Nyhedsbrev 74 - Ægteskab Uden Grænser

Ægteskab Uden Grænser
Oktober 2015
Nyhedsbrev
Kære læser,
Tingene går hurtigt i disse dage. Det er kun et par uger siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev,
men på den korte tid er der både kommet nye regler for dansk statsborgerskab og nye forslag til
stramninger af reglerne for familiesammenføring. Lovkataloget for folketingssamling 2015/2016
er fremlagt, hvilket giver en ide om, hvad vi kan vente os. Og så skal Udlændingestyrelsen flytte
til Næstved. Derfor sender vi allerede nu det næste nyhedsbrev, så I kan holde jer opdaterede.
Hvad styrer flygtningestrømmene til Danmark? Kan man f.eks. få flygtninge til at holde sig væk
ved at stramme reglerne for familiesammenføring eller sætte kontanthjælpen ned? Sidst i
nyhedsbrevet kan du se, hvor mange der har søgt asyl i Danmark siden 2010, og du kan læse vores
”Detektor” test af nogle af de påstande, der fremføres i debatten.
God læselyst!
Med venlig hilsen ÆUG
1
Ægteskab Uden Grænser
Oktober 2015
Nye regler for dansk statsborgerskab
Et flertal bestående af Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og
Socialdemokraterne har aftalt nye regler for dansk statsborgerskab. Reglerne fastlægges i et
cirkulære, og der er dermed ikke tale om en lovændring, der først skal sendes i høring og herefter
behandles i Folketinget. Derfor gælder de nye regler allerede fra 15. oktober 2015.
Inger Støjbergs ide om, at de nye regler skal have tilbagevirkende kraft, gik alle aftalepartierne
desværre med til. Du kan kun blive fritaget fra den tilbagevirkende kraft, hvis du opfylder
følgende:
•
•
Du har søgt dansk statsborgerskab før 15. august 2014 eller
Du har fået brev uden forbehold om, at du var optaget på det lovforslag, der blev ”aflyst” i
forbindelse med folketingsvalget
Dog kan statsborgerskabsprøven stadig bruges indtil 30. juni 2016, hvor den gamle
indfødsretsprøve har været afholdt igen for første gang.
Det skal være sværere at få sådan et mener aftalepartierne. Og da Danmark åbenbart
befinder sig i en slags undtagelsestilstand, skal det også ske med tilbagevirkende kraft.
Mest overraskende er dog selve indholdet af de nye regler. For på trods af, at flere af
aftalepartierne har haft travlt med at fortælle om, at man skal kunne tale dansk for at opnå
statsborgerskab, så er faktum, at sprogkravet IKKE er blevet strammet. Du kan stadig blive dansk
statsborger, hvis du har bestået Danskprøve 2.
Hvad, der i stedet er strammet, er kravet om at have holdt sig fri af kontanthjælp og andre sociale
ydelser efter aktivloven i en vis periode. Hidtil har du kunnet blive dansk statsborger, hvis du har
været fri af sociale ydelser i 12 måneder, før du søgte, og i 2½ ud af de sidste 5 år. Det krav
2
Ægteskab Uden Grænser
Oktober 2015
skærpes nu til, at du skal have været fri af sociale ydelser i 8½ af de sidste 9 år. Dog kan du nøjes
med at have været fri af sociale ydelser i 4½ af de sidste 5 år, hvis du har bestået den sværere
Danskprøve 3.
Ingen arme ingen småkager synes tankegangen at være bag de nye regler for
statsborgerskab. Har lommerne været tomme, og har du været nødt til at søge om
kontanthjælp, er du ikke værdig til at blive dansk statsborger.
Det er godt nyt for familiesammenførte, for de fleste familiesammenførte forsørger enten sig selv
eller forsørges af deres ægtefælle. De må slet ikke modtage kontanthjælp uden at blive truet med
inddragelse af opholdstilladelsen. Derfor gætter vi i ÆUG på, at mange af jer ikke vil have
problemer med at leve op til det nye krav om ingen kontanthjælp gennem en længere periode.
Hvis man er dansk gift, kan man søge statsborgerskab allerede efter 6 år i Danmark. Det vil så
fremover kun være muligt, hvis man har bestået Danskprøve 3. Men for dem, hvis sprogevner kun
rækker til Danskprøve 2, er det trods alt positivt, at statsborgerskab stadig er muligt efter 8½ år.
