UG2 møde 100527 samlet mødemateriale
1 UG2 Jbn 20. maj 2015 Indkaldelse til møde i UG 2 den 27. maj 2015 kl. 11.00 hos Steelxperts, Nybohøje 6, 7500 Holstebro Til mødet foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Resume og opfølgning fra seneste møde Bilag 2.1 3. Meddelelser 4. Analyse – Det energitekniske område – Bilag 4.1 5. EUD-reformen – Status 6. Smede-svendeprøve 7. Udvikling af processmedeuddannelse/speciale 8. Næste møde Egne noter Oplæg 1) Godkendelse af dagsorden 2) Resume og opfølgning fra seneste møde Resume ligger på hjemmesiden og vedlagt som bilag 2.1, og der er ikke kommet bemærkninger til dette. Efter mødet har organisationerne drøftet, at udvide eux-muligheden til det maritime speciale på smedeuddannelsen samt på skibsmontøruddannelsen. Der er på begge områder enighed om at indføre eux, og sekretariatet har skrevet til ministeriet herom. 3) Meddelelser 4) Analyse – Det energitekniske område MI har i samarbejde med Svend Jensen, ERÀ gennemført analysearbejde Side 1/4 2 UG2 Formålet med analysen har været at undersøge kompetence- og efteruddannelsesbehovet inden for energiteknikområdet med henblik på at skabe et kompetencemæssigt overblik over energiteknikbranchen ved gennemførelse af en jobprofilanalyse. Metalindustriens Uddannelsesudvalg - som har ansvaret for AMU uddannelserne inden for det klimatekniske område (FKB 2708) - ønsker desuden at få klarlagt, om området er ajourført og korrekt efteruddannelsesdækket, siden de lovpligtige eftersyn af ventilationsanlæg trådte i kraft den 1. januar 2008. Et yderligere delmål for projektet er at definere et nyt grundlag for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser i en hensigtsmæssig uddannelsesstruktur inden for rammerne af FKB 2610 ”Smedeteknisk område”. Metalindustriens Uddannelsesudvalg ønsker desuden at få defineret en ny efteruddannelsesstruktur inden for det varmetekniske område (FKB 2709). Svend Jensen vil deltage ved vort møde og folde analysens resultater ud. Analyserapporten er bilag 4.1 5) EUD-reformen Status . Generelt Efter gruppens seneste møde har sekretariatet fremsendt uddannelsesordning og indtastet denne. Dette efter en lynhøring om de særlige talentsporsfag som blev behandlet ved mødet. Der har ikke været væsentlige indvendinger fra skolerne, og det er i øvrigt kun et fåtal af skolerne som har reageret på høringen. Talentspor De største ændringer i smedeuddannelsen er uden tvivl indførelsen af talentspor, og som vi drøftede vil der formentlig kun være nogle få skoler som kan løfte den opgave. Jeg har talt med et par af de skoler der kan komme i betragtning, og tilbudt at samle disse for at få drøftet en række forhold som fx: Hvilke skoler kan udbyde særlige valgfri fag Side 2/4 3 UG2 Skal der udvikles særligt undervisnings- eller andet pædagogisk materiale. Jeg forestiller mig. Uddybes under mødet Svendeprøver/eksamen I ministeriets tilbagemelding på de indsendte uddannelsesordninger beskæres beskrivelse af svendeprøver til et minimum. Sekretariatet har derfor drøftet at kvalificere censorvejledningerne til alle MI-uddannelser. Et arbejde der kan påbegyndes i løbet af efteråret. På nærværende møde tager vi dog en smule forskud på drøftelsen under pkt. 6. 6) Smede svendeprøve Bilag 6.1 er censorvejledning for smedeuddannelsen. Bilag 6.2 er teksten (fra bekendtgørelsen) markeret med gult som beskriver svendeprøven. Jeg vil på mødet gennemgå censorvejledningen, og herunder sammenholde med den tekst som er indsat i bekendtgørelsen for uddannelsen. 7) Udvikling af proces-smeduddannelse/speciale Som I har bemærket har jeg ikke kunnet prioritere planlægning af møde med virksomheder med den frist vi aftalte. Dette som følge af det store arbejde med eudreformen, som vi nu kan se afslutningen på. Det betyder dog ikke at tingene har ligget helt stille, og jeg forventer derfor at vi ved UG-mødet kan tage beslutning om hvor og hvornår vi kan afholde mødet. Jeg har den 26. maj møde på EUC-Lillebælt som både er processskole og smedeskole. Skolen har meget stor erfaring med uddannelse til procesindustrien, og jeg forventer efter mit møde at kunne præsentere skitse til dagsorden og oplæg til de virksomheder som skal deltage ved et kommende møde. Jeg har et forhåndstilsagn om at vi kan holde mødet på skolen. Torben Andresen har fra HR-chefen i Arla fået en fagbeskrivelse bilag 7.1 på et Side 3/4 4 UG2 lignende påbygningsforløb som Arla har lavet sammen med Dansk El-Forbund. Det er naturligvis ikke den samme beskrivelse vi skal ud i, men der kan fint hentes inspiration i bilaget 8) Eventuelt 9) Næste møde Møder i 2015 8/9 EUC-Nord m. formøde m. uddannelseschefer skibsmontøruddannelsen 9/12 IU Alle med start kl. 10.00 Side 4/4 5 UG2 Jbn 15. april. februar 2015 Indkaldelse til møde i UG 2 den 17. april 2015 kl. 10.30 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. lilla mødelokale Afbud fra Steen Carmel Til mødet foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Resume fra seneste møde 3. Meddelelser 4. EUD-reformen – Uddannelsesordning smedeuddannelsen - Talentspor 5. EUX 6. Eventuelt drøftelse om vægtning af karakterer ved smedesvendeprøver 7. Eventuelt 8. Næste møde Egne noter Oplæg 1) Godkendelse af dagsorden Ingen bemærkninger 2) Resume fra seneste møde Resume ligger på hjemmesiden, og der er ikke kommet bemærkninger til dette. Ingen bemærkninger 3) Meddelelser Ingen bemærkninger Ingen meddelelser fra sekretariatet 4) EUD-reformen Status Uddannelsesordninger for alle ”gruppens uddannelser” har været i høring blandt skolerne, og der har kun været ganske få bemærkninger til disse. Uddannelsesordningerne kan findes her Som omtalt ved seneste møde beskrives der som noget nyt i uddannelserne talentspor. Sekretariatet præsenterede smedeuddannelsen på overbliksplan og redegjorde for tankerne omkring opskrivning af niveau på smedefagene 1 til 4 og rustfaste smedefag 3 og 4. UG gav tilslutning til modellen. For så vidt angår valgfri specialefag besluttede UG at faget NDT for Side 1/3 6 UG2 Talentsporene beskrives på en række udvalgte MI-uddannelser herunder smedeuddannelsens to specialer klejnsmed og smed, rustfast. Talentsporene har organisationernes store fokus, og som nævnt i resume fra seneste møde, har der siden mødet været en løbende dialog organisationerne imellem. Der er enighed således mellem organsiationerne: Niveauet på uddannelsens obligatoriske fag skal som udgangspunkt ligge på ekspertniveau. Der kan være enkelte undtagelser, så der af faglige hensyn formuleres fag på lavere niveauer. Der skal identificeres en række uddannelsesspecifikke valgfri fag, som det giver mening at beskrive på ekspertniveau på de enkelte uddannelser. Blandt disse valgfri fag, skal findes fag, som tilsammen kan bruges til at opnå merit ind i relevante videregående uddannelser. (Det vil typisk være på Akademiniveau men fag fra maskinmesterudd. kan også være relevante) smede, skal nedskrives til rutineret niveau. Generelt besluttede UG at talentsporselever skal have mulighed for at vælge mellem alle fag der ligger i specialfagskataloget dette med baggrund i, at virksomhederne er meget forskellige med deraf følgende forskellige behov. De helt særlige talentsporsrettede valgfri fag skal kun skal tilbydes talentsporseleverne. På lidt længere sigt skal udvikles valgfrit specialefag med udgangspunkt i de tanker der er beskrevet i forhold til udvikling af processmed. De besluttede tiltag er indarbejdet i uddannelsesordningen som er sendt til en lynhøring på skolerne. Smedeuddannelsen er lidt atypisk opbygget, idet de obligatoriske fag smedeteknik 1 til 4 samlet udgør 27 uger og er beskrevet i med relativt lange varigheder. Dette blev iværksat ved forrige revision af uddannelsen med virkning fra aug. 2014. Den relativt lange varighed på smedefagene betyder at fagbeskrivelserne er ganske komplekse, og det vanskeliggør en opskrivning af det taksonomiske niveau. Jeg har derfor valgt en model for omskrivning som inddrager såkaldte overbikskompetencer. Konkret betyder det, at jeg har valgt at beskrive på områderne instruktion/oplæring og samarbejdsevner samt ved at tilføje bemærkninger om evne til at arbejde med opgaver ud fra casebeskrivelser. Resultatet fremgår at bilag 4.1. Teksterne i bilaget skal i fagets ekspertversion supplere teksten som beskriver det ordinære niveau. Bilag 4.2 oplister fagene smedeteknik 1 til 4 og rustfast smedeteknik 3 og 4. Der lægges op til en drøftelse af den beskrevne form Som supplement til de obligatoriske fag udbydes en række uddannelsesspecifikke valgfri fag til talentsporseleverne. Disse er under udarbejdelse, og første udkast til fagene fremgår af bilag 4.3 Side 2/3 7 UG2 Den samlede talentsporsbeskrivelse fremgår af bilag 4.3 Jeg vil på mødet give en grundig gennemgang af forløbet omkring uddannelsesordningen, og herunder særligt beskrivelse af talentsporet. 5) EUX Smedeuddannelsen I den nye bekendtgørelse for smedeuddannelsen er fastsat EUX-forløb for specialerne klejnsmed og smed, rustfast. Der ønskes om drøftelse om at udvide EUXmuligheden til at omfatte alle (eller næsten alle) uddannelsens specialer. Der aventes en snarlig afklaring omkring udvidelse af EUX-muligheden på smedeuddannelsens maritime speciale og på skibsmontøruddannelsen Skibsmontøruddannelsen På denne uddannelsen har der tidligere været udtrykt ønske om at udbyde EUX, hvilket gruppen også bør bekræfte. For så vidt de faglige udvalg ønsker at udbyde uddannelser med EUX (de eksisterende modeller) er fastsat frist til orientering af UVM den 29. maj 2015 6) Eventuelt drøftelse om vægtning af karakterer – svendeprøve smedeuddannelsen I det omfang vi finder tid til det kan vi på dette ekstraordineære møde tage hul på drøftelsen, som eller er udsat til maj måneds møde Ved kommende møde skal afklares i hvilket omfang karaktere fra grundfag skal vægte i den samlede svendeprøvekarakter. 