1. No category

MARTS 2015 ÅRGANG 02
N-º04
Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder
Håndværk og design kommer i fokus i ny programserie på DR
Made in Denmark
Inspiration
og godt selskab på årets
landsmøde
Aftenskolen,
der voksede
ud af
landsbyen
Digitale
værktøjer kan
hæve
undervisningen
side 04
side 20
side 22
AFTENSKOLEN I KOMMUNEN:
 Sparekniven svinges flittigt
 Vision til (lokal) debat
 Fodfejl!
 At holde sin sti ren
 Tag kampen op
DANSK OPLYSNINGS FORBUND
FOLKEOPLYSNNGEN TRÆNGER TIL HANDLING
Tak for de pæne ord
KOLOFON:
Udgiver
Dansk Oplysnings Forbund
Ny Østergade 7, 1. sal
4000 Roskilde
Telefon: 70 20 60 20
[email protected]
www.danskoplysning.dk
VI HAR VÆRET meget heldige med vores nuværende Kulturminister. Det er mange år siden, at vi har haft en minister, der har talt
så meget og så oprigtigt begejstret om folkeoplysningen. Marianne
Jelved har blandt andet sat folkeoplysningen på dagsordenen med
sin vision. Og selv om visionen godt kunne være mere visionær,
så er den et tegn på, at vi har opbakning fra gode, centrale og ikke
mindst vigtige steder.
Ansvarshavende
Henrik Christensen
Redaktør
Martin Thirstrup Hansen
MEN – for der er et men – det er kun ord på et papir.
Layout
Martin Thirstrup Hansen
Grafisk design
Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen
Oplag
2.200 eksemplarer
Tryk
Clausen Grafisk, Odense
Spektrum
Spektrum er medlemsblad for Dansk
Oplysnings Forbund. Bladet sendes
til skoleledere og bestyrelser i DOF's
medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre
interesserede.
Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke
nødvendigvis DOF's holdning.
Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse.
Næste deadline
4. maj 2015
Forsidefoto:
Ane Cortzen (tv) er vært på en ny
programserie på DR1, hvor håndværk
og design er i fokus.
Foto: Sille Serup/DR
FOLKEOPLYSNINGEN ER under pres. Tilskuddet falder år for år.
Trods alle gode intentioner savner vi noget reel handling. Der er
tydeligvis meget lang vej fra de flotte visioner og den floromvundne
tale til den kommunale virkelighed.
Vi savner sammenhæng mellem dem, der vedtager loven, og så
dem, der skal føre den ud i virkeligheden. Det er fint med kommunalt
selvstyre, men når det mange steder opleves, som om man hele
tiden er en del af en spareøvelse, og når de folketingspolitikere, der
har vedtaget loven bare kigger den anden vej, så er der
muligheder for forbedringer.
Folkeoplysningen er heldigvis fuld af kreative og engagerede ildsjæle, men der er grænser for, hvor langt man
kan nå på vilje alene.
Samtidig skal vi huske, at folkeoplysning skal være inkluderende for alle i Danmark. Det kræver, at det ikke koster
så meget, at visse dele af samfundet ikke har råd.
Lad os
sammen gøre
en indsats for
at bevare det
– for alle.

HVIS VI SKAL vende skuden, skal der gribes ind. Det
kræver noget af politikerne – både dem, der sidder i
Folketinget, men også dem der sidder i kommunerne.
Men det kræver også noget af os i folkeoplysningen. Vi skal fortsat
gøre opmærksom på vores virke – og al den gavn, vi gør for samfundet. Det er også en opgave, der både kræver nationale og lokale
indsatser.
Og så skal vi selvfølgelig sørge for at holde vores stier rene. Når
krybben er tom, bides hestene, og der findes også få aftenskoler,
der vælger den nemme løsning, når de presses. De skal selvfølgelig
have hjælp og vejledning til at finde tilbage på det rette spor.
Vi har i folkeoplysningen og aftenskolerne noget unikt og meget
værdifuldt for vores samfund. Lad os sammen gøre en indsats for at
bevare det – for alle.
Ingolf Christensen
Formand
2 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015
MARTS 2015 ÅRGANG 02
INDHOLD
Det er efter

min opfattelse
04 Udsigt til landsmøde
frihed uden den
nødvendige kobling til den etiske
dimension!
06 Aftenskolen i kommunen
Niels-Anton Svendsen
Konsulent
Kom til årets landsmøde på Munkebjerg
Hotel i Vejle.
25
› Sparekniven svinges flittigt
› Visionen til (lokal) debat
› Fodfejl!
› At holde sin sti ren
› Tag kampen op
18
16 Made in Denmark
Ny programrække på DR om håndværk og
design.
18 Da de usynlige blev synlige
Tilskudsbasen viser vej til masser af penge.
20 Aftenskolen, der voksede ...
04
20
Digital underviser
22
Fodfejl blandt kommuner
og aftenskoler.
Spektrum har besøgt DOF Paarup Aftenskole i Odense.
22 Den digitale Underviser
Ny kursusrække til undervisere, der vil lære
nye, elektroniske værktøjer at kende.
24 Internationalt netværk
DOF er med i nystartet nordisk netværk for
handicapundervisning.
28 Folkeoplysning og Superman
Heidi Vesterberg kigger på Jelveds nationale
vision for folkeoplysningen.
10
16
DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 3
 Landsmøde 2015
Udsigt til
landsmøde
Landsmøde 2015 afholdes på det naturskønne Hotel Munkebjerg ved Vejle, og i år bliver inspiration, viden og
socialt samvær krydret med foreningsdemokratiet, da det også er tid til vores generalforsamling i DOF.
Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder
Å
rets landsmøde ligger i weekenden
den 9. og 10. maj og afholdes som
sidste år på Hotel Munkebjerg ved
Vejle.
I år er der også generalforsamling med
beretning, regnskaber og valg, så man kan
roligt forberede sig på at deltage i forenings-
Spændende oplæg og gode snakke. Landsmødet byder på en god blanding af ny viden og hyggeligt samvær
4 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015
demokratiet, når det er bedst.
Landsmødet har naturligvis også alle de
elementer, som vi ’plejer’ at have med: inspiration, viden, underholdning og ikke mindst
socialt samvær. Landsmødet giver igen lejlighed til at mødes med gamle og nye venner
og kolleger, så man kan blive opdateret på,
Godt selskab i flotte rammer. Landsmødet finder igen sted på Hotel Munkebjerg ud til Vejle Fjord.
hvordan det går med aftenskolerne og den
folkeoplysende voksenundervisning rundt
omkring i landet.
To jubilæer
2013 var jubilæumsår for DOF, hvor vi fejrede vores 40 år som landsorganisation, men
2015 er også jubilæumsår – dog på en anden måde! Vi kan i år fejre 100 året for 1915
grundloven, hvor de 5 F’er (fruentimmere,
fjolser, forbrydere, fattiglemmer og folkehold)
fik stemmeret. Forfatter, journalist og fortæller Pia Fris Laneth vil bidrage med indsigt i
ikke mindst kvindernes rolle i vores demokrati gennem de seneste 100 år.
I 2015 kan vi også fejre, at komponisten
Carl Nielsen blev født for 150 år siden, så
mon ikke også landsmødet vil indeholde
sang og musik fra hans hånd?
Udvikling af aftenskolen
På landsmødet vil der være mulighed for at
deltage i en række seancer med aftenskolenært indhold, der ganske konkret kan inspirere til udvikling af undervisningen og aftenskolen mere generelt.
Landsmødet vil også give mulighed for at
få en dybere indsigt i begrebet ’nudging’, og
vi skal måske spørge os selv, om nudging er
folkeoplysning eller velment manipulation?
Til at hjælpe os med den afklaring kommer
Andreas Maaløe Jespersen, som er Ph.d.
studerende på RUC.
Professor Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved
Syddansk Universitet vil fremlægge dugfriske resultater fra en undersøgelse om ikke-formel lærings betydning for demokratisk
deltagelse, hvor også DOF-aftenskoler har
medvirket.
Endeligt skal vi på landsmødet være sammen med forsker og debattør Michael Böss
fra Aarhus Universitet, som i 2014 udgave
bogen ”Det demente samfund: Historieløshed i nutidskulturen”, og han vil stille skarpt
på vor tids stærke fokus på det funktionelle,
det hurtige og det profitable og tabet af historisk dannelse. Det bliver spændende og
interessant!
Hold øje med invitationen til landsmødet,
hvor du kan læse mere om de interessante
oplægsholdere og inspirerende emner! ❙
FAKTA:
Generalforsamling i DOF
› DOF afholder generalforsamling hvert
andet år i ulige år – og således i år.
Generalforsamlingen er DOF’s øverste
myndighed. Her vælges vores formand og
her udstikker medlemmerne retningen for
landsforbundet.
› Du kan finde generalforsamlingen
beskrevet i DOF’s vedtægter, der ligger på
www.danskoplysning.dk under ’Om DOF’.
DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 5
TEMA  Aftenskolen i kommunen
Sparekniven
svinges
flittigt
Hvis vi alene ser på det kommunale tilskud til folkeoplysningen, ser det skidt ud. Fra 2002 til i dag er tilskuddet næsten halveret. Samtidig forskelsbehandles borgerne – især i udkantsdanmark.
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
S
alamimetoden er en almindelig betegnelse for den politiske
disciplin, hvor man lidt efter lidt
skærer ned på et område, som
når man skærer skiver af en salami. Hvis vi bliver i metaforernes
verden, kunne vi måske glæde os til, vi når
til rosinen i pølseenden. Men det er kun i
den verden, det vil være til fornøjelse. I folkeoplysningens verden når vi før eller siden
til en grænse, hvor der ikke kan skæres flere
skiver. Og hvad sker der så?
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) har
i en årrække holdt øje med udviklingen af
tilskuddet til folkeoplysning i kommunerne.
Det bliver løbende samlet sammen i ’Notat
om aftenskolernes økonomiske situation’, og
det er deprimerende læsning.
I 2003 førte Fogh-regeringens første store
6 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015
hug til en reduktion fra 586,5 millioner kroner
til lidt over 400 millioner til folkeoplysningen i
Danmark. Der forsvandt med andre ord næsten 200 millioner kroner fra den ene dag til
den anden. Besparelsen gav trykbølger i aftenskoleverdenen, der stod for størstedelen
af besparelsen. Tilskuddet til aftenskoleundervisning blev halveret og gik fra to tredjedele støtte til blot en enkelt tredjedel. Visse
steder drejede aftenskoler nøglen om. Men
de fleste formåede heldigvis at klare udfordringerne. Løsningerne var mange. Alle var
klar over, at det ikke kunne nytte at fordoble
deltagerbetalingen, så de fleste skar i antallet af lektioner, så fordyrelsen ikke synede
helt så voldsomt.
