1. No category

Klagen
3
Indledning
Om Bank F A/S
Finanstilsynets tilsyn med banken
Finanstilsynets tilsyn i 2007
Finanstilsynets tilsyn i 2008
Finanstilsynets tilsyn i 2009
Efterfølgende undersøgelser af bankens forhold herunder bankens eksterne revision
Advokat Is undersøgelse af visse forhold i Bank F A/S
Finanstilsynets undersøgelser og redegørelse om forløbet op til bankens sammenbrud
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets undersøgelse af de indklagede revisorer
Bankens forretningsgrundlag
Bankens eksterne revision og revisionen af årsregnskabet for 2007
4
4
4
5
5
7
9
9
11
12
13
15
Sagens oplysninger
Klagepunkt A:
Revisorpåtegningen og ledelsesberetningen for regnskabsåret 2007
Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2007 med bilag 1
Finanstilsynets undersøgelser i 2007
Advokat Is redegørelse af 3. august 2010
Indklagedes bemærkninger til Finanstilsynet
Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitets vurdering
Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2007 med bilag 1
Finanstilsynets undersøgelser i 2007
Planlægningen af revisionen vedrørende bankens compliance-program
De indklagedes oplysninger om gennemgangen af bankens compliance-program
Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2007 med bilag 1 i øvrigt
De indklagedes bemærkninger til Finanstilsynet
Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitets vurdering
Indklagedes oplysninger om revisionens gennemførelse
Klagepunkt C
Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2007 med bilag 1
Indklagedes arbejdspapirer
Indklagedes bemærkninger til Finanstilsynet
Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitets vurdering
De indklagedes oplysninger om revisionens gennemførelse
Klagepunkt D
Årsrapporten for Bank F A/S for 2007
De indklagedes arbejdspapirer
Revisionsprotokollatet for regnskabsåret 2007 med bilag 1
Ledelsens regnskabserklæring af 28. marts 2008
Advokat Is redegørelse af 3. august 2010
Indklagedes bemærkninger til Finanstilsynet
Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitets vurdering
Indklagedes oplysninger om revisionens gennemførelse
Klagepunkt E
Baggrunden for H-transaktionen
Advokat Is redegørelse af 3. august 2010
Årsrapportens oplysninger om transaktioner med nærtstående
Indklagedes bemærkninger til Finanstilsynet
Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitets redegørelse
15
15
15
16
18
18
19
20
21
22
24
25
25
27
28
29
30
30
31
31
33
34
36
36
38
39
40
41
43
46
47
51
51
57
58
58
60
1
Indklagedes oplysninger om revisionens gennemførelse
Klagepunkt F
Møde:
61
62
63
Parternes bemærkninger:
Klagepunkt B
Klagepunkt C
Klagepunkt D
Klagepunkt E
Klagepunkt F
65
67
70
71
74
77
Revisornævnets begrundelse og afgørelse
79
2
Den 18. juni 2015 blev der i
sag nr. 39/2013
Finanstilsynet
mod
statsautoriseret revisor A
og
statsautoriseret revisor B
afsagt sålydende
K e n d e l s e:
Ved skrivelse af 22. marts 2013 har Finanstilsynet i medfør af revisorlovens § 43, stk. 3, indbragt
statsaut. revisor A og statsaut. revisor B for Revisornævnet.
Erhvervsstyrelsen har om A oplyst, at han har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den 6.
marts 1987, og at han har deponeret sin beskikkelse pr. 17. juli 2014. Han er således ikke længere
godkendt som revisor. Endvidere har As beskikkelse været deponeret fra den 6. april 1998 til den
28. december 2000. Han har i den for denne sag relevante periode været tilknyttet C, CVR XX XX
XX XX, i perioden 24. februar 2004 til 15. juli 2009, D, CVR XX XX XX XX, i perioden 14.
november 2005 til 5. oktober 2011 og E, CVR XX XX XX XX, fra den 26. juli 2011 frem til
beskikkelsen blev deponeret den 17. juli 2014.
Erhvervsstyrelsen har om B oplyst, at hun har været godkendt som revisor fra den 18. januar 2000.
Hun har i den for denne sag relevante periode været tilknyttet C, CVR XX XX XX XX, i perioden
24. februar 2004 til 12. december 2005, D, CVR XX XX XX XX, i perioden 14. november 2005 til
5. oktober 2011 og E, CVR XX XX XX XX, fra den 26. juli 2011 til den 6. maj 2013.
Klagen
Klagen vedrører de indklagedes revision af årsrapporten for Bank F A/S for regnskabsåret 2007.
Klager har rejst følgende klagepunkter:
A. De indklagede har ikke opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at oplysningerne i
ledelsesberetningen er relevante og i overensstemmelse med foreliggende dokumentation samt
hviler på rimelige forudsætninger.
B. De indklagede har på et mangelfuldt grundlag afgivet positive erklæringer om, at
"virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige områder, herunder
forretningsgange og interne kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis",
og at "bogføringen er tilrettelagt på en sådan måde, at den kan danne grundlag for
indberetninger, der skal foretages til Finanstilsynet".
3
C. De indklagedes handlinger, der er foretaget i forhold til gengivelsen af den af banken
udarbejdede engagementsoversigt i revisionsprotokollatet, er ikke tilstrækkelige som grundlag
for afgivelsen af erklæringerne om hvert enkelt af de 10 største engagementer, herunder
manglende efterprøvelse af om opgørelsen var korrekt og fuldstændig.
D. De indklagede har ved revisionen af koncerninterne transaktioner og transaktioner med
nærtstående parter ikke overholdt deres forpligtelse i henhold til § 22, stk. 2, nr. 2, i
erklæringsbekendtgørelsen, hvorefter de som minimum i protokollen skal indføre oplysninger
om "væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende virksomhedens bogholderi,
regnskabsvæsen eller interne kontrol". De indklagede har heller ikke overholdt
revisionsbekendtgørelsens § 6, nr. 1 og 2, samt § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, idet de i medfør af disse
bestemmelser afgivne erklæringer og oplysninger i protokollen var usande i forhold til de
faktiske omstændigheder, og revision udført i overensstemmelse med god revisionsskik burde
have afdækket disse forhold.
E. De indklagede har ved revisionen af H transaktionen (udtaget som stikprøve) ikke forholdt sig
kritisk til vurderingen af ledelsens oplysninger og har ikke indhentet tilstrækkeligt og egnet
revisionsbevis, jf. RS 550, afsnit 16. De indklagede har ikke overholdt deres forpligtelse i
henhold til erklæringsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, nr. 2, hvorefter de som minimum i
protokollen skal indføre oplysninger om "væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende
virksomhedens bogholderi, regnskabsvæsen eller interne kontrol." De indklagede har heller
ikke overholdt revisionsbekendtgørelsens § 6, nr. 1, idet den i medfør af denne bestemmelse
afgivne erklæring i protokollen var usand i forhold til de faktiske omstændigheder, og revision
udført i overensstemmelse med god revisionsskik burde have afdækket dette.
F. De indklagede har ved revisionen af de beskrevne områder ikke udført revisionen med
tilstrækkelig omhu og nøjagtighed, samt ikke i tilstrækkelig grad anvendt deres professionelle
skepsis.
De indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Indledning
Om Bank F A/S
Bank F A/S, der var ejet 100 % af G A/S, påbegyndte sin drift med pengeinstitutvirksomhed den 4.
oktober 2006.
Bankens strategi var at drive bankvirksomhed inden for fokusområderne Private Banking,
Investment Banking, Markets (værdipapirhandel) og Kapitalforvaltning.
Ifølge bankens strategiplan henvendte banken sig generelt til den type kunder, som ønskede en mere
innovativ og formueskabende investeringsportefølje.
Finanstilsynets tilsyn med banken
4
Finanstilsynet foretog som led i det løbende tilsyn i medfør af lov om finansiel virksomhed § 346 i
perioden fra oktober 2006 til februar 2010 to ordinære og to ekstraordinære undersøgelser af
banken.
Finanstilsynets tilsyn i 2007
I juni, september og oktober 2007 gennemførte Finanstilsynet en ordinær undersøgelse af Bank F
A/S. Undersøgelsen omfattede bl.a. alle udlånsengagementer over 1 mio. kr., i alt 39 stk., samt alle
engagementer med bankens bestyrelse og direktion, i alt 7 stk. Undersøgelsen gav ikke anledning til
væsentlige generelle bemærkninger til boniteten af de gennemgåede engagementer.
Undersøgelsen gav derimod anledning til en række risikooplysninger og påbud. Finanstilsynet
konstaterede bl.a., at det af bankens kreditpolitik fremgik, at banken ikke ønskede at bevilge så
store engagementer, at disse kunne true bankens eksistens. Finanstilsynet meddelte banken et påbud
om i kreditpolitikken at præcisere, hvad banken mente med engagementer, der "kunne true bankens
eksistens". Påbuddet skulle ses i relation til bankens tidligere overtrædelser af engagementsgrænsen
i lov om finansiel virksomhed § 145, hvilket ifølge Finanstilsynet indikerede et særligt behov for
styring og overvågning af store engagementer.
Finanstilsynet meddelte desuden banken et påbud om at præcisere kreditpolitikken, så den indeholdt
retningslinjer for kreditgivning med hensyn til brancher, produkter og geografiske områder.
Som følge af disse påbud reviderede banken sin kreditpolitik. Dette indebar, at det herefter af
bankens kreditpolitik fremgik, at der som hovedregel ikke bevilgedes engagementer, der oversteg
mere end 10 % af bankens til enhver tid værende ansvarlige kapital.
Finanstilsynet meddelte endvidere banken et påbud om at udarbejde forretningsgange for svage
engagementer og gruppevise nedskrivninger. Finanstilsynet henledte desuden bankens
opmærksomhed på, at bankens værdiansættelse af sikkerheder med blot en årlig genberegning af
belåningsværdien indebar en øget risiko, såfremt banken ikke fastsatte belåningsværdien forsigtigt,
og at der i perioder med særlig volatil markedsudvikling kunne være et udvidet behov for
supplerende tiltag, f.eks. manuelle kontroller.
Om bankens ledelsesrapportering fandt Finanstilsynet, at bankens sikkerhedsoversigter var
mangelfulde. Dels fremgik sikkerhederne i flere tilfælde ikke af sikkerhedsoversigten, og dels var
belåningsværdien i stort set alle tilfælde sat til 0, selvom sikkerhedsstillelsen var en meget væsentlig
forudsætning for, at banken bevilgede engagementet. Desuden henledte Finanstilsynet bankens
opmærksomhed på, at de mangelfulde sikkerhedsoversigter kunne medføre, at bankens bestyrelse
og direktion traf afgørelse på et forkert og ufuldstændigt beslutningsgrundlag, hvilket indebar risiko
for forkerte beslutninger.
Banken fik desuden et påbud om at forbedre datakvaliteten og -disciplinen i bankens
bevillingsresumeer og kreditindstillinger, der i nogle tilfælde var mangelfulde.
Finanstilsynets tilsyn i 2008
I 2008 foretog Finanstilsynet to ekstraordinære undersøgelser af bankens engagementer med
henblik på at vurdere bankens solvensbehov.
5
Den 10. juni 2008 gennemgik Finanstilsynet bankens 10 største engagementer og
ejendomsrelaterede engagementer på over 5 % af bankens basiskapital.
Finanstilsynet konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at bankens store engagementer var af
ringe bonitet, at sikkerhederne i stort omfang bestod af kautioner og sikkerheder i kapitalandele, og
at der fandtes at være koncentration indenfor en snæver personkreds. Sikkerhederne var dermed af
en dårligere kvalitet, end det var normalt i danske pengeinstitutter. Finanstilsynet vurderede, at
bankens opfølgning på engagementer og udarbejdelse af risikomæssige følsomhedsanalyser af
engagementerne var mangelfulde.
Finanstilsynet vurderede endvidere, at bankens opgjorte solvensbehov på 12 % ikke var
tilstrækkeligt, og krævede, at banken foretog en ny solvensbehovsopgørelse. Banken foretog
herefter en ny solvensbehovsopgørelse og indberettede den 16. juni 2008 et nyt solvensbehov på
24,4 %, hvilket blev taget til efterretning af tilsynet.
Ved skrivelse af 25. september 2008 meddelte Finanstilsynet banken, at banken havde en høj samlet
eksponering mod ejendomsrelaterede engagementer og gjorde bankens ledelse opmærksom på, at
der var en betydelig risiko forbundet med en høj koncentration af krediteksponeringen.
Finanstilsynet anmodede banken om at redegøre for bankens opfølgning på engagementerne,
bankens sikring af, at sikkerheder blev værdiansat korrekt, og hvorledes ændringer i risici
afspejlede sig i bankens solvensbehov.
Banken redegjorde for de nævnte forhold ved skrivelse af 10. oktober 2008 til Finanstilsynet. Med
bankens redegørelse fulgte en redegørelse for bankens opfølgning på hver enkelt af de ti største
ejendomsrelaterede engagementer.
Den 12. november 2008 foretog tilsynet en ekstraordinær undersøgelse af bankens 15 største
engagementer og yderligere 7 udvalgte engagementer, svarende til 80-85 % af udlånsmassen.
Finanstilsynet konkluderede i sit notat af 19. december 2008 til bankens direktør, at flere af de 22
gennemgåede engagementer var forbundet med en så stor kreditrisiko, at banken nødvendigvis
måtte tage højde herfor ved opgørelsen af bankens solvensbehov.
Det var således Finanstilsynets opfattelse, at risikoen på 11 af de 22 gennemgåede engagementer
udgjorde et beløb på ikke under 350-380 mio. kr.
Finanstilsynet henførte de særlige risici til primært at vedrøre engagementernes ringe bonitet,
udlånsporteføljens risikokoncentration på branche og debitorer, samt væsentlige usikkerheder
forbundet med de stillede sikkerheder, som efter Finanstilsynets vurdering i flere tilfælde var
vurderet for positivt af banken.
Finanstilsynet skønnede, at den samlede nedskrivning for de pågældende 22 engagementer bortset
fra et enkelt engagement udgjorde i størrelsesordenen minimum 115-120 mio. kr., hvilket var højere
end de 99 mio. kr., som banken havde oplyst at ville nedskrive på engagementerne i 4. kvartal i
2008.
6
Finanstilsynet vurderede som følge heraf, at der var behov for, at banken pr. den 31. december 2008
opdaterede sin opgørelse af solvensbehovet for kreditrisiko og nedskrivningsberegning for de af de
22 gennemgåede engagementer, hvor der var objektiv indikation for værdiforringelse.
Efter et opfølgningsmøde den 8. januar 2009 oplyste banken ved brev af 23. januar 2009
Finanstilsynet, at banken havde beregnet et solvensbehov vedrørende kreditrisikoen på 275 mio. kr.
og et nedskrivningsbehov på 135 mio. kr., svarende til en samlet kreditrisiko på 410 mio. kr. På den
baggrund havde banken beregnet et foreløbigt solvensbehov til 355 mio. kr.
Banken oplyste endeligt ved skrivelse af 10. februar 2009 Finanstilsynet, at solvensbehovet var
beregnet til 24,9 % pr. den 31. december 2008.
Finanstilsynet svarede ved brev af 27. februar 2009 banken, at Finanstilsynet fortsat vurderede, at
bankens store engagementer var af ringe bonitet og dermed fortsat forbundet med en betydelig
tabsrisiko. Banken havde siden undersøgelsen i juni 2008 kun i begrænset omfang fået nedbragt
engagementer med svaghedstegn eller fået stillet nye sikkerheder fra debitorer. Dette havde efter
Finanstilsynets vurdering ikke kunnet opveje stigningen i risikoen som følge af engagementernes
ringe bonitet kombineret med den negative udvikling på ejendoms- og kapitalmarkederne.
Finanstilsynets tilsyn i 2009
Den 2.-4. november 2009 foretog Finanstilsynet en ordinær undersøgelse af banken med hovedvægt
på bankens kreditrisiko og solvensbehov.
Finanstilsynets undersøgelse omfattede en gennemgang af bankens ledelse, organisation,
engagementer, undersøgelse af kreditområdet, bankens regnskabspraksis, håndtering af regler for
solvensbehov, markedsrisici og undersøgelse af indlån og likviditet.
Finanstilsynets vurdering blev meddelt bankens bestyrelse, direktion og revisor på møder afholdt
den 18. og 21. januar 2010.
I Finanstilsynets skrivelse af 22. januar 2010 til banken oplyste Finanstilsynet, at bankens
solvensforhold blev vurderet som kritiske. Banken havde opgjort sit solvensbehov til 22,4 % pr. den
30. september 2009. Finanstilsynet fandt, at bankens opgjorte solvensbehov ikke afspejlede de
aktuelle risikoforhold i banken.
Finanstilsynet havde derfor på mødet den 21. januar 2010 bedt banken om hurtigst muligt og senest
den 29. januar 2010 at udarbejde en ny solvensbehovsopgørelse, hvori Finanstilsynets konklusioner
og bemærkninger indgik som en del af beregningsgrundlaget.
Til bankens engagementer vurderede Finanstilsynet, at der skulle foretages yderligere
nedskrivninger for samlet ca. 69,5 mio. kr. i forhold til bankens oplyste nedskrivninger pr. den 30.
september 2009, og at der som følge af risikoen var et forøget solvensbehov på ca. 315,6 mio. kr.
Den 26. januar 2010 bad G A/S' direktør, revision samt advokat tilsynet om møde for at orientere
tilsynet. Moderselskabet sigtede efter en gradvis afvikling af banken. Dette forudsatte imidlertid, at
der skulle tilføres midler til banken.
7
Den 28. januar 2010 afholdtes nyt møde med bestyrelse, direktion og revision i G A/S, hvor tilsynet
orienterede om tilsynets vurdering af bankens situation omkring nedskrivninger og solvensbehov.
Den 29. januar 2010 afholdtes endnu et møde med moderselskabets direktør og koncernens revision
og advokater, der oplyste, at bankens direktør og kreditchef tillige med flere andre medarbejdere var
blevet afskediget, og at bestyrelsessammensætningen var ved at blive ændret, både i banken og i G
A/S.
Bank F A/S fremlagde på mødet materiale om nedskrivninger og solvensbehov mv. Banken havde
opgjort solvensbehovet til 23,28 pct. Bankens faktiske solvens udgjorde 16 pct. Solvensbehovet var
opgjort uden reservering af kapital til afdækning af risikoen på retstvister.
Finanstilsynet meddelte herefter banken, at tilsynet ville bruge weekenden på at gennemgå
materialet, men påpegede, at banken skulle forholde sig til de retstvister, som var anlagt eller varslet
mod banken.
Efter forelæggelse for det Finansielle Virksomhedsråd efter hasteproceduren meddelte tilsynet
banken en ny frist til den 3. februar kl. 16.00 til at udarbejde en solvensopgørelse, som tog højde for
risikoen ved retstvisterne.
Finanstilsynet meddelte også, at man ville tage stilling til en eventuel fristforlængelse, såfremt
banken anmodede herom.
Den 3. februar 2010 afholdtes på ny møde med bankens direktion, revision og advokater.
Banken havde udarbejdet en ny solvensopgørelse, som viste et solvensbehov på 370 mio. kr.
svarende til 31,08 %. Banken anmodede samtidig om en udsættelse af fristen til at opfylde
solvenskravet frem til enten den 10. eller 17. februar 2010.
Efter forelæggelse for Det Finansielle Virksomhedsråd efter hasteproceduren bevilgede tilsynet
udsættelse af fristen frem til den 10. februar 2010.
Efter at have vurderet bankens solvensopgørelse fra den 3. februar 2010 meddelte tilsynet den 5.
februar 2010 banken, at det var tilsynets vurdering, at banken skulle tillægge 31 mio. kr. til den
afsatte kapital til dækning af kreditrisiko og 26 mio. kr. til den afsatte kapital til dækning af risiko
på retstvisterne.
Den 6. februar 2010 meddelte bankens advokat, at der var varslet yderligere to retstvister mod
banken med yderligere erstatningskrav på 43 mio. kr. De samlede erstatningskrav mod banken
kunne dermed opgøres til ca. 430 mio. kr.
Den 10. februar 2010 anmeldte Bank F A/S selv betalingsstandsning og indleverede samtidig sin
banklicens. G A/S' ledelse begrundede dette med, at man havde konstateret forøgede nedskrivninger
og øget reservation til retstvister. Bestyrelsen i G A/S havde på et bestyrelsesmøde samme dag
revurderet situationen og var kommet til den konklusion, at det ikke var muligt at stille det
nødvendige kapitalberedskab til rådighed for Bank F A/S på det foreliggende grundlag.
Den 11. februar 2010 begærede Finanstilsynet banken konkurs.
8
Samme dato blev banken taget under konkursbehandling.
Bankens aktiver i Danmark blev overdraget til Finansiel Stabilitet A/S.
Efterfølgende undersøgelser af bankens forhold herunder bankens eksterne revision
Advokat Is undersøgelse af visse forhold i Bank F A/S
Finansiel Stabilitet A/S anmodede ved kommissorium af 23. februar 2010 advokat I om at foretage
en undersøgelse af visse forhold i Bank F A/S fra bankens stiftelse i oktober 2006 og indtil
konkursens indtræden i februar 2010, bl.a. med henblik på at vurdere, hvorvidt der var begået
strafbare forhold i perioden. Advokatundersøgelsen "Redegørelse om undersøgelse af visse forhold
i Bank F A/S" forelå den 3. august 2010.
I redegørelsen konkluderede advokat I bl.a.:
”…
6. RESUME OG KONKLUSION
6.1 De væsentligste årsager til Bankens økonomiske sammenbrud
6.1.1 Forretningsmodellens kollaps
Banken drev bankvirksomhed indenfor 4 fokusområder: Private Banking, Investment
Banking, Markets (værdipapirhandel) og Kapitalforvaltning.
Det var Bankens forretningsmodel, at de 4 fokusområder hver især skulle kunne
bidrage til forretninger indenfor et eller flere af de øvrige fokusområder.
Bankens strategi forudsatte, at en væsentlig del af Bankens indtægter skulle genereres
indenfor Investment Banking. Bankens indtægtsgrundlag var stærkt afhængig af
indtægter fra Investment Banking og Bankens omkostningsniveau var tilpasset
herefter.
Indtægterne i Bankens Investment Banking blev for en meget betydelig del indtjent ved
Investment Banking opgaver indenfor den snævre personkreds, bestående af
ejerkredsen bag aktionærerne i G A/S.
Den store nedgang i indtægterne i Investment Banking i 2009 har været en
medvirkende årsag til Bankens økonomiske sammenbrud.
6.1.2 Uforsvarlig udlånsvirksomhed
Den væsentligste årsag til Bankens økonomiske sammenbrud var Bankens
udlånsvirksomhed.
9
Bankens udlånsvirksomhed var generelt præget af udlån med dårlig bonitet og
kreditgivning i strid med den vedtagne kreditpolitik.
Desuden var der for Bankens udlånsengagementer en koncentration indenfor en
snæver personkreds.
Bankens kreditgivning har i adskillige tilfælde været uforsvarlig.
Hertil kommer, at Bankens bestyrelse ikke havde sørget for en forsvarlig organisation
af Bankens kreditafdeling, således at der til enhver tid var den fornødne kapacitet til
ressourcemæssigt at løse kreditafdelingens opgaver.
…”
I redegørelsen konkluderes endvidere vedrørende bankens eksterne revisorer:
”…
6.9. Om Bankens eksterne revisorer har udført revision i overensstemmelse med god
revisionsskik
Jeg har identificeret enkelte forhold, som, jeg mener, Bankens eksterne revisorer
burde have påpeget.
Det er imidlertid min vurdering, at Bankens eksterne revisorer har udført de
sædvanlige revisionshandlinger, som bør foretages for at opnå revisionsbevis for de
beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten.
Jeg lægger i den forbindelse vægt på, at den ledelseserklæring, som Bankens eksterne
revisorer har indhentet, er ukorrekt. Ansvaret for at udforme, implementere og
opretholde interne kontroller påhviler Bankens ledelse. Som anført er det en væsentlig
årsag til Bankens økonomiske sammenbrud, at kreditgivning er sket i strid med
Bankens kreditpolitik.
Det er min vurdering, at disse overtrædelser af de pågældende retningslinjer mv. som ikke er oplyst af Bankens bestyrelse og direktion, og som heller ikke er
identificeret af Bankens compliance-funktion - ikke kan forventes afdækket ved
foretagelse af sædvanlige revisionshandlinger, som en ekstern revisor forventes at
udføre som grundlag for sin påtegning på årsrapporten.
Jeg lægger i den forbindelse også vægt på, at Banken på det formelle plan havde udformet alle relevante politikker, retningslinjer, forretningsgange og instrukser, og at
bestyrelsens forhandlingsprotokol gav et indtryk af, at Banken var veldrevet.
Det er derfor min konklusion, at Bankens eksterne revisorer har udført revisionen i
overensstemmelse med god revisionsskik.
…
6.11 Erstatningsansvar for Bankens eksterne revisorer
10
Jeg har ikke fundet, at Bankens eksterne revision har begået ansvarspådragende
handlinger i tiden fra Bankens stiftelse i oktober 2006 og indtil konkursens indtræden
i februar 2010.”
Finanstilsynets undersøgelser og redegørelse om forløbet op til bankens sammenbrud
Finanstilsynet anmodede ved breve af 13. september 2010 Bank F A/S’ revisorer om at redegøre for
en række forhold vedrørende revisionen af årsrapporten for 2007. Finanstilsynet modtog på den
baggrund revisorernes redegørelse af 3. november 2010.
Finanstilsynet udarbejdede efter bankens konkurs en redegørelse om forløbet op til bankens
sammenbrud i henhold til § 352 a i lov om finansiel virksomhed. Af Finanstilsynets redegørelse
fremgår bl.a.:
”…
Sammenfatning:
Bank F blev etableret i oktober 2006 med et forretningsgrundlag baseret på corporate
finance, porteføljeforvaltning og private banking. Bankens udlånsportefølje var
karakteriseret ved en høj koncentration på få brancher og modparter samt en
beskeden grad af sikkerhedsstillelse i konjunkturfølsomme aktiver.
Det markante konjunkturomslag i 2008 fik alvorlige konsekvenser for banken i form af
stærkt faldende rente- og gebyrindtægter. Endvidere faldt kreditkvaliteten af bankens
udlån på grund af udviklingen på erhvervsejendomsmarkedet og et generelt fald i
boniteten af bankens debitorer som følge af krisen. I juni 2008 hævede banken derfor
sit solvensbehov på foranledning af Finanstilsynet, fra 12 procent til 24,4 procent.
Bankens faktiske solvens var dog samtidig usædvanlig høj i forhold til andre
pengeinstitutter, og banken havde medio 2008 en kapital, der var på størrelse med de
samlede udlån.
Bankens risikoprofil var årsag til, at Finanstilsynet fulgte banken tættere end andre
banker af samme størrelse, og Finanstilsynet gennemførte således fire inspektioner i
perioden 2007-2009.
På trods af Finanstilsynets advarsler om, at bankens udlån havde en dårlig bonitet,
fortsatte Bank F i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009 med at yde væsentlige
nye og forøgede udlån, samtidig med, at banken kun i begrænset omfang nedbragte
sine svage udlån.
På baggrund af en inspektion i december 2009 konkluderede Finanstilsynet i januar
2010 over for Bank Fs nye ledelse, at bankens faktiske solvens formentlig var lavere
end solvensbehovet. Banken havde derfor behov for en kapitaltilførsel. Samtidig
oplyste banken i flere omgange om en række retstvister, som Finanstilsynet ikke
tidligere havde fået underretning om, og som tilsammen udgjorde et erstatningskrav
mod banken på 430 mio. kr.
11
Bankens moderselskab, G A/S, så sig ikke i stand til at rejse den nødvendige kapital,
og 11. februar 2010 begærede Finanstilsynet banken konkurs.
…”
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets undersøgelse af de indklagede revisorer
Finanstilsynet politianmeldte endvidere ved brev af 20. december 2011 de indklagede revisorer til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Efter at have foretaget en
række undersøgelser i sagen, herunder gennemgang af revisionsdokumentationen, konkluderede
statsadvokaten ved brev af 27. februar 2013 til Finanstilsynet, at han agtede at indstille den
strafferetlige undersøgelse af revisionen af årsregnskabet for 2007. Af brevet fremgik bl.a.:
”…
Jeg har nu foretaget en gennemgang af materialet for året 2007. I det følgende vil jeg
redegøre for min opfattelse af den indgivne anmeldelse i lyset heraf.
