1. No category

Kerteminde Kommune
Store forandringer
Beskrivelse af effektiviseringer og besparelsesforslag med udgangspunkt i:
Effektivisering, samskabelse og rehabilitering - budget i balance.
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion .........................................................................................................................................................4
2. Arbejdsmarked ...................................................................................................................................................5
2.1. Udfordringer ................................................................................................................................................5
2.2. Forandringstiltag.........................................................................................................................................5
2.3. Ideerne bag forandringstiltagene .............................................................................................................6
2.3.1. Stop for aktivering der ikke giver resultater i form af arbejde for borgeren. ..............................6
2.3.2. Vores borgere er (for) lang tid på offentlig forsørgelse: ................................................................6
2.3.3. Styrke ledelse og opfølgning på området .......................................................................................7
2.3.4. Vi skal hjælpe borgeren til at klare sig selv og undgå offentlig forsørgelse ...............................7
2.3.5. Samarbejde med erhvervslivet .........................................................................................................7
3. Sundhed, børn og unge ....................................................................................................................................9
3.1. Udfordringer ................................................................................................................................................9
3.2. Forandringstiltag.........................................................................................................................................9
3.3. Ideerne bag forandringstiltagene .......................................................................................................... 10
3.3.1 Villaen ..................................................................................................................................................... 10
4. Handicap, psykiatri, pleje, rehabilitering ..................................................................................................... 12
4.1. Udfordringer ............................................................................................................................................. 12
4.2. Forandringstiltag...................................................................................................................................... 12
4.3. Ideerne bag forandringstiltagene .......................................................................................................... 12
4.3.1. Revisitering ....................................................................................................................................... 12
4.3.2. Samarbejde / samspil ...................................................................................................................... 13
4.3.3. Struktur .............................................................................................................................................. 13
5. Skole og dagtilbud .......................................................................................................................................... 14
5.1. Udfordringer ............................................................................................................................................. 14
5.2. Forandringstiltag...................................................................................................................................... 14
5.3. Ideerne bag forandringstiltagene .......................................................................................................... 14
5.3.1. Daginstitutioner ................................................................................................................................ 14
5.3.2. Struktur .............................................................................................................................................. 15
5.3.3. Tilbud til 0
2 årige ......................................................................................................................... 15
5.3.4. Udvikling og omstilling af Mesingeskolen til også at kunne rumme flere specialelever........ 15
1
5.3.5. Lægge skolebibliotek og folkebibliotek sammen ........................................................................ 15
5.3.6. Tildelingsmodel på skoler og SFO ................................................................................................ 15
5.3.7. Kultursporet ...................................................................................................................................... 16
6. Befordring og kollektiv trafik .......................................................................................................................... 17
6.1. Udfordringer ............................................................................................................................................. 17
6.2. Forandringstiltag...................................................................................................................................... 17
6.3. Ideerne bag forandringstiltagene .......................................................................................................... 17
........................................................................................................................................................ 17
........................................................................................................................................................ 17
7. Infrastruktur ..................................................................................................................................................... 18
7.1. Udfordringer ............................................................................................................................................. 18
7.2. Forandringstiltag...................................................................................................................................... 18
7.3. Ideerne bag forandringstiltagene .......................................................................................................... 18
........................................................................................................................................................ 18
........................................................................................................................................................ 18
8. Natur og miljø.................................................................................................................................................. 19
8.1. Udfordringer ............................................................................................................................................. 19
8.2. Forandringstiltag...................................................................................................................................... 19