7) Eventuelt 8) Næste møde Møder i 2015 27/5 Hos Torben Smidstrup i Holstebro 8/9 EUC-Nord m. formøde m. uddannelseschefer skibsmontøruddannelsen 9/12 IU Alle med start kl. 10.00 Side 3/3 8 AMU-analyse inden for det energitekniske område Udført af Svend Jensen, ERA – Erhvervspædagogisk Rådgivning ApS for Industriens Uddannelser november 2014 9 Indholdsfortegnelse Indledning ………………………………………………………………………………………………… 3 Metodeovervejelser …………………………………………………………………………………. 4 1 Afgrænsning af det energitekniske område …………….…….………………. 5 1.1 Smedeteknik og industriel VVS ……………………………………………………. 5 1.1.1 Efteruddannelse for energiteknikere …………………………………………. 5 1.2 Analysearbejdets genstandsområde ……………………………………………. 6 2 Energiproducerende anlæg…………..…………………….…..……………………….7 2.1 Anlæg til biobrændsel ……………………………………………………………………. 7 2.1.1 Halmfyring….……………………………………………………………………………….. 7 2.1.2 Flisfyring .…………………………………….………………………………………………. 8 2.2 Affaldsforbrænding …………………………..…………………………………………… 10 2.3 Øvrige anlægstyper ………………………………………………………………………. 12 2.4 Emissioner styrer teknologiudviklingen ……………………………………….. 12 2.5 Sammensatte energikoncepter …………………………………………………….. 14 3 Kedelpassernes arbejdsopgaver ……………………………………………………… 15 3.1 Kedelpasserne i kraftvarmeværkerne ………………………………………….. 15 3.1.1 Kedelpassernes efteruddannelse ……………………………………………….. 17 3.2 Kedelpasserne i industrien……………………………………………………………… 19 3.2.1 Kedelpassernes efteruddannelse …………………………………………….. 21 3.3 Det smedetekniske perspektiv ……………………………………………………… 23 3.4 Opsamling vedrørende kedelpassere ……………………………………………. 24 4 Klimateknisk område …………..……………………………………………….…………. 25 4.1 Service på klimaanlæg ………………………………………………………………….. 25 4.1.1 Lovpligtig 5 års eftersyn …………………………………………………………….. 26 4.1.2 VENT-ordningen ………………………………………………………………………….. 27 4.2 Klimateknisk efteruddannelse ………………………………………………………. 28 4.2.1 Virksomhedernes efteruddannelsesbehov …………………………………. 29 4.2.2 AMU-kurserne i uddannelsesstrukturen …………………………………….. 30 4.3 Opsamling på det klimatekniske område …………………………………….. 32 Afsluttende bemærkninger ………………………………………………………………………. 33 Anvendt litteratur …………………………………………………………………………………….. 33 2 10 Indledning Denne rapport dokumenterer et analysearbejde vedrørende efteruddannelsesbehov inden for det energitekniske område. Analysearbejdet er gennemført ud fra følgende formålsbeskrivelse: Formålet med projektet er, at undersøge kompetence- og efteruddannelsesbehovet inden for energiteknikområdet med henblik på at skabe et kompetencemæssigt overblik over energiteknikbranchen ved gennemførelse af en jobprofilanalyse. Metalindustriens Uddannelsesudvalg - som har ansvaret for AMU uddannelserne inden for det klimatekniske område (FKB 2708) - ønsker desuden at få klarlagt, om området er ajourført og korrekt efteruddannelsesdækket, siden de lovpligtige eftersyn af ventilationsanlæg trådte i kraft den 1. januar 2008. Et yderligere delmål for projektet er at definere et nyt grundlag for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser i en hensigtsmæssig uddannelsesstruktur inden for rammerne af FKB 2610 ”Smedeteknisk område”. Metalindustriens Uddannelsesudvalg ønsker desuden at få defineret en ny efteruddannelsesstruktur inden for det varmetekniske område (FKB 2709). Energiteknikområdet bliver stadigt mere kompetencemæssigt fragmenteret. Der er fortsat behov for kompetencer inden for de traditionelle energiformer, vand og andre husinstallationer, men bl.a. mange nye energiformer og automatiserede husinstallationer (bl.a. avancerede ventilationssystemer) gør området uoverskueligt i relation til en definering af en efteruddannelsesstruktur samt konkrete efteruddannelsestilbud. Egne undersøgelser i MI dokumenterer denne problemstilling. FKB 2610 og den underliggende TAK ”Industriel VVS” dækker et stort jobområde, der udvikler sig meget hurtigt set i forhold til jobfunktionernes indhold. Imidlertid er der ikke udviklet et egentligt efteruddannelsestilbud for energiteknikeruddannelsen. Metalindustriens Uddannelsesudvalg ønsker desuden at få belyst, om den stadig stigende fokus på energi og miljørigtige løsninger inden for det varmetekniske område er tilgodeset efteruddannelsesmæssigt inden for det varmetekniske område (FKB 2709), hvor vi f.eks. allerede nu ved, at AMU kedelpasseruddannelsen, skal ajourføres. Et vigtigt fokus i analysen er afdækning af virksomheders og faglærtes behov for sammenhængende AMU-uddannelsesstrukturer inden for det energitekniske område. Det er hensigten, at analysearbejdet skal kunne give anbefalinger til udvikling af en dækkende efteruddannelsesstruktur for arbejdsmarkedsuddannelserne under FKB 2708, 2709 samt 2610. Analysearbejdet er gennemført af ERA – Erhvervspædagogisk Rådgivning ved konsulent Svend Jensen i samarbejde med uddannelseskonsulent Jørgen Bo Nielsen og uddannelseskonsulent Niels Bylund, Metalindustriens Uddannelser (MI). Følgende virksomheder har deltaget i analysearbejdet: Måbjergværket Arla Foods HOCO TripleNine FF Skagen Caverion Jonassen Ventilation Weiss Akzo Nobel Salt Holstebro Holstebro Thyborøn Skagen Skovlunde Nibe Hadsund Mariager 3 11 Følgende virksomheder er inddraget på basis af rådata i ERAs arkiv fra tidligere analyser. Danstoker (kedler) Fumo (biobrændselskedler) Herning Løgstør ERA har desuden besøg Herningsholm Erhvervsskole og AMU Hoverdal. Metodeovervejelser Forud for virksomhedsbesøgene er der gennemført en desk research bl.a. med henblik på udvikling analysestrategien og spørgerammen for virksomhedsbesøgene senere i projektet. Derudover er der gennemgået analyserapporter og anden litteratur, der kan bidrage til analysearbejdet. De relevante af disse fremgår af litteraturlisten sidst i rapporten. Under desk researchen er FKB 2610 ”Smedeteknisk område”, FKB 2709 ”Varmeteknisk område og FKB 2708 ”Klimateknisk område blevet analyseret inklusive de tilknyttede mål, og både mål og FKBer er udsat for nogle indledende vurderinger. I forbindelse med det varmeteknisk område er der gennemført en analyse af de varmetekniske teknologier, fordi dette område er temmelig kompliceret. Udviklingen i kedelpassernes arbejdsopgaver er i høj grad bestemt af teknologiudviklingen i og omkring kedlerne, og der er store forskelle på de samlede arbejdsopgaver afhængig af, om man arbejder med damp til en produktion, der fremstilles af gas-dampkedler, eller om kedelpasseren er ansat på et kraftvarmeværk, der bruger flere forskellige brændselsformer i forskellige typer af kedler. Der er ikke det samme behov for at beskrive teknologierne indgående under det klimatekniske område, da disse er tæt forbundet til den uddannelsesstruktur, som AMUHoverdal har udviklet. 5 års lovpligtigt eftersyn og VENT-ordningen sætter sine egne standarder og strukturer for efteruddannelsen. Virksomhedsinterviewene er gennemført som kvalitative interviews. Efter en indledende telefonsamtale og en bekræftende mail er det virksomhederne, der selv udvælger de personer, der skal interviewes. Typisk er der interviewet en arbejdsleder i virksomheden, som også beskæftiger sig med service- og driftspersonalets efteruddannelse. På det varmetekniske område er det typisk en maskinmester, men der har også være samtaler med kedelpassere i et væsentligt omfang. I de klimatekniske virksomheder er der interviewet en servicechef og en klimatekniker. Derudover har ERA besøgt AMU-Hoverdal og set nærmere på udstyr og øvrige faciliteter sammen med forstander Kim Hansen. AMU-Hoverdal har desuden medvirket ved sammensætningen af virksomhedspopulationen inden for det varme- og klimatekniske område. Derudover har ERA besøgt Herningsholm Erhvervsskole med henblik på udvikling af efteruddannelse til energiteknikeruddannelsen. Genstandsområdet for analysen er på nogle områder bevidst større end jobområderne for de involverede FKBer. Denne fremgangsmåde er valgt med henblik på at undersøge jobområdernes grænser og evt. forandringer heri. 4 12 1 Afgrænsning af det energitekniske område Energiteknik er som teknologiområde meget omfattende og vanskelig at afgrænse. Der er mange forskellige teknologier og anlægstyper i spil med det formål at frembringe energi, ligesom der i produktionsanlæg og bygninger findes installationer, der opfylder energitekniske formål i forbindelse med energibesparelse og udnyttelse af f.eks. procesenergi. Energiteknologiernes sammensatte karakter betyder, at arbejdet inden for området må varetages af personer med flere forskellige uddannelser f.eks. smede, elektrikere, automatikteknikere, procesoperatører m.fl. I dette analysearbejde er der mest vægt på den smedetekniske synsvinkel på energiteknologierne og på smedetekniske opgaver inden for det energiteknologiske område både i relation til fremstilling og distribution af energi, energibesparelse samt klimateknik. Automation af anlæggene og andre relevante synsvinkler inddrages dog også. Arbejdsområder og anlæg vedrørende installationer i boliger holdes uden for analysens dækningsområde. Køleteknik indgår i relation til ventilations- og klimaanlæg, men behandles ikke derudover. Referencen for denne afgrænsning er FKB 2610 ”Smedeteknisk område”, FKB 2709 ”Varmeteknisk område” og FKB 2708 ”Klimateknisk område”. 