Jeg vil dog indledningsvist gennemgå mine konklusioner.
…
-
En gennemgang af revisionsmaterialet giver ikke støtte for en opfattelse af, at
revisorerne mod bedre vidende har afgivet revisionspåtegning eller udtalt sig i
revisionsprotokollen. Jeg har ikke fundet, at de mulige pligtstridige handlinger
er gennemført for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding. Jeg har heller
ikke fundet, at fejl og mangler i revisionen ville have haft nogen afgørende
betydning for regnskabet, herunder hvorvidt dette var retvisende.
-
Efter en gennemgang af sagen har jeg fundet, at det ikke kan udelukkes, at der
kan rejses en vis kritik af dele af revisionsarbejdet, men at der næppe
foreligger stærkt kritisable forhold.
-
Revisionsmaterialet viser, at revisorernes redegørelse (bilag C til
anmeldelsen) i væsentligt omfang afspejler det udførte arbejde. Dog er det min
opfattelse, at redegørelsen i relation til revision af ledelsesberetningen og Htransaktionen omtaler revisionshandlinger som ikke ses dokumenteret i
revisionsmaterialet. Redegørelsen synes heller ikke fuldstændig dækkende i
relation til systematik vedrørende nærtstående/koncerninterne forhold.
-
Det er min vurdering, at der kan have foreligget utilstrækkeligt revisionsbevis
for ledelsesberetningens anførsel om sikkerheder og kreditrisici,
revisionsprotokollens udtalelse om de 10 største engagementer og
transaktioner med koncerninterne og nærtstående parter, herunder Htransaktionen.
-
Det har været vanskeligt for mig at vurdere om revisionen af forretningsgange
og erklæringen i revisionsprotokollen har været i overensstemmelse med "god
skik" på området, da der tilsyneladende på tidspunktet for erklæringernes
afgivelse ikke var fuldstændig klarhed om kravene hertil. Jeg har således i
12
forbindelse med en ren strafferetlig vurdering været tilbageholdende med at
foretage vurderinger, som rettelig bør foretages af særligt sagkyndige organer
såsom Revisornævnet
Allerede fordi revisor ikke ses at have udtalt sig mod bedre vidende eller handlet for
at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding er jeg ikke gået ind i en nærmere
vurdering af overtrædelse af bestemmelser i straffeloven.
…”
Bankens forretningsgrundlag
Af advokatundersøgelsen "Redegørelse om undersøgelse af visse forhold i Bank F A/S" udarbejdet
af advokat I, fremgår bl.a. følgende om bankens forretningsgrundlag:
”…
4.2. Bankens 4 fokusområder ifølge strategiplan og driftsplan
Banken har dækkende for perioden 1. oktober 2006 til 31. december 2009 udarbejdet
en driftsplan (herefter ”Driftsplanen”), der bl.a. indeholder Bankens
virksomhedsplan.
Banken har i november 2007 udarbejdet en ”Strategiplan 20112 (herefter
”Strategiplanen”).
Driftsplanen og Strategiplanen angivet at Banken driver bankvirksomhed indenfor
følgende 4 fokusområder:
1. Private Banking
2. Investment Banking
3. Markets (værdipapirhandel)
4. Kapitalforvaltning
…
Ad. 1 og 4
Private Banking og Kapitalforvaltning
…
Forretningsområderne Private Banking og Kapitalforvaltning anses ikke for at have
været medvirkende til Bankens økonomiske sammenbrud og er ud fra en
væsentlighedsbetragtning ikke behandlet yderligere.
Ad. 2
Investment Banking
…
13
Strategiplanen beskriver Investment Banking som omfattende højmarginale
kapitalformidlingsprodukter, bridgefinansiering, diverse lån, IPO'er, kreditter,
investeringskredit- ter og udstedelse af garantier.
Forretningsområdet Investment Banking har haft følgende indtægter:




12,4 mio. kr. i 2006
158,3 mio. kr. i 2007
120,5 mio. kr. i 2008
6,1 mio. kr. i 2009 (ifølge urevideret udkast til årsregnskab)
…
En meget betydelig del af indtægterne i Bankens Investment Banking er indtjent ved
Investment Banking opgaver, der er tæt knyttet til ejerkredsen bag aktionærerne i G
A/S.
Den store nedgang i indtægterne i Investment Banking i 2009 har været en
medvirkende årsag til Bankens økonomiske sammenbrud, idet Investment Banking var
Bankens væsentligste indtægtskilde og Bankens omkostningsniveau var tilpasset
herefter.
En gennemgang af udvalgte Investment Banking-opgaver viser, at der indenfor
forretningsområdet Investment Banking har været faktureret høje og ikkemarkedskonforme honorarer for de udførte opgaver.
…
4.3 Bankens kreditafdeling - Bankens udlånsvirksomhed
Efter at Banken havde opnået tilladelse til drift af pengeinstitutvirksomhed, blev der i
Banken oprettet en kreditafdeling.
Bankens kreditafdeling indgår ikke eksplicit i Strategiplanens beskrivelse af Bankens
4 fokusområder, men hører naturligt til en beskrivelse af Bankens aktiviteter, idet
kreditafdelingens udlånsvirksomhed kunne "fodre" de 4 fokusområder.
Driftsplanen nævner således, at Banken skulle yde forskellige former for udlån, der
relaterede sig direkte til fokusområderne.
Om Bankens udlån nævner Strategiplanen "low-margin"-kreditter, der relaterer sig til
aktive investeringer i aktiemarkedet, hvor der samtidig kunne genereres en indtjening
ved aktiehandlerne i Bankens Markets-afdeling. Der skulle være krav om spredning af
aktieinvesteringerne og en overdækning på minimum 30 % af kredittens maksimum.
Strategiplanen nævner også "høj-margin"-kreditter, hvorved forstås bridge- og
projekt- finansiering med en løbetid, der som hovedregel er på under et år. Disse
14
kreditter var kendetegnet ved at der ikke ville være en afledt indtjening for Banken i
låneperioden.
Strategiplanen fastslår, at der for begge produkters vedkommende skulle foretages en
normal kreditvurdering og etableres den fornødne sikkerhed for udlånet.
Bankens udlånsvirksomhed har været præget af udlån med dårlig bonitet og har været
den væsentligste årsag til Bankens økonomiske sammenbrud.
…”
Bankens eksterne revision og revisionen af årsregnskabet for 2007
Med virkning for regnskabsåret 2006 indtrådte statsaut. revisorer J og K, D, som bankens
generalforamlingsvalgte revisorer.
J og K blev i 2007 afløst af de indklagede, statsaut. revisorer L og B, D, der fungerede som bankens
revisorer frem til bankens konkurs i 2010.
De indklagede afgav den 28. marts 2008 revisorpåtegning på årsrapporten for Bank F A/S for
regnskabsåret 2007. Følgende fremgår blandt andet:
”…
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver,
passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af selskabets
aktiviteter og pengestrømme i overensstemmelse med International Financial Reporting
Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for
finansielle virksomheder.
…”
Sagens oplysninger
Klagepunkt A:
Som anført ovenfor har Finanstilsynet fremsat følgende klagepunkt:
A. De indklagede har ikke opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at oplysningerne i
ledelsesberetningen er relevante og i overensstemmelse med foreliggende dokumentation samt
hviler på rimelige forudsætninger.
Revisorpåtegningen og ledelsesberetningen for regnskabsåret 2007
Som anført ovenfor afgav indklagede den 28. marts 2008 revisorpåtegning uden forbehold og uden
supplerende oplysninger på årsrapporten for Bank F A/S for regnskabsåret 2007. Af
revisorpåtegningen fremgik, at den af indklagede udførte revision også omfattede
ledelsesberetningen.
15
Af ledelsesberetningen fremgik bl.a.:
”…
Kreditrisiko
Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at modparter ikke opfylder deres aftalte
forpligtelser, og den stillede sikkerhed ikke dækker Bankens tilgodehavender.
Det fremgår af Bank Fs kreditpolitik, at Banken alene ønsker at bevilge engagementer
til kunder med ingen eller meget lav tabsrisiko. Det betyder, at der skal ske en nøje
afbalancering mellem udlån, indtjening og risiko, herunder altid en vurdering af
tabsrisikoen på hver enkelt kunde. Bankens markedssegment er velhavende
privatkunder, erhvervskunder og institutionelle kunder. Bank F lægger desuden vægt
på at etablere og udvikle langvarige kunderelationer.
Bank Fs kreditpolitik er baseret på, at Banken til enhver tid har indsigt i såvel
kundens økonomiske som forretningsmæssige forhold. Dette foretages for løbende at
vurdere det samlede kundeforhold. Det er Bankens overordnede politik, at
kreditfaciliteterne afdækkes med passende sikkerheder og i øvrigt skal stå mål med
kundens bonitet, kapital- og formueforhold.
…
Kreditkvaliteten af uforfaldne lån
Kreditkvaliteten af Bank Fs udlånsportefølje vurderes fortsat meget solid. Størstedelen
af bankens engagementer er sikrede med pant i børsnoterede værdipapirer eller
anden passende sikkerhed. Banken forventer dog, at der vil kunne forekomme
marginale hensættelser i 2008.
…
Nedskrivninger
De ydede kreditfaciliteter i Bank F er underlagt en løbende overvågning fra såvel den
kundeansvarlige som Bankens kreditafdeling. Denne opfølgning sker for til stadighed
at sikre, at forudsætningerne fra bevillingstidspunktet er opfyldt. Det er væsentligt at
følge kundens fortsatte evne og vilje til at opfylde sine forpligtelser, og at eventuelle
svagheder hos kunden identificeres hurtigst muligt.
…”
Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2007 med bilag 1
Af det af indklagede udarbejdede revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for regnskabsåret
2007 fremgik bl.a.:
”…
Ledelsesberetningen
43
Vi har som led i vores revision vurderet, om ledelsesberetningen sammen med
årsrapportens øvrige elementer bidrager til, at årsrapporten giver et retvisende billede.
Ud fra vores kendskab til bankens aktiviteter, det reviderede regnskab og øvrig
foreliggende dokumentation, som er gennemgået og godkendt af selskabets ledelse, har
vi således vurderet, om ledelsesberetningen indeholder de lovkrævede oplysninger,
herunder om finansielle oplysninger om realiserede forhold er i overensstemmelse med
16
regnskabet, om finansielle oplysninger om forventninger hviler på begrundede
forudsætninger, og om ikke finansielle oplysninger er relevante og sandsynlige og
dermed ikke giver et forkert eller vildledende billede af bankens forhold. Vi har foretaget
en overordnet vurdering af hensigtsmæssigheden i virksomhedens procedurer til
frembringelse af ikke finansielle informationer og har, i det omfang vi har anset det for
nødvendigt, efterprøvet systemerne og den underliggende dokumentation.
…”
Af bilag 1 til det af de indklagede revisorer udarbejdede ”Revisionsprotokollat om udkast til
årsrapport for 2007”, fremgik bl.a.:
”…
Nærværende bilag gengiver (anført i citationstegn) den af Bank F A/S udarbejdede
oversigt pr. 31. december 2007 over bankens 10 største engagementer. Banken har
ikke øvrige betydelige engagementer, der overstiger 10 % af bankens basiskapital, jf.
FIL §128 (TDKK 818.331 pr. 31. december 2007), eller andre betydelige
engagementer, der giver anledning til bemærkninger.
…
1. M A/S
2. N A/S
3. U ApS
4. P ApS m.fl.
5. O (sikkerhedsstillelse)
6. G A/S
7. Q A/S (deponerede kapitalandele)
8. R A/S m.fl.
9. S ApS
10. T ApS
Total
§ 145belastning
pct.
19,5
17,3
16,6
15,5
12,9
12,2
9,9
9,2
9,2
6,1
128,4
Maks. inkl.
kap.andele
& udstederrelationer
DKK
159.691
141.885
135.807
126.688
105.121
100.000
80.831
75.000
75.000
50.000
1.050.023
Udnyttelse
TDKK
156.396
37.309
135.807
126.688
105.121
43.872
80.831
62.240
71.267
35.000
854.531
Sikkerhedernes
skønnede
værdier
TDKK
49.856
15.000
59.061
57.405
0
0
0
89.412
1.633
0
272.367
Blanco
TDKK
109.835
126.885
76.746
69.283
105.121
100.000
80.831
0
73.367
50.000
792.068
…”
Sikkerhedernes skønnede værdi dækkede således 28,7 % ((272.367-(89.412-62.240))/854.531*100)
af de 10 største udlån.
Af bilag 1 fremgik endvidere en nærmere specifikation af de ti største engagementer. Af hver
specifikation fremgik:
”…
Revisors vurdering:
Vi er enige i ledelsens vurdering af risikoen på engagementet og skal i henhold til
revisionsbekendtgørelsen § 25 erklære, at ovenstående engagement er målt korrekt.
…”
17
Finanstilsynets undersøgelser i 2007
Finanstilsynet gennemførte som nævnt 3 undersøgelser i 2007 af Bank F A/S. Af Finanstilsynets
brev af 20. december 2007 til banken fremgik bl.a.:
”1.6 Kreditmæssige bemærkninger i øvrigt
…
Engagementer
Tilsynet har gennemgået alle bankens engagementer større end 1 mio. kr. (39 stk.),
herunder alle engagementer omfattet af § 78, stk. 1 og 4, i FIL (7 stk.).
Undersøgelsen gav ikke anledning til væsentlige generelle bemærkninger til boniteten
af de gennemgåede engagementer.
For god ordens skyld henvises til, at banken på det afsluttende møde oplyste, at den
ikke havde fået informationer om de enkelte engagementer, der indikerede, at de var
væsentligt forringet siden gennemgangen.
…”
Advokat Is redegørelse af 3. august 2010
Som anført anmodede Finansiel Stabilitet A/S ved kommissorium af 23. februar 2010 advokat I om
at undersøge visse forhold i Bank F A/S. Kommissoriet omfattede bl.a. en undersøgelse og
vurdering af, om ledelsen i bankens levetid havde aflagt års- og delårsrapporter i overensstemmelse
med reglerne i lov om finansiel virksomhed, og om de indklagede havde udført revision i
overensstemmelse med god revisionsskik.
Af redegørelsen fremgik bl.a.:
”…
3. Gennemgang af årsrapporter
…
3.2 Årsrapport 2007
…
3.3.1 Vurdering af ledelsesberetningen
Det er min vurdering, at ledelsesberetningens bemærkninger om kreditrisikoen og
overvågningen af engagementerne ikke giver et retvisende billede af Bankens
finansielle situation.
…
8.6 Ledelsesberetningen
8.6.1 Revisors revision af ledelsesberetningen
Af revisionsprotokollerne for de enkelte år fremgår det, at Revisor har vurderet, om
ledelsesberetningen sammen med årsrapportens øvrige elementer bidrager til, at
årsrapporten giver et retvisende billede. Ud fra Revisors kendskab til Bankens
aktiviteter, de regulære regnskaber og øvrige foreliggende dokumentation, som er
18
gennemgået og godkendt af selskabets ledelse, har Revisor vurderet, at
ledelsesberetningen indeholder de lovkrævede oplysninger.
8.6.2 Vurdering
Under den normale revision omfattes også en gennemgang af ledelsesberetningen i
årsrapporten.
Som det fremgår i afsnit VI, pkt. 3, er bestyrelsens ledelsesberetning efter min
opfattelse ikke retvisende for de tre år 2006, 2007 og 2008.
Revisor burde have påpeget, at ledelsens bemærkning i 2006 og 2007 om
engagementernes sikkerheder ikke er korrekt. Bemærkningen blev ikke medtaget i
årsrapporten for 2008.
Af de grunde, som nævnes nedenfor under pkt. 10, finder jeg ikke grundlag til at
kritisere Revisor for ikke at have påpeget de øvrige ikke-retvisende bemærkninger i
ledelsesberetningerne.
…”
Indklagedes bemærkninger til Finanstilsynet
Finanstilsynet gjorde ved brev af 13. september 2010 revisorerne opmærksomme på, at der ikke var
overensstemmelse mellem det oplyste i ledelsesberetningen og det oplyste i revisionsprotokollatet,
og anmodede på den baggrund om en redegørelse herfor.
Af de indklagede revisorers ”Redegørelse til Finanstilsynet vedrørende revisionen af årsrapporten
for 2007 og 2008” fremgik bl.a.:
”…
2.1 Ledelsesberetning
Finanstilsynets spørgsmål
Finanstilsynet har anmodet om en redegørelse for revisionen af ledelsesberetningens
oplysning om, at "Størstedelen af bankens engagementer er sikrede med pant i
børsnoterede værdipapirer eller anden passende sikkerhed", herunder konklusionen i
påtegningen om, at årsrapporten giver et retvisende billede".
Anvendt revisionsmetode
Revisionen af ledelsesberetningen er foretaget i henhold til RS 585, og
revisionshandlingerne er fastlagt ud fra en vurdering af oplysningernes relevans
(væsentlighed) og risikoen for væsentlig kvantitativ eller kvalitativ fejlinformation.
Ved vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation er bl.a. anvendt vores
samlede viden om banken, pålideligheden af oplysninger, der er indeholdt i
ledelsesberetningen og en vurdering af risikoen for bevidst fejlinformation.
19
Specifikt omkring den anførte bemærkning om etablerede sikkerheder på udlånene har
vi vurderet, om oplysningen er pålidelig (dokumenteret) og om den hviler på rimelige
forudsætninger.
Uddybende kommentarer
Indledningsvist skal vurdering af ledelsesberetningens oplysning om, at "Størstedelen
af bankens engagementer er sikrede med pant i børsnoterede værdipapirer eller
anden passende sikkerhed" ses i sammenhæng med den øvrige gengivelse i
ledelsesberetninger vedrørende "kreditkvaliteten af uforfaldne udlån":
"Kreditkvaliteten af Bankens udlånsportefølje vurderes fortsat meget solid.
Størstedelen af Bankens engagementer er sikrede med pant i børsnoterede
værdipapirer eller anden passende sikkerhed. Banken forventer dog, at de
samlede hensættelser i 2008 vil være større end de samlede tilbageførelser. Dette
skal ses i lyset af, at Banken ultimo 2007 ikke har foretaget hverken individuelle
eller gruppevise nedskrivninger. Enhver nedskrivning, uagtet en eventuel
marginal størrelse, vil som følge heraf have en negativ indvirkning på
nettonedskrivningerne for året. Banken vurderer dette som værende en acceptabel
udvikling og en del af den løbende bankdrift. "
Ledelsens vurdering og omtale af engagementerne omfatter efter sin ordlyd således
mere end blot opgørelsen af engagementerne foretaget efter bestemmelserne i FIL.
Vurderingen af sikkerhederne sker således til markedsværdier, ligesom "anden
passende sikkerhed" dækker over øvrige sikkerheder, herunder sikkerheder i
unoterede kapitalandele samt kautioner mv.
Revision af ledelsesberetningens oplysning om, at størstedelen af bankens
engagementer er sikrede med pant i børsnoterede værdipapirer eller anden passende
sikkerhed, er foretaget som en integreret del af såvel løbende revision som revision i
forbindelse med årsrapporten for 2007. Det betyder at de opgørelser der ligger til
grund for udarbejdelsen af denne del af årsregnskabet er stikprøvevist gennemgået,
som en integreret del af de revisionshandlinger, der i øvrigt er gennemført.
Ved vurderingen af anden passende sikkerhed har vi gennemgået ledelsens vurdering
af sikkerhederne inkl. anden passende sikkerheder, jf. bilag 1. Opgjort til
markedsværdi dækker de samlede sikkerheder ca. 85% af udlånene af de 10 største
engagementer. Oplysning om sikkerheder mv. er således sammenholdt med
revisionens resultater og information fra engagementsgennemgang mv.
…
Revisionsmæssig delkonklusion
Vores revision af ledelsesberetningens oplysning om udlån og sikkerhedsstillelser
derpå gav ikke anledning til bemærkninger.
…”
Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitets vurdering
20
Statsadvokaten konkluderede ved brev af 27. februar 2013 til Finanstilsynet, at han agtede at
indstille den strafferetlige undersøgelse af revisionen af årsrapporten for regnskabsåret 2007, men at
han fandt grundlag for at sagen blev prøvet ved Revisornævnet. Heraf fremgik bl.a.:
”…
Ledelsen udtalte i ledelsesberetningen, at ”Størstedelen af bankens engagementer er
sikrede med pant i børsnoterede værdipapirer eller anden passende sikkerhed". Der
er også angivender omkring bankens kreditpolitik, hvor der lægges vægt på indsigt i
kundernes forhold, lav tabsrisiko mv.
Umiddelbart strider dette mod anførslen i revisionsprotokollen om, at der kun er
sikkerhed for ca. 30 %, hvilket rejser tvivl om, hvorvidt der forelå tilstrækkeligt revisionsbevis eller der burde have været taget forbehold i påtegningen.
Mine undersøgelser har vist, at revisorerne i et arbejdspapir har anført: "Ledelsesberetningen er gennemgået uden kommentarer, og de forskellige beskrevne
oplysninger er der indhentet dokumentation for." Arbejdspapiret beskriver hverken
det konkret udførte arbejde eller refererer til dokumentation for gennemgangen. Der
er ikke set andre arbejdspapirer eller dokumentation, der understøtter udsagnet i
ledelsesberetningen.
Revisorernes redegørelse til Finanstilsynet omtaler markedsværdier af stillede
sikkerheder, der overstiger værdierne ifølge revisionsprotokollen (ledelsens angivelse)
med ca. kr. 300 mio. I revisionsmaterialet er ikke set dokumentation for sådanne
højere markedsværdier.
Andre oplysninger i ledelsesberetningen om kreditpolitik fremstår ikke underbygget i
revisorernes dokumentation, herunder udsagn om løbende overvågning af kreditfaciliteter. I relation til engagementerne med U ApS, P ApS og T ApS forelå
gennemgående ikke helt aktuel dokumentation for overvågning af engagementet, der
understøtter en udtalelse om ''aktuel indsigt i kundernes økonomiske forhold".
…”
Klagepunkt B
Som anført ovenfor har Finanstilsynet fremsat følgende klagepunkt:
B. De indklagede har på et mangelfuldt grundlag afgivet positive erklæringer om, at
"virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige områder, herunder
forretningsgange og interne kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis",
og at "bogføringen er tilrettelagt på en sådan måde, at den kan danne grundlag for
indberetninger, der skal foretages til Finanstilsynet".
Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2007 med bilag 1
I forbindelse med revisionen af årsrapporten for regnskabsåret 2007 udarbejdede indklagede
revisorer en revisionsprotokol dateret den 28. marts 2008. Af revisionsprotokollen, der er
underskrevet af begge de indklagede revisorer fremgår bl.a.:
21
”…
Forretningsgange mv.
80
I henhold til revisionsbekendtgørelsens § 6 skal vi erklære, at:
-
virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på
væsentlige områder, herunder forretningsgange og interne
kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis. I denne
forbindelse skal vi endvidere erklære, at
-
(…)
(…)
bogføringen er tilrettelagt på en sådan måde, at den kan danne
grundlag for indberetninger, der skal foretages til Finanstilsynet.
(…)
…”
Finanstilsynets undersøgelser i 2007
Inden udarbejdelse af revisionsprotokollatet havde Finanstilsynet i sommeren og efteråret 2007
gennemført en undersøgelse af Bank F A/S.
Undersøgelsen gav anledning til en række risikooplysninger og påbud, som blev drøftet med
bankens direktion på et møde den 16. oktober 2007. Tilsynets konklusioner blev meddelt bankens
bestyrelse og revision på et møde den 30. oktober 2007. Af tilsynets rapport med undersøgelsens
vigtigste konklusioner, dateret den 20. december 2007, fremgår bl.a.:
”…
1.2 Kreditpolitik
Bestyrelsen og direktionen skal, i henhold til vejledningens pkt. 102, fastlægge en
kreditpolitik, som fastsætter de overordnede retningslinjer for kreditgivning og
håndtering af engagementer.
Kreditpolitikken skal, i henhold til vejledningens pkt. 103, løbende tilpasses
forandringer i bankens aktiviteter. Bestyrelsen og direktionen skal efter behov og
mindst en gang årligt vurdere og eventuelt ajourføre kreditpolitikken.
Banken anfører i sin kreditpolitik under pkt. 1, at den ikke ønsker at bevilge så store
engagementer, at disse "kan true bankens eksistens". Tilsynet har noteret sig, at
banken her har tænkt på enkeltengagementer større end 10 pct. af bankens
basiskapital.
I henhold til vejledningens pkt. 104 c kan kreditpolitikken indeholde retningslinjer for
kreditgivning med hensyn til engagementsstørrelse, herunder i hvilket omfang og
under hvilke forudsætninger banken ønsker engagementer, der overstiger 10 pct. eller
mere af basiskapitalen.
22
Påbud
 Banken skal i kreditpolitikken præcisere, hvad banken mener med
enkeltengagementer, der kan true bankens eksistens. Dette påbud skal også
ses i relation til bankens tidligere overtrædelser af § 145 i FIL, som
indikerer et særligt behov for styring og overvågning af store engagementer.
…
1.3 Forretningsgange
I henhold til § 71, stk. 1, nr. 3 og 4, i FIL skal banken have en god administrativ og
regnskabsmæssig praksis, samt skriftlige forretningsgange på alle de væsentligste
aktivitetsområder.
Banken oplyste på undersøgelsestidspunktet, at den ikke havde udarbejdet
forretningsgange for henholdsvis svage engagementer og gruppevise nedskrivninger,
men at disse var under udarbejdelse og ville blive eftersendt til tilsynet.
Tilsynet har ligeledes noteret sig, at bankens udarbejdelse af forretningsgang 3.2.3,
om indregning og måling af udlån og garantier, er en igangværende proces.
Tilsynet har på baggrund heraf valgt at udskyde drøftelserne vedrørende ovennævnte
forretningsgange, indtil bankens endelige udgave er udarbejdet.
Påbud
 Banken skal udarbejde forretningsgange for svage engagementer og
gruppevise nedskrivninger og indsende dem til tilsynet, sammen med
revisionens bemærkninger hertil.
Påbud
 Banken skal udbygge forretningsgang 3.2.3, herunder procedurer for
indregning og måling af hensatte forpligtelser (garantier), og indsende den
færdige version til tilsynet sammen med revisionens bemærkninger hertil.
På tidspunktet for denne rapports afsendelse har tilsynet ikke modtaget de nævnte
forretningsgange.
Banken anfører under pkt. 3 i forretningsgang 3.3.3, kreditgivning
investeringskreditter, at investeringskreditter som altovervejende hovedregel skal ydes
på fuldt dækket basis, hvilket betyder, at der skal være en ”passende overdækning”.
Påbud
 Banken skal i forretningsgangen og i fornødent omfang også kreditpolitikken
præcisere sine krav til ”passende” overdækning.
…
4. Forretningsgange
Bankens forretningsgange er på en række væsentlige områder meget summariske eller
ikke-eksisterende. Det blev således ved undersøgelsen konstateret, at der udover den
ovenfor omtalte forretningsgang for opgørelse af bankens individuelle solvensbehov
mangler forretningsgange for indførelse af nye produkter, for opgørelse, overvågning
23
og styring af modpartsrisici (er under udarbejdelse) samt for bankens
likviditetsstyring.
Ifølge § 71, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed skal en finansiel virksomhed
have skriftlige forretningsgange på alle væsentlige forretningsområder. Det fremgår
endvidere af vejledningens pkt. 139 og 140, at der skal foreligge ajourførte skriftlige
forretningsgange for alle væsentlige markedsrisikobehæftede aktiviteter, herunder for
den løbende overvågning og opgørelse af risici.
Påbud
 Banken skal sikre, at der findes forretningsgange for alle væsentlige
aktiviteter, herunder på markedsrisikoområdet, jf. ovenstående.
Banken har oplyst, at de manglende eller summariske forretningsgange skyldes, at
banken er i en opbygningsfase, at de manglende forretningsgange er under
udarbejdelse eller vil være det i løbet af kort tid samt, at det er tanken, at samtlige
forretningsgange revurderes og i fornødent omfang omskrives, når samtlige
funktioner er fuldt udbygget.
