Kultur og Æstetik i det senmoderne samfund
9. Januar, 2015 University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelsen. Bachelor. Vejleder: Linda Johansson Kultur og Æstetik i det senmoderne samfund Udarbejdet af: Kim Meyenburg Paulsen pa11511Rene Treu pa11515Antal tegn i opgaven (alt inkl.) 65.165 Indholdsfortegnelse Kap. 1. Indledning (Fælles) ...................................................................................................................................... 2 1.1 Problemformulering (Fælles) ............................................................................................................................. 2 1.2 Emneafgræsning (Fælles) ................................................................................................................................. 2 Kap. 2 Metode (Fælles) ........................................................................................................................................... 3 Kap. 3 Ungdomskultur i det senmoderne samfund .................................................................................................. 5 3.1 Det senmoderne samfund (Kim) ........................................................................................................................ 5 3.2 Kultur - æstetisk og antropologisk (Rene) ............................................................................................................ 6 3.3 Ungdoms kultur (Kim) .......................................................................................................................................... 9 3.4 Ungdomskultur i det senmoderne samfund (Kim) ............................................................................................. 10 3.5 HipHop-kulturen (Rene) ..................................................................................................................................... 12 3.7 Diskussion (Fælles) ........................................................................................................................................... 14 Kap. 4 Æstetik og dannelse .................................................................................................................................... 16 4.1 Dannelse (Kim) .................................................................................................................................................. 16 4.2 Hvad er æstetik (Kim) ........................................................................................................................................ 17 4.3 Æstetiske lærerprocesser (Kim) ........................................................................................................................ 18 4.4 Æstetisk kommunikation (Rene) ........................................................................................................................ 20 4.5 Æstetiske læreprocesser med udgangspunkt i hiphop (Rene) .......................................................................... 21 4.6 Hvordan skaber vi en dannelsesproces gennem æstetisk (Fælles) .................................................................. 23 Kap. 5 Konklusion (Fælles) .................................................................................................................................... 24 Litteraturliste ............................................................................................................................................................ 27 Side 1 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu Kap. 1. Indledning (Fælles) Inspirationen til denne opgave, har vi fået gennem vores studie. Her har vi begge beskæftiget os med æstetiske læreprocesser i vores linjefag, UMD (udtryk musik og drama), og VNT (værksted natur og teknik) og har fundet det interessant og spændene, hvordan man kan arbejde med æstetiske læreprocesser, og hvilke pædagogiske muligheder der ligger i dette arbejde. Vi har ligeledes begge gennem vores praktikker oplevet, hvordan der er en tendens til at ungdomskulturen er i konstant forandring, hvad der er det sidste nye i dag, er ikke nødvendigvis det sidste nye i morgen. Vi har oplevet, at de nye medier udgør en konstant forventning til de unge, om altid at skulle være tilstede gennem sin mobiltelefon og facebook. Vi har undret os over dette skift i kulturen. Vi husker begge vores egne ungdomsår, hvor forskellige subkulturer prægede de unge. Der var scooterbanderne, der altid kørte scooter iklædt deres genkendelige technotøj, metalhovederne med deres lange hår og nitter, og selv tilhørte vi hiphopkulturen med skateboards, graffiti, og rap musik. Vi fandt det derfor interessant at undersøge forskellen på vores egen ungdomskultur og nutidens ungdomskultur. Vi har ikke kunne lade være med at tænke på, om det er os den er gal med, når vi mener, der er en tendens til at disse subkulturer langsomt bliver udvisket, til fordel for en mainstreamkultur der er i konstant forandring. Eller om der stadig eksisterer ungdomskulturer, som på vores tid. Vi har begge haft om kultur for, med og af børn, hvor vi har arbejdet med æstetiske læreprocesser, der tog udgangspunkt i børns egen kultur. Den udvikling vi har oplevet i ungdomskulturen, har gjort at vi har undret os over, om det overhovedet er muligt på samme måde, at tage udgangspunkt i ungdomskulturen og skabe æstetiske lærerprocesser. Vi er enige om, at mange af de ting vi selv har oplevet gennem vores egen ungdomskultur, har været med til at danne os som de mennesker vi er i dag. Dette har gjort os nysgerrige på, om det for os er muligt at skabe æstetiske læreprocesser, der tager udgangspunkt i de unges kultur, og om disse læreprocesser kan være med til at understøtte en dannelsesproces. Dette har ført os frem til følgende problemformulering. 1.1 Problemformulering (Fælles) Hvordan kan vi som pædagoger med udgangspunkt i unges kultur i det senmoderne samfund, bidrage til at skabe æstetiske læreprocesser med henblik på at understøtte en dannelsesproces? 1.2 Emneafgræsning (Fælles) Vi vælger i vores opgave at have fokus på unge, da det er her vores interesse ligger. Vi er bevidste om at det samfund vi lever i kan anskues fra forskellige vinkler, bl.a. Som risiko samfund. Vi Side 2 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu vælger dog at tage udgangspunkt i samfundet som det senmoderne, da denne vinkel ligger nærmest vores eget syn på samfundet. Ligeledes er vi bevidste om, at der er mange måder at anskue ungdomskultur på, og at der inden for ungdomskulturen findes mange undergenre i form af forskellige subkulturer. Vi vælger dog hovedsageligt at beskæftige os med subkulturen hiphop, da det er inden for denne kultur vi selv har mest praksis erfaring, både fra vores studie, men også gennem vores egen ungdom. Vi vil i arbejdet med æstetiske lærerprocesser tage udgangspunkt i hiphoppen, som en del af ungdomskulturen, da dette giver os muligheden for at konkretisere vores arbejde med æstetiske lærerprocesser, samt dannelse, og besvare vores problemformulering. Kap. 2 Metode (Fælles) For at vi kan give et fyldestgørende svar på vores problemformulering, mener vi at det er nødvendigt, at vi søger viden om ungdomskultur i det senmoderne samfund, for at vi skal kunne forstå det samfund unge lever i idag. Vi vil derfor i kap. 3.1 tage udgangspunkt i bogen ”Klassisk og moderne samfundsteori” af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen m.fl. da deres afsnit om Anthony Giddens (Engelsk sociolog) teorier om det senmoderne samfund, beskriver nogle af de tendenser som ifølge Giddens kendetegner det senmoderne samfund. Herefter vil vi i kap 3.2 finde definitionen på kultur begrebet, henholdsvis det æstetiske og antropologiske kulturbegreb. Dette vil vi gøre, da vi mener, at for at forstå ungdomskulturen, må vi først kende kulturbegrebets betydning. Til dette vil vi anvende bogen ”Dansk, Kultur og Kommunikation” af Mogens Sørensen m.fl. I kap 3.3 vil vi komme ind på begrebet ungdomskultur samt dens opstandelse og i kap 3.4 ungdomskulturen i det senmoderne samfund. For at kunne belyse dette har vi valgt at tage udgangspunkt i Henrik Friis Madsens (adjunkt i musik og statskundskab, Frederiksværk Gymnasium og HF) artikel om ungdomskultur i det senmoderne samfund. Dernæst vil vi i kap 3.5 have et afsnit om hiphop kulturen, som skal være med til at definere en af de mange ungdomskulturer der eksistere i det senmoderne samfund. Vi vil benytte os af bogen ”Hiphop i Skandinavien” af Mads Krog(Ph.d og Post doc, ved afdeling for musikvidenskab, institutit for æstetiske fag) og Birgitte Stougaard Pedersen (Ph.d og post doc. Ved afdeling for Æstetisk og kultur, institut for Æstetiske fag) til at beskrive hiphop kulturen. Side 3 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu I kap. 4 vil vi belyse begreberne Æstetik og dannelse. Dette vil vi gøre, da vi mener at det er vigtigt, at søge viden om æstetik og dannelse, for at kunne arbejde med æstetiske læreprocesser i pædagogisk praksis. For at vi skal kunne definere begrebet dannelse, vil vi i kap 