Afsluttende evaluering af
Afsluttende evaluering af Projekt ’Væk med tabu – hjælp til børn og unge, som har forældre med psykisk sygdom’ Evaluering og formidling af forløb, erfaringer og resultater Rapport udarbejdet af Kristine Skyhøj Nielsen, cand.mag i Sprogpsykologi Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier September 2015 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingørafdelingen Helsingør Kommune Center for Børn, Unge og Familier Indholdsfortegnelse Resume .............................................................................................................................................................. 4 Centrale anbefalinger ........................................................................................................................................ 4 Indledning .......................................................................................................................................................... 6 Baggrund for projektet ...................................................................................................................................... 6 Projektets organisering ..................................................................................................................................... 7 Om evalueringen ............................................................................................................................................... 7 Målsætning for projektet .................................................................................................................................. 8 Aktiviteter/leverancer i projektperioden .......................................................................................................... 8 Handleplan......................................................................................................................................................... 8 Grupper for børn og unge ................................................................................................................................. 9 Refleksioner i forhold til evalueringen .......................................................................................................... 9 Evaluering af metode og proces .................................................................................................................. 10 Henvisning af børn til grupper ................................................................................................................. 10 Indledende forældresamtaler ................................................................................................................. 10 Metode for gruppeforløbene .................................................................................................................. 10 Afsluttende samtaler med forældre ........................................................................................................ 10 Effektevaluering af gruppeforløb ................................................................................................................ 11 Børnenes fremmøde................................................................................................................................ 11 Fagpersonernes vurdering af børnenes udbytte ..................................................................................... 11 Forældrenes vurdering af børnenes udbytte .......................................................................................... 12 Citater/udtalelser fra børnene undervejs i forløbet.................................................................................... 14 Opsummering - Erfaringer omkring gruppeforløb ...................................................................................... 15 Formidling af viden om psykisk sygdom .......................................................................................................... 15 Artikel i Frederiksborgs Amts Avis ................................................................................................................... 16 Kick off ............................................................................................................................................................. 16 Temauge på Gl. Espergærdeskole ................................................................................................................... 16 Brug af skolernes intranet ............................................................................................................................... 16 Oplægsdage for skoleelever ............................................................................................................................ 16 Evaluering fra oplægsdagen på 10.klasseskolen d.21.4.2015 i diagram ................................................. 17 Udvikling af værktøjskasse .............................................................................................................................. 18 Afholdelse af gratis kursus for lærere og pædagoger ..................................................................................... 18 Stor interesse for kursusdag ........................................................................................................................ 18 Evaluering af kursusdage ............................................................................................................................. 18 2 Refleksioner efter første kursusdag ........................................................................................................ 18 Refleksioner efter anden kursusdag ........................................................................................................ 19 Udvikling af plakater ........................................................................................................................................ 20 Oprettelse af facebookside ............................................................................................................................. 20 Kommunikationsmodel – implementering af gruppetilbud ............................................................................ 20 Sammenfatning og evaluering af projektforløb .............................................................................................. 21 Drivkræfter ...................................................................................................................................................... 21 Barrierer .......................................................................................................................................................... 22 Projektgruppens evaluering af projektforløb i diagram .............................................................................. 23 Erfaringer/læring ............................................................................................................................................. 23 Organisering ................................................................................................................................................ 23 Projektforløb................................................................................................................................................ 24 Uddannelse af gruppeledere ....................................................................................................................... 24 Børn til grupper ........................................................................................................................................... 24 Forældreinddragelse ................................................................................................................................... 25 Berøringsangst ............................................................................................................................................. 25 BILAGSLISTE ..................................................................................................................................................... 26 Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 27 Oversigt over samarbejdspartnere i projektet ............................................................................................ 27 Bilag 2 .............................................................................................................................................................. 