ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere end 15 år. Næsten alle ender med at få asyl – anerkendelsesprocenten i asylsager er steget fra 33 pct. i 2011 til foreløbig 90 pct. i 2015.2 Imens er udgifterne til asyl og familiesammen føring tredoblet fra under 3 mia. i 2011 til over 9 mia. kr. i 2015.3 6 5 4 3 Mange forhold har betydning for tilstrømningen af asylansøgere til Danmark – herunder det samlede antal asylansøgere, der søger mod Europa, asylpraksis og økonomiske vilkår i de enkelte lande. 2 1 0 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: FT2014-15, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, svar på spørgsmål 39. Regeringens mange lempelser af udlændingepolitikken har gjort Danmark markant mere attraktivt for asylansøgere. Alene afskaffelsen af starthjælpen, optjeningsprincippet på børnecheck m.v. har betydet, at en familie med tre børn, der får asyl, modtager 10.000 kr. mere hver måned i offentlige ydelser end før regeringsskiftet.4 Dermed har regeringen aktivt øget asyltilstrømningen og medvirket til, at Danmark er det land i EU, der modtager femteflest asylansøgere set i forhold til indbyggertal. I 2011 lå Danmark nr. 10.5 1 Nyidanmark.dk, Tal på udlændingeområdet pr. 30.04.2015. 2 Nyidanmark.dk, Tal på udlændingeområdet pr. 30.04.2015 og Tal og fakta på udlændingeområdet 2013. 3 FT 2014-15, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, alm. del, svar på spørgsmål 39. 4 FT 2014-15, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, alm. del, svar på spørgsmål 62 og 63. 5 FT 2014-15, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, alm. del, svar på spørgsmål 538. ASYLANSØGERE I DANMARK 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Der er en grænse for, hvor mange et lille land som Danmark kan integrere. Derfor vil Venstre have som hovedprioritet i en ny regering igen at få styr på asyltilstrømningen ved at gøre op med regeringens lempelige udlændingepolitik og indføre en effektiv asylpolitik, der har som mål at nedbringe antallet af asylansøgere. Det skal bl.a. ske gennem indførelsen af et forsigtighedsprincip på asylområdet, så vi ikke træffer beslutninger, der direkte medvirker til at øge antallet af asylansøgere. 1. STRAM ASYLPRAKSIS Sammen med den rekordhøje tilstrømning af asylansøgere er andelen af asylansøgere, der ender med at få asyl, steget kraftigt. I 2011 fik 33 pct. asyl. I 2015 har foreløbigt 90 pct. fået asyl.6 Det er markant over den gennemsnitlige anerkendelsesprocent på 45 i EU.7 Samtidig kan der være betydelige forskelle i tildelingen af hhv. konventions- og beskyttelsesstatus. REGERINGENS “ASYLSTRAMNING” Ændringen i asylreglerne har ikke ændret på betingelserne for at få asyl. Ændringen betyder reelt, at en lille gruppe skal vente længere på at få familiesammenføring end ellers. Ændringen har haft betydning for 126 asylansøgere. En ny regering vil med afsæt i en undersøgelse af asylpraksis i en række europæiske lande sikre, at den danske praksis ikke er mere lempelig end i det øvrige Europa. 6 Nyidanmark.dk: Tal på udlændingeområdet pr. 30. april 2015 og Tal og fakta på udlændingeområdet 2013. Anerkendelsesprocenten vedrører afgørelser i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen. 7 Eurostat: Asylum applications and first instance decisions on asylum applications 2014, 2015. 2. NY SAMMENSÆTNING AF FLYGTNINGENÆVNET I dag har Dansk Flygtningehjælp mulighed for at udpege medlemmer til Flygtningenævnet. Det kan skabe tvivl om Flygtningenævnets reelle upartiskhed, når en privat interesseorganisation har så stor indflydelse på nævnets sammensætning. Derfor foreslår Venstre, at sammensætningen af Flygtningenævnet ændres, herunder at Dansk Flygtningehjælp ikke længere udpeger medlemmer. 