Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C→B 2015 Fredag den 17. april 17.30-20.30 Lørdag den 18. april kl. 9-16 Søndag den 19. april kl. 9-16 KVUC, Sankt Petri Passage 1, Kbh. Laboratorieøvelserne foregår på Sankt Petri Passage 1, 2. sal i lokale S228 / S239 mm 1 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Medbring til laboratorieøvelserne: Denne eksperimentvejledning på papirform, lærebog, lommeregner, papir og blyant samt noget at spise og drikke. Medbring desuden en USB-nøgle så du kan gemme data og elektroniske rediger bare materialer, der bliver udleveret. Af hensyn til dokumentation i rapporter vil det desuden være en fordel at tage en bærbar computer og et digitalkamera eller kameramobil med. Der er ikke muligt at købe mad og drikke, så det er en god ide at tage madpakke med. Laboratorieøvelserne skal følges i fuldt omfang for at få det godkendt. Du skal sammen med teen eller to medkursister udføre 9 eksperimenter og en ”videoeksperiment”, skrive individuelle rapporter for hvert enkelt eksperiment. Almindelige selvstuderende afleverer/sender rapporterne til kontoret KVUC Pilestræde 61, 1112 Kbh K Mærk kuverten Laboratoriekursus kemi B. Sidst frist for aflevering af rapporter er den 4. maj, kl. 12.00 Rapporterne skal rettes og godkendes af laboratorieøvelsernes lærere for man kan gå til eksamen. Forbered dig ved at sætte dig ind i denne vejledning og tilhørende lærebogsstof inden laboratorieøvelserne. Vejledningerne indeholder nyttige tips til fremgangsmåde og teori samt hvad det kan betale sig at observere til efterbearbejdningen. Lærerne besvarer gerne spørgsmål herom under laboratorieøvelserne. Det eksperimentelle arbejde opgives som pensum til eksamen og de godkendte rapporter medbringes til eksamen. Hvert eksamensspørgsmål indeholder et af eksperimenterne. Så gå ikke hjem fra kurset, før du er helt klar over, hvad rapporten skal indeholde. Vel mødt til laboratorieøvelserne! Holger og Günther Side 2 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Hæftets indhold: Sikkerhed og orden i laboratoriet 3 Rapportskrivning 4 Om laboratorieudstyrets - navne og brug 6 1. Reaktionen mellem thiosulfationer og syre 7 2. Indgreb i et ligevægtssystem 12 3. Cobalt(II)komplekser ”Videoøvelse” 17 4. Potentiometriske syre-basetitreringer 20 5. Nogle redoxreaktioner og korrosion 6. Intermolekylære kræfter. Stoffernes kogepunkt & opløselighed 27 32 7. Substitution og addition 39 8. Oxidation af alkoholer 43 9. Fremstilling af estre 10. Katalysatorer og deres funktion 47 52 Sikkerhed og orden i laboratoriet. I laboratoriet gælder et særligt regelsæt: Alle bevægelser - inklusive gang – skal foregå i rimeligt sikkert og roligt tempo. Af hensyn til giftige eller brandbare kemikalier er indtagelse af mad, kaffe eller lignende forbudt og må foregå uden for laboratoriet. Der bliver mulighed for at spise og drikke i almindelige undervisningslokaler, der benyttes under kurset. Der skal der bæres kittel under alle eksperimenter og briller i nogle (følg vejledningen). Skade på tøj erstattes ikke af skolen.Kemieksperimenter kan være risikable. Det kræver omtanke at omgås kemikalier og apparatur. En del kemikalier som fx sølvnitrat, kaliumpermanganat, og jod giver Side 3 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 pletter på huden. Selv om de normalt ikke er skadelige kan de på den anden side ikke vaskes af med sæbe. Dette er en ekstra grund til at omgås kemikalier med forsigtighed. Generelt forventes det, at du studerer faresymbolerne og sikkerhedssætningerne på de anvendte stoffer. Desuden skal du være opmærksom på, at nogle kemikalier (især tungmetaller og organiske opløsningsmidler) skal opsamles i affaldsdunke. Angående oprydning, vil der blive instrueret af lærerne for hvert enkelt eksperiment. Vask altid hænder efter et forsøg! Uheld. I tilfælde af uheld: Bevar roen og tilkald altid læreren! Uheld er heldigvis meget sjældne. Kemikalier i øjnene: Masser af koldt vand direkte i øjet, brug evt. en sprøjteflaske og øjenskylleflaske med saltvand. Brand: Brug ikke vand - kvæl ilden. En prop i en brændende kolbe slukker straks ilden. En lidt større brand på et bord eller på gulvet kvæles med et brandtæppe eller evt. med en kittel. Ild i en person kvæles ved at få personen til at lægge sig på ilden. Derefter dækkes personen med et brandtæppe. Brandslukkeren anvendes kun til større brande og aldrig på personer. Skoldninger og forbrændinger: Masser af koldt vand meget længe indtil anden førstehjælp. Husk at tage evt. tøj af ved skylningen. Hud kontakt med farlige kemikalier: Masser af koldt vand. Snitsår: Masser af koldt vand. Indtagelse af kemikalier: Du skal aldrig putte kemikalier i munden; men sker der uheld er førstehjælpen afhængig af, hvad der er indtaget. Det er vigtigt, du ved, hvad du har fået i munden. Side 4 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Rapportskrivning i kemi Ved eksperimenter i laboratoriet skal du føre en laboratoriejournal, der indeholder præcise notater om eksperimenternes forløb. Her skrives alle relevante oplysninger og observationer ned under eksperimentets udførelse. Det er bedre at tegne og notere for meget end for lidt. Måleresultater kan med fordel nedskrives i tabelform. Laboratoriejournalen er udgangspunktet for udfærdigelsen af en egentlig rapport over eksperimentet. Eksperimentet kan omfatte: Kvalitative undersøgelser. Det betyder, der undersøges for tilstedeværelsen af bestemte stoffer, ved hjælp af en kemisk reaktion der fx giver en farvereaktion, bestemt pH, bundfald, eller varmeændringer (exoterm/endoterm) mv. Kvantitative undersøgelser. Herved bestemmes masse, volumen, eller koncentration. Her skal udføres mængdeberegning. Ofte indgår begge dele, da den kvantitative del tit medfører en kvalitativ målemetode fx ved kolorimetrisk titrering. Her får du brug for dine mængdeberegningsfærdigheder fra kemi C Rapporten skal udformes, således at forsøgets resultater beskrives omhyggeligt fx med resultatskemaer og grafer. Dernæst at resultaterne forklares og der drages en konklusion på eksperimentet. Rapporten behøver ikke en lang teoretisk udredning man der fokuseres på det eksperimentelle. Rapporten skal opbygges efter retningslinjer beskrevet efter hver øvelse. Side 5 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Herunder ses en figur med navne på almindeligt forekommende laboratorieudstyr. Her skal kort omtales brugen af de forskellige former for udstyr til volumenmåling: Bægerglas med mL-inddeling: Inddelingen er kun vejledende og bægerglas kan således ikke anvendes til egentlig volumenmåling. Plastpipetter: Samme som for bægerglas. Måleglas er velegnede til volumenmåling hvor der ikke kræves meget høj nøjagtighed. Vælg altid det mindste måleglas, som kan rumme det nødvendige. Målekolber Benyttes hvor meget høj nøjagtighed kræves, fx ved fremstilling af opløsninger til analysebrug. Kan kun afmåle et bestemt volumen. Injektionssprøjter benyttes til volumenmåling i stedet for målepipetter – nøjagtigheden er ikke helt så stor, men i de fleste tilfælde tilstrækkelig. Burette (udtales: byrette): Meget præcis ved korrekt brug. Kan levere alle volumener mellem 0mL op til dens samlede volumen. Skal tømmes for luft omkring glasspidsen og derefter fyldes til nulmærket inden anvendelse. Ellers vil det leverede volumen ikke være lig det aflæste. mL mL Reagensglas i stativ Bægerglas Måleglas A mL S E Trefod Pipettebold plastpipette 10 mL 1 mL 1000 mL 25 mL Bunsenbrænder 250 mL Termometer Målekolber Fuldpipetter KV vacuum on on Varmeplade med magnetomrøring Burette Opstilling til sugefiltrering Sprøjteflaske Side 6 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Eksperiment 1: Reaktionen mellem thiosulfationer og syre Formål 1) at undersøge, hvordan reaktionshastigheden afhænger af reaktanternes koncentrationer ved brug af initialhastighedsmetoden, hvor de målte reaktionshastigheder gælder ved koncentrationerne i starten af forsøgene. 2) at undersøge temperaturens betydning for reaktionshastigheden. Teori Når man tilsætter syre til en opløsning, som indeholder thiosulfationer, dannes der frit svovl: 2 H+(aq) + S2O32-(aq) → S(s) + SO2(aq) + H2O(l) Det dannede faste svovl gør opløsningen uklar. Vi skal måle den tid t, der går fra reaktionens start, indtil man lige netop ikke kan se gennem opløsningen mere. Reaktionshastigheden kan udtrykkes som formindskelsen af thiosulfatkoncentrationen pr. tid: v [S2O32 ] t Vi antager, at formindskelsen af thiosulfatkoncentrationen er den samme i alle forsøg. Den svarer nemlig til, at der netop er dannet så meget svovl, at vi ikke kan se gennem opløsningen. Da tælleren har samme værdi i alle forsøgene, kan vi bruge 1/t som mål for reaktionshastigheden: v 1 t (dvs. v er proportional med 1 t ) Ligeledes antages det, at koncentrationerne kun aftager ganske lidt, mens målingen står på (der dannes kun en lille mængde svovl). Vi kan derfor regne med, at de målte reaktionshastigheder gælder ved koncentrationerne i starten af forsøgene (dette kaldes en initialhastighedsmetode, idet reaktonshastigheden måles ved starten af hver reaktion). Ved sammenligning af reaktionshastigheden i forskellige forsøg skal man huske variabelkontrol: Kun én variabel må ændres af gangen, fx temperaturen eller én af koncentrationerne. Apparatur Kemikalier 1 stk. 12 hullers brøndrække. 0,15 M Na2S2O3 Mikropipetter: 2 slags til10-100L og 100-1000L demineraliseret vand 2 slags spidser: gul spids og blå spids. 