1. No category

Sager oversendt fra fagudvalgene
Budget 2016 - 2019
Sager videresendt fra fagudvalgene
1.000 kr.
Plan, Miljø og Klimaudvalget
Kystbeskyttelse
11-08-2015
Dige mellem Nivå Havn og Grf. Laveskov Villaby
11-08-2015
Renovering af broer på Kystbanen samt renovering af
27-01-2015
bro over Nive Å
Bruttoliste med indsatser for cyklister samt forslag til
02-06-2015
Cykelpakker
Byrådet
22-12-2014
26-01-2015
Økonomiudvalget
16-02-2015
Streaming af byrådsmøder
Kulturhus Humlebæk
Opkrævning af støttegebyr efter almenboliglovens § 107
2016
2017
2018
2019
2016-2019
1.238
1.585
922
35
1.472
35
34
35
3.666
1.690
4.000
4.000
4.000
4.000
16.000
1.925
1.925
1.925
1.925
7.700
500
-
300
25.000
300
2.000
300
2.000
1.400
29.000
-100
-100
-100
-100
-400
Børn og Skoleudvalget
-
Kulturudvalget
Social og Sundhedsudvalget
Ansøgning fra Frivilligcenter Fredensborg vedrørende fritagelse for 45
driftsudgifter45
08-06-2015
45
Arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget
Ansøgning fra Inspirationshuset Fredensborg
09-06-2015
72
172
71
45
315
Fritids- og Idrætsudvalget
Gymnastikkens hus
03-06-2015
Ønsker i alt
180
-
9.365
32.198
9.749
8.239
59.551
153 - Kystbeskyttelse - Efterslæb på kommunens kystbeskyttelse
Side 1 af 4
Tilbage
Nr. 153 - Kystbeskyttelse - Efterslæb på kommunens
kystbeskyttelse
Sagsnr.:
15/18180
Se alle bilag i sagen
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte, hvorvidt der skal ske vedligeholdelse af eksisterende kystbeskyttelse i kommunen herunder om
bevilling til at dække efterslæb på dette område skal overgå til budgetforhandlingerne.
Sagsfremstilling og økonomi
Baggrund
I Fredensborg Kommune er der ca. 10 km kyststrækning mod Øresund. Heraf ejer kommunen ca. 2,7 km. Desuden
løber ca. 1,8 km. af Gl. Strandvej tæt på kysten, hvor arealet mod Øresund er privat ejet, men ubeskyttet. Der er et
efterslæb på vedligeholdelse af kystsikringen.
Eksisterende beskyttelse
Den eksisterende kystsikring på de kommunale arealer består af stenkastning langs med kysten og i alt ca. 620 meter
høfder vinkelret eller parallelt med kysten. Eneste undtagelse er Mikkelborg Strandpark, hvor der pt. ikke er
beskyttelse. Beskyttelsen langs Gl. Strandvej sker som en opbygning i rabatten, de steder, hvor der skete skader på
vejen under stormen Bodil.
I gennem mange år har kystsikringen været nødtørftig vedligeholdt, når der har vist sig et behov, og der er ikke sket en
løbende vedligeholdelse. Der er derfor et betydeligt efterslæb på kystsikringen.
De sidste kraftige storme har bevirket, at der er flere steder er slået hul på stenkastningen og høfderne er delvis
forsvundet, hvilket betyder, at der under særlige vind- og vejrforhold sker betydelig skade på kystsikringen og med
skade i baglandet til følge. Ved stormen Bodil skete der to steder skader på Gl. Strandvej.
Udsatte strækninger
De mest udsatte strækninger er i Humlebæk, hvor der er høje kystskrænter. Det har stor konsekvens for
naboejendommene, hvis der er strækninger, der ikke er tilstrækkeligt beskyttet og kystskrænten på grund af dette
eroderer. Mange høfder er i meget dårlig stand, og det betyder at stenkastningen langs kysten er mere sårbar.
http://www.fredensborg.dk/politik/dagsorden+og+referat/plan-,+milj%c3%b8-++og+... 18-08-2015
153 - Kystbeskyttelse - Efterslæb på kommunens kystbeskyttelse
Side 2 af 4
Lovhjemmel
Det er tilladt at vedligeholde eksisterende kystbeskyttelse, men hvis skaden på beskyttelsen er betydelig, så skal
Kystdirektoratet give tilladelse til kystsikringen. Der er ny praksis for tilladelse til kystsikring, hvor der i langt højere grad
satset på bløde løsninger med sandfodring over længere strækninger. Det er således ikke sikkert, at der kan opnås
tilladelse til nye stenkastning såfremt de eksisterende skyller i Øresund. Kystbeskyttelsesprojekter over længere
strækninger har vist sig at være svære at gennemføre, fordi sagen kan påklages. Projektet om fælles
kystsikringsprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn er påklaget.
Fremadrettet vedligeholdelse
Det er billigst at vedligeholde den eksisterende kystsikring, og det kan ske uden tilladelse fra Kystdirektoratet så længe
rester af den eksisterende kystsikring er synlig. Udskydes vedligeholdelsen yderligere er der derfor risiko for at
kystsikringen visse steder forsvinder helt og at der derfor skal søges om tilladelse, der kan være vanskelig at opnå.
Genetablering eller gennemførelse af nye projekter forventes at være væsentligt fordyrende.
I 2015 er der udført beskyttelse på ca. 50 meter til en omkostning af ca. kr. 130.000. Af de resterende 2,7 km. er der et
særligt stort behov for at sikre 830 meter samt 490 meter høfder i alt 1320 meter over en tre årig periode. Arbejdet skal
flere steder laves fra vandsiden. Der er indhentet erfarings pris på kystsikring dels fra privat entreprenør og NSPV og
de giver en gennemsnitspris på kr. 2.750 pr. meter.
Arbejdet foreslås opdelt i etaper. Administrationen har gennemført en tilstandsvurdering af de enkelte strækninger.
Denne fremgår af bilaget. A-strækninger er første prioritet og hvor kyster og høfder er i kritisk dårlig stand og
beskyttelse bør etableres hurtigst muligt. B-strækninger er i dårlig stand og beskyttelse bør ske indenfor en periode på
1-2 år. C er i forfald men beskyttelse kan udskydes til at ske indenfor en periode på 2-3 år. Øvrige strækninger
vurderes at skulle holdes under overvågning. Der vurderes for disse strækninger ikke at være et aktuelt behov
vedligeholdelse.
Tabel 1. Estimeret anlægsudgift til kystsikring af højest prioriterede strækninger.
Prioritet Kategori
Meter Pris overslag Pris pr. prioritet
A
Kystsikring 180
495.000
A
Høfder
270
743.000
B
Kystsikring 300
825.000
B
Høfder
97.000
C
Kystsikring 350
963.000
C
Høfder
509.000
35
185
A – i alt 1.238.000
B- i alt 922.000
C- i alt 1.472.000
http://www.fredensborg.dk/politik/dagsorden+og+referat/plan-,+milj%c3%b8-++og+... 18-08-2015
153 - Kystbeskyttelse - Efterslæb på kommunens kystbeskyttelse
Samlet
1.320
Side 3 af 4
3.632.000
Opgaven med vedligeholdelse af kystsikring er overdraget til NSPV, og i driftsbudgettet er der afsat kr. 66.000 årligt,
hvilket lagt fra dækker behovet. Når kystsikringen er udbedret over en tre årig periode bør driftsbudgettet øges til kr.
100.000, så kyst- og høfdesikringen løbende vedligeholdes.
Kystbeskyttelse langs Gl. Strandvej
Den 4. november 2014 blev sag 14/39054 om Kystbeskyttelse mellem Nivå Havn og Sletten Havn oversendt til
budgetforhandlingerne med kr. 687.000. Kyst- og høfdesikring ved Gl. Strandvej 169 der udgør en mindre del af dette
projekt er derfor ikke indeholdt i indeværende sag.
Administrationen anbefaler
For at imødegå store skader efter kraftige storme og for at undgå en situation hvor der ikke vil kunne opnås tilladelse til
stenkastning anbefaler administrationen, at der afsættes anlægsmidler over en tre årig periode (2016-2018) til at
indhente efterslæb på eksisterende kystsikring som vist i skemaet. Efter den treårige periode hæves driftsbudgettet,
som indgår i NSPVs samlede budget, med kr. 34.000 til samlet være kr. 100.000 årligt.
Bevilling
Følgende overgår til budgetforhandlingerne:
I Anlægsbevilling
År 2016
kr.
1.238.000
År 2017
kr.
922.000
År 2018
kr.
1.472.000
I driftsbevilling
Fra år 2019
kr.
34.000 ekstra årligt
Retsgrundlag
Kystbeskyttelsesloven.
Kompetence
Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.
Indstilling
At følgende anlæg overgår til budgetforhandlingerne:
År 2016
kr.
1.238.000
http://www.fredensborg.dk/politik/dagsorden+og+referat/plan-,+milj%c3%b8-++og+... 18-08-2015
153 - Kystbeskyttelse - Efterslæb på kommunens kystbeskyttelse
År 2017
År 2018
kr.
kr.
Side 4 af 4
922.000
1.472.000
Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 11-08-2015
Administrationens indstilling vedtaget, idet udvalget tillige lod en forhøjelse af driftsbevillingen på kr. 34.000 fra 2019
overgå til budgetforhandlingerne.
Bilag
• Kort - Kyst- og høfdesikring 07.07.2015.pdf (Løbenr.: 99830/15)
http://www.fredensborg.dk/politik/dagsorden+og+referat/plan-,+milj%c3%b8-++og+... 18-08-2015
152 - Anlægsprojekt for diget mellem Nivå Havn og Grf. Laveskov Villaby
Tilbage
Nr. 152 - Anlægsprojekt for diget mellem Nivå Havn og
Grf. Laveskov Villaby
Sagsnr.:
14/4523
Se alle bilag i sagen
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte, hvorvidt anlægsprojekt til at hæve diget mellem Nivå Havn og Grf. Laveskov Villaby samt et
årligt driftsbudget, skal indgå i de kommende budgetforhandlinger.
Sagsfremstilling og økonomi
Baggrund
Nivå Havn er anlagt i den midterste af tre gamle lergravssøer. Den nordlige sø og havnen er adskilt af et lavt dige (kote
0,45 til 0,9). De lavtliggende grunde i Grf. Laveskov Villaby er truet af oversvømmelser via Nivå Havn pga. det lave
dige mellem de to lergrave.
På Plan-, Miljø- og Klimudvalgsmødet den 3. marts 2015 blev udvalget forelagt 3 løsninger til at sikre de
oversvømmelsestruede grundejere og anbefalet den billigste løsning 3, hvor diget bygges højere på det eksisterende
fundament. Der var i 2014 givet et overslag over denne løsning på 800.000 kr. Der var dog usikkerhed om fundamentet
kunne holde, og det krævede således nærmere undersøgelse af den nordlige sø.