I DOF gik vi fra 486.000 undervisningstimer i 2002 til knap 450.000 timer året efter.
Det var heldigvis ikke en nedgang, der var
helt så voldsom, som besparelsen i tilskud
kunne have givet anledning til at frygte. Vores medlemsskoler var dygtige til at holde
fast i hold og deltagere trods de stigende
priser.
Nedskæringerne fortsætter
Men det var ikke gjort med det. På trods af,
at Danmark i de år ifølge daværende finansminister ”kunne købe hele verden”, så valgte
lokalpolitikerne fortsat at skære i det kommunale tilskud til folkeoplysning. Fra 2003 til
2014 er der forsvundet yderligere 100 millioner, så tilskuddet sidste år var nede på lige
godt 300 millioner kroner.
De fortsat faldende tilskud har også præget aktiviteten i DOF’s medlemsskoler. I
2013, som er det seneste år, vi har et samlet
tal fra, afviklede DOF’s aftenskoler 370.000
SENESTE NYT:
Hyrdebrev til kommunerne
› Lige før deadline på dette nummer af
Spektrum, udsendte Kulturminister Marianne Jelved et brev til alle landets borgmestre. Her fortæller hun om DFS' notat
og om de konsekvenser, nedskæringerne
på folkeoplysningsområdet har. Og Jelved
skriver, at hun finder det bekymrende
og sender følgende opfordring til kommunerne:
”Jeg håber, at vi sammen kan løfte opgave
med at understøtte og udvikle vores
demokrati ved hjælp af lokale
folkeoplysningsaktiviteter.”
undervisningstimer, hvilket er et fald på over
100.000 timer i forhold til 2002. Igen har
vores skoler kæmpet heroisk, og trods et
samlet fald i tilskuddet på cirka 46 procent
fra 2002 til 2013, så er aktiviteterne i DOF’s
skoler ’kun’ faldet med knap 24 procent.
Øget ulighed
Det kunne måske ses som en form for sundhedstegn for aftenskolerne, at de trods alt
ikke går mere tilbage. Men et af problemerne
er, at det i høj grad øger uligheden i Danmark. Både imellem landets kommuner –
men også danskerne imellem.
Når det bliver dyrere at gå i aftenskole, er
der flere, der må fravælge tilbuddene. Det er
ikke overraskende, at det er dem med færrest penge, der må foretage et fravalg.
”Desværre er det meget ofte dem med
færrest midler, der må lade være med at gå
på aftenskole,” fortæller Ingolf Christensen,
formand for DOF, ”og det er oftest dem, der
har mest glæde af at holde sig i gang, lære
nyt og deltage i fælleskaber.” Ingolf peger på
pensionister, arbejdsløse og handicappede,
som har stor gavn af at holde sig i gang.
Regional skævvriding
DFS viser desuden i sit notat, at der er meget stor forskel på, hvad der gives i landets
kommuner. Også hvad støtte til folkeoplysning angår, er der desværre et tydeligt udkantsdanmark. Den kommune, som afsætter
flest kroner til folkeoplysning, bruger 11 gange så mange kroner pr. indbygger (143 kr.) i
forhold til den kommune, der bruger mindst
pr. indbygger (13 kr.). I gennemsnit afsætter
landets kommuner 45,2 kr. pr. indbygger.
”Vi har fuld respekt for det kommunale
selvstyre, men der er noget galt, når forskellene bliver så markante,” mener Ingolf Christensen, og fortsætter: ”Hvis ikke vi får vendt
den nuværende udvikling, bliver det på et
tidspunkt meget svært at bevare aftenskolerne, som vi kender dem i dag. Og det kræver
nok et centralt tiltag fra Folketinget, for det er
tydeligvis svært for kommunerne.” ❙
VIL DU LÆSE MERE:
Notat om aftenskolernes
økonomiske situation
› Artikelen er delvist bygget på Dansk
Folkeoplysnings Samråds notat, der
opdateres årligt. Hele notatet kan findes
på www.dfs.dk.
DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 7
TEMA  Aftenskolen i kommunen
8 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015
Vision til (lokal) debat
Jelveds nationale vision for folkeoplysningen giver anledning til relevante diskussioner rundt omkring i aftenskoler og kommuner. Henrik
Christensen giver tre bud på emner, der er værd at kaste sig over.
Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder
I
november sidste år kom kulturminister Marianne Jelved
med sin vision for folkeoplysningen i Danmark. En vision i
gængs forståelse kan man nok diskutere, om det er (læs
også klummen på bagsiden), men der lægges nogle hovedlinjer ud, som i visionen kaldes kernepunkter.
Spørgsmålet er, hvilken kobling der kan eller bør gøres
mellem Kulturministerens vision og den enkelte aftenskole eller aftenskolerne samlet i kommunen? Jeg synes, at flere af visionens
kernepunkter kan være af væsentlig interesse for drøftelser i folkeoplysningsudvalg, aftenskolesamråd og i den enkelte aftenskole. Lad
mig fremhæve nogle.
Kom ind i (værdi-)kampen
Det hedder i visionen, at ”Folkeoplysningen vil og kan bidrage til den
igangværende værdikamp ved at arbejde for en bredere forståelse
af værdibegrebet, således at værdi ikke kun forstås i
økonomiske og rationelle termer.”
Det kunne måske give anledning til nogle drøftelser
i bestyrelsen eller i aftenskolesamrådet om, hvorvidt
aftenskolerne i højere grad kan fylde en rolle ud som
talerør eller debattør på civilsamfundets eller folkeoplysningens vegne.
Det er tydeligvis behov for at skabe mere opmærksomhed om, at
folkeoplysende voksenundervisning er et vigtigt bidrag til den livslange læring, hvor fokus ligger på den enkelte deltagers interesse
og fællesskabet omkring netop interessen. At gå på aftenskole og
lære noget i fællesskab med andre har en værdi i sig selv. En værdi
som hverken kan eller skal reduceres til, hvordan undervisningen og
deltagernes læring bidrager til økonomisk vækst, BNP eller arbejdsmarked.
Er der plads til alle
Et andet kernepunkt i visionen lyder, at ”Folkeoplysningen skal og
kan skabe rammer for, at mennesker kan mødes og dyrke fælles interesser, udfordre sig selv og hinanden, lære nyt, udfolde sig som hele
mennesker – både fysisk, psykisk og kulturelt samt indgå i ligeværdig
samtale – i dialog og dermed en fælles lære- og dannelsesproces.”
Ved første øjekast kan man sige; ”det er jo lige præcis det, vi gør.
Den får et flueben”. Alligevel kunne det være en drøftelse værd, måske særligt i folkeoplysningsudvalget hvor kommunen også kan inddrages i drøftelsen, idet kernepunktet giver anledning til en refleksion
over, hvad der skal lægges i, ”… at mennesker kan mødes og dyrke
fælles interesser.”
For hvilke mennesker snakker vi om, eller snakker vi om ALLE
mennesker? I min optik formår aftenskolerne netop at skabe de
omtalte rammer. Men det er en evig udfordring at få ALLE med, da
de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer i et vist omfang begrænser aftenskolernes mulighed for at skabe rammer for, at ALLE
mennesker kan have fornøjelse og gavn af den folkeoplysende voksenundervisning.
Nogle mennesker, for nu at holde fast i den term fra visionen, har
ganske simpelt ikke økonomi til at prioritere at gå på et aftenskolehold. Kernepunktet kunne samtidig også give anledning til en lignende drøftelse i bestyrelsen, hvor man kan forholde sig til, i hvilket
omfang skolen formår at skabe rammer for, at så mange mennesker
som muligt kan deltage i skolens aktiviteter/undervisning.
Fej for egen dør
Et tredje kernepunkt i visionen lyder, at ”Folkeoplysningen skal være
selvkritisk. Folkeoplysningen skal selv vurdere, om organisationsformer, aktiviteter og ressourcer anvendes bedst muligt og mest bæredygtigt i folkeoplysningens ånd.”
Se det kan nok give anledning til drøftelser og debatter i de forskellige fora, hvor aftenskolerne indgår, men det kan være en ganske
god idé at holde et spejl op og se på sig selv. Det kunne måske give
anledning til at overveje, om man blandt aftenskolerne i kommunen
har den rette balance mellem konkurrence og kollegaskab, således
at borgerne får flest og bedst mulige folkeoplysende aktiviteter?
I min optik kan dette kernepunkt også bruges til at sætte fokus på
og drøfte, hvorvidt det supplerende grundtilskud (handicaptilskud)
anvendes i overensstemmelse med lovens ånd og bogstav. Er der for
meget ’kreativitet’, når deltagere er handicappede i forhold til undervisning i et konkret emne, eller er aftenskolerne lidt for behjælpelige
med at løfte kommunale opgaver inden for sundheds-, omsorgs- og
socialområderne, hvor kommunen mere rettelig burde afholde udgiften andre steder end via kulturbudgettet?
I bestyrelsen kan man tillige tage en god drøftelse af, om man har
den helt rette pallette af folkeoplysende aktiviteter – både nu og her
og i fremtiden. Refleksioner og samtaler, om hvad ’folkeoplysningens
ånd’ er, kan også tages med afsæt i Kulturministerens vision, hvor
det andet kernepunkt nævnt ovenfor måske er et ganske godt afsæt
for, hvad folkeoplysningens ånd OGSÅ er her anno 2015. ❙
DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 9
TEMA  Aftenskolen
i kommunen
Farven på 'tema'
kan skiftes.
Fodfejl!
Hver kommune sin folkeoplysningslov. Så skal det da blive svært, og så kommer der lejlighedsvis ’fodfejl’ ikke alene fra aftenskolernes side, men også fra kommunernes. Spektrum har talt med DOF’s Robin
Kristiansen, der har arbejdet med aftenskole i over 45 år.
Af Robin Kristiansen, Tidl- redaktør og nuværende konsulent
I
dag er der lige så mange folkeoplysningslove,
som der er kommuner. Har det altid været sådan?
”Nej da. Der var engang for mange år siden
en lov om aftenskoler, der var ens i hver eneste
kommune!”
Naarhh, det er da vist løgn.
”Nej det er rigtigt, og så fik skolerne også det samme
i tilskud, hver gang de havde 12 deltagere på et hold.”
Nu stopper du. Det vil ingen kommuner da gå med til.
Så kan de da ikke styre økonomien.
