Børnelitteratur der udvikler
29. Januar 2015
Med Bogstart til Sprogstart
Caroline Sehested
Præsentation
Caroline Sehested
• Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur 1996
• Master i børnelitteratur 2008
• Seminarielærer UCC siden 1999
Projektleder på Læseprojekterne
• Læseguide (2007)
• Den Levende bog (2007)
• Projekt familielæsning (2012)
Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005
2
Forfatterskab
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
3
Program
1.
2.
3.
4.
Oplæg ved Caroline
Børnelitteratur, der udvikler.
Summemøde i grupper
Opsamling og fælles
tilbagemelding
Egen refleksion i logbog
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
4
Dialog og sproglig udvikling
• Dialog med børn gør sproget aktivt
• En god kommunikation er der, hvor man
kommunikerer om noget, man er optaget af –
af noget meningsfuldt.
• Valget af den rigtige bog giver rig mulighed for
meningsfulde samtaler.
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
5
Udvikling af det talte sprog
Form (grammatik):
Hvordan vil jeg sige
det
Indhold:
Form:
Indhold:
Hvad betyder det jeg
siger
Funktion:
Hvad vil jeg opnå med
det jeg siger
Grammatik
Betydning eller
mening
Hvordan siges det
Hvad siges der
Funktion:
Pragmatik –
sproghandlinger
eks. fortælle,
drille og spørge
Hvorfor siges det.
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
SPROG
6
Motivation
Det skaber stor motivation for barnets videre
sprogudvikling, når dets signaler besvares.
Respons er altså en vigtig faktor i sproget
udvikling
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
7
Samværets domæne (0-2mdr.)
Barnet gør sig erfaringer med sprogets funktionelle niveau
(altså at ville opnå noget med sproget)
Hvordan kan jeg være med til at igangsætte en
handling? Udvikling skabes af den voksne der imødekommer
barnets ønske
Eks: Barnet græder og bliver taget op af barnevognen.
Forælderen undersøger hvad der skal til for at tilfredse
barnets behov ( og få ro )
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
8
Formsiden – grammatik
Hvordan siges det ?
Den lydlige feedback er med til at udvikle formsiden
- modersmålet skabes.
Evnen til at skelne og afkode lyde er afgørende for at barnet senere kan
producere de fonemer som særligt kendetegner modermålet
S. 39 i: Jeanette Svendsen (2007) ”Relationer og dialog som sprogudviklingens lokomotiv.”: I Hanne Hede
Jørgensen Sprog som værktøj og Legetøj Academica
•
•
•
•
Den auditive sans: Evnen til at høre lyd – registrere lyd
Fonetik: sprogets lydsystem
prosodi (musikalitet og rytme)
Intonation (måden som sproget sættes an på i et sprog)
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
9
Argument for at tale til og med små
børn
Man stimulerer barnets opmærksomhed mod
sprogets tone, rytme og kraft
Og samtidig øves tur-tagningen, som er vigtig
for at kunne blive god til at kommunikere og
indgå i samtaler.
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
10
Samspil
Frem til femmåneders alderen forfines ansigt til
ansigtskommunikationen.
Barnet har en stor opmærksomhed på ansigter.
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
11
Delt opmærksomhed
Fra fem måneder og frem…
Øvelser i ”give-og tage” lege….
Aflæse barnets opmærksomhedsfokus og følge det
Sætte ord på det barnets opmærksom er rette mod
Eks: ”Ja, det er en rød bold”
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
12
Følge fælles opmærksomhed
Fra ca. 9 måneder, vil barnet kunne følge en
mors pege og blik retning mod eks. en bold
(Få måneder før, vil barnet kun kigge på
fingeren.)
Barnet forstår, at man kan bruge en bestemt
bevægelse til at pege kan fastholde, konkretisere
og fokusere opmærksomheden mod noget
bestemt.
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
13
Affektive afstemninger
Moderen afspejler barnets følelser
Vigtig forudsætning for at barnet udvikler evnen
til at formulere hvad de føler og fungere godt
sociale og emotionelt.
