TEMA: KORN OG BÆLGSÆD
21 Dyrkning og anvendelse af vinterrug
Rug som et alternativ til hvede og byg i
svinefoder
Rug kan for hjemmeblanderen være et godt alternativ til hvede og byg i svinefoder til slagtesvin.
Projektleder Dorthe K. Rasmussen
VSP, Ernæring & Reproduktion
[email protected]
I svineproduktionen er der altid et ønske om at forbedre foderudnyttelsen til lavest mulige
omkostninger, hvilket gør alternative råvarer interessante. Rug
er en god alternativ afgrøde med
højt udbytte på sandjorde til lave dyrkningsomkostninger.
Rug har lavere energiindhold
end hvede men giver på grund
af det høje udbytte på sandjorde
flere FEsv pr. ha ved dyrkning af
rug i forhold til både hvede og
byg. Indholdet af råprotein er
dog lavere end i hvede, hvilket
bevirker, at indholdet af proteinkilder som f.eks. sojaskrå skal
være højere i foderet.
Rug indeholder ligesom byg
mange fibre, men fibrene i byg
og hvede har en anden struktur.
Fibre i rug har en mere kompleks struktur og er svære at
nedbryde i mave og tyndtarm.
Rug har generelt haft et dårligt ry som fodermiddel til svin,
hvilket hovedsageligt skyldtes
problemer med meldrøjer, som
giver dårligere produktionsresultater hos grise i vækst og ikke
må forekomme i foder til søer,
idet meldrøjer kan give mælkemangel. Moderne rugsorter
er dog mere resistente overfor
meldrøjer end tidligere sorter,
og meldrøjer er i mindre grad et
problem i de nutidige hybridsorter, end det var tidligere.
Videncenter for Svineproduktion har gennemført forsøg
Tabel 1. Produktionsresultater ved stigende indhold af rug til smågrise.
Gruppe
1
Behandling
Kontrolfoder
2
3
4
Foder med Foder med Foder med
20% rug
40% rug
60% rug
Daglig tilvækst, g/dag
550
530*
481***
463***
Foderoptagelse, FEsv/dag
1,00
0,95***
0,89***
0,88***
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst
1,82
1,81
1,85
1,90***
Produktionsværdi, indeks
100
98
86***
80***
Værdier markeret med * er statistisk sikkert forskellige fra kontrolgruppen, p<0,05.
Værdier markeret med *** er statistisk sikkert forskellige fra kontrolgruppen, p<0,001.
2015
100
med rug til henholdsvis smågrise og slagtesvin. For smågrise blev en stigende iblanding
af rug på henholdsvis 20, 40 og
60% rug af hele foderblandingen testet. For slagtesvin blev
40% rug i hele foderblandingen testet. For både smågrise og
slagtesvin blev produktiviteten
for foder med rug sammenlignet med foder uden rug (se tabel
1og 2).
Analyser af meldrøjer i det
rug, der blev anvendt i begge
forsøg, viste, at indholdet var så
lavt, at foderblandingerne med
60% rug havde et totalt indhold
af meldrøjer langt under den
maksimalt anbefalede dosis på
500 ppm.
Iblanding af rug i foder gav
for både smågrise og slagtesvin
en dårligere produktivitet, som
primært skyldtes en lavere foderoptagelse og daglig tilvækst.
For slagtesvin gav det dog en
højere kødprocent.
En forklaring på den dårligere foderoptagelse kunne være, at
der i rug er et højere indhold af
fibre end i hvede. Det kan have
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
TEMA: KORN OG BÆLGSÆD
Dyrkning og anvendelse af vinterrug
Tabel 2. Produktionsresultater ved 40% rug i foder til slagtesvin.
Grupper
1
2
Kontrolfoder (hvede)
Foder med 40% rug
Daglig tilvækst, g/dag
1021
961**
Foderoptagelse, FEsv/dag
2,82
2,69**
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst
2,77
2,80
Kødprocent
60,4
61,1**
Produktionsværdi, indeks
100
94**
Behandling
Værdier markeret med ** er statistisk sikkert forskellige fra kontrolgruppen, p<0,01.
været medvirkende til, at grisene blev hurtigere mætte, og at
mætheden holdt i længere tid
ved rug i foderet, således at den
lavere passagehastighed gav en
lavere foderoptagelse. En anden
mulig forklaring kunne være,
at foderet med høj iblanding af
rug smagte dårligere end foderet
uden rug.
Nedenfor ses, hvor meget
billigere foder med rug skal være pr. 100 kg for at opnå det samme økonomiske resultat pr. stiplads pr. år som foder uden rug:
● Billigere eller samme pris
som hvedeblanding ved
iblanding af 20 % rug i foder
til smågrise
● 4,5 kr. ved iblanding af 40 %
rug i foder til slagtesvin
Det kan bedst betale sig at bruge
rug i foder, når prisen på rug er
lav. Det samme er gældende for
priser for proteinkilden, idet foderet ved iblanding af rug skal
have tilsat mere protein. Det forventes, at iblanding af høj andel
rug i slutfoderet til slagtesvin
giver en forbedret kødprocent,
men samtidig en lavere tilvækst.
Når der i omkostningerne
ved dyrkning af rug på sandjorde tages hensyn til de dårligere
produktionsresultater, der blev
set i forsøget med slagtesvin,
halveres den økonomiske ge-
vinst. Der er dog stadig en gevinst på 600 kr. pr. ha (priser fra
2009-2013) ved dyrkning af rug
i forhold til hvede. Derfor kan
det for hjemmeblanderen godt
betale sig at fodre sine slagtesvin med 40% rug. Byg er ikke
konkurrencedygtigt i forhold til
hverken rug eller hvede, idet det
har et lavere energiindhold og
derudover et lavere udbytte end
de to andre kornarter.
En øget selvforsyning med
foder ved egen dyrkning af rug
på sandjorde betyder ligeledes
sparede omkostninger ved indkøb af andet korn. Der vil dog
være øgede omkostninger til en
ekstra silo og håndtering af en
ekstra kornart.
Anvendelse af rug i sofoder
kan ligeledes tænkes at være en
oplagt mulighed, og flere besætninger beretter om roligere dyr
ved fodring med rug. Der er ligeledes muligt, at rug kan have
en positiv effekt på mavesundheden, men det er indtil videre
ikke blevet undersøgt.
Projektet med smågrise har
fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.
Projektet med slagtesvin har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden
samt Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).
■
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
2015
101
21