Caroline Sehested om børnelitteraturens potentiale
Børnelitteratur der udvikler 29. Januar 2015 Med Bogstart til Sprogstart Caroline Sehested Præsentation Caroline Sehested • Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur 1996 • Master i børnelitteratur 2008 • Seminarielærer UCC siden 1999 Projektleder på Læseprojekterne • Læseguide (2007) • Den Levende bog (2007) • Projekt familielæsning (2012) Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 2 Forfatterskab Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 3 Program 1. 2. 3. 4. Oplæg ved Caroline Børnelitteratur, der udvikler. Summemøde i grupper Opsamling og fælles tilbagemelding Egen refleksion i logbog Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 4 Dialog og sproglig udvikling • Dialog med børn gør sproget aktivt • En god kommunikation er der, hvor man kommunikerer om noget, man er optaget af – af noget meningsfuldt. • Valget af den rigtige bog giver rig mulighed for meningsfulde samtaler. Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 5 Udvikling af det talte sprog Form (grammatik): Hvordan vil jeg sige det Indhold: Form: Indhold: Hvad betyder det jeg siger Funktion: Hvad vil jeg opnå med det jeg siger Grammatik Betydning eller mening Hvordan siges det Hvad siges der Funktion: Pragmatik – sproghandlinger eks. fortælle, drille og spørge Hvorfor siges det. Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 SPROG 6 Motivation Det skaber stor motivation for barnets videre sprogudvikling, når dets signaler besvares. Respons er altså en vigtig faktor i sproget udvikling Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 7 Samværets domæne (0-2mdr.) Barnet gør sig erfaringer med sprogets funktionelle niveau (altså at ville opnå noget med sproget) Hvordan kan jeg være med til at igangsætte en handling? Udvikling skabes af den voksne der imødekommer barnets ønske Eks: Barnet græder og bliver taget op af barnevognen. Forælderen undersøger hvad der skal til for at tilfredse barnets behov ( og få ro ) Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 8 Formsiden – grammatik Hvordan siges det ? Den lydlige feedback er med til at udvikle formsiden - modersmålet skabes. Evnen til at skelne og afkode lyde er afgørende for at barnet senere kan producere de fonemer som særligt kendetegner modermålet S. 39 i: Jeanette Svendsen (2007) ”Relationer og dialog som sprogudviklingens lokomotiv.”: I Hanne Hede Jørgensen Sprog som værktøj og Legetøj Academica • • • • Den auditive sans: Evnen til at høre lyd – registrere lyd Fonetik: sprogets lydsystem prosodi (musikalitet og rytme) Intonation (måden som sproget sættes an på i et sprog) Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 9 Argument for at tale til og med små børn Man stimulerer barnets opmærksomhed mod sprogets tone, rytme og kraft Og samtidig øves tur-tagningen, som er vigtig for at kunne blive god til at kommunikere og indgå i samtaler. Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 10 Samspil Frem til femmåneders alderen forfines ansigt til ansigtskommunikationen. Barnet har en stor opmærksomhed på ansigter. Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 11 Delt opmærksomhed Fra fem måneder og frem… Øvelser i ”give-og tage” lege…. Aflæse barnets opmærksomhedsfokus og følge det Sætte ord på det barnets opmærksom er rette mod Eks: ”Ja, det er en rød bold” Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 12 Følge fælles opmærksomhed Fra ca. 9 måneder, vil barnet kunne følge en mors pege og blik retning mod eks. en bold (Få måneder før, vil barnet kun kigge på fingeren.) Barnet forstår, at man kan bruge en bestemt bevægelse til at pege kan fastholde, konkretisere og fokusere opmærksomheden mod noget bestemt. Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 13 Affektive afstemninger Moderen afspejler barnets følelser Vigtig forudsætning for at barnet udvikler evnen til at formulere hvad de føler og fungere godt sociale og emotionelt. Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 14 Vigtigheden i at have en generøs sprogpartner Ingeborg Mjør lader sine forsøgspersoner læse op af "Jeppes Sut" af Barbro Lindgren • Disse oplæsningssituationer af forældre og 1½-2 årige børn viser hvor meget forældrene går ind og støtter barnet i en forståelse af indholdet i tekst med mimik, udpegning og øjenkontakten. Forældre støtter barnet i at udvikle de tidlige narrative kompetencer ved højtlæsningen. • Hvad skete der så. • Hvem er det • Hvem kommer nu i Høgtlesar, barn, bildebok. Vegar til meining og tekst (Ph.d. afhandling 2009) Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 15 Eksemplet Jeppes sut • Dette kan eksempelvis ske ved at der er et billede af en sut i bogen og at moderen i oplæsningssituationen kigger på sit barn, der måske også har en sut i munden og peger på sutten i barnet mund og siger "ligesom din sut" • eller ved at protagonisten i fortællingen hopper i sengen og forældreren laver hoppebevægelser eller at personer i fortællingen sige farvel og at forældreren vinker og siger farvel. i Høgtlesar, barn, bildebok. Vegar til meining og tekst (Ph.d. afhandling 2009) Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 16 Hvad er literacy Det smalle syn på literacy • Kompetencen til at kunne afkode bogstaver og ord og sætte dem sammen til en forståelse af teksten. Det brede syn på literacy • Kompetencen til at indgå i en læsekultur – en læsepraksis. Carina Fast (Uppsala universitet) • Undersøger 7 børns forskellige opvækstforhold og dettes indflydelse på børnenes tilgang til skrivning og læsning. • Carina Fast følger børnene i tre år fra børnehave til indskoling. Bedsteforældre Bedsteforældre spiller en stor betydning for børns læse og skriveudvikling, når de læser højt, fortæller eller synger med børnene. Som forhenværende lærer læser mor jo jo tidligt meget bevidst op for børnene. Når hun læser for børnene, peger hun i læseretningen og lignende småting. Se her er O, dit bogstav. Mens hun sidder og skaber hygge og har et af børnene på skødet, påvirker hun samtidig hele tiden. Min mor kan ikke skrive. Hun blev gift, mens hun var lille….måske 15. Efterfølgende fødte hun barn næsten hvert år. Min mor fortalte gerne, mest gamle historier eller hvad hun havde hørt, mens hun var lille. Strategier, der inddrager forældre 1: Læse og vise bøger frem 2: Samtaler, historiefortælling og spil, der stimulerer sproget 3: Bevidste indlæringssituationer – eks. lære kroppens dele at kende, tal, bogstaver, farver, former 4: Udvide horisonter – besøge museer, se teaterforestillinger, høre koncerter, lade barnet selv dyrke sport, dans, male, spille musik Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 20 Understøttelse af forældrenes rolle i udviklingen af sprog og literacy • Hjemmet præsenterer mangfoldige muligheder for at barnet kan gøre sig erfaringer med literacy, sprog og akademiske færdigheder. • Mange forældre har ingen anelse om hvor stor en rolle de kan spille også selvom de ikke selv har gode læsefærdigheder • Fagpersoner kan spille en stor rolle ved at opfordre familierne til at identificere specifikke aktiviteter som forældre kan gøre og ved at inddrage forældre som samarbejdspartnere Supporting Parental Practices in the language and Litaracy Development of Young Children. Af Oscar A. Barbarin og Nikki Aikens. (Min oversættelse) Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 21 Formelle literacy aktiviteter • • • • • • Tale om bogstaver Pege på bogstaver Barnets bogstaver Lyden af bogstavet Læseretning Bøgers indretning Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 22 Literacy udvikling • At bliver opmærksom på skrift og bøger. • At blive opmærksom på lyde • Alt blive opmærksom på at man kan tale om indhold i bøger De børn I møder er måske nærmere mødt af et fravær af denne bevidsthed – men det I skal give forældrene er en opmærksomhed på at der er sprog og tekst overalt. Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 23 Veje ind i skriftsproget • Opmærksomhed på lyd barnets evne til at skelne lyde er en forudsætning for læsning. • Barnets opmærksomhed på rim styrker den sproglige og lydlige bevidsthed Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 24 Tekst og fortællekompetencer Barnet lærer en narrativ struktur at kende ved at få læst bøger højt og ved at samtale om bøger. En narrativ struktur er at kende den tidslige struktur: En begyndelse, en midte og en slutning Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 25 Mangel på sproglig genkendelse Mitra (4.4.) og Umar (3.5) står sammen og kigger i en pegebog med bondegårdsdyr. Mitra vender sig mod Eva (antropolog) og spørger, hvad hun laver. Hun svarer, at hun kigger, og spørger børnene, om hun skal læse bogen for dem. De sætter sig, og Eva læser de få ord, der er på hver side. Bogen lægge op til , at den voksne spørger, hvor forskellige dyr er, og det lille barn finde dem. (”killingen har gemt sig bag ved koen, Kattemor kan ikke finde den. Kan du ?!) I situationen her bliver det imidlertid hurtigt klart, at drengene ikke kender dyrebørnenes navne og derfor har svært ved at finde dem. De har også vanskeligheder med forholdsordene og mister snart interessen for højtlæsningen. De sidder uroligt, og før de når slutningen, spørger Mitra , om de ikke hellere skal lege restaurant. Helle Bundgaard & Eva Gulløv ( 2008) Forskel og Fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels forlag. (side 85) Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 26 Opmærksomhed Hjælp barnet med at flytte ind i bogen Støt barnet i at løse evt. opgaver i bogen ved at være en rollemodel og italesætte opgaven og sørge for at give barnet erfaringen med sproget, der løber forud for opgaven Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 27 Dannelse og opdragelse Cathrine Snow og Anat Ninio har opstillet syv regler for tekstkompetencer, som udgør en kontrakt mellem tekst og læser, men som også udgør en opdragelsesproces i forhold til bøger og oplæsning. Barnet opdrages gennem oplæsningssituationen til at underlægge sig disse regler for at kunne indgå i en læsepraksis: Snow, Catherine og Anat Ninio (1986): "The Contracts of Literacy Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 28 1. Bøger er til at læse i – ikke til at lege med eller bide i. 2. Bogen sætter dagsordenen – samtalen handler om hvad der sker i bogen 3. Objekter på bogens billeder er ikke ting i sig selv, men repræsenterer tingene. 4. Den voksne navngiver tingene, mens barnet kigger på billedet 5. Statiske billeder indebærer en proces eller handling. 6. Begivenheden i teksten optræder uafhængigt af den virkelige tid. 7. Bøger skaber deres eget univers – de er en fiktion. Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 29 Litteraturoplevelsen Billedbogen ligner måske barnets hverdag – men tilbyder noget mere end bare en gentagelse • Billedbogen spejler ofte temaer i barnets liv • Billedbogen er en symbolverdenen – tænk hvor mange dyr eller monstre der er i billedbøger • Billedbogen inviterer til refleksion - men også følelsesmæssig oplevelse Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 30 Den gode børnebog • Genkendelse • Indlevelse • Udfordring - både sprogligt, fortællemæssigt og billedmæssigt Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 31 1: Genkendelse • Emner der har direkte relevans til børns liv Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 32 2: Indlevelse Barnet gennemlever (empati) følelser, tanker og situationer som bogens personer oplever Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 33 3: Udfordring Den gode billedbog tilbyder fortællinger, der åbner for nye perspektiver på noget vi godt kender Sprogligt: At sproget kan udtrykke noget anderledes Billederne: At billederne har symbolværdi Fortællingen: Kan have et tvist eller en