1.1 Smedeteknik og industriel VVS I forbindelse med arbejdet i fase 1 begyndte der at vise sig nogle problemstillinger omkring især industriel VVS, som gav anledning til en grundig undersøgelse af overlap mellem MIs FKB 2610 ”Smedeteknisk område” og FKB 2773 ”Installation og service inden for VVS-området”, der hører under udvalget Tekniske Installationer og Energi. Formålet med at gå i dybden her var at sikre, at dette analysearbejder ikke giver anledning til dobbeltudbud af efteruddannelse. De vurderinger, der er kommet ud af disse bestræbelser, bygger ikke blot på sammenligninger af uddannelsesmål, men også på analyser af teknologier og jobfunktioner inden for det smedetekniske område. 1.1.1 Efteruddannelse for energiteknikeruddannelsen Som det fremgår af projektbeskrivelsen, var det oprindeligt tanken at få belyst og kvalificeret efteruddannelsesbehov og udarbejdet en skitse til et efteruddannelsesudbud for energiteknikeruddannelsen. Energiteknikeruddannelsen er et speciale i smedeuddannelsen og har sine kompetencer på VVS-området. Uddannelsens faglige interessenter er DS Haandværk & Industri, DI og Dansk Metal. På VVS-området ligger energiteknikeruddannelsen tæt på VVS- energiuddannelsen indholdsmæssigt set. Hovedforløbene for energiteknikeruddannelsen udbydes på 2 skoler: EUC Sjælland i Næstved og Herningsholm Erhvervsskole i Herning. Elevtallet er meget lille, og tendensen er faldende. Således blev der kun optaget 20 elever i Herning og 15 elever i Næstved i 2013, og dette optag ventes at falde endnu mere. Begge skoler arbejder derfor på at ophøre med at udbyde uddannelsen. ERA har holdt et møde og efterfølgende haft kommunikation med Herningsholm Erhvervsskole om et evt. efteruddannelsesudbud særligt rettet mod energiteknikere. Skolen har allerede udarbejdet et forslag til omskoling af kleinsmede til energiteknikere igennem et særligt sammensat efteruddannelsesudbud. De anvendte AMU-mål har i det væsentlige FKB 2773, ”Installation og service inden for VVS-området” som moder FKB. Det er vurderingen på Herningsholm (efteruddannelseschef Leif Kloster og uddannelsesleder for energiteknik Peter Skovmos Nielsen), at det ikke giver mening at 5 13 arbejde videre med et efteruddannelsesprogram for specialet energiteknik i smedeuddannelsen set i lyset af specialets situation. Derudover anvender alle virksomheder inden for området, som Herningsholm har kendskab til, efteruddannelseskurser fra FKBer der hører under ”Efteruddannelsesudvalget for tekniske installationer og energi” (AG) – væsentligst FKB 2773. Det er opfattelsen på skolen, at virksomhederne allerede får deres uddannelsesbehov opfyldt af det udbud, der ligger under FKB 2773. Efter samråd med uddannelsessekretariatet blev det besluttet af lade workshoppen i fase 3 bortfalde. Dette er også aftalt med Undervisningsministeriet. Projektændringen gav anledning til, at den smedetekniske del af analysen drejes perspektivmæssigt således, at det energitekniske fokuserer på fremstilling og installation samt service og vedligehold på større industrielle anlæg inden for det energitekniske område. Det handler om at skabe et analysemæssigt resultat med henblik på at definere et energiteknisk jobområde for smede til forskel fra VVS. Dette vurderes umiddelbart til at være relevant set i lyset af tidligere analyser, som ERA har gennemført. I praksis betyder dette, at analysearbejdet vedrørende kedelpassere og det smedetekniske område i nogen grad smelter sammen. Under virksomhedsinterviewene og rundgangen på virksomhederne har der været et samtidigt fokus på installation, drift og vedligehold/reparation. Som rapporten senere afspejler, betyder dette, at vurderingerne af uddannelsesbehovene i ret høj grad må bygge på indsigt i anlæggenes tekniske opbygning og drift. 1.2 Analysearbejdets genstandsområde På baggrund af ovenstående afgrænses analysearbejdets genstandsområde ud fra nedenstående model. Varmeproducerende anlæg er også energiproducerende, men her vælges alligevel to kategorier. I kraftvarmeværker er der et miks af kedeltyper og brændsler, og her producerer man ofte el. Energiproducerende anlæg Aktiviteter og arbejdsprocesser, der vedrører installation, montage og idriftsætning af større energiproducerende anlæg f.eks. kraftvarmeværker med dampturbiner og elproduktion. Herunder også eftersyn og service samt reparationer på anlæggene. Varmeproducerende anlæg Aktiviteter og arbejdsprocesser, der vedrører daglig drift og vedligeholdelse af større fyrede kedelanlæg til varmeproduktion og damp. Herunder også idriftsætning, indregulering, eftersyn samt reparationer på anlæggene. Ventilations- og klimaanlæg til erhverv og industri Aktiviteter og arbejdsprocesser, der vedrører opbygning, montage og idriftsætning af ventilationsog klimaanlæg til erhverv og industri. Herunder også eftersyn og service samt reparationer på anlæggene. 6 14 2 Energiproducerende anlæg I dette kapitel beskrives en række typiske anlægsløsninger med henblik på at vise en tydelige sammenhæng mellem anlæggenes udvikling og kedelpassernes arbejde. Man kan ikke længere se kedelpasseruddannelsen isoleret, netop fordi kedlen befinder sig i en hel anden teknologisk kontekst end tidligere. Automatisering og meget mere avancerede og sammensatte anlæg gør, at kedelpassere typisk løser mange andre opgaver i forbindelse med anlæggets drift. Derfor er det vigtigt at kunne forstå hele anlæggets funktion og opbygning, som kedlen kun er en del af. Dette afspejler sig i nogen grad i kedelpasseruddannelsen, men ofte er mere uddannelse nødvendig for at kunne drifte anlæggene optimalt. Under virksomhedsbesøgene var det tydeligt, at anlægstypen og graden af automatisering i høj grad er bestemmende for arbejdsdelingen blandt medarbejderne på anlæggene. Der er også en tendens til, at sammensatte og komplekse anlæg forudsætter et højere uddannelsesniveau hos kedelpasserne, selvom anlæggene er automatiseret. 2.1 Anlæg til biobrændsel Det handler i første omgang om at få overblik over de forskellige anlægstyper, der findes og de teknologier, som indgår i gængse løsninger. Fokus ligger her på dampanlæg, fordi de er de mest sammensatte tekniske løsninger. Anlæg uden damp giver en mere enkel opbygning af kedlen. Det første, der skal ses nærmere på, er halmfyring. Et typisk anlæg fra Weiss bruges som eksempel. 2.1.1 Halmfyring Biomasse komplicerer anlæggene på flere områder. Det er f.eks. nødvendigt at sikre en kontrol af halmleverancen fra landmændene inden oplagring på værket. Det handler væsentligst om kontrol af vandindholdet i halmen. I forbindelse med indfyringen sker der en nødvendig brændselsafhængig forbehandling af brændslet. Som det ses på billedet forudsætter halmforbrænding på dette anlæg, at halmen snittes, og derefter fører et hydraulisk drevet transportsystem halmen ind i kedlen. På nogle anlæg føres hele halmballer ind i kedlen. Dette er tilfældet på Måbjergværket. Forbrændingen styres igennem en blæser til primær luft og en anden blæser til sekundær luft. Dette kendes også fra lufttilførslen på en almindelig brændeovn. Risten i bunden af kedlen er bevægelig og i tilknytning til den, er der et transportsystem, som fjerner asken, og leder den hen til en askecontainer. Kedlen kan levere vandbåren varme til brug for f.eks. fjernvarme. Røgen renses for partikler og aske via et posefilter, og en røggasblæser leder røggassen igennem en lyddæmper og videre til den endelig røggasafgang. Et halmfyret anlæg, der leverer damp, er opbygget på samme måde bortset fra kedlen og røgafgangen. I røgafgangen på dampkedlen er der installeret en ”economiser” dvs. en cyklon, som anvendes til støvudskilning af større partikler i røggassen efter kedlen. Disse cykloner findes i mange udførelser med flere faciliteter installeret f.eks. asketransport og indvinding af varmen fra røggassen. En skitse af dette anlæg ses på næste side. 7 15 2.1.2 Flisfyring Som det ses i nedenstående flisfyringsanlæg til produktion af damp, kan anlæggenes størrelse og kompleksitet variere en hel del. I dette tilfælde er det værd at hæfte sig ved den særlige røggasinstallation efter cyklonen. WEISS har udviklet og designet sin egen røggas-kondenseringsløsning. Med røggaskondensering foropvarmes det kolde returvand med den varme røggas. Dette bidrager til en samlet høj anlægsvirkningsgrad. Gennem anvendelse af vekslerkredse vaskes røggassen ved køleprocessen. Dette medfører en særdeles effektiv udvaskning af faste partikler, hvilket betyder, at partikelemissionen er reduceret til et absolut minimum. Kondenseringsydelsen kan bidrage med op til 20 % af den samlede afgivne anlægseffekt. Derudover kan man se, at flisfyring har nogle særlige udfordringer ved indføring af brændselet i kedlen. Ved fyring med træpiller er der et tilsvarende system (stoker). 8 16 Styring regulering og overvågning (SRO) er afgørende for anlæggets drift. Tavlespecifikationer og de parametre, som anlæggene skal køre efter, fastlægges af fabrikanten og er udviklet af programmeringsspecialister i samråd med forbrændingsteknikere. Anlægget er typisk styret ud fra undertryksregulering og O2 % i røggassen, og røggasventilatoren styres igennem frekvensomformere. Anlæggene betjenes typisk igennem en ”touch screen” monteret i hovedtavlen. Gennem denne har kedelpasseren adgang til at ændre anlæggets set-punkter samt at følge sædvanlig funktioner med alarmliste etc. På anlæg, hvor der kræves overblik over mange variable parametre samtidigt, f.eks. ved driften af et fjernvarmeværk, udrustes anlægget med SRO. SRO–systemet muliggør central nær- eller fjernstyring, regulering og overvågning af det komplette anlæg. Typisk er brugerfladen et Windows-miljø, hvor der oprettes et antal operationsskærmbilleder svarende til antallet af ønskede operatørniveauer. Et anlæg udrustet med SRO, kan være bestykket til fuldautomatisk drift. Alle reguleringsparametre vil, via PC og netværk, være fuldt tilgængelige. Driftsdata logges og lagres for behandling og automatisk rapportering. 