”Nej, det er rigtig nok, og derfor blev loven også lavet om. Nu er der kommunalt
selvstyre, så kommunen bestemmer selv
økonomien, og de bestemmer også de
kommunale retningslinjer for aftenskolernes virke. Men de skal huske at spørge
brugerne, der også har lov til at sige deres mening om
tingene.”
Fodfejl fra begge sider
Men så må det da være svært at finde ud af reglerne.
Der er jo også mange skoler og skoleledere, der arbejder i flere kommuner. Hvad gør de?
”De må prøve at følge med i de forskellige regler, men
loven kan være ret indviklet. Så det sker, at der er fodfejl
fra kommunens side, når de laver deres regler, og der
sker også fodfejl fra aftenskolernes side.”
Hvad er det for fodfejl kommunerne laver?
”Det kan være meget forskelligt. For eksempel er der
kommuner, der kræver af en aftenskole, at de skal have
mindst fem aktive og betalende medlemmer.”
Er det da ikke en god ide?
”Nej, for det står der ikke noget om i loven, når det gælder aftenskoler. Det er kun de frivillige folkeoplysende foreninger, der skal have aktive betalende medlemmer. Og
så er der også nogle kommuner, der kræver, at nogen fra
aftenskolens bestyrelse skal bo i tilskudskommunen.”
10 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015
Jamen, det har jeg da også hørt, at man skulle.
”Det passer ikke længere. Det var i en tidligere udgave
af loven, hvor der skulle stå en kreds på mindst fem personer bag aftenskolen, og en af disse skulle bo i kommunen og have ansvar i forhold til lokaler og tilskud. Da man
lavede loven om, fik man i stedet en forening bag aftenskolen, og det er denne forening, der skal have hjemsted
i kommunen – ikke personerne.”
Kan kommunen ikke bare bestemme det selv, når de nu
laver deres regler?
”Nej, den går ikke. For kommunerne må ikke stille krav
til aftenskolernes vedtægter ud over, hvad der står i bekendtgørelsen, og der står ikke noget om personers bopæl. Det har ministeriet bekræftet, lige da loven var ny.
Og man kan jo ikke forlange, at nogen der er på valg,
skal bo et bestemt sted, hvis det ikke står i vedtægterne.”
Er det så en kommunal fodfejl, hvis kommunen forlanger
det?
”Ja, soleklart! Men når man så får snakket med kommunen om det, så ender det som regel med, at man bliver enige.”
Hvilke andre fodfejl kan kommunen komme til at lave?
”Tja, for eksempel er der nogle kommuner, der tror de
må lave begrænsninger på fag og emner, men det er kun
ministeren, der må det. Til gengæld må kommunen godt
anfægte indhold i et fag eller emne og vurdere om de synes, det er folkeoplysning. Men der var en kommune, der
kun ville tillade dansk folkedans – ikke udenlandsk, og
det kan de ikke, for det er en emnebegrænsning. I øvrigt
tosset, når enhver ved, at folkedanse spredes på tværs
af landegrænser. Masser af danske folkedanse stammer
fra Tyskland, Frankrig, Norge og Sverige.”
Handicap og jyske firmaer
Hvilke fodfejl laver aftenskolerne så?
”Tja, det kan være, at de ikke er helt opmærksomme
på alle reglerne. For eksempel kræver en del kommuner
noget, der hedder en handicaperklæring, hvis en delta-
hele lovområdet.”
Jeg har da hørt om nogen, der godt kan få løn udbetalt
løn til deres firma ovre i Jylland, og de kan også få en
anden sats udbetalt som personlig indkomst.
”Det har altså ikke noget med Jylland at gøre. Men
det kan være, at du tænker på en særlig tilrettelæggelse, der hedder fleksible tilrettelæggelsesformer.
Dér kan man godt udbetale løn til et firma eller
bruge en anden lønsats end den autoriserede.”
Hvorfor laver man så ikke bare det hele om til
fleksible tilrettelæggelsesformer? Så kan man
give den løn man vil til firmaer.
”Det er der også nogen, der vil. Men indtil videre er der en grænse for, hvor mange penge
en skole må bruge til fleksible tilrettelæggelsesformer. Og så skal man huske, at hvis det
kun er ønsket om at udbetale løn anderledes, så
er det jo ikke nødvendigvis fleksible tilrettelæggelsesformer. Det skal jo være anderledes end den almindelige
undervisning.”
Samråd er gode
ger vil gå til særlig tilrettelagt undervisning for eksempel
for bevægehæmmede. Hvis kommunen kræver sådan
en erklæring, så skal aftenskolerne også sørge for at få
den af deltagerne. Men til gengæld er mange kommuner
ikke så gode til at holde øje med, hvordan aftenskolerne
tilrettelægger handicapundervisningen.”
Er der andre eksempler på fodfejl i aftenskolerne?
”Ja, der kan være nogle aftenskoler, der ikke har helt
styr på alle de indviklede regler om for eksempel lønudbetaling. Man må eksempelvis ikke udbetale løn til en
aftenskolelærers firma, kun som personlig indkomst som
A-indkomst, og man skal følge den gældende lønsats for
Der var
engang
for mange
år siden
en lov om
aftenskoler,
der var ens i
hver eneste
kommune!

Nu snakker vi hele tiden om fejl, men er der ikke også
nogle positive ting at nævne?
”Jo, bestemt. Der er for eksempel oprettet aftenskolesamråd i rigtig mange kommuner, og dem lytter kommunerne til. Ja, der er endda kommuner, hvor aftenskolesamrådet får lov at holde deres møder på rådhuset og
med deltagelse fra forvaltningen, hvis de vil have det.
Der er også rigtig mange kommuner, der er meget
hjælpsomme, hvis en aftenskole får problemer, så det er
rigtig godt. Der sidder rigtig mange dygtige kommunale
medarbejdere på aftenskoleområdet. Men der er også
kommuner, hvor der kun er en enkelt fortravlet medarbejder, som også skal passe alle de andre frivillige foreninger, og så kan det være svært at sætte sig så dybt
nok ind i stoffet, der kan være juridisk vanskeligt.”
Hvad er det område, hvor der bliver lavet flest fodfejl
både fra aftenskoler og kommuner?
”Et af de vigtigste områder er den årlige fordeling af
tilskud. Det er svært at tilrettelægge, og her opstår der
mange fejlmuligheder. Kommunen afsætter årligt en sum
penge til aftenskolerne, og de skal fordeles efter bestemte kriterier. Hver kommune kan lave sin egen ordning,
men i sin tid anbefalede Kommunernes Landsforening
og Oplysningsforbundenes Fællesråd en særlig præcis
tilskudsfordelingsmetode. Men den er der ikke mange,
der husker. Desværre. Og så opstår der de mærkværdigste varianter rundt omkring. Det er ikke så sjovt.”
Det lyder som om, tingene sker meget forskelligt!
”Ja, og så er vi tilbage ved den gamle lov, hvor der
var fælles centrale regler, der var ens i hele landet. Så
kunne alle kommuner samarbejde om reglerne, og det
samme kunne aftenskolerne.”
Jamen hvorfor laver man så ikke bare en helt central
lov igen?
”Det ville kommunerne betragte som en kæmpe fodfejl!” ❙
DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 11
TEMA  Aftenskolen
i kommunen
Farven på 'tema'
kan skiftes.
At holde sin sti ren
Med frihed følger ansvar. Det er vigtigt, at aftenskolerne og folkeoplysningen løbende holder
vores stier rene, og at vi ikke kun ser friheden som en uendelig ramme. Det handler om etik.
Af Niels-Anton Svendsen, Konsulent
F
rihedsbegrebet spiller en helt central rolle i folkeoplysningen, og folkeoplysningsloven bygger derfor naturligt på en
udstrakt grad af frihed i de folkeoplysende foreninger.
Vi kender de fire helt grundlæggende frihedsrettigheder i
folkeoplysningen:
• den frie etableringsret
• den fri deltagelse
• det frie lærervalg
• det frie emnevalg
Den frie etableringsret er dog indskrænket i folkeoplysningsloven,
idet der fra starten skulle stå en kreds på mindst fem personer bag
initiativet. Det er siden ændret til, at der nu skal stå en folkeoplysende forening bag med vedtægter og bestyrelse. Nok en forventelig og
naturlig reaktion på fritidslovens enkeltmandsinitiativer og nogle af de
sager, som det affødte.
Hvad betyder frihed?
Allerede i paragraf 1 i folkeoplysningsloven slås det fast, at offentligt
tilskud skal sikres med respekt for forskellige holdninger til den frie
folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab
og de enkelte initiativtagers idegrundlag. Men hvad betyder “den frie folkeoplysende virksomhed” egentlig?
Betyder ’frihed’, at den folkeoplysende virksomhed
har ret til at gøre alt og handle uhæmmet, som den vil,
såfremt der ikke eksplicit er fastsat begrænsninger?
Efter min opfattelse et klart nej! Her kommer nemlig
den etiske dimension ind i billedet. Når den etiske dimension er central
i forhold til begrebet ’frihed’, skyldes det især, at frihed – metaforisk
udtrykt – er en meget sart blomst, som vi bør være fælles om at værne
om, såfremt vi ønsker at fastholde et højt ’friheds-niveau’!
På baggrund af de tragiske terrorhandlinger i Paris og København er
debatten om ytringsfriheden blusset op. Nu har den debat ikke direkte
noget at gøre med folkeoplysning, men er et helt aktuelt eksempel på,
12 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015
hvordan frihedsbegrebet – efter min opfattelse – er knyttet fuldstændigt
sammen med en etisk dimension!
For hvordan udfolder vi vores frihed?
Bruger vi den til bevidst at fornedre andre, deres tro og holdninger
– eller sprænge usynlige grænser? Eller bruger vi vores frihed til at
udvikle og skabe en bedre verden?
I Grundtvigs Nordisk Mytologi fra 1832 formulerer han den kendte
sentens: “Frihed for Loke såvel som for Thor” som Grundtvigs forventning og håb om tros-, ytrings- og åndsfrihed i Danmark.
Desværre er N.F.S. her ikke mere, så vi kan ikke spørge ham, men jeg
tænker, at han ville dele synspunktet om, at frihed er ’en sart blomst’,
som vi skal værne om og ikke udfordre ud over rimelige grænser!
Frihed giver mulighed for at afprøve grænser, og det er godt – men
det er lige præcis her, man skal indtænke den etiske dimension, så de
usynlige grænser ikke bliver overskredet med modreaktioner til følge.
Mange kender sikkert historien om Hals Bryggerlaug, der bryggede
øl med tilskud fra fritidsloven. Efter sigende skulle det foregå ganske lystigt, når deltagerne gik hjem fra kursus! Konsekvensen blev, at øl- og
vinbrygning kom på negativlisten. Friheden blev tolket lige vel frit – og
reaktionen udeblev ikke. Det førte til et forbud.
