen« (defineret som deltagere der fulgte protokollen og med fuldstændige data). 58 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag Resultater: 60 deltagere blev randomiseret til ET (n = 31) eller CG (n = 29). I ET-gruppen, havde 1 deltager en ugyldig baseline ganganalyse og 6 deltagere blev tabt til opfølgning; i CG havde 1 deltager ugyldig ganganalyse ved baseline, og 4 tabt, 1 krænkede protokollen, og 1 havde ugyldig ganganalyse ved opfølgning. Således per protokol population inkluderede 46 deltagere (24 ET/22 CG). Af mere end 52 variable fra ganganalysen sås en statistisk signifikant gruppe forskel i ændring fra baseline i knæflexor momentet. Konklusion: Et 12 ugers individualiseret neuromuskulært træningsprogram har ingen effekt på knæleddets biomekanik under gang. Disse resultater indikerer, at en gavnlig effekt af neuromuskulær øvelsesterapi ikke er relateret til ændringer i knæleddets biomekanik under gang. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Sal Jylland outcomes were, maximal workload, leg extension muscle power, and isometric muscle strength in the quadriceps muscle. Results: Patients in the optimized group had a significantly larger increase in all physical capacity outcome measures compared to the conventional group. Mean difference in maximal oxygen uptake was 1.2 ml/O2/kg (95% CI 0.3; 2.1)(p=0.008), in maximal workload 20.4 watt (95% CI 11.5; 29.4) (p= <0.0001), in leg extension muscle power 0.23 watt/kg (95% CI 0.04; 0.4) (p=0.01), and in isometric quadriceps muscle strength 0.70 N/ kg (95% CI 0.3; 1.0) (p=<0.0001). Conclusion: The results of our study indicate that the efficacy of an ECR program is dependent on frequency and duration. However, it is not possible on the basis of the study to conclude if frequency and duration of an ECR program can affect overall mortality and morbidity. Further evidence is also needed to elucidate the most efficient exercise intensity during ECR. Keywords: Dose-response, exercise-based, cardiac rehabilitation Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 21 Efficacy of an optimized exercise based cardiac rehabilitation program; a randomized controlled study Annemette Krintel Petersen(1), CL Pedersen(1), M Kreiberg(1), S Laustsen(2) (1) Department of Physiotherapy and Ergotherapy, Aarhus University & Aarhus University Hospital, Centre of Research in Rehabilitation, Denmark (2) Department of Heart, Lung and Vascular Surgery, Aarhus University & Aarhus University Hospital, Centre of Research in Rehabilitation, Denmark Background: Evidence indicates that exercise-based cardiac rehabilitation (ECR) has a positive effect on mortality, morbidity, physical capacity and health related quality of life. However, studies investigating dose-response of exercise interventions are scarce, and the current recommendations of the minimum exercise frequency and duration are unclear. Objective: The aim of this study was to access if an increase in frequency and duration of an ECR program could affect cardio-respiratory fitness and physical capacity. Methods: In a RCT 136 heart patients referred to ECR were randomized to either two exercise training sessions/ week for eight weeks (conventional group) or three exercise training sessions/week for twelve weeks (optimized group). Primary outcome was maximal oxygen intake measured breath by breath during a cardio-pulmonary exercise test. Secondary Efficacy of preoperative progressive resistance training on postoperative functional performance and muscle strength in patients undergoing total knee arthroplasty - a randomized controlled trial Birgit Skoffer(1,2), T Maribo(3,4), I Mechlenburg(5), PM Hansen(6), K Søballe(5), U Dalgas(7) (1) Institute of Clinical Medicine, Aarhus University, Denmark (2) Department of Physical and Occupational Therapy, Aarhus University Hospital, Denmark (3) Rehabilitation Center Marselisborg, Department of Public Health, Section of social medicine and rehabilitation, Aarhus University, Denmark (4) Public Health and Quality Improvement, Central Denmark Region, Aarhus, Denmark (5) Orthopaedic Research Centre, Aarhus University Hospital, Denmark (6) Department of Orthopaedics, Silkeborg Regional Hospital, Denmark (7) Section of Sport Science, Department of Public Health, Aarhus University, Denmark Background: Subjects with knee osteoarthritis show substantial reductions in knee extensor muscle strength, and the strength deficit is associated with reduced functional performance and increased pain. An additional surgery-induced Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 59 loss of knee extensor muscle strength of 60-80% has been demonstrated at discharge following total knee arthroplasty (TKA). Objective: To investigate the efficacy of 4 weeks of preoperative and 4-week post-operative progressive resistance training (PRT) compared to 4 weeks of post-operative PRT alone on functional performance, muscle strength and patientreported outcomes in patients undergoing TKA. Material and methods: In total 59 patients were randomized to 4 weeks of pre-operative PRT (intervention group) or to a group who were instructed to “lived as usual” (control group). Both groups performed 4 weeks of PRT after TKA. At 6 weeks and 1 week before TKA, and at 1, 6 and 12 weeks after TKA the patients were investigated by a blinded assessor. The assessments were performance-based measures (30s chair stand test, timed-up-and-go and walking tests), knee extensor and flexor muscle strength (dynamometry), and patient-reported functional performance and quality of life. Results: A statistically significant group difference in favor of the intervention group was found for the 30s chair stand test (2.5 rep. (0.9;4.1) vs. -1.1 rep. (-2.8;0.7), p<0.004), the timedup-and-go (-0.7 sec (-1.6;0.1) vs. 0.8 sec (-0.1;1.7), p=0.015), knee extensor muscle strength (-15.2 Nm (-24.4;-6.0) vs. -38.0 Nm (-48.3;-27.7), p=0.001) and knee flexor muscle strength (8.7 Nm (-3.6;21.0) vs. -12.1 Nm (-26.2;1.9), p= 0.029) when evaluated at the predefined primary test point 6 weeks after TKA. No differences were found between groups on patientreported outcomes. Conclusion: Pre-operative PRT is an efficacious intervention improving post-operative recovery in regard to functional performance and muscle strength but not patient-reported outcomes. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 24 Er udbredte muskuloskeletale smerter prognostisk markør for sygefravær? – Et populationsbaseret kohortestudie Søren Mose(1), J Hviid Andersen(2), D HøyrupChristiansen(2) (1) Regionshospitalet Herning/VIA Fysioterapeutuddannelsen, Holstebro, Danmark (2) Regionshospitalet Herning. Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning, Danmark Baggrund: Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning og den hyppigste årsag til langvarigt sygefravær. Muskuloskeletale smerter forekommer ofte i flere kropsregioner. Antallet af kropsregioner med smerte er prognostisk markør for langvarigt sygefravær, men det er uvist, hvilken indflydelse smerteintensitet eller kontakt til egen læge har på denne association. Formål: At undersøge sammenhængen mellem antallet af kropsregioner med generende muskuloskeletal smerte og sygefravær, herunder undersøge om kontakt til egen læge grundet muskuloskeletale problemer har betydning for sygefraværet. Metode: Studiepopulationen består af 3745 personer mellem 17 - 65 år. Alle deltagere var tilknyttet samme lægehus i Odder. Oplysninger om antal kropsregioner med generende smerte blev indsamlet via spørgeskema i 2008. Smertelokalisation og intensitet blev registreret for 7 forskellige kropsregioner. Generende smerter blev defineret som intensitet ≥ 2 på en skala fra 1 til 7. Udfaldet var registreret sygefravær baseret på oplysninger fra DREAM registeret. Kontakt til egen læge blev dikotomiseret i henholdsvis ingen kontakt eller mindst én kontakt de første 18 måneder efter baseline. Resultater: 278 (7,8%) personer og 202 (5,4%) personer havde henholdsvis korterevarende og langvarigt sygefravær. Antallet af kropsregioner med generende muskuloskeletale smerter var stærkt associeret med både langvarigt og korterevarende sygefravær uanset cut-off værdi for generende smerte. Associationen var eksponerings-respons afhængig. Der var ikke statistisk signifikant forskel på associationen for personer, som havde henholdsvis mindst én kontakt eller ingen kontakt til egen læge. Den multivariate analyse viste, at personer med udbredt generende muskuloskeletal smerte ved baseline (6-7 regioner) havde en risikoforøgelse for langvarigt sygefravær svarende til en odds ratio (OR) på 8,37 og korterevarende sygefravær svarende til en OR 2,27. Konklusion: Udbredelsen af muskuloskeletal smerte er prognostisk markør for både langvarigt og korterevarende sygefravær. Dette har både klinisk og forskningsmæssig betydning i forhold til at identificere personer i risiko for langvarigt sygefravær. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 7-8 60 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag Exercise capacity and self-assessed physical health in cardiac patients Karoline Stentoft Andersen(1,3), S Laustsen(2,3), AK Pedersen(1,3) (1) Department of Physiotherapy and Occupational Therapy, Aarhus University Hospital (AUH), Denmark (2) Department of Cardiovascular Surgery, Aarhus University Hospital (AUH), Denmark (3) Centre of Research in Rehabilitation (CORIR) & Department of Clinical Medicine, Aarhus University and Aarhus University Hospital (AUH), Denmark Introduction: Cardiac patients are referred to physical exercise to reduce their risk of mortality, increase their physical ability and health-related quality of life[1]. Objective: To examine the correlation between exercise capacity and self-assessed physical function and health among cardiac patients. Furthermore, to examine if improvement in self-assessed physical function and health is directly related to improvement in the exercise capacity. Methods: The study included 275 patients participating in exercise-based cardiac rehabilitation at Aarhus University Hospital, Denmark from March 2011 to November 2012. Selfassessed physical function (PF) and physical health (PCS) was measured using the SF-36 questionnaire. Exercise capacity was measured as maximal oxygen uptake (VO2max), breath by breath. Patients were tested before and after the 8-week exercise programme. Results: The baseline analysis showed a weak positive linear correlation between VO2max and PF with a slope of 1.3 points (95% CI: 0.89-1.61) and R2 at 0.14 (p<0.0001), and an even weaker linear correlation between VO2max and PCS with a slope of 0.3 points (95% CI: 0.16-0.50) and an R2 at 0.06 (p=0.0002). Sub-analyses indicated that VO2max was more strongly associated with PF and PCS in patients with heart failure compared to patients with ischaemic heart disease or cardiac valve disease. There was no linear correlation between improvements in VO2max and improvements in PF or PCS. Conclusion: Although significant, the correlation between exercise capacity and self-assessed physical function and health was weak and showed high variation among cardiac patients. It was impossible to estimate the size of improvement in exercise capacity necessary for measuring changes in their self-assessed physical function and health. References: [1] National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. Danish Health and Medicines Authority. October, 2013. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 21 Exercise during school hours when added to patient education improves outcome for 2 years in adolescent Patellofemoral Pain – a cluster randomised trial Michael Skovdal Rathleff(1), E Roos(2), JL Olesen(3), S Rasmussen(4) (1) Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet, Danmark (2) Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Danmark (3) Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital, Danmark (4) Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital, Danmark Background: Patellofemoral Pain (PFP) is common among adolescents and associated with long-lasting pain and disability. Patient education and exercise therapy are commonly used treatments in primary and secondary care but the effect of these treatments in adolescents is unknown. We aimed to determine the effect of exercise therapy as an add-on therapy to patient education compared to education alone. Methods: 121 adolescents from 15-19 years of age were cluster randomised to patient education or patient education combined with exercise therapy. Patient education covered self-management of pain and information on PFP. Exercise therapy consisted of supervised exercises on school premises (3/week for 3 months) and instructions on home-based exercises. Adherence to exercises was assessed as attendance and weekly text-messages. Primary outcome measure was self-reported recovery (7-point Likert scale) at 12 months with additional follow-ups at 3, 6, and 24 months. Results: Adolescents randomised to patient education and exercise therapy were more likely to be recovered at 12 months (odds ratio (OR): 1.73, 95%CI: 1.02-2.93, NNT of 11). Similar results were observed at 3 and 6 months (OR 1.88 and 1.43) while the effect was further increased at 24 months (OR of 2.52, NNT of 5). A higher total number of weekly exercise sessions increased the odds of recovery. Conclusions: In adolescent PFP, the addition of exercise therapy for three months was more effective than patient education alone. The effect was apparent at 3 months and increased up until 2 years. Adherence to exercises was important and improved the odds of recovery. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Sal Sjælland Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 61 Exercise therapy after ultrasound guided glucocorticosteroid injection in patients with subacromial pain syndrome: a randomized sham-controlled trial Karen Ellegaard(1), R Christensen(1), S Rosager(1), C Bartholdy(1), S Torp-Pedersen(1), T Bandholm(2), B DanneskioldSamsøe(1), H Bliddal(1), M Henriksen(1) (1) The Parker Institute, Frederiksberg Hospital, Denmark (2) Physical Medicine & Rehabilitation Research - Copenhagen (PMR-C), Department of Physical Therapy, Hvidovre Hospital, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark Background: Subacromial pain syndrome (SAPS) accounts for around 50% of all cases of shoulder pain. The most commonly used treatments for SAPS are glucocorticosteroid (steroid) injections or exercise therapy or a random combination of both. Clinical effect of a standardised combining of the two treatments remains to be clarified. Aim: To investigate a combined treatment strategy for SAPS adding exercise therapy to steroid injection. Methods: Patients with unilateral shoulder pain (> 4 weeks) and thickened subacromial bursa (>2mm on ultrasound) were included. At baseline all participants received two steroid injections into the painful shoulder with an interval of one week. Subsequently they were randomized (1:1) to either 10 weeks exercise of the involved shoulder (intervention group) or exercise of the un-involved shoulder (sham control group). The patients were re-examined after the exercise program (week 13) and again at week 26. Primary outcome was change in shoulder pain in rest and activity after 26. The secondary outcomes were shoulder pain (13 weeks) and self reported shoulder function (Shoulder Disability Questionnaire), muscle strength (Isometric muscle strength) and impingement tests (Hawkin and dynamic examination on US) measured after 13 and 26 weeks. The intention-to-treat principle was used. Results: Ninety-nine SAPS patients (58 females) participated (49 Intervention/50 Control). At follow-ups (week 13 and 26) no statistically significant between-group differences in pain changes on VAS (mm) were seen (13 weeks: rest 1.7 (95% CI:-3.6 to 7.0; P=0.53); activity 2.2 (95% CI:-6.5 to 10.9; P=0.61), 26 weeks: rest 5.6 (95% CI:-0.9 to 12.1; P=0.09); activity 2.2 (95% CI:-6.8 to 11.2; P=0.62). In nearly all secondary outcomes no difference between groups was seen. By ultrasound examination at week 13, however, fewer participants with impingement were observed in the Intervention group compared with the control (9 vs 19 participants; P=0.03). Conclusion: Exercise therapy of the painful shoulder did not improve the beneficial value of steroid injections regarding shoulder pain in patients with unilateral SAPS and enlarged subacromial bursa. Keywords: Subacromial pain syndrome; glucocorticosteroid injection; exercise therapy; ultrasound imaging Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 7-8 Factors predicting outcome of the Basic Amputee Mobility Score (BAMS) in patients with a major non-traumatic lower limb amputation Morten Tange Kristensen(1,2), AØ Nielsen(1), UM Topp(1), P Gebuhr(2) (1) Physical Medicine and Rehabilitation Research – Copenhagen (PMR-C), Department of Physical Therapy, Copenhagen University Hospital Hvidovre, Denmark (2) Department of Orthopedic Surgery, Copenhagen University Hospital Hvidovre, Denmark Background: Prosthetic fitting is the long term goal for most patients following amputation, although early postural control seems limited(1). However, prosthetic fitting is not possible in every dysvascular amputee and not the primary focus of today’s in-hospital rehabilitation programmes. On the contrary, independence in transfers and wheelchair skills is considered mandatory for all(2), but knowledge regarding who achieve this, and factors influencing are limited. Objective: To examine factors predicting independence in basic activities of patients following a major dysvascular lower limb amputation Methods: 91 out of 103 (12 died in-hospital) consecutive patients (32 women and 59 men, 57 below knee and 34 above knee or bilateral amputations, mean age of 71.6 (SD, 12) years), admitted from their own home to an orthopaedic ward, within a 2-year period. The basic activities evaluated were transfer from: 1.supine in bed to sitting on the side of the bed and return, 2.bed to chair and return, 3.indoor wheelchair manoeuvring, and 4.sit-to-stand from an armchair. Results: Patients used a median (inter-quartile-range) of 5 (3-10, bed transfers, n=71) days, 6 (3-10, bed to chair, n=64) days, and 3 (1-6, wheelchair, n=74) days postoperatively to achieve independence. Multiple logistic regression revealed that a patient with no preamputation walking ability was 6 times more likely not to achieve independence in activity 1-3 during admittance, while odds increased with 8% per each additional year a patient got older, when adjusted for gender, ASA-score, diabetes (n=39) and the final amputation level (19 62 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag were reamputated during admittance). Fifty-nine patients also reached independence in sit-to-stand within a median of 8 (5-11) days. Conclusion: The preamputation function and age were independent predictors of the in-hospital amputee mobility outcome. Clinicians have the possibility to spot patients who may benefit from more intensive training, where especially the activity bed-to-chair transfer should have a high priority. References: 1. Kristensen MT, Nielsen AO, Topp UM, Jakobsen B, Nielsen KJ, Juul-Larsen HG, Jakobsen TL: Number of test trials needed for performance stability and interrater reliability of the one leg stand test in patients with a major non-traumatic lower limb amputation. Gait.Posture. 2014; 39: 424-9 2. Fleury AM, Salih SA, Peel NM: Rehabilitation of the older vascular amputee: a review of the literature. Geriatr.Gerontol. Int. 2013; 13: 264-73 Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Sal Fyn 12 weeks. Patients were instructed to exercise with moderate to high intensity for at least 20 minutes per training-session. Exercise intensity was defined on the basis of a maximal cardio-pulmonary exercise test. Real time data was registered on a smart-phone, and historical data was registered on a web-portal. Before and after 12 weeks tele-training maximum oxygen uptake, muscle power and muscle strength was measured. Results: The median training frequency was 3 times per week (min 1; max 6), the median time per training session with moderate exercise intensity was 24.5 minutes (min 12 ;max 45), and the median time per training session with high intensity was 4.5 minutes (min 1; max 28). We found a significant increase in maximum oxygen uptake mean 2.9 ml/min/kg (95% CI 1.7;4.0)(p=<0.001), in muscle power mean 0.2 watt/kg (95% CI 0.02:0.36) (p= 0.03) and in isometric muscle strength mean 0.8 N/kg (95% CI 0.5;1.0) (p=<0.001) . Conclusion: This study demonstrated that in a selected population of cardiac patients supervised tele-training was feasible and improved overall physical capacity significantly. Keywords: Tele-training, heart patients, home-based rehabilitation Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 21 Feasibility and efficacy of supervised teletraining in exercise-based cardiac rehabilitation Annemette Krintel Petersen(1), CL Pedersen(1), M Kreiberg(1), S Laustsen(2) (1) Department of Physiotherapy and Ergotherapy, Aarhus University & Aarhus University Hospital, Centre of Research in Rehabilitation, Denmark (2) Department of Heart, Lung and Vascular Surgery, Aarhus University & Aarhus University Hospital, Centre of Research in Rehabilitation, Denmark Background: Supervised exercise-based cardiac rehabilitation (ECR) is known to improve physical capacity and reduce morbidity and mortality. Unfortunately, participation rates are low, especially among the working age population. Therefore new strategies for promoting participation in ECR are needed. Preliminary results of ECR tele-training seems promising. However, it is still unknown if supervised home based ECR tele-training is effective. The aim of this study was to assess the feasibility and efficacy of supervised tele-training on physical capacity and muscle strength. Methods: In a feasibility study we included 30 cardiac patients after left heart valve surgery or percutaneous coronary intervention referred to supervised tele-training at Aarhus University Hospital. Tele-training was 3 sessions weekly for Feasibility of moderate-to-high intensity endurance exercise in elderly communitydwelling persons with mild Alzheimers disease Nina Beyer(1), NA Sobol(1), K Hoffmann(2), G Waldemar(2), S Hasselbalch(2) (1) Musculoskeletal Rehabilitation Research Unit, Bispebjerg and Frederiksberg Hospitals, University of Copenhagen, Denmark (2) Memory Disorders Research Group, Department of Neurology, Rigshospitalet, University of Copenhagen, Denmark Introduction: Exercise has the potential to improve cognition, physical performance, functional ability and quality of life, but evidence is scarce regarding the effect of moderate-to-high intensity exercise in patients with Alzheimer´s disease (AD). This is investigated in ADEX, a single blinded multi-centre RCT, which includes 200 patients with mild AD. The aim of the present study was to assess the feasibility of moderateto-high intensity exercise regarding drop-out rate, attendance rate and training intensity. Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 63 Methods: Community-dwelling elderly patients with mild AD are randomised to an intervention group (IG) who receives 16 weeks of supervised exercise in groups 1 hour 3 times weekly including 4 weeks of low intensity all-round training (adaptation exercise) followed by 12 weeks of moderate-to-high intensity aerobic exercise at an intended intensity of 70-80% of heart rate reserve. The control group (CG) receives usual care for 16 weeks followed by 4 weeks of adaptation exercise. Results: The first 153 patients were included and randomized to IG (n=80, 37 females, 43 males, age 70±7,8 yrs, MMSE-score 23.5±3,5) and CG (n=73, 27 females, 46 males, age 72±7,6 yrs, MMSE-score 24.2±3,7). There were no significant differences between the groups regarding sex, age and MMSE. Twelve patients (15%) dropped out from the IG and 16 patients (22%) from the CG. Attendance rate was 90% in the IG and 84% in the CG. Training intensity was on average 79% of age-predicted maximal heart rate even though 16% of the participant trained below the planned intensity. In IG two patients dropped out due to knee pain and one patient was excluded due to atrial fibrillation. The drop-out rate, attendance rate and training intensity were not related to measures of cognitive function. Conclusions: Based on these preliminary data, it is feasible to conduct moderate-to-high intensity aerobic exercise in community-dwelling patients with mild AD. Football training improves lean body mass in men with prostate cancer undergoing androgen deprivation therapy Jacob Uth(1), T Hornstrup(2), JF Schmidt(2), JF Christensen(1), C Frandsen(1), KB Christensen(5), EW Helge(2), K Brasso(4), M Rørth(6), J Midtgaard(1,7), P Krustrup(2,3) (1) The University Hospitals Centre for Health Research (UCSF), Copenhagen University Hospital, Denmark (2) Department of Nutrition, Exercise and Sports, Copenhagen Centre for Team Sport and Health, University of Copenhagen, Denmark (3) Sport and Health Sciences, College of Life and Environmental Sciences, University of Exeter, Devon, UK (4) Copenhagen Prostate Cancer Center, Copenhagen University Hospital, Denmark (5) Department of Biostatistics, University of Copenhagen, Denmark (6) Department of Oncology, Copenhagen University Hospital, Denmark (7) Department of Public Health, University of Copenhagen, Denmark Introduction: Androgen deprivation therapy (ADT) remains a cornerstone in the management of patients with prostate cancer (PCa) despite adverse effects on body composition and functional parameters. Keywords: Alzheimer’s disease, exercise, adherence Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Sal Fyn Objective: To compare the effects of football training to standard care on body composition and physical capacity in PCa patients managed with ADT (>6mo). Methods: Fifty-seven men aged 67 (range: 43-74) were randomly assigned to a football group (FG, n = 29) or a usual care control group (CON, n = 28). The primary outcome was change in lean body mass (LBM) assessed by DXA-scanning. Secondary outcomes included changes in knee-extensor muscle strength (1RM), fat percentage and VO2max. Results: Mean HR during training was 137.7 (SD 13.7) bpm or 84.6% (SD 3.9%) of HR max. In FG, LBM increased by 0.5 kg (95% CI 0.1-0.9; p=0.02) with no change in CON (mean group difference 0.7 kg; 95% CI 0.1-1.2; p = 0.02). Also, muscle strength increased in FG (8.9 kg; 95% CI 6.0-11.8; p < 0.001) with no change in CON (mean group difference 6.7 kg; 95% CI 2.8-10.7; p = 0.001). In FG, VO2max increased (1.0 ml/kg/ min; 95% CI 0.2-1.9; p = 0.02) and fat percentage tended to decrease (0.7%; 95% CI 1.3-0.0; p = 0.06), but these changes were not significantly different from CON. Conclusion: Football training over 12 weeks improves clinically relevant outcomes including LBM and muscle strength and thus may be considered as a recommendable alternative to traditional rehabilitation interventions. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 6 64 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag Forstyrrede kropslige oplevelser og fysisk inaktivietet hos patienter med nydiagnosticeret skizofreni Lene Nyboe, P Videbech AUH, Risskov, Danmark Baggrund: Patienter med skizofreni har ofte forstyrrede kropsoplevelser som eksempelvis kropslige fremmedoplevelse, cenestiske oplevelser (”legems-sensations-forstyrrelser”), oplevelser af kropslig depersonalisation, morfologiske ændringer eller motoriske forstyrrelser. Erfaringer fra psykiatrisk fysioterapeutisk praksis er, at patienter med sådanne forstyrrelser har tendens til at være mindre fysisk aktive. I phd. projektet ”Metabolisk syndrom hos patienter med nydiagnosticeret skizofreni” undersøges bl.a., hvorvidt forstyrrede kropsoplevelser kan være en medvirkende årsag til et lavt fysisk aktivitetsniveau hos patienter med skizofreni. Metode og materiale: I undersøgelsen indgik 99 patienter med ny-diagnosticeret skizofreni. Forstyrrede kropslige oplevelser blev undersøgt ved inklusion og efter 1 år ved anvendelse af et struktureret interview med udvalgte items fra ”Examination of Anomalous Self Experience” (EASE)(1) og ”The Body Awareness Scale ”(BAS)(2). De enkelte items scores fra 0-4 efter intensitet og hyppighed, ligesom patientens egne udsagn for hvert item blev noteret. Desuden blev alle deltagere spurgt om, hvorvidt evt. forstyrrede kropslige oplevelser havde haft betydning for deres fysiske aktivitetsniveau eller ej. Resultater: 80 % af patienterne scorede ≥ 2 på ét eller flere items, mest hyppige var cenestiske oplevelser (80 %) og motoriske forstyrrelser (69 %). Hos patienter, der scorede ≥ 2på ≥ items oplevede 55 %, at deres fysiske aktivitetsniveau var mindsket og tilsvarende 70 % af patienterne, der scorede ≥ 3 på ≥ 3 items. Konklusion: Forekomsten af forstyrrede kropslige oplevelser er hyppig hos patienter med ny-diagnosticeret skizofreni, og majoriteten af patienterne oplever, at dette mindsker deres fysiske aktivitetsniveau. Referencer: (1) Parnas J, Moller P, Kircher T, Thalbitzer J, Jansson L, Handest P, et al. EASE: Examination of Anomalous SelfExperience. Psychopathology 2005 09;38(5):236-258. (2) Roxendal G. BAS: Body Awareness Scale. Vurdering af kropsjeg’et. København: Hans Reitzels Forlag; 1995. Functional and individualized therapeutic exercise program for patients with knee osteoarthritis (FITE- OA): exploratory feasibility cohort study Cecilie Bartholdy, L Klokker, E Bandak, H Bliddal, M Henriksen Parker Instituttet, Frederiksberg, Danmark Introduction: Exercise is recommended as primary treatment for patients with knee osteoarthritis (OA), however studies have indicated that adherence towards exercise therapy is low. Creating an individualized exercise program the patients can understand and relate to is therefore of great importance. Objective: To establish feasibility of the FITE-OA program by assessing level of adherence and immediate pain relief, and to explore the immediate effect of the novel rescue program on pain. Method: Data from exercise diaries from two randomized, controlled studies applying the FITE-OA program were used. The FITE-OA program is a 3 times weekly supervised exercise program running for 12 weeks (36 possible sessions). A standardized rescue program was applied to patients with knee pain above 5 on a 0-10 numerical rating scale (NRS) before an exercise session. Attendance, pain ratings before and after each exercise session, and self-perceived exercise intensity, were recorded in the training diaries. Results: We studied exercise diaries from 129 participants from the underlying studies. The mean attendance rate was 77%. 36 participants (28%) were referred to the rescue program; 84 rescue sessions in total. In 63% of the rescue sessions the participants experienced a decrease in pain intensity (mean: -2.6 (SD 2.3)). In 27% of the rescue sessions no change in pain occurred, and in 10% participants experienced an increase in pain intensity (mean: 1.3 (SD 0.5)). Perceived exercise intensity significantly increased over the course of the 36 session with 3.1 points (95% CI 2.6; 3.6, p<0.0001). Conclusion: The FITE-OA program is feasible to patients with knee OA as it has an acceptable level of adherence. The standardized rescue program is effective in reducing pain intensity and seems to help improve adherence by maintaining the participant at a steady exercise routine despite occasional pain exacerbations. Keywords: Knee osteoarthritis, exercise, adherence Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 26 Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 9-10 Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 65 Functional performance following major emergency high-risk abdominal surgery – a prospective cohort study Lina Holm Ingelsrud(1), LT Tengberg(2), LR Jønsson(1), T Bandholm(1,3,4), NB Foss(5) (1) Physical Medicine & Rehabilitation Research- Copenhagen (PMR-C), Department of Physiotherapy and Occupational therapy, Hvidovre Hospital, Copenhagen, Denmark (2) Department of Gastrointestinal Surgery, Hvidovre Hospital, Copenhagen, Denmark (3) Department of Orthopedic Surgery, Hvidovre Hospital, Copenhagen, Denmark (4) Clinical Research Center, Hvidovre Hospital, Copenhagen, Denmark (5) Department of Anesthesiology and Intensive Care Medicine, Hvidovre Hospital, Copenhagen, Denmark Introduction: Major emergency high-risk abdominal surgery (MAS) is associated with high mortality rates, multiple postoperative complications, and prolonged hospitalization (1). There is limited knowledge regarding these patients’ functional performance postoperatively, and factors restricting functional performance. Objective: To describe 1) functional performance in patients undergoing MAS and 2) factors restricting functional performance postoperatively. Methods: This observational cohort study included 50 patients by consecutive sampling (mean±SD age of 61.4±17.2 years, 24 (48%) women), who underwent major emergency abdominal surgery from April to June 2014. The preoperative functional level was assessed with the New Mobility Score (NMS, 0-9 low-high functional level). Functional performance postoperatively was assessed by two measures: basic mobility level using the Cumulated Ambulation Score (CAS, 0-6) and the 24-hour activity level using a thigh-worn accelerometer (ActivPAL). Patients not independent (CAS<6) were asked for primarily restricting factors. Results: Six patients died and twelve were discharged during the first postoperative week. Patients not independently mobile on postoperative day 7, 50% (16 out of 32), were older (mean±SD: 72.67±12.75 vs. 53.21±15.4, p<0.001), and had a lower NMS score (median (25-75%): 5 (4-9) vs. 9 (9-9), p<0.001) compared to independently mobile patients. Primarily restricting factors for mobilization on postoperative day 1 was monitoring equipment, 32% (12/38) and exhaustion, 29% (11/38). On day 2 and 7, it was exhaustion 43% (13/30) and 50% (8/16), respectively, and pain 20% (6/30) and 19% (3/16), respectively. Patients (total cohort) lay or sat a median (2575%) of 23.81 hrs/day (22.77-23.97, day 2), 23.55 (22.45-23.96, day 4), and 23.44 (22.47-23.88, day 7). Conclusion: Patients undergoing MAS have limited functional performance in the first postoperative week, with a low 24hour activity level. Important restricting factors for functional performance appear to be exhaustion and pain. The effect of enhanced rehabilitation, to increase the functional performance in these patients, should be investigated. Keywords: Major emergency abdominal surgery, functional performance, independent mobilization, restricting factors Trial Registration: NCT02124356 References 1. Pearse RM, Harrison DA, James P, Watson D, Hinds C, Rhodes A et al. Identification and characterisation of the high-risk surgical population in the United Kingdom. Crit Care. 2006; 10: R81 Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Sal Fyn Functional performance is associated with both knee extensor and flexor muscle strength in patients scheduled for total knee arthroplasty: a cross-sectional study Birgit Skoffer(1,2) , U Dalgas(3) , I Mechlenburg(4), K Søballe(4), T Maribo(5,6) (1) Institute of Clinical Medicine, Aarhus University, Denmark (2) Department of Physical and Occupational Therapy, Aarhus University Hospital, Denmark (3) Section of Sport Science, Department of Public Health, Aarhus University, Denmark (4) Orthopaedic Research Centre, Aarhus University Hospital, Denmark (5) Rehabilitation Center Marselisborg, Department of Public Health, Section of social medicine and rehabilitation, Aarhus University, Denmark (6) Public Health and Quality Improvement, Central Denmark Region, Aarhus, Denmark Background: Impairment of the knee extensor muscle strength in patients with knee osteoarthritis is well documented. Furthermore, knee extensor muscle weakness is a primary risk factor for developing knee pain, disability and progression of joint damage in persons with knee osteoarthritis. Although focus in the literature is largely on the knee extensors, substantial knee flexor strength deficits have been reported. Objective: In patients scheduled for TKA, to test if knee extensor and flexor strength would be 1) associated with both measured functional capacity and patient-reported measures; and 2) stronger related to the 30s chair stand test than to the timed-up-and-go and walking measures. 66 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag Methods: In fifty nine patients (70.4±6.8 years), the assessment included tests of knee extensor and knee flexor muscle strength and functional performance (30s chair stand test, timed-up-and-go, 10m walk test and 6 minutes walk test). Furthermore, patients completed questionnaire items on pain, functional performance and quality of life. Associations between muscle strength and measured functional capacity and patient reported outcomes were calculated. Results: Both knee extensor and knee flexor strength were associated with performance-based measures. No association between muscle strength and patient-reported outcomes were found. In contrast, an overall association was found between patient-reported outcomes and pain. The 30s chair stand test was more closely associated with muscle strength than timed-up-and-go and the walking tests. Conclusion: Future rehabilitation programs should include both the knee extensor muscles and the knee flexor muscles to improve functional performance. The 30s chair stand test is a valid and clinical relevant proxy measure of knee extensor and the knee flexor muscle strength. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 24 blev vurderet ved manchetttrykalgometri; en oppustelig tourniquetmanchet monteret på læggen af de mest symptomatiske ben. De to ko-primære effektmål var ændringer tryksmertetærskel (PPT; enhed kPa) og temporal summation (TS; enhed mm*s) af tryksmerte. Højere PPT og lavere TS udgør mindre tryksmertefølsomhed. Sekundært effektmål var ændringer i patientrapporteret smerte (KOOS spørgeskema; højere score repræsenterer mindre smerte). Ifølge protokollen blev analyserne baseret på »per-protokol-populationen« (defineret som deltagere der følger protokollen). Resultater: 60 deltagere blev randomiseret til ET (n = 31) eller CG (n = 29). I ET-gruppen, faldt 6 deltagere ud; i CG faldt 5 ud og 1 krænkede protokollen. Således udgjorde per-protokolpopulationen 48 deltagere (25 ET/23 CG). Efter 12 ugers træning sås gruppe forskel i ændring fra baseline i PPT på 3,06 kPa (95% CI: 0,17-5,95, P = 0,04) , i TS på 2.608 mm*s (95% CI: 458 til 4.758, P = 0,019) samt i ændringer i KOOS smerte på 6,8 point (95% CI 1,2-12,4, P = 0,0179) til fordel for ET (svarende til en effekt størrelse på 0,71). Konklusion: 12 ugers fysioterapeutisk træning mindsker tryksmertefølsomhed i supplement til en klinisk relevant effekt på smerter målt med KOOS. Disse resultater indikerer, at træningsterapi har gavnlige virkninger på grundlæggende smertemekanismer. Yderligere udforskning af denne effekt kan give grundlag for optimeret træning. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Sal Jylland Fysioterapeutisk træning reducerer smertefølsomheden hos patienter med knæartrose. Et randomiseret kontrolleret forsøg Marius Henriksen(1), L Klokker(1), C Bartholdy(1), T SchjødtJørgensen(1), E Bandak(1), B Danneskiold-Samsøe(1), R Christensen(1,2), H Bliddal(1) (1) Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Frederiksberg, Danmark (2) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Danmark Baggrund og formål: Træning har dokumenterede gavnlige virkninger på smerter hos patienter med knæartrose (OA), men de underliggende smertestillende mekanismer er uklare. En dybere forståelse af disse er nødvendig for at optimere træningsparadigmet i kliniske praksis. Formålet med dette studie var at undersøge effekten af et 12 uger træningsprogram på tryksmertefølsomhed hos patienter med knæatrose. Metoder: Dette var et randomiseret forsøg med blindede bedømmere. Deltagerne blev randomiseret (1:1) til 12 ugers træningsterapi (ET), 3 gange om ugen superviseret af fysioterapeuter eller en kontrolgruppe (CG). Tryksmertefølsomhed Fysioterapis effekt på smerter: systematisk review og meta-analyse baseret på publicerede randomiserede studier fra de seneste 10 år Elisabeth Ginnerup-Nielsen(1), R Christensen(2), K Thorborg(3), S Tarp(1), M Henriksen(1) (1) Parker Instituttet, Reumatologisk afdeling. Københavns Universitetshospitaler, Bispebjerg og Frederiksberg, København, Danmark (2) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense, Danmark (3) Artroskopisk Center Amager, København S, Danmark Baggrund/introduktion: 20-50% af verdens befolkning rammes af smertefulde lidelser. Dette medfører alvorlige sociale og økonomiske omkostninger for individet og for samfundet. Fysioterapi anvendes ofte i smertebehandling, men er vagt defineret og varierer fra praksis til praksis. Effekten af fysioterapi er derfor usikker. Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 67 Formål: Formålet med denne meta-analyse var at undersøge den generelle effekt af fysioterapi til behandling af smerter hos voksne. Hofteluksation efter primær total hoftealloplastik operation Materiale og metode: Systematisk litteratursøgning i databaserne MEDLINE og PEDro (2004-2014). To uafhængige personer udvalgte randomiserede studier, der sammenlignede en ”fysioterapeutisk behandling”, med en kontrolgruppe (placebo eller ingen behandling) med effekt-parametret selvrapporteret smerte. Effekten på tværs af studierne blev standardiseret og udtrykt som SMD (Standardised Mean Difference) med 95% sikkerhedsgrænser (95%CI). Stratificerede analyser udførtes på forskellige populationer og interventionstyper samt kontrolgruppetype og risici for bias. Kvaliteten af den samlede evidens vurderedes via ”GRADE” (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation Working Group). Mette Hamann Axelsen, NK Jensen Regionshospitalet Viborg - Hospitalsenhed Midt, Danmark Resultater: 224 interventioner (174 artikler, 14.687 deltagere) analyseredes. En overordnet effekt af fysioterapi på 0,58 SMD(95%CI: 0,49 til 0,68) og betydelig studie-heterogenitet (I²: 80 %) blev fundet. Der sås et større effekt-estimat når kontrolgruppen var ”ingen intervention” (0,63 SMD[95%CI: 0,51 til 0,74]), end når den var placebo (0,49 SMD[95%CI: 0,33 til 0,66]). Dette var dog ikke statistisk signifikant (P=0.19). Effekten af fysioterapi var generelt større i studier med få deltagere. Effekt-estimaterne på de hyppigst anvendte interventioner ”terapeutisk træning” og ”el-terapi” (hhv. 89 og 65 interventioner) var 0,57 SMD (95%CI: 0,42 til 0,71) og 0.60 SMD(95%CI: 0,42 til 0,77). Kvaliteten af evidensen vurderedes som lav, hovedsagelig pga. risiko for bias relateret til utilstrækkelig blinding af deltagere, og/eller manglende ”intention to treat” analyser. Konklusion: Fysioterapi har moderat effekt på smerter på tværs af populationer og interventionstyper. Kvaliteten af den samlede evidens er lav, hovedsagelig grundet studieheterogenitet og risiko for bias grundet manglende mulighed for blinding i selv velgennemførte studier. Baggrund: Der findes sparsom evidens for effekten af bevægerestriktioner efter posterior operationsadgangsmetode ved total hoftealloplastik. Viden om patienternes compliance i forhold til den fysioterapeutiske instruktion i bevægerestriktioner er minimal. Formål: Formålet med dette studie var retrospektivt at undersøge hyppigheden samt årsagssammenhængen af hofteluksationer på et dansk regionshospital. Materiale og Metode: Studiet er et kvantitativt deskriptivt observationsstudie. Empirisk data er indsamlet fra journaler fra alle patienter indlagt med hofteluksation i år 2012 på Regionshospitalet Viborg. Patienter med førstegangsluksation efter primær THA opereret via posterior operationsadgang inkluderes i studiet. Patienter med revisionsalloplastik, fleregangs luksationer, demens, og THA på baggrund af en fraktur ekskluderes. Data er indsamlet gennem et observationsskema. Intentionen var at undersøge hyppigheder og årsagssammenhænge gennem analyse af patienternes risikobevægelser/-aktiviteter på luksationstidspunktet. Resultater: Der blev I 2012 modtaget 50 patienter med hofteluksation. Kun 12 patienter havde en førstegangsluksation, 5 mænd og 7 kvinder. Gennemsnitsalderen var 71 år. 5 patienter lukserede ved et lavenergi traume, fald el.lign. 7 ved risiko bevægelser/aktiviteter. 4 patienter lukserede ved hoftefleksion over 90 grader på et tidspunkt, hvor de var underlagt bevægerestriktioner. 6 af de 12 patienter havde en tidlig luksation indenfor 90 dage efter operationen og var underlagt bevægerestriktioner. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 7-8 Konklusion: Dette studie viser, at 7 ud af 12 patienter lukserede ved risikobevægelser/-aktiviteter. 4 af disse lukserede ved en hoftefleksion over 90 grader indenfor 90 dage efter operationen, hvor de var underlagt bevægerestriktioner. Yderligere prospektive studier er nødvendige med henblik på at undersøge effekten af bevægerestriktioner og risikobevægelser/aktiviteter hos patienter med luksation efter en total hoftealloplastik operation. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 26 68 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag Hverdagsrehabilitering i Københavns Kommune Annette Winkel(1), H Langberg(2), E.E Wæhrens(3) (1) Sundheds-og Omsorgsforvaltningen København, Danmark (2) Institut for folkevidenskab,Københavns Universitet, Danmark (3) Parker Institutet, Fredriksberg Hospital, Danmark Baggrund: Hverdagsrehabilitering er en tværfaglig indsats i og omkring borgerens hjem, der sigter på at forebygge funktionstab og vedligeholde evt. forbedre den ældres evne til at klare hverdagens daglige aktiviteter (ADL). Der findes kun få danske undersøgelser af de økonomiske aspekter og indhold og effekt af indsatsen. Formål: Formålet med dette pilotstudie var at undersøge effekten af Københavns Kommunes hverdagsrehabiliteringsprogram på borgerens funktionsevne og udførelse af ADL- aktiviteter. Materiale og metode: I perioden 1. september 2010 - 31. juni 2011 indgik 91 borgere (80±9 år) med nedsat funktionsevne i studiet. Funktionsevnen blev målt med et interview om borgerens vanskeligheder ved at udføre ADL-aktiviteter (ADLI) inden træning, efter 12 uger og ved 1 års followup (range: 310-592 dage). Hverdagsrehabiliteringen bestod af 3 møder i hjemmet med deltagelse af terapeut, hjælper og borger. Her blev ADL-problematikken afdækket, og der blev lagt en plan for indsatsen. Den efterfølgende træning bestod af et 12-ugers forløb, hvor SOSU-hjælperen støttede borgeren i at udføre de aktiviteter, som man havde aftalt. Terapeuten fungerede som supervisor i hele forløbet. Resultater: Der var en significant forbedring i funktionsevnen over tid (p = 0.041). Post hoc t-tests indikerede, at forbedringerne primært fandtes mellem baseline og afslutning af interventionen (p = 0.042), og at de opnåede forbedringer stadig var tilstede ved followup (p = 0.674). Uden betydning for resultatet var alder (p = 0.787), og om borgeren var ny henvender eller tidligere havde modtaget hjemmehjælp (p = 0.120). Konklusion: Resultaterne viste, at Københavns Kommunes hverdagsrehabiliteringsprogram kunne forbedre ældre borgeres funktionsevne og udførelse af ADL – aktiviteter uanset alder og tidligere hjemmehjælp. Det bør derfor ikke betragtes som en hindring for at modtage hverdagsrehabilitering, at borgerne har en høj alder og tidligere har modtaget hjemmehjælp.. Keywords: older adults, activities of daily living, home rehabilitation, Information til patienten ved første møde med terapeuten - hvilken og hvordan? Bente Holm, HW Sørensen, K Christensen, P Ditlevsen, KJ Nielsen Fysio- og Ergoterapien, Hvidovre Hospital, Hvidovre, Danmark Baggrund: Som terapeuter indgår vi i det danske sundhedsvæsen og bidrager med effektiv ressourceudnyttelse og høj professionel standard. Den bedste kvalitet ydes dog, når en tredje dimension, den patientoplevede kvalitet, også medinddrages . Denne kan bestå af patientens vurdering af, hvordan undersøgelser, behandling, pleje og kommunikation opleves i det konkrete patientforløb, men også ved at medinddrage patientens egne ressourcer og muligheder, så patienten føler at have kontrol over eget liv, også kaldet Patient Empowerment. Heri indgår at informere efter patientens behov. Vi som terapeuter informerer meget, både verbalt og skriftligt. Set ud fra et brugerinddragelsesperspektiv, ved vi reelt ikke, hvorvidt vi informerer efter patientens behov og medinddrager patienten. Formål: At afdække hvordan og hvad patienterne ønsker information om ved det første møde med en terapeut på et akut hospital. Materiale og metode: Kvalitativt studiedesign, som anvendte et semistruktureret fokusgruppeinterview. Både medicinske og ortopædkirurgiske patienter deltog. Fysioterapeuter og ergoterapeuter forestod interviewet, som varede 1 time. Interviewet blev optaget via I-Pad, transskriberet og delt i emner. Ud fra en fænomenologisk tilgang blev meningsbærende enheder kodet og kondenseret til endelige temaer. Resultater: I fokusgruppeinterviewet deltog fire patienter, aldersgennemsnit 63 (51-74) år, tre mænd og en kvinde: En indlagt ortopædkirurgisk patient, to patienter ventede på ortopædkirurgisk operation, og en medicinsk patient deltog i ambulant holdtræning. Der fremkom 5 temaer ud fra fokusgruppeinterviewet: • Ønske om at sætte mål for genoptræningen i fællesskab • Ønske om information om genoptræningsforløb og indhold med tests undervejs • Forventninger om at møde en ekspert, som guidede gennem forløbet • Ønske om medinddragelse og anerkendende kommunikation • Ønske om både mundtlig og skriftlig kommunikation. Reference: Konklusion: Det tyder på, at patienter ønsker at blive medinddraget i at sætte fælles mål for genoptræningsforløbet, at blive informeret om forløbet og dets indhold og at blive testet undervejs gennem en ligeværdig kommunikation. Winkel A, Langberg H, Währens EE. Reablement in a community setting. Disabil. Rehabil. 2014 Sep 24:1-6 Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Sal Sjælland Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Sal Sjælland Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 69 Integrering af forskningsprojekt i klinisk praksis – proces og erfaring Katrine Lyders Johansen, R Stistrup, J Madsen, CS Schjøtt, A Vinther Herlev Hospital, Herlev, Danmark Baggrund/Introduktion: Forskning kan af mange opfattes som store dobbelt-blindede klinisk kontrollerede forsøg, der kan være svære at integrere i en travl hverdag på et stort akut hospital. Inspireret af et kursus i måleredskaber i RegionH og på baggrund af overvejelser omkring anvendelse af fysioterapeutiske test til patienter med akut apopleksi fandt vi det relevant at afprøve, om et forskningsprojekt (undersøgelse af reliabiliteten af Timed Up and Go og 30sekunder Rejsesætte-sig test) kunne integreres og gennemføres i den daglige kliniske praksis. Metodebeskrivelse: Processen blev struktureret ud fra projekt ledelses-tankegangen, og der blev foretaget en systematisk litteraturgennemgang for at sikre et veldokumenteret grundlag for valg af testene. Fase 1-Indsamling af data: Inden opstart af projektet blev der gennemført pilottest til kalibrering af terapeuterne, og klare aftaler omkring rolle- og ansvarsfordeling blandt de involverede terapeuter blev indgået. Testprocedurerne var nøje beskrevet i projektprotokollen, og der blev løbende holdt statusmøder mhp. fastholdelse af testprocedurer, afklaring af eventuelle uoverensstemmelser og stillingtagen til uforudsete problemstillinger. Fase 2-Resultater og publicering: Resultaterne blev diskuteret i hele projektgruppen, og ansvarsområder i forbindelse med publicering af resultaterne er afklaret. Evaluering: Indledningsvis anvendtes en fremgangsmåde med faste dage og tidspunkter til testning af patienter. Dette var dog for ufleksibelt og blev ændret, så testningen kunne foregå fleksibelt afhængig af patienttilgængelighed. Grundet lang dataindsamlingsperiode (september 2013-juni 2014) måtte projektet sættes i bero ved afvikling af ferie, sygefravær samt overbelægning på afdelingen. I fremtidige projekter bør projektperioden være kortere og foregå intensivt for at fastholde stringensen i testprocedurerne og bevare motivationen blandt terapeuterne. Projektterapeuterne fik stort ejerskab for projektet, hvilket også havde en afsmittende effekt på resten af terapeutgruppen. Konklusion og perspektivering: Det er muligt at integrere et forskningsprojekt i klinisk praksis med høj grad af medarbejderinvolvering. Fleksibilitet, løbende evaluering og justering er nøglen til succes, når forskning skal indgå i den daglige praksis. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Sal Fyn Inter-rater reliability and agreement of the 6-minute walk test in females with hip fractures Jan Arnholtz Overgaard(1,2), CM Larsen(3), MT Kristensen(2,4) (1) Department of Rehabilitation, Municipality of Lolland, Maribo, Denmark (2) Physical Medicine and Rehabilitation Research - Copenhagen (PMR-C), Denmark (3) Research Unit of Musculoskeletal Function and Physiotherapy, Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark (4) Departments of Physiotherapy and Orthopaedic Surgery, Copenhagen University Hospital Hvidovre, Copenhagen, Denmark Introduction: The 6-minute walk test (6MWT)(1) is widely used as a clinical outcome measure. However, the reliability and agreement of the 6MWT is unknown in individuals with hip fractures. Objective: The aim of the study was to evaluate the relative inter-rater reliability and agreement of the 6MWT in individuals with hip fractures. Methods: Two senior physiotherapy students independently examined (randomized order) a convenient sample of 20 participants; their assessments were separated by two days, and testing followed instructions from the American Thoracic Society(1). Hip pain was assessed with the Verbal Ranking Scale. Results: Participants (all women) with a mean (SD) age of 78.1 ± 5.9 years performed the test within a mean of 31.5 ± 5.8 days post-surgery; 10 had a cervical and 10 a trochanteric fracture. Excellent inter-rater reliability; ICC2.1 =0.92 (95% CI, 0.81 - 0.97) was found, and the standard error of measurement (SEM) and smallest real difference (SRD) were calculated as 21.4 meters and 59.4 meters, respectively. Bland-Altman plots revealed no significant difference (mean of 3.2 ± 31.5 meters, P = 0.83) between the two raters, and no heteroscedasticity was seen (r = -0.196, P = 0.41). On the contrary, participants walked a mean of 21.7 ± 22.6 meters longer, at the second trial (P = 0.002). Participants with moderate hip fracture- related pain walked a shorter distance than those with no or light pain during the first test (P = 0.04), while this was not the case during the second (P = 0.25). Conclusion: Excellent inter-rater reliability was found with a low level of measurement error, particularly for a group of participants with hip fractures, as a change of 22 meters can be considered a real change. The importance of measuring hip fracture-related pain during testing seems important when individuals with hip fracture perform the 6MWT. 70 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag Keywords: inter-rater reliability and agreement, 6-minute walk test, females, hip fracture. Reference: 1) American Thoracic Society (2002). ATS Statement: guidelines for the six-minute walk test. Am J Respir Crit Care Med. 2002;166:111-7. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 6 Resultater: Signifikant flere kvinder i TG angav bedring i globalscoren ved 3 måneders opfølgning (p=0.04). Begge grupper opnåede signifikant bedring af symptomscoren. Kun LG opnåede signifikant bedring af livskvalitetsscoren. Ingen deltagere opnåede signifikant bedring af seksualitetsscoren eller af deres objektive GP. Dropout var signifikant højere i TG (25 %) end i LG (11,3 %). Dropouts var yngre (p=0.002). Ved seks måneders opfølgning har signifikant flere kvinder i LG end i TG søgt yderligere behandling i form af bækkenbundstræning. Konklusion: Struktureret livsstilsrådgivning alene eller i kombination med bækkenbundstræning mindsker GP-symptomer, men signifikant flere kvinder, som modtager bækkenbundstræning sammen med livsstilsrådgivning angiver positiv behandlingseffekt. Ældre kvinder finder muligvis gruppeforløb mere acceptabelt end yngre kvinder. Konservativ behandling af genital prolaps – et randomiseret kontrolleret studie om bækkenbundstræning og livsstilsrådgivning Ulla Due(1), S Brostrøm(2), G Lose(1) (1) Herlev Hospital, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Danmark (2) Sundhedsstyrelsen Sygehusbehandling Og Beredskab, Danmark Baggrund og Formål: Hver tiende kvinde oplever symptomer på grund af genital prolaps (GP). Typiske gener er en bule i skedeåbningen, samt blære-,tarm- og seksuelle problemer. Udenlandske studier har vist, at kvinder som modtager individuelt superviseret bækkenbundstræning oplever færre GPsymptomer, sammenlignet med kvinder som alene modtager en pjece med livsstilsrådgivning (1, 2). Flere studier har vist signifikant bedring af objektiv GP efter bækkenbundstræning. Spørgsmålet er om det positive subjektive udfald kan tilskrives bækkenbundstræningen, eller om det er den samtidige livsstilsrådgivning og øgede kontakt med sundhedspersonale som giver effekten. Formålet med dette studie var, at undersøge om bækkenbundstræning tilbudt sammen med struktureret livsstilsrådgivning gav bedre effekt på GP-symptomer end et struktureret livsstilsrådgivningsforløb alene. Materiale og metode: Enkelt blindet RCT. 109 kvinder med moderat /svær GP blev randomiseret til bækkenbundstræning kombineret med livstilsrådgivning = Træningsgruppe (TG, n=56) eller til livsstilsrådgivning alene = livsstilsgruppe (LG, n=53) tilbudt som gruppeundervisning 6 gange indenfor 12 uger. TG fik undersøgt deres knibefunktion og modtog bækkenbundstræning i gruppeforløbet. Primære effektmål: En global effektscore (PGI-I). Sekundære effektmål: En diagnosespecifik symptomscore (PFDI-20), en ditto livskvalitetsscore (PFIQ-7) omhandlende GP- ,blære- og tarmproblemer, samt en seksualitetsscore (PISQ-12) og objektiv GP. Nøgleord: Genital prolaps, bækkenbundstræning, livsstilsrådgivning Referencer: 1. Braekken IH, Majida M, Engh ME, Bo K. Can pelvic floor muscle training reverse pelvic organ prolapse and reduce prolapse symptoms? An assessor-blinded, randomized, controlled trial. Am J Obstet Gynecol. 2010 Aug;203(2):170 e1-7. PubMed PMID: 20435294. Epub 2010/05/04. eng. 2.Hagen S, Stark D, Glazener C, Dickson S, Barry S, Elders A, et al. Individualised pelvic floor muscle training in women with pelvic organ prolapse (POPPY): a multicentre randomised controlled trial. Lancet. 2014 Mar 1;383(9919):796-806. PubMed PMID: 24290404. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 26 Kvalitets- og metodeudviklingsprojekt - fælles mellemkommunale data i Region Syddanmark Birgit Dall Hersland, HB Gantzel, H Rosenberg, H Lærke, A Nielsen, J Beck Vejle Kommune, Danmark Baggrund/Introduktion: Sundhedsstrategiske Forum i Region Syddanmark nedsatte i 2012 en mellemkommunal arbejdsgruppe, der skulle fremme det mellemkommunale arbejde med fælles test, fælles systematisk dataopsamling og fælles læring. Arbejdsgruppen bestod af 1-2 deltagere fra Esbjerg, Kolding og Vejle. Konkret blev der gennemført et pilotprojekt med tolv syddanske kommuner som deltagere. Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 71 Formål: Formålet er at metodeudvikle i forhold til at indsamle data for resultatindikatorer/effektmål, at facilitere dataregistrering samt indsamle mellemkommunale data, dels som et ledelsesredskab, dels som en mere fagspecifik dataopsamling. Anvendelse af test er også et godt redskab i samarbejdet med borgeren – dels som motivation, dels som evaluering. Metodebeskrivelse: Gruppen har valgt at afgrænse arbejdet til at omhandle genoptræning jævnfør Sundhedslovens § 140. Pilotprojektet omhandler to test inden for to diagnoser. Diagnoseområderne blev dels valgt ud fra, hvor kommunerne havde størst volumen, dels ud fra hvor de tre tovholderkommuner så fællesnævnere i test. Det blev således rygområdet og skulderområdet, der blev projektfokus, og dataopsamlingen skete med baggrund i testene Roland Morris og Quick Dash. Dataregistrering skete i excell regneark, som med baggrund i MDC (mindste kliniske relevans) beregnede fremgang, neutral, tilbagegang hos borgerne. Pilotprojektets data indsamling foregik i seks måneder i perioden november 2013-maj 2014. Herefter blev data bearbejdet. Den 22.9. 2014 blev data formidlet til alle deltagerkommuner. De 12 deltagerkommuner: Assens Kommune, Esbjerg Kommune (tovholder), Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune (tovholder), Nyborg Kommune, Nordfyn Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune, Vejle Kommune (tovholder), Ærø Kommune, Aabenraa Kommune. Evaluering: Evaluering af processen: I alt 12 syddanske kommuner deltog i pilotprojektet. Alle kommuner gennemførte dataregistrering og afsluttende opsamling af data, og bidrog dermed til de samlede mellemkommunale resultater. Evaluering af resultater: I alt 979 borgere indgik i projektet. Heraf var data på 543 borgere af en sådan kvalitet at de kunne indgå i databehandlingen. Indenfor ryg-diagnoserne (N 259) fordelte resultaterne sig sådan at der var fremgang ved 53%, neutral ved 44% og tilbagegang ved 3%. Ved skulderdiagnoserne (N 284) fordelte resultaterne sig med fremgang 69%, neutral 29% samt tilbagegang 2%. Konklusion: Pilotprojektet har indfriet sit formål med at gennemføre fælles test, fælles dataregistrering og systematisk dataopsamling med henblik på læring og kvalitetsudvikling. 12 ud af de 22 kommuner i Region Syddanmark har deltaget i samarbejdet. Nøgleord: Genoptræning efter Sundhedslovens § 140, Fælles systematisk dataopsamling Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 26 Local and systemic changes in pain sensitivity after 4 weeks of calf muscle-tendon stretching: a randomised trial Cecilie Bartholdy, G Zangger, L Hansen, E Ginnerup-Nielsen, H Bliddal, M Henriksen Parker Instituttet, Frederiksberg, Denmark Introduction: Stretching is often used in clinical practice for a variety of purposes, including pain therapy. The possible mechanism behind the effect of stretching remains to be clarified. Objective: To investigate if 4 weeks of unilateral stretching of the triceps surae would affect local and central pain sensitivity. Method: This study was a randomized assessor-blinded clinical study. Eligible healthy subjects (age 18-40) were included and randomised. The intervention group was instructed to perform two stretching exercises targeting the triceps surae MTU; 3*30 seconds, 7 days a week for 4 weeks on the dominant leg. The control group was instructed not to do any stretching during the 4 weeks. Pressure pain threshold (PPT) and temporal summation (TS) of pressure pain were measured on the stretched calf, the contra-lateral calf, and contra-lateral lower arm using a computerised cuff algometer. Analyses of variance on the per-protocol population (defined as participants that adhered to the protocol) were used to assess group differences in the changes from baseline. Results: Forty healthy volunteers were included of which 34 participants adhered to the protocol (15 intervention group/19 control group). No statistically significant group differences in the changes from baseline were found regarding PPT and TS measurements for the stretched calf, the contra-lateral calf, and the arm. Conclusion: Four weeks of regular stretching of the calf does not affect pressure pain sensitivity, suggesting that pressure pain sensitivity is unaffected by stretching. The mechanisms underlying any benefits of regular stretching remain to be explained. Keywords: Stretching, pain sensitivity, pressure algometry, triceps surae Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 9-10 72 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag Measuring the ability to turn Kasper Søndergaard(1), M Friis(2), CB Uhl(1) (1) Gentofte Hospital, Hellerup, Denmark (2) Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark Introduction: Balance and spatial orientation are multidimensional functions which are affected by various pathologies and compensative mechanisms. In this, the vestibular system is crucial for effective integration of sensory motor commands. The ability to turn is a fundamental part of mobility in daily life and is associated with disability and fall risk among balance impaired elderly and individuals with vestibular impairment. Objective: In this study a novel measure of the ability to perform fast alternating turning is evaluated. Method: 346 individuals with balance impairment or dizziness where included from four university hospitals in Copenhagen area, Denmark. Test re-test reliability of the new measure was evaluated in two hospitals. Validity and responsiveness was evaluated in a construct approach by testing hypothesizes about expected relationships with scores and change scores in other applied measures. Results: Respectively for the rotation score and the recovery score of the new measure, test re-test relative reliability was ICC 1.1 = 0.91 and ICC 1.1 = 0.83. The smallest detectable change was SDC = 9.1 seconds. The construct validity of the rotation score was confirmed by high correlation with the timed “up and go” test (TUG) (Spearman´s rho = 0.73) and the four square step test (Spearman´s rho = 0.73), and low correlation with mental state (Spearman´s rho = -0.09). The rotation score predicted falls with a score higher than 30.8 seconds (sensitivity = 80.0% and specificity = 58.1%). Only 2 of 6 hypothesis regarding responsiveness were confirmed, but the change rotation score discriminated real change in the TUG (AUC =0.74). Conclusion: The rotation score is reliable and valid in evaluating the ability of fast alternating turns in balance impaired individuals, but the recovery score was not reliable in this sample. The responsiveness of the measure was comparable with other applied measures. Keywords: Falls, turning, vestibular, reliable. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 6 Muscle power is an important measure to detect deficits in muscle function in hip osteoarthritis Theresa Bieler(1,2), SP Magnusson(1,2), HE Christensen(3), M Kjær(2), N Beyer(1) (1) Bispebjerg Hospital, Musculoskeletal Rehabilitation Research Unit, Department of Physical & Occupational Therapy, Bispebjerg, Denmark (2) Bispebejrg Hospital, Institute of Sports Medicine, Copenhagen, Denmark (3) Bispebjerg Hospital, Department of Radiology, Bispebjerg, Denmark Background: Hip osteoarthritis (OA) is a leading cause of pain and functional limitations. Muscle strength has been shown to be an important determinant of disability in hip OA but muscle function in patients with hip OA who are not candidates for hip replacement is sparsely investigated. Understanding deficits in muscle function in non-end stage hip OA may provide insight into how the disease affects specific muscle groups and function and this may help clinicians develop more effective treatment strategies. Objective: To investigate if hip and thigh muscle strength and muscle power in the affected leg are reduced compared to the non-affected leg in patients with non-end stage hip OA. Further, to compare quadriceps strength and muscle power asymmetry between patients and healthy peers. Methods: Cross-sectional study of 118 community-dwelling older adults (60-87 years) with unilateral, clinical hip OA (1) not awaiting hip replacement and 35 healthy peers (63-82 years). Maximal isometric hip (abductors, adductors, flexors, internal and external rotators) and thigh (quadriceps and hamstrings) muscle strength and leg extensor power were measured in patients and quadriceps strength and leg extensor power in healthy. Results: In patients the affected leg was significantly (p<0.05) weaker compared with the non-affected leg (ratios for hip muscles=88.9%-94.7%, quadriceps=90.4%, and leg extensor power=85.0%). Healthy older adults had asymmetry in quadriceps strength (ratio=94.0% p=0.014) comparable to that found in patients but no asymmetry in leg extensor power (p=0.194). Conclusions: Hip and thigh muscles of the affected leg were weaker compared with the non-affected leg in patients with unilateral, non-end stage hip OA. Numerically the largest asymmetry was evident for leg extensor power. In contrast, healthy peers had no asymmetry in muscle power. These results may have implications for assessment of muscle function and rehabilitation of patients with non-end stage hip OA. Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 73 Keywords: Muscle function, hip osteoarthritis and crosssectional study. og ændringen af i-EMG af overflade-EMG af 3 rygmuskler, 3 mavemuskler og 2 glutealmuskler før/efter udtrætning blev analyseret med ANOVA. Reference: 1) Altman R, Alarcon G, Appelrouth D, Bloch D, Borenstein D, Brandt K et al. The American College of Rheumatology criteria for the classification and reporting of osteoarthritis of the hip. Arthritis Rheum 1991; 34(5):505-14. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 26 Muskulær adaptation under trappegang er forstyrret hos patienter med tilbagevendende lænderygsmerter efter udtrætning af rygmusklerne Lars Henrik Larsen(1,2), HM Brogner(1), GB Østergaard(3), R Dons(1), JD Andersen(1) (1) University College Nordjylland (UCN), Fysioterapeutuddannelsen, Aalborg, Danmark (2) Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet, Danmark (3) Arkadens Fysioterapi, Aalborg, Danmark Introduktion: Hovedparten af lænderyg-tilfælde regenererer spontant inden for 4 uger, men op mod 70-80 % oplever tilbagefald første år, og 40% udvikler kronicitet og nedsat funktionsniveau. Tilbagevendende rygsmerte er derfor en væsentlig årsag til dysfunktion, nedsat livskvalitet og en massiv samfundsudgift. Evidensen om årsagssammenhænge er generelt lav. Trunkusmuskel-aktiviteten er forstyrret af smertepåvirkning (1), men sammenhængen mellem smerte og motorisk kontrol i funktionelle bevægelser er kompleks, og der mangler viden om, hvilken rolle motorisk kontrol spiller i udviklingen af LBP. Eksperimentel udtrætning af rygmusklerne hos raske nedsætter kontrollen af ryggen, hvilket kan medvirke til udvikling af rygsmerter (2), men mekanismerne er ukendte hos rygpatienter under motoriske opgaver med større krav til stabilitet og kraftudvikling. Formål: Undersøge effekten af eksperimentel udtrætning af rygekstensorer hos raske og rygpatienter med tilbagevendende rygsmerter (LBP). Materiale og metode: 45 deltagere (25 LBP) gik 10 gange op/ned af trappetrin før/efter maksimal udtrætning af rygmusklerne. 3 ascenderende og 3 descenderende faser under trappegangen blev afdækket med videoanalyse. Varigheden af faserne Resultater: Varigheden af gangfaserne under gang ned af trappetrinet er øget i forberedelses- (P<0.001) og nedsat i vægtbæringsfasen (P<0.001) hos LBP-patienterne. I disse faser er der ingen forskelle i ændringen af muskelaktiviteten i rygekstensorerne mellem de 2 grupper, men i alle andre gangfaser er der signifikant højere aktivitet i rygekstensorerne hos raske efter udtrætning. Konklusion: Udtrætning af rygekstensorerne medfører stigning i muskelarbejdet hos raske, men ikke hos LBP, der derfor kan have øget risiko for uhensigtsmæssig belastning. I de faser, hvor der er størst krav til muskelkraft og stabilitet, benytter patienterne sig dog af andre bevægelsestrategier, der kan medvirke til øget kontrol. Referencer: 1. Hodges, P.W and Tucker, K. Moving differently in pain: A new theory to explain the adaptation to pain. PAIN 152 (2011) S90–S98 2. Olson, M.W. Trunk extensor fatigue influences trunk muscle activities during walking gait. Journal of Electromyography and Kinesiology 20 (2010) 17–24 Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 9-10 Optimized patient-trajectory for patients undergoing treatment with high-dose chemotherapy and autologous stem-cell transplantation Frederik Reith Bartels(1), NS Smith(1), JS Gørløv(2), H Kehlet(3), N Høgdal(1) (1) Department of Occupational Therapy and Physiotherapy, Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark (2) Department of Hematology, Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark (3) Section for Surgical Pathophysiology, Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark Introduction: Before, during and after autologous hematopoietic stem-cell transplantation patients suffer from significant loss of physical function and weight and experience multiple complications during and after hospitalization. The admission period can be extensive and costly for patients and the healthcare system. 74 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag Objective: We investigated the feasibility of a physical exercise intervention as part of a fast-track trajectory based on an interdisciplinary optimized action focusing on patient mobilization, nutrition, mucositis, pain management and physical exercise. Methods: Single-center feasibility study. Data collection was scheduled at baseline shortly after diagnosis, admission, discharge and 8 weeks after discharge. The study aimed at 25-30 completed HD-ASCT trajectories. Physical tests: Six-Minute Walk test, isometric strength knee-extension, Sit To Stand test and Aastrand-Rhyming test, duration of hospital stay, Active PAL. Motivation was investigated with Theory of Planned Behaviour. Shortly after diagnosis, the patients were instructed in a self-training program covering strength- and cardiovascular exercise for use in the ambulatory setting. They received an exercise diary to fill out and hand in at ambulatory controls. Patients were contacted weekly by telephone to follow up on their home based exercise programme. During admission the patients participated in supervised group exercise or individual sessions Monday to Friday for 30-45 minutes. The program contained cardiovascular exercise 3 days a week increasing from 50% to 80% heart rate maximum (HR) over six weeks and strength training 2 days a week at 6-12 repetition maximum (RM). Results: Preliminary results of 19 patients showed a weekly attendance to exercises of 3-5 days. No adverse events were registered and provisional results showed that the exercise intervention was feasible and safe. Conclusion: Physical exercise intervention as part of a fasttrack trajectory as known from the areas of surgery seems applicable in the medical field concerning patients treated with HD-ASCT. Keywords: HD-ASCT, Physiotherapy, Motivation, Physical Exercise Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 6 Patientprofilen hos praktiserende fysioterapeuter i Danmark. En tværsnitsundersøgelse af patienternes karakteristika og belastningsgrad Nils-Bo De Vos Andersen(1), I Qvist(1), F Pedersen(2), J Ottosen(2), D Christiansen(3), M Kongsgaard(2), C Ib(2) (1) Afdelingen for Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland, Viborg, Danmark (2) Primær Sundhed, Region Hovedstaden, Danmark (3) Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning, Region Midtjylland, Herning, Danmark Baggrund: Muskel-skeletbesvær har i den voksne befolkning en lang række konsekvenser, der bliver større, jo mere generet personen er. Dette typisk som nedsat funktionsevneniveau og nedsat fysisk aktivitetsniveau, negativ påvirkning af humør og mental sundhed, anden samtidig sygdom og højt forbrug af sundhedsydelser. Formål: Beskrive patientprofilen på patienter med muskelog skeletbesvær henvist til fysioterapeutisk udredning og behandling under Almen Fysioterapi Speciale 51. Materiale og metode: 201 praktiserende fysioterapeuter, fordelt på 30 klinikker i 4 regioner, indsamlede spørgeskema og kliniske data i perioden januar 2012 – maj 2012. Registrering og indsamling af data blev foretaget via den internetbaserede database FysDB. Patientspørgeskema inkluderede spørgsmål om erhvervsstatus, smerter, funktion, fear avoidance adfærd, coping, fysisk og psykisk helbred via validerede måleredskaber. Data på kliniske variabler blev indsamlet, og patientens tilstand blev klassificeret efter ICPC-2 diagnosekodning. Resultater: 4.885 patienter blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, 3281 (67 %) indvilligede. I alt 2.773 (57 %) patienter med både spørgeskemadata og kliniske data blev inkluderet. 66 % var kvinder, gennemsnitsalder 48 år ( SD 15.2). I alt 53 % var i arbejde, 9 % af den totale population var sygemeldt. Hyppigste ICPC-2 symptom- diagnose var lænd (L03) og nakke (L01), henholdsvis 26 % og 21 % af alle registrerede diagnoser. 47,8 % af patienterne havde smerter varende i mere end 3 mdr., og 45 % angav generende smerter i mere end 2 regioner. 40 % tog dagligt smertestillende medicin, og 46 % havde søvnproblemer pga. af smerterne. Smerteniveauet (0-10) var gennemsnitlig 6.5 (SD 2.2), begrænsning i funktionsniveauet (0-100) var 26.3 (SD 20.1). Gennemsnitlig fear avoidance score (0-30) var 15.9 (SD 8.3) angivet på 0-30 pointskala og hele 60 % oplevede det vanskeligt at kontrollere og håndtere smerterne i dagligdagen. Patienternes gennemsnitlige score for mentale helbred (0-100) var 75 (SD 17.6) og livskvalitet Index (-0.6 - 1.0) var 0.69 (SD 0.13), hvilket generelt er lavere end gennemsnits score for normalbefolkningen. Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 75 Konklusion: Dette er den hidtil største kortlægning af patientprofilen på patienter med muskel- skeletbesvær henvist til udredning og behandling i fysioterapipraksis under speciale 51. Undersøgelsen peger på en række faktorer, ud over smerter og funktionsbegrænsninger, som kan være vigtige indikatorer i udviklingen af fremtidig kvalitetsmonitorering i fysioterapipraksis. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 6 Conclusion: Patients with severe sub-acute ABI show orthostatic intolerance when mobilised on a tilt-table which results in a low mobilisation intensity. However, the patients showed a significant increase in arousal during mobilisation. References: Riberholt CG, Thorlund JB, Mehlsen J, Nordenbo A. Patients with severe acquired brain injury show increased arousal in tilt-table training. Dan Med J 2013;60(12):A4739 Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Sal Fyn Patients with severe acquired brain injury show increased arousal in tilt-table training Christian Riberholt(1), J Thorlund(2), J Mehlsen(3), A Nordenbo(1) (1) Research Unit on Brain Injury Rehabilitation Copenhagen (RUBRIC), Department of Neurorehabilitation, Traumatic Brain Injury Unit, Glostrup University Hospital, Hvidovre, Denmark (2) Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark (3) Coordinating Research Centre, Frederiksberg Hospital, Copenhagen, Denmark Physical behaviour in relation to independent mobility in patients admitted to an acute orthopaedic hip fracture unit Introduction: Patients with severe acquired brain injury (ABI) are often mobilised using a tilt-table. Complications such as orthostatic intolerance have been reported. Lise Kronborg(1,2), T Bandholm(1,2,3,4), H Palm(4), H Kehlet(5), MT Kristensen(1,2,4) (1) Physical Medicine and Rehabilitation Research – Copenhagen (PMR-C), Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Denmark (2) Department of Physiotherapy, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Denmark (3) Clinical Research Centre, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Denmark (4) Department of Orthopaedic Surgery, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Denmark (5) Section for Surgical Pathophysiology, Rigshospitalet, Copenhagen University, Denmark Objective: The primary objective of this study was to investigate if using a tilttable was feasible for mobilising patients with severe ABI admitted for sub-acute rehabilitation. We also investigated change in arousal, treatment duration before termination due to orthostatic reactions and change in muscle tone. Introduction: Immobilisation following hip fracture surgery is associated with loss of function, medical complications and short-term mortality. Early ambulation in patients with a hip fracture is therefore essential, and independence in basic mobility skills may increase their physical activity. Methods: A total of 16 patients with severe ABI were included. The patients were tilted head-up, and blood pressure, heart rate, breathing frequency and eye opening were recorded before and during the intervention. Furthermore, muscle tone was recorded before and after the intervention. Results: Fifteen of the 16 patients did not complete the 20-min. session of tilt training due to orthostatic intolerance. There was a significant increase in the proportion of time that the patients had open eyes during treatment as compared with before treatment (p < 0.01). The mean time to occurrence of symptoms at the first, second and third tilt was 244 (standard deviation (SD) = ± 234) sec., 277 (SD = ± 257) sec. and 155 (SD = ± 67) sec., respectively. Objective: The purpose of the study was to describe 24-hour physical behaviour (sedative time versus upright time) the first week in the acute ward after hip fracture surgery. Method: Thirty-seven patients were included (mean (SD) age 80 (8.4) years, 19 cervical and 18 with a trochanteric fracture, 29 women). All were independent in basic mobility before fracture and followed an enhanced recovery program. The 24-hour upright time (standing and walking) and number of daily transitions (sitting to standing) were determined the first week after surgery, using a body-worn, accelerometerbased, activity monitor. The Cumulated Ambulation Score was used to assess basic mobility (getting in and out of bed, sit-to-stand from a chair and walking, all 3=independent mobility) on a daily basis. 76 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag Results: The upright time and transitions in all patients increased respectively from 26.8 (39.1) at day 2 to 75.5 (85.9) min/day at day 7and from 10.7 (9.7) to 26.1 (29.7) transitions per/day. Twenty-nine patients achieved independent mobility. Complete activity data was available in 20 patients at the day before and after independent mobility (mean of 6.7 (2.4) days postoperatively). Their time spent upright and transitions increased respectively from 74.9 (44.3) to 93.1 (42) min/day and from 26.3 (11) to 39.4 (18.4) transitions per/day, from the day before compared to the day after achieving independent mobility. Conclusion: Patients with a hip fracture following an enhanced recovery programme increase their upright time during the first week postoperatively and especially patients achieving independent mobility increase their activity level. However, the amount of activity is still sparse in order to further enhance recovery after discharge. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00; Lokale 7-8 Physical performance measures in acutely admitted older medical patients - a feasibility and inter-rater reliability study Ann Christine Bodilsen(1,2), H Juul-Larsen(1), N Beyer(3), O Andersen(1,4), T Bandholm(1,2,5) (1) Optimized Senior Patient Program (Optimed), Clinical Research Centre, Amager Hvidovre Hospital, University of Copenhagen, Denmark (2) Physical Medicine & Rehabilitation Research-Copenhagen (PMR-C); Department of Physiotherapy, Amager Hvidovre Hospital, University of Copenhagen, Denmark (3) Musculoskeletal Rehabilitation Research Unit & Institute of Sports Medicine, Bispebjerg & Frederiksberg Hospitals, University of Copenhagen, Denmark. (4) Emergency Department, Amager Hvidovre Hospital, University of Copenhagen, Denmark (5) Department of Orthopaedic Surgery, Amager Hvidovre Hospital, University of Copenhagen, Denmark Introduction: Physical performance measures are found to predict functional decline and increased dependency in older persons. However, studies of their feasibility in hospitalized older patients are few and the reliability unknown. Objective: To assess the feasibility and inter-rater reliability of four simple measures of physical performance in acutely admitted older medical patients. Methods: During the first 24-hours of hospitalization patients admitted for acute medical illness were assessed twice by different raters regarding grip strength, 4-meter gait speed, 30-s chair stand and Cumulated Ambulation Score (CAS). Relative reliability was expressed as weighted kappa for the CAS or intra-class correlation coefficient (ICC1,1) and lower limit 95%-confidence interval (LL95%) for grip strength, gait speed and 30-s chair stand. Absolute reliability was expressed as standard error of measurement and smallest real difference as a percentage of their respective means (SEM% and SRD%). Results: A total of 52 patients were recruted. Mean age was 78 8.3 years and 73.1% were women. All patients, performed grip strength and the CAS; 81% performed the gait speed; only 54% completed 30-s chair stand as 46% were unable to rise without using the armrests. The weighted kappa for the CAS was 0.76 (0.60-0.92). The ICC1,1 was; grip strength: 0.95 (LL95% 0.92); gait speed: 0.92 (LL95% 0.73), and 30-s chair stand: 0.82 (LL95% 0.67). The SEM% for grip strength, gait speed, and 30-s chair stand were 8%, 7%. and 18% with SRD95% on 22%, 17% and 49%. Conclusion: In acutely admitted older medical patients, assessment of grip strength, gait speed, and the Cumulated Ambulation Score, were feasible with high inter-rater reliability when administered by different raters. The feasibility and inter-rater reliability of the 30-s chair stand was moderate complicating the use of 30-s Chair Stand in acutely admitted older medical patients. Keywords: “Inter-rater reliability”, “Older medical patients”, “Performance measures”, Hospitalization Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 6 Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 77 Physiotherapy as a disciplinary institution in modern society - Foucauldian perspective on physiotherapy in Danish private practice Jeanette Præstegaard(1), G Gard(2), S Glasdam(3) (1) Fysioterapeutuddannelsen, UCC, Hillerød, Denmark and Division of Nursing, Health Sciences Centre, Lund University , Sweden (2) Division of Physiotherapy, Health Sciences Centre, Lund University, Sweden (3) Division of Nursing, Health Sciences Centre, Lund University, Sweden Introduction: In many Western countries, physiotherapy in private practice is practiced and managed within a neoliberal ideology. Little is known about how private physiotherapeutic practice functions. Aim: To explore how physiotherapy is practiced from the perspective of physiotherapists in Danish private practice, within a Foucauldian perspective. Practicing physiotherapy in Danish private practice: an ethical perspective Jeanette Præstegaard(1,3), G Gard(2), S Glasdam(3) (1) Fysioterapeutuddannelsen, UCC, Hillerød, Denmark and Division of Nursing, Health Sciences Centre, Lund University, Sweden (2) Division of Physiotherapy, Health Sciences Centre, Lund University, Sweden (3) Division of Nursing, Health Sciences Centre, Lund University, Sweden Introduction: Despite an increasingly growth of professional guidelines, textbooks and research about ethics in healthcare, awareness about ethics in Danish physiotherapy private practice seen vague. Aim: This article explores how physiotherapists in Danish private practice, from an ethical perspective, perceive to practice physiotherapy. Methods: The study consisted of 21 interviews with physiotherapists employed in private practice, and observation notes of the clinic. Interviews and observation notes were analysed through the lense of Foucault’s concepts of discipline, self-discipline, power and resistance. Methods: The empirical data consists of interviews with twenty-one physiotherapists. The interviews are analysed from a hermeneutic approach, inspired by Ricoeur’s textual interpretation of distanciation. The analysis follows three phases: naïve reading, structural analysis and comprehensive analysis. Results: Three categories were constructed: the tacit transition from person to patient; the art of producing docile bodies; and the inhibition of freedom of action by practicing in private homes. Results: Four main themes are constructed: Beneficence as the driving force; Disciplining the patient through the course of physiotherapy; Balancing between being a trustworthy professional and a businessperson; The dream of a code of practice. Conclusion: From a Foucauldian perspective private physiotherapeutic practices have a disciplinary function in modern society as the physiotherapists produce docile bodies through disciplinary technologies whereby their business becomes profitable. Most patients support the physiotherapists’ ‘regime of truth’ but if they resist they are either excluded or accepted as ‘abnormal’ but as a necessary source of income. The physiotherapists appear to be unconscious of the biopowers working “behind their backs” as they are subject to the Western medical logic, and the neoliberal framework that rules their businesses. Conclusion: Private practice physiotherapy is embedded in a structural frame directed by both political and economical conditions that shape the conditions for practicing physiotherapy. It means that beneficence in practice is a balance between the patient, the physiotherapists themselves and the business. Beneficence towards the patient is expressed as an implicit demand. Physiotherapeutic practice is expressed as being an integration of professionalism and personality which implies that the physiotherapists also have to benefit themselves. Private practice seems to be driven by a paternalistic approach towards the patient, where disciplining the patient is a crucial element of practice, in order to optimise profit. Physiotherapists wish for a more beneficent practice in the future by aiming at bridging ’to be’ and ’ought to be’. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Sal Sjælland Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Sal Sjælland 78 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag Predictors for success following the McKenzie method or spinal manipulation in low back pain patients presenting with centralization or peripheralization. Subgroup analysis in a randomized controlled trial Tom Petersen(1), C Juhl(2) (1) Back- and Rehabilitation Center, Copenhagen, Denmark (2) Research Unit for Musculoskeletal Function and Physiotherapy, Department of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark & Department of Orthopedics, University Hospital of Copenhagen, Gentofte, Denmark Introduction: Reports vary considerably concerning characteristics of patients with chronic LBP who will respond to mobilizing exercises or manipulation. Objective: To identify patients with a changeable lumbar condition, i.e. centralization or peripheralization, who are more likely to benefit from the McKenzie method or spinal manipulation two months after completion of treatment? The findings might assist the clinician in targeting the most beneficial treatment to the individual patient. Methods: Included in the study were 350 patients with chronic LBP. The possible predictor variables measured were age, levels of pain and disability, duration of symptoms, centralization of symptoms, days on sick leave, nerve root involvement, pain below the knee, and expectations for outcome. The outcome variable was number of patients reporting success on reduction of disability, defined as a difference of more than 5 points on Roland Morris at two months follow-up. The interaction between the dichotomized predictors and treatment group was analyzed. Results: The McKenzie method was superior to manipulation across all predictor subgroups. When the two strongest predictors, nerve root involvement and peripheralization of symptoms, were combined, the chance of success was relative risk 10.5 ( 95% CI 0.71-155.43) for the McKenzie method and 1.23 ( 95% CI 1.03-1.46) for manipulation (P=0.11 for interaction effect). Conclusion: This study was unable to find any effect modifiers in patients with chronic low back pain, presenting with centralization or peripheralization, that support the use of spinal manipulation; the McKenzie method was consistently superior. In recognition of the post hoc nature of our analysis, reflected in wide confidence intervals, are findings are exploratory and require testing in a larger sample. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Sal Jylland Prevalence and comparisons of program diseases defined in disease management programs among older medical patients - a Registry Study Helle Juul-Larsen, D Sivertsen, O Andersen, J Petersen Clinical Research Center, Hvidovre Hospital, Denmak Introduction: Diagnoses codes in the Disease Management Programs (DMPs) define Program Diseases (PDs) for single chronic diseases. DMPs have up until now been implemented in the primary sector and in outpatient clinics. Hence, it is necessary to have a better understanding of older medical patients to implement coordinated health care work across all sectors which will improve continuity among this group. Objective: To investigate the overlap of PDs among acutely hospitalized older medical patients and to compare mortality and readmissions among patients belonging to the different PDs. Methods: Registry study on acutely hospitalized medical patients ≥ 65 years admitted to Copenhagen University Hospital, Hvidovre in 2012. We studied overlaps of PDs (Diabetes Type 2, Chronic Obstructive Pulmonary Disease, Cardio-Vascular Disease, Musculo-skeletal Disease, Dementia and Cancer) defined by ICD-10 codes in the DMPs and differences among PDs in mortality within and readmission within seven days using cox regression analyses. Data were extracted ten years back in time to define a PD. Results: A total of 4649 acutely hospitalized older patients were acutely admitted. There were 57 different combinations of overlaps of PDs with frequencies between 13.4% and 0.1. The most prevalent pair was Diabetes Type 2 and cardio-Vascular Disease (n=203) and 40.4% of the patients with the two PDs had an additional PD. The Cancer PD differed significantly from no PD in length of stay and mortality within seven days, and the Dementia PD differed significantly from no PD in readmission within seven days. Conclusion: PDs defined by DMPs overlapped in many combinations with low prevalence and only the Cancer PD and the Dementia PD differed in prognosis. Hence, developing strategies to create new generations of DMPs applicable to older patients with complex co-morbidities is critical to improving their care. Keywords: Disease Management Programs, Elderly, Multimorbidity Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 6 Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 79 Previous knee-injury and low knee function score increase the risk of future knee-injury in adolescent female football Mikkel Bek Clausen(1,5), MK Zebis(1,5), P Krustrup(3,4), P Hölmich(5), K Thorborg(5) (1) School of Physiotherapy, Institute of Physiotherapy and Occupational Therapy, Faculty of Health and Technology, Metropolitan University College, Copenhagen, Denmark (2) Gait Analysis Laboratory, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Denmark (3) Department of Nutrition, Exercise and Sports (NEXS), Section of Human Physiology, Copenhagen Centre for Team Sport and Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark (4) Sport and Health Sciences, College of Life and Environmental Sciences, St. Luke’s Campus, University of Exeter, Exeter, United Kingdom (5) Arthroscopic Centre Amager, SORC-C, Copenhagen University Hospital, Amager-Hvidovre, Denmark Introduction: Knee-injuries are common in adolescent female football. Severe knee-injuries can cause persistent symptoms, potentially forcing female players to retire from contact sport. Previous knee-injury is recognized as a risk factor for future knee-injuries in adult football, but evidence regarding adolescent female football is scarce and contains important methodological flaws. Objective: In order to expand the basis for focused prevention of knee-injuries the primary aim of this study was to investigate the risk of sustaining future knee-injury in relation to previous knee-injuries. Secondly, low Knee Osteaoarthritis Outcome Score (KOOS) was investigated as a potential risk factor for future knee-injuries. Methods: A population based sample of 326 girls (15-18 years) without knee-injury at baseline, participating in a Danish Football Association series during the spring 2012 season, was included. Self-reported data on previous knee-injury and KOOS- score were collected at baseline. Football-injuries and football-exposures were reported weekly by answers to standardised text-message questions followed by individual injury-interviews. A priori, previous knee-injury and low KOOSscores (< 80 points) were chosen as independent variables of interest in the primary and secondary risk-factor analyses. Results: 29 players sustained 34 time-loss knee-injuries. Adjusted for match/total ratio and playing-level, baseline report of previous knee-injury significantly increased the risk of time-loss knee-injury (RR: 3.65 95%CI 1.73-7.68; p<0.001). Low baseline-score in three KOOS sub-scales (ADL, Sport/rec and QOL) significantly increased the risk of time-loss kneeinjury (RR: 2-5, p= 0.008-0.046). Conclusion: Previous knee-injury and KOOS subscale scores lower than 80 points in ADL, Sport/rec and QOL significantly increases the risk of sustaining a knee-injury in adolescent female football players. Players with a history of previous knee-injury constitute a subgroup of players in which focused prevention programs could be tested in future studies. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 7-8 Rapid knee extensions to increase quadriceps muscle activity after total knee arthroplasty: a randomized cross-over study Louisa Wilquin(1), TL Jakobsen(2,3,6), A Holsgaard-Larsen(5), T Bandholm(2,4,6) (1) Department of Physiotherapy and Occupational Therapy, Faculty of Health and Technology, Metropolitan University College, Copenhagen, Denmark (2) Physical Medicine & Rehabilitation Research - Copenhagen (PMR-C), Department of Physical Therapy, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Copenhagen, Denmark (3) Lundbeck Foundation Centre For Fast-Track Hip and Knee Arthroplasty, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Copenhagen, Denmark (4) Department of Orthopedic Surgery, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Copenhagen, Denmark (5) Orthopaedic Research Unit, Department of Orthopaedics and Traumatology, Odense University Hospital, Institute of Clinical Research, University of Southern Denmark, Denmark (6) Clinical Research Centre, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Copenhagen, Denmark Introduction: Quadriceps weakness is observed after total knee arthroplasty (TKA), primarily due to an inability in the central nervous system to activate the muscle. Objective: To examine how fast patients could perform rapid knee extensions post TKA, and the degree to which these induced greater quadriceps activity compared to slow knee extensions. Methods: 24 patients, 4-8 weeks post TKA, were recruited consecutively from rehabilitation centers in the Copenhagen area and tested from August 2012-February 2013. Patients randomly performed 5 rapid (with an intended maximal acceleration) and 5 slow knee extensions with the operated leg at a load of 10 repetitions maximum. Surface EMG was measured in the medial (VM) and lateral (VL) vastus of the quadriceps muscle. The primary outcome was mean of the 5 peak EMG amplitudes of the rapid and slow knee extensions, normalized to maximal isometric voluntary contraction and expressed as %EMGmax. 80 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag Results: Slow knee extensions were performed at a median angular velocity of 19.7°/sec (10th-90thP: 16.0-22.6) and rapid at 51.4°/sec (36.2-58.5). Muscle activity was significantly higher during rapid knee extensions (120.2 %EMGmax (10th-90thP: 98.3-149.1)) compared to slow (106.0 %EMGmax (88.8-140.8)) for VL (p<0.01). However, no difference was observed for VM between rapid (120.8 %EMGmax (90.4-134.0) and slow (121.8 %EMGmax (93.0-133.0)) knee extensions, respectively (P=0.17). Conclusion: Patients more than doubled the angular velocity during rapid knee extensions. This induced an increase in VL muscle activity of 8.5%. The same effect was not observed for VM. Whether this significant, albeit small difference in VL activity is clinically important, needs to be investigated further. Keywords: Arthroplasty, Replacement, Knee, Resistance training. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 24 Conclusion: The finding of significant smaller step length amongst the elderly corresponds with existing research (2). This indicates that decreased step length may serve as a measure for poor reactive balance. Excellent test-retest reliability was found, but there is a need to examine the inter-tester reliability. No golden standard exist measuring reactive balance by means of a stepping strategy. Furthermore the poor correlations of the validity evaluation may be due to the homogeneous character of the elderly group, and the fact that the test procedure didn´t challenge the elderly at the limit of their stepping strategy performance. References: 1. Horak F, Jacobs J, Tran V, Nutt J. The push and release test: An improved clinical postural stability test for patients with parkinson’s disease. In: Movement disorders; WILEY-LISS DIV JOHN WILEY & SONS INC, 2004. 2. Hsiao Wecksler E. Biomechanical and age-related differences in balance recovery using the tether-release method. Journal of Electromyography and Kinesiology. 2008;18(2):179-87. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 6 Reactive balance assessment: a new measuring tool Bo Grarup, U Læssøe University College Nordjylland, Fysioterapeutuddannelsen, Aalborg, Danmark Background: To our knowledge only a few standardized tests measure reactive balance, and as a consequence physiotherapist tend to use non-standardized test in the clinical assessment instead. Objective: Based on the Tether-release method and Horaks Push and Release test (1)(2) we developed a new reactive balance test and evaluated its test-retest reliability, validity and its ability to discriminate between young and elderly people. Method: Thirty-one healthy community-dwelling elderly (77 years) and ten young people (22 years) participated in the study. The balance task was used to elicit a forward or backward fall forcing the subject, when suddenly released, to perform a stepping strategy. The step length was interpreted as a measure of the reactive balance. Each subject performed the task three times forward and backward. In addition the elderly subjects performed the TUG, FES-I and were evaluated by Equitest measurements. Results: The mean differences between young and elderly in the step length were forward: 25cm (6.2) p<0.002, and backward: 30.4cm (5.9) p<0.001. ICC for the elderly were forward: 0.95 (0.90-0.97) and backward: 0.97 (0.95-0.96). We found no correlations between step length and TUG, FES-I and the Equitest. Reliabiliteten af testen ”Segmental Assessment of Trunk Control (SATCo)” hos børn med cerebral parese Lisbeth Hansen(1), KT Erhardsen(2), SP Magnusson(3), J Bencke(1), DJ Curtis(1) (1) Hvidovre Hospital, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre, Danmark (2) Professionshøjskolen Metropol, København, Danmark (3) Bispebjerg Hospital, Idræt Medicinsk Afdeling, Bispebjerg, Danmark Baggrund: Børn med cerebral parese (CP) har ofte nedsat trunkuskontrol og problemer med at opretholde balancen i den siddende stilling. Trunkuskontrol er en forudsætning for optimal mobilitet, og vurdering af den siddende balance er et vigtigt element i planlægningen af den fysioterapeutiske intervention. En specifik målemetode vil øge muligheden for at identificere forhold relateret til de angivne problematikker og vil desuden give mulighed for at fastsætte effekten af en intervention. Formål: At undersøge intratester interdags og intertester interdags reliabiliteten af SATCo, en test som estimerer graden af trunkuskontrol på forskellige segmentniveauer i columna i den siddende stilling hos børn med CP. Desuden undersøges reliabiliteten af live-scoring versus video-scoring. Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 81 Metode: Børn med CP (n=31) i alderen 9 måneder til 17 år blev inkluderet via et ganganalyselaboratorium samt fra specialinstitutioner og -træningsenheder. To fysioterapeuter foretog test/retest, og alle tests blev videooptaget til efterfølgende scoring. Wilcoxon Signed-Rank Test med signifikansniveau 0.05, ICC [2,1], procentvis enighed og et deskriptivt mål for absolut reliabilitet blev anvendt i analysen. ICC-værdier over 0.90 blev fastsat som klinisk acceptable. Resultater: Der blev ikke fundet systematisk forskel (p>0.05) med undtagelse af én separat analyse, og alle ICC værdier var høje (ICC≥0.9) med undtagelse af én separat analyse. Der var fuldstændig overensstemmelse i 73% af alle test/ retest scoringer mellem testerne, på forskellige dage og for live-scoringer versus video-scoringer. For de scoringer, hvor der var uoverensstemmelse, svarede den absolutte forskel oftest til ét SATCo-niveau. Konklusion: Den relative reliabilitet af SATCo er høj med undtagelse af én separat analyse. Imidlertid er der i 27% af alle scoringer en absolut forskel på ét eller flere SATCo-niveauer. Med en antaget minimal relevant forskel (MIREDIF) på ét SATCo-niveau indikerer det, at testen fortsat bør modificeres og standardiseres inden implementering i klinisk praksis. Methods: For intra-assessor reliability the assessor teams completed the IGA on two different days, separated by 0-9 days. A total of 18 children (mean age 8.0 years, SD 2.1) with spastic CP (10 uni- and 8 bilateral) participated. For each IGA the GDI score of 5 trials were obtained and the median GDI score for each child on the left and right side were used for further analysis. Intra-assessor reliability was investigated with calculation of a paired Intraclass correlation coefficient (ICC), Standard error of measure (SEM), and smallest detectable change (SDC) based on 95% confidence intervals. Results: The reliability for GDI with ICC was found to be 0.740.84 that is considered as moderate to good. SEM was found to be 4.6-6.3 point and finally SDC was found to be 12.7-17.4 points. No significant learning effect and/or systematic bias were observed between test and retest. Conclusion: The present observed moderate to good reliability holds promise for the use of GDI as an outcome in clinical research investigating difference between groups. The SDC was found to be larger than what can be expected for most interventions on an individual level. Thus, GDI is not applicable to evaluate intervention for an individual child. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 21 Nøgleord: Cerebral parese, trunkuskontrol, SATCo, børn Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 21 Reliability of instrumented gait analysis in children with spastic cerebral palsy Helle Mätzke Rasmussen, DB Nielsen, NW Pedersen, S Overgaard, A Holsgaard-Larsen The Orthopaedic Research Unit, Department of Orthopaedic Surgery and Traumatology, Odense University Hospital and Institute of Clinical Research, University of Southern Denmark, Odense, Denmark Introduction: Instrumented gait analysis (IGA) is used to describe gait pattern and impairments in children with cerebral palsy (CP). Gait Deviation Index (GDI) is based upon kinematic data from the IGA and is a quantitative index that summarizes the overall gait function into a single score. Satisfactory concurrent and construct validity of the GDI have been shown in children with CP. But test-retest intra-assessor reliability of GDI has not previously been investigated. Objective: The aim of this study is to investigate intra-assessor reliability of GDI in children with CP across two repeated sessions. Reliability, construct and discriminative validity of clinical testing in subjects with and without chronic neck pain René Jørgensen(1,2), I Ris(2), D Falla(3,4), BJ Kristensen(2,5) (1) University College South Denmark, Department of Physiotherapy, Esbjerg Ø, Denmark (2) Research Unit for Musculoskeletal Function and Physiotherapy, Department of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense M, Denmark (3) Pain Clinic, Center for Anesthesiology, Emergency and Intensive Care Medicine, University Hospital Göttingen, Göttingen, Germany (4) Department of Neurorehabilitation Engineering, Bernstein Focus Neurotechnology Göttingen, Bernstein Center for Computational Neuroscience, University Medical Center Göttingen, Georg-August University, Göttingen, Germany (5) Bergen University College, Institute of Occupational Therapy, Physiotherapy and Radiography, Department of Health Sciences, Bergen, Norway Introduction: The reliability of clinical tests for the cervical spine has not been adequately evaluated. Although widely used clinically, very few clinical tests applied during the assessment 82 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag of a person with chronic neck pain have been evaluated for their reliability. Objective: To examine intra- and inter-examiner reliability of six cervical clinical tests, which are low cost and easy to perform in clinical settings and to examine test-retest reliability of two performance tests in people with and without chronic neck pain. As a secondary objective, construct and between-group discriminative validity of the tests were examined. Methods: Twenty-one participants with chronic neck pain and 21 asymptomatic participants were included. Intra- and inter-reliability were evaluated for the Cranio-Cervical Flexion Test (CCFT), Range of Movement (ROM), Joint Position Error (JPE), Gaze Stability (GS), Smooth Pursuit Neck Torsion Test (SPNTT), and neuromuscular control of the Deep Cervical Extensors (DCE). Test-retest reliability was assessed for Postural Control (SWAY) and Pressure Pain Threshold (PPT) over tibialis anterior, infraspinatus and the C3-C4 segment. Results: Intraclass Correlation Coefficient (ICC) for intra- and inter-examiner reliability was highest for ROM (range: 0.80 to 0.94), DCE (0.75 to 0.90) and CCFT (0.63 to 0.86). JPE had the lowest ICC (0.02 to 0.66). Intra- and inter-reliability for GS and SPNTT showed kappa ranging from 0.66 to 0.92, and 0.57 to 0.78 (prevalence adjusted), respectively. For the test-retest study, ICC was 0.83 to 0.89 for PPT and 0.39 to 0.79 for SWAY. Construct validity was satisfactory for all tests, except JPE. Significant between group discriminative validity was found for CCFT, ROM, GS, SPNTT and PPT, however, differences were within the limits of the minimal detectable change. Conclusions: The majority of the tests evaluated showed satisfactory reliability and construct validity supporting their use in the clinical evaluation of patients with chronic neck pain. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 24 Risk of bias and brand explain the observed inconsistency in trials on glucosamine for symptomatic relief of osteoarthritis: a metaanalysis of placebo-controlled trials Patrick Eriksen(1), EM Bartels(1), R Altman(2), H Bliddal(1), C Juhl(3), R Christensen(1,3) (1) The Parker Institute, Department of Rheumatology, Copenhagen University Hospital, Bispebjerg and Frederiksberg, Copenhagen F, Denmark (2) David Geffen School of Medicine, University of California, Los Angeles, USA (3) University of Southern Denmark, Odense, Denmark Objective: To determine whether study sponsor, chemical formulation, brand of glucosamine, and/or risk of bias explain observed inconsistencies in trials of glucosamine’s efficacy for treating pain in osteoarthritis (OA). Methods: A systematic review and stratified meta-analysis of randomized placebo-controlled trials was performed, and random-effects models were applied with inconsistency (Isquared) and heterogeneity (tau-squared) estimated using Review Manager and SAS, respectively. The major outcome was reduction of pain; the standardized mean difference (SMD [95% confidence interval (95% CI)]) served as effect size. Results: The inclusion criteria yielded 25 trials (3,458 patients). Glucosamine moderately reduced pain (SMD -0.51 [95% CI -0.72, -0.30]), although a high level of between-trial inconsistency was observed (I-sq=88%). The single most important explanation (i.e., covariate) was brand, reducing heterogeneity by 41%; P = 0.00032. Twelve trials (1,437 patients) using the Rottapharm|Madaus product resulted in significant pain reduction (SMD -1.07 [95% CI -1.47, -0.67]), although a sensitivity analysis of 3 low risk of bias trials using the Rottapharm|Madaus product showed less promising results (SMD -0.27 [95% CI -0.43, -0.12]), which is only a small effect size. Thirteen trials (1,963 patients) using non–Rottapharm|Madaus products consistently failed to show a reduction in pain (SMD -0.11 [95% CI -0.46, 0.24]). The second most important explanation was overall risk of bias (reducing heterogeneity by 32%). Conclusion: Most of the observed heterogeneity in glucosamine trials is explained by brand. Trials using the Rottapharm|Madaus glucosamine product had a superior outcome on pain in OA compared to other preparations of glucosamine. Large inconsistency was found, however. Low risk of bias trials, using the Rottapharm/Madaus product, revealed a small effect size. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Sal Sjælland Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 83 Scapula Alata: description of a physical therapy program and its effectiveness measured by a shoulder-specific quality of life measurement Janne Mørch Gadsbøll, S Tibaek Glostrup Hospital, Fysio-og Ergoterapi Afdeling V, Glostrup, Danmark Background and Aim: (1) To describe a physical therapy program in patients with scapula alata and (2) to evaluate its effect using a shoulder-specific Quality of Life (QoL) measurement. Materials and Methods: In a case series, retrospective study a sample of 22 patients (11 women) median age 34 (quartile range 28 - 44) years, diagnosed with scapula alata caused by injury to the long thoracic nerve were successively referred as outpatients to a physical therapy program. The program included a) physical examination, b) thoracic brace treatment and, c) muscular rehabilitation. The treatment frequency and duration were determined individually. The effect was evaluated by a shoulder-specific QoL questionnaire, the Western Ontario Rotator Cuff Index (WORC). The WORC is grouped in 5 domains: physical symptoms, sport/ leisure time, work, life style and emotional health. Results: The results showed a highly significant improvement (p < 0.001) within pre-test and post-test measured by all 5 domains in the WORC Index. Conclusions: This study described in detail a physical therapy program; the therapy program showed significant benefit. Further research is needed before recommending the program as a potential treatment option. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 9-10 Skoleprojektet - fysioterapeutisk intervention i indskolingen Louise Hærvig Børneterapien, Gentofte, Danmark Baggrund: Nogle studier har vist, at 10-15 % af alle børn som starter skole har ustabile motoriske færdigheder. Motoriske kompetencer er vigtige forudsætninger før skolestart og i forhold til socialisering. Flere studier har fundet en sammenhæng mellem motoriske færdigheder og fysisk aktivitet hos børn. Konsekvenserne af lave motoriske kompetencer kan på lang sigt betyde nedsat oplevet fysisk kompetence, nedsat motivation for deltagelse i fysisk aktivitet samt mindre kontakt med jævnaldrende. I et forebyggende sundhedsperspektiv er det vigtigt at forbedre både aktivitetsniveau og motoriske kompetencer. Formål: At undersøge effekten af et 26 ugers interventionsforløb, hvor skolebørn i 0.klasse sidder på et vippemøbel frem for en almindelig stol. Materiale og Metode: Deltagerne bestod af børn fra 0. klasse på en folkeskole i Københavns Kommune. Der indgik 2 klasser med 54 børn i alt i alderen 5 år og 6mdr. – 6 år og 11mdr. Interventionsklassen blev introduceret til brug af bObles Orm (møbel med vippe- og rullefunktion) i 26 uger. Endvidere modtog forældre og lærere 1 gangs undervisning ved en fysioterapeut i børns sansemotoriske udvikling og forældrene modtog en seddel med idéer til bevægelse i dagligdagen. I sammenligningsklassen sad børnene på almindelige stole. Alle børn blev testet med Movement Assessment Battery for Children – II (MABCII) før og efter interventionen. Til dataanalysen blev one-way ANOVA anvendt efterfulgt af Tukey post hoc analyse. En p-værdi på ≤0,05 blev betragtet som statistisk signifikant. Resultater: Der fandtes ingen signifikante forskelle mellem klasserne efter interventionen. Interventionsklassen havde forbedret sig signifikant i to håndmotoriske opgaver, ”sætte perler på snor” (p=0,05) og ”tegne på cykelsti” (p=0,02), én opgave indenfor boldfærdigheder ”gribe ærtepose” (p=0,01) og én opgave indenfor dynamisk balance ”gå på line” (p=0,008). Konklusion: Efter interventionen fandtes ingen signifikante forskelle mellem interventionsklassen og sammenligningsklassen. Resultaterne viste, at børnene i interventionsklassen havde forbedret sig signifikant i forhold til fire ud af otte deltests i MABCII. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 9-10 84 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag Smerteundervisnings betydning for kroniske smertepatienters motivation for fysisk aktivitet. En kvalitativ undersøgelse whiplash patients with chronic neck pain: design of a randomised controlled trial. BMC Musculoskelet Disord, 12, 274. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 7-8 Pia L Søndergaard(1), TVG Bredahl(2), IR Hansen(2) (1) VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen, Holstebro, Danmark (2) Syddansk Universitet, Danmark Baggrund: For personer med kroniske smerter er det vigtigt at være fysisk aktiv, idet fysisk aktivitet er nødvendigt for at vedligeholde eller øge funktionsniveauet, forebygge livsstilssygdomme og undgå inaktivitetsproblemer. Det kan dog for kroniske smertepatienter være svært at finde motivationen til at være fysisk aktiv, når det forværrer smerter i led og muskler. Formål: Det overordnede formål med dette projekt var at undersøge, hvordan man kvalificerer og udvikler rehabilitering af kroniske smertepatienter i primærsektoren. Dette blev gjort ved at undersøge betydningen af smerteundervisningen for kroniske smertepatienters motivation for fysisk aktivet. Metode: Til undersøgelsen blev der anvendt en kvalitativ metode med fem semistrukturerede interviews som dataindsamlingsmetode. Der blev i alt interviewet fire kvinder og en mand som alle havde deltaget på det samme smerteundervisningshold i primærsektoren. Interviewene blev udført og analyseret med adfærdsteorien Theory of Planned Behavior som teoretisk referenceramme. Resultat: Undersøgelsen viste, at kroniske smertepatienter oplevede, at smerteundervisningen i primærsektoren i nogen grad havde en betydning for deres motivation for fysisk aktivitet. Deltagerne oplevede en positiv ændring i forhold til deres tanker/tro, subjektive norm, og opfattede kontrol i forhold til fysisk aktivitet. Deltagerne oplevede dog ikke, at smerteundervisningen havde en betydning for deres følelser og adfærd i forhold til fysisk aktivitet. Konklusion: Deltagerne i smerteundervisningen i primærsektoren oplevede at smerteundervisningen i nogen grad har en positiv betydning for deres motivation for fysisk aktivitet, baseret på analyse ud fra adfærdsteorien Theory of planned behavior. Endvidere viste undersøgelsen at de deltagere, der trænede samtidig med smerteundervisningen, oplevede en øget motivationen for fysisk aktivitet. Nøgleord: kroniske smertepatienter, motivation, fysisk aktivitet og Theory of planned behavior Referencer: Ajzen, I. (2005). Attitudes, personality and behavior (2 ed.). Maidenhead: Open University Press, pp. 1-23 & 117-146. Hansen, I. R., Sogaard, K., Christensen, R., Thomsen, B., Manniche, C., & Juul-Kristensen, B. (2011). Neck exercises, physical and cognitive behavioural-graded activity as a treatment for adult Snakketesten er pålidelig som effektmål ved hjerterehabilitering for patienter med iskæmisk hjertesygdom Susanne Grøn(1), L Buus(1), T Hage(1), H Olsen(2), M Walsøe(3), A Vinther(4) (1) Nordsjællands Hospital Hillerød, Danmark (2) Træningsenheden, Hillerød Kommune. Danmark (3) Hjerteforeningen, Danmark (4) Herlev Hospital, Danmark Baggrund: Som effektmål i hjerterehabilitering er det nødvendigt at have en konditest som er valid og reliabel. Flere studier viser at Snakketesten validt kan anvendes til at identificere den ventilatoriske tærskel, men der er ikke fundet studier af testens reproducerbarhed og målefejl. Formål: At undersøge reproducerbarhed og målefejl af Graded Cycling Test (GCT) kombineret med Selvvurderet Snakketest (TT) til patienter med iskæmisk hjertesygdom. Metode: 64 patienter med iskæmisk hjertesygdom (kvinder n=30) gennemførte cykeltest med Selvvurderet Snakketest to gange samme dag. Testen forløb således at patienterne cyklede to min med laveste belastning. Belastningen øgedes derefter med 15 watt for hvert efterfølgende minut. Hvert minut oplæste patienten et tekststykke ”Snakketesten” og besvarede spørgsmålet: “Kan du stadig tale ubesværet?” med følgende svar muligheder: “Ja”, “Usikker” eller “Nej”. Testen sluttede ved første ”Nej”. To fysioterapeuter vurderede hvornår patienten efter deres vurdering ikke længere kunne tale upåvirket af vejrtrækningen. Statistisk analyse: Relativ reliabilitet - ICC2.1 og absolut reliabilitet - Standard Error of Measurement med 95 % CI) (SEM 95) og Smallest Real Difference (SRD) blev beregnet for henholdsvis Selvvurderet og fysioterapeutvurderet Snakketest. Evaluering: ICC værdier blev beregnet til .90, .91 and .90 for hhv. TT+, TT± and TT-. Den absolutte reliabilitet beregnet som SEM 95 var 17.2-18.3 watt, med en SRD på 24.4-25.9 watt svarende til knap to trin i cykeltesten. ICC-værdier for intratester reliabiliteten for de to fysioterapeuter var henholdsvis .81 og .88. SEM95 var 15.8 og 21.4 W og SRD 22.3 og 30.3 watt. Patienternes ”Usikker” svar lå i gennemsnit 5.1 watt under og dermed tættest på den fysioterapeutvurderede snakketest. Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 85 Konklusion og perspektivering: Graded Cycling Test kombineret med Selvvurderet Snakketest er pålidelig og reproducerbar for patienter med hjertesygdom. Testen kan anvendes med relativ lille målefejl i forskning. Studier af testens følsomhed for forandring vil indikere dens egnethed som effektmål i hjerterehabilitering. medial (VM) and lateral vastus (VL), semitendinosus, and biceps femoris muscles was recorded during the set of knee extensions to contraction failure. Muscle activity (%EMGmax) and median power frequency of the EMG power spectrum were calculated for each repetition decile (10 to 100% contraction failure). Referencer: Results: Muscle activity increased significantly over time from a mean of 90.0 & 93.6 %EMGmax (for VL and VM, respectively) at 10% contraction failure to 99.3 & 105.5 %EMGmax at 100% contraction failure (p=0.009 & 0.004). The median power frequency decreased significantly over time, from a mean of 66.8 & 64.2 Hz (for VL and VM, respectively) at 10% contraction failure to 59.9 & 60.1 Hz at 100% contraction failure (p=0.0006 & 0.0187). Nielsen SG, Buus L, Hage T, Olsen H, Walsøe M, Vinther A. The graded cycling test combined with the talk test is reliable for patients with ischemic heart disease. J Cardiopulm Rehabil Prev. 2014 Jul-Aug;34(4):276-80. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 21 Strength training to contraction failure increases central activation of the quadriceps muscle acutely shortly following total knee arthroplasty: a cross sectional study Elin Mikkelsen(1,2), TL Jakobsen(1,3,5), A Holsgaard-Larsen(4), LL Andersen(5), T Bandholm(1) (1) Physical Medicine & Rehabilitation Research – Copenhagen (PMR-C), Denmark (2) Department of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark (3) Lundbeck Foundation Centre for Fast-track Hip and Knee Arthroplasty, Hvidovre Hospital, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark (4) Orthopaedic Research Unit, Department of Orthopaedic Surgery and Traumatology, Odense University Hospital and Institute of Clinical Research, University of Southern Denmark, Odense, Denmark (5) National Research Centre for the Working Environment, Copenhagen, Denmark Introduction: A major loss of knee-extension strength occurs shortly after total knee arthroplasty (TKA), related to failure of the central nervous system (CNS) to activate the quadriceps muscle. In healthy subjects, CNS activation of a contracting muscle increases during fatiguing contractions. It is unkown if this is also the case shortly following TKA. Conclusion: In patients shortly after a TKA, 10 RM-loaded knee extensions performed in one single set until contraction failure increases CNS activation of the quadriceps muscle during the set. This was indicated by increased muscle activity and decreased median power frequency of the EMG recordings from the contracting quadriceps muscle. ClinicalTrials.Gov-identifier: NCT01713140. Key words: (MeSH): Arthroplasty, replacement, Knee; Electromyography; Muscle Fatigue; Resistance Training. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 24 Supervised strength training, Nordic walking or unsupervised home based exercise in older people with hip osteoarthritis? A randomized trial Theresa Bieler(1,2), SP Magnusson(1,2), M Kjær(2), N Beyer(1) (1) Bispebjerg Hospital, Musculoskeletal Rehabilitation Research Unit, Department of Physical & Occupational Therapy, Bispebjerg, Denmark (2) Bispebejrg Hospital, Institute of Sports Medicine, Copenhagen, Denmark Objective: To investigate CNS activation of the quadriceps muscle during one single set of knee extensions performed until contraction failure in patients shortly following TKA. Background: Hip osteoarthritis (OA) is a leading cause of pain and functional limitations. Current international guidelines recommend exercise as part of the core management for OA but the effects of exercise in isolated hip OA are sparsely investigated. Method: We consecutively recruited twenty-four patients, 4-8 weeks after TKA, to this cross sectional study. In the operated leg, electromyographic (EMG) activity of the Objective: In an observer-blinded, randomized trial to compare the effects of 4 months of supervised strength training (ST), Nordic walking (NW), and unsupervised home based exercise 86 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag (HBE) on functional performance, muscle function, endurance, range of motion and self-reported physical function, pain and quality of life in people with Hip OA. Methods: 152 individuals (70±6 years) with clinical hip OA (ACR criteria (1)) not awaiting hip replacement were randomized (ST: n=50; NW: n=50; HBE: n=52). Pre and post assessments included physical assessments: functional performance (e.g. 30-second chair stand test (primary outcome)), 6-minute walk test), maximal isometric hip and thigh muscle strength, leg extensor power and hip range of motion and self-reported outcomes: the Western Ontario and McMaster Universities Osteoarthritis Index (WOMAC, subscales physical function and pain) and the hip disability and osteoarthritis outcome score (HOOS, subscale hip related quality of life). Results: 126 participants completed the training period (ST (n=48), NW (n=35) and HBE (n=43)). The 26 dropouts had more self-reported symptoms (p<0.05) and higher BMI (p=0.04) at baseline. Both per-protocol and intension-to-treat analyses showed that all groups improved (p<0.01) equally in the primary outcome, while the ST-group had a greater improvement (p=0.001) in self-reported physical function and pain compared to the HBE-group. The NW-group improved (p<0.0001) more in walking distance than the ST-group and the HBE-group. Conclusions: All three training modalities resulted in improved chair stand performance. Strength training was superior to home based exercise in improving pain and self-reported physical function while Nordic walking was superior to the other training modalities for improved walking distance in six minutes. Keywords: Randomized trial, exercise and hip osteoarthritis Reference: 1. Altman et al. The American College of Rheumatology criteria for the classification and reporting of osteoarthritis of the hip. Arthritis Rheum 1991 Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 26 Tablet-teknologi i fysioterapi - et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen UCN, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune Lene Duus(1), M Harbo(2), M Støve(1) (1) University College Nordjylland (UCN) , Fysioterapeutuddannelsen, Aalborg Ø, Danmark (2) Digifys.Com, Viborg, Danmark Projektbaggrund: Med projektet har vi ønsket at udvikle, afdække, implementere og afprøve funktionalitet og design af en app-baseret elektronisk genoptræningsportal. I projektet er der afprøvet en app rettet mod fysioterapeuten og en app rettet mod patienten. Formål: Formålet var at afdække udviklingsmuligheder som bidrager til en øgning af patientempowerment ved anvendelse af ny teknologi. Projektet har dermed arbejdet på at udvikle et artefakt, der gør det lettere at opfylde sundhedsvæsnets øgede krav om patienttilfredshed, øget krav til patienters aktive deltagen i egen rehabiliteringsproces, samt øget krav til dokumentation for den fysioterapeutiske intervention. Metodebeskrivelse: Projektet er et udviklingsprojekt baseret på et kvalitativt design. Empiri er indsamlet i en iterativ proces med afholdte undervisnings-og udviklingsmøder med deltagende fysioterapeuter og desuden foretaget afsluttende semistrukturerede interviews med de deltagende fysioterapeuter samt med 4 borgere. De afsluttende interview indeholdt samtidig en evaluering. I projektperioden benyttede 4 fysioterapeuter teknologien i genoptræningsforløbet med 31 borgere i alderen 15 – 70 år. Evaluering: Evalueringen viser, at samarbejdet imellem uddannelsen, det private erhvervsliv og praksis er til gavn for alle parter. Vi har herved kunnet udvikle en teknologi med relevante og innovative fysioterapeutiske ideer – i stedet for at fysioterapien har skullet tilpasse sig de gode teknologiske ideer. I dette samarbejde er det vigtigt at vægte undervisning i teknologien samt løbende support højt, hvorfor tidsaspektet for deltagerne bliver vigtigt. Konklusion: Analysen tyder på en øget compliance, blot yngre brugere får et konventionelt øvelsesprogram på papir erstattet med et elektronisk træningsprogram med videosekvenser på deres Iphone. Brugen af videooptagelser af borgeren kan betyde, at borgeren oplever større forståelse og håndtering af øvelserne. Resultaterne tyder på, at patientempowerment afhænger af, hvordan app’en anvendes i træningen. Videooptagelser af, at borgere udfører egne øvelser med målrettede auditive instruktioner peger mod øget empowerment. Den fysioterapeutiske dokumentation må videreudvikles. Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 87 Nøgleord: Tablet, træningsportal, fysioterapi, empowerment. Reference: www.ucviden.dk, Duus, L & Støve Morten P, 2014. Tablet-teknologi Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 9-10 benstesten er en non-invasiv test, der er meget anvendelig i forhold til test af korrekt bækkenbundskontraktion. Fravær af kontraktion testet med CMT bør føre til yderligere tests f.eks. vaginal palpation. Nøgleord: Bækkenbundskontraktion, Halebenstest, Transabdominal Ultralyd Referencer: (1) Bump RC, Hurt WG, Fantl JA, et al: Assessment of Kegel pelvic muscle exercise performance after brief verbal instruction. Am J Obstet Gynecol 1991;165:322-327. Test af bækkenbundskontraktion hos gravide, efter kort mundtlig instruktion. Sammenligning af transabdominal ultralyd og Halebenstesten Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 26 Stine Stensgaard(1), P Sandager(2), OB Petersen(3), KM Bek(2) (1) V. Guldmann A/S, Aarhus N, Danmark (2) Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Y, Aarhus Universitetshospital, Aarhus, Danmark (3) Center for Føtalmedicin og Ultralyd, Aarhus Universitetshospital, Aarhus, Danmark The association between physical function, dual-task and cognition in patients with mild Alzheimer´s disease Baggrund: En velfungerende bækkenbund har stor betydning for forebyggelse af inkontinens og ubalance i kropsstammen, da bækkenbundens muskler spiller en rolle i opretholdelse af det indtra abdominale tryk. Studier har vist at op mod 30 % ikke er i stand til at udføre en korrekt bækkenbunds-kontraktion (1 ). Nogle vil endda presse ned (straining) og belaste muskulaturen uhensigtsmæssigt. Nanna Sobol(1), K Hoffmann(2), S Hasselbalch(2), A Vogel(2), N Beyer(1) (1) Musculoskeletal Rehabilitation Research Unit & Institute of Sports Medicine, Bispebjerg and Frederiksberg Hospitals, University of Copenhagen, Denmark (2) Memory Disorders Research Group, Department of Neurology, Rigshospitalet, University of Copenhagen, Denmark Formål: (1) At evaluere gravides evne til at kontrahere deres bækkenbund korrekt efter en kort mundtlig og skriftlig instruktion (ca. 10 min) fra fagperson, f.eks. jordemoder eller fysioterapeut. (2) At evaluere korrelationen mellem to test af korrekt bækkenbundskontraktion: Transabdominal Ultralyd (TU) og Halebenstesten (Coccygeal Movement Test - CMT). Metoder: Studiet inkluderede 117 raske gravide kvinder i 19. graviditetsuge (67 primi og 50 multi parous) med en gennemsnitsalder på 31 år (range 20-44). Evnen til at knibe blev målt med TU og derefter med CMT. Både kvinder og CMT-tester var blindet for resultatet af TU. Resultater: 74% lavede en korrekt kontraktion, 19% lavede en kontraktion men pressede ned, 3% gjorde ingenting mens 4% pressede. Den observerede overensstemmelse mellem TU og CMT var 96%, Kappa = 73% og Spearmann´s korrelation r = 0.66. Ved anvendelse af TU som Gold standard var Sensitivitet for CMT 66%, Specificitet 99%, Positiv prædiktiv værdi 85% og Negativ prædiktiv værdi 97%. Konklusion: Resultaterne bekræfter tidligere studier, da det kun var 74% af kvinderne der lavede en korrekt kontraktion. Der fandtes moderat korrelation mellem TU og CMT. Hale- Introduction: Alzheimer’s disease (AD) causes a gradual decline in cognition and physical function leading to total dependence. Focusing on the interaction between physical function and cognition may lead to new treatment strategies with a disease modifying potential. Furthermore, dual-task performance might be of particular relevance because many activities of daily living require an ability to perform a motor and a cognitive task simultaneously. Objective: The objective of the present study is to examine the association between physical function, dual-task performance and cognition in a well-characterized group of communitydwelling patients with mild AD. Methods: Baseline data from 200 patients (87 females, 113 males), age 70 yrs (48-89), Mini-Mental State Examination (MMSE) 24(14-30) from the ADEX study were included. ADEX (Preserving Cognition, Quality of Life, Physical Health and Functional Ability in Alzheimer’s Disease: the Effect of Physical Exercise) is a single blinded, multi-centre RCT including community-dwelling patients with mild AD. Baseline tests of physical function included 400-meter walk test (400MW, fast speed), 10-meter walk test (10MW, usual 88 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag speed), Timed Up&Go (TUG) and 30-second chair stand test (STS). Dual-task performance included 10-meter walk while counting backwards from 50 (DT-Numbers) and naming the months backwards (DT-Months). Cognition was assessed by MMSE, Symbol Digit Modalities Test (SDMT), STROOP and Verbal fluency. Results: 400MW and 10MW only correlated with two of the cognitive measures while TUG and STS correlated with all measures of cognitive performance (r=0.145-0.243,p=0.028-0.001). Dual-task performance correlated with all measures of cognitive performance (r=0.130-0.366, p<0.0001-0.05). Cognitive performance accounted for 2-14% of the variation in dual-task performance indicating that a faster time to complete the dual-task performance was associated with higher cognitive performance. Conclusion: Data shows a weak-to-moderate association between physical function, dual-task performance and cognition. Whether this association can be influenced by an exercise intervention needs to be tested in an RCT study. Objective: The aim of this study was to analyse how pain, duration of pain, fear avoidance beliefs, depression and somatization were associated with disability in a group of persistent non-specific low back pain patients. Methods: In a cross sectional design 765 LBP-patients filled out a questionnaire covering demografic data, disability (Roland Morris Questionnaire), pain (Low Back Pain Rating Scale), Fear Avoidance Beliefs (Fear Avoidance Beliefs Questionnaire) and psychosocial distress (Symptoms Checklist, SCL-90). Two models of mulivariate regression analyses were carried out (with disability and pain as dependent variable respectively). Pearson correlation coefficients were also calculated between all variables. Results: In a multivariate regression analysis disability was found to be significantly associated with age, BMI, duration of pain, depression, somatization and fear avoidance beliefs (physical activity). Pain was significantly associated with sex, age, BMI, depression, somatization and fear avoidance beliefs (physical activity). Fear avoidance (work) had no significant influence on either disability or pain. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Sal Fyn Conclusion: The results of this study support earlier suggestions of an association between disability, pain and the psychosocial factors somatization, depression and fear avoidance beliefs. This knowledge is highly relevant for clinicians working with subacute and chronic LBP-patients. The association between psychosocial distress, pain and disability in patients with persistent low back pain – a cross sectional study Annette Fisker(1,2), OS Mortensen(3,4), T Petersen(2), H Langberg(1) (1) CopenRehab, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Danmark (2) Ryg- og Genoptræningscenter København, Sundhedshus Nørrebro, Københavns Kommune, Danmark (3) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Danmark (4) Arbejdsmedicinsk Afdeling, Køge Sygehus, Region Sjælland, Danmark Introduction: Psychological factors as depression, catastrophizing, kinesiophobia and passive coping strategies are considered along with a high level of disability to be the most consistent risk factors for developing persistent low back pain (LBP). Depression is found to be the strongest single predictor of long-term disability in LBP-patients. Furthermore are LBP and psychosocial distress two of the most frequent reasons for seeking healthcare and for sickness absence. Small or no associations between disability, pain and different negative psychological factors such as depression, catastrophizing and somatization was found in cross-sectional studies with relatively small sample sizes. Keywords: Low back pain, psychosocial distress, depression, fear avoidance beliefs. References: 1. Pincus T, McCracken LM. Psychological factors and treatment opportunities in low back pain. Best.Pract.Res.Clin.Rheumatol. 2013;27(5):625-35. 2. Schiphorst Preuper HR, Reneman MF, Boonstra AM, Dijkstra PU, Versteegen GJ, Geertzen JH. The relationship between psychosocial distress and disability assessed by the Symptom Checklist-90-Revised and Roland Morris Disability Questionnaire in patients with chronic low back pain. Spine J. 2007;7(5):525-30. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 7-8 Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 89 The concept of physical limitations in knee osteoarthritis – as viewed by patients and health professionals The effect of aerobic and isometric exercises on pain sensitivity in healthy subjects and in patients with chronic musculoskeletal pain Louise Klokker(1), R Osborne(2), EE Wæhrens(1,4), O Nørgaard(3), E Bandak(1), H Bliddal(1), M Henriksen(1) (1) The Parker Institute, Copenhagen University Hospital, Bispebjerg & Frederiksberg, Copenhagen, Denmark (2) Population Health Strategic Research Centre, School of Health and Social Development, Faculty of Health, Deakin University, Burwood, Australia (3) Department of Public Health, Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen, Denmark (4) The Research Initiative For Activity Studies and Occupational Therapy, Institute of Public Health, University of Southern Denmark, Odense, Denmark Henrik Bjarke Vægter(1,2), G Handberg(1), T Graven-Nielsen(2) (1) Pain Center South, University Hospital Odense, Odense, Denmark (2) Center for Sensory-Motor Interaction (SMI), Department of Health Science and Technology, Aalborg University, Aalborg, Denmark Introduction: Recommendations of core outcomes in clinical trials on knee osteoarthritis (OA) include ‘physical function’ but no definition is provided. Objective: To comprehensively identify components of the physical limitation concept in knee osteoarthritis (OA), and to rate the clinical importance of these using perspectives of both patients and health professionals. Methods: Concept Mapping, a structured group process, was used to identify and organize data in focus groups (patients) and via a global web-based survey (professionals). Ideas were elicited through a nominal group technique and then organized using multidimensional scaling, cluster analysis, participant validation, rating of clinical importance, and thematic analyses, to generate a conceptual model of physical limitations in knee OA. Evaluation: Fifteen Danish patients and 200 international professionals contributed to generating the conceptual model. Five clusters emerged: ‘Limitations/physical deficits’; ‘Everyday hurdles’; ‘You’re not the person you used to be’; ‘Need to adjust way of living’ and ‘External limitations’, each with sub-clusters. Patients generally found their limitations more important than the professionals did. Conclusion and Perspective: Patients and professionals agreed largely on the physical limitation concept in knee OA. Some limitations of high importance to patients were lower rated by the professionals, highlighting the importance of including patients when conceptualizing patient outcomes. These data offer new knowledge to guide selection of clinically relevant outcomes and development of outcome measures in knee OA. Introduction: Exercise decreases pain sensitivity in healthy subjects (HS) [1]. This is known as exercise-induced hypoalgesia (EIH). In chronic pain patients (CP) impaired EIH has been reported [1,2]. The effect of different types of exercise on central mechanisms such as temporal summation of pain is less clear and it is also unknown how exercise modality, intensity, duration and habitual physical activity level affects EIH. Objective: The aims of the present studies were to 1) investigate how different types of exercises affect EIH, 2) investigate how EIH is affected by habitual physical activity level, and 3) investigate how different exercises affect peripheral and central pain mechanisms in HS and in CP. Methods: 3 experiments were conducted. Experiment 1: 80 HS (40 women) performed low and high intensity aerobic and isometric exercises. Experiment 2: 56 HS (active and inactive) performed bicycling and a control condition. Experiment 3: 61 CP (high and low pain sensitivity) performed aerobic and isometric exercises and a control condition. In all 3 experiments, pressure pain thresholds, pain tolerances and temporal summation of pain (TSP) were assessed before and after conditions. Data was analyzed with mixed-model ANOVAs and post-hoc test for multiple comparisons. Results: In HS, aerobic exercise increased pain thresholds in active and inactive men and women. Isometric exercises increased pain thresholds and tolerance and decreased TSP. High intensity exercises had larger effects on pain thresholds compared with low intensity exercises. In CP, pain threshold increased after aerobic and isometric exercises in patients with low pain sensitivity only. TSP was increased after bicycling in patients with high pain sensitivity. Pain tolerance increased after aerobic and isometric exercises in both groups. Conclusion: Aerobic and isometric exercises increases pain thresholds and tolerances in HS. Isometric exercise reduced TSP in HS. EIH was partly impaired in CP with high versus less pain sensitivity. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Sal Fyn References: 1. Naugle, K. M., Fillingim, R. B., Riley, J. L., 3rd (2012). A metaanalytic review of the hypoalgesic effects of exercise. J Pain 13:1139-50. 90 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag 2. Lannersten, L., Kosek, E. (2010). Dysfunction of endogenous pain inhibition during exercise with painful muscles in patients with shoulder myalgia and fibromyalgia. Pain 151:77-86. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 7-8 force or knee loadings during walking in adults with knee OA. This suggests that pain relief is not linked with changes in walking biomechanics, such as quadriceps force and knee joint loadings. Moreover, increased muscle strength does not lead to lower knee joint compressive forces during walking. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Sal Sjælland The effect of quadriceps-strengthening exercise on quadriceps and knee biomechanics during walking in adults with knee osteoarthritis: a randomized controlled trial J Aaboe(1), Marius Henriksen(1), C Bartholdy(1), R Christensen(1.2), H Bliddal(1), P DeVita(3) (1) The Parker Institute, Department of Rheumatology, Copenhagen University Hospital, Bispebjerg and Frederiksberg, Copenhagen F, Denmark (2) Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark, Odense, Denmark (3) University of East Carolina, Greenville, NC, USA Purpose: In patients with knee osteoarthritis (OA) quadriceps strengthening reduces pain, improves physical function. An dominating theory dictates that quadriceps strengthening increase muscle force and thereby unload the knee joint during walking, but that alleged biomechanical mechanism has not been supported with empirical data. The aim of the study is to evaluate the effect of quadriceps strengthening on the quadriceps muscle force production and knee joint loading during walking in adults with knee OA. Methods: This was a two-center randomized controlled trial. Participants were randomly allocated to 12 weeks of quadriceps strengthening or a control group. All participants had 3D gait analyses, muscle strength, and self-reported data (WOMAC) collected before and after the exercise period. Quadriceps strengthening was facility based (3 times/week) including leg extension, leg press and lunges (3 sets of 10 repetitions with loads increasing from 65% to 80% of 3RM). Change from baseline in joint loads and quadriceps forces during walking at 12 weeks were the main outcomes. Results: In total we included 30 participants, 18 females and 12 males with knee OA. Participants in the strength training group completed more than 30 sessions (80%) of the possible 36 training sessions. The training group exhibited a significantly higher increase in isometric quadriceps strength as well as lower pain scores (i.e. improvement), function, and total WOMAC compared to the control group (all p<0.05). There were no group differences in the changes in quadriceps or knee compressive forces. Conclusions: Despite improvements in strength and pain, quadriceps-strengthening exercises did not change quadriceps The effect of training in an interactive dynamic stander on ankle dorsiflexion and gross motor function in children with cerebral palsy (CP) DJ Curtis(1), J Bencke(1), Bente Mygind(2) (1) Gait Analysis Lab, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Danmark (2) Institut for Kommunikation og Handicap, Specialrådgivningen, Aarhus, Danmark Introduction: The purpose of this study was to investigate whether it would be possible to implement an ankle-training program using an innovative interactive dynamic stander to facilitate active movement training actively stretching the plantarflexors and whether this form of training would increase the active and passive range of ankle dorsiflexion, temporospatial gait parameters and gross motor function in children with CP. Objective: To study the effect of active stretching of ankle plantarflexors using an interactive dynamic stander in children with cerebral palsy (CP). Methods: Six children in Gross Motor Function Classification System classes I–III, aged 4–10 years, trained intensive active dorsiflexion in an interactive dynamic stander using ankle movement to play custom computer games following a 10-week control period. Gross Motor Function Measure Item Set, gait performance and passive and active dorsiflexion with extended and flexed knee were chosen as outcome parameters. Evaluation: Median active and passive ankle dorsiflexion increased significantly (5 and 10 degrees, respectively) with extended knee. There was a small but clinically significant increase in gross motor function. The intervention had no effect on temporospatial gait parameters. Conclusion: In spite of the low number of participants, these results may indicate that intensive active stretching in an interactive dynamic stander could be an effective new conservative clinical treatment of ankle plantarflexor contracture in children with CP. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 21 Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 91 The effect of weight maintenance on symptoms of knee osteoarthritis in obese patients: 12 month randomized controlled trial The intra- and inter-rater reliability of five clinical muscle performance tests in patients with and without neck pain R Christensen(1,2), Marius Henriksen(1), A Leeds(3,4), H Gudbergsen(1), P Christensen(1,3), TJ Sørensen(1,2), EM Bartels(1), BF Riecke(1), J Aaboe(1), R Frederiksen(1), M Boesen(1,6), LS Lohmander(2,5,7), A Astrup(3), H Bliddal(1) (1) The Parker Institute, Department of Rheumatology, Copenhagen University Hospital, Bispebjerg and Frederiksberg, Copenhagen F, Denmark (2) Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark, Odense, Denmark (3) Department of Human Nutrition, Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen, Denmark (4) Cambridge Weight Plan, Corby, Northants, United Kingdom (5) Department of Orthopedics, Clinical Sciences Lund, Lund University, Sweden (6) Department of Radiology, Copenhagen University Hospital At Frederiksberg, Copenhagen F, Denmark (7) Department of Orthopaedics and Traumatology, University of Southern Denmark, Odense, Denmark Tina Juul Sørensen(1), H Langberg(2), F Enoch(3), K Søgaard(1) (1) Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, The University of Southern Denmark, Odense, Denmark (2) CopenRehab, Section of Social Medicine, Department of Public Health, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Denmark (3) FYSIQ Tårnby, Copenhagen, Denmark Objective: To compare results of obese patients with knee osteoarthritis (OA) who, after an intensive weight loss regimen, received 1 year of either Dietary support (D), knee-Exercise program (E), or Control (C) “no attention”. Methods: Randomized, two-phase, parallel-group trial. 192 obese participants with knee OA were enrolled; mean age 62.5 y, 81% women with a mean entry weight of 103.2 kg. In phase-1, all participants were randomly assigned to one of three groups and began a dietary regimen of 400-810 and 1250 kcal/d for 8+8 weeks to achieve a major weight loss. Phase-2: 52 weeks maintenance in one of three groups D, E, or C. Outcomes: Changes from randomization in pain on a 100 mm Visual Analogue Scale, weight, and response according to OMERACT-OARSI criteria. Results: Phase-1 mean weight loss was 12.8 kg. After 1 year on maintenance therapy, the D group sustained a lower weight (11.0 [95% CI: 9.0;12.8] kg) than those in the E (6.2 [4.4;8.1] kg), and C (8.2 [6.4;10.1] kg) groups (ANCOVA: P=.002). Adherence was low in the E group. All groups had statistically significant pain reduction (D: 6.1; E: 5.6; C: 5.5 mm) with no difference between groups (ANCOVA: P=.98). In each group 32 (50%), 26 (41%), and 33 (52%) participants responded to treatment, in D, E, and C groups, respectively; with no statistically significant difference in the number of responders (P=.41). Conclusion: A significant weight reduction with a 1-year maintenance program improves knee OA symptoms irrespective of maintenance program. Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Sal Sjælland Background: This study investigates the reliability of muscle performance tests using cost- and time-effective methods similar to those used in clinical practice. When conducting reliability studies, great effort goes into standardising test procedures to facilitate a stable outcome. Therefore, several test trials are often performed. However, when muscle performance tests are applied in the clinical setting, clinicians often only conduct a muscle performance test once as repeated testing may produce fatigue and pain, thus variation in test results. Objective: We aimed to investigate whether cervical muscle performance tests, which have shown promising psychometric properties, would remain reliable when examined under conditions similar to those of daily clinical practice. Methods: The intra-rater (between-day) and inter-rater (within-day) reliability was assessed for five cervical muscle performance tests in patients with (n = 33) and without neck pain (n = 30). The five tests were joint position error, the craniocervical flexion test, the neck flexor muscle endurance test performed in supine and in a 45°-upright position and a new neck extensor test. Results: Intra-rater reliability ranged from moderate to almost perfect agreement for joint position error (ICC ≥ 0.48-0.82), the cranio-cervical flexion test (ICC ≥ 0.69), the neck flexor muscle endurance test performed in supine (ICC ≥ 0.68) and in a 45°-upright position (ICC ≥ 0.41) with the exception of a new test (neck extensor test), which ranged from slight to moderate agreement (ICC = 0.14-0.41). Likewise, inter-rater reliability ranged from moderate to almost perfect agreement for joint position error (ICC ≥ 0.51-0.75), the cranio-cervical flexion test (ICC ≥ 0.85), the neck flexor muscle endurance test performed in supine (ICC ≥ 0.70) and in a 45°-upright position (ICC ≥ 0.56). However, only slight to fair agreement was found for the neck extensor test (ICC = 0.19-0.25). Conclusions: Intra- and inter-rater reliability ranged from moderate to almost perfect agreement with the exception of a new test (neck extensor test), which ranged from slight to moderate agreement. The significant variability observed suggests that tests like the neck extensor test and the neck flexor muscle endurance test performed in a 45°-upright 92 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag position are too unstable to be used when evaluating neck muscle performance. Træning versus medicinsk smertebehandling af knæartrose: et meta-epidemiologisk studie baseret på Cochrane Reviews Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 24 The timed up and go test and 30 second chairstand test are reliable for hospitalized patients with stroke Katrine Lyders Johansen, R Stistrup, J Madsen, CS Schjøtt, A Vinther Herlev Hospital, Herlev, Danmark Introduction: “Timed up and go-test” (TUG) and “30 second Chair-Stand Test” (30s-CST) are simple clinical outcome measures, widely used to assess functional performance. The reliability of TUG and 30s-CST in hospitalized patients with stroke is unknown. Objective: The purpose of this study was to investigate the relative and absolute reliability of TUG and 30s-CST in patients with stroke, hospitalized in an acute stroke unit. Methods: Sixty-three hospitalized patients with stroke (woman, n=22) performed two test trials the same day separated by a one hour rest. Intraclass correlation coefficient (ICC2,1) were calculated to assess relative reliability. Standard error of measurement with 95 % CI (SEM95) and Smallest Real Difference (SRD) were calculated to assess absolute reliability. Results: ICC values for inter-rater reliability were 0.98 and 0.96 (TUG) and 0.88 and 0.94 (30s-CST), respectively. ICC values for intra-rater reliability were 0.98 and 0.93 (TUG) and 0.87 and 0.91 (30s-CST), respectively. Inter-rater SEM95 ranged between 2.6 and 3.7 seconds with corresponding SRDs of 3.6 and 5.2 for TUG and ranged between 1.9 and 1.5 repetitions with corresponding SRDs of 2.6 and 2.1 for 30s-CST. Intra-rater SEM95 ranged between 2.5 and 5.1s with corresponding SRDs of 3.6 and 7.2 for TUG and ranged between 2.0 and 1.8 repetitions with corresponding SRDs values of 2.9 and 2.5 for 30s-CST. Conclusion: The relative reliability was excellent for both TUG and 30s-CST in hospitalized patients with stroke. We recommend that the threshold used to detect a real change (for a group of patients) is 5,1s for TUG and 2 repetitions for 30s-CST in research settings while in clinical settings (for individual patients) 7.2s for TUG and 3 repetitions for 30s-CST are recommended. Marius Henriksen(1), JB Hansen(1), L Klokker(1), H Bliddal(1), R Christensen(1,2) (1) Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Frederiksberg, Danmark (2) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Danmark Baggrund: I august og december 2013 bragte medierne en nyhed om at forskning fra Syddansk Universitet viser, at træning er 2-3 gange mere effektivt som smertebehandling til personer med knæartrose, end medicinsk smertebehandling (TV-avisen 19. august 2013; Politiken 10. december 2013). Dette antyder, at træning og medicinsk smertebehandling er blevet sammenlignet direkte, men efter grundig litteratursøgning har det ikke været muligt at identificere studier, der foretager denne sammenligning. Der er altså behov for sammenlignende analyser af kliniske effekter af træning vs. medicinsk smertebehandling for at understøtte nyhederne. Formål: At estimere den komparative effekt af træning vs medicinsk smertebehandling på knæartrose-smerter. Metode: Cochrane Databasen over systematiske reviews blev søgt i januar 2014. Vi inkluderede meta-analyser af randomiserede forsøg der sammenligner træning eller medicin med en kontrolgruppe (placebo, standard- eller ingen behandling) og med smerte som effektmål. Effekterne blev standardiseret og udtrykt som effektstørrelse (Engelsk: Standardised Mean Difference; SMD). Vi kombinerede og sammenlignede effektstørrelser på enkelt-studie-niveau med en random effects meta-regressions analyse. Resultater: Der blev fundet 6 Cochrane reviews (4 medicin; 2 træning). Fra disse opfyldte 55 studier inklusionskriterierne (20 medicin; 35 træning), og omfattede 9.806 patienter med knæartrose (5.627 medicin; 4.179 træning). Effektstørrelsen for træning var 0.46 SMD (95% konfidensinterval: 0.34 til 0.59). Effektstørrelsen for medicinsk smertebehandling var 0.41 SMD (95% konfidensinterval: 0.23 til 0.59). Forskellen i effektstørrelser (den komparative effekt) var ikke statistisk signifikant 0.06 SMD (95% konfidensinterval: -0.28 til 0.16; P=0.61) til mulig fordel for træning. Konklusion: Dokumentationen fra Cochrane Databasen understøtter den generelle anbefaling om træning som primær behandling af knæartrose, men yder også indirekte evidens for, at de smertelindrende effekter af medicin og træning er fuldt ud sammenlignelige. Dette meta-epidemiologiske studie støtter ikke udsagnet om, at træning er 2-3 gange mere effektiv end medicinsk smertebehandling. Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Sal Fyn Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Sal Jylland Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 93 posters 94 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters A homogeneous group of persons with multiple sclerosis seem to use different net joint power strategies to increase gait speed - a pilot study John Brincks, LE Christensen, MV Rehnquist VIA, Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus, Center for Forsking i Sundhedfremme og Rehabilitering, Aarhus, Danmark Background: To improve gait function in persons with multiple sclerosis (PwMS) it is essential to determine which problems underlie gait dysfunction. This pilot study examined changes in net joint power generated or absorbed by hip flexors (H2-S, H3-S), hip extensors (H1-S), hip abductors (H1-F, H2-F, H3-F) knee extensors (K1-S, K2-S, K3-S) and ankle plantar flexors (A1-S, A2-S) bilaterally, when gait speed increased. Methods: Thirteen PwMS were analysed using 3D motion analysis at self-selected and maximum gait speed. The net joint power peaks were measured for H1-S, H2-S, H3-S, H1-F, H2-F, H3-F, K1-S, K2-S, K3-S, A1-S and A2-S in the affected and least affected limb, and both intra- and inter-limb comparisons and associations were made, using non-parametric statistics. Results: Except from the eccentric work by A1-S in both limbs, net joint power increased in hip flexors, hip extensors, knee extensors and plantar flexors in affected and least affected limb (from 31% to 135%;p<=0.05) when gait speed increased (median=0.36 m/s;p<=0.001). In the frontal plane, only H1-F and H3-F in the affected limb increased significantly, and no differences were found in net joint power changes between limbs. Even so, there was a trend towards larger joint powers in the least affected limb. Moderate to strong correlations (p<=0.05) were estimated between changes in gait speed and changes in A2-S (r=0.54), H2-S (r=0.61) and K3-S (r=0.75) in the affected limb and intra-limb correlations (r=0.56-0.72;p<0.05) between changes in A2-S, H3-S and K3-S existed in the affected limb but not in least affected limb. Conclusions: A homogeneous group of PwMS seems to improve gait speed using different net joint power strategies. Even so, trends indicated that hip abductor power increased in the affected limb, and intra-limb net joint power synergies between plantar flexors (A2-S), hip flexors (H3-S) and knee extensors (K3-S) existed in the affected limb only. Postersession A, Torsdag 13.50-14.20, Sal Jylland Altered knee joint neuromuscular control during landing from a jump in 10-15 year old children with generalised joint hypermobility. A substudy of the CHAMPS-study Denmark Tina Junge(1), N Wedderkopp(2), JB Thorlund(3), K Søgaard(3), B Juul-Kristensen(3) (1) University College Lillebaelt (UCL), Odense SV, Denmark (2) Institute of Regional Health Research, University of Southern Denmark (IRS, SDU), Denmark (3) Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark (IOB, SDU), Denmark Introduction: Generalised Joint Hypermobility (GJH) is considered an intrinsic risk factor for traumatic knee injuries. Knee joint neuromuscular control during impact landing may be altered in individuals with GJH due to reduced passive stability. Objective: To identify potential differences in knee joint neuromuscular control during landing from the Single-Leg-Hopfor-Distance test (SLHD) in children with GJH versus children without GJH (NGJH). Methods: Fifty-four children (10-15 years), 25 with GJH and 29 with NGJH were included. Inclusion criteria for GJH were Beighton score ≥;5/9 and at least one hypermobile knee. EMG was recorded from Vastus Medialis (VM), Vastus Lateralis (VL), Biceps Femoris (BF), Semitendinosus (ST), Gastrocnemius Medialis (GM) and Lateralis (GL) presented as percentage of Maximal Voluntary Electrical activity. Group differences were evaluated via regression models. Results: Before landing, GJH had 33% lower ST but 32% higher GM activity level compared with NGJH. After landing, GJH had 36% lower ST activity. Co-contraction of the lateral knee muscle group (VL-GL) was 39% higher in GJH before landing. No between-group differences were seen in maximum strength, hop performance or time of onset for muscle activity. Conclusion: Children with GJH and NGJH performed equally well in the SLDH test. However, children with GJH had a GMdominated neuromuscular strategy before landing, plausibly caused by reduced ST activity. Also, reduced ST activity was seen in GJH after landing, but with no compensatory GM activity to attain knee stability. Reduced pre and post-activation may present a risk factor for knee injuries in GJH. Postersession H, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 26 Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 95 An interdisciplinary outpatient six-week specialised rehabilitation trial in Glioma patients - a RCT-feasibility study Anders Hansen(1), L Minet(2), J Jarden(3), K Søgaard(4 (1) Department of Rehabilitation, Odense Universitetshospital (2) Institute of Clinical Research, University of Southern Denmark (3) Department of Neurology, Herlev University Hospital, University of Copenhagen, Denmark. (4) Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark Introduction: Little is known of the functional path and Quality of Life of glioma patients in the outpatient rehabilitation phase. It is suggested that prospective studies should test effects of properly selected training interventions to avert and/or relieve dysfunction or increase QoL. Objective: The present feasibility study aims to test a RCTprotocol regarding recruitment, compliance, clinical safety and effect on HRQoL, symptoms and physical function to determine if the intervention content is feasible for a larger scale RCT. Method: 24 primary glioma patients attended 6-weeks interdisciplinary outpatient rehabilitation with group-based physiotherapy and individually assigned occupational therapy at OUH with baseline and follow-up assessments. Feasibility was considered affirmed if >80% of eligible patients were recruited; a drop-out rate <20%, a compliance-rate >80% and a clinical safety of 100% was reached. Compliance is calculated as the average percentage patients attendant training. Effects on HRQoL and symptoms were assessed through EORTC-QLQ-30 and EORTC-BN-20. Physical function was assessed through 1RM-test (leg-press, knee-extension, leg-curl, arm-curl and arm-extension); VO2peak through Watt-max cycle-test, balance through Sway-test, gait function through 10MWT and activity levels through AMPS-test. Clinical safety was evaluated by registration of adverse effects reported after each training session. Results: 29 eligible patients were offered participation 83% accepted, 17% dropped-out and patients completed training with an 89% compliance-rate. Patients experienced no adverse events giving a clinical safety of 100%. Significant positive effects were found on items within HRQoL (emotional function .022); reduced symptoms (fatigue .007) (future unsafety .002) (visual disorder .003) (headaches .009) (itchy skin .008) and physical function (leg-press .000) (kneeextension .000) (leg-curl .001) (arm-curl .001) (arm-extension .000) (gait-velocity .005) Conclusion: The feasibility-study informed the intensity and progression of the RCT-program and confirmed that physical training is well tolerated by this vulnerable patient group with only positive effects. Keywords: Neurooncology, Brain tumor, Rehabilitation Postersession M, Fredag 14.20-14.50, Sal Fyn Anxiety Group, from a physiotherapeutic view Irene Smith Lassen, BK Christensen, P Duun Aarhus University Hospital, Risskov, Denmark Introduction: The hospitalized and ambulant patients connected to the Psychiatric Hospital are often marked by different anxiety problems, in correlation to their primary diagnosis such as depression. The anxiety problems lower the patients’ quality of life, even after remission of depression. The Department of Physiotherapy recieves many referrals concerning this type of disorder leading to establishing a group activity as a natural consequence. Objective: The purpose of participating in this group is to improve quality of life by reducing the numbers and intensity of anxiety attacks. Methods: When the patient is referred to anxiety treatment, a physiotherapist is making a pre-admission assessment for the Anxiety-group, to clarify if the patient is a candidate for the group. He or she is offered 10 sessions. The treatment is organised in 5 topics: 1. physiology of anxiety 2. acute and chronic symptoms 3. strategies to manage the anxiety 4. plans for exposure in vivo 5. follow-up on plans Each session begins with approximately 15 minutes of “topic of the day” psychoeducation/physioeducation, involving the participant as much as possible. After approximately 40 minutes of practical exercises , a 5 minutes briefing will be held and the participants have the occasion to evaluate the session. The practical exercises includes: physical techniques to reduce anxiety by focusing on the relation to the ground, sense of weight and free breathing. Allso elements of body awareness therapy, balance-training and exposure for accelerated pulse rate. Evaluation: The attendance in the group is stable and the feedback from the participants are mainly positive referring to fewer anxiety attacks, less tendency to isolation and in- 96 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters patients feel supported when discharged from the psychiatric hospital. Conclusions: By offering groupsessions, it is possible to optimize the treatment of anxiety patients and make it more efficient. Furthermore the patients are benefitting from the group dynamics. Perspectives: It is relevant to create a future project researching the outcome of participating in the anxiety group, in regards to quality of life and amount of anxiety attacks. Keywords: Anxiety-group, quality of life, physioeducation, psychiatry. from 61.3 to 58.8(p=0.06); the TTH-frequency decreased from 20.6 to12.6 days/month (p<0.01), and their migraine frequency from 4.0 to 2.3 days/month (p=0.03); whereas pain intensity was uneffected (TTH: p=0.09, Migraine: p=0.15). Conclusion and perspective: Individual-based exercise has shown a positive effect on functional health and well-being, headache frequency and pain intensity in severely affected patients especially in TTH and less for combined Migraine and TTH. Randomised controlled studies are needed to confirm these findings. Postersession F, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 9-10 Postersession K, Fredag 14.20-14.50, Lokale 9-10 Assessment of functional health and wellbeing in headache patients: the effect of individual-based physical therapy Jeanne René Hirsvang, LS Krøll, N Caspersen, BK Madsen, RH Jensen Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital. Danmark Background: Patients with tension-type headache (TTH) and/or migraine are often referred to physical therapy. Only few studies have evaluated the efficacy of individual-based exercise program. Objectives: To evaluate the effect of individual-based exercise on functional health and well-being, headache frequency and pain intensity in patients suffering from TTH and/or migraine. ’At koble sig klogt’ - rehabilitering set i et relationelt, kommunikativt og kontekstuelt perspektiv Jeannette Hjørnholm, MN Nybro Grimstrup Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Klinik for Børn og Unge, Hammel, Danmark Baggrund: Regionshospitalet Hammel Neurocenters Klinik for Børn og Unge rehabiliterer børn og unge med erhvervet hjerneskade. Personalet er organiseret i tværfaglige teams omkring det enkelte barn og barnets pårørende er medindlagte. Formål: Projektets formål var at udvikle og kvalificerer forældresamarbejdet ved at styrke sammenhængen mellem teoriforståelse og praksis hos personalet. Vores hypotese var, at det ville skabe basis for mere kvalitet i den samlede indsats overfor patienter og forældre – at ”vi koblede os klogt”. Methods: During an 18 months period 282 consecutive patients entered an open label uncontrolled study in a multidisciplinary headache centre. Diagnoses were according to ICHD-3 beta. Functional health and well-being were measured by using Headache Impact TestTM (HIT-6), scores ranged from 36 (no impact) to 78 (severe impact). Pain intensity was recorded on an 11-point numeric rating scale (NRS-11), 0 = no pain; 10 = worst pain imaginable. Metoder: Relevante teorier, som på forskellig vis gav input til, hvordan vi som professionelle kunne understøtte de pårørendes modstandskraft og robusthed. Teorierne havde afsæt i sundhedsfremmeforskning, stressforskning, resiliensforskning, systemteoretisk og narrativ teori. Vi samarbejdede med en ekstern underviser over tid som underviste i teorigrundlaget og via kontinuerlige teamsupervisioner, hjalp personalet i læreprocessen med at koble teorien med konkrete praksiserfaringer. Results: So far, 40 women and 14 men, mean age 39.4, completed the study. 28 were diagnosed with TTH, 4 with migraine and 22 with both TTH and migraine. In TTH-patients HIT-6 decreased from 59.6 to 54.4(p<0.01); frequency decreased from 24.9 to 18.0 days/month (p<0.01); pain intensity decreased from 5.8 to 3.9 NRS-11(p<0.01). In patients with combined TTH and Migraine HIT- 6 decreased Resultater: Personalet oplevede, at de fik flere professionelle værktøjer i samarbejdet med forældrene. De blev bedre til at forholde sig refleksivt til forældrenes reaktioner og kontinuerligt at tilpasse samarbejdet så rehabiliteringen forløb optimalt. Projektet blev en del af den daglige refleksion i afdelingen og for at sikre, at det skulle fortsætte efter projektperiodens ophør, blev der lavet en kort vejledning til nyt personale. Ligeledes Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 97 blev der udpeget tovholdere på afdelingen, som skulle støtte de enkelte teams i refleksionen omkring de pårørende. Konklusion: Det har vist sig at være meget brugbart at koble ovennævnte teorier på en praksis, hvor det indholdsmæssige mål er at generere energi, håb og lethed for de pårørende i en situation præget af krise, sorg og tyngde. Personalet oplever i højere grad forældrene som en ressource i barnets rehabilitering. En mere kvalificeret, professionel tilgang til forældrene gør, at personalet oplever, der tæres mindre på de personlige ressourcer og at der er mere overskud og glæde i det daglige arbejde. Postersession L, Fredag 14.20-14.50, Sal Sjælland Beskrivelse af to neurologiske borgeres forløb med fokus på den specifikke neurologiske, tværfaglige indsats i et sammenhængende rehabiliteringsforløb i Københavns Kommune, fra døgnrehabilitering, til fortsat rehabilitering i eget hjem og til afslutning af forløbet Evaluering: Resultaterne af de to cases er meget forskelligartede, lige som forløbene er. Det ene munder ud i markant øget grad af selvhjulenhed og halvering af hjemmeplejetimer, mens det andet er kendetegnende i fht. hurtig udredning, diagnosticering og behandling via målrettet tværfaglig indsats i fht. eksterne aktører. I begge cases afsluttes borgeren med betydeligt forbedrede forudsætninger på alle niveauer i fht. ICF. Konklusion og perspektivering: Det skaber sammenhæng og mindsker informations- og funktionstab i transfer mellem døgnrehabilitering og eget hjem, når den neurologiske hjemmerehabilitering påbegyndes under indlæggelsesforløbet – F.eks. at hjemmerehab-teamet deltager i statusmøder og er med på hjemmebesøg. Sammen med terapeuterne på rehabiliteringscenteret udformes foreløbige mål og træningsplan. Det skaber tryghed for borgeren at have etableret en relation til hjemmerehab-teamet allerede inden udskrivelse. Hyppig kontakt og samme fysiske arbejdsplads faciliterer til tæt samarbejde terapeuter imellem under hele forløbet. Tværfaglig koordinering under og efter udskrivelse har god effekt. Langsigtet samfundsøkonomisk gevinst. Nøgleord: Neurorehabilitering, transfer, hjemmerehabilitering Postersession A, Torsdag 13.50-14.20, Sal Jylland Rikke Melgaard, J Juliussen, B Hillerslev, K Flamenbaum Neurologi- Og Rehabiliteringscenter København - NRK, Brønshøj, Danmark Baggrund: I 2011 åbnede Neurologi- og Rehabiliteringscenter København (NRK), hvor neurologisk ambulant- og døgnrehabilitering blev samlet under et tag. I maj 2014 etableredes et tværfagligt udgående hjemme-neurorehabiliteringsteam – bestående af en fysioterapeut, en ergoterapeut og en sygeplejerske med det formål at skabe et så sammenhængende tilbud som muligt i hht. MTV-rapportens anbefalinger i fht. den neurologiske borgers rehabiliteringsforløb. De to case stories er eksempler på resultatet af denne sammenhængende indsats. Bilateral experimental neck pain reorganizes axioscapular and trunk muscle activity during fast arm movements Formål: At beskrive to neurologiske case stories med fokus på den specifikke neurologiske, tværfaglige indsats i et sammenhængende borgerforløb fra døgnrehabilitering, til rehabilitering hjemme og til afslutning af forløbet. At give et billede af vigtigheden af tæt tværfagligt samarbejde/indsats under hele forløbet i fht. både interne- og eksterne aktører. Introduction: Neck pain is a large problem in the general population and although research for years has focused on this topic the underlying mechanisms behind is still not fully understood (2). In the literature the shoulder girdle and axioscapular muscles (AM) are proposed to be a contributing factor to on-going neck pain but this relationship is still unclear (1,2). Metoder: Beskrivelse af borgernes funktionsniveau ved indlæggelse, udskrivelse og afslutning. Beskrivelse af den løbende kliniske ræsonnering; de specifikke mono- og tværfaglige udfordringer og interventioner. Beskrivelse af udvælgelse af målemetoder. Steffan Christensen, R Hirata, T Graven-Nielsen Laboratory for Musculoskeletal Pain and Motor Control, Center for Sensory-Motor Interaction (SMI), Department of Health Science and Technology, Aalborg University, Denmark Objective: The aim of this investigation was to study the effects of bilateral experimental neck pain on AM during a standardized arm movement. Methods: 25 healthy volunteers (13 females) received bilateral neck pain by injection of hypertonic saline in m.splenius capitis. 98 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters Isotonic saline served as control. The experimental pain was assessed using an electronic visual analogue scale (VAS). A standardised fast upward arm movement (30° to the frontal plane) was done with both arms. Surface electromyography (EMG) from 8 bilateral muscles was recorded during the repeated, alternating arm movements. Root-mean-square (RMS) was extracted from the EMG recordings for pre, during and post measurements for the two experimental conditions. Results: For both arms the ipsilateral and contralateral upper trapezius muscle showed reduced activity during pain compared with control (P<0.02). During painful right movements the ipsilateral serrates anterior muscle showed decrease activity compared with the control condition but not to post measurements (P<0.04) in addition to the ipsilateral middle trapezius muscle showing reduced activity (P<0.01). During painful left arm movements the ipsilateral lower trapezius muscle showed reduced activity (P<0.05) while the ipsilateral erector spinae muscle showed increased activity (P<0.02). Conclusion: Bilateral experimental neck pain reorganises muscle function of axioscapular and trunk muscles. This is in contrast to a previous study investigating effects of unilateral experimental neck pain showing only minor changes. Such reorganisation may be of importance in clinical neck pain where bilateral pain conditions is frequent. Keywords: Neck pain, Axioscapular, Hypertonic saline, Electromyography References: 1. Cagnie B, Struyf F, Cools A, Castelein B, Danneels L, O’Leary S. The relevance of scapular dysfunction in neck pain: a brief commentary. J. Orthop. Sports Phys. Ther. 44:435-439, 2014 2. Michaleff ZA, Maher CG, Lin CW, Rebbeck T, Jull G, Latimer J, Connelly L, Sterling M. Comprehensive physiotherapy exercise programme or advice for chronic whiplash (PROMISE): a pragmatic randomised controlled trial. Lancet. 384:133-141, 2014 Brugerinddragelse og informationsteknologiske løsninger til kvalitetsudvikling af fysioterapeutisk indsats hos brystkræftopererede kvinder Birte Nørrelund, D Fritsen Odense Universitetshospital, Rehabiliteringsafdelingen, Forsknings- og Udviklingsenheden, Odense, Danmark Baggrund: Pakkeforløb, accelererede patientforløb, udlægning af genoptræningsområdet har bevirket, at brystkræftpatienterne får færre fysioterapeutiske kontakter i hospitalsforløbet. Patienterne er i krise, hvilket kan medføre, at de har svært ved at forstå, overskue og rumme den fysioterapeutiske information, vejledning og instruktion, de modtager i hospitalsforløbet. Det er veldokumenteret, at der er risiko for, at brystkræftpatienter udvikler senfølger i form af smerter, hævelse i arm og armhule, nedsat funktion i skulderen samt nedsat evne til at mestre egen hverdag (1). Med baggrund i denne viden vurderes behov for at undersøge den brugeroplevede kvalitet af det fysioterapeutiske rehabiliteringstilbud samt inddrage brugerne i kvalitetsudviklingen af den nuværende fysioterapeutiske indsats til brystkræftopererede i den postoperative fase med fokus på kommunikation og information. Formål: Formålet er gennem brugerinddragelse og informationsteknologiske løsninger at optimere og kvalificere den fysioterapeutiske indsats, for at understøtte og motivere patienternes evne til egenomsorg og mestring af egen situation. Metode: Projektet blev gennemført som en brugerdreven innovationsproces ud fra modellen ”Innovationens syv cirkler” (2). Der er i processen udført 3 kvalitative fokusgruppeinterviews, feltobservationer, ”fulgt i patientens fodspor” på informationsdagen. Der er afholdt workshops med idegenerering og konceptudvikling med deltagelse af patienter, pårørende og fagprofessionelle. Postersession Q, Fredag 14.20-14.50, Lokale 24 Resultater og Konklusion: Gennem projektet har vi opnået indsigter i områder, der har betydning for optimering af det fysioterapeutiske tilbud. Områderne omhandler rammer og organisering, adfærd og kommunikation og det enkelte individs behov og ønsker. Der er udviklet konkrete løsninger mhp. at skabe tryghed, overblik og sammenhæng i deres fysioterapeutiske forløb. I samarbejde med en videojournalist har vi produceret 5 videos, en forløbsvideo, en informationsvideo, en øvelsesvideo og 2 videos med patientfortællinger. Disse planlægges implementeret i den fysioterapeutiske indsats og gøres tilgængelig på OUH’s hjemmeside, samt videreudvikles til en APP. Evaluering: Evalueringen foretages i efteråret 2014 som kvalitative individuelle - og fokusgruppeinterviews med deltagelse af patienter, pårørende og fagprofessionelle Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 99 Nøgleord: Brugerinddragelse, informationsteknologi, brystkræftopererede, innovationsproces Referencer: 1. DCBG Retningslinjer / vejledninger. Forløbsbeskrivelse for fysioterapi under brystkirurgiske patientforløb, Kap 21, 2011 http:// www.dbcg.dk/DBCG%20Retningslinier.htm 2. Center for Ledelse og Fremtidstanken, 2005, The Seven Circles of Innovation – An Innovation Management Model. Conclusion: The study showed that HRQoL improved significantly following a 12-week CR programme. Gender did not seem to play a role, but middle-aged participants had a higher increase in physical health, but not in mental health. Future controlled studies are needed to confirm whether cardiac rehabilitation caused this effect. Keywords: Health Related Quality of Life, Cardiac Rehabilitation Postersession M, Fredag 14.20-14.50, Sal Fyn Postersession G, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 24 Cardiac rehabilitation improves health-related quality of life Comparison of mental distress in patients with low back pain and a population based control group measured by Symptoms Check List (SCL90). A case-referent study Sussie Laustsen(1), AK Petersen(2) (1) Department of Heart, Lung and Vascular Surgery, Aarhus University & Aarhus University Hospital, Centre of Research in Rehabilitation, Denmark (2) Department of Physiotherapy and Ergotherapy, Aarhus University & Aarhus University Hospital, Centre of Research in Rehabilitation, Denmark Background: Health-Related Quality of Life (HRQoL) is poor among heart patients compared to people with other chronic diseases. The aim of cardiac rehabilitation (CR) is to improve patients’ HRQoL. In Denmark, 12 weeks of CR is recommended for the majority of heart diagnoses. However, the literature reports inconsistencies about whether CR improves patients’ HRQoL. Objective: The purpose of this study was to investigate the effect of a 12-week CR programme on HRQoL. Methods: A follow-up study was conducted using the Short Form-36 Health Survey questionnaire among patients attending CR at Aarhus University Hospital in Denmark. Patients filled in the questionnaire before and after 12 weeks of CR. Primary outcome was difference in physical health (Physical Component Score) and mental health (Mental Component Score) after CR attendance. Analyses were stratified by gender and age. Results: The Physical Component Score was significantly improved with 23% (95% CI: 16-31%). The improvement in the Mental Component Score was 12% (95% CI: 5-18%). There were no differences between genders. Patients <65 years enhanced their Physical Component Score significantly more that those being ≥ 65 years (p<0.05). No differences in the Mental Component Score were identified between age groups. Jan Christensen(1), A Fisker(1), EL Mortensen(2), LR Olsen(3), OS Mortensen(4), J Hartvigsen(5), H Langberg(1) (1) CopenRehab, Section of Social Medicine, Department of Public Health, Faculty of Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark (2) Institute of Public Health and Center for Healthy Aging, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark (3) Child and Adolescent Mental Health Center, Mental Health Services – Capital Region of Denmark, Copenhagen, Denmark (4) Department of Occupational Medicine, University Hospital Køge, Køge, Denmark (5) Department of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark and Nordic Institute of Chiropractic and Clinical Biomechanics, Odense, Denmark Introduction: Mental distress is common in persons experiencing low back pain (LBP) and who are sick-listed or at risk of being sick-listed. It is however not known how mental distress differs between patients with LBP and the general population. Objective: The objective of this study was to compare mental symptoms and distress as measured by the Symptoms Check List-90 (SCL-90) in sick listed or at risk of being sick listed patients with LBP with a population based control group. Methods: Mental distress was compared in a group of patients with LBP (n=766) and a randomly selected population-based reference group (n=909). Established Danish cut-off values for mental distress were used to evaluate the mental distress status in the LBP and control group and logistic regression was used to calculate odds ratios for the Global Severity Index (GSI) and the symptom scales of the SCL-90 while controlling for baseline demographic differences between the groups. 