1 M HCl Brug den spids, der passer til pipetten 10 og 20 mL pipetter (eengangs) stopur (din mobil) 2 bægerglas og spatel Termometer Filtrerpapir med plet Side 7 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Eksperimentelt Metoden: Med mikropipetter anbringes væskerne i brøndene. Der skal skiftes spids for hver opløsning. Man går frem efter de medfølgende skemaer. Først anbringes vand og thiosulfatopløsningen med det volumen, der er angivet i skemaet. Til sidst tilsættes saltsyren med det angivne volumen. Det er her, der skal tages tid. Tiden måles i sekunder fra tilsætning af syre til de tre striber ikke mere kan ses. Det er bedst at måle tiden for hver brønd for sig, men hvis man er laboratoriekyndig, kan man anbringe syren med 30 sekunders mellemrum og notere reaktionstiden og beregne den aktuelle tid. Forsøg 1 Reaktionshastighedens afhængighed af thiosulfatkoncentrationen. Nu til selve forsøget. Fyld brøndrækken som beskrevet ovenfor og brug voluminerne som vist i skemaet nedenfor, tallene angiver L udtaget med mikropipette. Side 8 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Fyldes i først Brøndhul Fyldes i til sidst og tag tid 0,15 M Na2S2O3 demineraliseret H2O 1 M HCl 1 150L 0 50L 2 135L 15L 50L 3 120L 30L 50L 4 105L 45L 50L 5 90L 60L 50L 6 75L 75L 50L 7 60L 90L 50L 8 45L 105L 50L Stil brøndrækken over striberne og nummerer hullerne direkte på papiret. Kom demineraliseret vand og thiosulfationer i brøndene efter skemaet. Kom derefter de 50 µL syre i brønden. Noter tiden for, hvornår man ikke kan se stregerne. Når sidste hul er aflæst renses brøndrækkerne med demineraliseret vand, brug evt. en vatpind til at fjerne svovl, som måtte sidde fast i hullerne. Resultatskemaer: hul nr. 1 L S2O32- 150L 2 3 4 5 6 7 8 135L 120L 105L 90L 75L 60L 45L t Resultatskema med koncentrationer: hul nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 L S2O32- 150L 135L 120L 105L 90L 75L 60L 45L [S2O32- 0,113M 0,101 M 0,09 M 0,079 M 0,068 M 0,056 M 0,045 M 0,034 M 0,25M 0,25M 0,25M 0,25M 0,25M 0,25M 0,25M 0,25M + [H3O ] ] 1/t Forsøg 2: Temperaturens betydning for reaktionshastigheden: Tegn en mørk plet, ca. 5mm i diameter, på et stykke hvidt papir og stil et 50mL bægerglas oven på pletten. Tilsæt saltsyre og vand til bægerglasset og afmål Na2S2O3-opløsningen i et måleglas. Mængderne for hvert forsøg fremgår af nedenstående skema. Side 9 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Stuetemperatur: Stopuret startes netop som thiosulfaten tilsættes bægerglasset med syre. Rør hurtigt rundt med en spatel 2-3 sekunder og holde øje med pletten ved at se ned gennem opløsningen. Et termometer sættes samtidigt ned i bægerglasset. Mål tiden Δt indtil man lige netop ikke kan se pletten mere. Aflæs til slut reaktionsblandingens temperatur. Afkøling og opvarmning: Der fremstilles vandbade med isvand og kogende vand, hvori opløsningerne afkøles/opvarmes inden de blandes. Temperaturen aflæses, når pletten ikke mere er synlig. Forsøg nr. 1 iavand 2 Stuetemp. 3 opvarmes H2O mL 0,40M HCl mL 10,0 20,0 0,40M Na2S2 O3 mL 10,0 10,0 20,0 10,0 10,0 20.0 10,0 c(Na2S2O3) (skal beregnes) c(HCl) (skal beregnes) Temp. °C Δt Sek 1/ Δt Udfør alle forsøg to gange! Du skulle gerne få samme resultater hver gang (inden for 3-4sek). Ellers laves forsøget en tredje gang og de 2 tider, som er tættest på hinanden udvælges. Efterbehandling 1. Beregn 1/t i alle 8 forsøg og indsæt resultaterne i et skema, der kan se ud som vist ovenfor. Koncentrationerne i skemaet gælder lige ved starten af det pågældende forsøg. 2. Hvorfor kan man anvende 1/t som mål for hastigheden? 2 3. Afbild 1/t fra forsøg 1 som funktion af [S 2 O 3 ] 2 Hvilken simpel matematisk sammenhæng ser der ud til at være mellem [S 2 O 3 ] og reaktions- hastigheden? 4. Hvorfor er det [H3O+] der benyttes i skemaet og ikke HCl (saltsyre)? 5. Opskriv hastighedsudtrykket for reaktionen, eller giv et kvalificeret bud på det. Forklar! 6. Hvorledes er koncentrationerne i skemaet beregnet ud fra de mængder, som blev tilsat? Giv et eksempel på beregning. Fx i brønd 1 angives koncentrationen til 0,113M. Hvordan er den beregnet? Side 10 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 7. Temperaturens betydning: Tegn en graf over reaktionshastigheden 1/t og temperaturen. Hvorfor stiger reaktionshastigheden med stigende temperatur? 8. Passer den i lærebogen nævnte tommefingerregel på dine resultater? Rapporten skal indeholde: Kort introduktion til eksperimentet. 1) Koncentrationens betydning: Resultatskema og graf samt svar på spørgsmål 1-6 i efter behandling. 2) Temperaturens betydning: resultatskema og graf samt besvarelse af spørgsmålene 7-8 i ”Efterbehandling”. Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålet. Side 11 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Eksperiment 2: Indgreb i et ligevægtssystem Formål At verificere Ligevægtsloven samt Le Chateliers princip ved at undersøge, hvordan indgreb i koncentrationer samt volumen og temperatur af ligevægtsblandingen påvirker en konkret ligevægt. Teori Jern(III)ioner reagerer med thiocyanationer, hvorved der dannes en kompleks ion, som er rød: Fe3+(aq) + SCN-(aq) ⇌ FeSCN2+(aq) Denne ligevægt indstiller sig meget hurtigt og i en ligevægtsblanding er alle tre ioner til stede. Der skal foretages forskellige indgreb i dette ligevægtssystem. Ved at se på opløsningens farve kan man eksperimentelt afgøre, om indgrebet bevirker en forskydning af ligevægten mod højre eller venstre (der er naturligvis også den mulighed, at indgrebet slet ikke bevirker nogen forskydning). Den eksperimentelle iagttagelse kan sammenholdes med forudsigelser på basis af Le Chateliers Princip (LCP) og/eller Ligevægtsloven hvorved disses gyldighed kan undersøges. Af tidshensyn anbefales det at udføre forsøgene først og derefter bearbejde dem teoretisk. Udgangspunkt: I) Årsag: Systemet er i ligevægt, altså Y = Kc Du laver et indgreb i ligevægtssystemet ved at tilsætte jern(III)nitrat, hvorved [Fe3+] øges. I nogle brøkdele af et sekund fastholders denne tilstand, der altså ikke påvirker de øvrige koncentrationer, farven er altså uændret, men Y er formindsket. II) Virkning Systemet reagerer på dette indgreb ved at øge Y til der igen gælder Y = Kc. Systemets ”svar” er altså at øge [FeSCN2+], og formindske de øvrige koncentrationer, hvorved farveintensiteten øges. Dette er din observation, da der er tale om en hurtigt indstillelig ligevægt. Du ser altså systemets reaktion på dit indgreb, altså hvordan ligevægten forskydes ved hjælp af farveændringen. Apparatur Kemikalier 3 Mikro-reagensglas Jern(III)nitrat 0,1 M (Fe(NO3)3) 24-huls brøndplade Kaliumthiocyanat 0,1 M (KSCN) engangspipetter Sølvnitrat 0,1 M (AgNO3) spatel Jern(III)nitrat (Fe(NO3)3(s)) 100 mL kolbe Kaliumthiocyanat (KSCN(s)) 2 små bægerglas til vandbad Ascorbinsyre(s) Hvidt papir is Side 12 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Eksperimentelt Først fremstilles ligevægtsblandingen. Dette gøres ved at fylde ca. 50 mL vand i en 100 mL konisk kolbe, og derefter at tilsætte ca. 1 mL 0,1 M Fe(NO3)3 og ca. 1 mL 0,1 M KSCN. Blandingen røres godt rundt og skal have en rød farve. I brøndpladen fyldes brøndene med 10 dråber af ligevægtsblandingen i brønd nr. 1-5 i de øverste 2 rækker. Den øverste række, skal bruges som referenceopløsning, således at man hele tiden kan iagttage og sammenligne med ligevægtsblandingens oprindelige farve. Sæt pladen på et hvidt stykke papir. Der foretages forskydninger efter følgende skema - se også beskrivelsen nedenfor. Gem resten af opløsningen i kolben. Forsøg 1 2 3 4 5 Række 1 10 dr. 10 dr. 10 dr. 10 dr. 10 dr. Reference Ligevægts- Ligevægts- Ligevægts- Ligevægts- Ligevægts- blanding blanding blanding blanding blanding Række 2 10 dr. 10 dr. 10 dr. 10 dr. 10 dr. Prøve Ligevægts- Ligevægts- Ligevægts- Ligevægts- Ligevægts- blanding blanding blanding blanding blanding Tilsætning/ Få krystaller Få korn Få krystaller 1 dråbe Vand til indgreb fast Fe(NO3)3 ascorbinsyre KSCN AgNO3 randen af brønden Brønd 1-4: Derefter tilsættes stoffer, der skal forskyde ligevægten. Tag et stof af gangen og rør rundt og sammenlign farverne. Noter for hvert enkelt indgreb hvori indgrebet består i og hvilken forskydning det frembringer – brug skemaet på sidste side. Noter den fremkomne farve på opløsningen. Specielt forsøg 2: Ascorbinsyre (C-vitamin) reducerer Fe3+ til Fe2+. Vi kan altså formindske [Fe3+] ved at tilsætte ascorbinsyre. Specielt forsøg 4: Inden forsøget med den 4. brønd udføres følgende lille forsøg: Hæld nogle få dråber 0,1 M KSCN-opløsning op i en fri brønd. Tilsæt een dråbe 0,1 M AgNO3. Her er det måske nødvendigt at flytte brøndpladen til et sort underlag. Notér iagttagelser og skriv et ionreaktionsskema. Betyder tilsætning af Ag+ (aq) en forøgelse eller sænkning af thiocyanatkoncentrationen? Side 13 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Brønd 5: Hjælp: Hvad sker der med partikeltætheden når volumen forøges? Temperaturens indflydelse I to små bægerglas fyldes hhv. isvand (tilsæt gerne lidt salt for at temperaturen bliver lavere) samt kogende vand fra elkedlen . Kom ca. 1 cm af ligevægtblandingen i 3 små reagensglas. Placér et reagensglas i isvandet og et i det varme vand. I hvilken retning sker der forskydning, når vi hæver temperaturen? Når vi sænker temperaturen? Afgør på grundlag heraf, om reaktionen mellem Fe3+ og SCN- (reaktionen mod højre) er exoterm eller endoterm. Efterbehandling 1. For hvert indgreb beskrives indgrebet og forskydningen forklares. Anvend reaktionsbrøk Y og ligevægtskonstant Kc i forklaringen. 