ANSØGNING OM ØGET NORMERING I SKOVBØRNEHAVEN NYDNINGEN Vi ønsker at ansøge om at øge vores normering til en gennemsnitsnormering på 28 børn (= 28 enheder). Når vi vælger at ansøge nu, skyldes det tre forhold: 1. Som det ser ud nu har vi i vinteren 2015 flere børn på venteliste end vi pt. er normeret til (max 23 børn). Vores børnetal forventes gradvist at stige til den normering, vi ansøger om i løbet af 2016. 2. Øget normering skal være med til at gøre Nydningen mere robust i forhold til den nedgang i børnetallet, der er, når skolebørnene går ud. 3. Pr. 1. november 2015 har vi mulighed for at leje det hvide hus på Engledsvej 2 og vil derfor ikke længere være begrænset af kvadratmeterne, som er tilfældet i det nuværende lejemål (det gule hus på Engledsvej 2). I forbindelse med vores ansøgning er det vores håb, at uddannelsesudvalget vil se velvilligt på at lade os vente med at stille en større driftsgaranti end den nuværende, indtil vi faktisk har 28 børn. ANSØGNING OM AT KUNNE TAGE IMOD BØRN NÅR DE ER 2 ÅR OG 10 MDR. Vi ønsker samtidigt at ansøge om, at vi undtagelsesvis må tage imod børn, når de er 2 år og 10 mdr. Dette er nødvendigt for, at vi kan tage imod børn fra kommuner (f.eks. Egedal), hvor de skifter ved den alder. På ventelisten har vi pt. et barn fra Egedal i 2015 og et barn fra Egedal i 2016, hvorfor det er aktuelt for os at få godkendelse. Det er vores indtryk, at dette også sker ind imellem i de kommunale børnehaver. Vi er klar over, at disse børn i de første to måneder vil tælle 2 enheder pr. barn, og vi vil sørge for at have de nødvendige personaletimer til at dække dette med en 60/40 fordeling ml. pædagog- og pædagogmedhjælpertimer. Ovenstående skal ses som 2 uafhængige ansøgninger. Vi håber, I ser positivt på vores ansøgninger, og ser frem til at høre fra jer. På vegne af bestyrelsen i Nydningen – Slangerups Private Skov- og Naturbørnehave Helle Frostholm (formand) og Tina Baggesen (bestyrelsesmedlem) [email protected] [email protected]
© Copyright 2024