Ledigheden blandt pædagoger

Bestyrelsens beretning
Igen har forbedringen af den pædagogiske kvalitet på 0-6 års området fyldt meget i BUPL’s virke.
Arbejdet med at sikre de nationalt afsatte midler – hvor store de end må være – har været en vigtig
indsats fra BUPL’s side.
Folkeskolereformens første år har fyldt meget i den forgangne generalforsamlingsperiode.
Udfordringerne er nu kendte og handler meget om pædagogenes vilkår for at deltage i den
obligatoriske undervisning og sikring af ordenlige stillinger.
Det faldende børnetal begynder at slå igennem på beskæftigelsesmulighederne og bestyrelsen har
rettet fokus mod at sikre pædagogerne job.
Ledigheden i det midt- og vestjyske
Under valgkampen blev arbejdsløshed debatteret meget og debatten bar tydeligt præg af, at
politikerne alle syntes at have en mening om ”de ledige” og hvem de ”ledige” er. Skulle man tro
politikerne, er ”de ledige” dovne – men rigtig smarte – arbejdsløse, der hellere vil hæve dagpenge
end at gå på arbejde.
I BUPL MidtVestjylland har vi god kontakt til vores ledige medlemmer og vi møder ingen dovne
pædagoger. Vi møder i stedet rigtig mange medlemmer, som gerne vil have et arbejde og som er
meget bekymret for, hvordan og hvornår det lykkes at komme i job. Der er ingen medlemmer, som
frivilligt foretrækker at stille sig op i arbejdsløshedskøen.
For de pædagoger, der falder ud af dagpengesystemet, er det naturligvis meget trist, da det har
meget store økonomiske og personlige konsekvenser. Heldigvis er der rigtig mange ledige
pædagoger, der får job, hvilket resulterer i, at ganske få pædagoger mister dagpengeretten i vores
afdeling.
Hvad gør BUPL for at få ledige medlemmer i job?
Vi kan lige så godt være ærlige og sige, at der mangler jobs. Derfor fokuserer BUPL på at få skabt
flere stillinger. De ekstra 750 millioner kroner, som området har fået til bedre kvalitet de sidste par
år, har givet flere stillinger på det pædagogiske område - men det er langt fra nok stillinger.
Det største problem er, at staten giver med den ene hånd og kommuner tager med den anden. Når
kommunerne gentagne gange har besparelsesrunder på vores område, så bliver det svært at få de
ledige pædagoger i arbejde.
Et er dog sikkert: det politiske pres, som BUPL udøver på kommunerne og den nye regering vil
fortsætte med stor styrke. Det er en helt central opgave for BUPL som professionsfagforening.
Samtidigt ved vi, at en højere normering ville betyde, at mange børn og unge ville klare sig langt
bedre, samtidigt med at samfundet ville spare rigtig mange penge i fremtiden.
Derfor præsenterer vi i BUPL MidtVestjylland et regnestykke for politikerne, som sidder ude i
kommunerne og i Folketinget. Regnestykket viser forskellen mellem, hvad det vil koste samfundet
at have en ekstra pædagog ansat, og hvad det koster samfundet, at pædagogen er på dagpenge.
Det koster sådan set kun samfundet 10.000 kroner om måneden at have en pædagog ekstra ansat
på 37 timer, i stedet for at pædagogen hæver arbejdsløshedsdagpenge.
Tænk, hvilken glæde børn, forældre og ansatte kunne få af den ekstra pædagog og ikke mindst
den glæde, det ville være for den arbejdsløse pædagog, at komme i arbejde.
Problemet er, at de offentlige kasser ikke taler sammen og det kunne klæde den nye regering at
træffe nogle valg, som kan forbedre den offentlige velfærd, i stedet for at ”jagte” de arbejdsløse
med alle mulige projekter og samtaler. De ressourcer kunne sagtens anvendes anderledes.
De ledige pædagoger bruger BUPL
Bestyrelsen vil gerne bruge lejligheden til at rose de ledige medlemmer for at bruge de tilbud, som
BUPL MidtVestjylland stiller til rådighed. Flere og flere ledige møder op til aktiviteterne, der er at
finde i ”Medlemstilbud 2015”, og til netværksmøderne for ledige, som afholdes i Viborg og
Holstebro. Enkelte ledige bruger BUPL’s aktiviteter på tværs af fagforening og forbund – og det er
rigtig godt.
Beskæftigelsen blandt pædagoger
Mange faktorer spiller ind på dimensioneringen af pædagoguddannelsen og pædagogernes
beskæftigelsesmuligheder, men bestyrelsen ser ikke så pessimistisk på fremtiden af flere grunde:





Det faldende børnetal skyldes de lave årgange i begyndelsen af 80’erne (lavest var 1983),
men børnetallet er på vej op igen. Faldet i antallet af 0-2 årige har dog ikke betydet noget
for vores område, derimod har dagplejen virket som en buffet og oplevet en stor
tilbagegang. Antallet af de 3-6 årige rammes nu af den udvikling, der har været for de 0-2
årige og det vil først være tilbage på 2010-niveau i 2025.
Den nye Folkeskolelov giver pædagogerne udvidet adgang til at undervise og når der falder
ro på Folkeskolen, vil fokus på pædagogernes kompetence stige.
Små 40 % af vores medlemmer er 50 år eller derover.
Vi har set et nationalt fokus på daginstitutionsområdet, der de seneste år har betydet
yderligere 750 mio. kr. til bedre pædagogisk kvalitet – at det så har knebet lidt for
kommunerne at leve op til intentionerne er noget, der fortsat skal arbejdes med.
Ældreområdet er voksende og pt. har vi på landsplan 200 pædagoger, der arbejder på
området – og det er stigende.
Særligt skal det fremhæves, at der sker en udbygning af vuggestuepladser i vores område, hvor
potentialet er stort. Udbygningen sker bl.a. på baggrund af forældrenes efterspørgsel, men også
fordi kommunerne finder vuggestuepladser lettere at styre i den kommunale økonomi.
I vores drøftelser med kommunernes politikere og forvaltninger har vi fremhævet, at det faldende
børnetal for de 3-6 årige bl.a. bør bruges til at skabe bedre fysiske forhold i vores daginstitutioner
samt at bruge ledig bygningskapacitet til vuggestuepladser og -grupper, der eventuelt kan
etableres i eksisterende børnehaver.
Ledighedsprocent i BUPL MidtVestjyllands kommuner
Når der blandt politikerne tales om høj ledighed, udgør andelen af ledige 7 %, mens lav ledighed
svarer til 2 % ledige. Således ligger Ikast-Brande kommune højst og Skive kommune lavest i
forhold til ledighedsprocenten i vores otte kommuner.
Ikast-Brande kommune: 6,5 %
Holstebro kommune: 6,0 %
Herning kommune: 5,1 %
Struer kommune: 5,1 %
Lemvig kommune: 4,9 %
Ringkøbing-Skjern kommune: 4,3 %
Viborg kommune: 4,1 %
Skive kommune: 3,8 %