2. Specielt for forsøg 2: beskriv hvad der menes med at jernionerne reduceres. Hvilken betydning har det for ligevægten? 3. Specielt for forsøg 4: Skriv ionreaktionsskemaet for reaktionen mellem KSCN(aq) og AgNO3(aq). (anvend kun Ag+(aq) og SCN-(aq) ikke tilskuerionerne K+(aq) og NO3-(aq)). Hvilken betydning har det for ligevægten mellem Fe3+, SCN- og FeSCN2+? 4. Specielt for forsøg 5: Hvilken vej vil en volumenforøgelse forskyde ligevægten? Hjælp: a) Skriv reaktionsbrøken op ved ligevægt b) Skriv reaktionsbrøken op umiddelbart efter en volumenforøgelse (en fordobling af volumen vil f.eks. betyde en halvering af alle koncentrationer) c) Er reaktionsbrøken for den fortyndede opløsning større eller mindre end ligevægtskonstanten? Specielt for forsøg 6 og 7: I hvilken retning sker der forskydning, når vi hæver temperaturen? Når vi sænker temperaturen? Afgør på grundlag heraf, om reaktionen mellem Fe3+ og SCN- (reaktionen mod højre) er exoterm eller endoterm. 5. Ved hvilke af indgrebene sker der en ændring af ligevægtskonstanten? 6. Ved tilsætningerne til reagensglassene anvendte vi faste stoffer. Hvorfor tilsætter man ikke i stedet for et par dråber af ret fortyndede opløsninger af de pågældende stoffer? (nøgleord: variabelkontrol). 7. Blev formålet med øvelsen opnået? Side 14 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Tabel Forsøg nr. 1 2 3 4 5 6 fortynding afkøling Vores indgreb Farveændring Kommentarer Dvs.: Systemets reaktion: eller Side 15 7 opvarmning Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Rapporten skal indeholde: Kort introduktion til eksperimentet. Ovenstående resultatskema i udfyldt tilstand (spørgsmål 1) Diskussionsafsnit med besvarelse af spørgsmålene 2 - 7 i ”Efterbehandling”. Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålet Side 16 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Eksperiment 3: Cobalt(II)komplekser Eksperimentet udføres ikke, men observeres ved at åbne medfølgende link til en lille video af eksperimentet. Apparatur: Reagensglas, måleglas, isbad, varmebad Kemikalier: cobalt(II)chlorid, koncentreret saltsyre, 0,1M sølvnitrat Teori: I en vandig opløsning af CoCl2∙6H2O findes det oktaedriske kompleks Co(H2O)62+, som har en rød farve. Ved tilsætning af HCl dannes det tetraedriske kompleks CoCl42- som er blåt. Co(H2O)62+(aq) + 4Cl-(aq) ⇌ CoCl42-(aq) + 6H2O(l) Reaktionen mod højre er endoterm. Co(H2O)62+ CoCl42- Demonstrationen består i at du selv ser videoen: http://youtu.be/P4hSEsWcsck 29 % Udførelse, observationer og forklaringer: Skriv ned… - Forklar for hver af de udførte reaktioner med dine egne ord, de observerede farveskift vha. Le Chatelier’s princip og ligevægtsloven. Ved hvilke af indgrebene sker der en ændring af ligevægtskonstanten? opskriv ligevægtsbrøken for reaktionen Forsøget startes ved at CoCl2∙6H2O opløses i vand – herefter tilsættes HCl for at få ligevægten til at indstille sig i en tilstand, hvor der både findes noget af oktaedriske kompleks Co(H2O)62+ og det tetraedriske kompleks CoCl42-. Altså opløsningen er lilla. Side 17 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Blandingen fordeles i de 6 reagensglas i reagensglasstativet. Vi nummererer de 6 glas i reagensglasstativet nr. 1-6 Glas nr. 1 fungerer som reference hele vejen igennem eksperimentet. 1. Til opløsningen i glas nr. 2 tilsættes sølvnitrat Der dannes et bundfald – hvad er det? (skriv reaktionsskema) 2. Til opløsningen i glas nr. 3 tilsættes koncentreret saltsyre HCl(aq) 3. Glas nr. 4 afkøles i isbad mens glas nr. 5 varmes op med et varmebad. Afkøles 5 5 Opvarmes Hvilken reaktion er exoterm og hvilken er endoterm? 4. Opløsningen i glas nr. 6 fortyndes med vand. Side 18 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 6 6 Rapport skal indeholde: - Forklar for hver af de udførte reaktioner med dine egne ord, de observerede farveskift vha. Le Chatelier’s princip og ligevægtsloven. Benyt nedenstående skema til at få overblik Ved hvilke af indgrebene sker der en ændring af ligevægtskonstanten? Brug ovenstående skitser til forklaringen. Glas nr. Indgreb Farve Til hvilken side forskydes ligevægten? Tegn pil Rød 1 intet Lilla 2 3 4 5 6 Side 19 Blå Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Eksperiment 4: Potentiometriske syre-basetitreringer Formål At lave eksperimentelt bestemte titreringskurver for en stærk, en svag og en ukendt syre ved potentiometriske titreringer. For alle syrer bestemmes koncentrationen, og for den svage syre bestemmes desuden pKS og hydronolysegrad. Teori Når en syre opløses i vand, vil følgende ligevægt opstå: S + H2O B + H3O+ Hvor S og B er korresponderende syre-base par. Ved at anvende ligevægtsloven på ligevægten fås: [B] [H 3 O ] KS S hvor størrelsen af KS (syrestyrkekonstanten) er bestemmende for syrens styrke (jo større KS, desto stærkere syre). I forsøget foretages titreringerne potentiometrisk, dvs. man måler pH som funktion af volumen tilsat base. I det efterfølgende er skitseret titrerkurver for en opløsning af stærksyre samt for en opløsning af svag syre. Stærk syre (monohydron) titreret med stærk base: OH- (aq) 3 2 H2O (l) 1 H3O+ (aq) + OH- (aq) 2 H2O (l) Man kan beregne pH-værdierne i de med numrene 1, 2 og 3 markerede punkter: 1 Ved titreringens start har vi stærk syre i vand. Derfor gælder: pH = -log (cS) Side 20 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 I området mellem (1) og (2) findes der overskud af syre - det vil sige alt det base man evt. tilsætter vil blive forbrugt: H3O+ (aq) + OH- (aq) 2 H2O (l) 2 I ækvivalenspunktet er reaktionen ovenfor netop opfyldt - derfor vil der være vand og eventuelle tilskuerioner (kan man ofte se bort fra). Hvis tilskuerionerne ikke har nogen indflydelse, bliver pH = 7 (Rent vand) 3 Efter ækvivalenspunktet tilføres der yderligere base, men det reagerer ikke med noget! pH = 14 - pOH = 14 + log(cb) Udfordringen fra nu af, ligger i at beregne koncentrationerne til de respektive punkter. Dette kan gøres let med et regneark! Svag syre (monohydron) med stærk base: OH- (aq) 5 B (aq) pH = pKs 3 4 2 S (aq) + H2O (l) B (aq) + H3O+ (aq) 1 S (aq) Man kan beregne pH-værdierne i de med numrene 1, 2, 3, 4 og 5 markerede punkter: 1 I startpunktet er det en opløsning af svag syre – med overvægt af syre: S (aq) + H2O (l) B (aq) + H3O+ (aq) Brug formlen for svag syre: 1 pH = log c K = pK s logcs 2 s s 2 I hele området er der en blanding af syre og korresponderende base –det kaldes en puffer og der gælder følgende: Side 21 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 pH = pKs + log B (denne formel skal I ikke kunne til eksamen) S Når man er nået halvvejs til ækvivalenspunktet (dvs. har tilsat det halve volumen base af ved 3 ækvivalenspunktet) så er halvdelen af syren omdannet til sin korresponderende base. Dermed er den aktuelle koncentration af syre lig den aktuelle basekoncentration: [S] = [B] pH = pKs + log 1 = pKs Altså kan man her aflæse pKs-værdien. 4 Ved ækvivalenspunktet er reaktionsskemaet nedenfor lige netop opfyldt: S (aq) + OH- (aq) B (aq) + H2O (l) Det vil sige vi har en opløsning af den korresponderende svage base – og pH beregnes via formlen: pH = 14 1 pK B logcB 2 Efter ækvivalenspunktet tilføres der yderligere stærk base (den svage base har ingen betydning, når der findes stærk base), men det reagerer ikke med noget! pH = 14 - pOH = 14 + log(cB) Hydronolysegraden , som også kaldes hydrolysegraden eller dissociationsgraden, er defineret som den brøkdel af den oprindelige syremængde (dvs. CS), der er omdannet til den korresponderende base, dvs.: [B] [H 3 O ] CS CS Udtrykket kan benyttes til beregning af hydronolysegraden i opløsninger af svage syrer. Man kan også benytte beregningsmetoden som vist i eksempel 5 side 80-81 i Basiskemi B. [𝐵] = ∗ 100% 𝐶(𝑆) Apparatur Kemikalier Burette med stativ og holder Natriumhydroxidopløsning 0,100 M 100 mL bægerglas Opløsning af en svag syre, ukendt koncentration ”Snapseglas” og plastikglas Opløsning af en stærk syre, ukendt koncentration magnetomrører med magnetpind Opløsning af en ukendt syre, ukendt koncentration LabQuest med pH-elektrode Pufferopløsning, pH = 7,00 Dråbetæller Pufferopløsning, pH = 4,00 20 mL pipette (engangsplastiksprøjte) Sprøjteflaske med demineraliseret vand Side 22 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Opstilling: pH elektroden tilsluttes: CH 1 Reservoiret spændes op umiddelbart over ”revnen” i dråbetælleren. Dråbetæller Og der omrøres med tilsluttes: DIG 1 en magnet! Kalibrering: Nu skal de to sensorer kalibreres pH: Der udføres en to-punkts kalibrering Klik på feltet hvor pH-værdi vises og vælg Calibrate Klik på Calibrate Now o Sæt elektroden i buffer nr. 1 og indtast værdien for pH – tryk Keep/gem o Sæt elektroden i buffer nr. 2 og indtast værdien for pH – tryk Keep/gem o Tryk OK Dråbetæller: Klik på feltet hvor Volumen-værdi vises og vælg Calibrate Fyld reservoiret med den væske der skal titreres med, og åbn begge skruer. Den øverste styrer dråbe-hastigheden og den nederste skal kun enten være lukket eller åben. Indstil hastigheden med den øverste og luk derefter den nederste.. Klik på Calibrate Now o Sæt et 10 mL måleglas direkte under dråbetælleren o Åbn for den nederste skrue o Lad væsken løbet til der er et sted mellem 9 og 10 mL i måleglasset o Luk for den nederste skrue Indtast det præcise volumen der er blevet aftappet Tryk OK Nu er begge sensorer kalibreret og man vender tilbage til startbilledet! Inden hver måling skylles elektroderne omhyggeligt med vand, og evt. dråber fjernes med blødt papir uden egentlig aftørring (der ”duppes”). Reservoiret