Møde i Energisparerådet den 16. april 2015 Deltagelse af Energisparerådets medlemmer på mødet: Lone Møller Sørensen, Formand Michael Riff Alexandersen i stedet for Camilla Damsø Pedersen som er på barsel, Dansk byggeri Marie Louise Thorstensen, suppleant for Josefine Thrane Sletten, Dansk Erhverv Frits Møller Andersen, RISØ DTU (for Danske Universiteter) Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd Jens Dandanell Petersen, DI Dorte Nørregaard Larsen, Energiforum Danmark Peter Stigsgaard, Energi- og Olieforum Marianne Bender, Energitjenesten Kern Lærkholm Petersen, Forbrugerrådet Niels Bahnsen, FRI Camilla Rosenhagen, suppleant for Birthe Rytter Hansen, KL Mette Hansen, Naturgasselskaberne Thomas Schoubye Poulsen, REO Simon Rasmussen, TEKNIQ Ikke til stede: Per Heiselberg, for Birgitte Bak-Jensen, Aalborg Universitet Jens Astrup som nyt medlem af Energisparerådet for Landbrug og Fødevarer Rasmus Tengvad for Lars Aagard – Dansk Energi Henrik Lilja, Håndværksrådet Øvrige deltagere: Morten Pedersen, Energistyrelsen Christina Burgos Nittegaard, Energistyrelsen Thore Stenfeldt, Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen, Energistyrelsen Martin Enevoldsen, Deloitte 1. Velkomst og introduktion ved Formanden Formanden bød velkommen til Energisparerådets første ordinære møde i 2015. Der var sendt revideret dagsorden ud. Der var modtaget afbud fra Per Heiselberg samt Birthe Rytter Hansen, som suppleres af Camilla Rosenhagen forud for mødet. Der blev budt velkomment til Jens Astrup som nyt medlem af Energisparerådet for Landbrug og Fødevarer, som afløser for Anette Engelund Friis. Han var ikke til stede ved mødet. Dagsorden blev godkendt uden nogen kommentarer. Formanden orienterede om den nylige genudpegning af medlemmerne. Medlemmerne af Energisparerådet har i begyndelsen af 2015 modtaget brev fra ministeren om, at ministeren har truffet beslutning om, at Energisparerådet fastholdes i sin nuværende form og under det gældende kommissorium af 26. maj 2010. I den forbindelse er det også besluttet, at de nuværende medlemmer af rådet bliver udpeget for en periode til den 30. september 2016, svarende til at medlemmernes samlede indstillingsperiode på 3 år, i overensstemmelse med kommissoriets bestemmelser om rådets sammensætning. Beslutningen betyder, at rådet nu kan fastlægge en længere plan for rådets møder og indhold i møderne. Formanden har som svar på ministerens beslutning, kontaktet ministeren med henblik på at invitere ministeren til at mødes og deltage i en dialog med rådets medlemmer. Dette forslag har ministeren taget imod, og opfordrer rådet til at til at komme med et konkret oplæg, som kan danne grundlag for et møde. 2. Energisparesekretariatet a. Barriereanalyse og segmenteringsmodeller Se i øvrigt Thore oplæg, som var vedlagt indkaldelsen til Energisparerådets møde. Thore Stenfeldt, Energistyrelsen præsenterede segmenteringsanalysen, som Energistyrelsen har fået gennemført primo 2015. Den er baseret på en kvantitativ barriereundersøgelse blandt et repræsentative udsnit af danske virksomheder, og den afdækker en række vigtige områder i forhold til energieffektivisering. Herunder holdninger til energieffektivisering, investering og tilbagebetalingstid, viden og informationskanaler, adfærd mm. Formål med barriereanalysen og segmenteringsanalysen er at få ny indsigt i de forskellige erhvervsmålgrupper, således at der kan laves klare differentieret grupper, som vi derved nemmere kan kommunikere med. Resultaterne af analysen viser på nogle punker, hvad der kunne forventes. Økonomi er meget vigtigt for virksomhederne, mens især de større virksomheder også har fokus på grønne værdier og image. Virksomhederne oplever generelt ikke et ydre pres for at foretage energibesparelser eller at have et grønt image, og de føler (generelt) ikke, at de mangler viden i forhold til at foretage energibesparelser. Udover at bruge denne og øvrige analyser i Energisparesekretatiatets arbejde, vil sekretariatet også formidle analyserne og resultater til interesseorganisationer m.fl., som kan bruge og bygge videre på analyserne. Energisparerådet havde en række spørgsmål og kommentarer til segmenteringsanalysen. Disse er opridset nedenfor. Virksomhederne fokuserer ikke kun på TBT, som der er spurgt til i analysen. Man bør derfor være varsom med at fokusere på dette i kommunikationen med virksomhederne. Det blev fremhævet, at svarene fra barriereanalysen ikke kan står alene, hvis der ønskes ny viden om motivation for at energieffektivisere i virksomhederne. Informationerne skal hænges op på øvrige informationer om virksomhederne, herunder om de har gennemført energibesparelser og