8.3. Ideerne bag forandringstiltagene .......................................................................................................... 19
........................................................................................................................................................ 19
........................................................................................................................................................ 19
9. Politisk organisation og beredskab .............................................................................................................. 20
9.1. Udfordringer ............................................................................................................................................. 20
9.2. Forandringstiltag...................................................................................................................................... 20
9.3. Ideerne bag forandringstiltagene .......................................................................................................... 20
........................................................................................................................................................ 20
........................................................................................................................................................ 20
10. Administrativ organisation ........................................................................................................................... 21
10.1. Udfordringer ........................................................................................................................................... 21
10.2. Forandringstiltag ................................................................................................................................... 21
10.3. Ideerne bag forandringstiltagene ........................................................................................................ 21
2
...................................................................................................................................................... 21
...................................................................................................................................................... 21
11. Erhverv, bosætning og turismepolitik ........................................................................................................ 22
11.1. Udfordringer ........................................................................................................................................... 22
11.2. Forandringstiltag ................................................................................................................................... 22
11.3. Ideerne bag forandringstiltagene ........................................................................................................ 22
...................................................................................................................................................... 22
...................................................................................................................................................... 22
12. Tværgående administrative opgaver......................................................................................................... 23
12.1. Udfordringer ........................................................................................................................................... 23
12.2. Forandringstiltag ................................................................................................................................... 23
12.3. Ideerne bag forandringstiltagene ........................................................................................................ 23
...................................................................................................................................................... 23
...................................................................................................................................................... 23
13. Førtidspensioner mv. ................................................................................................................................... 24
13.1. Udfordringer ........................................................................................................................................... 24
13.2. Forandringstiltag ................................................................................................................................... 24
13.3. Ideerne bag forandringstiltagene ........................................................................................................ 24
...................................................................................................................................................... 24
...................................................................................................................................................... 24
3
1. Introduktion
På koncernledelsens workshop den 20.-21. august 2015 er der arbejdet med forslag til
effektiviseringstiltag og/eller spareforslag, samt eksempler på samskabelsesprojekter. Der er
udarbejdet forandringstiltag med udgangspunkt i samskabelse og rehabilitering i nedenstående fire
områder i forhold til, hvilke forandringer der skal til for at standse udgiftsvæksten (eller nedbringe
enhedsomkostningerne) på de enkelte områder:
1.
2.
3.
4.
Arbejdsmarked
Sundhed, børn og unge
Handicap, psykiatri, pleje, rehabilitering
Skole, dagtilbud
Der er desuden arbejdet med forslag til, hvordan man fremover får borgerne til at bidrage aktivt med at
finde løsninger, så de oplever forandringerne som en fælles opgave.
Henover efteråret arbejdes der videre med at finde effektiviseringsforslag på de øvrige politikområder.
Nedenstående tabel 1 viser budgetreduktionerne på alle politikområder, som er lagt ind i budgettet.
Budgetreduktionernes størrelse på de enkelte politikområder afspejler en fordeling, der dels tager
hensyn til, at vi på nogle områder ligger over landsgennemsnittet, når der ses på udgifter pr.
indbygger, og dels at selv områder, hvor vi ligger under landsgennemsnittet, skal bidrage til opgaven
dog med mindre beløb i forhold til det samlede budget.
Tabel 1. Samlet budgetreduktion i 2016-19 fordelt på politikområder.
Politikområde
Uddannelse
2016
2017
2018
2019
I alt
-3.664
-4.657
-5.650
-5.650
Børn og familie
-1.023
-1.408
-1.793
-1.793
Dagtilbud
-2.902
-4.246
-5.590
-5.590
-239
-419
-598
-598
-1.491
-2.414
-3.337
-3.337
-228
-399
-570
-570
Sundhed, forebyggelse og
rehabilitering
Pleje
-1.688
-2.407
-3.125
-3.125
-3.787
-5.023
-6.258
-6.258
Handicap og psykiatri
-4.359
-6.915
-9.472
-9.472
Førtidspensioner mv.
-340
-595
-850
-850
-10.736
-18.040
-22.844
-27.844
-337
-529
-722
-722
-2.509
-3.491
-4.472
-4.472
-417
-678
-939
-939
Befordring og kollektiv trafik
Infrastruktur
Natur og miljø
Arbejdsmarked
Politisk organisation og beredskab
Administrativ organisation
Erhverv, bosætning og
turismepolitik
Tværgående adm. opgaver
Politikområderne i alt
-19.621
-6.017
-18.328
-1.854
-10.579
-1.767
-10.345
-21.326
-30.218
-2.635
-79.464
-2.310
-14.944
-2.973
-30
-30
-30
-30
-120
-33.750
-51.251
-66.250
-71.250
-222.501
4
2. Arbejdsmarked
På dette område sigtes mod at nedbringe udgifterne med 77,5 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over
effektivisering og sparekrav).