fyldes med mindst 30 mL 0,100 M natriumhydroxid. Du kan se fremgangsmåden demonstreret i følgende video: https://www.youtube.com/watch?v=JqoXK8qqio0&feature=youtu.be 1. Titrering af en stærk syre med en stærk base 23 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Med en pipette afmåles 40,00 mL saltsyre med ukendt koncentration ned i et 100 mL bægerglas. Bægerglasset anbringes på magnetomrøreren, og magnetpinden lægges ned i glasset, hvorpå elektroden sænkes ned i væsken. pH-elektroden skal tilstrækkeligt langt ned til at den er i fuld kontakt med opløsningen, men den må ikke komme så langt ned, at magnetpinden kan ramme den under omrøringen. Omrøringen startes, og når signalet er stabilt. Kontroller at dråbetælleren viser korrekt med volumen og antal dråber. (fotocellen skal være tør og ren). Dataopsamling: Tryk på fanebladet der viser en graf (nr. 2 fra venstre) Start dataopsamlingen ved at trykke på den grønne pil enten på skærmen eller på knappen. Åbn for nederste skrue og lad væsken dryppe indtil de nødvendige data er opsamlet – man kan følge kurven på skærmen! Tryk på den røde firkant når opsamlingen er færdig. Gem filen ved at trykke File og Save, giv den et navn og tryk Gem /Save 2. Titrering af en svag syre med en stærk base Samme fremgangsmåde som ovenfor – der afpipeteres dog eddikesyre med ukendt koncentration i stedet for HCl. Der skal ikke kalibreres mellem de to målinger. Tryk i File og vælg New og I er klar til næste titrering. 3. Titrering af en ukendt syre med en stærk base Her anvendes plastikglas til titreringen samt 50 mL af den ukendte syre, ellers er fremgangsmåde som ovenfor. Der skal ikke kalibreres. Tryk i File og vælg New og I er klar til sidste titrering. Efterbehandling Overfør data til et regneark. Hertil er programmet ”Loggerpro” på skolens maskiner meget velegnet. Findes på skrivebord af stien HF/fysik/Vernier Software (ligger nederst) og den øverste fil åbnes. Husk at forbinde Labquest med computeren. Det kan bedst betale sig at åbne programmet først og derefter forbinde til Labquest. Da vil programmet kunne finde en ”Labquestbrowser”, hvor gemte filer kan åbnes. Det kan være en fordel at dele efterbehandlingen af forsøget op og behandle hver titrering for sig. For forsøg 1 – titrering af en stærk syre med en stærk base: Der aflæses start pH (uden basetilsætning) og volumen NaOH ved ækvivalenspunktet (pH 7). 1. Opskriv reaktionsskemaet for titreringsreaktionen (brug dem i forklaringerne på de efterfølgende resultater.) 2. Markér ækvivalenspunktet på titrerkurven (midt på kurvens mest lodrette stykke). Aflæs det tilhørende volumen 0,100 M NaOH. Vækv = 3. Beregn stofmængden af NaOH, som er tilsat ved ækvivalenspunktet. Beregn derefter syrens koncentration cS 24 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 4. pH før basetilsætning beregnes, og sammenlignes med den målte værdi. 5. Hvad bør pH præcis være i ækvivalenspunktet? Argumentér ud fra hvilke syrer og baser der er til stede (eller ikke) lige på dette tidspunkt. Fx er al OH- neutraliseret af syren. 6. Hvad vil pH teoretisk nærme sig til ved fortsat titrering med 0,1M NaOH–opløsning? For forsøg 2 – titrering af en svag syre med en stærk base: Der aflæses start pH (uden basetilsætning) og volumen NaOH ved ækvivalenspunktet (pH > 7) samt pH ved halvækvivalenspunktet. 1. Opskriv reaktionsskemaet for titreringsreaktionen (brug dem i forklaringerne på de efterfølgende resultater.) 2. Markér ækvivalenspunktet på titrerkurven (midt på kurvens mest lodrette stykke). Aflæs det tilhørende volumen 0,100 M NaOH. Vækv = 3. Beregn stofmængden af NaOH, som er tilsat ved ækvivalenspunktet. Beregn derefter syrens koncentration cS 4. pH før basetilsætning beregnes, og sammenlignes med den målte værdi. 5. Hvad bør pH præcis være i ækvivalenspunktet? Argumentér ud fra hvilke syrer og baser der er til stede (eller ikke) lige på dette tidspunkt. Fx er al OH- neutraliseret af syren. 6. Bestem pKs værdien for syren. Denne findes ved at aflæse pH værdien halvvejs mellem start og ækvivalenspunktet. Svag syre: pKs = Sammenlign den fundne værdi med tabelværdien. 7. Beregn hydronolysegraden for den svage syre. [ B] cS Se eksempel 5 side 80-81 i Basiskemi B Sammenlign din hydronolysegrad med bogens eksempel. Hvordan ændres hydronolysegraden med syrens koncentration? 8. Hvad vil pH teoretisk nærme sig til ved fortsat titrering med 0,1M NaOH–opløsning? 25 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 For forsøg 3 – titrering af en polyhydron syre (kaldet ukendt syre) med en stærk base: Der aflæses start pH (uden basetilsætning) og volumen NaOH ved de to ækvivalenspunkter samt pH ved de to halvækvivalenspunkter. 1. Opskriv reaktionsskemaerne for titreringsreaktionerne (brug dem i forklaringerne på de efterfølgende resultater.) 2. Markér ækvivalenspunkterne på titrerkurven (midt på kurvens mest lodrette stykke). Aflæs det tilhørende volumen 0,100 M NaOH. Vækv(1) = Vækv(2) = Hvad kan du konstatere om størrelsen disse to volumner? 3. Beregn stofmængden af NaOH, som er tilsat ved ækvivalenspunktet (brug 1. ækvivalenspunkt). Beregn derefter syrens koncentration cS 4. Bestem pKs værdierne for syren. Disse findes ved at aflæse pH værdien halvvejs mellem start og ækvivalenspunktet og for den polyhydrone syres vedkommende yderligere midt mellem de to ækvivalenspunkter. polyhydron syre: pKs,1 = pKs,2 = 5. Forklar forløbet af titreringskurven for den ukendte syre. Giv et bud på, hvilken syre det kunne være. (Sammenlign de fundne pKs-værdier med tabelværdier fra jeres bog). Rapporten skal indeholde: Kort introduktion til eksperimentet. Graf over de tre titreringer. (gerne bare foto af skærmen) Diskussionsafsnit med besvarelse af spørgsmålene i ”Efterbehandling” Det er dog kun nødvendigt at vise én koncentrationsberegning, men pH-beregninger for alle tre syrer. Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålet 26 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Eksperiment 5: Nogle redoxreaktioner og korrosion Formål Formålet med forsøget er at udføre fire redoxreaktioner, samt at afstemme disse. Samt at undersøge korrosion i jern med rustindikator. Teori Ved en oxidation forstås en reaktion, hvor der afgives en elektron, og ved en reduktion forstås en reaktion, hvor der optages en elektron. Et atom, der afgiver en elektron, siges derfor at blive oxideret. At atomet bliver oxideret svarer også til at dets oxidationstal bliver højere ved reaktionen. Et atom, der helt eller delvist optager en elektron, siges at blive reduceret. At atomet bliver reduceret svarer også til at dets oxidationstal bliver lavere ved reaktionen. I en kemisk reaktion vil en oxidationsreaktion og en reduktionsreaktion altid optræde sammen, og en sådan kemisk reaktion kaldes derfor for en redoxreaktion. I det følgende eksperiment skal fire redoxreaktioner udføres og derefter afstemmes. I forsøgene indgår en række ioner, som har karakteristiske farver. Ved at iagttage diverse farveskift, når de forskellige opløsninger blandes, kan de tre redoxreaktioner opsættes. Derefter skal der udføres forsøg med jern og rustindikator. Regler for tildeling af oxtal se Basiskemi C side.179 MANGANFORBINDELSER Formel - MnO4 MnO42- MnO2 Mn2+ Lilla Grøn Brunsten Farveløs Navn Farve OT(Mn) i JERN- OG SVOVLFORBINDELSER Fe2+ Fe3+ SO32- SO42- Farveløs* Farveløs* Farveløs Farveløs Formel Navn Farve OT (jern hhv. svovl) i *Opløsningens farve kan afhænge af hvilke andre ioner, der findes (til) i opløsningen Regler for afstemning af redoxreaktioner se Basiskemi C side183 Korrosion Basiskemi B side 258-260 Med rustindikator kan man påvise jern(II)ioner med et særligt salt: K 3Fe(CN)6, der danner et blåt farvestof Berlinerblåt. (nævnt side 260). Rustindikatoren indeholder ud over K3Fe(CN)6 også phenolphthlalein, der påviser base og dermed OH-ioner. Basiskemi B side 259 fig. 146 ses en vanddråbe: 27 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 I midten af dråben dannes både Fe2+ og Fe3+ ioner og i udkanten af dråben ses OH- ionerne, der dannes ved oxiderreduktion af med luftens dioxygen. Elektronerne fra jern oveføres til dioxygen. Herved oxideres jern til jern(II) og videre til jern(III), mens dioxygen reduceres. Reaktionsskemaerne er: Jern afgiver 2 elektroner pr. jernatom: 1) 2 Fe(s) 2 Fe2+(aq) + 4eElektronerne optages af dioxygen opløst i vandet: 2) O2(aq) + 2H2O(l) + 4 e- 4OH-(aq) Samlet vil reaktionen for oxidation af jern til jern(II) være 2 Fe(s) + O2 (g) + 2 H2O → 2 Fe2+(aq) + 4 OH-(aq) Jern(II)ionerne oxideres videre til jern(III)ioner og så dannes der rust ½ O2(aq) + 2 Fe2+(aq) + 4 OH-(aq) → 2 FeO(OH)(s) + H2O(l) Apparatur: En brøndplade, Lille plastikspatel Engangspipetter 1 2 3 4 5 6 A Kemikalier B 0,02 M KMnO4 (kaliumpermanganat) 2 M H2SO4 (svovlsyre) C 2 M NaOH (natriumhydroxid) Na2SO3(s) (fast natriumsulfit) D FeSO47H2O (s) (fast jern(II)sulfat heptahydrat) 28 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Rustindikator med salt og uden salt. (Rustindikatoren indeholder K4Fe(CN)6 og phenolphthalein.) Phenolphthalein Jernplader pH-papir Eksperimentelt Lav en opløsning af Na2SO3 ved at opløse 2-3 spatelfuld Na2SO3(s) i 2 mL demineraliseret vand i hul D1 på pladen. Forsøg nr. 1 Put 1 dråbe Na2SO3(aq) i hul A1 på pladen. Gør opløsningen sur ved at tilsætte 1 dråbe 2M H2SO4. Lav redoxreaktionen ved at tilsætte 1 dråbe 0,02 M KMnO4. a) Noter iagttagelser. b) Afstem reaktionsskemaet, idet reaktionen har følgende grundelementer: SO32- + MnO4- SO42- + Mn2+ Hvordan kan du ud fra iagttagelserne (og