Udvalget besluttede, at løsning 3 skulle suppleres med en teknisk undersøgelse, der skulle underbygge, hvorvidt
løsningen er teknisk mulig.
Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede på møde den 7. april 2015, finansieringen af forundersøgelsen samt at selve
indsatsen i forholdet til anlægsprojektet diget ved Nivå Havn indgår i kommende budgetforhandlinger.
Teknisk undersøgelse
Der er nu udført teknisk undersøgelse omfattende opmåling af søen og det eksisterende dige under vandet samt
biologisk tilstandsvurdering af søen. Rapport vedlagt som bilag.
Konsekvensvurdering af forhøjning af dige -løsning A
Forstærkning af det eksisterende dige vil kræve en opfyldning af et 2-3 m bredt bælte i den sydlige del af søen.
Bredden af bæltet vil variere langs diget. Der er usikkerhed ved vurderingen af mængderne, der skal anvendes til
opfyld på søsiden, idet graden af konsolidering af materialet langs digtes ikke er kendt. Desuden vil
gennemstrømningen gennem rørene under diget skabe risiko for erosion af digtes fod. Idet mængderne er usikkert
Side 1 af 4
152 - Anlægsprojekt for diget mellem Nivå Havn og Grf. Laveskov Villaby
bestemt anbefales det at udføre geotekniske undersøgelser/boringer i forbindelse med udarbejdelsen af det
detaljerede projektmateriale.
Et opfyldningsbælte vil medføre en permanent ødelæggelse af undervandsvegetationen her. Der er dog ikke tale om
sjældne arter, og da der er en udbredt undervandsvegetation i søen vil søen som biotop kun blive marginalt påvirket.
Det vil kræve en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven at lave denne opfyldning.
Der er ikke fundet sjældne eller særligt beskyttelseskrævende plantearter på diget. I forbindelse med forstærkning af
diget afrømmes muldlaget og tilbageføres ovenpå lerkernen i det forhøjede dige. Der vil således på diget overvejende
være tale om en midlertidig påvirkning, idet der med tilbageførsel af muldaget hurtigt vil etableres en vegetation
svarende til den nuværende.
I forbindelse med selve anlægsarbejdet forventes der ikke midlertidige påvirkninger af søen. Opfyldningen under
vandoverfladen vil ske med grovere stenmateriale. Der vil således kun i meget begrænset omfang tilføres materiale,
der kan opslæmmes i vandet.
Alternativ løsning B
Konsulenten har peget på en alternativ løsning, der ikke laver indgreb i den beskyttede sø. Løsningen består af en
forstærkning bestående af en plankevæg af træ med en opfyldning mod søen. Opfyldningen støtter og tætner
plankevæggen og sikrer dermed mod gennemsivning af vand, når der er ekstrem højvande i Øresund. Væggen har en
topkote på +2,0m, hvorved den kan tilbageholde 50 års højvande inklusiv 20 cm bølgeskvulp.
Den eksisterende sti hæves ca. 20-30 cm til kote +0,8m (DVR90), hvorved den ikke oversvømmes mere 1-2 gange om
året i gennemsnit.
Økonomi
Anlægsbudget
Den tekniske undersøgelse fører til en beregning af den samlede løsning A og B. Overslaget for Løsning A er mere
usikkert bestemt end for Løsning B idet designet er afhængig af resultaterne af geotekniske forundersøgelser.
Aktivitet
A: Højere dige B: Spunsvæg
Geoteknisk forundersøgelser
90.000
-
Etablering og drift af arbejdsplads 100,000
100.000
Plankeværk 1)
-
620.000
Fyldmaterialer og sti 2)
750.000
250.000
Side 2 af 4
152 - Anlægsprojekt for diget mellem Nivå Havn og Grf. Laveskov Villaby
Højvandsventiler 3)
160.000
160.000
Totalt anlægsarbejde
1.100.000
1.130.000
Usikkerhed
200.000
170.000
Totalt
1,300,000
1,300,000
Projektering, udbud og tilsyn
200.000
200.000
Projektledelse 4)
50.000
50.000
Totalt eksklusive moms
1.550.000
1.550.000
1)
Forudsætning for overslaget er at træplankeværket udføres i trykimprægneret træ med en forventet levetid på 20 år.
2)
Der er forudsat en gennemsnitlig pris på 300kr/m3 fyld (ler/sand/sten).
3)
Udføres som simple manuelt regulerede lukkemekanismer.
4)
Intern projektledelse
Driftsbudget
Det årlige gennemsnitlige driftsbudget udover almindelig naturpleje vurderes til at blive i størrelsesordenen 2 % af
anlægssummen, dog 5 % af mekaniske dele dvs. driftsbudget pr år: kr. 35.000, der skal overføres til NSPV.
Andre forhold
Grundejerforeningen Laveskov Villaby har søgt Kystdirektoratet (KDI) om tilladelse til at forstærke jorddiget mellem
Øresund og den nordlige lergravssø. Ved den senest kraftige storm var der skader på jorddiget og risiko for dige
gennembrud med oversvømmelse af lergravssøen og de lavtliggende grundejere til følge. KDI har sendt ansøgningen i
høring blandt andet til Fredensborg Kommune og KDI betinger, at en evt. tilladelse afhænger af at Fredensborg
Kommune forhøjer diget mellem den nordlige lergravssø og Nivå Havn. Hvis diget mellem havnen og lergravssøen ikke
forhøjes vil et forstærket østvendt dige ikke forhindre en oversvømmelse af de lavtliggende grundejere ved en kraftig
nord/østen storm.
Fredensborg Kommune skal søge KDI om tilladelse til at hæve diget.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at det er nødvendigt at hæve diget for at sikre de lavliggende grundejere mod
oversvømmelse. En forhøjelse vil endvidere forbedre tilgængeligheden til de fredede arealer.
Side 3 af 4
152 - Anlægsprojekt for diget mellem Nivå Havn og Grf. Laveskov Villaby
Løsningen med at hæve det eksisterende dige vil betyde det mindst visuelle indgreb set i forhold til i dag. Denne
løsning vil kræve ydereligere geoteknisk undersøgelse, der kan være afgørende for, om løsningen er mulig.
I løsning A er der afsat økonomi til yderligere geotekniske undersøgelser. De geotekniske undersøgelser afgør, hvilke
løsning der vælges.
I forbindelse med det nye anlæg vil der være driftsomkostninger, der ikke er afsat i dag. Det estimeres til ca. kr. 35.000
Bevilling
Finansiering af anlægsprojektet til at hæve diget ved Nivå Havn (1,5 mio) indgår i kommende budgetforhandlinger.
Retsgrundlag
Lov om kystbeskyttelse.
Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)
Bedre tilgængelighed for offentligheden til de fredede arealer.
Kompetence
Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.
Indstilling
1. At anlægsprojekt på 1,55 mio, til at hæve diget mellem Nivå Havn og Grf. Laveskov Villaby indgår i de
kommende budgetforhandlinger
2. At kr. 35.000 til løbende driftsomkostninger som en del af NSPVs driftsbudget indgår i de kommende
budgetforhandlinger
3. At løsningen A med at hæve diget har 1. prioritet
4. At løsningen B med en spunsvæg er 2. prioritet og kun vælges, hvis 1. prioritet ikke er teknisk mulig
Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 11-08-2015
Høringssvar fra Jan Severin, Grundejerforeningen for Laveskov Villaby omdelt på mødet.
Administrationens indstilling vedtaget, idet udvalget bemærker, at indstillingens pkt. 1 og 2 overgår til
budgetforhandlinger 2016-2019.
Bilag
• Rapport fra Niras Digeprofil. - Fredensborg Kommune.pdf (Løbenr.: 183443/14)
• Alternativ løsning 3 (Niras).pdf (Løbenr.: 29460/15)
• NIRAS rapport - Nivå Havn digeforstærkning, Rev1.pdf (Løbenr.: 102128/15)
Side 4 af 4
29 - Renovering af broer på Kystbanen samt renovering af bro over Nive Å
Tilbage
Nr. 29 - Renovering af broer på Kystbanen samt
renovering af bro over Nive Å
Sagsnr.:
15/772
Beslutningstema
Banedanmark renoverer 3 kystbanebroer i 2017. Der skal tages stilling til hvorvidt Fredensborg Kommune vil benytte
sig af muligheden for ændret vejudformning i forbindelse med brorenoveringerne.
Endvidere orienteres om to kommunale broer som står overfor større renovering med deraf følgende udgifter indenfor
en kort årrække. Der skal tages stilling hvordan udgifterne hertil indarbejdes i kommende budgetter.
Sagsfremstilling og økonomi
Baggrund
Banedanmark har planlagt at udskifte tre broer på Kystbanen i Fredensborg Kommune. Det er broen over Ullerødvej,
broen over Møllevej og broen over Dageløkkevej. Udskiftningen foretages i 2017.
I den forbindelse ønsker Banedanmark oplyst hvorvidt Fredensborg Kommune har planer om ændring af vejforløbet
under Kystbanen på de pågældende brosteder. Ændringer vil være billigst at indbygge i projektet sammen med
udskiftningen. En ændring på et senere tidspunkt vil alene skulle bekostes af Fredensborg Kommune og vil derfor
resultere i en større udgift.
Den kommunale bro, der fører Kystbanen over Nivåvej er stærkt angrebet af alkalikiselreaktioner og vil i værste fald
skulle om isoleres for at stoppe videre nedbrydning af brokonstruktionen. Udgiften hertil er af betragtelig størrelse.
Endelig er den ligeledes kommunale bro, der fører Gammel Strandvej over Nive Å umiddelbart nord for Nivaagaards
Malerisamling, stærkt nedbrudt og står overfor en udskiftning indenfor en meget kort årrække.
I det følgende gennemgås de enkelte broer særskilt.
Kystbanebro over Ullerødvej
Side 1 af 7
29 - Renovering af broer på Kystbanen samt renovering af bro over Nive Å
Der er tidligere i samarbejde med Banedanmark udarbejdet et projekt for en udvidelse af vejprofilet såvel i bredden
som i højden. Kommunens samlede udgift til var beregnet til ca. 20 mio. kr. Forslaget har været politisk behandlet
senest i Økonomiudvalget den 09. december 2013 med følgende beslutning:
”Økonomiudvalget anmoder om, at § 17, stk. 4 udvalget for Infrastruktur og Trafik lader forslaget indgå i en samlet plan
for prioritering af anlægsprojekter for de kommende år. Forslaget til prioritering forelægges Plan- og Klimaudvalget”.
