1. No category

8
KOLDING
KOL
SØNDAG 19. APRIL 2015
JYDSKEVESTKYSTEN
JYDSKEVESTKYSTEN
SØNDAG 19. APRIL 2015
KOLDING
KOL
TEMA LIVETS AFSLUTNING
9
TEMA LIVETS AFSLUTNING
Plejecenter griber fat
i tabu om døden
Livskvalitet: OK-Plejecentret Dreyershus er det eneste plejecenter i Syddanmark, der er udvalgt til et pilotprojekt.
Her bliver de ansatte klædt bedre på til at hjælpe beboere i livets afslutning. Erfaringerne bredes ud til resten af landet.
Ældre, der flytter på plejecenter,
har ofte en hverdag præget af sygdom, og statistikkerne viser, at der
i gennemsnit går to et halvt år, fra
beboeren flytter ind, til han eller
hun dør.
– Vi ved godt, at plejecentret er
det sidste sted, vi kommer til at
bo. Og de beboere, der flytter ind,
har det markant dårligere i dag
end tidligere.
– Det er vigtigt, at de ansatte er
fagligt klædt på til at håndtere den
situation. Derfor lagde vi billet
ind, da Socialstyrelsen udbød et
projekt, der gør medarbejderne
bedre til at hjælpe beboerne i den
sidste del af livet.
– Heldigvis blev vi udvalgt, siger
afdelingsleder Birgitte Axelsen,
der styrer projektet på OK-Plejecentret Dreyershus i Kolding.
Projektet er med til at bryde tabuer om døden. Det sker blandt
andet ved at ruste de ansatte til at
tale med beboere og pårørende
om ønsker til livets afslutning.
– Ser man, at en beboer har fysisk ondt, så kontakter man lægen. Men bliver smerterne psykiske, sociale eller åndelig-eksistentielle, så kræver det noget andet af
personalet at hjælpe dem, og de
kompetencer sætter forløbet fokus på, siger Birgtitte Axelsen.
Rift om pladserne
Projektleder Julie Møller fra Socialstyrelsen fortæller, at mange
plejecentre gerne ville være med i
projektet, der har som formål at
øge beboernes livskvalitet.
– De mulige deltagere var igennem en ansøgningsproces, hvor
de skulle svare på spørgsmål og
blev interviewet, inden de blev udvalgt, fortæller hun.
Ud over to OK-plejecentre, del-
FA K TA
Pilotprojektet
■ Socialstyrelsen har afsat 5.450.000 kroner til projektet,
der skal udarbejde anbefalinger til den gode afslutning på livet.
Målet er at øge beboernes livskvalitet.
■ Projektet er en af fem udløbere af Ældrekommissionsrapporten.
■ Fire af de fem projekter indeholder undervisningsforløb.
Socialstyrelsen har også fokus på, hvordan man udbreder erfaringerne
fra undervisningsforløbene til de ansatte, der ikke har været på kursus.
tager Gladsaxe og Herning kommuner i pilotprojektet. Socialstyrelsen vil samle erfaringerne fra
de deltagende plejecentre, og herefter skal resultatet udbredes i resten af landet.
”Griber beboeren tråden,
så tager vi snakken om døden”
Engagement: Medarbejderne føjer hele
tiden nye afsnit til
plejecentrets håndbog
om, hvordan beboernes
sidste tid gøres bedre.
Når social- og
sundhedsassistent
Dorthe Feddersen,
nummer to fra højre,
taler med beboere
om døden, så sker
det under fire øjne.
Hun bruger sig selv
og sine egne erfaringer.
24
tæller afdelingsleder Birgitte
Axelsen.
ansatte, hvad
der svarer til
knap en tredjedel af OKPlejecentret
Dreyershus' plejepersonale, har
været på et ugelangt kursus om
livets afslutning. Projektet hedder palliativ pleje, og deltagerne
arbejder videre med projektet på
Dreyershus, hvor der er nedsat
fire delprojektgrupper. Resultaterne samles i en palliationsmappe, der hele tiden vokser
med nye afsnit.
– Vi får hele tiden ideer til ting,
der skal med. Et af vores nye
emner er ernæring til døende,
fortæller social- og sundhedsassistent Dorthe Feddersen.
Hendes første bidrag til mappen var primært at samle links til
pårørende.
– Når man selv eller ens pårørende er døende, så er det
uoverskueligt at finde information på nettet.
– Jeg har fokuseret på at samle
links til for eksempel patientforeninger for cancer. Googler du
det, så kommer der så meget op,
at man nærmest skal være i plejesektoren for at vide, hvor man
skal klikke ind, siger Dorthe Feddersen.
Meldte sig straks
Hun meldte sig straks, da hun
hørte om det nye projekt på hendes arbejdsplads.
79-årige Inge Frederiksen har snakket med social- og sundhedsassistent Dorthe Feddersen om, hvad der skal ske, når livet slutter.
Til venstre i billedet ses afdelingsleder Birgitte Axelsen.