Hvem er handicappet?
I vores aktuelle verden er handicapundervisningen et helt centralt
tema, der aktuelt er under pres. Der er ingen tvivl om, at der i Danmark
findes personer med handicap, for hvem folkeoplysning kun vil være
tilgængelig, hvis det foregår på små hold. Men hvornår er en deltager
berettiget til denne særligt tilrettelagte undervisning med forhøjet tilskud? Hvem er det egentlig, der skal afgøre det? Og hvordan sikrer
kommunen sig, at det er de rigtige personer, der udløser det forhøjede
tilskud?
I folkeoplysningsloven er der taget delvis højde for dette i paragraf
8, stykke 2, hvor der åbnes for supplerende grundtilskud til aflønning
af ledere og lærere til undervisning af personer, der har et handicap
i relation til det konkrete emne. Det supplerende grundtilskud hænger
naturligt sammen med, at denne særligt tilrettelagte undervisning vil
være på et mindre hold, da det ellers ville indebære en diskriminerende højere deltagerbetaling end på et alment hold.
På trods heraf har vi set eksempler på folkeoplysende foreninger,
der tilsyneladende ikke har forstået baggrunden for det supplerende
tilskud, men trækker handicaptilskud til hold på over 10 deltagere, hvor
kommunerne ikke i deres retningslinier har lagt et loft over deltagerantallet på handicaphold.
Det er efter min opfattelse frihed uden den nødvendige kobling til den
etiske dimension!
Konsekvensen er da heller ikke udeblevet! Nu vil en række kommuner have deltagerne til at redegøre for, hvori deres handicap i relation
til undervisningen i det konkrete emne består! Dybest set et krav, som
næppe ret mange vil kunne redegøre for!
Vi hører fra flere kommuner, at handicapundervisningen trækker en
større og større del af rammen. Hvorvidt det er et udtryk, at grænsen
for hvornår deltagere er berettiget til at udløse det supplerende grundtilskud er skredet – eller der rent faktisk er flere personer, der har et
handicap i relation til undervisningen i det konkrete emne, vides ikke.
Men her spiller den enkelte folkeoplysende forenings etiske håndtering af tilskudsregler en meget central rolle.
Sænkes grænsen for, hvornår den folkeoplysende forening mener, at
man er berettiget, er det helt sikkert, at der på et tidspunkt vil komme
en reaktion. For det har aldrig været hensigten, at en stadig større
del af den danske befolkning skal gå til særlig tilrettelagt undervisning
med forhøjet tilskud.
Udviklingen med den store andel af handicapundervisning
gav også anledning til bemærkninger på SUKAs, IOF’s og
Handicap- og Specialundervisningsudvalgets debatarrangement den 29. oktober 2014.
I DOF arbejder vi for “Folkeoplysning for alle”! I det arbejde bør vi sikre, at de forhøjede tilskud tilfalder de grupper,
der har behov herfor. Derfor skal vi – ikke mindst i DOF –
diskutere etik i forbindelse med vores folkeoplysende
arbejde. Vi skal selv holde aftenskolens stier rene,
hvis vi vil bevare vores frihed! ❙
Det

er efter min
opfattelse
frihed uden
den nødvendige kobling
til den etiske
dimension!
DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 13
TEMA  Aftenskolen
i kommunen
Farven på 'tema'
kan skiftes.
Tag kampen op
På trods af modstand og generelle sparetider, kan det betale sig at tage kampen op
mod forkerte beslutninger og besparelser. I flere kommuner har det båret frugt.
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
D
er er nok af udfordringer at tage fat på
rundt om i kommunerne. Faldende tilskud,
fejl i kommunens administration, manglende synlighed og så videre. Selvfølgelig
er det en helt central opgave for DOF at
arbejde for bedre vilkår for medlemsskolerne, men de
enkelte skoler kan også gøre en indsats.
”Når vi som landsforbund henvender os
til politikerne, skyder de den fluks videre til
kommunerne med henvisning til det lokale
selvstyre,” fortæller DOF’s sekretariatsleder Henrik Christensen. ”Og selv om det
ikke forhindrer os i at kæmpe videre for
bedre vilkår på landsplan, så er det også
klart, at det her og nu er ude i kommunerne, slaget skal
stå.”
Satte prop i hullet
Leif Urhøj fra Den Kreative Aftenskole i Fredericia havde
en smule held med at råbe vagt i gevær i de lokale medier.
Tilbage i 2012 beskar kommunen folkeoplysningsområdet
14 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015
Med andre

ord er det
ofte indsatsen
værd, at
kæmpe
imod, når
uvejret truer i
horisonten ...
kraftigt, og da skabte aftenskolerne en hel del røre i lokalpressen – som også selv tog initiativ til at følge op. Desværre førte det ikke til, at kommunen rullede besparelsen
tilbage.
”Men vi har da haft ro omkring tilskuddet i de seneste år,
og det er vel også en slags succes – efter omstændighederne,” siger Leif Urhøj.
Større effekt havde Palle Hansen fra Gigtskolen Odder
med sig, da kommunen varslede besparelser. Som det
blev beskrevet i sidste nummer af Spektrum, gik kommunens aftenskolesamråd ind i en god debat med kommunen, og det endte med en ekstrabevilling i stedet for den
varslede besparelse.
Fordi politikerne fik gode argumenter fra velforberedte
aftenskolefolk. Det handler ikke om at propagandere og
overtale, men om på sober vis at gøre det synligt, hvad
aftenskolen betyder og tilfører af værdi til kommunen.
Den svære synlighed
Et grundlag for at skabe debat er, at skolen er kendt i lokalområdet. Om ikke af menigmand, så af de relevante,
centrale personer. For eksempel politikere og embedsmænd.
I Greve Alla Breve – en musikskole i Greve – havde de
op til sidste kommunalvalg held med at invitere folketingspolitikere til en dirigentdyst. Held forstået på den måde, at
politikerne sagde ja og stillede op til et ’holdbillede’ forud
for dysten. Desværre blev arrangementet aflyst, da stormen Bodil kom forbi samme dag. Men historien tjener det
formål at vise, at politikerne gerne vil deltage i sjove, lokale arrangementer – og at sådanne er glimrende lejligheder til at få en god snak på tomandshånd.
Stå sammen
Med andre ord er det ofte indsatsen værd, at kæmpe
imod, når uvejret truer i horisonten. Men husk, at det er
bedre at være forberedt og skabe de relevante kontakter
på forhånd, end at skulle finde dem, når man først står
midt i stormen.
Så husk at deltag i lokale samråd, udvalg og så videre
– eller dan dem, hvis de ikke eksisterer. Sammen kan I
trampe meget højere end alene. ❙
FÅ HJÆLP:
Konsulenterne sidder klar
› DOF’s medarbejdere hjælper meget gerne, hvis I står
med en lokal udfordring.
› Vi har erfaringer og baggrunde til at assistere med
stort set hvad som helst, I kunne have behov for hjælp
til. Om det er rådgivning, støtte eller assistance. Vi
kommer også gerne ud til jer og deltager i møder med
samrådet, kommunen eller jeres skole.
› Så tøv ikke med at kontakte os. Ring eller skriv til
Lars Refsing (70 20 60 20 eller [email protected]),
som finder den relevante medarbejder – hvis han ikke
selv kan løse problemet.
DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 15
 TV-serie om håndværk
Håndværkere. Deltagerne er alle håndværkere – men med hvert deres fag og materiale. Fotos: Sille Serup/DR
Made in Denmark
Et nyt DR-program kommer helt tæt på dansk håndværk og design, når vi følger syv kunsthåndværkere
prøve kræfter med hinandens materialer. Spektrum har talt med programmets vært, Ane Cortzen.
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
M
ade in Denmark er titlen på en helt ny række
udsendelser, som Danmarks Radio viser her i
foråret. Her mødes en
flok kunsthåndværkere
og dyster i hinandens fag. Målet er at få dem
til at prøve at arbejde med nye materialer –
og til sidst skal de alle lave et værk, hvor de
kombinerer deres eget materiale med et af
de nye, de har afprøvet. Der kåres en samlet
vinder ud fra dette værk.
I udsendelserne stifter vi bekendtskab
håndværkere, der arbejder med jern, træ,
læder, glas, papir, keramik og sølv. Alle
16 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015
håndværk, der har gamle, stolte traditioner
i Danmark. Men hvorfor skal vi til at se en
træmand lege med sølv? Eller en smed puste glas? Vi har spurgt programmets vært,
Ane Cortzen, der selv er uddannet arkitekt
og grafisk designer:
”Vi vil vise, at man sagtens kan kaste sig
over et nyt materiale og få noget flot ud af
det. Nu er vores deltagere selvfølgelig meget
kreative, men de viser, hvor let det er at prøve noget nyt.”
Mødet med det nye
Samtidig er mødet med et nyt fag et vigtigt
element i programmerne. Ane Cortzen for-
tæller, at der kom helt nye, fantastiske ideer
ud af, at deltagerne blev skubbet ud i nye
materialer. I princippet kunne man have sat
en flok amatører – eller kendisser – til at arbejde med håndværkene, som vi kender det
fra eksempelvis ’Vild med Dans’.
”Men så var fokus blevet et lidt andet,” forklarer Ane Cortzen. ”Så ville vi i langt højere
grad følge nogle menneskers kamp med noget helt nyt. I stedet har vi valgt at fokusere på det spændende, der sker, når meget
kreative mennesker opdager nye måder at
udtrykke sig på.”
Samtidig betyder blandingen af forskellige
materialer også en hel del.
FAKTA:
Baggrund i folkeoplysningen
› Alle deltagerne lever af deres håndværk,
men flere af dem er oprindeligt uddannet
i helt andre fag. Deres interesse for deres
håndværksfag har derfor i begyndelsen været
hobbybetonet, og så har det taget mere og
mere over – til de til sidst har kunnet leve af
det.
”Nogle af de fineste produkter, vi ser i dag,
er kombinationer af forskellige materialer,”
mener Ane Cortzen, og hentyder blandt andet til Royal Copenhagens blanding af porcelæn og silicone. ”I sidste udsendelse kommer der nogle helt fantastiske værker frem,
når vi beder deltagerne om at kombinere
deres eget materiale med et af de nye, de
har prøvet.”
Venskabelig konkurrence
Konkurrenceelementet imellem håndværkerne er helt bevidst holdt på helt venskabeligt plan. I hvert program bedømmes alle
deltagernes værker af en ekstern ekspert,
og der kåres en vinder.