virksomhedens størrelse. Det blev ligeledes nævnt, at segmenteringsmodellen er fin ift. en kommunikationsstrategi, men der er brug for en yderligere viden for at kunne grave ned og gøre noget. Ydermere blev det nævnt, at segmenterne ikke er klare (differentieret) nok til, at der kan laves en kommunikationsstrategi. De bør være endnu mere skarpe og konkrete, og der skal bindes nogle barriere og virkemidler på. Ydermere blev det bemærket, at ”vi” (Kommuner, stat, eksperter m.fl.) kender teknologierne, der skal til for at foretage energibesparelser, men ofte gør virksomhederne det ikke. Thore forklarede, at det netop er det, som der vil blive fokuseret på i Energisparesekretariatet. Sekretariatet vil være meget målrettet mh.t. branche og teknologi, hvilket Morten fortalte mere om under status for Energisparesekretariatet. Thore forklarede, at modellerne er værdibaseret og ”kigger ind” i processerne i virksomheder. Her viser analysen, at i SMVerne er det ofte er ejerens tilgang, som er gældende. Det blev af medlemmerne fremhævet, at analysen er interessant, fordi den ser på værdier og ikke kun potentialer. Fremadrettet kunne man ønske, at virksomheder kunne melde sig ind i ”segmenter”, så man skal kunne kommunikere med den enkelte. Thore påpegede, at her kan nogle af de nye kommunikationsstrategier online netop gøre en forskel. Her kan man nemlig spørge om nogle konkrete spørgsmål omhandlende værdier, også kan man lede brugeren det rigtige sted hen. Det blev påpeget, at man skal være forsigtig med at pege på det grønne fokus, og måske i stedet se på energi som et middel til at forbedre nogle ting eller som en positiv sideeffekt (f.eks. ved LEAN). I øvrigt ses indeklima ofte ikke som en grøn værdi, da godt indeklima er med til at øge produktiviteten. ”Sort CSR” er velkendt og repræsenterer ikke grønne værdier. Thore nævnte her, at man ofte ikke skal sælge energi som en ”selvstændig” vare. Afslutningsvis blev det påpeget, at da analysen viser, at virksomhederne ikke føler et pres ude fra omkring energibesparelser og grønne værdier, burde dette øges. Her kunne kommunerne spille en rolle. b. Status for Energisparesekretariatets arbejde Morten Pedersen, kontorchef gav en kort status for arbejde i Energisparesekretariatet. Han startede med at kommentere på medlemmernes bemærkning til at segmenteringsanalysen, som Thore havde fremlagt. Han fremhævede, at han ikke kender til analyser, som viser det, som segmenteringsanalysen viser. Næsten alle de tiltag vedrørende energibesparelser, der er lavet overfor erhvervslivet, har ikke haft nogen større effekt på SMVer. Kunsten bliver at gøre en forskel uden at gentage tidligere erfaringer og fejl. Ydermere fremhævede han, at segmenteringsanalysen ikke kan stå alene. Den er en del af flere analyser og et større baggrundsarbejde. Herunder indgår potentialevurderinger af energibesparelsespotentialer indenfor en række slutenergianvendelse, virksomhedernes erfaringer med energibesparelser og kommunernes indsats overfor virksomhederne. Overordnet set, har vi givet os selv et halvt år til at undersøge markedet. Sekretariatet benytter en tragtmodel, hvor man starter med en potentialebetragtning, da vi skal have flest mulige besparelser. Morten forklarede, at når de største energibesparelsespotentialer er identificeret, vil der blive udvalgt brancher, hvor disse potentialer er særligt store. Herunder kan nævnes belysning indenfor detailhandlen og varmeforbrug indenfor engros etc. Når teknologier og brancher er udvalgt, vil der blive set på tiltag og kommunikationsformer, som skal benyttes for at få indfriet det størst mulige potentiale. 3. Opfølgning på Energisparerådets workshop den 26. november 2014 Til brug for dette punkt har rådet på forhånd modtaget: Oplæg til drøftelse i rådet om opfølgning på workshoppen. I forhold til oplægget som Energisparerådet har sendt til ministeren, har ministeren svaret, at anbefalingerne er dækket af igangværende arbejder. Ministeren mener derfor ikke, at der er behov for at oprette en permanent arbejdsgruppe. Samtidig skriver ministeren, at han gerne deltager i et fremtidigt Energisparerådsmøde, hvor der er lagt op til konkrete emner og drøftelser. Formanden lagde derfor op til, at medlemmerne kom med input til hvilke temaer, der skal vælges ud og behandles yderligere på kommende workshop. Der var flere, som mente, at der skal arbejdes mere med holdninger, kommunikation, adfærd og indirekte besparelser. Økonomien er stadig vigtig i forbindelse med energibesparelser, men der bør lægge vægt på andre elementer. Output fra workshoppen i oktober viste også, at det især var indenfor husholdninger og transport, at der mangler at blive adresseret energibesparelser. Med bagrund i dette, blev det besluttet at der skal være fokus på ”adfærd og brug af nudging indenfor små virksomheder og husejere”. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Søren Dyck-Madsen (DØR), Niels Bahnsen (FRI) og Marianne Bender (Energitjenesten), som vil komme med et oplæg til kommende workshop omkring ”adfærd og brug af nudging indenfor små virksomheder og husejere”. Øvrige medlemmer er ligeledes velkomne til at deltage, hvis de har lyst. Det blev i denne forbindelse besluttet, at workshoppen bliver rykket til september, så der er bedre tid til forberedelse. 4. Præsentation og drøftelse af evaluering af energiselskabernes energispareindsats a. Drøftelse af evalueringsrapporten Til brug for dette punkt har rådet på forhånd modtaget hovedrapport vedrørende Evaluering af energiselskabernes energispareindsats. Der var bred enighed blandt medlemmerne om, at Energisparerådet bør komme med anbefalinger til energiselskabernes fremadrettede spareindsats i forhold til rapportens konklusioner. De foreløbige overordnede kommentarer til rapporten var: Rapporten mangler i nogle henseende indsigt i området. Omvendt er rapporten metodisk meget bedre end tidligere evalueringsrapporter på området, hvor konklusioner til tider var dårligt underbygget. Flere bemærkede, at rapporten ikke er særligt konkluderende. Nogle mente, at det er problematisk, at man tager udgangspunkt i et eksisterende paradigme. Fremadrette bør det ligge opdraget til opgaven, at analyserne også ser på, hvordan pengene ellers kunne bruges til at fremme energieffektivisering. Det blev pointeret, at evalueringen viser et dilemma; nemlig at ordningen opfordre til flest mulige kWh pr kr., og samtidig bliver energiselskaberne bebrejdet for ikke at lave information, og tage fat i husholdninger, hvor det er væsentligt dyrere at finde energibesparelser. Man bør revurdere om målstokken stadig skal være kr. per kWh. Der kan ydermere argumenters for, at additionalitet er bedre i husholdninger og små virksomheder, da de ikke har et system, der ellers ville have sikret energibesparelser (som de større virksomheder ofte har). Tilslut blev det bemærket, at markedsgørelsen af energibesparelser er interessant. Men rapporten viser måske, at ordningen er blevet markedsgjort i en grad, der ikke er meningsfuld. b. Præsentation af hovedresultater og anbefalinger, Martin Korch Enevoldsen Martin Korch Enevoldsen, redegjorde kort for datagrundlag og kilder, som er benyttet i evalueringen. Han fremførte de overordnede konklusioner, som bl.a. er, at ordningen er velfungerende og at selskaberne overholder reglerne om dokumentation og opgørelse af bespareser. Dog lykkedes det i 2013 kun at opnå energisparemålet ved bl.a. at trække på reserverne (tidligere års ”overskud” af energibesparelser, som Energiselskaberne ifølge aftalen kan overføre). Ligeledes konkluderede han, at energibesparelserne er blevet væsentlig dyrere, men at additionalitet er relativt høj, særligt indenfor erhvervsområdet. Han fremførte ydermere evalueringens anbefalinger, som bl.a. omfatter udvidet og mere systematisk brug af prioriteringsfaktorer, placering af forpligtelser og større inddragelse af transportområdet samt fremme af rådgivning som virkemiddel. Da den politiske proces omkring Energiselskaberne fremadrettede spareindsats ikke er afsluttet inden næste møde til juni, vil Energisparerådet drøfte en samlet stillingtagen evalueringen på juni mødet. Til behandlingen af dette er der oprettet et online skema, hvor medlemmerne kan kommentere på anbefalingerne til evalueringsrapporten. 5. Kommende møder i Energisparerådet De kommende møder i Energisparerådet bliver a. Den 9. juni 2015, b. Den 24. september 2015 med workshop På mødet i juni behandles evalueringen af energiselskabernes spareindsats. 6. Eventuelt Der blev fremført en række ønsker til fremtidige emner på Energisparerådets møder: Der pågår en løbende evaluering af energimærkerne. Det vil være oplagt, hvis Energisparerådet kan komme med anbefalinger til ændringer, der kan sikre bedre kvalitet af energimærkerne. Energistyrelsen undersøger mulighederne for dette. Energisparerådet vil gerne holdes løbende orienteret omkring Energisparesekretariatets arbejde, så der kan gives give indspark. Staten og KL har indledt en dialog omkring kommende energisparekrav til kommunale bygninger. Energisparerådet ønsker at blive løbende orienteret om denne proces. Efter ønske fra medlemmerne vedlægges en opdateret liste over medlemmer i Energisparerådet. Det er i øvrigt muligt at se listen over udpegede medlemmer på Energistyrelsens hjemmeside.
© Copyright 2024