Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand
kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000
m3/ha/år af den årlige nedbør kan bruges til vandindvinding
uden større problemer for naturen og miljøet. Der dannes
mest grundvand i det øverste magasin. Der dannes væsentlig mindre grundvand, jo dybere nede magasinet ligger.
Jo tættere på vandløb nedbøren falder, des større mængde
af nedbøren, går der til vandløbet. Samtidig bliver dannelse
af grundvand mindre. Lige omkring vandløb dannes der
næsten intet grundvand.
Figuren viser den gennemsnitlige vandbalance for Vestjylland.
Illustration: GEUS
I Herning Kommune falder der omkring 900 mm nedbør om året. Ca. ½delen af nedbøren fordamper og 1/3 strømmer af via overfladen til vandløb og søer. Den sidste del af nedbøren bliver til grundvand. Det vil sige,
at ca. 250 mm af nedbøren bliver til nyt grundvand i det øverste magasin, svarende ca. 1250 m3/ha/år
Større udnyttelse end 35 % af det dannede grundvand kan
sænke grundvandsspejlet på længere sigt. Grundvandspejlet er overfladen af vandet i jorden. Sænkning af grundvandspejlet kan give problemer for boringer, der indvinder
vand tæt på grundvandsspejlet. De boringer kan blive tørlagt i perioder, hvis der pumpes meget vand.
Vandets kredsløb
Når der sker fordampning af vandet i havet, dannes der skyer, som trækker ind over land. Nedbør fra skyerne falder på jordoverfladen. En del af
vandet siver ned i det øverste grundvandsmagasin (sandlag), mens en del
af nedbøren strømmer mod vandløb og søer. Endelig fordamper en del af
nedbøren. En del af det nydannede øverste grundvand siver ned mod de
dybere magasiner, og en del af grundvandet strømmer mod vandløb, søer,
fjorde og havet.
Grundvandsmagasinerne i Herning Kommune kan groft inddeles i to øvre
magasiner og et dybere magasin. Vandet i de øverste magasiner er typisk
få år gammelt. Her fra indvinder de fleste markvandingsboringer.
Vandet, der indvindes fra det dybe magasin, kan være fra 50 år op til 500
år.
Figuren viser vandets kredsløb i naturen. Tallene angiver hvor lang tid vandet befinder sig i de enkelte stadier. Illustration: GEUS
Vandindvinding og påvirkning af omgivelserne
Mange boringer indvinder grundvand fra de øverste grundvandsmagasiner. Fælles for de to øverste magasiner i Herning kommune er, at de har
større eller mindre forbindelse med overfladevand som vandløb, søer og
lignende.
Når der pumpes fra en boring, skaber det en sænkningstragt, så overfladenært grundvand trækkes ned mod boringen. Der sker altså en grundvandssænkning i et større eller mindre område. Sænkningstragtens udbredelse fra boringen kan strække sig flere hundrede meter, afhængig af hvor
meget der pumpes, og hvor meget vand der er tilgængeligt i magasinet.
Vandløb og søer er generelt afhængige af terrænnært grundvand. Når
man ved indvinding fra en boring sænker grundvandet i kortere eller længere perioder, så mister vådområderne en stor del af vandet.
Vådområderne kommer derfor til at mangle denne vandmængde, og der er
risiko for udtørring eller lav vandføring.
Figuren viser en sænkningstragt omkring en boring. Illustration: GEUS
Hvis indvinding fra en dybere boring øges, kan den dybere boring, på
grund af en større sænkningstragt, tage vand fra knap så dybe boringer.
Større sænkningstragt kan ligeledes sænke vandstanden ved naturtyper,
som ligger i nærheden.
Fordi lokale forhold spiller ind, er det nødvendigt med en konkret og individuel vurdering i hvert tilfælde.
Figuren viser hvordan en sænkningstragt fra en boring kan trække vand fra
et vandløb, vådområde eller andre nærliggende boringer.
Lovkrav
Vandplaner 2009-2015 indeholder konkrete målsætninger til maksimal påvirkning af vandløb. Vandplanens mål er
implementeret i Lov om Vandplanlægning med tilhørende bekendtgørelser.
Tilladelser efter Vandforsyningsloven
skal vurderes i forhold Naturbeskyttelsesloven og Miljømålsloven.
Vandplan 2009-2015 har en retningslinje om, at grundvandsressourcen
højst må udnyttes 35% til vandindvinding.
Afgørelser fra Natur- Miljøklagenævnet
viser, at det ikke er muligt blot at tilføje
et vilkår om, at mængden beregnes
over 3 år.
Bekendtgørelse om vurdering af visse
offentlige og private anlægs virkning på
miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægnin
Bekendtgørelse om vandindvinding og
vandforsyning § 6 stk. 1 nr. 1
Ansøger skal dokumentere, at der er
behov for indvindingen og begrunde
den ansøgte mængde.
Ifølge Vandforsyningslovens § 35 kan
en tilladelse tilbagekaldes, når indvinding ikke er sket i et sammenhængende tidsrum på 5 år.
Ejeren af et vandindvindingsanlæg skal
regelmæssigt kontrollere indvindingen,
og skal hvert år indberette årsindvindingen til kommunalbestyrelsen.
Vandforsyningsloven § 58 stk. 3. Overtrædelse kan straffes med bøde (§ 84
stk. 1 nummer 5)
Konsekvens
Kommunen har pligt til at vurdere indvindingens
påvirkning på natur og vandløb.
