1. No category

Gråzonebørns deltagelse i bevægelsesaktiviteter
- i et sundhedsfremmende perspektiv
Gråzonebørns deltagelse i bevægelsesaktiviteter
- i et sundhedsfremmende perspektiv
Navn: Mette Aalling Nørtoft
Studienummer: 23311012
Holdnummer: 2233000911
Bacheloropgave
Uddannelsessted: University College Lillebælt,
Pædagoguddannelsen i Jelling
Vejleder: Ove Krog Eskildsen
Afleveringsdato: 16. januar 2015
Anslag inkl. mellemrum: 54.901
Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse jf.
Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010.
2
Resumé
I den nye folkeskolereform er bevægelse blevet en stor del af hverdagen. En gruppe børn, her
kaldet gråzonebørn, er en overset målgruppe, i forhold til bevægelsesaktiviteter i fritiden. I
opgaven belyses hvorfor det er vigtigt at støtte gråzonebørns deltagelse i
bevægelsesaktiviteter ud fra et sundhedsfremmende perspektiv. Dette gøres ud fra et
kropsfænomenologisk tilgang, hvor kropslighed og sundhedsfremme er i fokus. Thomas
Mosers teori om kropslighed og Aron Antonovskys salutogenetiske idé er bærende i opgaven.
Envidere behandles, hvordan børn oplever deres mulighed for at tage del i
bevægelsesaktiviteter i skole og fritid. Her inddrages en kvantitativ undersøgelse, gennemført
af gråzonebørn, fra 4. 5. og 6. klassetrin. Gennem spørgeskemaer giver børn udtryk for
hvordan de oplever deltagelse i bevægelsesaktiviteter.
Undersøgelsen bekræfter, at gråzonebørn gerne vil deltage i bevægelsesaktiviteter. Men der er
behov for hjælp, til motivation og deltagelse, gennem støtte fra pædagoger eller andre voksne.
Gennem en oplevelse af sammenhæng kan barnet lære at mestre eget liv ud fra et
sundhedsfremmende perspektiv.
3
Indholdfortegnelse
Afsnit 1
1. Indledning.........................................................................................................6
2. Problemfelt .......................................................................................................6
3. Problemformulering ........................................................................................7
4. Læsevejledning.................................................................................................8
4.1. Begrebsafklaring....................................................................................8
4.1.1 Gråzonebørn ...............................................................................8
4.1.2 Bevægelsesaktiviteter.................................................................8
4.2 Afgrænsning............................................................................................9
4.3 Metodeafsnit ...........................................................................................9
4.3.1 Teori ...........................................................................................9
4.3.2 Empiri.......................................................................................10
Afsnit 2
5. Kropslighed.....................................................................................................10
5.1 Kroppens egenværdi.............................................................................11
5.2 Kroppens nytteværdi ............................................................................11
5.3 Blomstermodellen ................................................................................12
5.4 Diskussion ............................................................................................13
6. Maurice Merleau-Ponty ................................................................................14
6.1 Udvikling i børns bevægelsesmønstre..................................................14
6.2 Diskussion ............................................................................................15
7. Sundhedsfremme ...........................................................................................16
7.1 Diskussion ............................................................................................16
8. Aron Antonovsky............................................................................................17
8.1 Diskussion ............................................................................................19
4
9. Deltagelse ........................................................................................................19
9.1 Motivation ............................................................................................21
9.1.1 Motivationsfaktorer..................................................................21
9.2 Pædagogen som rollemodel..................................................................22
9.3 Diskussion ............................................................................................22
Afsnit 3
10. Empiri ...........................................................................................................23
10.1 Undersøgelsens metode.............................................................23
10.2 Valg af population .....................................................................24
10.3 Skolen som samarbejdspartner..................................................24
11. Resultat af undersøgelsen............................................................................25
12. Analyse og sammenfatning af spørgskemaundersøgelse..........................28
Afsnit 4
13. Konklusion ...................................................................................................29
13.1 Perspektivering..........................................................................30
14. Referenceliste ...............................................................................................32
5
Afsnit 1
1. Indledning
Gennem en årrække har der været fokus på børns bevægelse. Der forskes i bevægelse, vi
hører om bevægelse og der skrives om bevægelse. I 2004 blev krop og bevægelse en del af
dagtilbudsloven. Her 10 år senere er bevægelse blevet en del af folkeskolereformen. Lærere
og pædagoger skal nu arbejde med bevægelse, som en integreret del af skoledagen. Senest har
regeringen udarbejdet 7 nationale mål, hvor bevægelse i høj grad er i fokus, ud fra et
sundhedsfremmende perspektiv.
En øget opmærksomhed på bevægelse er resultatet af, at danskerne bevæger sig mindre end
tidligere deriblandt også børnene. Ud fra regeringens udspil kommer børnene til at bevæge sig
mere ud fra en fornuftstyret sundhedslogik.
For voksne kan det være en motivation, at vedligeholde sin krop, gennem fysisk aktivitet. Her
i det senmoderne samfund ser vi, for voksne, nærmest en motionisme ideologi. For børn
forholder det sig anderledes. Børn ser ikke meningen i at bevæge sig som en kropslig
vedligeholdelse. Børn forsøger ikke at undgå sygdomme senere i livet, så statens udgifter til
sundhedsvæsnet holdes nede.
Børn bevæger sig, hvis de synes det er sjovt, der ligger således en opgave i, at få børn til at
bevæge sig. De skal opleve glæden ved at bevæge sig og mærke de positive kropslige
erfaringer. Mange børn er aktive i deres fritid men der kan antydes et mønster i, at
veluddannede voksne er mest aktive, og at børnene er habituelt disponeret for bevægelse i
fritiden. Derfor er det postivt, at der i daginstitutioner og skoleregi, er øget fokus på
bevægelse. Det betyder, at alle børn bliver præsenteret for bevægelse. Men det ændrer måske
ikke på børnenes vaner i fritiden. Som pædagog er jeg ikke nødvendigvis en del af børns
fritid. Dog er det min opgave at hjælpe det enkelte barn. Det er min opgave som pædagog, at
støtte og vejlede som et led i omsorg, dannelse og udvikling for det enkelte barn.
2. Problemfelt
I somrene 2013 og 2014 var jeg frivillig på en Feriecamp nær Fredericia. En Feriecamp
arrangeret af Landsforeningen af Væresteder, for socialt udsatte voksne og børn, med idrætten
som omdrejningspunkt. I 2014 havde jeg især fokus på børn og bevægelse i et projekt med en
6
medstuderende. Her fik jeg et indblik i, hvor svært det er, for socialt udsatte børn, at gå til
sport i fritiden, hvis ikke der er nogle voksne der kan hjælpe barnet. For hvem kan tage
hjemmefra mor, som er fuld, eller hvem skal passe lillesøster, fordi far er gået?
Det var efter arbejdet med socialt udsatte børn, at jeg fik øje på hvor meget det kræver af
forældre, hvis børn vil gå til sport. Det kræver tid, økonomi og overskud. Der er transport til
og fra træning, der skal betales kontingent, aftensmaden må indtages på forskellige
tidspunkter. Der skal køres til kamp i weekender, der skal vaskes klubtøj og
forældreopbakning til kampe er også noget, der værdsættes af trænere og andre forældre. Hvis
ikke forældre har overskud til, at barnet skal gå til sport, kan det antages, at barnet ikke bliver
præsenteret for et evt. tilbud.
Gennem mit pædagogiske studie er jeg blevet præsenteret for typisk tre målgrupper,
normalområdet med børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne og mennesker som
er socialt udsatte. Typisk har jeg, som studerende, måtte vælge, om jeg taler om den ene eller
den anden målgruppe. Gennem mit pædagogiske arbejde i praksis, er jeg blevet bekendt med,
at der er børn, der ikke kan defineres som hørende til den ene eller den anden målgruppe. I
stedet tilhører barnet to målgrupper. Det er børn fra folkeskolen, som ligger midt imellem at
blive betragtet som et socialt udsat barn, eller et barn som ikke er socialt udsat. De er efter
min mening en overset målgruppe, i forhold til bevægelse, og befinder sig i en gråzone.
Derfor har jeg valgt at kalde målgruppen for gråzonebørn.
Det er disse børn, som jeg vil beskæftige mig med her i opgaven. Børn hvor forældrenes
sociale habitus har en betydning for børnenes deltagelse i bevægelsesaktiviteter, og denne tese
leder mig frem til min problemformulering.
3. Problemformulering
Hvorfor er det vigtigt, at støtte “gråzonebørns” deltagelse i bevægelse ud fra et
sundhedsfremmende perspektiv? Og hvordan oplever gråzonebørn deres mulighed for at tage
del i bevægelsesaktiviteter i skoletiden såvel som i fritiden?
7
4. Læsevejledning
Jeg har valgt at opdele denne opgave i 4 hovedafsnit. 1. afsnit er det, som vi er i gang med nu.
Det handler om baggrund for opgaven, opgavens problemstilling samt hvordan opgaven
gribes an. Afsnit 2 er fremstilling af teori. Teorien vil undervejs indeholde analyse samt
diskussionsafsnit. Dette vil komme løbende, hvor jeg finder det relevant. Afsnit 3 indeholder
min indsamlede empiri. Herunder begrundede overvejelser samt resultater for undersøgelsen
og afslutningsvis en analyse. Afsnit 4 er det sidste afsnit, og indeholder min konklusion og
perspektivering.
Den anvendte teori er gældende for børn. Gråzonebørn er en kategori herunder, og derfor er
teorien også gældende for gråzonebørn. Det er først i empirien, jeg udelukkende forholder
mig til gråzonebørn.
Før jeg kan blive i stand til at svare på problemformuleringen, vil jeg lægge ud med en
begrebsafklaring af gråzonebørn og bevægelsesaktiviteter. Efterfølgende vil der være en
afgrænsning af opgaven og metodeafsnit.
4.1. Begrebsafklaring
4.1.1 Gråzonebørn
Jeg definerer gråzonebørn, som børn i folkeskolen der har særlige behov, men som skolen
ikke modtager ekstra ressourcer til. De befinder sig i en gråzone, fordi der administrativt ikke
er erkendt eller anerkendt, at de har nogle ressourcekrævende behov.
Gråzonebørn kan være børn af forældre, som har en kort eller ingen uddannelse, lav
indkomst, dårlige boligforhold, dårlig sundhed og som af lærere og pædagoger kan betragtes
som ressourcesvage forældre. Børnene deltager i få eller ingen sociale aktiviteter eller
fritidsaktiviteter.