dine forundersøgelser) vide, at dette er korrekt? Forsøg nr. 2 Put 1 dråbe Na2SO3(aq) i hul B1 på pladen. Lav redoxreaktionen ved at tilsætte 1 dråbe 0,02 M KMnO4. Mål pH med pH-papir a) Noter iagttagelser. b) Afstem reaktionsskemaet, idet sulfit også denne gang omdannes til sulfationer: SO32- + MnO4- SO42- + Brug dine forundersøgelser, herunder pH-målingen til at finde ud af, hvilken manganforbindelse der dannes! Forsøg nr. 3 Put 1 dråbe Na2SO3(aq) ) i hul C1 på pladen. Gør opløsningen basisk ved at tilsætte 1 dråbe 2M NaOH. Lav redoxreaktionen ved at tilsætte 1 dråbe 0,02 M KMnO4. a) Noter iagttagelser. b) Opskriv grundelementerne, idet sulfit også denne gang omdannes til sulfationer, og afstem herefter reaktionsskemaet. NB her er der ikke tilsat syre. 29 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Lav en opløsning af FeSO47H2O ved at opløse 2-3 spatelfuld FeSO47H2O (s) i 2mL demineraliseret vand i hul D2 på pladen. Denne opløsning skal bruges i næste forsøg. Forsøg nr. 4 Put 1 dråbe FeSO4(aq) i hul B2 på pladen. Gør opløsningen sur ved at tilsætte 1 dråbe 2M H 2SO4. Lav redoxreaktionen ved at tilsætte 1 dråbe 0,02 M KMnO4. a) Noter iagttagelser. b) Afstem reaktionsskemaet, idet reaktionen har følgende grundelementer: Fe2+ + MnO4- Fe3+ + Mn2+ Hvordan kan du ud fra iagttagelserne (og dine forundersøgelser) vide, at dette er korrekt? Forsøg nr. 5 I to brønde kommes ca. 1 mL rustindikator uden salt. Til den ene brønd tilsættes en dråbe af jernopløsningen FeSO4(aq) fra forsøg 4 Til den anden tilsættes en dråbe NaOH opløsning. Noter iagttagelserne: Når du skal observere farvereaktionen skal du være opmærksom på at selve opløsningen er gul og det du ser, bliver en blandingsfarve mellem den dannede farve og gul. Prøve med: Rustindikator uden salt Rustindikator uden salt FeSO4(aq) NaOH Hvad er formålet med disse prøver? På en jernplade sætte to dråber rustindikator. En med salt og én uden salt. Efter nogen tid iagttages og beskrives dråbernes udseende. Prøve på jern Rustindikator uden salt Rustindikator med salt Farve i midten Farve i kanten Hvorfor er prøven lyserød i kanten og ikke i midten? Affald skal i vasken. Skyl brøndpladen godt, først i vandhanevand og dernæst i demineraliseret vand (fra sprøjteflaske). 30 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Rapporten skal indeholde: Kort introduktion til eksperimentet. 1) Redoxafstemninger: Udfyldt skema fra indledningen med navne og oxidationstal på de nævnte stoffer. Afstemte reaktionsskemaer for alle reaktionerne 1-4 sammen med en beskrivelse af farveændringerne. Det er kun nødvendigt for én afstemning at vise selve fremgangsmåden ved afstemningen. 2) Korrosion: Diskussionsafsnit med besvarelse af de i vejledningen stillede spørgsmål. Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålet 31 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Eksperiment 6: Intermolekylære kræfter. Stoffernes kogepunkt & opløselighed Formål At undersøge hvorledes fysiske egenskaber som kogepunkt og opløselighed hænger sammen med de intermolekylære kræfter, som virker mellem molekylerne. Teori I molekyler er atomerne bundet sammen af stærke kovalente (elektronpar) bindinger. Men der virker også (svagere) kræfter mellem molekylerne indbyrdes, disse kaldes under ét for intermolekylære kræfter (eller af og til ”bindinger” selv om der ikke er tale om stærke bindinger som dem, der holder molekylerne sammen). I alle tilfælde er der tale om elektriske kræfter: positive dele tiltrækker negative dele. Kræfterne mellem atomerne i molekylerne, de kemiske bindinger, er flere gange stærkere end de kræfter, der virker mellem molekylerne. Styrken af de intermolekylære kræfter afhænger i høj grad af molekylernes bestanddele, altså af hvilke atomer molekylerne indeholder. For at forstå stoffers fysiske egenskaber, er det nødvendigt at kende de kræfter, der virker mellem molekyler. De intermolekylære bindinger kan deles op i tre typer: 1. London-bindinger (Van-der-Waals-kræfter) Er den svageste af de 3 typer. Denne type har derfor især betydning, når ingen af de andre virker, dvs. mellem molekyler, der ikke indeholder polære bindinger. Alle molekylforbindelser kan bringes på flydende form og på fast form. Det gælder også for ædelgasserne, der kan opfattes som én-atomige molekyler. Blot skal temperaturen være lav nok. Der må derfor virke kræfter mellem dem, ellers ville de være på gasform. Disse kræfter skyldes, at selv i meget symmetriske elektronsystemer kan der ske midlertidige forskydninger, som giver mulighed for elektrisk tiltrækning mellem molekylerne. Dette kan illustreres ved følgende: + + - - ++ - - + + Der er induceret en dipol i de to atomer til højre. Jo lettere det er at forskyde elektronerne og jo større elektronsystemet er, desto stærkere er kræfterne mellem de inducerede dipoler. Londonbindingerne er derfor størst i store molekyler i molekyler, hvor de yderste atomer er store når afstanden mellem molekylerne er lille Selv om der ikke er tale om massetiltrækning, viser det sig, at London-bindingernes styrke i det store hele følger størrelsen af molekylernes molare masse, fordi molekylernes overflade vokser med 32 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 massen. 2. Dipol-dipol-bindinger Kemiske forbindelser, hvori molekyler har polære bindinger, har højere kogepunkter end upolære kemiske forbindelser. Det skyldes, at de polære molekyler er permanente dipoler, og at der er elektriske tiltrækningskræfter mellem dem. En carbon-chlorbinding er en polær binding, idet elektronegativitetsforskellen mellem chlor (3,16) og carbon (2,55) er 0,61. Chlor, der trækker hårdest i elektronerne, bliver en smule negativt ladet i forhold til carbon. H C H Cl H Her er et tal mellem 1 og 0. Ladningsforskellen mellem carbon-atomet og chlor-atomet gør chlormethan-molekylet til en permanent dipol. Dipol-dipol-bindingerne er stærkere end Londonbindingerne, idet ladningsforskydningen i de permanente dipoler eksisterer hele tiden, mens den er midlertidig i molekyler uden polære bindinger. Dipol-dipol-bindinger er størst: Når der er stor forskel i elektronegativitet mellem atomerne i den polære binding Når den polære binding ikke er gemt væk 3. Hydrogen-bindinger Den stærkeste type af de intermolekylære bindinger er hydrogenbindingen, men den optræder kun mellem et begrænset antal molekyler. Hvis der skal være en hydrogenbinding mellem to molekyler, skal Det ene indeholde et hydrogenatom bundet til oxygen, nitrogen eller fluor Det andet skal indeholde et af disse grundstoffer, men der behøver ikke at være bundet hydrogen til det. Disse tre grundstoffer har det til fælles, at de er meget elektronegative og forholdsvis små. Her ses det ledige elektronpar på oxygen Det kunne se ud som om, at det hydrogenatom, der indgår i hydrogenbindingen, er næsten lige godt bundet til de to oxygenatomer. Det er dog ikke tilfældet. Den kemiske binding er ca. 10 gange stærkere end hydrogenbindingen. 33 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Når et stof går fra en flydende fase til gasfasen, skal alle de intermolekylære bindinger mellem molekylerne brydes. Derfor er en molekylforbindelses kogepunkt et godt mål for de intermolekylære bindingers styrke. Opløseligheden af en molekylforbindelse i en anden er bestemt af de intermolekylære kræfter. Hvis opløsningsmidlet holdes sammen af hydrogenbindinger, er molekylerne heri bundet stærkt til hinanden. Tilsættes eksempelvis en kemisk forbindelse, hvor molekylerne holdes sammen af London-bindinger, kan disse molekyler ikke trænge ind mellem opløsningsmidlets molekyler. Der sker ingen opløsning. Tilsætter man i stedet en kemisk forbindelse, der også holdes sammen af hydrogenbindinger, kan de to molekyltyper binde sig til hinanden. Der sker en opløsning. 4. Ion-dipol-bindinger mellem opløste saltes ioner og vandmolekylerne Billedet nedenfor viser hvad der sker, når salte (ionforbindelser) opløses i vand. De positive ioner bliver omgivet af vandmolekyler, som vender O-atomet ind mod ionen. Tilsvarende bliver de negative ioner omgivet af vandmolekyler, som vender H-atomerne ind mod ionen. Begge dele skyldes, at vandmolekylet er polært og har en delvis negativ ladning ved O-atomet og en delvis positiv ladning ved H-atomerne.De kræfter, der virker mellem ionerne og vandmolekylerne, og som er ansvarlige for at salte kan opløses i vand, er en blanding mellem ion- og dipol-bindinger. Disse er meget kraftigere end alle de ovenstående. Apparatur Kemikalier 1 ml engangspipetter Ethanol 6 små reagensglas med prop Butan-2-ol 10 mL og 25 mL måleglas Pentan-1-ol Måleglas 25 mL med prop Vand farvet Små plastikskeer Saltsyre Bromthymolblåt Kaliumcarbonat 34 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Eksperimentelt Del 1: Alkoholers opløselighed Tag seks små reagensglas og kom præcis 1 ml farvet vand i hver. Tilsæt forskellige mængder af de tre alkoholer til de seks glas som vist i tabellen nedenfor. Sæt propper på og ryst glassene. Lad glassene stå nogle minutter. Notér i skemaet om der er én eller to faser, eller om væsken eventuelt er uklar (det sidste kan betyde, at de to stoffer er ved at dele sig i to faser). Alkohol Tilsæt Tilsæt 1,0mL Opløselighed fra tabel 0,25mL alkohol g/100mL opløsning alkohol (20°C) Ethanol Butan-2-ol Pentan-1-ol Del 2: Alkoholers kogepunkt (laves ikke eksperimentielt) Alkohol Molarmasse Kogepunkt (tabel) Ethanol Butan-1-ol Butan-2-ol Pentan-1-ol Del 3: Ethanols evne til at danne hydrogenbindinger a. Præcis 10 mL ethanol og 10 mL ufarvet vand blandes i et måleglas med prop. Prop sættes på og der rystes. Det bemærkes om reaktionen er endoterm eller exoterm. Volumen bestemmes - er det præcis 20 mL? b. Der tilsættes nogle dråber saltsyre og nogle dråber bromthymolblåt til opløsningen er tydeligt gul. Der tilsættes ca. 2-3 teskefulde K2CO3. Prop sættes på og der rystes kraftigt til saltet er opløst. Målesglasset skal nu have lov til at stå roligt nogle minutter. Volumen af de to faser vurderes. c. Efterfølgende tilsættes endnu nogle teskefulde K2CO3. Opløsningen rystes igen til saltet er opløst og virkningen af den ekstra tilsætning af salt vurderes på de to fasers volumen. 