Inge er afklaret
om døden
Ny viden bruges
– Det er spændende at være
med til at starte noget nyt, og jo
flere kompetencer, man kan få,
des bedre.
– Og så er det fantastisk at være
ansat på et plejecentrer, der er
førende på det område.
Dorthe, der er 42 år, blev social- og sundhedsassistent for otte
år siden, og selv om hun er erfaren, så har hun fået meget ud af
kurset.
– Det er svært at vide, hvornår
man skal tale om døden. Jeg
prøver med en lille sætning, og
bliver den fejet væk, så venter jeg
til en anden dag.
– Griber beboeren tråden, så
tager vi snakken. Kurset har været med til at styrke det at turde
spørge ind til beboerens tanker
om livets afslutning. Som medarbejder tør jeg, men jeg presser
ikke på.
Når Dorthe tager den slags
samtaler, så sker det under fire
øjne, og hun bruger sig selv.
– Jeg er kristen og håber, at
man kommer i himlen, og det
svarer jeg, hvis den ældre spørger mig, hvad jeg tror, der sker,
når man dør.
Plejecentret kan også trække på
hjælp udefra.
– På samme måde som vi kontakter lægen, hvis en beboer har
fysiske smerter, så kan vi kontakte andre fagpersoner som en
præst eller en imam, hvis beboerne har behov for det, for-
,,
Det er svært at vide,
hvornår man skal
tale om døden.
Jeg prøver med
en lille sætning, og
bliver den fejet væk,
så venter jeg
til en anden dag.
DORTHE FEDDERSEN
SOCIAL- OG
SUNDHEDSASSISTENT
Så sent som i sidste weekend
brugte Dorthe det, hun har lært
på kurset.
– Vi har en beboer, der er døende, og hendes mand er meget
bekymret over, at han ikke kan
hjælpe hende.
– Jeg har talt med ham, hvor
jeg har brugt det, jeg har lært om
at lytte og støtte.
– Det er vigtigt også at tage
hånd om de pårørende. De er lige
så meget i krise, som den døende
er, siger Dorthe.
Hvorfor er det så vigtigt at få
talt med beboerne om døden?
– Nogle beboere er meget bange for at dø og gør sig mange
tanker og bekymringer. Så er det
vigtigt, at de kan høre, at vi er der
for dem, vi gerne vil dem, og vi
forholder os til dem uanset, hvilken situation de er i, svarer Dorthe.
Birgitte tilføjer:
– Vores vision er, at beboerne
skal leve livet hele livet, og det
kan man ikke, hvis man har fysiske, psykiske, sociale eller åndelige/eksistentielle smerter. Det
giver en afklaring og højere livskvalitet at få snakket om livets
afslutning, gerne lang tid inden
beboeren er døende.
Klar: 79-årige Inge Frederiksen har snakket med social- og sundhedsassistent Dorthe Feddersen om,
hvad der skal se, når livet slutter.
79
TABU
Af Lena
Juul,
[email protected]
Foto:
Christer
Holte
-årige Inge
Frederiksen
har snakket
med social- og
sundhedsassistent Dorthe Feddersen om,
hvad der skal ske, når livet slutter.
Inge Frederiksen kan lide at
sidde i sin stue på OK-Plejecentret Dreyershus og ryge cigaretter foran fjernsynet.
Og netop smøgerne har været
anledning til en snak om liv og
død mellem hende og Dorthe
Feddersen.
– Vi rygere er efterhånden jaget
vildt, og vi snakkede om, at du
måske har et år mindre at leve i,
hvis du fortsætter med at ryge,
,,
Jeg er indstillet på,
at jeg nok ikke
har så langt igen,
og det er der ikke
noget at gøre ved.
Jeg er afklaret.
INGE FREDERIKSEN
men du sagde, at du hellere ville
ryge og leve kortere tid, fordi det
giver dig livskvalitet at ryge,
siger Dorthe.
Hjertelig tone
Det var en samtale mellem to, der
kender hinanden godt. De har en
hjertelig tone og giver hinanden
en masse gas.
– Jeg er indstillet på, at jeg nok
ikke har så langt igen, og det er
der ikke noget at gøre ved. Jeg er
afklaret, siger Inge.
Hun har tre sønner.
– Vi snakkede ikke om, hvem
der skal have hvad. Det finder de
selv ud af. Det er voksne børn, og
der er ikke så meget at komme
efter, siger Inge.
Dorthe har også spurgt, om der
er noget specielt tøj, Inge gerne
vil have på.
– Det er heller ikke så vigtigt
for mig, for jeg kan jo ikke selv se
det, siger Inge.
Inge trives på plejecentret. Hun
fortæller, at hendes ben ikke er så
gode længere, så det bliver ikke
til de lange traveture, men hun
kan godt lide at gå rundt på gangene.
Hun er med til aktiviteter som
erindringsdans, forårsfest og
kegler.
– Når jeg ikke kunne være
hjemme længere, så er Dreyershus et godt sted at være, mener
Inge.