Administrationens indstilling på mødet den 27. august 2014 i Udvalget for Infrastruktur og Trafik var:
1. At projektet på baggrund af den lave forrentning ikke fremmes og at dette meddeles Banedanmark
2. At udfordringerne på Ullerødvej inkluderes i de videre overvejelser om trafikale udfordringer i Fredensborg
Kommune
Udvalget besluttede følgende:
”Indstillingens pkt. 1: Tiltrådt på det foreliggende grundlag, idet udvalget dog besluttede, at der skal lægges pres på
Banedanmark i forhold til at øge statens andel af finansieringen
Indstillingens pkt. 2: Tiltrådt”.
Administrationen er i dialog med Banedanmark, men det synes vanskeligt at opnå et væsentligt større tilskud til
finansieringen fra Banedanmarks side.
Rent teknisk er der mulighed for at dele projektet i to dele, således at den nye bro forberedes for at der sidenhen kan
etableres et nyt vejanlæg. Det betyder, at der er mulighed for at etablere den fulde vejbredde i forbindelse med
broudskiftningen i 2017, men at længdeprofilet bibeholdes i nuværende niveau. Herved vil kommunen skulle investere
ca. 10 mio. kr. i 2016-17.
Kommunen kan så i givet fald selv planlægge, hvornår vejprofilet skal ombygges så der opnås tilstrækkelig frihøjde
under broen. Den skiltede frihøjde er pt. 2,9 m og den ønskede frihøjde er 4,2 m. Anvendes denne løsning er
vejtracéet fastlagt til det eksisterende forløb. Sænkningen af vejprofilet vil kunne gennemføres for yderligere ca. 10-12
mio. kr.
Den samlede investering bliver kun marginalt større ved at dele projektet i to etaper.
Det er dog fortsat administrationens anbefaling, at projektet ikke gennemføres, da den trafikale effekt ikke kan
begrunde investeringen.
Side 2 af 7
29 - Renovering af broer på Kystbanen samt renovering af bro over Nive Å
Kystbanebro over Møllevej
Banedanmark har planlagt at udskifte Kystbanebroen over Møllevej, da det er konstateret at broens vægge bevæger
sig så der nu er en forskel på 11-13 cm mellem top og bund. Bredden er 5 m og den skiltede frihøjde er på 2,8 m.
Broen er opført i 1920.
De nærmere tekniske overvejelser om løsningen fremgår af ”Definitionsfaserapport” udarbejdet af COWI.
COWI har overslagsmæssigt vurderet, at hvis kommunen ønsker at udvide bredde og/eller frihøjde vil dette medføre en
merudgift af broanlægget på 2-6 mio. kr. som skal afholdes af kommunen. Hertil skal så lægges udgifter til ændring af
vejen udenfor broområdet på 2-5 mio. kr.
Møllevej er klassificeret som lokalvej på landet og der er ikke umiddelbart nogen trafikal begrundelse for at udvide
broen heller ikke på langt sigt.
Administrationen anbefaler derfor, at det meddeles Banedanmark, at kommunen ikke har ønsker til ændret vejprofil.
Kystbanebro over Dageløkkevej
Banedanmark har planlagt at udskifte broen i stedet for en udskiftning af fugtisoleringen og reparation af betonen.
Broen er en buebro med en bredde på 5 m og en skiltet frihøjde på 3,3 m. Broen er opført i 1919.
En nærmere teknisk beskrivelse af broen og forslag til udskiftning fremgår af ”Definitionsrapport” udarbejdet af
Banedanmark.
COWI har overslagsmæssigt vurderet at en større lysvidde og/eller frihøjde vil medføre en merudgift på 2-8 mio. kr. for
kommunen. Hertil kommer udgifter til ændring af vejforløb uden for broområdet.
Udvidelse af vejprofilet vil være forbundet med betydelige omkostninger på grund af de snævre pladsforhold og med
bebyggelse på begge siden af vejen på østsiden af broen.
Dageløkkevej er klassificeret som lokalvej og der er ikke umiddelbart nogen trafikal begrundelse for en udvidelse.
Udbygning af Humlebæk syd er i det senest foreliggende forslag forudsat betjent fra nord uden forbindelse ud til
Dageløkkevej.
Side 3 af 7
29 - Renovering af broer på Kystbanen samt renovering af bro over Nive Å
En mindre vejudvidelse i bredden kunne overvejes for at forbedre forholdene for cykeltrafikken, så denne kunne
afvikles uafhængigt af den nuværende signalregulering. Kommunens samlede udgift hertil må forventes at være 3-5
mio. kr. i 2017.
Da der ikke er afsat budget til dette anbefaler administrationen, at der ikke foretages vejudvidelse, da udvidelsen øger
fremkommeligheden, hvilket på det pågældende sted ikke er strengt nødvendigt, men dog en forbedring.
Kommunal Kystbanebro over Nivåvej
Broen der fører Kystbanen over Nivåvej er en kommunal bro fordi banen var etableret da Nivåvej skulle anlægges.
Broen er opført i 1977 og bygget som en armeret pladebro med fire fag. Det samlede broareal udgør 1016 m2.
Af protokol for afleveringsforretning fremgår:
”Vedligeholdelse af selve brokonstruktionen med tilhørende rækværker udføres ved DSB´s foranstaltning mod
godtgørelse fra Karlebo kommune af samtlige udgifter herved”.
Broen er stærkt angrebet af alkalikiselreaktioner, som betyder at betonen svækkes og bæreevnen nedsættes. I
samarbejde med DTU er der udtaget boreprøver af betonen med henblik på en vurdering af hvor meget bæreevnen er
påvirket.
Vand er en nødvendig forudsætning for at alkalikiselreaktioner kan finde sted. En forebyggelse af disse reaktioner er
derfor en intakt fugtisolering på oversiden. En udskiftning af fugtisoleringen vil imidlertid være meget bekosteligt også
selv om arbejdet foretages i forbindelse med sporspærringerne i 2017.
Der samarbejdes derfor med Banedanmark på en strategi, hvor broen overvåges med henblik på at sikre tilstrækkelig
bæreevne, men i øvrigt ikke udbedres.
En traditionel løsning vil som nævnt være at foretage en udskiftning af fugtisoleringen. Udgiften hertil har Banedanmark
overslagsmæssigt vurderet til 25-30 mio. kr. hvorimod en helt ny bro vil kunne etableres for ca. 35 mio. kr.
Hvis broen kan opretholdes i yderligere 15-20 år vil broen herefter med fornuft kunne udskiftes selv om den samlede
levetid blot har været ca. 50 år. Der kunne også i perioden fremkomme nye tekniske muligheder for yderligere
levetidsforlængelse, som i så fald kunne udnyttes.
Administrationen anbefaler derfor, at broens bæreevne søges udnyttet så længe som overhovedet muligt i samarbejde
med Banedanmark og relevante eksperter på området.
Side 4 af 7
29 - Renovering af broer på Kystbanen samt renovering af bro over Nive Å
Kommunal bro for Gammel Strandvej over Nive Å
Broen der fører Gammel Strandvej over Nive Å i Nivå er opført omkring 1950. Dækket består af betonbjælker som
spænder hen over å-løbet.
Brodækket fremstår i dag så skadet på grund af gennemsivninger, kloridindtrængning, aktiv korrosion mv. at det ikke
anses for økonomisk optimalt at udføre reparationer på den nuværende konstruktion i form af betonreparationer og
udskiftning af belægning og overbeton inklusiv udlægning af ny fugtisolering.
Fundamenterne skønnes at have tilstrækkelig bæreevne til trods for konstateret dårlig betonkvalitet og konstaterede
revnedannelser.
Broen er skiltet med vægtbegrænsning på 8 t totalvægt. For cykelstier og fortove beliggende over de svageste og mest
skadede områder tillades dog kun passage af lette køretøjer, som anvendes til f. eks. snerydning og rengøring med
totalvægt mindre end 1,5 t.
Gammel Strandvej fordeler en del trafik ud til Strandvejen så en yderligere vægtbegrænsning vil give mange gener for
trafikafviklingen. Der er endvidere en reel risiko for, at en endnu lavere vægtbegrænsning vil blive tilsidesat af nogle
trafikanter med særdeles uheldige konsekvenser.
Det anbefales derfor stærkt, at brodækket udskiftes indenfor de næste 2-3 år.
Omkostninger hertil skønnes at være 4-5 mio. kr.
Resumé
I følgende skema er de forskellige muligheder for de enkelte broanlæg oplistet. Administrationens anbefaling er vist
som grå felter. Udgiften hertil udgør ca. 4-5 mio. kr. med 0,5 mio. i 2016 til projektudarbejdelse og udbud og med
restbeløbet i 2017.
Mulighed:
1
2
Ullerødvej
Ingen ændring
Forberedelse til senere vejprojekt Nyt vejanlæg svarende til
tidligere udarbejdet projekt.
Udgift ca. 10 mio. kr. i 2017
Udgift 20 mio. kr. i 2017
0 kr.
Side 5 af 7
3
29 - Renovering af broer på Kystbanen samt renovering af bro over Nive Å
Færdiggørelse af vejprojekt med
frihøjde 4,2 når der er finansiel
mulighed og trafikalt behov.
Udgift ca. 10-12 mio. kr.
Ingen ændring
Bro udføres med frihøjde 4,2 m
og to kørebaner.
0 kr.
Samlet udgift i 2017
Møllevej
4-11 mio. kr.
Ingen ændring
Dageløkkevej
0 kr.
Udnytte resterende bæreevne
længst muligt
Nivåvej
Gammel
Strandvej
Overvågning incl.
laboratorieundersøgelser afholdes
indenfor driftsbudget.
Yderligere vægtbegrænsning.
Udskiftning udskydes.
Bro udføres med mindre
udvidelse for lette trafikanter.
Udgift 3-5 mio. kr. i 2017
Bro udføres med frihøjde 4,2
m og to kørebaner samt
rabatter til gående/cykler.
Udgift 12-16 mio. kr. i 2017
Om isolering af hele brodækket i
2017.
Udgift 25-30 mio. kr.
Udskiftning af brodæk indenfor
2-3 år.
Udgift 4-5 mio. kr
Bevilling
Der er ingen bevilling til brorenoveringer eller til broudvidelse i forbindelse med Banedanmarks broanlæg.
Retsgrundlag
Vejloven
Kompetence
Plan- miljø og klimaudvalget
Indstilling
At for Ullerødvej vælges mulighed 1
At for Møllevej vælges mulighed 1
At for Dageløkkevej vælges mulighed 1
At for Nivåvej vælges mulighed 1
At for Gammel Strandvej vælges mulighed 2
At finansieringen af bro på Gammel Strandvej (mulighed 2) indgår i kommende budgetforhandlinger
Side 6 af 7
29 - Renovering af broer på Kystbanen samt renovering af bro over Nive Å
Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 27-01-2015
Udvalget oversender sagen til budgetforhandlingerne, idet udvalget anbefaler, at der etableres en brorenoveringspulje
på 3 – 5 mio. kr. årligt.