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
14
Vigtigheden i at have en generøs
sprogpartner
Ingeborg Mjør lader sine forsøgspersoner læse op af "Jeppes Sut" af Barbro
Lindgren
• Disse oplæsningssituationer af forældre og 1½-2 årige børn viser hvor
meget forældrene går ind og støtter barnet i en forståelse af indholdet i
tekst med mimik, udpegning og øjenkontakten.
Forældre støtter barnet i at udvikle de tidlige narrative kompetencer ved
højtlæsningen.
• Hvad skete der så.
• Hvem er det
• Hvem kommer nu
i Høgtlesar, barn, bildebok. Vegar til meining og tekst (Ph.d. afhandling 2009)
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
15
Eksemplet Jeppes sut
• Dette kan eksempelvis ske ved at der er et billede af en sut i
bogen og at moderen i oplæsningssituationen kigger på sit
barn, der måske også har en sut i munden og peger på sutten
i barnet mund og siger "ligesom din sut"
• eller ved at protagonisten i fortællingen hopper i sengen og
forældreren laver hoppebevægelser eller at personer i
fortællingen sige farvel og at forældreren vinker og siger
farvel.
i Høgtlesar, barn, bildebok. Vegar til meining
og tekst
(Ph.d. afhandling 2009)
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
16
Hvad er literacy
Det smalle syn på literacy
• Kompetencen til at kunne afkode bogstaver og
ord og sætte dem sammen til en forståelse af
teksten.
Det brede syn på literacy
• Kompetencen til at indgå i en læsekultur – en
læsepraksis.
Carina Fast (Uppsala universitet)
• Undersøger 7 børns forskellige opvækstforhold og
dettes indflydelse på børnenes tilgang til
skrivning og læsning.
• Carina Fast følger børnene
i tre år fra børnehave
til indskoling.
Bedsteforældre
Bedsteforældre spiller en stor betydning for børns læse og skriveudvikling, når de læser
højt, fortæller eller synger med børnene.
Som forhenværende lærer læser mor jo jo tidligt meget bevidst
op for børnene. Når hun læser for børnene, peger hun i
læseretningen og lignende småting. Se her er O, dit bogstav.
Mens hun sidder og skaber hygge og har et af børnene på
skødet, påvirker hun samtidig hele tiden.
Min mor kan ikke skrive. Hun blev gift, mens hun var lille….måske
15. Efterfølgende fødte hun barn næsten hvert år. Min mor
fortalte gerne, mest gamle historier eller hvad hun havde hørt,
mens hun var lille.
Strategier, der inddrager forældre
1: Læse og vise bøger frem
2: Samtaler, historiefortælling og spil, der
stimulerer sproget
3: Bevidste indlæringssituationer – eks. lære
kroppens dele at kende, tal, bogstaver, farver,
former
4: Udvide horisonter – besøge museer, se
teaterforestillinger, høre koncerter, lade barnet
selv dyrke sport, dans, male, spille musik
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
20
Understøttelse af forældrenes rolle i
udviklingen af sprog og literacy
• Hjemmet præsenterer mangfoldige muligheder
for at barnet kan gøre sig erfaringer med literacy,
sprog og akademiske færdigheder.
• Mange forældre har ingen anelse om hvor stor en
rolle de kan spille også selvom de ikke selv har
gode læsefærdigheder
• Fagpersoner kan spille en stor rolle ved at
opfordre familierne til at identificere specifikke
aktiviteter som forældre kan gøre og ved at
inddrage forældre som samarbejdspartnere
Supporting Parental Practices in the language and Litaracy Development of Young Children. Af Oscar A.
Barbarin og Nikki Aikens. (Min oversættelse)
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
21
Formelle literacy aktiviteter
•
•
•
•
•
•
Tale om bogstaver
Pege på bogstaver
Barnets bogstaver
Lyden af bogstavet
Læseretning
Bøgers indretning
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
22
Literacy udvikling
• At bliver opmærksom på skrift og bøger.
• At blive opmærksom på lyde
• Alt blive opmærksom på at man kan tale om
indhold i bøger
De børn I møder er måske nærmere mødt af
et fravær af denne bevidsthed – men det I skal
give forældrene er en opmærksomhed på at
der er sprog og tekst overalt.