4.1.2 Bevægelsesaktiviteter
Bevægelsesaktiviteter anvendes som en fællesbetegnelse for alle former for kropslig
bevægelse, hvor pulsen stiger. Det er ikke kun sportsdiscipliner, men også lege hvor kroppen
og bevægelsen er i fokus, og kroppen er fysisk aktiv.
8
4.2 Afgrænsning
Opgaven tager udgangspunkt i gråzonebørn og deres deltagelse i bevægelsesaktiviteter. I
problemfeltet har jeg givet et indblik i, hvor svært det kan være for børn, at deltage i
bevægelsesaktiviteter, hvis ikke forældrene har de nødvendige forudsætninger for at hjælpe
eller støtte barnet. Jeg vil i opgaven ikke komme yderligere ind på forældrenes rolle, social
habitus eller privatsfærden.
Når der dykkes ned i begrebet kropslighed, deltagelse og sundhedsfremme er der rigtig mange
sideveje der kan køres ud af. Disse fører til interessante områder, der er lige så vigtige, som
den retning der er fokus på her i opgaven. Inklusion kunne være et oplagt emne at berøre i
forbindelse med gråzonebørn og bevægelse, da gråzonebørn ofte ses som ikke deltagende i
bevægelsesaktiviteter. Det har været med i mine overvejelser, men ud fra
problemformuleringen og et sundhedsfremmende perspektiv, vil jeg holde fokus på
bevægelse, kropsbevidsthed og sundhedsfremme.
En anden oplagt retning kunne være at inddrage et lærings- og dannelsesperspektiv. På trods
af, at det er rigtig spændende og vigtige område, som hænger meget sammen med bevægelse
og sundhedsfremme, har jeg valgt ikke at fordybe mig i det.
4.3 Metodeafsnit
4.3.1 Teori
For at kunne svare på problemformuleringen vil jeg starte med et afsnit med inddragelse af
relevant teori. Teoridelen indledes med Thomas Moser. Moser er professor i idrætsvidenskab
og specialpædagogik og har været med til at udvikle de pædagogiske læreplaner. Han har stor
erfaring inden for området gennem flere år, men er stadig aktuel med ny viden. Jeg vil
anvende Mosers teori om kropslighed, til at belyse, hvilken betydning bevægelse har for
gråzonebørn. Jeg vil desuden inddrage en model som han, sammen med Mia Herskind, har
udviklet.
Efter Mosers teori slår vi et smut forbi den franske filosof Maurice Merleau-Ponty. Hans
filosofi om kropsfænomenologien har Moser ladet sig inspirere af, men de har ikke helt
samme perspektiv, da Merleau-Pontys perceptionsopfattelse ikke er helt ens med Mosers syn
på kroppen, som er ud fra et lærings og dannelsesperspektiv. Vi bliver herefter lidt tilbage i
9
tiden hvor Merleau-Ponty levede, for at få et indblik i børns bevægelsesmønstre i et historisk
perspektiv.
Det historiske perspektiv er vigtig, for den opfattelse vi har af sundhedsfremme. Afsnittet med
sundhedsfremme giver et bud, på hvorfor det vedrører pædagogisk praksis. Inden for
pædagogikken og sundhedsfremme er det svært ikke at komme omkring Aron Antonovsky.
Han har haft stor betydning for sundhedsfremme, og jeg vil komme omkring hans teori om
oplevelsen af sammenhæng, samt hvorfor det er vigtigt, for at støtte gråzonebørnenes
deltagelse ud fra et sundhedsfremmende perspektiv.
Deltagelse og motivation er vigtige faktorer, når der skal arbejdes pædagogisk med
gråzonebørn og deltagelse. Roger Hart, der er professer i miljøpsykologi, har udviklet en
model, som jeg vil inddrage. Dernæst kommer jeg omkring Harry Harlow, der har forsket i
motivation.
4.3.2 Empiri
For at belyse hvordan børn oplever deres mulighed for at deltage i bevægelsesaktiviteter, har
jeg foretaget en kvantitativ undersøgelse. Undersøgelsen har bestået af et spørgeskema, som
er udarbejdet til elever i 4. 5. og 6. klasse. Jeg vil starte med at belyse undersøgelsens metode,
samt hvilken population der er tale om. Herunder kommer jeg omkring mine
samarbejdspartnere, inden jeg giver et svar på undersøgelsen. Jeg vil gennemgå resultaterne,
ud fra hvad jeg finder interessant og vigtig, i forhold til den opstillede problemformulering.
Efter endt gennemgang vil jeg afslutningsvis fremstille en analyse af undersøgelsen. Til slut
vil jeg samle trådende i en konklusion.
Afsnit 2
5. Kropslighed
Vi starter i teorien for at få belyst, hvorfor det er vigtigt, at børn bevæger sig og her kommer
Thomas Moser i spil. Moser har gennem en del år beskæftiget sig med kropslighed og
bevægelse. Kropslighed har indflydelse på alle livsområder, og er ifølge Moser menneskers
måde at være på i verden (Moser, 2013). Det vil vi kigge nærmere på herunder.
10
Fra vi bliver født, forstår vi verden gennem kroppen i form af vores sansesystem, og det lille
barn udtrykker sig gennem kroppen. Efter beherskelse af sproget udtrykker barnet sig gennem
det talte sprog men også gennem kroppens sprog.
Kroppen er barnets redskab med et stort sammensat sansesystem, som gør barnet i stand til at
lære at mestre verden. Det sker ifølge Moser gennem kroppens egenværdi og nytteværdi
(ibid).
5.1 Kroppens egenværdi
Kroppens egenværdi er kroppens værdi i sig selv.
Vi er anatomisk og fysiologisk opbygget således, at vi er skabt til bevægelse. Ud fra et
antropologisk og et evolutionsperspektiv har bevægelse altid været en del af os mennesker. Vi
bevæger os alle i mere eller mindre grad i løbet af et døgn. Vores liv foregår i bevægelse, fra
vi slår øjnene op om morgenen, selv det er en bevægelse. At kunne anvende finmotoriske og
grovmotoriske færdigheder og kunne holde balancen, er med til at skabe en god
kropsbevidsthed. Det at kunne klare dagligdagen, i den kultur som man befinder sig i, og de
fysiske krav, som der bliver stillet, er også et udtryk for kroppens egenværdi. Hvis ikke vi
bevæger os, har det konsekvenser for kroppens egenværdi. Kroppen skal vedligeholdes
gennem bevægelse for ikke at forfalde (ibid).
5.2 Kroppens nytteværdi
Udover kroppens egenværdi har kroppen også en nytteværdi. Moser opdeler nytteværdien i
tre grupper, biologisk-, psykisk- og social nytteværdi. Disse værdier er værdier, der rækker ud
over det kropslige og bevægelsesorienterede.
Den biologiske nytteværdi er med til, når vi er fysisk aktive, at forbedre eksempelvis organer
og knogledannelse, ligesom styrke og udholdenhed også forbedres.
Den psykiske nytteværdi indeholder de positive virkninger, der kommer af bevægelse. Det er
glæde, trivsel, livskvalitet og selvopfattelse, som kan fremmes. Ved at børn opnår
færdigheder, og øver sig i at mestre, opnår de en større selvtillid. Det er med til at motivere
børn, hvilket skaber handlekompetencer og trivsel.
Den sidste af de tre nytteværdier er den sociale. Når børn er i besiddelse af gode fysiske
ressourcer og motoriske færdigheder, opnår de lettere social status i en børnegruppe. De har
lettere ved at indlære sprog, og Moser mener også, at børn lettere kan indlede relationer til
11
andre børn og undgå mobning. Ligeledes ses interaktion med voksne også som lettere, ved
børn der har et fysisk højt aktivitetsniveau (ibid).
Kropsligheden har altså en stor betydning, ikke kun for barnet, men for hele det levede liv.
Nytteværdierne kan påvirke egenværdien og omvendt, og kropsligheden har, ifølge Moser,
“stor betydning for mange vigtige områder i en udviklings-, oppdragelses-, lærings- og
dannelsessammenhæng” (Moser, 2013 s. 34).
5.3 Blomstermodellen
For bedre at kunne forstå begrebet kropslighed har Moser sammen med Mia Herskind 1
udviklet “blomstermodellen. Modellen fortæller om sammenhængen mellem krop, bevægelse
og læring.
Figur 1. Blomstermodellen af Moser & Herskind (Moser & Herskind, 2004).
Krop og bevægelse finder vi i blomstens center, som er knoppen. Det er her alt udspringer fra.
Fra knoppen udspringer der fire blade, som er direkte knyttet til krop og bevægelse, og
symboliserer 4 læringsområder. Moser og Herskind mener ikke, at krop og bevægelse skal
1
Hun forsker i kropslige-sanselige og affektive sider ved mennesket (Lektor, ph.d.).
12
ses, som altid værende det vigtigste fokusområde. Krop og bevægelse påvirker hver af disse
områder, og der er en ressource at hente, i de fire kronblade, til blomstens knop.
På hver side af blomsten finder vi identitet og personlighed. Kropslighed vil påvirke disse ud
fra den kontekst eller kultur, som man befinder sig i. Endvidere finder vi det biologiske felt,
som vi tidligere mødte under nytteværdierne. Det biologiske danner grundlag for de kropslige
ind- og udtryk, som påvirker både knop og de fire kronblade, som eksempel kan nævnes
nerve-, muskel-, og hjertekredsløbssystemet (Moser, 2013).
5.4 Diskussion
Vi ved nu, at krop og bevægelse er en vigtig del i det levede liv og at det har en positiv
betydning for børn, herunder også gråzonebørn, og deres udvikling inden for flere områder.
Mosers teori vidner om en naturvidenskabelig tilgang, når det handler om det biologiske. Vi
ved godt, at hvis et barn, via sine arme, skal hive sig op i et træ, anvender sin muskelmasse,
og at denne langsomt bliver opbygget. Det er forholdvis let at bevise, at gennem daglig
træning bliver barnet stærkere. Det er noget mere problematisk at bevise, at Mosers
fænomenologiske og hermeneutiske tilgang via de sociale- og psykiske nytteværdier har en
positiv betydning for barnet.