Udvalget anmoder om, at der - eventuelt i samarbejde med andre kommuner - indledes dialog med Banedanmark om
finansiering og om princippet omkring udgiftsfordeling.
Side 7 af 7
121 - Bruttoliste med indsatser for cyklister samt forslag til Cykelpakke
Tilbage
Nr. 121 - Bruttoliste med indsatser for cyklister samt
forslag til Cykelpakke
Sagsnr.:
15/14254
Se alle bilag i sagen
Beslutningstema
På baggrund af bruttokatalog med indsatser, har administrationen skitseret tre cykelpakker med forskelligt
ambitionsniveau og finansieringsbehov, som vil kunne realiseres over en 4-årig periode. På baggrund af skitserne
sammensætter og beslutter Udvalget dén cykelpakke, som de mener der skal gennemføres for at medvirke til
realisering af den vedtagne politik for cyklister. Desuden beslutter Plan-, Miljø- og Klimaudvalget forslag til finansiering
af den vedtagne cykelpakke.
Sagsfremstilling og økonomi
Baggrund
Byrådet vedtog kommunens Cykelpolitik på møde den 27. oktober 2014.
Af Cykelpolitikken fremgår blandt andet at kommunen vil udarbejde en handlingsplan med indsatser, som skal
realiseres for at nå målene om flere cyklister i kommunen og for at skabe gode forhold for cyklisterne.
På møde den 28. april blev udvalget for Infrastruktur og Trafik orienteret om de analyser som er udarbejdet forud for
udarbejdelse af en Handlingsplan.
På mødet blev udvalget desuden orienteret om, at der på kommende møde forelægges et bruttokatalog med indsatser.
Bruttokatalog med indsatser
Dette bruttokatalog foreligger nu og er vedlagt dagsordenen som bilag. Bruttokataloget indeholder en oplistning af
indsatser opdelt i en række indsatsområder. Indsatserne er kort beskrevet og der er anslået en tilhørende økonomi. De
økonomiske overslag skal tages med forbehold, for usikkerheder og anlægsoverslagene indeholder ikke eventuelle
udgifter til jorderhvervelser.
Side 1 af 6
121 - Bruttoliste med indsatser for cyklister samt forslag til Cykelpakke
Realisering af samtlige indsatser i bruttolisten vil kræve et stort investeringsbehov (over 100 mio. kr.), og vil i givet fald
skulle realiseres over en længere årrække. Det er især anlæg af stier langs fx Kongevejene, som medvirker til den høje
samlede høje økonomi.
Tre skitser til mulige cykelpakker
Administrationen har derfor skitseret tre eksempler på ”cykelpakker”, med forslag til udvalgte konkrete indsatser der vil
kunne gennemføres over for eksempel en fireårig periode. De tre cykelpakker har forskelligt ambitionsniveau – en
bronze, sølv og guldpakke. De tre cyklistpakker er skitseret i skemaerne herunder.
Bronzepakken er den mindst ambitiøse pakke med et investeringsbehov på 4,75 mio. kr. over den 4-årige periode.
Sølvpakken indeholder indsatserne fra Bronzepakken suppleret med flere anlægstiltag og indsatser for blandt andet
pendlere. Den er skønnet til 7,7 mio. kr. Guldpakken indeholder flere anlægstiltag samt ansættelse af en
cykelkoordinator, der gennem en fireårig periode kan sætte fuld fokus på cykling med kampagner, information og
samarbejde til. Guldpakken er anslået til 18,9 mio. kr.
Der kan med den nuværende viden om cykeltiltag ikke opstilles egentlig cost-benefit vurdering af de enkelte tiltag, men
indsatserne i pakkerne er udvalgt ud fra administrationens vurdering af, hvilke indsatser der samlet set og hver for sig,
vurderes at have god effekt i forhold til de opstillede mål.
Det er i et vist omfang muligt at erstatte indsatser i cyklistpakkerne med andre indsatser fra bruttokataloget. Pakkerne
skal bruges som inspiration til sammensætning af en Cyklistpakke som matcher de politiske ambitioner og den
tilknyttede økonomi.
Bronzepakken
Bronzepakken består blandt andet af enkelte anlægsinvesteringer i stier, samt mindre fysiske forbedringer, skiltning af
de primære ruter og opprioritering af vedligeholdelsen af stierne samt oprettelse af cykelobservatørkorps.
Udgift [mio. kr]
Beskrivelser af indsats
Anlæg af cykelsti langs Egedalsvej
1,9
Anlæg af forlængelse af cykelsti ved Nivå skole
1,2
3 km 2-minus-1 vej på landet
0,45
Indsats til skolernes ældste klasser
0,1
Skilteplan og skilte på hovedstierne
0,5
Side 2 af 6
121 - Bruttoliste med indsatser for cyklister samt forslag til Cykelpakke
Skiltning af rekreative ruter
0,2
Samarbejde med nabokommuner om turistrute
0,1
Tilstandsvurdering af cykelrutenet
0,2
Vedligeholdelse prioriteres i forhold til cykelarealer 0
Cykelobservatørkorps med lille budget
0,1
Tjekliste til lokalplaner
0
I alt
4,75
Sølvpakken
Sølvpakken består af indsatserne i bronzepakken suppleret med blandt andet flere fysiske forbedringer af rutenettet,
øget skiltning og indsatser for pendlere med forbedringer frem til stationer og kampagne:
Udgift [mio. kr]
Beskrivelser af indsats
Indsatserne i bronzepakken
4,75
Sammenhæng ml sti til Humlebæk og Frb centrum 0,4
2-minus-1 + fartdæmpning mlm Frb og Sørup
0,5
Forbedring af stier mellem Kokkedal og Nivå
0,3
Forbedring af stier mellem Nivå og Humlebæk
0,3
Yderligere 3 km 2-minus-1 vej på landet
0,45
Skilteplan og skilte på flere stier
0,2
Skiltning af flere rekreative ruter
0,1
Side 3 af 6
121 - Bruttoliste med indsatser for cyklister samt forslag til Cykelpakke
Forbedring af nærområder til stationer
0,4
Arbejde for bedre medtagning af cykler i tog og bus 0
Kantstribe langs udvalgte stier
0
Observatørkorps med øget budget
0,1
Kampagne til pendlere sammen med virksomheder 0,2
I alt
7,7
Guldpakken
Guldpakken består af indsatserne i Sølvpakken suppleret af blandt andet forlængelse af Banestien til Humlebæk (som
cykelsti), samt projektansættelse af en cykelkoordinator, der kan sætte fuld fokus på cykling med en lang række
informations- og samarbejdsindsatser.
Udgift [mio. kr]
Beskrivelser af indsats
Indsatserne i Sølvpakken
7,7
Forlængelse af Banestien til Humlebæk (cykelsti) 5,0
Bedre forbindelse over Mtv ved Humlebæk
1,0
Kampagner med skoler om sundhed og motion
0,2
Samarbejde med daginstitutioner om cykling
0,3
Cykelpumper og cykelfaciliteter ved skoler
0,15
Skilteplan og skilte på flere stier
0,3
Nye rekreative og kulturelle ruter
0,15
Stikort og info på www og Facebook
0,1
Side 4 af 6
121 - Bruttoliste med indsatser for cyklister samt forslag til Cykelpakke
Cykelparkeringspladser ved stationer
1,0
Observatørkorps med øget budget
0,1
Trafiksikkerhedsinspektion med fokus på cyklister 0,1
Kampagner for brug af hjelm
0,1
Projektansættelse af cykelkoordinator
2,0
Indsats overfor motionscyklister
0,2
Kampagne til familier og nydanskere
0,2
Indsats til cykelturister
0,1
Cykelbarometer
0,2
Øget information om cykling på hjemmeside
0
I alt
18,9
Forslag til finansiering
Til inspiration er herunder skitseret hvordan de tre cykelpakker vil kunne finansieres. Administrationen gør i den
forbindelse opmærksom på at der i budgettet for 2017 er afsat 4 mio. kr. til cykelstier. Desuden har flere af indsatserne
en gavnlig virkning på trafiksikkerheden, hvorfor driftsmidler til trafiksikkerhed foreslås at indgå i finansieringen.
Bronzepakken er anslået til 4,75 mio. kr. svarende til ca. 1,2 mio. kr/år i fire år. Realisering af Bronzepakken vil kunne
finansieres via anlægsbevillingen til cykelstier på 4 mio. kr. suppleret med midler fra driftsbevillingen til trafiksikkerhed
svarende til ca. 0,2 mio. kr./år
Sølvpakken er anslået til 7,7 mio. kr. svarende til ca. 2 mio. kr./år i 4 år. Sølvpakken vil kunne finansieres via
anlægsbevillingen til cykelstier, suppleret af midler fra drifts- og eller anlægsbevillingen til trafiksikkerhed samt
eventuelt ekstra bevilling.
Guldpakken er anslået til 18,9 mio. kr. svarende til ca. 4,7 mio. kr/år i 4 år.
Side 5 af 6
121 - Bruttoliste med indsatser for cyklister samt forslag til Cykelpakke
Guldpakken kan delvist finansieres som Sølvpakken, men kræver yderligere særlig bevilling på ca. 10 mio. kr.
Det er vigtigt at bemærke at alle indsatser selvsagt ikke er undersøgt i detaljer med hensyn til økonomi og
gennemførbarhed. Der vil derfor uanset valg af indsatser og sammensætning af pakke, skulle ske en løbende justering
og optimering af indsatserne i løbet af realiseringsperioden. Mange af indsatserne i Guldpakken forudsætter
projektansættelse af en cykelkoordinator da de ud over den anslåede økonomi indeholder betydelige
personaleresurser.
Administrationen foreslår at der efter vedtagelse af konkret cykelpakke udarbejdes et samlet dokument, der
præsenterer status, analyser, indsatser og handleplan på en overskuelig, præsentabel og kommunikativ form.
Bevilling
Sagen har på nuværende tidspunkt ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence
Plan-, Miljø- Klimaudvalget.
Indstilling
At cykepakke med tilhørende finansiering sammensættes og besluttes.
Beslutning i Udvalget for Infrastruktur og Trafik den 20-05-2015
Udvalget anbefaler, at der arbejdes videre med sølvpakken samt de gratis initiativer i guldpakken.
Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-06-2015
Udvalget anbefaler sølvpakken samt det gratis initiativ fra guldpakken ”øget information om cykling på hjemmeside”
C stemte i mod, da C alene ønsker bronzepakken.
Sagen oversendes til budgetforhandlingerne.