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
23
Veje ind i skriftsproget
• Opmærksomhed på lyd
barnets evne til at skelne lyde er en
forudsætning for læsning.
• Barnets opmærksomhed på rim styrker den
sproglige og lydlige bevidsthed
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
24
Tekst og fortællekompetencer
Barnet lærer en narrativ struktur at kende ved at
få læst bøger højt og ved at samtale om bøger.
En narrativ struktur er at kende den tidslige
struktur: En begyndelse, en midte og en slutning
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
25
Mangel på sproglig genkendelse
Mitra (4.4.) og Umar (3.5) står sammen og kigger i en pegebog med
bondegårdsdyr. Mitra vender sig mod Eva (antropolog) og spørger,
hvad hun laver. Hun svarer, at hun kigger, og spørger børnene, om
hun skal læse bogen for dem. De sætter sig, og Eva læser de få ord,
der er på hver side. Bogen lægge op til , at den voksne spørger, hvor
forskellige dyr er, og det lille barn finde dem. (”killingen har gemt
sig bag ved koen, Kattemor kan ikke finde den. Kan du ?!) I
situationen her bliver det imidlertid hurtigt klart, at drengene ikke
kender dyrebørnenes navne og derfor har svært ved at finde dem.
De har også vanskeligheder med forholdsordene og mister snart
interessen for højtlæsningen. De sidder uroligt, og før de når
slutningen, spørger Mitra , om de ikke hellere skal lege restaurant.
Helle Bundgaard & Eva Gulløv ( 2008) Forskel og Fællesskab. Minoritetsbørn i
daginstitution. Hans Reitzels forlag. (side 85)
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
26
Opmærksomhed
Hjælp barnet med at flytte ind i bogen
Støt barnet i at løse evt. opgaver i bogen ved at
være en rollemodel og italesætte opgaven og
sørge for at give barnet erfaringen med sproget,
der løber forud for opgaven
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
27
Dannelse og opdragelse
Cathrine Snow og Anat Ninio har opstillet syv
regler for tekstkompetencer, som udgør en
kontrakt mellem tekst og læser, men som også
udgør en opdragelsesproces i forhold til bøger
og oplæsning. Barnet opdrages gennem
oplæsningssituationen til at underlægge sig
disse regler for at kunne indgå i en læsepraksis:
Snow, Catherine og Anat Ninio (1986): "The Contracts of Literacy
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
28
1. Bøger er til at læse i – ikke til at lege med eller bide i.
2. Bogen sætter dagsordenen – samtalen handler om
hvad der sker i bogen
3. Objekter på bogens billeder er ikke ting i sig selv, men
repræsenterer tingene.
4. Den voksne navngiver tingene, mens barnet kigger på
billedet
5. Statiske billeder indebærer en proces eller handling.
6. Begivenheden i teksten optræder uafhængigt af den
virkelige tid.
7. Bøger skaber deres eget univers – de er en fiktion.
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
29
Litteraturoplevelsen
Billedbogen ligner måske barnets hverdag –
men tilbyder noget mere end bare en gentagelse
• Billedbogen spejler ofte temaer i barnets liv
• Billedbogen er en symbolverdenen – tænk
hvor mange dyr eller monstre der er i
billedbøger
• Billedbogen inviterer til refleksion - men også
følelsesmæssig oplevelse
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
30
Den gode børnebog
• Genkendelse
• Indlevelse
• Udfordring - både sprogligt,
fortællemæssigt og
billedmæssigt
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
31
1: Genkendelse
• Emner der har direkte relevans til børns liv
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
32
2: Indlevelse
Barnet gennemlever (empati) følelser, tanker og
situationer som bogens personer oplever
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
33
3: Udfordring
Den gode billedbog tilbyder fortællinger, der åbner for
nye perspektiver på noget vi godt kender
Sprogligt: At sproget kan udtrykke noget anderledes
Billederne: At billederne har symbolværdi
Fortællingen: Kan have et tvist eller en pointe
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
34
3: Udfordring fortsat
• Billede og tekst viser noget forskelligt– og ind i
mellem er der en betydning; noget, der skaber
den samlede fortælling
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
35
De tre bukkebruse i badeland
Af Bjørn F. Rørvik
Udfordring af den kulturelle
udtryksform og værdi
Udfordring på billedsiden
Udfordring af den kendte
fortælling
Udfordring af den kulturelle
tryghed
Alt sammen med genkendelige
referencer for barnet
Vigtigt at forældrene har kendskab til
dialogisk oplæsning som alternativ til
højtlæsning
Dialogisk oplæsning
• Medinddragelse af barnet
• Aktiv brug af sproget
• Svare på spørgsmål, fortælle eller meddigte
under læsningen.
