1. No category

Velkommen til Carolinehaven
Personale og forældrebestyrelse vil gerne byde børn og forældre velkommen i vores
institution.
Vi håber, at I bliver glade for at være her, og vi ser frem til et godt samarbejde.
Carolinehaven er en vuggestue med 40 børn, som pr. 11/11 2011 flyttede ind i nybyggede
lokaler i Struenseegade 15A. Vi er 3 stuer; Hindbær, Blåbær og Jordbær, med henholdsvis
13, 13 og 14 børn. Vi har en delvis indendørs/udendørs legeplads, som vi flittigt benytter.
Personalemæssigt bestræber vi os på at have uddannede pædagoger tilknyttet hver stue.
For øjeblikket ser fordelingen således ud:
Hindbær: 2 pædagoger 37 timer, 1 medhjælper 37 timer.
Blåbær: 1 pædagoger 37 timer, 1 pædagog 34, 1 medhjælper 37 timer.
Jordbær: 1 pædagog 37 timer, 1 pædagog 35 timer, 1 medhjælper 37 timer og 1
pædagogstuderende 32,5 timer.
Derudover har vi en pædagog 34 timer, som ”flyver” i huset, dvs. at hun hjælper til, hvor
der er mest behov.
1 køkkenmedarbejder 20 timer.
1 leder 37 timer.
Vi kan i perioder have tilknyttet øvelsesstuderende fra seminariet og folk i jobtræning.
Pædagogiske principper
Vi er en vuggestue, der lægger vægt på det nære og det anerkendende. Vi vil gerne være
med til at skabe en tryg dagligdag, hvor børnene har optimale muligheder for at udvikle
sig.
Vi ser barnets udvikling som en helhed, hvor det sociale, emotionelle, motoriske og
intellektuelle er stærkt forbundne. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns styrker,
svagheder, udviklingsbehov og det, barnet er optaget af.
Vi ønsker at skabe et miljø, hvor forældrene er trygge ved at aflevere deres børn og hvor
børnene oplever, at de er noget særligt.
I forhold til udsatte børn vil vi i tæt samarbejde med forældrene, sundhedsplejerske og
ressource team udarbejde handleplan, som tilgodeser det enkelte barns behov.
1
Pædagogisk metode
Vores pædagogiske metode er praksis fortælling, som vi bruger i forhold til at tydeliggøre
vores arbejde med børnene. Med praksisfortællinger har vi et redskab, hvor vi kan
beskrive, analysere, forstå og dokumentere sociale samspil og herigennem udvikle og
kvalificere praksis. Det giver os mulighed for at reflektere over egen og hinandens praksis
på en konstruktiv og lærerig måde.
I det daglige bruger vi metoden på følgende måde; Den enkelte pædagog observerer og
nedskriver en given situation med sig selv som udgangspunkt. Praksisfortællingen bliver
herefter fremlangt for de andre personaler på et personalemøde. Dette giver mulighed for
sparring og refleksion over egen og andres praksis.
På efterfølgende personalemøder evalueres der på refleksionerne, for at se/måle, om der
er ændringer i den enkelte pædagogs daglig praksis i samspil med børnene.
De seks læreplanstemaer
Fra kommunal side er det besluttet at man i dagtilbud skal arbejde ud fra de seks
læreplanstemaer. Disse kan illustreres på følgende måde;
Blomsten skal ses som en helhed med barnet i midten og blomsterbladene som barnets
nødvendige udviklingsmuligheder.
2
Sprog
Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der
findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og
som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropsprog og
billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af.
Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og
anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det de er i tvivl om, glade for eller
kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. Sproglige
færdigheder er en indgangsdør til verden – en mulighed for at høste viden og
erfaringer. Derfor er det vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de
oplevelser, de har i dagligdagen.1
Vi har som pædagoger og forældre et fælles ansvar for at sikre gode sprogmiljøer, der
skal være med til at give barnet de bedste muligheder for at udvikle et varieret og rigt
sprog. Aktiviteter, som fremmer den sproglige udvikling, tænker vi derfor ind i den
pædagogiske praksis. Det kan f.eks. være at synge om dyrene, mens vi ser på et billede
af dem.