Bilag
• Bruttokatalog over indsatser for cyklister, 12.05.15.pdf (Løbenr.: 68658/15)
Side 6 af 6
208 - Streaming af byrådsmøder
Tilbage
Nr. 208 - Streaming af byrådsmøder
Sagsnr.:
14/38220
Se alle bilag i sagen
Beslutningstema
Stillingtagen til mulighed for videostreaming af byrådsmøder på nettet på baggrund af indkomne tilbud.
Sagsfremstilling og økonomi
Byrådet har bedt administrationen om at undersøge muligheden for videostreaming af byrådsmøder på nettet.
Der er ca. 20-25 kommuner, der får videostreamet Byrådsmøder på nettet. Streaming giver mulighed for, at borgerne
kan sidde hjemme i dagligstuen og følge med i den politiske debat omkring sagerne. Samtidig giver det mulighed for, at
beslutningerne på Byrådsmøderne får et ”længere liv”, idet borgerne efterfølgende kan gå ind og se debatten omkring
et konkret dagsordenpunkt.
Afhængig af kommunens størrelse er der typisk kun 30-70 seere per LIVE-streaming, men der kan ofte være op til 10
gange så mange seere på Byrådsmøderne i ugerne efter – end på selve dagen for mødet. Det gælder fx i Køge
Kommune, hvor der ofte er 300-400 visninger per møde i ugerne efter Byrådsmødet. En del af disse anslår Køge
Kommune dog kommer fra kommunens egne medarbejdere, der ønsker at holde sig ajour med den politiske
virkelighed. Det er ikke muligt at skelne mellem brugerne.
Administrationen har været i kontakt med fire forskellige selskaber og bedt om tilbud på videostreaming af 11
byrådsmøder årligt. I dialogen med selskaberne er der lagt vægt på;
· at tilbuddet indeholder en kvalitet i lyd og billede, så borgeren nemt kan sidde hjemme og følge med LIVE på
computer eller fx ipad.
· at tilbuddet indeholder både teknisk opsætning, drift på mødedagen og er så fuldautomatisk som mulig.
· at tilbuddet skal kunne udnytte mulighederne i Byrådssalens nye mikrofonsystem.
Der er indkommet fire konkrete tilbud – hvor af det ene ikke lever op præmisserne og dermed er for mangelfuldt til at
komme i betragtning.
Side 1 af 3
208 - Streaming af byrådsmøder
De øvrige tre tilbud er fra henholdsvis Kommune-TV, AV Design og AVC.
Økonomi:
Der er ikke afsat penge i budgettet til anskaffelse af videostreaming, og der er ikke penge tilbage i driftsreserven i
2014. Administrationen anbefaler derfor, at der tages stilling til finansiering af evt. videostreaming i forbindelse med
budgetforhandlingerne vedrørende Budget 2016.
Kompetence
Byrådet.
Kommunikation
Hvis Byrådet vælger at benytte et af de tre tilbud, vil dette blive kommunikeret via kommunens hjemmeside og til
pressen via en pressemeddelelse.
Indstilling
1. At det besluttes, om Byrådsmøderne fremover skal videostreames.
1. Såfremt Byrådet ønsker, at videostreame Byrådsmøderne, indstiller administrationen, at tilbuddet fra
Kommune-TV vælges, da det er det billigste målt på en tre-årig periode – og da det er en afprøvet løsning, der
har vist sig at fungere i andre kommuner.
1. At Byrådet tager stilling til finansieringen af streamingen af Byrådsmøderne i forbindelse med
budgetforhandlingerne vedrørende Budget 2016.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014
Økonomiudvalgets anbefaler, at sagen oversendes til budgetforhandlingerne, idet Økonomiudvalget ikke kan anvise
finansiering pt.
Liste V og Liste I stemte imod, idet de ønsker, at byrådsmøderne streamet fremover.
Beslutning i Byrådet den 22-12-2014
Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning:
For stemte: 17 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost
Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars
Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Flemming Rømer (O), Kim E.
Jensen (O), Henriette Brandt Pedersen (Ø))
Side 2 af 3
208 - Streaming af byrådsmøder
Imod stemte: 9 (Helle Abild Hansen (I), Allan Borgstrøm (V), Charlotte Bie (V), Knud Løkke Rasmussen (V), Lars
Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))
Undlader: 0
Ikke tilstede: Ulla Hardy-Hansen (C)
Bilag
• Ingen adgang til indhold
Side 3 af 3
41 - Opkrævning af støttesagsgebyr efter almenboliglovens § 107
Tilbage
Nr. 41 - Opkrævning af støttesagsgebyr efter
almenboliglovens § 107
Sagsnr.:
15/3636
Beslutningstema
Stillingtagen til om der for byggerier efter almenboligloven skal betales støttesagsgebyr til kommunen fremover.
Sagsfremstilling og økonomi
I forbindelse med sager om offentlig støtte efter almenboligloven til nybygning, ombygning og/eller tilbygning af almene
boliger eller servicearealer kan kommunen med hjemmel i almenboliglovens § 107 pålægge modtagere af støtte at
betale et gebyr, ”støttesagsgebyr”, til (delvis) dækning af kommunens administrationsomkostninger.
Fredensborg Kommune har ikke hidtil opkrævet et støttesagsgebyr, men på landsplan er det efterhånden blevet
almindeligt at opkræve sådanne gebyrer. Fx opkræves gebyr i Allerød, Hillerød, Rudersdal, Gladsaxe, Greve og
Furesø.
Gebyret kan sammenlignes med byggesagsgebyret, som kommunen også kan beslutte at opkræve til dækning af
administrationsomkostninger. Begge gebyrer indgår i byggeriets samlede, støtteberettigede anskaffelsessum, der for
nybyggeris vedkommende begrænses af et lovbestemt maksimumsbeløb pr. kvadratmeter.
I de kommuner, der opkræver gebyr, er det normalt, at der opkræves 2,5 ‰ af anskaffelsessummen, således som
denne er opgjort i skema B. For et byggeri med en anskaffelsessum på fx 10 mio. kr. vil gebyret andrage 25.000 kr.
Såfremt byrådet beslutter for fremtiden at opkræve støttesagsgebyr, vil der samtidigt skulle tages stilling til, hvornår
ordningen skal træde i kraft. Det vil være muligt at lade ordningen træde i kraft pr. 1 marts 2015, ligesom det vil være
muligt at lade ordningen træde i kraft på et senere tidspunkt fx 1. juli 2015, således at ordeningen er kendt, for de
boligselskaber, der endnu ikke er gået i gang med et projekt og med udarbejdelse af skema A.
Det bemærkes, at der i marts måned forventes modtaget og behandlet skema B vedrørende Hegels Minde, der ifølge
skema A havde en anskaffelsessum på 19,7 mio. kr. Opkrævning af gebyr i den sag vil andrage knap 30.000 kr.
Administrationen anbefaler, at der indføres støttesagsgebyr på 2,5 ‰ med virkning fra 1. juli 2015.
Side 1 af 2
41 - Opkrævning af støttesagsgebyr efter almenboliglovens § 107
Da gebyrindtægten vil afhænge af omfanget af støttede byggerier i det enkelte år, er det vanskeligt at budgettere med
en konkret årlig indtægt. Ud over Hegels Minde sagen, viser en gennemgang af Byrådets sager i 2014, at der kun er
en mindre sag på ca. 8,3 mio. kr. vedrørende renovering af udearealer i afdeling Lillevangsvej på vej. Gebyret her vil
kunne opgøres til ca. 21.000 kr. I 2015 kan der herefter budgetteres med en indtægt på 50.000 kr. For 2016 og
fremover vurderer administrationen, at der budgetteres med en indtægt på 100.000 kr.
Bevilling
Indtægtsbudget medtages i kommende budgetrevision.
Retsgrundlag
Almenboliglovens § 107.
Kompetence
Byrådet.
Kommunikation
Såfremt Byrådet beslutter at indføre støttesagsgebyr, vil meddelelse herom skulle sendes til samtlige boligselskaber
med afdelinger i kommunen. Der skal endvidere gives oplysninger på kommunens hjemmeside og andre steder, hvor
kommunens takster og gebyrer offentliggøres.
Indstilling
1. At der fremover opkræves støttesagsgebyr i alle sager efter almenboligloven med nybyggeri, ombygning og/eller
tilbygning med tilsagn fra kommunen.
2. At støttesagsgebyret fastsættes til 2,5 ‰ af anskaffelsessummen ved skema B.
3. At ordningen træder i kraft med virkning for alle skema B ansøgninger, der modtages efter 1. marts 2015.
Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015
Sagen oversendes til budgetforhandlingerne.
Side 2 af 2
63 - Ansøgning fra Frivilligcenter Fredensborg vedrørende fritagelse for driftsudgifter
Tilbage
Nr. 63 - Ansøgning fra Frivilligcenter Fredensborg
vedrørende fritagelse for driftsudgifter
Sagsnr.:
15/11162
Se alle bilag i sagen
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning fra Frivilligcenter Fredensborg vedrørende fritagelse for driftsudgifter.
Sagsfremstilling og økonomi
Frivilligcenter Fredensborg har sendt en ansøgning dateret den 1. april 2015 med anmodning om fritagelse for udgifter
i forbindelse med drift af lokalerne på Teglgårdsvej 423A, 3050 Humlebæk (bilag 1).
Fritagelse for driftsudgifter ønskes fra og med 2016 og fremover.
Frivilligcenter Fredensborg skal jf. tillægsaftalen til samarbejdsaftalen af 1. januar 2011 selv afholde driftsudgifterne,
som på daværende tidspunkt blev beregnet til at udgøre ca. 45.000 kr.
Af driftsregnskabet, som Frivilligcenter Fredensborg har fremsendt, fremgår det, at driftsudgifterne i sidste regnskabsår
udgjorde 44.500 kr. i alt (bilag 2: driftsregnskab).
Frivilligcenter Fredensborg modtager hvert år et driftstilskud, som blandt andet skal dække udgifter til drift og
vedligehold af bygningen.
Driftstilskuddet udgjorde 350.000 kr. i 2014 og 340.000 kr. i 2015. Reduktionen i driftstilskuddet skyldes det vedtagne
prioriteringsbidrag jf. budgetaftalen 2014-2017.
Administrationen bemærker
Frivilligcenter Fredensborg angiver som begrundelse i ansøgningen, at man ønsker at sidestille de cirka 45 sociale,
humanitære og integrationsfremmende foreninger, som benytter frivilligcenteret, med andre foreninger i kommunen,
der får stillet gratis lokaler til rådighed.
Side 1 af 2
63 - Ansøgning fra Frivilligcenter Fredensborg vedrørende fritagelse for driftsudgifter
Administrationen bemærker, at lokaler, der stilles gratis til rådighed til kommunens foreninger under
folkeoplysningsloven, er reguleret af rammerne i folkeoplysningsloven og derfor adskiller sig fra kommunens aftale
med Frivilligcenteret om at stille bygningen på Teglgårdsvej gratis til rådighed, mod at foreningen selv afholder alle
driftsudgifter.
