26 »aktuelt »teknologi & handicap 1/09 Principafgørelse fastslå scootere er et forbrugsg Forhandlere og brugere er bekymrede over Den Sociale Ankestyrelses beslutning, mens kommunerne glæder sig over, at der nu er klare retningslinjer på området. Brian Ravn Galsgaard, kommunikationschef, Hjælpemiddelinstituttet D et bliver sværere at få bevilget en trehjulet el-scooter som hjælpemiddel. For hvor scooteren tidligere pr. definition var et hjælpemiddel, når en person med funktionsnedsættelse søgte om en sådan, skal de kommunale sagsbehandlere i fremtiden betragte scooteren som et alminde ligt forbrugsgode. Det fastslår en principafgørelse af 22/10- 2008 fra Den Sociale Ankestyrelse, der begrunder afgørelsen med, at scooterne i dag fremstilles og forhandles bredt med henblik på sædvanligt brug hos især den ældre og mindre mobile del af befolkningen. Hos Ældre Sagen er ældrepolitisk konsulent Margrethe Kähler dybt uenig i Ankestyrelsens betragtning. »Jeg er spændt på, hvordan de vil forklare, at disse scootere er almindeligt brugt blandt ældre. De ældre mennesker søger ikke om disse scootere i flæng, tværtimod. Hos de ældre opfattes det som svaghed, når man bliver afhængig af et hjælpemiddel, så jeg har svært ved at tro, at nogen vil søge om sådan en, førend det er højest nødvendigt. Det passer slet ikke ind i den selvopfattelse, som ældre mennesker har i dag. Jeg synes simpelthen ikke det er rimeligt at fjerne disse scooteres status som hjælpemiddel. Det er en ubehagelig form for kassetænkning,« siger Margrethe Kähler. Håber på ministerielt indgreb I brancheforeningen for hjælpemiddelproducenter og forhandlere, Dansk Rehab Gruppe, har direktør Leif Lytken bedt om et møde med Velfærdsministeriet for at få en uddybende forklaring. »Vi er klar over, at ankestyrelsen er sidste instans, og at det er begrænset, hvad ministeriet kan stille op. Men når styrelsen i den grad går stik imod, hvad Velfærdsministeriet mente for mindre end et år siden, så kunne man håbe, at nogen i ministeriet vil bede den politiske del af systemet om at træde i karakter og få præciseret, hvilken retning man fra officielt hold »teknologi & handicap 1/09 »aktuelt 27 år, at gode I 28 »teknologi & handicap 1/09 »aktuelt Klarhed skaber glæde Direktør Leif Lytken fra Dansk Rehab Gruppe har bedt om et møde med Velfærdsministeriet for at få en uddybende forklaring. vil gå i,« siger Leif Lytken, der forudser, at der kommer flere af den slags sager. »Man kan også købe rollatorer hos Harald Nyborg. Er en rollator så også et forbrugsgode? Jeg synes, det er en uheldig glidebane, at et produkt mister sin status som hjælpemiddel, blot fordi udviklingen af produktet gør, at det også kan have en almennyttig effekt,« siger han. Hvor Dansk Rehab Gruppe og brugerne er bekymrede og triste over Ankestyrelsens principafgørelse, er der anderledes tilfredshed at spore i kommunerne, der har sukket efter klare retningslinjer på området. Det fortæller Marianne Steinmann, der er teamleder for hjælpemiddelområdet i Greve Kommune. »Tidligere har de trehjulede scootere været et gråzoneområde, hvor nogle kommuner har bevilget det som et hjælpemiddel og andre som et forbrugsgode. Nu har vi fået en præcisering af, hvordan Ankestyrelsen ser på sagen, og det giver en mere regelret og ensartet sagsbehandling i alle landets kommuner,« siger Marianne Steinmann, der pointerer, at det, at der nu er kommet en afgørelse om, at de trehjulede scootere betragtes som et forbrugsgode, ikke er ensbetydende med, at man ikke kan få en scooter bevilget som hjælpemiddel. For