Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA
Hvordan ser de på tingene?
Kan vi lære noget?
Kan vi lære dem noget?
TOM
BJERREGAARD
usa og skandinavien
I Skandinavien forventes det, at
”fællesskabet”, ”staten” eller ”det
offentlige” tager sig af dig.
Værdisættet i USA er, at du bør tage
dig af dig selv. Og hvis du ikke kan
det, bør din familie gøre det. Ellers
kan du få hjælp fra markedet, hvor
staten spiller en meget lille rolle.
Andrew Scharlach, Center for the
Advanced Study of Aging Services,
University of California, Berkeley
Hvorfor er USA og Europa forskellige?

Undersøgelser af folks værdier
peger på at amerikanere i
overvejende grad betragter
fattige som "dovne," mens
europæere i langt højere grad
betragter dem som "uheldige."


Alberto Alesina og Edward Glaeser
Fighting Poverty in the US and
Europe: A World of Difference,
Oxford University Press, 2004
Politiske og juridiske institutioner



Været gearet imod omfordeling:
§
Præsidentielt system
§
Simple flertalsvalg
§
Stærkt to-parti system med manglende proportional repræsentation af
vælgerne
Domstolenes stærke forsvar for privat ejendomsret blokerede de
politiske institutioner.
Og mange amerikanske vælgere er uvidende og mangler interesse om
politik – en pointer, som også Wolfe fremfører (Does American
Democracy Still Work).
Etniske forskelle



Større etniske forskelle i USA
Det er især etniske minoriteter, særligt sorte, der modtager offentlige
ydelser i USA
Den hvide middelklasse har stemt imod mere generøse velfærdsydelser,
fordi disse ydelser i høj grad ville komme minoriteterne til gode
Lokalområde og civilsamfund


Indsatsen koncentreres i lokalområderne og drives stort set
udelukkende af non-profit organisationer, frivillige og kommercielle
firmaer.
En enkelt lejlighed i et boligkompleks kan bruges som base for f.eks. En
sygeplejerske og en ”SOSU”. Eller de ældre kan hjælpe med
børnepasning til gengæld for praktisk hjælp. Andre steder har ældre
samlet sig i organisationer, der bliver finansieret af et medlemskab, så
der kan hyres ældrepleje fra private virksomheder.
pengene

Man kunne forvente, at det amerikanske system er billigere end det
danske. Det synes imidlertid ikke at være tilfældet. I slutningen af
1990’erne var den gennemsnitlige udgift for ældre, der er 80 år eller
ældre, stort set på samme niveau i de to lande.
Det amerikanske blik




US blikket er vendt mod Europa og ikke mindst mod
Skandinavien - med nysgerrighed, skepsis og undren
De er rige, veluddannede, velorganiserede – og
bedrevidende
De har den der lange, lange historie, men hvad har de gang
i?
Og danskerne er verdens lykkeligste folk!
De tænksomme amerikanere
Det handler for alle samfund om:

At arbejde mod størst mulig lighed

At styrke sociale bånd og den personlige ansvarlighed


At staten regulerer og sikrer rettigheder (smid ultraliberalisterne på
porten)
At sikre det bedst mulige privat/offentlige samarbejde
Hvad kan vi hjælpe med?

(Selv)organisering og ledelse

Tillid (den amerikanske imødekommenhed snyder)

Uddannelse, faglighed og medarbejdernes ansvarlighed

Deltagelse i demokratiet

Social kapital (Robert D. Putnam: Bowling Alone)
Amerikanerne vil lytte til løsninger




Der kan reducere uligheden (nogen)
Der kan sætte den enkelte i stand til at klare sig selv (individualisme og
uafhængighed)
Der fokuserer på lokalområdet
En blanding af stat, kommercielle virksomheder og mangfoldige
civilsamfundsbaserede løsninger i lokalsamfundene med frivillige og
non-profit
De vil næppe lytte til centralistisk løsninger – eller bedrevidende pladder
om fællesskab og solidaritet
Hvad kan vi lære

Balance mellem personlig og kollektiv ansvarlighed

Finde ud af, hvad ”fællesskabet” eller ”kollektivet” er

Gøre solidaritet konkret

Styrke sociale bånd/opbygge social kapital (Bowling alone
med forsinkelse)
Hvordan kan man bekymre sig om hvalerne, kærer
sig om den tredje verden og stemme på et parti, der
taler om solidaritet - og samtidig springe over i
kassekøen og lade sin gamle mor sejle sin egen sø?
Stat er godt - 1



Statens overtagelse af privat velgørenhed
betyder, at ansvaret for omsorg til
fremmede i stigende grad kommer til at
høre til staten - ikke længere borgerne.
De skandinaviske velfærdsstater varetager
omsorg meget bedre end de markedsstyrede samfund, men de mangler en
balance mellem personlig og kollektiv
ansvarlighed.
Dog har velfærdsstaten givet borgerne
mere tid, som vi i stigende grad bruger på
aktiviteter med andre (sports aktiviteter,
frivillige organisationer m.m.).
Stat er godt - 2




Tanken om at staten er en hindring for individets udfoldelses-muligheder,
er en fatal misforståelse.
Staten sikrer menneskets rettigheder i en verden, hvor de frie
markedskræfter nok kan være økonomisk frigørende, men de ikke har
noget med menneskeværd at gøre. Det er nødvendigt med en vis statslig
regulering.
Spørgsmålet er, hvad det er, der integrerer os i et stadigt mere
differentieret samfund. Det er social bånd i civilsamfundet.
Velfærdsstaten virker bedst, når den styrker de bånd, som allerede
eksisterer - ellers opstår det nuværende problem, hvor staten
underminerer individernes ansvar overfor hinanden.