GCP

Om GCP
Birgitte Vilsbøll Hansen
GCP-koordinator
Leder af GCP-enheden i København
Hvad står GCP for?
GCP =
Good Clinical Practice
(Good Clinical Trial Practice)
Lidt historie...
1964
World Medical Association
Declaration of Helsinki I
1975
World Medical Association
Declaration of Helsinki II
1985
USA, Canada
GCP-lignende guideline
1986
Japan
GCP-guideline for kliniske
forsøg
1987
CPMP
”Conduct Document”
1989
NLN
Nordisk GCTP(NLN-GCP)
1990
EEC
EEC-GCP
1993
WHO
WHO-GCP
1996
ICH (EU,Japan,USA)
ICH-GCP
GCP-direktivet
GCP-direktivet (2001/20/EC):
....implementation of good clinical practice in the conduct of clinical
trials on medicinal products for human use
1. maj 2003:
Direktivets krav skal være implementeret i dansk lov
1. maj 2004:
Kravene skal være gældende for alle forskere
Kravet medførte et ramaskrig!
…farvel til offentlig klinisk forskning
=> etablering af GCP-enhederne
Hvem er GCP-enhederne?
GCP-enheden ved
Århus Universitetshospital
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Københavns Universitetshospitals GCP-enhed
Region Hovedstaden
Region Sjælland
GCP-enheden ved
Odense Universitetshospital
Region Syddanmark
Formål:
At sikre at alle forskerinitierede kliniske
lægemiddelforsøg får mulighed for at leve op til GCP
Hvor meget forskes der i DK?
År
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Antal kliniske lægemiddelforsøg
anmeldt til Sundhedsstyrelsen
Forsker-initieret
Firma
125
89
107
63
81
85
84
117
106
129
191
215
229
207
194
183
142
154
153
165
122
162
Andel
Forsker-initieret
40%
29%
32%
23%
29%
32%
37%
43%
41%
44%
43%
Hvilke forsøg skal overholde GCP?
Kliniske undersøgelser på
mennesker, der involverer
lægemidler
Undtaget er:
non-interventionsundersøgelser eller
værktøjsforsøg
Dansk lovgivning
Lægemiddelloven
Komitéloven
Persondataloven
3 love
3 myndigheder
3 anmeldelser
Hvem kontrollerer?
Sundhedsstyrelsen kontrollerer, at forsøget udføres efter GCP og at
Lægemiddelloven overholdes
De Videnskabsetiske Komiteer kontrollerer, at Komitéloven
overholdes (dog ikke for lægemiddelforsøg)
Datatilsynet kontrollerer, at
Persondataloven overholdes
FDA og EMA
Hvorfor GCP?
FORDI:
Hver eneste fejlagtig dataregistrering, doseringsfejl, manglende
bivirkningsregistrering, inklusionsafvigelse eller fejltolkning i et
klinisk studie får mangedoblet sin betydning, når resultaterne
publiceres og anvendes internationalt
Hvad er GCP?
GCP = kvalitetsstandard
Datakvalitet
Etik
Datasikkerhed
Etik - eksempler
• Er studiet nødvendigt at gennemføre?
• Er patientens rettigheder og sikkerhed vægtet højere end
samfundets interesser?
• Er der givet korrekt og fyldestgørende information til
patienten om studiet?
• Er der afgivet skriftligt samtykke før udførelse af
forsøgsrelaterede undersøgelser?
• Fremgår det af journalen at personen er med i et forsøg?
ETIK
• Overholdes eventuelle udtrækningskriterier?
Datakvalitet
• Følges protokollen?
• Er forsøgsdata korrekte, komplette og verificerbare?
• Inkluderes de rigtige patienter?
• Er det deltagende personale tilstrækkeligt kvalificeret?
• Er det deltagende personale trænet i de forsøgsrelevante
procedurer?
•Datakvalitet
Registreres hændelser og bivirkninger korrekt?
Datasikkerhed
• Har sponsor anmeldt forsøget til Datatilsynet?
• Lever e-CRF’en op til Datatilsynets krav?
• Overføres der data ud af regionen?
• Er patienternes personfølsomme data sikret?
Hvad står der så i GCP?
Otte kapitler:
• Definitioner
• Principper
• Etiske komiteer
• Investigator
• Sponsor
• Protokol
• Investigators Brochure
• Arkivering af Essential Documents
Sponsor
– Sponsor har ikke nødvendigvis noget med finansieringen at gøre
– Sponsor har ansvar for kvaliteten af studiet
– Sponsor skal skaffe tilladelser fra myndighederne
Investigator
– Investigator er altid en læge
– Investigator tager ansvar for medicinske
beslutninger i forsøget
– Investigator har ansvar for at forsøget udføres i
henhold til den godkendte protokol
– Investigator har ansvar for
information/undervisning af personale, som
deltager i forsøget
– Investigator har ansvar for registrering af
hændelser og bivirkninger
Hvad kræver GCP?