I kan læse mere om de nye regler her:
http://www.uibm.dk/images/Nyhedsfiler/Indfoedsretsaftale-faktaark-vaesentligste-aendringer.pdf
http://www.uibm.dk/images/Nyhedsfiler/Indfoedsretsaftale-faktaark-godkendte-proever.pdf
At rette bager for smed
Også Socialdemokraterne melder sig nu i køen af partier, der vil stramme reglerne for
familiesammenføring. Når der kommer så mange flygtninge til Danmark, er vi nødt til at skrue
ned nogle andre steder, mener deres udlændingeordfører Dan Jørgensen. I ÆUG kan vi ikke forstå,
hvorfor danskere med udenlandske ægtefæller skal bøde for, at der er krig i Syrien. Det er da lige
så absurd som at sige, at hvis der er flere, der får kræft, så må vi skrue ned for antallet af
hjerteoperationer. Hvis man anstrenger sig bare lidt, kunne man nok finde andre end lige netop de
hjertesyge at sende den regning til.
3
Ægteskab Uden Grænser
Oktober 2015
Desuden er det virkelig svært at forstå, hvordan integrationen af flygtninge skulle gå lettere, bare
fordi nogle danskere med udenlandske ægtefæller bliver tvunget til at udvandre til f.eks. Sverige.
Og det er heller ikke fordi, der er så forfærdelig meget at ”skrue” på til at begynde med.
Ganske vist stiger antallet af familiesammenføringer i disse år kraftigt. Men det skyldes alene, at
der er flere flygtninge, der får deres ægtefæller og børn med til Danmark. Det har de ret til ifølge
flere internationale konventioner, som Danmark deltager i. Og desuden er det vel sund fornuft, at
man ikke splitter eksisterende familier ad. Så antallet af den slags familiesammenføringer kan kun
begrænses ved, at der kommer færre flygtninge.
Altså er løsningen ikke at stramme familiesammenføringsreglerne. Løsningen er at sende Inger
Støjberg, Dan Jørgensen og Martin Henriksen ned til Syrien, så de kan tale Assad og Islamisk Stat
til ro. Herefter må trioen en tur til Eritrea, så de kan få overtalt regeringen i Afrikas svar på
Nordkorea til at afskaffe dødsstraf og tortur til personer, der er deserteret fra den livsvarige
værnepligt (slaveri). Når disse småting er ordnet, vil der helt automatisk komme færre flygtninge
til Danmark og dermed også færre familiesammenføringer til flygtninge. Og befolkningen i Syrien
og Eritrea vil givetvis være dybt taknemmelige over, at de ikke længere behøver flygte.
Familiesammenføring i Danmark
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Ægtefælle til dansk statsborger
Ægtefælle til indvandrer
Ægtefælle til flygtning
Barn af flygtning
Barn af indvandrer
Antallet af familiesammenføringer til danske statsborgere og indvandrere er både lavt og
stabilt. Det er kun antallet af ægtefæller og især børn, der bliver sammenført med en
flygtning, der stiger kraftigt. Tallene for 2015 er en prognose baseret på januar-august.
Kilde: Udlændingestyrelsen, tal på udlændingeområdet.
4
Ægteskab Uden Grænser
Oktober 2015
Konkret har Socialdemokraterne 3 forslag:
1. Boligkravet skal ændres, så det ikke kan opfyldes ved at bo i en ”ghetto”
2. Det skal gøres obligatorisk at bestå Danskprøve A2 efter 12 måneder
3. Den herboende skal være i arbejde, under uddannelse eller tilkendt en varig ydelse på
ansøgningstidspunktet
Hvad angår det første forslag, bor der 68.000 personer i de såkaldte ”ghettoer”. Det svarer til cirka
1 ud af 80 borgere i Danmark. Modsat Socialdemokraterne og Venstre, som var de første med
denne ide, tror vi i ÆUG ikke, at familiesammenførte oftere bor i ”ghettoer” end resten af
befolkningen. For familiesammenførte skal jo være selvforsørgende, og problemet i ”ghettoerne”
er netop, at hovedparten af beboerne er på overførselsindkomst.
Så forhåbentlig vil der ikke være særlig mange, der bliver berørt af den stramning, hvis den bliver
gennemført. Og de uheldige finder vel bare en anden bolig, før de søger om familiesammenføring.
Hvad der vil ske, er derfor primært, at nogle af de selvforsørgende borgere, som man ellers netop
arbejder hårdt for at få ind i ghettoområderne, bliver nødt til at flytte ud af dem. Det virker ikke ret
gennemtænkt, og det løser i hvert fald ikke nogen integrationsproblemer.
Efter at have brugt mange år på at få flere selvforsørgende borgere IND i de socialt
belastede boligområder, vil både Venstre og Socialdemokraterne nu tvinge dem til at flytte
UD igen ved at nægte deres ægtefæller opholdstilladelse, med mindre de flytter.