4.1 tage udgangspunkt i Thomas Ziehes (Tysk pædagog, og professor i pædagogik) syn på og redegørelse af begrebet dannelse, i bogen ”Øer af intensitet”. Vi mener at redegørelsen, giver et godt grundlag for en forståelse af begrebet dannelse, der er væsentlig for at kunne skabe en dannelses proces. I kap 4.2 vil vi søge viden om begrebet æstetik, da det er vigtigt at kende til begrebets betydning, for at kunne arbejde med en æstetisk læreproces. Til dette vil vi tage udgangspunkt i Austring og Sørensens bog, ”Æstetik og Læring” da den giver et konkret billede af hvad begrebet æstetik dækker over. I kap 4.3 vil vi have et afsnit om æstetiske lærerprocesser, hvor vi vil komme ind på hvilke muligheder en lærerproces rummer. for at belyse dette, vil vi tage udgangspunkt i bogen ”Æstetik og Læring” da den fremhæver nogle væsentlige potentialer i arbejdet med æstetiske lærerprocesser. Vi vil i kap 4.4 have et afsnit om æstetisk kommunikation, her vil vi anvende Niels Lyngsø (Dr.phil og sprogforsker) og hans afsnit om kunst og kommunikation i bogen ”Æstetisk kommunikation”, da vi mener han giver en god eksemplificering af hvilke faktorer der spiller ind, i en æstetisk oplevelse. I kap 4.5 vil vi have et afsnit hvor vi beskriver hvorledes man med udgangspunkt i hiphop kan skabe æstetiske læreprocesser. for at belyse dette, vil vi tage udgangspunkt i Austring og Sørensens bog, ”Æstetik og Læring” og koble nogle af teorierne omkring æstetiske lærerprocesser, med teori om hiphop, fra bogen ”Hiphop i Skandinavien” da dette samlet vil give et godt billede af hvordan æstetik og hiphop kan kædes sammen. I kap.4.6 vil vi have et afsnit som omhandler hvordan vi skaber en dannelsesproces, igennem æstetiske lærerprocesser. Til at besvarer dette, har vi valgt at bruge Peter Clausens (Lektor i pædagogik og psykologi) teorier om hvordan et individ via en æstetisk læreproces kan skabe en identitetsdannelse fra bogen ”anvendelse af nyere psykologi” da vi mener at hans teori skaber en god forståelse af denne proces. Side 4 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu Afslutningsvis vil vi runde opgaven af med en konklusion, hvori vi besvarer vores problemformulering. I vores tilgang til opgavens emner, vil vi grundlæggende søge, at komme i besiddelse af en større indsigt i, samt forståelse for den viden vi opnår, og de erfaringer vi har gjort os. For at opnå dette, vil vi reflektere over opnået viden og erfaring. Vores tilgang, læner sig således op ad et hermeneutisk videnskabssyn, da dette syn netop peger på fortolkning, forståelse og det at kunne tyde udtryksformer, handlinger og refleksioner. Kap. 3 Ungdomskultur i det senmoderne samfund 3.1 Det senmoderne samfund (Kim) For at forstå hvilket samfund de unge lever i, i dag, har vi valgt at tage udgangspunkt i Anthony Giddens (Engelsk sociolog) teorier om det senmoderne samfund. Vi vil herunder belyse tre tendenser, som Giddens bruger til at beskrive modernitet med, da vores overbevisning er, at disse tendenser har stor indflydelse på unges kultur, i det senmoderne samfund. Disse tendenser er følgende: Udlejring af sociale relationer Adskillelse af tid og rum Moderniteten bliver refleksiv Udlejring af sociale relationer: Mange af de opgaver som før var familiens job, er i dag erstattet af det Giddens kalder ekspertsystemer. Det er bl.a. skoler, daginstitutioner og fritidstilbud, som i dag er med til at passe vores børn og ældre. I det senmoderne samfund, er det ikke længere familiens job at opdrage børnene, passe og pleje børn/ældre alene, hertil hjælpes familien af velfærdsstaten. Ekspertsystemer som omgiver os i det daglige, er også med til at flytte sociale relationer fra en bestemt kontekst til en anden. (Andersen og Kaspersen, 2007:434) Adskillelse af tid og rum: Her taler Giddens om moderne teknologi, som bl.a. internettet, som er med til at gøre os uafhængige af tid og rum. Det er i det senmoderne samfund muligt, at et individ kan befinde sig et sted i verden, Side 5 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu og samtidig indgå i relationer med individer, som ikke befinder sig samme sted. Dette har både indflydelse på vores fritid, og arbejdsliv i dag. Størstedelen af den sociale interaktion, der præger vores hverdagsliv, foregår ikke længere på samme tid og samme sted. Vi ser ofte familier i vor tid, som ikke har fysisk kontakt til hinanden, men holder relationen ved at bruge facebook, sms, skype el.lign. (Ibid:433-434). Moderniteten bliver refleksiv: I det senmoderne samfund, taler Giddens om øget refleksivitet, som vil sige at vi har mulige valg og fravalg. Denne øgede refleksivitet kommer af de massekommunikationsmidler, som hele tiden er i udvikling, såsom TV og internettet. Der er i dag mere tilgængelig information, og alt hvad der er videnskabeligt fastslået, bliver hele tiden revideret. Dette tvinger mennesket til, at reflektere over alt i sin hverdag. At være troende er fx. noget vi selv vælger, hvor vi i gamle dage skulle tro på enten det ene, eller det andet. Der er blevet skærpet et øget fokus på os selv, hvad vi vil med vores liv, og jagten på at finde sig selv. Denne øget refleksivitet kalder Anthony Giddens for aftraditionalisering, som det senmoderne samfund bærer stor præg af (Ibid:435). Vi ved nu, at de opgaver som før var familiens job, i dag er erstattet af skoler, daginstitutioner og fritidstilbud, som er med til at opdrage og passe vores børn. Når Giddens taler om at vi er blevet uafhængige af tid og rum, har vi lært at et individ kan befinde sig et sted i verden, og stadig indgå i relationer med andre mennesker. I det senmoderne samfund, har vi fået muligheden for øget refleksivitet, som gør at vi kan opnå informationer, der gør det muligt at reflektere over eget liv, og derved et øget fokus på sig selv. Vi vil i næste afsnit se nærmere på kulturbegrebet. 3.2 Kultur - æstetisk og antropologisk (Rene) Det er vores overbevisning, at en redegørelse af kulturbegrebet, er væsentlig i forståelsen af de unges kultur. I bogen ”Dansk, kultur og kommunikation” står som følger "Ordet kultur kommer af det latinske verbum colo, der betyder "jeg dyrker" med bibetydningerne "tilbeder", "opdrager" eller "dekorerer". Heraf afledes substantiverne cultura og cultus." (Drotner, 2011:197). Ordet bruges imidlertid i mange forskellige sammenhænge, og dukker ofte op i dagligdagen. Her tales bl.a. om finkultur, indvandrerkultur, subkulturer m.m. En af de problematikker der kan opstå, når et ord eller begreb, bliver brugt til at beskrive forskellige fænomener, er at begrebet i sig selv må have flere forskellige betydninger (Eriksen og Sørheim, 2005: 36). Side 6 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu At kultur kan forstås på forskellige måder, har gennem tiderne afledt hede debatter, bl.a. i medierne. Hvad der her er vigtigt at bemærke, er at uoverensstemmelserne, der ofte opstår når kultur diskuteres, ofte opstår som følge af en forskellig tolkning og forståelse for begrebet. Et eksempel på dette, kan ses i kulturdebatten fra 2005. Her nedsatte daværende kulturminister, Brian Mikkelsen syv udvalg der skulle udvælge 12 kulturelle værker, der med Mikkelsens ord, skulle være "uomgængelige og umistelige" (Drotner, 2011:195). Udvalgene kom senere frem til syv områder, hvori disse værker indgik. Disse områder var som følger: "arkitektur, billedkunst, design, film, litteratur, musik og scenekunst." (Ibid:195). Disse værker, var ment som en kulturkanon. "Ordet kanon kommer af latin og betyder regel, rettesnor, forskrift eller forbillede." (Ibid:195). Det var altså målet med kulturkanonen at fremhæve bestemte værker, der skulle være rettesnor for, hvad der var god kultur. Denne kulturkanon affødte imidlertid en debat, hvor man på den ene side kunne se folk der var for, og på den anden side, folk der var imod. En af dem der var for en sådan kulturkanon, var kanonudvalgenes formand, professor Jørgen Lund, der i bogen Dansk, kultur og kommunikation, citeres med følgende: " I det moderne samfund er det nemt at få informationer, men svært at blive klog. Og man er nød til at have en platform for at forstå informationerne, så de ikke bliver til støj... Tanken er at sige: Vi (i udvalgene) har haft nogle gode oplevelser med vores udtryksform. Dem vil vi gerne have, at andre skal have lejlighed til at få andel i. Vi er absolut smagsdommere. Med et venligere ord kunne man også kalde os vejvisere." (Ibid:195). Hvis vi ser på Lunds argument for en kulturkanon, er det hans opfattelse, at en sådan kulturkanons formål, er at hjælpe befolkningen, og at den er god, da der bliver udvalgt værker af folk, der har den nødvendige platform til at kunne vurdere, hvad der er god og dårlig kultur. Andre så imidlertid mere kritisk på en sådan kulturkanon. En af argumenterne mod, var at formålet med kanonudvalgets arbejde, var at skabe en såkaldt falsk forestilling om, hvad det ville sige at være dansk, og en falsk forestilling om, at en fælles dansk nationalstat, bygger på fælles kulturelle værdier. Kritikken gik også på, at kulturkanonens funktion var at fjerne forskelle, som kunne være