Jeg er meget enig med Moser i hans teorier, og som pædagog ved jeg, ud fra erfaring, at disse
nytteværdier ikke er uden effekt i arbejdet med børn. Udfordringen kan dog i en
personalegruppe være manglende viden, om disse værdiers betydning. Som næsten færdig
pædagog kan jeg, ved at se på mine medstuderende, få et udsnit af de kollegaer jeg kommer
til at møde fremadrettet. Det er pædagoger, som har hver deres briller på og med fokus på
forskellige arbejdsområder. Det er her, jeg som pædagog, kan holde fokus på kropslighed og
gråzonebørn og videregive af min erfaring både internt og eksternt i det pædagogiske arbejde.
Moser og Herskinds figur, med blomstermodellen, er en analytisk skabt model. Der kan
argumenteres for et dualistisk kropssyn, fordi barnet kan veksle mellem at opfatte sig selv
som en helhed eller skelne mellem subjekt og objekt. I situationer, hvor barnet er opslugt eller
i flow, vil det være sandsynligt, at barnet opfatter sig selv som en helhed. I situationer hvor
barnet eksempelvis har slået foden, ser barnet på foden som et objekt, hvor det ikke er barnet
der har overset en sten og er vrikket om, men foden der har svigtet.
13
I praksis skal vi være bevidste om, at barnet ikke vil opleve det så groft skitseret. Krop og
bevægelse vil foregå som en vekselvirkning mellem knop, blade og det omkringliggende.
Modellen giver en beskrivelse og, efter min mening, et godt visuelt udtryk af begrebet
kropslighed, som kan være med til at styrke arbejdet med gråzonebørn og kropslighed i en
personalegruppe.
6. Maurice Merleau-Ponty
Mosers teorier lægger sig godt op af det menneskesyn, som filosof Merleau-Ponty havde, og
han inddrager også Merleau-Pontys kropsfænomenologi i sine teorier. De er meget ens i deres
syn på krop og bevægelse på trods af at Merleau-Ponty ser kroppen ud fra en fænomenologisk
synsvinkel, hvor Mosers teori indeholder både fænomenologi, hermeneutik og
naturvidenskab.
Mosers ser krop og bevægelse som en helhedsforståelse for kroppens betydning ud fra et
lærings og dannelsesperspektiv. Merleau-Ponty mener at kroppen, gennem sanserne er kilden
til erkendelse og de kropslige erfaringer, får mennesket til at smelte sammen med verden.
Perception er for ham et nøgleord, da kroppen og verden er nærmest vævet sammen. Det er et
system med masser af forbindelse og tråde, som gør, at det hænger sammen, og har svært ved
at skilles ad, men skal ses i en helhed. Bevægelse ses af Merleau-Ponty som grundlæggende
og meningsgivende i livet, ligesom han mener, at kroppen spiller en vigtig rolle i dannelsesog læringsprocesser (Løkken, 2013).
Merleau-Ponty skrev om kropsfilosofien omkring år 1950. Det var først ca. 10 år efter at
fænomenologien fik sin renæssance inden for det pædagogiske felt (Brinkkjær & Høyen,
2011). Vi bliver lidt tilbage i tiden for at se på børn bevægelsesmønstre.
6.1 Udvikling i børns bevægelsesmønstre
I indledningen nævntes at der er politisk opmærksomhed på, at børn bevæger sig for lidt.
Derfor tager vi et tilbageblik på, hvad der menes.
I de sidste 60 år er der sket en væsentlig nedgang i børns bevægelsesmønstre. Det er både
omfang, type og intensitet der, blandt børn, er markant mindre i dag end i 1950‘erne
14
(Pedersen & Andersen, 2011). Undersøgelser hvor transportmønstre har været i fokus viser, at
flere børn bliver transporteret i bil, hvor de tidligere har transporteret sig selv ved at cykle
eller gå til og fra destinationer. Det er typisk de mindre børn, der bliver transporteret i bil,
hvor børn omkring 15 års alderen stadig anvender cyklen. Der påpeges i undersøgelserne, at
det ikke kun er ændret holdninger blandt børn og voksne, men også demografisk udvikling,
skolenedlæggelser og øget bil til rådighed, der er udslagsgivende for de ændrede
transportvaner.
I undersøgelserne om børns bevægelse er der, omkring år 2000, sket en ændring. Det fald, der
har eksisteret i mange år blev stabilt og har været det siden (ibid).
Om børnene bevæger sig mere eller mindre i fritiden melder undersøgelsen ikke noget om. Vi
kan dog formode, at der er sket en stigning i børns stillesiddende aktiviteter på grund af den
teknologiske udvikling. Det tyder dermed på, at børn har fået en mere passiv livsstil.
6.2 Diskussion
Hvis vi ser på børns udvikling af bevægelse, i lyset af Merleau-Pontys teori, kan det betyde, at
børn, herunder gråzonebørn, ikke vil opleve den samme form for perception som tidligere. Vi
kan antage at børn, pga. mindre bevægelse, får en anden sansning. En sansning, som hænger
mere sammen med det hverdagsliv, der leves i dag. En sansning hvor det eksempelvis er synsog høresansen der er meget anvendt, når et barn sidder med eks. en tablet. I mindre grad vil
eksempelvis den vestibulære- eller kinæstetiskesans være i brug, hvor sidstnævnte i høj grad
er med til udvikling af en god kropsbevidsthed (Ahlmann, 2006). Det kan derfor ikke
undgåes, at det har en påvirkning på børns kropslighed, at børn bevæger sig mindre.
Omvendt så fortæller sundhedsstyrelsens undersøgelse intet om, hvordan børns udvikling er
for deltagelse i fritidsaktiviteter, hvor bevægelse er omdrejningpunktet. Det kunne have været
interessant, at have med i sådan en undersøgelse, set i lyset af et øget fokus på børns
bevægelse i folkeskolen. Det kan antages at der, fra 1950 og til nu, er sket en stor stigning, i
de bevægelsesaktiviteter der bliver udbudt. Mange børn transporterer måske ikke sig selv i så
høj en grad, men er måske aktiv på anden vis.
15
For det pædagogiske arbejde kræver det, at pædagogen er opmærksom på det enkelte barn
med en bevidsthed om vigtigheden i kropsbevidsthed og bevægelse.
Vi har nu været igennem kropslighed og den positive betydning bevægelse har for børn såvel
som gråzonebørn. Når vi taler om kropslighed, er det svært at komme udenom sundhed og
sundhedsfremme. Det vil vi kigge nærmere på herunder.
7. Sundhedsfremme
World Health Organization (WHO) har tilbage til 1948 defineret sundhedsbegrebet som
“Sundhed er et stadium af fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære og ikke kun fravær af
sygdom og svaghed” (Fredens, Johnsen & Thybo, 2011). Selvom det er tilbage til den tid,
hvor Merleau-Ponty kom frem med sine filosofier, er det stadig dette sundhedsbegreb vi
møder i dag. Vi kan ikke undgå at komme uden om sundhedsbegreber.
Globalt er der, i Toronto Charteret i 2010, kommet en opfordring til alle lande om, at bidrage
til, at fysisk aktivitet bliver prioriteret (Sundhedsstyrelsen, 2010). I 2014 kom der med den
nye folkeskolereform mere fysisk aktivitet og bevægelse ind i skolen idet fysisk aktivitet og
bevægelse skal udgøre ca 45. min dagligt i gennemsnit. Dette som led i at “fremme sundhed
hos børn og unge samt understøtte motivation og læring i skolens
fag” (Undervisningsministeriet, 2014). Samtidig er der fra regeringen blevet opstillet 7
nationale mål for danskernes sundhed. Her lyder det blandt andet, at “Flere børn skal trives og
have god mental sundhed”, og “social ulighed i sundhed skal mindskes”, ligesom “færre børn
skal være overvægtige” (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2014). Sundhedsstyrelsen
anbefaler, at børn er fysisk aktive i mindst 60 minutter hver dag.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger beskriver meget nøje minimumstiden for bevægelse men
klarlægger også, at der skal forefindes både moderat og høj intensitet for at vedligeholde eller
øge muskelstyrken og konditionen. Ligeså påpeges vigtigheden af bevægelsesaktiviteter, der
øger knoglestyrke og bevægelighed (Pedersen & Andersen, 2011).
7.1 Diskussion
Der er en klar tendens til at pædagoger, ikke kan komme uden om at skulle forholde sig til
sundhedsfremme i det pædagogiske arbejde. Vi ser her tydeligt, at regeringen, gennem
lovgivning, forsøger at påvirke børns sundhed. Implicit fortæller sundhedsstyrelsens i deres
16
anbefalinger, at børn bliver sunde, hvis de er fysisk aktive. Lovgivningen sætter dagsordenen
for hvad der skal arbejdes med gennem deres målsætning. Ændringer i reformen fastslår, at
der skal arbejdes med bevægelse og fysisk aktivitet. Hvordan det skal gribes an, er op til en
enkelte skole.
Hvis vi ser på det ud fra Tone Saugstads sundhedspædagogiske betragtinger, kan vi på den
ene side argumentere for, at sundhedsstyrelsen og lovgivningen er et udtryk for at skabe
sundhedsfremme. Dette ud fra en opfattelse af sundhed som livskvalitet, hvor fokus flyttes fra
kroppen til psyken. Dette lægger sig tæt op at Merleau-Pontys kropsfilosofi. Sundhed skal,
udover at holde sygdommen fra døren, også indbefatte trivsel og velbefindende (Mach-Zagal
& Sagstad, 2009). Jeg tror dog at det er ønsketænkning. I stedet ser jeg ved Sundhedsstyrelsen
og regeringen mere “sundhed som rigtig sundhedsadfærd”. Altså at man bliver sund, hvis man
lever sundt. Dermed når vi hen til det mål, som let kunne tænkes at være i fokus blandt
politikkerne, at man undgår sygdom, og selvfølgelig en sundere befolkning, med færre
udgifter til sundhedsvæsnet.
Ifølge regeringens nylige opsatte mål og den nye folkeskolereform, er der både fokus på de
biologiske-, sociale- og psykiske nytteværdier som tidligere omtalt under punkt 5.2
Umiddelbart vil det derfor være en gevinst for børn med den øgede fokus på bevægelse.
I den senere tid har vi dog også kunne se i TV, hvordan flere og flere voksne har så stor fokus
på krop og bevægelse, at de kan kategoriseres under Saugstads “sundhed som sundhedisme”.
En kritik af regeringens tiltag kunne udmøntes i, at vi fremadrettet måske kan opleve, at den
sundhedisme der allerede eksisterer blandt voksne i dag vil brede sig til børn, hvis ikke
børnene formår, at opleve den øgede bevægelse som meningsgivende for kropsligheden.