28 Eksempler på programmer for grupper ...................................................................................................... 28 Gruppe 1 .................................................................................................................................................. 28 Gruppe 2 .................................................................................................................................................. 29 Bilag 3 .............................................................................................................................................................. 30 Projektet omtalt i Frederiksborgs Amts Avis ............................................................................................... 30 Bilag 4 .............................................................................................................................................................. 31 Eksempel på PR-materiale vedr. gratis kursusdag ...................................................................................... 31 Bilag 5 .............................................................................................................................................................. 32 Evaluering af første kursusdag .................................................................................................................... 32 Evaluering af anden kursusdag .................................................................................................................... 33 Bilag 6 .............................................................................................................................................................. 34 Udkastskitse for implementering af gruppetilbud ...................................................................................... 34 3 Resume Denne rapport beskriver det 2-årige projektforløb ’Væk med tabu – hjælp til børn og unge, som har forældre med psykisk sygdom’ - et projekt der er opstået i et samarbejde mellem Center for Børn, Unge og Familier i Helsingør Kommune og Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingørafdelingen, støttet af Forebyggelsespuljen 2013. Projektet har haft til formål at formidle viden om psykisk sygdom samt at tilbyde grupper for børn og unge (0.-9.klasse), som har psykisk sygdom tæt inde på livet. Rapporten beskriver leverancer i projektperioden og redegør for resultater og erfaringer, der er opnået i projektperioden. I alt er det blevet til 3 oprettede gruppeforløb i projektperioden, og der planlægges at starte nye gruppeforløb op i sommeren/efteråret 2015. Effekten af gruppeforløbene har vist sig meget positiv for en stor del af de børn, der har deltaget, idet børnene generelt er blevet bedre til at sætte ord på følelser og behov, og i det hele taget til at håndtere det, når sygdommen fylder. I skrivende stund, arbejdes der på at etablere en netværksgruppe med henblik på et tværsektorielt samarbejde om at videreføre gruppetilbud. Projektet har alt i alt været kommunikeret godt ud gennem adskillige aktiviteter og temadage. Som eksempel kan nævnes et Kick Off af projektet, hvor skuespiller Jens Arntzen holdt et foredrag for ca. 200 fagfolk om det at vokse op med en psykisk syg mor. Endvidere har der været etableret et godt samarbejde med Psykiatrifonden som resulterede i 2 kursusdage, hvor omkring 40 lærere og pædagoger har fået redskaber til at gå i dialog med både børn og forældre om psykisk sygdom. Samarbejdet var en stor succes og resulterede i, at Psykiatrifondens projektleder ønskede at bruge PR-materialet omkring kurset til at indgå i dialog om samarbejde med andre af landets kommuner. Alligevel har tabu udfordret, og det har været svært at nå de familier, som er ramt af psykisk sygdom. Desuden har den nye folkeskolereform udfordret, og det har været svært for skolerne at finde og afsætte ressourcer, både i forhold til temaarrangementer og gruppeforløb. Centrale anbefalinger Det er vigtigt at organisere et projekt godt fra start og uddele ansvar og arbejdsopgaver til alle involverede i projektet – det giver ejerskab hos den enkelte og dermed engagement og drivkræft. Det er vigtigt at blive ved med at have fokus på temaet psykisk sygdom, samt arbejde for at holde det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde kørende. Ledelsesmæssig opbakning og engagement er vigtigt. Både fagpersoner og forældre skal ’klædes på’, når der skal findes børn til gruppeforløb. Direkte kontakt til forældrene via en folder om tilbuddet har givet udslag i en del henvendelser, men der er stadig en del vi ikke får fat i ad denne vej. Det er vigtigt med den nære, personlige kontakt for at skabe tillid. Tabu udfordrer, og det kan være svært at komme i kontakt med de familier, som har psykisk sygdom tæt inde på livet. Når først kontakten og tilliden er skabt, er forældrene meget villige til at indgå i dialog. 4 Forældreinddragelse er vigtig under gruppeforløb – både børn og forældre skal ses. Effektmåling af gruppeforløbene viste, at en stor del af forældrene efterspurgte mere forældreinddragelse. Indledende samtaler med familierne forinden optagelse af børn i et gruppeforløb er vigtigt – her det kan vurderes, om et gruppetilbud er relevant for den enkelte familie. At afholde grupper for børn og unge med psykisk syge forældre indebærer ikke at skulle vide en masse om diagnoser – det handler om trivsel. Lærere og fagpersonale skal derfor ikke være nervøse for at indgå i dialog med berørte børn og familier. 5 Projektrapport Projekt A-2013 Væk med tabu – hjælp til børn og unge, som har forældre med psykisk sygdom Afsluttende rapport, september 2015 Indledning Center for Børn, Unge og Familier i Helsingør Kommune har i samarbejde med Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingørafdelingen, søgt og fået tilsagn om støtte af Forebyggelsespuljen 2013 til projektnummer A-2013, ”Væk med tabu – hjælp til børn og unge, som har forældre med psykisk sygdom” – et projekt rettet mod knap 9.000 børn i alderen 6-16 år, som går i 0.-9.klasse i Helsingør Kommune. Ansøgningen blev imødekommet af Forebyggelsespuljen d. 7. marts 2013 med forbehold, heraf krav til uddybning af budget, projektdesign og Psykiatrisk Center Nordsjællands (Helsingørafdelingen), rolle i projektet inden d. 15. april 2013. Endelig tilsagn om tilskud til projektet kom d. 24. maj 2013. Projektet startede således op maj 2013 og skulle oprindeligt løbe frem til maj 2015 – men grundet det sene tilsagn, var skoleåret på daværende tidspunkt allerede planlagt, og det var svært at få planlagt aktiviteter inden skoleårets afslutning– projektet blev derfor forskubbet nogle måneder, og af samme årsag forlænget skoleåret 2015 ud. Baggrund for projektet Omkring 80.000 børn og unge i Danmark lever med psykisk sygdom tæt inde på livet. Denne oplysning indikerer, at der kan være omkring 500 børn i alderen 6-16 år alene i Helsingør Kommune med forældre ramt af psykisk sygdom. Psykisk sygdom påvirker ikke alene den der rammes, men udfordrer den øvrige familie, og særligt sårbare er børnene og de unge. Mange taler ikke om det med andre, fordi det i vores samfund er et emne omgivet af tabu. Tabuet bevirker, at børn og unge sjældent fortæller andre, at deres forældre er ramt af psykisk sygdom. Derfor kan de gå rundt med mange tanker og udfordringer så som skyldfølelse i forhold til, at mor eller far er syg, en følelse af ensomhed og det at være ked af det, et stort savn og mange bekymringer, hvis mor eller far er indlagt eller i det hele taget en for stor ansvarsfølelse i hjemmet. Det er vigtigt, at børnene ikke står alene med disse tanker og følelser. Derfor har Familiehuset i Center for Børn, Unge og Familier i Helsingør Kommune samarbejdet med Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingørafdelingen, om projekt ”Væk med tabu – hjælp til børn og unge, som har forældre med psykisk sygdom”. 