2.1. Udfordringer
I forhold til sammenlignelige kommuner kan det konstateres, at Kerteminde Kommune har merudgifter
på 54 mio. kr. årligt til forsørgelse og overførsler til kommunens borgere. Det presser kommunens
økonomi og der skal arbejdes ihærdigt på at nedbringe denne forskel, så kommunens udgifter på
dette område nærmer sig landsgennemsnittet.
De nye refusionsomlægninger giver ligeledes udfordringer: Arbejdsmarkedsområdet ændres markant
pr. 1. januar 2016. Kommunernes samlede finansiering af forsørgelsesudgifter til ledige øges markant
med 5 mia. kr. for alle kommuner under ét. Beløbet kompenseres via generelle tilskud. Den enkelte
kommune skal altså fremover dække en større del af udgifterne til forsørgelse af kommunens ledige
borgere og statens refusion af udgifter vil nedsættes markant. Fremover er det varigheden (borgerens
samlede tid på offentlig forsørgelse: kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge,
revalidering, førtidspension m.v.) der er afgørende for kommunens refusion og ikke hvilken ydelse
eller hvilke aktiviteter borgeren har været en del af.
Kommunen vil fremover modtage refusion af forsørgelse til borgerne således:
Varighed på offentlig forsørgelse
0-4 uger
5-26 uger
27-52 uger
over 52 uger
Refusion fra staten
80 %
40 %
30 %
20 %
Note: Bemærk at skift mellem ydelser ikke betyder,
. Desuden er der krav om, at man skal have
været ude af offentlig forsørgelse i minimum 12 måneder for at blive nulstillet ift. refusionen.
2.2. Forandringstiltag
Der er udarbejdet 5 forandringstiltag i forbindelse med arbejdsmarkedet, som er beskrevet i dette
afsnit. Desuden er det nedenfor angivet, hvor stor en effektiviseringsgevinst/besparelse man forestiller
sig, at hvert forandringstiltag vil kunne medføre.
5
Forandringstiltag
Stop for aktivering
Tidsperspektiv for
offentlig forsørgelse
Ledelse
Undgå offentlig
forsørgelse
2016
I alt
7,5
2
2017
10
3
2018
10
5
2019
15
5
I alt
42,5
15
2
2
2
2,5
3
2,5
3
3
10
10
13,5
17,5
20,5
26
77,5
2.3. Ideerne bag forandringstiltagene
Til hvert forandringstiltag er udarbejdet ideer til, hvorledes forandringen vil kunne iværksættes.
2.3.1. Stop for aktivering der ikke giver resultater i form af arbejde for borgeren.
Vi bruger nu 30 mio. kr. om året til indsatser der skal aktivere borgeren med henblik på at opnå
arbejde. Fra 1. januar belønnes kommunen ikke længere for at aktivere borgerne, kommunen
belønnes kun hvis borgeren kommer i arbejde og kommunens forsørgelse bortfalder. Aktivering som
ikke virker, medvirker blot til at forlænge perioden på offentlig forsørgelse. Derfor foreslås følgende:
Alle aftaler med eksterne aktører opsiges og hele indsatsområdet omlægges.
Vi må opfinde indsatser som er billige /ikke koster kommunen noget, når det er et lovkrav
om aktivering.
Vi må opprioritere indsatsen til coachende og motiverende samtaler, som lægger ansvaret
for fremtidig arbejde over på borgeren, som motiverer borgeren og som giver borgeren et
realistisk syn på jobmuligheder. Vi kan modtage refusion for denne type samtaler, som
sagsbehandlerne skal afholde, og som skal erstatte en del af aktiveringen. Det vil generere
nogle merindtægter til kommunen.
Vi skal fortsætte med de virksomhedspraktikker, som virker.
Vi forventer at kunne spare 10 - 15 mio. kr. på aktivering, svarende til op mod halvdelen af det
nuværende budget. I 2016 er målet at reducere udgifterne med 7,5 mio. kr.
2.3.2. Vores borgere er (for) lang tid på offentlig forsørgelse:
Kerteminde Kommunes ledige har været på offentlig forsørgelse i 379 dage/modtager.