”Konkurrencen er en lille motor for udsendelserne – en motivationsfaktor – men der
bliver ikke stemt nogen hjem. Vi ville ikke
skabe konflikter. Det sociale var nemlig også
vigtigt,” fortæller Ane Cortzen og fremhæver,
at deltagerne ofte hjalp hinanden – ligesom
på et aftenskolehold i øvrigt.
I det hele taget må programserien meget
gerne inspirere seerne til selv at kaste sig
over de forskellige håndværk. På dr.dk kan
man finde en række ’gør det selv’-videoer,
hvor de syv deltagende håndværkere viser,
hvordan man laver de opgaver, som de stiller
deres meddeltagere i programmerne. ❙
› Flere af dem, har dog taget kurser undervejs, og her har folkeoplysningen et par
gange spillet en rolle. Keramikeren Nina lærte
først om sit fag på et højskoleophold, og
smykkedesigneren Marika gik på kursus på
en aftenskole.
Otte programmer
’Made in Denmark – prøv mit håndværk’ er
otte programmer på DR1. Det første program
sendes tirsdag den 24. marts klokken 20.45
på DR1.
DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 17
 Et anderledes projekt
Da de usynlige blev synlige
DE USYNLIGE er alle de mennesker, der arbejder med kulturelle, kreative og musiske aktiviteter
rundt i landets aftenskoler og foreninger. Men et nyt projekt har forsøgt at skabe synlighed.
Af Line Høgh, Projektleder
H
vem er de der usynlige? Og hvad søren har de
med en campingvogn at gøre? Det er to af de
spørgsmål, som jeg har fået, når jeg har nævnt
DOF’s igangværende projekt DE USYNLIGE.
Og det er da også noget mærkeligt noget. Fordi, hvis
der er noget aftenskolerne ikke er, så er det da usynlige!
Lige nu er der – alene i DOF’s landsorganisation – over
240 aftenskoleforeninger fordelt i 76 kommuner. Ser vi
på hele aftenskoleområdet, er der over en halv million
voksne danskere, der årligt går til undervisning i landets
aftensskoler. Så nej, aftenskolerne er ikke usynlige!
Men den betydning, det har for den enkelte borger, og
alle de positive gevinster, aftenskolerne bidrager med til
samfundet, er ikke særligt synlige – især ikke i mediebilledet. Det gælder ikke mindst de kulturelle, kreative og
musiske aktiviteter, som sjældent tiltrækker sig megen
opmærksomhed i den offentlige debat.
Det var med afsæt i denne problemstilling, at vi med
projektet DE USYNLIGE satte os for at gøre noget ved
det på en ny og anerledes måde.
Første stop: Herning
Projektet resulterede i tre meget forskellige begivenheder i tre meget forskellige kommuner. Første stop på
DE USYNLIGEs campingvogns rute gennem landet var
Herning i samarbejde med blandt andre DOF Herning
Aftenskole.
Her var der lagt op til en festlig dag med korsang,
musikoptrædener og live sketching – bedre kendt som
croquis – på byen Bibliotek, Gospelkoncert i DGI Husets
svømmehal og barnevognsoptog i gågaden. Ideen var
at give Hernings borgere en smagsprøve på flere af de
aktiviteter, som foregår hver dag i aftenskoler og kulturforeninger, og give dem en mulighed for at lære os lidt
bedre at kende.
Skoleleder i DOF Herning Aftenskole, Børge Jensen,
og sekretariatsleder i DOF, Henrik Christensen, stod klar
med kaffe på gågaden foran campingvognen til en snak
med byens borgere.
18 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015
Hvis du spørger Børge hvorfor, så er svaret:
”I Herning Aftenskole har vi den holdning, at nye,
spændende initiativer skal støttes op. En af vores missioner er at give så mange Herningborgere adgang til
både de undervisnings- og kulturmuligheder, der er i
hele kommunen.”
Næstved Storcenter
Næste stop på ruten blev Næstved Storcenter, hvor vi
kunne varme os indenfor mens regnen piskede ned. Her
blev Næstveds borgere blæst igennem fra formiddagen,
da Gefion Brass Band tog en tur igennem storcentret for
at slå tonen an. Derudover det stod den på korsang og
ungdomsband. Samtidig kunne borgerne overvære demonstrationer af trædrejning, vævning, blomsterdekoration og akrylmaling af undervisere fra DOF Næstved
Aftenskole.
Skoleleder Kirsten Ærø fra DOF Næstved Aftenskole
var en af de lokale foreninger, som deltog i projektet. Hun
valgte at være med, fordi hun gerne ville gøre aftenskolerne mere politisk synlige:
”Jeg er rigtig glad for at Næstved Kommune blev en af
de tre kommuner, som DE USYNLIGE valgte at besøge
på deres tur rundt i landet. Aftenskolerne har i manges
opfattelse et støvet image, det vil jeg gerne være med
til at ændre. Aftenskolen er en aktiv, men ofte overset,
medspiller i lokalsamfundet.”
Derfor tog hun sammen med blandt andre sekretariatsleder Henrik Christensen imod flere lokale kulturpolitikere til en positiv dialog blandt andet om, hvordan aftenskolerne kan være med til at bidrage til kommunen på nye
måder og spørge ind til, hvilke forventninger kommunen
har til aftenskolerne. Kirsten håber blandt andet, at politikere i fremtiden vælger at sende en repræsentant i folkeoplysningsudvalget, så de kan få en løbende dialog og
indsigt i området.
På den anden side spillede Lars Hoppe Søe, medlem
i Næstveds Kulturudvalg fra De Radikale, bolden tilbage
og opfordrede aftenskoler og andre kulturelle foreninger
Synlighed. For en dag var de kulturelle og kreative aktiviteter særdeles synlige for de handlende i Næstved Storcenter. (Foto: Line Høgh)
til at være mere opsøgende og tage dialogen med de
lokale politikere:
”Jeg blive ikke overrendt, så tag dog bare og grib fat
i os politikere. Det skal I være hjerteligt velkommen til.”
Foran Odense Rådhus
DE USYNLIGEs campingvogn lander sidste gang den
21. marts foran Odenses Rådhus, hvor vi igen byder
på en masse musik - big band, rap og korsang og ikke
mindst kreative aktiviteter, som man kan være fælles om.
Undervisere fra DOF Paarup Aftenskole inviterer Odenses borgere til at male et fælles maleri og samtidig kan
man se kunstudstilling på Odens Rådhus med de mange
malerier, som aftenskolens elever producerer gennem
året.
Desuden indbyder vi til en debat med Odenses borgere, foreninger og politikere om sammenhængen mellem
kultur, trivsel, sundhed og livskvalitet. Vi hører ofte, at
idræt er sundt, men hvilken betydning har det, at borgerne kan gå til kor og musik og udtrykker sig kunstnerisk
og kreative fællesskaber? Det er nogle af de spørgemål,
som vi håber at besvare i Odense og forhåbentlig få den
lokalt forankrede kultur lidt mere frem i rampelyset.
”Det handler om at synliggøre alle aftenskolens aktiviteters betydning for kursisterne og dermed for Odense
Kommune, men også gøre dem opmærksom på, hvad
vi måske sparer kommunekassen. Og hvor meget mere
vi kunne gøre, hvis vi fik en større ramme!” siger Lisbeth
Lunding, skoleleder i DOF Paarup Aftenskole.
Læs mere på www.deusynlige.dk og bliv inspireret! ❙
Debat. En campingvogn giver en god, hyggelig stemning. (Foto: Robin Kristiansen)
FAKTA:
› DE USYNLIGE er et samarbejdsprojekt mellem DOF og Amatørernes Kunst og
Kultursamråd (AKKS). Projektet udspringer af et fælles ønske om at inspirere kulturog aftenskoleforeningerne til at gå sammen for at øge den politiske bevågenhed på
den lokalt forankrede kultur. Projektet er støttet med midler fra Kulturministeriets
Folkeoplysningspulje.
› Projektets grundidé var at vise de lokale politikere, hvad kulturen og folkeoplysningen gør og kan. Dette har resulteret i tre events i tre kommuner, hvor DE USYNLIGE
i samarbejde med lokale DOF-skoler og amatørforeninger har rykket deres aktiviteter
ud af de vante rammer og ind på det lokale bibliotek, vandkulturhus, bymidten eller
storcenteret for at synliggøre og diskutere værdien af den lokalt forankrede kultur.
› DE USYNLIGE udgiver på baggrund af projektets erfaringer ”10 bud til den gode dialog mellem amatører, folkeoplysere og kommuner”, der kan bruges bredt. ’De 10 bud’
bliver formidlet blandt andet via www.deusynlige.dk. Derved håber vi, at DE USYNLIGE
vil skabe nogle redskaber til brug for alle de mange ildsjæle i vores foreninger, så
de bliver bedre til at deltage i udviklingen af folkeoplysningen og det lokale kulturliv
og bedre til at formidle de mange positive sideeffekter af deres aktiviteter for både
lokalsamfundet og på det mere overordnede plan - for civilsamfundet.
DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 19
 Portræt af DOF Paarup Aftenskole
En aftenskole, der voksede
ud af landsbyen
Bag en hver stor mand står en kvinde. Det gælder også for mange aftenskoler – og i DOF Paarup Aftenskoles
tilfælde står der flere stærke kvinder bag udviklingen fra landsbyaftenskole til en af Odenses største.
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
D
OF Paarup Aftenskole har på
lidt over 50 år udviklet sig fra at
være en lille, lokal forstadsaftenskole til at være en af de fire
store aftenskoler i Odense. Fagene spænder
over hele det traditionelle spektrum, men
DOF Paarup Aftenskole er ekstra stærk på
musik og kor, kreative håndværksfag samt
kunstneriske fag.
Aftenskolen startede som de fleste andre
som en lille forening, der blev administreret
fra spisebordet hjemme hos lederen. Anne
Kryger var gift med en lærer på Husmandsskolen i Paarup, og hun begyndte at undervise Husmandsskolens piger i syning. Da Anne
Kryger kunne meget mere end at undervise i
syning, udviklede det sig hurtigt til Paarup Aftenskole, som siden voksede sig større – og
længere ind mod Odense. Anne Kryger har
også sat sit præg på DOF, som hun var med
til at stifte tilbage i 1972 og som hun hele to
gange har været landsformand for.
I dag ledes DOF Paarup Aftenskole af Lisbeth Lunding, som trods sine 15 års ansættelse på kontoret ikke har størst anciennitet.