For at pædagoger kan støtte børn, til at deltage i bevægelse ud fra et sundhedsfremmende
perspektiv, er vi nødt til at se på det enkelte barn men også pædagogen. Vi vil derfor i det
kommende afsnit se nærmere på Antonovskys salutogenesiske tænkning, deltagelsesbegrebet
og motivationsteori.
8. Aron Antonovsky
Vi går lige lidt tilbage til begrebet sundhedsfremme, for hvad er det egenlig for et ord, vi som
pædagoger skal arbejde ud fra, når vi taler om bevægelse og børn.
17
Sundhedsfremme kan ses ud fra flere forskellige positioner, både samfundsvidenskab,
humanvidenskab og naturvidenskab. Sundhedsfremme ses i denne opgave ikke ud fra én af de
tre retninger, men er infiltreret i hinanden i et samspil, ud fra biologisk, psykologisk og social
dimension, hvilket Moser også er inde på. Selvom der kan argumenteres for forskellige
videnskabelige retninger, inden for sundhedsfremme og bevægelse, er det svært at komme
udenom Aron Antonovsky og hans begreb salutogenese.
Antonovsky betragtes som en pionér inden for forskning omkring sundhed. Hans teori om
salutogenese og OAS (oplevelse af sammenhæng) anvendes centralt, når der arbejdes med
sundhedsfremme. Dette på trods af at flere forskere har forholdt sig kritisk til hans
nøglebegreb OAS pga. et for snævert psykosocialt syn, ud fra videnskabsteoretisk forskning
(Fredens, Johnsen & Thybo, 2012).
Salutogenese har fokus på liv og sundhed og fokuserer på kilderne dertil (Antonovsky,1987).
Med det kom Antonovsky i 1970´erne med en modsætning til den patogenetiske tænkning.
Antonovsky mener, at hvis man har et positivt fokus på liv, sundhed og læreprocesser
opretholdes menneskets almene modstandskraft. Ud fra de stressorer, som mennesket
udsættes for, er evnen til at kunne håndtere dem forskelligt. Menneskets håndtering af
stressorer har indvirkning på det sunde menneske. Antonovsky udviklede begrebet OAS ud
fra den salutogenesiske idé, og definere det som “en gennemgående, blivende, men dynamisk
tillid til, at ens indre og ydre miljø er forudsigelige, og at der er en stor sandsynlighed for, at
alting vil gå så godt som man med rimelighed kan forvente.” (Antonovsky, 1987 s. 13).
I det pædagogiske arbejde med, at støtte gråzonebørns deltagelse i bevægelse, ud fra et
sundhedsfremmende perspektiv, er Antonovskys teori om OAS vigtig. Hvis børn ser verden
ud fra en oplevelse af sammenhæng, kan de håndtere de stressorer som de bliver udsat for. For
at kunne opnå følelsen af sammenhæng kræver det kendskab til tre læreprocesser, som er
kernen i OAS. Disse er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Antonovsky, 1987).
Begribelighed handler om, at kunne forstå det der sker eller kommer til at ske. Håndterbarhed
er, at man er bevidst om de ressourcer man har til rådighed, for at kunne klare det man møder.
Meningsfuldhed er et motivationselement, hvor man finder motivationen til at investere
energi og engagere sig, fordi det giver mening.
18
8.1 Diskussion
Antonovskys salutogenetiske idé er blevet dannet ud fra undersøgelser af kvinder i
overgangsalderen. Man kan derfor spørge sig selv, om hans teori om OAS også kan anvendes
i det pædagogiske arbejde med børn.
Antonovsky påpeger, at jo stærkere OAS der er ved forældrene, des større er sandsynligheden
for, at barnets liv vil føre i samme retning (Antonovsky, 1987). Vi ved, fra socialt udsatte
børn, at de dagligt udsættes for flere stressorer end ikke udsatte børn (Daviden, Holst, Juel &
Pedersen, 2012). Idet gråzonebørn ligger lige midt mellem de to grupper, kan det formodes, at
gråzonebørn udsættes for flere stressorer end andre børn.
Når jeg som pædagog skal arbejde med børn, bevægelse og sundhedsfremme, ser jeg
Antonovskys teori, om OAS og hans salutogenetiske ide, som vigtig. Antonovskys positive
syn på sundhed, kunne ligeledes være et positivt syn på barnet. At se barnets muligheder, se
hvad barnet er god til, og se hvad barnet laver af bevægelsesaktiviteter. I stedet for, at tage
udgangpunkt i, at barnet bevæger sig for lidt, kan pædagogen vende blikket mod det sunde, og
se på hvad barnet i forvejen gør, som er sundhedsfremmende.
Det er pædagogens job, at få øje på det der i forvejen eksisterer og bygge videre herpå. Det er
pædagogens job, at få barnet til at kunne forstå hvorfor kroppen reagerer som den gør. Det er
pædagogens job, at hjælpe barnet til at blive bevidst om barnets ressourcer, og finde ud af
hvad der kan være motivationsfaktor for barnet.
Vi har nu fået belyst, hvad sundhedsfremme er, og hvorfor der skal arbejdes med det i
pædagogisk praksis. I det kommende afsnit vil vi se nærmere på, hvordan vi får børnene til at
deltage.
9. Deltagelse
Deltagelse er også et nøgleord inden for sundhedsfremme. Det er blevet præciseret globalt
tilbage til 1987, at deltagelse er en vigtig forudsætning, når der arbejdes med
sundhedsfremme (Simovska, 2012). Deltagelse er dog blevet kritiseret for, at blive anvendt så
bredt, at dens betydning er blevet uklar. Deltagelse anvendes her ud fra en forståelse af “at
19
have del i noget” (ibid s. 86). Deltagelse bliver dermed set ud fra, at barnet kan træffe et valg,
at barnet er aktiv i “noget” og at barnet har ejerskab og empowerment 2.
Barnet skal ud fra deltagelsesbegrebet aktivt inddrages og kunne blive i stand til selv at
definere egen sundhed. Deltagelse kan derfor fortolkes som en proces, hvor barnet har
indflydelse, ikke kun på sundhed men også på sociale forhold. Dette understreges i Health
2020, der er en global strategi for Europa under WHO’s folkesundhedsarbejde, at børn skal
medinddrages (Sund By Netværket, 2013). Således vil deltagelsesbegrebet de næste 5 år være
en central del for pædagogen i det sundhedsfremmende arbejde.
Roger Hart, der er psykolog og professor i miljøpsykologi har, i forbindelse med forskning
om børns deltagelsesniveau og deres mulighed for at vælge, udviklet en model kaldet for
Harts deltagelsesstige. Deltagelsesstigen3 viser hvordan og hvor meget, børn er deltagende.
Han pointerer, at børns forskelligheder så som alder, interesser, kompetencer og evner, kan
variere meget blandt børnene og påvirke formen for deltagelse (Simovska, 2012).
Ud fra deltagelsesstigen mener Hart, at der er to forskellige måde at være deltagende på. Der
eksisterer en symbolsk deltagelse og en ægte deltagelse. Den symbolske deltagelse, de
nederste tre trin, peger på, at børnene er tilstede.De skal tilegne sig en faktuel viden som kan
læres, accepteres og anvendes. Der bliver her ikke taget hensyn til barnets kontekst og barnets
valg. Barnet får information og bliver klar over risici og konsekvenser.
Den ægte deltagelse er et udtryk for at se barnet ud fra konteksten, og det liv som barnet lever.
Barnet får opbygget viden gennem refleksion. Jo mere barnet bliver inddraget, jo højere
kommer barnet op af stigen og er dermed mere deltagende. Den ægte deltagelse skaber
handlekompetence4, ejerskab og empowerment. Jo mere vi inddrager barnet, jo større
handlekompetence får det, hvilket er med til at skabe sundhedsfremme for den enkelte. Jo
mere barnet selv er med til at bestemme sin deltagelse, jo bedre forudsætninger har barnet for
deltagelse på højeste niveau (Simovska, 2012). Deltagelsesstigen skal anvendes som en ægte
stige. Det er en stige man klatrer op af, men det betyder ikke, at man altid skal deltage på
højeste niveau. Barnet skal, som før nævnt, have valgfrihed, og der deltages på det niveau
som barnets engagement tillader (ibid).
2
Empowerment er barnets evne til at tage kontrol over eget liv.
3
Se Harts deltagelsesstige i bilag 1
4
Ses som evne og motivation for at kunne handle i forhold til sundhed, både individuelt og i fælleskab.
20
Vi har nu været omkring deltagelsesbegrebet. Her har vi fundet ud af, at barnet selv skal have
ret til at træffe beslutninger om barnets egen sundhed og barnets deltagelse.
Men hvad gør pædagogen, hvis barnet træffer det valg, at det ikke ønsker at være deltagende.
Her står pædagogen med en udfordring, der kan betyde, at barnet træffer et valg, der ikke
skaber deltagelse i bevægelsesaktiviteter og sundhedsfremme. Sammen med
deltagelsesbegrebet ser vi derfor nærmere på begrebet motivation.
9.1 Motivation
Motivation handler om drivkraft. En kraft til at drive os mod noget. Her vil vi se nærmere på
om vi, ved børn, kan påvirke denne drivkraft. Hans Vejleskov, der er tidligere professor i
psykologi, mener, at “motivation er ganske afgørende for al menneskelig aktivitet, herunder
også læring” (Vejleskov, 2009 s. 11) Det er der flere andre, der er enige med ham i blandt
andet Hans Henrik Knoop (Hede, 2014). Det er dog ikke kun drivkraft, vi beskæftiger os med.
Når man er motiveret, beskæftiger man sig med noget, man opfatter som meningsfuldt.
Vi kan anskue et barns motivation ved at kigge efter barnets væremåde. Ved at iagttage, om
barnet er fordybet, holder fokus og er koncentreret, kan vi sige noget om barnets motivation.
Barnets humør kan også være et udtryk for, om barnet er motiveret (Hede, 2014). Vejleskov
anvender i citatet som før nævnt ordet aktivitet. Det fortæller os ikke, at man skal være i
fysisk bevægelse, men at man gør noget, og derfor er aktivt handlende (Vejleskov, 2009).
