Forsvarsakademiets Forskningsrapport 2014
2014 FORSVARSAKADEMIETS FORSKNINGSRAPPORT Forsvarsakademiet 2014 FORSVARSAKADEMIETS FORSKNINGSRAPPORT © Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser København maj 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Tlf.: 3915 1515 Forfatter: Christine Marie Buchholtz Pedersen, Forsvarets Bibliotekscenter Redaktører: Chef for Forsvarets Bibliotekscenter Kirsten Bisgaard Grafisk Design: FAK ISBN: 978-87-7147-105-2 Oplag: 400 Forsvarsakademiets forlag Forsvarsakademiet Indhold Forord ved DEKAN Ole KVÆRNØ .................................................................................... 5 Forsvarsakademiets forskningsstrategi 2014-2017...........................................................6 Introduktion til Forsvarsakademiets forskningsorganisation .................................... 8 Udvikling i Forsvarsakademiets forskningsproduktion ............................................. 10 Opgaver afledt af forskning............................................................................................ 11 Introduktion af institutter og Forskerservice............................................................... 13 1. Institut for Strategi (IFS)............................................................................................ 13 1.1. Forskningsområder.............................................................................................. 13 1.2. Resultater og igangværende projekter ................................................................. 13 2. Institut for Militære Operationer (IMO) .................................................................. 14 2.1. Forskningsområder.............................................................................................. 14 2.2. Resultater og igangværende projekter ................................................................. 15 3. Institut for Ledelse og Organisation (ILO) ................................................................ 15 3.1. Forskningsområde ............................................................................................... 15 3.2. Resultater og igangværende projekter ................................................................. 16 4. Institut for Militærhistorie og Krigsteori (IMK) ...................................................... 16 4.1. Forskningsområder.............................................................................................. 16 4.2. Resultater og igangværende projekter ................................................................. 17 5. Institut for Sprog og Kultur (ISK) ............................................................................. 18 5.1. Forskningsområder.............................................................................................. 18 5.2. Resultater og igangværende projekter ................................................................. 18 6. Forskerservice ............................................................................................................ 20 6.1. Arbejdsområde .................................................................................................... 20 6.2. Initiativer til forskerstøtte ........................................................................................ 20 6.3. Kvalitetssikring .................................................................................................... 21 FAK forskning i den nære fremtid................................................................................. 21 Forskningspublikationer 2014 ..............................................................................................22 7. Eksterne publikationer .............................................................................................. 22 7.1. Redaktion af antologier ....................................................................................... 22 7.2. Bidrag til antologier .............................................................................................. 22 7.3. Tidsskriftartikler ................................................................................................... 23 7.4. Konferencebidrag i proceedings ......................................................................... 24 7.5. Rapporter ............................................................................................................. 24 7.6. Net-publikationer ................................................................................................. 25 7.7. Anmeldelser .......................................................................................................... 25 7.8. Papers................................................................................................................... 25 3 8. FAK publikationsserier .............................................................................................. 26 8.1. 8.2. 8.3. 8.4. 8.5. 8.6. 8.7. Antologier ............................................................................................................. 26 Bidrag til antologier ............................................................................................. 26 Tidsskriftartikler................................................................................................... 26 Conference proceedings ..................................................................................... 26 Rapporter ............................................................................................................. 27 Research papers.................................................................................................. 27 Briefs..................................................................................................................... 27 4 Forsvarsakademiet FORORD VED DEKAN OLE KVÆRNØ 2014 var et nyskabende år for Forsvarsakademiet (FAK), hvor akkrediteringen – og dermed også forskningsbaseringen af Master i Militære Studier og Forsvarets officersuddannelser - står tilbage som en helt central begivenhed. Herudover var der mange væsentlige politiske beslutninger, der berørte Forsvarsakademiet; de store besparelser, som hele Forsvaret endnu er underlagt, og værnsskolernes organisatoriske samplacering med FAK, der betød, at officersuddannelserne, og for den sags skyld FAK, var – og stadig er – én stor brændende platform. Akkrediteringen er på listen over de største ændringer i Forsvarsakademiets historie. Allerede fra starten af 2000-årene har der i Forsvaret været et ønske om, i tillæg til akkrediteringen af Officersgrunduddannelsen som en professionsbachelor, også at akkreditere Stabskursus som en masteruddannelse. Efter et års hårdt arbejde og store fremskridt, blev ansøgningen til Akkrediteringsrådet om akkreditering af officersuddannelsen som diplomuddannelse på Kvalifikationsrammens niveau 6 og Masteruddannelsen på niveau 7 godkendt i december 2014, oven i købet med en ekstraordinær positiv tilbagemelding. Det, der gør uddannelserne unikke, er den praksisnære forskning, der finder sted på Forsvarsakademiet, og som forskningsbaserer masteruddannelsen og forskningstilknytter diplomuddannelsen på de militære kernekompetencer. Der er derfor fra Akkrediteringsrådets side også særlig bevågenhed omkring styrkelsen af FAK forskningsmiljø, hvilket har givet os mulighed for at stille de mange facetter af en