9 17 2.2 Affaldsforbrænding Affaldsforbrænding er et temmelig kompliceret område set fra en brændselssynsvinkel. Denne form for forbrænding anvendes til behandling af mange forskellige affaldsfraktioner. Affaldsforbrænding er blot en del af et ofte komplekst affaldsbehandlingssystem, som sikrer en hensigtsmæssig håndtering og bortskaffelse af de forskellige affaldsfraktioner, der dannes i samfundet i dag. Udviklingen inden for affaldsforbrænding er gået hurtigt i de senere år. Lovgivningen på området har haft en stor betydning for udviklingen inden for sektoren, og har især resulteret i en reduktion af luftemissionen fra de enkelte anlæg. Miljøstyrelsen deler affaldsforbrændingssektoren op i følgende undergrupper, selvom aktiviteterne på de enkelte anlæg dog kan variere en del: Forbrænding af blandet husholdningsaffald. Anlæg der typisk behandler blandet og ubehandlet husholdningsaffald og dagrenovation. I visse tilfælde kan der også være tale om særlige affaldsfraktioner eller restprodukter fra industrielle aktiviteter (affald fra industrielle aktiviteter og restprodukter, der ikke er defineret som farligt affald, forbrændes også på anlæg, der udelukkende er beregnet hertil). Forbrænding af forbehandlet husholdningsaffald. og andre forbehandlede affaldsfraktioner. Anlæg der behandler affald, som er indsamlet særskilt, forbehandlet eller på anden måde bearbejdet, således at affaldets karakteristiske egenskaber afviger fra typisk blandet affald (fx forbrænding af RDF-rest (refuse derived fuel). Forbrænding af farligt affald. Denne undergruppe omfatter industrielle anlæg og forbrænding af farligt affald på særlige anlæg beregnet til forbrænding af forskellige typer farligt affald. Slamforbrændingsanlæg. På visse anlæg forbrændes spildevandsslam i ovne, der udelukkende er beregnet hertil. I andre tilfælde forbrændes spildevandsslammet sammen med andre affaldsfraktioner (f.eks. husholdningsaffald). Forbrænding af klinisk risikoaffald. Anlæg til forbrænding af klinisk risikoaffald fra hospitaler og lignende institutioner er typisk centrale anlæg eller forbrændingsanlæg på det enkelte hospital. I visse tilfælde kan særlige typer af klinisk risikoaffald forbrændes på andre anlæg, f.eks. sammen med blandet husholdningsaffald eller farligt affald. B&W Vølund er den største spiller på området i Danmark, og virksomheden projekterer og bygger også anlæg over hele verden. Der er ofte tale om meget store anlæg med samlede etableringsomkostninger i milliardklassen. Anlægsteknologierne er i princippet de samme som i de tidligere beskrevne anlæg, men kompleksiteten omkring affaldshåndteringen og de meget strikse miljøkrav vedrørende udledningen til omgivelserne giver anledning til nogle særligt avancerede løsninger. På næste side ses en model for et typisk affaldsforbrændingsanlæg. 10 18 Kilde: B&W Vølund Siden 1. januar 1997 har det været forbudt at deponere affald, som egner sig til forbrænding. I dag bliver stort set alt brændbart affald brændt og giver dermed el og varme til hele landet. Hvert år bliver der afbrændt 3,7 mio. tons affald på 29 affaldsforbrændingsanlæg i Danmark med en kapacitet på mellem 12.000 og 529.000 tons om året. De 3,7 mio. tons affald giver ca. 20 % af den danske varmeproduktion og ca. 4,5 % af el-produktionen. Danmark er det førende land i Europa, hvad angår forbrænding af affald. Hvert år bliver der afbrændt ca. 600 kg affald pr. indbygger i Danmark, hvilket er det suverænt højeste tal i Europa. Der foregår i denne forbindelse en del import af affald fra udlandet. Måbjergværket importerer f.eks. affald fra Skotland og England med henblik på at udnytte kapaciteten i anlægget. De omkringliggende kommuner kan ikke levere nok. I dag bliver affald set som en ressource på linje med andre brændsler. Affaldsforbrænding byder på flere tekniske udfordringer, som almindelig kraftvarmeanlæg ikke udsættes for, idet affaldets sammensætning kan variere meget. Derfor kan det være nødvendigt med sortering eller anden behandling af affaldet. Temperaturen skal ligeledes være meget høj – over 850 grader celsius for at mindske forureningen. Derudover er der særlige røgrensningsanlæg for dioxin, som udgør et særligt problem ved affaldsforbrænding. Asken fra forbrændingen kan anvendes som fyldmateriale i bygge- og vejindustrien, men noget må deponeres på grund af indhold af tungmetaller. 11 19 2.3 Øvrige anlægstyper Sammensatte anlæg, hvor man har flere kedler og fyrer med flere forskellige brændsler, er ret almindelige inden for kraftvarmsektoren. I industrien er gas det mest almindelige brændstof til procesenergi. Måbjergværket er et eksempel på et sammensat anlæg. Her producerer man også el via en dampturbine og en generator. Dette samme sker hos Arla Food HOCO i Holstebro. Her er brændstoffet gas. Fyring med olie er sjælden efterhånden, hvor gas er meget almindelig både i fjernvarmeværker og i industrien til procesenergi. Fiskemelsfabrikkerne fyrer generelt med gas. Hos FF Skagen har man mulighed for at koble over til olie som en ekstra sikkerhed. Sidste gang det skete var i 1997. Gas har den fordel, at kedlerne er relativt ukomplicerede, og det er forholdsvist let at styre emissionerne via brænderteknologien. Både gas-, olie- og kombi-brændere kan anvendes på varmtvandskedler, dampkedler, luftforvarmere og på procestekniske anlæg. Digital brænderstyring gør driften med anlægget mere overskuelig og sikker. Alle vigtige funktioner som f.eks. brændstof- og luftforsyning og flammeovervågning registreres og styres med digital præcision. Derved bliver driftsforløbet og energiudnyttelsen optimeret, og emissionerne reduceret. Via forskellige BUS-interfaces er det muligt at videregive alle driftsdata til overordnede styresystemer. Særlige lowNOx brændere har meget lave værdier af NOx i røggassen, hvilket opnås igennem en brændstofopdeling, der sikrer en helt jævn udbredt forbrænding. Generelt gælder det, at man skal tilstræbe, at luft og gas blandes bedst muligt, så der ikke fremkommer "hot spots". Betegnelsen "hot spots" dækker over områder i flammen, som er varmere end omgivelserne. Disse varme områder giver øget NOx-emission. Kul er under afvikling og erstattes især af træpiller og træflis. DONG er i gang med at ombygge flere værker til træpiller bl.a. Studstrupværket. Amagerværket ombygges til træflis. Derudover er der på grund af vindenergiudbygningen nedlagt flere værker, der fyrer med kul f.eks. Enstedværket og Stigsnæsværket. Kulfyring foregår efter flere forskellige principper. På store anlæg anvendes typisk kulstøvsfyring, hvor kullene formales og blæses ind i kedlen. Derudover findes stokerfyring og fyring med kædevandrerist. Forbehandlingen af kullene ved kulstøvsfyring sker igennem kulmøller, der findeler kullene til indblæsning. Det samme princip bruges ofte ved fyring med træpiller i store anlæg. 2.4 Emissioner styrer teknologiudviklingen Med virkning fra den 1. januar 2010 blev der indført en NOx-afgift gældende for alle anlæg i Danmark. NOx-afgiften er på brændsler, hvor der ved forbrænding sker udledning af NOx til luften. Afgiften udgør DKK 5.100 pr. ton udledt NOx i 2011. Afgiftssystemet forventes primært at give incitament til at reducere NOx- udledningen for de værker, der foretager kontinuerlige NOx-målinger og dermed har mulighed for at dokumentere deres reduktionsindsats - dvs. anlæg større end 25 MW og affaldsfyrede anlæg. De stigende krav til emissioner er en udfordring for kedelfabrikanterne især ved fyring med halm og træflis. Kvaliteten af brændslet, herunder fugtindholdet, spiller en stor rolle for, hvor godt man kan styre forbrændingen og dermed emissionerne. 12 20 Citat : ”Det er helt klart emissioner, der er sætter rammerne for teknologiudviklingen i dag og i fremtiden. Det kommer fra EU i form af skærpede krav til NOx, CO2 og støv. Især NOx emissionskravene er svære at leve op til på de almindelige anlæg. Så er der mulighed for forskellige former for tilførsel af ammoniak og aurea eller deNOx anlæg. Det ændrer ikke på effektiviteten på anlægget, men det bliver et væsentligt dyrere anlæg. Der er også en hel del sikkerhedsmæssige forhold, der skal tages højde for under driften. Ammoniak er farlig at omgås.” Det er af afgørende betydning både nationalt og internationalt, at der findes en løsning på NOx-emissionsproblemet i forbindelse med afbrænding af halm. I modsat fald kan konsekvensen være, at halm ikke kan anvendes til energiproduktion i små og mellemstore kedler. Dette vil ikke kun have alvorlige konsekvenser for de eksisterende halmværker, men også for samfundet, hvor den store uudnyttede halmressource skal bidrage til omstillingen til et fossilfrit samfund. Et stop for anvendelse af halm til energiproduktion på halmværkerne vil endvidere betyde store problemer for landbruget, da der produceres mere halm, end der er behov for til landdbrugs-/jordbrugsformål. I princippet er der to løsninger: Man kan fjerne kvælstof fra halmen, før den brændes, eller man kan reducere kvælstof i forbrændingsprocessen. Fokus ligger i dag på at reducere NOx-indholdet i forbrændingsprocessen. Grundlæggende findes der to forskellige metoder til at reducere NOx i røggassen. Selective Non Catalytic Reduction (SNCR), som er kendetegnet ved, at en type af ammoniak (NH3) sprøjtes via dyser direkte ind i kedlen. Derudover findes også Selective Catalytic Reduction (SCR), hvor NH3 reagerer med NO og danner N2 over en katalysator. SCR er en meget dyr løsning og findes derfor kun på større anlæg. Dertil kommer, at SCR, på grund af risiko for forurening af katalysatoren, ikke er velegnet til halm. Styringen af forbrændingen er imidlertid også helt afgørende for udviklingen af NOx. For kedelpasseren er det vigtigt at holde forbrændingen på et optimalt iltoverskud. Dette kan styres via målinger af CO-værdierne i kedlen. Ved at detektere og følge CO udviklingen fra start helt nede fra nogle få ppm og opefter, kan luftoverskuddet reguleres løbende til at ligge lige på grænsen til CO udvikling hele tiden, hvorved mindst muligt NOx dannes. 