Vi skal sikre det gode sagsflow indenfor de enkelte ydelsestyper, så vi undgår ventetid/spildtid i
sagerne:
Fastlægge det gode sagsflow i sygedagpenge sager
Fastlægge det gode sagsflow på ungesager
Fastlægge det gode sagsflow på kontakthjælpssager
Fastlægge det gode sagsflow for forsikrede ledige
6
Fastlægge det gode sagsflow for langtidsledige borgere visiteret til flexjob, som er på
ledighedsydelse eller sygedagpenge
Vi forventer at reducere udgifterne til forsørgelse med 15 mio. kr. i løbet af budgetperioden.
I 2016 er målet at reducere udgifterne med 2 mio. kr.
2.3.3. Styrke ledelse og opfølgning på området
Med den nye organisation er der flere ledere, som har fokus på dette område. Det er afgørende at der
formuleres fælles mål og retning for arbejdet i de forskellige afdelinger. Dette arbejde koordineres i en
styregruppe med deltagelse af afdelingschefer på området, økonomichef samt direktør.
Der arbejdes på at etablere et IT-system som understøtter sagsbehandling, controller og mulighed for
opfølgning på sagerne både indenfor samme kategori af ydelser og sikre koordinering når borgerne
skifter mellem forskellige ydelsestyper. Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af brugere, IT
og økonomi.
Forventet effekt 5-10 mio. kr. ved fuld indfasning.
I 2016 er målet at reducere udgifterne med 2 mio. kr.
2.3.4. Vi skal hjælpe borgeren til at klare sig selv og undgå offentlig forsørgelse
De store udfordringer kommunen står overfor på dette område kræver grundlæggende
kulturforandringer og holdningsændringer hos mange af kommunens medarbejdere.
Vi skal benytte nyttejob og sanktioner og medvirke til at færre kommer ind og bliver modtagere
af offentlig forsørgelse i længere tid.
De unge skal have uddannelsespålæg og væk fra uddannelseshjælp og over på S.U.
Flygtninge skal hurtigt i arbejde i virksomheder.
Vi skal i samarbejde med institutioner, faglige organisationer, MED finde ud af hvordan
personer, som modtager offentlig forsørgelse kan komme i virksomhedspraktik i kommunale
institutioner og dermed få en fordel i forbindelse med de jobåbninger der kommer indenfor
kommunen og samtidig medvirke til at udføre værdifuldt arbejde for kommunen. Kan
arbejdsløse lærere indgå i skolernes arbejde som ekstra resurser fx i forhold til børn med
særlige behov/inklusion? Kan Unge tilknyttes kommunale arbejdspladser med henblik på at
tage uddannelse som pædagog, lærer, SOSU og dermed sikre medarbejdere til de offentlige
serviceopgaver i fremtiden? Hvordan sikrer vi fællesskab mellem ansatte og ledige?
Forventet besparelse på 10 mio. kr. ved fuld indfasning.
I 2016 er målet at reducere udgifterne med 2 mio. kr.
2.3.5. Samarbejde med erhvervslivet
Vi skal have fokus på jobåbninger i samarbejdet med erhvervslivet. Vi skal øge den lediges evne og
lyst til mobilitet. Derfor skal vi:
7
Fortsætte med virksomhedspraktik når det kan føre til varig beskæftigelse. Vi ved at
virksomhedspraktik er rigtig godt, så spørgsmålet er, om administrationen er offensive nok
overfor de private.
Fremfor alene at satse på det lokale erhvervsliv må man i Kerteminde Kommune satse på
jobåbninger i København, Odense eller andre steder i landet.
Det er nødvendigt at tale med det lokale erhvervsliv, men de ledige skal også være åbne
overfor arbejde andre steder i landet.
Måske kan man ikke lancere en kampagne Kerteminde Kommune med virksomhederne, således at
man politisk og erhvervsmæssigt laver aftaler om at alle bidrage til at løfte den store opgave med at
nedbringe de offentlige udgifter samtidig med at arbejdskraftreserven udvikles sammen med og på
arbejdspladsen.