Vi taler med børnene ved at sætte ord på alt og ved at gentage. Jo flere gange børnene
hører ordene, jo mere lagres det i hukommelsen, og til sidst sidder ordet fast og sproget
udvikles.
Vi arbejder med at være tydelige i vores krops- og talesprog. Vi er tålmodige og giver
børnene tid til at gøre sig forståelige. Når de føler sig forstået og hørt, styrkes deres
selvværd og selvtillid.
En af vores faste aktiviteter er TorsdagsRock (rytmik og bevægelse), her er programmet
tilrettelagt ud fra aldersgrupper. Her har vi også fokus på sprog, herunder sange, rim og
remser.
Eksempel
Hans (2,5 år); ”oppe i gardinerne”.
Julie (2,4 år); ”hænger appelsinerne”.
Begge børn griner og laver sure ansigter.
Pædagogen; ”uhhaaa ja, mænderne og konerne spiser af citronerne”. Pædagogen laver
surt ansigt sammen med børnene og de griner alle 3.
1
Citat fra Det pædagogiske Arbejde i Dagtilbud
Sprog
Et inspirationshæfte
3
Vi synger meget, både skønsang og til cd`er. Vi bruger fagter og genstande til at
visualisere det, vi synger om. Ved at synge leger vi med sproget og det hjælper børnene til
at udvikle deres fantasi og forestillingsevne. Vi læser meget bøger med børnene og
børnene har altid adgang til selv at læse bøger. Vi benytter os også af ”dialogisk læsning”,
ligesom naturkaserne med diverse dyr er oplagte muligheder for at støtte den sproglige
udvikling
Ved samling bliver der altid sunget og ofte er det navnesangen der står højt på
ønskelisten.
Eksempel:
Til formiddagsfrugt;
Pædagogen;” I dag er der startet en ny dreng på stuen. Er der nogen der kan huske hvad
han hedder?”
Trine (2,4 år); ”Sofus”
Pædagogen; ”det er rigtigt Trine, skal vi synge om Sofus?”
”Jaaa”, siger alle børnene, og pædagogen starter navnesagen og snart synger alle
børnene med, selv lille Karmen på 11 måneder laver fagterne til. Sofus smiler.
4
Personlige kompetencer
Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og
medlevende. Voksne der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for
de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at
opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et
fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan
opstå med andre – børn og voksne.2
Vi mener, det er vigtigt at give barnet mulighed for at udvikle sin personlighed i et trygt og
rummeligt miljø, hvor barnet føler sig anerkendt og afholdt, som den person barnet er.
Barnet skal føle sig fri til at udtrykke alle former for følelser og opleve, at der er i orden at
man kan være glad, ked, vred, sur osv., og stadig blive holdt af.
De voksne er vigtige medspillere i vuggestuebarnets hverdag; Vi skal hjælpe barnet med
at udtrykke de følelser og ønsker, der kan være svære at udtrykke uden et fuldt udviklet
sprog.
Eksempel:
”Emma bliver afleveret i vuggestue af sin mor og græder, da moren går. Pædagogen på
stuen tager Emma på skødet og siger: ”Jeg kan godt se, at du bliver ked af det, men mor
skal på arbejde. Og hun kommer jo og henter dig senere.” ”Kunne du tænke dig at lave et
puslespil?”. Emma lyser op og siger: ”Puslespil”.
Vi skal lære barnet og hjælpe barnet til at agere i sociale sammenhænge og give barnet
mulighed for at opbygge venskaber og til at mærke egne og andres grænser, samt
udtrykke sig herom. Dette mener vi kan være med til, at barnet bliver et trygt, selvstændigt
menneske, der stoler på sig selv og sine følelser. Et menneske, der kan sige til og fra, som
trives og kan agere i sociale sammenhænge. At lære at være en god ven, er også en
vigtig del af vuggestuelivet.