100 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters Results: Group mean scores showed that all symptom scales and the GSI for both sexes were statistically elevated in the LBP group, except for interpersonal sensitivity in women. When the scores were dichotomized to cases and non-cases of mental distress, significantly higher prevalence of cases were observed in the LBP group compared to the reference group on all SCL scales, except for paranoid ideation for both sexes and interpersonal sensitivity for women. The biggest between-group difference was observed for the somatization symptom scale. Conclusion: LBP patients who are sick listed or at risk of being sick listed, are more mentally distressed compared to a randomly selected sample of the general Danish population. Self-reported symptoms of somatization, anxiety, phobic anxiety, obsessive-compulsive, depression, and hostility are all more common among patients with LBP compared to the general population. Conclusions: The clinical educators define their main objective as: 1) helping the students to understand the relationship between theory and practice and 2) facilitating the student’s ability to reflect in and upon their actions. Clinical education is important in regard to learning the role as a therapist and engaging in professional relations with the patients. The highly specialised hospital forms a challenge as a clinical setting within an education, which aims to give the students basic competences. Clinical educators need to take into account the barriers that this setting presents in regard to the students socialization into the profession. The results of this thesis highlights the need for further research in how the relation between theory and practice can be enhanced through a closer collaboration between theoretical and clinical educators. Keywords: Clinical education, physiotherapy education, competence development References: Postersession F, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 9-10 Illeris, K. (2011): Kompetence. Hvad – Hvorfor – Hvordan? Samfundslitteratur. Nygren, P. & Fauske, H. (2010): Handlekompetence og ideologi. Individ, profession og samfund. Dansk Psykologisk Forlag A/S Postersession R, Fredag 14.20-14.50, Lokale 26 Connecting theory and practice in physiotherapy education – challenges for the clinical educators Louise Landbo Larsen University College Nordjylland, Aalborg, Denmark Introduction: Clinical education forms a key component in physiotherapy education. The clinical educator plays an important role in regard to the student’s development of professional competences in clinical education. Objective: The purpose of this study is to contribute to the discussion of, how the relation between theory and practice in physiotherapy education can contribute to the student’s development of professional competences. This study aims to add the clinical educators perspective to this discussion. Methods: A qualitative study based on 2 focus group interviews with clinical educators from the physiotherapy education in Denmark. There were 3 participants in each focus group. The foundation for understanding the role of the clinical educator is Nygren & Fauske’s (2010) theory on the development of professional competence to act and Illeris’ (2011) competence formula - describing engagement, practice and reflection as key concepts in development of competence. Theese theoretical perspectives also forms the framework for the analysis of the empirical data. Decreased muscle strength is associated with impaired long-term functional outcome after intramedullary nailing of femoral shaft fracture Peter Larsen(1), R Elsoe(2), T Graven-Nielsen(3), U Læssøe(4), S Rasmussen(2) (1) Department of Occupational Therapy and Physiotherapy, Aalborg University Hospital, Denmark (2) Department of Orthopaedic Surgery, Aalborg University Hospital, Denmark (3) Laboratory for Musculoskeletal Pain and Motor Control, Center for Sensory-Motor Interaction (SMI), Department of Health Science and Technology, Faculty of Medicine, Aalborg University, Denmark (4) Physiotherapy Department, UCN, Denmark Background: Surgical treatment with intramedullary nailing for femoral shaft fracture in adults is worldwide accepted as the standard method of treatment. The literature lacks studies evaluating long-term outcome. . Objective: To examine the long-term outcome after intrame- Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 101 dullary nailing of femoral diaphysial fractures measured as patient reported function, walking ability, muscle strength, pain and quality of life (QOL). Design: Retrospective, cross-sectional study. Methods: Review of medical records and clinical examination of patients treated with intramedullary nailing after femoral shaft fracture between 2007 and 2010. The patients underwent a clinical examination and assessment of walking ability, maximal strength during knee flexion and extension and hip abduction. Hip disability and Osteoarthritis Outcome Score (HOOS), and questionnaire evaluating QOL (Eq5D-5L) were completed by patients. The association between HOOS, muscle strength and baseline characteristics were studied. Results: Forty-eight patients out of the 96 patients who underwent the procedure agreed to participate. Mean time for follow-up was 4.7 years. The mean HOOS scores were 84.9 (Pain), 86.6 (ADL), 85.0 (Symptoms), 72.6 (QOL), and 69.1 (Sport). The mean muscle strength of knee flexion with the injured leg (226.0 N) was significantly lower than knee flexion with the non-injured leg (259.5 N, P < 0.0001). Likewise for knee extension (335.2 N vs 406.4 N, P < 0.001), and hip abduction (129.2 N vs 156.0 N, P < 0.001). Significant associations were observed for worce HOOS outcome and the difference in muscle strength and for worse HOOS outcome and increasing body mass index. No significant differences were observed between the injured and the non-injured leg for any of the measured gait parameters. Conclusion: This study showed that decreased muscle strength for knee flexion, knee extension and hip abduction was associated with worse long-term functional outcome measured with a disease-specific questionnaire (HOOS) after intramedullary nailing of femoral shaft fracture. Keywords: femoral shaft fracture, intramedullary nailing, muscle strength. Developing physiotherapy in Zanzibar Jette Christensen(1), UM Topp(1), L Sharif(2) (1) Hvidovre Hospital, Denmark (2) Mnazi Mmoja, Zanzibar Background: Mnazi Mmoja is the main referral hospital in Zanzibar. The physiotherapy was officially opened 2008. It has been difficult to maintain physiotherapy due to lack of physiotherapists. Only two physiotherapists cover a total population of 1,1 million. Most patients in need of physiotherapy are given limited or no physiotherapy treatment. Purpose: Collaboration concern two supportive initiatives: Development of physiotherapy services Establishment of physiotherapy education in Zanzibar Methods/Collaboration: Danida approached Hvidovre Hospital, for collaboration. During 2014, 10 Physiotherapists was posted on Zanzibar. They have contributed to the clinical, educational and developmental work in order to provide appropriate, scientifically updated and continuous physiotherapy. Focus on developing and implementing modern evidence-based treatment and rehabilitation methods in collaboration with the local physiotherapists. Organizing of workflow and practice in connection with the curriculum for physiotherapist education, focus on inpatient care as well as outpatients. Development of clinical guidelines, for the most common patient groups together with the two local physiotherapists at Mnazi Mmoja. Improving documentation and statistics through the introduction of a computer-based registration system. Evaluation: During the collaboration, regular meetings were held. Hvidovre provided reports to Mnazi Mmoja as well as evaluation visit. Postersession Q, Fredag 14.20-14.50, Lokale 24 Conclusion: Up to now it has been a great success for both Zanzibar and for the Physiotherapists from Hvidovre. The education with 20 students has started. Perspective: Depending on the evaluation, collaboration will continue with extension of Metropol, until the first group of Physiotherapist has graduated. Postersession B, Torsdag 13.50-14.20, Sal Sjælland 102 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters Do women with pelvic floor dysfunction referred by gynaecologists and urologists at hospitals complete a pelvic floor muscle training programme? A retrospective study, 1992-2008 Sigrid Tibæk(1), C Dehlendorff(2) (1) Glostrup Hospital, Department of Physio- and Occupational Therapy, Glostrup, Denmark (2) Danish Cancer Society Research Centre, Copenhagen, Denmark Introduction and Objective: To investigate to which extent women completed a pelvic floor muscle training (PFMT) program to which they were referred by gynaecologists and urologists and to identify associated factors for completion. Methods: In a hospital-based, retrospective clinical design women with pelvic floor dysfunction (PFD) referred to a free PFMT program as out patients were included. The PFMT program consisted of vaginal digital palpation test of PFM, individual instructions, weekly supervised PFMT in groups for 3 months and progressive home exercises. Results: Data were analysed in 1,544 women, mean age 54 (SD 13) years, with PFD. In total 747 (48 %) subjects completed (attended ≥ 8 sessions) the PFMT program, 466 (30 %) dropped out and 331 (22 %) cancelled or stayed away. Age, year of referral and nationality were significantly different (p<0.01) between completers and non-completers. Likewise, year of referral, distance from home to hospital, waiting list times and diagnosis were significantly different (p<0.01) between dropouts and subjects who cancelled or stayed away. Conclusions: The results showed that less than half of the women with PFD completed a PFMT program to which they were referred by gynaecologists and urologists. The most important associated factors for completion were age, year of referral and nationality. Postersession L, Fredag 14.20-14.50, Sal Sjælland Early mobilisation of patients with communityacquired pneumonia reduces length of hospitalisation – an intervention study Dorte Melgaard(1), U Baandrup(1), M Tange-Kristensen(2) (1) Vendsyssel Hospital, Hjørring, Denmark (2) Physical Medicine & Rehabilitation Research- Copenhagen (PMR-C), Departments of Physiotherapy and Orthopaedics, Copenhagen University Hospital Hvidovre, Denmark Background: Community-acquired pneumonia (CAP) is the most frequent infectious disease in Western Europe, and one of the five main reasons for acute hospitalisation in Denmark (1). Older people with CAP have a worse prognosis and knowledge regarding the in-hospital mobility level is sparse (2). Aim: To examine the effect of early mobilisation of patients with CAP. Methods: Ninety-eight patients (52% men, mean age 71.6 years) hospitalised because of CAP in the period from September 2012 to February 2013 were included in the intervention group. Patients were mobilised and tested by a physiotherapist within 24 hours after hospitalisation and continued daily training, progressed at an individual level, during admittance. Mobilisation was defined as movement out of bed for at least 20 minutes, and with independency in basic mobility evaluated with the Cumulated Ambulation Score (CAS). The control group (98 patients) was based at case level and included patients hospitalised because of CAP from September 2011 through February 2012. The two groups were comparable according to: age, gender, reason for hospitalisation, CURB65, Charlson Index, polymedication and fever. Results: Patients mobilised within 24 hours after hospitalisation were discharged after a mean (SD) of 4.72±3.70 days as compared to 5.90±6.06 days in the control group (P=0.102). Independency in basic mobility was reached by 66 out of 98 and 17 out of 28 patients respectively, at day1 and day4 after admission, while 5 patients still hospitalised at day7, were not. Twenty-one (20.4%) patients in the intervention group were rehospitalised within 30 days compared to 14 (13.3%) patients in the control group. Conclusions: Early mobilisation seems to reduce length of stay for patients with CAP, and with no significant change in number of patients rehospitalised. Further studies with a larger sample size are needed to document a significant effect of early mobilisation. References: (1) National board of Health. http://www.sst.dk/publ/Publ2009/ DOKU/nye_tal/Genindlaeggelser2008_final_uden_bilag.pdf. 2009. Accessed 25/09, 2014. Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 103 (2) Lindhardt T, Klausen HH, Christiansen C, Smith LL, Pedersen J, Andersen O. Elderly patients with community-acquired pneumonia are not treated according to current guidelines. Dan Med J 2013 Feb; 60(2):A4572. Konklusion: En systematisk litteratursøgning har vist, at der ikke er publiceret undersøgelser, der beskriver effekten af en funktionsevnevurdering, når funktionsevnevurderingen omfatter såvel anamnese som observationer/test af korttidsindlagte akutte medicinske patienter. Postersession N, Fredag 14.20-14.50, Lokale 6 Nøgleord: Funktionsevnevurdering, Ældre, Akutafdeling Postersession C, Torsdag 13.50-14.20, Sal Fyn Effekten af en funktionsevnevurdering til korttidsindlagte akutte medicinske patienter, et litteraturstudie Inge Bruun(1), B Nørgaard(2) (1) Terapiafdelingen, Kolding Sygehus, - en del af Sygehus Lillebælt, Kolding, Danmark (2) Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning (CAST), Syddansk Universitet (SDU), Odense, Danmark Baggrund: Ældre borgere kommer i højere grad end yngre i kontakt med akutafdelingerne, og for ældre resulterer kontakten oftere i indlæggelse eller genindlæggelse. For ældre er sygdom og indlæggelse af selv kort varighed endvidere en selvstændig risikofaktorer for varigt funktionsevnetab. Formål: At undersøge effekten af en funktionsevnevurdering (anamnese og observationer/test) af ældre akutte medicinske patienter, som er indlagt i mindre end 72 timer. Metode: Litteraturstudiet omfattede to systematiske søgestrategier: 1) En kædesøgning baseret på en central artikel, idet funktionsevnevurdering ikke er en defineret søgeterm (MeSH). 2) En systematisk søgning med en bred søgeprofil opbygget over: a) Patientgruppe: Indlagte ældre; b) Lokalitet: Korttidsafsnit/Akutafdeling, c) Indsats: Funktionsevnevurdering. Søgningen omfattede 5 faser: 1) Søgning i PubMed, Cinahl, Embase, Cochrane og Pedro 2) Sortering af artikler på baggrund af titel 3) Fjernelse af duplikater og reviews 4) Læsning af abstracts, 5) Gennemgang af hele artiklen. Søgningen og sorteringen blev varetaget af en person. Resultat: Det var ikke muligt at identificere en central artikel omhandlende funktionsevnevurdering af korttidsindlagte patienter til brug for en kædesøgning. Fase 1 i den brede systematiske søgning resulterede i 7698 artikler, hvoraf 359 abstracts er læst i fase 4. I fase 5 blev 9 artikler gennemgået. Syv artikler omfattede en anden målgruppe eller en funktionsevnevurdering baseret på selv-rapporterede oplysninger. To artikler var uden effektmål. Ingen af de 9 artikler gav information om effekten af en funktionsevnevurdering til korttidsindlagte akutte ældre medicinske patienter. Elektronisk journalplatform i den fysioterapeutiske praksis til kvalitetssikring og dokumentation af praksis Birgit Larsen(1), M Harbo(2) (1) University College Nordjylland (UCN), Fysioterapiuddannelsen, Aalborg, Danmark (2) DIGIfys Baggrund: Videreudviklingen af DIGIfys fra en elektronisk øvelses-database til en elektronisk journalplatform med mulighed for kvalitetssikring af behandlingseffekt og dokumentation af evidensen af den fysioterapeutiske behandling medførte et ønske om inddragelse af egnede elektroniske undersøgelsesredskaber og spørgeskemaer. Med udgangspunkt i dette initierede fysioterapiuddannelsen, UCN, indeværende projekt i samarbejde med softwarefirmaet DIGIfys. Formål: At videreudvikle den elektroniske journalplatform DIGIfys, ved at skabe mulighed for at indsamle undersøgelsesfund i kombination med behandlingsinterventioner igennem udvælgelse og implementering af de – ifølge litteraturen bedst egnede validerede spørgeskemaer. Metode og Resultater: Undervisere på fysioterapeutuddannelsen bidrog til projektet med litteratursøgning, vurdering og udvælgelse af relevante, anvendelige og validerede spørgeskemaer (PROMs) til forskellige udvalgte knæ- og hofteproblematikker. Udover at sikre implementeringen af spørgeskemaerne KOOS, Oxford Knee Score, Lysholm, HOOS og Oxford Hip Score deltog firmaet DIGIfys i undervisningen på modul 3, og 11, hvor de studerende blev inddraget i projektet gennem anvendelse af den elektroniske platform i tilrettelæggelsen af træningsprogrammer og gennemførsel af tests til specifikke undersøgelsesfelter. Et planlagt bachelorprojekt, hvor de studerende ønskede at analysere overensstemmelsen mellem data indsendt elektronisk af patienten i DIGIfys inden første møde med gentagelse af spørgeskemaet indsamlet efter gældende retningslinjer i klinikken efterfølgende, blev 104 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters pga. manglende adgang til patienter sat i bero. De studerende blev i stedet involveret i et parallelt forløbende DIGIFys-projekt projekt (DIGIRehab), som gav dem mulighed for at arbejde med analyse af intra-tester reliabiliteten ved anvendelsen af den elektroniske platform i dokumentationen af undersøgelsesresultater i andre faggrupper. Konklusion: Samarbejdet mellem firmaet DIGIfys, fysioterapeutundervisere og – studerende er et nyt, innovativt tiltag på UCN, som ønsker at modgå nogle af de udfordringer, der er i praksis omkring dokumentation og kvalitetssikring. DIGIfys vil fortsat kunne anvendes i undervisningen af de studerende på fysioterapiuddannelsen, og dermed indgå som en naturlig del i læringen af dokumentationspraksis. Nøgleord: elektronisk journalplatform, kvalitetssikring Referencer: Comper m. fl.,2005, Brain Injury, 19 (11): 863-80. Tiersky m.fl., 2005, Archives of Physical Medicine & Rehabilitation, 86(8): 1565-74. Postersession E, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 7-8 Er det muligt at inkludere fysisk træning som en del af den primære fysioterapeutiske behandling af kræft relateret lymfødem? Postersession E, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 7-8 Martin Sveistrup Greve(1), M Suchanek(1), LM Kofod(1), MT Kristensen(1,2) (1) Physical Medicine and Rehabilitation Research – Copenhagen (PMR-C), Ergo- og Fysioterapien, Hvidovre Hospital, Danmark (2) Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital, Danmark En hjernerystelse, der varer ved - slut med langvarig sygemelding Henriette Henriksen Center for Hjerneskade, København S, Danmark Baggrund: Hvert år rammes ca. 25.000 mennesker i Danmark af en hjernerystelse, for langt de fleste går det hurtigt over, men for ca. 5-10 % aftager symptomerne ikke, og de diagnosticeres med PCS. Disse mennesker oplever store personlige og familiemæssige konsekvenser og trues ofte på deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Formål: formålet med projektet er dels at hjælpe mennesker med PCS tilbage på arbejdsmarkedet eller studie. Dels at vurdere effekten af et tværfagligt, individualiseret, rehabiliteringsforløb sammenlignet med effekten af den eksisterende praksis i kommunerne. Materiale og metode: Et randomiseret, kontrolleret studie (RCT) belyst ved 3 sæt spørgeskemaundersøgelser (hhv pre-og postrehabilitering samt opfølgning efter et ½ år). Resultater: De endelige resultater forligger først ved årets udgang, men tendensen tyder på en signifikant bedring for behandlingsgruppen inden for en række af projektets succeskriterier. Konklusion: Nuværende tendenser tyder på, at mennesker med PCS profiterer af et tværfagligt tilbud. Baggrund: Patienter, der har gennemgået kræftbehandling, er i øget risiko for tab af funktionsevne. Hårdest ramt er de, der yderligere får lymfødem(1). Det nuværende fysioterapeutiske behandlingstilbud i Danmark til patienter med sekundært lymfødem består primært af passiv behandling, til trods for at der ikke vist nogen negativ effekt ved træning senere i forløbet(2) og med mulighed for forbedret funktionsevne, kropsbevidsthed og øget livskvalitet. Formål: At undersøge 1) muligheden for at inkludere fysisk træning som en del af den fysioterapeutiske behandling for sekundært lymfødem og 2) patienternes oplevelse af dette. Metodebeskrivelse: Ni (8 kvinder) konsekutivt henviste patienter med en gennemsnitsalder på 60 år, heraf 6 med lymfødem i OE, 2 i UE og 1 i hovedhalsregionen blev inkluderet i dette udviklingsprojekt. Patienterne trænede 1 time, 2 gange ugentligt i 12 uger og fulgte derudover vanligt forløb for lymfødembehandling. Træningen bestod af opvarmning på kondicykel og styrketræning i maskiner. Start- og sluttestet blev udført med en 5 repetition maksimum (RM) test for større muskelgrupper og med 6 minutters gangtest (6MWT). Et efterfølgende fokusgruppeinterview belyste patienternes oplevelse (databearbejdning pågår). Evaluering: Fem patienter der gennemførte forløbet forbedrede deres styrke i OE med 85% (SD,49%), i UE med 36% (SD,28%), og i 6MWT med 8% (SD,13%). Patienter, der udgik, (årsag ikke træningsrelateret) var yngre og præsterede bedre ved baseline end dem der gennemførte. Fokusgruppeinterview er færdigbearbejdet forud for Fagkongres. Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 105 Patientmaterialet er for lille til endegyldige konklusioner, men de der gennemførte træningen, synes at have en positiv effekt. Projektet bør efterfølges af et større feasibility studie med systematisk registrering af progression i træningen, begrænsende faktorer for træning, årsag til frafald, samt ændringer i lymfødem (omfangsmåling) og funktionsevnen. Konklusion og perspektivering: En kombination af holdtræning og manuel lymfødembehandling for patienter med sekundært lymfødem synes effektivt, men bør undersøges nærmere før implementering kan anbefales. (deltagere der reducerede belastningen) og »Loaders« (deltagere der øgede belastningen). Det primære symptomatiske effektmål var ændringer i knæsymptomer, målt med KOOS spørgeskemaet i løbet af de efterfølgende 52 ugers vægtvedligeholdelsesperiode. Det primære strukturelle effektmål var ændringer i tibiofemorale bruskdefekter vurderet semikvantitativt fra MR. Resultater: 157 deltagere (82% af CAROT-kohorten) med knæartrose blev klassificeret som Unloaders (n = 100) eller Loaders (n = 57). Der var ingen signifikante forskelle mellem Unloaders og Loaders i symptomer og bruskdefekter efter et år Nøgleord: Lymfødem, træning, kræft, behandling. Referencer: (1) Senfølger [internet]. 2014[cited 2014 sep 19]. http://www.cancer.dk/fagfolk/rehabilitering/senfoelger/ (2) J Physiother. 2014 Sep;60(3):136-43. doi: 10.1016/j.jphys.2014.07.001. Epub 2014 Jul 30. Weight training is not harmful for women with breast cancer-related lymphoedema: a systematic review. Paramanandam VS1, Roberts D2. Konklusion: Blandt overvægtige patienter med knæartrose, der gennemgår et betydeligt vægttab, er forøget knæledsbelastning ikke forbundet med accelereret symptomatisk og strukturel sygdomsprogression over 1 år sammenlignet med en lignende vægttabsgruppe, der reducerede knæledsbelastningen. Resultaterne understøtter anvendelsen af indsatser, der forbedrer knæledsfunktionen på trods af potentielt øget knæledsbelastning hos overvægtige personer med knæartrose. Postersession F, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 9-10 Postersession M, Fredag 14.20-14.50, Sal Fyn Er øget belastning af knæleddet skadeligt for overvægtige patienter med knæartrose? En sekundær analyse af et randomiseret forsøg Marius Henriksen(1), J Aaboe(1), M Boesen(1), H Gudbergsen(1), R Christensen(2) (1) Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Frederiksberg, Danmark (2) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Danmark Baggrund og Formål: Vægttab anbefales som behandling af samtidig overvægt og knæartrose. I et større vægttabsstudie har vi observeret at cirka 1/3 af deltagerne øgede knæledsbelastningen på trods af betragteligt vægttab. Formålet med denne undersøgelse er at undersøge om øget belastning af knæleddet efter et 16 ugers vægttabsprogram accelererer symptomatisk og strukturel sygdomsprogression i løbet af det efterfølgende år med vægtvedligeholdelse i en overvægtig population med knæartrose. Metoder: Data fra et prospektivt vægttabsstudie (CAROTstudiet) blev anvendt. Ændringer i knæledsbelastningen blev estiemret fra biomekanisk ganganalyse før og efter en 16 ugers vægttabsintervention. Deltagerne blev inddelt i »Unloaders« Evaluering af 2- og 6- minutters gangtest til neuromuskulære patienter Linda Kahr Andersen, KL Knak Rigshospitalet, Neurologisk Klinik, København Ø, Danmark Baggrund: En 6- minutters gangtest (6MWT) anvendes ofte til vurdering af sygdomsprogression og behandlingseffekt hos neuromuskulære patienter. Ulempen ved testen er, at den er tidskrævende, og ofte ikke tolereres af patienter med svære kraftnedsættelser i UE. Læringseffekt er et kendt fænomen ved gangtest, og kan forstyrre tolkningen af gangtestens resultater. Formål: Formålet med studiet var at undersøge om en 2- minutters gangtest (2MWT) kan være et alternativ til den gængse 6MWT, og i hvilket omfang læringseffekten har betydning for patientens gangdistance. Materiale og metoder: Patienterne blev rekrutteret gennem det neuromuskulære ambulatorie, Rigshospitalet. Hver patient gennemførte to 2MWT og to 6MWT fordelt på to testdage med 1-2 ugers mellemrum. Hver testdag bestod af en 2MWT 106 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters og en 6MWT adskilt af minimum 30 minutters pause. Rækkefølgen af testene blev administreret ved lodtrækning. Baseline målinger var vægt, højde, EKG samt muskelkraft billateralt i UE ved manuel muskeltest (MRC). Under gangtestene blev patientens puls, gangdistance og ganghastighed monitoreret. Resultater: Studiepopulationen (n=82) bestod af patienter med forskellige diagnoser indenfor det neuromuskulære spektrum med stor spredning i graden af kraftnedsættelse i UE. Studiet fandt en statistisk signifikant forskel på prædikteret og aktuel gangdistance i 6MWT (p<0.001). Den gennemsnitlige ganghastighed i første testminut var ens i både 2MWT og 6MWT, og var, for begge test, faldende fra andet testminut. Ved gentagne test gik patienten længere. For 2MWT var forskellen på første og anden test 8,5 meter (p=0,017) og for 6MWT var forskellen 34,8 meter (p=0,002). Konklusion: Patientens ganghastighed var faldende i både 2MWT og 6MWT og kunne registreres fra andet testminut. Idet studiet fandt at patientens fysiske udtrætning kunne observeres i begge gangtest, kan 2MWT anvendes som alternativ til 6MWT til svage neuromuskulære patienter. I både 2MWT og 6MWT ses en betydelig læringseffekt ved gentagne test. Postersession A, Torsdag 13.50-14.20, Sal Jylland Methods: A prospective cohort study of 274 consecutive patients with HF operated from September 2012-June 2013. Patients unable to follow a standard program were excluded (main reasons: transfer, simultaneous fractures and dead), leaving 167 patients for analysis. Data on patient demographics, prefracture functional level, method of operation, hemoglobin on 1.postoperative day, and prefracture BM were collected. BM was assessed by CAS. Odds Ratios(OR) with 95% Confidence Intervals were estimated by multivariate logistic regression. Results: Significant predictors (given as OR (95%CI)) of not regaining BM on the 5.postoperative day were: Age>80 years 7.5(2.9-19.1), low prefracture functional level 3.0(1.1-8.2), not completing physiotherapy on the 1.postoperative day 4.6(2.010.8) and hemoglobin<6 mmol/L on the 1.postoperative day 5.8(1.6-20.7). Significant predictors of not regaining BM at discharge were: Age>80 years 4.3(1.8-10.1), prefracture functional level 7.0(2.9-17.0) and not completed physiotherapy on the 1.postoperative day 3.3(1.3-8.0). Conclusion: Patients undergoing HF surgery, unable to complete physiotherapy on the 1.postoperative day or has a low hemoglobin value on the 1.postoperative day are at greater risk of not regaining BM during hospitalization. In accordance with previous studies, age and preoperative functional level are predictors of not regaining BM. Our findings give clinicians easily accessible parameters identifying patients with increased risk of not regaining BM during hospitalization, allowing early targeted intervention and early planning of discharge. Keywords: hip fracture, mobility, physiotherapy. Postersession Q, Fredag 14.20-14.50, Lokale 24 Factors that predict failure to regain basic mobility after hip fracture surgery Signe Hulsbæk(1), R FaeboLarsen(1), A Troelsen(2) (1) Department of Physiotherapy, Køge Hospital, Region Zealand, Denmark (2) Department of Orthopaedic Surgery, Copenhagen University Hospital Hvidovre, Capital Region, Denmark Introduction: Hip fractures are associated with loss of function often leading to decreased independence in daily living. Regaining basic mobility after hip fracture surgery is a primary goal during hospitalization. Worldwide, there is a tendency towards accelerating clinical pathways. Therefore, understanding factors that will limit regaining basic mobility and early discharge are relevant to investigate. Objective: To investigate factors that predict failure to regain basic mobility(BM) assessed by the Cumulated Ambulation Score(CAS), on the 5.postoperative day and at discharge after hip fracture(HF) surgery. Familiens oplevelse og erfaring med faser i demenssygdommen - et tværfagligt forskningsprojekt Trine Clemmensen, L Busted, J Søborg University College Lillebælt, Odense, Danmark Baggrund: Fredericia Kommune ønsker sig færre akutte forløb omkring institutionalisering af demente borgere. I demensafsnittene har man erfaring med, at tidlig kontakt til kommunen kan mindske frustration i familien. Studier viser, at demens i familien kan medføre både psykiske, fysiske og sociale belastninger for de pårørende igennem et demensforløb. Resultater viser, at hvis pårørende over længere tid yder alt i rollen som Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 107 omsorgsgiver, forringes deres fysiske og mentale sundhed, relation til den demente og deres sociale liv. I projektet arbejdes ud fra en forestilling om, at der kan identificeres faser for den pårørende i demensforløbet. Faser identificeres ud fra betydningsfulde hændelser, som antages at have en kronologi. Denne antagelse understøttes af international videnskabelig litteratur, men er ikke afprøvet i en dansk kontekst (1). Formål: Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan hverdagslivet med en nærtstående person, der er diagnosticeret med Alzheimers demens opleves? Der undersøges, hvilke betydningsfulde hændelser de pårørende oplever i demensforløbet. Derudover beskrives, hvilke ressourcer og behov de pårørende til demente har i demensforløbet. Metodebeskrivelse: Projektet består af en litteraturgennemgang af studier (fra 2008-2014) omkring pårørendes oplevelser af at være nærmeste pårørende til en dement borger. Resultater fra litteraturgennemgangen danner baggrund for den kvalitative interviewundersøgelse. Der afholdes 10-15 kvalitative forskningsinterview med pårørende til demente, hvor den demente har været på demenscenter i ca. 6 måneder. Der anvendes en fænomenologisk-hermeneutisk metode til fortolkning af interviews (2). Evaluering: Transskribering og analyseproces er planlagt i efteråret 2014. Projektets videnskabelige medarbejdere er tværfagligt sammensat for at empiriske data kan bearbejdes fra forskellige genstandsfelter og nuanceres tværfagligt. Konklusion og perspektivering: Det forventes, at projektet vil danne baggrund for udvikling af en fasemodel og et eventuelt tværprofessionelt screeningsredskab, som kan lede til fremtidige tværprofessionelle interventioner for pårørende til demente. Referencer 1. Daly L, McCarron M, Higgins A, McCallion P. ’Sustaining place’ - a grounded theory of how informal carers of people with dementia manage alterations to relationships within their social worlds. J Clin Nurs. 2013;22(3):501-512. 2. Lindseth A, Norberg A. A phenomenological hermeneutical method for researching lived experience. Scand J Caring Sci. 2004;18(2):145-153. Postersession P, Fredag 14.20-14.50, Lokale 9-10 Feasibility of inspiratory muscle training following surgery on suspicion for lung cancer – a pilot study Barbara C Brocki(1,4), JJ Andreasen(2), DSR Souza(3), E Westerdahl(4) (1) Department of Physio & Ergotherapy, Aalborg University Hospital, Aalborg, Denmark (2) Department of Cardiothoracic Surgery and Clinical Medicine, Center for Cardiovascular Research , Aalborg University Hospital, Aalborg, Denmark (3) Department of Cardiothoracic Surgery and Anaesthesiology, Örebro University Hospital, Örebro, Sweden (4) School of Health and Medical Sciences, Örebro University, Örebro, Sweden Background and aim: Postoperative pulmonary complications are common following surgery on suspicion for lung cancer. Few studies on the postoperative pulmonary and functional status have considered respiratory muscle weakness as a contributor to delayed recovery following surgery. The aim of this study was therefore to determine the feasibility and preliminary effectiveness of inspiratory muscle training (IMT) performed before and immediately after surgery. Methods: Six consecutive patients performed IMT with the Powerbreathe device (with 30 % of maximum inspiratory pressure (MIP) five days prior to surgery and 15% of MIP five days after surgery), 2x30 breaths twice daily. Data on maximum inspiratory- and expiratory pressure (MIP/MEP), spirometry and walking distance (6MWT) were collected six days prior to the surgery and on postoperative day five and 14. Participants rated their perceived exertion and pain level on a training diary; training sessions were stored in the IMT device. Results: The mean (range) age was 63 years (56-79), the length of hospital stay eight days (4-20). Thoracotomy was performed in five patients, with two of these having a lobectomy. The mean postoperative pain level under IMT was 2 (0-6), for experienced exertion 2 (1-3). Changes from baseline to day five and 14 were respectively: MIP 82/ 76/ 85 cm H20; MEP 104/ 85/88 cm H20; forced ventilatory capacity 2.92/ 2.42/2.44 l; forced expiratory volume 1. second 2.1/1.58/1.57 l; 6MWT 474/ 382/413 m. The compliance to the training sessions before and after the surgery was respectively 90% and 100%. No adverse events occurred during IMT or assessments. Conclusion: IMT performed before and immediately following surgery on suspicion for lung cancer is feasible, safe and well tolerated by participants. From baseline to 14 days after surgery, we found a minor improvement of ~5% in MIP, while detriments were detected for other outcomes. Keywords: Lung cancer; surgery; respiratory muscle strength; inspiratory muscle training Postersession N, Fredag 14.20-14.50, Lokale 6 108 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters Fra novice til ekspert Nøgleord: constructive alignment, transfer, læringsudbytte, målsætning. Ann Louise Cassagneres, J Lundbæk Træning og Rehabilitering, Kolding Kommune, Danmark Referencer: Baggrund: I klinisk undervisning i fysioterapi opleves fortløbende krav til udvikling af pædagogiske kompetencer. Særligt pga. akademiseringen af uddannelsen, hvor rammerne for praksislæring på campus indskrænkes. Biggs, J., & Tang, C. (2007). Teaching for Qulaity Learning at University. New York: Ope Univerity Press. Dreyfus, H., & Dreyfus, S. (2002). Mesterlære og ekspertens læring. Postersession B, Torsdag 13.50-14.20, Sal Sjælland Formål: Fokus i undersøgelsen er kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning i praksis med fokus på de studerendes læringsudbytte, men da læringsteorierne har et voksenpædagogisk perspektiv, vil det være oplagt at anvende de samme læringsprincipper om skriftlig refleksion, metakognition og personlig målsætning på borgerrettede sundhedsfremmende og rehabiliterende opgaver. Metode: Kvalitativ undersøgelse med grounded theory som design. Via litteraturstudie og analyse af skriftlige evalueringer fra studerende er det undersøgt hvilken betydning constructive alignment (Biggs & Tang, 2007) og transfer (Wahlgren & Aarkrog, 2012) har for fysioterapeutstuderendes læringsudbytte i klinisk praksis. Constructive alignment er den grundlæggende teori bag den nationale studieordning for de videregående uddannelser (Ministeriet for Forskning, 2008). Resultat: Constructive alignment bidrager med målbaseret undervisningstilgang ved at fremhæve betydningen af eksplicitte mål i undervisning og studieplaner, hvor sammenhæng mellem læringsaktiviteter og bedømmelse vægtes med udgangspunkt i hvordan de studerende aktivt kan konstruere viden (Jensen, 2007) (Andersen, 2010). Constructive alignment (Biggs & Tang, 2007) har det tilfælles med Wahlgren og Aarkrogs (2012) teori om transfer, hvordan den studerende bearbejder det underviste og opnår forståelse. Transferevne er forudsætning for et tilstrækkeligt læringsudbytte i opnåelse af de formelle læringsmål (ibid). Konklusion: Tre faktorer er særligt vigtige for de studerendes læringsudbytte; evne til skriftlig refleksion, metakognition og at kunne sætte mål for sin egen læring. Det anbefales derfor at øge fokus på skriftlige refleksioner, gennem metakognitiv facilitering, samt inddragelse af taksonomierne SOLO (Biggs & Tang, 2007) og ”fra novice til ekspert” (Dreyfus & Dreyfus, 2002). Teorierne supplerer hinanden men constructive alignment kritiseres for at mangle en sociokulturel tilgang til læringsforståelse som er nødvendig at forholde sig til i et voksenpædagogisk perspektiv. Der er særdeles gode erfaringer med at anvende teorierne i klinisk praksis, og disse vil blive gennemgået i en posterfremstilling. Fysioterapi til mennesker med mental funktionsevnenedsættelse, efter en erhvervet hjerneskade, i en teoribaseret praksis Lone Blak Lund, LL Sørensen, H Pallesen Hammel Neurocenter, Universitetsklinik for Neurorehabilitering, Danmark Baggrund: Kognitiv Klinik på Regionshospitalet Hammel Neurocenter rehabiliterer patienter med primært mental funktionsevnenedsættelse i den tidlige rehabiliteringsfase. Specialiseringen af klinikken har udfordret den fysioterapeutiske praksis, grundet patienternes mentale problemstillinger som eksempelvis nedsat overblik, hukommelse, indsigt i egen situation og formåen, evne til planlægning og problemløsning. Samtidig hermed har patienterne sensomotoriske udfald i meget varierende grad. Formål: At konkretisere hvad fysioterapi målrettet patienter med mental funktionsevnenedsættelse er, og pege på områder, hvor den aktuelle praksis med fordel kan ændres og udvikles. Metodebeskrivelse: Praksisbeskrivelser, som et prospektivt studie, på baggrund af fire patientforløb baseret på journaldokumentation, interview af de fire behandlende fysioterapeuter og video-observation af to fysioterapeutiske interventioner. Data er analyseret og fortolket fænomenologisk og hermeneutisk. Evaluering: Udviklingsprojektet fortsætter henover vinteren 2014. I det følgende præsenteres de foreløbige resultater. - Den fysioterapeutiske praksis til ovennævnte patientkategori er kendetegnet ved, at der anvendes et bredt spektrum af traditionelle fysioterapeutiske midler og metoder. Disse har fysisk træning, idræt eller forskellige former for kropsbevidstgørende fysioterapi som omdrejningspunkt. Eksempler herpå: Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 109 • kondicykel, stepbænk, trampolin, romaskine, styrkeøvelser på måtte og i maskiner, gåture, trafiksikkerhed gående, træning i bassin • balance-, koordinations- og stabilitetstræning • kropsafgrænsende interventioner som massage, ex. med ball stick, indirekte respirationsøvelser, hvilestillinger i lejringer. - Derudover anvendes guidet taktil interaktionsterapi, Affolter modellen©. De teoretiske rammer, som den fysioterapeutiske praksis er baseret på, fortolkes som • Motorisk læring, med afsæt i dynamisk system teori (1) • Zone for Nærmeste Udvikling (2) • Neuropædagogik som forståelsesramme Konklusion og perspektivering: Fysioterapeutiske midler og metoder i form af fysisk aktivitet, motorisk læring og øget kropsbevidsthed findes relevante i rehabilitering af patienter med primært mental funktionsevnenedsættelse efter erhvervet hjerneskade. Herudover peger udviklingsprojektet på mulige udviklingsområder inden for emner som kroppens fænomenologi, kropsbillede, kropsskema-dannelse og læringsteorier. Referencer: 1. Shumway-Cook, A., Woollacott, M.H. (2007): Motor Control. Translating research into clinical practice. Baltimore, Maryland. USA 2. Broström, S. (2007). Læring og den kulturhistoriske skole. I: Ritchie, T. (red.). Teori om læring – en læringspsykologisk antologi. København: Billesø & Baltzer. Postersession A, Torsdag 13.50-14.20, Sal Jylland Få kræfterne tilbage - et tværgående rehabiliteringstilbud til kræftramte Trine Knudsen, S Pedersen Fredericia Kommune, GenoptræningsCentret, Danmark Baggrund: I Fredericia Kommune viser tal fra Kræftens Bekæmpelse, at det årligt forventes, at 330 nye borgere diagnosticeres med kræft. 112 af disse borgere tilhører aldersgruppen 20-64 år. Dvs. at de tilhører gruppen i den erhvervsaktive alder. 