35 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Efterbehandling Del 1: Alkoholers opløselighed Alkohol 0,25mL 1,0mL Opløselighed fra alkohol alkohol tabel Strukturformel g/100 mL opløsning (20°C) Ethanol Butan-2-ol Pentan-1-ol 1. Tegn strukturformler for stofferne i tabellerne – vis alle atomer og bindinger. Hvad viser jeres observationer om de tre alkoholers opløselighed i vand? Passer jeres observationer med tabelværdierne? Begrund forskellen på opløseligheden af alkoholerne ud fra forskellen på deres polaritet. (tips: udpeg de polære og de upolære grupper på strukturformlerne og se på balancen mellem disse. Bemærk i øvrigt, at det ikke er opløselighedernes størrelse i sig selv du skal begrunde, men kun deres indbyrdes rækkefølge). Del 2: Kogepunkt Alkohol Molarmasse Kogepunkt (tabel) Strukturformel Propan-1-ol Butan-1-ol Butan-2-ol Pentan-1-ol 36 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 2. Hvilken type intermolekylære kræfter har ansvar for, at der er forskel på kogepunkterne af propan-1-ol, butan-1-ol og pentan-1-ol? 3. I butan-2-ol er –OH gruppen bedre ”skjult” end i butan-1-ol. Hvilken type intermolekylær kraft bliver dermed reduceret og hvordan påvirker det kogepunktet? 4. Kan man ud fra ovenstående generelt sige, at større polaritet af et molekyle medfører højere kogepunkt af det pågældende stof? (giv en begrundelse med henvisning til eksempler). Del 3: Ethanols evne til at danne hydrogenbindinger Det kan muligvis være en fordel at lave en tegneserie eller fotoserie over forløbet af forsøget 5. Hvad skete der med volumenet, da vand og ethanol blev blandet? Forestil dig at du blander bordtennisbolde (vandmolekyler) med fodbolde (ethanolmolekyler). 6. Hvilke bindinger dannes mellem vand og ethanol? Var reaktionen mellem vand og ethanol endoterm eller exoterm? 7. Efter tilsætning af salt (K2CO3) opstår to faser. Hvilken fase er vand og hvilken ethanol og hvorfor? 8. Er adskillelsen mellem vand og ethanol fuldstændig? (Kan bedømmes ud fra volumen af de to faser efter første tilsætning af salt, og efter ekstra tilsætning af salt.) Eller hvad sker der med de to faser ved yderligere tilsætning af salt og hvorfor ? 9. Hvilke stoffer i opløsningen (vand og/eller ethanol) danner bindinger med det tilsatte salt? Og hvilke bindinger dannes? 10. Hvad er årsag til farveændringen af bromthymolblåt og hvorfor er farven kun bevaret i ethanolfasen? 37 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Rapporten skal indeholde 3 dele 1) Alkoholers opløselighed Kort introduktion til eksperimenterne. Resultatskemaer og tegninger/foto. Diskussion med besvarelse af spørgsmål 1 2) Alkoholers kogepunkter Resultatskemaer og tegninger/foto Diskussion med besvarelse af spørgsmålene 2-4 3) Ethanols evne til at danne hydrogenbindinger Kort introduktion til eksperimentet. Resultater med tegninger/foto Diskussion med besvarelse af spørgsmålene 5-10 Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålet 38 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Eksperiment 7: Substitution og addition Formål Stoffet Br2´s opløselighed undersøges i vand og heptan og der foretages en (fotokemisk) substitution mellem heptan om dibrom. Der foretages en fældningsreaktion på vandfasen og en substitution på heptanfasen fra den første undersøgelse. Endelig foretages en addition til cyclohexen. Teori Stoffer, der ligner hinanden kan opløses i hinanden. Polære stoffer opløses i polære opløsningsmidler fx vand. Upolære stoffer opløses i upolære opløsningsmidler fx heptan. I dette forsøg ligger den polære vandfase hele tiden nederst. Substitution 1: Alkanen heptan kan sammen med dibrom, Br2 deltage i substitutionsreaktioner. Reaktionen sættes i gang ved kraftig belysning og kaldes derfor fotokemisk. Det er en kædereaktion, hvis detaljerede forløb (reaktionsmekanisme) omtales i lærebøger. Den foregår i heptanfasen: (1) Br2 + C7H16 C7H15Br + HBr HBr er et polært stof som vil difundere over i vandfasen ved omrystning. Da HBr også er en stærk syre, reagerer det med vandet og danner bromidionen Br- og oxoniumionen H3O+. Disse stærkt polære ioner opløses i vandet: HBr(aq) + H2O(l) H3O+(aq) + Br-(aq) Bromidionerne kan påvises med en fældningsreaktion med sølvionerne fra sølvnitraten. Ag+(aq) + Br-(aq) → AgBr(s) Substitution 2: Halogenforbindelsen bromheptan C7H15Br kan sammen med OH- deltage i en substitution, hvor OH- ionen kommer med begge elektroner til bindingen (nukleofil substitution). (2) C7H15Br + OH- C7H15OH + Br- Denne reaktion foregår her langsomt, da bromidet og hydroxid i udgangspunktet findes i to forskellige faser. Bemærk der nu er dannet bromidioner, som kan påvises ligesom tidligere med sølvioner. 39 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Addition: Alkenen cyclohexen kan sammen med dibrom, Br2 deltage i additionsreaktioner. Ved additionsreaktioner brydes den ene af bindingerne i dobbeltbindingen. På den måde frigøres en elektron på hver af de to Catomer omkring bindingen. Disse elektroner kan nu danne nye elektronparbindinger til andre atomer, i dette tilfælde brom-atomerne. Br + Br Br Br (3) Apparatur Kemikalier Eppendorf-rør Heptan (rensebenzin), Arbejdslampe Cyclohexen, Plastpipetter. bromvand (dibrom opløst i vand, pas på dampene!), universalindikatorpapir, fortyndet salpetersyre, 0,1M sølvnitrat, 0,001M natriumhydroxid. Phenolphthlalein. Eksperimentelt Forsøget er kvalitativt, dvs. at mængderne der benyttes til forsøgene er cirka mængder og ikke nøjagtige mængder. Sikkerhedsforanstaltninger Dibrom, Br2 er giftigt og stærkt ætsende, derfor anvendes en meget fortyndet opløsning af Br2 i vand, kaldet ”bromvand”. Heptan er også sundhedsskadelig og brandfarlig (benzin) og forsøget skal derfor foregå under udsugning og langt fra åben ild. Efter forsøget hældes alle stofferne i dunken mærket ”organiske halogenforbindelser”. Opløsning med sølv opsamles for sig. 1) Substitution 1 I to Eppendorf-rør fyldes ½ mL bromvand (stinkskab). Derefter tilsættes forsigtigt ½ mL heptan til hvert rør, hvorefter de lukkes omhyggeligt. Når det er faldet til ro tegnes en farveskitse eller tages et billede af indholdets (vand, heptan og dibrom) fordeling i eppendorf-røret. Læg bl.a. mærke til om vandfasen er øverst eller nederst. a) De to rør rystes meget grundigt og det ene pakkes ind i alufolie. b) Det andet rør placeres i stærk lys. Ryst et par gange i lyset indtil væsken er blevet helt farveløs Lad det stå i nogle minutter. 40 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 c) Tegn eller tag et billede af indholdet. d) Overfør den øverste fase (heptanfasen m. bromheptan) til et nyt Eppendorf-rør. Pas på at du ikke får vandfasen med! Dette rør sættes til side og skal benyttes i forsøg 2. e) Mål pH i vandfasen vha. pipette og indikatorpapir. f) Udtag en dråbe af vandfasen og tildryp en dråbe sølvnitratopløsning. g) Pak det andet Eppendorf-rør ud og tegn eller tag et billede af indholdet. 2) Substitution 2 Da dette er en substitution hvor OH- forbruges, se reaktion (2), må det forventes at pH falder under reaktionen. Dette følges ved at tilsætte lidt syre/base indikator til blandingen og ved at måle pH. Samtidig viser reaktionsskemaet at der frigøres bromid-ioner ved substitutionen og disse søges påvist ved fældningsreaktion med sølv(I)-ioner Ag+ ligesom ovenfor. a) I et nyt Eppendorff-rør fyldes 2-3 dråber 0,001M NaOH og 1 dråbe phenolphtalein indikator. b) Noter farven og mål pH ved at sætte en dråbe af opløsningen på lidt universalindikatorpapir. c) Tilsæt den farvede blanding af NaOH og phenolphtalein til den upolære fase der blev sat til side i forsøg 1. d) Sæt prop på røret og ryst med jævne mellemrum i mindst 5 minutter. Noter eventuelle ændringer i farven. e) Overfør med en plastpipette den polære fase til et rent reagensglas og mål dens pH. f) Undersøg den derefter for bromidion ved at tilsætte først lidt salpetersyre og derefter lidt sølvnitratopløsning. Noter iagttagelse. 3) Additionsreaktion a) I to nye Eppendorf-rør fyldes ½ mL bromvand og ½ mL cyclohexen. Arbejdet foregår i stinkskab. b) Det ene rør pakkes ind i alufolie. c) Ryst derefter begge rør grundigt. d) Fjern staniolen fra det første rør og sammenlign de to eppendorfrør. Efterbehandling: I rapporten ønskes en beskrivelse af forsøget med relevante skitser/billeder og dine iagttagelser undervejs. Desuden skal følgende spørgsmål besvares i rapporten: 1. Hvilken af faserne vand eller heptan opløser bedst dibrom og hvorfor? Hvad med reaktionsproduktet bromheptan? Og HBr 41 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 2. Skriv et reaktionsskema med strukturformler mellem heptan og dibrom (hvor mange isomere kan tænkes dannet ved substitutionen? Hvilken slags isomeri er der tale om? 3. Hvad kendetegner en substitutionsreaktion? 4. Hvad er pH i vandfasen efter den fotokemiske substitution og hvad viser den? 5. Skriv ionreaktionsskema for fældningsreaktionen mellem Ag+ og Br- og forklar at reaktionen bekræfter den fotokemiske substitution er foregået. 