Eksempel:
Dagmar (2 år) falder og græder højt. Pædagogen går derhen og trøster Dagmar. Samtidig
kommer Tilde (2,5 år) hen til Dagmar. Hun puster Dagmar på armen, aer hende og siger til
pædagogen ”putte plaster på”. Dagmar smiler til Tilde.
2
Citat fra Det Pædagogiske Arbejde i Dagtilbud
Personlige Kompetencer
Et Inspirationshæfte
5
Natur og naturfænomener.
”Børn skal støttes i udforskning af omgivelserne så de får mulighed for at undre sig
over tingenes sammenhæng og får en begyndende forståelse for omverdenen og de
sammenhænge, som børn oplever i deres hverdag. I det pædagogiske arbejde med
natur og naturfænomener er det først og fremmest vigtigt at de voksne selv føler
velvære og nysgerrighed ved at være i og udforske naturen sammen med børn.
Positive oplevelser og erfaringer med natur og naturfænomener i samspil med den
voksne, der anerkender barnets nysgerrighed, giver barnet mulighed for at opleve,
lære og vise respekt for den natur og de naturfænomener, som det møder.
Barnet skal have mulighed for at erfare naturen og naturfænomener, med alle
sanser og opleve leg og fantasi samt vilde og stille lege i natur og på legeplads,
hvor undersøgelse og undren også kan finde sted”. 3
I Carolinehaven tilstræber vi os på at bringe naturen ind på Nørrebro. Trods beliggenhed
er det vigtigt at give barnet mulighed for at opleve og erfare naturen med de remedier, vi
har til rådighed.
I samarbejde med børnene planter vi legepladsen til med forskellige blomster / planter og
passer og plejer dem. Børnene er selv med til at putte frøene i jorden, vande dem og vente
på, at resultatet bærer frugt.
Eksempel.
”Peter er med pædagogen i gang med at plante blomsterløg. Efter de er kommet i jorden,
og der er blevet vandet, fortæller pædagogen, at der vil komme blomster op. Peter kravler
op på en kasse ved siden af blomsterkummen og sætter sig. Pædagogen: ” Peter, hvad
laver du?” Peter: ”Jeg venter”. Pædagogen:” På hvad”, Peter: ” På at blomsterne kommer
op”.
Vi er ude i alt slags vejr; vi hopper i vandpytter, mærker sol, regn, sne og blæst, og der
”smages” på blade, jord og sand. Vi samler kastanjer, blade og grene, som vi inddrager i
vores pædagogiske aktiviteter, både ude og indendørs. Vi synger og snakker om dyr,
natur og årstiderne.
Vi har to Christiania cykler, som vi bruger til længere ture.
3
Citat fra Det Pædagogiske Arbejde i Dagtilbud
Natur og Naturfænomener
Et Inspirationshæfte
6
Vi er flittige bruger af nærmiljøet. Vi tager på Assistenskirkegården, hvor vi kigger på og
taler om egern, træer, gravstene og fugle. Om sommeren tager vi madpakker med, som vi
spiser på græsplænen, og om vinteren kigger vi på de nøgne træer og fodrer de sultne
fugle. Vi tager også gerne en tur ned til søerne, hvor vi kigger på og lærer om de
forskellige dyr, der holder til der.
Et eksempel på en aktivitet, hvor vi inddrager naturen, kunne være:
En tur på kirkegården sammen med børnene, hvor vi samlede pinde, kogler og blade som
vi tog med hjem i vuggestuen. Her blev de malet med forskellige farver og glimmer,
hvorefter de blev hængt op på stuen. Vi snakker ofte om ”dengang vi malede pindene”
sammen med børnene.
Krop og Bevægelse
Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling
af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også
deres forudsætninger for at udvikle sig. Ved at bruge forskellige redskaber og
materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden.
Kropslighed er en del af at være til stede i en verden sammen med andre. Ved aktivt
at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder
og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og
kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et
”andet” udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. 4
Vi bruger kroppen meget – både grovmotorisk og finmotorisk.