3. FLYGTNINGE HAR RET TIL BESKYTTELSE – IKKE KONTANTHJÆLP Ingen asylansøgere skal vælge Danmark på grund af udsigten til høje offentlige ydelser. Regeringens lempelser betyder, at en familie med tre børn, der får asyl, i dag får 10.000 kr. mere i offentlige ydelser hver måned end før regeringsskiftet. Det har gjort Danmark mere attraktivt. Samtidig er det urimeligt, at udlændinge, der ikke har bidraget til det danske samfund, kan modtage fuld kontanthjælp når deres asylsag er gået igennem. Venstre vil indføre en ny integrationsydelse, der starter på SU-niveau, genindføre optjeningsprincippet på børnechecken og folkepension for flygtninge og afskaffe asylansøgeres mulighed for at bo og arbejde uden for centrene. 4.INTET PERMANENT OPHOLD TIL FLYGTNINGE, DER IKKE ARBEJDER OG TALER DANSK Regeringen har lempet reglerne for opnåelse af permanent ophold for flygtninge. Det betyder, at flygtninge i dag kan få permanent opholdstilladelse efter 8 år, selvom de ikke arbejder eller taler dansk, hvis blot de har udvist vilje til integration.8 Venstre vil afskaffe lempelsen, så flygtninge kun kan opnå permanent ophold, hvis de arbejder, taler dansk og er reelt integrerede i det danske samfund. 5. HJÆLP I NÆROMRÅDERNE Venstre vil målrette en større del af udviklingsbistanden til hjælp i nærområderne, hvor vi kan hjælpe mange gange flere, end vi kan herhjemme. I Danmark koster en asylansøger 213.000 kr. om året.9 6. STØRRE DIPLOMATISK FOKUS PÅ HJEMSENDELSE Danmark har store problemer med at hjemsende afviste asylansøgere. Der bør derfor oprettes særlige omrejsende udlændingeattacheer, som skal have til opgave i at forhandle hjemsendelsesaftaler på plads og koordinere den indsats, der foregår på ambassaderne i forhold til en mere effektiv udsendelse. 8 Lempelsen af adgangen til permanent ophold for flygtninge blev gennemført med FT 2011-12 L180. 9 Finanslov for 2015, § 11.51. 7. STRAKSOPBREMNING AF TILSTRØMNINGEN En ny regering vil umiddelbart efter folketingsvalget iværksætte initiativer med henblik på at undgå en meget stor tilstrømning af asylansøgere henover sommermånederne, som var tilfældet sidste år. Det vil bl.a. indebære, at Folketinget hurtigt efter valget vil blive indkaldt for at hastebehandle lovforslag, der gør det markant mindre attraktivt at søge til Danmark, herunder: Ingen kontanthjælp til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte. De skal i stedet modtage en lavere ydelse, der starter på SU-niveau. Genindførsel af optjeningsprincipper på børnecheck og folkepension for flygtninge, så flygtninge ikke stilles bedre end danskere. Afskaffelse af muligheden for at flygtninge kan opnå permanent ophold uden at kunne tale dansk og er i arbejde. 8. FREMTIDENS ASYL- OG UDLÆNDINGEPOLITIK Danmark er bundet af en række internationale forpligtelser, der har betydning for udlændinge- og asylpolitikken, som naturligvis skal overholdes. Venstre finder det dog afgørende, at den internationale regulering er tidssvarende og ikke står i vejen for, at der i fremtiden kan findes holdbare svar på presset på Europas grænser f.eks. ved oprettelse og drift af flygtningelejre i nærområderne for de asylansøgere, der kommer til Danmark. En ny regering vil derfor om nødvendigt søge at ændre internationale forpligtelser, hvis de ikke længere er tidssvarende for at sikre tilstrækkelig handlefrihed til at føre en effektiv asylpolitik. Venstres Landsorganisation Søllerødvej 30, 2840 Holte Tlf. 45802233 [email protected] venstre.dk