Klagemyndigheden (Natur- og Miljøklagenævnet)
har afgjort en række sager. Alle sager uden konkret vurdering i forhold til den tilladte indvindingsmængde, er hjemvist til fornyet behandling.
Betydning for administrationsgrundlag
Alle sager vurderes, som beskrevet under retningslinjer. Hvis
der er risiko for væsentlig påvirkning af natur eller vandløb begrænses varigheden eller mængden.
Kommunen har pligt til at sikre, at grundvandsressourcen ikke overudnyttes.
Overudnyttelse kan betyde, at nogle boringer løber tør.
Nævnet anfører, at vurderingen af påvirkningen
skal ske for værst tænkelige år. Det vil sige, at det
er den maksimal mængde, der skal vurderes.
Det vil betyde, at alle fornyelser skal vurderes
som forøgede mængder og den samlede belastning fra nuværende anlæg vil stige væsentligt.
Øgede mængder i tilladelser eller nye indvindingstilladelser skal VVM-screenes. Det vil sige
screenes for om indvindingen påvirker natur og
miljø i væsentlig.
1.200 m3/ha/år er det gennemsnitlige behov for
markvanding på grovsandet jord beregnet af Videncenter for Landbrug. Derfor behøver ansøgninger på 1.200 m3/ha/år ikke at dokumentere behovet. En større mængde pr. hektar vil kræve en
begrundelse fra ansøger.
Denne mulighed er aldrig udnyttet. Der findes derfor mange uudnyttede tilladelser, der lægger beslag på grundvandsressourcen.
Alle sager vurderes, som beskrevet under retningslinjer. Hvis
der er risiko for stor udnyttelse af grundvandsressourcen begrænses varigheden eller mængde.
Efter 4 henvendelser pr. mail eller brev om indberetninger for 2014 er der stadig over 50 manglende indberetninger.
Det kræver øgede ressourcer i administrationen at lave beregningerne og vurdere de gennemsnitlige mængder. Det kan
give anledning til større fejlbehandling, da der skal vedligeholdes flere data sæt.
Forvaltningen mener, at muligheden for større mængder pr
hektar, er en bedre løsning. Det betyder, at vandet kan gives,
hvor der er behov.
Ansøgninger om større mængder pr. hektar skal begrundes
gennem mark- og gødningsplaner sammenholdt med jordtyper
på markerne.
Hvis tilladelser på 1.200 m3/ha/år tidligere aldrig er udnyttet,
skal ansøger begrunde behovet på 1.200 m3/ha/år, ellers sættes mængden ned ved fornyelse af tilladelse.
Denne praksis indføres.
Manglende overholdelse af indskærpelse om indberetning meldes til politi. Den normale procedure for indskærpelser følges.
Varighed af tilladelsen
Nuværende retningslinjer
Op til 15 år efter en konkret vurdering.
Siden 2010 er der givet 56 tilladelser som fordeler sig sådan:
Antal tilladelser og varighed
Forslag til nye retningslinjer
Op til 15 år efter en konkret vurdering.
Ingen ændring i forhold til tidligere.
Vi forventer, at langt de fleste vil ligge på 15 og 10 år.
30
25
20
15
10
5
0
6 år
Vandmængden i
tilladelser
8 år
10 år
15 år
1.200 m3 pr. hektar pr. år – videreført fra Ringkjøbing Amt.
Praksis har været, at den indvundne vandmængde er vurderet
over tre år. Dette har dog aldrig fremgået af tilladelserne.
Som udgangspunkt 1.200 m3 pr. hektar pr. år, da det er det gennemsnitlige behov.
Hvis ansøger kan dokumentere et større behov, vurderes påvirkningen af andre boringer, vandløb og natur. Der kan eventuelt stilles vilkår om en kortere periode eller overvågning af vandløb og andre våde naturområder.
Den indvundne vandmængde vurderes årligt i forhold til den maksimale mængde i tilladelsen.
Vurdering af sager
Beregning af påvirkning af vandløb og våde naturområder med
programmet ”BEST”
Vurdering af boringens afstand til vådområder.
Vurdering af boringers indvinding/udnyttelse i oplandet.
Vurdering i forhold til retningslinjerne i Vandplanen.
Beregning af påvirkning af vandløb og våde naturområder med programmet ”BEST”
Vurdering af boringens afstand til vådområder.
Vurdering i forhold til retningslinjerne i Vandplanen.
Hvis BEST- beregningen viser en væsentlig påvirkning, indhentes
udtalelse fra Vandløbs- og Naturgruppen.
Manglende udnyttelse i 5 år
Ingen praksis
Lav udnyttelse af
tilladelse
Ingen praksis
Manglende indberetning af vandmængder
Hidtil er sket indberetning til KO. Fra 2015 ligger opgaven ikke
længere hos kommunen.
Tilbagetrækning af tilladelser som ikke har været i brug i henhold til
lovgivning. Dermed åbnes mulighed for, at vandet ”frigives” til andre ejendomme med behov.
Ved fornyelse bedes ansøger dokumentere behov for at opretholde
vandmængden. Dermed åbnes mulighed for, at vandet ”frigives” til
ejendomme med behov
Efter udsendelse af påmindelse og rykker, indskærpes det, at reglerne i loven overholdes. Sker det ikke, kan der først varsles og som sidste udvej - indgives politianmeldelse.