Vi hjælper og støtter børnene til at opleve glæde ved at bruge kroppen. Børnene kravler
op og ned af trappen, når vi skal på legepladsen, de kravler selv op og ned af stolene og
puslebordet. Vi bruger hele huset, når vi laver bevægelses aktiviteter. Det kan være
tumlelege, forhindringsbaner, løb på gangen og rytmiske lege, hvor der f.eks. bruges
faldskærm, bolde og hulahopringe.
4
Citat fra Det Pædagogiske Arbejde i Dagtilbud
Krop og Bevægelse
Et inspirationshæfte
7
På hver stue er der en stor madras, hvor børn og voksne tumler, hopper, slår kolbøtter og
andre bevægelseslege.
Eksempel:
Efter frokost på stuen, er der lidt uro blandt de større børn. Mens de mindre børn bliver
skiftet, sætter pædagogen en bevægelsesaktivitet i gang. Hun flytter det lille bord hen
foran madrassen, så børnene kan kravle op og hoppe ned. Hjalte, Peter og Julie vil alle
hoppe på en gang. Pædagogen: ”En af gangen, Hjalte du begynder” Børnene griner og
”retter selv ind”. Legen fortsætter indtil sengetid.
Vi har en indendørs/udendørslegeplads, hvor der er mulighed for kropslige udfordringer.
Her kan man løbe på vores bakker, cykle, klatre på vores edderkoppenet og gynge i vores
hængekøje.
8
Vi benytter os også af nærmiljøets tilbud, hvor der er mulighed for andre kropslige
aktiviteter. På disse ture øver vi børnene i at gå selv. De større børn går selv, nogle holder
en voksen i hånden og andre holder i klapvognen.
Børnene styrker finmotorikken på flere forskellige måder i løbet af dagen. Det sker bl.a.
når vi spiser. De mindre børn bruger fingrene, og der øves pincetgreb (pincetgreb er at
gribe om noget med pegefinger og tommelfinger). De større børn lærer at spise med gaffel
og ske og drikke af glas. Vi tilpasser vores ”krav” til hvert enkelt barn, alt efter hvor det er i
dets udvikling.
Eksempel:
”Hjalte på 11 måneder får serveret en håndfuld ærter under frokosten. Han kigger på de
små ærter, kigger på den voksne og efterfølgende på sine fingre. Han kigger igen på
ærterne og får fat om en enkelt ært med sin pegefinger og tommelfinger. Han får ført
ærten op til munden og spiser den med glæde. Sådan fortsætter han, indtil der ikke er
flere ærter tilbage. Hjalte smiler tilfreds til den voksne og den voksne smiler igen”
Det finmotoriske styrkes også i børnenes leg. f.eks. når børnene laver puslespil, tegner og
leger med perler. Herigennem øves pincetgrebet på en sjov og kreativ måde.
Kulturelle udtryksformer og værdier
Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem
mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og
genkender vores egne kulturelle rødder. Børn har et klart blik for kulturelle
udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle
møder de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden,
andre mennesker, samt deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn
opfattes som fantasifulde væsener, har de ganske som voksne brug for inspiration
ud over, hvad deres egen fantasi kan skabe.5
Vi vil gerne være med til at give barnet en nysgerrighed og åbenhed over for kulturelle
udtryk og mangfoldighed. Dette kan være ved at opsøge lokale begivenheder som f.eks.
Børnenes Grundlovsdag i Hans Tavsens Parken, hvor børnene møder forskellige
udtryksformer som musik, rytmer og dans. Det kan være et besøg på biblioteket, teater,
kirkegården mm. Og gennem traditioner som jul, påske, sommerfest og fødselsdage. Det
kan også være at præsentere barnet for forskellige former for materialer, bøger, billeder og
mad.
5
Citat fra Det Pædagogiske Arbejde i Dagtilbud
Kulturelle Udtryksformer og Værdier
Et Inspirationshæfte
9
Kulturelle udtryksformer er også personlige. Derfor mener vi det er vigtigt, at vi skaber et
rum, hvor barnet kan udtrykke sig gennem kreativitet, musik, sang, dans, bevægelse,
sprog og samvær. Et miljø, hvor barnet oplever, at der er mange forskellige måder at
udtrykke sig på, og at intet er mere rigtigt end andet.