styrket forskning på Forsvarsakademiet til skue ikke blot for Forsvaret, men også for et bredere publikum. Den kursændring, som Forsvarsakademiet har taget det sidste års tid, har særligt vist sig mulig på grund af den store indsats, som alle indblandede medarbejdere har lagt for dagen. Vores forskningsmiljø har vist sig at være opgaven voksen og er godt på vej til at tage et kvanteskridt fremad. Denne rapport vil give et overblik over de store fremskridt, vi gjorde i 2014 med særligt fokus på de enheder, som især har betydning for forskningen på Forsvarsakademiet: Institut for Militære Operationer (IMO), Institut for Militærhistorie og Krigsteori (IMK), Institut for Sprog og Kultur (ISK), Institut for Ledelse og Organisation (ILO), Institut for Strategi (IFS) og Forskerservice. En så positiv tilbagemelding, som vi modtog fra Akkrediteringsinstitutionen, forpligter naturligvis. Selvom den godkendte akkreditering kunne få os til at læne os tilbage og nyde succesen, så er vi alle først nu begyndt på den nye rejse, der i 2021 skal føre til en genakkreditering af uddannelserne. Det er nu, vi skal bevise, at vi kan leve op til det, vi har lovet. OLE KVÆRNØ Dekan 5 FORSVARSAKADEMIETS FORSKNINGSSTRATEGI 2014-2017 Forsvarsakademiet (FAK) har som sit primære formål at uddanne officerer i det danske forsvar og at producere uvildig militær viden til Forsvaret og det danske samfund. Det var med udgangspunkt i dette, at ønsket om akkreditering af Forsvarets uddannelse af officerer udsprang. Forskningsmiljøet på FAK stiler således efter at kunne tilbyde Forsvarets officerer en uddannelse baseret på forskning, der er anerkendt på højt internationalt niveau, samt tilbyde Forsvaret og samfundet den nyeste viden inden for FAK’s kerneområder; militær ledelse og organisation, militære operationer og militær strategi. Som et led i beskrivelsen af forskningsmiljøet på FAK, var det nødvendigt at kortlægge og nytænke FAK forskningsorganisation, således at det også var gennemskueligt for eksterne bedømmere. Det blev indledningsvist gjort gennem FAK forskningsstrategi. Forskningens tætte tilknytning til den militære profession skal sikre, at den næste generation af Forsvarets officerer er klædt på til at kunne reflektere over og omstille sig til de mange skiftende udfordringer, som viser sig i nutidige og fremtidige internationale konflikter. Forskningsstrategien understøtter dette gennem målsætningen om et dynamisk forsknings- og undervisningsmiljø, hvilket sikres gennem udarbejdelsen af uddannelsernes kompetenceprofiler, som sker igennem et tæt samarbejde mellem FAK og aftagerne i Forsvaret. Forskningsstrategien udmåler målsætningen for udviklingen af FAK forskningsvolumen. Det er endvidere i forskningsstrategien, at FAK har indført en bibliometrisk forskningsindikator (BFI) som et værktøj til at måle kvantiteten og kvaliteten af forskningen. Det er sket for at sikre, at forskningen ikke bare har en international standard, men at den også bliver anerkendt både i de civile og internationale forskningsmiljøer. Indførelsen af BFI betyder en ny måde at tænke forskning på, men giver også en mulighed for at kortlægge udviklingen i forskningen og dokumentere de forbedringer, som forskningsmiljøet forventes at gennemgå i den næste årrække. Allerede i 2014 kan man se, at den øgede fokus på forskningen afspejles i et positiv billede i publikationsniveauet, hvilket er illustreret i figur 4 og 5. Som et led i at knytte forskningen tættere til det militære praksisfelt, fokuserer FAK på anvendelsesorienteret forskning. Det kommer særligt til udtryk i forhold til udviklingen af doktriner i NATO-regi og den forskningsbaserede rådgivning, som forskningen på FAK bidrager til i Forsvarets øvrige myndigheder. Forskerne på FAK er således med til aktivt at påvirke udviklingen af det danske forsvar og af de NATO-rammer, som de danske bidrag indgår i på internationalt plan. Som en effekt af, at store dele af forskningen udvikles i samarbejde med professionen, sikres det, at den nyeste viden inden for Forsvarets øvrige myndigheder og NATO’s udvikling af doktriner bliver implementeret direkte i uddannelsen af officererne. Det er selvsagt et af de primære mål for FAK at bidrage med uvildig og mere nuanceret viden om FAK kerneområder til Forsvaret og samfundet generelt. Derfor prioriteres formidling af forskningen til en bred vifte af interessenter, både nationalt, internationalt og i form af relevante bidrag til den offentlige debat. 6 Forsvarsakademiet Som en del af dette understøtter FAK den enkelte forskers publikationsvirksomhed. Dette gøres blandt andet gennem en række FAK-publikationsserier, hvortil FAK i 2015 implementerer et peer review-panel til kvalitetssikring. Peer review-panelet vil være en bruttoliste af førende eksterne forskere, eksperter og institutioner inden for FAK Kerneområder. En mere kvalitativ form for kvalitetssikring af forskningen foregår gennem FAK Forskningsråd, der varetager interne udviklingsprocesser omkring de enkelte institutter og omkring organiseringen af forskningen generelt. Herudover blev der i 2014 oprettet FAK Advisory Board, der fra sommeren 2015 vil stå for den eksterne rådgivning af ledelsen på FAK i forhold til forskningsmiljøet. FAK Advisory Boards sammensætning afspejler det internationale og det akademiske miljø indenfor de militære fagområder, som kendetegner den forskning og undervisning, der finder sted på FAK og vil vurdere aktualiteten, strategien og organiseringen af FAK forskningsmiljø ud fra et bredere, samfundsperspektiv. Forskningsstrategien lægger vægt på, at forskningen og uddannelsen af officerer udvikles i samarbejde med centrale militære institutioner og det omgivende samfund. Ud over de forskningssamarbejder, som de enkelte forskningsprojekter tager udgangspunkt i, er der er også øget fokus på civile og militære samarbejder i forhold til uddannelse af officerer. Ledelsen på FAK har i løbet af 2014 gjort en ekstra stor indsats for at allokere ressourcer til struktureringen og understøttelsen af forskningsmiljøet. Et af de centrale initiativer på dette område er oprettelsen af Forskerservice, der skal sikre implementeringen af forskningsstrategiens mål, gennem kvalitetssikring af forskningen, kompetenceudvikling og administrativ aflastning af institutterne. Forskerservice har i løbet af 2014 koordineret, og vil fortsat koordinere, indsamling af viden og ideer til at udvikle forskningsmiljøet, både på det strategiske niveau og gennem konkrete tiltag. De følgende kapitler vil introducere, hvordan strategien allerede har udmøntet sig i praksis og hvilke konkrete tiltag og resultater, institutterne og Forskerservice har skabt i 2014. 