Arbejdsprogram2015-17forBUPL’s Lederforening BUPL’s lederforening har på landsmødet 19. marts 2015 vedtaget sit arbejdsprogram for de kommende to års arbejde. Arbejdsprogrammet er de overordnede sigtelinjer for lederforeningens arbejde. Der kan undervejs i landsmødeperioden opstå nye udfordringer eller muligheder, der skal reageres på og der kan være initiativer, der viser sig mindre væsentlige efter kort tid. Både LB og de lokale lederbestyrelser kan vægte og indholdsudfylde arbejdsprogrammet så det giver mening i forhold til det arbejde, lederforeningen er involveret i centralt og lokalt. Lederforeningens arbejdsprogram for landsmødeperioden 2015-2017 har tre overskrifter: 1. Det politiske indholdsprojekt 2. Arbejdet med ledernes overenskomst(er) 3. Organisering af lederne. Lederforeningens bestyrelse vil arbejde inden for de tre overskrifter efter beskrivelserne neden for. 1. Det politiske indholdsprojekt Lederforeningen vil i den kommende landsmødeperiode skulle forholde sig til: • Ledelsesrum • Ledelse af flere fagligheder • Kvalitets- og effektmålinger Ledelsesrum Ledernes ledelsesrum kan også ses som ledernes råderum til at tage beslutninger. Ledelsesrummet begrænses af den styring lederne er udsat for fra politisk side og fra forvaltningen. Styringen bliver mere og mere detaljeret og presser dermed ledernes ledelsesrum og ledernes mulighed for at tage beslutninger på baggrund af driften i institutionerne. Lederforeningen mener, at der skal være balance mellem politisk styring og lederens ledelsesrum. BUPL’s lederforening vil i den kommende periode arbejde for: • at lederne får rum til at eksperimentere, så muligheden for at skabe mere kvalitet og velfærd for færre ressourcer kan imødekommes. • at der skabes et udviklingsrum for den eksisterende styrings- og ledelsesforståelse i offentlig ledelsestænkning. • at ledernes ledelsesrum tilskynder beslutningskompetence, selvstændigt initiativ og handlemuligheder for den enkelte leder. • at de centrale styringstiltag begrænses, således at ledermedlemmernes autonomi og mulighed for at udøve ledelse tilgodeses. Ledelse af flere fagligheder Vi ser en rivende udvikling inden for det pædagogiske område i disse år. Folkeskolereformen medfører store ændringer for lederne i skolen. På 0-6 års området og på klub- og fritidsområdet lægges institutioner sammen, ikke bare inden for den enkelte institutionstype men også på tværs. Ledelsesstrukturen på hele børne- og ungeområdet er under forvandling – og BUPL’s lederforening tager den udfordring op. Med folkeskolereformen er der sat fokus på begrebet ”ledelse på tværs”, hvor ledelse af forskellige fagligheder omkring barnettager udgangspunkt i barnets trivsel, udvikling og læring. Vi ser at flere professioner arbejder med samme kerneopgave, relateret til den samme målgruppe, nemlig børnene. Vejen dertil er forskellig alt efter profession. Det stiller krav til lederen om både at kunne lede flere fagligheder samtidigt og også kunne holde fokus på læring og udvikling i ledelsesarbejdet. Derfor er det vigtigt at der indgår flere fagligheder i skolens ledelse, og f.eks. Leadership Pipeline og nye undersøgelser fra Væksthus for Ledelse viser, at netop denne ledelsesform, har en positiv effekt på de faglige resultater. Lederforeningen må derfor arbejde med at give nyt indhold og måske navn til begrebet pædagogfaglig ledelse. Samtidig ser vi en gryende offentlig forståelse for behovet for en tæt faglig ledelse når der tales om offentlig institutionsledelse. BUPL’s Lederforening vil i den kommende periode arbejde for: • at styrke kommunikationen om pædagogiske lederes kompetencer og ledelseskraft. • at søge dialog med relevante politikere og samarbejdspartnere fra andre organisationer om nye arenaer for fremtidens styringstiltag og tværprofessionel ledelse. • Fortsat sætte fokus på samarbejde med forskere/uddannelsesinstitutioner, i forhold til hvilke kompetencer og kvalifikationer fremtidig ledelse kalder på – således at lederne er bedst muligt klædt på til fremtiden. • På alle måder at være dagsordenssættende i relation til ledelse af andre og nye tværprofessionelle platforme. At indgå i konstruktiv dialog om forventet udspil fra regeringen til en reform eller justering af 0-6 års området. Kvalitets- og effektmålinger Med indførelsen af de tre mål for folkeskolens udvikling i forbindelse med folkeskolereformen, er der i sektoren en