Hvis et barn er aktivt handlende fortæller det, at barnet har et motiv, og i motivet ligger der et
ønske om at at opnå noget. For pædagogen kan det være svært at gennemskue, hvad det er
barnet ønsker at opnå. Men sikkert er det, at motivation, handling og læring hænger sammen
(ibid).
9.1.1 Motivationsfaktorer
Harry F. Harlow har forsket i motivation, hvilket har ført ham til to typer af motivation. Han
skelner mellem indre motivation og ydre motivation.
Den indre motivation er den, der frembringer det emotionelle. Det er en følelse af eks. glæde,
velvære, fælleskab, sammenhæng, spænding, mestring og oplevelse af egne evner. Den indre
motivation er altså en kropslig følelse, som får barnet til at deltage.
21
Den ydre motivation er udefrakommende og ses som en belønning. Her kan nævnes materiel
tilkendegivelse som eks. penge og gaver, men det kan også være tilsagn om lov til en aktivitet
eller lign. Ydre motivation kan være yderst effektiv middel for at få et barn til at deltage
(Hede, 2014). Der er intet facit for, hvilken motivationsfaktor der er bedst. Det skal ses ud fra
det enkelte barn og er forskelligt alt efter individ, situation og kontekst. Børn motiveres både
ud fra indre såvel som ydre forhold. Begge motivationsfaktorer kan være relationelt betinget,
som hvis en pædagog er deltagende sammen med barnet (ibid).
Pædagogens relation har dermed en betydning i arbejdet med gråzonebørn og tilgangen til
deltagelse og motivation. Det ser vi nærmere på her.
9.2 Pædagogen som rollemodel
For pædagogen er er det værd at have for øje, at barnet ser pædagogen som en rollemodel i
forhold til kropslighed. Her ser barnet, hvordan kropslighed kan være forskelligt blandt
voksne. Pædagogers adfærd og kropslighed fortæller hvad de ønsker, af barnet, og pædagogen
må selv leve op til det (Moser & Herskind, 2004). Det betyder, at pædagogen skal udvise en
rolleadfærd. Det betyder ikke, at pædagoger nødvendigvis skal gå til en masse sport i fritiden,
eller at kroppen skal være top trimmet. Det betyder, at pædagogen skal kunne forholde sig til
egen kropslighed og være med til at støtte og guide barnet på en autentisk måde. I
dagligdagen skal pædagogens deltagelse, i bevægelsesaktiviteter med barnet, ikke være en
pligt, men på baggrund af lyst. Pædagogen skal vise barnet den glæde bevægelse bringer.
Børn vil, ifølge Mosers teori, kunne aflæse på pædagogens krop, hvis ikke glæden eller lysten
til en pågældende bevægelseaktivitet er tilstede (Moser, 2012).
At sidde med en kaffekop og opmuntre børn til at være fysisk aktive sender et forkert signal
til børnene. Moser mener endvidere, at pædagoger skal kunne reflektere over egen
kropslighed. Det skal ikke kun være en optimistisk bølge, som børnene præsenteres for.
Pædagoger skal være bevidste om egne begrænsninger og grænser. Dette gælder både ved
egen kropslighed men også ved andres (Moser & Herskind, 2004).
9.3 Diskussion
Jeg er meget enig med Moser, i hans teori, om den betydning voksnes rolleadfærd har. Jeg
opfatter det lidt som et smil. Hvis jeg smiler til et menneske, smiler mennesket ofte igen. Men
22
hvis mit smil ikke kommer fra hjertet, vil modtageren let, gennem mit kropssprog og mimik,
kunne se, at smilet ikke er autentisk.
En personalegruppe vil altid være forskellig sammensat og have forskellig tilgang til
kropslighed og bevægelse. For at kunne leve op til Mosers tanke, om voksne som
rollemodeller med rolleadfærd, kræver det, et godt samarbejde i personalegruppen. Det
kræver, at der bliver taget stilling til, hvad der på den enkelte arbejdsplads skal være i fokus,
og hvordan det skal gribes an. For at gråzonebørn kan opleve en ægte følelse af kropslighed,
og kunne mærke deres egen kropslighed, må pædagogen være bevidst om sin adfærd og skal
rollemodel nødt at kunne vise sin individuelle kropslighed.
Vi ved nu at voksne rollemodeller har en betydning, når der arbejdes med sundhedsfremme.
Ligeledes har vi fundet frem til at, motivation og deltagelse er vigtige forudsætninger, når vi
arbejder med gråzonebørn og bevægelsesaktiviteter. Nu skal vi se nærmere på en
undersøgelse af, hvordan gråzonebørn oplever deres mulighed for at tage del i
bevægelsesaktiviteter i skole og fritid.
Afsnit 3
10. Empiri
Denne undersøgelse er blevet til på baggrund af min interesse for gråzonebørn. Efter dialog
med projektleder, for “Aktiv fritid” i Vejle kommune, Marianne Pedersen fik jeg skærpet min
interesse for målgruppen, og en undersøgelse blev sat i stand.
10.1 Undersøgelsens metode
Undersøgelsen er gennemført ud fra kvantitativ metode i form af spørgeskemaer.
Undersøgelsen er dermed standardiseret og struktureret, og kan belyses ud fra statistisk
sammenhæng. Spørgeskemaet er primært udarbejdet ud fra lukkede spørgsmål men
indeholder også åbne spørgsmål. Spørgeskemaerne indeholder derfor også kvalitative svar.
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i en stikprøveundersøgelse.
23
10.2 Valg af population
I forbindelse med indsamling af empiri har jeg valgt at tage udgangpunkt i en mindre
population. Ud fra mit valg af spørgeskema stiller det et krav til respondenterne, at de skal
være i stand til selv at læse og forstå spørgsmålene i spørgeskemaet. Et ønske fra min side har
været, at det skulle være børn fra mellemtrinnet i folkeskolen. Dels fordi de behersker evnen
til at læse og udfylde et skema, og dels fordi de stadig betragtes som børn, og ikke teenagere,
hvor andre forhold kan komme i spil. Den udvalgte population er derfor gråzonebørn i 4., 5.
og 6. klassetrin.
En udfordring har været at finde frem til gråzonebørnene. Bupl har lavet en undersøgelse og
fundet frem til resultater der viser, at 48 pct., af skolebørn med særlige behov, kan
kategoriseres som gråzonebørn. Det er børn, som skolerne ikke får ekstra ressourcer til,
selvom der er et behov for det.
Det svarer til 6 procent af samtlige indskrevne børn i folkeskolen (Bupl, 2010). Derudover er
der en gruppe, på 5,2 pct. af samtlige indskrevne børn, som har særlige behov, men som
skolerne vurderer at kunne håndtere, uden tilførelse af ekstra ressourcer. Årsagen til at
skolerne ikke modtager ekstra ressoucer er typisk, at børnenes behov ikke er afklaret, eller at
skolerne ikke har bedt om det, fordi det ofte er nytteløst at søge (Bupl, 2010).
Jeg har valgt at undersøgelsen skulle belyse gråzonebørn i udkantsområderne. Med det mener
jeg skoler, som ligger i mindre byer, hvor fritidstilbudene ikke er så nuancerede. Typisk er det
her de meget gængse bevægelsesformer, som eks. fodbold, gymnastik, og håndbold, der bliver
udbudt. Disse demografiske overvejelser er på baggrund af en antagelse af, at der ofte er et
større udbud og mulighed for fritidsaktiviteter, hvis man har bosat sig i en større by. Jeg har
derfor taget udgangspunkt i skoler, hvor indbyggertallet i byen er under 10.000 indbyggere.
10.3 Skolen som samarbejdspartner
En udfordring har bestået i at finde ud af, hvordan der skulle findes frem til gråzonebørnene,
idet de er en mindre gruppe, af den eksisterende børnegruppe, i folkeskolen. For at kunne
finde frem til gråzonebørnene, har jeg været afhængig af skolernes hjælp. Deres opgave skulle
bestå i, at udvælge gråzonebørnene og samtidig udvise diskretion. Det har været mit ønske, at
gråzonebørnene ikke måtte føle sig stigmatiseret eller kategoriseret.
24
Flere skoler er blevet kontaktet i udvælgelsesprocessen, og flere skoler har pænt takket nej.
Enten på grund af en travl hverdag eller på grund af opgaven, i at udpege og udvælge
gråzonebørn, som for dem synes at være en svær opgave. To skoler indvilgede i at deltage. De
så ikke en udfordring i at udpege og udvælge gråzonebørn, men så en opgave, der sagtens
kunne løses med diskretion. Jeg har i opgaven valgt at anonymisere de to skoler. Dette på
baggrund af, at respondenterne er så lille en del, at der ville kunne forelægge genkendelse ved
kendskab til skolerne. De to skoler ligger begge i byer, hvor der er under 5000 indbyggere.
Jeg har til begge skoler udarbejdet en beskrivelse, som indeholder formålet med
undersøgelsen, fokus på diskretion samt en definition på gråzonebørn 5. Derudover har jeg på
den ene skole, efter skolens ønske, været på besøg, og gennem dialog med de involverede
lærere, informeret om min definition af gråzonebørn. På begge skoler har alle børn i 4., 5. og
6. klassetrin udfyldt spørgeskemaerne. Lærerne har ved indsamlingen sorteret skemaerne i
gråzonebørn og ikke gråzonebørn. Jeg har herefter fået spørgeskemaerne retur og altså kun de
skemaer, som ud fra min beskrivelse og lærernes optik, er vurderet til at være fra
gråzonebørn.
Mit fokus har primært gået på at undersøge hvor mange af gråzonebørnene, der ikke deltager i
bevægelsesaktiviteter samt hvorfor.
Spørgeskemaet består af 17 spørgsmål. Det er dog kun 14 spørgsmål som børnene skulle
besvare. Dette fordi de mødte spørgsmålet: “Går du til sport eller andet i din fritid, hvor du
skal bevæge dig?” Her skulle barnet svare enten ja eller nej og bliver herefter ledt til tre
spørgsmål som uddyber dette.
11. Resultat af undersøgelsen
Jeg vil nu lave en gennemgang af resultaterne fra undersøgelsen. Jeg vil ikke gennemgå alle
spørgsmål men i stedet fremhæve det, som jeg finder interessant 6.
5
Se beskrivelsen til skolerne i bilag 2
6 Alle
resultater foreligger i bilag 3.
25
Der er i alt 205 børn der har udfyldt spørgeskemaet. Det svarer til alle elever på 4. 5. og 6.
årgang på de to skoler7. Ud af de 205 børn er 45 børn, af lærerne, defineret som gråzonebørn.