13 21 Som man kan se på figuren, medfører iltunderskud en kraftig CO-udvikling og tabt brændsel. Et Minimalt iltoverskud giver god forbrænding og minimal emission. For højt iltindhold giver en kraftig NOx udvikling. 2.5 Sammensatte energikoncepter Måbjergværket bliver en central del af et større energikoncept i Holstebro. Dong Energy lægger bioethanolprojektet Inbicon i dvale i 2015, og nu vil virksomheden fokusere på Maabjerg Energy Concept. Dong Energy ejer den ene halvdel af Maabjerg Energy Concept sammen med Novozymes, mens den anden halvdel ejes af Vestforsyning, Struer Forsyning og Nomi4s, der er det nye affaldsselskab for Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner. Maabjerg Energy Concept er visionen om at lave en samlet bæredygtig energiløsning baseret på lokale og CO2 neutrale råvarer, ved anvendelse af de senest nye teknologier. Projektet samtænker flere energi-(forsynings)-formål i et helhedsorienteret systemkoncept, hvor synergien mellem de enkelte løsninger udnyttes optimalt og med stor effektivitet, gennem nyttiggørelse og afbalancering af energistrømmene mellem enkeltanlæggene. Konceptet tilfredsstiller flere formål: Der produceres varme og el, biogas og transportbrændstof, og endelig udnyttes næringsstofferne til gødningsformål. Det samlede systems størrelse dimensioneres efter, at det lokale varmemarked skal kunne aftage hele varmeoverskuddet fra anlægget, uden at energi går tabt til bortkøling. Fjernvarmesystemet fungerer som kølemedie for den damp, der er nødvendig for at producere ethanol - omfanget af ethanolproduktionen og de tilførte råvaremængder er 14 22 således afpasset efter fjernvarmesystemets grundlast. Restmængderne fra bioethanolproduktionen, som består af fiber og melasse, udnyttes til energifremstilling. Fiberen anvendes til produktion af damp (og el) på kraftvarmeanlægget, og melassen anvendes til at producere biogas på biogasanlægget. Tilførslen af melasse til biogasanlægget vil mangedoble biogasproduktionen. Den biogas, som ikke kan anvendes i processen og lokalt, opgraderes til naturgaskvalitet (VE - gas). En del af denne opgradering sker ved hjælp af brint, som produceres på basis af strøm fra vindmøller. Den såkaldte VE-gas distribueres i naturgasnettet, der herved også kommer til at fungere som "balancelager" for vindmøllestrøm. Den CO2mængde, som processerne i anlæggene producerer, omsættes til ren metan. Projektets væskefraktion anvendes som gødning i landbruget. De anlæg, der anvendes til at udnytte energien i fiberen fra biogasanlægget og ligninen fra ethanolproduktionen, udformes således, at de heri værende næringsstoffer opsamles og udnyttes. Her er specielt fosforudnyttelsen helt essentiel, da dette grundstof globalt har meget stor betydning. Maabjerg Energy Concept er tæt på at kunne sættes i gang. I 2014 har projektet fået tilsagn om EU-støtte til driften på 290 mio. kr. En del andre steder i landet udvikler man også sammensatte løsninger f.eks. Thisted Varmeforsyning, der både bruger halm, affald, gas, geotermi og solvarme. Anlæggene producerer varme, el og fjernkøling. På både Måbjergværket og Thisted Varmeforsyning er der en del kedelpassere, men de passer ikke blot kedler. Kedelpasserne er involveret i driften af anlæggene på mange forskellige måder, hvilket generelt betyder, at man skal være faglært for at kunne ansættes som kedelpasser. 3 Kedelpassernes arbejdsopgaver Set i et bredt perspektiv kan man se variationerne i kedelpassernes arbejde ud fra, om de arbejder på et kraftvarmeværk eller i en forsyningsafdeling i industrien. Den specifikke pasning af kedlerne er selvfølgelig temmelig ens uanset arbejdssted, da lovgivningen om kedelpasning er den samme. Konteksten skaber imidlertid mange forskellige muligheder for at organisere arbejdet især med hensyn til de øvrige opgaver, som kedelpasserne ofte varetager. 3.1 Kedelpasserne i kraftvarmeværkerne Sammensatte anlæg, hvor man både producerer el og varme på basis af forskellige energikilder, er i dag almindelig og forventes at blive mere almindelig i fremtiden. Her er Måbjergværket et godt eksempel. Denne anlægstype skaber nogle særlige arbejdsforhold for kedelpasserne. Kedelpasserarbejdet kobles her sammen med en række andre driftsopgaver Citat: ”Vi har to affaldskedler og en halm/flis kedel. De tre kedler leverer noget damp ved højt tryk og temperatur. Den damp kan enten køre via en turbine til produktion af el, eller den kan dumpes i en lavtryksveksler – vi kalder den en bypass-veksler. Hvis turbinen har været faldt ud, så laver vi bare ren fjernvarme. Så har vi en lille termokande herude på 5000 kubikmeter som varmelager i tilfælde af udfald. 15 23 For at producere den damp skal vores anlæg have noget input. Det får den via affaldssiloen. I øjeblikket bygger vi på affald fra lokalområdet og Skive – det udgør ca. halvdelen af den mængde, vi skal bruge. I dag importerer vi affald fra England og Skotland. Biokedlen kan køre på flis og halm. Vi har et flislager og et halmlager med hvert sit indfyringssystem. Vi kan ikke køre 100% last på flis eller halm. Vi kan køre ca. 70% lidt afhængig af, hvor vådt brændslet er. Ud over det kan vi tilsætte nogle piller til brændslet, her bruger vi f.eks. piller fra frøafrens. Alt dette giver nogle restprodukter, og det er tungmetalholdigt flyveaske fra affaldskedlerne. Der er et norsk firma, som udnytter det.” To affaldskedler og én halm/flis kedel plus turbine og generator til el-produktion, modtagestationer for flis og halm med kvalitetskontrol af brændslet giver sammen med askehåndtering et temmeligt komplekst anlæg. Dette kommer også til udtryk i bemandingen. Citat: ”Vi har seks driftsmestre (maskinmestre) og 11 driftsassistenter (kedelpassere). Driftsassistenterne har vidt forskellig baggrund. Der er smede, landbrugssmed, elektriker, ufaglærte, der har taget kedelpasseruddannelsen.” Det er bl.a. maskinmestrenes opgave at udstede arbejdstilladelserne ad hensyn til sikkerheden. Det kan være i forbindelse med fejl på det elektriske anlæg og andre former for fejl og nedbrud. Derfor er der om vinteren også en maskinmester på nattevagt. Citat ”Vi har maskinmestre siddende i driften suppleret med en kedelpasser (driftsassistent). Vi har altid to mand på vagt. Der er ikke altid en maskinmester på vagt. Vi har splittet op i en sommertørn og en vintertørn. Om sommeren har vi to kedelpassere på vagt om natten. Lige så snart vi går ind i vintertørn, så er der altid en maskinmester på vagt. Når vi kører fuldlast på to affaldskedler og en biokedel, så kan det blive lidt tilspidset, fordi der er mere at løbe rundt til for kedelpasserne.” Driftsassistenterne, som alle er kedelpassere, har mange forskellige opgaver, som afspejler anlæggets sammensatte karakter. Man kører en turnusordning for at sikre en tilstrækkelig fleksibilitet f.eks. i forbindelse med sygdom. Hele logistikken omkring flyveasken er også en del af det. Citat: ”Røgrensning fylder rigtig meget i anlægget. Fra biokedlen er der et posefilter på, som tager støv ud af røggasserne, og det kommer der et flyveaskeprodukt ud af. Røgen fra de to andre kedler ledes først igennem et elektrofilter, som tager støvet, bagefter vasker man så røggasen i forskellige vasketrin – vi hiver desuden ekstra energi ud af røggasserne, inden de ledes til skorstenen”. Driftsassistenterne reparere ikke selv anlægget. I nogle tilfælde bistår de værkstedet, hvor der er to smede og to elektrikere ansat. Den ene elektriker arbejder det meste af tiden med SRO-anlægget. Det kræver meget tid i forbindelse med mindre omprogrammeringer, kalibreringer m.m. Smedene udfører svejseopgaver ud fra DS/EN ISO 3834 i forbindelse med de reparationer på anlægget, der kræver svejsning. I nogle tilfælde er det også nødvendigt at indhente svejsespecialister ude fra. Derudover er der en indkøber og to altmuligmænd, hvoraf den ene er fast smøremand. Smøremanden er ufaglært, og den anden altmuligmand er smed. Både blandt værkstedspersonalet og blandt driftsassistenterne er smedene stærkt repræsenteret. 16 24 Ved ansættelse af kedelpassere på Måbjergværket er det et krav, at man faglært. Citat: ”Hvis vi skal ansætte en kedelpasser i dag, så søger vi efter en faglært. Det hænger sammen med, at man som faglært generelt har mere i rygsækken kompetencemæssigt set. Her har man en masse teknik og maskiner omkring sig, som en faglært hurtigere kan sætte sig ind i end en ufaglært. Så vil det da være fint, hvis han også har et kedelpassercertifikat og også et krancertifikat. Så skal de også helst have truckcertifikat. Om vinteren har de en fast tørn i forbindelse med modtagelse af halm og flis. Så skal de også gerne have et LAUS-kursus.” Samlet set er der tale om helt pæne uddannelseskrav til kedelpasserne ved ansættelse. 