Sociale kompetencer
”Personlige kompetencer, personlig identitet, integritet og personlighed er
nødvendigt for, at et barn kan orientere sig og indgå i sociale sammenhænge,
handle i fællesskab med andre og vælge samvær til eller fra på konstruktive måder
for både barnet og fællesskabet”. 6
Det er vigtigt, at vi i samarbejde med forældrene giver børnene omsorg i et trygt miljø og at
børnene, i den tid de er i institutionen, udvikler sig. De skal opleve tryghed, få selvværd,
glæde og lære respekt for dem selv og andre.
Dette gør vi ved at være tydelige voksne, forstået på den måde, at børnene ved hvilket
råderum, de har at agere indenfor, og at vi som voksne møder barnet, hvor det er i dets
udvikling. En vigtig del af de sociale kompetencer er at kunne sige til og fra overfor andre
børn og voksne. Det er vigtigt, at de lærer at forstå andres behov og følelser, både de
verbale og de non-verbale. Vi arbejder meget med at sætte ord på, hvad vi gerne vil have,
og hvad vi ikke bryder os så meget om. Vi er som voksne vigtige rollemodeller for
børnene, og vi lægger vægt på en god omgangstone og viser omsorg overfor hinanden
personalet imellem.
Eksempel:
”Jakob leger med den store brandbil på stuen. Jesper kommer hen og hiver den ud af
hænderne på ham. Jakob begynder at græde højt. Pædagogen siger ”Jesper, jeg vil ikke
have, at du tager brandbilen fra Jakob. Prøv at se, han bliver ked af det”. ”Jakob, du skal
siger STOP til Jesper”. Jakob kigger på Jesper og siger: ”Stop”. Jesper giver brandbilen
tilbage til Jakob”.
Sociale kompetencer handler i høj grad også om at være en del af et fællesskab. At kunne
hjælpe, støtte og drage omsorg for andre.
Eksempel:
6
Citat fra Det Pædagogiske Arbejde i Dagtilbud
Sociale Kompetencer
Et Inspirationshæfte
10
”Sophie er rigtig ked af det, Peter ser dette og går ud og peger på beholderen med sutter.
Pædagogen siger:” Du vil gerne give Sophie en sut, fordi hun er ked af det?” . Peter svarer
” Ja”. Peter får sutten af pædagogen og går hen og giver den Sophie”.
Et andet eksempel på sociale kompetencer med de samme børn:
Sophie rider på vores legetøjshest nede på stuen. Hun rider den ind i væggen, og bliver
gal, da hun ikke kan komme videre. Peter opfatter straks situationen og kommer til
undsætning. I fællesskab får de vendt hesten, og Sophie kan fortsætte rideturen.
Vi deler ofte børnene op i mindre grupper, både stuevis og på tværs af huset, derved lærer
børnene at agere både i store og små sammenhænge og med forskellige børn og voksne.
I vinterhalvåret har vi to fastlagte aktiviteter om ugen; torsdagsrock og ”Åbne stuer”.
TorsdagsRock er som tidligere beskrevet, vores rytmik og bevægelses aktivitet. Ved ”Åbne
stuer ” mødes vi alle til fællessang, inden der er aktiviteter, hvor børnene kan bevæge sig
frit mellem de forskellige stuer og fælles arealer.
11
Traditioner:
Vi synes, det er vigtigt med traditioner såsom fastelavn, påske, sommerfest og ikke mindst jul.
Fastelavn fejrer vi ved, at man er udklædt, hvis man vil. Vi synger fastelavnssange og slår katten af
tønden. Om eftermiddagen spiser vi fastelavnsboller.
Påske fejrer vi med en påskefrokost for hele institutionen. De store børn går på legepladsen og
leder efter påskeæg, hvor efter de spiser påskefrokost sammen ude på gangen, på tværs af
stuerne. De mindste spiser på deres stuer.
I starten af maj måned har børnene en blomst, med som de om eftermiddagen til forældrekaffen,
kan plante på legepladsen.