knyttet til social baggrund, køn og etnicitet (Ibid:196). Disse argumenter mod en kulturkanon, taler om kultur, som noget der er med til at definere fællestræk, ved en gruppe mennesker. I 1700-tallet, begyndte man at anvende kulturbegrebet til at definere folkegrupper i samfund. De kultiverede over de vilde, og der opstod en opfattelse af kultur som "summen af et samfunds symbolske frembringelser inden for de forskellige former for kunst" (Ibid:198). En sådan opfattelse affødte en Side 7 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu tankegang omkring kunstnere, som værende mennesker med særlige evner til at skabe disse såkaldte symbolske frembringelser. Om dette syn på kultur skrives "Idet kulturbegrebet indsnævres til at rette sig mod kunsten som særlig ophøjet felt, opstår det æstetiske kulturbegreb. Begrebet anvendes til at skille dårlig kultur fra god, og de, der mestre den øvelse, siges at have god smag - gode kunstnere har bedre smag end dårlige kunstnere, og folk, der genkender god kunst, siges at have god smag" (Ibid:198). Når Lund i debatten om kulturkanonen udtaler "Vi er absolutte smagsdommere", læner denne udtalelse sig op af det æstetiske kulturbegreb, der netop handler om at adskille dårlig kultur fra god. Et andet syn på kultur er det antropologiske kulturbegreb, der sætter mere fokus på hvordan forskellige grupper og samfund fungerer, og udvikler sig. Denne opfattelse af kultur, kom som et modsvar til det æstetiske kulturbegreb, i starten af 1800-tallet. Hvor det æstetiske kulturbegreb havde idealiseret det smukke og logiske, idealiserede det antropologiske kulturbegreb, den vilde natur og de blodige folkeslag, men begyndte gennem 1800-tallet at have mere fokus på førnævnte grupper og samfund. Om det antropologiske kulturbegreb skrives "Det kaldes også det antropologiske kulturbegreb, fordi det først og fremmest er inden for antropologien, man har øje for, at der findes flere slags kultur, ikke blot god og dårlig kultur. Ligesom andre kulturvidenskaber vinder antropologien fodfæste som et særligt videnskabeligt fag i slutningen af 1800-tallet, og antropologer definere kultur som en dimension i tilværelsen, ikke udelukkende som et særligt kunstnerisk felt med sine egne institutioner. Her anses kultur for noget, man er, og ikke som noget, man har" (Ibid:198). Hvis man ser på de to kulturbegreber, og stiller dem op imod debatten om kulturkanonen, ligger tankegangen om at kulturkanonen skaber en falsk forestilling, om at en fælles dansk nationalstat, der bygger på fælles kulturelle værdier, op af det antropologiske kulturbegreb der netop har fællesskabet i fokus. Vi ser med dette en væsentlig grund til at selve tolkningen af kulturbegrebet er afklaret, da forskelligheden i kulturbegrebets betydning, både kan forstås som det æstetiske og det antropologiske kulturbegreb, og derved skabe store misforståelser. Vi har herunder opstillet nogle punkter, der skal være med til at skabe en forståelse for de forskellige kulturbegreber. Det antropologiske kulturbegreb: Hvem: Alle skaber, alle bruger kultur Hvad: Kultur er noget, man er. Kultur er relationer. Kultur kan differentieres Hvor: Alle livsdimentioner Det æstetiske kulturbegreb: Side 8 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu Hvem: Få skaber, mange bruger kultur Hvad: Kultur er noget, man har. Kultur er enheder. Kultur kan hierarkiseres Hvor: Kulturinstitutioner, foreninger Forståelsen for begrebet kultur, afhænger således af, hvilken måde man vælger at anskue begrebet på. I næste afsnit vil vi komme ind på ungdomskultur som vi vælger at belyse, ud fra et antropologisk synspunkt. Dette giver mest mening for os, i forhold til at kunne besvare vores problemformulering. 3.3 Ungdoms kultur (Kim) Vi vil i dette afsnit se nærmere på begrebet ungdomskultur, og på hvordan denne er opstået. Vi vælger at tage udgangspunkt i Henrik Friis Madsen’s (adjunkt i musik og statskundskab, Frederiksværk Gymnasium og HF) artikel om ungdomskultur, da den bl.a. beskriver nogle af de faktorer, der var med til at skabe ungdomskulturens opståen. Indtil 1950’erne var begrebet ungdomskultur ikke noget man kendte til, man var i det traditionelle samfund nærmest betegnet som voksen efter barndommen. Ungdomstiden var mere en tid, hvor man stræbte efter at blive voksen, så hurtigt som muligt (Madsen, 2008:1-2). Noget af det der havde stor indflydelse på ungdomskulturen, var den økonomiske stigning, i den vestlige verden. Om dette skriver Madsen ”Fra slutningen af 1940´erne skete der en voldsom økonomisk vækst i USA. Den vestlige verdens genopbygning efter anden verdenskrig banede vejen for et amerikansk eksporteventyr, og industrien og økonomien blomstrede. Fra 1950 til 1960 steg gennemsnitsindkomsten hos en amerikansk familie fra 1526 dollars til 2788 dollars. Det var især den hastigt voksende hvide middelklasse, hvis indkomst voksede dramatisk i disse år.” (Ibid:2-3) I følge Madsen var den stigende økonomi i den vestlige verden, med til at smitte af på de unge. De unge kunne nu blive boende længere hjemme, hvor de bl.a. fik mere tid til uddannelser . Ungdommen kunne nu bruge denne frihed på sig selv, og hvad de umiddelbart havde lyst til. Dette var med til at skabe en ny situation for ungdommen, de unge kunne nu leve i nuet og tænke på fremtiden. Dette nye mellemstadie, kaldte på nye normer, roller, tøjstil og musiksmag, der kunne give ungdommen en ny identitet, som var med til at bryde den sociale arv. Oprøret mod forældrenes normer, var starten på en ny ungdomskultur. Det at være ung, var nu noget som skulle opleves og nydes på sine egne præmisser. Musikken spillede også en stor rolle i de forskellige Side 9 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu ungdomskulturer, da musikken var oprørsk, provokerende og antiautoritær, som en slags fortaler for at skabe sin egen identitet (Ibid:3-4). I næste afsnit, vil vi have fokus på ungdomskulturen i det senmoderne samfund, for at få indblik i hvordan ungdomskultur ser ud idag. 3.4 Ungdomskultur i det senmoderne samfund (Kim) Ifølge Madsen kan ungdommen idag orientere sig i mange forskellige fællesskaber, i forhold til tidligere. Der kommer stadig hele tiden nye trends i form af subkulturer. Det betyder at ungdomskulturelle trends i det senmoderne samfund, nu fremstår som æstetiske selvvalg, for de unge. Hvor man før i tiden valgte en bestemt subkultur, med unge som havde samme form for tøjstil, musik, normer, attituder, er det i det senmoderne samfund, blevet populært at finde sin helt egen stil, og derved skabe individualitet. Tidligere og nuværende subkulturelle og æstetiske udtryk, blandes i mange forskellige kombinationer, som de unge selv skaber, for at udtrykke en individualitet. Ifølge Giddens, er noget af det der kendetegner ungdomskulturen i det senmoderne samfund, en stigende individualisering hos de unge. En af årsagerne til denne individualisering, er at unge i det senmoderne samfund, vokser op med muligheden for at skrive deres egen historie, uafhængigt at traditioner, livsformer og fællesskaber. Men ifølge Niels Ulrik Sørensen (Ungdomsforsker) er individualiteten også et krav, som unge skal kunne leve op til.(Ibid:5) Om dette siger Sørensen ”I næsten alle de æstetiske fællesskaber gælder således en præmis om, at den enkelte unges status i fællesskabet afhænger af hans evne til at arbejde videre med fællesskabets æstetiske markører – det være sig tøjstilen, dansestilen, jargonen eller endnu bedre: musikstilen. Den enkelte unges status i fællesskaber afhænger med andre ord af hans evne til med udgangspunkt i den eksisterende æstetik at skabe sit eget. Fællesskaberne er altså med andre ord præget af en norm om individualitet, der vender sig mod, at massemedierne, reklamebranchen, modeindustrien, forbrugsmarkedet etc. Bare pådutter de unge noget”(Ibid:5-6). Det er med andre ord vigtigt for unges deltagelse i de æstetiske fællesskaber, at kunne bidrage med nye tiltag. Hvis man f.eks. tager udgangspunkt i hiphop-kulturen, og arbejder videre med musikstilen, som i dette tilfælde er rap, er en præmis for de unges status i fællesskabet, at de er i stand til at bidrage til, at skabe ny musik, der tager udgangspunkt i den allerede eksisterende æstetik. Det er altså ikke nok at de unge bare kopiere en eksisterende stil inden for emnet rap, men heller ikke nok, hvis de unge blot kommer med en ny musikgenre som f.eks. opera. De skal derimod finde en mellemvej der tager udgangspunkt i rap, og tilføre det deres eget individuelle Side 10 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu præg, som kunne være en lyd der lånte elementer fra operagenren og blande dem med rap musikken. Noget af det der ifølge Madsen, ligeledes kendetegner ungdomskulturen i det senmoderne samfund, er at det siden starten af 90-erne, er blevet sværere at skelne mellem æstetiske markører ved sub kultur "de grupper af unge, der oplevede sig selv som værende i et modsætningsforhold til den dominerende kultur, og som derfor fandt sammen i kulturelle fællesskaber, hvor de dyrkede ganske bestemte normer, tøjstil, musiksmag, etc." (Ibid:4). Og