…
6. Økonomiområdet
Indberetninger til Finanstilsynet
Det blev ved undersøgelsen konstateret, at de indberettede beløb pr. 30. juni 2007 på
CS 57, post 3.1 og 3.2 ikke umiddelbart kunne forklares, og at beløbet i post 3.2 viste
sig at skulle være 0. Derudover blev det oplyst, at beløbet på skema CS 06, post 6.2, til
vægt 0,1 vedrører danske statsobligationer og derfor skulle have været ført under post
6.1 til vægt 0. Desuden viste Finanstilsynets rutinemæssige kontrol af foretagne
indberetninger en del fejl.
Påbud
 Banken skal indføre procedurer og interne kontroller, der sikrer, at
indberetninger til tilsynet foretages korrekt og i overensstemmelse med
lovgivningen.
…”
Inden den endelige rapport dateret den 20. december 2007 blev modtaget i banken, iværksatte
bankens compliance-officer en kontinuerlig opsamling og opfølgning på de af Finanstilsynet
identificerede forhold.
Planlægningen af revisionen vedrørende bankens compliance-program
Om bankens compliance-program fremgår af de indklagedes arbejdspapirer (Matrix) bl.a. følgende:
”…
KEY-RISK:
Kendskab til og overholdelse af lovgivning for banker. / ”Compliance” - generelt.
24
EXPLANATION:
Som følge af, at banken er forholdsvis nyetableret og compliance funktionen er under
opbygning, er der risiko for, at man mangler kendskab til det fulde regelsæt, at man
endnu ikke har fået udarbejdet alle de krævede retningslinjer, politikker mv. iht. vejl.
til FIL § 71 og endvidere at forretningsgange ikke efterleves.
MANAGEMENT RESPONS/CONROLS:
Selskabets bankdirektør, chefjuristen og compliance officer har alle stort kendskab til
compliance for banker.
AUDIT APPROACH:
Vi skal følge op på Finanstilsynets rapport i efteråret 2007 og tilse, at banken får
udarbejdet en handlingsplan, som sikrer efterlevelse af påbud inden for de af
Finanstilsynets udstukne tidsfrister.
…”
De indklagedes oplysninger om gennemgangen af bankens compliance-program
Indklagede har i sit svarskrift til Revisornævnet oplyst, at indklagede drøftede de iværksatte tiltag
med bankens compliance-officer. Indklagedes opfølgning tog også udgangspunkt i den opdaterede
liste over påbud, ajourført af bankens compliance-officer, der blev modtaget den 25. februar 2008.
Af den opdaterede liste fremgik, at ud af de 32 påbud var 20 afsluttede. De resterende var enten i
proces eller ej påbegyndt. Enkelte af de modtagne påbud havde først frist til den 31. marts 2008.
De indklagede har endvidere oplyst, at indklagede ved gennemgangen/vurderingen af de udstedte
påbud havde særligt fokus på de påbud, der var tilknyttet kreditområdet. Indklagedes opfølgning på
kreditområdet omfattede desuden interview med bankens kreditchef og bankens direktør samt en
overordnet gennemgang af det af banken forelagte materiale. I forlængelse af interviewet med
bankens kreditchef, gennemgik indklagede bankens dokumentation for, hvorvidt tiltaget imødekom
de modtagne påbud. Gennemgangen skete som altovervejende hovedregel ved at efterprøve, om
indholdet af politikker og forretningsgange var i overensstemmelse med påbuddet. På baggrund af
den dagældende revisionsbekendtgørelse vurderede de indklagede, at det udførte arbejde var i
overensstemmelse med kravene til, hvad der skulle til for at kunne rapportere forholdet som
”afklaret”.
Indklagedes samlede konklusion på opfølgning af påbud var således, at banken havde accepteret
alle påbud, banken havde iværksat en proces for udbedring af påbud, 20 af de iværksatte
udbedringer var afsluttet pr. 25. februar 2008, 8 var i proces, hvoraf 2 krævede tilførsel af nye
ressourcer, hvilket indklagede fremhævede i revisionsprotokollatet, mens 4 var besluttet men ikke
iværksat pr. 25. februar 2008.
Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2007 med bilag 1 i øvrigt
25
Af det af indklagede udarbejdede Revisionsprotokollat om udkast til årsrapport for 2007 dateret den
28. marts 2008 fremgår bl.a. følgende:
”…
Finanstilsynets ordinære undersøgelse af Bank F A/S
13
Finanstilsynet har i sommeren og efteråret 2007 foretaget ordinære
undersøgelser af Bank F A/S. Resultatet af Finanstilsynets undersøgelse er
rapporteret til bestyrelsen på mødet den 30. oktober 2007 og i Finanstilsynets rapport
dateret 20. december 2007.
14
Finanstilsynet har givet banken 32 påbud, som vedrører nedenstående
områder. Der er givet frister for efterlevelse af påbuddene, som strækker sig fra den
31. december 2007 til 31. marts 2008. Metode for solvensopgørelse skal være
implementeret senest den 31. december 2007. Påbuddene kan sammenfattes i
nedenstående hovedgrupper:
 Præcisering af bestyrelsens forretningsorden og direktionsinstruksen
 Præcisering af kreditpolitikken samt specifikke forretningsgange inden for
kreditområdet, herunder beskrivelse af bankens kreditrating metode, som er
indsendt til Finanstilsynet ultimo december 2007 og bankens metode til
beregning af gruppevise nedskrivninger, som er indsendt til Finanstilsynet
ultimo januar 2008.
 Opdatering eller udarbejdelse af specifikke forretningsgange inden for
økonomi, markets, hvidvask, nøglemedarbejders fratræden samt bankens
opgørelse af det individuelle solvensbehov. Sidstnævnte er indsendt til
Finanstilsynet ultimo december 2007.
 Præcisering af procedurer i back office, controlling samt fjernelse af
ansvaret for back office fra Markets.
 Kontrol af at direktionens beføjelser ikke er overskredet ved
videredelegering til øvrige medarbejdere.
15
Vi har påset, at banken har efterlevet samtlige påbud. Ledelsen har oplyst, at
der forventes at ske en opgradering af ressourcerne i controlling funktionen i løbet af
1. halvår 2008.
…
Bankens ledelse har overfor os oplyst, at banken har påset at
forretningsgangsbeskrivelserne er i overensstemmelse med lov om finansiel
virksomhed § 71, stk. 1, nr. 1-8. Forholdet anses derved at være bragt i orden.
…
Oplysninger og erklæringer i henhold til revisionsbekendtgørelsen
60
I henhold til revisionsbekendtgørelsen skal vi afgive en række oplysninger og
erklæringer. Erklæringerne mv. er ikke omfattet af bekendtgørelse om
statsautoriserede revisorers erklæringer mv. og afgives alene over for bestyrelsen. Vi
påtager os intet erstatningsansvar eller andet ansvar for dispositioner mv., som
26
tredjemand måtte foretage med baggrund i disse erklæringer mv. Vi har udført de
arbejder, som vi har fundet nødvendige for at kunne afgive erklæringerne mv.
Arbejdet, der er udført i tilknytning til revisionen af årsrapporten for 2007, har
omfattet forespørgsler og stikprøver og omfatter derfor ikke samtlige
forretningsgange og transaktioner.
…”
De indklagedes bemærkninger til Finanstilsynet
Finanstilsynet anmodede ved brev af 13. september 2010 de indklagede revisorer om en redegørelse
for baggrunden for afgivelsen af erklæringen i henhold til revisionsbekendtgørelsens § 6 i
revisionsprotokollatet, herunder særligt hvilke revisionshandlinger der var udført og resultatet heraf
vedrørende tilrettelæggelsen og funktionaliteten af forretningsgange og interne kontrolprocedurer
på kreditområdet i banken, samt controlling-funktionen.
Af de indklagedes svar til Finanstilsynet fremgik bl.a.:
”…
2.2 Forretningsgange
…
Anvendt revisionsmetode
Vores revision af årsrapporten for 2007 omfattede revision af samtlige balanceposter,
off. balancesheet poster og poster i resultatopgørelsen. Revisionen blev udført ved en
kombination af substansrevisionshandlinger, analytiske handlinger og test af
kontroller. Ved revisionen har det fastlagte væsentlighedsniveau for banken som
helhed været styrende for antallet af test, der er foretaget.
De af Finanstilsynet krævede at'er i revisionsprotokollerne i finansielle virksomheder
har historisk set ikke været koblet op på specifikke revisionsstandarder om f.eks. høj
eller begrænset grad af sikkerhed. Dette er understøttes af gældende praksis. Der
henvises i den forbindelse til bilag 2, som er et uddrag fra drøftelserne i
Mikrogruppen, hvor repræsentanter fra Finanstilsynet og FSR deltager.
Vores arbejde indeholdt en vurdering af om vi, under udførelsen af
revisionshandlingerne i forbindelse med revisionen af årsrapporten for 2007, blev
bekendt med forhold, som medførte at de anførte at'er ikke kunne afgives.
…
Vi har således under vores revision ikke foretaget yderligere specifikke
revisionshandlinger med henblik på afgivelse af ovennævnte to erklæringer, men
baseret os på de handlinger, som er udført i øvrigt.
Uddybende kommentarer
Vi har i 2007 afgivet et Management letter dateret den 5. december 2007 vedrørende
den påbegyndte, men ikke afsluttede revision. Uagtet at vores Management letter
indeholdt en række konstaterede forhold, har det samlet set været vores vurdering, at
de konstaterede forhold ikke indikerede, at bankens administrative og
regnskabsmæssige praksis på væsentlige områder ikke har været tilrettelagt og
27
fungerede på betryggende vis. Væsentlige punkter er medtaget i revisionsprotokollen
for 2007, side 175, punkt 59. Punktet er gengivet i bilag 3. Som anført i
revisionsprotokollen er hovedparten af de konstaterede forhold efterlevet af banken på
tidspunktet for afgivelsen af revisionsprotokollen.
Finanstilsynets påbud på kreditområdet
Vores opfølgning på Finanstilsynets "Rapport om undersøgelse af Bank F A/S" af 20.
december 2007 omfattede interview med kreditchef V og bankdirektør X samt en
overordnet gennemgang af det af banken forelagte materiale, som afspejlede de tiltag
banken havde igangsat, som følge af de udstedte påbud. Således har vi påset, at der er
ændret i forretningsgange o.l., men vi har i henhold til gældende praksis ikke
foretaget en egentlig efterprøvelse af implementeringen af de tiltag, banken foretog
som følge af Finanstilsynets påbud. …
Controlling-funktion.
Ledelsen oplyste, at man planlagde at tilføje ressourcer til en controlling-funktion i
løbet af 1. halvår 2008, hvilket vi henholdte os til. Da punktet vurderes væsentligt for
bankens fremtidige efterlevelse af gældende regler og bestemmelser, tog vi punktet
med i revisionsprotokollen for derved at understrege vigtigheden af Finanstilsynets
påbud. Det skal generelt bemærkes, at der ultimo 2007 ikke var en ensartet praksis i
gruppe 3-institutter omkring etablering af en controlling-funktion.
Revisionsmæssig delkonklusion
Vi blev ikke under vores revision af årsrapporten for 2007 bekendt med forhold, som
medførte, at de anførte at'er ikke kunne afgives.
…”
Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitets vurdering
Af statsadvokatens brev af 27. februar 2013 hvorved statsadvokaten indstillede den strafferetlige
undersøgelse af revisionen af årsrapporten for regnskabsåret 2007, fremgik bl.a.:
”…
Det har været vanskeligt for mig at vurdere om revisionen af forretningsgange og
erklæringen i revisionsprotokollen har været i overensstemmelse med "god skik" på
området, da der tilsyneladende på tidspunktet for erklæringernes afgivelse ikke var
fuldstændig klarhed om kravene hertil.
…
I et arbejdspapir "Area 2815" er det bekræftet, at den revisionsmæssige opfølgning er
foretaget ved interview med medarbejdere i banken, gennemgang af ny kreditinstruks
mv. I et andet arbejdspapir "Erkl. I protokol - Virksomhedens administrative og
regnskabsmæssige praksis'' konkluderes det "vi er ikke i forbindelse med hverken den
løbende revision eller statusrevisionen blevet bekendt med forhold som gør, at vi ikke
kan afgive ovenstående erklæring."
28
Jeg har ikke i revisionsmaterialet set vidnesbyrd om, at revisorerne har erklæret sig
imod bedre vidende. Hvorvidt der herudover er handlet i strid med "god skik" synes
mest hensigtsmæssigt efterprøvet af Revisornævnet.
…”
Indklagedes oplysninger om revisionens gennemførelse
Indklagede har i deres svarskrift af 28. november 2013 til Revisornævnet anført bl.a. følgende om
revisionens gennemførelse:
”…
Som anført (…) er Indklagedes afgivelse af erklæringer vedrørende "at'erne" baseret
på den i øvrigt udførte revision af årsregnskabet.
Indledningsvis blev der udført en vurdering af risiko for væsentlig fejlinformation i
regnskabet igennem opnåelse af en forståelse om Banken og dennes omgivelser.
Denne risikovurdering - der havde til formål at identificere områder, hvor den
iboende risiko for fejl vurderedes at være høj og væsentlig for revisionen af
årsregnskabet - kom til udtryk gennem/via planlægningen, herunder identifikation af
key-risks.
Særligt i relation til afgivelse af erklæringen (at'et) omkring at "virksomhedens
administrative og regnskabsmæssige praksis, herunder forretningsgange og interne
kontrolprocedurer på væsentlige områder er tilrettelagt og fungerer betryggende"
blev der lagt vægt på - men ikke begrænset til - følgende overbevisning fra den
løbende revision og statusrevisionen (…):
• Kreditområdet, i forbindelse med revisionen blev der foretaget en stikprøvevis
gennemgang af Bankens håndtering af engagementer. I forbindelsen med denne
gennemgang blev der indenfor området foretaget en vurdering af Bankens
performance i forhold til de af bestyrelsen godkendte retningslinjer/politikker samt
udvalgte forretningsgange. Indklagede havde ikke bemærkninger til Bankens
nedskrivningsberegninger etc.
• Markedsområdet, revisionen fokuserede på udvalgte "key controls" og Bankens
efterlevelse af den vedtagne fondspolitik og væsentlige forretningsgange.
• Likviditetsområdet, revisionen noterede sig, at der var en styring af Bankens
likviditet. Manglende likviditet satte begrænsninger for Bankens vækstpotentiale - men
blev ikke vurderet kritisk i relation til Banken.
• It-politikker, overordnet var Banken systemmæssigt tilknyttet JJJ som leverede en
full scale bankplatform til Banken. I forbindelse med revisionen modtog Banken en
systemrevisionserklæring fra JJJ's revisor, Y, der erklærede sig om funktionalitet etc. en erklæring uden kritiske bemærkninger. Outsorcingaftaler og beredskabsplaner etc.
blev vurderet i forhold til de gældende krav.
29
I forbindelse med den afsluttende vurdering fulgte Indklagede endvidere op på
Bankens ageren på rejste Management letter punkter og modtagne påbud. Som
redegjort for (…), foretog Indklagede en vurdering af de tiltag, som Banken havde
implementeret mhp. efterlevelse af påbud. Tilsvarende blev det drøftet - og delvist
gennemgået - hvorledes Banken havde forholdt sig til de modtagne påbud.
…”
Klagepunkt C
Som anført ovenfor har Finanstilsynet fremsat følgende klagepunkt:
C.
De indklagedes handlinger, der er foretaget i forhold til gengivelsen af den af banken
udarbejdede engagementsoversigt i revisionsprotokollatet, er ikke tilstrækkelige som
grundlag for afgivelsen af erklæringerne om hvert enkelt af de 10 største
engagementer, herunder manglende efterprøvelse af om opgørelsen var korrekt og
fuldstændig.
Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2007 med bilag 1
Af det af indklagede udarbejdede ”Revisionsprotokollat om udkast til årsrapport for 2007” fremgår
bl.a.:
”…
35
Bank F A/S’ direktion har over for os erklæret, at deres måling af udlån og
garantier er foretaget i overensstemmelse med reglerne. Derudover har direktionen
erklæret, at Bank F A/S’ engagementer, der er omtalt i bilag 1 (side 1-13) til dette
protokollat, hver for sig er målt korrekt.
Bankens ti største engagementer (udlån og garantier)
36
I henhold til revisionsbekendtgørelsen skal ledelsen udarbejde en opgørelse
over bankens ti største engagementer og øvrige engagementer, der overstiger 10 % af
basiskapitalen. I overensstemmelse med kravet i revisionsbekendtgørelsen er bankens
opgørelse gengivet i bilag 1 (side 1-13) til nærværende revisionsprotokollat.
…”
Af bilag 1 til revisionsprotokollatet, der indeholder en gengivelse den af Bank F A/S udarbejdede
oversigt pr. 31. december 2007 over bankens 10 største engagementer, fremgår det af en oversigt
over engagementerne, at blanco-kredit til G A/S var 100 mio. kr., mens det af den bagvedliggende
specifikation fremgik, at blanco-kreditten var 109 mio. kr.
Det fremgår endvidere, at der for hvert enkelt engagement er anført:
”…
Risikoen på engagementet vurderes at udgøre en sædvanlig forretningsmæssig risiko,
hvorfor der ikke er behov for nedskrivning.
Revisors vurdering:
30
Vi er enige med ledelsens vurdering af risikoen på engagementet og skal i henhold til
revisionsbekendtgørelsens § 25 erklære, at ovenstående engagement er målt korrekt.
…”
Indklagedes arbejdspapirer
Af de indklagedes arbejdspapirer (Matrix) fremgår vedrørende gennemgangen af store
engagementer bl.a.:
”…
Z og Æ har gennemgået oversigten med de 10 største engagementer med kreditchef V.
Engagementerne inkl. dokumentation var samlet i en mappe med et indeks for hvert
lån. I forbindelse med gennemgangen blev noteret enkelte forhold, som skulle rettes til
i oversigten til udskrifter fra JJJ. Enkelte sikkerheder er skønnede værdier og kan
derfor ikke direkte afstemmes til udskrifterne, dvs. der er foretaget nedskrivning
udover den nedvægtning, der automatisk sker i JJJ systemet vedr. f.eks. aktier. Der er
ingen bemærkninger hertil. Oplysningerne vedr. økonomiske hoved- og nøgletal for de
enkelte låntagere er stikprøvevist afstemt til regnskaber mv. indsat i mappen med
engagementer uden bemærkninger. Oversigten er endvidere efterregnet uden
bemærkninger.
Øvrige revisionshandlinger i forbindelse med etablering/oprettelse af lån og
sikkerheder mv. er gennemgået ifm.løbende revision og vi har ikke haft væsentlige
bemærkninger i den forbindelse. Endvidere har vi foretaget en vurdering af
værdiansættelsen i forbindelse med gennemgangen og vi er enige med ledelsen i, at
der ikke er behov for nedskrivning på de enkelte engagementer.
Konklusion
På baggrund af den foretagne gennemgang er det min vurdering, at vedhæftede
oplysninger vedr. store engagementer er udarbejdet på grundlag af valide og
pålidelige data fra JJJ-systemet, underliggende oplysninger mv., at værdiansættelsen
er foretaget tilfredsstillende og at oplysningerne om de enkelte engagementer dermed
kan danne grundlag for de oplysninger, som vi skal afgive i revisionsprotokollatet til
bestyrelsen og Finanstilsynet.
…”
Indklagedes bemærkninger til Finanstilsynet
Finanstilsynet gjorde ved brev af 13. september 2010 revisorerne opmærksomme på, at der ikke var
overensstemmelse mellem det oplyste i ledelsesberetningen og det oplyste i revisionsprotokollatet,
og anmodede på den baggrund om en redegørelse herfor.
Af de indklagede revisorers ”Redegørelse til Finanstilsynet vedrørende revisionen af årsrapporten
for 2007 og 2008” fremgår bl.a.:
”…
31
2.3
Udlån
Finanstilsynets spørgsmål
Finanstilsynet har anmodet om en redegørelse for, hvilke revisionshandlinger der er
foretaget i henhold til gengivelsen af den af banken udarbejdede engagementsoversigt
i revisionsprotokollatet.
Anvendt revisionsmetode
De af Finanstilsynet anmodede oplysninger om de 10 største engagementer i
revisionsprotokollerne i finansielle virksomheder kan ikke kobles op på specifikke
revisionsstandarder om f.eks. høj eller begrænset grad af sikkerhed.
Det udførte revisionsarbejde er beskrevet nedenfor.
Uddybende kommentarer
Vores arbejde i forbindelse med gengivelse af bankens opgørelse over de 10 største
engagementer i revisionsprotokollen består i stikprøvevis afstemning af oplysninger til
underliggende dokumentation, som eksempelvis JJJ-lister. Vi har nedenfor redegjort
for de enkelte revisionshandlinger, som er udført.
Med hensyn til detaljeret gennemgang af udvalgte lånesager og dokumenter blev disse
udvalgt og gennemgået i forbindelse med engagementsrevisionen, der foregik i
perioden november - januar.
I forbindelse med gengivelsen af den af banken udarbejdede engagementsoversigt
over de 10 største engagementer i revisionsprotokollatet har vi fortaget en
gennemgang af oversigten med kreditchef V. Oplysninger om engagementerne inkl.
dokumentation var samlet i en mappe med et indeks for hvert lån. I forbindelse med
gennemgangen blev noteret enkelte forhold, som skulle tilrettes, hvilket er påset
foretaget i den endelige version.
Vi har i forbindelse med den foretagne gennemgang afstemt de enkelte oplysninger i
oversigten til udskrifter fra JJJ. Enkelte sikkerheder er skønnede værdier og kan
derfor ikke direkte afstemmes til udskrifterne. Oplysninger vedrørende økonomiske
hoved- og nøgletal for de enkelte låntagere er stikprøvevis afstemt til underliggende
regnskabsmateriale uden bemærkninger. Oversigten er endvidere efterregnet og
sammenholdt med resultatet fra de øvrige revisionshandlinger udført i 2007 uden
bemærkninger.
Vedrørende engagement nr. 6, G A/S, er der konstateret en afvigelse på DKK 9,0 mio.
ved maksimal udnyttelse og blanko i forhold til den bagvedliggende specifikation.
Afvigelsen, som er uvæsentlig, skyldes en fejl i den bagvedliggende specifikation.
32
Afvigelsen i opgørelsen af total blanko på DKK 14,4 mio. skyldes en likviditetsmæssig
overdækning på DKK 14,4 mio. på engagement nr. 7, R. Sikkerhedens skønnede værdi
er fejlagtigt oplyst inkl. overdækningen.
Revisionsmæssig delkonklusion
Vores gennemgang af den af ledelsen udarbejdede specifikation af de 10 største
engagementer gav, bortset fra ovennævnte to forhold, ikke anledning til
bemærkninger.
…”
Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitets vurdering
Statsadvokaten har i sit brev af 27. februar 2013 til Finanstilsynet anført bl.a.:
”…
De 10 største engagementer
…
Der ses ikke i sagens materiale at foreligge en opgørelse over værdien af
sikkerhederne for de "10 største engagementer'' som understøtter det i revisorernes
redegørelse anførte vedrørende markedsværdier.
En række store engagementer var stiftet i efteråret 2007, hvorfor værdiansættelsen
antageligvis ville være mere væsentligt og risikofyldt revisionsområde ved revisionen
af 2008-regnskabet. Jeg har ikke fundet grundlag for at antage, at revisor var eller
burde have været vidende om konkrete nedskrivningsbehov i relation til
engagementerne.
Af arbejdspapiret "Gennemgang af store engagementer'' under området ”3150 udlån
og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris" beskrives revisionsarbejdet med de
10 største engagementer. Revisorerne har ifølge dette modtaget en mappe med
dokumentation fra banken. Materialet er afstemt med JJJ-systemet og efterregnet.
Oplysninger om låntager er afstemt til regnskaber og værdiansættelsen er vurderet i
forbindelse med gennemgangen. Der henvises også til revisionshandlinger udført ved
den løbende revision.
Jeg har i forbindelse med min gennemgang konstateret, at der var to store
engagementer pr. 31. december 2007, der ikke blev behandlet ved gennemgangen af
store engagementer. Følgende engagementer fremgår således ikke af
revisionsprotokollen:
-
Ø ApS, facilitet 95.040.000 kr., udbetalt den 20. december 2007 og indfriet den
4. januar 2008
Å, facilitet 264.000.000 kr., udbetalt 21. december 2007 og indfriet den 4. januar
2008
Taget i betragtning, at engagementerne først blev indfriet 4. januar 2008 burde de
have været medtaget på engagementslisten. Der foreligger imidlertid ikke grundlag
33
for at antage, at udeladelsen har haft betydning for bedømmelsen af bankens situation
den 31. december 2007.
..."
De indklagedes oplysninger om revisionens gennemførelse
De indklagede har over for Revisornævnet oplyst at have gennemført følgende handlinger i
forbindelse med opgørelsen over de ti største engagementer:
”…
4.4
Udførte handlinger
Bekendtgørelsen indeholder ikke anden vejledning eller krav til revisors behandling af
de i protokollen gengivne oplysninger. Men på trods af, at revisionsbekendtgørelsens
§ 24 alene taler om gengivelse, har Indklagede gennemført følgende handlinger, som
Indklagede i redegørelsen til FT fra oktober 2010 har redegjort for:
- Afstemt oplysningerne til JJJ liste for så vidt angår:
 Aktuel saldo (træk)
 Bevilliget ramme
 Evt. udsteder relationer (egenbeholdning)
 Evt. belånte kapitalandele
 Indregnet værdi af sikkerheder. (Enkelte sikkerheder var sat med skønnede
værdier, som ikke fremgik direkte af JJJ listerne. Disse blev af Banken
indregnet på baggrund af andet materiale. Indklagedes gennemgang indeholdt
en afstemning i forhold til dette materiale.
Indklagede har hermed sikret, at informationen var i overensstemmelse med
Bankens systemer og registreringer, ligesom Indklagede har sikret, at disse
svarede til de informationer, som Revisionen havde om de enkelte engagementer
baseret på engagementsgennemgangen i 2006 og/eller 2007.
- Tilsvarende er informationerne i JJJ (primært i forbindelse med løbende
revision/engagementsrevision) afstemt i forhold til grundbilag. Disse oversigter er
indhentet i forbindelse med revisionen af de enkelte engagementer - og testet til
underliggende materiale bl.a. i form af kreditkontrakter, sikkerhedsdokumenter,
håndpantsætninger, kautionserklæringer, depotopgørelser og lignende.
- Oplysninger vedrørende økonomiske hoved- og nøgletal for de enkelte låntagere
er stikprøvevis afstemt til underliggende regnskabsmateriale, som banken havde
indhentet i forbindelse med den løbende kredithåndtering/-opfølgning eller i
forbindelse med udarbejdelse af opgørelsen.
Oplysninger om engagementerne inkl. dokumentation var samlet i en mappe med et
indeks for hvert lån. I forbindelse med gennemgangen blev noteret enkelte forhold,
som skulle tilrettes, hvilket er påset foretaget i den endelige version. Efter Banken
havde foretaget de påpegede rettelser vurderede indklagede, at der ikke var yderligere
34
væsentlige bemærkninger til den udarbejdede oversigt. Vedrørende dokumentation for
Indklagedes gennemgang henvises til bilag 15 og 16.
Uagtet at Indklagede ikke har afgivet en erklæring i overensstemmelse med
revisionsstandarderne (hvilket Indklagede heller ikke var forpligtet til) - i forbindelse
med gengivelse af Bankens oversigt i protokollen - har Indklagede, baseret på
ovenstående handlinger, opnået en overbevisning om, at listen over de 10 største
engagementer var korrekt gengivet i protokollen.
…
Indklagede har endvidere afgivet en "konklusion" (revisionsbekendtgørelsens § 24 stk.
3 nr. 2) om boniteten af hvert af de enkelte 10 engagementer.
Indklagedes vurdering af boniteten er baseret på det arbejde, Indklagede i øvrigt har
udført i forbindelse med revisionen af kreditområdet med henblik på at kunne påtegne
årsregnskabet og drage den for 2007 overordnede konklusion om, at der ikke var
behov for nedskrivninger og hensættelser på Bankens udlånsportefølje.
Med hensyn til gennemgang af udvalgte lånesager og dokumenter blev disse udvalgt
og gennemgået i forbindelse med den detaljerede engagementsrevision og
opfølgningen på tidligere vurderinger, der foregik i perioden oktober 2007 - marts
2008. For engagementerne blev følgende forhold vurderet:
•
•
•
•
•
•
Opfølgning på kreditter/overtræk/restancer
Anden information om kundens betalingsevne, herunder opdateret
regnskabsmateriale og lignende (analyse af økonomisk
udvikling/korrespondance med kunden)
Vurdering af ændringer i oprindelige økonomiske forudsætninger
Vurdering af om der forelå Objektiv indikation for værdiforringelse
Vurdering af sikkerheder (og eventuel udvikling heri ift. den oprindelige
kreditvurdering/-indstilling)
Samlet vurdering i udviklingen i kundeengagementet (og vurdering af
sikkerheder)
Disse forhold indgik således i den samlede vurdering af den enkelte kundes bonitet og
hensættelsesbehovet. Arbejdet blev dokumenteret under område ("area") 2830, og
3150 i MyClient (revisionsværktøj).