8
3. Sundhed, børn og unge
3.1. Udfordringer
Det er en tendens i kommunerne, at antallet af børn og unge med behov for ydelser efter Serviceloven
er stigende. På børn og familieområdet i Kerteminde Kommune er valgt en kurs, hvor der satses på at
foregribe og forebygge at situationen omkring børnene og de unge eskalerer. Kursen anbefales
fortsat.
Området befinder sig i et paradigmeskifte, hvor borgeren bevæger sig fra at være modtager af en
ydelse og til at være medskaber af løsningen på borgerens problemer. Det stille anerledes krav til
kommunen, hvor den ansatte skal være katalysator for aktivering af borgerens egne og netværkets
ressourcer i løsningen af problemerne. Udfordringen i forhold til paradigmeskiftet ligger i kulturelle og
strukturelle betingelser, som kan overvindes gennem et konstant fokus på udvikling og udbredelse af
metoder til dialogskabelse og inddragelse af netværk.
Området udfordres samtidigt af, at kommunens døgnbehandlingstilbud er låst fast i en ramme, der
ikke længere er tidssvarende. Der er behov for at indlede en dialog om den fremtidige brug af
tilbuddet.
3.2. Forandringstiltag
På området er der opstillet en model for forandrin
-og-ogdet om, hvordan man kunne ændre adfærd og kommunikation, således at grundindstillingen både hos
borgerne o
kan det
medføre et reduceret økonomisk ressourceforbrug over de næste 4 år svarende til 6 millioner kroner.
9
Forandringstiltag
Benyttelse af Villaens 1.
sal
Helhedsorienteret
tværgående indsats
Besøg hos alle anbragte
med opfølgning på
handleplan
Fokus på og
understøttelse af børns
nærmeste netværk
Differentieret indsats for
at understøtte udsatte
forældre i varetagelse af
forældreopgaven
I alt
2016
0,25
2017
0,25
2018
0,25
2019
0,25
I alt
0,1
0,2
0,3
0,4
1,0
0,25
0,25
0,25
0,25
1,0
0,5
0,5
0,5
0,5
2,0
0,1
0,2
0,3
0,4
1,0
1,2
1,4
1,6
1,8
6,0
1,0
3.3. Ideerne bag forandringstiltagene
3.3.1 Villaen
1. sal på Villaen står ubenyttet hen, da den ikke umiddelbart har kunnet godkendes til det tiltænkte
formål (fleksafsnit) af Social Tilsyn Syd. Imidlertid er indledt en dialog, som har åbnet for nogle
anvendelsesmuligheder. Det forventes således, at 1. salen vil kunne benyttes f.eks. til aflastning af
udsatte familier.
3.3.2 Helhedsorienteret tværgående indsats
I kommunen bor en række borgere, som er udfordret både i forhold til at blive aktivt deltagende på
arbejdsmarkedet, men som også har udfordringer i forhold til at udfylde forældrerollen. Det forventes,
at en helhedsorienteret tværgående indsats, hvor brogeren understøttes i ikke blot at være en aktiv
forældre, men også gives støttes i forhold til at skabe et aktivt arbejdsliv, vil give en økonomisk
gevinst.
3.3.3. Besøg hos alle anbragte med opfølgning på handleplan
Alle anbragte børn og unge skal minimum have et årligt besøg med fokus på den enkeltes udvikling
for at evaluere, om barn/unge trives og udvikler sig som forventet. Besøget skal ligeledes have fokus
på, hvorvidt udviklingen medfører nedsættelse af behandlingsbehovet og dermed udgiften.
3.3.4 Fokus på understøttelse af børns nærmeste netværk
Tiltaget bygger på en aktivering af ressourcer i de netværk, som barnet eller den unge har relationer
facilitator af møder i netværket med det formål at finde en fælles løsning af barnets eller den unges
10
problemer i netværket. Samtidigt prioriteres i serviceniveauet for det sociale børne- og familieområdes
benyttelse af netværkspleje. Metoder, der fokuserer på aktivering af ressourcer i netværket, bør
styrkes.
3.3.5. Differentieret indsats for at understøtte udsatte forældre i varetagelse af
forældreopgaven
Alle forældre ønsker deres børns bedste. Desværre er ikke alle er udstyret med de bedste evner til at
klare opgaven. Det er således vigtigt, at forældre, som har vanskeligt ved at forvalte forældrerollen,
opspores tidligt og støttes i forældrerollen. Gennem en tidlig opsporende og differentieret støtte kan
den social arv brydes.