de grundlæggende kriterier for støtte til hjælpemidler – herunder el-scootere – er ikke ændret. »Hvis en borger med væsentligt nedsat gangfunktion har et væsentligt behov for en el-scooter for at klare sig i det daglige, eksempelvis for at kunne hente og bringe børn, gå i banken, handle og så videre, så er scooteren jo stadigvæk et hjælpemiddel. Men skal el-scooteren ud over daglige aktiviteter også bruges til en tur ud i det blå, så er det primært et forbrugsgode, hvor borgeren vil få en egenbetaling,« forklarer Marianne Steinmann. »Men der er ingen tvivl om, at principafgørelsen vil betyde, at en større gruppe end før vil opleve, at der bliver en del egenbetaling, fordi de primært har en forbrugsgodeværdi af en scooter,« siger hun. Importør forstår ikke afgørelse BEK Hjælpemidler sætter spørgsmålstegn ved elscooteres almindelige udbredelse. »90 procent af de scootere, vi sælger, sælges gennem de danske kommuner,« siger direktør Thomas Bek Brian Ravn Galsgaard, kommunikationschef, Hjælpemiddelinstituttet E n af landets store importører af trehjulede scootere, BEK Hjælpemidler i Østbirk, er ikke overraskende noget fortørnet over, at el-scooterne nu skal vurderes som forbrugsgode i stedet for som hjælpemiddel. Firmaets direktør, Thomas Bek, kalder Ankestyrelsens afgørelse for utidig. »I hvert fald går Ankestyrelsen lodret imod alle de afgørelser, der ellers har været med hensyn til scooterne. Det er ikke engang et år siden, at Velfærdsministeriet skrev til nogle kommuner, der var i tvivl om, hvorvidt de trehjulede scootere var at betragte som hjælpemidler. Så det kunne være rart, hvis ministeriet og Ankestyrelsen sætter sig ned og bliver enige om, hvad man vil mene fra officielt hold,« siger Thomas Bek og pointerer, at han har svært ved at anerkende den præmis, at scooterne er alment udbredt blandt den almindelige befolkning. »90 procent af de scootere, vi sælger, ryger igennem kommunerne. De sidste 10 procent, som vi sælger til private, er til ældre gangbesværede borgere, der enten ikke gider vente på sagsbehandlingen i deres kommune eller har fået afslag. Det er jo ikke fordi, det er smart at have sådan en scooter, at man anskaffer sig en. Det er fordi, man har brug for den. Det er jo ikke et produkt med megen ræs eller fest og farver over sig,« siger Thomas Bek. »teknologi & handicap 1/09 KL: Ikke sidste hjælpemiddel, der ændrer status Hos Kommunernes Landsforening (KL) er der ligeledes stor tilfredshed med Ankestyrelsens afgørelse, som konsulent ved kontoret for social- og sundhedspolitik, Lise Holten, kalder en naturlig udvikling. »El-scooteren var som udgangspunkt tænkt som et hjælpemiddel, men har nu nået en udbredelse, så helt almindelige danskere også kan købe den i fri handel. Den naturlige følge af det må være, at kommunerne ikke i så stor grad skal se på den som et hjælpemiddel, men derimod som et forbrugsgode. Og det er for mig at se en naturlig logik, at kommunerne ikke skal betale for noget, der for en masse mennesker er at betragte som sædvanligt forbrug hos den ældre del af befolkningen i almindelighed,« siger Lise Holten, der forudser, at el-scooterne ikke bliver det sidste hjælpemiddel, der ændrer status til forbrugsgode. »Det er jo en udvikling, der sker hele tiden, og fra KL’s side regner vi da med, at ankestyrelsen løbende justerer og tilpasser, hvad der er hjælpemidler, og hvad der er almindelige forbrugsgoder. Hvis den udvikling ikke sker, så er der jo heller ikke penge til de mange nye hjælpemidler, som hele tiden dukker op,« siger Lise Holten. »aktuelt 29