6 Projektets organisering Fra projektets opstart, maj 2013 til og med januar 2015, har Tine Breiting fungeret som projektleder. Tine Breiting tiltrådte pr. d.1/2 en ny stilling, hvormed Kristine Skyhøj (der pr.1.9.2014 blev ansat som projektmedarbejder) overtog rollen som projektkoordinator for resten af projektforløbet. Der har været etableret en styregruppe i forbindelse med projektet. Styregruppen har afholdt møde 1-2 gange årligt og har bestået af følgende medlemmer: Ulrik Jonas Jessen, Juridisk ansvarlig og leder af dagbehandlingen i Center for Børn, Unge og Familier Rikke Reiter – Centerchef i Center for Dagtilbud og Skoler Gitte Busch Pedersen – Udviklingschef, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingørafdelingen Tine Breiting – Projektleder (aftrådt pr.1.2.2015), Center for Børn, Unge og Familier Kristine Skyhøj Nielsen – tiltrådt projektkoordinator pr.1.2.2015, Center for Børn, Unge og Familier Derudover har der til at drive projektet været oprettet en projektgruppe som har mødtes ca. hver 6. uge. Projektgruppen har bestået af følgende medlemmer: Helle Stender – Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingørafdelingen Mette Kia Møller – Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingørafdelingen (udtrådt pr.31.12.2014) Susanne Poulsen – Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingørafdelingen Lilly Friberg Wulff, Souschef i Sundhedsplejen Mette Petersen, familievejleder, Center for Dagtilbud og Skoler Anette Norgren, støttepædagog, Børne- og Ungerådgivningen Tine Breiting, Center for Børn, Unge og Familier (udtrådt pr.1.2.2015) Kristine Skyhøj Nielsen – tiltrådt projektkoordinator pr.1.2.2015, Center for Børn, Unge og Familier Ena Christensen, familiekonsulent, Center for Børn, Unge og Familier (udtrådt marts 2014) Pernille Achilles, psykolog, Børne- og Ungerådgivningen (udtrådt maj 2014) Under bilagslisten (bilag 1) ses en oversigt over samarbejdspartnere i projektforløbet. Om evalueringen Denne evaluering er udarbejdet ved udgangen af projektperioden. Evalueringen har til formål at beskrive og dokumentere projektets aktiviteter og resultater, samt følge op på og reflektere over de erfaringer projektets deltagere undervejs har gjort sig. Evalueringen er bygget op som en løbende dokumentation af de tiltag, leverancer og resultater – herunder beskrivelse af barrierer og drivkræfter - som har fundet sted i projektperioden. 7 Målsætning for projektet Målsætningen for projektet har været at skabe større åbenhed og forståelse for psykiske sygdomme blandt elever og voksne på skoler, SFO’er og i klubber, med det formål at minimere tabu. For at opnå denne målsætning har der overordnet set været to hovedmål for det samlede formål med projektet: Første hovedmål: At etablere klassetrinsopdelte samtalegrupper for børn og unge (0.-9.klasse) i Helsingør Kommune, som har forældre med psykisk sygdom. Andet hovedmål: at formidle viden om psykisk sygdom på skoler og til fagfolk, som arbejder med børn, for herigennem at få mindsket tabu om det at være psykisk syg. Således har de to hovedmål i projektet været nært forbundet – for hvis vi alle ved mere om psykisk sygdom og sårbarhed, så er det ikke helt så farligt at fortælle om, at mor er gået ned med stress eller far har en depression. Udover de to overordnede søjler i projektet, har det været opstillet følgende delmål: at udarbejde en handleplan til skolernes personale, så personalet og ledelsen ved, hvor de kan henvende sig, hvis en elevs forældre rammes af psykisk sygdom. At fastlægge en kommunikationsmodel, der er forankret i samarbejdsaftalen, som forudsætter erfaringsudveksling, videndeling og styrkelse af en smidig og helhedsorienteret indsats – tværsektorielt og tværfagligt – over for børn af mennesker med sindslidelser. Aktiviteter/leverancer i projektperioden Der redegøres i dette afsnit for de aktiviteter, der har fundet sted i projektforløbet for at opnå de opsatte mål. Handleplan Der er udviklet og sendt en handleplan til alle skoleledere i Helsingør Kommune, der blandt andet beskriver: hvorledes et gruppeforløb er organiseret beskrivelse af tegn på mistrivsel hos børn og unge retningslinjer for, hvorledes personalet skal forholde sig i tilfælde hvor de støder på børn og unge som mistrives grundet psykisk sygdom i familien kontaktinformationer, hvis der ønskes et barn tilmeldt et gruppeforløb Kristine Skyhøj deltog d.28.04.2015 i et netværksmøde, hvor alle Helsingør distrikters pædagogiske ledere var repræsenteret, og alle havde kendskab til projektet og det gruppetilbud, der er oprettet. Herigennem er det bekræftet, at skolerne har kendskab til, hvor de kan henvende sig, når behovet opstår. 8 Grupper for børn og unge Dette afsnit har to formål: - dels at evaluere proces og metode omkring gruppeforløbene dels at evaluere på effekt af gruppeforløbene I alt 16 repræsentanter fra skoler, SFO’er, klubber og Center for Børn, Unge og Familier gennemførte i januar 2014 en gruppelederuddannelse med henblik på at afholde grupper for børn, som har forældre med psykisk sygdom. Det lykkedes med de 16 uddannede gruppeledere at få repræsenteret alle skoledistrikter i Helsingør Kommune. I projektforløbet er der i alt oprettet 3 gruppeforløb med henholdsvis 6-7 børn i hver gruppe og 2 gruppeledere tilknyttet hver gruppe. Første gruppeforløb blev opløst midtvejs. Børnene gav udtryk for, at det var for presset for dem at starte forløbet op igen efter sommerferien, da tidspunktet valgt, kom i konflikt med fritidsinteresser og tid til lektier. De 2 andre gruppeforløb blev gennemført fuldt ud, og der har, med udgangspunkt i evaluering af første gruppeforløb, under disse forløb været rettet mere opmærksomhed på at lægge grupperne i et tidsrum, der har passet ind i børnenes hverdag. Desuden er der ved projektets afslutning afviklet en venteliste, som er fordelt ud til de gruppeledere der har ønsket at fortsætte i et samarbejde om gruppetilbud. Der forventes på dette grundlag at blive startet 2 grupper op i efteråret 2015. Evalueringen af gruppeforløbene tager udgangspunkt i de 2 gennemførte gruppeforløb hvor i alt 13 børn i alderen 9-11 år deltog. Alle forældrene blev spurgt om de ville deltage i et afsluttende telefoninterview, hvor 7 af børnenes forældre indvilligede i at medvirke, og resultaterne baserer sig på disse 7 besvarelser. Refleksioner i forhold til evalueringen Som følge af et lavere antal oprettede grupper end først målsat, er det vurderet, at en kvalitativ evalueringsmetode er mere passende end kvantitativ som beskrevet i ansøgningen. Effektmålingen ud fra forældrenes vurdering tager udgangspunkt i de børn, hvis forældre ønskede at deltage. Effektmålingen ud fra fagpersonernes vurdering tager udgangspunkt i 10 af børnenes deltagelse. Et enkelt barn stoppede midtvejs i forløbet, da det viste sig, at han havde udfordringer som faldt uden for målgruppen. Et enkelt søskendeforældrepar, som havde begge børn i et gruppeforløb, gav udtryk for, at børnene ikke havde fået noget ud af forløbet. Gruppelederne havde ligeledes svært ved at vurdere disse børns udbytte, da forældrene ikke ønskede at deltage i de afsluttende forældresamtaler. Dette kan give et misvisende billede, da hele gruppen ikke har været repræsenteret, og vi ikke kender årsagen til, at nogle forældre ikke ønskede at deltage i det afsluttende interview. Nogle forældre lykkedes det tilmed aldrig at få kontakt til. Det er vilkårligt, om det er den syge eller raske forælder, der er blevet kontaktet for interview. 9 Evaluering af metode og proces Henvisning af børn til grupper Antallet af børn til grupper har ligget lavere end det forventede i projektets opstartsfase. Dette til trods for, at der har været fokus på både forældre og fagfolk, herunder praktiserende læger, sundhedsplejersker, socialrådgivere, AKT-vejledere, psykiatrien m.m. De fleste henvendelser er kommet direkte fra forældrene, både efter en udsendt mail til 6000 forældrene fra AKT-lærere samt som følge af et andet PR-tiltag, hvor projektet sendte ca. 7.500 foldere ud til alle folkeskoleskoleelever i kommunen. Der er derudover kommet henvendelser fra Sundhedsplejen, Familierådgivningen i Helsingør samt familiekonsulenter i Familiehuset. Tabu udfordrer, og der er mange familier, som vi ikke når. Det vurderes derfor, at der skal rettes fokus mod både forældre og fagfolk. Nærhed og tillid erfares som et meget vigtigt element i denne proces. Indledende forældresamtaler Inden opstart af gruppeforløb, havde gruppelederne en samtale med hvert forældrepar og deres barn/børn. Formålet med disse samtaler var primært: at opleve familiedynamikken – at møde børnene i en sammenhæng med deres forældre at familierne selv kan tage stilling til, om de vil benytte tilbuddet til deres børn at gruppelederne på den måde kan afdække, om barnet er inden for målgruppen at få skabt et tillidsforhold før gruppestart at børnene får forældrenes accept til at deltage i et gruppeforløb Metode for gruppeforløbene Gruppelederne lavede hver deres overordnede ramme for de enkelte gruppeforløb (Se eksempler på programmer under bilag 2). Fælles for gruppeløbene er blandt andet, at der har været fokus på at skabe fælleskab for børnene - et rum med tillid, åbenhed og plads til at tale om følelser. ’Vi ville skabe et nærvær, som lagde op til at sætte egen sårbarhed på spil’ Gennem samtale, aktiviteter og lege, er børnene blevet opmærksomme på egne følelse og behov. Herigennem har de lært at være mere åbne og fortælle om vanskeligheder, og de har lært at blive bedre til at passe på sig selv i vanskelige situationer. ’Vi ønskede at arbejde oplevelsesorienteret, således at børnene, når de fik en erfaring med ’noget der virkede’, ville forstørre det, så det kunne bruges uden for rummet. Vi havde fokus på børnenes genkendelighed i hinandens temaer således, at der blev en umiddelbar overførbarhed mellem de personlige temaer.’ Dette kom eksempelvis til udtryk, da en dreng beskrev nogle tegn derhjemme, på når hans mor var syg, hvor gardinerne var trukket for, når han kom hjem fra skole – dette gav anledning til, at de andre drenge i gruppen også kunne fortælle historier om, hvordan de kunne se, når den psykiske sygdom var ’på besøg’ hjemme hos dem. Afsluttende samtaler med forældre Som afslutning på gruppeforløbende havde gruppelederne afsluttende samtaler med forældrene. De afsluttende samtaler havde til formål at viderebringe de erfaringer og 10 temaer, der havde fyldt i børnenes historier. Formålet med disse samtaler blev forinden drøftet med børnene. Samtalerne vurderedes af gruppelederne som et vigtigt led i processen. Effektevaluering af gruppeforløb Effektevaluering af gruppeforløb bygger på en vurdering ud fra 4 parametre: - Børnenes fremmøde Fagpersonernes vurdering af børnenes udbytte Forældrenes vurdering af børnenes udbytte Citater/udtalelser fra børnene undervejs i forløbet Evalueringen er baseret på telefoninterviews af forældrene efter endt forløb, samt et skriftligt evalueringsskema udfyldt af gruppelederne. Endvidere har gruppelederne under gruppeforløbet noteret sig udtalelser fra børnene, som har været sigende for deres deltagelse i gruppen. Vi har primært valgt at basere evalueringen på forældrenes samt fagpersonernes vurdering. Vi har valgt at inddrage forældrenes vurdering, da der kan stilles spørgsmålstegn ved pålideligheden omkring mindre børns udtalelser (12 år og derunder), med mindre der bliver stillet spørgsmål om konkrete, handlingsorienterede forhold, så som fritidsaktiviteter, antal søskende m.m.1 Desuden betragtes både forældrene og børnene som værende brugere af tilbuddet, da det er forældrene, der har anvist børnene2. Evalueringen bygger som tidligere nævnt på de 2 fuldførte gruppeforløb og på de familier, som det var muligt at komme i kontakt med, og som ønskede at stille op. Interviewspørgsmålene til forældrene er udarbejdet i et samarbejde mellem projektkoordinator og gruppeledere. Ligeledes er kriterierne for effektmålingen drøftet og udarbejdet i samarbejde med gruppelederne. Børnenes fremmøde Motivet for at se på børnenes fremmøde som et succeskriterie, har været at måle på børnenes og forældrenes interesse i forløbet. Har det givet mening for dem at møde op, har de prioriteret det i deres hverdag? Gruppelederne har erfaret, at fremmødet har været stort hver gang, og at der kun har været få afbud som følge af sygdom eller rejser. Børnene har i det hele taget været glade for at komme i gruppen og vist stor interesse i aktiviteterne. Enkelte børn har deltaget i gruppeforløbet, fordi deres forældre har sagt at de skulle, men har af og til sagt, at de hellere ville være i deres fritidstilbud. Fagpersonernes vurdering af børnenes udbytte Gruppelederne blev stillet følgende spørgsmål: Hvilket fokus har I haft i jeres arbejde med børnene? I hvilken grad er det lykkedes, og hvordan er det kommet til udtryk? Gruppelederne vurderer, at de fleste børn gennem forløbet har været åbne over for hinanden og har fortalt om deres følelser og vanskeligheder i hjemmet med en psykisk 1 Mehlbye, J., Evaluering på børn og unge-området, i Olaf Rieper, Håndbog i evaluering, København: AKF Forlaget 2004, s.119-136 2 Ibid. 11 syg forælder. I processen vurderes det, at børnene er blevet mere opmærksomme på egne følelser og behov, og er blevet bedre til at passe på sig selv i svære situationer når sygdommen fylder derhjemme. Gruppelederne oplevede, at børnene i gruppen kunne slappe af og ’lægge maskerne’. En af gruppelederne beretter eksempelvis følgende dialog med en dreng: ’Ej, jeg er helt svag herovre’. Da vi spurgte ind til det, fortalte han, hvordan han havde det i skolen, hvor han mest var kendt for at lave ballade. Her sad han og blev berørt, når vi f.eks. talte om alkoholmisbrug’ Et andet eksempel er en dreng, som i følge gruppelederne igennem forløbet udviklede sig til at være god til at udtrykke sig følelsesmæssigt, hvor han i starten forekom meget introvert. Ved at gøre det legalt at arbejde med sårbarheden, vurderede gruppelederne, at han følte tryghed nok til at tale om de store udfordringer, han stod midt i. Med udgangspunkt i ovennævnte refleksioner blev gruppelederne bedt om, på en skala fra 1-10, hvor 1 er intet eller lavt udbytte og 10 er stort udbytte, at vurdere børnenes udbytte af at have deltaget i gruppeforløbet. Gruppeledernes vurdering af børnenes udbytte vist i diagram Karakter 12 1 10 2 3 8 4 5 6 6 7 4 8 9 2 10 0 Elever Gennemsnit= 7,7 Forældrenes vurdering af børnenes udbytte De fleste af de interviewede forældre gav udtryk for, at deres børn havde fået et rigtig stort udbytte af at deltage i gruppen. Opsummeret blev der i interviewene peget på, at børnene i vid udstrækning var blevet: - Bedre til at passe på sig selv Bedre til at sætte ord på følelser og behov Bevidste om, at de ikke er de eneste, der har nogle problemer 12 - Bedre klædt på til at håndtere det, når sygdommen fylder Bedre til at give udtryk for at have brug for at snakke Gladere i hverdagen Særligt går det igen hos størstedelen af de interviewede forældre, at de ser deres børn som værende blevet mere åbne og i stand til at sige fra og sætte ord på følelser. Desuden har mange forældre også observeret, at børnene er blevet bedre til at give udtryk for, når de har brug for at tale om tingene. Det gælder både over for klassekammerater og forældre. ’…han er blevet mere åben omkring, hvad han spekulerer på. Han går ikke så meget og gemmer det inden i sig. Han er mere ærlig omkring at han går og er ked af det og går og spekulerer i ting.’ Mange af børnene er desuden blevet hjulpet til at blive bedre til at italesætte, hvad der rører sig af følelser, i stedet for at trække sig tilbage, når tingene er svære. ’(han) har fået meget, meget større ja… han har fået et sprog, men han har også fået en større tilfredshed og en større glæde af at kunne sige tingene og kunne sige til mig, ved du hvad, sådan og sådan og sådan har jeg det lige nu. […] Han italesætter det og finder en ro ved det han siger, at han godt ved, at det er okay at tale om det. Vi har endda snakket om, at han måske i virkeligheden skulle, eller at vi måske i virkeligheden skulle tage en dag i fællesskab i hans klasse, fordi det jo selvfølgelig har påvirket ham utrolig meget, så har vi talt om, at vi måske skulle tage en dag i hans klasse og komme op og fortælle, hvad det vil sige at have en mor, eller have en der var nær på, som ikke var psykisk rask altid.’ Et par forældre giver udtryk for, at følelsen af at være alene, for deres børn ikke er så markant efter endt gruppeforløb. Og at det har hjulpet, at andre voksne har fortalt børnene, at det ikke er børnenes skyld, at mor eller far er syg. ’…det har været super, super godt, og jeg håber ikke I stopper det igen. Jeg tror, der er rigtig mange børn, der kan få brug for det.’ En mor giver blandt andet udtryk for, at hendes søn er blevet langt bedre til at håndtere angsten og uvidenheden, når sygdommen fylder. ’Vi har gået hos en børnelæge og til sidst var han der hvor han kunne sige, ’jeg har ikke lyst til at leve mere’. Og det hører vi heldigvis ikke mere (efter gruppeforløbet, red.).’ Over halvdelen af forældrene gav udtryk for, at deres barn/børn var blevet gladere og mere positive. ’Jeg havde en meget gladere dreng når han kom hjem. Indimellem synes han det var lidt hårdt at skulle afsted, forstået på den måde, at han godt var klar over, at det kommer til at gå ud over nogle følelser…… Men altid en gladere dreng at få hjem…’ De interviewede forældre blev lige som gruppelederne bedt om, på en skala fra 1-10, hvor 1 er lavt eller intet udbytte og 10 er et stort udbytte, at vurdere deres barns/børns udbytte af at have deltaget i forløbet. 13 Forældrenes vurdering af deres børns/barns udbytte vist i diagram Karakter 10 9 8 1 7 2 6 3 5 4 4 5 3 6 2 7 1 0 Børn Forældrenes vurdering er på baggrund af de 7 forældre der ønskede at deltage i slutevalueringen. Gennemsnit: 8,1 Forældrenes vurdering ligger således højere end fagpersonernes. Forældrene blev til sidst i interviewet spurgt, hvad der skulle til, for at de havde givet karakteren 10. Hertil svarede 3 af de adspurgte forældre, at der skulle have været mere forældreinddragelse. 2 forældre havde gerne set at forløbet havde varet længere, en enkelt forældre havde gerne set, at der havde været mindre aldersspredning i gruppen, og så var der en, der ville have ønsket mere åbenhed fra sit barn, hvis karakteren 10 skulle være givet. Det samlede gennemsnit for fagpersoner og forældre ligger på 7.9. Citater/udtalelser fra børnene undervejs i forløbet Nedenfor er nedskrevet nogle enkelte citater og udtalelser fra børnene, der deltog i gruppeforløbet, og som fortæller noget om deres udbytte af at have deltaget. ’Ej, jeg går altid to op når jeg er her (på humørbarometret, red.), og jeg har ikke ondt i maven’. ’Det er godt at møde andre, der også har det svært’ ’Det er rart at høre om, hvad psykisk sygdom er’ ’Det er lettere at være mig selv derhjemme’ ’Kommer der ikke en episode 2’ 14 Opsummering - Erfaringer omkring gruppeforløb Nedenfor er listet en række punkter med de erfaringer som projektgruppe og gruppeledere i projektperioden har gjort sig omkring det at oprette gruppeforløb. Tabu udfordrer – det er svært at finde børn til grupper Den nye skolereform har udfordret – skolerne har været presset og med mange nye opgaver, og der har ikke været ressourcer til at vise nok interesse for projektet i forhold til temadage m.m. Skolereformen udfordrer endvidere i forhold til de unge, som er presset på fritid grundet flere timer i skolerne. At gå i et gruppeforløb i eftermiddagstimerne kan blive valgt fra, da de unge skal prioritere mellem dette, lektier, fritidsaktiviteter m.m. Det har været en udfordring at få lederne til at prioritere og tildele timer til at gruppelederne kan afholde gruppeforløb (ca.70 timer). Dette har betydet, at mange uddannede gruppeledere ikke fik lov at oprette grupper, og at de der gjorde, følte sig presset på tid. Screening/indledende samtale med forældrene forinden optagelse i en gruppe er vigtig. Forinden et barn skrives op til et gruppeforløb, har gruppelederne erfaret, at det er vigtigt at få afdækket, om det er relevant at børnene deltager i et gruppeforløb – om det vil give mening, eller om andre alternativer ville dække familiens behov bedre. Forældrenes rolle i forløbet er vigtig – at gøre dem opmærksomme på deres egen rolle i forløbet, og hvordan de som forældre kan støtte op om processen og selv gøre en indsats for at opnå forandring – samt at lytte til deres behov og syn på deres barns/børns behov. Det er vigtigt at børnene ved, hvorfor de er tilmeldt et gruppeforløb. Erfaringer har vist, at nogle forældre havde tilmeldt deres børn uden at tage en snak med deres børn forinden, hvilket viste sig at have en betydning for børnenes motivation. Søskende i samme gruppeforløb skal vurderes individuelt. Ofte kan den større søskende være den, der bærer det største ansvar, og kan have brug for et frirum uden andre søskende. Omvendt kan det i nogle tilfælde være en styrke. Gruppelederne har positive erfaringer omkring brugen af fotos. Børnene har vist sig at være gode til at finde flere betydninger i samme billede, hvilket førte til samtaler om modstridende følelser, bekymringer og glæder. Supervision er vigtig. Gruppelederne skal kunne reflektere over egen praksis for at udvikle sig i arbejdet med børn/unge i grupperne. Formidling af viden om psykisk sygdom Der er afholdt en del temadage og –arrangementer i projektforløbet med det formål at bringe emnet psykisk sygdom/mental sundhed på dagsordenen. Ønsket har været at mindske tabu blandt børn og voksne og gøre det mere naturligt at tale om psykiske lidelser - og herigennem opnå øget trivsel blandt de børn, der er berørt. Nedenfor vil de større begivenheder/temadage som har fundet sted i projektperioden blive beskrevet. 15 Artikel i Frederiksborgs Amts Avis I forbindelse med opstartsfasen, lykkedes det at rette fokus mod projektet gennem en artikel i Frederiksborgs Amts Avis (se bilag 3). Artiklen formidlede om projektets formål med børnegrupper, og informerede samtidig om, at lærere og andet fagpersonale i projektets forløb ville blive mødt med forskellige tilbud om eksempelvis temadage samt ”værktøjskasser” til brug i undervisningen, for at udbrede viden om psykisk sygdom og mindske tabu herom. Endvidere informerede artiklen om et kommende kick off arrangement af projektet (se nedenfor). Kick off Hele projektforløbet blev skudt i gang med et stort kick off, hvor skuespiller Jens Arntzen fortalte om det at vokse op med en psykisk syg forælder. Mere end 200 fagfolk mødte op til dagen, og projektforløbet var dermed skudt godt i gang samt formidlet bredt ud i Helsingør Kommune. Temauge på Gl. Espergærdeskole Projektet fik i samarbejde med Gl. Espergærdeskole sammensat temaugen ’Vi er alle unikke’. Temaugen blev afholdt for 60 indskolingselever, hvor skolen i samarbejde med projektet yderligere omfattede et oplæg fra ADHD-foreningen om ’at være syg uden at nogen kan se det’. Brug af skolernes intranet Projektgruppen fik kontakt med de webansvarlige fra hvert skoledistrikt. Der blev udarbejdet en lille ’internetpakke’ med informationsdokumenter, som kunne lægges op på både lærer-, elev- og forældreintra. Eksempelvis blev der på forældreintra lagt information ud om gruppetilbuddet. Oplægsdage for skoleelever I samarbejde med landskampagnen EN AF OS har projektet arrangeret og afholdt oplæg for udskolingselever på både Hornbæk skole (9.klasserne) og 10.klasseskolen i Helsingør. Samlet set har ca.100 elever fået formidlet viden om psykisk sygdom på disse temadage. Der har været udvalgt et antal elever til interview efter oplæggene, og alle interviewede elever har givet udtryk for et utroligt stort udbytte af dagen. Særligt deres fordomme omkring det at være psykisk syg blev rykket, og det var en øjenåbner for dem at opleve, at man godt kan være ’normal, selvom man har en diagnose’. ’…selvom du har en psykisk sygdom, så er du stadigvæk et menneske lige som alle andre, der er bare lige lidt oveni. Bare det at se, at de psykisk syge ikke er nogen der ligger og ryster og er ved at dræbe sig selv…men bare det at se, at det er en person der faktisk står og har det godt...’ 16 De interviewede elever gav udtryk for, at tabu omkring psykiske sygdomme blandt andet kan skyldes uvidenhed og fordomme, men også at medierne kan være med til at skabe et forkert billede. ´Jeg tror, det også er fordi medierne er med til at skabe et forkert billede af, hvad psykisk sygdom er….hvor de har spændetrøje på og er spændt fast, fordi ellers gør de skade på sig selv….altså, det er jo typisk det du ser….det er ligesom ’worst case scenario’ der bliver frembragt’. De interviewede var enige om, at mere oplysning og viden omkring psykisk sygdom ville kunne hjælpe til at mindske tabu. ’Jeg er blevet klogere og positivt overrasket…det er ikke så slemt som mange går og tror…jo altså, sygdommen er slem, men menneskene bag den er jo ikke slemme… … Det har været en øjenåbner i forhold til fordomme…det har afkræftet eller hvad man nu siger…’ De interviewede gav desuden udtryk for, at det havde stor betydning for dem at kunne være åben omkring emnet. ’…de (oplægsholderne, red.) virkede meget åbne de piger der var, og at de ikke havde så svært ved at snakke om det….hvis det nu havde været nogle mere lukkede piger, så tror jeg vi havde haft svært ved at stille spørgsmål…så det hjalp faktisk, at de var åbne omkring det.