Hendes kollega Hanne Møller Stenner har
været ansat siden 1991. Men Lisbeth Lunding havde dog langt tidligere aftenskolen
inde på livet. Helt tilbage i 1972 begyndte
hun som en ung elev til syning hos Anne
Kryger. Og da Lisbeth i 1985 startede på
håndarbejdsseminariet, hyrede Anne Kryger
hende fluks til at undervise i aftenskolen. Så
det var med et godt kendskab til hinanden,
at Anne Kryger i 2002 overlod lederskabet til
Lisbeth Lunding for selv at lade sig pensionere. Det ligger åbenbart i blodet hos skolelederne i denne aftenskole. For Lisbeth sætter også sit præg på DOF, hvor hun sidder i
Landsstyrelsen og i Forretningsudvalget.
Kontor og undervisning sammen
DOF Paarup Aftenskole har sine egne lejede
lokaler på Pakhusgården 18 som base. Her
20 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015
har kontoret til huse, og her har de også en
stribe undervisningslokaler.
”Det er skønt at have kontor sammen med
undervisningen. Vi møder både undervisere
og deltagere og kan følge med i, hvordan det
går,” siger Lisbeth, der sammen med kollegaen sørger for, at der er frisk kaffe til alle holdene på stedet. Mindst en af de to deltager
også i alle skolens foredrag, og der er en del.
Igen kan de følge med i skolens aktiviteter –
og give en hånd med praktikken.
De vigtige input
Gennem alle årene har samarbejde og netværk været nøgleord for skolens virke. Skolens stærke faglige profiler skyldes tætte
samarbejder med forskellige mindre skoler.
Således er Musisk Oplysnings Forbunds
Odense-afdeling, Odense Husmoderforenings Aftenskole, Kunstskolen Spectra og
Gigtforeningens Oplysningskreds i Odense
blandt andet blevet en del af DOF Paarup
Aftenskole.
”Vores forskellige samarbejdspartnere giver os rigtig meget retur. Ud over at vi sammen kan lave nye spændende aktiviteter, så
hjælper de os til at få øje på ting, vi ellers
aldrig vil have opdaget,” fortæller Lisbeth
Lunding, og fortsætter: ”Uden de input ville vi
hurtigt lukke. Det kan godt være, vi ind imellem får sagt ja til lidt for meget, men det er
det hele værd.”
Også på det politiske plan er Lisbeth meget fokuseret på omverdenen. Hun er formand for kommunens aftenskolesamråd og
medlem af folkeoplysningsudvalget. Begge
steder bruges til samarbejde og til at vise en
fælles front i forhold til kommunen.
Skar ind til benet
Det faldende tilskud til aftenskoler, som vi har
oplevet de seneste mange år, har også sat
sit præg på DOF Paarup Aftenskole. Odense
Kommune har ligesom de fleste andre af lan-
dets kommuner løbende skåret i bevillingen
til aftenskoler. Efter i flere regnskaber at have
kæmpet for at opretholde en sund økonomi
tog de i 2014 en tung beslutning:
”Vi skar ind til benet,” forklarer Lisbeth Lunding. ”Vi tog alle vores udgifter op til revision
og så på, hvor vi kunne spare.”
Det var en hård tid, for et resultat var blandt
andet at afskedige en god og trofast medarbejder gennem 20 år. De opsagde også 400
m2 af deres faste lokaler og gennemgik alle
andre ydelser minutiøst – for eksempel telefonsystem, forsikringer, annoncering og så
videre.
”Det virkede! Vores økonomi er nu sund og
sikret fremover,” smiler Lisbeth Lunding, men
hun mere end antyder, at det var svært. Og
øvelsen er ikke afsluttet. ”Det hårde arbejde
er nu overstået, men vi må ikke hvile på laurbærrene. Nu starter vi forfra. Vi vil løbende
indhente nye tilbud på alle de ting, vi køber.
For virksomhederne ser ud til at være mere
interesserede i at give gode tilbud til nye kunder. Så hvis ikke vi som eksisterende kunder
kan få samme tilbud, skifter vi.”
Elsker sit job
Lisbeth Lunding kan efter snart 30 år i folkeoplysningen ikke forestille sig at lave andet:
”Jeg elsker det. Jeg kan slet ikke lade
være.”
Hun er ikke i tvivl om, at aftenskolen yder et
stort bidrag til samfundet:
”Det er selvfølgelig vigtigt at alle kan udvikle
sig i de forskellige fag, men de andre sidegevinster skal vi også huske. For rigtig mange
er aftenskolen et meget vigtigt holdepunkt i
livet – og tilmed et utroligt billigt et. Vi har deltagere, som formodentlig ville optage pladser på betydeligt dyrere institutioner, hvis de
ikke havde aftenskolen. Vores gigtramte får
livskvalitet – og sparer sygehusvæsenet for
en masse behandling. Vi betyder så meget
for en masse mennesker!” ❙
Nyt design. Hanne Møller Stenner og Lisbeth Lunding i kontorvinduet – ved siden af det nye logo, som DOF Paarup Aftenskole hurtigt tog til sig.
INFO
Fotos 01-03
DOF Paarup Aftenskoles undervisningslokaler:
DOF Paarup Aftenskole
› Pakhusgården 18, 5000 Odense C
› www.paarupaftenskole.dk
› Startet i 1962
› Egne lokaler med kontor og
undervisning
01. Underviserne har udviklet
personligt ejerskab til lokalerne.
02. De lyse lokaler er istandsat
med respekt for det oprindelige. Den gamle fabrik træder
igennem.
Nøgletal for 2014:
› 10.500 undervisningstimer
› 380 hold
› 15 debatarrangementer
› 100 undervisere
› 4.500 deltagere
01
02
03. Der er værksteder med udstyr til flere forskellige fag - her i
trykkeriet.
03
DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 21
 Kursusrække for undervisere
Den digitale underviser
Bruger I teknologien i undervisningen på jeres aftenskole? En ny kursusrække klæder
aftenskoleundervisere på til at inddrage forskellige digitale værktøjer i undervisningen.
Af Lis Schlotfeldt, Kursusansvarlig og Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
V
ideo, PowerPoint, lydoptagelser, billeder, fildeling og så videre. Det er
alle ord og begreber, der er blevet
mere og mere almindelige – også i
undervisningen rundt omkring. Og med god
grund. Den moderne teknologi giver os en
lang række virkeligt effektive værktøjer, der
kan lette og forbedre kommunikationen – og
undervisningen. Dette til trods er det stadig
meget få aftenskoler, der benytter teknologien på holdene.
Få pionerer
Dog er der enkelte aftenskoler og deres undervisere, der har kastet sig ud i den elektroniske verden. De fortæller tilbage, at der er
mange fordele i at nytænke sin undervisning.
Nuvel, den gode gamle tavleundervisning
med uddeling af fotokopier eventuelt suppleret med en overheadprojektor har også sine
fordele. Men brugen af PowerPoint-præsen-
tationer, videoklip og fildeling over Internettet
giver en ny række muligheder, der kan løfte
eller tilføre nyt til undervisningen.
Fordelene er mange: Med PowerPoint kan
du lave flotte præsentationer, der kan deles
ud til deltagerne – hvor tavlen normalt blot
viskes ud. Med videoer kan man bruge eksterne undervisere eller oplægsholdere, illustrere pointer eller arbejdsgange eller lade
kursisterne løse opgaver på en kreativ og
ny måde. Med lydklip kan man demonstrere
korrekt udtale eller den rette musikstil. Og så
videre. Det hele kan tilmed lægges ud på et
fælles forum, hvor deltagerne efterfølgende
kan finde det – og diskutere indbyrdes. Det
er godt i forhold til repetition – og for de deltagere, der misser en kursusgang.
Ikke raketvidenskab
Med alle de fordele, er det måske underligt,
at flere ikke i højere grad benytter digitale
værktøjer. Men der også en række ulemper.
Man skal som underviser have styr på, hvilke værktøjer det kan give mening at bruge –
og selvfølgelig skal man lære at bruge dem.
Disse ulemper bliver imødegået med DOF’s
kursusrække. Her fortælles helt generelt om,
hvordan digitale værktøjer kan understøtte
undervisningen, og der undervises i brugen
af udvalgte centrale værktøjer. Med andre
ord er man efter kursusforløbet fuldt klædt på
at bringe sin undervisning ind i den digitale
verden.
Så hvis I i jeres skole skal være med på de
nyeste værktøjer i undervisningen, kan I med
fordel sende jeres undervisere på kursusforløbet ’Den digitale Underviser’. På www.
dankoplysning.dk/dof-underviser kan I se en
præsentationsvideo for forløbet. ❙
Introduktionsvideo. Alle billederne på dette opslag er
taget fra introduktionsvideoen til Den digitalte Underviser. Videoen kan findes på:
www.danskoplysning.dk/dof-underviser
22 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015
KURSUSRÆKKEN
› Kurserne er oprindeligt udviklet til sprogundervisere af Studieskolen i
København, der har afviklet dem gennem nogle år. DOF’s undervisere er
lånt fra Studieskolen, så der er solid erfaring bag.
› Kursusrækken er modulopbygget. Det er op til den enkelte, hvilke
moduler han eller hun vil tage, men vi anbefaler, at alle tager introduktionsmodulet. Dette indeholder en generel indføring i brugen af digitale
værktøjer, og hvad man skal være opmærksom på, når man bruger dem
– også ud fra et pædagogisk synspunkt.
Den digitale Underviser - Introduktion
› Her gives en gennemgang af hvordan værktøjerne kan gøre en forskel
i undervisningen. Med konkrete eksempler og gennemgang af de efterfølgende moduler.
› Desuden introduceres deltagerne for DOF Deltagernet, der er DOF’s
egen, gratis elektroniske læringsplatform. Deltagerne får en introduktion
til platformen og lærer at lægge materiale (videoer, filer, billeder og
lydfiler) op samt at kommunikere med deltagerne.
Den digitale Underviser - Video
› Dette modul handler om brugen af video. Deltagerne lærer at finde
gode videoer og bruge dem meningsfuldt i undervisningen, at lave
egen YouTube kanal og samle videoer i afspilningslister, at optage egne
videoer, redigere dem og dele dem med andre.
Den digitale Underviser - Lyd
› Her undervises i brugen af lyd. Deltagerne lærer at optage en enkel
lydfil, dele lydfiler med deltagere eller kollegaer og redigere lydfiler, så
de passer til undervisningen. Desuden diskuteres muligheder og praktiske eksempler på anvendelse af lydfiler i undervisning.
Den digitale Underviser - Clouds: Lagring af filer
› Dette modul handler om lagring og deling af filer via Internettet.