Lille grundlovsdag d.4.juni fejrer vi sammen med alle de andre institutioner på Nørrebro i Hans
Tavsens Park, hvor der bliver sunget sange, leget og spist frokost. Det er primært de store børn,
der deltager.
To gange om året mødes vi med de andre otte institutioner i netværket til fælles aktiviteter. I juni
mødes vi i Kongens Have til en bevægelsesdag, hvor hver institution står for en sang eller en
aktivitet. Til sidst spiser vi frokost sammen.
I august mødes vi alle i Damhuset (en af asylset institutioner), hvor hver institution ”optræder” med
en sang. Damhuset griller pølser, vi andre medbringer grønt tilbehør til fælles buffet.
Første fredag i september holder vi sommerfest, hvor der er forskellige aktiviteter, børn og forældre
kan prøve. Vi griller pølser og forældrene har tilbehør med til en buffet.
I efteråret holder hver stue en middag med børn, forældre og personale.
Jul fejrer vi løbende hele december, hvor der hver dag til samling er kalenderpakker, som børnene
skiftes til at åbne. Det er som oftest nyt legetøj til stuen. Der er julefrokost for hele institutionen,
med lækkerier fra køkkenet. Vi holder også julefest for børn, forældre og personale, hvor vi
serverer æbleskiver og gløgg, danser om juletræet og måske får vi besøg af julemanden.
12
Mål:
Fra politisk side er det blevet besluttet, at der helt ned i vuggestuealderen, skal måles på
børnenes læring og vores arbejde som pædagoger. Vi benytter pædagogiske
observationsskemaer til at måle børnenes sproglige, motoriske og emotionelle udvikling
fra deres start i vuggestuen til deres overgang til børnehaven.
Vi evaluerer både mundtligt og skriftligt på vores daglige rutiner, fokuspunkter samt
aktiviteter. Både på stuemøder og personalemøder.
Vi har valgt at måle på tre ting; sproget, de sociale kompetencer og selvhjulpenhed.
Sprog: For os er det vigtigt, at børnene har en god sprogforståelse og et varieret sprog i
udvikling, inden de sendes videre i børnehave.
Sociale kompetencer: Vi synes, det er vigtigt, at børnene får en forståelse for de sociale
spilleregler, udviser empati og at de kan agerer i fællesskabet.
Selvhjulpenhed: Vi vil gerne have at børnene kan tage tøj, overtøj og sko, af og på selv
eller vise interesse for det. De skal kunne spise selv, kravle op og ned af stolene osv.
13
TIL FORÆLDRENE
Når barnet starter hos os, har I som forældre mange forventninger og forhåbninger til
personalet og institutionen, som vi håber, I vil dele med os.
Personalet vil og skal være åbne over for jer forældre om vores pædagogiske mål,
metoder og de mange oplevelser, vi har med børnene. Dermed vil I forhåbentligt være
trygge ved at aflevere jeres barn til os. Kun gennem åben dialog imellem forældre og
personale får vi et nødvendigt og trygt kendskab til hinanden og jeres barn.
Vi har ansvaret for forældresamarbejdet i institutionen, da det er vores arbejdsplads. Vores
arbejdsforhold kan engang imellem gør, at vi er pressede, når I afleverer/henter jeres
børn. Til trods for dette, så handler samarbejdet om, at vi har et fælles ansvar for at skabe
de mest optimale forhold for ”vores børn”.
Ligesom I som forældre har forventninger til os, har vi også forventninger til jer. Vores
største forventning er, at I tænker på Carolinehaven som en helhed. I vores hverdag
tilstræber vi at tage udgangspunkt i børnenes individuelle behov, men vi arbejder også ud
fra, at børnene bedst udvikler deres sociale kompetencer i gruppesammenhængen. Vi
taler selvfølgelig med jer om lige præcis jeres barn, men også jeres barn set i en
gruppesammenhæng.
En gang om året tilbyder vi en forældresamtale, hvor vi i fællesskab taler om jeres barns
trivsel og udvikling. Der er selvfølgelig altid mulighed for at bede om en samtale med
personalet, hvis der er behov for dette. Ligesom personalet vil bede jer om en samtale,
hvis de skønner, det er nødvendigt.