mainstream kultur " den dominerende kultur, som var bestemt af mode-, musik- og reklame-industrien, og som de fleste unge dyrkede." (Ibid:4). En af grundene til at det er blevet svære, er ifølge Madsen, at de unge låner og blander æstetiske markører fra forskellige kulturelle fællesskaber, for at skabe deres egen individuelle stil. De unge kan så at sige sagtens være iklædt nitter og læderjakker, som er æstetiske markører fra heavy metal kulturen, men samtidig lytte til rap musik. Det er ligeledes blevet almindeligt accepteret blandt de unge at springe fra det ene kulturelle fælles skab til det andet, da de forskellige kulturer er blevet valgmuligheder for de unge. de unge kan således være en del af techno kulturen det ene år, og næste år en del af hiphop kulturen. (Ibid:5-6) ifølge Madsen problematiserer denne udvikling inden for ungdomskulturen en opdeling af subkulturer og mainstream-kultur. Det at kulturelle fællesskaber er blevet flygtige da de fremtræder som valgmuligheder, og at individualiseringen er blevet et krav til de unge, har ifølge Madsen resulteret i "at søgen efter dét at blive set og bekræftet i sin identitet er et grundvilkår for unge i det senmoderne samfund." (Ibid:6) Vi har nu skrevet om ungdomskultur i det senmoderne samfund, og noget af det der syntes at kendetegne de unges kultur, hvad enten det er, mainstream eller subkulturen, er at disse kulturer virker som kasser med hver deres æstetiske markører, og hver deres livssyn. Det er de unges mulighed, frit at pendle mellem kulturer og finde den kultur, eller de elementer fra de forskellige kulturer der passer til deres individuelle personlighed. Den jagt efter identitet, ungdomskulturen ifølge Madsen bærer præg af ligger meget op af vores egen erfaring fra praksis vi refererer til i indledningen, når vi skriver at det der er det sidste nye i dag, ikke nødvendigvis er det sidste nye i morgen, men betyder dette at begrebet subkultur og mainstream kultur helt er smeltet sammen, eller er der stadig forskelle. Dette vil vi se nærmere på i næste afsnit, hvor vi vil komme ind på hiphop kulturen. Side 11 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu 3.5 HipHop-kulturen (Rene) Vi nævner i indledningen at vi selv tilhørte hiphop-kulturen, med skateboards, graffiti og rap musik. Efter at have læst bogen ”hiphop i Skandinavien” er vi dog blevet bevidste om at skater kulturen ikke er en del af hiphop-kulturen, der hovedsageligt består af 4 elementer, nemlig "graffiti, rap, breakdance og dj-ing." (Krogh og Pedersen, 2008:9). Set ud fra et synspunkt, der tager afsæt i det antropologiske kulturbegreb, hvor kultur er noget der skabes, mennesker imellem, mener vi, at det som udgangspunkt, var en del af den kultur vi selv var en del af. Men hvem definere en kultur, hvis alle i den kultur vi færdes i, både hørte og producerede rap, malede graffiti og skatede, var vi så også unge der lånte æstetiske markører fra en kultur og overførte dem til en anden, eller trådte man ind i en allerede eksisterende sammenblanding af kulturer. Vores pointe med dette spørgsmål er at være kritisk på Madsens udsagn om at unge låner æstetiske markører fra forskellige kulturer, for at skabe deres egen individuelle stil. Vi har samme opfattelse som Madsen, dog har vi selv gjort det samme uden at være det bevidst og mener at selve bevidstheden er essentiel i spørgsmålet om hvorvidt subkultur og mainstream kultur er smeltet sammen, for kan det påstås at de unge låner noget, fra eksempelvis rock kulturen og overfører det til hiphop-kulturen, hvis de unge tror at det de låner, fra starten har været en del af hiphop kulturen. Ifølge Mads Krog (ph.d og post doc. ved afdeling for Musik videnskab, institut for æstetiske fag) og (Birgitte Stougaard Pedersen ph.d. og post doc. ved afdeling for Æstetik og kultur, Institut for Æstetiske fag). Var hiphop oprindeligt en afroamerikansk kultur der kom i 1970ernes New York og hovedsageligt centrerede sig omkring hiphoppens før nævnte 4 elementer. ifølge Krog og Pedersen er dette afgørende for hiphoppens selvforståelse, da det stadig associere hiphop med en forestilling om gaden hvor man "battlede, dvs. Konkurrerede, på rim, flows, akrobatiske bevægelser osv. - typisk i sammenstød mellem kvarterets rivaliserende grupper" (Ibid:9). Hiphop-kulturen er således præget af konkurrence. Krog og Pedersen vurderer at, hiphop grundlæggende handler om at vinde respekt fra publikum og ligemænd (Ibid:9). Dette har sat sine spor i kulturen, og bliver ofte fremhævet i rap tekster bl.a. rapper Pede b Dansk rapper på nummeret Skolegården " skrev rim, kun med tanker på hvad de andre ville - sige når man spyttede det, for æren yo den var på spil- rettede til, fokuserede kun på om dit crew kunne lide det - før vi kom ud og spille, og folk begyndte at udgive det." (Pede b). Et andet element der er fulgt med fra kulturens oprindelse, er hiphop som en form for talerør for marginaliserede grupper. Størstedelen af de første udøvere af kulturen, var socialt udsatte og fattige afro- og latinamerikanere der som følge af voldsomme byfornyelsesprojekter, bandekriminalitet, stoffer ect. havde trange levevilkår. Ifølge hiphoppens egen mytologi, opstod denne kultur således som et Side 12 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu kriminalitetsforebyggende tiltag, hvor man battlede på evner inden for hiphoppens elementer, frem for at slås. (Krogh og Pedersen, 2008:10). At hiphoppen stadig bærer præg af at være et talerør for marginaliserede grupper af socialt udsatte, høres stadig i rap musikken, bl.a. rapper skurken dansk rapper i nummeret Brændt til gløder " Det mit liv, min mor var narkoman og min far havde jeg aldrig set. ville skide på folk jeg mødte, mit forbillede blev min kniv. jeg kom fra tomme flasker, knuste ruder, gule murer. indianer Per med øksen, sorte Lennard havde pistoler. alt for mange døde hvor jeg bor, to af de store begik selvmord. min onkel fik en od. min sted mor hjertestop på sengen. og min stedfar døde af kræft, min kammerat to også en od. min anden vend brændte inde, min tredje vend han skød sit hoved af" (Skurken). Selvom disse elementer fra hiphoppen stadig eksisterer i dag, er kulturen ifølge Krog og Pedersen samtidig vidt spredt og polariseret, om dette skriver Krog og Pedersen "For det første er hiphop gennem tre årtier blevet udbredt af globale massemedier og den internationale kulturindustri til et verdenspublikum, samtidig med at genren altid anvendes og fortolkes i bestemte lokaliteter, ligesom lokalpatriotisme hører til kulturens traditionelle dyder. Hiphop udfolder sig derfor i et komplekst krydsfelt mellem globalisering, lokalisering, og - for så vidt disse processer pågår sideløbende glokalisering" (Krogh og Pedersen, 2008:10). Man kan sige, at selvom hiphop har båret elementer med sig fra oprindelsen i New York, bliver disse elementer fortolket i den kontekst, hvor kulturen udøves. Det kan altså være en del af hiphopkulturen at rappe om det sted hvor man kommer fra, og samtidig vil indholdet netop af denne grund variere, da alle udøvere af kulturen ikke længere kommer fra New York. En anden årsag til at hiphop-kulturen i dag er vidt spredt og polariseret, er at de globale massemedier har været med til at udbrede hiphop-kulturen, så den i dag er et mainstreamfænomen. Dette parallelt med en opfattelse af hiphop, som undergrund eller subkultur, blandt udøvende og fans af kulturen. En af de væsentligste årsager til at hiphop-kulturen er blevet mainstream, er rap musikkens kommercielle succes verden over, der langt overgår udbredelsen af hiphoppens andre elementer (Ibid:10). I diskussionen om hvorvidt mainstreamkultur og subkultur er smeltet sammen, er der inden for hiphop-kulturen ofte blevet sat skel ved disse to. "Forklaringer på forskellen mellem hiphoppens over- og undergrund har således ofte fremhævet sidstnævntes troskab mod og aktive forhold til de fire elementer versus de som blot lytter til musikken" (Ibid:10). Ifølge Krog og Pedersen er der ved dette antydet en tredje polaritet, i hvor tids hiphop-kultur "nemlig mellem hiphop forstået som en vifte af æstetiske udtryk med afsmitning langt ind i andre genre (musikalsk fx pop, rock, RnB) og etablerede kunstsammenhænge (fx gallerier og teatre), og hiphop forstået som en kultur, en livsstil eller livsform, funderet på konkurrence, livet på gadeplan etc." (Ibid:10). Hiphop-kultur kan altså Side 13 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu både forstås som en kultur der handler om at vinde respekt fra publikum og ligemænd, som en form for talerør for marginaliserede grupper, som en mainstreamkultur blandt dem der lytter til musikken, subkultur i form af troskab mod og aktive forhold til de fire elementer hos udøvende, og til sidst kan kulturen forstås som en livsstil, eller som en vifte af æstetiske udtryk, der bevæger sig ind i andre genre og etablerede kunstsammenhænge som musik, gallerier og teater. Disse mange forståelser af hiphop-kulturen, er med til at sprede forståelsen af hiphop til et meget bredt og omfattende emne, men samtidig giver adskillelsen af de forskellige opfattelser os mulighed, for at konkretisere netop hvad vi vælger at arbejde med, når vi senere vil komme ind på, hvordan man kan arbejde med æstetik, med udgangspunkt i hiphop. 