6. Forklar hvorledes de udførte observationer bekræfter reaktionsskemaet for den nukleofile substitution (2). 7. Skriv et reaktionsskema med strukturformler for reaktionen mellem cyclohexen og dibrom (hvor mange isomere kan tænkes dannet ved additionen)? Tænk på om der kan være cis-trans isomeri. 8. Forklar hvorledes de udførte observationer bekræfter reaktionsskemaet for additionsreaktionen og de kendte egenskaber for alkener (3). Rapporten skal indeholde: Kort introduktion til eksperimentet. Inddel rapporten i 1) Fotokemisk substitution med resultater og diskussion (svar på spørgsmålene i efterbehandling) 2) Nucleofil substitution med resultater og diskussion (svar på spørgsmålene i efterbehandling) 3) Addition med resultater og diskussion (svar på spørgsmålene i efterbehandling) Konklusion: Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålet 42 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Eksperiment 8: Oxidation af alkoholer Formål. At oxidere to udleverede monovalente alkoholer med indtil 5 carbonatomer og undersøge reaktionsprodukterne (de dannede oxoforbindelser), bl.a. med henblik på at identificere alkohol og oxoforbindelse Teori Man starter med at prøve at oxidere den ukendte alkohol med en 0,2M kaliumpermanganatopløsning (KMnO4). Primære og sekundære alkoholer kan oxideres til henholdsvis aldehyder og ketoner, hvorimod tertiære alkoholer ikke oxideres under de givne forsøgsbetingelser. Derefter udnytter man, at både aldehyder og ketoner giver bundfald med en opløsning af 2,4-dinitrophenylhydrazin, mens kun aldehyder kan oxideres af Tollens reagens, som er en basisk opløsning, der indeholder sølvioner komplekst bundet til ammoniak. I forsøget udnytter vi desuden, at aldehyder og ketoner har forholdsvis lave kogepunkter og dermed kan bevæge sig mellem de forskellige rum i Conway-skålen via gasfasen. Eksperimentelt Apparatur Kemikalier To monovalente alkoholer med højst 3 C-atomer To Conway-skåle (Petriskåle med ruminddeling) 0,2 M KMnO4 Almindeligt reagensglas i stativ 2 M H2SO4 Varmeplade 2,4-dinitrophenylhydrazin, Plasticpipetter (0,01 M i 2 M H2SO4) sølvnitrat, 0,1 M natriumhydroxid, 2 M ammoniakvand, 2M Oxidation af primær/sekundær alkohol og prøver for oxoforbindelse, aldehyd/keton (NB! 2 skåle – én pr. alkohol) Oxidationen og testene gennemføres samtidigt i en såkaldt Conway-skål, som er en petriskål, der er delt i 4 rum, se figur til højre. Det er vigtigt, der lægges låg på skålen, når alle prøverne er anbragt. Selve oxidationen af alkoholen foregår i Rum 4. Rum 1: Prøve for carbonylgruppen i både aldehyd og keton. Placer ca. 1 mL opløsning af 2,4-dinitrophenylhydrazin (DNPH) i rum nr. 1 i Conway-skålen. 43 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Rum 2: Tollens prøve for aldehyd Først fremstilles Tollens reagens i et reagensglas: Til ca. 2 mL 0,1 M AgNO3 sættes en dråbe 2 M NaOH. Derved dannes et brunt bundfald af sølvoxid: 2Ag+ (aq) + 2OH- (aq) Ag2O(s) + H2O (l) Man skulle egentlig forvente, at der dannedes sølvhydroxid, men dette stof er ustabilt, så der dannes i stedet sølvoxid. Tilsæt derefter 2 M NH3 i små portioner, ryst reagensglasset imellem tilsætningerne. Der skal tilsættes så meget ammoniakvand, at bundfaldet lige netop opløses: Ag2O (s) + 4 NH3 (aq) + H2O (l) 2 Ag(NH3)2+ (aq) + 2 OH- (aq) Herefter er Tollens reagens klar til brug. Placer ca. 1 mL opløsning af Tollens-reagens i rum nr. 2 i Conway-skålen. Rum 3: står tomt Rum 4: Oxidation af alkohol Til oxidationen bruges en blanding af 1 mL 0,2M KMnO4 og 0,25 mL 2M H2SO4 samt tilsæt 0,5 - 1 mL af den udleverede alkohol. Ikke mere, det må ikke fylde for meget så det løber over kanterne. Låget lægges på Conwayskålen med det samme (hurtigt) og anbring skålen på en varmeplade indstillet til 50°C. Indholdet af de 3 rum observeres – det kan tage noget tid: Rum 4: Hvis alkoholen oxideres, vil man se at blandingen i rum 4 bliver brun med bundfald, brunsten (mangan(IV)oxid). De dannede oxoforbindelser fordamper, og fordeler sig over i de andre rum i Conwayskålen. Rum 1: Hvis alkoholen oxideres (og der dermed bliver dannet en oxoforbindelse), vil man se at blandingen i rum 1 (DNPH) danner bundfald. Rum 2: Hvis alkoholen er en primær alkohol og der dannes aldehyd, vil man se at der dannes sølv ved Tollens reagens. Kan ses som brunlig belægning. Affald I stinkskab: Manganholdigt affald (brunt/lilla fra rum 4 med KMnO4 og alkoholen) opsamles. Sølv-holdigt affald (fra rum 2 med Tollens’ reagens) opsamles. Organisk affald (fra rum 1 med 2,4-DNPH) opsamles. 44 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Efterbehandling 1. Beskriv jeres iagttagelser i de to skåle (farveændringer, udfældninger, evt. andet). 2. Forklar omhyggeligt, hvordan man på grundlag af de udførte forsøg finder ud af, om alkoholen er primær, sekundær eller tertiær. (Under øvelsen: Resultatet meddeles læreren, som derefter oplyser navnet på de udleverede alkoholer.) 3. Skriv alkoholernes strukturformel. Skriv afstemte reaktionsskemaer for reaktionerne under forsøget og forklar den iagttagne ændring af kaliumpermanganatopløsningen. 4. Forklar iagttagelserne under forsøget, herunder den iagttagne ændring af kaliumpermanganatopløsningen. Rapporten skal indeholde: Kort introduktion til eksperimenterne. Beskrivelse af resultaterne. Forklaring på de opnåede resultater. Diskussion med besvarelse af spørgsmålene 1-4 Rapporten skal derudover indeholde afstemte reaktionsskemaer for: De to alkoholers oxidation med permanganationen. (husk der dannes brunsten MnO2 ved reaktionen ). Reaktionsskemaer for fremstilling af Tollens reagens. Oxidationproduktetes reaktion med Tollens reagens Reaktionen med DNPH (må gerne kopiere formlen) Konklusion: Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålet. 45 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Hjælpeskema til Oxidation af alkoholer Ukendt alkohol Oxidation med kaliumpermanganat Nej Blandingen Jabliver brun og grynet Tertiær alkohol Ja Prøve af oxidationsprodukt med 2,4-dinitrophenylhydrazin Ja Nej Nej Der dannes bundfald Ja Oxidationsprodukt er en oxoforbindelse Tollens prøve Oxoforbindelse er keton Nej Nej Der dannes sølvspejl Ja Ja Oxoforbindelse er aldehyd Sekundær alkohol Primær alkohol 46 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Eksperiment 9: Fremstilling af estre. Estere kan fremstiles ved en kondensationsreaktion mellem carboxylsyre og alkohol. Der indstiller sig en ligevægt så kun en del af syre og alkohol omsættes. R1-COOH + HO-R2 R1-COO-R2 + H2O Man tilsætter koncentreret svovlsyre, som hydronolyseres 100% H2SO4 + H2O HSO4- + H3O+ Der er to fordele ved tilsætning af svovlsyren ligevægten indstiller sig hurtigt, da H+ (H3O+) er katalysator for reaktionen ligevægten forskydes mod højre, da svovlsyrens hydronolyse fjerner H2O. Populært sagt svovlsyren opsuger den dannede vand. De fremstillede estere lugter noget i retning af vintergrønt (=spearmint, anvendes i tyggegummi), pære, banan, abrikos, rom, appelsin, æble, ananas. Risiko og sikkerhed De rene syrer er ætsende. Sikkerhedsbriller er påbudt! Alkoholer og syrer håndteres i stinkskab eller under sug. Undgå indånding af syredampe og alkoholdampe. Opvarmning af reaktionsblanding i vandbad bør ske i stinkskab. Apparatur: Vandbad 70 grader (fælles) Eppendorfrør med låg Engangspipetter Kemikalier: Plastspatler Koncentreret svovlsyre Tynd flamingo-plade Diverse organiske syrer og alkoholer. (se skema) Sikkerhedsbriller og handsker Fremgangsmåde I et TØRT præparatglas (plast med snaplåg) blandes syre og alkohol som foreslået i skemaet næste side. 2 dråber syre (eller 20 mg syre hvis syren er et fast stof) 4 dråber alkohol (i hver dråbe er der ca. 0,2 mL). 2 dråber koncentreret svovlsyre. FORSIGTIG – Stærkt ætsende! Glasset lukkes med snaplåg. Glassene sættes i en flamingo-plade og sættes i vandbad på 70 ºC. Man lugter til glassene efter 30 min. Præparatglassene samles til affald. Fremstil mindst 3 estre. Fremstilling af estere. 47 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Nedenstående skema kan bruges som inspiration til fremstillingen, men man må meget gerne improvisere. Carboxylsyre Alkohol Esters lugt Esters strukturformel og systematisk navn udfyld kun for de tre fremstillede estre 1. Methansyre 2-methylbutan-1- Hindbær ol ”isobutylalkohol” 2. Ethansyre Butan-1-ol Pære Ethansyre Propan-1-ol Pære 3. Ethansyre Banan 4. Ethansyre 3-methylbutan-1ol ”isoamylalkohol Octan-1-ol 5. Ethansyre Benzylalkohol Fersken 6. Propansyre Propansyre 7. Propansyre Ethanol Rom 2-methylbutan-1- Rom ol ”isobutylalkohol” Pentan-1-ol Abrikos 8. Butansyre Methanol Æble 9. Butansyre Ethanol Ananas 10. 2-aminobenzoesyre Methanol Grape 11. Salicylsyre Methanol Grøn mynte Kendt fra tyggegummi! Appelsin 48 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Rapport: Beskriv fremstillingen af de tre fremstillede estre, tegn deres strukturformel og beskriv lugten af dem. Indsæt et reaktionsskema for en af de tre fremstillede estre. Dannelsen af en ester er en ligevægt. Hvordan påvirker man ligevægten således at man får mest mulig ester? 