7 INTRODUKTION TIL FORSVARSAKADEMIETS FORSKNINGSORGANISATION De mange strategiske og organisatoriske ændringer har udmøntet sig i en del strukturelle ændringer i opbygningen af FAK’s forskningsorganisation. I figur 1 nedenfor illustreres den nye forskningsorganisation, forskningsafdelingerne ligger under Dekanatet. Chefen for Forsvarsakademiet Dekan Hærens Officersskole (HO) Dekanat Stabschef Taktikafdeling (*) Forsvarets Bibliotekscenter (FBC) Faggruppe Militær Fysisk Træning Stab Institut for Militære Operationer (IMO) Ledelsessekretariat Institut for Ledelse og Organisation (ILO) Søværnets Officersskole (SOS) Kommunikationssektion Flyvevåbnets Officersskole (FLOS) Planlægnings- og Driftsafdeling Institut for Strategi (IFS) Uddannelsesafdeling Institut for Sprog og Kultur (ISK) Figur 1: Oversigt over Forsvarsakademiets organisation. Institut for Pædagogik og Fjernundervisning (PFU) Institut for Militærhistorie og Krigsteori (IMK) Center forFAK Digital Forvaltning Den forøgelse af FAK forskningsvolumen, som som(CDF) organisation har sati IMOsig forfraat opnå, skal Integreres med virkning 1. januar 2016 skabes ved at allokere flere ressourcer til forskningen. (*) Figur 2 viser den planlagte årlige forøgelse, sammenlignet med de budgetterede årsværk i 2014 og 2015. FAK Strategi forskningsårsværk IMO 2014 2015 2016 Budgetterede årsværk 2014 2017 Budgetterede årsværk 2015 2 2,5 4 5 1,7 1,3 IFS 4,5 5 5 5 4,1 4,9 ILO 2,5 3,5 4 5 3,2 3 IMK 2 3 3 3 2,7 3,7 ISK 1 1 2 2 1 1,4 12 15 18 20 12,7 14,3 I ALT Figur 2: Oversigt over antal forskningsårsværk i FAK forskningsstrategi, sammenlignet med budgetterede årsværk 2014 og 2015. Ph.d-studerende er ikke medregnet på institutternes budgetter og er derfor heller ikke medregnet i ovenstående tabel. 8 Forsvarsakademiet Tabellen viser, at institutterne både i 2014 og 2015 har leveret det antal forskningsårsværk, der er nødvendige for at kunne leve op til strategiens øvrige målsætninger. Opgørelsen af forskningsårsværk viser den samlede sum af forskning på FAK, hvilket betyder, at der i praksis er langt flere medarbejdere, der forsker end de 14,3 årsværk, der er budgetteret med i 2015. Dette er afstedkommet af målsætningen om, at forskerne skal være tæt knyttet til både forskning og undervisning, hvorfor de færreste forskningsmedarbejdere forsker på fuld tid. De 14,3 årsværk i 2015 er således fordelt på 31 medarbejdere, som illustreret i figur 3: Antal Forskningsmedarbejdere 2015 Forskningsmedarbejdere 2014 (>15% forskningstid) Forsknings-medarbejdere 2015 (>15% forskningstid) budgetteret tid IMO 5 ILO IFS Heraf nyansatte Ph.d (forskere) 2015 Ph.d-stud. Militære Ph.d-stud. Civile Ph.d-ansøgninger til Det Frie Forskningsråd 3 0 1 3 7 1 1 2 1 7 11 1 1 1 1 IMK 5 7 3 1 1 ISK 3 3 I alt: 23 31 4 3 5 3 Figur 3: Antal medarbejder med mere end 15% forskningstid pr. institut. Det gule felt markerer det faktiske antal forskningsmedarbejdere i 2015. 9 UDVIKLING I FORSVARSAKADEMIETS FORSKNINGSPRODUKTION Integrationen af forskning, undervisning og den militære profession betyder, at forskere og undervisere skal håndtere mange forskellige arbejdsopgaver på én gang, samtidig med at de løbende forbedrer kvaliteten af uddannelserne. På trods af den øgede indsats på undervisningsområdet, viser der sig en relativt stor stigning i produktionen af peer reviewede publikationer og en stagnation af de ikke-peer reviewede publikationer: Figur 4: Antal peer-reviewede publikationer i 2014. Figur 5: Antal ikke-peer reviewede publikationer i 2014. Stigningen i peer reviewede publikationer viser det paradigmeskift, som forskningen på FAK har gennemgået i løbet af 2014. Selvom den væsentlige kursændring kun har stået på i 2014, viser der 10 Forsvarsakademiet sig allerede forbedringer i forskningsproduktionen, hvilket illustrerer en stor forandringsvillighed hos institutterne, der hurtigt har tilpasset sig den nye virkelighed. OPGAVER AFLEDT AF FORSKNING Forskningsmiljøet på FAK bidrager med mange forskningsaktiviteter- og initiativer ud over forskningspublikationer. Som nævnt er en væsentlig målsætning for forskningen på FAK at bidrage med ny og nuanceret viden, ikke kun til Forsvaret, men til hele det danske samfund, hvilket realiseres gennem en aktiv deltagelse i medierne og den offentlige debat. FAK medievagt er et tiltag, der sikrer, at medierne til enhver tid kan få fat på en ekspert fra FAK, og den proaktive tilgang til medieoptræden sætter også sine tydelige spor i den offentlige debat. Figur 6 illustrerer, hvor ofte og indenfor hvilke emneområder FAK er blevet citeret gennem 2014. Figur 6: Medieoptræden fordelt på emner. Oversigten viser, hvordan FAK forskere ofte anvendes af medierne i forbindelse med internationale kriser. Som et væsentligt bidrag til den offentlige debat, gør FAK sig også bemærket i andre formidlingsfora. FAK afholdt i 2014 en række konferencer med stor relevans for aktuelle konflikter, med anerkendte talere fra både FAK og eksternt. 11 Forskerne på FAK deltager også med oplæg på en lang række konferencer nationalt og internationalt, og er derigennem med til at formidle og bidrage med FAK’s forskning til førende, aktuelle forskningsmiljøer. Referencer til oplæg på konferencer kan findes i bibliografien til nærværende rapport. 12 Forsvarsakademiet INTRODUKTION AF INSTITUTTER OG FORSKERSERVICE De fem forskningsinstitutter, Institut for Strategi (IFS), Institut for Militære Operationer (IMO), Institut for Ledelse og Organisation (ILO), Institut for Militærhistorie og Krigsteori (IMK) samt Institut for Sprog og Kultur (ISK) dækker hver deres kerneområde indenfor militær forskning, og udgør sammen med Forskerservice rygraden i forskningen på FAK. I det følgende vil institutterne og Forskerservice kort blive introduceret, sammen med de mange forskellige initiativer, afdelingerne bidrog med i løbet af 2014. Denne introduktion skal give et overblik over den variation af opgaver, der bliver varetaget ved forskningsmiljøet på FAK. 1. INSTITUT FOR STRATEGI (IFS) 1.1 Forskningsområder Institut for Strategi’s hovedforskningsområder ligger inden for strategi, sikkerhedsstudier, konfliktanalyse og international ret. Instituttets forskning bidrager blandt andet til, at Forsvaret opretholder et geostrategisk kendskab til danske militære indsatsområder, både geografisk og tematisk, samt områder af betydning for dansk sikkerhedspolitik. Ligesom de øvrige institutter implementeres IFS’ forskning også direkte i undervisningen på Forsvarets uddannelser, særligt på Master for Militære Studier. 1.2 Resultater og igangværende projekter IFS har i løbet af 2014 været meget aktive i forhold til at udgive forskningspublikationer, samtidig med at de også har markeret sig væsentligt i medierne og på en lang række forskellige nationale og internationale konferencer. På publikationsfronten er det særligt værd at nævne Ph.d. Liselotte Odgaards redaktion af og bidrag til antologien: Strategy in NATO: Preparing for an Imperfect World. Antologien indeholder kapitler fra mange af akademiets forskere, og har derfor ud over sit politisk aktuelle emne om NATO’s rolle i nutidens konflikter været med til at styrke forskningsmiljøet på FAK og skabe en større tværfaglighed. Liselotte Odgaard deltog desuden ved det årlige Nobel Symposium i Norge. FS står også bag antologien BRICS and Coexistence: An Alternative Vision of World Order, der også har fokus på stormagtspolitik med Kina og de andre ”rising powers” som nye, centrale spillere i den internationale politiske diskurs. Bogen er redigeret af Liselotte Odgaard, Ph.d. Thomas Mandrup og senior research fellow Cedric de Coning fra Norwegian Institute of National Affairs. Af tidsskriftsartikler kan bl.a. nævnes Ph.d. Peter Viggo Jakobsens “In Denmark, Afghanistan is worth dying for: How public support for the war was maintained in the face of mounting casualties and elusive success”, der er udkommet elektronisk i Cooperation and Conflict og skrevet i samarbejde med Jens Ringsmose fra Syddansk Universitet. 