I forbindelse med gengivelsen af den af banken udarbejdede engagementsoversigt
over de 10 største engagementer i revisionsprotokollatet havde Indklagede
afslutningsvist fortaget en gennemgang af oversigten med kreditchef V. Her blev alle
engagementer gennemdrøftet og oplysninger, vurderinger samt skøn efterprøvet.
I forbindelse med Indklagedes afsluttende regnskabsmøde med Bankdirektør X og AA
den 10. marts 2008 blev Bankens oversigt over de 10 største engagementer
tilsvarende gennemgået. De bekræftede opgørelsens rigtighed - og værdiansættelsen
(målingen) af de enkelte engagementer.
35
I forhold til bestyrelsens seneste aktivgennemgang blev denne løbende ajourført med
udviklingen i Bankens engagementer. Opdateringen skete bl.a. på bestyrelsesmøde nr.
23 af 26. februar 2008.
Uagtet at Indklagede ikke i forbindelse med revisionen direkte har baseret sin
overbevisning på FT's gennemgang af Bankens engagementer, har Indklagede dog
taget resultatet af FT's inspektioner ad notam. Jf. Finanstilsynets afrapportering har
de gennemgået alle Bankens engagementer større end 1 mio. kr. (39 stk.), herunder
alle engagementer omfattet af § 78, stk. 1 og 4, i Fil (7 stk.). Dette betyder, at FT har
gennemgået alle engagementer, når der ses bort fra engagementer i form af
sikkerhedsstillelser/deponerede kapitalandel (engagement nr. 5 og 7). Undersøgelsen
gav ikke anledning til væsentlige generelle bemærkninger til boniteten af de
gennemgående engagementer.
Indklagedes detailrevision, drøftelse med kreditansvarlige og bankledelsen samt
revisionen af den interne kontrol, herunder de etablerede ledelseskontroller gav
Indklagede den overbevisning, at der ikke var et nedskrivningsbehov vedrørende
Bankens engagementer.
…”
Klagepunkt D
Som anført ovenfor har Finanstilsynet rejst følgende klagepunkt:
D. De indklagede har ved revisionen af koncerninterne transaktioner og transaktioner med
nærtstående parter ikke overholdt deres forpligtelse i henhold til § 22, stk. 2, nr. 2, i
erklæringsbekendtgørelsen, hvorefter de som minimum i protokollen skal indføre oplysninger
om "væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende virksomhedens bogholderi,
regnskabsvæsen eller interne kontrol.". De indklagede har heller ikke overholdt
revisionsbekendtgørelsens § 6, nr. 1 og 2, samt § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, idet de i medfør af disse
bestemmelser afgivne erklæringer og oplysninger i protokollen var usande i forhold til de
faktiske omstændigheder, og revision udført i overensstemmelse med god revisionsskik burde
have afdækket disse forhold.
Årsrapporten for Bank F A/S for 2007
Af note 42 i årsrapporten for Bank F A/S for 2007 fremgår bl.a.:
”…
Alle transaktioner med nærtstående parter sker på markedsvilkår.
Nærstående parter i forhold til Bank F A/S:
 G A/S, [Vej] [nr.], [postnr.] [By].
 BB A/S, [Vej] [nr.], [postnr.] [By] (Frem til den 10. juli 2007)
2007
2006
36
t.DKK
t.DKK
62.912
14.297
29.325
56.842
12.093
12.000
57.762
0
226
0
123.287
7.919
186.942
206.119
5.890
2.768
204.846
190
Transaktioner med nærtstående pr. 31. december 2007:
Salg af ydelser
Køb af ydelser
Udlån og andre tilgodehavender
Indlån og anden gæld
Salg til nærstående vedrørende formidlingshonorar.
Associerede selskaber
Køb af ydelser
Direktion eller bestyrelse samt selskaber kontrolleret
af direktion eller bestyrelse
Salg af ydelser
Køb af ydelser
Udlån og tilgodehavender
Indlån og anden gæld
Salg af ydelser til nærtstående parter vedrører primært salg af aktier til NN Holding
på 89,1 mio., honorar fra KK A/S for formidling af aktier på DKK 12,5 mio., renter og
gebyrer vedrørende M A/S på 13,1 mio., gebyrindtægt fra Q A/S på DKK 8,0 mio.
samt salg af aktier til KKK ApS på DKK 2,9 mio. I alt 125,6 mio.
Øvrige Salg af ydelser til nærtstående parter vedrører honorar i forbindelse med
emissioner, depotgebyr, stiftelsesprovision, market maker-aftaler og lignende.
Køb af ydelser fra nærtstående parter vedrører primært husleje for Ejendommene
[Vej][nr.] på DKK 4,8 mio. administrationsomkostninger til G A/S på DKK 5,5 mio.,
gebyr til CC A/S på DKK 3,3 mio. og omkostninger til DD AB på DKK 3,6 mio. I alt
17,2 mio.
Udlån og tilgodehavender fra nærtstående parter udgøres for hoveddelen af tre poster
på henholdsvis M A/S på DKK 137,6 mio., CC på DKK 35 mio. og G A/S på DKK
35,3 mio. I alt 207,9 mio.
Indlån og anden gæld til nærtstående parter udgøres primært af indlån fra N A/S på
206 mio., to indlån fra henholdsvis FF AB på DKK 11,8 mio. og CC A/S på DKK 5
mio., samt indlån fra G A/S på DKK 40 mio. I alt DKK 262,8 mio.
Alle indlån og udlån er ydet på sædvanlige markedsvilkår og mod passende sikkerhed
og til en markedskonform rente.
Der er ud over ovenstående ikke foretaget væsentlige transaktioner med nærtstående
parter.
…”
37
De indklagedes arbejdspapirer
Af de indklagedes arbejdspapirer betegnet ”Complete audit comfort matrix – entity level” for
regnskabsåret 2007 fremgår bl.a.:
”…
KEY-RISK:
Koncerninterne lån.
EXPLANATION:
Banken er nyetableret og det er forbundet med en vis risiko, at den af selskabet rejste
kapital udlånes til koncernforbundne selskaber. Dette kræver hver gang
Finanstilsynets godkendelse.
MANAGEMENT RESPONS/CONROLS:
Ledelsen har en forretningsgang for koncerninterne lån iht. Finanstilsynets
retningslinjer og denne følges altid.
AUDIT APPROACH:
Vi skal gennemgå selskabets retningslinjer for koncerninterne lån og ved revisionen
være opmærksom på, om der har været eller foretages udlån uden Finanstilsynets
godkendelse.
KEY-RISK:
Koncerninterne transaktioner/transfer pricing.
EXPLANATION:
Selskabernes ledelse og aktionærkreds er tæt forbundet med hinanden og der er derfor
en risiko for, at der indgås aftaler om formidling af kunder, lån, aftaler mv., som ikke
fastsættes på arms-længde vilkår og som kan være med til kunstigt at flytte
overskud/tab rundt i koncernen. Endvidere er der risiko for, at skattevæsenets
dokumentationskrav til sådanne aftaler ikke efterleves.
MANAGEMENT RESPONS/CONROLS:
Der er udarbejdet retningslinjer for koncerninterne transaktioner iht. Finanstilsynets
retningslinjer herfor. Disse efterleves altid. Endvidere er der udarbejdet transfer
pricing dokumentation, som opfylder skattevæsenets krav hertil.
AUDIT APPROACH:
38
Vi skal gennemgå væsentlige kontrakter med henblik på at vurdere om disse er
indgået på arms-længde vilkår. Endvidere skal D gennemgå den af selskabet
udarbejdede dokumentation og vurdere om denne overholder de skattemæssige regler
for transfer pricing dokumentation.
…”
Revisionsprotokollatet for regnskabsåret 2007 med bilag 1
Af det af de indklagede udarbejdede ”Revisionsprotokollat om udkast til årsrapport for 2007”
fremgår bl.a.:
”…
Engagementer med bestyrelsesmedlemmer og direktører mv.
61
Vi har gennemgået bankens engagementer omfattet af §§ 78 og 80 i lov om
finansiel virksomhed.
62
Med henvisning til § 78 i lov om finansiel virksomhed skal vi afgive erklæring
om, hvorvidt engagementer til og modtagne sikkerhedsstillelser fra
bestyrelsesmedlemmer eller direktører samt selskaber, hvor disse er direktører eller
bestyrelsesmedlemmer, er bevilget i henhold til bankens sædvanlige
forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
63
Vurderingen af, hvorvidt de enkelte engagementer bevilges på
markedsbaserede vilkår, hviler på en af ledelsen foretaget forretningsmæssig
vurdering af risikoen på det enkelte engagement, herunder en vurdering af de til
engagementet deponerede sikkerheder mv.
64
Vores arbejde har ikke givet anledning til bemærkninger.
65
I henhold til revisionsbekendtgørelsens § 6 kan vi derfor erklære, at:
-
de af bestyrelsen bevilgede engagementer til og modtagne
sikkerhedsstillelser fra bestyrelsesmedlemmer eller direktører samt
virksomheder, hvori disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer,
er bevilget i henhold til virksomhedens sædvanlige
forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår, jf. § 78, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed.
-
den finansielle virksomhed ikke har engagement med
erhvervsvirksomheder, som ejes eller drives af direktionen eller andre
ledende medarbejdere, eller hvori direktionen eller andre ledende
medarbejdere på anden måde deltager i ledelsen eller driften, jf. § 80,
stk. 1, 2, og 8, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
…
Koncerninterne transaktioner
74
Vi har gennemgået bankens retningslinjer vedrørende koncerninterne
transaktioner. Retningslinjerne er godkendt af bestyrelsen på mødet den 3. oktober
2006. Vi har gennemgået forretningsgange vedrørende engagementer med andre
39
koncernvirksomheder end datterselskaber i henhold til § 182 i lov om finansiel
virksomhed.
75
Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.
76
Der har ikke i regnskabsåret været koncerninterne transaktioner af væsentlig
betydning eller usædvanlig art.
77
I henhold til revisionsbekendtgørelsen § 5 skal vi oplyse, at:
-
der er etableret forretningsgange med henblik på overholdelse af
bestemmelsen om koncerninterne engagementer i § 182 i lov om
finansiel virksomhed.
-
der ikke har været konstateret væsentlige fejl eller mangler i
forbindelse med gennemgangen af transaktionerne mellem
virksomheden og virksomheder omfattet af § 2 i bekendtgørelse om
koncerninterne transaktioner.
…
Forretningsgange mv.
80
I henhold til revisionsbekendtgørelsen § 6 skal vi erklære, at:
-
virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på
væsentlige områder, herunder forretningsgange og interne
kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis. I
denne forbindelse skal vi endvidere erklære, at
-
-
virksomhedens samlede system-, data- og driftssikkerhed er og
fungerer betryggende.
der i virksomheden føres kontrol med virksomhedens
beholdning af værdipapirer og lignende.
bogføringen er tilrettelagt på en sådan måde, at den kan danne
grundlag for indberetninger, der skal foretages til
Finanstilsynet.
vi ikke er blevet bekendt med forhold, der er i strid med
kravene i lovgivningen vedrørende finansielle virksomheder.
…”
Ledelsens regnskabserklæring af 28. marts 2008
Ledelsen i Bank F A/S underskrev den 28. marts 2008 en ledelseserklæring, hvoraf fremgår bl.a.:
”…
Vi har i årsregnskabet oplyst alle transaktioner med nærtstående parter, der er
relevante for selskabet, og vi er ikke bekendt med andre forhold af denne art, der
ifølge den anvendte regnskabspraksis skal oplyses i årsrapporten.
…”
40
Advokat Is redegørelse af 3. august 2010
I ”Redegørelse om undersøgelse af visse forhold i Bank F A/S” konkluderer advokat I:
”…
6.3 Om de pågældende retningslinjer i Bank F A/S har været fulgt siden Bankens
etablering, især med hensyn til bevilling af større lån m.v. og i relation til
sager omfattet af FIL § 78
Gennemgangen af Bankens udlånsengagementer afslører uoverensstemmelser
mellem de pågældende retningslinjer og den realitet, som har været gældende
for Bankens bevilling af lån mv.
En gennemgang af Bankens skriftlige dokumentationsmateriale, herunder
bestyrelsens forhandlingsprotokol og compliance kontrolrapporter gav et
indtryk af, at Banken var veldrevet. Dette indtryk bekræftes af, at Banken har
opfyldt de af Finanstilsynet meddelte påbud. Til billedet hører også, at Banken
gennem hele sin levetid var likvid, således at der ikke fremstod økonomiske
problemer før ultimo 2009.
Gennemgangen af Bankens konkrete kreditsagsbehandling dokumenterer
imidlertid, at Banken ikke har fulgt de pågældende retningslinjer. Bankens
kreditpolitik (jf. FIL § 71) har i et betydeligt omfang været tilsidesat ved
Bankens kreditgivning.
Dette gælder både ved bestyrelsens og direktionens bevillinger af kredit mv.
Også bevillingen af større lån mv. og engagementer omfattet af FIL § 78, har
været i strid med kreditpolitikken.
Undersøgelsen dokumenterer, at enkelte bestyrelsesmedlemmer har haft en
afgørende indflydelse på kreditsagsbehandlingen forud for de bestyrelsesmøder,
hvor det pågældende udlånsengagement har været behandlet.
6.4
Om koncerninterne transaktioner og transaktioner med nærtstående har været
foretaget på markedsmæssige vilkår
Gennemgangen af Bankens koncerninterne transaktioner samt transaktioner
med nærtstående afslører på tilsvarende måde, at der er gennemført
koncerninterne transaktioner, samt transaktioner med nærtstående, som hverken
har overholdt de gældende regler i FIL eller de vedtagne retningslinjer mv.
Banken har således som påkrævet udarbejdet forretningsgang og retningslinje
vedrørende koncerninterne transaktioner. Imidlertid dokumenterer min
gennemgang af Bankens koncerninterne transaktioner samt transaktioner med
nærtstående, at de pågældende regelsæt ikke har været overholdt.
41
Der findes således koncerninterne transaktioner, som efter min vurdering, ikke
har været på markedsmæssige vilkår.
Det anbefales, at der gøres et ansvar gældende mod de personer, der har
medvirket til disse transaktioner og/eller at der træffes foranstaltninger med
henblik på at ophæve de indgåede transaktioner med tilbagelevering af de
udvekslede ydelser.
…”
Endvidere anføres vedrørende de konkrete forretningsgange:
”…
3.
Bankens retningslinje og forretningsgang
3.1
Banken har udarbejdet retningslinje (herefter "Retningslinje") og
forretningsgang (herefter "Forretningsgang") om koncerninterne transaktioner
som påkrævet i Bekendtgørelsens §§ 5 og 6. Banken har supplerende udarbejdet
en "Service Level Agreement", der udstikker principperne for værdifastsættelse
ved koncerninterne transaktioner.
3.2
Af Bankens Forretningsgang fremgår det, at koncerninterne transaktioner af
væsentlig karakter skal godkendes af Bankens bestyrelse. Bekendtgørelsens
minimumskrav stiller ikke krav om bestyrelsens godkendelse, men hindrer heller
ikke, at der fastsættes yderligere krav i Forretningsgang og Retningslinje.
3.3
Punkter fastsat i Forretningsgang og Retningslinje, der overstiger
Bekendtgørelsens minimumskrav, skal overholdes på linje med de krav, der
fremgår af Bekendtgørelsens regler.
3.4
Såvel Forretningsgang som Retningslinje er løbende blevet opdateret en gang
årligt og fremlagt for bestyrelsen til godkendelse. Retningslinje og
Forretningsgang er senest opdateret henholdsvis den 24. februar 2009 og den 1.
december 2009. De årlige revideringer er ifølge Bankens compliance officer
udtryk for uvæsentlige ændringer.
3.5
Det er min opfattelse, at Bankens interne Retningslinje og Forretningsgang
overholder de i Bekendtgørelsen fastsatte krav.
4.
Aftalers skriftlighed og tilgængelighed
Banken har markeret koncerninterne transaktioner med en særlig tekstkode,
”63”, med henblik på at sikre, at disse efterfølgende kan identificeres.
Jeg er i mine undersøgelser blevet gjort opmærksom på, at Bankens bogholderi i
praksis ikke har kunnet identificere de koncerninterne transaktioner ved hjælp af
tekstkoden.
42
Det er min opfattelse, at formålet med Bekendtgørelsens § 3 vedrørende
transaktionernes skriftlighed ikke er fuldt opfyldt, når de interne procedurer til
identificering af Bankens koncerninterne transaktioner, ikke er implementerede.
Jeg kan derfor ikke udelukke, at der er koncerninterne transaktioner, som jeg
ikke har fået kendskab til i min undersøgelse af Banken.
…”
Indklagedes bemærkninger til Finanstilsynet
Finanstilsynet anmodede ved brev af 13. september 2010 indklagede om en redegørelse for
baggrunden for vurderingen af, at de bevilgede engagementer og modtagne sikkerhedsstillelser er
bevilget i henhold til bankens sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår,
herunder hvilke konkrete engagementer der er udført substansrevisionshandlinger på, hvilke
revisionshandlinger der er udført og resultatet heraf.
Af de indklagede revisorers ”Redegørelse til Finanstilsynet vedrørende revisionen af årsrapporten
for 2007 og 2008” fremgik bl.a.:
”…
2.4 Transaktioner med nærtstående parter
Finanstilsynets spørgsmål
Finanstilsynet har anmodet om en redegørelse for baggrunden for vurderingen af, at
de bevilgede engagementer og modtagne sikkerhedsstillelser er bevilget i henhold til
bankens sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår, herunder
hvilke konkrete engagementer der er udført substansrevisionshandlinger på, hvilke
revisionshandlinger der er udført og resultatet heraf.
(…)
Anvendt revisionsmetode
Revisionen af transaktioner med nærtstående parter er foretaget i henhold til RS 550,
og revisionshandlingerne omfatter bl.a.
 indhentelse af ledelsens fortegnelse over nærtstående,
 gennemgang af bestyrelsesmødereferater, aktiebog mv. for at identificere
øvrige nærtstående parter og
 en vurdering af om transaktioner med nærtstående er behørigt registreret og
oplyst.
Uddybende kommentarer
Revisionen af transaktioner med nærtstående parter har dels omfattet revision af
udlån, dels revision af køb og salg af ydelser til/fra nærtstående parter.
Revisionen er dels foretaget ved specifikke handlinger målrettet mod nærtstående
parter og dels ved at inddrage den viden vi har opnået i tidligere år samt revisionen i
øvrigt.
43
Nærtstående parter er defineret som koncernforbundne selskaber, personlige
aktionærer der via deres aktiebesiddelse har en betydelig indflydelse over selskabet,
direktion, bestyrelsesmedlemmer samt selskaber, hvor direktions- eller
bestyrelsesmedlemmer incl. nærtstående familiemedlemmer til disse har en betydelig
indflydelse over selskabet. Definitionen af nærtstående har taget udgangspunkt dels i
bestemmelserne i IAS, dels i bestemmelserne i FIL § 78.
Endvidere indhentede vi en skriftlig erklæring fra ledelsen via ledelsens
regnskabserklæring om, at vi havde modtaget fuldstændige oplysninger om
transaktioner med nærtstående, og at oplysningerne i årsregnskabet er tilstrækkelige.
Engagementer med nærtstående parter
Vores stikprøvevise revision af udlån med henblik på bl.a. at vurdere, om de bevilgede
engagementer og modtagne sikkerhedsstillelser var i henhold til bankens sædvanlige
forretningsbetingelser eller godkendt af bestyrelsen og på markedsbaserede vilkår,
har tillige omfattet engagementer med nærtstående parter.
…
Vores arbejde indeholdt tillige en vurdering af de af bankens kreditafdeling
udarbejdede kreditindstillinger samt en vurdering af det af banken indhentede
materiale i forbindelse med udarbejdelse af behandling af kreditindstilling. Dette gav
ikke anledning til bemærkninger.
Det bemærkes endvidere, at alle udvalgte engagementer har været behandlet af
kreditchef samt bankdirektør og er godkendt af bestyrelsen.
…
Revisionsmæssig delkonklusion
Vores revision af transaktioner med nærtstående parter gav ikke anledning til at
konkludere at ledelsen ikke havde givet fuldstændige oplysninger til os eller ikke
havde sikret tilstrækkelig oplysning derom i årsrapporten. Revisionen gav endvidere
ikke anledning til at konkludere, at transaktioner med nærtstående ikke blev indgået
og gennemført på markedsmæssige vilkår
2.5
Koncerninterne transaktioner
Finanstilsynets spørgsmål
Finanstilsynet har anmodet om en redegørelse for revisionen af fuldstændigheden ved
opgørelsen af koncerninterne transaktioner, herunder udført arbejde og resultatet
heraf.
Finanstilsynet har anmodet om en redegørelse for baggrunden for afgivelsen af
erklæringen i revisionsprotokollatet i henhold til revisionsbekendtgørelsens § 6 samt
baggrunden for konklusionen, at "der ikke har været konstateret væsentlige fejl eller
mangler i forbindelse med gennemgangen af transaktionerne mellem virksomheden og
virksomheder omfattet af § 2 i bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner",
herunder udført arbejde og resultatet heraf.
Anvendt revisionsmetode
44
Revisionen af koncern-interne transaktioner er foretaget i henhold til RS 550, og
revisionshandlingerne omfatter bl.a.
• indhentelse af ledelsens fortegnelse over nærtstående,
• gennemgang af bestyrelsesmødereferater, aktiebog mv. for at identificere øvrige
nærtstående parter og
• en vurdering af om transaktioner med nærtstående er behørigt registreret og
oplyst.
Endvidere indhentes skriftlig erklæring fra ledelsen via ledelsens regnskabserklæring
om, at vi har modtaget fuldstændige oplysninger om transaktioner med nærtstående,
herunder koncern-interne transaktioner, og at oplysningerne i årsregnskabet er
tilstrækkelige.
Uddybende kommentarer
Grundet en række udskiftninger af personale i løbet af 2007 har de
registreringsmæssige rutiner i året ikke været fuldt på plads. Vi har derfor i vores
revision primært baseret os på substansrevisionshandlinger.
I forbindelse med statusrevisionen modtog vi den af moderselskabet udarbejdede
oversigt over alle nærtstående parter i G-koncernen. Moderselskabet havde foretaget
en inddeling i følgende undergrupper:
-
Modervirksomhed
Øvrige koncernforbundne selskaber (typisk datterselskaber)
Virksomheder med fælles bestemmende eller betydelig indflydelse
Nøglepersoner i virksomhedens eller modervirksomhedens ledelse.
Vi drøftede moderselskabets oversigt og de anvendte principper med CFO HH. Vi var
enige i de anvendte principper.
Banken identificerede, ud fra de fastlagte principper, koncerninterne transaktioner og
transaktioner med nærtstående. Moderselskabet stillede undervejs assistance til
rådighed for banken ved bogholder LLL.
Vi modtog en oversigt over identificerede transaktioner, som blev genereret ved, at
banken indtastede de identificerede navne i JJJ og via udskrifter af
"kontooversigter/koncern oversigt" fremfandt alle indtægter/udgifter på disse konti.
Vi har stikprøvevis udvalgt transaktioner, som i alt dækker ca. 75% af beløbet for
samtlige identificerede transaktioner. Vi foretog en vurdering af bankens
dokumentation vedrørende de identificerede transaktioner samt foretog afstemning til
underliggende dokumentation.
Vi har ikke under vores revision fundet anledning til at konkludere, at de
koncerninterne transaktioner ikke var indgået på markedsmæssige vilkår.
Konstaterede fejl og mangler blev påtalt over for banken og påset korrigeret i
årsrapporten for 2007.
…
45
Vi anførte over for bankdirektøren og regnskabschefen, at de etablerede
forretningsgange omkring koncerninterne transaktioner og transaktioner med
nærtstående parter skulle efterleves og gav konkrete anvisninger til, hvorledes dette
praktisk kunne foretages. Da vi ved udvidet substansrevision havde opnået
tilstrækkelig overbevisning om, at de identificerede koncerninterne transaktioner og
transaktioner med nærtstående parter var korrekt opgjort, foretog vi ikke yderligere.
Ved vores revision i 2008 fulgte vi op på bankens efterlevelse af forretningsgangen.
Revisionsmæssig delkonklusion
Vores revision af koncern-interne transaktioner gav ikke anledning til at konkludere
at ledelsen ikke havde givet fuldstændige oplysninger til os eller ikke havde sikret
tilstrækkelig oplysning derom i årsrapporten. Revisionen gav endvidere ikke
anledning til at konkludere, at koncern-interne transaktioner ikke blev indgået og
gennemført på markedsmæssige vilkår.
…”
Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitets vurdering
Statsadvokaten konkluderede ved brev af 27. februar 2013 til Finanstilsynet, at han agtede at
indstille den strafferetlige undersøgelse af revisionen af årsrapporten for regnskabsåret 2007, men at
han fandt grundlag for at prøve sagen ved Revisornævnet. Heraf fremgik bl.a.:
”…
Det fremgår af sagens materiale, at revisorerne i et planlægningsdokument "client
acceptance and continuance" har vurderet Bank F A/S som en kunde med høj risiko.
Dette er begrundet med leder- og ejerkredsens forhold, herunder den høje grad af
fælles interesser.
I et andet planlægningsdokument "Complete audit comfort matrix - entity level"
fremgår, at revisionen skal foretages ved gennemgang af væsentlige kontrakter med
henblik på at vurdere om disse er indgået på arms-længde vilkår og om
dokumentationen overholder de skattemæssige regler om tranfer pricing.
"Koncerninterne lån" revideres ved gennemgang af selskabets retningslinjer og man
skulle være særligt opmærksomme på udlån, som Finanstilsynet ikke have godkendt.
Revisionen blev tilsyneladende gennemført ved stikprøver og analytisk revision.
I arbejdspapiret "erklæring om koncerninterne transaktioner" fremgår, at revisorerne
"løbende i forbindelse med revisionen skal påse, at der ikke sker overtrædelse af
bestemmelserne om koncerninterne transaktioner". Der er ikke beskrevet eller
dokumenteret ved underliggende arbejdspapirer, hvorledes dette i givet fald er
foretaget. Det konkluderes "Vi har ikke i forbindelse med revisionen konstateret
koncerninterne transaktioner, som er i strid med bestemmelserne om koncerninterne
transaktioner. "
I redegørelsen til Finanstilsynet har revisorerne anført, at der blev foretaget revision
af 3 transaktioner med nærtstående parter. I arbejdspapirerne fremgår ikke nærmere
46
om omfanget af koncerninterne transaktioner og udvalget af disse til revision, herunder hvor stor en andel, der var udvalgt til revision.
I arbejdspapiret "(ISA 550) Identify and obtain comfort on related party transactions"
er omtalt revision af noten om nærtstående parter i årsrapporten. Det bemærkes heri,
at der har været korrektioner til opgørelsen flere gange, da kvaliteten ikke var god
nok. Opgørelsen havde været drøftet med de udførende medarbejdere, der havde
oplyst, at opgørelsen var udarbejdet ved at "indtaste nærstående i JJJ-systemet for at
danne et udtræk til brug for opgørelsen." Revisorerne var enige i, at fremgangsmåden
gav et fornuftigt grundlag for en fuldstændig dokumentation. Det konkluderedes, at
opgørelsen var retvisende og at processen i forbindelse med opgørelsen af noten
havde været meget systematisk.
Jeg har ikke i revisionsmaterialet set vidnesbyrd om, at revisorerne erklærede sig mod
bedre vidende, men de burde antageligvis have været mere opmærksomme på risikoen
for fejl. Samlet set har jeg således fundet, at det ikke kan udelukkes, at der har kunnet
rejses en vis kritik af revisionsarbejdet, men revisor har næppe handlet stærkt
kritisabelt. Særligt bemærkes:
• revisionsmaterialet ses ikke at indeholde revisionsbevis for fuldstændigheden af
registreringerne af transaktioner med nærtstående parter i JJJ systemet.