18 af disse børn går ikke til sport eller anden form for bevægelsesaktivitet i fritiden. Det er
denne lille gruppe af børn, hvis resultater jeg er særligt interesseret i, og vil fremlægge. Der er
en overvægt af drenge i denne gruppe og størstedelen går i 5. eller 6. klasse. Over halvdelen
(56 pct.) bor sammen med begge forældre). Det er meget ligeligt fordelt hvordan de kommer i
skole, om det er med bil, bus, cykel eller på gå ben. Disse baggrundsvariabler synes dog ikke
at påvirke de yderlige resultater særligt.
Gennemgående for alle gråzonebørn er, at 82 pct. af børnene svarer, at de meget godt eller
godt kan lide at bevæge sig i skolen eller fritiden8. Blandt de børn, der ikke deltager i
bevægelsesaktiviteter i fritiden, er det hele 94 pct. der svarer således. Heraf siger 72 pct. ja til
mere bevægelse i skolen eller fritiden. Vi kan dermed konstatere at gråzonebørn godt eller
meget godt kan lide bevægelsesaktiviteter i skolen såvel som i fritiden og at størstedelen
ønsker mere bevægelse.
Spørgsmål nr. 12 fortæller om gråzonebørn kunne tænke sig at gå til bevægelsesaktiviteter.
Her svarer 33 pct., af de gråzonebørn der ikke går til bevægelsesaktiviteter, at det vil de gerne.
11 pct. ønsker ikke mere bevægelse og de resterende 56 pct. svarer måske. Det er over
halvdelen der svarer måske. Det betyder at de ikke har afvist muligheden og altså er åbene
over for det. Spørgsmålet hænger sammen med det næste, så der fortsætter vi.
Spørgsmål 13 er et åbent spørgsmål, hvor børnene skal svare på, hvad de kunne tænke sig at
gå til, hvis de selv måtte vælge. Næsten alle har nedskrevet én eller flere sportsgrene. Det er
11 forskellige sportsgrene, som er nævnt. Nogle få har ladet feltet stå blankt eller skrevet “ved
ikke”.
Det viser en usikkerhed blandt nogle af gråzonebørnene, som måske kan forklares ved, at de
mangler indsigt og viden, om de muligheder der er for dem. Måske tanken om at “gå til
noget” er for fjern, fra den hverdag de oplever på hjemmefronten. Det kunne også tænkes, at
gråzonebørnene har brug for en håndsrækning, for at komme igang.
7
Herudover har der været få elever der ikke har være tilstede i skolen den pågældende dag.
8
Resultat ud fra spørgsmål nr. 6.
26
Ved spørgmål nr. 14 skal der svares på, hvorfor gråzonebarnet ikke går til det, som de ønsker.
Her er der, udover afkrydsningsfelter, muligt selv at skrive et svar.
Der er givet mange forskellige svar. Én henviser til en dårlig arm, en anden til kræproblemer.
Nogle har ikke tid eller lyst. Én har ikke spurgt sine forældre om lov, mens én ikke ved, hvor
man kan gå til det ønskede. Én spiller saxofon, nogle ved det ikke og én har ikke fundet det,
som vedkommende vil gå til.
Her ser vi utrolig blandede argumenter. I mine øre kan nogle af budene næsten lyde som en
undskyldning, for ikke at gå til noget ud fra et dualistisk kropssyn. Der er dog få, der har
afkrydset ved de andre valgmuligheder, men ingen har skrevet, at det er forældrene der har
sagt, at de ikke må gå til det.
Dette felt havde jeg på forhånd forventet være blevet anvendt af en lille gruppe gråzonebørn.
Dels på grund af udgiften til bevægelsesaktiviteter og dels på baggrund at det overskud, som
det kræver af forældrene. Men undersøgelsen viser, at der ikke, er noget der tyder på, at
forældrene bremser deres barn i at deltage i bevægelsesaktiviteter.
Et andet resultat som jeg vil fremhæve er ud fra sprøgsmål nr. 16. Det handler om, hvad der
kan få barnet til at bevæge sig mere. Godt halvdelen (55 pct.) svarer, at de ikke ved, hvad der
skal få dem til at bevæge sig mere. Hele 28 pct. svarer, at de gerne vil have en ven at følges
med, og 6 pct. vil gerne have hjælp af forældrene.
Hvis vi sammenligner svarene fra spørgsmål 16, med den gruppe af børn der går til
bevægelsesaktivitet i fritiden, er svaret lidt anderledes fordelt. Her er gruppen der svarer, at de
ikke ved det mindre. Det, at have en ven at følges med, bliver prioriteret højt med hele 41 pct..
Derudover er der 11 pct. der gerne vil have hjælp af en voksen. Ligeså vil igen 11 pct. gerne
have forældres hjælp.
Disse to ovennævnte resultater tyder derfor på, at det for børnene, betyder rigtig meget at
have èn at følges med eller have støtte fra en voksen.
Sidste spørgsmål (nr. 17) handler om forældrene, og hvorvidt de er aktive i fritiden.
I begge grupper er der en tendens til, at de fleste af forældrene ikke deltager i sport i fritiden.
Den procentvise største del af forældre, der deltager i sport, er i gruppen med børn går til
27
bevægelsesaktiviteter i fritiden. Her er det 26 pct. der deltager i sport. I gruppen med børn, der
ikke går til bevægelsesaktiviteter, er det kun 16 pct. af forældrene, der går til sport.
Resultatet viser hermed, at der er en sammenhæng mellem gråzonebørns deltagelse, i
bevægelsesaktiviteter, og deres forældres deltagelse i sport. Det er dog så lille en forskel, at
der ikke er tale om et tydelig overbevisende resultat.
12. Analyse og sammenfatning af spørgskemaundersøgelse
Jeg har i min definition af gråzonebørn lagt mig op af den definition, som Bupl anvender ved
gråzonebørn. Det kan diskuteres om min definition ikke har været skarp nok, eller uddybet
nok, på baggrund af resultaterne. Dette set ud fra at 21,9 pct. af respondenterne, er blevet
vurderet til at være gråzonebørn, af lærerne, på de to skoler. Bubl’s undersøgelse viser, at 6
pct. af alle indskrevne børn, er gråzonebørn. Herudover er der en gruppe af børn på 5,2 pct.,
af alle indskrevne børn, som har særlige behov, men hvor børnene kan håndteres uden ekstra
ressourcer (Bupl, 2010). Det betyder at der, i min undersøgelse, er ca. dobbelt så mange
gråzonebørn som Bubl antyder. Min definitionen, som lærerne har forholdt sig til, må dog
betragtes som værende tydelig, da begge skoler har vurderet relativt ens i udvælgelsen af
børnene. Men sammenlignet med Bupl’s undersøgelse er antallet af gråzonebørn på skolerne
høj, og der kan tales om, at validiteten derfor svækkes. Enten kan det skyldes, at der virkelig
er flere gråzonebørn på de to skoler, men det kunne også skyldes, at definitionen har medført,
at flere børn er blevet vurderet til at være gråzonebørn.
I resultaterne skal huskes på, at det er en stikprøveundersøgelse. Det medfører automatisk en
usikkerhed som hvis det havde været en større respondentgruppe. Den valgte demografi
kunne give anledning til andre svar, ved en lignende undersøgelse, foretaget i en større by.
Dog kan vi se, at mange af resultaterne viser en retning og en ensartethed, som gør, at der kan
argumenteres for en valid undersøgelse.
Hvis vi kigger generelt på de to grupper, altså de der er fysisk aktive og de der ikke er, så kan
vi se, at størstedelen af børnene svarer, at de godt eller meget godt kan lide at bevæge sig i
skolen. Dette samtidig med at mere end halvdelen svarer at de gerne vil bevæge sig mere. Her
er det primært de børn, der ikke bevæger sig i fritiden, der ønsker mere. Børnene har en
28
positiv opfattelse, af det at bevæge sig, og et ønske om at øge muligheden for
bevægelsesaktiviteter i skolen såvel som i fritiden.
Men børnene oplever en manglende håndsrækning fra et andet menneske. Enten i form af en
ven, forældre eller en voksen. Det er her, pædagogerne kan komme ind i billedet og give
gråzonebarnet den håndsrækning som barnet efterspørger. Pædagogens bevidsthed, om
kropslighed, motivation og deltagelse, kan være et led i at få barnet til føle en oplevelse af
sammenhæng.
De gråzonebørn der går til bevægelsesaktiviteter i fritiden svarer, at de gør det fordi det er
sjovt. De er altså deltagende i bevægelsesaktiviteter, drevet af indre motivation og vi kan
formode, på baggrund af teorien, at de føler en oplevelse af sammenhæng. Gennem
oplevelsen af sammenhæng ved vi, at barnet bedre kan klare sig i en given situation. Ud fra
teorierne som er gennemgået, kan vi antage, at gråzonebarnet gennem bevægelse, lærer at
mestre sit eget liv og træffe det sunde valg.
Afsnit 4
13. Konklusion
At arbejde med kropslighed rummer en stor pallet af muligheder i det pædagogiske arbejde.
Vi er skabt til at bevæge os, og kroppen er eksistentiel for det levede liv. Gennem kroppens
egenværdi og kroppens nytteværdier kan gråzonebarnet lære at mestre verden. Vi ved nu, at
kroppen har stor betydning for rigtig mange områder indenfor udvikling, opdragelse, trivsel,
læring og dannelse.
Statistik viser, at der, gennem en årrække, har været et ændring i børns fysiske aktivitet. Det
har været medvirkende til, at der er kommet mere bevægelse, ind i folkeskolen, ud fra et
sundhedsfremmende perspektiv. Lovgivningen kræver, at pædagoger arbejder med bevægelse,
trivsel og sundhedsfremme blandt børn. Derfor sætter det også dagsordenen i praksisfeltet for
pædagoger. Det kræver kendskab til, hvordan der kan arbejdes med bevægelsesaktiviteter og
sundhedsfremme med gråzonebørn.
En oplevelse af sammenhæng er et nøglebegreb i det sundhedsfremmende arbejde.
Når gråzonebørn føler en oplevelse af sammenhæng, kan de mestre de stressorer de bliver
udsat for. Det forudsætter, at de kan begribe og håndtere situationen og finder den motivation
29
der skal til, for at blive deltagende i bevægelsesaktiviteter. Pædagogen er en vigtig kilde til at
støtte barnet, når det på sin vej skal træffe de rette beslutninger. En ægte deltagelse skaber
handlekompetence og dermed også sundhedsfremme. Pædagogen er, udover støtte i
motivationen af barnet, også en rollemodel i forhold til kropslighed. Pædagogen skal selv leve
op, til det der ønskes af barnet. En adfærd fra pædagogen, der ikke er ægte, vil kunne aflæses
af gråzonebarnet.