13 Herudover har IFS bidraget til en række internationale konferencer og relaterede publikationer. Her kan nævnes Liselottes Odgaards bidrag til China Quarterly no. 220 og Journal of Contemporary China, no. 23, bidrag til antologien ”Handbook of Chinese Security”, samt bidrag til konference og conference proceedings i forbindelse med 6th Annual ISDP-AMS conference, afholdt af det svenske Institute for Security and Development Policy. Også i en skandinavisk kontekst har IFS gjort sig bemærket, bl.a. ved militæranalytiker major Johannes Nordby Ribers bidrag til ”The Middle Eastern Decade: Denmark and Military Interventions” i den svensk publicerede antologi ”Alike or Different?: Scandinavian Approaches to Military Interventions”. Bidraget blev leveret i samarbejde med Ph.D Mikkel Runge Olesen fra DIIS. IFS’s forskere har også formidlet aktivt i medierne, hvor særligt Peter Viggo Jakobsen, Johannes Riber Nordby og tidligere fungerende chef for IFS, Peter Kim Laustsen, har gjort en stor indsats og bidraget aktivt til den offentlige debat. Der er ligeledes afholdt et stort antal foredrag og publiceret en række forskningsformidlende artikler. IFS stod endvidere bag en to dages international konference om Special Operations Forces (SOF), hvor Lene Espersen var hovedtaler. Konferencen var dagsordensættende i forhold til behovet for øget forskningsmæssigt fokus på strategisk anvendelse af specialoperationskapaciteter. Konferencen mundede bl.a. ud i en konferencerapport, der blev udgivet af FAK. IFS arrangerede endvidere i samarbejde med IMKen konference om regionale stabiliseringsmissioner. Konferencen blev afholdt i Islamabad i samarbejde med det pakistanske National Defence University. 2. INSTITUT FOR MILITÆRE OPERATIONER (IMO) 2.1 Forskningsområder Institut for Militære Operationer’s forskning er professionsorienteret inden for fagområdet militære operationer, og der prioriteres en tværfaglig og problemorienteret tilgang til forskningen. Instituttets medarbejdere forsker inden for et unikt fagområde med udgangspunkt i den nyeste internationale tænkning om krig og krigsførelse, og på baggrund af teori, empiri og tæt kontakt til praksis forskes der i udviklingen af militære koncepter, doktriner, strukturer, teknologier og metoder på de militærstrategiske, operative og taktiske niveauer. Et særligt fokus for instituttet er det udviklingsarbejde, der gennemføres i rammen af NATO. Forskningsarbejdet på IMO er derfor synkroniseret med de aktuelle forskningsområder, der arbejdes med i en lang række af NATO’s arbejdsgrupper, bestående af medlemsstaterne og udvalgte associerede partnere. Instituttet bidrager herigennem aktivt og direkte til udviklingen af NATO’s koncepter, doktriner og policy gennem formidling og drøftelse af den nyeste forskning på området. IMO’s arbejde i NATO-arbejdsgrupperne betyder, at FAK har indflydelse på udviklingen af den nyeste forskning inden for militære operationer i alliancen, samtidig med at den nyeste viden hurtigt kan implementeres i den danske militære praksis, gennem uddannelsen af officererne, samt rådgivning af en lang række militære og civile myndigheder. 14 Forsvarsakademiet 2.2 Resultater og igangværende projekter Forskningen på IMO har i 2014 primært centreret sig om to af NATO’s arbejdsgrupper: AJP-01 – Allied Joint Doctrine og AJP-3 – Allied Joint Doctrine for the Conduct of Operations. AJP-01 er den nøgledoktrin, der danner det overordnede referencegrundlag for alle alliancens underliggende operative og taktiske doktriner, og som omfatter alle typer militære operationer. AJP-3 er en doktrin, der beskriver alle de grundlæggende aspekter og retningslinjer for gennemførelsen af militære operationer på det operative niveau, herunder samspillet med ikke-militære aktører og kapaciteter. Det betyder, at alle forskningsmedarbejdere på IMO i løbet af 2014 har bidraget med større og mindre forskningsprojekter, der indgår i det videnskabelige fundament, som de endelige NATOdoktriner består af. Ud over de mange bidrag til NATO’s doktrinudvikling og implementeringen af denne forskning i det danske forsvar og i undervisningen af officererne, har IMO i løbet af 2014 særligt markeret sig ved at publicere en central NATO-rapport og to bøger med stor betydning for den offentlige debat i Danmark. Ph.d William Mitchel har som del af en af NATO’s arbejdsgrupper udgivet NATO-rapporten ”Battlespace Agility”, der fremlægger nye koncepter for, hvordan NATO-alliancen bedst manøvrerer og omstiller sig til fremtidens skiftende konflikttyper. I den forbindelse vandt arbejdsgruppen den videnskabelige pris: The 2014 NATO Scientific Achievement Award. IMO har også publiceret væsentlige bidrag med relevans for den offentlige debat; her kan nævnes FAK-publikationen: ”Borgerkrigen i Syrien: Historisk, politisk og militært”, udarbejdet og redigeret af major, cand.soc. Lars Cramer Larsen fra Institut for Militære Operationer og forfatter Carsten Jensen. Monografien sætter fokus på helt centrale problematikker i samtidens internationale sikkerhed, nemlig konflikten i Syrien og den øgede trussel fra cyberangreb. Formidlingen af IMO’s forskning har både været med til at nuancere og perspektivere den offentlige debat, og fremstille FAK som leverandør af aktuel og relevant forskning. 3. INSTITUT FOR LEDELSE OG ORGANISATION (ILO) 3.1 Forskningsområde Institut for Ledelse og Organisation’s primære formål er at udvikle og styrke Forsvarets kompetencer inden for ledelse, styring og organisationsudvikling i militære sammenhænge. ILO er delt op i to afdelinger, hvoraf den ene har ansvaret for forskning og udvikling, herunder forskning i og undersøgelser af Forsvarets ledelse og den generelle styring og organisation af Forsvaret. Den anden afdeling tager sig af den konkrete rådgivning og uddannelse af Forsvarets myndigheder og tager afsæt i forskningen. ILO fokuserer deres forskning på anvendelsesorienteret forskning inden for aktionsforskningens metodologi, der er kendetegnet ved sin praksisnære tilgang. Forsvarets myndigheder udgør den centrale del af forskningens empiri, hvorfor resultaterne er skræddersyede til at løse Forsvarets 15 ledelsesmæssige, strukturelle eller organisatoriske problemstillinger. Udviklingen af Forsvarets enheder og ledelsesmæssige praksis sker således som et led i forskningen. Nogle af de emner ILO berører i deres forskning er militær ledelse og etik, forandringsledelse, det militære chefvirke, militær rådgivning og embedsvirke, operativ militær ledelse, innovation og implementering af styringsteknologier i Forsvaret. 