• revisionsmaterialet ses ikke at indeholde dokumentation for udvidelse af
revisionshandlinger selv om der blev konstateret problemer og fejl
• de dokumenterede revisionshandlinger ses ikke fuldt at afspejle revisorernes
risikovurdering (høj)
Det er min opfattelse, at den mulige overtrædelse af revisionsbekendtgørelsens § 6,
nr. 1 og 2, samt § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, jf. § 40, stk. 1, i givet fald falder udenfor
området for strafferetlig behandling, men at en eventuel prøvelse bør ske i
Revisornævnet.
…”
Indklagedes oplysninger om revisionens gennemførelse
De indklagede revisorer har over for Revisornævnet oplyst følgende om revisionens gennemførelse:
”…
5.3.1 Planlægning
Området var i revisionsplanen udvalgt til at udgøre et særligt risikoområde
(nøglerevisionsområde), som i D-regi benævnes "key risk" (…). Det betyder, at
Indklagede ved planlægning af arbejdet har anset området for et område, som skulle
have en særlig opmærksomhed.
Revisionen var med andre ord særligt opmærksomme - og professionelt skeptiske - i.f.t
dette område. Baggrunden var, at Banken stadig var i udvikling, omstruktureringer og
opkøb forventedes at være på et relativt højere niveau, ligesom det var opfattelsen, at
der kunne forekomme transaktioner, der involverede nærtstående parter.
47
Planlægningen af revisionen byggede på Indklagedes viden om de procedurer, som
var etableret i Banken/Koncernen vedrørende området koncerninterne
transaktioner/transaktioner med nærtstående parter.
Indklagedes revision var udover planlægning og den indledende risikovurdering
således delt op i 3 hovedfaser:
1. Gennemgang af de af Banken/Koncernen etablerede procedurer
2. Test/Substanstest af underliggende bilag og transaktioner
3. Konklusion
5.3.2
Ad 1) Gennemgang af de af Banken etablerede procedurer
Indledningsvis læste Indklagede Bankens forretningsgange på området. Overordnet
ansvarlig for området var økonomidirektør/CFO HH fra moderselskabet.
Bankens procedurer
Compliance Officer, II, var ansvarlig for at udarbejde oversigt i årsrapporten
omkring direktionens og bestyrelsens ledelseshverv (fremgår af årsrapporten side 5962). Denne oversigt, som blev godkendt af bestyrelsen den 26. februar 2008 (punkt
7.7), dannede, sammen med G-koncernens kendskab til bestyrelsens ejerandele i
øvrige selskaber, udgangspunkt for en bruttoliste over nærtstående parter.
Bruttolisten blev udarbejdet på koncernniveau af koncernens CFO, HH og hans team.
(…)
Som det fremgår af oversigten (vedrørende Banken) er denne opdelt i følgende
enheder:








Modervirksomhed
Øvrige koncernforbundne selskaber
Virksomheder med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse
Dattervirksomheder (ingen)
Associerede virksomheder (ingen)
Joint ventures (ingen)
Nøglepersoner i virksomhedens eller modervirksomhedens ledelse
Andre nærtstående parter (ingen)
Oversigten blev udarbejdet under hensyntagen til reglerne i IAS 24 samt D's Manual
of Accounting, hvori der findes yderligere fortolkningsbidrag. Da området var udvalgt
som Key Risk, var der en løbende drøftelse og opfølgning mellem koncernen og
revisionsteamet.
Banken identificerede, ud fra de fastlagte principper, koncerninterne transaktioner og
transaktioner med nærtstående. Rent praktisk skete dette ved, at Banken indtastede de
identificerede navne i JJJ og via udskrifter af "kontooversigter/koncernoversigt"
fremfandt alle transaktionskonti. (…) Disse konti blev herefter gennemgået
(transaktion for transaktion) af banken med henblik på at identificere
48
indtægter/udgifter/balancer, som skulle medtages på opgørelse over koncerninterne
transaktioner eller transaktioner med nærtstående. Banken foretog herudover en
detaljeret gennemgang af konti relateret til Investment Banking indtægter (herunder
periodisering heraf (andre tilgodehavender)).
Mellemværende pr. 31. december 2007 fremgik af "kontooversigter/koncernoversigt",
hvoraf rentetilskrivning tilsvarende fremgik. Som oplyst i Indklagedes redegørelse til
FT (…) stillede moderselskabet undervejs assistance til rådighed for Banken ved
bogholder LLL. Opgørelsen af koncerninterne transaktioner og transaktioner med
nærtstående blev dokumenteret i dette regneark.
Oversigtsarket dokumenterer:
 De samlede koncerninterne transaktioner samt transaktioner med
nærtstående
 Via kommentarfelterne er angivet, hvor dokumentationen kunne fremfindes.
Komplet materiale vedrørende transaktioner med nærtstående var indsat i
fysisk mappe ved LLL. Der er ikke krav om, at revisor opbevarer
dokumentationsmateriale fra kunderne, hvorfor Indklagede alene har indsat
enkelte dokumenter i vores revisionsdokumentation.
Ud fra Indklagedes revision af oversigtsarket fandt Indklagede det godtgjort, at
Banken, via assistance fra moderselskabet (bogholder LLL), kunne identificere
samtlige transaktioner med koncerninterne og nærtstående parter, samt at der var en
tilfredsstillende kontrol med området. Det var efter Indklagedes opfattelse en styrkelse
af processen og den udarbejdede oversigt, at information fra koncernen om
koncerninterne og nærtstående parter kunne indgå via LLL fra moderselskabet.
Baseret på denne viden om den af Banken valgte proces var det Indklagedes
vurdering, at Banken var i stand til at generere de nødvendige opgørelser med den
nødvendige grad af sikkerhed.
Af FT's klage fremgår, at "tekstkode 063" ikke blev anvendt som oprindeligt forudsat.
I tilknytning hertil kan citeres fra bankens forretningsgange (FG 3.16.4 Koncerninterne transaktioner og engagementer):
"7. DOKUMENTATION
Koncerninterne transaktioner skal altid:
 Kunne fremfindes og dokumenteres
 Kunne revideres, hvilket skal kunne dokumenteres
Ved bogføring af transaktioner i bankens bogføringsmodul i JJJ fremgår det, om der
er tale om en koncernintern transaktion, hvis tekstkoden (TK) er 063. Det vil således
til enhver tid være muligt at fremfinde de enkelte transaktioner samt foretage revision
heraf."
49
Ved udgangen af 2007 var "tekstkode 063" ikke fuldt implementeret. Banken havde
etableret alternative processer, som opfyldte de i forretningsgangen angivne mål, jf.
ovenfor, og som satte Banken i stand til at producere de krævede opgørelser. Banken
burde dog have tilrettet forretningsgangen til den faktiske proces.
Banken/Koncernen valgte en mere manuel proces til opsamling af data. Det vurderes,
at processen til "opsamling af data" var mere tidskrævende, men at den etablerede
proces sikrede oplysningernes fuldstændighed og nøjagtighed.
Indklagedes gennemgang af Bankens proces til sikring af opgørelsens fuldstændighed
og nøjagtighed omfattede endvidere en vurdering om, at processen fungerede, og om
der var de nødvendige ressourcer allokeret til arbejdet, samt at Banken udførte de i
tilknytning til processen nødvendige afstemninger og kontroller (…). For god ordens
skyld skal nævnes, at ingen af de efterfølgende revisionshandlinger viste, at Bankens
processer ikke var i stand til at generere de krævede data.
Den manglende implementering af "tekstkode 063" gjorde således ikke, at området
ikke kunne kontrolleres af Banken, ligesom det også var muligt at gennemføre en
revision af området.
…
5.3.4 Ad 2) Generelt om test af underliggende transaktioner og bilag
Efter gennemgangen af den af Banken tilrettelagte proces for tilvejebringelse af de
nødvendige data havde revisionen endvidere udtaget en stikprøve af de underliggende
transaktioner til test. Denne gennemgang blev foretaget med henblik på at sikre
korrektheden af den tilvejebragte opgørelse.(jf. RS 550 pkt. 13-14) Revisionen havde
fokus på følgende revisionsmål: forekomst/tilstedeværelse, fuldstændighed,
nøjagtighed (og på præsentation/klassifikation).
Indklagedes revision tog sit udgangspunkt i de opgørelser, som Banken havde på
området, beskrevet i afsnittet "De af Banken etablerede procedurer" jf. ovenfor.
Af de fysiske arbejdspapirer (…) fremgår at indklagede stikprøvevis havde udvalgt
transaktioner, som i alt dækkede ca. 75 % af værdien af samtlige identificerede
transaktioner. De testede transaktioner er markeret med et "tic-mark" eller reference.
Indklagede foretog en vurdering af Bankens dokumentation vedrørende de
identificerede transaktioner samt foretog afstemning til underliggende dokumentation
uden væsentlige bemærkninger.
(…).
I forbindelse med Indklagedes revision har Indklagede i relation til fuldstændigheden
haft fokus på, at koncerninterne transaktioner og transaktioner med nærtstående
parter relateret til gebyrindtægter fra Investment Banking er medtaget i opgørelsen.
Ca. 35%, svarende til DKK 40 mio., af indtægten i Investment Banking er i 2007
relateret til koncerninterne transaktioner og transaktioner med nærtstående parter.
Indklagede har i forbindelse med Indklagedes revision kontrolleret følgende
transaktioner for korrekt registrering i oversigten over transaktioner med nærtstående
parter i forhold til bogføring/fakturaer.
50
T.DKK
BB A/S
KK A/S
Q A/S
LL
8.066
12.500
8.000
1.535
30.101
Ovenstående Investment Banking transaktioner udgjorde ca. 75 % (beløbsmæssigt) af
transaktionerne med nærtstående parter.
I forbindelse med Indklagedes revision af renteindtægter og -udgifter er afstemningen
foretaget til udskriften "kontooversigt" fra JJJ-systemet. Banken har modtaget en
systemrevisorerklæring fra JJJ's revisorer vedrørende systemdata- og
driftssikkerheden i JJJ. Med baggrund heri konkluderede Indklagede, at disse
systemdata var fuldstændige.
Udover ovenstående substansrevisionshandlinger er indhentet skriftlig erklæring fra
ledelsen via ledelsens regnskabserklæring (punkt 10) om, at Indklagede har modtaget
fuldstændige oplysninger om transaktioner med nærtstående, herunder koncerninterne
transaktioner, og at oplysningerne i årsregnskabet er tilstrækkelige. (…).
…”
Klagepunkt E
Som anført ovenfor har Finanstilsynet rejst følgende klagepunkt:
E. De indklagede har ved revisionen af H transaktionen (udtaget som stikprøve) ikke forholdt sig
kritisk til vurderingen af ledelsens oplysninger og har ikke indhentet tilstrækkeligt og egnet
revisionsbevis, jf. RS 550, afsnit 16. De indklagede har ikke overholdt deres forpligtelse i
henhold til erklæringsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, nr. 2, hvorefter de som minimum i
protokollen skal indføre oplysninger om "væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende
virksomhedens bogholderi, regnskabsvæsen eller interne kontrol." De indklagede har heller
ikke overholdt revisionsbekendtgørelsens § 6, nr. 1, idet den i medfør af denne bestemmelse
afgivne erklæring i protokollen var usand i forhold til de faktiske omstændigheder, og revision
udført i overensstemmelse med god revisionsskik burde have afdækket dette.
Baggrunden for H-transaktionen
Advokat I blev i forbindelse med sin undersøgelse af forholdene i Bank F A/S bl.a. anmodet om at
undersøge og vurdere, om banken havde været drevet i overensstemmelse med redelig
forretningsskik og god praksis, jf. lov om finansiel virksomhed § 43.
I redegørelsen anfører advokat I nærmere om H-transaktionen:
”…
3.2
Bankens køb og videresalg af [Udenlandsk] ejendomsportefølje (MM)
51
3.2.1
Baggrunden for sagen
H - H - er en forening, som blev børsnoteret i 2006. Foreningen blev stiftet den 7.
april 2006 af OO A/S, der er et 100 % G A/S-ejet datterselskab. OO A/S skiftede
senere navn til PP A/S.
Formålet med H er at tilbyde private og institutionelle investorer investeringer med
base i en bred portefølje af europæiske ejendomme.
…
I 2007 bistod Banken H med at erhverve en [Udenlandsk] ejendomsportefølje på 70
ejendomme (MM). Overdragelsen var kompliceret, men hovedtrækkene fremgår af
følgende:
3.2.2 Maj 2005
QQ A/S (”QQ”) formidlede en investering i en [Udenlandsk] ejendomsportefølje på
70 ejendomme (”MM”) til 12 af QQs danske kunder. De 12 investorer købte
ejendomsporteføljen gennem det nystiftede selskab RR (”RR”) de 27. maj 2005. Købet
skete ved erhvervelse af et aktielignende instrument benævnt ”B-notes”.
…
Den samlede købesum for ejendomsporteføljen udgjorde 8 mio. euro samt kaution for
lån på 5,7 mio. euro.
3.2.3 September 2005
QQ købes af BB A/S
…
3.2.5 Juni 2006
G A/S køber QQ fra BB A/S.
…
3.2.6 Marts 2007
Den 21. marts 2007 afgav H et betinget købstilbud stort 37,8 mio. euro til banken
vedrørende køb af MM.
…
3.2.7 Maj 2007
QQ udsendte den 11. maj 2007 et brev til de 12 investorer i MM vedrørende
muligheden for salg af deres andele heri til banken for 28 mio. euro fordelt på
foreningsbeviser i H og kontanter.
…”
De indklagede har over for Revisornævnet oplyst, at for at gennemføre transaktionen havde banken
behov for at skaffe yderligere likviditet. I den forbindelse oplyste bankdirektøren, at banken søgte
en tredjepart for at sikre, at et tilstrækkeligt kontant beløb kunne indgå i betalingen. Banken havde
ved X m.fl. forsøgt at skaffe de nødvendige lines hos sædvanlige samarbejdspartnere, men dette
havde ikke vist sig muligt, dels på grund af beløb og dels på grund af den stramme tidsramme, som
transaktionen gav mulighed for.
Af et af indklagede for Revisornævnet fremlagt udateret dokument fremgår:
52
”…
Baggrund
Ved brev af 11. maj 2007 sendt til samtlige aktionærer i RR. (”RR”) fremsatte Bank F
A/S (”Bank F”) tilbud om erhvervelse af samtlige af RR’s ejerandele (”B-notes”) i
tre irske selskaber, der giver indirekte ejerskab til MM- (”MM”). Vederlaget i
tilbuddet udgjorde EUR 28.000.000 fordelt på henholdsvis foreningsbeviser i H (”H”)
og kontanter.
Flere aktionærer udtrykte forbehold overfor købstilbudet, idet aktionærerne var af den
opfattelse, at sammensætningen af vederlaget ikke var tilstrækkeligt attraktivt. Bank F
har efterfølgende skabt fundament for en ændring af vederlaget, således at vederlaget
alene udgøres af kontanter. Bank F fremsætter herefter følgende nye tilbud til
aktionærerne i RR, der afløser tidligere fremsatte tilbud.
…
Da vederlag i form af H-beviser ikke er vurderet tilstrækkelig ”attraktivt” for sælger
har det jf. X været nødvendigt at indhente en ”3. part” til at sikre, at der var
tilstrækkelige likvider.
…
orientering. Proceduren er herefter, at Bank F køber samtlige B-notes i de tre irske
selskaber, som ejer MM, af bankens kunder for dernæst at videresælge dem til H. For
at skaffe midler til betalingen herfor udsteder H nye beviser, som sælges til Bank F til
indre værdi ultimo 2006.
…
.dette har der derfor været en løbende dialog med NN, da han har været villig til at
stille likviditet til rådighed – mod efterfølgende at købe H beviser til en gunstigere
kurs end ”kursen jf. børsen”. Kursen er jf. aftale med NN sat til DKK 66,67 pr, stk.
(74,5 mio /1.117.500 stk.). På tilsvaren tidspunkt var kursen, jf. Euroinvestor ca DKK
95. Reduktionen svarer således til en dekord/rabat på ca 30 %. …”
Af brev af 12. juni 2007 skrevet på Bank F A/S’ brevpapir fremgår bl.a.:
”…
Fortroligt
Orientering til Hs bestyrelse om MM-sagen
Bank F har fundet en køber til ca. halvdelen af de H-beviser, der forventes udstedt i
forbindelse med Hs overtagelse af MM. Købere til den resterende halvdel af beviserne
er ikke fundet endnu.
Ovennævnte køber forventes at blive NN, der i forvejen ejer for DKK 26,9 mio.
investeringsbeviser i H. Aftalen med NN er dog ikke endelig på plads, ligesom aftalen
med sælgerne af B-notes heller ikke er endelig. Forventningerne er dog, at det hele
kan falde på plads inden for kort tid, og derfor udsendes denne fortrolige orientering.
Proceduren er herefter, at Bank F køber samtlige B-notes i de tre irske selskaber, som
ejer MM, af bankens kunder for dernæst at videresælge dem til H. For at skaffe midler
53
til betalingen herfor udsteder H nye beviser, som sælges til Bank F til indre værdi
ultimo 2006.
H skal betale EUR 37.849.557 (DKK 281.979.200). Heraf erlægges m.EUR 6,5
kontant (m.DKK 48,425). Resten betales med H-beviser, dvs. X.XXX XX.XXX.XXX
(mDKK XXX.XXX.XXX). Ved en indre værdi på kurs 99,06 svarer det til et antal på
X.XXX.XXX styk H-beviser. Denne udvidelse medfører, at foreningskapitalen omtrent
bliver fordoblet.
Betingelserne for handlen vil være, at en række forhold omkring MM kan verificeres.
Efter aftale med SS skal der inddrages to eksterne uvildige advokater til at forestå
denne verifikation eller due diligence. Der bliver tale om en dansk og en britisk
advokat.
Dette sker af to hensyn.
For det første hensynet til såvel sælger som køber af MM.
For det andet hensynet til corporate governance, så hverken ”dealen” eller
proceduren kan kritiseres, hverken i forhold til H, Bank F, sælgerne eller NN. Da der
i vidt omfang er tale om nærtstående parter, er der ekstra grund til at være
påpasselige, så ingen kan rette kritik mod noget.
…”
Ved betinget købstilbud af 14. juni 2007 til Bank F A/S tilbød NN Holding ApS at købe 1.117.500
stk. foreningsbeviser i H for 74.500.000 kr. kontant.
Det fremgår bl.a. af bestyrelsesreferat af bestyrelsens møde den 25. september 2007, at
bestyrelsesformand TT, næstformand UU, bestyrelsesmedlemmerne VV, XX, NN, YY og
bankdirektør X var til stede. MM transaktionen blev forhandlet, hvilket også gjorde sig gældende
vedrørende H under sidstnævnte forhandling forlod TT lokalet.
Det fremgår bl.a. af bestyrelsesreferat af bestyrelsens møde den 30. oktober 2007, at
bestyrelsesformand TT, næstformand UU, bestyrelsesmedlemmerne ZZ, VV, XX, NN, YY og
bankdirektør X var til stede. H blev forhandlet, og det blev konstateret, at likviditeten var skaffet.
Bevillingen til arrangementet blev bevilliget.
Af advokat Is redegørelse fremgår endvidere følgende vedrørende transaktionen:
”…
3.2.8
Juni 2007
Ved købstilbud udsendt til de 12 investorer tilbød Banken at købe MM mod et kontant
vederlag på 28 mio. euro. I forhold til det oprindeligt fremsendte brev af 11. maj 2007
er ændringen i købesummens betaling begrundet i, at flere af de 12 investorer i MM
angiveligt havde forbehold mod betaling i H- foreningsbeviser.
54
Beslutning om Bankens køb af MM ses ikke at have været behandlet på Bankens
bestyrelsesmøder.
Samtlige 12 investorer accepterede købstilbuddet på i alt 28 mio. euro kontant.
Investorerne var gjort opmærksom på, at Banken køber med umiddelbart videresalg
for øje, og investorerne var endvidere vidende om prisfastsættelsen ved Bankens
videresalg til H.
3.2.9
August 2007
Den 31. august 2007 videresolgte Banken MM til H. Købesummen på ca. 37,8 mio.
euro var fordelt med kontant betaling på 78 mio. kr. samt 2.050.320 stk. nyudstedte
foreningsbeviser i H. Foreningsbeviserne på nom. 100 kr. beregnet ud fra en aftalt
kurs på 99,05591 svarede til 203 mio. kr. I alt udgjorde salgssummen for MM således
281 mio. kr., svarende til 37,8 mio. euro.
…
3.2.11 Juli 2008
H offentliggjorde prospekt af den 11. juli 2008 vedrørende nyudstedelse af
foreningsbeviser i tilknytning til købet af MM.
…
Af prospektet fremgår det, at H var forpligtet til på et medlems forlangende at indløse
medlemmets foreningsbeviser til indre værdi, med mulighed for fradrag af 5 %.
Indløsningsmuligheden er suspenderet ved generalforsamlingsbeslutning den 25.
september 2008. Suspensionen blev den 9. juli 2009 forlænget til foreløbigt at gælde
frem til 15. september 2010.
I prospektet anførte H, at der ikke forelå særlige interesser eller interessekonflikter i
forbindelse med erhvervelsen af MM. H oplyste samtidig om forbindelserne mellem
PP og Banken samt disses rolle i relation til købet.
3.2.12 Bankens fortjeneste ved køb og salg af MM
Banken erhvervede MM for 28 mio. euro kontant. Banken videresolgte MM til H til
værdier opgjort til i alt 37,8 mio. euro.
Ved de to transaktioner opnåede Banken umiddelbart en fortjeneste svarende til
differencen mellem 37,8 mio. euro og 28 mio. euro = 9,8 mio. euro eller ca. 73 mio.
kr. (ved kurs 7,45).
Den således beregnede fortjeneste på ca. 73 mio. kr. stemmer ikke overens med det
beløb, der er anført i Investment Bankings opgørelse over indtægter for 2007, hvor
der for MM er anført et beløb på 36,6 mio. kr. foruden det tidligere nævnte honorar
på halvdelen af 8,4 mio. kr. - eller 4,2 mio. kr.
Forskellen mellem Bankens fortjeneste på ca. 73 mio. kr. og den bogførte indtægt på
36,6 mio. kr. skyldtes, at Banken solgte 1.117.500 stk. af de modtagne
55
foreningsbeviser til NN ApS til kurs 66 2/3, svarende til en reduktion på 36,2 mio. kr. i
forhold til den kurs, der var anvendt ved Bankens køb af MM.
3.2.13.1 Nærmere vedrørende NN Holding ApS' køb af H foreningsbeviser
Den 14. juni 2007 afgav NN Holding ApS et bindende købstilbud til Banken
vedrørende erhvervelse af 1.117.500 stk. foreningsbeviser i H til kurs 66 2/3, svarende
til ca. 74,5 mio. kr. Købet blev gennemført den 1. oktober 2007.
Ved Hs køb af MM blev de nyudstedte foreningsbeviser i H værdisat til kurs 99,05591.
Børskursen på foreningsbeviserne svingede i juni 2007 mellem kurs 94 og 96,5 pr.
foreningsbevis.
Differencen mellem kurserne anvendt ved henholdsvis Hs emission og NN Holding
ApS' køb af H foreningsbeviser udgjorde 32,4 kurspoint.
Ved køb af foreningsbeviserne til kurs 66 2/3 opnåede NN Holding ApS en besparelse
på 36,2 mio. kr. i forhold til, hvis købet var sket på samme vilkår som ved emissionen
(kurs 99,05591).
Den 13. december 2007 overførte Banken yderligere stemmer til NN Holding ApS
svarende til 250.000 stk. af de af Banken ejede foreningsbeviser i H.
3.2.13.2 I forbindelse med MM-transaktionen var der imellem de involverede parter
en betydelig risiko for inhabilitet, idet bl.a. TT var medlem af bestyrelsen i H samt i
Banken.
I overdragelsesdokumenterne var man opmærksom herpå og indføjede følgende
formulering.
"Bank F har gjort aktionærerne opmærksom på, at der i relation til den
påtænkte Transaktion eksisterer en række interessekonflikter, hvor flere af de
involverede selskaber indgår i samme koncern og har delvis sammen ledelse.
Dette gælder specielt for så vist angår PP A/S (”PP”), QQ og Bank F.
PP, Bank F og QQ har desuden alle en betydelig økonomisk interesse i at
gennemføre Transaktionen. Den samlede fortjeneste til de tre selskaber svarer
før omkostninger til i størrelsesordenen 4,5 % af seneste ejendomsvurdering.
Bestyrelsen i H er uafhængig af de øvrige parter i Transaktionen, og bestyrelsen
i H træffer således uafhængigt beslutningen om køb af 8-notes."
Man identificerede også, at der i forhold til NN kunne være juridiske forhold, som
man burde tage højde for.
Der blev derfor indhentet et notat fra ÆÆ, som var udarbejdet af advokat ØØ.
Notatet er dateret den 13. juni 2007. Som baggrund for notatet anførte advokaten, at
56
"NN er bestyrelsesmedlem i G A/ S og i Bank F A/S, ligesom han har
ejerinteresser i koncernen".
Herefter konkluderes følgende:
"Henset til den potentielle konflikt på aktionær- og bestyrelsesniveau er det
vores vurdering, at det bør kunne dokumenteres i form af en fairnessrapport
udarbejdet af en velrenommeret investeringsbank (f.eks. ÅÅ eller JJ), at
prisen for H-beviserne udgør markedsværdien. Evt. kan der indsættes som en
betingelse for købstilbuddet, at en sådan fairnessrapport indhentes."
Ifølge de for mig foreliggende oplysninger blev der ikke indhentet nogen
fairnessrapport, men handlen blev gennemført den 1. oktober 2007.
Advokat Is redegørelse af 3. august 2010
Af advokat Is redegørelse fremgår følgende vurdering:
”…
3.2.14 Vurdering
Beslutningen om Bankens køb og videresalg af MM har ikke været behandlet på
Bankens bestyrelsesmøder, og beslutningen om salg af H-foreningsbeviser til NN
Holding ApS har heller ikke været forelagt Bankens bestyrelse.
Overdragelsen dokumenterer brugen af den snævre personkreds bag aktionærerne i G
A/S.
Det er kritisabelt, at der i prospektet af 11. juli 2008 ikke gøres opmærksom på, at der
foreligger interessekonflikter.
Ved vurderingen af prisfastsættelsen af de foreningsbeviser, der blev solgt til NN
Holding ApS til kurs 66 2/3 henvises der til, at Banken den 9. og 21. maj 2008 til BBB
A/S solgte henholdsvis 450.000 stk. H-beviser til kurs 92,5, og 225.000 stk. H-beviser
til kurs 93. De beviser, der blev solgt til BBB A/S, blev også taget ud af bankens
egenbeholdning, som blev modtaget i forbindelse med H transaktionen.
Det er min vurdering, at Bankens salg af H-foreningsbeviser til NN Holding ApS ikke
blev gennemført på markedsmæssige vilkår.
Der henvises også til, at indløsningsbestemmelsen, hvorefter H var forpligtet til på et
medlems forlangende at indløse medlemmets foreningsbeviser til indre værdi (med
mulighed for fradrag af 5 %), var gældende på tidspunktet for Bankens salg af Hforeningsbeviserne til NN Holding ApS. Det fremgår ikke af NN Holding ApS’ tilbud,
at der blev aftalt en lock-up periode eller en særskilt suspension af
indløsningsbestemmelsen, for så vidt angik de til NN Holding ApS solgte
foreningsbeviser.
57
I det efterfølgende prospekt af den 11. juli 2008 var værdien af foreningsbeviserne
ansat til kurs 99,05591. Prospektet nævner ikke NN Holding ApS’ køb af
foreningsbeviser til kurs 66 2/3, til trods for at købet omfattede ca. 25 % af samtlige
udstedte foreningsbeviser.
Det anbefales, at der gøres et ansvar gældende mod de personer, der har medvirket
ved transaktionen.
…”
Årsrapportens oplysninger om transaktioner med nærtstående
Af note 42 i årsrapporten for Bank F A/S for 2007 fremgår bl.a.:
”…
Alle transaktioner med nærtstående parter sker på markedsvilkår.
…”
Forhandlingen af pris mellem banken og NN blev ifølge bankdirektøren gennemført alene af
bankdirektøren og VV, der var koncerndirektør og bestyrelsesmedlem.