”At læse med børn - Dialogisk oplæsning med børn” af Mette Nygaard Jensen
Caroline Sehested Mail:[email protected]
Mobil:41898005
Vigtigt at forældrene
• Har forståelse for genlæsning
At barnet gennemlever og konstruerer
fortællingen og skaber sammenhæng
• Forforståelse for historien – det er rart at vide
hvilken verden man nu skal ind i, hvis man ikke
helt har sin fiktionskompetence på plads.
• Bearbejder den læste tekst – samtaler om
barnets oplevelse af historien.
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
38
Oplæg til summemøde
Længde ca. 10 minutter
• Hvordan ser jeres forudsætninger ud for at kunne
påtage jer konsulentrollen overfor familierne?
• Hvordan kan I omsætte den viden, som er
præsenteret her i jeres hverdag mhp. at virke som
konsulent i forhold til forældrene og udbrede
ideen om dialogisk oplæsning generelt?
• Andet, oplægget har giver jer lyst til at drøfte
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
39
Dialog
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
40
Referencer
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Bundgaard, Helle & Eva Gulløv (2008): Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i
daginstitution. Hans Reitzels Forlag.
Fast, Carina (2009): Literacy – i familie, børnehave og skole. Klim.
Hoel, Trude m.fl. (2011): Læsefrø. Sprogstimulering gennem læseaktiviteter i
daginstitutioner. Dansk Psykologisk Forlag.
Larsen, Marianne Eskebæk (2006): "Børnelitteratur og læreplaner". I Nedslag i
børnelitteraturforskningen, nr. 7. Roskilde Universitetsforlag.
Sehested, Caroline (2013) Billedbogen i børnehaven – en praksisguide. Gyldendal
(Udkommer ultimo 2013)
Sehested, Caroline (2013) Dialogen og nysgerrigheden – om det lille barns
udvikling som læser. Viden om læsning nr. 14. Nationalt Videncenter for Læsning
Sehested, Caroline (2012): Familyliteracy – læsepraksis i familien. Viden om
læsning nr. 12. Nationalt Videncenter for Læsning
Sehested, Caroline (2012) ”Om brugen af bogmærker og anden nyttig viden for
pædagoger om børn og bøger” I Sproget i spil og leg red. Martin Sørensen.
Akademisk forlag.
Sehested, Caroline (2009): Pædagogens grundbog om børnelitteratur. Høst & Søn.
Caroline Sehested Mail:[email protected]
Solstad, Trine (2008): Læs mere.
Udvikling
af læsekompetence i børnehaven. Klim.
Mobil:41898005
Tv-udsendelser
• De læser i børnehaven
http://www.youtube.com/watch?v=JpKDUNw
B8D8
• Læselyst
http://www.youtube.com/watch?v=rq7dRFVs
wRw
• Læsning begynder i barnevognen
http://www.youtube.com/watch?v=P6w6KIik9
Sk
Caroline Sehested Mail:[email protected]
Mobil:41898005
Tak for i dag 
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
43
Lige lidt ekstra om
bogstartsmaterialet
……
Bogstartspakke 1 (6 mdr.)
Respons
Genkendelighed
Læsepraksis
Lyd
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
45
Bogstartspakke 2 (1 år)
Udvikling
af empati
Løse opgaver
og finde ting
Fjol med
sprog
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
46
Bogstartspakke 3 ( 18 mdr)
Billed/tekst
forhold
Leg med den
narrative
struktur
Talkendskab
Sansestimuli
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
47
Bogstartspakke 4 (3 år)
Spejling
Kulturel
identitet
Kulturel
dannelse
Caroline Sehested. Mail:[email protected]
Mobil:41898005
48