11
4. Handicap, psykiatri, pleje, rehabilitering
På dette område sigtes mod at nedbringe udgifterne med 47 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over
effektivisering og sparekrav).
4.1. Udfordringer
Udfordringen på dette område er, at andelen af ældre borgere i Kerteminde Kommune er stigende.
Desuden har der været en tilgang i akutsager, som har været både pleje og psykiatrisk krævende. Det
er generelt en udfordring at de plejekrævende områder ofte krydser hinanden. Derfor er det
nødvendigt, at man samarbejder bedre på tværs.
4.2. Forandringstiltag
På dette område er der udarbejdet tre forandringstiltag, hvilke er opstillet i figuren nedenfor. Desuden
er det angivet, hvor stor en effektiviseringsgevinst/besparelser man forestiller sig, at hvert
forandringstiltag vil kunne medføre.
Forandringstiltag
Revisitation / Ressourcestyring
1. Plejen
2. Handicap
Samarbejde / Samspil
(Udlicitering, velfærdsteknologi,
mellemkommunalt samarbejde)
1. Plejen
2. Handicap
Struktur
(større
enheder,
ledelse)
1. Plejen
2. Handicap
I alt
2016
2017
2018
2019
I alt
2
3
2
3
2
3
2
3
8
12
0,5
0,5
0,5
1,5
0,5
2,5
0,5
3,5
2
8
1,3
2,2
9,5
2,5
2
11,5
4,3
0,2
12,5
4,3
0,2
13,5
12,8
4,6
47
4.3. Ideerne bag forandringstiltagene
Til hvert forandringstiltag er udarbejdet forskellige ideer til, hvordan forandringerne kan løses. Disse
ideer beskrives kort nedenfor.
4.3.1. Revisitering
Vi skal foretage en gennemgang af samtlige sager indenfor handicap, psykiatri og pleje med henblik
på at finde det rigtige tilbud. Det er nødvendigt løbende at tilpasse tilbud efter behov, da der kan opstå
forskel i borgernes forudsætninger. Dette vil kunne medføre en reduktion i serviceniveauet for nogle
borgere, såsom færre ydelser og mindre bemanding, men såfremt man kan få frivillige eller pårørende
til at varetage nogle af opgaverne, vil det oplevede serviceniveau kunne forblive konstant. Det handler
samtidig om en ændring i borgernes holdning og indgangsvinkel til service. Er borgerne for
forkælede?
12
4.3.2. Samarbejde / samspil
Vi kan overveje at sende nogle plejeopgaver i udlicitering. Dette vil skabe øget konkurrence mellem
det private og det offentlige. Det er ikke sikkert at nogle private byder ind på opgaverne, men det kan
være at man på denne måde kan skærpe den kommunale opgavevaretagelse.
Vi skal involvere frivillige i kontakten til ældre borgere (evt. også handicappede). Det er vigtigt at
udnytte og samarbejde med brugere, pårørende og foreninger i forbindelse med fx aktiviteter til
borgerne. Man kan også overveje besøgsven-tankegangen. Med disse tiltag, vil fokus være på den
oplevede kvalitet og ikke alene på antallet af medarbejdere.
Vi skal udnytte den velfærdsteknologi som kunne tænkes at komme i fremtiden. Vi udnytter allerede
velfærdsteknologi, så her er der alene tale om en udnyttelse af den NYE teknologi, som man kunne
forestille sig måtte komme indenfor de næste fire år.
Vi skal overveje at benytte os af mellemkommunalt samarbejde. Da vi er en lille kommune, kunne vi
med fordel lave noget sammen med andre kommuner så der kan opstå synergieffekter.
4.3.3. Struktur
Vi bør sammenlægge nogle af vores fysiske enheder. Større enheder vil kunne give stordriftsfordele
og driftsfælleskaber. Således vil en eventuel sammenlægning af plejecentre kunne betyde at man kan
samarbejde om en aften- og nattevagt. Desuden vil en sammenlægning af fx plejecentre betyde, at
ledelsen på det ene plejecenter forsvinder og administrationsomkostningerne vil blive færre.