Deltagerne lærer at arbejde med Google Drive og Dropbox, at lave egne
konti i Google og Dropbox, lagre (gemme) filer i begge systemer, dele
filer med andre samt vurdere, hvordan man bedst arbejder sammen med
andre i begge systemer.
Den digitale Underviser - Billeder og PowerPoint
› På dette modul lærer deltagerne at finde og tilpasse billeder til eget
behov, bruge billeder meningsfuldt i undervisningen samt lidt om billedbanker og copyright.
› De lærer også at bruge PowerPoint meningsfuldt i undervisningen. Det
handler om at omsætte læring visuelt og arbejde med programmet ’step
by step’.
› Modulet bruger programmerne Paint.NET og PowerPoint.
Generelt
› Ingen af modulerne kræver specialviden på forhånd. Deltagerne skal
blot kunne arbejde med de gængse Office-programmer eller lignende.
› De forskellige moduler offentliggøres på www.danskoplysning.dk/
dof-underviser og indbydelser sendes også ud via vores nye nyhedsbrev
DOF UnderviserNyt – som man også kan tilmelde sig på ovenstående
hjemmeside.
DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 23
 Nyt nordisk netværk
Nordiske erfaringer
DOF har taget initiativ til dannelse af nyt nordisk netværk, der fokuserer på udvikling af
handicapundervisning. Første fælles projekt handler om inklusion.
Af Niels-Anton Svendsen, Konsulent
F
lere hoveder tænker bedre end et.
Det samme gælder for organisationer.
I samarbejde med Lithuanian Forum
for the Disabled lykkedes det DOF
at få kontakt til organisationer i alle nordiske lande inklusiv de baltiske lande, der på
den ene eller anden måde havde interesse
i at drøfte udviklingsmuligheder for personer
med handicap på undervisningsområdet.
Partnerne fra Island, Norge, Sverige, Finland, Danmark og den ene part fra Litauen
er alle organisationer med direkte tilknytning
til undervisningstilbud, mens de øvrige partnere fra de baltiske lande er handicaporganisationer. En sammensætning, der vidste sig
at være et rigtig godt miks.
Den 22. og 23. januar var to personer fra
hver af de otte lande samlet i København
til et forberedende møde med en bevilling
fra Nordplus Voksen-programmet. Fra DOF
deltog Anne Marie Hannberg, formand for
DOF’s Handicap- og Specialundervisningsudvalg samt Niels-Anton Svendsen, konsulent i DOF.
Formålet med mødet var at få afklaret, om
vi skulle danne et nordisk netværk med det
formål at udvikle undervisningstilbud til personer med handicap, samt drøfte ideer til en
egentlig projektansøgning til Nordplus med
deadline 2. marts 2015.
Efter at have brugt førstedagen til præsentation og brainstorm blev den følgende dag
brugt til at fokusere på en projektidé, der var
opbakning til, efter vores brainstorm. Alle
var optaget af initiativer til øget inklusion af
personer med handicap i undervisningstilbuddene, og de første elementer til et udviklingsprojekt blev lagt. Alle gav udtryk for, at
mødet havde været en god start på det nye
netværk og rejste opløftede hjem efter et par
intense dage.
arbejde generel guidelines for inkluderende
undervisning. Men på grund af den store forskellighed i behov ved inkluderende undervisning udarbejdes også to mere specifikke
guidelines for inkluderende undervisning af
blinde/svagsynede og hørehandicappede,
herunder træningsprogrammer for lærere.
Vores finske partner har ønsket, at stå uden
for dette projekt, men er stadig en del af netværket.
I første omgang blev det aftalt, at Litauen
skulle stå som ansøger, men af forskellige
grunde er det blevet ændret, så det er DOF,
der står som ansøger. Ansøgning er nu sendt
til Nordplus, og så må vi afvente resultatet.
Et reelt projekt
Mulige partnere
Der er så i løbet af februar blevet udarbejdet
en ansøgning om midler til et toårigt udviklingsprojekt med titlen: B-inclusive – Education for all!
Formålet med projektet er dels at lave en
samling af ’best practice’, en oversigt over
lovgivningsmæssige, finansielle og holdningsmæssige barrierer for øget inklusion
herunder mulige løsningsforslag samt ud-
Hensigten med netværket er ikke, at alle organisationer skal være med i alle projekter,
men at vi er et arnested for udvikling af ideer. Så hvis en DOF-skole kunne tænke sig
at deltage i et nordisk projekt, vil sekretariatet ved vores projektmedarbejder Line Høgh
kunne være behjælpelig – og måske med
partnere fra det nu etablerede netværk! ❙
NETVÆRK
Partnerne
Forberedende møde. Niels-Anton for bordenden med Anne Marie Hannberg ved sin side.
24 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015
› Island: Fjolmennt adult education and
ressource center
› Norge: Funkis – Norwegian Cooperation for
Adapted Adult Education
› Sverige: Studieframjändet
› Finland: Keskuspuisto vocational institute
› Estland: Estonian Chamber of Disabled
People
› Letland: Latvian Umbrella Body for disability organisations SUSTENTO
› Litauen: Lithuanian Association of Adult
Education
› Litauen: Lithuanian Forum for the Disabled
› Danmark: DOF
KORTNYT
Omfattende. Hele 45 musikere og 120 korsangere opførte Mozarts Requiem - her i Trinitatis Kirke i Fredericia. (Foto: Helle S. Andersen)
MOZARTS REQUIEM
› I november sidste år opførte Fredericia
Byorkester, under af Den Kreative Aftenskole hele tre gange det store værk, Mozarts
Requiem. Det skete i et bredt samarbejde,
der inkluderede hele fire lokale kor og en
masse sponsorer herunder DOF.
Forarbejdet begyndte allerede i september
2013, da det var et omfattende projekt at
skulle arrangere koncert for 45 musikere og
120 korsangere. Samt alle dem, der hjælp
til i kulissen.
Fra den 23. til den 27. november opførtes
værket tre gange i henholdsvis Trinitatis
Kirke, Fredericia; Haderslev Domkirke og
Sankt Nicolai Kirke, Kolding. Alle kirkerne
var fyldt med tilskuere og specielt til den
første koncert der faldt en lørdag, måtte
mange gå forgæves. I alt blev koncerterne
overværet af mere end 1.100 tilskuere. Alle
steder var der stor begejstring og stående
bifald.
Udover oplevelsen lærte de implicerede
musikere og sangere en masse undervejs.
Og så gav koncerterne en del omtale i
lokalpressen og dermed synlighed til blandt
andet aftenskolen.
LOV OG LEDELSE - AJOUR
Efter længere tids efterspørgsel har DOF’s
kursusafdeling netop lanceret et nyt kursus,
Lov og ledelse – ajour. Kurset afløser det
hidtidige Love og ledelse opfølgningskursus, der var målrettet tidligere deltagere på
Lov og ledelse grundkurset. Det helt nye
er, at kurset henvender sig til alle ledere og
bestyrelsesmedlemmer, der kunne trænge til
en opdatering på folkeoplysningsloven og
administration. Kursusprogrammet bliver
sammensat sammen med deltagerne, så der
er virkelig mulighed for at grave sig ned i
de områder, der er behov for.
Første gang afholdes kurset i weekenden
den 24. til 26. april i Kolding. Du kan
tilmelde dig via www.danskoplysning.dk.
GRUNDTVIGS FORUMS
GRUNDLOVSDEBAT
› Sæt demokrati til debat i anledning af
Grundlovsjubilæet 2015 med samtalekort.
Hvad betyder det for dig at have stemmeret?
Hvordan bruger du din ytringsfrihed? Hvor
langt må man gå i sine ytringer på Facebook?
Det er nogle af de spørgsmål, der er til debat på 36 nye samtalekort, som Grundtvigsk
Forum og Dansk Folkeoplysnings Samråd
står bag i anledning af Grundlovsjubilæet
i 2015. Kortene er støttet af Folketingets
grundlovspulje og er gratis at bestille.
Læs mere og bestil kortene på www.grundtvig.dk.
KULTURPENGE TIL DOF-SKOLE
› Den Grønne Dag- og Aftenskole var
blandt de 27 modtagere, der modtog støtte
fra Kulturministeriets Folkeoplysningspulje. Projekt Galleri-opstart har til formål at
inkludere mennesker med psykiske lidelser
i fællesskabet omkring kunstnergaden
Rørholmsgade, hvor de vil være med til
at starte et galleri op og drive det. I alt får
projektet 120.000 kroner i støtte.
PROJEKT MED
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Rødovre Kulturelle Aftenskole har netop
indgået en aftale med Københavns Universitets Humanistiske Fakultet om projekt
MELFO (Mobil e-Læring for Ordblinde).
Formålet med projekt MELFO er at udvikle et hjælpemiddel og mobil e-læring til
læsesvage og ordblinde til en håndholdt
computer (PDA).
De læsesvage og ordblinde vil med PDA’en
kunne få umiddelbar hjælp til læsning i
enhver situation. PDA’en kan tage billeder
af tekster (skilte, instruktioner el.lign.), og
disse tekster kan derefter blive læst højt for
brugeren ved hjælp af talesyntese. Der vil
blive arbejdet med at lave en ikonisk baseret brugergrænseflade således at programmerne ikke kræver læsekundskaber.
DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 25
KORTNYT
SKOLENYT
GOF 100 ÅRS JUBILÆUM
AFTENSKOLERNES PRIS
› Sidste års succes med uddelingen af
Aftenskolernes Pris bliver gentaget i år. I
år bliver priserne udvidet med en ekstra:
Underviserprisen. Uddelingen sker i år fredag den 14. august i Kulturhuset Hermans
i Tivoli Friheden, Aarhus. Men allerede nu
er der åbnet for indstillinger til de 10 priser,
så alle DOF-skoler opfordres til at indstille,
så vi er godt repræsenteret ved uddelingen.
Læs mere og følg udviklingen på www.
aftenskolernespris.dk, hvor du også kan
indstille eller på www.facebook.dk/aftenskolernespris.
RADIO RAS
› Efter lang tids forberedelse gik DOF’s
Rødovre Kulturelle Aftenskoles nye folkeoplysende radio i luften den 2. marts. Radio
Ras er en netbaseret radiokanal, der døgnet
rundt vil sende musik og folkeoplysningsprogrammet fra studiet i Foreningshuset
på Højnæsvej. Det er Rødovre Aftenskolers
Samråd der står bag Radio Ras, og DOF
har støttet projektet. ”Kanalen hvor glade
mennesker lytter,” lyder sloganet fra Radio
Ras, der fortsat er under udvikling og
derfor ikke har hele fremtidens program
på plads. Foreløbig kan Radio Ras dog
afsløre at programmerne 'Erhvervszonen',
'Kulturkanonaden', 'På med IT- rygsækken',
'Kommunekassen' 'Slægtsforskning' bliver
en fast del af sendefladen.