At gå i vuggestue er børnenes arbejde. Derfor er det vigtigt, at de får et pusterum engang
imellem i form af en fridag eller nogle korte dage. Ligeledes opfordrer vi jer forældre til at
give jeres barn mindst 14 dages sammenhængende ferie i løbet af året.
14
PRAKTISK INFO:
Aflevering: Børnene afleveres i institutionen og vi overtager først ansvaret for jeres barn,
når barnet er afleveret til en voksen.
Afhentning: Carolinehaven lukker kl.:17.00! Dvs. at I skal være gået senest kl. 17.00.
Beklædning: Forældrene sørger selv for af - og påklædning af barnet, når det møder og
når det bliver hentet, samt at holde orden i barnets garderobe. Barnet skal være iklædt tøj,
der må blive beskidt og som passer i størrelsen
Barnet skal have regntøj, skiftetøj og et par hjemmesko i garderoben.
Alt tøj og sko skal være tydeligt mærket med barnets navn.
Hvis jeres barn skal hentes af andre end jer, SKAL vi have besked, ellers bliver barnet
ikke udleveret.
Hvis barnet ikke er afhentet ved institutionens lukketid og der ikke foreligger nærmere
besked fra forældrene om afhentning af barnet, skal vi rette henvendelse til Den Sociale
Døgnvagt, der vil træffe de videre foranstaltninger.
Fravær: Vi skal have besked, når barnet ikke kommer. Ring i tidsrummet 7.00-8.30 på
Blåbærstuen, som er den stue vi åbner på.
Fødselsdage: Fødselsdage fejres på stuen og hvad I medbringer aftaler I med stuens
personale.
Glemmekasse: Husk at tjekke glemmekassen jævnligt.
Kost: Vi har madordning, med egen køkkendame som laver sund og varieret kost. Vi får
morgenmad, formiddagsfrugt, frokost, og eftermiddagsmad. Vi bestræber os på at være så
økologiske som muligt og køber primært danske varer.
Vi serverer ikke kage, slik og saft, men ved festlige lejligheder, hvor I som forældre også
deltager, kan der kan være kage og andet guf.
Legetøj: Børnene må gerne medbringe eget legetøj, det er dog på EGET ANSVAR og
personalet leder ikke efter det, hvis det skulle blive væk. Der skal stå navn på det
medbragte legetøj og støjende legetøj frabedes.
Medicin: Personalet må i almindelighed ikke påtage sig ansvaret for medicinuddeling. I
enkelte tilfælde, ved kroniske sygdomme, kan pædagogerne blive direkte instrueret om
medicinering, så barnet kan modtages.
Mødetid: Af hensyn til den daglige planlægning skal børnene møde senest kl.09.30, med
mindre andet er aftalt.
15
Opslag: Husk, at læse div. opslag og de daglige beskeder på stuerne.
Sygdom: Syge børn må ikke modtages i institutionen. Opstår der tegn på sygdom, mens
barnet er i institutionen, underrettes forældrene med henblik på hurtig afhentning af barnet.
Er barnet tydeligt utilpas og har det eventuelt voldsom forkølelse, stærk hoste, ondt i
halsen eller feber, skal barnet hentes.
Har barnet en mave-/tarmsygdom med unormal afføring eller opkastning, kan barnet ikke
modtages i institutionen.
Har barnet øjenbetændelse, følger vi Sundhedsstyrelsens retningslinjer, dvs., at et barn
med stærkt pudsflåd, rødme og lysfølsomhed ikke må modtages i Carolinehaven.
Pådrager barnet sig en smitsom sygdom, som f. eks. skoldkopper, skal institutionen have
besked.
Vi opfordrer jer til at give jeres barn en feberfri dag, hvis muligt. Husk, at et sygt barn
kommer sig hurtigere i de trygge hjemlige omgivelser end i institutionens miljø.
Skader: Hvis uheldet skulle være ude, hvilket sjældent sker, at et barn kommer til skade,
bliver forældrene underrettet, så de i fællesskab med personalet kan vurdere, om det er
nødvendigt at hente barnet.
16