Alternativt vil man måske kunne bibeholde de fysiske enheder men samarbejde om fx madordninger.
13
5. Skole og dagtilbud
På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 38 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over
effektivisering og sparekrav).
5.1. Udfordringer
På skoleområdet er den helt store udfordring at få implementeret Folkeskolereformen herunder løse
inklusionsopgaver.
På dagtilbudsområdet ønsker byrådet at se på hele områdets struktur med henblik på at løse den
samlede dagtilbudsopgave for færre penge og bibeholde kvaliteten.
5.2. Forandringstiltag
På dette område er der udarbejdet 7 forandringstiltag, hvilke er opstillet i figuren nedenfor. Desuden er
det angivet, hvor stor en effektiviseringsgevinst/besparelser man forestiller sig, at hvert
forandringstiltag vil kunne medføre over 4 år.
Forandringstiltag
Daginstitutioner
Struktur
Tilbud til 0 2 årige
Udvikling og omstilling
af Mesingeskolen til
også at kunne rumme
flere specialelever
Lægge skolebibliotek og
folkebibliotek sammen
Tildelingsmodel
på
skoler og SFO
Kultursporet
I alt
2016
2017
2018
2019
I alt
1,6
1,1
1,5
0,5
1,6
1,1
1,5
0,5
1,6
1,1
1,5
0,5
1,6
1,1
1,5
0,5
6,4
4,4
6,0
2,0
0,6
0,6
0,6
0,6
2,4
1,1
2,6
2,6
2,6
8,9
1,3
7,7
2,14
10,04
2,14
10,04
2,14
10,04
7,7
37,8
5.3. Ideerne bag forandringstiltagene
Til hvert forandringstiltag er udarbejdet ideer til, hvorledes forandringen vil kunne iværksættes og
gennemføres.
5.3.1. Daginstitutioner
Som udgangspunkt er det en mulighed at udarbejde en tildelingsmodel, som giver en lavere
grundnormering pr. barn. I kombination hermed kan institutionernes åbningstider reduceres i hverdage
samt i ferier. Som en del af ideen omkring fællesskab i Kerteminde og samskabelse skal der
igangsættes dialog om, hvorvidt åbningstider kan fastholdes eller måske endda udvides ved hjælp af
frivillige.
14
Samlet er målet for reduktionen af udgifterne at være 1,6 mio. kr. om året. Det betyder, at der i alt
reduceres med 6,4 mio. kr. i løbet af den 4 årige budgetperiode.
5.3.2. Struktur
Målet er at skabe en bedre kapacitetsudnyttelse indenfor de nuværende fysiske rammer, og det
forventes at vi kan spare en bus (vi har i dag 2 busser).
Vi skal også undersøge ledelsesorganiseringen på dagtilbuddet.
Desuden skal der være en bedre kapacitetsudnyttelse i dagplejen. Her skal ses på administrationen af
dagplejepladser og muligheden for en digitalisering af opskrivningen til dagplejen.
Her forventes en reduktion af udgifterne med 1,1 mio. om året. Det betyder en samlet reduktion på 4,4
mio. kr. i løbet af hele budgetperioden.
5.3.3. Tilbud til 0
2 årige
Udvikling og omstilling af tilbuddet til 0
2 årige. Det skal undersøges, hvorvidt der er en
hensigtsmæssig fordeling mellem vuggestuepladser og antallet af dagplejepladser og om
organiseringen af dagplejen kan ske på anden vis fx ved at dagplejen ligges ind under børnehaverne.
Her forventes en reduktion på 1,5 mio. kr. om året. Det betyder, at der reduceres med 6 mio. kr. i løbet
af hele budgetperioden.
5.3.4. Udvikling og omstilling af Mesingeskolen til også at kunne rumme flere
specialelever
Flere lokale løsninger til børn med specialundervisningsbehov og tilpasning af Mesingeskolens
økonomiske rammer.
Her forventes en reduktion på 0,5 mio. kr. om året. Det betyder, at der reduceres med 2 mio. kr. i løbet
af hele budgetperioden.