3.2 Resultater og igangværende projekter ILO har en række overordnede projekter, som har været styrende for de sidste års forskningsproduktion. Her kan nævnes Innovationsprojektet, ledet af cand.merc.sol. Karina Mayland. Projektet har affødt en lang række aktiviteter, herunder ”Forsvarets Innovationskonference” i oktober 2014, samt løbende rådgivning og støtte til Forsvarets myndigheder inden for innovativ ledelse. Projektet har bidraget til at skabe dialog imellem de forskellige niveauer i Forsvaret og etablere et grundlag for en mere strategisk tilgang til innovation i Forsvarets ledelsesstruktur. Endnu et af de overordnede projekter har været Ph.d Katrine Nørgaards arbejde med reorganiseringen af Forsvarets ledelse og de afledte konsekvenser for den militærfaglige profession i forholdet mellem det politiske niveau og embedsmændene. Som led i aktionsforskningens metode og indsamling af empiri har Katrine i en længere periode indgået i den daglige udvikling af Forsvarets ledelse hos Forsvarsministeriets departement og Forsvarskommandoen. Den særlige forskning, som det er muligt at bedrive som intern forsker, har både sine fordele og ulemper. De dilemmaer/paradokser, som forskeren står over for i sine forskningsprojekter i sit møde med praksis, er blevet behandlet af Ph.d. Katrine Nørgaard og udkommer som en metodeartikel i løbet af foråret 2015. Ud over de to ovennævnte projekter, har ILO også to Ph.d-studerende, der, grundet ILO’s særlige praksisnære metodologi, løbende bidrager til udviklingen af ledelses- og styringsteknologier i Forsvaret. Ph.d-stud. Annemarie Damkjers forskningsprojekt handler om, hvad der sker med en styringsteknologi, når den bliver forsøgt implementeret i Forsvaret. Hendes projekt har blandt andet bidraget til udvikling af Forsvarets økonomistyringsstrategi 2014-2016 inden for mål- og resultatstyring. Ph.d-stud. orlogskaptajn Vilhelm Holstings forskningsprojekt udføres i samarbejde med Copenhagen Business School og handler om det militære chefvirke. Som et led i projektet bidrog Vilhelm på det planlægningsmæssige niveau til at klæde Forsvarets 100 øverste chefer på til at kunne implementere Forsvarsforliget 2013. 4. INSTITUT FOR MILITÆRHISTORIE OG KRIGSTEORI (IMK) 4.1 Forskningsområder IMK’s forskningsområde ligger inden for militærhistorie og krigsteori i en dansk og international kontekst. Instituttets kerneforskning ligger – med dette teoretisk-metodiske udgangspunkt – inden for emnerne: dansk og europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik, maritime operationer og sikkerhed, Baltikum, Ruslands inden- og udenrigspolitik, russisk strategisk kultur, krigsforbrydel- 16 Forsvarsakademiet ser og folkedrab, samt civilt-militært samarbejde. Et andet vigtigt forskningsområde er operationshistorie og doktrinudvikling med særlig vægt på perioden 1870 til i dag. Forskningen på IMK er centreret om det 20. og 21. århundredes krige og konflikter, samt krigsteoretiske aspekter fra Napoleonskrigene og fremefter. Inden for dette felt er forskningen centreret om tre overordnede emner: 1) det danske forsvars historie efter 1945, 2) historisk analyse af strategi/militære operationer efter 1945, 3) anvendelse og revision af klassisk krigsteori i forhold til det 21. århundredes krige og konflikter. Inden for disse rammer formuleres de enkelte forskningsprojekter. Det sker ud fra såvel deres videnskabelige potentiale som deres omsættelighed i forhold til Forsvarets nutidige og fremtidige behov, herunder evnen til at understøtte instituttets undervisning på FAK’s uddannelse. Som følge af akkrediteringen har officersuddannelsen også fået et større fokus på metode og videnskabsteori, både hos undervisere med forskningsret og på selve uddannelsen. IMK har det overordnede ansvar for udviklingen af videnskabsteori og metode på FAK i fremtiden. 4.2 Resultater og igangværende projekter Instituttet er inden for de tre overordnede emner i gang med syv projekter. For at illustrere mangfoldigheden i IMK’s forskning, kan nævnes projekternes overordnede emner: Krigsveteraners sproglige overleveringers betydning for fortællingen om krig. Stormagtens håndtering af småstater i rammen af krig. Krigsdeltagelsens konsekvenser for et demokratisk samfunds beslutningsprocesser. Videnskabelige managementidéers påvirkning af krigsforberedelser og militære doktriner. Flyvevåbnets omstilling efter den kolde krig. Herudover er IMK’s medarbejdere meget aktive i medierne, og i 2014 kom det særligt til udtryk i forhold til Rusland-Ukraine-konflikten, hvor der har været et stort fokus på Ruslands bevæggrunde og den historiske præcedens for udviklingen i området, dels i forhold til historiske mærkedage og jubilæer, samt andre militærhistoriske begivenheder og problemstillinger. Samtidig har instituttet også afholdt en lang række aktuelle konferencer på FAK, hvoraf kan nævnes: “10 years after NATO membership: Defence cooperation between Denmark and Lithuania, Latvia and Estonia & NATO membership: Lessons from a decade and perspectives for the near future” afholdt i april 2014 i samarbejde med Forsvarsministeriet, konferencen “Regional Stability and Lessons Learned in Regional Peace Building” i samarbejde med Pakistans National Defence University i Islamabad afholdt medio 2014. Konferencerne har været med til at sætte fokus på den historiske kontekst for mange af de konflikter, vi ser i dag, og har derfor også bidraget med et indblik i, hvorfor forskellige aktører handler, som de gør, i forbindelse med internationale konflikter. 17 Med understøttelse af IMK har seniorforsker Michael Clemmesen initieret det fagfællebedømte tidsskrift Fra Krig og Fred, som udgives af Dansk Militærhistorisk Kommission, som han er formand for. Tidsskriftet er indtil nu udkommet i tre numre. 5. INSTITUT FOR SPROG OG KULTUR (ISK) 5.1 Forskningsområder Institut for Sprog og Kultur’s forskningsprojekt ”Kultur som operativt værktøj” tager afsæt i kvalitative undersøgelser af, hvordan kultur kan forstås og anvendes i praksis på forskellige militære niveauer. Med udgangspunkt i nedenstående forskningsspørgsmål har forskningen til formål at generere ny viden om, hvordan kulturelle faktorer påvirker militære operationer, og hvordan militære operationer påvirker kulturelle faktorer, samt at udvikle metoder til implementering af denne viden i militære planlægningsprocesser og operationer: 1) Hvordan forstår militæret kultur, og hvordan påvirker denne forståelse planlægningen og udførelsen af militære operationer? 2) Hvordan indvirker kulturelle forhold i missionsområder på udførelsen af militære operationer? 3) Hvordan indvirker militære operationer på kulturelle forhold i missionsområder? ISK forskning danner baggrund for forskningsbaseret uddannelse på Master i Militære Studier og på Sprogofficersuddannelsen. 5.2 Resultater og igangværende projekter I kølvandet på den kolde krig er der opstået et militært paradigmeskift, centreret omkring en stigende erkendelse af, at kulturelle forhold spiller en afgørende rolle for en succesfuld gennemførelse af militære operationer. Dette har resulteret i en øget opmærksomhed mod, hvordan kultur kan integreres i planlægningsprocesser og i udførelsen af internationale operationer. Ph.d. Maya Mynster Christensen, cand.scient.anth. Rikke Haugegaard og orlogskaptajn Poul Martin Linnet har igennem 2014 indsamlet data omkring kulturelle aspekter af militær planlægning og udførelse af internationale operationer og har på denne baggrund publiceret rapporten ”War amongst the people’ and the absent enemy: Towards a cultural paradigm shift?” (oktober 2014). I rapporten argumenteres der for, at der er behov for en nytænkning af kultur, såfremt kultur skal anvendes som et operativt værktøj. En sådan nytænkning implicerer et fokus på, hvordan kultur produceres i sociale interaktioner, der ikke blot involverer ’lokale’ aktører i missionsområder, men også militæret selv. På konferencen ”Culture in Conflict”, afholdt ved Defence Academy of United Kingdom i juni, præsenterede Christensen og Haugegaard resultaterne af denne rapport. Som led i dataindsamlingen var Christensen i november på feltbesøg på den afghanske hærs officersskole i Kabul (ANAOA) for at undersøge de kulturelle aspekter af militær kapacitetsopbygning, mens Haugegaard var på feltbesøg ved MINUSMA missionen i Mali. Foruden at blive anvendt til forskningspublikationer er datamaterialet herfra blevet anvendt i udviklingen og gennemførelse af FLEX-modulet ”Kultur som operativ enabler” og til undervisning på Hærens Officersskole. 