132 af alle nydiagnosticerede forventes at have et rehabiliteringsbehov (Kræftens Bekæmpelse, 2009). Den overordnede idé med indsatsen er, at anvende og omsætte eksisterende viden om kræftrehabilitering til praksis, så borgere med kræft i Fredericia Kommune får de bedste forudsætninger og rammer (de kommunale rammer / frivillige) for i første omgang at overleve deres sygdom og derefter at komme styrket tilbage til deres hverdagsliv. Formål: At borgerne i Fredericia Kommune tilbydes en tværgående indsats, hvor de kommer styrket tilbage til deres hverdagsliv og arbejdsliv. I rehabiliteringsindsatsen rettes fokus på tre niveauer; borger-, gruppe- samt organisationsniveau. Metode: Fokusgruppeinterviews med borgerne foretages i opstartsfasen, hvor fokus er på borgernes oplevelse af forløbet. Tilfredshedsundersøgelse, interviews samt medarbejdernes erfaringer anvendes til at tilpasse indsatsen. For at borgerne skal opleve et koordineret og sammenhængende forløb, har Kræftrehabiliteringsteamet arbejdet med forskellige samarbejdsmodeller, der kan anvendes i forhold til at iværksætte samarbejde og koordinering på andre områder end kræftområdet i Fredericia Kommune. Resultater: Borgerne ønsker en god oplevelse. De ønsker samarbejde og koordinering mellem deres behandling på sygehuset samt deres rehabiliteringstilbud i Fredericia Kommune. Når borgerne er tilknyttet kræftrehabiliteringsteamet oplever de ikke at blive kastet rundt mellem afdelingerne. Hvis borgerne har behov, der ligger udover teamets kompetencer, vil teamet koordinere denne indsats. Den gode oplevelse er ligeledes det tætte samarbejde med Kræftens Bekæmpelse samt andre frivillige aktører, som kan støtte eller vejlede borgerne. Her handler det især om samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse ”støt den pårørende” og ”idræt i dagtimerne”, der er et tilbud i det lokale idrætscenter. Den gode oplevelse for borgerne er, at den kommunale indsats baseres på deres individuelle ressourcer og problemstillinger. At der i indsatsen er fokus på netværksdannelse og erfaringsudveksling, som indgår i træningen. Postersession N, Fredag 14.20-14.50, Lokale 6 110 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters Genoptræning efter rotatorcuff reinsertioner systematisk review Genoptræningsforløbsbeskrivelse for hoftenært brud Rikke Høffner, B Hannibal, S Warming Bispebjerg Hospital, Fysio og Ergoterapien, København NV, Danmark Rikke Steen Krawcyk(1), LS Valentiner(2) (1) Herlev Hospital, Ergo- og Fysioterapiafsnittet, Herlev, Danmark (2) CopenRehab, København, Danmark Baggrund: Fra 1. maj 2011 frem til 1. maj 2012 er der foretaget 65 rotatorcuff reinsertioner på BBH. Genoptræningen er specialiseret de første 9 uger og derefter fortsætter patienten i almen genoptræning. For at sikre standardiseret og evidensbaseret genoptræning har vi foretaget et litteraturstudie. Formål: Afdække litteraturen i forbindelse med genoptræning efter rotatorcuff reinsertioner. Design: Systematisk review. Materiale og Metode: Der er foretaget en systematisk litteratursøgning i Medline, Cinahl og Embase. Desuden er referencelister gennemgået og 16 artikler blev inkluderet. 1 systematisk review af RCT studier, 3 RCT studier, 1 systematisk review af homogene kohortestudier, 2 case-control studier, 4 kasuistikker og 5 artikler omhandlende laboratorieforskning. Alle artikler blev vurderet med brug af Sundhedsstyrelsens Checkliste. Resultater: Gennemgangen af litteraturen viste at bandageringsperioden er 4-6 uger postoperativt. Flere studier anbefalede passiv flexion, abduktion og udadrotation fra første postoperative dag. Desuden var anbefalingerne aktiv albue flexion/extension, aktiv pronation/supination af underarmen samt aktive bevægelser af hånd/håndled. I litteraturen fandt vi ingen rehabiliteringsprogrammer til rotatorcuffreinsererede patienter efter afbandagering. Der foreligger flere studier baseret på EMG-målinger på relevante muskler under udførelse af kendte skulderøvelser. Vi udvalgte på denne baggrund øvelser med en passende belastning ift. de reinsererede sener. Konklusion: Ved accelereret genoptræning opnås hurtigere bedre ROM, skulderfunktion og færre smerter. Samtidig ses tendens til øget antal reruptur. Der er behov for yderligere studier omhandlende genoptræning efter rotatorcuff-reinsertion. Nøgleord: Rotator cuff reinsertion, genoptræning, fysioterapeutiske anbefalinger. Postersession E, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 7-8 Baggrund: I Danmark pådrager ca. 10.000 ældre sig årligt et hoftenært brud. Størsteparten af patienterne genvinder ikke deres habituelle funktionsniveau fra før bruddet. Den vedvarende funktionsnedsættelse udgør en af de største udfordringer ved rehabilitering af patienter med hoftenært brud. Det kan ikke på nuværende tidspunkt fastslås, hvornår rehabiliteringen bør initieres – tidligt post-operativt (dvs. under indlæggelse) eller efter udskrivelse. Formål: Formålet med genoptræningsforløbsbeskrivelsen er at sammenfatte den videnskabelige evidens og komme med evidensbaserede anbefalinger til klinikeren for, hvornår og hvilken fysioterapeutisk intervention, der anbefales under indlæggelse og ambulant efter operation for et hoftenært brud. Metode: Systematisk litteratursøgning (med søgning i MEDLINE, Cochrane Library, CINAHL EMBASE og PEDro) og gennemgang af den tilgængelige evidens suppleret med viden fra klinisk praksis. Inklusionskriterier: RCT-studier og eksklusionskriterier: publiceret før 2002. Den samlede metodologiske evidens blev vurderet med Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation (GRADE). Resultat: 21 RCT-studier blev inkluderet og opdelt i tidsfaser: Under indlæggelse (0-2 uger), Rehabilitering og Ambulant (3-12 uger), Ambulant (13-25 uger) og Ambulant (uge 26 →). Der er Svag anbefaling for anvendelse af fysioterapeutiske interventioner i alle tidsfaser. Mange af de anbefalede interventioner fra litteraturen anvendes allerede i danske kommunale tilbud til patientgruppen. En del studier udførte interventioner 3-6 måneder efter brud, hvilket adskiller sig fra dansk praksis. Konklusion: Genoptræningsforløbsbeskrivelsen for hoftenært brud viser, at der er svag anbefaling for anvendelse af de forskellige fysioterapeutiske interventioner i de respektive tidsfaser. Resultatet giver klinikere en svag anbefaling for, hvordan og hvornår de bør intervenere over for patienter med hoftenært brud. Den inkluderede litteratur er af meget varierende metodologisk kvalitet varierende fra høj til meget lav. Flere af studiernes resultater er inkonklusive, med svag anbefaling for interventionerne, hvorfor der er behov for yderligere forskning på området. Nøgleord: Evidens, Fysioterapi, hæftenært brud, tværsektoriel træning Postersession C, Torsdag 13.50-14.20, Sal Fyn Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 111 Har fysisk træning en effekt på fysisk funktion og livskvalitet hos patienter med left ventricular assist device? Mette Brøkner Hansen Rigshospitalet, Klinik For Ergo- og Fysioterapi, København Ø, Danmark Baggrund: Hjertesvigt er en betegnelse for et klinisk syndrom med symptomer og tegn på dysfunktion af hjertets pumpeevne. Left ventricular assist device (LVAD) er et behandlingsalternativ til patienter med svært hjertesvigt, når øvrige behandlingstilbud som almen hjertekirurgi og optimal medicinsk behandling er udtømt, og når en hjertetransplantation ikke er en mulighed. Patienter med LVAD har en overlevelsesrate på 80% et år efter og 70% to år efter implantationen. Fysisk træning til LVAD patienter i den tidlige postoperative fase er gennemgået i et systematisk review fra juni 2013. Den konkluderer, at den tilgængelige evidens ikke er stærk nok til, at give konkluderende kliniske retningslinjer. Formål: Formålet med denne systematiske litteraturopgave er at undersøge og vurdere evidens, som belyser sikkerheden ved fysisk træning samt effekt på fysisk funktion og livskvalitet hos patienter med left ventricular assist device i fase 2. Metode: Der er gennemført en litteratursøgning i databasen PUBMED. Efter en grundig gennemgang af litteraturen, er tre RCT studier inkluderet i denne systematiske litteratur opgave. Resultat: To studier viser en signifikant stigning i Vo2max i interventionsgruppen. Et studie viser en signifikant forskel mellem grupperne i målt Vo2max efter endt intervention. Et studie viser, at interventionsgruppen har en tendens til at større stigning i 6MWT. Der findes ingen signifikant forskel individuelt i grupperne eller i sammenligningen af interventions- og kontrolgruppen. Et studie angiver en signifikant forskel i interventionsgruppen fra baseline til posttest for den fysiske score i SF36. Endvidere findes der ingen signifikant forskel i selvvurderet helbred efter endt intervention i de tre studier. Konklusion: Studierne konkluderede, at det er sikkert at gennemføre træning med denne patientgruppe, og at fysisk træning ikke har negativ effekt på LVAD patienters fysiske funktion og livskvalitet. Perspektivering: På baggrund af dette studies resultater vil det være relevant at søsætte et RCT studie. Studiets formål skulle være at undersøge sikkerheden og effekten af kombineret konditions- og styrketræning til patienter med LVAD på deres fysiske funktion og livskvalitet. Et sådan studie bør laves som et multi-center projekt i Norden. Postersession G, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 24 Has progressive resistance strength training as additional training any effect measured on functional outcomes in older hospitalised patients? A randomised, controlled and singleblinded trial Sigrid Tibæk, CW Andersen, SF Pedersen, KS Rudolf Glostrup Hospital, Department of Physio- and Occupational Therapy, Glostrup, Denmark Introduction and Objective: To evaluate the effect of progressive resistance strength training (PRT) as additional training on functional outcomes in older hospitalised patients. Methods: In a randomised, controlled and single-blinded trial 71 patients were successive included and randomised either to the Treatment Group (TG)(n=36) or the Control Group (CG) (n=35). Fifteen subjects dropped-out; leaving 56 subjects, mean age 79 (SD 7) years. Subjects in the TG were treated with PRT in groups as additional training to usual care. PRT was performed by 3 sets of 12-15 repetitions, intensity 6070% of one repetition maximum, frequency 4 sessions/week. The effect was evaluated by Timed Up & Go, 30-s Chair-Stand test, 10-m walk test, 3 tasks (transfer, walking and stairs) of Barthel Index (BI). Results: Significant improvement in 10-m walk test (p<0.01) and BI (walking) (p=0.01) were demonstrated within TG but not in CG. No significant difference was found between groups except for BI (stairs) (p=0.05). The analysis by mixed effects model showed that TG improved more than CG in all outcome variables. Conclusion: The results indicate that additional PRT may have effect compare to usual care in older hospitalised patients, but no statistical significant effect measured on functional outcomes were demonstrated. Postersession C, Torsdag 13.50-14.20, Sal Fyn 112 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters Hoptest af knæraske børn Pernille Guldager Knudsen, S Warming Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Fysio- og Ergoterapiafdelingen, København NV, Danmark Baggrund: Siden 2011 har Bispebjerg Hospital og Århus Universitets Hospital haft landdelsfunktion for børn med korsbåndsskader. Børnene bliver fulgt fra evt. operation og indtil de bliver 18 år. En del af funktionsvurderingen børn med insufficiente korsbånd indebærer forskellige hoptests. Der sparsom viden om hvor langt/hurtigt knæraske børn i forskellige aldre udfører disse hoptests, hvorfor vi ønsker et referencemateriale af knæraske børn. Dette for at opnå viden om den tilbudte genoptræning samt korsbåndsinsufficiente børns nuværende og fremtidige knæfunktion. Formål: At få et normalmateriale over hvor langt/hurtigt knæraske børn hopper i en standardiseret hoptest bestående af 4 forskellige hop. Metode: Testen består af 4 typer hop på en 6 meter lang og 15 cm bred linje. Testen er første gang beskrevet af Noyes et al. 1991. Hoppene gennemføres for de korsbåndsinsufficiente børn først på rask side og derefter på afficeret side. Der er et prøveforsøg og to resultatforsøg, hvoraf det bedste benyttes. 1) et ben hop 2) 6 meter hop på tid 3) tre hop på et ben 4) cross-over hop. Referencemateriale bliver gennemført som bachelorprojekter af studerende fra Professionshøjskolerne blandt skolebørn i forskellige alderstrin. Børnene bliver efter aftale med lærer og forældrenes samtykke testet på deres respektive skoler. Resultater: De foreløbige resultater er baseret på 237 knæraske børn i alderen 9 til 11 år. Fordelingen af piger (P) og drenge (D) i de respektive aldersgrupper er 76 niårige (60,5% P og 39,5% D), 79 tiårige (44% P og 56% D) og 82 elleveårige (54% P og 46% D). Resultater af hoptestene for de tre aldersgrupper uanset køn er: single hop (mean 91,1cm; SD 35,9 cm), 6 meter på tid (mean 2,7 sek; SD 0,5 sek), triple hop (mean296,0 cm; SD 58,6 cm) og cross-over hop (mean 237,2 cm; SD 58,4 cm). Reference: Noyes FR, Barber SD, Mangine RE. Abnormal lower limb symmetry determined by function hop tests after anterior cruciate ligament rupture. Am J Sports Med 1991 Sep;19(5):513-8. Implementering af model for systematisk kompetenceudvikling Helle Østergaard Aarhus Universitetshospital, Fysioterapi-og Ergoterapiafdelingen, Aarhus, Danmark Baggrund: Siden 90’erne har ideen om Model for systematisk kompetenceudvikling på hospitalerne i Aarhus været undervejs. Den omfattende implementeringsproces tager form både på afdelingsniveau og på organisatorisk niveau, hvor modellen fra 2014 omfatter knap 10.000 fusionerede ansatte. Model for systematisk kompetenceudvikling skal understøtte Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingens fokus på de kompetencer, der er væsentlige for at udføre aktuelle og fremtidige opgaver med den bedste faglige kvalitet. Afdelingen har en lokal implementeringsplan, hvor engagerede ledere og nøglepersoner samt udviklings- og modningsprocesser præger implementeringen. • Formål med implementering af Model for systematisk kompetenceudvikling: • Tydeliggøre at udvikling af fysioterapeuters kompetencer tager udgangspunkt i brugernes behov samt organisationens og det omgivende samfunds krav • Afdække Fysioterapeuters kompetencer i forbindelse med MUS indenfor følgende fire dimensioner: Social kompetence, Faglig kompetence, Læringskompetence, Organisatorisk kompetence • Skabe overblik over hvordan ressourcer anvendes, tydeliggøre organisationens forventninger samt skabe gode udviklingsmuligheder for afdelingens medarbejdere Anvendte metoder: • Planlægning af implementeringsprocessen herunder afholdelse af møder med HR, afdelingens ledere samt deltagelse på leder- og medarbejdermøde (LMU) • Afdækning af brugernes behov ved hjælp af litteratur, rapporter, avisartikler m.m. • Udarbejdelse af faglig kompetencebeskrivelse for fysioterapeut, ergoterapeut, sekretær, social og sundhedsassistent • Information på afdelingsmøder • Oplæg via Roadshow i afdelingens syv specialegrupper • Workshop i speciale teams med udarbejdelse af faglige indstik eller leder Interview af teammedlemmer med henblik på udarbejdelse af faglige indstik • Stop – op ledermøder herunder sparring og coaching af ledere samt afdækning af udfordringer i implementeringsprocessen Postersession H, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 26 Resultater: • Udarbejdede faglig kompetencebeskrivelse for fysioterapeut, ergoterapeut, sekretær, social- og sundhedsassistent • Udarbejdede indstik fra alle de specialer og områder, som fysioterapeuter arbejder indenfor på hospitalet • Gennemført medarbejderudviklingssamtaler pr. 31.12.2014 efter Model for systematisk kompetenceudvikling • Afdækning af afdelingens kompetencer, primo 2015 Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 113 Konklusion: Udarbejdes primo 2015 indeholdende strategi på baggrund af afdækning af kompetencer samt fremtidige læringspunkter om implementeringsprocessen Nøgleord: Implementeringsproces, brugerbehov, MUS, ejerskab, lokal tilpasning Referencer: 1. Model for systematisk kompetenceudvikling – på Aarhus Universitetshospital (2013). Aarhus Universitetshospital 2. Sørlie M., Ogden T., Solholm R., Olseth A.R. Implemanteringskvalitet – om å få tiltak til å virke: En oversikt. Tidsskrift for norsk psykologforening 2010.47.315-321 brugte slynger til at eliminere den ikke-afficerede arm/hånd. Træningen var baseret på modificeret task-oriented-repetivitetraining direkte relateret til barnets eget mål. Vi vægtede meningsfulde og motiverende aktiviteter. Supplementært til den traditionelle CIMT-træning arbejdedes der med fokus på styrkelse af børnenes kropsskema. Resultater: Det blev tydeligt, at børnene behøvede tydelig struktur og at det var grænseoverskridende for dem at have den ikke-afficerede arm elimineret. Vi erfarede, at taktil/kinestetisk perception og mindfullness var vigtige faktorer i fht at replacere den hemiparetiske arm på barnets kropsskema. Vi så forbedringer i kraft, hastighed, ROM og af barnets eget mål. Postersession O, Fredag 14.20-14.50, Lokale 7-8 Konklusion: Det har vist sig muligt at implementere CIMT til børn på RHN i en modificeret grad med stort fokus på neuropædagogisk tilgang via en undersøgende og eksperimenterende tilgang i implementeringsprocessen. Postersession D, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 6 Implementering af modificeret CIMT (constrained-induced-movement-therapy) til børn med erhvervet hjerneskade Christina Jepsen, A Thulin Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter; Klinik for Børn og Unge, Hammel, Danmark Baggrund: Klinik for børn og unge, RHN, er et højtspecialiseret rehabiliteringshospital, som behandler patienter med moderat til svær hjerneskade. I MTV-rapporten fra 2011 påpegedes evidens for Constrained-Induced-Movement-Therapy (CIMT) til børn med hemiparese. Ud fra dette besluttedes at implementere CIMT. Formål: Målet var at indsamle erfaring med modificeret CIMT-intervention til børn med hemiparese efter erhvervet hjerneskade. Erfaringerne dannede basis for klinikkens videre CIMT-program. Metoder: Relevant litteratur, studiebesøg til St. Maartenskliniek i Nijmegen, Holland samt CIMT-forløb for voksne på RHN dannede baggrund for udvælgelse af analyse- og måleredskaber, udvælgelse af specifik tilgang ifht intensitet samt måder at eliminere den ikke-afficerede arm. Vi forventede, at det var vigtigt med specialpædagogisk tilgang pga børnenes kognitive udfordringer og denne blev tilrettelagt ud fra vores erfaringer fra vanlig praksis. Det første CIMT-forløb bestod af to ugers træning, 6 timer dagligt efterfulgt af en uges opfølgning efter ½ år, 4½ times træning dagligt. Børnene blev testet ved starten af forløbet, ved afslutningen og ved 3 mdrs kontrol med COPM, Box & Blocks, ULE, bevægelighed samt video af barnets eget mål. Vi Implementering af struktureret mobiliseringsprotokol på intensive afdelinger - et tværfagligt kvalitetsudviklings- og samarbejdsprojekt BH Christensen(1), K Kaasby(2), C Daugbjerg(3), Annette Fjerbæk(1) (1) Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital, Danmark (2) Klinik Anæstesi, Aalborg Universitetshospital, Danmark (3) Neuro- Orto- Traume Intensivt Afsnit, Aalborg Universitetshospital, Danmark Baggrund: Patienter indlagt på intensive afdelinger har traditionelt været immobiliserede med komplikationer som dekonditionering, reduceret muskelmasse, reduceret fysisk formåen og nedsat livskvalitet til følge. Følgerne kan være forlænget ophold på intensiv afdeling og vanskeliggørelse af senere rehabilitering. Studier viser, at målrettet mobilisering nedbringer antallet af liggedage på intensiv afdeling og patientens samlede indlæggelse samt forbedrer patientens funktionelle og kognitive outcome (1,2). Formål: Indenfor de eksisterende økonomiske rammer at sætte fokus på mobilisering af patienterne på Hjerte- LungeIntensivt Afsnit (TIA) og Neuro- Orto- Traume Intensivt Afsnit (NOTIA) Aalborg Universitetshospital ved at implementere en 114 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters standardiseret og struktureret mobiliseringsprotokol. Formålet er derudover, at mobiliseringsprotokollen er et tværfagligt redskab, der bidrager til, at alle faggruppers kompetencer udnyttes optimalt, og patienterne vurderes af fysioterapeut så tidligt som muligt. Metodebeskrivelse: Mobiliseringsprotokollen blev implementeret på TIA og baseret på erfaringer og materiale herfra, blev der efterfølgende implementeret en lignende protokol på NOTIA. Der blev udarbejdet et flowdiagram med in- og eksklusionskriterier for patienterne. Patienterne blev dagligt vurderet med henblik på mobiliseringsevne ud fra stadieinddelingsskema med tilhørende mobiliseringsplan. Sygeplejersker og fysioterapeuter noterede dagligt patientens mobiliseringsgruppe, og hvorvidt de tilhørende mobiliseringer var udført. Tidspunkt for kontakt til fysioterapeut blev registreret og sammenholdt med tidspunktet for kontakten inden mobiliseringsprojektet blev påbegyndt. Dataindsamlingen slutter december 2014. Evaluering: Mobiliseringsprotokol med tilhørende stadieinddeling og mobiliseringsplaner er indført på de nævnte intensive afsnit. Resultaterne er forsat under opgørelse, men tyder på, at alle patienter mobiliseres i dagvagterne, mens implementeringen har været en større udfordring i aftenvagterne. Ligeledes giver faggrupperne udtryk for tættere samarbejde og øget mobilisering af patienterne. Konklusion og perspektivering: Materiale er udarbejdet og anvendes dagligt. Resultater tyder på, at en systematisk tilgang øger graden af mobilisering på TIA og NOTIA med uændrede personaleressourcer. Mobiliseringsprojektet bør implementeres på de øvrige intensive afdelinger på Aalborg Universitetshospital. Nøgleord: tidlig mobilisering, intensive patienter, implementering, standardisering Referencer: 1. Li Z, Peng X, Zhu B, Zhang Y, Xi X. Active mobilization for mechanically ventilated patients: A systematic review. Archives of Physial Medicine and Rehabilitation 2013; 94:551-61 2. Kocan MJ, Lietz H. Special Considerations for Mobilizing Patients in the Neurointensive Care Unit. Critical Care Nursing 2013; 36:50-55. Inddrager vi patienterne i målsætningen i den indledende vurdering Line Rokkedal, S Lentz, B Knudsen, F Persson, J Jenlar Hvidovre Hospital, Danmark Baggrund: Med et sundhedsvæsen, der i højere grad forventer at patienterne tager ansvar for eget liv, stiger kravet til de sundhedsfaglige medarbejdere om medinddragelse af patienterne. Dette for at øge indflydelsen på eget liv bedst mulig. Hvordan inddrager terapeuterne patienterne i forhold til at sætte mål for deres behandling/træning? Det, at patienten føler at have kontrol over eget liv, er en del af Patient Empowerment . Heri indgår at kommunikere og inddrage patienten ud fra deres behov. Vi ved reelt ikke, om patienterne føler sig inddraget i forhold til at sætte mål for deres træning ved første møde med terapeuten. Formål: Afdække om vi inddrager patienterne i forhold til at sætte mål for den fysioterapeutiske behandling i den indledende vurdering. Metode og materiale: Semistruktureret interview med deltagelse børn/ forældre, medicinske og ortopædkirurgiske patienter. Terapeuterne forestod interviewene hvoraf den ene interviewede og den anden skrev referat. Interviewet blev optaget via IPad. Behandlende terapeut blev interviewet kort om deres oplevelse af patienten. Indledende notat gennemlæst mhp målsætning og af hvem? Efterfølgende blev udsagn samlet og opdelt i emner. Ud fra en fænomenologisk tilgang blev meningsbærende enheder kodet og kondenseret til endelige temaer. Resultater: I interviewene deltog 10 patienter, indlagte og ambulante fra ortopædkirurgisk, medicinsk- og børneafdelinger. Der fremkom 3 temaer ud fra interviewene: 1) Terapeuterne spørger ikke patienterne om deres mål i den indledende vurdering 2) Patienterne synes det er ok, at der ikke snakkes om mål i den indledende vurdering. 3) Patienterne oplever en god kommunikation med terapeuterne Reference Postersession O, Fredag 14.20-14.50, Lokale 7-8 Region Hovedstaden. Patient Empowerment i Region Hovedstaden 2012. Koncern, Udvikling, Kvalitet. 2012: http://regi-intranet.regionh.dk/NR/rdonlyres/8B7AB9DB-8AE14CA7-920B-070E1BF44917/0/Patient_empowerment_RegionH. pdf Postersession K, Fredag 14.20-14.50, Sal Jylland Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 115 Indfrielse af patientens forventninger: En postkortundersøgelse i Rygklinikken på Roskilde og Køge Sygehus Jeppe Kruse, B Agergaard, C Olsen, S Stigsgaard Køge Sygehus, Reumatologisk Afdeling, Køge, Danmark Baggrund/introduktion: Baggrunden var, at der i 2012 blev indført et nyt tværfagligt og tværsektorielt forløbsprogram for patienter med rygsmerter, gældende i Region Sjælland. Formål: Formålet var at undersøge, hvor mange patienter, der fik indfriet deres forventninger til forløbet i Rygklinikken på Roskilde eller Køge sygehus. Metodebeskrivelse: Afdelingen udarbejdede postkort, som blev udleveret ved sidste og afsluttende møde med fysioterapeuten. Patienterne blev bedt om at udfylde det, inden de forlod afdelingen. De skulle besvare, om de fik indfriet deres forventninger, og kunne skrive kommentarer. Postkortene blev uddelt i perioden 21.10.2013 til 20.12.2013. Evaluering: 28% af patienterne besvarede postkortet. 66% var kvinder, og 29% var mænd. Alder, median(range), var 49 år (29-82 år). 95% af patienter angav, at deres forventninger til forløbet blev indfriet. Patienterne angav, at de havde fået professionel, kompetent og saglig behandling, og at de havde fået god instruktion i øvelser. De angav ligeledes, at de havde fået meget ud af samtalerne, herunder angav en patient, at: ”der bliver talt og forklaret, så man kan forstå, hvad der bliver sagt”. Patienter (5%), som ikke fik indfriet deres forventninger havde en forventning om medicinafprøvning. Nogle patienter ønskede hurtigere tilbagemelding på prøvesvar enten per telefon eller mail. Inkontinensindsatsen – fri for bleer Charlotte Meiner Kam Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, Danmark Baggrund/Introduktion: Inkontinens kan påvirke livskvaliteten, og er en barriere for at kunne leve et aktivt og socialt liv. Undersøgelser har vist, at inkontinens i mange tilfælde kan afhjælpes ved træning af bækkenbundsmuskulaturen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune ønskede at adressere den stigende inkontinensproblematik i kommunen. Det resulterede i indsatsen Fri for bleer, der blev iværksat i 2012 til hjemmeboende borgere over 65 år med en inkontinensproblematik. Der blev etableret to inkontinensklinikker og allokeret penge til en pilotfase, som løb fra marts 2012 til januar 2013. Erfaringer opnået i den første fase medførte, at pilotfasen blev forlænget til udgangen af 2014. Formål: Projektet havde tre målsætninger: • Forbedring af borgeres mulighed for at kunne leve et aktivt og socialt liv ved at gøre dem helt eller delvist uafhængige af ble som hjælpemiddel. • Forøgelse af livskvaliteten for den enkelte gennem en forbedret helbredsmæssig situation. • 50 % af borgere skulle profitere af genoptræningen. Materiale og metodebeskrivelse: Antal deltagere og aktiviteter blev registreret løbende i projektperioden. Frem til udgangen af 2013 blev deltagende borgere bedt om at udfylde et spørgeskema ved begyndelse og afslutning på deres forløb samt efter en tremåneders opfølgningsperiode. Borgerne fik ved opstart og afslutning i forløbet foretaget en fysiologisk test af bækkenbundens styrke. Konklusion og perspektivering: På baggrund af undersøgelsen, har rygterapeuterne fået 1 time ugentligt til telefonisk kontakt med patienterne, hvor dette vurderes hensigtsmæssigt. Dette vil blive evalueret i efteråret 2014. Der arbejdes på at lave et dagskursus i farmakologi for fysioterapeuter ansat i Rygklinikker i Region Sjælland mhp. at blive bedre rustet til rådgivning om medicinering. Dette forventes gennemført efteråret 2014. Ydermere er Metropol i København kontaktet mhp. at udarbejde et diplommodul på 5 ECTS point i farmakologi for alle fysioterapeuter, der har en diagnosticerende funktion. Der gennemføres en ny postkortundersøgelse i efteråret 2014. Resultater: Analysen inkluderede 84 borgere med en gennemsnitsalder på 77 år, der alle havde udfyldt de tre spørgeskemaer. Deres kønsmæssige fordeling var 73 procent kvinder og 27 procent mænd. Analysen viste en positiv udvikling i forhold til projektets tre målsætninger. 74 % af de deltagende borgere angav ved opfølgning at have fået øget helbredsmæssig livskvalitet som følge af at have deltaget i projektet. To ud af tre borgere har haft positivt udbytte af at deltage i indsatsen. Der blev målt en forbedring i styrke for over 50% af borgerne, mens der ingen tilfælde var af nedsat muskelkraft. Nøgleord: Rygpatienter, brugerundersøgelse, rygklinik Konklusion: Resultaterne understreger, at projektet har givet borgerne mulighed for at føre et aktivt og socialt liv, også efter endt forløb, da deres inkontinens blev helt eller delvist afhjulpet. Deltagelse i projektet har i de fleste tilfælde resulteret i en øget helbredsmæssig livskvalitet. Projektet opnåede sit mål om, at mindst 50 % af de deltagende borgere profiterede af indsatsen, fordi deres inkontinensgener Postersession K, Fredag 14.20-14.50, Sal Jylland 116 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters blev formindsket. Ved opfølgning havde projektet ikke nået sit mål om, at borgerne blev helt eller delvist uafhængige af ble som hjælpemiddel. Postersession L, Fredag 14.20-14.50, Sal Sjælland vements exceeding the 95% CI of the difference, for nearly half of the patients. Conclusion: Based on this study, we find that the 6MC is easy to implement. Data indicate a possible minor learning effect. The study shows, that it is possible to follow both collective and individual outcome changes with the 6MC. We find that it is necessary to address the relation between VO2 max test and 6MC test. Keywords: 6MC, cardiac rehabilitation, outcome measures Postersession G, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 24 Is the 6-minute cycle test useful in a cardiac rehabilitation programme? Pernille Villumsen(1), D Van Lelieveld(1), S Møller(2) (1) Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehus, Næstved, Danmark (2) Danish Breast Cancer Group, Rigshospitalet. København, Danmark Introduction: Many cardiac patients are medicated with betablockers. This implies that the normal linear relationship between workload and heart rate response do not exist. Most common submaximal tests are based on a linear relationship between workload and heart rate response. This must be taken in to account when physiotherapists wish to measure outcome changes for patients in cardiac rehabilitation (CR) programmes. We found that the 6-minute cycle test could be an alternative test suitable to this purpose. Objective: Determine repeatability of the 6-minute cycle test (6MC), and usability of the 6MC as a measure of outcome changes in a CR programme. Methods: Subjects were 49 patients with PCI, aged 43-68 years, participating in a phase II CR programme. Repeatability: Each patient performed a 6MC test and retest on two separate days. Outcome part: 36 patients performed the 6MC test after 8 and 12 weeks of exercise and again 1 month after completing the CR-programme (= follow up). These results were compared to baseline measures. Results: Repeatability: Mean values for test and retest are close (2,84 and 2,89 km.) with a minor difference of 0,05 km. and the confidence interval is [- 0,28 to 0,38]. The difference is barely significant (p = 0,044). CV is 4,2%. Outcome part: We found significant difference between baseline measures and 8 weeks of exercise (p < 0.001). Beside the group-based changes, data also revealed individual impro- “It has to make sense.” A critical discourse analysis of the attitudes of occupational therapists and physiotherapists towards the systematic use of outcome measurement Tonny Jæger Pedersen(1), H KaaeKristensen(2) (1) OUH Svendborg Sygehus. Danmark (2) OUH Odense Universitetshospital, Danmark Introduction: The purpose is to investigate discourses in relation to the implementation of outcome measurement, with the aim of increasing research-based knowledge of rehabilitation practice. Methods: The method is a critical discourse analysis of texts in professional journals written by trendsetters among occupational therapists and physiotherapists, along with transcriptions of reflections that emerged in three focus groups in local rehabilitation settings. Results: The results show that, even though trendsetters express positive attitudes towards outcome measurement, occupational therapists and physiotherapists in local settings have professional reservations when it comes to its implementation. They are caught in a dilemma between taking a holistic approach and performing standardized practice. It is vital that outcome measurement is meaningful to the individual therapist and that they do not feel that the implementation undermines their professionalism. Conclusion: To conclude, if its use is to be increased, reflections are needed on how outcome measurement can be made meaningful. To promote these reflections, it is essential to focus on how new ideas and proposals are handled in local settings. Postersession K, Fredag 14.20-14.50, Sal Jylland Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 117 Kinesio Textape til behandling af lymfødem – et pilotstudie Kollegial mentorordning - et relevant tilbud til den nyansatte Ramona Delius, D Melgaard Sygehus Vendsyssel, Hjørring, Danmark Line Schiellerup, S Lentz, J Christensen Amager og Hvidovre Hospitaler, Region Hovedstaden, Hvidovre, Danmark Baggrund: Sekundær lymfødem er en kendt senfølge ved behandling af brystkræft. Studier viser at op til 60 % af de kvinder, der er opererede for brystkræft udvikler lymfødem. Lymfødem kan medføre nedsat funktionsevne, deformitet, øget risiko for infektioner i huden samt psykisk påvirkning. I Danmark bliver patienterne typisk bandageret dagligt i en 4-6 ugers periode, men der er svag evidens for denne behandling. Bandagering har stor indflydelse på patienternes hverdag og oftest er de ikke i stand til at passe deres arbejde. Der er få og små studier, der har afprøvet effekten af Kinesio Textape til patienter med lymfødem. Baggrund: Mentorordningen blev etableret som et pilotprojekt ud fra ønsket om at forbedre introduktionen. 2 mdr. samtaler med nyansatte viste, at jobstart på et stort akuthospital kan være en stor mundfuld, og at stigende kompleksitet, kortere tid til vurdering og sikring af relevant behandlingstilbud er en stor udfordring for nyansatte. Gappet mellem uddannelse og virkelighed er blevet større, transfer af viden den første tid på arbejdspladsen er blevet vanskeligere (aftagerundersøgelse UC Metropol 2012). Trivsel- og APV måling i afdelingen viste et stort oplevet arbejdspres og en høj score på følelsesmæssig belastning. Mavefornemmelsen og et indledende fokusgruppeinterview blandt nyansatte fastlagde retningen for en kollegial mentorordning, som var blevet efterspurgt gennem længere tid. Formål: At afprøve effekten af Kinesio Textape behandling til patienter med lymfødem efter brystcancer. Metoder: Et enkel blindet randomiseret kontrolleret studie, der inkluderede 10 patienter med lymfødem efter brystkræft. Studiet blev gennemført i perioden 1. januar 2012 til 1. april 2013 på Sygehus Vendsyssel, Hjørring og behandlingerne blev udført af erfarne lymfødemterapeuter. Patienterne blev randomiseret til behandling med tape eller bandage. Alle inkluderede patienter fik lymfedrænage øvelser og blev vejledt i hudpleje. Patienterne i interventionsgruppen fik behandling med tape to gange om ugen, mens patienter i kontrol-gruppen blev bandageret fem gange om ugen. Der blev målt på omfang af lymfødem, patienternes livskvalitet, omkostning ved behandling og fysioterapeuternes arbejdsmiljø. Resultater: De to grupper var sammenlignelige med hensyn til alder, køn, diagnose, BMI, rygning, fysisk aktivitet samt om de var erhvervsaktive. I forhold til reduktion af lymfødem var der en svagt bedre effekt af behandling med tape. I forhold til patienternes livskvalitet, omkostning ved behandling og fysioterapeuternes arbejdsmiljø var der en markant bedre effekt af behandling med tape. Formål: udvikle, afprøve og evaluere en model for mentorordning for nyansatte fysio- og ergoterapeuter på Hvidovre Hospital; undersøge om den nyansatte terapeut, med udgangspunkt i en kollegial mentorordning, oplever sig bedre rustet til at agere på akuthospital; mindske gappet imellem uddannelse og arbejdsliv for nyuddannede. Metodebeskrivelse: Kvalitative og kvantitative metoder. Fokusgruppe interview med mentore, spørgeskemaundersøgelse med kommentarfelt til de deltagende nyansatte. Evaluering: Undersøgelsen viste, at mentorordningen som metode er god. De nyansatte oplevede at ordningen hjalp dem som nye i organisationen. Mentorordningen tager hånd om den følelsesmæssige belastning, det ofte er at starte som ny, og klargør, hvor hjælp kan hentes. Projektet har desuden genereret en række erfaringer i relation til organisering, som skal indtænkes i en fremtidig model. Nøgleord: Lymfødem, Kinesio Textape, bandage, brystkræft. Konklusion: En kollegial mentorordning kan bidrage til at lette og bedre indkøringen af nyansatte fysio- og ergoterapeuter i afdelingen for Fysio- og Ergoterapi på Hvidovre Hospital. Perspektivering: Da mentorordningen kræver personaleressourcer forudsætter en ændring fra pilot til drift, at ordningen drøftes i samarbejdsudvalg og følges op af en ledelsesmæssig beslutning. Postersession M, Fredag 14.20-14.50, Sal Fyn Nøgleord: Arbejdsmiljø, Introduktion, mentorordning Konklusion: Antallet af patienter er for lille til, at der kan konkluderes på studiet, men resultaterne tyder på en god effekt af behandling med tape til patienter med lymfødem efter brystkræft. Der bør forskes yderligere på området. Postersession O, Fredag 14.20-14.50, Lokale 7-8 118 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters ”Kom op”. Effekt af patientfortællinger på præoperativ nervøsitet samt brug af webbaseret og animeret information i træningsvejledning. Et pilotprojekt Perspektivering: Undersøgelsen ift. formål 1 tyder på, at patientfortællingerne med fordel kunne være en del af platformen i fremtiden. Undersøgelsen ift. formål 2 tyder på, at det er relevant, at platformen fortsat tilbydes denne patientkategori. Anne Grøndahl Poulsen(1), J Trøstrup(1), MLF Farstad(2), LB Jørgensen(1), LR Mikkelsen(1) (1) Regionshospitalet Silkeborg, Center For Planlagt Kirurgi, Silkeborg, Danmark (2) Århus Universitetshospital, Danmark Litteraturliste: Leiner M, Handal G, Williams D. Patient communication: a multidisciplinary approach using animated cartoons. Health Education Research. Theory & Practice 2004; 19 (5): 591-595. Postersession K, Fredag 14.20-14.50, Sal Jylland Baggrund: Dette pilotprojekt er en del af det tværsektorielle, EU finansierede projekt ”Kom Op”. Projektets formål er at undersøge og teste nye kommunikationsmetoder til at forbedre og effektivisere genoptræningsforløb. Animeret og webbaseret information kan ved en edukativ effekt reducere præoperativ nervøsitet hos elektive kirurgiske patienter (Leiner 2004). Lignende effekt er påvist ved brug af video-information (Alrø & Dirckinck-Holmfeld, 2001). Pilotprojektet funderes bl.a. på en webbaseret informationsplatform til knæ- og hoftealloplastikopererede kaldet ”Mit forløb” –udviklet i samarbejde mellem Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg og firmaet Visikon. Formål: 1) At undersøge hvorvidt videooptagede patientfortællinger har effekt på præoperativ nervøsitet hos knæalloplastikpatienter 2) At undersøge i hvor høj grad hoftealloplastikpatienter anvender en webbaseret og animeret træningsvejledning Metode: Ad formål 1): Intervention: Tre videofilmede patientfortællinger af 3-5minutter udarbejdet af filmselskabet Retrospect. Patientfortællingerne blev vist til to patienter, der afventende informationsmøde og knæalloplastikoperation. De var forud orienteret i vanligt informationsmateriale og blev efterfølgende interviewet vha. en semistruktureret interviewguide. Ad formål 2): Intervention: Træningsvejledning indeholdende 3D animerede øvelser med verbal instruktion. Platformen indeholder også en træningsdagbog. 127 patienter fik tilsendt spørgsmål udviklet til formålet. Spørgsmålene blev inkluderet i et eksisterende spørgeskema. Konklusion/Evaluering: Ad formål 1): Begge informanter angav, at filmene var med til at øge deres tryghed ifm. det forestående operationsforløb. To informanter er dog et sparsomt grundlag for konklusioner. Ad formål 2): Platform med træningsvejledning og træningsdagbog blev anvendt. 58% (74/127) havde anvendt platformen, ud af disse havde 77% (57/74) anvendt træningsvejledningen og 34% (25/74) træningsdagbogen. Kommunalt netværk for udviklingsfysioterapeuter i Østdanmark Jan Arnholtz Overgaard(1,2), H Hansen(3), RK Krawcyk(4) (1) Team Træning, Decentral Enhed for Rehabilitering, Lolland Kommune, Maribo, Danmark (2) Physical Medicine and Rehabilitation Research - Copenhagen (PMR-C), Danmark (3) Forebyggelsescenter Østerbro, Københavns Kommune, Danmark (4) Ergo- og Fysioterapiafsnittet, Medicinsk Afdeling O, Herlev Hospital, København, Danmark Baggrund/Introduktion: Kommunalreformen i 2007 ændrede på organiseringen af den fysioterapeutiske genoptræning, og flyttede meget af den fra regionen til kommunen. I de følgende år har kommunerne opkvalificeret, udviklet og implementeret nye fysioterapeutiske tiltag, hvoraf flere kommuner har ansat udviklingsfysioterapeuter til at facilitere og fremme implementeringen af de nye tiltag. Trods nye tiltag og faglig reorganisering, konstateres der fortsat stor variation i, hvordan og hvilke fysioterapeutiske interventioner som tilbydes i de respektive kommuner. For at højne den faglige kvalitet og kvalitetssikre den fysioterapeutiske intervention, som borgerne modtager, ønskes der etableret et fagligt netværk for udviklingsfysioterapeuter i kommunalt regi i Østdanmark. Formål: At danne et kommunalt netværk for udviklingsfysioterapeuter på tværs af fysioterapeutiske specialer for kommunerne i Østdanmark. Metodebeskrivelse: Netværket er dannet af tre udviklingsfysioterapeuter, med ønsket om at få kommunerne repræsenteret i klinisk forskning. Yderligere ønskes en vidensdeling Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 119 med andre udviklingsfysioterapeuter for, at højne kvaliteten af genoptræningen i kommunalt regi. Der er udarbejdet et kommissorium, som er sendt til relevante kommunale samarbejdspartnere i Region Sjælland/Hovedstaden. Endvidere har netværket indgået et samarbejde med Dansk Selskab for Fysioterapi og Danske Fysioterapeuter, som på sigt ønsker dette netværk ekspanderet nationalt. Evaluering: 50 kommunale genoptræningssteder i Østdanmark har vist deres interesse, hvilket vidner om, at kommunerne er begyndt at prioritere ansættelse af udviklingsfysioterapeuter, som kan forestå forskning-, udviklings- og implementeringsstiltag. Netværket afholder tre årlige møder med fokus på implementering af evidensbaseret praksis, herunder ensretning i brug af målemetoder og facilitering af tværkommunale forskningsprojekter. Konklusion og perspektivering: Netværket har mødt stor interesse, både blandt ledere og udviklingsfysioterapeuter, hvilket har bekræftet behovet for tiltaget. Med præsentationen af disse erfaringer er det forhåbningen, at andre udviklingsfysioterapeuter i landet vil blive inspireret og oprette et lignende netværk. Nøgleord: Evidensbaseret praksis, kommunal udviklingsfysioterapeut, netværk Postersession B, Torsdag 13.50-14.20, Sal Sjælland Konditionstest og -træning i håndergometer til indlagte ikke traumatisk benamputerede patienter. Et pilotprojekt Anni Østergaard Nielsen, BH Andersen Hvidovre Hospital, Danmark Baggrund: Patienter der benamputeres pga. insufficient blodkredsløb er ofte ældre og fysisk afkræftede. Patienternes kondition antages derfor at være meget ringe. Konditionen er styrende for væsentlige sundhedsparametre og fysisk kapacitet. (1) Formål: At undersøge om patienter, der benamputeres, kan konditionstestes og konditionstrænes umiddelbart efter operationen. Design: Prospektivt feasabilitystudie. Materiale og Metode: Patienter, som fik foretaget femur -, crus - eller knæexarticulations amputation med normal armfunktion blev konsekutivt inkluderet i perioden november 2012 – maj 2013. Patienter med delirium, kognitiv dysfunktion og dys reguleret hjertesygdom blev ekskluderet. • Test og træning foregik vha. armergometer og pulsur. • Test blev foretaget før og efter træningsperioden. Test: Med en belastning på 21 Watt og intensitet på 70 RPM måltes arbejdspulsen hvert minut i 6 minutter og det tilstræbtes at finde en steady State puls. Ved to på hinanden ens målinger blev dette betragtet som steady State. Træning: Patienterne trænede intervaltræning dagligt i samlet 10 minutter. Belastning 21 Watt / 70 RPM. Der tilstræbtes skiftevis1 minuts arbejde og 1 min. pause. Træningsperioden: 2 uger med start i første uge postoperativt Resultater: 8 ud af 38 patienter deltog. 3 kvinder og 5 mænd, gennemsnitsalder og vægt på 66 år / 76 kg. Fulde datasæt på 2 patienter. Årsager til frafald var bl.a. delir, mors, reamputation og udskrivelse. De 2 der gennemførte viste forbedring i steady state puls på 5 % og 9 %. Konklusion: Få indlagte amputationspatienter kan profitere af hård konditionstræning. Reference: Socialministeriets ”Evidens om fysisk aktivitet og træning for ældre ” 2002/08 s.8 og s.10 Postersession R, Fredag 14.20-14.50, Lokale 24 120 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters Livshistorie, symptomer og reaktioner støttende eller omstillende behandling? Mie Frydenlund Feilberg Psykiatrien i Region Midt, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Aarhus, Danmark Referencer: Thornquist E. Klinik, kommunikation, information. 