Administrationen bemærker, at der ikke er afsat midler til drift af Frivilligcenteret og et ønske om fritagelse for
driftsudgifter betyder i praksis, at kommunen fremadrettet skal afholde driftsudgifterne for bygningen.
Hvis man fra politisk side ønsker at efterkomme ansøgningen, således at Frivilligcenter Fredensborg fra 2016 og
fremover fritages driftsudgifter svarende til cirka 45.000 kr. årligt, anbefaler administrationen, at der dispenseres for
kriterierne for tildeling af § 18 midler, således at midlerne findes inden for den afsatte ramme til § 18-midler.
Bevilling
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)
Ingen.
Kompetence
Social- og Seniorudvalget.
Indstilling
At ansøgningen om fritagelse for driftsudgifter på cirka 45.000 kr. årligt fra 2016 ikke imødekommes.
Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 08-06-2015
Sagen overgår til de videre budgetdrøftelser.
Bilag
• Frivilligcenter Fredensborg driftsregnskab 2014 (Løbenr.: 65480/15)
• Ansøgning fra Frivilligcenter Fredensborg.pdf (Løbenr.: 79106/15)
• Frivilligcenter Fredensborg driftsregnskab 2014 (Løbenr.: 65480/15)
• Ansøgning fra Frivilligcenter Fredensborg.pdf (Løbenr.: 79106/15)
Side 2 af 2
55 - Ansøgning fra Inspirationshuset i Fredensborg
Tilbage
Nr. 55 - Ansøgning fra Inspirationshuset i Fredensborg
Sagsnr.:
15/12927
Se alle bilag i sagen
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgningen fra Inspirationshuset i Fredensborg (INSP). Over en tre årig periode ansøger
INSP om 172.000 kr. år 1, 71.000 kr. år 2, 72.000 kr. år 3 til iværksættermiljø i Fredensborg.
Sagsfremstilling og økonomi
Ansøger
Ansøger er en gruppe nyere iværksættere og erhvervsdrivende, der ønsker at videreføre nogle af de tanker og ideer,
der var grundlag for INSP Fredensborg. Ansøgerne er identiske med gruppen bag INSP Fredensborg, som fik støtte
fra Medborgskabspuljen i 2014.
Ansøgningen
Ansøgerne ønsker at etablere et Iværksætter- og kontorfællesskab i Fredensborg B og søger om støtte fra
Fredensborg Kommune til gennemførelse af et projekt over en 3 årig periode. Som det fremgår af ansøgningen har
projektet til formål at sætte en fysisk ramme for et professionelt fællesskab blandt iværksættere og pendlere.
Iværksætter- og kontorfællesskabet forventes at rumme (ansøgningen side 2):
• Arbejdsplads for min 10 iværksættere og enkeltmandsvirksomheder.
• Huslejeniveauet fastlægges ud fra en markedsvurdering.
• Pendler- og flekspladser til pendlere og studerende, hvor der betales en dagspris eller via en
klippekortsordning.
• Kontorfaciliteter (netværk, kopimaskine o.lign)
• Mødefaciliteter til lejere og brugere af huset, samt medborgeraktiviteter
• Fagligt, professionelt miljø og fællesskab, der udvikler ideer, vækst og netværk.
Det anføres, at projektet kan supplere Fredensborg Kommunes Iværksættermiljø, idet der kan etableres et samarbejde
og skabes fælles faglige aktiviteter og netværk.
Budget
Der ansøges over en treårig periode følgende:
Projektår 1: kr. 172.000
Side 1 af 2
55 - Ansøgning fra Inspirationshuset i Fredensborg
Projektår 2: kr. 71.000
Projektår 3: kr. 72.000.
Administrationen bemærkninger
Jf. lov om erhvervsfremme kan kommuner yde tilskud til erhvervsfremmeaktiviteter som fx iværksættermiljøer.
Som anført i ansøgningen kan INSP supplere Iværksættermiljøet på Rådhuset med fx fælles faglige aktiviteter.
Administrationen kan ikke anvise finansiering indenfor budgetrammen til at imødekomme ansøgningen.
Bevilling
Der er ikke afsat midler på budget for Erhverv og Turisme til at imødekomme ansøgningen.
Retsgrundlag
Erhvervsfremmeloven § 13
Kompetence
Kompetencen ligger i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.
Kommunikation
Ansøger får svar efter den politiske behandling af ansøgningen.
Indstilling
At ansøgningen ikke imødekommes.
Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 09-06-2015
Udvalget oversender sagen til budgetforhandlingerne.
Bilag
• Ansøgning INSP Fredensborg 21. maj 2015 - INSP Iværksætter- og kontorfællesskab budget.pdf (Løbenr.:
73147/15)
• Ansøgning INSP Fredensborg 21. maj 2015 - Iværksætterfællesskab Fredensborg.pdf (Løbenr.: 73144/15)
• Ansøgning INSP Fredensborg 21. maj 2015 - INSP Iværksætter- og kontorfællesskab budget.pdf (Løbenr.:
73147/15)
• Ansøgning INSP Fredensborg 21. maj 2015 - Iværksætterfællesskab Fredensborg.pdf (Løbenr.: 73144/15)
Side 2 af 2
84 - Brugerinddragelse og prisestimering af Gymnastikkens Hus
Tilbage
Nr. 84 - Brugerinddragelse og prisestimering af
Gymnastikkens Hus
Sagsnr.:
14/38668
Se alle bilag i sagen
Beslutningstema
Fritids- og Idrætsudvalget skal træffe beslutning om Gymnastikkens Hus.
Børne- og Skoleudvalget skal afgive bemærkninger til sagen.
Sagsfremstilling og økonomi
Baggrund
I budgetforlig 2014-2017 besluttede Byrådet, at der skal etableres et Gymnastikkens Hus ved Holmegårdshallen i
Kokkedal og bevilligede i alt 12 mio. kr. til etableringen af huset.
Holmegårdshallen er en kommunal skoleidrætshal ved Kokkedal Skole. Der er etableret et personalesamarbejde
omkring driften af fritidsidrætshallen Egedalshallen og skoleidrætshallen Holmegårdshallen. Der er desuden etableret
en fælles brugergruppe. Gymnastikkens Hus følger i rækken på flere anlægs- og byudviklingstiltag i Kokkedal. Foruden
klimatilpasningsprojektet, arbejdes der med udviklingen af et Byens Hus. En bygningsanalyse gennemført af Signalarkitekterne i foråret 2014, viste at der næsten er fuld belægning på kommunens idrætshaller, men også at Kokkedal
Skole har en stor bygningsmæssig kapacitet. Nedenfor sammenholdes mængden af idrætsfaciliteter, der er til rådighed
for de enkelte skoler.
Tabel 1. Idrætsfaciliteter til rådighed for skolerne (data trukket 21. maj 2015)
Skole
Antal
elever/klasser
Kokkedal Skole
inkl. Ullerødskolen
748/42
Langebjerg Skole
468/20
Side 1 af 8
Skoleidrætshal
Nærliggende
idrætshal
Sale (gymnastik- og
tumlesal og mindre
boldsale)
Antal
klasser pr.
facilitet
1 (pt. omdannet til
gymnastikhal)/0*
1
4
7/8,4*
1
10
1
84 - Brugerinddragelse og prisestimering af Gymnastikkens Hus
0 (idrætscenter
på vej)
Endrup Skole
508/25
1
1
0
12,5
Nivå Skole
803/37
1
1
3
7,4
Fredensborg Skole 993/46
1
1
3
9,2
Humlebæk Skole
1
1
3
6,2
669/31
*Holmegårdshallen er omdannet til gymnastikhal med fastopstillede redskaber og kan således enten tælles
med som skoleidrætshal eller ikke.
Holmegårdshallen er i dag allerede omdannet til gymnastikhal med fastopstillede redskaber. Gymnastikkens Hus
indbefatter dels en omdannelse af Holmegårdshallen til en gymnastikhal med permanent opstillede
gymnastikredskaber, dels en udbygning af Holmegårdshallen med springgrave, trampoliner mv. Denne sag vedrører
således etableringen af et Gymnastikkens Hus gennem en udbygning. De afsatte midler var tiltænkt en udbygning på
600 m2., som Nivå Gymnastikforening på daværende tidspunkt anså for minimumskriteriet.
Frem til budgetseminaret 2014 ansøgte Nivå Gymnastikforening Fritids- og Idrætsudvalget om en merbevilling til
etablering af Gymnastikkens Hus på 7 mio. kr. Nivå Gymnastikforening ønskede med merbevillingen at udbygge med i
alt 1.650 m2. Foreningen har i samarbejde med et arkitektfirma udarbejdet et forslag til et udvidet Gymnastikkens Hus.
Foreningens prisoverslag på byggeriet er dog væsentligt lavere end administrationens overslag.
Prisdifferencen mellem Nivå Gymnastikforenings overslag og kommunens eget blev forelagt Byrådet på
budgetseminaret 2014. I budgetforliget 2015-2018 besluttede Byrådet derfor at:
”Anlægsbevillingen til Gymnastikkens Hus i Kokkedal forskydes 1 år. I 2015 er afsat 0,5 mio. kr. til en nærmere
afklaring af projektet og finansieringsbehov. Eventuelt udgiftsbehov ud over de i forvejen afsatte 12. mio. kr. kan
tilvejebringes af den afsatte fælles pulje til fritidsfaciliteter (jf. punkt 5 i anlægsoversigten)”.
Fritids- og Idrætsudvalget godkendte i marts 2015 en proces, hvor der indhentes en ekstern rådgiver, der får til opgave
at beregne, hvad der kan bygges indenfor den afsatte budgetramme på 12 mio. kr., samt kalkulere merudgifter ved
eventuelle tilvalg af funktioner som fx rytmerum, forskellige typer af spring- og svinggrave og andre pladskrævende
redskaber, som brugerne måtte have et ønske om, at huset indeholder.
Brug af Holmegårdshallen i dag
Efter Byrådet har vedtaget at etablere Gymnastikkens Hus i Holmegårdshallen, beslutter de i Fritids- og Idrætsudvalget
i februar 2014 at gennemføre en pilotprojektperiode på 5 uger i maj med fastopstillede redskaber. Ved at omdanne
hallen til gymnastikhal med fastopstillede redskaber ønskede gymnastikforeningen at mindske det arbejde, den tid og
mulige risici for uheld og skader, som eksisterer, når foreningens medlemmer skal gøre klar til træning samt
efterfølgende nedtage redskaberne igen samt at bruge tiden til træning frem for opstilling og nedtagning af redskaber.