stigende opmærksomhed på, om det kan give mening at introducere denne måde at målsætte det pædagogiske arbejde på 0-6 årsområdet. I de fleste kommuner har man allerede lokalt definerede mål for det pædagogiske arbejde. Det er vigtigt, at lederne er fagligt konstruktive med- og modspillere når ledelse af effektmåling, kvalitetsudvikling og generel målsætning på området er på dagsordenen. Lederforeningen vil derfor arbejde med en definition af kerneopgaven for den pædagogiske opgave. Med et klart bud på kerneopgaven eller kerneopgaverne står lederne bedre rustet til at planlægge og lede det nødvendige pædagogiske arbejde. Med viden om kerneopgaven vil vi være bedre i stand til at evaluere og i nogle tilfælde direkte måle effekten af det pædagogiske arbejde. BUPL’s Lederforening vil i den kommende periode arbejde for: • aktivt at deltage i udviklingen af og i debatten om effektmåling, kvalitetsudvikling og generel målsætning på området. Lederforeningen vil være til stede, når der i ministerier eller i Folketinget drøftes effektmåling og dokumentation af de offentlige velfærdsydelser, for derved at sætte fokus på, hvilken betydning det får for ledelsesopgaven. For også den opgave kalder på ledelseskraft og stærke ledelseskompetencer. • at sætte fokus på den del af ledelsesopgaven, det er at lede medarbejdernes arbejde med dokumentation, evidens, effektmåling og evaluering. 2. Arbejdet med ledernes overenskomst(er) Vilkårene for de offentligt ansatte ledere forandres hastigt. Vi må forvente, at arbejdsgiverne i løbet af få år ønsker én tværgående offentlig lederoverenskomst. Vi vil agere proaktivt og have en strategi klar for dette arbejde. Et stigende fokus på specielle kendetegn ved den enkelte institution, mål og resultater kan give resultatkrav og hidtil ukendte succeskriterier. En udvikling som i særlig grad, allerede i dag udfordrer lederne i de selvejende institutioner og i de private institutioner. • BUPL’s lederforening deltager aktivt i forhandlingerne om fornyelse af lederoverenskomsten, og vi vil aktivt deltage i drøftelser af, hvilken vej fremtidige overenskomster på området skal gå. • BUPL’s lederforening vil arbejde aktivt for at skabe nye alliancer, og samarbejder for at sikre indflydelse og udviklingsmuligheder for både de offentlige, de selvejende og de privatansatte ledere. De privatansatte ledere og lederne i de selvejende institutioner vil også blive udfordret. Et stigende fokus på specielle kendetegn ved den enkelte institution, mål og resultater kan give sig udslag i resultatkrav og hidtil ukendte succeskriterier. BUPL’s lederforening vil søge mere indflydelse på egen overenskomst og være med til at skabe nye alliancer og samarbejder for at sikre indflydelse og udviklingsmuligheder for de privatansatte og selvejende ledere. 3. Organisering af lederne Internt i BUPL: BUPL’s kongres vedtog i november 2014 et politisk projekt, der indebærer, at der skal have fokus på medlemsdemokratiet og sørge for at sikre effektivisering og rationaler i organisationen. BUPL’s lederforening vil medvirke aktivt til diskussionen af de mest hensigtsmæssige måder at servicere ledermedlemmerne og til at sikre, at også ledermedlemmerne opfatter sig som repræsenteret og tilgodeset i BUPL herunder sikre, at BUPL’s Lederrådgivning kan håndtere rådgivning af ledere på flere niveauer. BUPL’s lederforening vil i arbejdet lægge vægt på at sikre klare tilbud til lederne, korte kommunikationslinjer. Lederforeningen vil arbejde for, at den kollektive interessevaretagelse af ledere i den enkelte kommune er professionelt og politisk funderet. Eksternt samarbejde: Også i samarbejdet med andre ledere og lederorganisationer har BUPL’s lederforening en vigtig rolle at spille: FTF forhandler med LO om udviklingen af et fælles grundlag. Det vil være afgørende for opbakningen i medlemsorganisationerne, at lederne sikres indflydelse og repræsentation. For hovedorganisationerne er ledermedlemmerne af afgørende betydning: de er et vigtigt medlemsgruppe og de er med til at sikre en høj organisationsprocent i øvrigt. Forhandlingsfællesskabet gennemfører i 2015 for første gang overenskomstforhandlinger under ét. Fra BUPL’s lederforening ønsker vi at markere os i Forhandlingsfællesskabet og vi ønsker at være med til at sikre, at der etableres en stærk platform for lederne på tværs mellem de faglige organisationer, hvor også lederne naturligt organiseres.