49 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Eksperiment 10: Katalysatorer og deres funktion Teori og formål I mange sammenhænge er det nyttigt at kunne kontrollere kemiske reaktioners hastighed. Ved tøjvask eller synteser af nye stoffer er man fx interesseret i høj hastighed, mens lav hastighed er interessant ved uønskede reaktioner som fx rustdannelse eller fordærvelse af fødevarer. Formålet med nogle af forsøgene er derfor at studere faktorer som påvirker en kemisk reaktions hastighed. Husk at reaktioner er et resultat af tilstrækkeligt kraftige sammenstød mellem to reaktantmolekyler (”kollisionsteorien”). Når enzymer /katalysatorer deltager i reaktionen betyder det at aktiveringsenergien nedsættes. Se Basiskemi B side 24 figur 20. Som bekendt vinder enzymer i disse år mere og mere indpas som katalysatorer for kemiske reaktioner fx i forbindelse med effektiv fremstilling af ethanol ud fra majs eller halm (bioethanol). Derfor undersøges ved nogle af forsøgene faktorer, der påvirker en enzymkatalysators effektivitet. Gennem hele øvelsen undersøges samme reaktion, men under forskellige betingelser: 2 H2O2(aq) → 2 H2O(l) + O2(g) ”Spaltning af hydrogenperoxid” Hastigheden måles ved at se på volumen af den udviklede dioxygengas (opsamles i sæbeskum). En af de betingelser, der varieres er tilsætning og typen af katalysator samt koncentrationen af hydrogenperoxid. Uorganiske katalysatorer Man skelner mellem homogene og heterogene katalysatorer. I disse eksperimenter anvendes iodidioner og brunsten som eksempler på dette. En homogen katalysator er stoffet kaliumiodid KI. Katalysen med KI foregår i to trin (reaktionsmekanisme) som tilsammen giver reaktionen (*) – overvej dette: → H2O + IO- I. H2O2 + I- II. IO- + H2O2 → H2O + O2 + I- Man kan iagttage at det tager et øjeblik før katalysen med KI er effektiv. Inden dioxygen ses, skal der nemlig opbygges en vis mængde IO- (en gullig ion). En heterogen katalysator er brunsten, på hvis overflade reaktionen sker. Enzymer er organiske katalysatorer. De enzymer, der katalyserer spaltningen af H2O2, kaldes katalaser. Enzymer er proteiner, det vil sige meget store molekyler, som har en karakteristisk rumlig opbygning. Hvert enzym har et aktivt sted med en bestemt rumlig(3D) form og ifølge ”Nøgle-lås modellen” er denne form afgørende for enzymets katalytiske aktivitet. Formen kan påvirkes af opvarmning, pH og tungmetaller (Hg, Pb, Cu,). 50 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Det undersøges derfor om de tre nævnte faktorer kan påvirke katalases aktivitet. Hydrogenperoxid dannes i kroppen ved metabolismen (stofskiftet) og ved immunforsvars-reaktioner. Det er en stærk cellegift, som derfor hurtigt nedbrydes af enzymerne i cellerne. ”Variabelkontrol” metoden Forsøget er et godt eksempel på variabelkontrol: skal man slutte noget om en bestemt faktors (variabels) indvirkning på reaktionshastigheden, er det vigtigt kun at sammenligne forsøg, hvor de øvrige faktorer holdes konstant. Dette er en vigtig metode inden for al forskning. En katalysators betydning for reaktionshastigheden kan fx undersøges ved at udføre reaktionen i to reagensglas med katalysatoren tilsat til kun det ene. Begge glas skal være ens mht. temperatur, volumen, og koncentration af alle øvrige stoffer. Alle disse variable holdes altså konstant mens tilsætning af katalysator varieres. En evt. ændring i reaktionshastighed må dermed skyldes katalysatoren og ikke andet. Apparatur stopur (brug din mobil), 6 lige store reagensglas ca. 15 cm 1 prop uden hul reagensglasstativ plastikbakke bægerglas til vandbad snapseglas plastpipetter, tændstikker/lighter lineal spatel træpind morter og pistil elkedel Kemikalier fortyndet saltsyre (1M HCl), sulfosæbe, hydrogenperoxid (ca. 3%, 5%, 10%), kaliumiodidopløsning (0,2M KI ) lidt gær rørt ud i lidt vand (gærekstrakt), kogt gærekstrakt, 1M CuSO4 Brunsten, Mangan(IV)oxid (MnO2), Knust lever eller knust gulerod Eksperimentelt 1) Forsøg 1: Først undersøges forskellige katalysatorers virkning. Biologisk som gær og knust lever eller knust gulerod (indholdet af enzymet katalase) Dernæst uorganiske katalysatorer som iodioner og brunsten. 51 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Anbring 5 reagensglas i stativ og giv dem numrene fra 1-5. Hæld hydrogenperoxid 3% i hvert reagensglas således at væsken står ca. 2 cm op i glassene. Der skal være lige meget i hvert glas. Kom tre dråber opvaskemiddel i hvert glas. Til de øvrige 4 glas tilsættes: Glas nr. 2: et lille stykke gær (af riskornsstørrelse) Glas nr. 3: En dråbe knust lever / gulerod. (knust i morter) Glas nr. 4: Fem dråber kaliumiodidopløsning KI(aq). Glas nr. 5: En knivspids mangan(IV)oxid (brunsten) bemærk konsistens. Glas nr.1 er kontrolglas. Hvad kontrolleres? Ryst glassene så opløsningerne blandes. Hold øje med hvad der sker i glassene i løbet af de næste 5 minutter. Noter omhyggeligt observationerne i resultatskemaet. Før en glødende træpind ned i hvert glas. Hvad sker og hvad er årsagen? Forsøget udføres efter dette skema: Glas nr. Tilsat Iagttagelser 1 Intet 2 Gær 3 Knust lever / gulerod 4 Kaliumiodid 5 Mangan(IV)oxid (brunsten) kontrolglas 2) Forsøg 2: Hastigheden for spaltning af hydrogenperoxid undersøges under forskellige betingelser. Disse variable varieres: koncentration, temperatur, katalysator. Skyl reagensglassene fra forrige forsøg i demivand og genbrug glassene til dette forsøg. I hvert af fire reagensglas mærket 6-9 hældes 1 dråbe sulfosæbe, hvorefter 5% og 10% H2O2–opløsninger påfyldes i følge skemaet nedenfor (brug måleglas eller målepipette). Vend alle glassene forsigtigt med gummiprop på for at blande (det må ikke skumme). Glassene 8 og 9 stilles nogle minutter i 50-60oC vand i et bægerglas (tag vand fra elkedlen) temperaturen behøver ikke måles. Vandet skal bare være godt varmt. 52 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 I tre plastpipetter afmåles 1,5mL kaliumiodidopløsning som lægges klar foran glas 6,7 og 8. Stopuret startes og de tre portioner KI-opløsning sprøjtes samtidig ned i glas 6,7 og 8. Glassene rystes forsigtigt så væskerne blandes. Iagttag glassene mht. skumdannelse og farveændringer af reaktionsblandingen. Tiden noteres i skemaet når en skumsøjle når toppen af ”sit” glas (mindste tid svarer til største reaktionshastighed). Notér også iagttagelse vedr. glas 9. Glas nr. H2O2 katalysator 6 10mL 5% KI-opl. 7 10mL 10% KI-opl. 8 varm 10mL 10% KI-opl. 9 varm 10mL 10% ingen katalysator Tid i sekunder/ andre iagttagelser Forsøg 3 Enzymforsøg: Katalase i gær anvendes som eksempel på enzymers reaktionsmåde. Glassene 10-13 påfyldes med 1 dr. sulfo samt H2O2 som nævnt i skemaet. Så fremstilles de gæropløsninger, der skal bruges. Fremstil dem i snapseglas. Til glas 11: Kogt og afkølet gær-ekstrakt er lavet ved at koge noget gær-ekstrakt op og afkøle igen. Til glas 12: Gær-ekstrakt med kobbersulfat fremstilles af 5mL gærekstrakt + 5 dråber kobbersulfatopløsning Til glas 13: Gær-ekstrakt med HCl laves af 5mL gærekstrakt og 5 dråber HCl. De 4 glas skal stå 10 minutter inden forsøget udføres. Foran de fire glas lægges nu plastpipetter med 1mL af opløsningen fra snapseglassene således at glas 10 får ren gærekstrakt glas 11 kogt gærekstrakt glad 12 gærekstrakt med kobberioner og glas 13 gærekstrakt med saltsyre Som før startes stopuret samtidig med at de fire 1mL portioner gærekstrakt sprøjtes i hvert sit reagensglas. Observationer af tider indføres som før i skemaet. ENZYM FORSØG mL H2O2 10 10mL 5% 1mL gær-ekstrakt 11 10mL 5% 1mL kogt og afkølet gær-ekstrakt 12 10mL 5% 1mL gær-ekstrakt med kobbersulfat 13 10mL 5% 1mL gær-ekstrakt med HCl 53 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Efterbehandling Brug de relevante forsøgsresultater til at diskutere følgende spørgsmål: Forsøg 1 Katalysatorers virkning 1) Kommenter iagttagelserne fra forsøg 1 2) Forklar eksperimentet med den glødende træpind 3) Hvilken forskel er der på de anvendte katalysatorer og deres virkemåde? 4) Kan man ud fra dette eksperiment afgøre hvilken katalysator, der er mest effektiv? 5) Beskriv kort enzymets katalases kemiske opbygning? Forsøg 2: Variabelforsøg med koncentrationen af substratet og temperatur. 1) Forklar ud fra forsøgets resultater hvordan reaktionshastigheden afhænger af substratkoncentrationen. Hvor stor er forskellen på reaktionshastigheden ved 5% og 10% hydrogenperoxid? Forklar forskellen. Hvad er begrundelsen for det observerede? 2) Hvordan afhænger reaktionshastigheden af temperaturen? Forklar også årsagen til denne sammenhæng. Husk at her anvendes iodidioner som katalysator og ikke et enzym. 3) Er der observationer, der underbygger, at reaktionsmekanismen med KI foregår i to trin? Husk at IO- ionen havde en gullig farve. Forsøg 3: Enzymforsøg 1) Hvordan påvirker de forskellige faktorer fra eksperimentet enzymets katalytiske effektivitet? Gær Kogt gær Gær med kobberioner Gær med saltsyre (lav pH). 2) Hvordan ville et tilsvarende eksperiment forløbe, hvis man testede enzymets kapasitet fra 0 oC til 80 oC ? 3) Hvorfor er tungmetaller som Hg, Pb og Cu farlige for miljøet og skal opsamles? 54 Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2015 Rapporten skal indeholde: Kort introduktion til eksperimenterne (kan beskrives for hver enkelt eksperiment.) Inddel rapporten i 1) Forskellige katalysatorers virkning Resultater: Resultatskema med beskrivelser Diskussion: med svar på spørgsmål 1-5 2) Spaltning af hydrogenperoxid med I-, iodidion. Resultater: Resultatskema med beskrivelser Diskussion: med svar på spørgsmål 1-3 Husk variable koncentration, temperatur og tilstedeværelsen af katalysator 3) Enzymforsøg: Katalase i gær anvendes som eksempel på enzymers reaktionsmåde. Resultater: Resultatskema med beskrivelser Diskussion: med svar på spørgsmål 1-3 Konklusion: Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålet 55
© Copyright 2024