Side 2 af 8
84 - Brugerinddragelse og prisestimering af Gymnastikkens Hus
Samtidig sendte udvalget tidspunktet for en permanent omdannelse af Holmegårdshallen til gymnastikhal med
fastopstillede redskaber i høring blandt Fritidsforum, Fredensborg Idrætsråd, Aftenskoleforeningen, Kokkedal Skole,
Ullerød Skole og Børnehusene Kokkedal, samt Bestyrelser for foreninger og aftenskoler med aktiviteter i
Holmegårdshallen, Egedalshallen og sale.
På baggrund af, at både Kokkedal Skole og Børnehusene Kokkedal afgav positive høringssvar i forhold til en
permanent omdannelse samtidig med skolereformen, besluttede udvalget i maj 2014 at omdanne Holmegårdshallen til
gymnastikhal allerede d. 1. august 2014, altså før etableringen af ”Gymnastikkens Hus”. Det har vist sig efterfølgende,
at der er divergerende oplevelser af forløbet frem imod høringen, hvilket medførte at skolen misforstod høringsbrevet.
Skolen var således ikke klar over, at de med høringssvaret indvilligede i en permanent opstilling af redskaber hele året
rundt, alle ugens dage. Skolen pointerede i forbindelse med pilotprojektet, at en fastopstilling var under forudsætning
af, at skolen havde brugs- og råderet over hallen hver dag i tidsrummet 8-14, især i perioden oktober-maj.
Gymnastikforeningen og skolen har selv indgået aftaler om den fælles brug og samarbejdsprojekter mm. uden
administrationens involvering. Der er således gennemført forsøg med samarbejde mellem foreningen, skolen og
børnehusene om at benytte faciliteterne i den daglige idrætsundervisning og bevægelsestilbud. Skolen og
børnehusene oplyser dog, at det ikke har været muligt at fortsætte på grund af manglende økonomiske ressourcer til at
aflønne instruktører fra gymnastikforeningen samt manglende ressourcer til at uddanne lærere og personale til selv at
bruge redskaberne forsvarligt.
Skolen kan derfor pt. ikke benytte hallen i idrætsundervisningen. Den permanente omdannelse er derfor en udfordring i
forhold til skolens organisering af idrætsundervisningen. Skolen har derfor fremsendt kommentarer til
brugeropsamlingen, hvor deres udfordringer og behov uddybes. Disse er indarbejdet i brugeropsamlingen.
Som en konsekvens af at skolen ikke længere kan benytte hallen, har der sideløbende med brugerinddragelsesforløbet
været en henvendelse fra skolebestyrelsen på Kokkedal Skole til politikere herunder et høringssvar til Plan-, Miljø- og
Klimaudvalget vedr. behandling af lokalplan for Kokkedal, hvor Gymnastikkens Hus bl.a. indgår (se bilag). I maj 2015
har administrationen derfor taget initiativ til afholdelse af dialogmøde med skolen, børnehusene og
gymnastikforeningen med henblik på at finde en løsning på den fælles brug af hallen frem til etableringen af
Gymnastikkens Hus. Mødet afholdes d. 29. maj efter udsendelse af denne dagsorden. Administrationen vil forelægge
resultaterne fra dialogmødet på udvalgsmøderne.
Ekstern rådgivning – brugerinddragelse og prisestimering
Administrationen har indhentet tilbud på ekstern rådgivning og udvalgt Kuben Management til at gennemføre en
prisestimering og brugerinddragelse med henblik på at tilvejebringe et kvalificeret beslutningsgrundlag. Kuben
Management er en landsdækkende rådgivningsvirksomhed med stor erfaring som bygherrerådgiver for såvel offentlige
som private bygherrer og kompetencer inden for processer med inddragelse af brugere og naboer såvel som
organisering, planlægning og styring af byggeprojekter gennem alle faser.
Kuben Management har i marts og april faciliteret et brugerinddragelsesforløb bestående af et indledende møde for
primærbrugerne (Kokkedal Skole, Børnehusene Kokkedal og Nivå Gymnastikforening), hvor skoleleder for Kokkedal
Skole, områdeleder for Børnehusene Kokkedal, leder af fritidshjemmet under Børnehusene Kokkedal, formand for Nivå
Gymnastikforening og et medlem af Nivå Gymnastikforenings haludvalg deltog og en workshop, hvor en bredere
gruppe af interessenter herunder øvrige brugere og naboer deltog. Nivå Gymnastikforening, Kokkedal Skole og
Side 3 af 8
84 - Brugerinddragelse og prisestimering af Gymnastikkens Hus
Børnehusene Kokkedal har efterfølgende haft mulighed for at kommentere og kvalificere opsamlingen. Se nærmere
beskrivelse i bilag 1 ”Opsamling på Brugerinddragelse”.
Kuben Management har derudover beregnet og opstillet et budget for fire forskellige modeller for Gymnastikkens Hus.
Budgetteringen bygger på erfaringstal, og er baseret på en m2-pris. Se nærmere om forudsætninger mm. i bilag 2
”Notat – Gymnastikkens Hus i Kokkedal”.
Behov og ønsker til et fremtidigt gymnastikhus afdækket i processen.
I brugerinddragelsesforløbet er følgende behov og ønsker hos de forskellige brugere afdækket:
Nivå Gymnastikforenings behov og ønsker:
• At tilbyde tidssvarende træningsfaciliteter inden for tre gymnastikgrene med brug af specialiserede redskaber
bl.a. i form af springgrave, 11 forskellige fastopstillede redskaber og permanente gulvarealer
• At tilbyde faciliteter til voksenhold og børnehold
Kokkedal Skoles behov og ønsker:
• 2/3 af hallen til indendørs skoleidræt i dagtimerne i vinterhalvåret (i alt 820 børn med 70-90 i de store årgange
og til den daglige understøttende undervisning)
• Faciliteter til den daglig understøttende bevægelsesundervisning (dagtimerne)
• Tumleplads på skolens område til at lave brobygning i form af bevægelsesprojekter mellem børnehusene og
skolen.
• Sikkerhedsmæssig afskærmning
• Finansiering til aflønning af instruktører eller uddannelse af lærere i brug af gymnastikfaciliteter.
Børnehusene Kokkedals behov og ønsker:
•
•
•
•
At benytte faciliteterne til leg, bevægelse og en fysisk aktiv hverdag
Plads til at samle alle 700 børn et par gange om året
Mulighed for at samle alle 700 børn ca. 2 x året (dag og aften)
Tumleplads på skolens område til at lave brobygning i form af bevægelsesprojekter mellem børnehusene og
skolen.
• Redskabsbaner
• Sikkerhedsmæssig afskærmning
• Finansiering til aflønning af instruktører eller uddannelse af pædagoger i brug af gymnastikfaciliteter.
Øvrige brugere og borgeres behov og ønsker:
•
•
•
•
Ønsker at faciliteterne skal udnyttes maksimalt og komme flest mulige borgere til gavn.
Ønsker at huset skal være et samlingssted der kan tiltrække og bruges af idræts- og motionsudøvere
Ønsker et åbent gulv til brug for fx zumba-hold, og mor-barn gymnastik
Ønsker at faciliteterne kan benyttes til bl.a. parkour og ny-cirkusøvelser
Side 4 af 8
84 - Brugerinddragelse og prisestimering af Gymnastikkens Hus
Kuben Management konkluderer på baggrund af processen, at der er sammenfald mellem primærbrugernes ønsker,
idet skolen og børnehusene kan se store potentialer i at få adgang til de faciliteter, som Gymnastikkens Hus kan
tilbyde. De er dog samtidig udfordret, idet de har behov for faciliteter til skoleidræt i vinterhalvåret, til den
understøttende undervisning og til brobygningsprojekter. Børnehusene har desuden behov for et sted at samle alle
institutionernes børn. Det er derfor en forudsætning for skolen og børnehusene, at der afsættes midler til drift, samt
uddannelse af lærere og pædagoger i brugen af redskaberne og/eller til aflønning af instruktører fra
gymnastikforeningen.
Fire løsningsmodeller for Gymnastikkens Hus
Der er i løbet af inddragelsesprocessen arbejdet med fire modeller til at beskrive forskellige løsningsforslag for
Gymnastikkens Hus med varierende omfang og funktioner, og deraf opførselsomkostninger. Modellerne er beskrevet
nærmere i bilag 1 s. 14.
Kuben Management har beregnet og opstillet et budget for hver af de fire modeller. Budgetteringen bygger på
erfaringstal, og er baseret på en m2-pris. Budgettet tager højde for, at der er tale om en tilbygning, men indeholder ikke
udgifter til renovering af den eksisterende bygning. Renovering af den eksisterende hal er, om end ønskeligt, ikke en
forudsætning for, at tilbygningen kan foretages, og derfor ikke medtaget i budgettet. Administrationen vurderer, at
såfremt man ønsker en renovering af den eksisterende hal i forbindelse med tilbygningen vil det beløbe sig til i alt ca. 2
mio. kr. Såfremt man ønsker renovering i forbindelse med tilbygningen vil det således kræve at der findes ekstra midler
hertil eller at man finansierer det i det afsatte budget og dermed reducerer tilbygningens størrelse.
Ligeledes er der ikke indregnet udgifter til etablering af nye udendørsfaciliteter såsom overdækket cykelparkering og
legeredskaber foruden et mindre beløb til de helt bygningsnære tilpasninger. Omlægning af vejareal i henhold til
lokalplanen, såfremt man vælger den største tilbygningsmodel, vurderes at kunne rummes inden for budgettet.
Model 1 – 600-800 m2: Budget 11,9 mio. kr.
Model 1 er defineret på baggrund af den økonomiske ramme på 12 mio. kr., som byrådet har afsat til Gymnastikkens
hus. Inden for denne ramme vurderer Kuben Management, at det er muligt at tilbygge 6-800 m2 til den eksisterende
Holmegårdshal. Derved vil man kunne etablere springgrave i tilbygningen, samt løbebaner, springbaner, trampoliner,
bomme, barre, heste, ring mv. fordelt på oprindelig hal og tilbygning. Der vil skulle skiftes mellem nogle redskaber, som
skal flyttes frem og tilbage som i dag. Der skal skiftes ligeledes mellem gymnastikgulv og teamgymgulv. Modellen vil
betyde at en del af foreningens gymnaster fortsat skal træne uden for kommunen 3-4 gange om ugen, og at hallen ikke
har den ønskede kapacitet. Modellen kræver afskærmning mellem gulv og de for skolen og børnehusene anvendelige
redskaber og de redskaber som man af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan benytte. Der er også behov for
finansiering til uddannelse af lærere/pædagoger og/eller aflønning af instruktører. Der etableres ikke redskaber eller
andet udendørs.