Bankens tegningsregler havde efter det oplyste på dette tidspunkt følgende indhold:
”…
§ 10 Tegningsregler
Selskabet tegnes af formanden eller næstformanden i bestyrelsen i forening med et
medlem af selskabets bestyrelse eller af en direktør i forening med et medlem af
bestyrelsen.
…”
Efter det af indklagede oplyste, modtog bestyrelsen en orientering om transaktionen på
bestyrelsesmødet den 25. september 2007. På samme møde godkendte bestyrelsen en forhøjelse af
line for investering i H-beviser, for at MM transaktionen kunne gennemføres, og banken kunne
erhverve H-beviserne.
Indklagedes bemærkninger til Finanstilsynet
Finanstilsynet anmodede ved brev af 13. september 2010 de indklagede revisorer om en redegørelse
for revisionshandlinger vedrørende salget af H-foreningsbeviser til NN Holding ApS.
Af de indklagede revisorers ”Redegørelse til Finanstilsynet vedrørende revisionen af årsrapporten
for 2007 og 2008” fremgik bl.a.:
”…
Ad a) MM-transaktionen med NN, herunder salg af H-beviser
…
58
Chef for Investment Banking CCC og bankdirektør X har redegjort for, at bankens
salg af H-foreningsbeviser til NN Holding ApS skulle ses i sammenhæng med
Investment Banking-transaktionen benævnt "MM". Vi har derfor under vores revision
samt i denne fremstilling af de modtagne oplysninger set transaktionerne under et.
MM er en [Udenlandsk] ejendomsportefølje på 70 ejendomme til en samlet værdi på
transaktionstidspunktet af DKK 1.884 mio. Banken formidlede salget af B-notes, der
indirekte giver ejerskabet over MM-porteføljen, fra RR. til H. H finansierede købet af
porteføljen ved overtagelse af eksisterende lån på DKK 1.593 mio., kontant betaling
af DKK 57 mio. og ved udstedelse af nye foreningsbeviser med DKK 234 mio., jf.
selskabsmeddelelse nr. 7, 2007 dateret 12.juli 2007.
Fra bankens side bestod transaktionen i at erhverve B-notes fra RR. for en pris af € 28
mio. Disse B-notes blev efterfølgende solgt til H for € 37,8 mio. H ønskede alene at
levere H-investeringsbeviser som betaling. Bankdirektøren oplyste, at denne
betalingsform ikke blev vurderet tilstrækkelig attraktiv for sælger, hvorfor man søgte
en tredjepart til at sikre, at et tilstrækkeligt kontant beløb kunne indgå i betalingen.
NN var i henhold til de modtagne oplysninger villig til at stille den fornødne likviditet
til rådighed mod efterfølgende at kunne erhverve H-beviser til en gunstig kurs. NN
stillede således DKK 74,5 mio. til rådighed mod at kunne erhverve Hinvesteringsbeviser med en dekort på ca. 30%. Dekorten på H-beviserne var, som det
blev oplyst, udtryk for en forhandling med NN. Forhandling af pris blev i forbindelse
med denne transaktion, jf. oplysninger fra bankdirektøren, foretaget af bankdirektøren
og koncerndirektionen.
Transaktionen blev foretaget gennem investment banken i Bank F, hvorved de
fungerede som mellempart mellem QQ, H og NN. Samtidig investerede banken i Hbeviser, som i henhold til ledelsen skulle formidles videre til kunder i Private Banking
og via Investment Banking forbindelser. Dette anså ledelsen for at kunne ske inden for
6-8 måneder.
…
Banken videregav en del af fortjenesten på transaktionen til NN, som samtidig påtog
sig risiko ved at stille likviditet til rådighed og købe ca. halvdelen af de beviser, som
banken overtog. Derved kunne transaktionen gennemføres, mod at risikoen og
fortjenesten blev fordelt mellem banken og NN.
Revisor skal ved sådanne transaktioner vurdere om der sker utilbørlig begunstigelse
af parter udenfor banken. Baseret på de forelagte informationer samt vores
revisionshandlinger fandt vi ikke belæg for at antage, at transaktionen ikke blev
gennemført på markedsmæssige vilkår, idet:




transaktionen ikke kunne været gennemført af banken alene,
prissætningen for salget af H-beviser til NN var resultatet af en forhandling
mellem banken og NN,
NN ikke havde betydende indflydelse i banken,
de øvrige bestyrelsesmedlemmer havde modsatrettede interesser i forhold til
NN, og
59


idet alle parter inkl. bestyrelsen i H var orienteret om den nærtstående
relation, og idet
der ikke, ifølge oplysninger fra banken, udover NN, var andre, der indenfor
tidshorisonten og risikoprofilen var villige til at finansiere transaktionen
Vi skal bemærke, at vi ikke under vores drøftelser med bankdirektøren eller andre i
banken har fået forelagt notatet af 13. juni 2007 fra ÆÆ, som der henvises til i
Finanstilsynets brev af 13. september 2010. Vi er ej heller orienteret om, at et sådant
notat skulle foreligge, eller at notatet anbefalede, at der skulle udarbejdes en fairnessrapport.
Præsentation i årsrapporten
Banken opnåede ved overtagelse af H-beviserne en andel større end 20%. Banken
valgte at deponere en del af stemmerne hos NN ved meddelelse til H af 13. december
2007, hvorved stemmeandelen blev reduceret til 16,67%.
…
Det blev derefter af ledelsen vurderet, at H ikke skulle indregnes og præsenteres som
en associeret virksomhed. Ved vores IFRS review foretog vi en efterprøvning af dette,
og kom ikke frem til at H skulle betragtes som en associeret virksomhed grundet en
stemmeandel på under 20%, og idet banken i øvrigt ikke havde betydelig indflydelse
på H.
…”
Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitets redegørelse
Statsadvokaten konkluderede ved brev af 27. februar 2013 til Finanstilsynet, at han agtede at
indstille den strafferetlige undersøgelse af revisionen af årsrapporten for regnskabsåret 2007, men at
han fandt grundlag for at prøve sagen ved Revisornævnet. Af Statsadvokatens redegørelse fremgik
bl.a.:
”…
Revisorerne havde i planlægningen af revisionen fremhævet transaktioner mellem
aktionærer og Bank F A/S til høj risiko. På trods af det har man tilsyneladende ikke
forholdt sig kritisk til de af ledelsen om transaktionen fremførte synspunkter.
Det er min opfattelse, at transaktionerne må ses som et samlet hele, hvor banken ikke
ville kunne have opnået en betydelig indtjening uden NN Holding ApS’ mellemkomst.
Betalingen herfor var høj, men var den pris, som det var nødvendigt at betale for at
kunne gennemføre transaktionen.
Det kan ikke udelukkes, at der kan rejses kritik af revisionen af H-transaktionen, men
det er samtidig min opfattelse, at den muligt mangelfulde revision ikke reelt ville have
afdækket strafbare forhold omkring transaktionen. Det ville heller ikke have påvirket
om regnskabet var retvisende.
Det er min opfattelse, at den mulige overtrædelse af revisionsbekendtgørelsens § 6,
nr. 1, jf. § 40, stk. 1, i givet fald falder udenfor området for strafferetlig behandling,
men at en eventuel prøvelse bør ske i Revisornævnet.
60
…”
Indklagedes oplysninger om revisionens gennemførelse
Indklagede har oplyst følgende om revisionens gennemførelse:
”…
6.4.1
Revision af transaktionen
Baseret på den viden Indklagede opnåede under den gennemførte revision, herunder
fra en række møder med Bankens ledelse og medarbejdere som var tæt på
transaktionen, kunne Indklagede samlet konstatere, at MM-transaktionen blev
gennemført af kvalificerede og villige parter. Banken realiserede en betydelig gevinst
og erhvervede et aktiv i form af beviser i H.
Det forhold at NN sad i Bankens bestyrelse gør ham pr definition til nærtstående, og
forretningsomfanget skal oplyses i Bankens regnskab, hvilket det blev. I den konkrete
transaktion var han imidlertid uafhængig i forhold til Bankens interesser, idet han ligesom Banken - varetog sine egne interesser. Bankens øvrige ledelse vil, i sagens
natur, ønske at reducere omkostningerne mest muligt, ligesom der ikke var (og ikke
efterfølgende er fremlagt) dokumentation, der understøttede, at direktionen eller de
øvrige bestyrelsesmedlemmer, som repræsenterende forskellige aktionærinteresser,
skulle have nogen interesse i eller ønske om at begunstige NN.
…
Indklagedes revision af transaktioner med nærtstående parter blev tilrettelagt med
henblik på at afdække disse områder, således at RV 550 blev overholdt i forbindelse
med den udførte revision.
(…). Revisionen har bestået i:
•
•
•
•
at efterregne beløb og påse at der er overensstemmelse mellem det endelige
kontraktgrundlag og indregning i Bankens balance
at påse, at transaktionen var godkendt i overensstemmelse med Bankens
tegningsregler
en samlet vurdering af værdiansættelsen, herunder vurdering af
transaktionen med NN, hvor investeringsbeviserne afhændes med en rabat
at vurdere klassifikationen af indtægten.
I forbindelse med Indklagedes revision af transaktionen modtog Indklagede opgørelse
over Bankens beregnede avance, konteringsinstruks og kontokort. Indklagede
kontrollerede, at den i bogføringen afspejlede avance var i overensstemmelse med de
modtagne aftaledokumenter og Bankens egen opgørelse, samt at disse var korrekt
indarbejdet i årsregnskabet. Revisionen heraf gav ikke anledning til bemærkninger.
I forbindelse med vurderingen af præsentationen af transaktionen i regnskabet
indhentede Indklagede specialistvurdering fra DDD, partner i D's Faglige afdeling.
Det bindende købstilbud fra NN gjorde, at dekorten vedrørende salget til H-beviserne
til NN kunne modregnes i avancen. Dette bl.a. ud fra, at der ikke eksisterede en reel
61
kursrisiko. DDD orienterede Banken om kriterierne for denne behandling i email af
11. januar 2008.
…
6.4.2 Særligt om godkendelse af transaktionen
I relation til godkendelse af transaktionen skal det fremhæves, at der er tale om en
Investment-Banking transaktion, som godkendtes som sådan.
Transaktionen blev godkendt af bankdirektør X og bestyrelsesmedlem VV, som i
forening var tegningsberettigede. Der var således som udgangspunkt ikke behov for
yderligere godkendelse i bestyrelsen.
Bestyrelsen modtog en orientering om transaktionen på bestyrelsesmødet den 25.
september 2007 ligesom bestyrelsen – på samme møde – godkendte en forhøjelse af
line for investering i H beviser for, at MM transaktionen kunne gennemføres, og
Banken kunne erhverve H-beviserne.
Referatet fra mødet bekræfter desuden, at Bankens likviditet var således, at MM
transaktionen ikke havde kunnet gennemføres uden tilførsel af midlertidig likviditet.
Indklagede fik forklaret af bankdirektør X, at bestyrelsen var orienteret om den fulde
MM transaktion, idet denne blev gennemgået i forbindelse med indstillingen om "line"
forhøjelsen samt ved likviditetsdrøftelserne på samme bestyrelsesmøde. Denne
oplysning verificerede Indklagede ved gennemgang af bestyrelsesreferater.
Herudover blev der afholdt møde med X og VV. På mødet redegjorde de for
baggrunden for aftalen, og hvorfor det havde været nødvendigt at finde en
finansieringskilde, som var villig til, med kort varsel, at udlåne ca. DKK 75 mio. De
redegjorde endvidere for, at det ikke var muligt at gennemføre transaktionen uden
NN's mellemkomst samt, at man i Bestyrelsen havde vurderet, at selvom der var et
betydeligt fee/rente til NN, så var det nødvendigt at acceptere, da man ellers ville gå
glip af den samlede gevinst. Det blev understreget, at de ikke fandt, at der var tale om
en begunstigelse af NN, samt at de øvrige bestyrelsesmedlemmer, efter drøftelse i
bestyrelsen, var enige i at indgå transaktionen.
…”
Klagepunkt F
Som anført ovenfor har Finanstilsynet anført følgende klagepunkt:
F. De indklagede har ved revisionen af de beskrevne områder ikke udført revisionen med
tilstrækkelig omhu og nøjagtighed, samt ikke i tilstrækkelig grad anvendt deres professionelle
skepsis.
Der er ikke for Revisornævnet fremlagt særskilte oplysninger vedrørende dette klagepunkt, men der
henvises til det oplyste vedrørende klagepunkt A-E.
62
Møde:
Under et møde i nævnet var begge parter repræsenteret.
For klagerne mødte kontorchef EEE og specialkonsulent FFF.
For og med de indklagede, nu tidligere statsautoriseret revisor A og statsautoriseret revisor B,
mødte advokat GGG.
Som bisiddere for de indklagede mødte advokat HHH og statsautoriseret revisor III.
Under mødet anførte specialkonsulent FFF blandt andet følgende:
Ad klagepunkt A gjorde klager gældende, at Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet har beslaglagt og gennemgået bankens bogføring og dokumenter i øvrigt, uden at have
fundet dokumentation for en højere værdi for sikkerhederne end anført i revisionsprotokollen.
Erklæringen i ledelsesberetningen om sikkerhedernes størrelse er derfor ikke retvisende. Det er
korrekt som anført af de indklagede, at Finanstilsynet ikke selv har haft adgang til revisors
arbejdspapirer eller revisionsdokumentation.
Ad klagepunkt B gjorde klager gældende, at det fremgår af Statsadvokaten For Særlig Økonomisk
og International Kriminalitets undersøgelse, at revisionen af bankens forretningsgange blev
gennemført ved interview og gennemgang af instrukserne. Det blev derimod ikke påset, at
forretningsgangene rent faktisk fungerede. Revisionen har derfor været mangelfuld.
Ad klagepunkt C gjorde klager gældende, at indklagede ikke har fremlagt
revisionsdokumentationen i forhold til gengivelsen af den af banken udarbejdede
engagementsoversigt i revisionsprotokollatet, hvilket indklagede kunne have gjort.
Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har haft mulighed for at se de
indklagedes arbejdspapirer, og statsadvokatens konklusion er, at der forelå en høj risiko ved
revisionen. De af indklagede udførte revisionshandlinger stemmer ikke overens med den høje
risiko.
Ad klagepunkt E gjorde klager gældende, at der var solgt H-beviser til 60-70 % af børsværdien til
nærstående. Statsadvokaten havde ikke af de beslaglagte dokumenter kunnet konkludere, at
transaktionen var foregået på markedsvilkår. Der var i øvrigt heller ikke dokumentation for
udvidede revisionshandlinger.
Ad klagepunkt F gjorde klager gældende, at klagen generelt ikke var udtryk for de lege ferendasynspunkter fra klagers side. Klagen vedrører derimod de på daværende tidspunkt gældende krav og
standarder.
Under mødet anførte advokat GGG blandt andet følgende:
A og B var utvivlsomt kompetente til at varetage revisionen af Bank F A/S. Der blev brugt i alt over
1100 timer på opgaven i 2007.
Forholdene i Bank F A/S har efter konkursen været gennemgået af blandt andre Finanstilsynet.
63
Ved Revisornævnets vurdering er det regelgrundlaget, praksis og de økonomiske forhold i 2007,
sagen skal bedømmes ud fra. Finanskrisen kunne på daværende tidspunkt ikke forudses.
Efter konkursen har Finansiel Stabilitet A/S foranlediget udarbejdet en advokatundersøgelse.
Advokat I har minutiøst kortlagt grunden til bankens konkurs. Advokat I konkluderer i rapporten s.
214, at revisionen blev udført i overensstemmelse med god revisionsskik. Statsadvokaten For
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har tillige foretaget en grundig undersøgelse af
bankens forhold, og statsadvokaten konkluderer, at en gennemgang ikke giver støtte for at rejse en
sag mod de involverede revisorer.
Finanstilsynet har ikke haft arbejdspapirerne til gennemsyn. Heller ikke moderselskabet har fundet
anledning til at kritisere revisorernes arbejde, hvilket også gør sig gældende vedrørende
kreditorerne. Endvidere har Finanstilsynet gennemgået 2008-regnskabet, hvilket ikke har givet
anledning til bemærkninger. Finanstilsynet har også løbende og grundigt gennemgået
regnskabsoplysninger, protokoller o.l. og har været på inspektion adskillige gange, hvilket ikke har
givet grundlag til kritik af revisors arbejde.
Ad klagepunkt A gjorde de indklagede gældende, at der ikke er grundlag for at udtale kritik.
Ad klagepunkt B gjorde de indklagede gældende, at der ikke findes konkrete standarder,
”erklæringen” skal holdes op imod, og der kunne derfor reelt ikke være tale om ”erklæringer med
sikkerhed”. Derimod var det først efter en ændring af regelgrundlaget i 2013, at der blev udarbejdet
en egentlig referenceramme, og i denne anvendes netop ikke begrebet ”erklæringer” men derimod
”konklusioner”.
Ad klagepunkt C gjorde indklagede gældende, at Finanstilsynet på intet tidspunkt har gennemgået
de indklagedes arbejdspapirer eller revisionsdokumentation. De indklagede har foretaget revision af
hvert enkelt engagement, og der er udført relevant og konkrete revisionshandlinger.
Ad klagepunkt D gjorde indklagede gældende, at Finanstilsynet ikke har foretaget en selvstændig
gennemgang af revisorernes arbejde. De indklagede har foretaget egentlig substansrevision af 75 %
af værdien af samtlige koncerninterne transaktioner og transaktioner med nærtstående parter, og det
af indklagede udførte arbejde har hverken været mangelfuldt eller mangelfuldt præsenteret.
Ad klagepunkt E gjorde indklagede gældende, at ved transaktioner mellem nærstående er der ikke
nogen forhåndsformodning for, at der er sammenfaldende interesser. Transaktionen blev foretaget
på armslængde-vilkår og var bestyrelsen bekendt. Transaktionen skulle derfor ikke have været
omtalt. Endvidere viste det sig, at transaktionen var en god forretning for Bank F A/S.
Generelt er klagen udtryk for, at Finanstilsynet ønsker at anvende standarder for revisors arbejde,
som ikke fandtes i 2007. Der er anlagt retssag ved Østre Landsret mod den tidligere ledelse.
Revisorerne er ikke involveret i den sag, ej heller som vidner.
Det er Finanstilsynet som klager, at har bevisbyrden for, at de indklagede har handlet i strid med
god revisorskik, og denne bevisbyrde er ikke løftet.
64
Parternes bemærkninger:
Klagepunkt A
Klager har til støtte for klagepunkt A anført bl.a., at det af ledelsesberetningen fremgår, at
størstedelen af bankens engagementer er sikrede ved pant i børsnoterede værdipapirer eller en
passende sikkerhed, mens der ifølge oplysningerne i revisionsprotokollatet alene var sikkerhed for
32 % af de 10 største engagementer. Oplysningerne i ledelsesberetningen er dermed ikke i
overensstemmelse med den foreliggende dokumentation og ikke baseret på rimelige
forudsætninger.
De indklagede revisorers verifikation i forbindelse med revision af ledelsesberetningen bestod af en
opskrivning af sikkerhedernes værdi til markedsværdi samt medtagelse af sikkerheder i form af
unoterede kapitalandele og kautioner, som bankens ledelse ikke havde fundet grundlag for at
medtage i deres opgørelse af de 10 største engagementer, som gengivet i revisionsprotokollatet.
Denne verifikation er ikke konsistent med indklagedes erklæringer i revisionsprotokollatet
vedrørende de enkelte engagementer, hvor indklagede erklærer, at ”Vi er enige i ledelsens
vurdering af risikoen på engagementet og skal i henhold til revisionsbekendtgørelsen § 25 erklære,
at ovenstående engagement er målt korrekt.”
Ledelsesberetningen gav dermed indtryk af en langt bedre sikkerhedsstillelse for udlånsporteføljen
end de faktiske omstændigheder berettigede til. Uanset at det er korrekt, at engagementerne i
oversigten over pengeinstituttets største engagementer skal opgøres efter bekendtgørelse nr. 1472 af
13. december 2006 om store engagementer, og at årsrapportens beløb og tal skal opgøres efter de
dagældende revisionsbestemmelser, så finder Finanstilsynet, at der er en stor uoverensstemmelse
mellem opgørelse af de største engagementer ifølge revisionsprotokollatet og ledelsesberetningen.
Det bemærkes hertil, at den type sikkerhed, som bekendtgørelsen om store engagementer fordrer, at
der foretages ”haircut” på, næppe kan betegnes som ”anden passende sikkerhed”.
Oplysningerne i ledelsesberetningen har dermed været egnet til at give regnskabsbrugerne et forkert
og vildledende billede af bankens forhold, jf. RS 585, afsnit 13 og 18, samt § 6, stk. 1, nr. 1 og 4, i
erklæringsbekendtgørelsen, og indklagede revisorer medvirkede til at vildlede regnskabsbrugerne,
idet indklagede skulle have modificeret revisionspåtegningen på årsrapporten.
Indklagede revisorer har herved handlet i strid med § 6, stk. 1, nr. 1 og 4, i
erklæringsbekendtgørelsen samt god revisorskik. Revisor har tillige afgivet en urigtig
revisionspåtegning på regnskabet, idet denne burde have været modificeret for at hindre
vildledningen af regnskabsbrugerne.
Indklagede har vedrørende klagepunkt A anført bl.a., at ledelsesberetningens oplysninger er
retvisende. Den gennemførte revision er udført i overensstemmelse med gældende standarder.
Værdien af de oplyste sikkerheder er medtaget i ledelsesberetningen til markedsværdi, som er det
grundlæggende regnskabsprincip, jf. anvendt regnskabspraksis og IFRS, og der er dermed den
forudsatte sammenhæng mellem beretning og regnskab. Sikkerhederne gengivet i
revisionsprotokollatet er ikke sat til markedsværdi men derimod i overensstemmelse med
bekendtgørelse nr. 1472 af 13. december 2006 om store engagementer.
65
Beskrivelsen i ledelsesberetningen er udtryk for de faktiske forhold ved udgangen af 2007 baseret
på de på det tidspunkt gældende værdiansættelser af sikkerhederne. Banken aflagde regnskab efter
IFRS, hvor det bærende værdiansættelsesprincip er dagsværdi. Således er lån opgjort til dagsværdi
– uden hensættelser. Det giver derfor det mest retvisende billede at anvende samme princip ved
omtalen af sikkerheder, selvom disse ikke indgår direkte i balancen for 2007. At det bærende
princip er dagsværdi/markedsværdi fremgår bl.a. af Fondsrådets afgørelse i den såkaldte NNN-sag
dateret den 16. juni 2009.
Af samme årsag giver det ikke mening at ude holde værdien af eksempelvis kautioner.
Det er i det hele uhjemlet frihåndstegning, når Finanstilsynet anfører, at ”den type sikkerhed, som
bekendtgørelsen om store engagementer fordrer, at der foretages ”haircut” på, næppe kan
betegnes som ”anden passende sikkerhed”.”
Af indklagedes arbejdsdokumentation, der var vedlagt indklagedes oprindelige redegørelse til
Finanstilsynet, fremgik, at godt 91 % af lånene var dækket af de modtagne sikkerheder. Dette må i
ledelsesberetningssammenhæng anses at svare til ”størstedelen af bankens engagementer.” Ligesom
indklagede finder, at kautioner ud fra en konkret vurdering var retvisende beskrevet som ”anden
passende sikkerhed.” Indklagedes vurdering af informationen om sikkerhederne er derfor faktuel
korrekt, og det er således indklagedes opfattelse, at RS 585, pkt. 3, er opfyldt, idet indklagede har
sikret, at informationerne ”er pålidelige (dokumenterede) og hviler på rimelige forudsætninger”, og
i øvrigt er konsistente med regnskabet.
Regelsættet i bekendtgørelse om store engagementer kan ikke gå forud for IFRS ved aflæggelse af
årsregnskabet. Der er intet sted i praksis eller udstedte vejledninger og bekendtgørelser belæg for, at
Finanstilsynets metode skulle anvendes, henholdsvis krav om at oplyse om forskellen.
Det forhold, at sikkerhederne har været gengivet, dvs. ikke revideret, i revisionsprotokollatet kan
ikke føre til, at ledelsesberetningen skal følge samme principper.
Finanstilsynet gennemførte i øvrigt 3 ordinære inspektioner i banken og gennemgik i forbindelse
hermed kreditområdet, herunder udvalgte engagementer. På Finanstilsynets orienteringsmøde med
bankens bestyrelse og eksterne revision den 30. oktober 2007 blev det oplyst, at der var ”ingen
anledning til at kræve nedskrivning af udlån.”
Det er indklagedes vurdering, at det ville have været direkte misvisende at give disse oplysninger,
uden at det var en del af et større og mere specifikt lovkrav, der således var gældende for – og
dermed sammenligneligt – med øvrige pengeinstitutter.
I revisionsprotokollatet har indklagede i relation til indberetningen til Finanstilsynet konkluderet og
erklæret, at bankens udlån var retvisende målt i overensstemmelse med bekendtgørelse om store
engagementer. Indklagede har ikke dermed erklæret sig eksplicit om sikkerhederne. At banken ved
opgørelse af minimumskrav til kapital skal værdiansætte visse sikkerheder anderledes kan ikke
overføres til et krav om, at den samme skematiske metode skal anvendes ved ledelsens udformning
af ledelsesberetningen. Det fremgår ikke noget sted, at de i bekendtgørelsen fastsatte procentfradrag
eller krav om udeholdelse af visse sikkerheder skal anvendes generelt ved oplysninger om
sikkerheder. De anvendte målemetoder kan og skal således ikke overføres til regnskabsreglerne,
hvor IFRS-regelsættet skal anvendes. Der foreligger derfor ikke nogen diskrepans mellem
regnskabet og revisionsprotokollatet.
66
Indklagede gør således gældende, at der ikke er noget belæg for at sammenkoble indberetningen af
store engagementer med kravene til IFRS regnskabet. En sådan sammenkobling vil føre til et
misvisende resultat, idet der herved anvendes forskellige værdiansættelsesprincipper i regnskabet
og beretningen, hvorved RS 585’s krav til konsistent ikke vil være opfyldt.
Klagepunkt B
Klager har til støtte for klagepunkt B anført, at de indklagede revisorer ikke har overholdt god
revisionsskik ved vurderingen af, hvilke handlinger der skulle udføres for at kunne afgive de i
revisionsprotokollatet angivne konklusioner om, at ”virksomhedens administrative og
regnskabsmæssige praksis på væsentlige områder, herunder forretningsgange og interne
kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis”, og at ”bogføringen er
tilrettelagt på en sådan måde, at den kan danne grundlag for indberetninger, der skal foretages til
Finanstilsynet.”.
De angivne konklusioner i revisionsprotokollatet var formuleret som positive konklusioner. De
indklagede revisorers arbejde var derimod tilrettelagt med henblik på at afgive en negativt
formuleret konklusion, hvilket fremgår af de indklagede revisorers redegørelse til Finanstilsynet.
Der er imidlertid en væsentlig forskel på mængden og dybden af arbejdshandlinger, der ligger til
grund for en negativ henholdsvis en positiv konklusion, idet en negativ konklusion udtrykker
begrænset sikkerhed, hvorimod en positiv konklusion udtrykker høj grad af sikkerhed.
Erklæringerne i revisionsprotokollen er erklæringer, hvor der forventes udført et arbejde svarende
til en positiv konklusion i en erklæring. Dette følger dels af § 3 i den dagældende
revisionsbekendtgørelse, hvorefter den eksterne revision skal udføre revisionen af årsrapporten i
overensstemmelse med god revisorskik, dels af, at der er tale om en erklæring, der er affattet som et
positivt udsagn om et konkret emne, fra revisor til bestyrelsen via revisionsprotokollen.
Erklæringerne i revisionsprotokollen skal være sande og bestyrelsen må have en berettiget
forventning om en vis mængde og dybde af revisors arbejdshandlinger før denne afgiver en
uforbeholden erklæring om et givet område i revisionsprotokollen.
Finanstilsynet blev som led i opdateringen af revisionsbekendtgørelsen i 2007 opmærksom på, at
nogle revisorer havde fået for vane at anlægge en væsentlighedsvurdering, hvor der blev taget
udgangspunkt i hele årsrapporten, og så vurderet om en given fejl eller mangel i en forretningsgang
eller kontrol var væsentlig for årsrapporten som helhed, før der blev overvejet at tage forbehold i
revisionsprotokollen. Ved at anlægge denne tolkning vil det i praksis betyde, at der ikke ville blive
taget forbehold i konklusionen i revisionsprotokollen, førend fejl og mangler i forretningsgange og
interne kontroller nåede et så stort omfang, at det var væsentligt for årsrapporten som helhed, og der
derfor også skulle tages forbehold i revisionspåtegningen på årsrapporten inkl. en beskrivelse af de
konstaterede fejl og mangler.