Undersøgelse af gråzonebørn og bevægelsesaktiviteter viser, at børn rigtig gerne vil bevæge
sig både i skolen men også i fritiden. Vi ved nu at gråzonebørn, der ikke deltager i nogen
former for bevægelsesaktiviteter i fritiden, ikke er afvisende for at deltage. Børnene kan selv
komme med gode forslag, til hvilken type af bevægelsesaktivitet de ønsker.
Der er noget der bremser børnene i ikke at deltage, i den bevægelsesaktivitet, som de ønsker.
Det er mindre problemstillinger, som kan løses, hvis blot barnet får en håndsrækning til det.
Størstedelen af børnene ved ikke, hvordan de skal blive mere deltagende i
bevægelsesaktiviteterne, men mange har et ønske om, at en ven, forældre eller en voksen vil
kunne hjælpe.
Undersøgelsen viser også, at der er en sammenhæng mellem forældre, der deltager i sport, og
deres børn. Den viser, at hvis gråzonebarnets forældre deltager i sport, er der større chance
for, at barnet også er deltagende i en bevægelsesaktivitet.
Vi kan her konkludere, at gråzonebørns deltagelse i bevægelsesaktiviteter er yderst vigtig.
Børn vil gerne deltage i bevægelsesaktiviteter, og de gør det, fordi de synes det er sjovt.
Pædagoger og lærer kan være med til at støtte barnet til at træffe de rette valg. De kan være
med til at motivere gråzonebarnet til at deltage, og støtte barnet, ved at vise hvilke muligheder
der er.
Det er med til at skabe en oplevelse af sammenhæng, så barnet kan mestre eget liv, i skolen
såvel som i fritiden, ud fra et sundhedfremmende perspektiv.
13.1 Perspektivering
I forløbet med opgaven har jeg haft kontakt til projektleder for Aktiv fritid i Vejle. Det er et
projekt, hvor børn og unge får mulighed for at blive en del af foreningskulturen. Her har jeg
fået indsigt i problematikker, der er i spil, når vi arbejder med gråzonebørn.
30
Gråzonebørn er en gruppe, der er svær at få fat på, når det handler om at yde støtte. Dette
være sig enten økonomisk eller i form af en følgeven. Det kræver, at der i skolerne er lærer og
pædagoger, som er bevidste om vigtigheden i børns deltagelse i bevægelsesaktiviteter.
Samtidig kræver det bevidsthed om de tilbud der er. Det er her, der kan gøres en forskel, der
kan have stor betydning for et gråzonebarns liv. Det undre mig, at der ikke er større
opmærksomhed på målgruppen og de tilbud som pædagoger kan benytte sig af i forhold til
gråzonebørn. Dette er en erfaring, jeg har fået gennem arbejdet med opgaven, og en undren
som jeg vil tage med mig fremadrettet i pædagogiske praksis og arbejdet med kropslighed og
bevægelse.
31
14. Referenceliste
Ahlmann, L. (2006) Bevægelse og udvikling (s. 68-80), Kbh. Christian Ejlers’ Forlag.
Antonovsky, A. (1987) Helbredets mysterium (s. 19-32, 34-36), Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Brinkkjær, U. & Høyen, M. (2011) Videnskabsteori for de pædagogiske
professionsuddannelser (s. 55-105). Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Bupl, (2010, januar). Gråzonebørn - Undersøgelse af vilkårene i de almene daginstitutioner
om arbejdet med børn og unge, der har særlige behov. Lokaliseret d. 9. november 2014 på
http://www.bupl.dk/publikationer/velfaerdsdebat/graazoneboern?OpenDocument
Davidsen, M., Holst, M., Juel, K. & Pedersen, P. (2012). SUSU UDSAT 2012: Sundhedsprofil
for socialt udsatte i Danmark 2012 og udvikling siden 2007 (s. 41-60). Kbh: Rådet for socialt
Udsatte.
Fredens, K., Johnsen, T. & Thybo, P. (2012). Indledning - Hvad er sundhedsfremme? I: K.
Fredens, T. Johnsen & P. Thybo. (Red.), Sundhedsfremme i hverdagen: få mennesker du
møder til at vokse (s. 17-33). Kbh.: Munksgaards Forlag.
Hede, P. (2014). Pædagogisk idræt: Læring og bevægelse i skole og fritid (s. 83-90). Kbh. K:
Dansk Psykologisk Forlag.
Løkken, G. (2013). Bevægelse er meningen. I: E. Sandseter, T. Hagen & T. Moser (Red.),
Kropslighet i barnehagen: Pedagogisk arbeid med kropp, bevegelse og helse (s. 43-52). Oslo.
Gyldendal Akademisk.
Ministeriet for sundhed og forebyggelse (2014, 26. september). De 7 nationale mål for
danskernes sundhed. Lokaliseret d. 21. oktober 2014 på
http://www.sum.dk/Sundhed/Forebyggelse/Nationale-maal.aspx
32
Moser, T. (2013). Barns kroppslighet som del av barnehagens helhetlige dannelsesoppdrag. I:
E. Sandseter, T. Hagen, & T. Moser (Red.), Kropslighet i barnehagen: Pedagogisk arbeid med
kropp, bevegelse og helse (s. 26-34). Oslo. Gyldendal Akademisk.
Moser, T. (2012). Det kropslige barn - nogle tanker om kropslighed og dannelse. I: J. Jensen
(Red.), Motorik og bevægelse i børns liv (s. 15-35). Århus. Via Systime.
Moser, T. & Herskind, M. (2004, 27. oktober). I begyndelsen er bevægelsen. Lokaliseret d. 5.
december 2014 på
http://sm.dk/filer/arbejdsomrader/dagtilbud/begyndelsen-er-bevaegelse-krop-og-bevaegelse-idagtilbud-af-thomas-moser-og-mia-herskind.pdf/view
Pedersen, B. K. & Andersen, L. B. (2011). Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og
behandling (s. 12, & 85-86). Kbh.: Sundhedstyrelsen.
Saugstad, T. (2009). Sundhedspædagogiske overvejelser. I: Mach-Zagal, R. & Sagstad, T.,
Sundhedspædagogiske overvejelser (s. 33-38). Kbh.: Munksgaard Danmark.
Simovska, V. (2012). Deltagelse: Et nøglebegreb, princip og strategi inden for
sundhedpædagogik og sundhedsfremme. I: V. Simovska & J. M. Jensen, (Red.),
Sundhedspædagogik i sundhedsfremme (s. 85-102). Kbh.: Gads Forlag.
Simovska, V., Jensen, J. M., & Nordin, L. L. (2010). Inddragelse af unge i sundhedsprojekter
- opsummering af en DPU-litteraturgennemgang. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.
Sund By Netværket (2013, 31. januar). Health 2020 på dansk: Om WHO’s strategi for
Europas folkesundhed. Lokaliseret d. 9. januar 2015 på
http://sund-by-net.dk/nyhed/health-2020-paa-dansk#
Sundhedsstyrelsen (2010, 31. maj) The Toronto Charter. Lokaliseret d. 19. december 2014 på
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysisk-aktivitet/internationalt.aspx
33
Undervisningsministeriet (2014, 20. oktober) Bevægelse. Lokaliseret d. 4. januar 2015 på
http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/En-laengere-og-mere-varieret-skoledag/Bevaegelse
Vejleskov, H. (2009) Motivation - om motivationsens betydning for undervisning (s. 95-103).
Kbh.: Gyldendal.
34
Bilagsliste
Bilag 1 ...................................................................................................................2
Roger Harts deltagelsesstige (Simovska, Jensen & Nordin, 2010) ..............2
Bilag 2 ...................................................................................................................3
Beskrivelse til skolerne.................................................................................3
Bilag 3 ...................................................................................................................4
Spørgeskema.................................................................................................4
Bilag 4 ...................................................................................................................7
Resultater for gråzonebørn ...........................................................................7
- der IKKE går til sport eller andet i fritiden hvor barnet skal bevæge sig. .7
Bilag 4 .................................................................................................................12
Resultater for gråzonebørn .........................................................................12
- der GÅR til sport eller andet i fritiden hvor barnet skal bevæge sig. ......12
1
Bilag 1
Roger Harts deltagelsesstige (Simovska, Jensen & Nordin, 2010)
2
Bilag 2
Beskrivelse til skolerne
Spørgeskema om bevægelse til børn på 4. 5. og 6. klassetrin.
Formål med dette spørgeskema er at undersøge, hvordan “gråzonebørn” oplever deres
mulighed for at tage del i bevægelsesaktiviteter i skoletiden såvel som i fritiden.
Undersøgelsen indgår som empiri i en bacheloropgave omhandlende vigtigheden i, at
støtte gråzonebørns deltagelse i bevægelsesaktiviteter ud fra et sundhedsfremmende
perspektiv.
Definition af gråzonebørn.
Jeg har valgt at definere gråzonebørn, som børn der har særlige behov, men som
skolen ikke modtager ekstra ressourcer til. De befinder sig i en gråzone, fordi der
administrativt ikke er erkendt eller anerkendt, at de har nogle ressourcekrævende
behov.
Gråzonebørn kan være børn af forældre, som har en kort eller ingen uddannelse, lav
indkomst, dårlige boligforhold, dårlig sundhed og som af lærerer og pædagoger kan
betragtes som ressourcesvage forældre. Børnene deltager i få eller ingen sociale
aktiviteter eller fritidsaktiviteter.
Jeg har udelukkende brug for at få skemaer retur fra børn som, I vurderer, hører ind
under målgruppen.
Målgruppen må ikke komme til at føle sig stigmatiseret, så håber at I får held med at
indsamle skemaerne diskret.
Tusind tak for jeres hjælp og deltagelse i undersøgelsen.
Venlig hilsen
Mette Nørtoft
3
Bilag 3
Spørgeskema
Sporgeskema om bevagelse
1. Kan?
Mark€r kun 6n bolle.
ffi
ei
.t"g er en pige
J"g er en dreng
2. Hvor gammel er du?
3. Hvilken klasse gir du i?
4. Hvem bor du sammen med?
Mark$r kun 4n balte.