5.3.5. Lægge skolebibliotek og folkebibliotek sammen
Vi skal samle skolebibliotek og folkebibliotek. I Kerteminde lægges det nuværende bibliotek ind på
skolen og det samme kan gøres i Langeskov. Det vil give en effektivisering, hvor der er mindre
bygningsdrift, færre ledere, færre bemandede åbningstider og sammenkøb af bøger.
Her forventes en reduktion i udgifterne på 0,55 mio. kr. om året. Det betyder, at der reduceres med 2,2
mio. kr. i løbet af hele budgetperioden.
5.3.6. Tildelingsmodel på skoler og SFO
Der skal foretages en gennemgang af tildelingsmodellen både i forhold til skolerne og til SFO. Der skal
ske en revision af dele af modellen, genberegning af gennemsnitslønninger mv.
15
Her forventes en reduktion på 2,6 mio. kr. om året (5/12 i forhold til 2016 dvs. 1,42 mio. kr.). Det
betyder, at der reduceres med 8,9 kr. i løbet af hele budgetperioden.
5.3.7. Kultursporet
Kultursporet tager udgangspunkt i både dagtilbud, skoler og SFO. Konkret drejer det sig om, at hver
enhed skal levere et effektiviseringsbidrag svarende til 1 % de første 2 år af budgetperioden. Således
vil reduktionen i udgifterne være 700.000 kr. på daginstitution og 600.000 i år 2016 på skoleområdet.
I 2018 og 2019 forventes det, at den ene procent kan skrues op, således der kan reduceres med 1
mio. kr. mere i 2018 og 2019.
Således vil der reduceres med 7,7 mio. kr. i løbet af hele budgetperioden.
De decentrale enheder skal understøttes i dette kulturspor af afdelingerne og samtidig drejer det sig
også om at dele viden.
16
6. Befordring og kollektiv trafik
På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 1.9 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over
effektivisering og sparekrav).
6.1. Udfordringer
6.2. Forandringstiltag
Forandringstiltag
2016
2017
2018
2019
I alt
6.3. Ideerne bag forandringstiltagene
6.3.1.
6.3.2.
17
7. Infrastruktur
På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 10.6 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over
effektivisering og sparekrav).
7.1. Udfordringer
7.2. Forandringstiltag
Forandringstiltag
2016
2017
2018
2019
I alt
7.3. Ideerne bag forandringstiltagene
7.3.1.
7.3.2.
18
8. Natur og miljø
På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 1,8 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over
effektivisering og sparekrav).
8.1. Udfordringer
8.2. Forandringstiltag
Forandringstiltag
2016
2017
2018
2019
I alt
8.3. Ideerne bag forandringstiltagene
8.3.1.
8.3.2.
19
9. Politisk organisation og beredskab
På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 2,3 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over
effektivisering og sparekrav).
9.1. Udfordringer
9.2. Forandringstiltag
Forandringstiltag
2016
2017
2018
2019
I alt
9.3. Ideerne bag forandringstiltagene
9.3.1.
9.3.2.
20
10. Administrativ organisation
På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 14,9 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over
effektivisering og sparekrav).
10.1. Udfordringer
10.2. Forandringstiltag
Forandringstiltag
2016
2017
2018
2019
I alt
10.3. Ideerne bag forandringstiltagene
10.3.1.
10.3.2.
21
11. Erhverv, bosætning og turismepolitik
På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 3 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over
effektivisering og sparekrav).
11.1. Udfordringer
11.2. Forandringstiltag
Forandringstiltag
2016
2017
2018
2019
I alt
11.3. Ideerne bag forandringstiltagene
11.3.1.
11.3.2.
22
12. Tværgående administrative opgaver
På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 120.000 kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over
effektivisering og sparekrav).
12.1. Udfordringer
12.2. Forandringstiltag
Forandringstiltag
2016
2017
2018
2019
I alt
12.3. Ideerne bag forandringstiltagene
12.3.1.
12.3.2.
23
13. Førtidspensioner mv.
På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 2,6 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over
effektivisering og sparekrav).
13.1. Udfordringer
13.2. Forandringstiltag
Forandringstiltag
2016
2017
2018
2019
I alt
13.3. Ideerne bag forandringstiltagene
13.3.1.
13.3.2.
24