Denne tolkning gør imidlertid erklæringen i revisionsprotokollen værdiløs, da den ikke vil tilføre
nogen information i forhold til revisionspåtegningen på årsrapporten. Formålet med erklæringen i
revisionsprotokollen er netop at sikre, at bestyrelsen får besked om de af revisor konstaterede fejl og
mangler, herunder svagheder, i forretningsgange og interne kontroller, før de når et så katastrofalt
omfang, at det har betydning for årsrapporten som helhed. Netop forretningsgange og kontroller er
af særlig stor betydning i finansielle virksomheder, hvor der ofte er mange transaktioner, som skal
67
kunne afvikles hurtigt og korrekt. En fejl, mangel eller svaghed i en forretningsgang eller kontrol
kan derfor have meget stor betydning i en finansiel virksomhed, hvilket er baggrunden for kravet
om erklæringen fra revisor til bestyrelsen via revisionsprotokollen for pengeinstitutter.
Finanstilsynet havde i ”Rapport om undersøgelse af Bank F A/S” af 20. december 2007, som blev
fremsendt til bankens bestyrelse og direktion med kopi til revisor, konkluderet, at bankens
forretningsgange på en række områder var meget summariske og ikke-eksisterende. Det fremgik
således af rapporten, at der manglede forretningsgange for svage engagementer, gruppevise
nedskrivninger, opgørelse af bankens individuelle solvensbehov, indførelse af nye produkter,
bankens likviditetsstyring samt opgørelse, overvågning og styring af modpartsrisici.
Finanstilsynet gav Bank F A/S en række påbud på baggrund af konklusionerne fra inspektionen, for
at banken skulle sikre, at der var forretningsgange for alle væsentlige aktiviteter, herunder på
markedsrisikoområdet.
Som en konsekvens heraf anførte de indklagede revisorer i revisionsprotokollatet, at de har påset,
”at banken har efterlevet samtlige påbud.” Herefter er det anført, at ”Ledelsen har oplyst, at der
forventes at ske en opgradering af ressourcerne i controlling funktionen i løbet af 1. halvår 2008”,
hvilket indikerede, at der var en øget risiko for fejl og mangler vedrørende forretningsgange og
interne kontroller.
Disse væsentlige mangler i bankens forretningsgange og kontroller burde have været afspejlet i
revisorernes konklusion i deres afrapportering til bestyrelsen.
Det bemærkes hertil, at det er et grundlæggende revisionsmæssigt princip, at revisorerne i
forbindelse med kontrol af tilrettelæggelsen og funktionaliteten af praksis på væsentlige områder,
herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, skal opnå overbevisning om
funktionaliteten i hele den pågældende periode, som erklæringen dækker, dvs. i dette tilfælde
regnskabsåret 2007. Dette fremgår klart af revisionsstandardernes begrebsramme for
erklæringsopgaver.
Det var således ikke tilstrækkeligt, at de indklagede revisorer alene konstaterede, at de forhold, der
lå til grund for erklæringen, var i orden på tidspunktet for afgivelse af revisionsprotokollatet.
De indklagede revisorers redegørelse efterlader derimod det indtryk, at revisorernes
arbejdshandlinger alene var fokuseret på tilrettelæggelsen af den administrative og
regnskabsmæssige praksis og dermed ikke omfattede funktionaliteten, som der afgives erklæring
om i protokollatet. De indklagede revisorer burde have testet funktionaliteten eller have afgivet
erklæringen med forbehold for den manglende test af funktionaliteten, jf. RS 330, afsnit 26. En svag
controllingfunktion vil for en bank af den pågældende størrelse udgøre en væsentlig risiko for
manglende efterlevelse af forretningsgange og interne kontrolprocedurer på regnskabsområdet. De
indklagede revisorer efterlevede på den baggrund ikke god revisionsskik.
De indklagede revisorer overholdt heller ikke deres forpligtelse i henhold til § 22, stk. 2, nr. 2, i
erklæringsbekendtgørelsen, hvorefter de som minimum skal indføre oplysninger om ”væsentlig
usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende virksomhedens bogholderi, regnskabsvæsen eller interne
kontrol.”
68
De indklagede overholdt heller ikke § 6, nr. 1, i revisionsbekendtgørelsen, idet den i medfør af
denne bestemmelse angivne erklæring i protokollatet var usand i forhold til de faktiske
omstændigheder. Revision udført i overensstemmelse med god revisorskik burde have afdækket
dette forhold.
De indklagede har vedrørende klagepunkt B anført, at indklagedes afgivelse af ”at’erne” omkring
virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis er afgivet på et fuldt tilstrækkeligt
grundlag baseret på en samlet vurdering af den finansielle revision af banken i overensstemmelse
med dagældende praksis, herunder en vurdering af risiko og væsentlighed for årsrapporten som
helhed. Afgivelsen af ”at’erne” levede dermed op til dagældende god revisionsskik.
Det bestrides, at indklagedes afgivelse af ”at’erne” i revisionsprotokollatet er erklæringer med
sikkerhed. Der har ikke været praksis for at revidere ”at’erne” som anført af Finanstilsynet, hvilket
understøttes af, at der ingen bekendtgørelse, vejledning eller anden referenceramme har været på
dette område før 2013. Da ”at’erne” blev introduceret, fandtes begrebet ”høj grad af sikkerhed” ikke
i begrebskomplekset for revisorer. Den konkrete formulering af ”at’erne” angiver ikke en klar
referenceramme, hvorfor ”at’erne” ikke lever op til revisionsstandarderne. Revisor er derved ikke i
stand til at afgive ”at’erne” med høj grad af sikkerhed uden at bryde de gældende
revisionsstandarder, og ”at’erne” kan derfor ikke udgøre en erklæring med høj grad af sikkerhed.
”At’erne” blev således ikke afgivet som erklæringer men derimod som konklusioner.
Indklagede gjorde i revisionsprotokollatet for 2007, pkt. 60, tydeligt opmærksom på, at de afgivne
oplysninger og erklæringer ikke var omfattet af revisorloven og dermed heller ikke af de udfyldende
standarder udstedt af FSR. Indklagede bemærkede endvidere, at krav ikke alene kunne hægtes op på
revisionsstandarder, idet revisorloven står over standarderne. Indklagede har endvidere gjort
opmærksom på, at erklæringerne er afgivet over for bestyrelsen, idet indklagede ønskede at sikre, at
andre læsere end bestyrelsen var opmærksomme på, at "at'erne" alene var rettet mod bestyrelsen.
Endvidere påpegede indklagede derved, at at'erne var afgivet i et to-parts forhold.
Den sidste tilføjelse i revisionsprotokollatets pkt. 60 om, at ”arbejdet er udført i tilknytning til
revisionen af regnskabet og at der derved ikke er udført øvrige særskilte handlinger, medmindre
dette blev skønnet nødvendigt”, blev medtaget for at understrege begrænsningen i det arbejde, der er
udført specifikt rettet mod de enkelte ”at’er”. Det vil sige, at arbejdet er udført i tilknytning til
årsregnskabet, og at der derved ikke er udført øvrige særskilte handlinger, medmindre dette blev
skønnet nødvendigt.
Dette fandt indklagede særskilt nødvendigt for at understrege, at de afgivne erklæringer ikke var og
ikke teknisk kunne sidestilles med en erklæring afgivet med sikkerhed.
Indklagede modtog hverken for 2006, 2007 eller 2008 bemærkninger fra Finanstilsynet om dette
afsnit og konsekvenserne heraf, uagtet at de har gennemgået samtlige protokollater.
Der var ikke grundlag for at tage forbehold for manglende efterlevelse af de påbud, som
Finanstilsynet pålagde banken. Påbuddet blev givet på et møde i oktober, og banken påbegyndte
herefter en proces for udbedring af de påtalte forhold. Indklagede har fulgt denne proces frem til
underskriftstidspunktet. Baseret på det udførte arbejde var det samlet set indklagedes vurdering, at
banken havde efterlevet samtlige påbud, og at indklagede til fulde levede op til den dagældende
praksis vedrørende opfølgning på påbud rejst af Finanstilsynet.
69
Det bemærkes, at Finanstilsynet ved sine kontroller i 2008 og 2009 ikke havde bemærkninger til
protokollatets formuleringer.
Revisortilsynets gennemgang i 2008 gav ikke anledning til bemærkninger i forhold til det udførte
arbejde på ”at’er og påbud”.
Klagepunkt C
Klager har til støtte for klagepunkt C anført, at oversigten over de 10 største engagementer var
fejlbehæftet, og at oversigten enten ikke var efterregnet, eller at de fundne fejl ikke var påset rettet.
Det arbejde, som de indklagede har lagt til grund for erklæringerne i revisionsprotokollatet fremstår
som mangelfuldt, da indklagede ikke har beskrevet, at hvert af disse engagementer er revideret fuldt
ud.
De indklagede revisorer foretog ikke en gennemgang af hvert enkelt af de ti engagementer. De
indklagede revisorer anførte derimod i deres redegørelse til Finanstilsynet, at de
revisionshandlinger, der blev foretaget i henhold til gengivelsen af den af banken udarbejdede
engagementsoversigt i revisionsprotokollatet, alene omfattede en stikprøvevis afstemning af
oplysninger til underliggende dokumentation. Herunder gennemgik revisorerne oversigten med
kreditchefen, samt afstemte de enkelte oplysninger i oversigten til udskrifter fra bankens datacentral
(JJJ).
Der er således alene beskrevet overordnede svage revisionsbeviser, fx gennemgang af oversigten
med kreditchefen og gennemgang på regnskabsmøde med bankdirektørerne samt stikprøver. Der
kræves i revisionsbekendtgørelsen separate erklæringer og vurderinger om hvert enkelt engagement
i revisionsprotokollatet. Dette bør forudsætte, at revisor som minimum har foretaget en grundig
revision af hver enkelt af disse engagementer med opnåelse af stærke revisionsbeviser i form af
relevant ekstern dokumentation og udøvelse af professionel skepsis for hvert enkelt af disse
engagementer for at kunne komme med separate konklusioner om værdien henholdsvis risikoen for
hvert enkelt engagement.
Finanstilsynet er af den opfattelse, at oversigten enten ikke var efterregnet, eller at de fundne fejl
ikke var påset rettet, da de 2 fejl relativt hurtigt kunne findes ved en efterregning og ikke fremgik af
protokollen.
Revisors erklæringer om de enkelte engagementer, herunder især nr. 6 og 8, hvor tallene udviser
fejl, medfører tvivl om, hvorvidt dybden af revisors arbejdshandlinger har været tilstrækkelig til at
opnå et egnet revisionsbevis som baggrund for de afgivne erklæringer for hvert af de 10 største
engagementer. Tvivlen forstærkes af oplysningen i redegørelsen fra revisorerne om, at oversigten
kun stikprøvevist er afstemt til underliggende dokumentation.
Det ses ikke påvist, at de indklagede har påset tilstrækkelig ekstern dokumentation for at kunne
opnå dokumentation til at kunne opnå stærke revisionsbeviser for værdien af bankens største
engagementer. En revision, der er baseret på overordnede betragtninger for regnskabet som helhed,
oplysninger fra ledelsen og afstemninger fra bankens egne systemer suppleret med stikprøver på
nogle af engagementerne kan næppe være tilstrækkelig til at give separate erklæringer og
konklusioner på hvert af de ti største engagementer.
70
Det er Finanstilsynets samlede vurdering, at de revisionshandlinger, der blev foretaget i forhold til
gengivelsen af den af banken udarbejdede engagementsoversigt i revisionsprotokollatet, ikke var
tilstrækkelige som grundlag for afgivelsen af erklæringerne om hvert enkelt af de 10 største
engagementer. Revisorerne skulle have gennemgået hvert enkelt engagement før
erklæringsafgivelsen, da der i revisionsprotokollatet blev afgivet separate erklæringer for hvert
enkelt af de 10 største engagementer. Revisorerne har herved ikke overholdt § 24, stk. 3, i
revisionsbekendtgørelsen.
For så vidt angår de indklagede revisorers oplysninger om rentetransfers til Ø ApS og Å, så har
Finanstilsynet ikke haft mulighed for at påse denne oplysning. Finanstilsynet er dog enigt i, at de to
engagementer ikke skal medtages på engagementsoversigten, såfremt der, som oplyst af de
indklagede, den 31. december 2007 var indgået rentetransfer dækket med AAA ratede tyske
statsobligationer.
De indklagede har vedrørende klagepunkt C anført bl.a., at indklagedes revision for så vidt angår
gengivelse af hovedtal for de 10 største engagementer i revisionsprotokollatet og vurdering af OIV
og hensættelsesbehov fuldt ud har levet op til god revisionsskik, herunder at de indklagede har
gennemgået hvert enkelt engagement.
Finanstilsynet har ikke konkret kunnet påvise væsentlige mangler i det udførte arbejde.
Finanstilsynet påpeger i klagen, at der er to fejl i oversigten over de ti største engagementer, som er
gengivet i revisionsprotokollatet. Selvom det er beklageligt, at der er fejl i den af banken
udarbejdede oversigt, var dette på ingen måde væsentligt for vurderingen af bankens engagementer,
ligesom fejlene ikke havde indvirkning på bankens nedskrivninger.
Finanstilsynet påpeger i deres klage, at den af banken udarbejdede oversigt ikke er fuldstændig, og
at to specifikke engagementer manglede på oversigten. Finanstilsynet må have misforstået dette, da
disse to engagementer kunne nedvægtes, jf. bekendtgørelse om store engagementer, og derfor ikke
var en del af bankens ti største engagementer.
Revisionen af de enkelte engagementer er baseret på gennemgang af de enkelte engagementer.
Baggrunden for at erklære sig omkring engagementernes måling er således ikke alene baseret på de
regnskabsmæssige nøgletal.
Klagepunkt D
Finanstilsynet har til støtte for klagepunkt D anført, at hverken den manglende registreringsrutine
hos personalet i løbet af året, de af revisorerne konstaterede fejl og mangler eller den manglende
efterlevelse af de etablerede forretningsgange, som revisorerne omtalte i deres redegørelse, blev
omtalt i revisionsprotokollen, og disse forhold blev dermed ikke rapporteret til bestyrelsen.
Bankens problemer med at identificere de koncerninterne transaktioner som omtalt i advokat Is
redegørelse (den bogførte tekstkode "063", der ikke virkede i praksis) fremgik ikke af protokollatet
til bestyrelsen. Endvidere afgav revisorerne uden forbehold eller supplerende oplysninger erklæring
i revisionsprotokollen om, at gennemgangen ikke havde givet anledning til bemærkninger, og at der
ikke i regnskabsåret havde været koncerninterne transaktioner af væsentlig betydning eller
usædvanlig art. Endvidere erklærede indklagede, at der ikke havde været konstateret væsentlige fejl
71
eller mangler i forbindelse med gennemgangen af transaktionerne mellem virksomheden og
virksomheder omfattet af § 2 i bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner.
De indklagede revisorer burde have medtaget forholdet omkring kontrollen til fuldstændighed af de
koncerninterne transaktioner, der ikke fungerede som beskrevet i forretningsgangen og i praksis var
erstattet af en manual kontrol. Fuldstændigheden blev af revisor tilsyneladende primært afstemt til
JJJ og bankens egen bogføring, ligesom der ikke ses dokumenteret overvejelser om arms-længde
vilkår/markedsvilkår i de medfølgende arbejdspapirer eller beskrivelsen af handlingerne i den
indklagede revisorers svarskrivelse.
Revisorernes konklusion i redegørelsen var negativ, dvs. med begrænset sikkerhed, hvorimod
konklusionen i protokollatet vedrørende årsrapport 2007, om at "der ikke har været konstateret
væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med gennemgangen af transaktionerne mellem
virksomheden og virksomheder omfattet af § 2 i bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner”
var positiv, dvs. med høj grad af sikkerhed.
Der mangler således sammenhæng mellem oplysningerne i revisorernes redegørelse - hvoraf det
kan ses, at der både har været manglende rutine på området, manglende efterlevelse af
forretningsgangene, samt fundne fejl på området, og at revisor har været nødt til primært at basere
sig på substansrevisionshandlinger (dvs. revision af enkeltstående transaktioner) ved revisionen af
området - og oplysningerne til bestyrelsen via revisionsprotokollen, hvor der gives indtryk af, at
området er velfungerende.
Det er derfor Finanstilsynets vurdering, at revisionsprotokollen indeholder misvisende oplysninger
vedrørende koncerninterne transaktioner og transaktioner med nærtstående parter, jf. RS 260, afsnit
11 og 4 samt AS 550 afsnit 10 og 16. Områdets svagheder burde være omtalt som en bemærkning i
revisionsprotokollen i henhold til § 4, stk. 2, i revisionsbekendtgørelsen.
Områderne vedrørende koncerninterne transaktioner og transaktioner med nærtstående parter er
risikofyldte områder, som revisor altid skal have særligt fokus på fordi:
-
Hvis en koncern ikke har styr på sine koncerninterne transaktioner, kan der ikke laves et
korrekt koncernregnskab (hvor alle interne gevinster/tab skal elimineres, da regnskabet skal
vise koncernen, som var den en virksomhed). Bestemmelserne om, at koncerninterne
transaktioner skal foregå på markedsvilkår eller være omkostningsbaserede er vigtig, fordi
koncerninterne transaktioner kan anvendes til at flytte midler rundt mellem selskaberne i
koncernen. Der kan være forskellige motiver til at ville flytte penge rundt i en koncern
eksempelvis skattebetalinger, udbetaling af udbytter, få penge ud af selskaber lige inden de
kommer i alvorlige økonomiske vanskeligheder og andre former for spekulation m.v.
-
Hvis der ikke holdes nøje øje med bankens transaktioner med nærtstående parter, kan der nemt
ske en uberettiget flytning af midler ud af selskabet eller påtagelse af uhensigtsmæssige risici.
Henset til Bank F A/S' forretningsmodel, som netop havde fokus på mange, betydelige
transaktioner med forholdsvis få modparter, hvoraf en stor del havde karakter af at være
transaktioner med nærtstående parter, må det antages at en revisor altid ville vurdere dette
område som værende væsentligt og risikofyldt og dermed have en øget bevågenhed fra
revisorernes side.
72
Såfremt bestyrelsen havde fået rapporteringen om de koncerninterne transaktioner i protokollen,
kunne bestyrelsen iværksætte tiltag til at få rettet op på de konstaterede svagheder på området,
ligesom Finanstilsynet havde konstateret via revisionsprotokollatet, at der var problemer på
området.
Revisorerne har ikke overholdt deres forpligtelse i henhold til § 22, stk. 2, nr. 2, i
erklæringsbekendtgørelsen, hvorefter de som minimum i protokollen skal indføre oplysninger om
"væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende virksomhedens bogholderi, regnskabsvæsen
eller interne kontrol."
Revisorerne har heller ikke overholdt § 6, nr. 1 og 2, samt § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, i
revisionsbekendtgørelsen, idet de i medfør af disse bestemmelser afgivne erklæringer og
oplysninger i protokollen var usande i forhold til de faktiske omstændigheder, og revision udført i
overensstemmelse med god revisionsskik burde have afdækket disse forhold.
De indklagede har bestridt, at der var fejl ved de afgivne erklæringer i revisionsprotokollatet.
Ved revisionen blev det konstateret, at anvendelse af tekstkode 063 for koncerninterne transaktioner
ikke var fuldt ud implementeret, men at der i stedet var etableret en manuel kontrol, hvorved banken
via assistance fra moderselskabet kunne identificere samtlige transaktioner med koncerninterne og
nærtstående parter, og at der var en tilfredsstillende kontrol med området.
Da den etablerede proces og kontrol sikrede oplysningernes fuldstændighed og nøjagtighed - hvilket
den stikprøvevise test af de underliggende transaktioner bekræftede – fandt indklagede ikke
grundlag for at knytte bemærkninger om usikkerhed og mangler til området i revisionsprotokollen
for 2007. Det bemærkes hertil, at de indklagede foretog egentlig substansrevision af 75 % af
værdien af samtlige identificerede koncerninterne transaktioner og transaktioner med nærtstående
parter.
Lovgivningsmæssigt er der ikke krav om, at den beskrevne JJJ-understøttelse af koncerninterne og
nærtstående transaktioner skal anvendes af det enkelte pengeinstitut. Indklagedes opgave var ikke at
sikre implementering af tekstkode 063, hvilket var en ledelsesmæssig opgave, men at påtale dersom
bankens forretningsgange ikke som helhed var indrettet på en sådan måde, at banken kunne
fremfinde og dokumentere koncerninterne transaktioner og transaktioner med nærtstående parter
således, at disse transaktioner kunne revideres.
Banken havde etableret en manuel procedure, som sikrede såvel fuldstændighed og tilstrækkelighed
for så vidt angår oplysninger om de omhandlede transaktioner.
Da banken var en relativt lille bank med en lavere transaktionsmængde, var det indklagedes
opfattelse, at de etablerede processer var fuldt tilfredsstillende, og det var derfor med rette, at der
ikke er knyttet bemærkninger om usikkerhed og mangler til området i revisionsprotokollen for
2007, og derved i sagens natur heller ikke i påtegningen.
Det er korrekt, at tekstkode kode 063 ikke fungerede som anført i forretningsgangen ved udgangen
af 2007. Dette gjorde imidlertid ikke, at området ikke kunne revideres, da hovedkravene om, at
banken kunne fremfinde og dokumentere transaktionerne var opfyldte. Processen var mere
tidskrævende, men den anvendte metodik sikrede oplysningernes fuldstændighed og nøjagtighed.
73
Finanstilsynet har ikke påvist, at identifikation og opgørelse af koncerninterne transaktioner/
transaktioner med nærtstående har været mangelfulde eller mangelfuldt præsenteret i regnskabet.
Indklagede har i overensstemmelse med RS 550 ved revisionen gennemgået de af banken
(bestyrelse og direktion) afgivne oplysninger, der identificerer transaktioner med nærtstående
parter, og vurderet regnskabs- og interne kontrolsystemer og foretaget en indledende vurdering af
kontrolrisici.
Sammenfattende vurderede indklagede, at de etablerede arbejdsgange opfyldte de i
forretningsgangen angivne mål og satte banken i stand til at producere de nødvendige opgørelser.
Sammenfattende var det indklagedes opfattelse, baseret på den gennemførte revision, at de
koncerninterne transaktioner og transaktioner med nærtstående parter, således som de fremgik af
udkast til årsregnskabet, var fuldstændigt og retvisende opgjort. På den baggrund kan der i
protokollen ikke indføres en omtale af væsentlige fejl og eller mangler al den stund, at den
gennemførte revision med udvidet bilagsrevision ikke afdækkede fejl eller mangler.
Bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner kræver endvidere en omtale af væsentlige eller
udsædvanlige koncerninterne transaktioner. På dette punkt fandt indklagede - baseret på
indklagedes revision - ikke, at der var noget at rapportere i protokollen, da alle koncerninterne
transaktioner var sædvanlige og - ud fra en revisionsmæssig bedømmelse - indgået på arms-længde
vilkår.
Klagepunkt E
Klager har til støtte for klagepunkt E anført bl.a., at bankens salg af H-beviser ikke nødvendigvis
skal ses i sammenhæng med MM-transaktionerne, som anført af indklagede. Derimod kan man godt
se isoleret på transaktionen mellem Bank F A/S og NN Holding ApS. Denne transaktion bestod af
salg af investeringsforeningsbeviser fra Bank F A/S til NN Holding ApS til en usædvanlig lav pris
til skade for banken. Dette er i strid med oplysningen i årsrapporten 2007, hvoraf fremgik, at alle
transaktioner med nærtstående parter var sket på markedsvilkår.
Hvis den korrekte pris var indre værdi pr. 30. juni 2007 fratrukket 5 pct. svarende til
indløsningsmuligheden, var den mistede gevinst for banken på ca. 31.104 t.kr. i forhold til
situationen, hvor transaktionen var sket på markedsvilkår. Beløbet er væsentligt i forhold til
regnskabet, da det udgjorde 53 pct. af årets resultat og 3,5 pct. af egenkapitalen pr. 31. december
2007. Det er Finanstilsynets vurdering på det foreliggende grundlag, at det ikke er på markedsvilkår at sælge for 74,5 mio. kr. investeringsbeviser, som umiddelbart herefter kan indløses til en
værdi, hvorved køberen kan opnå en fortjeneste på ca. 31,5 mio. kr. Revisorernes forklaring om, at
"der ikke, ifølge oplysninger fra banken, udover NN, var andre, der indenfor tidshorisonten og
risikoprofilen var villige til at finansiere transaktionen" virker ikke sandsynligt ud fra de
foreliggende oplysninger fra advokatredegørelsen, samt revisorernes redegørelse. Det forekommer
ikke at være på markedsmæssige vilkår at betale en risikopræmie på ca. 31,5 mio. kr. for at opnå en
kontant betaling på 74,5 mio. kr. for H-foreningsbeviser, som umiddelbart kan indløses til en værdi
på ca. 106 mio. kr. Risikopræmien lader til at være alt for stor efter omstændighederne.
74
Det er således Finanstilsynets vurdering, at der er sket en utilbørlig begunstigelse af NN, som var
bestyrelsesmedlem i Bank F A/S, på op til ca. 31,5 mio. kr.
Revisorerne oplyste i redegørelsen, at "Derved kunne transaktionen gennemføres, mod at risikoen
og fortjenesten blev fordelt mellem banken og NN." Hertil kan der laves en opgørelse, hvoraf det
kan ses, at banken bidrog med 130,2 mio. kr. i likviditet til transaktionen, og NN bidrog med 74,5
mio. kr. til transaktionen. Hvis gevinsten således skulle have været fordelt i forhold til den
likviditet, hver part stillede til rådighed, skulle NNs gevinst have svaret til 36,39 % af den samlede
transaktions gevinst. Den samlede gevinst ved transaktionen kan opgøres til 72,9 mio. kr., hvor
gevinsten for banken og NN er opgjort til 36,7 mio. kr. henholdsvis 36,2 mio. kr. NNs andel burde
således have været 26,5 mio. kr. (svarende til 36,39 % af den samlede gevinst på 72,9 mio. kr.).
Selv hvis man følger revisorernes argument om fordeling af gevinst mellem de to parter, der stillede
likviditet til rådighed, vurderer tilsynet, at der er sket en utilbørlig begunstigelse af NN på ca. 9,7
mio. kr.
Efter Finanstilsynets vurdering burde revisorerne have forholdt sig langt mere kritisk ved
vurderingen af ledelsens oplysning om, at der ikke var andre, der inden for tidshorisonten og
risikoprofilen var villige til at finansiere transaktionen. Revisorerne burde have indhentet
dokumentation af markedsværdien, eller såfremt dette ikke var muligt, have modificeret
revisionspåtegningen som følge af mangel på tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, jf. RS 550,
afsnit 16. Der er tale om en transaktion med et stort beløb og som revisionen har udtaget til
stikprøve. Transaktionen forekommer ikke foretaget på markedsvilkår, som anført i årsrapporten.
Det ses heller ikke dokumenteret i revisionsdokumentationen, at de indklagede revisorer fik forevist
kopi af afslag på de nødvendige lines til transaktionen hos bankens sædvanlige samarbejdspartnere.
Et så vigtigt dokument som afslag fra samarbejdsbankerne bør fremgå af revisors arbejdspapirer og
dokumenteres med en kopi af afslagene.
Revisorerne burde have bemærket i revisionsprotokollatet, at transaktionen ikke var godkendt af
den samlede bestyrelse, jf. advokatredegørelsen, hvoraf det fremgår, at transaktionen ikke har været
behandlet på et bestyrelsesmøde, og jf. revisorernes redegørelse hvoraf det fremgår, at forhandling
af pris mellem banken og NN ifølge bankdirektøren blev foretaget af bankdirektøren og
koncerndirektionen. Bestyrelsen fik ingen information fra revisorerne, hverken om transaktionens
manglende forelæggelse for bestyrelsen eller om transaktionens manglende markedsmæssige vilkår.
Dette til trods for at transaktionen udgør et væsentligt beløb og har været udtaget som stikprøve i
forbindelse med revisionen.