………jeg synes faktisk, det var rigtig rart, at de lagde ud med at sige, at ’I kan stille alle de spørgsmål I vil, uden at det bliver for meget eller rammer os’ Med sig fra oplægsdagene pegede mange elever på, at netop åbenhed omkring emnet er utroligt vigtigt, både for de personer, som er ramt af sygdom, men også for de personer som står i relation til de, der er syge. ’Man skal være åben og man skal bede om hjælp, hvis det er det man har brug for. Og man skal give den hjælp til andre, der har det dårligt’. Evaluering fra oplægsdagen på 10.klasseskolen d.21.4.2015 i diagram Spørgsmål: Hvad synes du samlet om undervisningen i dag 25 20 15 10 5 0 Særdeles god Rigtig god God Middel 17 Dårlig Endvidere blev eleverne stillet spørgsmålet: ’Hvad har du taget med sig fra dagen?’ Eksempelvis udtrykte en pige hertil: ’At jeg ikke er den eneste med problemer, og jeg er glad for at se, at andre kan klare sig, for det får mig til at tro, at jeg selv kan’ Lærerne på 10.klasseskolen var så begejstrede for dagens indhold og formål, at der blev etableret kontakt mellem skolen og EN AF OS, med det formål at få flere oplægsholdere ud, når der kommer nye elever i de kommende år. Udvikling af værktøjskasse I metodebeskrivelsen blev det anført, at projektet ønskede at udvikle en ’værktøjskasse’, som skulle lanceres på skolerne til brug i undervisningen. I arbejdsprocessen blev projektgruppen dog bekendt med et allerede eksisterende og meget gennemarbejdet materiale som Psykiatrifonden har udviklet – ”snak om det”. Der har derfor i stedet været rettet fokus på at formidle dette undervisningsmateriale, blandt andet ved at sende ’teasere’ ud til alle kommunens klasselærere med inspiration til at tage en snak i klassen om mental sundhed, netop med udgangspunkt i dette målrettede materiale. Undervisningsmaterialet kan ses her: http://psykiatrifonden.dk/temaer/snak-omdet.aspx Afholdelse af gratis kursus for lærere og pædagoger Erfaringer indikerede dog i forhold til ovennævnte aktivitet, at mange lærere og andet fagpersonale ikke føler sig rustet til at tage en snak om psykisk sygdom med børn og unge. For at løse denne udfordring, blev Psykiatrifonden kontaktet som samarbejdspartner, da de udbyder kurser inden for området. Projektgruppen gik i dialog med Psykiatrifonden om at målrette kursusindholdet specifikt til målgruppen lærere og pædagoger, som skulle få redskaber til at håndtere konkrete situationer i skole-/klubregi, med fokus på at kunne tage emnet psykisk sygdom/mental sundhed op i fællesskabet samt at indgå i dialog med både børn og unge. Se kursusbeskrivelse/invitation under bilag 4. Stor interesse for kursusdag Tilmeldingen til kursusdagen var stor, og der blev derfor truffet beslutning om at oprette endnu en kursusdag ugen efter, da så mange fagfolk som muligt blot vil betyde større chance for, at emnet mental sundhed vil komme til at indgå som en del af undervisningen – eller lede an til en snak med børnene og de unge rundt omkring i kommunens institutioner. Ca. 40 fagfolk fra Helsingør Kommune deltog i kursusdagene. Evaluering af kursusdage Efter kursusdagene blev der gjort nogle overvejelser og refleksioner. Refleksioner efter første kursusdag Ved første kursusdag, var det en meget homogen gruppe af deltagere, forstået på den måde, at alle havde med børn at gøre fra 0-6.klassetrin, hvilket faldt inden for 18 målgruppen af Psykiatrifondens undervisningsmateriale ’snak om det’. Dette kunne underviser Bjarke Malmstrøm mærke i forhold til formidlingen af hans oplæg. Som afslutning på kursusdagen blev deltagerne bedt om at evaluere dagen ud fra følgende udsagn: 1. Jeg føler mig rustet til/har mod på at tage en snak med en elev berørt af psykisk sygdom i familien 2. Jeg føler mig rustet til at gå i dialog med forældre ramt af psykisk sygdom 3. Jeg føler mig rustet til/har mod på at tage emnet op med børn og unge i fællesskab Det blev en fin evaluering, hvor vægtskålen lå fuldstændig på plussiden i forhold til 3. spørgsmål - at tage emnet op i fælleskab. Deltagerne var meget positive og følte, at de i undervisningsmaterialet havde fået nogle konkrete redskaber de kunne tage med hjem, og som hjalp dem i gang med at tage fat på emnet i fælleskab. Refleksioner efter anden kursusdag Den anden kursusdag gav også rigtig gode tilbagemeldinger. Der var godt flow i deltagelsen fra kursisterne – med gode input og relevante spørgsmål. Resultatet af slutevalueringen faldt en del anderledes ud end på første kursusdag. Deltagerne følte sig på denne kursus mere rustede til at gå i dialog med børn og forældre, som havde psykisk sygdom inde på livet, end de følte sig rustet til at tage emnet op i fællesskab. En årsag hertil kan tænkes at være, at deltagernes målgruppe ved denne kursusdag lå meget mere spredt, med nogle der arbejdede med helt små børn til dagligt, og andre som havde med de helt store elever at gøre. På den måde var ’snak om det’ undervisningsmaterialet angiveligt ikke et redskab som lærerne og pædagogerne ville kunne støtte sig op ad i arbejdet med de større børn, i det materialet er målrettet 0.-6. klassetrin. Efter de to kursusdage var afholdt, kom der mange positive tilbagemeldinger, hvor deltagerne takkede for en rigtig lærerig dag. Der blev rekvireret 17 sæt ’snakkekort’ (samtalekort til brug for at indgå i dialog med børn og unge) efter kursusdagene. Der er efterfølgende sendt en opfølgningsmail ud til alle kursusdeltagere, hvor kursusdeltagerne er blevet spurgt til, om de efter kurset har brugt deres nye redskaber eller har planer om fremtidige aktiviteter. Desværre har der ikke været nogen tilbagemeldinger på denne henvendelse. Vi har dog fokus på vigtigheden i at fortsætte arbejdet med at indbyde til at formidle viden om psykisk sygdom. Samarbejdet med Psykiatrifonden viste sig at være en stor succes, og Psykiatrifonden ønskede efterfølgende at indgå et lignende samarbejde med landets andre kommuner. Projektgruppen blev derfor spurgt, om Psykiatrifonden måtte bruge PR-materialet udviklet til temadagen som eksempel og til at indgå i dialog om samarbejde med andre kommuner. Resultatet af evalueringen ses under bilagslisten (bilag 5). 19 Udvikling af plakater For at synliggøre projektets eksistens og tilbud om grupper, blev der til formålet udviklet plakater til uddeling hos praktiserende læger, biblioteker, psykiatrien samt på skoler og i klubber. På plakaten blev påsat en brochureboks, så det blev muligt for interesserede at læse mere om gruppetilbuddet samt tilmelding. Endvidere informerede plakaten om projektets facebookside (se beskrivelse nedenfor), samt om kontaktinformation ved spørgsmål eller henvendelser. Plakaterne blev trykt i A3 format. Det kan dog af erfaring anbefales at trykke i langt mindre format, da lægerne får mange informationsmaterialer. Evt. en pjece i A5 format. Oprettelse af facebookside Der er oprettet en facebookside ’Væk med tabu’ for projektet, som dækker målsætningen for begge søjler i projektet, da siden har til formål at formidle viden om psykisk sygdom, forskellige tiltage samt formidle om tilbuddet om grupper. Facebooksiden har, ligesom plakaterne, det formål at synliggøre projektet mere permanent. Siden har 90 følgere, og gennem ’delinger’ og ’likes’, er en af artiklerne nået op over 200 visninger. I skrivende stund, har der været 2741 visninger på 40 opslag/artikler. Hvert opslag er dermed i gennemsnit nået ud til 68 personer. Facebooksiden blev promoveret på Helsingør Kommunes intranet, og er desuden synliggjort på de over 100 plakater, der er hængt op hos læger, på skoler og i klubber. Kommunikationsmodel – implementering af gruppetilbud Et vigtigt led i projektet har været at forankre og dermed videreføre tilbuddet om gruppeforløb. Der er bred opbakning om at oprette en netværksgruppe på tværs af projektets involverede parter, og der arbejdes i slutfasen og dermed skrivende stund på, at organisere samarbejdet. Der arbejdes ud fra den målsætning, at der oprettes en netværksgruppe med repræsentanter fra: Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingørafdelingen (Region Hovedstaden) Børne- og Ungerådgivningen (Helsingør Kommune) Familiehuset (Helsingør Kommune) Sundhedsplejen (Helsingør Kommune) Daginstitution og Skoler (Helsingør Kommune) Denne netværksgruppe vil organisatorisk binde sig til et samarbejde, der skal vedligeholdes og afsættes ressourcer til. Samarbejdet skal have til formål at skabe et 20 team på tværs af de enheder og organisationer, som er tæt på børnene og som indebærer et fælles ansvar for at rette fokus mod børn i mistrivsel som følge af forældres psykiske sygdom. Gennem samarbejdet ønsker man at opnå smidighed i kommunikationen mellem forskellige instanser, som alle har en føling med forskellige områder, hvor børnene befinder sig – samt smidighed i forhold til