3.1.1 Kedelpassernes efteruddannelse Måbjergværket bruger konsekvent FORCE til efteruddannelse af kedelpasserne, efter at de har taget kedelpasserkurserne på Hoverdal. Her har man udviklet nogle supplerende kurser til kedelpasseruddannelsen, der bygger på en avanceret simulator. Der er et stærkt fokus på miljøsiden i disse kurser. Citat: ”Vi bruger FORCE som en overbygning på kedelpasseruddannelsen. De har lavet nogle supplerende kurser. Vi bruger Hoverdal til selve kedelpasseruddannelsen. F.eks. vagtoverdragelse, journalisering. Hvordan hænger driften af anlæggene sammen med økonomien. Hvad sker der med økonomien, når man stiller om på anlægget? Og hvad sker der med miljøet. Miljøet er vores ”License to Operate”. Det er sådan noget, FORCE-kurset handler om. Det varer en uge. Det bygger på arbejdet med en simulator på en del af kurset. Vi sender konsekvent alle vore driftsassistenter af sted på dette kursus.” Efteruddannelsen hos FORCE består af to kurser med følgende kursusbeskrivelser. Miljøforhold omkring fyringsanlæg Varighed: 1 dag Indhold • Hvilke regler findes på området? • Hvad er BAT (Bedst anvendelige teknik) på området? • Hvordan reguleres luftemissionen fra fyringsanlæg? • Gælder der forskellige regler for nye og gamle anlæg? • Hvilke typer målinger skal der foretages og hvor tit? • Hvad er de vigtigste støjkilder? • Hvilke støjgrænser gælder? • Hvordan beregnes skorstenshøjden? • Hvilke målinger skal anvendes? • Hvad er »normale« vilkår for fyringsanlæg? • Hvilke emissioner er almindelige fra fyringsanlæg ? • Hvad er reglerne for emissioner? • Hvad kan der komme af spildevand fra fyringsanlæg? • Hvilke krav er der til udledning af spildevand? • Hvornår skal standardvilkår anvendes? • Hvilke ting skal man være opmærksom på ved revurdering af godkendelse for eksi sterende anlæg? 17 25 Udbytte • Godt kendskab til hvilken lovgivning der findes på området • Hvornår anvendes bekendtgørelser/vejledninger • Bedre til at vurdere emissioner • Kvalitetssikring af anlægsmålere • Vurdere emissionsvilkår • Kendskab til luftvejledningen omkring energianlæg • Vurdere spildevand • Gennemgang af praktiske eksempler • Regler for støj • Vurdering for anvendelse af målinger • Diskussion af konkrete eksempler • Kendskab til vilkårstyper og påbud • Hvordan emissioner kan reduceres Det næste kursus er et 4 dages kursus særligt rettet mod affaldsforbrænding. Drift af affaldsforbrændingsanlæg – niveau 1 Målsætning • At fremme forståelsen for, hvordan affaldets egenskaber påvirker driften og de enkelte anlægsdele • At give overblik over udviklingen og betydningen af driftsforstyrrelser igennem hele anlægget • At fremme forståelsen for de miljømæssige konsekvenser af uhensigtsmæssig drift og driftsforstyrrelser • At fremme forståelsen for de økonomiske konsekvenser af uhensigtsmæssig drift og driftsforstyrrelser • At fremme forståelsen for betydningen af samarbejde og kommunikation. Indhold Kurset bygger på træning med FORCE Technologys simulator til affaldsforbrændingsanlæg kombineret med teori. Deltagerne vil i grupper af to gennemføre 9-11 driftsforløb med stigende sværhedsgrad. Hver gruppe arbejder med sin egen udgave af simulatoren. Løsningen af hver opgave tilpasses til kursisternes individuelle faglige niveau (lavt, mellem eller højt). Simulatoren vil dokumentere hvert driftsforløb og rapportere vigtige resultater som energiproduktion, miljøforhold, økonomi, etc., som deltagerne gennem dialog og samtale vil diskutere. Teoretiske emner på et overordnet niveau vil blive præsenteret i relation til simuleringsforløbene. FORCE arbejde for tiden med at udvikle en efterfølger for dette kursus. Deltagere skal have mindst ét års erfaring med teknisk drift af affaldsforbrændingsanlæg. Ud over FORCE kurserne anvender Måbjergværket en række gængse kurser inden for det mekaniske og elektriske område. Dette sker på medarbejdernes initiativ. Det drejer sig om kurser inden for MIs og El-fagets uddannelsesområder. Der er ingen af driftsassistenterne, der oplever, at de har efteruddannelsesbehov, som de ikke kan få opfyldt. Virksomhederne er generelt godt tilfredse med kedelpasseruddannelsen på Hoverdal, men mener dog, at den trænger til en revision. Undervisningsmaterialet virker for 18 26 gammeldags i forhold til de teknologier, der findes på anlæggene i dag. Miljøsiden kunne med fordel fylde noget mere. 3.2 Kedelpasserne i industrien I de besøgte virksomheder i industrien er 72 timers overvågningsfri drift slået igennem de fleste steder. Ikke alle dampkedler er omfattet endnu, men det er den vej det går. Der er nogle særlige krav, der skal opfyldes for, at anlægget kan køre i 72 timer uden opsyn fra en kedelpasser. Er dampkedlen udstyret med sikkerhedsudstyr godkendt til drift uden stadig overvågning i op til 72 timer, skal udstyret kontrolleres af en sagkyndig virksomhed mindst hver 6. måned. Elektroder, svømmere mv. skal demonteres fra dampkedlen ved det årlige udvidede hovedeftersyn. Vurdering af, hvorvidt et dampkedelanlæg kan være uden overvågning af en kedelpasser i en given periode, foretages på baggrund af nødvendige oplysninger om og afprøvninger på dampkedelanlægget. Det kontrolleres, at der i dampkedelanlægget indgår sikkerheds- og kontroludstyr i overensstemmelse med relevante harmoniserede standarder og/eller Arbejdstilsynets nærmere angivne retningslinjer i At-vejledninger m.v. Der skal indhentes alle oplysninger om dampkedelanlægget, som er nødvendige for at kunne vurdere overensstemmelsen. Der foretages verifikation af det særlige sikkerheds- og kontroludstyr med dampkedelanlægget i drift. Der udstedes en skriftlig overensstemmelsesattest vedrørende de gennemførte prøvninger indeholdende entydige og klare oplysninger om dampkedlen og det særlige sikkerheds- og kontroludstyr. 72 timers overvågningsfri drift har skabt muligheder for at udvikle en ny arbejdsdeling omkring kedelpasserarbejdet. På de besøgte fiskemelsfabrikker og Arla Foods HOCO er det typiske, at der kun findes én egentlig kedelpasser, som står som kedelhusansvarlig. Citat: ”Da jeg begyndte at arbejde her for en del år siden, da var lærte. Jeg var den første håndværker, der blev ansat herovre. Til delpasser med en håndværksmæssig uddannelse, men de er nu automatiseringen i de senere år har betydet, at der nu kun er mig kedelpasserne ufagsidst var der tre kegået på efterløn, og tilbage.” Det er vurderingen, at jobbet som kedelhuspasser ikke nedlægges som følge af yderlig automatisering, så længe der er tale om meget store anlæg. På fiskemelsfabrikkerne starter man anlægget op, når der er fisk, og når råvarerne udebliver, så lukker man anlægget ned igen. Der er store udsving på disse store anlæg, hvor man f.eks. i Skagen bruger mere end 100.000 kubikmeter gas i døgnet ved fuld last. Den kedelhusansvarlige er her nødvendig for at sikre et samlet overblik over anlæggets tilstand og har andre opgaver end blot det at passe kedlerne. Typisk udfører den kedelhusansvarlige et driftsregnskab for kedelhuset og koordinere vagterne for de øvrige medarbejdere med kedelpassercertifikat, som kan arbejde i andre afdelinger f.eks. i vedligeholdelsesafdelingen. Citat: ”Forsyning er en afdeling for sig, og værkstedet har alle reparationer i produktionen. Alle smedene på værkstedet har kedelpassercertifikat, alle elektrikere har kedelpassercertifikat. De er inde i en vagtordning, som involverer kedelhuset. Hvis det kni- 19 27 ber, ringer de til mig. De er ansat på værkstedet, men de varetager en driftsopgave i kedelhuset som kedelpasser. Vi har stadig nogle kedler under 24 timers overvågningsfri drift. Så kommer NN i morgen og tager vandprøver af fødevand og vandprøver af kraftvarmekedlen. Det gør han også søndag. Jeg har ingen medarbejdere i kedelhuset – kun mig selv, og jeg hjælper med vedligehold, når jeg har tid. Min opgave er også at se efter luftkompressorer, kølemaskiner, den daglige drift af kedlerne – tage vandprøver og forskellige ting. Jeg har mit eget kontrolrum her.” Det er altså vedligeholdelsesafdelingen i produktionen, der foretager en væsentligt del af de praktiske driftsopgaver i kedelhuset. Det er en ret almindelig måde at organisere denne del arbejdet på. Der er dog også eksempler på, at det er medarbejdere i produktionen, der har kedelpasserarbejdet som en del af deres arbejde. Endelig kan anlæggene være så store, at de indgår i en forsyningsafdeling, hvor medarbejderne i forsyningsafdelingen varetager driften af kedlerne sammen med andre opgaver. I alle tilfælde er det faglærte, man efterspørger til kedelpasserarbejdet, ofte smede. Sikkerhedseftersyn skal foretages af en sagkyndig virksomhed ude fra. Kedelrensning varetager man ofte selv og også en del reparationer og vedligehold på anlægget, f.eks. udskiftning af pakninger m.m. Reparationer på selve kedlerne er imidlertid specialistarbejde. Citat: ”Reparationer på kedlerne foretages af leverandøren (Danstoker og Aalborg Boilers). De har et serviceteam, der har gjort det mange gange. De har de rigtige certifikater. Vi har så Inspecta til at inspicere reparationerne efterfølgende.” På Triplenine har man to kulkedler og to gaskedler. Det er Vølund, der har servicen på dem – de er af ældre dato. Kulkedlerne sætter en særlig dagsorden for kedelpassernes arbejde. Citat: ”Kedelpasserne er hovedsageligt ansat til at passe kedlerne, men de kan også gå ind og reparere anlægget. Det forhold, at vi har et kulanlæg, skaber et større behov for kedelpassere. Det betyder, at vi har et stort aske- og slaggesystem, der skal holdes kørende, og hele fodringen af kulkedlerne foregår også ved hjælp af en fuldautomatisk kran, der tager kul ind fra vores kullager. Vi har valgt ind til nu, at vi vil have kedelpassere på hele tiden, og så må vi finde noget mere arbejde til dem – nogen af dem kan også passe noget af procesudstyret. Vi har lidt problemer rent fagligt, fordi de er faglærte og organiseret i Metal, og resten af medarbejderne i produktionen er organiseret i 3 F (procesoperatører og ufaglærte). Vi kan køre 24 timers overvågningsfri drift, men vi har altså