3.7 Diskussion (Fælles) Inden diskussionen, vil vi kort opsummere de brugte begreber og deres betydning, som vi har undersøgt i opgaven. Det senmoderne samfund er ifølge Giddens, det samfund vi lever i, idag. Noget af det der kendetegner det senmoderne samfund, er at de enkelte individer har fået muligheden for øget refleksivitet, som vil sige at de har mulige valg og fravalg. Denne øgede refleksivitet kommer af de massekommunikationsmidler, som hele tiden er i udvikling, såsom TV og internettet. Der er idag mere tilgængelig information og alt hvad der er videnskabeligt fastslået, bliver hele tiden revideret. Dette tvinger mennesket til at reflektere over alt i sin hverdag. At være troende er f.eks. noget den enkelte selv vælger, hvor man før i gamle dage skulle tro på enten det ene eller det andet. Der er blevet skærpet et øget fokus på os selv; hvad vi vil med vores liv og jagten på at finde sig selv. Det æstetiske og antropologiske kulturbegreb er to forskellige begreber, der definerer hver deres opfattelse af hvad kultur er. Idet kulturbegrebet indsnævres til at rette sig mod kunsten som et særlig ophøjet felt, opstår det æstetiske kulturbegreb. Begrebet anvendes til at skille dårlig kultur fra god, og de, der mestrer den øvelse, siges at have god smag. Ved dette kulturbegreb er der få der skaber kultur, og mange der bruger kultur. Her er kultur noget man har, enheder der kan hierakiseres, og foregår i kulturinstitutioner og foreninger. Hvis vi ser på det antropologiske kulturbegreb er det først og fremmest inden for antropologien, man har øje for, at der findes flere slags kulturer, ikke blot god og dårlig kultur. Her anses kultur for noget, man er, og ikke som noget, man har. Her er alle med til at skabe og bruge kultur. Man kan sige at kultur i denne sammenhæng foregår i alle livsdimensioner, og at kultur er relationer. Side 14 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu Ungdomskultur er den kultur der hersker blandt unge. Noget af det der kendetegner ungdomskulturen i det senmoderne samfund, er at det siden starten af 90-erne er blevet sværere at skelne mellem, æstetiske markører, ved subkultur, og mainstream kultur. En af grundene til dette, er at de unge låner og blander æstetiske markører fra forskellige kulturelle fællesskaber, for at skabe deres egen individuelle stil. De unge kan så at sige sagtens være iklædt nitter og læderjakker, som er æstetiske markører fra heavy metal kulturen, men samtidig lytte til rap musik. Det er ligeledes blevet almindeligt accepteret blandt de unge, at springe fra det ene kulturelle fællesskab til det andet, da de forskellige kulturer er blevet valgmuligheder for de unge. De unge kan således være en del af techno kulturen det ene år, og næste år en del af hiphop-kulturen. Hiphop-kultur kan både forstås som en kultur der handler om at vinde respekt fra publikum og ligemænd, som en form for talerør for marginaliserede grupper, som en mainstream kultur blandt dem der lytter til musikken, subkultur i form af troskab mod og aktive forhold til de fire elementer hos udøvende, og til sidst kan kulturen forstås som en livsstil, eller som en vifte af æstetiske udtryk der bevæger sig ind i andre genre og etablerede kunstsammenhænge som musik, gallerier og teater. Hvis vi tager udgangspunkt i overstående og fletter det sammen, kan vi konstatere at ungdomskulturen i det senmoderne samfund, er blevet mere refleksiv. De unge har flere valg og, skal hele tiden vælge hvad de vil. Dette ses bl.a. ved at æstetiske markører ved forskellige subkulturer, som f.eks. nitter fra rock kulturen, bliver transporteret fra den ene subkultur til den anden, så en person der tilhører f.eks. hiphop-kulturen, kan være iklædt tøj, der oprindeligt stammede fra rock kulturen. Dette har gjort det sværere at skelne mellem subkultur og mainstream kultur. Der hersker dog stadig en tendens til at skelne inden for de enkelte kulturer, bl.a. hvis vi ser på hiphop-kulturen, hvor der bliver sat skel mellem subkultur og mainstream kultur. Her defineres subkulturen i form af troskab mod, og aktive forhold til de fire elementer hos udøvende, og mainstream kulturen som værende dem der lytter til musikken. Vi mener at alle disse nuancer af ungdomskulturen, er vigtige i arbejdet med at bidrage til at skabe æstetiske læreprocesser der tager udgangspunkt i de unges kultur, med henblik på at understøtte en dannelsesproces, dog mener vi ligeledes at det er vigtigt at søge viden om æstetik og dannelse, for at kunne arbejde med æstetiske læreprocesser, hvilket leder os til næste kapitel. Side 15 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu Kap. 4 Æstetik og dannelse 4.1 Dannelse (Kim) Ifølge den store danske ordbog, anvendes begrebet Dannelse således "Begrebet dannelse henviser dels til den proces, hvorigennem et menneske erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger, og til resultatet af denne proces, som formodes at have ført til en dannelse af personligheden i den ønskede retning." (denstoredanske). Dannelse handler på en måde om de erfaringer man gør sig igennem livet, og om hvad disse erfaringer gør ved det enkelte menneske. At definere begrebet dannelse, med evnen til at gøre brug af de erfaringer der skabes igennem livet, er i denne henseende ikke fyldestgørende for en redegørelse af begrebets fulde betydning. Dannelse er et komplekst begreb at få styr på, men ifølge Thomas Ziehe (Tysk pædagog, og professor i pædagogik) drejer dannelse sig om selvdannelse. Dannelsesbegrebet drejer sig ikke om at skabe forbilleder, men evnen til at blive i stand til at skabe en større evne til modtagelighed. Ziehe påpeger her vigtigheden af at lære, at kunne bearbejde sin holdning, så man ikke bliver for individuel og til dette fortæller han ”Det kan vise sig at blive et problem for de unge. For selvdannelse skal ikke fikseres på eller i den egne verden. At kunne se bort fra sig selv er en vigtig evne. Det moderne menneske står midt i to udfordringer. Det må evne at udvikle selvdistance og lære kunsten at kunne skifte perspektiv.” (Ziehe, 2007:230). Dannelse er ifølge Ziehe altså også vigtigheden i at få en udvidelse af horisonten, der rækker over det, man allerede ved i forvejen. Set i det perspektiv er skiftet fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse også en slags overgang til en ny dannelsesproces. Vi husker begge hvordan det var at gå fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse, hvor man begyndte at skabe nye relationer, og skabe flere kompetencer, og begyndte derved at starte en ny selvdannelse. Man begyndte så småt at finde nye værdier, relationer og ideer til hvad der var bedst for en selv i givende stund, hvilket var med til at skabe nye holdninger, nye værdier for livet og hvilken person man gerne ville dannes til at blive. Som tidligere nævnt i afsnittet, "det senmoderne samfund" om øget refleksivitet, skrives der i bogen ”ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund” også, at unge skal kunne fortolke og agere som selvstændige individer. De unge skal udvikle deres egen identitet, og vælge deres egen tilværelse. De unge har ikke længere sociale normer og rutiner at læne sig op af, derfor er unge oftest i høj grad henvist til at danne deres egen fortolkning af omgivelserne i verden. Det er Side 16 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu idag blevet vanskeligere at danne sig en objektiv mening om, hvordan tingene hænger sammen, og pga. dette er man nødt til at stole på sin mavefornemmelse, og sin egen fortolkning. De unge er påvirket af, at vi lever i et samfund som er meget baseret på tilfældighed og uforudsigelighed, og er derved grunden til at unge i dag, bruger deres sansning og skaber øget refleksivitet i hverdagen, som er med til at skabe en dannelsesproces (Langager, 1999:18). Vi har nu opnået en viden om begrebet dannelse, og har fundet ud af at resultatet igennem denne proces, er med til at et individ kan erhverve sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger. Vi har endvidere opnået en viden om at dannelsesbegrebet ikke drejer sig om at skabe forbilleder, men evnen til at blive i stand til, at skabe en større evne til modtagelighed. Vi ved nu, at unge skal kunne fortolke og agere som selvstændige individer, og derved danne deres egen identitet og vælge deres egen tilværelse i verden. I næste afsnit vil vi søge viden om begrebet æstetik. 