Udviklingsgruppe for unge v/ cand. psych. Inge Holm-Petersen UDVIKLINGSGRUPPE FOR UNGE Gruppeforløb efteråret 2014 Mange unge kender følelsen af ensomhed, lavt selvværd, forventningspres fra omgivelserne, og det at have svært ved at finde ud af, hvad man vil i livet. Disse problemstillinger kan både opleves meget smertefulde og være vanskelige at stå alene med. Dette gruppeforløb vil tage udgangspunkt i jeres forskellige baggrunde og problematikker, der vil danne rammerne for de temaer, vi vil tage op fra gang til gang. Målsætningen er at skabe indsigt og udvikling for den enkelte i samværet med andre. Du vil få muligheden for at opleve, at du kan hjælpe og blive inspireret af andre i et rummeligt og trygt miljø under vejledning af psykolog Inge Holm-Petersen. Vi mødes seks mandage kl. 16.00 – 18.30: 13. oktober / 27. oktober / 10. november / 24. november / 8. december og 15. december Pris: kr. 2.500 – depositum kr. 1.000 indbetales senest 1. oktober på konto: 9897-897-0000322 (venligst påfør dit fulde navn på indbetalingen). Der vil blive serveret lidt snacks, kaffe & te. Jeg glæder mig til at se dig! Inge Holm-Petersen PSYKOLOGFIRMAET KIRSTEN DRAIBY Ferdinand Salling Stræde 2 8000 Århus C Tlf 8610 2085 www.psykologfirmaet.com
© Copyright 2024