at kunne erfaringsudveklse og drage nytte af hinandens kompetenceområder. Ideen er også at skabe den nærhed og tætte dialog med forældrene, som blev erfaret som vigtig i vejen mod at nå frem til de familier, som er udfordret af psykisk sygdom. Samarbejdet forventes at være organiseret i efteråret 2015. Under bilagslisten findes en udkastskitse for implementering af gruppetilbud (bilag 6). Sammenfatning og evaluering af projektforløb Alt i alt er projektet gået godt. De opstillede mål vurderes alle indfriet i større eller mindre omfang. I det følgende vil blive beskrevet: Drivkræfter og barrierer for projektets forløb og indfrielse af de opstillede projektmål Erfaringer Drivkræfter Generelt vurderer projektgruppen at projektet er kommunikeret godt og bredt ud, både i forhold til PR-materialer samt aktiviteter. Stor interesse for projektet i organisationen, og tværgående ledelsesmæssig opbakning har medvirket til, at projektet er kommunikeret godt ud i organisationen og er kendt af både fagprofessionelle og ledere. Interesse i projektet medvirkede til, at det var forholdsvis let at rekruttere lærere og pædagoger til 3dages gruppelederkursus i januar 2014. Kommunikationen og det brede kendskab til projektet samt den ledelsesmæssig interesse har i forløbet foranlediget invitationer til oplæg om ’Væk med tabu’ til bl.a. skoleledermøde, personalemøder, faglige møder og forældremøder, hvor deltagerne interesseret har stillet spørgsmål og har fået målrettede informationer om projektet. Ligeledes vurderes projektet kommunikeret godt ud blandt eksterne interessenter (samarbejdspartnere) og blandt den primære målgruppe. DR har hele foråret 2014 haft sendt meget kvalificerede udsendelser om psykisk syge og deres pårørende. Det er udsendelser, der er nået bredt ud, og de er taget rigtigt godt imod. Således har projektet ’Væk med tabu’ ligget i en meget fin slipstrøm af interesse og spirende åbenhed om psykiske sygdomme. I efteråret 2014 blev der afholdt en dansk/svensk konference i Malmø med fokus på fremtidens udfordringer og muligheder i forhold til, hvordan vi bedst muligt kan støtte og 21 arbejde forebyggende med børn som pårørende3. På messen deltog mere end 300 fagfolk, og dagen vidner om behovet for at gøre en indsats. Arrangementet i sig selv samt den store deltagelse taler endvidere for, at der generelt behov for at tillægge børn af psykisk syge forældre og psykiske lidelser meget større opmærksomhed, end der hidtil har været givet. Det tværgående samarbejde mellem Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier har været i positiv udvikling, og der er – bl.a. på baggrund af inklusionsuddannelse - opstået et inspirerende samarbejde mellem det almene område og specialområde. Barrierer Det sene tilsagn om projektmidler udfordrede projektet, da skolerne på dette tidspunkt havde tilrettelagt deres skoleår 2013-2014. Dette forhold bevirkede, at projektet blev forskubbet nogle måneder. I forhold til organisering, har der været en del skift i arbejdsgruppe, styregruppe samt projektledelse, som har forstyrret, og resulteret i manglende ejerskab, kendskab og engagement i projektet. Alligevel anses det for at være en succes, at projektet er gennemført på trods af disse udfordringer. Både som følge af den nye folkeskolereform, samt de skift, der som ovennævnt har været. Den nye skolereform og en stor kommunal satsning på inklusionsuddannelse af alle medarbejdere i Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier har generelt haft tæret på ressourcerne på alle niveauer, og har medført prioriteringer, der ikke er kommet projektet til gode. Eksempler: Skolerne har ikke vidst, hvordan den nye folkeskole kom til at folde sig ud, og det har derfor vist sig at være vanskeligt at fastsætte og finde medarbejderressourcer til temaarrangementer med fokus på psykisk sygdom og sårbarhed, selvom interessen bestemt har været der. Udfordringen har bevirket, at det ikke har været så ligetil som håbet at få lagt temadage med oplæg om psykisk sygdom ind i lærernes planlægning i skoleåret 14-15 som først planlagt. Flere steder er projektgruppen blevet mødt med et svar om, at skolerne er overbebyrdede, og at det har været svært at afsætte tid til det i indeværende år. To projektgruppedeltagere har blandt andet trukket sig pga. manglende ressourcer til aktiv deltagelse i projektets gennemførelse, og det har vist sig vanskeligt – af samme årsager – at rekruttere 2 nye projektgruppedeltagere. Kulturforskelle på Center for Børn, Unge og Familier og Center for Dagtilbud og Skoler er en udfordring. Skolerne ville rigtig gerne projektet, og har sendt personale til gruppelederkursus, men det har været en udfordring at få dem til at investere timer (ca. 70 timer per gruppeforløb over 10 gange inklusiv forældresamtaler). Det er i projektperioden ikke lykkedes at få etableret det antal gruppeforløb som i sin tid var målsat, hvilket evalueringen understreger. Arbejdsgruppens drøftelser heromkring faldt på, at tabu omkring psykiske sygdomme angiveligt har en stor indflydelse, og dermed har bevirket, at det har været svært at finde børn til gruppeforløb. Men det er vigtigt at understrege, at de børn der har gennemført et gruppeforløb, ud fra evalueringen har haft et stort udbytte heraf, hvilket gør det værd, fortsat at rette fokus mod problematikken. 3 Psykiatrisk Center Nordsjælland samarbejder med psykiatrien i Skåne 22 Projektgruppens evaluering af projektforløb i diagram Projektgruppens medlemmer blev bedt om at udfylde et slutevalueringsskema ud fra følgende udsagn: Hvordan vurderer du, at vi overordnet har haft succes med projektet i forhold til følgende parametre: På en skala fra 1-10, hvor 1 er i lav grad og 10 er i høj grad Karakter Evaluering 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 formidling af viden om psykisk sygdom etablering af gruppeforløb opfyldelse af projektmål generelt implementering projektets og videreførsel af samlede proces og gruppetilbud forløb Diagrammet viser gennemsnittet af arbejdsgruppens besvarelser Antal besvarelser: 6 Erfaringer/læring Organisering Det tværsektorielle samarbejde har haft en stor styrke, når det har fungeret, men det kræver samtidig en stor indsats fra alle parter. Styrken har særligt været indsigt gennem tværfaglige perspektiver. Det har særligt vist sig at være en styrke at mødes og få sat ansigt på. Det har resulteret i et tættere samarbejde mellem forskellige faggrupper samt enheder og sektorer, så der herigennem er blevet skabt et tættere samarbejde omkring børnene. Det har vist sig vigtigt at få skabt en klar organisering med fordeling af ansvar fra starten af. Ansvaret for at opnå projektmål skal ikke bare ligge hos projektleder, men flere parter skal tage aktiv del i og have ansvar for nogle arbejdsområder for at sikre, at projektet bliver en succes og bliver holdt i gang og får spredt ringe i vandet som ønsket. 23 Projektforløb At holde liv i et projekt på tværs af sektorer er en gentagende proces, der kræver engagement fra alle parter. Dét, at alle har et drive og brænder for at drive projektet, er et væsentligt kriterie for succes. Det gælder særligt den ledelsesmæssige opbakning. En projektperiode på to år har vist sig at være lige kort nok tid, når der er tale om den størrelsesorden af projekt, som ’Væk med tabu’ har været. Der er først for alvor i projektets sidste fase kommet et godt kenskab til projektets tilbud og eksistens. Men det kendskab der er udbredt, bruges som fundament til at videreføre gruppetilbud. Uddannelse af gruppeledere Der blev i projektperioden uddannet 16 gruppeledere, som var repræsenteret via flere enheder i kommunen – herunder var alle skoledistrikter i kommunen samt SFO’er og klubber dækket ind. Ledelsen blev først efter uddannelsen af deres medarbejdere gjort bekendt med det timetal (ca. 70 timer), der forventedes at skulle bruges på at gennemføre et gruppeforløb - hvilket angiveligt resulterede i, at mange af de uddannede gruppeledere efterfølgende ikke fik ledelsesmæssig opbakning til at afholde gruppeforløb. Her skulle man forinden have sikret sig ledelsesmæssig opbakning, og så hellere uddanne færre gruppeledere. Børn til grupper Det har været svært at finde frem til børn og unge, som kunne have glæde af et gruppeforløb til trods for, at der har været rettet fokus mod både forældre og fagfolk, herunder praktiserende læger, sundhedsplejersker, socialrådgivere, AKT-vejledere, psykiatrien m.m. Psykisk sygdom