18 Forsvarsakademiet Som yderligere led i dataindsamlingen har der været gennemført møder og interviews med eksperter fra Forsvarsakademiets Institut for Militære Operationer, som gennemfører undervisning i militær planlægning for stabsofficerer, samt med tidligere udsendt forsvarspersonel, som har fungeret som mentor og/eller sprogofficer. ISK der har været projektleder på et pilotprojekt i regi af Statens Kompetencesekretariat. Projektet, som hedder ”Ledelse og Kulturforståelse i Internationale Operationer”. Projektet har haft fokus på at give deltagerne interkulturelle kompetencer i relation til den personlige interaktion i kulturmødet. Der har været 50 deltagere fra Forsvaret gennem projektet. På baggrund af Christensens oplæg til konferencen ”Illicit Flows and African Security”, afholdt af det svenske forsvars Försvarshögskolan (FOI) i samarbejde med Nordic Africa Institute (NAI) i 2013, blev hendes bidrag ”Soldiering Shaky Grounds: Sierra Leonean Ex-militias as Local Threats and Global Security providers” publiceret i den efterfølgende konferencerapport i maj 2014. Christensen skrev yderligere en artikel på denne baggrund, henvendt specifikt til det danske forsvar, med titlen “Ambigious Securityscapes”. Instituttet har desuden publiceret kulturlandestudie Mali. Dette studie anvendes i undervisningsregi på ISK’s modul ”Kultur som operativ ’enabler’” på Master i Militære Studier. Derudover anvendes studiet i forbindelse med uddannelse af dansk forsvarspersonel forud for udsendelse til Mali og i praksis af dansk forsvarspersonel i missionsområdet. ISK har i 2014 arbejdet på kulturlandestudier for Syrien og Somalia, som begge er udgivet primo 2015. Foruden deltagelse i og præsentation ved konferencen ”Culture in Conflict” i England har ISK deltaget i konferencen ”Coping with Culture” i Østrig. Denne konference har deltagelse fra en række europæiske lande samt USA. ISK vil i 2015 have værtskabet for denne konference, hvor fokus vil være på militær planlægning og kulturelle faktorer i praksisfeltet. ISK har endvidere ved cand.scient.anth. Rikke Haugegaard deltaget i ISMS konferencen i Wien i oktober måned, hvor Haugegaard præsenterede paperet ”Laptops in Social Science – Pedagogical Challenges and Benefits”. Foruden internationalt samarbejde omkring ovenstående konference har ISK et løbende forskningssamarbejde med US Marine Corps Univerity (CAOCL) omkring de kulturelle aspekter af militære operationer. 19 6. FORSKERSERVICE 6.1 Arbejdsområde Initiativet til Forskerservice opstod som nævnt i forbindelse med udformningen af forskningsstrategien, hvor det stod klart, at de nye krav til forskningsmiljøet ville kræve en væsentlig indsats, ikke kun fra institutterne, men også fra ledelsen. Derfor er der i løbet af 2014 blevet omfordelt ressourcer, så man kunne opbygge en enhed, der kan sikre implementeringen af forskningsstrategien samt varetage og hjælpe forskerne med mange af de administrative opgaver, der er forbundet med forskningen. Funktionaliteten er en naturlig del af Dekanatets ansvarsområde, men er i opgavens udførelse forankret ved Forsvarets Bibliotekscenter. 6.2 Initiativer til forskerstøtte I løbet af 2014 har Forskerservice udviklet en række initiativer, der har til formål at sikre en progressiv udvikling af niveauet af forskningsmiljøet, samtidig med at enheden skal være med til at løfte den øgede arbejdsbyrde fra den enkelte forsker. FAK har vist sig at være et attraktivt sted for Ph.d-studerende, og derfor har der gennem 2014 været et særligt fokus på at udvide procedurer og retningslinjer for Ph.d-studerende på FAK. I den forbindelse har Forskerservice udformet retningslinjer for udvælgelse af Ph.d-kandidater til både Det Frie Forskningsråd, samfinansierede Ph.d-projekter og rent internt finansierede Ph.d-projekter. Forskerservice har ligeledes afsat kapaciteter til at understøtte Ph.d-kandidater med udformning af ansøgninger, budgetter, m.m. Det har været et centralt initiativ at udvikle og udvide den eksterne finansiering af forskningen på FAK. For at støtte op om dette har Forskerservice gennemført en ændring af FAK’s tilskudsfinansierede virksomhed, så FAK som institution kan søge de nationale forskningsmidler, samtidig med at ekspertisen inden for de større nationale og internationale forskningspuljer, Det Frie Forskningsråd og det europæiske Horizon 2020, er blevet centraliseret hos Forskerservice. Den enkelte forsker kan således blive understøttet af Forskerservice i ansøgningsprocessen og den efterfølgende afrapportering som følge af en eventuel bevilling. I tråd med FAK’s øgede engagement i eksterne projekter og samarbejder, har Forskerservice fra 2014 påtaget sig ansvaret for at administrere nationale midler udbudt til forskning i cybersikkerhed. Udformningen af forskningsopslagene og udvælgelsen af projekter foregår i tæt samarbejde med Center for Cybersikkerhed samt Norges og Sveriges forsvarshøjskoler. De første projekter forventes igangsat juni 2015. Noget af det, der gør FAK forskningsmiljø unikt, er FAK militære undervisere, der har evner til og interesse i at forske. For det er i kombinationen af civile og militære forskere, at den særlige, professionsnære forskning opstår. For at støtte officerer, der ikke er rutinerede i videnskabelig metode og akademisk skrivemåde, har Forskerservice oprettet en række kompetenceudviklingsredskaber og -forløb i Academic Writing og i forskningsmetode, der vil blive igangsat i efteråret 2015. Tilbuddene er udformet i tæt samarbejde med institutterne og afspejler de udfordringer, som institutterne har peget på som centrale for udviklingen af forskningsmiljøet. 20 Forsvarsakademiet Et, af dette, afledt projekt er FAK Forskningsdag, som Forskerservice vil afholde i løbet af efteråret 2015, med henblik på at skabe et større tværfagligt fællesskab og en større indsigt i hinandens forskningsområder. 6.3 Kvalitetssikring Forskerservice koordinerer og strukturerer den store kortlægningsproces af forskningen på FAK; initiativer på det område er blandt andet de kvartalsvise oversigter over forskningspublikationer, oversigter over FAK deltagelse i medierne og oversigter over forskningsmedarbejdere på FAK. Forskerservice har i løbet af 2014 afholdt, og vil fortsat afholde, en række møder, der skal være med til at sikre, at Forskerservice initiativer og kvalitetssikringsmodeller bliver udviklet i tæt kontakt med institutterne. Her skal nævnes Forskningsrådsmøderne og møderne for det videnskabelige personale på FAK (VIP-møder), hvor institutchefer, forskere og Forskerservice indgår i tæt dialog om Forskerservices arbejdsopgaver og forventningsafstemmer den videre udvikling. Særligt VIP-møderne skaber også et forum for vidensdeling og tværfaglighed, hvilket understøttes af Forskerservices nyoprettede interne hjemmeside, med informationer om de nye initiativer og arbejdsområder, der løbende udarbejdes. Ud over de interne diskussionsfora, som Forskerservice faciliterer, har Forskerservice ligeledes samlet FAK Advisory Board og vil i fremtiden sikre, at Advisory Board får en central vejledende rolle, der skal være med til at sikre, at forskningen på FAK udvikler sig i tæt tilknytning til relevante militære institutioner og det omgivende samfund. FAK FORSKNING I DEN NÆRE FREMTID Et væsentligt aspekt af den kursændring, FAK har taget i løbet af 2014, er synliggørelsen af de mange facetter af militær forskning, som forskningsmiljøet på FAK kan tilbyde. Forskningen på FAK har hidtil hovedsageligt henvendt sig til en militær målgruppe med andre perspektiver på forskning og resultater, end et typisk civilt forskningsmiljø har. Derfor har fokus ligget på formidling til den målgruppe frem for til eksterne interessenter. Med akkrediteringen af uddannelserne for officerer åbner FAK op for en større gennemsigtighed og kvalitetssikring af sin forskning, til en øget gavn for både Forsvaret, vores samarbejdsparter og for samfundet i øvrigt. FAK vil i løbet af 2015 have løbet mange flere forskningsaktiviteter i gang, som forhåbentlig vil vise sig i de kommende års resultater. 