Model 2 – 1.100-1.300 m2 Budget 18,7 mio. kr.
Model 2 indeholder en tilbygning på 1.100-1.300 m2, hvilket Kuben Management vurderer, kan bygges for 18,7 mio. kr.
Derved vil man kunne etablere springgrave i tilbygningen, samt løbebaner, springbaner, trampoliner, bomme, barre,
heste, ring mv. fordelt på oprindelig hal og tilbygning. Redskaberne vil være fastopstillede og give større kapacitet. Der
skal fortsat skiftes mellem gymnastikgulv og teamgymgulv. Modellen vil betyde at en del af foreningens gymnaster
fortsat skal træne uden for kommunen 3-4 gange om ugen. Modellen kræver afskærmning mellem gulv og de for
skolen og børnehusene anvendelige redskaber og de redskaber som man af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan
Side 5 af 8
84 - Brugerinddragelse og prisestimering af Gymnastikkens Hus
benytte. Der er også behov for finansiering til uddannelse af lærere/pædagoger og/eller aflønning af instruktører. Der
etableres ikke redskaber eller andet udendørs. Der etableres ikke redskaber eller andet udendørs.
Model 3 – 1.600-1.700 m2 Budget 20,6 mio. kr.
Model 3 indeholder en ombygning af de to eksisterende gymnastiksale på 400 m2 og en tilbygning på 1.200-1300 m2 i
alt 1.600-1.700 m2. Dette vurderer Kuben Management vil koste 20,6 mio. kr. at om- og tilbygge. Springgrave,
løbebaner, rytme-/motoriksal og øvrige redskaber placeres i oprindelig hal, den nye 400 m2 sal og tilbygning.
Gymnastikforeningens behov for faciliteter til de 3 gymnastikgrene opfyldes, men det vil dog ikke være muligt for
foreningens børne- og voksenhold og øvrige brugere at fortsætte deres aktiviteter i de to sale. Skolen og børnehusene
kan benytte rytme/motoriksal til leg, bevægelse og rytmik, men ikke til almindelig boldspil. Ligeledes vil øvrige brugere
af salene (badminton m.fl.) ikke kunne fortsætte deres aktiviteter. Modellen kræver afskærmning mellem gulv og de for
skolen og børnehusene anvendelige redskaber og de redskaber, som man af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan
benytte. Der er også behov for finansiering til uddannelse af lærere/pædagoger og/eller aflønning af instruktører. Der
etableres ikke redskaber eller andet udendørs.
Der etableres ikke redskaber eller andet udendørs.
Model 4 – 1.600-1.700 m2 Budget 23,5 mio. kr.
Model 4 indbefatter det projekt Nivå Gymnastikforening har fået beskrevet af Pro Arkitekter. Dette projekt indeholder en
tilbygning på ca. 1.650 m2 heraf en rytmesal på 350 m2. Kuben Management vurderer, at denne løsning kan bygges
for i alt 23,5 mio. kr. Springgrave, løbebaner, rytme-/motoriksal og øvrige redskaber placeres i oprindelig hal og
tilbygning. Skolen og børnehusenes kan benytte rytme/motoriksal til leg, bevægelse og rytmik, men ikke til alm.
boldspil. Brugere af salene vil kunne fortsætte deres aktiviteter. Modellen kræver afskærmning mellem gulv og de for
skolen og børnehusene anvendelige redskaber og de redskaber som man af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan
benytte. Der er også behov for finansiering til uddannelse af lærere/pædagoger og/eller aflønning af instruktører. Der
etableres ikke redskaber eller andet udendørs. Der etableres ikke redskaber eller andet udendørs.
Driftsudgifter
Der er ikke i nuværende budget til projektet afsat midler til drift af Gymnastikkens Hus. Hvis Holmegårdshallen
udbygges til et Gymnastikkens Hus, vil det være nødvendigt at påregne et større driftsbudget til dækning af øgede
udgifter til, drift og vedligehold, rengøring, el og varme. Der skal dermed afsættes yderligere driftsmidler ift. de
driftsmidler, som i dag er afsat til drift af Holmegårdshallen.
Med udgangspunkt i de erfaringstal fra Egedalshallen og V&S Prisdata, vurderes dette i 2015 priser, at ville udgøre ca.
354 kr. pr. m2. Det vil sige at der til:
•
•
•
•
Model 1 skal regnes med øgede driftsudgifter på ca. 283.200 kr. pr år ekskl. moms
Model 2 skal regnes med øgede driftsudgifter på ca. 460.200 kr. pr år ekskl. moms
Model 3 skal regnes med øgede driftsudgifter på ca. 442.500 kr. pr år ekskl. moms
Model 4 skal regnes med øgede driftsudgifter på ca. 584.100 kr. pr år ekskl. moms
Projektet kan først igangsættes, når der er fundet driftsmidler. Den videre proces er tilrettelagt efter, at det kan søges
løst ved budgetforhandlinger i august. Alternativt kan Fritids- og Idrætsudvalget beslutte, at driftsmidler skal findes ved
Side 6 af 8
84 - Brugerinddragelse og prisestimering af Gymnastikkens Hus
at omprioritere budget til drift af idrætshaller ved også at omfatte Gymnastikkens Hus i ny tilskuds- og driftsmodel for
idrætshaller.
Administrationens bemærkninger og indstilling
På baggrund af den gennemførte brugerinddragelse og prisestimering vurderer administrationen, at det er vanskeligt at
imødekomme de forskellige brugeres behov og ønsker til Gymnastikkens Hus indenfor det afsatte budget.
Administrationen bemærker, at Nivå Gymnastikforening er en af kommunens største idrætsforeninger med ca. 850
medlemmer. En del af foreningens gymnaster er konkurrencegymnaster på højt niveau inden for tre forskellige
gymnastikgrene, hvilket kræver adgang til specialiserede faciliteter til alle tre grene. Foreningen har derfor lejet sig ind i
andre haller for at få adgang til redskaber og opnå større kapacitet, hvilket indebærer meget transport for foreningen.
Med omdannelse af Holmegårdshallen med fastopstillede redskaber er foreningens kapacitet forøget. Med et
Gymnastikkens Hus vil kapaciteten øges yderligere, men Gymnastikforeningens ønske om fuld kapacitet til alle deres
aktiviteter i Holmegårdshallen vil ikke kunne indfries inden for det afsatte budget.
Administrationen kan se fordele i etableringen af et Gymnastikkens Hus for skolen og børnehusene. Der er
sammenhæng mellem projektet og skolereformen, idet huset kan understøtte, at man arbejder mere med bevægelse i
undervisningen og i løbet af skoledagen. Ligeledes er den åbne skole med et tæt samarbejde med foreningslivet et
centralt element, som et gymnastikhus ville kunne danne ramme om.
Administrationen er opmærksom på, at der er betydelige udfordringer for skolen og børnehusene i brug af et
gymnastikhus. Erfaringerne fra den permanente omdannelse af Holmegårdshallen med fastopstillede redskaber viser,
at skolen og børnehusene ikke kan benytte hallen under de nuværende betingelser. De udfordringer, skolen og
børnehusene oplever, vil i vidt omfang fortsat være gældende ved etablering af Gymnastikkens Hus. For at
Gymnastikkens Hus kan imødekomme skolen og børnehusenes behov, vil det derfor kræve, at huset indeholder en del
gulvplads uden fastopstillede redskaber, at der etableres sikkerhedsmæssig afskærmning, at der afsættes midler til
uddannelse af lærere/pædagoger i gymnastik eller aflønning af gymnastikinstruktører, samt at skolen og børnehusenes
brug af hallen organiseres anderledes end før omdannelsen af hallen og at den anvendes til andre idrætsaktiviteter.
På den baggrund vurderer administrationen, at projektet med den nuværende budgetramme ikke giver den forventede
værdi for primærbrugerne, idet gymnastikforeningens ønsker til faciliteter og kapacitet ikke indfries. Samtidig viser
erfaringerne fra den permanente omdannelse af Holmegårdshallen til gymnastikhal, at skolen og børnehusene ikke
kan anvende husets faciliteter. Dette vil også gøre sig gældende ved etableringen af Gymnastikkens Hus som fortsat
vil indeholde fastopstillede redskaber. Administrationen indstiller derfor, at projektet ikke iværksættes.
I lyset af kommunens økonomiske situation, hvor der pt. er anlægsstop for 2015 og i forvejen har en del andre
anlægsprojekter på fritids- og idrætsområdet i gang eller på vej, er det samtidig administrationens indstilling, at der ikke
afsættes fleres penge til Gymnastikkens Hus.
Retsgrundlag
Intet at bemærke.
Kompetence
Side 7 af 8
84 - Brugerinddragelse og prisestimering af Gymnastikkens Hus
Børne- og Skoleudvalget: udtaleret
Fritids- og Idrætsudvalget: beslutningskompetence
Indstilling
At Fritids- og Idrætsudvalget anbefaler, at Byrådet, som følge af at brugernes forskellige ønsker og behov ikke kan
indfries indenfor den afsatte økonomiske ramme, afklarer politisk om der skal arbejdes videre med projektet og i givet
fald indenfor hvilke økonomisk ramme.
At Fritids- og Idrætsudvalget godkender, at et evt. byggeri først igangsættes, når der er fundet finansiering til driften.
At Børne- og Skoleudvalget afgiver deres bemærkninger til sagen.
Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 01-06-2015
Børne- og Skoleudvalget forudsætter, at der findes kompromisløsninger mellem skolen og gymnastikforeningen, der
betyder, at skolen også kan gennemføre idrætsundervisning i Holmegårdshallen.
Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 03-06-2015
Fritids- og Idrætsudvalget godkendte indstillingens punkt 1, dog således at drøftelserne tages op under
budgetforhandlingerne. Udvalget godkendte indstillingens punkt 2.
Udvalget vil gerne oplyses om, hvordan skolen fordeler sine faciliteter til idrætsundervisning.
Liste (D) tog forbehold for indstillingens punkt 1 og 2 med henblik på at sagen sendes til budgetforhandlingerne, og at
projektet prioriteres.
Bilag
• Gymnastikkens hus - Opsamling brugerinddragelse, Kuben Management (Løbenr.: 72713/15)
• Notat - Gymnastikkens Hus, Kuben Management (Løbenr.: 69059/15)
• Kommentar fra Kokkedal Skolebestyrelse vedr. lokalplan K103-Kokkedal Centrum (Løbenr.: 73382/15)
• Gymnastikkens hus - Opsamling brugerinddragelse, Kuben Management (Løbenr.: 72713/15)
• Notat - Gymnastikkens Hus, Kuben Management (Løbenr.: 69059/15)
• Kommentar fra Kokkedal Skolebestyrelse vedr. lokalplan K103-Kokkedal Centrum (Løbenr.: 73382/15)
Side 8 af 8