Hvad angår forslaget om at gøre det obligatorisk at tage Danskprøve A2, så er der i forvejen en
del, som tager denne prøve frivilligt for at få nedsat deres bankgaranti. Resten får fremover ikke
noget valg. Men det får forhåbentlig ikke nogen til at opgive deres familiesammenføring, så den
stramning er vel umiddelbart til at leve med. Især fordi de få uheldige, der måtte dumpe til prøven,
blot kan søge om en ny opholdstilladelse, hvorefter de 12 måneder starter forfra.
Det mest vidtgående forslag er, at Socialdemokraterne vil kræve, at den herboende skal være i
arbejde, under uddannelse eller tilkendt en varig ydelse på ansøgningstidspunktet. Det vil først og
fremmest betyde, at man ikke længere kan få sin ægtefælle til Danmark, medens man er på
dagpenge fra A-kassen. I stedet må man vente, til man har fundet et nyt arbejde.
5
Ægteskab Uden Grænser
Oktober 2015
For nogen vil det betyde, at de må vente lidt med at blive familiesammenført. Men lige som med
de andre to ideer, finder vi det tvivlsomt, om det vil få særlig mange til at opgive deres
familiesammenføring. Det håber vi da i hvert fald ikke, at det vil.
Så lige som med de nye regler for statsborgerskab er retorikken både en del anderledes og værre
end det faktiske indhold. Familiesammenførte er nogen, der bor i ghettoområder, er dårligt
integrerede, og som ikke gider lære dansk. Men nu kommer det handlekraftige danske
Socialdemokrati og gør noget ved sagen. Det er grundlæggende det budskab, Dan Jørgensen har til
den danske befolkning. Og det budskab er der langt mere galt med, end der er med selve de ting,
Socialdemokraterne foreslår.
Lovkataloget for 2015/2016 er fremlagt
Hvert år, når Folketinget åbner i starten af oktober, fremlægger regeringen et lovkatalog.
Lovkataloget er ikke bindende men er alligevel retningsgivende for, hvilke lovforslag der
forventes at blive fremsat hvornår. Af mest interesse for dansk-udenlandske familier er formentlig,
at både strammere familiesammenføringsregler og strammere regler for permanent ophold er sat
på programmet til februar 2016.
Det betyder, at der ikke skal ske noget med disse regler helt så hurtigt, som Inger Støjberg ellers
hidtil har sagt. Og dermed bliver der så forhåbentlig lidt mere tid at løbe på, hvis man ønsker at
søge om familiesammenføring under de gældende regler. I kan læse lovkataloget her:
http://www.stm.dk/multimedia/regeringens_lovprogram_2015-16.pdf
Hvad bestemmer antallet af asylansøgere?
Som omtalt i sidste nyhedsbrev bruges det som argument for alverdens strammertiltag på
udlændingeområdet, at de skal få asylansøgere til at gå uden om Danmark. Venstre talte både før
og under valgkampen om de ”31 lempelser af udlændingepolitikken”, som den tidligere regering
nåede at gennemføre. Ifølge Inger Støjberg ”rygtes det selvfølgelig i udlandet, når man lemper
udlændingepolitikken 31 gange”.
Ingen af de ”31 lempelser” handler imidlertid om muligheden for at få asyl i Danmark. De handler
i stedet om ting som afskaffelse af pointsystemet for familiesammenføring, nedsættelse af
bankgarantien, afskaffelse af starthjælpen og lidt lettere adgang til både permanent
opholdstilladelse og dansk statsborgerskab.
Starthjælpen er allerede genindført, og som omtalt i dette nyhedsbrev er adgangen til dansk
statsborgerskab nu vanskeliggjort. Men har disse tiltag nu også den store betydning for antallet af
asylansøgere i Danmark, som Venstre siger? I ÆUG har vi ladet os inspirere af programmet
Detektor og kigget argumenterne efter i sømmene.
6
Ægteskab Uden Grænser
Oktober 2015
Danmarks andel af de asylansøgere, der kommer til EU. Kilde: Eurostat
På grafen har vi markeret de væsentligste af de lovændringer, som har haft betydning for
flygtninges vilkår i Danmark siden januar 2010. I marts 2010 blev der gennemført et såkaldt
”serviceeftersyn af udlændingeloven”, som navnlig gjorde det langt vanskeligere at få permanent
opholdstilladelse. Der blev også indført en regel om, at flygtninge kan miste deres
opholdstilladelse i 10 år, hvis de besøger deres tidligere hjemland.
Det ses af grafen, at ”serviceeftersynet” tilsyneladende ikke skræmte nogen fra at søge om asyl i
Danmark. Først 9 måneder senere faldt Danmarks andel af de asylansøgere, der kommer til EU,
uden at der på det tidspunkt skete nogen ændring i flygtninges vilkår, som kan forklare faldet.
Altså må årsagen være udefrakommende, eller der må være tale om et tilfældigt kortsigtet
udsving.