Indførelse af kvalitetsstyring
Fordeling af ansvar
Beskrivelse af roller og opgaver
Hvad kræver GCP?
- Der skal foreligge tilladelser fra
myndighederne, før man går i gang
- Der skal foreligge samtykke fra patienterne,
før der interveneres
- Der skal føres en Trial Master File
(med alle relevante dokumenter)
- Der skal skriftligt fordeles ansvar
(via en opgavefordelingsliste)
Hvad kræver GCP?
- Træning i protokollen og GCP skal være
dokumenteret (+CV)
- Der skal føres medicinregnskab
(både på patient- og på centerniveau)
- Der skal være en kildedataliste
- Data skal registreres i en CRF
(både effektdata og sikkerhedsdata)
Hvorfor registrere
hændelser/bivirkninger?
– Dokumentere forsøgslægemidlets sikkerhedsprofil
– Beskytte patienterne
– Verificere hvorvidt det undersøgte stof tåles bedre end
komparator
– Fordi det står i loven
Hvad er en uønsket hændelse?
Uønsket hændelse = Adverse Event (AE):
”Enhver uønsket medicinsk hændelse hos en patient eller en
forsøgsperson i et klinisk forsøg efter behandling med et lægemiddel,
uden at der nødvendigvis er sammenhæng mellem denne behandling
og den uønskede hændelse”
OBS:
- Som udgangspunkt skal ALLE uønskede
hændelser registreres
- men der kan defineres undtagelser i
protokollen
Hvad er en alvorlig hændelse?
Alvorlig hændelse = Serious Adverse Event (SAE)
= hændelse, der
•
•
•
•
medførte død
var livstruende
medførte hospitalsindlæggelse eller forlængelse af denne
resulterede i betydelig eller vedvarende invaliditet eller
uarbejdsdygtighed
• førte til medfødt anomali eller misdannelse
• anden signifikant hændelse
Klassificering
AE
Klassificering
ikke-serious
AE
AE
serious
SAE
Hvad er en bivirkning?
Bivirkning = Adverse Reaction (AR)
= enhver skadelig og uønsket reaktion på et forsøgslægemiddel
Bivirkninger er enten alvorlige (SAR) eller ikke-alvorlige (AR)
I praksis vurderes alle hændelser, hvor investigator har en
begrundet mistanke om, at der er en sammenhæng med
lægemidlet, som en bivirkning
(= fakta eller argumenter)
Klassificering
Ikke relateret
AE
ikke serious
AE
relateret
AR
AE
Ikke relateret
serious
SAE
SAE
relateret
SAR
Ventet eller uventet?
En bivirkning er uventet, hvis karakter eller alvor
ikke stemmer overens med produktoplysningerne
(fx produktresumé, hvis det er et godkendt produkt)
Sponsor afgør dette!
(men investigators eventuelle vurdering kan ikke
”nedgraderes”)
Klassificering
Ikke relateret
AE
ikke serious
AE
relateret
AR
AE
ikke relateret
serious
SAE
SAR
SAE
relateret
ventet
SAR
uventet
SUSAR
AKUT indberetning til Sundhedsstyrelsen
og Videnskabsetisk Komité
SUSAR =
Suspected Unexpected Serious Adverse Reaction
- alvorlig
- relateret til forsøgsmedicinen
- ukendt
=> Straksalarmering til myndighederne!
AKUT indberetning til Sundhedsstyrelsen
og Videnskabsetisk Komité
• Dødelige eller livstruende SUSARs: registreres og indberettes
senest 7 dage efter sponsor har fået kendskab til bivirkningen.
Opfølgende rapport senest 15 dage efter
• Alle andre SUSARs indberettes senest 15 dage efter sponsor
har fået kendskab til dem
Kommunikation!
Investigator
Øvrige investigatorer
Sundhedsstyrelsen
Sponsor
Firmaer
Udenlandske
sundhedsstyrelser
Videnskabsetisk Komité
Hvorfor monitorering?
– Sikring af patienternes rettigheder indenfor et klinisk forsøg
– Sikring af at forsøget udføres, registreres og rapporteres i
overensstemmelse med:
– protokollen
– SOP’er
– GCP
– dansk lovgivning
– Sikring af at data er korrekte og verificerbare
Hvad laver GCP-enhederne?
Idé / hypotese
Projektmøde
Projektbeskrivelse
Anmeldelse
Initieringsbesøg
Godkendelse
Første patientbesøg
Afsluttende
monitoreringsbesøg
Sidste patientbesøg
Databehandling
Arkivering
Monitoreringsbesøg
Hvad er GCP-enhedens mål?
Kvalitetssikring
Kvalitetskontrol
Hvad laver vi ellers?
– Vejledning i protokolskrivning
– Vejledning i anmeldelse af
kliniske forsøg
– Undervisning
– Afholdelse af kurser
– Udarbejdelse af forslag til
dokumenter
– Vedligeholdelse af SOP’er
– Ajourføring af viden og
samarbejde med andre
Hjemmeside
(gcp-enhed.dk)