2. udgave. Oslo: Hans Reitzels Forlag, 2009. Butler D., Moseley L. Explain Pain. First Edition. Noigroup Publications, 2010. Postersession P, Fredag 14.20-14.50, Lokale 9-10 Baggrund: Hvis et menneske er udsat for intentionel mishandling fra andre, kan det miste tilliden til mennesket. Vedvarende smerte vil minde om traumet, og funktionsniveauet vil ofte være påvirket af PTSD-symptomer interagerende med anden psykisk lidelse og smerte. Formål: At synliggøre betydningen af, at fysioterapeuten i behandlingen af svært traumatiserede mennesker gør brug af sin viden om patientens livshistorie, iagttagelser af de kropslige reaktioner samt er i kontinuerlig dialog med patienten under behandlingen mhp. at kunne tilrettelægge og justere behandlingssituationen optimalt ud fra patientens tidligere erfaringer, reaktioner på behandlingen og for at styrke patientens ressourcer fremadrettet. Metodebeskrivelse: Der er foretaget analyse af undersøgelsesfund, vurdering og behandlingsproces i to behandlingsforløb af hhv. støttende og mere omstillende karakter. Patienterne er udvalgt, fordi der er karakteristika i undersøgelsesfund og ressourcevurdering, der er typiske ved en hhv. svært belastet patient, og en patient med flere ressourcer. Væsentlige temaer som forskel på støttende og omstillende behandling, at undgå behandlingen virker retraumatiserende, samt kompleksiteten mellem PTSD, depression og langvarig smerte sammenholdes med relevant teori og betydningen for klinisk praksis. Resultater: Med baggrund i anamnese og helkropsundersøgelse kan patientens belastningsgrad vurderes. Med en sårbar patient er det hensigtsmæssigt med konkrete og afgrænsede tiltag. Forudsigelighed, opbygning og stabilisering af ressourcer samt at støtte patientens kropslige forsvar vurderes gavnligt. Ved patienter, hvor der findes en større grad af indsigt og evne til omstilling, kan der arbejdes med sammenhænge mellem tidligere traume og nuværende symptomer og reaktioner. Ligeledes kan der arbejdes med nye bevægelses- og reaktionsmønstre. Konklusion: Hvad der virker støttende og omstillende afhænger af udformning og vægtlægning. Det er nødvendigt med en høj grad af intersubjektivitet i den rehabiliterende proces. Allostatisk opladning stemmer overens med kompleksiteten i PTSD, depression og smerte. Fysioterapeutisk behandling kan være et kvalificeret modspil til den destruktion, der er foregået under mishandling eller tortur. Nøgleord: Rehabilitering, kompleksitet, klinisk praksis Minimal important change (MIC) af Shoulder Pain and Disability Index (SPADI) ved patienter med artroskopisk subakromiel dekompression (ASD) henvist til kommunal genoptræning Kamilla Stenberg Kastfelt(1), T Holm(1), CB Juhl(2) (1) Roskilde Kommune, Sundhed og Omsorg, Træningsafsnittet, Roskilde, Danmark (2) Forskningsenheden For Musculoskeletal Funktion og Fysioterapi. Syddansk Universitetet, Odense, Danmark og Ortopædkirurgisk Afdeling, Gentofte Hospital, Danmark Baggrund: SPADI er et spørgeskema om selvrapporteret skuldersmerte og skulderfunktion. Der er høj correlation (r >= 0,70) mellem American Shoulder and Elbow Surgeons (ASES), Disabilities of the Arm, Shoulder and Hand (DASH), Simple Shoulder Test (SST) og SPADI. Der er god intern konsistens af SPADI (Cronbachs a > 0,92) og moderat til høj test-retest reliabilitet (ICC mellem 0,66 til 0,95) patienter med uspecifikke skulder dysfunktioner, samt subacromielle skuldersmerter (1,2,3). SPADI har en høj responsiveness efter behandling for impingement (SRM = 1,08). Minimal detectable change (MDC) er beregnet til 18 (3). Til patienter med rotatorcuff skade er minimal clinically important change (MCIC) beregnet til 20 (4), og minimal clinically important difference (MCID) til mellem 8-13 (3). I 2012 blev SPADI oversat til dansk og MDC blev beregnet til 19,4 på uspecifikke skulderpatienter henvist til et ortopædkirurgisk ambulatorium (5). Formål: At vurdere SPADIs egnethed til at evaluere effekten af kommunal genoptræning af ASD patienter ved at beregne responsiveness og MIC af SPADI, samt vurdere den samstemmende validitet med DASH, blandt ASD patienter henvist til kommunal genoptræning. Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 121 Metodebeskrivelse: Der inkluderes fortløbende 60 patienter med ASD henvist til genoptræning i Roskilde Kommune. De udfylder SPADI, og DASH ved baseline og efter 6 og 12 uger, samt en vurdering af ændring i den fysiske funktion indenfor følgende kategorier: fuldstændig helbredelse, meget forbedret, lidt forbedret, uforandret, lidt forværret, meget forværret, værre end nogensinde. Denne besvarelse anvendes som referencestandard, og MIC beregnes som den optimale ROC cut-off point dvs. hvor summen af falsk positive og falsk negative er mindst. Responsiveness beregnes som ændring i SPADI divideret med standarddeviationen (SD) på ændringen af SPADI. Den samstemmende validitet vurderes ud fra korrelationen mellem SPADI og DASH. Resultater: Inklusion er endnu ikke afsluttet, men de endelige resultater vil formentlig kunne præsenteres på Fagkongressen 2015. Keywords: SPADI, Minimal important change (MIC), responsiveness, artroskopisk subacromiel dekompression (ASD), kommunal genoptræning. Referencer: 1. MacDermid JC, Solomon P, Prkachin K. The Shoulder Pain and Disability Index demonstrate factor, construct and longitudinal validity. BioMed Central Musculoskeletal Disorders 2006 7:14. 2. Engebretsen K, et al. Determinants of the . The Shoulder Pain and Disability Index in patients with subacromial shoulder pain. Journal rehabilitation medicine 2010;42:499-505 3. Roy J-S, MacDermid JC, Woodhouse LJ. Measuring Shoulder Function: A Systematic Review of Four Questionnaires. Arthritis & Rheumatism 2009. Vol 61, no. 5 pp 623-632. 4. Ekeberg OM, Bautz-Holter E, Keller A, Tveitå EK, Juel NE, Brox JI. A questionnaire found disease-specific WORC index is not more responsive than SPADI and OSS in rotator cuff disease. Journal of Clinical Epidemiology 63 2010 pp 575-584 5. Christiansen DH, Andersen JH, Haahr JP. Cross-cultural adaption and measurement properties of the Danish version of the Shoulder Pain and Disability Index. Clinical Rehabilitation 2012 27(4) pp 355-360 Postersession Q, Fredag 14.20-14.50, Lokale 24 Motionsfællesskaber for borgere med KOL Agnete Haarder, TL Reher, S Pedersen, T Knudsen Fredericia Kommune, GenoptræningsCentret, Danmark Baggrund: Det estimeres, at der i en kommune med 50.000 indbyggere, svarende til indbyggertallet i Fredericia Kommune, er bosiddende 2.000 borgere med KOL. Dette tal er angiveligt højere. Oplysninger fra Lungeforeningen indikerer, at 10 % har KOL i svær grad og ca. 50 % har KOL i moderat grad. Der er årligt tilknyttet ca. 60 borgere til det kommunale genoptræningstilbud målrettet borgere med KOL. Formål: At styrke borgere med KOL i at være fysisk aktive, selvhjulpne og udnytte deres ressourcer gennem deltagelse i motionsfællesskaber under temaet ”Fokus på ældres ressourcer”. Anvendte metoder: I projektet er der blevet indrettet et træningslokale. Træningslokalet udgør den fysiske platform for forankringen af motionsfællesskabet. Træningslokalet er placeret på et eksisterende aktivitetscenter. Der er foretaget fokusgruppeinterview af deltagere og tovholdere i motionsfællesskaberne. Resultater: Der er etableret tre selvkørende motionsfællesskaber, hvor samtlige 37 deltagere fortsætter efter endt projektperiode. Projektet viser, at deltagerne støtter og motiverer hinanden i at træne og udfordrer hinanden under træningen. Det er det sociale fællesskab, der er motiverende for fysisk aktivitet. Projektet har bevirket, at fysisk aktivitet er blevet forankret i deltagernes hverdag. Deltagerne oplever, at motionsfællesskabet har forbedret deres fysiske funktionsevne på kropsniveau samt understøtter dannelse af sociale netværk. Fokusgruppeinterviewet viser, at deltagerne oplever, at deres fysiske funktionsevne i projektperioden er blevet styrket. Projektet er forankret, og er et blivende tilbud til borgere med KOL i Fredericia Kommune. Fysioterapeut tilknyttet rehabiliteringsindsatsen for borgere med KOL møder fremadrettet regelmæssigt op i forbindelse med træningsaktiviteterne i motionsfællesskabet. Postersession G, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 24 122 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters Nakkesymptomer blandt en subgruppe af patienter med vedvarende symptomer efter commotio cerebri Erhard Næss-Schmidt(1), I Ris(2), A Schröder(3), MT Møller(3), JF Nielsen(1) (1) Hammel Neurocenter - Universitetsklinik for Neurorehabilitering, Aarhus Universitet, Danmark (2) Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense, Danmark (3) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, Danmark Baggrund: Gruppen af patienter med commotio cerebri består af flere subgrupper. En af subgrupperne er patienter der yderligere har nakkesymptomer. Det er ikke belyst hvor stor denne gruppe med commotio cerebri og nakkesymptomer er. Desuden vides ikke om gruppen med nakkesymptomer adskiller sig fra gruppen med commotio cerebri uden nakkesymptomer ift. post commotio symptomer (PCS), samt om der er forskel i den cervikale muskulære stabilitet mellem disse to grupper. Til patientrapporterede effektmål for PCS er tidligere anvendt Rivermead Postconcussion Questionnaire (RPQ) og til måling af nakkesmerter anvendes Visual Analoque Scale (VAS) fra 0 til 10. En valideret craniocervicofleksionstest (CCFT) har ligeledes været anvendt ved både commotio cerebri og whiplash studier1,2 til vurdering af muskelfunktion af de anteriore stabiliserende nakkemuskler. I et igangværende randomiseret studie med patienter med commotio cerebri, anvendes RPQ, VAS-skala samt CCFT. Det vurderes at ca. 15 % af patienter med commotio cerebri i projektet oplever nakkesymptomer. Formål: Undersøge forskelle på symptomer og nakkestabilitet mellem patienter med commotio cerebri med og uden nakkesymptomer målt med RPQ, VAS og CCFT, tre måneder efter traume. Metodebeskrivelse: Tværsnitsstudie af 14 patienter med nakkesymptomer samt 14 uden nakkesymptomer. Symptomer måles med RPQ samt VAS-skala på nakkesymptomer og nakkens muskelstabilitet med CCFT. Evaluering: Dette studie vil vise om en subgruppe med nakkesymptomer efter commotio cerebri adskiller sig fra en gruppe uden nakkesymptomer, målt på PCS, VAS samt CCFT. Konklusion og perspektivering: Dette studie kan bidrage med viden til fremtidig undersøgelse af patienter med commotio cerebri med nakkesymptomer. Nøgleord: commotio cerebri, post commotio symptomer, craniocervikalfleksionstest Referencer: 1. Schneider, K. J. et al. Cervicovestibular rehabilitation in sportrelated concussion: a randomised controlled trial. Br. J. Sports Med. 1294-1298 (2014). doi:10.1136/bjsports-2013-093267 2. Michaleff, Z. a et al. Comprehensive physiotherapy exercise programme or advice for chronic whiplash (PROMISE): a pragmatic randomised controlled trial. Lancet 6736, (2014). Postersession E, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 7-8 OE tests på kropsfunktionsniveau i fysioterapeutens vurdering og behandling af personer med apopleksi - et udviklingsarbejde Camilla Kiær(1), KH Arentsen(2) (1) Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest, Region Midt, Danmark (2) Regionshospitalet Lemvig, Hospitalsenheden Vest, Region Midt, Danmark Baggrund: Vi oplever et behov for at identificere egnede måleredskaber til fysioterapeutens undersøgelse og behandling af arm og hånd i akut– og rehabiliteringsfasen i sygehusregi hos personer med apopleksi. Dette med henblik på monitorering af restitution, samt målretning af den fysioterapeutiske intervention i forhold til omfanget og typen af udfald i OE. Formål: At identificere potentielt egnede OE tests til fysioterapeutens kliniske ræsonnering og behandling af personer med apopleksi, i akut- og rehabiliteringsfasen i sygehusregi, samt at afprøve deres anvendelighed i praksis. Udvælgelseskriterier: • Skal være realistiske i praksis, i forhold til tidsforbrug og kompleksitet • Skal give konkrete svar på flere nøglefaktorer på kropsfunktionsniveau (evne til kraftgenerering under voluntær bevægelse, koordination og hastighed, sensibilitet, passiv bevægelighed). Metode: Vidensøgning: • Gennemgang af resultater fra spørgeskemaundersøgelser sendt til fysioterapeuter fra alle neurorehabiliteringsenheder i ERFA Vestdanmark (2013) samt til kommunalt ansatte fysioterapeuter i kommunerne i Region Midt (2011-12); formålet med undersøgelserne var afdækning af fysioterapeuternes aktuelt anvendte test- og måleredskaber. Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 123 • Litteratursøgning på PubMed (søgeord: Stroke, prognosis, upper extremity, rehabilitation). Praksisforløb: 1. Implementering af SAFE-score i neurologiske fysioterapeuters apopleksipraksis i Hospitalsenheden Vest i et defineret tidsrum efterår/vinter 2014-2015 2. Senere kobling med Fugl-Meyer Upper Extremity, når dansk oversættelse er udgivet 3. Evaluering af anvendeligheden af SAFE-scoren gennemføres som datagennemgang Desuden gennemføres fokusgruppeinterviews med de involverede fysioterapeuter. Resultater: Gennemgang af litteraturen har peget på SAFEscore (Stinear et al 2012) koblet med Fugl-Meyer UE (Page 2013) som realistiske og relevante tests af OE på kropsfunktionsniveau. Konklusion: Vi afventer resultaterne af praksisforløb 1 og vil være klar til at præsentere dem på Fagkongressen. På det tidspunkt kan Fugl-Meyer (motorisk del) være integreret i praksisforløbet, sådan at vi har begyndende erfaringer med koblingen af de to tests. Nøgleord: OE tests, kropsfunktionsniveau, apopleksi, fysioterapi ERFA Vestdanmark: Erfaringsforum og netværk for hjerneskaderehabilitering i Vestdanmark Referencer: 1. Stinear CM, Barber A, Petoe M, Anwar S, Byblow WD. The PREP algorithm predicts potential for upper limb recovery after stroke. Brain 2012:135;2527-2535 2. Page SJ, Levine P, Hade E. Psychometric Properties and Administration of the Wrist/Hand Subscales and the Fugl-Meyer Assessment in Minimally-Impaired Upper Extremity Hemiparesis in Stroke. Arch Phys Med Rehabil. 2012 December; 93(12): 2373-2376 Postersession J, Fredag 14.20-14.50, Plenumsal One-year follow-up after ACL reconstruction – surgeon or physical therapist? Bettina Jensen, I Wieland, JJ Bjerre, PK Jensen, MR Krogsgaard Bispebjerg Hospital, Copenhagen, Denmark Background: One year follow-up after ACL reconstruction is traditionally done by orthopaedic surgeons, often the person who operated, which could lead to bias in the results. One year is also time for return to sports, and patients often request instruction for further rehabilitation. Purpose: To replace surgeons with physical therapists (PTs) at one-year follow-up and evaluate if stability measures changed. Materials & Methods: Between 1.5.13 and 30.4.14 (P2) one-year follow-up of patients after ACL reconstruction were done by one of two specially trained PTs and only by a surgeon if problems were reported. Stability measures including Lachman-, drawer- and pivot-tests and anterior laxity with Rolimeter in both knees were performed. In addition 4 functional tests were done. The same stability measurements were performed by the surgeons in a previous period: 1.5.12 – 30.4.13 (P1), and results for the two periods were compared. Findings & Results: Rolimeter measures right/left were 5,63/5,79 mm in P1 and 6,96/7,07 mm in P2. Measures were significantly higher for both knees in P2 (t-test: p < 0,001). The difference between operated and non-operated knee in P1/P2 was 1,38/1,98 mm (p = 0,008). There were more positive drawer tests (p = 0,005) during P1, but no difference for Lachman and pivot-tests (p > 0,05). Standard rehabilitation plans (GOPs) had been sent to the local therapists following reconstruction, but the content of the actual rehabilitation varied and many patients asked for further instruction. Conclusions: Absolute measures and differences in Rolimeter measurements were higher during the period when PTs tested, indicating that PTs and surgeons might test differently. An advantage of PT follow-up is the possibility for further instructions, functional testing results and release of surgeons’ time. Postersession H, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 26 124 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters Online KOL-rehabilitering – et udviklingsprojekt Christina Nielsen Bispebjerg Hospital, København NV, Danmark Baggrund/Introduktion: Der foreligger evidens for at træning af patienter med svær eller meget svær Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) har en positiv effekt. Desværre afslår nogle KOL patienter tilbuddet om rehabilitering på hospitalet grundet svær åndenød, træthed eller for lang transporttid til og fra træning. Der er behov for at træningen kommer til patienten. Grundet udviklingen indenfor teknologien er det muligt for patienter at modtage træning i eget hjem via skærmtræning. Formål: Formålet med projektet var at KOL patienterne ville øge livskvaliteten og funktionsniveauet. Metodebeskrivelse: I perioden januar 2013 til og med juni 2014 inkluderedes 64 patienter med svær eller meget svær KOL. Skærmtræningen foregik i 10 uger, 2 gange ugtl. à 1t 15 min. med 4 – 6 patienter online samtidig. Der var der afsat 45 min. til træning og 30 min. til patientundervisning, eks. medicinering og kostvejledning. Indledende og afsluttende samtaler blev afholdt i hjemmet før og efter træningsforløbet for bl.a. at fastsætte patientens mål samt udføre fysiske tests. 2,45m Up-and-go-test, Rejse-sætte-sig-test (RSS) og 2 min. Modificeret step-test blev benyttet. Evaluering: I alt blev 64 patienter inkluderet, heraf ca. 50 % diagnosticeret med meget svær KOL. 48 patienter fuldførte hele træningsforløbet. Data fra 40 patienter viser en tendens til fremgang i alle tre fysiske tests. Yderligere angav 24 patienter at have opnået bedre livskvalitet efter træningsforløbet. Konklusion og Perspektivering: Online rehabilitering kan være brugbar for patienter med svær eller meget svær KOL, som ikke er i stand til at deltage i rehabilitering på hospitalet. Der er dog behov for yderligere forskning på dette område. Nøgleord: KOL – teknologi – rehabilitering – hjemmetræning Postersession G, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 24 Opgaveflytning til fysioterapeuter fra sygeplejen Cille Vording Nordsjællands Hospital Hillerød, KNEA Afsnit 0842, Danmark Formål: Mangel på arbejdskraft indenfor sygeplejeområdet forudses at blive et voksende problem i fremtidens sundhedsvæsen. På Nordsjællands Hospital er der indledt et 1-årigt projekt, hvor der proaktivt undersøges og afprøves, hvilke sygeplejeopgaver en fysioterapeut kan overtage samt medvirke til at kvaliteten i det enkelte patientforløb højnes for så vidt angår funktionsniveau, hjælpemidler, genoptræning og kommunekontakt. Med projektet er det således ambitionen at udvikle en prototype for opgaveflytning i de belastede medicinske afdelinger. Anvendte metoder: Projektet anvender aktionsforskning, hvor fysioterapeuten direkte og umiddelbart påvirker forskningsområdet. Der er gjort brug af følgende metoder: • Gennembrudsmetoden • TASK – kortlægning • PDSA – systematisk afprøvning • SPC - statistisk proceskontrol • Den kvalitative metode • Fokusgruppeinterview af den involverede sygeplejegruppe Konklusion: Projektets indsamlede data har bidraget til, at der er sket et fagligt kvalitetsløft i patientforløbene, og at plejepersonalet i højere grad frigives tid til øvrige plejeopgaver. • Fysioterapeuten har skabt øget fokus på patienternes funktionsevne og behov for relevante hjælpemidler, gennem fysioterapeutiske vurderinger og daglig mobilisering. Patientrettede mobiliseringsskemaer på stuen har givet øget patientsikkerhed, fysioterapi og træning til den enkelte patient iværksættes hurtigere og antallet af relevant henviste patienter til videre rehabilitering er øget • Fysioterapeuten har skabt øget fokus på planlægning af udskrivelserne og samarbejdet med kommunerne, således at kommuneaftalen i højere grad overholdes og patienterne får det relevante tilbud ift. ophold og hjælpemidler efter udskrivelsen. • Sygeplejepersonalet har opnået øget kompetence i forhold til mobilisering og forflytningsopgaver gennem undervisning i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og forflytningsteknikker • Sygeplejepersonalet oplever i høj grad, at de er blevet aflastet og har fået mere tid til at udføre plejeopgaver. Ligeledes oplever de, at den tværfaglige teamstruktur har styrket deres faglighed. Sygeplejepersonalet anbefaler derfor, at projektet bliver permanent. Nøgleord: Prototype for opgaveflytning, tværfaglig teamstruktur, gennembrudsmetoden, flytningsteknik, hurtigere iværksat fysioterapi, funktionsevnevurdering, tværsektoriel koordination ved udskrivelser. Postersession O, Fredag 14.20-14.50, Lokale 7-8 Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 125 Oplevelsen af den fysioterapeutiske behandling med 3-punktskorset fra patientens synsvinkel Patienten i fokus fra første møde, giver høj faglig kvalitet Charlotte Bitsch Østergaard, NF Christensen VIA University College, Aarhus, Danmark Ida-Louise Thaulow Nordsjællands Hospital, Montebello, Danmark Formål: Formålet er at klarlægge, hvordan patienter oplever fysioterapeutens arbejde ved behandling med 3-punktskorset ved stabile frakturer i thoracal- og/eller lumbalcolumna. Og om der er sider af fysioterapeutens arbejde, der med fordel kan ændres på. Baggrund/introduktion: På Montebello er der stort fokus på at leve op til DDKM’s standarder, bl.a. i forhold til patientinddragelse og patientoplevet kvalitet. Efter tilbagemeldinger fra patienter blev det i 2013 klart, at de første dage af indlæggelsen manglede større tværfagligt fokus med klar behandlingsplan/ mål. Processen har været at gå fra tre separate samtaler til én fælles indledende samtale mellem patienten og et samlet behandlerteam. Baggrund: På et udvalgt sygehus i Danmark henvises i gennemsnit 6-12 patienter per måned med diagnosen stabile frakturer i thoracal- og/eller lumbalcolumna til fysioterapeutisk behandling. Behandlingen foretages enten samme dag eller dagen efter patienten har fået stillet diagnosen. Der mangler forskning og evidens for behandling med 3-punktskorset til denne patientkategori. Metode: Der er benyttet kvalitativ metode ved brug af metodetriangulering via tre semistrukturerede interview af patienter samt to observationer af fysioterapeutiske behandlinger. Interviewene er analyseret udfra Kvales ”De syv faser af en interviewundersøgelse”, og udfra Malteruds ”4 trin til systematisk tekstkondensering”. Resultaterne heraf blev sammenholdt med de foretagne observationer samt teorier om læring og krise ud fra Illeris, Cullberg samt Hiim og Hippe. Resultater: Patienterne udtrykte et behov for at fysioterapeutens behandling først skete et par dage efter diagnostiseringen. Smerterne ville da være aftagende, og patienterne ville dermed have bedre læringsforudsætninger. Patienterne manglede information, og de følte sig ikke medinddraget i egen behandling. De følte ikke, at fysioterapeuten tilpassede sig den enkelte i kommunikationen. De oplevede et upersonligt behandlingsforløb. Konklusion: Fundene indikerer, at tidspunktet for den fysioterapeutiske behandling, samme dag/dagen efter diagnosticeringen, er for tidlig ift. at patienten kan opnå læring. Vi foreslår at patienterne tilbydes en opfølgning på forløbet. Der er brug for fokus på tryghedsskabende behandling og træning via læring og oplevelse af, hvad de kan magte med respekt for helingsperioden. Der er behov for mere evidens indenfor dette område. Nøgleord: Fysioterapeutens arbejde: Anlæggelse af 3-punktskorset samt vejledning i brugen deraf. Information om restriktioner og øvelser. Stabile frakturer i thoracal- og/eller lumbalcolumna: Frakturer uden nerveudfald, hvor der ikke er risiko for yderligere nerveskade. Postersession K, Fredag 14.20-14.50, Sal Jylland Formål: Forbedring af kvaliteten i behandlingen af patienterne i det tre ugers intensive genoptræningsforløb. I et tværfagligt forum, med patientens mål og udbytte i centrum, skabe enighed og klarlægge patientens behandlingsforløb. Dette med patienten selv som vigtigste medspiller. At terapeuterne hurtigt kan starte en fokuseret, målrettet behandling, ud fra den behandlingsplan og det mål der er skabt konsensus omkring. Metodebeskrivelse: Der er gjort brug af feedback møder med patienter og udvalgt personale. Herefter udarbejdedes PDSA cirkel til implementering af “fælles indledende samtale”. Afprøvning skete først med tre patienter og senere ni i en periode. Der er brugt spørgeskemaer til løbende at få feedback fra både “test” patienterne og det involverede personale og tiltaget er således justeret undervejs. Evaluering: Implementeringen af en fælles indledende samtale har bedret det tværfaglige samarbejde. Det har skabt en mere struktureret ramme i den indledende fase af patientforløbet, således at patientens problematikker/mål afklares fra starten. Forventningsafklaring har gjort, at alle parter arbejder mod det samme mål, hvilket giver patienten en bedre oplevelse af indlæggelseforløbet. Konklusion og perspektivering: I skrivende stund opstartes processen for alvor, og vil være et tiltag for alle kommende patienter. Der har været udfordringer undervejs og processen har tydeliggjort vigtigheden af, at være bevidst omkring sin monofaglighed for optimalt at kunne arbejde tværfagligt. Ved at skabe fælles mål allerede fra starten af forløbet, optimeres mulighederne for at være fokuseret i behandlingen og sørge for højere faglig kvalitet. Nøgleord: Tværfagligt samarbejde, intensivt genoptræningsforløb Postersession R, Fredag 14.20-14.50, Lokale 26 126 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters Patienter henvist til fysioterapi hos praktiserende fysioterapeuter i Danmark: hvordan går det dem? Pelvic floor muscle function in women with pelvic floor dysfunction - a retrospective clinical study, 1992-2008 Nils-Bo De Vos Andersen(1), I Qvist(1), D Christiansen(2) (1) Afdelingen For Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland, Viborg, Danmark (2) Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning. Region Midtjylland Sigrid Tibæk(1), C Dehlendorff(2) (1) Glostrup Hospital, Department of Physio- and Occupational Therapy, Glostrup, Denmark (2) Danish Cancer Society Research Centre, Copenhagen, Denmark Baggrund: Halvdelen af alle voksne danskere, angiver at havde haft muskel- og skeletbesvær i form af smerter eller ubehag indenfor de sidste 14 dage, og en stor del af disse henvises til fysioterapeutisk udredning og behandling. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen danske undersøgelser af forløb og prognose for fysioterapeutisk patienter in primær praksis mht. smerter, fremtidig funktionsniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Introduction and Objective: The objectives of this study were 1) to investigate the level of pelvic floor muscle (PFM) function in women with pelvic floor dysfunction (PFD) referred by gynaecologists and urologists for in-hospital pelvic floor muscle training (PFMT) and 2) to identity associated factors for low level of PFM function. Formål: At undersøge forløb og prognose hos patienter med muskuloskeletale tilstande henvist til fysioterapeutisk udredning og behandling under speciale 51, herunder at identificere mulige prognostiske markører hos patientgruppen. Methods: In a hospital-based, retrospective clinical study women with PFD referred to a PFMT programme were included. Measurement of PFM function performed by digital vaginal palpation included: voluntary PFM contraction, PFM strength (Modified Oxford Grading Scale), PFM static and dynamic endurance. Materiale og metode: Undersøgelsen er en opfølgningsundersøgelse på 3281 patienter som blev inkluderet i projekt Patientprofilen hos praktiserende fysioterapeuter i Danmark udført på 30 klinikker over hele landet i perioden januar 2012 – maj 2012. 1-2 dage før konsultation udfyldte pateinterne et spørgeskema som inkluderede spørgsmål om erhvervsstatus, smerter, funktion, fear avoidance adfærd, coping, fysisk og psykisk helbred og ved første konsultation udførtes en standardiseret klinisk fysioterapeutisk undersøgelse, hvor data på relevante kliniske variabler blev indsamlet. Opfølgende spørgeskema blev udsendt ved 6 uger og 3, 6 og 12 mdr. Data på fysioterapeutiske ydelser og ydelser fra andre aktører i primærsektoren (speciallæge og kiropraktor), arbejdstilknytning og kontakter til sekundær sektor blev indhentet for perioden via sygesikringsregistret, DREAM registret og Landspatientregistret Results: A total of 998 women, mean age 56 (SD 13) years, with PFD (urinary incontinence, n=757, anal incontinence, n=36, pelvic organ prolapse, n=111, other PFD, n=94) were included. In all, 690 (70%) women were, at baseline, unable to perform correct voluntary PFM contraction, mean PFM strength was 1.5 (SD 1.0) points, mean PFM static endurance was 16.7 (SD 16.1) seconds and mean PFM dynamic endurance was 18.9 (SD 12.8) contractions. Aged 65 years and year of referral > 2000 were significantly (p<0.01) associated with the ability to perform correct PFM contraction. Likewise, year of referral was significantly associated with high PFM strength (p<0.01). Resultater: Analyser er i øjeblikket igangværende. Ved sammenstilling af data fra første kontakt hos fysioterapeuten og forløbsdata opstilles en overordnet oversigt for forløb og prognose for studiepopulationen, herunder forsøges det at identificere vigtige prognostiske markører for forløbet. Hermed forstås især særlige karakteristika/ profiler for patienter med et kompliceret forløb, men også for patienter med et ukompliceret forløb. Postersession L, Fredag 14.20-14.50, Sal Sjælland Konklusion: Resultaterne af undersøgelsen vil kunne bidrage med vigtig viden om forløb og mulige prognostiske markører for patienter henvist med muskuloskeletale tilstande til udredning og behandling hos praktiserende fysioterapeuter i Danmark. Postersession E, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 7-8 Conclusion: A majority of the women was unable to perform correct voluntary PFM contraction and almost all had low PFM strength. The most important factor associated with low level of PFM function was age. Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 127 Perioperative rehabilitation in operations for lung cancer – a feasibility study (PROLUCA) Maja Schick Sommer(1), K Trier(2), KR Larsen(3), JH Pedersen(4), H Langberg(5) (1) Institut for Folkesundhedsvidenskab KU/ Center for Kræft og Sundhed, København, Danmark (2) Center for Kræft og Sundhed, Københavns Kommune, Danmark (3) Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Danmark (4) Thoraxkirurgisk Afdeling, Rigshospitalet, København, Danmark (5) CopenRehab Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab KU, København, Danmark Background: Information concerning timing and dose of exercise is lacking in patients operated for non-small cell lung cancer (NSCLC). Objective: To investigate, in a non-hospital setting, the safety and feasibility of preoperative and early postoperative rehabilitation program, with focus on exercise, in patients operated for lung cancer. Methods: A feasibility study where 40 patients (23 female) with NSCLC, referred for surgical resection at Department of Cardiothoracic surgery RT, Rigshospitalet, were randomized to one of four groups: • (1) Preoperative and postoperative rehabilitation initiated two weeks after surgery; • (2) Preoperative and postoperative rehabilitation initiated six weeks after surgery; • (3) Postoperative rehabilitation initiated two weeks after surgery; • (4) Today´s standard care, postoperative rehabilitation initiated six weeks after surgery. Preoperative rehabilitation consisted of home-based exercise. Postoperative rehabilitation consisted of supervised group exercise, two hours weekly for 12 weeks combined with individual counseling. Primary study endpoint: VO2peak. Secondary endpoints: 6 MWD, 1RM, patient-reported outcomes and perioperative complications. All endpoints were assessed at baseline, the day before surgery, post intervention and postoperatively, at week 26 and 52. Results: Forty patients of 124 screened eligible (32%) were included. The preoperative exercise was completed by 11/18=61% of the patients randomized to this intervention. The postoperative exercise was completed by 21/40=53 % of the patients. No adverse events occurred and the early postoperative rehabilitation is therefore, in this setting, safe. Data from the feasibility study are under further investigation. Conclusion: This is the first study initiating exercise 2 weeks postoperatively to patients with NSCLC, and the results show, that the exercise program is safe and the PROLUCA RCT (under conduction) will generate important knowledge about the efficacy of the early postoperative intervention. Due to a fast-track surgical patient pathway the amount of exercise performed prior to operation was inconsistent. Therefore the preoperative intervention was in this setting not feasible. Postersession N, Fredag 14.20-14.50, Lokale 6 Personforflytning i et rehabiliterende perspektiv; et observationsstudie Helene Nikolajsen, C Aagaard Nielsen University College Syddanmark, Esbjerg, Danmark Baggrund: Personforflytning er en kompleks situation som forekommer mange gange dagligt i forbindelse med pleje og rehabilitering af patienter/borgere. I forskningslitteraturen på området er der primært fokuseret på hjælperens arbejdsmiljø og kun sekundært på patientens/borgerens perspektiv i relation til personforflytning. Fysioterapeuter fokuserer også på rehabilitering ved bl.a. at understøtte patientens/ borgerens funktioner og deres evne til selvhjulpenhed, men det er ofte en tavs viden som ikke er velbeskrevet. Optimalt søges derfor at personforflytning foregår rehabiliterende for patienten/borgeren samtidig med at belastningen nedsættes for hjælperen. Formål: At dokumentere og beskrive hvordan personforflytning foregår i daglig praksis, som grundlag for at kunne skabe nye teknologier og metoder til at optimere personforflytninger med rehabilitering for øje. Materiale og Metode: Via systematisk deltagerobservation er personforflytning på et plejecenter, i en hjemmepleje og på tre forskellige hospitalsafdelinger kortlagt. Observationerne er udført både i dag-, aften- og nattevagter. Feltnotaterne fra observationerne består af både kvalitative og kvantitative data, hvorfor mixed methods er anvendt. Kvantitative data er bearbejdet med deskriptiv statistik, og kvalitative data er analyseret med en empiristyret tilgang. Resultater: Data er genereret via 136 timers observationer og består af 864 forflytninger. En ny model SUMO-quadrant (Supported Mobility Quadrant) er udviklet på baggrundt af data. Modellen anvendes til at kategorisere og beskrive de observerede forflytninger. Modellen tager udgangspunkt i en plejende kontra en rehabiliterende tilgang til personforflytning og magtforholdet mellem patienten/borgeren og hjælperen. Af de observerede forflytninger vurderes en tredjedel at kunne optimeres. 128 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters Konklusion: Så vidt vides, er studiet det første til systematisk at beskrive personforflytning i daglig praksis. Overordnet vurderes det, at der i forflytningssituationer både kan tages vare på hjælperens arbejdsmiljø samtidig med at en rehabiliterende tilgang for patienten prioriteres. SUMO-quadrant er en model som kan anvendes tværfagligt, for at gøre personforflytninger i daglig praksis mere rehabiliterende. Nøgleord: personforflytning, rehabilitering, deltager observation, SUMO-quadrant Postersession R, Fredag 14.20-14.50, Lokale 26 PHYSIO2PHYSIO: a formative-peer-evaluation concept used in a physiotherapy Bachelor programme Jannie Tygesen Schmidt, LE Hansen University College Nordjylland, Fysioterapeutuddannelsen, Aalborg, Danmark Introduction: The Physiotherapy-bachelor-programme is a praxis-oriented education attending student’s ability to transfer knowledge and skills in different contexts. This learningprocess enhances through reflective practice and focus on personal learning-strategies. Objective: This study evaluated the concept “PHYSIO2PHYSIO” that through peer-formative-feedback increases reflection and supports the development of professional skills within a learning environment. Methods: The study presents mixed methods. A systematic literature study combined with an expert-interview was used to review the topic “Formative-peer-feedback”. The literature study was followed up by a concept-development to create PHYSIO2PHYSIO and an explorative one year trial-period. The study involved twelve students from the 5th-semester and 25 randomly selected 1st-semester-students. The 5th-semester-students received extra curriculum education with elements inspired by “Motivational Interviewing (MI)” and “Appreciative Inquiry (AI)”. Subsequently the students engaged in one-on-one-conversations with the 1st-semester-students. Conversations were executed in a confidential setting, and were based on the 1st-semesterstudent’s private learning-portfolio. PHYSIO2PHYSIO were repeated six months later. Evaluation: The 1st-semester-students perception were evaluated in qualitative semi-structured focus-group inquiry and focused on how PHYSIO2PHYSIO had affected their reflection towards their professional skills and identity as future physiotherapist. 1st-semester-students found the experience valuable because the conversation was centered on their personal learning-process and they expressed that the 5th-semester-students were competent and increased their confidence as students. Formative qualitative semi-structured feedback-interviews with the 5th-semester-students were performed by lecturers and aimed to increase the student’s AI- and MI-skills. The students experienced educational improvement towards their profession-skills. Furthermore it was rewarding to embrace their professional knowledge to peers. PHYSIO2PHYSIO requires attention to confidentiality. Lack of personal relations among the students makes it challenging to engage in the conversations. Conclusion and perspectives: This study demonstrated the possible usefulness of peer-formative-feedback in higher education. Individual focus on students is important for the development of student-identity and to reflect on their profession-skills. Postersession R, Fredag 14.20-14.50, Lokale 26 Praktisk vejledning i et sundhedspædagogisk perspektiv – video som metode i børnefysioterapeutens praksis Tina Borg Bruun Frederiksberg Kommune, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Frederiksberg, Danmark Formålet med Masterafhandlingen er, at undersøge hvilke muligheder og begrænsninger anvendelse af videometoden ”Stimulated Recall” giver i forhold til, at kvalificere pædagogers refleksion i den vejledningspraksis fysioterapeuter yder omkring motorisk usikre børn i en Pædagogisk Psykologisk rådgivning. Baggrunden er at forandringer i PPR mod mere konsultative opgaver i fysioterapeutens praksis, skaber et behov for at gøre vejledningen mere praksisnær. Data genereres ved hjælp af to kvalitative stimulated recall interview, der bygger på det fænomenologiske videnskabsideal. I et stimulated recall interview stimuleres pædagogens ”genkaldelse” af en handling, gennem en introspektiv proces, Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 129 hvor genkaldelsen og samtalen om det, der vises på videoen, stimulerer pædagogens samtidige refleksive processer. Der blev interviewet to pædagoger fra et vejledningsforløb i den fysioterapeutiske praksis. Disse blev foretaget i en vuggestue og i en børnehave, og er fremkommet på baggrund af videooptagelser af pædagogisk tilrettelagte bevægelsesaktiviteter. Data er bearbejdet efter den hermeneutiske cirkel, som gav 2 relevante indholdsdimensioner i vejledningen: Motorisk kontrol og koordination og Motorisk kontrol og balance. Disse to indholdsdimensioner analyseres ved hjælp af teorier omhandlende refleksion (Schön 2001) og handlekompetence (Nygren & Fauske 2010). Diskussionen foldes ud omkring metodens begrænsninger, herunder diskuteres de sociokulturelle faktorer i daginstitutionerne og disses betydning for, at pædagoger gennem vejledningssamtalerne kvalificeres til at implementere nye bevægelsestiltag i daginstitutionens hverdag. Projekt FET Walking 2, refleksbaseret el-terapi anvendt ved gangtræning af patienter med apopleksi Bodil Ottosen, N Larsen, EG Hansen, E Spaich, HR Jørgensen Brønderslev Neurorehabiliteringscenter, Danmark Formål: Formål med studiet er at undersøge effekten af refleksbaseret el-terapi under gangtræning af apopleksipatienter ydet i kort interventionsperiode. Materiale og metode: Forsøget stiler mod rekruttering af 40 forsøgspersoner. De rekrutteres af fysioterapeuter blandt patienter indlagt til rehabilitering på Brønderslev Neurorehabiliteringscenter, Sygehus Vendsyssel. Følgende inklusions og eksklusionskriterier anvendes: Det konkluderes at anvendelse af videooptagelse af den pædagogiske praksis, som afsæt for en samtale mellem fysioterapeuten og pædagogen, knytter vejledningen specifikt til pædagogens handlekontekst med motorisk usikre børn. Det skaber et læringsrum hvor et pædagogisk sprog om krop, sundhed og bevægelse kan udfoldes, og hvor pædagogers handlekompetence kan styrkes. Det bringer de professionelles forskellige forståelser om barnets sundhed i spil, og skaber et afsæt i det tværprofessionelle samarbejde for, at sætte fælles mål og at tilpasse og justere bevægelsesaktiviteter i relation til barnets motoriske udvikling og læring. Inklusionskriterier • P t. skal kunne stå ved briks eller støttende sig til briks i 30 sekunder. • Functional Ambulation Classifikation (FAC) 0-1. • Mellem 18-80 år. • P t. skal primært have infarkt i a.cerebri media. Skaden skal verificeres med CT / MR scanning. • Skaden skal være mindre end 6 uger gammel. • Eksklusionskriterier • Patienter med svære kognitive og sproglige forstyrrelser. • Patienter med svær almen svækkelse. • Patienter med pacemaker. • Patienter med lokal infektion ved stimulationsområdet. Referenceliste: Forsøgsdesign: Forsøget er et enkeltblindet studie. Nygren, P. & Fauske, H. (2010) Handlekompetence og ideologi – individ, profession og samfund. Forfatterne og Psykologisk Forlag A/S, s.65-84, 87-108,115-123,135-147,149-164 Schön, D. A. (2001) Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder. Forlaget Klim, s.9-11, 51-68, 116-126. Postersession D, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 6 Intervention: Forsøgspersonen deltager i forsøget i en periode over 14 dage hvor gruppe 1 modtager daglig konventionel fysioterapi samt 5 fysioterapibaserede gangtræningssessioner støttet af refleksbaseret el-stimulation. Gruppe 2 modtager daglig konventionel fysioterapi inklusiv 5 fysioterapibaserede gangtræningtræningssessioner uden stimulator Interventionen består af 30 minutters gang indenfor en time+/- støttet af refleksbaserede elektriske stimulationer. Patienterne har mulighed holde pause. Fysioterapeuten vurderer selv hvilken støtte der gives samt hvilken type af gangtræning der er behov for. Effektmåling: Evalueringerne bliver udført ved projektdeltagelsens start(test 1). Efter 5 interventioner i periode på 14 dage(test 2) og en måned efter test 2 (test3). Formålet med effektmålingen vil være at fastslå forskelle i udførelsen af gang, balanceevne og muskelfunktion. Testbatteriet er: Test af muskelfunktion( hoftefleksorer og ankeldorsalfleksorer 1-5), Postural Assesment Scale for Stroke Patients( SweePass), Bergs balanceskala, 10 meter gangtest, Functional Independence Measure( gangdelen), Functional Am- 130 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters bulation Category (FAC) test, Fugl Meyer-proprioceptionsdelen over hofte, knæ, ankel og tå samt PCI- fysiologisk cost index. Resultater: Midtvejsresultater kan præsenteres marts 2015. Studiet udføres i samarbejde mellem fysioterapien, Brønderslev Neurorehabiliteringscenter og Center for SensoryMotor Interaction(SMI), Department of Health Science and Technology, AAU Conclusion: The reduced neck Extension/Flexion ratio due to decreased strength of the neck extensors and the borderline lower shoulder abduction strength, suggests an unbalanced muscle activity in TTH patients. Keywords: Tension-Type Headache, Extension, flexion, extension/flexion ratio Postersession R, Fredag 14.20-14.50, Lokale 26 Postersession J, Fredag 14.20-14.50, Plenumsal Reduced neck and shoulder strength in Patients with Tension-Type Headache. A case control study Bjarne Kjeldgaard Madsen(1), K Søgaard(2), LL Andersen(3), JH Skotte(3), R Jensen(1) (1) Danish Headache Centre, Department of Neurology, University of Copenhagen, Glostrup Hospital, Denmark (2) Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, Physical Activity and Health in Work Life, University of Southern Denmark, Denmark (3) National Research Centre for the Working Environment, Denmark Introduction: Tension-type headache (TTH) is associated with increased muscle tenderness, with an increasing headache frequency and intensity. The potential role of the peripheral muscles in TTH is unclear, and it is unknown if tenderness is related to strength. Aim: To compare muscle strength in neck and shoulder in TTH patients and healthy controls, by examining the Maximal Voluntary Isometric Contraction (MVC) during shoulder abduction, neck flexion and extension as well as the extension-flexion strength ratio of the neck. Methods: 60 TTH patients and, 30 sex and aged matched healthy controls were included.for patients TTH ≥8 per month. The MVC in neck extensor and flexor muscles were tested with the subject seated upright. MVC in shoulder abduction was tested with the subject lying supine. The MVC tests were performed using a computerized dynamometer. Results: Compared to controls TTH patients had a significantly weaker neck extension (21.49+/-10.31Nm) vs. (17.07+/-9.16 Nm) (p= 0.02) resulting in a significantly lower Extension/ Flexion moment ratio (p=0.03). TTH-patients also showed a tendency to significantly lower shoulder abduction strength (44.3+/-19.3 Nm) vs. (38.7, +/-15.9 Nm.) (p = 0.05). Rehabilitering efter multiligament rekonstruktion - et systematisk review Mathilde Lundgaard-Nielsen, CK Zilmer Bispebjerg og Frederiskberg Hospital, Fysio og Ergoterapien, København NV, Danmark Formålet: Det primære formål er at foretage en systematisk gennemgang af litteraturen med henblik på at afdække evidensen for genoptræning til patienter med multiligament rekonstruktion af knæ. Det sekundære formål er, med udgangspunkt i den højest tilgængelige evidens på området, at udarbejde et genoptrænings- og rehabiliteringsprogram opdelt i faser. Design: Systematisk review. Baggrund: Multiligament rekonstruktion i knæet er en højt specialiseret funktion, der varetages af to hospitaler i landet. Ortopædkirurgisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital varetager den landsdækkende funktion for øst-Danmark, og de tilknyttede fysioterapeuter genoptræner derfor en stor del af patienterne med multiligamentskader i knæene. Genoptræningen kan dog også foregå på andre hospitaler med ortopædkirurgisk funktion og/eller i andre kommuner afhængig af patienternes bopæl og hvor langt de er i genoptræningsforløbet. Metoden: Der udføres et systematisk review i PubMed, Web Of Science, Pedro, Cochrane og Ovid. Desuden er referencelisterne gennemgået. Resultat: De inkluderede artikler har skitseret retningslinjer for behandling af rekonstruktioner af både enkelte ligamenter og kombinationer af ligamenter, samt vurderet prognoser for knæ med multiligament skader. Der var stor variation i artiklernes beskrivelse af rehabiliteringen. Gennemgangen af litteraturen viste, at den grundlæggende evidensen for de i artiklerne foreslåede retningslinjer for rehabilitering efter multiligament -rekonstruktion er på laveste niveau. På baggrund af litteraturgennemgangen udfærdigedes et postoperativt modelprogram under hensyntagen til de enkelte ligamenters restriktioner under rehabiliteringen. Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 131 Konklusion: Der er lavt evidensniveau på området for rehabilitering af knæpatienter med multiligament rekonstruktion. Der er derfor et behov for flere studier. Nøgleord: Multiligamentrekonstruktioner i knæ, rehabilitering, fysioterapeutiske anbefalinger. as well as the SEM95 (SEM x 1.96) to express the variation for individual subjects and groups of subjects, respectively. Conclusion: We expect the ‘GCT with TT’ to be reliable and have acceptable measurement error in stroke patients, both individually and as a group, and thus applicable in research and clinical practice of such patients. Postersession H, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 26 Keywords: Reliability, “Graded Cycling Test with Talk Test”, lacunar infarct Reference: Reliability and reproducibility of the ‘Graded Cycling Test with Talk Test’ in patients with lacunar stroke 1. Nielsen SG, Buus L, Hage T, Olsen H, Walsoe M, Vinther A. The graded cycling test combined with the talk test is reliable for patients with ischemic heart disease. Journal of cardiopulmonary rehabilitation and prevention. 2014;34(4):276-80. Epub 2014/07/01. Postersession J, Fredag 14.20-14.50, Plenumsal Rikke Steen Krawcyk(1), A Vinther(1), CR Kruuse(2) (1) Herlev Hospital, Ergo- og Fysioterapiafsnittet, Herlev, Danmark (2) Herlev Hospital, Neurologisk Afdelin, Herlev, Danmark Background: Suffering one incidence of lacunar stroke increases the risk of subsequent stroke by two to four times. Physical activity after stroke can improve cardiovascular fitness and decrease the risk of subsequent stroke. The ‘Graded Cycling Test with Talk Test’ (GCT with TT) is a submaximal exercise test, independent of heart rate, easily performed on a stationary bicycle. The ‘GCT with TT’ has been used successfully in monitoring cardiac rehabilitation of patients with ischemic heart disease (1). Present, it is unknown if the test is reliable for monitoring physical performance in patients with lacunar infarct. Aim: To investigate reliability and measurement error of the ‘GCT with TT’ in patients with lacunar infarct. Methods: A test-retest study including 50 in- and outpatients with lacunar infarct. The cycling test is administered twice on the same day under identical conditions separated by a 1-hour rest period. The subject cycles with gradually increasing work load (registered in watt) and the test is stopped when the subject is no longer able to speak comfortably. Results: The study is ongoing. All data are expected to be available and presented at the congress. Relative reliability is assessed using ICC2.1 with 95% CI. Absolute reliability is calculated to provide an estimate of the error of measurement using the unit of the present test. A two-way ANOVA is applied and the SEM is calculated using the error of components from the ANOVA. The corresponding Small Real Difference (SRD) is calculated (SEM x 1.96 x √2) Respirationsmuskeltræning i rehabilitering af personer med apopleksi - en overvejelse værd i fysioterapeutens tilbud? - et udviklingsarbejde Karen Hastrup Arentsen, JB Borg Hospitalsenheden Vest, Region Midt, Neurorehabiliteringsafsnit N3, Lemvig, Danmark Baggrund: Observationer i klinisk fysioterapipraksis viser, at en del personer med apopleksi i rehabiliteringsfasen har nedsat stemmevolumen, taler i kortere sætninger før ny indånding og har nedsat kraft på stød og host. Området er relativt sparsomt undersøgt, og parametrene stemmevolumen samt sætningslængde mangler opmærksomhed i forhold til livskvalitet for patient og pårørende. Formål: At undersøge om man ved hjælp af systematisk respirationsmuskeltræning kan øge stemmevolumen, uafbrudt sætningslængde samt kraft på stød og host hos personer med apopleksi i hospitalsrehabiliteringsfasen. Metode: 10 apopleksipatienter i rehabiliteringsfasen under sygehusindlæggelse, med nedsat stemmevolumen, afkortet sætningslængde og nedsat kraft på host og stød tilbydes respirationsmuskeltræning i en afgrænset periode i efterår/ vinter 2014/15. Både som en del af den individuelle fysioterapi, som selvtræning og som tematiseret gruppeterapi (sidstnævnte ledet 132 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters af fysioterapeut og talepædagog i samarbejde). Respiratoriske og talemæssige parametre testes før, under og efter forløbet. Derudover interviewes patienterne og deres pårørende om oplevede ændringer i livskvalitet som følge af træningen. I forløbet afprøves forskelligt respirationsmuskeltræningsudstyr med henblik på at identificere bedst egnede i forhold til målgruppens sensomotoriske udfald omkring deres mund og bløde gane. Resultater og konklusion: Kvantitative og kvalitative resultater og erfaringer forventes klar til præsentation på Fagkongressen. Nøgleord: Apopleksi, respirationsmuskeltræning, stemmevolumen, sætningslængde, støde- og hostekraft. Referencer: Xiao Y, Luo M, Wang J, Luo H. Inspiratory muscle training for the recovery of function after stroke. Cochrane Database Syst Rev. 2012 May 16;5 John Wiley & Sons, Ltd. Kulnik ST, Rafferty G F, Birring SS, Moxham J, Kalra L, A pilot study of respiratory muscle training to improve cough effectiveness and reduce the incidence of pneumonia in acute stroke: study protocol for a randomized controlled trial. Trials 2014,15:123. http://www. trialsjournal.com/content/15/1/123 Postersession J, Fredag 14.20-14.50, Plenumsal Shock wave terapi til behandling af spasticitet hos patienter med apopleksi Anne Friis Hansen Odense Universitets Hospital, Neurorehabiliteringen Ringe, Danmark Baggrund: Shock wave er traditionelt blevet anvendt til behandling af bl.a. nyresten og de seneste år også til muskuloskeletale sygdomme herunder; plantar facitis og tendinitis. Udbredningen af shock wave behandling er stigende og de seneste år er shock wave også forsøgt anvendt til patienter med neurologiske sygdomme til behandling af spasticitet. To mindre studier har undersøgt effekten af shock wave på patienter med cerebral parese til behandling af spasticitet. Begge studier viser effekt af shock wave i form af reduceret spasticitet mål på Ashworth scale og øget ROM. Ud fra resultaterne fra de ovenstående studier, synes det relevant at undersøge, om der er evidens for at anvende shock wave til patienter med apopleksi til en noninvasiv behandling af spasticitet. Formål: Bør shock wave terapi tilbydes patienter med apopleksi, som behandling for spasticitet. Metode: Litteratursøgning i 4 databaser; Cochrane, Medline, Pedro, Embase. Resultater: Da området med anvendelse af shock wave terapi til behandling af spasticitet som følge af en apopleksi er et nyt område, findes der ikke mange studier om emnet. Der er ved denne søgning blot fundet 3 studier, der undersøger dette. Alle tre studier har fundet en positiv effekt af behandling med shock wave ift. mindsket spasticitet og øget ROM. Effekten af behandling med shock wave terapi er i studierne beskrevet til mindst at vare 4-8 uger. Alle studier har få deltagere og ingen anvender kontrolgruppe eller er blindede. Det er derfor tre studier med bl.a. lav metodisk kvalitet. Der er behov for yderligere og større studier, der undersøger effekten af shock wave terapi. Konklusioner: Det tyder på at der kan være effekt af brug af shock wave til behandling af spasticitet hos patienter med apopleksi. Den eksisterende litteratur er sparsom og af lav metodisk kvalitet. Der er derfor behov for flere undersøgelser. Nøgleord: Shock wave, spasticitet, apopleksi Postersession J, Fredag 14.20-14.50, Plenumsal Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 133 Skrald, andebrød og fejekost. Dagligdagsgøremål er god træning Specialized geriatric fall clinic intervention for patients with orthostatic intolerance Lene Søgaard, L Rønne Aarhus Kommune, Strategi & Innovation, Danmark Katrine Storm Piper(1), HE Andersen(1), M Kirchoff(2) (1) Glostrup Hospital, Glostrup, Denmark (2) Gentofte Hospital, Hellerup, Denmark Baggrund: Skal borgerne inddrages i systemet eller skal systemet inddrages i borgerne? Der findes et utal af fysioterapeutiske pjecer og trykte træningsprogrammer, her vil vi gerne præsentere en anderledes og innovativ pixibog. Den er udviklet for og med borgerne med udgangspunkt i deres ønsker og behov. Formål: Hensigten er, at pixibogen skal være nem og hurtig at anvende, og at de foreslåede aktiviteter opleves som vedkommende for den enkelte ældre. Pixibogen er et inspirationskatalog og ikke en færdig opskrift, den skal gerne initiere initiativ og handlekraft. Perspektivering: Vi ønsker at sætte spot på: Hvordan kan vi bringe vores faglighed i spil samtidig med at borgerne føler sig involveret, set på og lyttet til? Hvilke udfordringer giver det? Hvad er perspektiverne og hvilke umiddelbare gevinster er til at få øje på? Pixibogen har vist sig at udfylde et tomrum og efterspørgsel har været enorm. Hvad kan forklaringen være? Hvordan kan erfaringerne bruges i fremtidig praksis? På trods af sin meget enkelte fremtoning og simple indhold, er pixibogen solidt teoretisk forankret. Læringsteori, der fokuserer på, deltagernes oplevelser og erfaringer, en ændret træningskontekst og et fokus på kroppen som subjekt dvs. en del af en oplevelses- og erfaringsverden, danner fundamentet for de bagvedliggende tanker, metoder og resultater. Referencer: Schriver, Nina. Når læring bevæger. Fadls Forlag (2007) Grøn L. Krop og hverdag i forandring: Sundhedsfremme og forebyggelse i institution og hverdags-liv. Vejle Amt, Sundhedsforvaltningen, 2005 Postersession L, Fredag 14.20-14.50, Sal Sjælland Introduction: Geriatric fall clinics are well established in Denmark. Conditions as vestibular dysfunction and orthostatic intolerance are less frequent and work-up and treatment requires special equipment and experience. Objective: To deal with this challenge a new approach in terms of specialized fall clinics was evaluated. Method: Elderly fall patients with symptoms suggesting vestibular dysfunction and/or orthostatic intolerance were referred to two specialized fall clinics in Copenhagen. This paper reports data for patients with orthostatic intolerance. The assessment program included tilt table-test with carotid sinus massage, measurement of dizziness and functional ability with Dizziness Handicap Inventory (DHI), Dynamic Gait Index (DGI) and 30 second Chair Stand (CS). Further individualized work-up was done depending on symptoms. Individualized interventions i.e. counselling, physical counterpressure manoeuvres, medication adjustment, fludrocortisone, physical training and patient education were offered. Effect was evaluated after the training period and 3 months after. Results: 158 patients were referred (69% females, mean age 80 years) October 2012 - October 2013. 62 patients was diagnosed with orthostatic intolerance: 31 (50%) had orthostatic hypotension at active standing, 39 (64%) orthostatic hypotension at passive tilt and 15 (24%) reflex syncope. 43 patients received physical training. A significant improvement was found in dizziness (DHI p<0,001) and functional ability (DGI p<0,000; CS p<0,000). Of 16 patients with syncope at referral only 2 reported syncope at follow-up. Conclusions: Specialized geriatric fall clinic work-up and intervention for elderly fall patients with dizziness and syncope due to orthostatic intolerance is feasible and seems to be an effective approach. Postersession C, Torsdag 13.50-14.20, Sal Fyn 134 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters Specialized geriatric fall clinic intervention for patients with vestibular dysfunction Katrine Storm Piper(1), HE Andersen(1), M Kirchoff(2) (1) Glostrup Hospital, Glostrup, Denmark (2) Gentofte Hospital, Hellerup, Denmark Introduction: Geriatric fall clinics are well established in Denmark. Conditions as vestibular dysfunction and orthostatic intolerance are less frequent and work-up and treatment requires special equipment and experience. Objective: To deal with this challenge a new approach in terms of specialized fall clinics was evaluated. Method: Elderly fall patients with symptoms suggesting vestibular dysfunction and/or orthostatic intolerance were referred to two specialized fall clinics in Copenhagen. This paper reports data for patients with vestibular dysfunction. The assessment program included videonystagmography and caloric testing, measurement of dizziness and functional ability with Dizziness Handicap Inventory (DHI), Dynamic Gait Index (DGI) and 30 second Chair Stand (CS). Further individualized work-up was done depending on symptoms and signs. Individualized interventions i.e. repositioning manoeuvres, physical training (vestibular-, balance- and strength-) and patient education were offered. Effect was evaluated at the end of the training period and 3 months after. Results: 158 patients were referred (69% females, mean age 80 years) October 2012 - October 2013. Vestibular dysfunction was diagnosed in 133 patients (19,5% Benign Paroxysmal Positional Vertigo, 39 % peripheral vestibular asymmetry, 23 % other peripheral dysfunction, 23% central vestibular dysfunction with MR signs of infarction and 19% with white matter lesions. 105 patients with vestibular dysfunction received physical training in the fall clinics. A significant improvement was found in dizziness (DHI p<0,001) and functional ability (DGI p<0,000;CS p<0,000). Conclusions: Specialized geriatric fall clinic work-up and intervention for elderly fall patients with vestibular dysfunction is feasible and seems to be an effective approach. Postersession C, Torsdag 13.50-14.20, Sal Fyn Straks-dokumentation Trine Knudsen, S Pedersen FredericiaKommune, GenoptræningsCentret, Danmark Baggrund: I forbindelse ned en innovationsproces, som er blevet igangsat i Rehabiliteringsafdelingen (GenoptræningsCentret, det forebyggende Team og Kommunikation og Hjælpemidler), blev der fokuseret på indholdet i forundersøgelsen, oplevelsen af et stigende dokumentationskrav, dobbeltdokumentation samt borgerinvolvering i forbindelse med genoptræningstilbuddet. Dvs. at medarbejderne selv i processen har tydeliggjort de udfordringer, der er forbundet med dokumentation af forundersøgelserne. Udviklingen i Fredericia Kommune viser, at flere borgere efterspørger et genoptræningstilbud samtidig med at en medarbejdertilfredshedsundersøgelse gennemført i 2012 viser, at ansatte på Genoptræningscenteret oplever et stigende arbejdspres. Formål: Projektets formål er at øge medarbejdertilfredsheden blandt terapeuter ansat på Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter og nedsætte ventetiden til forundersøgelserne i forhold til opstart af genoptræningsindsatser samt sikre rettidig dokumentation Metode: Spørgeskemaer til de ansatte på GenoptræningsCentret, både før og efter. Undervisning i brug af ipad eller PC ved straks-dokumentation, dette ved frivillig tilmelding. Undervisning ved fællesmøder i afdelingen. Resultater: Ved spørgeskemaer før og efter anslåes at, der kan spares ca. 36 timer pr. måned, hvis straks-dokumentation bruges ved alle forundersøgelser. Dette anslåes ud fra den andel, der har svaret på spørgeskemaet, dvs. 29 ansatte. Flere fortæller, at de oplever at have mere tid til andre ting, og at det er rart at dokumentationen er så godt som færdig, når borgeren går ud af døren. Desuden oplever flere at få dokumenteret flere af de væsentlige detaljer, og at borgeren inddrages bedre. Borgerne bliver medinddraget i dokumentationen, og det bliver således mere tydeligt for dem, hvad der står i deres sag. Mange oplever, at det sparer tid, og det giver en god fornemmelse, når dokumentationen er færdig, når borgeren går ud af døren. Postersession N, Fredag 14.20-14.50, Lokale 6 Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 135 Strukturelle ændringer i knæet under vedligeholdelse af vægttab efter et betydeligt vægttab hos overvægtige patienter med knæartrose: sekundære analyser fra et randomiseret kontrolleret forsøg Telefonscreening Marius Henriksen(1), R Christensen(1,2), M Boesen(1), H Gudbergsen(1), H Bliddal(1) (1) Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Frederiksberg, Danmark (2) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Danmark Baggrund: Kolding Kommune har gennem længere tid oplevet en høj udeblivelsesprocent for borgere til genoptræning. Udeblivelserne får betydning for kvaliteten i forløbet, da borgeren kommer senere i gang, samt stor betydning for ventelisten, da en borger, der udebliver, har behov for en ny tid. Formål: At sammenligne strukturelle ændringer i knæleddet hos overvægtige patienter med knæartrose, der efter et intensivt vægttabsprogram blev randomiseret til kontinuerlig diætiststøtte, træningsterapi, eller ”ingen opmærksomhed” i et år. Metode: 192 overvægtige personer med knæ OA gennemgik et intensivt 16 ugers vægttabsprogram med efterfølgende randomisering til en af de tre behandlingsgrupper. Ændringer i brusktab, knoglemarvslæsioner (BML), synovit, og effusion blev vurderet ved hjælp af semikvantitative scoring af MRbilleder taget i uge 0 og 68 (16+52 uger). Resultater: Under den 52 ugers vedligeholdelsesperiode havde diætist-gruppen i gennemsnit taget 1,1 kg (95% CI: -0.3: 2.5) på i kropsvægt, træningsgruppen 6,6 kg (95% CI 5.4: 7,8) og kontrolgruppen 4,8 kg (95% CI: 2.9: 6.7). Der var ingen statistisk signifikante gruppeforskelle i ændringer i brusk tab, synovitis eller effusion ved opfølgningen (P> 0,16), mens der var et øget antal mediale tibiofemoral knoglemarvsødemer i træningsgruppen (P = 0,015) i forhold til både diætistgruppen (forskel: -0.21 [95% CI -0,40: -0,03]) og kontrolgruppen (forskel: -0.26 [95% CI -0,44: -0,07]). Deltagelse i træningsterapien var meget lav (median 14%). Konklusion: I denne 1 års follow-up efter vægttab hos overvægtige knæartrosepatienter, fandt vi et potentielt øget antal knoglemarvsødemer i træningsgruppen sammenlignet med diætist- og kontrolgrupperne, dog uden gruppeforskelle i ændringerne i brusktab, synovitis og effusion. Disse resultater bør fortolkes med forsigtighed med tanke på træningscompliance og opfølgningstid. Postersession F, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 9-10 Hannah Skøtt Kolding Kommune, Træning og Rehabilitering, Danmark Formål: At nedsætte antallet af udeblivelser; Nedsætte ventetiden; Skabe et flow af borgere, der hurtigere kan vurderes og komme i gang; Give borgere en hurtig kontakt, så kvaliteten i det kommende forløb højnes. Metode: Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra ledelsen, visitationsteamet og trænende terapeuter fra et udvalgt team. En model for telefonscreening blev udviklet og et flowchart over et typisk borgerforløb blev udarbejdet. Der blev udarbejdet en spørgeguide til selve telefonscreeningen og der blev opstillet retningslinjer for tidsforbruget på telefonscreening og det efterfølgende forløb. Projektet havde en prøveperiode på 6 mdr. og er derefter kørt i drift. Resultat: Vi har fået implementeret en ny model i ét team i afdelingen. Projektet har kørt i et halvt år, og ventelisten er nede på 1-2 uger, hvor den før kunne være op til 4-6 uger. Der er desuden blevet skabt et større overblik over borgere på vej ind i afdelingen, hvilket har resulteret i oprettelse af ekstra hold / samtræning ved behov, så borgerne på den måde kommer hurtigere i gang med det tilbud, der passer bedst til den enkelte. Efter ½ års opfølgning ultimo september er planen at modellen skal bredes ud i andre teams i afdelingen. Terapeuterne oplever endvidere: Borgerne oplever tryghed ved hurtig kontakt; Markant nedsat utilfredshed fra borgere over lange ventetider; Færre udeblivelser, og borgerne sidder klar ved telefonen ved aftalt tid. Konklusion: Træning og Rehabilitering i Kolding Kommune har gennem et udviklings- og kvalitetssikringsprojekt udviklet en model for telefonscreening, så 1. kontakt mellem terapeut og borger sker pr. telefon. Projektet er kørt i drift i 1 team, og planen er at modellen skal udbredes til flere teams hen over efteråret. Projektets formål var overordnet at nedsætte ventetider samt skabe overblik hos de trænende terapeuter over kommende opgaver. Begge dele er opnået. Postersession B, Torsdag 13.50-14.20, Sal Sjælland 136 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters Teletraining to support patients with schizphrenia (21) or unipolardepression (2) to undertake physical activity in daily life - an innovation study Terrænhold - udendørs træning for borgere med neurologisk diagnose Thomas Andersen, K Gerved Neurologi- Og Rehabiliteringscenter, København, Danmark Birgit Linnet Clemmensen, P Byriel, L Nyboe AUH, Risskov, Danmark Introduction: Studies indicate that patients with mental illness have an extremely low level of physical activity (PA). As physical inactivity may be a serious cardiometabolic risk factor; increasing physical activity is essential to prevent premature morbidity and death. Smartphone’s are an integrated part of our daily lives, and could potentially be a media and a tool to motivate, improve and increase PA among patients with mental illness. Purpose: The project was an innovation project aiming primarily to investigate whether a special designed training application can support and motivate patients with mental illness to pursue physical activity (PA) in daily life. To investigate if the patients feel more empowered in relation to their own health specifically PA. To investigate if teletraining changes the physiotherapeutic approach in promoting PA. Evaluation: The evaluation consisted of focus group interview with four physiotherapists, individual interviews with 21 patients concerning their experiences emerged from use of an application in physiotherapeutic treatment. Analysing of quantitative data obtained from the application. Results and conclusions: The project was evaluated January 2014. • All the patients increased (20) or maintained (1) their level of PA under the clinical pilot phase. 17 of the 21 included patients felt more empowered in relation to PA in their daily life. • Teletraining could give treatment to patients, that weren’t in a position to get conventional treatment, because of lack of personal resources and/or geographical placement. • The application with its possibility of ongoing contact can in some situations supplement a part of the conventional treatment, when the primary goal is to support and motivate PA. Perspectives: Based on results from the pilot project, the directors of Psychiatry in ”Region Midtjylland” has granted financial support for development of an extended platform to support mental illness including further development of the Physiotherapeutic Training app. Baggrund: I 2014 startede Terrænholdet op på Neurologi- og rehabiliteringscenter København (NRK). Borgerne har en neurologisk diagnose og er frit mobiliserede eller træner overgang fra brug af stok til selvstændig gang. Holdet foregår udendørs, og styres af to fysioterapeuter med plads til 8 borgere. Formål: Fokus på holdet er at træne udendørs færden og at selvstændiggøre borgere i dette. Herunder opbygning af kondition, styrke og balance. Det har været vigtigt at udnytte naturen på en måde, så udendørs færden blev en mere naturlig del af deres hverdag. Samtidigt at opnå de positive effekter der er af træning udenfor, både fysisk, psykisk og på motivationen (1). Metoder: Træning har foregået udendørs 2 gange ugentligt á 1 time. Området for træningen har været grønt med flere bakker, bænke og naturlegeplads. Der har været niveauinddelt opvarmning til træning, fx med let løb eller trappegang. Styrke/udholdenhedstræningen har bestået af øvelser med egen kropsvægt og lettere træningsredskaber. Til konditions- og balancetræning har terrænet med bakker og naturlegepladsen været brugt. Deltagerne har udført øvelser parvis eller i små grupper. Resultat: Der opleves større træningsglæde og -engagement. Samtidigt er der flere der påbegynder lignende træning på egen hånd. Begyndelsesvist har flere fået transport til og fra træning, men langt de fleste klarer det selv på cykel eller med offentlig transport i slutningen af forløbet. Fællesskabet og naturen faciliteter til øget motivation i træningen. Det opleves flere gange at de spejler sig i hinanden og derfor udfordrer og presser sig selv mere. Konklusion: Det giver en god overgang fra genoptræningsforløb til selv at skulle varetage træningen eller udnytte træningseffekten på en funktionel måde. Der har generelt været god gruppedynamik hvor spredt alder, niveau og diagnoser ikke har haft den store betydning. Fysisk har der desuden været meget god effekt af træningen. Nøgleord: Neurorehabilitering, træning, udendørs, hold Referencer: Referencer: Nyboe, L. Lund, H. (2012). Low levels of physical activity in patients with severe illness. Nord J Psychiatry. Pedersen, B.K. (2010). Sundhedsfremme blandt patienter med psykisk sygdom. I: Jørgensen, P. Nordentoft, M; Videbech, P(red.). Forebyggelse af psykiske sygdomme. (1) Coon et al. 2011 - Does Participating in Physical Activity in Outdoor Natural Environments Have a Greater Effect on Physical and Mental Wellbeing than Physical Activity Indoors? A Systematic Review Postersession A, Torsdag 13.50-14.20, Sal Jylland Postersession P, Fredag 14.20-14.50, Lokale 9-10 Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 137 The Chailey levels of ability - Oversættelse af Chailey levels of ability til dansk The short-term effect of relaxation group therapy in older psychiatric inpatients Julie Hebsgaard Mærsk(1), B Andersen(1), D Curtis(2) (1) Børnehuset Troldemosen, Gentofte, Danmark (2) Hvidovre Hospital, Danmark Irene Smith Lassen, L Nyboe Aarhus University Hospital, Risskov, Denmark Baggrund: Der er stort behov for at kunne beskrive funktionsniveauet hos børn med funktionsnedsættelse. Vi oplever at det tilgængelige testbatteri i Danmark ikke kan rumme børn med multiple funktionsnedsættelser (svarende til GMFCS 3-5). Der ses flooring effect, idet børnene er både fysisk og kognitivt udfordrede. The Chailey Levels of Ability er udviklet på Chailey Heritage Clinical Services (CHCS) af ergo- og fysioterapeuter på baggrund af 20 års klinisk praksis med børn med cerebral parese. Testen er udviklet til børn med nedsat postural kontrol, som medfører nedsat motorisk funktion. Den er udviklet med henblik på at måle effekt af interventionen og nuværende niveau hos barnet. Introduction: Patients +65 years old suffering from severe mental illness are hospitalized in psychogeriatric ward, and the majority of patients is diagnosed with depression. The common bodily symptoms are increased muscle tension, pain complaints, restricted breathing, restlessless and anxiety. A variaty of physiotheraputic methods are needed to address the various symptoms, and relaxation technique can be considered as a contributive part of the treatment. Objective: The aim of the study was to investigate the outcome of relaxation therapy based on B-BAT on restlessness, muscle tension and pain among patients in a psychogeriatric ward. Methods: Participants: Forty two (42) patients in psychogeriatric ward who were invited to the relaxation session. Formål: Oversættelse af The Chailey Levels of Ability. Metodebeskrivelse: Oversættelsen er foregået med tilladelse fra og i samarbejde med opretshaverne (CHCS) og efter følgende Metode: Trin 1: Fysioterapeut Julie Mærsk og fysioterapeut Britta Andersen oversætter testen individuelt, hvorefter de to versioner sammenlignes, og der skabes et fælles produkt. Trin 2: Fysioterapeutstuderende Pi Bjørnsen, Marianne Olsen og Louise Saaby samt fysioterapeut Mette Kjærgaard og fysioterapeut Kimmie Westh Svendsen afprøver den danske version. Trin 3: Tilretning af den danske version udfra kommentarer fra ovennævnte. Trin 4: Fysioterapeut Derek Curtis oversætter kapitel 2 og 5 fra den danske version til engelsk Trin 5: Fysioterapeut Sarah Crombie fra CHCS vurderer den engelske version, har enkelte kommentarer og rettelser, og da disse er tilrettet i den danske version godkender hun oversættelsen på vegne af CHCS, dog med forbehold for, at det kun er kapitel 2 og 5, der har gennemgået ovenstående procedure. Nøgleord: Cerebral parese, GMFCS 3-5, multiple funktionsnedsættelser, måleredskab Postersession D, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 6 Description: Once a week in the afternoon patients were gathered in a therapy room and seated in resting chairs declined to almost supine position. Instrumental music was playing in the background while the physiotherapist systematically guided the patients through a Body scan based on B-BAT and inspired by Mindfulness, focusing on the relation between the body and the chair, the sense of weight and the free breathing. Each session lasted 20 minutes and before and after the intervention the patients were asked to fulfil 3 VAS-scales, from none to worst thinkable, concerning the present sensation of muscular tension, pain and restlessness. The outcome was defined as changes in VAS-scores, and paired t-test were used for data analysis. Results: A total of 41 patients fulfilled the three VAS-scales and 70-75% of the patients gained a positive effect of the relaxation. The average change among the participants was significant in all three items . Conclusions: In this study psychogeriatric inpatients benefitted from participating in relaxation group therapy, and they experienced a positive short-term effect on muscle tension, pain and restlessness. The results indicate that relaxation technique is useful as a non-pharmacological treatment of older psychiatric inpatients. These findings may give occasion for future research, investigating the long-term effect of relaxation, especially the impact on sleeping disturbances and need for medication, and it could be interesting to study the correlation to diagnosis, age and sex. The selfreporting VAS-scale requires a certain level of 138 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters cognitive function and other standardized assessment scales may be considered instead or as a supplement. Keywords: Relaxation technique, physical therapy, psychiatry Postersession P, Fredag 14.20-14.50, Lokale 9-10 Udvikling af tilbud om ambulant specialiseret genoptræning til voksne med neuroonkologisk sygdom - et samarbejde med Neurokirurgisk afdeling U, Radiologisk afdeling R og Rehabiliteringsafdelingen på OUH Cathrine Lundgaard, A Bystrup Odense Universitetshospital, Rehabiliteringsafdelingen, Odense, Danmark Intervention: Træningen er individuel og forgår om formiddagen på OUH, 2 eller 3 x ugentlig, 45 min hos henholdsvis ergo- og fysioterapeut. Varighed 4-6 uger. Interventionen er udfaldsorienteret, der fokuseres på normalisering af bevægemønstre. Fysioterapeutisk arbejdes med at optimere udholdenhed/kondition, samt muskelstyrke. Ergoterapeutisk arbejdes med at tilpasse aktiviteter, generhverve eller udvikle aktivitetsformåen. Der samarbejdes med overlæge og pårørende gennem træningsforløbet. Evaluering: Træningsforløbet evalueres med en patienttilfredshedsundersøgelse i form af spørgeskema. Der er aktuelt gennemført 6 patientforløb. Erfaringer viser, at patienterne hurtigt generhverver aktiv deltagelse i hverdagslivet. Udformningen af træningen nævnes som fordrende for aktiv deltagelse i forløbet. Der opleves udfordringer i rekruttering af patienter til træningstilbuddet. Konklusion og Perspektivering: I rehabiliteringen af voksne med neuroonkologisk sygdom viser tilbuddet om ambulant specialiseret træning sig relevant. Et effektstudie, med fokus på funktionsevne og livskvalitet vil kunne kvalificere tilbuddet. Referencer: Baggrund/Introduktion: Der findes intet etableret tilbud til patienter med neuroonkologisk sygdom. Kræftrehabilitering søger at maksimere patienternes evne til at fungere, fremme følelsen af uafhængighed og hjælpe patienterne med at tilpasse sig deres tilstand. (1) Der er stærk evidens for, at tværfaglig rehabilitering har positive effekter på patienter med neurologiske sygdomme, eksempelvis apopleksi. Specifikke studier på patienter med tumorer i hjernen, som modtager ergoterapi og fysioterapi viser, at der opnås betydelige funktionelle forbedringer. (2) Formål: • at afdække behovet for tidlig og målrettet indsats, via specialiseret ambulant rehabilitering for patienter med neuroonkologisk sygdom. • at indsamle viden om relevansen af træningstilbuddet. Metodeafsnit: I perioden 1.5.2014 – 31.12.2014 tilbydes patienter med neuroonkologiske sygdomme specialiseret ambulant ergoterapi/fysioterapi på OUH. Patienterne skal som udgangspunkt være bosiddende på Fyn, eller modtage stråleterapi på OUH. Målgruppen: Patienter med neuroonkologisk sygdom, med Karnofsky performance score >60. 1) National Council for Hospice and Specialist Palliative Care Services (2000) Fulfilling lives: rehabilitation in palliative care. London, NCHSPCS 2) Greenberg E, Treger I, Ring H. Rehabilitation outcomes in patients with brain tumors and acute stroke: comparative study of inpatient rehabilitation. American journal of physical medicine & rehabilitation / Association of Academic Physiatrists. 2006;85(7):568-73. Postersession M, Fredag 14.20-14.50, Sal Fyn Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 139 Udviklingsprojekt gåmaskine. Afprøvning af træningsmetode til børn med handicap med nedsat gangfunktion. lastende for børnene og deres familier og omkostningstungt for samfundet. Referencer: www.cpop.dk; www.madeformovement.com Ingelise Rosenstand(1), B Bie(1), A Fløistrup(1), CR Petersen(2), M Talibi(2) (1) Hillerød Kommune, Sundhedsfremme og Trivsel, Hillerød, Danmark (2) Nordsjællands Hospital, Hillerød, Danmark Baggrund/introduktion: Forud for projektet afprøvede to børn med CP; GMFCS-V, gåmaskinen. Efter 4 uger vistes positive ændringer i børnenes trivsel mht. bedring i søvnmønster, mavetarmfunktion samt kredsløb. Børnene viste glæde ved at være i gåmaskinen. Dette affødte ønsket om at afprøve gåmaskinen til børn med nedsat funktionsevne, f.eks. CP GMFCS III-V for at måle effekten af den øgede aktivitet. Denne børnegruppe har ofte ringe mulighed for at være fysisk aktive udover deres fysioterapeutiske tilbud. Formål: Afprøve om træning/gang i Innowalk har effekt på barnets funktionsevne, trivsel og humør. Afdække om der er sammenhæng mellem daglig træning og forebyggelse af hofteluksation. Afprøve model for træning i Innowalk. Metodebeskrivelse: Målgruppe: 17 børn med handicap på specialskole. Alder 6 – 17 år. Diagnoser: CP og syndromer. Indsats: Træning i Innowalk op til en time dagligt 5 dage om ugen i 16 uger. Gåmaskinen: Innowalk er et motoriseret hjælpemiddel, som assisterer barnets gangbevægelse i stående stilling med vægtbæring. Børnene er deres egen kontrolgruppe, undersøges 16 uger før, lige før, lige efter og 16 uger efter indsats: Led-bevægelighed i UE (CPOP); Funktionsevne GMFM; 10 meters gangtest – videoanalyse; Gang i Innowalk – videoanalyse; Barnets trivsel og humør (spørgeskema til forældrene). Undersøgelser på Hillerød Hospital før og efter: Røntgen af hofter (CPOP); Trivselssamtale med forældre. Tidsplan: Feb-okt 2012: Pilotprojekt; Apr 2013 - maj 2014: Indsats Hold 1 + 2; Sep. 2014 - jan. 2015: dataopgørelse. Made4Movement stiller individuelt tilpassede gåmaskiner til rådighed samt servicerer maskinerne. Evaluering/Konklusion: Alle børn gennemførte 16 ugers træning 30-60 min dagligt. De fleste gav udtryk for glæde ved at bevæge sig i gåmaskinen. Forældre, lærere og pædagoger så positive ændringer hos mange af børnene. Hofterøntgen viste ingen ændringer. GMFM, videoanalyse og ledmålinger opgøres efteråret 2014. Perspektivering: Vi har efterfølgende benyttet gåmaskinen til genoptræning efter hofteoperation hos en tung dreng. Er der langtidseffekt af træning i gåmaskinen ifht. forebyggelse af hofteluksationer og fejlstillinger i UE? Operationer er be- Postersession D, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 6 Validering af ActivPAL til at måle stillesiddende adfærd hos piger og kvinder med RETT syndrom Michaela Andersen, AK Jensen Center for Rett Syndrom, Frederiksberg, Danmark Baggrund: ActivPALTM er et uniaxialt accelerometer, der kan registrere tiden brugt i siddende/liggende, stående og gående stilling. Piger og kvinder med Rett syndrom (RTT) bliver ofte mere stillesiddende med alderen, hvilket kan have konsekvenser for helbredet. For at kunne måle andelen af stillesiddende adfærd er det vigtigt med et validt måleredskab, for derigennem at kunne tilrettelægge en effektfuld intervention. Formål: At validere ActivPALTM som måleredskab til stillesiddende adfærd hos piger og kvinder med RTT. Materiale/Metode: 16 piger (3-47 år) diagnoseret med RTT deltog i projektet. De blev alle filmet i 2 timer i vante omgivelser, mens de havde ActivPALTM på. De indsamlede data fra ActivPALTM blev herefter sammenholdt med videoobservation. Resultater: Resultaterne viste en samlet overensstemmelse mellem ActivPALTM og direkte observation på 90%. I forhold til den siddende/liggende stilling fandtes ingen forskel i registreret tid mellem de to målemetoder (P=0,17), og korrelationen målt ved ICC var høj (0,99). Derimod fandtes der forskel i registreret tid mellem de to målemetoder for stillingerne stående og gående (P=0,004 og P= 0,02). Konklusion: ActivPALTM er et validt måleredskab til at måle den stillesiddende adfærd hos piger og kvinder med RTT, da ICC er tæt på 1, og dermed udviser høj grad af overensstemmelse med videoobservation. Endvidere var der ingen signifikant forskel i den registrerede tid målt ved hhv. ActivPALTM og videoobservation. ActivPALTM kan derfor anbefales som måleredskab til registrering af stillesiddende adfærd hos piger og kvinder med RTT. Nøgleord: ActivPALTM, Rett syndrom, stillesiddende adfærd, validering. Postersession D, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 6 140 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters Webportalen Den Digitale Patientpjece – www.Patientpjecen.dk Et udviklingsprojekt med udgangspunkt i brugerdrevet innovation Søren Tang Lauridsen Hvidovre Hospital - Region Hovedstaden, Danmark Perspektivering: Produktet DDP og processerne omkring udvikling af vejledningerne kan fremstå som eksempel på mulighederne i at anvende digitale medier i en patientcentreret patientvejledning. Dette, samt at vise hvordan det er muligt understøtte tværfagligt samarbejde og medinddrage patientens stemme i udviklingen af en fremtidsorienteret patientvejledning. Nøgleord: Digital Patientvejledning, Brugerdrevet innovation, Genoptræning Baggrund: Udgangspunktet for udviklings og kvalitetstiltaget - Pilotprojektet Den Digitale Patientpjece (DDP) er en lokal tilfredshedsundersøgelse, hvor vi stødte på følgende udfordringer; • Patienterne havde svært ved at genkalde og efterfølge de informationer og genoptræningsøvelser som blev givet i kontakten med afdelingens terapeuter. • Patienterne efterspurgte en større sammenhæng i forløb på tværs af hospitalets afdelinger. Formål: At udarbejde og præsentere et digitalt produkt som har patienten i centrum og understøtter patienten i at genkalde information og genoptræningsøvelser. Ydermere at facilitere tværfaglig samarbejde og sikre en bedre sammenhæng i behandlingsforløbet. Metodebeskrivelse: Formålet er søgt opfyldt gennem anvendelse af metoder fra brugerdrevet innovation, hvor patient og sundhedspersonalet anses for at være centrale aktører i udviklingen af produktet. Projektgruppen har gennem processen faciliteret udviklingsprocessen, det tværfaglige samarbejde, samt involveret patienterne i idéudviklingen af vejledningsmaterialets indhold. Evaluering: • Kvalitativt fokusgruppeinterview af patienter i behandlingsforløb, samt løbende feedback fra patienter gennem webportalen. • Kvantitativ dataindsamling gennem Google-analytics. Resultat: Produktetet www.Patientpjecen.dk; en patientrettet og forløbsorienteret webportal der understøtter patientvejledning gennem video, animation og interaktivt undervisningsmateriale. I den kvalitative evaluering blev et overordnet tema synliggjort; “Det er ligesom at have sin fysioterapeut i nærheden” Temaet afspejler deltagernes oplevelse af, at de med DDP føler sig i stand til at videreføre behandlingen hjemme. Hvordan patienterne, ved hjælp af DDP, i fred og ro derhjemme kan følge og gennemgå øvelser, samt repetere den information, de har modtaget. I perioden 1.6.2013–1.6.2014 har portalen haft 6500 besøg. Der har været 11.374 videoafspilninger svarende 134 timers formidlet patientinformation. Postersession O, Fredag 14.20-14.50, Lokale 7-8 Fagkongres 2015 / Abstracts / Indeks / 141 indeKS 23, 136 Hjermitslev Susanne 22 106 Hjørnholm Jeannette 96 Holm Bente 68 Andersen Josef M 39 Clemmensen Birgit Linnet Andersen Karoline Stentoft 60 Clemmensen Trine Andersen Linda Kahr 105 Curtis Derek 27, 90 Andersen Michaela 139 Dam Mogens 39 Hulsbæk Signe 106 36 Damkjær Lars 37, 38 Hærvig Louise 22, 83 74, 126 Høgh Morten 34 Høffner Rikke 110 Andersen Ole Andersen Thomas 136 De Vos Andersen Nils-Bo Arentsen Karen Hastrup 131 Delius Ramona 117 21 Didrichsen Finn 11 Høgdal Nina 55 Drivsholm Søren 23 Hölmich Per 24 65 Arnbjerg Gitte Assaiante Christine 18, 25 Axelsen Mette Hamann 67 Due Ulla 70 Ingelsrud Lina Holm Bartels Frederik Reith 73 Dufresne Jakob Schubert Krupa 32 Jacobsen Julie Sandel 24, 42 Bartholdy Cecilie 64, 71 Duus Lene 86 Jacobsen Pernille Ravn 37 Bean Jonathan F 16, 31 Ellegaard Karen 61 Jakobsen Thomas Linding 55 Erhardsen Katrine Thingholm 80 Jamtved Gro 21 Errebo-Jensen Brian 44 Jensen Bettina Feilberg Mie Frydenlund 120 Jensen Marianne 45 Jepsen Christina 113 Beyer Nina Bieler Theresa 62 72, 85 Bildsøe Kim 11 Blomsterberg Michael 28 Fisker Annette Branci Sonia 24 Fjerbæk Annette 113 Johansen Katrine Lyders Breinholt Finn 23 Frisk Rasmus 32 Johansen Nanna 25 Brincks John 94 Gadsbøll Janne Mørch 83 Juhl Carsten 25 Ginnerup-Nielsen Elisabeth 66 Junge Tina 94 Grarup Bo 80 Juul-Larsen Helle 78 Jürgensen Kathrine 25 Jæger Pedersen Tonny 116 Jørgensen Helle Rovsing 129 Brocki Barbara 41, 107 Brogner Heidi Marie 50 Bruun Inge 103 Greve Martin Bruun Tina Borg 128 Grøn Susanne Bundgaard Kirsten 25 Burridge Jane 18, 30 Bystrup Anne 138 26, 88 123 104 41, 84 Handberg Charlotte Hansen Anders 11 95 Hansen Anne Friis 132 69, 92 Jørgensen René 81 Kam Charlotte Meiner 115 120 Campbell Anna 29 Hansen Henrik 37 Kastfelt Kamilla Stenberg Christensen Anne Lene Bak 22 Hansen Lisbeth 80 Kirk Henrik 47 Christensen Berit 38 Hansen Louise Søgaard 11 Kiær Camilla 122 Christensen Elsebeth Hovmøller 49 Hansen Mette Brøkner 111 Kjær Birgitte Hougs 50 Christensen Hanne 43 Hansen Tine Højgård 23 Klokker Louise 89 Christensen Jan 99 Hauge Eva 34 Knudsen Trine 109, 134 Christensen Jette 101 Henriksen Claus Syberg 38 Kofod Linette Marie Christensen Lotte Stächer 23 Henriksen Henriette 104 Krawcyk Rikke Steen Christensen Marianne 36 Henriksen Marius Christensen Steffan 97 Hersland Birgit Dall 70 Kronborg Lise Christiansen David Høyrup 57 Hirsvang Jeanne René 96 Kruse Jeppe Clausen Mikkel Bek 79 Hjelholt Katja Arnoldi 43 Kwakkel Gert 57, 66, 92, 105, 135 Kristensen Morten Tange 29 110, 131 31, 61 45, 52, 75 115 15, 30 142 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Indeks Langberg Henning Langsted Lone Larsen Birgit Larsen Lars Henrik Larsen Louise Landbo Larsen Nickeline Schmidt Larsen Peter Lassen Irene Smith Olesen Jens 33 Svennergren Maria 36 Orth Ann Sofie 44 Swärdh Emma 32 103 Ottesen Mai-Britt Berg 46 Søgaard Lene 27, 33, 73 Overgaard Jan Arnholtz 45, 69, 118 26, 38 11 Søndergaard Kasper 72 100 Pallesen Hanne 45 Søndergaard Pia L 84 46 Pandyan Anand 32, 47 Sørensen Tina Juul 52, 91 Pedersen Mette Merete 31, 45 Sørensen Karen 100 95, 137 Pedersen Tom Wedele 23 140 Petersen Annemette Krintel53, 58, 62 Thorborg Kristian Lentz Susanne 114 Petersen Gurli 44 Tibæk Sigrid Lorentzen Jakob 32, 47 Petersen Tom 37, 78 Lund Hans 21, 33 Piper Katrine Storm 45, 108 Poulsen Anne Grøndahl 133, 134 118 22 Thaulow Ida-Louise Lauridsen Søren Tang Lund Lone Blak 133 125 24, 42 102, 111, 126 Troosters Thierry 13, 29 Uth Jacob 63 Valentiner Laura Staun 26 Lundbæk Jane 108 Poulsen Dorthe Varning 43, 47 Villumsen Pernille 116 Lundgaard Cathrine 138 Præstegaard Jeanette 21, 77 Vording Cille 124 Lundgaard-Nielsen Mathilde 130 Quist Morten 29 Vuust Peter 11 54 Rasmussen Claus Bruun 28 Vægter Henrik Bjarke 89 130 Rasmussen Helle Mätzke 43, 81 Waller Ben 25 Meldgaard Lene 22 Rathleff Michael Skovdal 49, 60 Walsøe Martin 41 Melgaard Dorte 102 Riberholt Christian 30, 75 Wilquin Louisa 79 Melgaard Rikke 97 Ris Inge 21, 51 Winkel Annette 68 Mikkelsen Elin 85 Roos Ewa M 14, 25 Wisbey-Roth Trish Læssøe Uffe Madsen Bjarne Kjeldgaard Rosenstand Ingelise 139 Østergaard Charlotte Bitsch 125 26 Rostgaard Ida 46 Østergaard Helle 112 11 Schiellerup Line 117 Østergaard Kim 28 Schmidt Jannie Tygesen 128 Østergaard Susanne 23 Mikkelsen Lone Ramer 53, 56 Mortensen Erik Lykke Mortensen Veronica Mose Søren 59 Mygind Bente 144 Semke Anja 37 Mærsk Julie Hebsgaard 137 Seneca Trine 32 Nielsen Anni Østergaard 119 Skoffer Birgit 58, 65 Nielsen Christina 124 Skou Søren Thorgaard 25 Nielsen Jakob 37 Skøtt Hannah 135 Nielsen Jens Bo 32 Sloth William 40 Smidth Margrethe 29 Sobol Nanna 87 127 Nielsson Arne Nikolajsen Helene 11 127 Nordbye-Nielsen Kirsten 27 Sommer Maja Schick Nordmark Eva 27 Stahlhut Michelle 27 Steensig Eva 28 Nyboe Lene 23, 64 Næss-Schmidt Erhard 122 Stensgaard Stine 87 Nørrelund Birte 98 Stout Nicole L. 29 Stryger Hans 21 O’Sullivan Peter 17, 27 14, 27 r ng ko ag #F es Danske Fysioterapeuter Marts 2015 www.fysio.dk Design/tryk: Datagraf Communications
© Copyright 2024