{}
rl)
ffi
nos min mor
t-tos min far
Lige meget hos mor og far, men de bor ikke sammen
i ]
.leg borsammen med min mor oglar
ffi
Uverten hos mor eller far
5. Hvordan kommer du mest i skole?
Markdr kun en bolle.
fi
Med bil
t/
Med bus
a:
Jeg cykler
1_t
Jeg
()
Andet:
gir
6. Hvad synes du om, nir du skal bevage dig i skolen?
Have idrei, labetur, lege hvor du beveger dig eller andet.
Mark*r kun 6n bolle.
ff)
raeset sodt
fl]
tlogenlunde
i;
DArligt
ir
Ved ikke
ffi
ooat
4
7. Vil du gerne bevage dig mere i skoletiden eller ifritiden?
Markhr kun an bolle.
i;
Ja
{:
Nej
8. GAr du til sport eller andet i din fritid, hvor du skal bevage dig?
Mark6r kun 6n bolle.
{*j
{}
,r. Gi
nu tilsporgsmdlnr. 9
Nq. G6 nu til sporgsm6t nr.12
9. Hvad g&r du til, hvor du skal bevage dig?
10. Hvor mange gange i ugen er du afsted ti! det?
Mad<€r kun 6n balle.
1
{3
4-7 gange i ugen
*
f..:}
\*.-J
{}
24
gange i ugen
toanoiuoen
Sl*tdnere end 1 gang i ugen
1. Hvorfor gAr du til det?
Efier dette spargsmAl skal du g* tit spargsm{l nummer 15
Markdr kun 6n balle.
{..*}
roraijeg synes det er sjovt
{}
{}
fi
rorai mor og far siger at jeg skal
veo ime
nnoen irsag
12. Kunne du godt tenke dig at gl til sport eller andet, hvor du skal bevage dig?
Markdr kun 6n balle.
,',%,
\l
Ja
{}
ru"i
i]
ruasre
5
13. Hvis du kunne valge imellem alt, hvad ville du
si gi til?
14. Hvorfor gir du ikke til det?
Mark6r alle, du er enig
LJ
r
__i
Fordi mor / far siger at jeg ikke mA
Det er for dyrt
r*"?
ligger
r,--J Det
m
il
i.
for langt vak
Fordijeg synes jeg er for dArlig til det
Andet:
15. Hvordan synes du din fysiske form er, i forhold til dine klassekammerateP
Markdr kun 4n bolle.
*
ffi
{}
ffi
ff
[aeget goo
ooo
wogenlunde
oartis
veo irre
16. Hvad tror du, kan fA dig til at bevage dig mere?
Markdr alle, du er enig
i.
En ven som jeg kan folges med til sport
En voksen som kan hjelpe mig
At mor eller far kan hjaelpe mig
Jeg har ikke lyst til at bevege mig mere
Ved ikke
17. Ghr din mor eller far ti! sport?
Mark6r kun 6n bolle.
tl
Ja
f1
Nej
tl
Mor har gjort
Far har gjort
!i
Ved ikke
6
Bilag 4
Resultater for gråzonebørn
- der IKKE går til sport eller andet i fritiden hvor barnet skal bevæge sig.
Antal børn der har udfyldt spørgeskema: 205 børn
Heraf antal børn som er vurderet til at være gråzonebørn: 45 børn (svarer til 21,9%)
Heraf antal børn som ikke tager del i sport og bevægelse i fritiden: 18 børn (svarer til 8,9% af
alle børn der har udfyldt et skema)
Spørgsmål nr 1.
Barnets køn?
Køn
Fordeling i procent
Piger
33
Drenge
67
Spørgsmål nr. 2
Barnets alder?
Alder
Fordeling i procent
10 år
11
11 år
39
12 år
44
13 år
6
Spørgsmål nr. 3
Klassetrin?
Klasse
Fordeling i procent
4. klasse
11
5. klasse
44
6. klasse
44
7
Spørgsmål nr. 4
Hvem bor barnet sammen med?
Fordeling i procent
Hos min mor
22
Hos min far
11
Lige meget hos mor & far,
men de bor ikke sammen
11
Jeg bor sammen med min mor
og far
56
Hverken hos mor eller far
0
Spørgsmål nr. 5
Hvordan kommer barnet mest i skole?
Transport til skole
Fordeling i procent
Med bil
28
Med bus
28
Cykler
28
Går
16
Andet
0
Spørgsmål nr. 6
Hvad barnet synes om, når det skal bevæge sig i skolen?
Bevægelse i skolen
Fordeling i procent
Meget godt
33
Godt
61
Nogenlunde
6
Dårligt
0
Ved ikke
0
8
Spørgsmål nr. 7
Vil barnet gerne bevæge sig mere i skoletiden eller fritiden?
Mere bevægelse i hverdagen
Fordeling i procent
Ja
72
Nej
28
Spørgsmål nr. 8
Går barnet til sport eller anden form for bevægelse i fritiden?
Sport & bevægelse i fritiden
Fordeling i procent
Ja
0
Nej
100
Spørgsmål nr. 12
Kunne barnet tænke sig at gå til sport eller andet, der indeholder bevægelse?
Lyst til bevægelse
Fordeling i procent
Ja
33
Nej
11
Måske
56
Spørgsmål nr. 13
Hvis barnet kunne vælge mellem alt ville det gå til?
Dette er et åbent spørgsmål og der er blevet svaret følgende:
• Ridning
• Gymnastik
• Bueskydning
• Dans
• Fodbold
• Skateboarding
• Spring
• Idræt
• Badminton
• Karate
• Volleyball
• Der er et barn der har svaret at det ikke ville gå til noget
• Der er 6 børn der har udfyldt med at de ikke ved det.
9
Spørgsmål nr. 14
Hvorfor går barnet ikke til det?
Årsag
Fordeling i procent
Må ikke for forældre
0
For dyrt
6
For langt væk
11
Er for dårlig til det
6
Andet
78
Feltet andet har været som et åbent spørgsmål og der er blevet svaret følgende:
• Ved ikke hvor man kan gå til det.
• Barnet har ikke spurgt forældrene.
• Gider ikke.
• Har ikke lyst.
• Har ikke tid.
• Spiller saxofon.
• Kender ikke nogen der går til det.
• Har ikke fundet noget spændende.
• Har knæproblemer.
• Har en dårlig arm.
• Har ikke fundet noget som vedkommende vil gå til.
• Derudover 2 der ikke har begrundet.
Spørgsmål nr. 15
Hvordan synes barnets sin fysiske form er, i forhold til sine klassekammerater?
Fysisk form
Fordeling i procent
Meget god
6
God
33
Nogenlunde
44
Dårlig
0
Ved ikke
17
10
Spørgsmål nr. 16
Hvad kan få barnet til at bevæge sig mere?
Mere bevægelse
Fordeling i procent
En at følges med
28
En voksens hjælp
0
Forældres hjælp
6
Har ikke lyst til mere bevægelse
11
Ved ikke
55
Spørgsmål nr. 17
Deltager mor eller far i sport
Forældres bevægelse
Fordeling i procent
Ja
16
Nej
37
Mor har gjort
10
Far har gjort
16
Ved ikke
21
11
Bilag 4
Resultater for gråzonebørn
- der GÅR til sport eller andet i fritiden hvor barnet skal bevæge sig.
27 børn ud af de 45 gråzonebørn har svaret at de går til bevægelsesaktivitet i fritiden
Spørgsmål nr 1.
Barnets køn?
Køn
Fordeling i procent
Piger
56
Drenge
44
Spørgsmål nr. 2
Barnets alder?
Alder
Fordeling i procent
10 år
37
11 år
18
12 år
41
13 år
4
Spørgsmål nr. 3
Klassetrin?
Klasse
Fordeling i procent
4. klasse
37
5. klasse
19
6. klasse
44
12
Spørgsmål nr. 4
Hvem bor barnet sammen med?
Fordeling i procent
Hos min mor
22
Hos min far
4
Lige meget hos mor & far,
men de bor ikke sammen
7
Jeg bor sammen med min mor
og far
67
Hverken hos mor eller far
9
Spørgsmål nr. 5
Hvordan kommer barnet mest i skole?
Transport til skole
Fordeling i procent
Med bil
26
Med bus
30
Cykler
30
Går
14
Andet
0
Spørgsmål nr. 6
Hvad barnet synes om, når det skal bevæge sig i skolen?
Bevægelse i skolen
Fordeling i procent
Meget godt
26
Godt
48
Nogenlunde
11
Dårligt
0
Ved ikke
15
13
Spørgsmål nr. 7
Vil barnet gerne bevæge sig mere i skoletiden eller fritiden?
Mere bevægelse i hverdagen
Fordeling i procent
Ja
59
Nej
41
Spørgsmål nr. 8
Går barnet til sport eller anden form for bevægelse i fritiden?
Sport & bevægelse i fritiden
Fordeling i procent
Ja
100
Nej
0
Spørgsmål nr. 9.
Hvad går barnet til at fritidsaktivitet?
Et åbent spørgsmål, jeg har her valgt ikke at nedskrive de forskellige aktiviteter som børnene
nævner, da der ikke er noget sammenligningsgrundlag og det ikke har relevans for opgaven.
Spørgsmål nr. 10
Hvor mange gange i ugen er barnet afsted?
Ugentlig antal
Fordeling i procent
4-7
8
2-3
22
1
70
sjældnere end 1
0
Spørgsmål nr. 11
Hvorfor går barnet til det?
Årsag
Fordeling i procent
Barnet synes det er sjovt
100
Forældres krav
0
Ved ikke
0
Anden årsag
0
14
Spørgsmål nr. 15
Hvordan synes barnets sin fysiske form er, i forhold til sine klassekammerater?
Fysisk form
Fordeling i procent
Meget god
22
God
30
Nogenlunde
26
Dårlig
7
Ved ikke
15
Spørgsmål nr. 16
Hvad kan få barnet til at bevæge sig mere?
Mere bevægelse
Fordeling i procent
En at følges med
41
En voksens hjælp
11
Forældres hjælp
11
Har ikke lyst til mere bevægelse
0
Ved ikke
37
Derudover er det et barn der har tilføjet et felt hvori der står: Andet der er sjovt.
Spørgsmål nr. 17
Deltager mor eller far i sport
Forældres bevægelse
Fordeling i procent
Ja
26
Nej
48
Mor har gjort
7
Far har gjort
4
Ved ikke
15
15
16