pointe Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 34 3: Udfordring fortsat • Billede og tekst viser noget forskelligt– og ind i mellem er der en betydning; noget, der skaber den samlede fortælling Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 35 De tre bukkebruse i badeland Af Bjørn F. Rørvik Udfordring af den kulturelle udtryksform og værdi Udfordring på billedsiden Udfordring af den kendte fortælling Udfordring af den kulturelle tryghed Alt sammen med genkendelige referencer for barnet Vigtigt at forældrene har kendskab til dialogisk oplæsning som alternativ til højtlæsning Dialogisk oplæsning • Medinddragelse af barnet • Aktiv brug af sproget • Svare på spørgsmål, fortælle eller meddigte under læsningen. ”At læse med børn - Dialogisk oplæsning med børn” af Mette Nygaard Jensen Caroline Sehested Mail:[email protected] Mobil:41898005 Vigtigt at forældrene • Har forståelse for genlæsning At barnet gennemlever og konstruerer fortællingen og skaber sammenhæng • Forforståelse for historien – det er rart at vide hvilken verden man nu skal ind i, hvis man ikke helt har sin fiktionskompetence på plads. • Bearbejder den læste tekst – samtaler om barnets oplevelse af historien. Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 38 Oplæg til summemøde Længde ca. 10 minutter • Hvordan ser jeres forudsætninger ud for at kunne påtage jer konsulentrollen overfor familierne? • Hvordan kan I omsætte den viden, som er præsenteret her i jeres hverdag mhp. at virke som konsulent i forhold til forældrene og udbrede ideen om dialogisk oplæsning generelt? • Andet, oplægget har giver jer lyst til at drøfte Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 39 Dialog Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 40 Referencer • • • • • • • • • • Bundgaard, Helle & Eva Gulløv (2008): Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels Forlag. Fast, Carina (2009): Literacy – i familie, børnehave og skole. Klim. Hoel, Trude m.fl. (2011): Læsefrø. Sprogstimulering gennem læseaktiviteter i daginstitutioner. Dansk Psykologisk Forlag. Larsen, Marianne Eskebæk (2006): "Børnelitteratur og læreplaner". I Nedslag i børnelitteraturforskningen, nr. 7. Roskilde Universitetsforlag. Sehested, Caroline (2013) Billedbogen i børnehaven – en praksisguide. Gyldendal (Udkommer ultimo 2013) Sehested, Caroline (2013) Dialogen og nysgerrigheden – om det lille barns udvikling som læser. Viden om læsning nr. 14. Nationalt Videncenter for Læsning Sehested, Caroline (2012): Familyliteracy – læsepraksis i familien. Viden om læsning nr. 12. Nationalt Videncenter for Læsning Sehested, Caroline (2012) ”Om brugen af bogmærker og anden nyttig viden for pædagoger om børn og bøger” I Sproget i spil og leg red. Martin Sørensen. Akademisk forlag. Sehested, Caroline (2009): Pædagogens grundbog om børnelitteratur. Høst & Søn. Caroline Sehested Mail:[email protected] Solstad, Trine (2008): Læs mere. Udvikling af læsekompetence i børnehaven. Klim. Mobil:41898005 Tv-udsendelser • De læser i børnehaven http://www.youtube.com/watch?v=JpKDUNw B8D8 • Læselyst http://www.youtube.com/watch?v=rq7dRFVs wRw • Læsning begynder i barnevognen http://www.youtube.com/watch?v=P6w6KIik9 Sk Caroline Sehested Mail:[email protected] Mobil:41898005 Tak for i dag Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 43 Lige lidt ekstra om bogstartsmaterialet …… Bogstartspakke 1 (6 mdr.) Respons Genkendelighed Læsepraksis Lyd Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 45 Bogstartspakke 2 (1 år) Udvikling af empati Løse opgaver og finde ting Fjol med sprog Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 46 Bogstartspakke 3 ( 18 mdr) Billed/tekst forhold Leg med den narrative struktur Talkendskab Sansestimuli Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 47 Bogstartspakke 4 (3 år) Spejling Kulturel identitet Kulturel dannelse Caroline Sehested. Mail:[email protected] Mobil:41898005 48
© Copyright 2024