4.2 Hvad er æstetik (Kim) Vi vil med udgangspunkt i Austring og Sørensens bog ”Æstetik og læring”, finde en definition på begrebet æstetik. Da begrebet strækker sig over en lang tidsalder, mener vi at vi må se på æstetikkens lange historie. I filosofiens verden er begrebet æstetik en beskrivelse af kunstens særlige egenskaber, hvor det kan beskrives som læren om det skønne. Sammenhængen mellem æstetik og etik var en selvfølge, da æstetikken mod slutningen af 1700 tallet, blev en del af filosofien. Især i romantikken har filosoffer udstyret kunst med en vidtrækkende betydning, der henviser til, at æstetikkens historiske rødder skal søges i en religiøs verdensforståelse (denstoredanske). I nutiden betyder æstetik en form for sansning, og stammer som nævnt tidligere fra oldtiden og af filosofiske studier. Den æstetik vi kender i dag, læner sig op af to begreber, som er logisk erkendelse og æstetisk erkendelse. Den logiske erkendelse betyder, at det man ser omkring sig opfanges med hjernen, hvor den æstetiske erkendelse handler om, at bruge sine sanser og sine følelser til at opfange det som er omkring en. Disse to begreber skal ikke forstås som begreber der modarbejder hinanden, men derimod skal de forstås som to begreber der begge fører til samme mål. Begrebet Æstetik skal altså forstås som det man får gennem sanser, følelser og oplevelse, som fortæller en fortolkning af os selv og verden. (viauc) I bogen ”Æstetik og læring” af Sørensen og Austring, defineres æstetik således ”Æstetik er en sanselige symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan Side 17 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu kommunikere fra, til og om følelser.”(Austring og Sørensen, 2006:68). Hvordan kan vi som pædagoger så arbejde med æstetik i den pædagogiske praksis, og kan man ved brugen af æstetiske læreprocesser være med til at udvikle og danne et individ til den person de er idag, når nu æstetik er en fortolkning af os selv og den verden vi lever i. I næste afsnit vil vi definere begrebet æstetisk læreproces. 4.3 Æstetiske lærerprocesser (Kim) Begrebet æstetisk læreproces kan defineres som en læringsmåde, hvorpå man bruger det bearbejdede æstetiske materiale, og omsætter det til en fortolkning af ens forståelse af sig selv og verden. (Austring og Sørensen, 2006:107). Når vi ser på rap musikken er der oftest et budskab i musikken, da det ofte er nemmest at kommunikere via en æstetisk udtryksform, og derved få sine synspunkter ud i verden. Vi har begge arbejdet med uformelle æstetiske læringsmåder i vores opvækst igennem livet, uden egentlig at vide, hvilken betydning det har haft for vores liv. Austring og Sørensen deler de æstetiske læringsmåder op i tre kategorier, hvor de med udgangspunkt i udviklingen fra barn til voksen, beskriver hvordan æstetiske læringsmåder indgår i en række forskellige former for socialisering. De forskellige læringsmåder stilles op således den empiriske læringsmåde den æstetiske læringsmåde den diskursive læringsmåde (Ibid:83). Den empiriske læringsmåde Den empiriske læringsmåde er den første læringsmåde vi bruger, og den udvikles løbende igennem vores sanselige møde med verden. I bogen refereres der til betydning af ordet emipiri: ”viden opnået på baggrund af sansemæssig erfaring”. Ved at bruge de manger sanser vi har til at udforske de omgivelser vi befinder os i, skabes der en oplevelse og en sammenhæng med de ting vi oplever igennem vores sanseindtryk. Den viden vi opnår igennem disse sanseindtryk, er med til at skabe erfaringer , som oftest lagres og bruges ubevidst i andre sammenhænge. Med den empiriske læringsmåde kan vi altså undersøge forskellige ting og skabe erfaring her af, der er med til at udvikle viden og kompetencer. Hvis vi f.eks. gerne vil undersøge hvad mælk er, må vi bruges vores sanser til at eksperimentere med, såsom at se, smage, høre, lugte og føle, så vi skaber erfaringer som fører til viden (Ibid:84). Side 18 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu Den æstetiske læringsmåde Den æstetiske læringsmåde er den anden læringsmåde, vi gør brug af i vores udvikling. Denne udviklingsproces, bygger videre på den allerede eksisterende empiriske læringsmåde. Læringsmåden kan kendetegnes som en æstetisk-symbolsk form til at anvende og kommunikere om vores oplevelser af verden. Dvs. at vi skaber sanselige, følelsesmæssige og refleksive erfaringer gennem æstetiske symboler, og gennem erfaringer i mødet med andres æstetiske udtryk. I forhold til den empiriske læringsmåde, hvor man igennem læringsmåden bruger sine sanser til at føle, se og mærke for at skabe viden. Hvis vi her skulle undersøge mælk, kunne det i den æstetiske læringsmåde foregå ved at mælken ramte gulvet og skabte en bestemt lyd, eller ved et billede, hvor man ser hvordan mælken former sig efter den rammer gulvet (Ibid:85). Den diskursive læringsmåde Den diskursive læringsmåde er den sidste af de tre læringsmåder vi tager i brug i vores udviklingsproces. Denne læringsmåde arbejder ligeledes videre med de to andre, der stadig er i brug. Det der kendertegner denne læringsmåde er, logisk tænkning, analyse og diskursiv sprogbrug. Disse udvikles igennem teoretiske repræsentative møder med verdenen. Hvis vi skulle undersøge mælk, ville vi se på hvor meget fedt der er i og hvad det gavner os etc.(Ibid:86). Disse tre læringsmåder skal forstås som en bevægelse i bestræbelse, på at skabe erfaringer og opnå viden, men de tre læringsmåder kan virke i en form hver for sig, men de vil oftest supplere hinanden i menneskets udvikling (Ibid:87). For at kunne arbejde med æstetiske læreprocesser, er det vigtigt, at vi gør brug af disse læringsmåder, så de samlede sanselige, følelsesmæssige oplevelser af verden bliver i et meningsfuldt hele. Det vigtigste i en central æstetisk læreproces, er den læring der opstår, når man omdanner sanselige og følelsesmæssige erfaring af verden til æstetiske udtryk, og derved kan kommunikere med sine relationer i omverden gennem disse (Ibid:106). I næste afsnit vil vi komme ind på kunst og kommunikation, for at konkretisere, hvorfor og hvordan, der kan arbejdes med æstestiske læreprocesser med udgangspunkt i hiphop. Side 19 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu 4.4 Æstetisk kommunikation (Rene) I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i afsnittet af Niels Lyngsø (dr.phil og sprogforsker) Kunst og kommunikation fra bogen ”Æstetisk kommunikation”, da han i dette afsnit stiller spørgsmålet, er kunst kommunikation? Lyngsø skriver, at kunsten i så fald må indeholde den mest enkle kommunikationsmodels tre instanser, nemlig afsender, meddelelse og modtager (Lyngsø, 2000:15). Hvor afsenderen er kunstneren, meddelelsen er værket og modtageren er dem der betragter værket. Han skriver som kommentar til sit eget spørgsmål, at man for at besvare dette spørgsmål, med fordel kan indsnævre kunst til den kunstart der ud fra hans overbevisning i manges øjne, er mest kommunikerende, nemlig sprogkunsten, nærmere betegnet poesien (Ibid:15). I forhold til næste afsnit der omhandler æstetik med udgangspunkt i hiphop, mener vi at dette afsnits redegørelse for, hvordan poesien kan bruges som kommunikation i et æstetisk øjemed er relevant, da en af hiphoppens elementer netop er rythem and poetry altså rytme og poesi, forkortet rap. Ifølge Lyngsø omfatter en vanlig form for kommunikation, et præmis om at afsender og modtager er enige om det budskab der bliver formidlet, således at et budskab i kommunikation bør være klart. Inden for poesien er dette dog ofte ikke tilfældet, da man ved at spørge forskellige mennesker om betydningen af et digt, ofte vil få lige så mange forskellige svar på hvad digtet betyder, for lige netop den enkelte modtager. Lyngsø påpeger dog, at der ikke er nogen tvivl om at ord bliver afsendt og modtaget, men pointerer at der er flere faktorer ved et digt, der afgør hvorledes det bliver opfattet. For at belyse hvad der sker når der kommunikeres gennem poesi, anvender Lyngsø en mere kompliceret kommunikationsmodel der består af afsender, kontekst, meddelelse, kontakt, kode, og modtager. Kontekst forstås som en sproglig virkelighed, afsender og modtager er fælles om. Kontakt, er det der fysisk forbinder afsender og modtager, her er der f.eks. forskel på om et digt bliver læst op i en park eller i en koncertsal. Kode, forstås som et fælles sprog der deles af afsender og modtager (Ibid:15-16). Der er mange faktorer der er afgørende for hvorledes den enkelte opfatter poesien, og at lede efter et krypteret budskab i et digt er ifølge Lyngsø at gå fejl af digtet, om dette skriver han "Forestillingen om digtet som en simpel kommunikation af et (krypteret) budskab fra digter til læser svarer som nævnt ikke til de faktiske forhold i poesien. Leder man som læser efter et sådant budskab - dvs. fokuserer man på udsagnets REFERENTIELLE funktion - vil man gå fejl af digtet. For at digtet overhovedet kan fremtræde som digt, må læseren altså være indstillet på at der er tale om et digt, og ikke om en anden type udsagn (f.eks. en huskeseddel eller en grammatisk øvelse).Dette gælder ikke blot digte, men for alle typer kunstværker: For at kunstværket skal fremtræde som Side 20 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu kunstværk, må modtageren have en bestemt indstilling, en æstetisk indstilling" (Ibid:18). Hvis man kobler overstående sammen med afsnittet om æstetik, er det i høj grad den enkeltes præferencer inden for de tre læringsstile empiriske æstetiske og diskursive, samt den enkeltes indstilling til det at læse eller høre poesi eller rap, der afgør