I januar 2012 blev starthjælpen afskaffet. Efterfølgende steg Danmarks andel af de asylansøgere,
der kommer til EU, men ikke til et højere niveau, end det havde ligget på i 2010. Stigningen var
desuden begyndt allerede 4 måneder før, starthjælpen blev afskaffet. Det var også i 2012 og 2013,
at hovedparten af de øvrige ”31 lempelser” blev gennemført. Men trods det faldt Danmarks andel
en smule tilbage i slutningen af 2013 og lå forholdsvis lavt frem til juni 2014, uden at flygtninges
vilkår på nogen måde var ringere i starten af 2014 end i 2012. Tværtimod havde asylansøgere i
mellemtiden fået mulighed for i nogle tilfælde at bo og arbejde uden for asylcentrene.
Først fra og med juli 2014 skete der en markant stigning i Danmarks andel af de asylansøgere, der
kommer til EU. Der skete ingen ændringer i dansk lovgivning i midten af 2014, som påvirker
flygtninges vilkår. Så årsagen må også her være udefrakommende, eller der må være tale om et
tilfældigt kortsigtet udsving. F.eks. kan der være gået nogle rygter på steder, hvor der opholder sig
7
Ægteskab Uden Grænser
Oktober 2015
mange flygtninge, om at Danmark var et godt land at komme til.
I november 2014 indførte SR-regeringen midlertidig beskyttelsesstatus, som betyder, at cirka 1 ud
af 4 flygtninge skal vente 12 måneder, før de kan søge om at få deres ægtefælle og børn til
Danmark. Det synes til gengæld at have haft en effekt på tallene, for efter den forringelse af
vilkårene faldt Danmarks andel ikke blot tilbage til det, den var frem til og med juni 2014, den
faldt til et endnu lavere niveau.
Tallene tyder på, at det er vigtigere for flygtninge at få deres ægtefælle og børn hurtigt i
sikkerhed end at få en høj kontanthjælp.
I ÆUG er vi ikke overraskede over, at flygtninge tænker mere på at få deres ægtefælle og børn
hurtigt i sikkerhed end på, hvor meget de kan få i kontanthjælp. Det kunne man efter vores
opfattelse sige sig selv. Men alligevel hører man stadig talrige påstande om det modsatte i den
politiske debat.
I ÆUG mener vi, at alle, der bor lovligt i Danmark, skal have ret til familieliv med deres ægtefælle
og børn. Derfor er vi modstandere af, at nogen flygtninge nu skal vente 12 måneder, før de kan
søge familiesammenføring. Lige som vi også er modstandere af 24-års reglen, bankgarantien osv.
Men tallene tyder på, at SR-regeringens midlertidige beskyttelsesstatus trods alt havde en virkning
på antallet af asylansøgere i Danmark. Derimod tyder tallene ikke på, at der vil komme væsentligt
færre asylansøgere til Danmark, fordi statshjælpen er genindført og adgangen til dansk
statsborgerskab vanskeliggjort. Eller fordi Folketinget evt. strammer reglerne for
familiesammenføring og permanent opholdstilladelse.
Både starthjælp og strammere regler for familiesammenføring, permanent ophold og
statsborgerskab rammer mange andre end flygtninge. Og det er da ikke særlig rimeligt, når det
ikke engang har den effekt på antallet af asylansøgere, som Venstre påstår er formålet. I ÆUG
siger vi derfor klart nej til strammere regler for hverken familiesammenføring eller permanent
ophold. Der er mere end rigeligt med krav i forvejen.
8
Ægteskab Uden Grænser
Oktober 2015
Flyttedag i Udlændingestyrelsen
Som led i planen om at flytte 3.900 statslige arbejdspladser fra København til provinsen, skal hele
Udlændingestyrelsen flytte til Næstved. I ÆUG ønsker vi de ansatte god flytning, og vi håber
naturligvis på, at der bliver tale om nogle gode fysiske rammer om det fremtidige arbejde.
Vi går som en selvfølge ud fra, at det stadig vil være muligt at aflevere ansøgninger i København.
Men om man bevarer det nuværende Servicecenter i Ryesgade, eller flytter opgaven til en
politistation, som vi kender det fra provinsen, ved vi på nuværende tidspunkt ikke.
Udlændingestyrelsen skal i løbet af 2016 flytte til Næstved.
Rådgivningsdag i Odense
Ægteskab Uden Grænser holder rådgivningsdag i Odense lørdag d. 31. oktober 2015 kl. 13:00
til 17:30
Arrangementet finder sted:
Vollsmose Kulturhus
Vollsmose Allé 14
5240 Odense NØ
Lokale: lille sal
9
Ægteskab Uden Grænser
Oktober 2015
10