"Nogle tror måske, at aftenskolerne i
Rødovre er gamle og støvede, men det er
vi ikke. Vi har meget at byde på, og en af
idéerne med den nye radio er netop også at
vise, hvad der foregår i lokalområdet og på
Vestegnen. Der er rigtig mange gode historier, og dem vil vi nu gerne fortælle gennem
et nyt medie," fortæller stationsleder Jan
Howy Rasmussen.
Du kan læse mere om den nye radiokanal
og programfladen på www.radioras.dk.
26 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015
› Den 11. april 2015 fejrer GOF sit 100 års
jubilæum. Den runde dag markeres ved et
lukket arrangement – men ikke mere lukket
end at over 100 mennesker samt 70 undervisere bliver inviteret.
Der bliver underholdning ved blandt andet
Gladsaxe Pigegarde, som GOF har et tæt
samarbejde med, og taler ved borgmesteren
og andre markante personligheder.
GENTOFTE YOGASKOLE 25 ÅR
› Gentofte Yogaskole kunne 22. februar
fejre 25 års skolejubilæum. Skoleleder Sus
Leth inviterede i den anledning lærerene ud
at spise.
NYE SKOLER I DOF
Kursisten – byens fritidsskole for
udviklingshæmmede
› ’Kursisten’ med skoleleder Birte Dal tilbyder fritidsundervisning til voksne udviklingshæmmede. Fagene dækker billedkunst
og en række andre kreative værkstedsfag
som smykkefremstilling, filtning samt
andet håndarbejde. Derudover kan nævnes
massage, livshistorie, foto/IT og Kend din
By - en kulturguide.
Skolen har eksisteret siden 1996 og har
hjemsted i Aarhus.
www.kursisten-aarhus.dk
DOF Oplysningsfabrikken København
› Carsten Bo Hansen er skoleleder for den
nyoprettede aftenskole i København. Oplysningsfabrikken vil være meget åben for
deltagernes ønsker, og har allerede sat gang
i flere spændende aktiviteter.
NAVNESKIFTE
› Birkerød Fritidsskole skifter navn til DOF
Birkerød Fritidsskole
› Hillerød og Omegns Fritidsskole skifter
navn til DOF Hillerød Fritidsskole
NY LEDER
› I GOK Vejen har Johannes Boysen overtaget skolelederposten.
› Tistrup FTF har fremover Egon Sørensen
som skoleleder.
Husk at sende besked til DOF, hvis I
har nye navne, jubilæer eller andet.
Radioværter. Ruth Grenaa Andersen, Formand Radio RAS John Simonsen, Poul Erik Markussen, Rene Edmund
Larsen og Jan Howy Rasmussen. (Foto: Rene Edmund Larsen)
KALENDER
MØDE I HANDICAP- OG SPECIALUNDERVISNINGSUDVALGET
25. marts
SKOLEBESTYRELSESNETVÆRK –
REGION MIDTJYLLAND
MENTAL SUNDHED – OPFØLGNING
18. april › kl. 9.30-15.30 › Aarhus
MEDLEMSMØDE – REGION NORDJYLLAND
REGIONSKREDSÅRSMØDE – REGION
MIDTJYLLAND
LANDSMØDE 2015
REGIONSKREDSÅRSMØDE – REGION
SYDJYLLAND
LANDSSTYRELSESMØDE
21. april › kl. 17-21 › Kolding
10. maj › Munkebjerg Hotel, Vejle
REGIONSKREDSÅRSMØDE – REGION
NORDJYLLAND
TEMADAG FOR UNDERVISERE I
BEVÆGELSE OG SUNDHED
22. april › kl. 18-21 › Aalborg
30. maj › kl. 10-16.30 › Slagelse
LOV OG LEDELSE AJOUR
› Temadag under mottoet ”Tilbage til rødderne”, da vi denne dag - af erfarne og garvede
undervisere - vil få indblik i afspændingspædagogikkens rødder, det legende (voksne)
menneske og på kønsperspektiver.
18. april › kl. 11-16 › Brædstrup
25. april › kl. 10-16 › Tur til Aarhus
9.-10. maj › Munkebjerg Hotel, Vejle
27. marts › kl. 17-21 › Odder
FACEBOOK WORKSHOP
27. marts › kl. 10-16 › Aarhus
› I denne workshop kommer du til, helt fra
bunden, at opbygge en Facebook-side til din
aftenskole.
PILATES INSPIRATIONSKURSUS
27. marts › kl. 15-21 › København
› Bliv introduceret til Pilates metoden og de
principper der anvendes for bevægelse.
MENTAL SUNDHED – OPFØLGNINGSKURSUS
28. marts › kl. 9.30-15.30 › Roskilde
MØDE I MUSIK- OG KULTURUDVALGET
8. april › Roskilde
24.-26. april › Fredericia
› Erstatter det tidligere Lov og ledelse opfølgningskursus og er et supplement til Lov
og ledelse-kurset. Det er åbent for alle.
LOV OG LEDELSE
30. okt-1. nov. + 13.-15. nov. › Fredericia
HALLIWICK VIDEREGÅENDE
24.-26.april › Rødovre
› Kurset er målrettet alle, som har Halliwick Grundkursus og anvender Halliwick i
undervisning i aftenskolen og i specialundervisning.
› For kommende, nye og allerede fungerende
aftenskoleledere, administrative medarbejdere og skolebestyrelsesmedlemmer. ❙
Læs mere om og tilmeld dig kurser
og møder på www.danskoplysning.dk
MØDE I TEKNIK- OG KOMMUNIKATIONSUDVALGET
8. april › Fyn
LIV I SPROGET – LÆR AT FORMIDLE
DIT STOF I KURSUSBESKRIVELSER
MV.
10. april › kl. 10-15 › Roskilde
› Målrettet alle, der søger indblik i, hvordan
de bliver bedre til at formidle fagligt indhold.
MEDLEMS- OG ÅRSMØDE I REGIONERNE HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND
16. april › Roskilde
Succesfuld kursusrække. Kurserne i mental sundhed tiltrak mange deltagere sidste år og følges op i år.
DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015 27
Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde
KLUMME:
Spektrum har bedt Heidi Vesterberg om at læse Kulturministerens 'National vision for folkeoplysningen' og fortælle, hvad hun synes om den.
Er folkeoplysningen den nye supermand?
Heidi Vesterberg,
journalist

ALLE HAR EN MENING om folkeoplysning. Marianne
Jelved og hendes kulturministerium har endda så
mange meninger, at de har skrevet dem ned i en
national vision for folkeoplysning i Danmark. En vision
som er ”forpligtet på fremtiden – men også en vision,
der er inspireret af fortiden og forankret i de historisk
udviklede erfaringer”. Ja, så har man også fået det
hele med og kommer ikke til at fornærme nogen.
Det er en rigtig god ide at lave sådan en, og det er
godt, at Marianne Jelved har valgt at sætte fokus på
folkeoplysningens fremtid. Udfra visionens fokuspunkter kan man i hvert fald konkludere to ting: 1.
Folkeoplysningen skal kunne utroligt meget! Og 2:
Meget af det sker allerede.
JEG ER LANGT fra ekspert i folkeoplysning, og
alligevel kan jeg nikke genkendende til stort set alle
punkter i den vision. De fleste fokuspunkter i den vision kunne have indgået i den velkomsttale, som forstanderen holdt i foredragssalen på min gamle højskole.
Tilbage i 1991. Er det fordi
folkeoplysningen har stærke
traditioner eller er visionen
ikke særlig visionær?
Punktet om de teknologiske
forandringer i samfundet, og
hvordan det kan være en udfordring for folkeoplysningen,
er nyt. Og også ret spændende. Hvordan kan aftenskolen
og den enkelte underviser
bruge de sociale medier til
undervisning og ikke mindst
markedsføring? Kan man
gå til italiensk madlavning
hjemme i sin egen stue og
blive undervist via Skype i sit
eget køkken? Eller kan et helt aftenskolehold besøge
en fransk filosof hver onsdag aften mellem 19.00 –
21.00?
Her ligger mange muligheder for udvikling og
Det er en rigtig
god ide at lave
sådan en, og det er
godt, at Marianne
Jelved har valgt
at sætte fokus på
folkeoplysningens
fremtid ...
28 DOF SPEKTRUM ● MARTS 2015
markedsføring, men det behøvede man måske ikke
en hel vision for at regne ud, og mon ikke mange
allerede har tænkt i de baner?
RESTEN HAR DE fleste vist hørt om før. Folkeoplysningen skal og kan skabe rammer for, at mennesker
kan mødes og dyrke fælles interesser, udfordre sig
selv og hinanden, lære nyt udfolde sig som hele mennesker. Folkeoplysningen skal også beskytte mindretallet og lade dem mødes. Og så skal folkeoplysningen øge indsigt, arbejde for en brederes forståelse
af værdier og styrke demokratiet. Skabe grundlag for
selvstændige og myndige borgere med vilje og mulighed for at gøre en forskel. Folkeoplysningsprojektet
skal også være udadskuende og ikke ekskluderende,
for vi er ikke bare danskere, men også europæere.
Det hele skal nemlig ikke bare være lokalt, men også
på landsplan, europæisk og globalt.
Den skal kunne meget sådan en folkeoplysning.
Den skal ikke kun lære folket at lave mad eller male
på porcelæn. Den skal også gøre os til gode borgere
og ikke bare i vores eget lokalområde eller land, men
i hele verden. Det lyder som en opgave for Superman.
DET ER OGSÅ en svær opgave, at lave en vision for
folkeoplysning. Det er et bredt fænomen, der dækker
alt fra aftenskoler til spejdere, idræt og folkeuniversiteter. Der er mange interesser og parter, at tage
hensyn til. Måske ville det give mere mening at lave
en vision for hvert enkelt område og måske også
forsyne visionen med en indbygget strategi eller bare
et bud på, hvordan man kommer hen til målet. Det
virker ikke som om, ministeriet har gjort så meget ud
af den del af det, men det kan selvfølgelig være, at
der kommer en 2’er.
En vision er jo en beskrivelse af et mål ude i fremtiden: Det er pegefingeren, der peger på landkortet
og viser præcist, hvor vi skal hen. Som visionen ser
ud lige nu, ville jeg som aktør i folkeoplysningen ikke
ane, hvad jeg skulle gøre for at leve op til den eller nå
frem til målet. Måske skal vi kalde på Superman? ❙