modtagerens oplevelse af dette. Man kan også sige, at den enkeltes oplevelse afhænger af æstetisk erfaring, dette bliver i bogen ”Æstetisk kommunikation” beskrevet som "et møde mellem et æstetisk indstillet subjekt og en æstetisk genstand" (Ibid:19). Lyngsø kommer i bogen ”Æstetisk kommunikation” med et godt eksempel på, hvordan denne indstilling til et kunstværk ikke er afgørende for selve værket, men snarere for betragterens æstetiske oplevelse. Han skriver at hvis en person hænger sin frakke på en skulptur, så har personen en praktisk og ikke en æstetisk indstilling til skulpturen, dette ændrer imidlertid ikke på at skulpturen stadig er en skulptur, altså at værket forbliver et værk. Skulpturen fremstår blot ikke som en æstetisk genstand for betragteren (Ibid:19). Når vi ser på hiphop-kulturen er denne indstilling ofte afgørende for, hvordan eksempelvis en rap eller graffiti på en beton mur, bliver opfattet. Det er vores erfaring at mange der ikke færdes i, eller har kendskab til hiphopkulturen, ofte ser graffiti som hærværk, og rap musik som en fordummende musikgenre, der handler om kvindeundertrykkelse og voldsforherligelse. Spørger man derimod folk med relation til hiphopkulturen, er det igen vores erfaring at langt de fleste ser graffiti som en kunstart og rap musik som en form for poetisk sammensætning af rim, der skal kommunikere fra, om og til følelser, som det er tilfældet inden for æstetikken. Med denne viden, vil vi i næste afsnit komme ind på, hvordan man gennem hiphop kan skabe æstetiske læreprocesser. 4.5 Æstetiske læreprocesser med udgangspunkt i hiphop (Rene) Ifølge Drotner, sker en æstetisk lærerproces gennem tre mulige niveauer. For det første, et individuelt niveau, hvor den enkelte forholder sig til sig selv. På dette niveau skaber den enkelte et rum hvor bearbejdelser af indre følelser og erfaringer bliver muligt. Ifølge Drotner bliver dette niveau beskrevet som "identitetsmæssige søgebevægelser og eksperimenter og som konkret identitetsarbejde, hvor det netop er konkretiseringen, det æstetiske udtryk, der i kraft af sin synlighed bliver tilgængeligt for ny erfaringsdannelse" (Austring og Sørensen, 2006:121). Det andet niveau er et socialt niveau, hvor den enkelte forholder sig til sig selv og andre. Her kan der opstå en social interaktion mellem procesdeltagerne, dette skaber mulighed for gensidighed og refleksion i et lærende fællesskab. Det tredje niveau beskriver Drotner som et kulturelt niveau. Her er den enkeltes Side 21 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu udtryk ikke blot individuelt, men også et udtryk for værdier, køn, social baggrund og kultur (Ibid:122). Hvis vi tager udgangspunkt i hiphop-kulturen, kan man med fordel vælge at fokusere på en af hiphoppens elementer. Vi vælger derfor at tage udgangspunkt i rap musik. Hvis vi kigger på det individuelle niveau, skal den enkelte her forholde sig til sig selv. Den enkelte er med andre ord her nødt til, at søge i sin egen identitet, for at kunne udtrykke sig gennem musikken. Skal der opnås et socialt niveau, er det vores erfaring, at vi som pædagoger bør overveje størrelsen af en gruppe, når der skal arbejdes med æstetiske læreprocesser med udgangspunkt i rap musikken. De enkelte får her mulighed for at drage nytte af hinandens erfaringer, og på det sidste niveau for de samtidig mulighed for at udtrykke deres sociale baggrund og værdier, hvilket stemmer godt overens med hiphoppen som talerør for marginaliserede grupper, der netop ofte rappede om deres sociale baggrund og værdier. Ifølge Drotner er æstetiske symbolske former kendetegnet ved, at de i forhold til det diskursive sprog altid vil rumme en merbetydning. Hun bruger her et eks. hvor et maleri af et skib på havet fremstår som "ikke udelukkende et symbol på et konkret naturfænomen, men vil også rumme referencer til kunstnerens førsymbolske oplevelser med vand og skibe, hendes værdsættelse af disse oplevelser samt referencer til følelsesmæssigt analoge oplevelser af f.eks. magt og afmagt" (Ibid:122). På samme måde er en rap ikke kun et symbol på noget konkret, men rummer også disse referencer til kunstnerens før symbolske oplevelser. Hvis to personer rapper om en by, vil det ikke blive den samme rap, da begge har hver deres erfaringer, følelser og oplevelser fra byen. Drotner kalder disse følelsesmæssigt analoge, for "større børns og voksnes svar på det lille barns overgangs objekter" (Ibid:122). Med dette mener hun oplevelser der er blevet glemt eller undertryk, man får gennem den æstetiske virksomhed mulighed for at trække på disse oplevelser. Dette skal ifølge Drotner dog ikke forstås som psykoterapeutiske genoplevelser, men mere som en form for symbolsk genskabelse, hvor det der bliver udtrykt, får en følelsesmæssig betydning. Når man arbejder med æstetiske udtryks former, sker der en dialog mellem den indre og ydre verden, dette giver deltagerne i en æstetisk læreproces, muligheden for at arbejde med flere virkeligheder på en gang. Når deltagerne arbejder med forskellige virkeligheder, skaber de en ny forståelse af dem selv og verden. Om dette skriver Drotner "æstetisk virksomhed bliver på denne måde et frirum, hvori man kan bearbejde bevidste såvel som ubevidste oplevelser. Samtidig giver den æstetiske virksomhed i det potentielle rums frisættelse den enkelte mulighed for at afprøve nye sider af sig selv i et uforpligtende som om univers" (Ibid:122-123). Når unge udtrykker sig gennem rap musik, får de herved mulighed for at afprøve nye sider af sig selv i en form for beskyttet univers. De unge kan f.eks. rappe om at de er folk med pistoler som er onde, selvom de i virkeligheden er lovlydige Side 22 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu borgere. For at forklare dette fænomen hvor den enkelte deltager får lov til at lege med alternative virkeligheder, bruger Austring og Sørensen deres eget begrebet, nemlig fiktionens beskyttelse. Om dette begreb skriver de "Begrebet refererer, at den enkelte, der udtrykker sig selv gennem æstetisk form sprog, i kraft af selve form sprogets natur ikke giver et objektivt eller klassisk validt billede af hverken sig selv eller verden. Det æstetiske udtryk er derimod netop en subjekt-refleksiv fortolkning, som kan rumme en sandhed" (Ibid:123). Hvis en deltager rapper om at han eller hun er ond, eller siger noget negativt om andre, som det oftest ses i genren freestyle battle, som er en rap form hvor man ved at improvisere skal sige nedladende ting om sin modstander, sker det under en præmis af fiktionens beskyttelse. Den enkelte deltager er ikke nødvendigvis ond, men spiller blot en ond person, på den måde får det ikke konsekvenser for den enkelte i det virkelige liv, men den enkelte inddrager dog stadig elementer fra sin egen virkelighed i det selve følelsen af ondskab bliver fortolket gennem den enkeltes refleksive tilgang til emnet. Ifølge Austring og Sørensen kan den enkelte deltager, ved at eksperimentere med sådanne følelser, lære noget om sig selv og verden, og ligeledes kan dette rumme en sandhed for den enkelte, men også for de andre deltagere i en æstetisk læreproces (Ibid:123). Vi har nu skrevet om æstetiske læreprocesser med udgangspunkt i hiphop, og ved at en sådan læreproces kan ske gennem tre niveauer, og at en vigtig del af arbejdet med æstetiske læreprocesser er fiktionens beskyttelse, der giver den enkelte deltager muligheden for at udforske nye sider af sig selv og verden i et beskyttet rum. I næste afsnit vil vi komme ind på hvordan vi som pædagoger, med denne viden kan være med til at understøtte en dannelsesproces. 4.6 Hvordan skaber vi en dannelsesproces gennem æstetisk (Fælles) Når Drotner skriver om det individuelle, det sociale og det kulturelle niveau i en æstetisk læreproces, er det alle niveauer der er med til at understøtte deltagernes identitetsdannelse. Ifølge Peter Clausen (Lektor i pædagogik og psykologi), kan identitet forstås som en form for selvreference. Denne selvreference kan ifølge Clausen ødelægges eller udvikles hele livet igennem og fungere, som en slags orienteringsfundament, der giver den enkelte mulighed for at tyde kulturelle udtryk på en sådan måde, at han eller hun vil kunne finde sin plads i den kulturelle mangfoldighed (Clausen, 2004:66). Hvis vi kæder dette sammen med overstående kapitel handler identitetsdannelse om, at give den enkelte mulighed for at finde sin plads i et samfund der er proppet med forskellige kulturer. Når Giddens skriver at samfundet er blevet mere refleksiv og, at Side 23 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu unge i dag skal reflektere mere over de valg de tager, stemmer dette overens med når Clausen skriver "det dynamiske i selvreferencen indeholder mulighed for tilpasning til forskellige krav i det senmoderne samfund. Det enkelte menneskes selvreference finder sted i en social og kulturel sammenhæng. Som tidligere nævnt er den senmoderne vesteuropæiske kultur præget af en kulturel frisættelse, hvor det er blevet en større udfordring at finde holde punkter til at definere sig selv ud fra. Identitetsdannelsen kan så at sige