21 FORSKNINGSPUBLIKATIONER 2014 7. EKSTERNE PUBLIKATIONER 7.1 Redaktion af antologier Odgaard, L. (red.), Mandrup, T. (red.) & de Coning, C. (red.) (2014), BRICS and Coexistence: An Alternative Vision of World Order, Routledge. Peer reviewed. Odgaard, L. (red.) (2014), Strategy in NATO: Preparing for an Imperfect World Publiceret: New York: Palgrave Macmillan. 7.2 Bidrag til antologier Jakobsen, P. V. (2014), “The Indispensable Enabler: NATO’s Strategic Value in High-Intensity Operations Is Far Greater Than You Think” i: Strategy in NATO: Preparing for an imperfect world. Odgaard, L. (red.). New York: Palgrave Macmillan, s. 59-74. Peer reviewed. Møller, H. H. (2014), “Effect-Based Thinking in NATO: Utilizing All Instruments of Power while Planning for and Conducting Operations” i: Strategy in NATO: Preparing for an Imperfect World. Odgaard, L. (red.). First Edition, New York: Palgrave Macmillan, Kap. 12, s. 173 - 189 16 s. Peer reviewed. Nielsen, T. G. (2014), “Time and the Question of Unintended Impact on Military Strategy: Nato in Afghanistan” i: Strategy in NATO: Preparing for an Imperfect World. London: Palgrave Macmillan, Kap. 10. Peer reviewed. Nissen, T. E. (2014), “Strategizing NATOs Narratives” Strategy in NATO: Preparing for an Imperfect World. Odgaard, L. (red.). 1. udg. Palgrave Macmillan, Kap. 11, s. 157 – 171. Peer reviewed. Nørby, S. (2014), Oberst Christian Ditlev Ove Lunn – en dansk officer i Frankrig 1937-1939 Syddansk Universitetsforlag. 18 s. Nørby, S. & Linderoth, A. (red.) (2014), Det Dolda Hotet: - 12 forskare om ubåtar, Karlskrona: Marinmuseum Karlskrona. Odgaard, L. & Zha, D. (2014), “China and coexistence: Beijing’s energy policy towards Iran and Myanmar” (2014), i: BRICS and Coexistence: An Alternative Vision of World Order. Odgaard, L., Mandrup, T. & de Coning, C. (red.). Routledge, Kap. 5. Peer reviewed, Odgaard, L. & Krüger-Klausen, V. (2014), “Preparing for an Imperfect World: Strategy in Conflict Management Environments” i: Strategy in NATO: Preparing for an Imperfect World. New York: Palgrave Macmillan, Kap. 2. Peer reviewed. Odgaard, L. (2014), “The United Nations in China’s Security” i: Routledge Handbook of Chinese Security. Dittmer, L. & Yu, M. (red.). Routledge. Peer reviewed. Olesen, M. R. & Nordby, J. R. (2014), “The Middle Eastern Decade: Denmark and Military Interventions” i: Alike or Different? : Scandinavian Approaches to Military Interventions. Edström, H. & Gyllensporre, D. (red.). Sweden: Santérus Förlag. Peer reviewed. 22 Forsvarsakademiet Poulsen, N. B., Bundgård Christensen, C. & Scharff Smith, P. (2014): ”Dänen in der Waffen-SS 1940-1945.: Ideologie, Integration und Kriegsverbrechen im Vergleich mit anderen ”germanischen” Soldaten”, i: Die Waffen-SS: Neue Forschungen. München, s. 196-215 20 s. (Krieg in der Geschichte, Vol. 74). Peer review. Vestenskov, D. & Jørgensen, L. W. (2014), ”When Strategy Ends” i: Strategy in NATO : Preparing for an Imperfect World. Odgaard, L. (red.). US: Palgrave Macmillan, Kap. 9. Peer reviewed. Wang, N. (2014), “Driven by Nature: The Future of the Arctic” i: Breakthrough: from innovation to impact. van den Breemen, H. (red.). Luntern, The Netherlands: The Owls Foundation, Kap. 4, s. 49-79 30 s. Peer reviewed. 7.3 Tidsskriftartikler Barfoed, J. (2014), “Can NATO Practice Grand Strategy?: An Analysis of NATO’s Structures and Doctrine in Light of the Libya Conflict” i: Militaert Tidsskrift. Peer reviewed. Brink Rasmussen, J. (2014), “Danish Peacekeepers in the Republic of Serbian Krajina (Croatia), 1992-1995” i: Baltic Security and Defence Review. 16, 1, s. 70-124 54 s. Peer reviewed. Brink Rasmussen, J. (2014), ”Den danske FN-bataljon i den ikke anerkendte stat Republika Srpska Krajina, 1992-1995” i: Fra krig og fred. 2, s. 116-175 59 s. Peer reviewed. Clemmesen, M. H. & Grøn, O. (2014), ”Skyggerne på væggen: Et forsøg på delvis rekonstruktion af efterretningstjenesten i og fra Sønderjylland 1920 til ca. 1950”, i: Fra krig og fred. 1, s. 86180. Peer reviewed. Clemmesen, M. H. (2014), “The Royal Navy North Sea War Plan 1907-1914” i: Fra krig og fred. 2014, 2, s. 59-115 56 s. Peer reviewed. Jakobsen, P. V. (2014), ”Derfor fører Geneve ikke til noget nu” i : Raeson. 1, s. 44-47 4 s. Jakobsen, P. V. (2014), ”Situationen er håbløs men ikke alvorlig” i: Raeson. Jakobsen, P. V. (2014), ”Danmarks udenrigspolitiske hovedudfordring ligger atter i Østeuropa” i: Raeson. 14/4, s. 30-35 5 s. Nørby, S. (2014), ”Bortbleven. Historien om skonnerten Hydras forlis 1917” i: Marinehistorisk Tidsskrift. 2, 2014, s. 20-26 6 s. Nørby, S. (2014), ”På narkojagt i det Caribiske Hav: Korvetten Peter Tordenskiolds togt foråret 2001” i: Tidsskrift for Soevaesen. 2014, 1, s. 23 34 12 s. Nørby, S. & Seerup, J. (2014), ”Peter Raagaards Dagbog 1792 -1857”, i: Marinehistorisk Tidsskrift. 2014, 4, s. 3-22 19 s. 23 Odgaard, L. & Nielsen, T. G. (2014), “China’s Counterinsurgency Strategy in Tibet and Xinjiang” i: Journal of Contemporary China. 23, 87, s. 1-21. Peer reviewed. Vestenskov, D. (2014), ”Krig i Afghanistan gennem fire årtier: En analyse af udviklingen i historieskrivningen” i: Fra krig og fred. 2014, 2, s. 177-195 23 s. Peer reviewed. Wang, N. (2014), ”Samarbejde møder forhindringer i Arktis” i: Udenrigs. 2, 2, s. 25-31 7 s. 7.4 Konferencebidrag i proceedings Jakobsen, P. V. & Ringsmose, J. (2014), How NATO’s success became the main source of NATO’s crisis, 19 jun. 2014. Tilgængelig på: bisadex.smartdata.co.uk/download_paper. Peer reviewed. Nissen, T. E. (2014), “The Two “New Blacks”: Social Media and Narratives and the Challenge of Measurement” fra: Strategic Communication in Counter Terrorism: Target Audience Analysis, Measurement of Effectiveness and Counter Narrative. 1. udg. Ankara - Turkey, Kap. 2, s. 14 - 17 4 s. nov. 2014. Peer reviewed. Odgaard, L.(2014), “The Consequences for China of the US Exit from Afghanistan 2014”, i: Security and Development in Afghanistan After 2014: 6th Annual ISDP-AMS conference 6-8 December 2013, conference proceedings. Institute for Security and Development Policy, Sverige. Peer reviewed. Odgaard, L.(2014), “Sun Tzu’s Art of War and competition and cooperation: China’s contribution to anti-piracy in the Gulf of Aden”, fra 9th Symposium on Sun Tzu’s Art of War, Kina, Qingdao 2014. Sjøstedt, P. (2014), Developing the Simulator Instructor’s Pedagogical Competence, 4 dec. 2014. Peer reviewed. Tilgængelig på: http://pure.fak.dk/portal/files/5571610/14043.pdf. 7.5 Rapporter Mitchell, D. W., Alberts, D. S., Bernier, F., Farrell, P. S. E., Pearce, P., Belanger, M., Huber, R., Bruzzone, A. G., Mursia, A., Spaans, M., Chan, K. & Henshaw, M. (2014), C2 Agility, Public Pre-Release udg. Paris: NATO Research & Technology Organisation. 