Forår 2016 Studierejser i 2g Til elever og forældre i 1g På Vesthimmerlands Gymnasium og HF har vi tradition for at 2g klasserne tager på en udvekslingsrejse. Netop fordi der er tale om en studierejse, har vi på gymnasiet opsat nogle faglige mål for turen, som ligger ud over den daglige undervisning. Ud over de åbenlyse værdifulde sociale aspekter ved en studierejse, er målene overordnet set at give de unge mennesker viden om, kvalificerede holdninger til og mulighed for at handle i forhold til andre kulturer og samfund. Beskrivelsen af målene kan findes på gymnasiets hjemmeside (http://www.vhimgym.dk/internationalisering.aspx). Gymnasiet beslutter klassens rejsedestination og prioriterer her udvekslingen med vores europæiske venskabsskoler højt. Hver klasse bliver ledsaget af to lærere på turen, og de deltagende lærere vil selvfølgelig på bedst mulig måde medvirke til en god og forsvarlig gennemførelse af rejsen. På bagsiden af dette papir findes gymnasiets generelle retningslinjer for elevernes deltagelse – I vil modtage tilsvarende til underskrift umiddelbart inden rejsen. Hvis rejsen er en udveksling med en af vores venskabsskoler, har vi tradition for en tilsvarende indveksling, hvor elever fra venskabsskolen gæster os. Ved en indveksling kan I derfor (såfremt det er muligt) forvente at få en elev boende i en uge hos jer. Formålet er, at gæsterne lærer vores kultur at kende. Det kan kræve ekstra planlægning at have en gæst boende, men det er ikke forventningen fra skolens side, at I skal ændre væsentligt på jeres hverdag. Ugen bliver programlagt fra skolen, både med hensyn til det kulturelle program og den mere underholdende del af besøget. Gymnasiet tilbyder også eleverne at deltage i en kortere faglig rejse i efteråret 3g med faget almen studieforberedelse. Gymnasiets politik er, at de samlede rejse- og overnatningsomkostninger for de to rejser ikke må overstige 5500 kr. Information om den konkrete rejse følger fra de deltagende lærere, som også bestiller og organiserer rejsen, men typisk vil omkostningerne ved 2g studierejsen være omkring 3000 kr. Beløbet for deltagelse vil ofte falde i tre rater i god tid forud for selve rejsen, og allerede ved første indbetaling bestilles billetterne. Ud over en rejses faste programpunkter er der tid afsat til elevernes egen disposition. For en ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at hverken gymnasiet eller rejselederne kan påtage sig et formelt ansvar for eleverne og deres ejendele under rejsen. I den forbindelse henvises man til selv at sikre sig en eventuel ønsket forsikringsdækning. Såfremt enkelte elever ikke ønsker at deltage i studierejsen, vil der blive organiseret fagligt arbejde for disse eleverne på skolen hver dag i rejseperioden. Venlig hilsen Jette Rygaard Poulsen Rektor Studie- og ordensregler for studieture og ekskursioner 1. Opfør dig ansvarligt og hensynsfuldt. 2. Mød altid veludhvilet og veloplagt til tiden, hjælp hinanden med at overholde aftaler og mødetidspunkter. 3. Indtagelse af alkohol på ud- og hjemturen og under det faglige program tolereres ikke! 4. Deltag aktivt i det planlagte faglige program. 5. Gå aldrig alene! Pas på og hjælp hinanden! 6. Alle er på hotellet/overnatningsstedet kl. 23.00, og der skal altid være ro på værelser og gange kl. 23.00 med mindre andet er aftalt. Stedets ordensregler/anvisninger skal følges. 7. Det kan ikke tolereres, at du drikker dig beruset på turen. Yderligere præcisering af turens regler for indtagelse af alkohol videregives af din lærer og afhænger bl.a. af turens destination. 8. Ødelægger du noget, er du selv juridisk og økonomisk ansvarlig. 9. Enhver deltager i rejsen på eget ansvar! Sørg for at forsikringer/pas/visum er i orden. 10. Skolens studie- og ordensregler er også gældende på turen. Overholdes disse betingelser ikke, kan det medføre hjemsendelse for egen regning – uledsaget uanset elevens alder – samt efterfølgende sanktioner så som bortvisning fra skolen. Alle har et fælles ansvar for, at aftalen overholdes. Forsikring Hjemtransportforsikring: Det blå sygesikringskort skal medbringes på turen, men dækker ikke hjemtransport ved rejser inden for EU. Eleverne skal derfor selv inden studierejsen sørge for, at de er forsikringsdækket - enten ved at familien har tegnet en årsrejseforsikring/hjemtransportforsikring eller ved at eleven selv tegner en sådan forsikring for den aktuelle periode. Der er flere forsikringsudbydere, Europæiske Rejseforsikring er én af mulighederne, se nærmere på hjemmesiden http://www.europaeiske.dk .
© Copyright 2024