Revisorerne har ikke overholdt deres forpligtelse i henhold til § 22, stk. 2, nr. 2, i
erklæringsbekendtgørelsen, hvorefter de som minimum i protokollen skal indføre oplysninger om
"væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende virksomhedens bogholderi, regnskabsvæsen
eller interne kontrol."
Revisorerne har heller ikke overholdt § 6, nr. 1, i revisionsbekendtgørelsen, idet den i medfør af
denne bestemmelse afgivne erklæring i protokollen var usand i forhold til de faktiske
omstændigheder, og revision udført i overensstemmelse med god revisionsskik burde have
afdækket dette.
75
De indklagede har gjort gældende, at transaktionen med NN omkring finansiering og køb af
foreningsbeviser i H med rabat skal ses i sammenhæng med transaktionen, hvor banken erhverver
MM-andelene og sælger dem til H. NNs involvering var en forudsætning for gennemførelsen af
transaktionen, og man kan derfor ikke adskille de enkelte elementer fra hinanden.
Parterne i transaktionen var orienteret om forløbet i transaktionen, og sælger havde kendskab til, at
forudsætningen for gennemførelsen af købet var, at banken kunne gennemføre et salg af de
omhandlede B-notes. Denne vurdering er i øvrigt parallel til den regnskabsmæssige behandling
efter IFRS, hvor dekorten modregnes i gevinsten og altså vises som en transaktion.
Indklagedes synspunkter understøttes af Statsadvokaten For Økonomisk og International
Kriminalitets vurdering.
Baseret på den viden indklagede opnåede under den gennemførte revision, herunder fra en række
møder med bankens ledelse og medarbejdere, som var tæt på transaktionen, kunne indklagede
samlet konstatere, at MM-transaktionen blev gennemført af kvalificerede og villige parter. Banken
realiserede en betydelig gevinst og erhvervede et aktiv i form af beviser i H.
Det forhold at NN sad i bankens bestyrelse gør ham pr. definition til nærtstående, og
forretningsomfanget skal oplyses i bankens regnskab, hvilket det blev. I den konkrete transaktion
var han imidlertid uafhængig i forhold til bankens interesser, idet han - ligesom banken - varetog
sine egne interesser. Bankens øvrige ledelse vil i sagens natur ønske at reducere omkostningerne
mest muligt, ligesom der ikke var og ikke efterfølgende er fremlagt dokumentation, der
understøtter, at direktionen eller de øvrige bestyrelsesmedlemmer, som repræsenterende forskellige
aktionærinteresser, skulle have nogen interesse i eller ønske om at begunstige NN.
Ved revisionen fandt indklagede hverken indikationer eller revisionsbeviser på en sådan
begunstigelse, ligesom der indklagede bekendt ikke efterfølgende er fremlagt
dokumentation/beviser for, at den forudsatte uafhængighed ikke var til stede.
Igen må det fremhæves, at der var tale om modstridende interesser. NN var indstillet på at stille den
fornødne likviditet på 74,5 mio. kr. til rådighed på betingelse af, at han kunne erhverve H-beviser til
en gunstig kurs. Dekorten på H-beviserne var, som det blev oplyst, udtryk for en forhandling med
NN, hvor Bankens forhandlingsposition var præget af, at transaktionen ikke kunne gennemføres
uden NNs mellemkomst.
På den baggrund var det indklagedes opfattelse, at transaktionen, og hermed også prisen for NNs
mellemkomst, blev forhandlet og endeligt fastsat af indbyrdes uafhængige parter, hvorfor den
samlede transaktion opfyldte de i IFRS angivne kriterier for at være gennemført til dagsværdi, dvs.
på markedsbaserede vilkår.
Transaktionen var ligeledes godkendt korrekt i banken, og som sådan var der ikke noget at tilføje til
revisionsprotokollatet vedrørende dette forhold. I efterfølgende møder med bestyrelsen er der ikke
fremkomet informationer, der skulle indikere, at bestyrelsen ikke kendte detaljerne i transaktionen,
hhv. havde godkendt denne.
76
De oplysninger, der blev præsenteret for de indklagede gav ikke anledning til at anfægte, at
transaktionen var sket på arms længde-vilkår, og eftersom transaktionen var bestyrelsen bekendt,
ville en omtale i revisionsprotokollatet ikke have noget formål.
Der var ikke knyttet væsentlig usikkerhed til indregningen af MM-transaktionen. Indklagede
opnåede det revisionsbevis, som indklagede finder nødvendigt og konkluderede som anført, at
oplysningerne i regnskabet levede op til kravene i IFRS og dermed var tilstrækkelige.
Transaktionen var kendt og godkendt af bestyrelsen og korrekt indregnet og præsenteret i
årsregnskabet.
Indklagede kunne selvsagt have anmodet om en kopi af afslagene fra samarbejdspartnerne, men det
væsentlige må være, at revisor har set dokumentationen. Der kan ikke stilles krav om, at revisor
tillige skal udbede sig kopi af dokumenter af denne karakter. Derudover bemærkes, at afslagene
ikke havde karakter af at være den eneste dokumentation. Forholdet var suppleret af et
bestyrelsesmødereferat, hvoraf bankens manglende mulighed for at opnå interbank-funding
fremgik.
Der har ikke under indklagedes drøftelser med bankdirektøren eller andre i banken været forelagt
notatet af 13. juni 2007 fra ÆÆ, som der henvises til i Finanstilsynets klage. Indklagede var heller
ikke orienteret om, at et sådant notat skulle foreligge, eller at notatet anbefalede, at der skulle
udarbejdes en "fairness-rapport".
Samlet set var det indklagedes konklusion, at denne transaktion ikke var behæftet med særlig grad
af usikkerhed i forhold til, om den var sket på markedsmæssige vilkår. Der var endvidere ikke
belæg for at antage, at vilkårene ikke var et resultat af en forhandling på arms længde basis mellem
partnerne. Det forhold, at transaktionen var gennemført med et bestyrelsesmedlem, fremgår
eksplicit af regnskabet.
Indklagede vurderede derfor ikke, at indførelse i protokollatet var nødvendig grundet usikkerhed
vedrørende indregning og måling af transaktionen. Endvidere ville en oplysning om transaktionen
ikke bibringe bestyrelsen viden, som den ikke havde i forvejen.
Herudover var det indklagedes opfattelse, at bestyrelsen havde godkendt transaktionen ved den
nødvendige beslutning om udvidelse af line til investering i H-beviserne.
Klagepunkt F
Klager har til støtte for klagepunkt F gjort gældende, at de indklagede revisorer vedrørende
klagepunkt A-E ikke har dokumenteret at have udført revisionen i henhold til god revisionsskik,
herunder dokumenteret, at de har indhentet tilstrækkeligt og fyldestgørende revisionsbeviser, til at
kunne opnå en begrundet overbevisning om:
 udsagnet om sikkerhederne i ledelsesberetningen,
 erklæringen om forretningsgange og interne kontroller m.v. i revisionsprotokollen,
 erklæringerne og vurderingerne om måling og risiko på hvert enkelt af bankens største
engagementer i revisionsprotokollen,
 oplysningerne om koncerninterne transaktioner i revisionsprotokollen, samt
 at transaktionen/transaktionerne med NN er foretaget på markedsbaserede vilkår.
77
De indklagede har heroverfor gjort gældende, at indklagede til fulde har levet op til god
revisionsskik og udvist den fornødne professionelle skepsis ved udførelse af revisionen af banken.
Ved planlægningen af revisionen af revisionen for 2007 blev der bl.a. udvist professionel skepsis på
transaktioner, som involverer ledelsens skøn, særlige transaktioner og transaktioner med
nærtstående.
I indklagedes arbejdspapirer er transaktioner med nærtstående fremhævet som et område, der skal
have særlig opmærksomhed, hvilket betød at der skulle allokeres mere tid, planlægges med en
større grad af bilagstest (substantive test), dvs. test til underliggende grundbilag, end normalt.
Derudover blev det sikret, at tilstrækkeligt erfarne medarbejdere har til rådighed til at varetage
revisionen af området.
Der var således i betydelig grad demonstreret skærpet opmærksomhed og professionel skepsis.
Under revisionen af banken udviste indklagede i alle indklagedes handlinger professionel skepsis.
Renter og andre transaktioner med nærtstående parter blev testet med en dækning på 70%. Bankens
proces og afstemningsmateriale blev endvidere nøje gennemgået. Afslutningsvis blev alle
væsentlige transaktioner gennemgået med de ansvarlige ledere i banken, ligesom der blev indhentet
en regnskabserklæring fra ledelsen.
En sådan dækning i revisionen er udtryk for en faktisk og udlevet professionel skepsis i revisionen,
idet der lægges vægt på en udvidet stikprøve af grundbilag og en række opfølgende møder med
ledelsen for at indhente ledelsens begrundelse/vurdering af transaktionerne.
H transaktionens enkelte transaktioner er gennemgået. Aftaler og kontrakter mellem parterne er læst
og drøftet med de personer, der var ansvarlige for at gennemføre transaktionen, idet transaktionen
var gennemført forud for den udførte revision. For at sikre, at indklagede forstod den underliggende
aftale, samt at der var en indre sammenhæng i materialet, blev der afholdt flere møder, herunder
med bankens ledelse, hvorved indklagede sikrede sammenhæng mellem ledelsens forklaringer og
de indgåede aftaler mv. Herudover blev den regnskabsmæssige behandling drøftet indgående med
D's IFRS ekspert og kvalitetspartner.
Efter indklagedes opfattelse er disse særlige og ekstraordinære handlinger det praktiske resultat af
den professionelle skepsis og kritiske holdning i forhold til de af banken forelagte informationer.
Banken havde endvidere i første udkast til årsregnskabet for 2007 indtægtsført en Investment
Banking-indtægt vedr. salg af MMM. Indklagede gennemlæste kontraktmaterialet og fandt, at der
ikke var erhvervet endelig ret til indtægten, idet indregningskriteriet var ikke opfyldt, hvorfor
indtægten blev tilbageført. Også dette var et bevis for, at indklagede for et område som Corporate
Finance honorarer havde forstået det forretningsmæssige miljø, og kun ved en kritisk bedømmelse
af forevist materiale og en fortsat insisteren på bedre forklaringer lykkedes det at komme til en
begrundet overbevisning.
Et område som hensættelsesbehov på lån og kreditter vil - uanset grundighed - altid indeholde et
betydeligt element af skøn fra bankens side.
78
Det var indklagede selvsagt opmærksomme på, og der blev, uanset at det økonomiske klima i 2007
ikke generelt pegede på øgede hensættelser og nedskrivninger, allokeret betydelig tid til området.
Dels til verifikation af grunddokumenter og sagsresumeer, men i særlig grad til efterprøvning af
ledelsens skøn vedrørende OIV (Objektiv Indikation af Værdiforringelse) og hensættelsesbehov.
Samlet set dækkede indklagedes detailrevisionsstikprøve ca. 820 mio. kr. af bankens engagementer
(svarende til ca. 2/3 af de samlede udlån). Revisionen var fokuseret på Corporate udlån - primært
udvalgt på baggrund af størrelse - men indeholdt tilsvarende en opfølgning på bankens
(kreditafdelingens) interne kontrol vedrørende kreditter ydet uden for kreditafdelingen, i
henholdsvis Markets og Private Banking. For hovedparten af engagementerne indledte indklagede
med drøftelser med kreditafdelingen, kreditchefen V og afslutningsvist bankdirektør X. På enkelte
engagementer indhentede indklagede endvidere en udtalelse eller afholdt møde med
bestyrelsesmedlem VV.
Ved denne omfangsrige møderække blev ledelsens vurderinger og udsagn afstemt og efterprøvet i
forhold til den underliggende dokumentation i form af bl.a. økonomisk information.
Besvigelser havde endvidere indklagedes særlige opmærksomhed. Indklagede vurderede, at især
risikoen for besvigelser begået af ledelsen skulle afdækkes, da ledelsen generelt set er i en unik
position til at manipulere bogføring mv. Under revisionen gennemgik indklagede derfor udsagn fra
ledelsen ekstra grundigt, og Indklagede sikrede, at udsagnene kunne dokumenteres via andre
revisionsbeviser, som eksempelvis mødereferater, kontrakter mv.
Indklagede har således gennemgået bankens væsentlige efterposteringer (journal entries) og
usædvanlige posteringer med henblik på at sikre, at disse var behørigt indregnet i regnskabet. I
relation til indtjeningen i Investment Banking gennemgik indklagede grundlaget for alle væsentlige
indtægter, da nogle af disse transaktioner var genererede med involvering af koncerndirektionen.
Det findes på den baggrund ikke godtgjort, at de ansvarlige revisorer ikke har udvist professionel
skepsis på baggrund af den begrebsramme, som er skitseret ovenfor samt de konkrete eksempler,
som er præsenteret.
Indklagede finder det endvidere ikke godtgjort, at revisor ikke har udvist professionel skepsis ved
revisionen af H transaktionen.
Tværtom må det konkluderes, at indklagede til fulde har levet op til god revisionsskik og udvist den
fornødne professionelle skepsis ved udførelse af revisionen af banken.
Revisornævnets begrundelse og afgørelse:
I medfør af § 57, stk. 3, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) afgøres spørgsmål om overtrædelser, der er begået før lovens
ikrafttræden den 1. juli 2008, efter de indtil da gældende regler. Denne sag afgøres derfor efter lov
om statsautoriserede og registrerede revisorer.
Indledningsvis bemærker Revisornævnet, at Finanstilsynet i klagepunkt F har klaget over, at de
indklagede revisorer ved revisionen af de under klagepunkt A-E beskrevne områder ikke har udført
79
revisionen med tilstrækkelig omhu og nøjagtighed, samt ikke i tilstrækkelig grad anvendt deres
professionelle skepsis. Klagepunkt F er således ikke et selvstændigt klagepunkt. Klagen over, at
revisionen ikke er udført med tilstrækkelig omhu og nøjagtighed, og at de indklagede revisorer ikke
i tilstrækkelig grad har anvendt deres professionelle skepsis vil blive inddraget ved nævnets
vurdering af klagepunkterne A-E.
Finanstilsynet har i sin klageskrivelse og øvrige indlæg fremlagt og henvist til en udtalelse fra
advokat I og til en udtalelse fra Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet. Nævnet anser disse udtalelser for partsindlæg fra Finanstilsynet. Udtalelserne kan ikke
i sig selv anvendes som dokumentation til støtte for Finanstilsynets klagepunkter.
Klagepunkt A:
Ledelsesberetningen er gengivet i årsrapporten for 2007 på siderne 11 til 26. Klagepunktet vedrører
i det væsentlige følgende udsagn på side 22 om, at ”… Størstedelen af Bankens engagementer er
sikrede med pant i børsnoterede værdipapirer eller anden passende sikkerhed ...”
Kravene til indholdet af ledelsesberetningen fremgår af den dagældende regnskabsbekendtgørelse
nr. 1466 af 13. december 2006 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber m.fl. §§ 131-133 a.
Ifølge revisionsbekendtgørelsens § 131, stk. 1, nr. 2-4, skal ledelsesberetningen:
”…
1) …
2) beskrive usikkerhed ved indregning og måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,
3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt
muligt med angivelse af beløb,
4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold,
…”
Ifølge regnskabsbekendtgørelsens § 134 skal virksomheden beskrive sine finansielle risici og sine
politikker for styringen af finansielle risici.
Af dagældende Regnskabsvejledning 12, fremgår bl.a., at beretningen skal bidrage til en forståelse
for resultatet af de aktiviteter, som virksomheden udøver, ligesom "årsberetningen skal være
overskuelig, let læselig, og indholdet skal være korrekt, tydeligt og fyldestgørende".
Endvidere opstiller RS 585 standarder for de revisionshandlinger, revisor skal udføre vedrørende
ledelsesberetningen.
Efter det oplyste om Bank F A/S’ årsrapport for 2007, og idet det i øvrigt ikke er bestridt af klager,
finder Revisornævnet, at det kan lægges til grund, at ledelsesberetningens oplysning om, at
størstedelen af bankens engagementer var sikrede med pant i børsnoterede værdipapirer eller anden
passende sikkerhed var i overensstemmelse med årsregnskabet og den anvendte regnskabspraksis.
Revisornævnet finder endvidere, at det forhold, at bankens opgørelse af sikkerhederne af de ti
største engagementer i henhold til reglerne i bekendtgørelse nr. 1472 af 13. december 2006 om store
80
engagementer viste en væsentlig lavere grad af sikkerhed, ikke kan føre til, at ledelsesberetningen
dermed kan anses som misvisende.
Revisornævnet tillægger det i øvrigt betydning, at værdiansættelsen af engagementerne i regnskabet
sker til dagsværdi. Endvidere henviser ledelsesberetningen til den opgjorte regnskabsmæssige
værdi. Omtalen i protokollen er en gengivelse af engagementerne opgjort efter et andet
værdiansættelsesprincip, hvorved der blandt andet ikke tages hensyn til værdien af kautioner,
ligesom sikkerhed i form af pant i børsnoterede papirer alene indregnes til kurs 80.
De indklagede revisorer frifindes derfor for dette klagepunkt.
Klagepunkt B:
Det bemærkes, at Revisornævnets kompetence er beskrevet i den dagældende § 1, stk. 2, i lov om
statsautoriserede og registrerede revisorer, der er sålydende:
”Stk.2. Loven finder anvendelse ved revisors revision af regnskaber m.v. og supplerende
beretninger samt ved revisors afgivelse af erklæringer og rapporter, der i øvrigt kræves i
henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug.”
Erklæringerne er afgivet i henhold til revisionsbekendtgørelsen, der har hjemmel i lov om finansiel
virksomhed. Erklæringerne er dermed ”krævet i henhold til lovgivningen”, og Revisornævnet er
derfor kompetent til at behandle klagepunktet.
Af den dagældende § 199, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af
22. august 2007, fremgår, at Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens
gennemførelse i finansielle virksomheder, i finansielle holdingvirksomheder og i sådanne
virksomheders dattervirksomheder.
I medfør heraf er der fastsat nærmere regler om revisionens gennemførelse i den dagældende
bekendtgørelse nr. 1224 af 22. oktober 2007 om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder m.v. samt finansielle koncerner. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2008 og
har virkning for revisionsprotokollater, der vedrører regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar
2007 eller senere.
Af revisionsbekendtgørelsens § 6 under overskriften ”Erklæringer” fremgår:
”…
I protokollatet vedrørende årsrapporten skal der afgives erklæring om følgende:
1) Hvorvidt virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på
væsentlige områder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, er
tilrettelagt og fungerer på betryggende vis. I denne forbindelse skal den eksterne
revisor endvidere erklære, om
a) virksomhedens samlede system-, data- og driftssikkerhed er og fungerer
betryggende,
b) der i virksomheden føres kontrol med virksomhedens beholdning af
værdipapirer og lignende,
81
c) bogføringen er tilrettelagt på en sådan måde, at den kan danne grundlag for
indberetninger, der skal foretages til Finanstilsynet, og
d) den eksterne revision er blevet bekendt med forhold, der er i strid med kravene
i lovgivningen vedrørende finansielle virksomheder og foreninger.
…”
Indklagede har gjort gældende, at der ikke er angivet en klar referenceramme omkring disse
”erklæringer”. Dette støttes på, at der ingen bekendtgørelse, vejledning eller anden referenceramme
har været indtil 2013. Endvidere anføres, at ”erklæringerne” blev introduceret inden begrebet ”høj
grad af sikkerhed” eksisterede.
Indklagede anfører endvidere, at der tidligere var tvivl om, hvilke krav Finanstilsynet stillede til de
pågældende ”erklæringer”. I 2007-2013 var der derfor nedsat et udvalg med henblik på at
fremkomme med en forventningsafstemt vejledning til revisors arbejde.
Revisornævnet finder, at det må afgøres ud fra en konkret vurdering, om de indklagede har handlet i
strid med god revisorskik, og i den forbindelse om de indklagede revisorer burde have taget
forbehold ved afgivelsen af erklæringerne om, at interne forretningsgange, kontrolprocedurer og
bogføringen var tilrettelagt og fungerede på betryggende vis.
Efter de foreliggende oplysninger kan det lægges til grund, at Finanstilsynet i sommeren og
efteråret 2007 gennemførte en række kontroller af Bank F A/S og i den forbindelse udstedte en
række påbud, herunder påbud om at sikre, at der findes forretningsgange for alle væsentlige
aktiviteter, herunder på markedsrisikoområdet.
Det lægges til grund, at bankens forretningsgange og interne kontrolprocedurer ikke var tilrettelagt
og fungerede på betryggende vis i en væsentlig del af den periode, erklæringen vedrører, og at de
indklagede revisorer blev gjort opmærksomme på dette i forbindelse med kontrollerne.
Dette er også påtalt i klagen af Finanstilsynet, der anfører:
”…
Det er et grundlæggende revisionsmæssigt princip, at revisorerne i forbindelse med
kontrol af tilrettelæggelsen og funktionaliteten af praksis på væsentlige områder,
herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, skal opnå overbevisning om
funktionaliteten i hele den pågældende periode, som erklæringen dækker, dvs. i dette
tilfælde regnskabsåret 2007 (1. januar 2007 - 31. december 2007).
…”
Det kan endvidere lægges til grund, at banken straks efter kontrolbesøgene iværksatte tiltag for at
leve op til de af Finanstilsynet udstedte påbud. Ifølge oplysningerne i sagen fulgte revisor bankens
compliance-funktion i dette arbejde. På tidspunktet for erklæringen var en del af påbuddene
imødekommet, en del var i proces, og en del var endnu ikke påbegyndt.
Nævnet lægger til grund, at revisor alene skal spørge til processen. Revisor tager afsæt i sin revision
af årsrapporten. På det tidspunkt hvor de indklagede gav deres påtegning eksisterede der ikke en
entydig begrebsramme. Forholdene skulle være i strid med lovgivningen før end revisor skulle
reagere.
82
På daværende tidpunkt var der ikke krav om, at revisor skulle fortage revisionshandlinger i forhold
til påbud fra Finanstilsynet. Revisor skulle gengive påbuddene i protokollen, hvilket er sket i dette
tilfælde.
På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at statuere, at de indklagede har handlet i strid
med god revisorskik, hvorfor de frifindes.
Klagepunkt C:
Der henvises til det under klagepunkt B anførte vedrørende kravene til revisors erklæringer i
henhold til revisionsbekendtgørelsen. De indklagede revisorer anfører bl.a. følgende:
”I forbindelse med det omtalte arbejde i kontaktudvalget mellem FSR og FT har man
kortlagt praksis for de handlinger, som revisor udfører ifm. afgivelsen af konklusioner
vedr. boniteten af de 10 største engagementer.
Nedenfor er gengivet uddrag Mikrogruppens oversigtsreferat (egne fremhævelser):
"For engagementer udvalgt til gennemgang i henhold til RB § 24 foretages følgende
handlinger for det enkelte engagement:
(a) vurdering af data og overvejelse af forudsætninger, der ligger til grund for
skønnet,
(b) test af beregninger der indgår i skønnet,
(c) sammenligning om muligt af skøn foretaget for tidligere perioder med de faktiske
resultater for disse perioder, og
(d) overvejelse af ledelsens godkendelsesprocedurer.
Endvidere foretages en endelig vurdering af rimeligheden af virksomhedens
regnskabsmæssige skøn baseret på sin forståelse af virksomheden og dens omgivelser,
og af, om de regnskabsmæssige skøn er i overensstemmelse med andet revisionsbevis
opnået under revisionen."
Af oplysningerne i sagen fremgår, at de indklagede revisorer for hvert enkelt engagement har
anført, at revisorerne er enige i ledelsens vurdering af, at risikoen på engagementet udgør en
sædvanlig forretningsmæssig risiko, og at engagementet er målt korrekt. Revisorernes erklæring
opfylder således de formelle betingelser i revisionsbekendtgørelsens § 24, stk. 3.
Revisornævnet lægger til grund, at de indklagede endvidere afstemte oplysningerne til JJJ-listen for
så vidt angår aktuel saldo, bevilliget ramme, eventuelle udsteder relationer, eventuelle belånte
kapitalandele samt indregnede værdier af sikkerheder.
På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere de indklagede, hvorfor de frifindes.
Klagepunkt D:
83
Efter det oplyste om de af Bank F A/S udarbejdede forretningsgange og retningslinjer om
koncerninterne transaktioner finder Revisornævnet, at disse retningslinjer opfyldte kravene i
bekendtgørelse nr. 904 af 1. september 2004 om koncerninterne transaktioner, og at de af banken
udarbejdede kontrolprocedurer var tilrettelagt på betryggende vis.
Nævnet finder imidlertid også at kunne lægge til grund, at de beskrevne kontrolprocedurer ved
udgangen af 2007 ikke fungerede på betryggende vis, idet det ikke var muligt via bogføringen
umiddelbart at identificere koncerninterne transaktioner og transaktioner med nærtstående. Dette
skyldtes, at den i forretningsgangens pkt. 3.16.4 beskrevne "tekstkode 063" til at registrere
koncerninterne transaktioner ikke var fuldt implementeret.
Erklæringen i revisionsprotokollatets punkt 80 om, at bankens administrative og regnskabsmæssige
praksis på væsentlige områder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, fungerede
på betryggende vis, var således ikke korrekt. Indklagede anfører da også, at banken burde have
tilrettet forretningsgangen til den faktiske proces.
De indklagede revisorer gennemførte i stedet en udvidet substansrevision af de af banken
identificerede koncerninterne transaktioner og transaktioner med nærtstående.
Nævnet lægger til grund, at der ikke er OIV på engagementerne, hvorfor revisor med rette og som
sagen er forelagt i dette tilfælde vil kunne henholde sig til ledelsens vurdering.
Efter oplysninger om den gennemførte revision finder Revisornævnet, at revisionen blev
gennemført på betryggende vis.
Det var således ikke i strid med god revisorskik, at de indklagede afgav revisorpåtegning uden
forbehold for årsrapportens oplysninger om, at alle indlån og udlån er ydet på sædvanlige
markedsvilkår og mod passende sikkerhed og til en markedskonform rente, eller at de indklagede
revisorer i revisionsprotokollatets punkt 65 erklærede, at de af bestyrelsen bevilgede engagementer
til og modtagne sikkerhedsstillelser fra bestyrelsesmedlemmer eller direktører samt virksomheder,
hvori disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer, er bevilget i henhold til virksomhedens
sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår, jf. § 78, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed, og at banken ikke har engagement med erhvervsvirksomheder, som ejes eller drives af
direktionen eller andre ledende medarbejdere, eller hvori direktionen eller andre ledende
medarbejdere på anden måde deltager i ledelsen eller driften.
Nævnet finder ikke på denne baggrund, at klager har dokumenteret, at de indklagede har tilsidesat
god revisorskik, hvorfor de frifindes.
Klagepunkt E
Klagepunktet angår i det væsentlige, om H-transaktionen blev indgået på markedsmæssige vilkår.
NN var på daværende tidspunkt med i bestyrelsen i G A/ S og Bank F A/S, og han havde
ejerinteresser i koncernen. NN Holding ApS stillede likviditet til rådighed for banken i forbindelse
med bankens køb af MM-porteføljen, men selskabet betingede sig, at det kunne købe H-beviser til
kurs 66,67, selvom beviserne i samme periode blev handlet til kurs 92-93.
84
Forhandlingen af pris mellem banken og NN blev ifølge bankdirektøren gennemført alene af
bankdirektøren og VV, der var koncerndirektør og bestyrelsesmedlem.
Efter oplysningerne i sagen må det lægges til grund, at bankens salg af H-foreningsbeviser til NN
Holding ApS skal ses i sammenhæng med bankens køb og videresalg af MM-porteføljen. Dette
støttes af hændelsesforløbet op til erhvervelsen, hvoraf det fremgår, at det først blev muligt at
gennemføre købet, da NN trådte til, samt at transaktionen var kendt af bestyrelsen.
På denne baggrund og under henvisning til sagens forelæggelse for Revisornævnet, finder nævnet
ikke at klager har dokumenteret, at de indklagede ikke har iagttaget god revisorskik som angivet i
klagepunktet.
Herefter frifindes de indklagede.
Klagepunkt F
På baggrund af det ovenfor anførte under de enkelte klagepunkter finder Revisornævnet ikke, at
Finanstilsynet har dokumenteret, at de indklagede har tilsidesat god revisorskik.
Thi bestemmes:
Indklagede, statsautoriseret revisor A frifindes.
Indklagede, statsautoriseret revisor B frifindes.
Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens § 44, stk. 6.
Karen Duus Mathiesen
85