228 s. Winner of the 2014 NATO Scientific Achievement Award. Peer reviewed. Mynster Christensen, M. (2014), “Soldiering Shaky Grounds: Sierra Leonean Ex-militias as Local Threats and Global Security providers”, i: Illicit Flows and African Security 2014, Swedish Defence Research Agency & Nordic Africa Institute. 3 s. Tilgængelig på: http://pure.fak.dk/portal/ files/4960523/Illicit_Flows_and_African_Security_2014.pdf Pradhan-Blach, F., Schaub Jr, G. J. & LeRiche, M. (2014), “Cooperation between International Organizations in Complex Emergencies in Eastern Africa: the Views of Danish Practitioners on Cooperation from an Expert Seminar”, Copenhagen: Center for militære studier. 29 s. Peer reviewed. Tilgængelig på: http://scholar.googleusercontent.com/scholar?q=cache:K5rgKmiR GRYJ:scholar.google.com/+pradhan-Blach,+Flemming,+Gary+Schaub,+Jr.,++and+Matthew+ LeRiche.+Cooperation+between+International+Organizations+in+Complex+Emergencies+in +Eastern+Africa.+%28Copenhagen:+Centre+for+Military+Studies,+January+2014%29&hl=da &as_sdt=0,5&as_vis=1 24 Forsvarsakademiet Pradhan-Blach, F., Schaub Jr, G. J., & Kristensen, K. S. (2014), Long Time Coming: Developing and Integrating UAVs into the American, British, French, and Danish Armed Forces, Center for militære studier, Københavns Universitet. 43 s. Peer reviewed. Pradhan-Blach, F., Schaub Jr, G. J., & Kristensen, K. S. (2014), Unmanned and Unarmed: On the Future Use of Unmanned Aerial Systems in the Danish Armed Forces, København, Center for militære studier. 49 s. Peer reviewed. 7.6 Net-publikationer Jakobsen, P. V. (2014), ”Samtænkning og det humanitære rum efter Irak og Afghanistan”, 6 apr. 2014. Tilgængelig på: http://www.krigsvidenskab.dk/samtaenkning-og-det-humanitaererum-efter-irak-og-afghanistan#anchor-comment. Jakobsen, P. V. (2014), ”Operationer: nøglen til NATOs relevans”. Tilgængelig på http://www. krigsvidenskab.dk/operationer-n%C3%B8glen-til-natos-relevans Mitchell, W.(2014): Battlespace Agility, 22 sep. 2014. Tilgængelig på: http://forsvaret.dk/FAK/ eng/research/Pages/Battlespace-Agility.aspx 7.7 Anmeldelser Odgaard, L. (2014), “The South China Sea Arbitration: A Chinese Perspective” i: China Quarterly no. 220. Peer reviewed. Poulsen, N. B. (2014), ”Ulve får og vogtere. Den Kolde Krig i Danmark 1945-199” i: Nordisk Oestforum. 28, 4, s. 399-405 6 s. Poulsen, N. B. (2014), Fortidens slagmarker. Krig og konflikt fra stenalder til vikingetid, Gyldendal, 16 dec. 2014. Tilgængelig på: http://www.krigsvidenskab.dk/fortidens-slagmarker-krig-og-konfliktfra-stenalder-til-vikingetid. 7.8 Papers Mitchell, D. W. (2014), “Learning from management mistakes made in Afghanistan and adopting a ‘battlespace agility’ approach”. Tilgængelig på: www.defenceiq.com. 25 8. FAK PUBLIKATIONSSERIER Alle fak publikationer er tilgængelige på www.fak.dk 8.1 Antologier Cramer-Larsen, L. (red.) & Jensen, C. (red.) (2014), Borgerkrigen I Syrien: Historisk, Politisk og Militært. Første udgave, 2014 udg. Forsvarsakademiet, 143 s. 8.2 Bidrag til antologier Cramer-Larsen, L. & Jensen, C. (2014), ”Den syriske borgerkrig som udfordring” Borgerkrigen I Syrien: Historisk, Politisk og Militært. Cramer-Larsen, L. & Jensen, C. (red.). Første udgave, 2014 udg. Forsvarsakademiet, Vol. 1, Kap. 1, s. 9-18 10 s. Cramer-Larsen, L. & Jensen, C. (2014), ”Borgerkrigen som krig: Det syriske styre, dets oprørsbekæmpelse og dets udfordrere” i Borgerkrigen I Syrien: Historisk, Politisk og Militært. Cramer-Larsen, L. & Jensen, C. (red.). Første udgave, Forsvarsakademiet, Vol. 1, Kap. 2. Konflikterne I syrien, s. 57-67 10 s. Nissen, T. E. (2014), ”Juridiske overvejelser i forbindelse med Influence Operationer” i: Introduktion til Folkeret. Güntelberg, H. (red.). 1. udgave udg. København: Forsvarsakademiets Forlag, Vol. 1, Kap. 8, s. 204-214 11 s. Nissen, T. E. (2014) ”Syriens digitale krig og dens narrativer” i: Borgerkrigen i Syrien: Historisk, politisk og militært. Cramer-Larsen, L. & Jensen, C. (red.). første udgave. København : Forsvarsakademiet, Kap. 8, s. 90-99 10 s. 8.3 Tidsskriftartikler Cramer-Larsen, L. & Heurlin, B. (2014), “Syria: Civil-Military relations during civil War” i: Contemporary Conflicts: Military Studies Magazine, Forsvarsakademiet, 1 feb. 2014. Jakobsen, P. V. (2014), “Danish lessons learned: The comprehensive/ integrated approach after Iraq and Afghanistan” i: Contemporary Conflicts: Military Studies Magazine, Forsvarsakademiet, 2, 5 s. Mynster Christensen, M. (2014), “Ambigious Securityscapes: Sierra Leonean ex-militias as local threats - and providers of global security in Iraq” i: Contemporary Conflicts: Military Studies Magazine, Forsvarsakademiet, 2, s. 2-5 4 s. Nissen, T. E. (2014), “Terror.com: IS’s Social Media Warfare in Syria and Iraq” i: Contemporary Conflicts: Military Studies Magazine, Forsvarsakademiet, 2, 2, 8 s. 8.4 Conference proceedings Vestenskov, D. (red.) (2014), 10 YEARS AFTER NATO MEMBERSHIP: An anniversary in the shadow of a crisis, Forsvarsakademiets, 112 s. 26 Forsvarsakademiet 8.5 Rapporter Haugegaard, R., Bartels, J., Schwartz, B. & Linnet, P. (red.) (2014), Kulturlandestudie Mali, Forsvarsakademiet, 109 s. Nissen, T. E. (2014), Analyse af russisk informationskrigsførelse, Forsvarsakademiet, 10 s. 8.6 Research papers Mitchell, W. L. & M. Westh, D. (2014), Humanitær Efterretningstjeneste: Brugen af Forsvarets indhentnings- og analytiske kapaciteter under en katastrofe, Forsvarsakademiets, 41 s. Mynster Christensen, M., Haugegaard, R. & Linnet, P. (2014), ’War amongst the people’ and the absent enemy: Towards a cultural paradigm shift?, publiceret: Forsvarsakademiets Forlag, 18 s. Sløk-Andersen, B. (2014), Kvindernes trinvise adgang til det danske Forsvar, Forsvarsakademiet,23 jan. 2014 29 s. 8.7 Briefs Jensen, L. H. E. (2014), Danish Special Operations - Comprehensive Reorganization and Innovation are Necessary, Forsvarsakademiet. Jensen, L. H. E. (2014), Special Operations can Increase Denmark’s Strategic Options, Forsvarsakademiet. Jensen, L. H. E. (2014), Special Operations can make a difference in integrated conflict prevention, Forsvarsakademiet. Jensen, L. H. E. (2014), Special Operations - Myths and facts, Forsvarsakademiet. Jensen, L. H. E. (2014), Special Operations - the Central Role of Air Capabilities, Forsvarsakademiet. Johnsen, A. A. (2014), Small-State Special Operations in a Comprehensive Stabilisation Context: What to Know and Where to Go?, Forsvarsakademiet, 11 s. Mitchell, D. W. (2014), Building A Componential Danish SOF for Global SOF Network, Forsvarsakademiet, 14 s. Peer reviewed. Nørgaard, K. & Holsting, V. S. (2014), Militær ledelse i et professionsperspektiv, Forsvarsakademiet. Vestenskov, D. (2014), Det afghanske præsidentvalg 2014: En introduktion til det afghanske valgsystem og en analyse af hovedkandidaternes chancer, Forsvarsakademiet, 32 s. Vestenskov, D. (red.) & Holmberg, H. (2014), Exit by Afghanisation: Vietnam and Afghanistan: A comparative analysis of military transition as a political objective in US strategy, Forsvarsakademiet, 18 s. Wang, N. & Degeorges, D. (2014), Greenland and the New Arctic: Political and security implications of a statebuilding project, Forsvarsakademiet, 15 s. 27
© Copyright 2024