Dato Sagsbehandler Mail Telefon Dokument Side 26. februar 2015 Julie Egholm [email protected] 7244 3135 14/14034-28 1/7 Klage over istandsættelse af Saronvej Vejdirektoratet har behandlet din klage af 6. oktober 2014. Du har klaget over Helsingør Kommunes afgørelse af 8. september 2014 om istandsættelse af den private fællesvej Saronvej. Vores afgørelse Kommunens afgørelse er lovlig. Vi henviser til begrundelsen nedenfor. Dine argumenter  Du mener, at vejen ikke bør istandsættes, men at kommunen alene vil istandsætte vejen, som følge af, at der skal nedlægges kloakrør.  Du mener, at beboerne på Saronvej bliver tvunget til at betale for istandsættelse af vejen, herunder rabatterne som følge af kloakarbejdet.  Du mener ikke, at det vil gavne de fredede Egetræer at istandsætte rabatterne og  Du mener, at Helsingør Kommune selv skal betale for ændringerne. Baggrund  Helsingør Kommune har ved brev af 8. september 2014 truffet afgørelse om at istandsætte den private fællesvej Saronvej, som et samlet arbejde under kommunens kontrol..  Saronvej1 er en privat fællesvej, som ligger i landzone og derfor er omfattet af privatvejslovens2 afsnit II om private fælleveje på landet, jf. lovens § 4. Vejen har ligeledes status af offentlig sti, jf. vejlovens3 § 97, 2. pkt. 1 Vejen ligger på ejendommen matr.nr. 8 pm Horneby By, Hornbæk. 2 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 2. juni 2014 3 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014. Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 [email protected] vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450  Helsingør Kommune modtog en del klager over vejens tilstand i 2011. Kommunen foretog en besigtigelse af vejen og konstaterede, at denne var stærkt nedslidt. Hullerne i kørebanearealet var så dybe, at de kunne ødelægge køretøjet, hvorfor rabatarealet blev anvendt som anvendt som kørebane.  I perioden 2012 til 2014 har der været arbejdet med planer om at nedlægge kloakering ved Forsyning Helsingør A/S. Istandsættelsen af vejen skal således ske efter arbejdet med kloakeringen.  Kommunen har forud for afgørelsen af 8. september 2014 afholdt vejsyn den 6. maj 2014 samt gennemført en høring ved brev af 22. maj 2014 med en høringsperiode frem til den 23. juni 2014, jf. privatvejslovens § 17. Kommunen har forholdt sig til de indsigelser, kommunen har modtaget, men disse har ikke givet anledning til ændringer af projektet eller udgiftsfordelingen. Helsingør Kommunes afgørelse af 8. september 2014 Arbejderne De påbudte istandsættelsesarbejder skal udføres, når kloakeringsarbejderne er gennemført. Arbejderne skal udføres som et samlet arbejde under kommunes kontrol. I afgørelser beskriver kommunen nærmere, hvordan kørebanearealet og rabatterne skal opbygges og profileres. Fredningsnævnets afgørelse vedrørende beskyttelsen af de fredede træer indebærer, at vejen skal være så smal, som det er trafikmæssigt forsvarligt. Derfor er kørebanebredden begrænset til 3,5 meter. Det fremgår af afgørelsen, at rabatterne skal kunne anvendes af bløde trafikanter og som vigeareal ved møde mellem to brede køretøjer. Udgiftsfordelingen Helsingør Forsyning har tilbudt at afholde udgifterne til retablering af kørebanen i en bredde på 3,5 meter. Rabatterne påhviler de vedligeholdelsespligtige grundejere. Helsingør Kommune påtager sig forlods 5 pct. af udgifterne som vejbestyrelse for den offentlige sti på den private fællesvej. Udgifterne til de påbudte arbejder med rabatterne samt kommunens administrationstillæg fordeles efter de vejberettigedes brug, hvori indgår afstand til den offentlige vej Villingebækvej. Fremtidig vedligeholdelse Modsat forslaget af 27. maj 2014 til afgørelse indeholder den endelige afgørelse af 8. september 2014 ikke bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse af vejen. 2 Fredning på matr.nr. 8 a Horneby By, Hornbæk Det fremgår af kendelsen af 18. marts 1934 afsagt af Fredningsnævnet for Frederiksborg Amtsrådskreds, at den omhandlede vejstrækning – kendelsen benævnt ”Alleen” – er udlagt i en bredde af 20 vejalen (ca. 12,57 m.). Det fremgår af kendelsen, at der fandtes en trærække såvel langs vejens nordside som sydsiden. Det er uklart, om træerne står på vejarealet eller på de tilgrænsende ejendomme. Med sin kendelse freder Fredningsnævnet de egetræer og en røn, der står langs med vejen over matr.nr. 8a. Træerne må ikke fældes, kappes eller beskæres. Den jord, hvorpå træerne står, skal henligge ubebygget, udyrket og frit. Den nuværende Saronvej er omfattet af denne kendelse, jf. Fredningsnævnets afgørelse af 23. marts 2014. I Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 30. november 2009 meddelte nævnet Helsingør Kommune tilladelse til, ”at der foretages fældning og beskæring af træer, der indgår i Horneby Alle, uden forudgående tilladelse, når fældningen er begrundet i fare for mennesker eller ejendom. I Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 23. marts 2014 meddelte nævnet dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens4 § 50, stk. 1, og godkendelse til det ansøgte kloakeringsarbejde på Saronvej. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om en kommunes afgørelse er lovlig (retlige spørgsmål), men ikke til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Dette fremgår af privatvejslovens § 87, stk. 2. Vi kan derfor ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse om, at vejen skal istandsættes, herunder hvordan, og udgiftsfordelingen i forbindelse hermed, er rimelig eller hensigtsmæssig. Vejdirektoratet kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige principper og regler, herunder bestemmelserne i forvaltningsloven5, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen6. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Vi kan heller ikke tage stilling til spørgsmål reguleret i anden lovgivning, herunder naturbeskyttelsesloven eller til forståelsen af fredningsnævnenes afgørelser. 4 Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, med senere ændringer. Loven administre- res af Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 5 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014. 6 Vejloven, privatvejsloven og vejbidragsloven. 3 Reglerne om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje, der også har status af offentlige stier, jf. vejlovens § 92, 2. pkt. Ved offentlige veje forstås de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af staten (Vejdirektoratet) eller kommunerne i henhold til lov om offentlige veje. Det fremgår af vejlovens § 1 og privatvejslovens § 10, nr. 1. Offentlige stier er færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende eller ridende færdsel, og som administreres af stat eller kommune i henhold til vejloven. Det fremgår af vejlovens § 96, stk. 1. Stien må desuden ikke være en del af en offentlig vej for at være omfattet af bestemmelserne i vejlovens §§ 96-100. Det fremgår af § 96, stk. 2. Efter vejlovens § 100 finder lovens regler om offentlige veje med de fornødne lempelser anvendelse på offentlige stier. I henhold til vejlovens § 97, 2. pkt., kan vejbestyrelsen bestemme, at en privat fællesvej også skal have status af offentlig sti, men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej. Beslutningen vil vedrøre hele den private fællesvej, medmindre andet konkret er bestemt. Når vejbestyrelsen har truffet en afgørelse efter vejlovens § 97, 2. pkt., skal den samtidig afholde en forholdsmæssig andel af udgifterne til den private fællesvejs vedligeholdelse og istandsættelse. Det fremgår af vejlovens § 99, 2. pkt. Dette betyder bl.a., at vejarealet fortsat tilhører ejeren af den private fællesvej, og at afgørelser om vejens vedligeholdelse, herunder vintervedligeholdelse og renholdelse, træffes af kommunen efter privatvejslovens regler, enten reglerne i kap. 6 om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje på landet eller reglerne i kap. 9 om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje i byer og bymæssige områder. Reglerne om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje på landet I privatvejslovens § 13 fastslås, at en privat fællesvej skal istandsættes og vedligeholdes af dem, der er forpligtet hertil i henhold til aftale eller anden privatretlig aftale. Hvis der ikke findes en aftale, eller der er uenighed om anvendelsen af en aftale, fordeler kommunalbestyrelsen udgifterne mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen. Den private fællesvej skal holdes i en stand, så den er god og forsvarlig i forhold til færdslens art og omfang. Hvis en vejberettiget gør gældende, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand, og at eksisterende bestemmelser om vejens vedligeholdelse er utilstrækkelig til at sikre dette, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til vejens stand. Det fremgår af privat- 4 vejslovens § 14, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan af egen drift tage stilling til, om en privat fællesvej er i god og forsvarlig stand, jf. privatvejslovens § 14, stk. 3. Når den private fællesvej også har status af offentlig sti, jf. vejlovens § 97, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen endvidere sørge for, at den offentlige sti er i god og forsvarlig stand i forhold til den stitrafik (gående, cyklende og ridende færdsel), der er og skal være på vejen. Denne forpligtelse fremgår af vejlovens § 100, jf. § 10, stk. 1. Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse, om at en privat fællesvej skal istandsættes eller vedligeholdes, eller om at ændre en tidligere fastsat byrdefordeling, skal kommunalbestyrelsen enten afholde vejsyn eller møde, jf. stk. 2-4, eller gennemføre en skriftlig procedure, jf. stk. 5. Medmindre kommunalbestyrelsen inden for de sidste 2 år har truffet beslutning vejens istandsættelse og vedligeholdelse, skal kommunalbestyrelsen afholde vejsyn, hvis en vejberettiget anmoder herom. Det fremgår af privatvejslovens § 17, stk. 1. Reglerne om vejsyn eller møde fremgår af § 17, stk. 2-4. Kommunalbestyrelsen skal således med mindst 2 ugers varsel individuelt indkalde de vejberettigede og dem, der i henhold til aftale eller anden bestemmelse skønnes at være forpligtet til at vedligeholde vejen. Indkaldelsen skal endvidere offentliggøres mindst 2 uger før vejsynet eller mødet. Det fremgår af lovens § 17, stk. 2-3. Ved vejsynet eller mødet skal de fremmødte have adgang til at udtale sig. Det skal gøres notat om indholdet af de oplysninger, der fremkommer ved vejsynet eller mødet, og som har betydning for kommunalbestyrelsens afgørelse. Pligten til at gøre notat gælder dog ikke oplysninger, der allerede fremgår af sagens dokumenter. Kommunalbestyrelsen skal enten under vejsynet/mødet eller efterfølgende skriftligt over for sagens parter redegøre for den påtænkte beslutning, herunder om fordeling af arbejdet og udgifterne, og fastsætte en frist på ikke under 3 uger til at komme med indsigelser mod og ændringsforslag til den påtænkte beslutning. Det fremgår af lovens § 17, stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen gennemfører en skriftlig procedure, skal den gøre sagens parter bekendt medindholdet af den påtænkte beslutning, herunder fordeling af arbejderne og udgifterne. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på ikke under 3 uger til, at sagens parter kan komme med indsigelser mod og ændringsforslag til den påtænkte beslutning, jf. lovens § 17, stk. 5. I det omfang reglerne i lovens § 17, stk. 2- 5, ikke giver sagens parter en lige så god retsstilling, som de har efter den almindelige forvaltningsret, herunder forvaltningsloven, finder de almindelige forvaltningsretlige regler samtidig anvendelse. Her tænkes navnlig på forvaltningsloven §§ 19-21 om partshøring og retten til at kræve en afgørelse udsat med henblik på at kunne komme med bemærkninger til beslutningsgrundlaget og på forvaltningslovens § 24 om kravene til begrundelsen ved bebyrdende afgørelser. 5 Kommunalbestyrelsen kan først træffe endelig afgørelse om vejens istandsættelse og vedligeholdelse eller om en ny udgiftsfordeling, når den har iagttaget en af de to procedurer, der er nævnt i henholdsvis af privatvejslovens § 17, stk. 2-4 eller stk. 5, og de deri nævnte frister er udløbet. Afgørelsen skal meddeles til enhver, der berøres af den. Det fremgår af privatvejslovens § 17, stk. 6. Vores vurdering Vi har noteret os, at kommunen finder, at vejene er i en sådan stand, at de bør istandsættes. Vejens mangelfulde tilstand skyldes efter det oplyste ikke kloakeringsarbejderne i perioden 2012 til 2014. Dette vejtekniske skøn kan vi ikke tage stilling til, jf. ovenfor. Vi har noteret os, at kommunen har indkaldt den 9. april 2014 til vejsyn, som blev afholdt den 6. maj 2014. Kommunen har således indkaldt til vejsyn med det fornødne varsel på 2 uger, jf. privatvejslovens § 17, stk. 2. Kommunen har ligeledes redegjort for den påtænkte beslutning ved brev af 27. maj 2014, hvor der blev givet en frist på mindst 3 uger – frem til den 23. juni 2014 til at komme med bemærkninger, jf. § 17, stk. 4. Vi kan konstatere, at udgifterne til de pålagte arbejder (udgifterne til rabatterne) er fordelt mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen, jf. privatvejslovens § 18. I kommunens opgørelse af de vejberettigedes brug indgår dels afstanden fra den offentlige vej Villingebækvej til den vejberettigedes overkørsel til Saronvej dels den brug, den vejberettigede gør af sin ejendom. Vi har ikke grundlag for at mene, at Helsingør Kommune herved har varetaget usaglige hensyn. Vi noterer os endvidere, at kommunen i overensstemmelse med vejlovens § 99, 2. pkt., har fastsat den forholdsmæssig andel af udgifterne, som kommunen som vejbestyrelse for den offentlige sti skal afholde. Denne andel skal ikke nødvendigvis afspejle det slid, som stitrafikken medfører på vejen, men i højere grad afspejle det vedligeholdelsesbehov, der er af hensyn til stitrafikken. Vejloven indeholder ikke nærmere regler om, hvordan denne forholdsmæssige andel skal fastsættes. Som sagen er oplyst, har vi ikke grundlag for at mene, at kommunen har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med sit skøn. Da vi ikke kan tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer, kan vi hermed konstatere, at kommunens afgørelse af 8. september 2014 er lovlig. Konklusion Kommunens afgørelse er lovlig. 6 Vi kan derfor ikke pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse. Vi foretager os ikke mere i sagen. Søgsmålsfrist Hvis du ønsker lovligheden af kommunens afgørelse eller Vejdirektoratets afgørelse prøvet ved domstolene, skal søgsmål herom være anlagt inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse. Dette fremgår af privatvejslovens § 88, og vejlovens § 4, stk. 6, 2. pkt. 7