er stadig et meget tabuiseret område, som måske netop har været årsag til, at det har været svært at nå de forældre som kunne have glæde af at få deres børn i et gruppeforløb. Både fordi forældrene ikke har meldt sig, og fordi fagpersonalet ikke har fået skabt en dialog. Af andre årsager kan også nævnes, at forældrene ikke har overskuddet til at tage kontakt- og/eller at det slet ikke fra skolens side eller andet fagpersonale bliver opdaget, at der er psykisk sygdom i familien, da det umiddelbart ikke kan ses på børnene, som i nogle tilfælde kan være meget pligtopfyldende i skolen og ellers være lukket inde i sig selv omkring sine udfordringer. Så for nogle lærere kan det faktisk komme bag på dem, at der er udfordringer i familien. I det hele taget synes der at have været en del berøringsangst omkring emnet psykisk sygdom – både hvad angår formidling af viden om psykisk sygdom samt dét at snakke om, at man har psykisk sygdom i familien. I projektets opstart var det hensigten, at man skulle finde frem til børnene via skolepersonalet eller TF-fora (Tværfagligt Forum). Erfaringer viser dog, at det er stadig uklart, hvilken gruppe der skal ’klædes på’ for at få børn til grupper, lærerne/pædagogerne eller forældrene/børnene. Det er vores vurdering, at der skal gøres en indsats overfor begge målgrupper. Efter udsendt folder til alle folkeskoleelever på 0-9.klassetrin kom der en strøm af henvendelser fra forældrene, og dermed fik man fat i en del børn. Men der er stadig mange forældre, som ikke henvender sig på en folder, og dermed mange børn, som vi ikke har fået fat i. En overvejelse kunne endvidere være at spørge mere ind til børnene - hvad skal der til, for at de selv opsøger hjælp – hvor vil de have information fra? 24 Det kan tage tid for mange at henvende sig. Tabuet bevirker, at der vil gå år før vi vil kunne måle på, hvor mange der har rykket sig grundet den informationsmængde, der i projektperioden er blevet sendt ud. Men det er vigtigt at blive ved med at formidle viden for at rykke dette tabu. En læring her har været, at dialogen med forældrene har vist sig at være ekstremt vigtig. Hvis ikke forældrenes tillid samt deres erkendelse af at have en psykisk sygdom opnås, er det svært at nå dem. Denne tillid opnås ikke via skole-/hjemsamtaler, men kræver mere tid og tålmodighed i dialog med forældrene. Forældreinddragelse Det er vigtigt at bruge tid på de afsluttende forældresamtaler og få formidlet viden tilbage til forældrene, så de også bliver involveret i den udvikling, gruppelederne har fulgt i børnenes liv. I det hele taget er forældreinddragelse en vigtig læring. I evalueringen har interview af forældrene vist, at en del gerne havde set mere forældreinddragelse for at gruppeforløbet skulle have haft en endnu større effekt. Berøringsangst Berøringsangsten i forhold til at tage en snak med børn og unge om psykisk sygdom i familien behøver ikke fylde så meget hos lærere eller andet fagpersonale, der arbejder med børn og unge, har gruppelederne erfaret. At afholde gruppeforløb for børn og unge, som har forældre med psykisk sygdom, handler ikke om at vide en masse om diagnoser, men derimod om trivsel. Det vigtigste er at have et fagligt fundament og viden om gruppeprocesser og gruppeforløb, og herigennem at kunne sætte sig ned og være sammen om noget fælles tredje – det er dét, der har en effekt. Med projekt ’ Væk med tabu’ er der sået nogle frø, som forhåbentlig vil få en effekt med tiden. 25 BILAGSLISTE 26 Bilag 1 Oversigt over samarbejdspartnere i projektet 27 Bilag 2 Eksempler på programmer for grupper Gruppe 1 1. GRUPPEMØDE VELKOMST – præsentation af gruppelederne, boller, frugt og the serveres. Børnene vælger smiley, der passer til deres humør. Herunder snak om humør, hvordan kan I mærke andres humør? Vigtigt at mærke eget humør, så I kan lære at passe på jer selv. Introducere tøjdyr, der bruges til at vise, hvem der taler og hvem der lytter. Børnene fortæller om deres humør. Afslutningsvis: Gruppelederne: Alle har ting, der er svære hjemme: forældre, der har en eller anden form for psykisk sygdom og måske er i behandling på hospital eller hos læge. Dele problemer med hinanden, få ideer til, hvad I kan gøre, når det er svært hjemme. HUMØRBAROMETER: vi indtegner hvert barns humør på en skala fra 1-10 ved start og afslutning af mødet. Spørger ind til, hvordan det er i forhold til normalt, og hvorfor det netop ligger dér i dag. Hvordan har mødet påvirket den enkeltes og hele gruppens humør? NAVNELEGE Mingle med forskellige spørgsmål 2 og 2, boldlege med navne, linjeøvelser: stil jer op efter skostørrelse, alder, højde, håndstørrelse etc.. hvornår fandt jeg ud, af en af mine forældre var psykisk syg? TEGNE HÅND Præsentation af mig GRUPPEREGLER Børnene taler om, hvordan de skal være sammen i gruppen og får skrevet nogle enkle regler op. AFSLUTNING Humørbarometer laves. Gruppelederne fortæller, hvad gruppen skal arbejde med næste gang. 28 Gruppe 2 Program 2. gang 1. Humørbarometer 2. Icebreakers Tovøvelser- jeg ved noget om psykisk sygdom!-jeg tænker på, hvordan min familie har det! Jeg kender andre børn der har gået i gruppe! Ect. 3. XX præsenteres og gruppen præsenteres a. Kaste bold, sige: i. Sit navn ii. Den andens navn iii. 2 bolde sige navnet på den der kaster 4. Livshistorier 5. Leg- Flod/bred 6. Pause 7. Leg seddelleg- spørgsmål og svar 8. Livshistorier 9. Afslutning a. Hvad tager jeg med i dag? b. Hvad vil I gerne have mere eller mindre af? Program 9. gang 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Barometer- har der været besøg af den psykiske sygdom i påskeferien? Vælg et foto som siger noget om hvordan du har det det er sidste gang næste gang? Følge op på XX’s fortælling fra sidst Leg med bold Morder Øvelse med hånden- Hvem er jeg? Afspænding Afrunding- for meget? For lidt? 29 Bilag 3 Projektet omtalt i Frederiksborgs Amts Avis 30 Bilag 4 Eksempel på PR-materiale vedr. gratis kursusdag Gratis kursus til lærere, pædagoger og medhjælpere Få redskaber til at tage en dialog med børn og unge om psykisk sygdom I forbindelse med projektet ”Væk med tabu – hjælp til børn og unge som har forældre med psykisk sygdom”, har alle klasselærere i Helsingør Kommune fået tilsendt en pakke med foldere til uddeling, en informationspjece samt inspiration til at tage en snak om psykisk sygdom i klasserne. Erfaringer fortæller os midlertidigt, at mange lærere, pædagoger og medhjælpere ikke føler sig rustet til at tage en snak om et sårbart emne som psykisk sygdom med børn og unge. Derfor inviteres lærere, pædagoger og medhjælpere til at deltage på et gratis kursus, der vil give redskaber til dialog og håndtering af forskellige udfordringer i forbindelse med at tage emnet op – både som et led i undervisningen, og som et led i forældre-/elevsamtaler. Mere end 80.000 børn i Danmark er berørt af psykisk sygdom i familien. Der er ingen mening i, at nogle børn skal føle sig isolerede, fordi de lever med psykisk sygdom i familien. Derfor er det vigtigt at tage emnet op, så vi gennem formidling og dialog kan fjerne tavshed og tvivl, og dermed hjælpe børnene til bedre trivsel.4 At kunne tale om svære emner som psykisk sygdom, vil samtidig være med til at fremme inklusion og øge tolerancen, børn og unge imellem. Kursusindhold Kurset vil blandt andet give dig redskaber inden for følgende5: Hvordan tager jeg emnet op i fællesskabet? Hvordan underviser jeg i et emne, jeg måske ikke har stor faglig viden om? Hvordan håndterer jeg, når et barn bliver berørt af emnet? Hvordan taler jeg med forældrene til berørte børn? Hvordan håndterer jeg det, når jeg evt. selv bliver berørt? Tid og sted Kurset udbydes af Psykiatrifonden og afholdes af Familiehuset i Bjergegade 10B.1, 3000 Helsingør6 Onsdag d.21. januar 2015, kl.13-16 Kurset vil blive afholdt af teamleder Bjarke M. Jensen, som har stor erfaring på området. Han har arbejdet i Psykiatrifonden i 8 år, og har ligeledes erfaring som lærer. Tilmelding Tilmelding sker efter ”først til mølle”-princip, og skal ske senest d.15. december til Kristine Skyhøj Projektmedarbejder [email protected] Center for Børn, Unge og Familier 4 5 6 Kilde: psykiatrifonden.dk Kilde: http://psykiatrifonden.dk/guides/snak-om-det/kursus.aspx En forudsætning for at kurset afholdes, er en tilmelding på min. 15 deltagere 31 Bilag 5 Evaluering af første kursusdag 32 Evaluering af anden kursusdag 33 Bilag 6 Udkastskitse for implementering af gruppetilbud 34
© Copyright 2024