have udviklet sig fra en traditionsbestemt overlevering til en signal tydning af de kulturelle udtryk" (Ibid:66). Når vi som pædagoger skal lave en æstetisk læreproces med henblik på at understøtte en dannelsesproces, er det her vigtigt at vi er klar over selve dannelsen ligeså meget er en selvopdagelse og en udvikling af den enkeltes selvreference, mere end det er en form for demonstration af hvad der er rigtigt og forkert. Som Ziehe skriver, handler dannelsesbegrebet ikke om at skabe forbilleder, men om evnen til at blive i stand til at skabe en større evne til modtagelighed. Når vi som pædagoger laver en æstetisk læreproces, hvor vi tager udgangspunkt i hiphop, er det dermed vigtigt at have for øje, at målet ikke er at fortælle deltagerne at det er forkert at være ond, eller godt at være god etc., men at udvikle deres identitet så de selv bliver bevidste om hvad de føler og tænker, så de bliver i stand til at finde sit eget ståsted i et samfund der er præget af mange valg og fravalg. Fiktionens beskyttelse er ligeledes relevant i en dannelsesproces, da den giver de unge mulighed for at afprøve forskellige sider af deres egen identitet, som kan være med til at udvikle deres selvreference. Når vi ser på rap musik som en form for talerør, bliver de enkeltes før symbolske oplevelser delt med alle deltagere i en æstetisk læreproces. På denne måde får de enkelte muligheden for socialt, at spejle sig i hinanden og sig selv. Kap. 5 Konklusion (Fælles) Unge i det senmoderne samfund har fået muligheden for øget refleksivitet, som vil sige, at de har mulige valg og fravalg. Denne øgede refleksivitet er blandt andet kommet af de massekommunikationsmidler, som hele tiden er i udvikling, såsom TV og internettet. I dag er der mere tilgængelig information end tidligere, og alt hvad der er videnskabeligt fastslået, bliver hele tiden revideret. Det er blevet let at få informationer, men svært at blive klog. Dette tvinger unge til at reflektere over alt i deres hverdag. Opgaver som før var familiens job er i dag erstattet af skoler, daginstitutioner og fritidstilbud. Side 24 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu Unge i det senmoderne samfund er blevet uafhængige af tid og rum, og et individ kan befinde sig et sted i verden og stadig indgå i relationer med andre mennesker på den anden side af kloden. Hvis vi kigger på kulturbegrebet findes der både æstetisk og antropologisk, ifølge det antropologiske kulturbegreb, findes der flere slags kultur, ikke blot god og dårlig kultur. Her anses kultur for noget, man er, og ikke som noget, man har. Her er alle med til at skabe og bruge kultur, man kan sige at kultur i denne sammenhæng foregår i alle livsdimensioner, og at kultur er relationer. Indtil 1950’erne var begrebet ungdomskultur ikke noget, man kendte til. Fra slutningen af 1940’erne skete der en voldsom økonomisk vækst i USA, som var med til at præge de unges selvopfattelse, muligheder og livsform. Det resulterede i helt nye normer, livsforståelse og personlige muligheder, der kom til udtryk i form af en blomstrende identitetsskabende livs – og tøjstil. Alt dette var med til at bryde den sociale arv. Oprøret mod forældrenes normer var starten på en ny ungdomskultur. I det senmoderne samfund kommer der stadig hele tiden nye trends i form af subkulturer. Det betyder, at ungdomskulturelle trends i det senmoderne samfund nu fremstår som æstetisk selvvalg for de unge. Før valgte unge en bestemt subkultur med andre, de havde et umiddelbart fællesskab med i form af ens tøjstil, musiksmag, normer og attituder. Siden er det sket et normskift i ungdomskulturen, som har udviklet sig til, at nutidens unge i det senmoderne samfund i højere grad plukker fra de forskellige subkulturer, da det er blevet in at finde sin helt egen stil og derved skabe individualitet. Dette gøres blandt andet ved at de unge låner æstetiske markører fra forskellige kulturelle fællesskaber. For at kunne besvare vores problemformulering fyldestgørende mente vi, det var nødvendigt at indsnævre elementer fra ungdomskulturen i det senmoderne samfund, hvor vi valgte at tage udgangspunkt i hiphopkulturen, der strækker sig over mange forskellige genreopfattelser inden for æstetiske udtryk. Begrebet dannelse henviser dels til den proces, hvorigennem et menneske erhverver sig et kulturelt indhold af viden, færdigheder og holdninger, som resulterer i en proces, som formodes at have ført til en dannelse af personligheden i den ønskede retning. Side 25 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu Dannelsesbegrebet drejer sig ikke om at skabe forbilleder, men evnen til at blive i stand til at skabe en større evne til modtagelighed. Derfor er det et vigtigt redskab for os som pædagoger at kunne skabe æstetiske lærerprocesser for at understøtte en kvalificeret og optimal dannelsesproces blandt unge. Æstetik er en sanselig symbolsk form der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og om følelser. Æstetisk læreproces kan defineres som en læringsmåde, hvorpå man bruger det bearbejdet æstetiske materiale og omsætter det til en fortolkning af ens forståelse af sig selv og verden. Det vigtigste i en central æstetisk læreproces er den læring der opstår, når man omdanner sanselige og følelsesmæssige erfaring af verden til æstetiske udtryk og derved kan kommunikere med sine relationer i omverden gennem disse. En æstetisk læreproces med udgangspunkt i hiphop kan ske gennem tre niveauer og er en vigtig del af arbejdet med æstetiske lærerprocesser. Dertil benyttes begrebet ”fiktionens beskyttelse”, der giver den enkelte deltager muligheden for at udforske nye sider af sig selv og verden i et beskyttet rum. Dette giver deltageren mulighed for at prøve kræfter med sine egne sider – gode som onde, uden at det skal definere deltagerens konkrete person. Derfor skal vi som pædagog ikke belære deltageren om, hvilken side, han eller hun skal dyrke under rap udfoldelsen, men derimod udvikle deres identitet, så de selv bliver bevidste, om hvad de føler og tænker. På den måde bliver de i stand til at finde deres eget ståsted i det senmoderne samfund, der er præget af mange valg og fravalg. Når vi ser på rap musik som en form for talerør, bliver de enkeltes førsymbolske oplevelser delt med alle deltagere i en æstetisk læreproces. På denne måde får de enkelte muligheden, for socialt at spejle sig i hinanden, og sine egne socialoplevelser under deres opvækst. Den æstetiske læreproces skaber, med den rette baggrundsviden om de unges kultur samt det samfund de lever i, et rum, der gør det muligt at understøtte en dannelsesproces hos unge i det senmoderne samfund. Side 26 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu Litteraturliste Austring, Bennyé D. & Sørensen, Merete, 2006, Æstetik og læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser, 1. udgave, 5. oplag, Hans Reitzels Forlag, København K Clausen, Peter, 2004, Anvendelse af nyere psykologi. Børn og unges vilkår og udvikling i det senmoderne samfund, 1. udgave, 1. oplag, Systime A/S Drotner, Kirsten: Kultur: begreber, analyse, praksis, i Mogens Sørensen red. (2011): Dansk, kultur og kommunikation, 3. udgave, 1. oplag, Akademisk Forlag, København Eriksen, Thomas Hylland & Sørheim, Torunn Arntsen, 2005, Kulturforskelle. kulturmøder i praksis, 2. Udgave, Munksgaard Danmark, København Kaspersen, Lars Bo: Anthony Giddens, i Heine Andersen & Lars Bo Kaspersen red. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, 4. udgave, Hans Reitzels Forlag, København K Krogh, Mads & Pedersen, Birgitte Stougaard: Hiphop i Skandinavien, i Mads Krogh & Birgitte Stougaard Pedersen red. (2008): Hiphop i Skandinavien, Århus Universitetsforlag Langager, Søren: Den æstetiske dimension, i Anne Knudsen & Carsten Nejst Jensen red. (1999): Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund, Billesø og Baltzer, Værløse Lyngsø, Niels: Kunst og kommunikation, i Frederik Stjernfelt & Ole Thyssen red. (2000): Æstetisk kommunikation, 1. udgave, Handelshøjskolens Forlag, København Ziehe, Thomas, 2007, Øer af intensitet i et hav af rutine, 3. rettede oplag, Forlaget politisk revy, København K Internetkilder: Den store danske ordborg (Besøgt d.5.12.2014 - 10:11:52) Dannelse http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/H %C3%B8jskoler_og_oplysningsforbund/dannelse Side 27 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu VIA University College (Besøgt d.14.12.2014 - 12:32:48) Æstetik og Pædagogik http://www.viauc.dk/hoejskoler/psh/videncentre/boern-og-unges-kultur/aestetikogpaedagogik/Sider/aestetik-og-paedagogik.aspx Den store danse ordbog (Besøgt d.14.12.2014 - 14:42:34) Æstetik http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunsthistorie,_kunstkritik_og_teori/% C3%A6stetik Artikel (Besøgt d.6.12.2014 - 11:12:34) Ungdomskultur http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne7/t_hfm_ungdomskultur.pdf CD kilder: B, Pede: Skolegården, Skarpe skud kap. 3 Skurken: Brændt til gløder, Renæssancen Side 28 af 28 Kultur og æstetik i det senmoderne samfund af Kim Meyenburg Paulsen & Rene Treu
© Copyright 2024