kedelpassere på i 24 timer i døgnet. De følger produktionsholdene. Vi har tre kedelpassere i alt.” Kedelpasserne er her som udgangspunkt kedelpassere og i det omfang, de har tid til det, udfører de en række reparationer, men de kan også gå ind i driftsopgaver i produktionen, hvis behovet er der. Også her skal kedelpassere være faglærte med henblik på at kunne udføre en række vedligeholdelsesopgaver og reparationer på anlægget. Citat: ”Vi foretrækker, at de har en faglært baggrund. De to af dem er mekanikere, og en af dem er smed. Det mest afgørende er, at de er faglærte, og hvad det er for en person. Kedelpasserne laver også vedligeholdelsesopgaver på kedlerne. Når vi har lavsæson, så er de selv med til at skrue i tingene. Rensning af både fyringssiden og vandsiden af kedlerne. De skal så vidt muligt være selvhjulpne med vedligehold. Vi kræver, at de har et ret højt fagligt niveau, sådan at de har den tekniske indsigt i anlægget. Hvis der ryger en pumpe i produktionen, og de er ledig, så kan de også være 20 28 med til at skifte den. De laver en del ting i produktionen også. Ventiler, trykluftsystemer og den slags. De indgår i et bredere vedligeholdelsesteam.” Der er eksterne firmaer involveret, men ikke meget ud over det, der er obligatorisk. Kedelpasserne klarer en stor del selv. Citat: ”Vi har en årlig gennemgang af kulkedlerne, og der bruger vi Vølund. Vi har et vandre-ristsystem, og det vil vi ikke selv arbejde med. Almindelig løbende vedligehold og småreparationer – det klarer kedelpasserne selv. Rensning af afluftere, skift af en fødevandspumper, skift af posefiltre, opsætning af et nyt rør – den slags ting gør de selv. Eftersyn af kranerne lader vi også kranfirmaerne om.” 3.2.1 Kedelpassernes efteruddannelse Ud over kedelpasseruddannelsen og de obligatoriske gaskurser nævner flere, at de har været på Hoverdal i kurset inden for vandbehandling (nr. 45850). Generelt følger kedelpasserne den samme efteruddannelse, som vedligeholdelsesmedarbejderne følger f.eks. inden for styring og regulering, svejsning, pumper m.m.. Det er typisk efteruddannelse inden for MIs område, men der er også eksempler på, at kedelpassere følger procesoperatørernes efteruddannelse inden for det procestekniske område. På fiskemelsfabrikkerne har man et efteruddannelsesprogram, som kedelpasserne også deltager i med henblik på at få indsigt i den produktion, de leverer damp til. I dette uddannelsesprogram indgår et AMU-kursus på 7 dage: Nr. 46929 Forædlingsteknik i ben- og fiskemelsindustrien. I dette kursus er der også et anlægsteknisk indhold bl.a. om SRO anlæg. Også i de besøgte industrivirksomheder er der tilfredshed med AMU-Hoverdals kurser inden for kedelpasserområdet. Flere giver dog udtryk for, at uddannelsen trænger til en modernisering – også undervisningsmaterialet. Der er f.eks. for stor vægt på kul har nogle nævnt. Citat: ”Lidt mere moderne anlæg på Hoverdal og også lidt modernisering af kedelpasseruddannelsen, men man lærer, det man skal, og de er dygtige derude.” Der er ingen, der giver udtryk for et konkret behov for nye efteruddannelseskurser inden for kedelpasserområdet. De fleste henviser til, at en revision af kedelpasseruddannelsen vil være tilstrækkelig. Selvfølgelig kan man blive dygtigere på det anlægstekniske i al almindelighed, men det er spørgsmålet, om man reelt kan omsætte den ekstra uddannelse i arbejdet. Under det automatiktekniske område har der tidligere været udviklet tre kurser i samarbejde med kraftvarmeværkerne. Disse kurser har været udbudt siden 2009, men er aldrig gennemført på grund af meget få eller ingen tilmeldinger, og er derfor nedlagt igen. Det drejer sig om følgende kurser: 42739 Kraftvarmeværkets delelementer Deltageren har kendskab til sammenhængen mellem kraftvarmeværkets delelementer og har forståelse for kraftvarmeværkets funktioner. 21 29 42740 Kedler og turbiner på større kraftvarmeværker Deltageren opnår indgående kendskab til kedler og turbiners opbygning, sikkerhedssystemer og lovgivning. 42741 Miljø og røgrensning på kraftvarmeværker Deltageren opnår indgående viden om miljø og røgrensning. Herunder lovgivning på området og miljømålinger Ingen af de besøgte kedelpassere havde budt ind på disse kurser, og umiddelbart virker det til, at de overlapper kedelpasseruddannelsen en hel del. 3.2.2 Kurserne på AMU-Hoverdal AMU-Hoverdal gennemfører følgende kurser inden for det varmetekniske område ifølge 2015 programmet: 44375 Oliefyr, fejlfinding på automatikkomponenter 45908 Eftersyn og rep. på oliefyrede kedelanlæg under 100 kW 45852 Certifikat B i pasning af kedler, type 1 og 2, (Almindeligt kedelpassercertifikat) 45852 + 45846 Certifikat B i pasning af kedler, type 1 og 2, (Almindeligt kedelpassercertifikat) samt Udvidet kedelpassercertifikat, type 3 45847 Udvidet kedelpassercertifikat, type 1 + 2 45850 Drift af vandbehandling på kedelanlæg 45292 Gasteknik, større kedelanlæg, kontrol og måling. 45293 Gasteknik, større kedelanlæg, drift og vedligeholdelse 47710 Risikovurdering ved arbejde på et kraftvarmeværk - NY! 47725 Drift og vedligehold på et kraftvarmeværk - NY! Inden for oliefyrsområdet er der ikke konstateret nye uddannelsesbehov set i forhold til det nuværende udbud. Dette er også opfattelsen på AMU-Hoverdal. Det samme er tilfældet på gasområdet. De to nye kurser afspejler udviklingen på kraftvarmeværkerne og har følgende målformulering. 47710 Risikovurdering ved arbejde på et kraftvarmeværk – varighed 2 dage På baggrund af et grundlæggende kendskab til et kraftvarmeværks opbygning og virkemåde, kan deltageren bidrage til at identificere og vurdere de risikofaktorer, der findes ved arbejdet på et kraftvarmeværk. Deltageren kan identificere risikofaktorerne og foretage en indledende og opfølgende risikovurderinger inden for følgende områder: - anlæg under tryk, - anlæg med kemiske og biologiske stoffer, - anlæg i nærheden af spændingsførende dele, - i miljøer med eksplosive atmosfærer, hvor EU’s ATEX direktiver er gældende (ATEX-zoner) - ved varmt arbejde, - i beholdere, kanaler, brønde og andre lukkede rum, - kranløft f.eks. samløft, - koordinering af flere entreprenører på samme arbejde, - urutinerede medarbejdere, - miljørisiko (udslip til jord, vand og luft) Ved arbejdsopgaver, hvor der vurderes særlig alvorlig risiko, kan deltageren udarbejde en sikker jobanalyse ved hjælp af relevante risikovurderingsmetoder fx ”Sikker Job Analyse” (SJA). Deltagerne kan endvidere medvirke til at udbrede kendskabet til sikker personlig og kollegial adfærd på et kraftvarmeværk, herunder rådgive kollegaer og fungere som rollemodel for sikker adfærd på et kraftvarmeværk. 22 30 Under interviewene og rundgangen på både kraftvarmeværker og dampanlæg i industrien, var det tydeligt, at det sikkerhedsmæssige fylder meget, men der er ikke udtrykt specielle uddannelsesbehov i denne forbindelse. Alligevel virker dette kursus relevant, fordi det samler en række sikkerheds- og risiko-problemstillinger, som man er tilbøjelig til at se som adskilte. I jobbet som kedelpasser er det vigtigt at kunne danne sig et overblik ud fra et samlet billede af de risici, der findes i jobfunktionen og de regler, der gælder i denne forbindelse. Målet er oprindeligt udviklet til FKB 2782 (AA) Operatøropgaver i el-forsyning (moder-FKB). 47725 Drift og vedligehold på et kraftvarmeværk – varighed 3 dage Efter gennemført uddannelse kan deltageren medvirke ved alle de daglige drifts- og vedligeholdelsesopgaver, der er på et kraftvarmeværk. Opgaverne udføres på baggrund af viden om et kraftvarmeværks hoved- og delkomponenter i form af kedler, turbiner og tilhørende hjælpeudstyr og deres opbygning, funktion og virkemåde. Deltageren har viden om vandbehandling, brændselstyper, røggasanalyser og røgrensningssystemer samt kendskab til analyser på råvand, spædevand, fødevand, kondensat og kedelvand. På baggrund af denne viden kan deltageren udtage prøver af vand og brændselstyper til analyse i overensstemmelse med gældende retningslinjer. Deltagerne har endvidere kendskab til love, bekendtgørelser og forskrifter, der vedrører anlæg under tryk, og kan på baggrund heraf handle sikkerhedsmæssigt korrekt i forhold til disse anlæg. Målet må antages at henvende sig til medarbejdere på kraftvarmeværker, der ikke er kedelpassere med certifikat. Der er et betydeligt overlap til kedelpasserkurserne og til vandbehandlingskurset 45850. Målet er oprindeligt udviklet til FKB 2782 (AA) Operatøropgaver i el-forsyning (moder-FKB) og antages at henvende sig til forsyningsoperatører. Der er ingen behov for særlige uddannelsesstrukturer ud over dem, der fastlægges via de forskellige kedelpassercertifikater. 3.3 Det smedetekniske perspektiv Der er ingen i de besøgte virksomheder, der oplever et særligt VVS-teknisk indhold i de opgaver, som smedene udfører. Efteruddannelsesmæssigt fokuserer man på processerne i anlæggene herunder i kedlerne og det tilhørende udstyr samt de processer, som kedlerne leverer damp til. Derudover fokuserer smedene på efteruddannelse inden for styring og regulering samt det el-tekniske i øvrigt herunder pumper, ventiler osv. Hvis man skal sætte en profilbetegnelse på disse smede, så er det ”den procestekniske smed”. Det er meget almindeligt, at kedelpasserne er smede netop på grund af de smedetekniske kompetencer i forbindelse med reparationer og vedligehold på anlæggene. Derudover indgår disse kedelpassere typisk som smede i forskellige reparations- og vedligeholdelsesopgaver i virksomhedens produktion. Disse opgaver er ikke anderledes, end hvis smeden var ansat i en vedligeholdelsesafdeling i en proces- eller fødevarevirksomhed. Det ser man tydeligt hos Arla Foods, hvor kedelpasserarbejdet for de fleste kedelpassere smelter helt sammen med arbejdet i vedligeholdelsesafdelingen. Under virksomhedsbesøgene er der nævnt uddannelsesbehov inden for det smedetekniske område, men disse kurser findes allerede enten under det automatiktekniske 23 31 område eller som efteruddannelse for procesoperatører. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at smedene i stigende grad skal kunne forstå virkemåden af den eltekniske del af anlæggene. Styring og regulering er nødvendig som grundviden for mange smede, der arbejder som kedelpassere og samtidig er vedligeholdelsesmedarbejdere i proces- og fødevareindustrien. 3.4 Opsamling vedrørende kedelpassere Man kan ikke længere se kedelpasseruddannelsen isoleret, netop fordi kedlen befinder sig i en helt anden teknologisk kontekst end tidligere. Automatisering og meget mere avancerede og sammensatte anlæg gør, at kedelpassere typisk løser mange andre opgaver i forbindelse med anlæggets drift. Dette gør, at kedelpassere i dag er faglærte og ofte med en smedeuddannelse. Krav vedrørende emissioner styrer teknologiudviklingen i og omkring kedlerne. De stigende krav til emissioner er en udfordring for kedelfabrikanterne især ved fyring med halm og træflis. Kvaliteten af brændslet, herunder fugtindholdet, spiller en stor rolle for, hvor godt man kan styre forbrændingen og dermed emissionerne. Set i et bredt perspektiv bestemmes variationerne i kedelpassernes arbejde ud fra, om de arbejder på et kraftvarmeværk eller i industrien. På et kraftvarmeværk kobles kedelpasserarbejdet sammen med forskellige driftsopgaver på værket. I industrien kobles kedelpasserarbejdet sammen med opgaver inden for vedligehold i produktionen eller konkrete produktionsopgaver. På store anlæg i industrien med flere dampkedler er det almindeligt, at en kedelpasser er kedelhusansvarlig på fuld tid, selvom man har indført 72 timers overvågningsfri drift. Dette betyder normalt, at der ligger flere opgaver under kedelhuset f.eks. tilsyn med kompressorer, driftsregnskab for kedelhusets anlæg, koordineringsopgaver for tilsyn, vedligehold m.m. For kedelpassere på affaldsforbrændingsanlæg er det almindeligt at følge efteruddannelsen hos FORCE. Her er der et stærkt fokus på lovgivningen omkring forbrændingsanlæggene og miljøet. En del af undervisningen bygger på en avanceret simulator. Der er ingen, der giver udtryk for et konkret behov for nye efteruddannelseskurser inden for kedelpasserområdet. De fleste henviser til, at en revision af kedelpasseruddannelsen vil være tilstrækkelig. Under det automatiktekniske område har der tidligere været udviklet tre kurser i samarbejde med kraftvarmeværkerne. Disse kurser har været udbudt siden 2009, men er aldrig gennemført på grund af meget få eller ingen tilmeldinger, og er derfor nedlagt igen. Det er bemærkelsesværdigt, at smedene i stigende grad skal kunne forstå virkemåden af den el-tekniske del af anlæggene. Styring og regulering er nødvendig som grundviden for mange smede, der arbejder som kedelpassere og samtidig er vedligeholdelsesmedarbejdere i proces- og fødevareindustrien. Kurser findes allerede f.eks. inden for automatik- og procesområdet. 24 32 4 Klimateknisk område Begge besøgte virksomheder har ingen efteruddannelsesbehov inden for opbygning og montage af klimaanlæg, som de ikke kan få dækket i dag. Fremgangsmåderne er i ret høj grad standardiseret, og montagen sker ud fra tegninger og vejledninger, der er fremstillet af de ingeniører, der projekterer den pågældende løsning. Typisk er det også ingeniører, som fører tilsyn med montagearbejdet. Citat: ”På servicesiden skal du have en faglært uddannelse og noget efteruddannelse i ventilation. I forbindelse med montage af anlæg er der ikke særlige uddannelseskrav. Der er der jo tegninger og anvisninger fra ingeniørerne, som viser hvordan, det skal hænges op.” Ikke overraskende er der tale om en branche i betydelig vækst. Hos Caverion vurderes fremtidsudsigterne som gode. Citat: ”Vi har ca. 30 vent-teknikere i Skovlunde. Måske 10 i Ringsted – 70-80 i alt. Vi har ikke tænkt os at blive mindre. Målgruppen bliver større. Du bygger jo ikke et hus i dag uden mekanisk ventilation. Inde i byen står der mange gamle bygninger, hvor der ikke er ventilationsanlæg. Her ligger der også mange arbejdsopgaver i fremtiden. I mange virksomheder er der meget fokus på indeklima, så der bliver proppet mere og mere teknik ind i husene.” Den største del af servicearbejdet foregår i større kontorbygninger, skoler, hoteller mv. og i industrien. Enfamiliehuse indgår ikke i kundekredsen. Citat: ”Vi har boligforeninger, hvor der sidder en central udsugning. Udsugning til enkeltstående boliger er ikke noget vi gør noget i. Det er store anlæg. Vi laver rigtig meget på kontorer og også i industrivirksomheder. Vi laver rigtig meget på Novo. Der er rigtig meget rift om industrikunderne, fordi det er der, pengene ligger. Der er lidt langt mellem aftagerne, fordi mange store virksomheder har deres egne afdelinger med ventilationsfolk. Facility afdelingen på Grundfos og Danfoss har vi så lige præcis noget på. På Danfoss har vi overtaget deres folk, og så servicerer vi virksomheden som en udefra kommende leverandør. Det er en ret almindelig konstruktion. Vi har også faste folk på Novo, der er der året rundt.” 4.1 Service på klimaanlæg Alle servicemedarbejdere i de besøgte virksomheder er faglærte, typisk smede, men der findes også elektrikere og automatikteknikere, der arbejder som serviceteknikere. Citat: ”Tidligere handlede service meget om at skulle skifte remme lejer og den slags. I dag handler det mere om energioptimering, og her er det styringsmæssige enormt vigtigt. Den sammenhæng er vigtig at forstå både teoretisk og praktisk. Er der f.eks. en fejl, der gør, at anlægget sætter køl og varme på samtidig?” Overordnet er virksomhedernes uddannelsesbehov også knyttet til det forhold, at smedene ikke har en el-teknisk baggrund. 25 33 Citat: ”El og smedearbejde overlapper mere og mere. Smedene skal vide mere om el end tidligere. I dag er en motor ikke bare en motor. Nogle gange er der indbygget frekvensomformere i dem. Det er ikke bare en klump mekanik – de er også optimeret.” Den klimatekniske uddannelse erhverves via efteruddannelse i AMU og igennem leverandørkurser. Teknisk service indeholde de samme jobfunktioner på tværs af forskellige firmaer. Her er der også sket en betydelig standardisering af arbejdsopgaverne. Citat: ”Den måde, vi arbejde på, svarer helt til vore konkurrenter. Mange af os har jo arbejdet hos dem. På den måde er ventilationsbranchen en lille verden.” Ensartetheden i de klimatekniske serviceydelser udspringer af især to standardiserede serviceordninger. 4.1.1 Lovpligtigt 5 års eftersyn I Danmark skal større ventilationsanlæg have udført et energieftersyn hvert 5. år. Denne ordning er implementeret på baggrund af EU's bygningsdirektiv samt dansk lovgivning. Formålet er at fremme besparelser og øge energieffektiviteten i ventilations- og klimaanlæg. Et anlæg er omfattet af ordningen, hvis summen af mærkepladeeffekterne for kompressormotor eller ventilationsmotorerne i indblæsning og udsugning er 5 kW eller derover. Ventilations- og klimaanlæg i bygninger til erhvervsmæssig produktion i forbindelse med industri, håndværk, landbrug, gartneri og lignende er undtaget fra ordningen. Ved inspektionen foretages målinger på anlægget og anlæggets energieffektivitet beregnes. Inspektionsrapporten indeholder forslag til forbedringer af energieffektiviteten. Ved eftersynet foretages målinger og beregninger på anlægget, men der sker ingen service. Det lovpligtige eftersyn indeholder heller ikke en behovsanalyse i forhold til indeklima. Det lovpligtige eftersyn skal udføres af en eftersynsvirksomhed, der er blevet akkrediteret af DANAK eller et tilsvarende akkrediteringsorgan. Akkrediteringen sker efter standarden DS/EN ISO/IEC 17020, der vedrører generelle kriterier for forskellige typer af organer, der foretager inspektion. Inspektion er en uvildig bedømmelse eller overensstemmelsesvurdering, hvor det konstateres, om materialer, produkter, installationer, processer eller serviceydelser lever op til specifikke krav. I 2013 er der udviklet et 2 dages AMU-kursus vedrørende køling og køleflader i ventilationsanlæg. Kursets nummer og titel er: 47630 Køleanlæg på ventilations- og klimaanlæg. Uddannelsens målgruppe er ventilationsmontører som udfører det af Energistyrelsens krævede og lovpligtige ventilationseftersyn hvert 5 år på anlæg med en motoreffekt på 5 kW og derover. Energistyrelsen kræver, at ventilationsmontøren har et dokumenteret kendskab til mindre køleanlæg og køleflader i ventilationsanlæg, således at han ved gennemgang af ventilationsanlægget kan aflæse måledata og tolke måleresultaterne og i forbindelse med indberetning kan rådgive kunden om mulige energibesparelser. Uddannelsen indgår i en række kurser, der udgør en klimateknisk uddannelse, idet ventilationseftersyn af disse anlæg kræver, at virksomhederne er DANAK-akkrediteret. 26 34 DANAK er en erhvervsdrivende fond, der af Sikkerhedsstyrelsen er udpeget til at være det nationale akkrediteringsorgan i Danmark. DANAK er en forkortelse for Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond. Som nationalt akkrediteringsorgan står DANAK for akkreditering på det tekniske område. For at blive akkrediteret skal montørerne i virksomheden have en godkendt uddannelse. Kravene til den godkendte uddannelse er, at virksomhedens medarbejder ud over kursus nr. 47630 har gennemgået følgende klimatekniske uddannelse fra FKB 2608 Klimateknisk område: AMU AMU AMU AMU AMU 44990 44555 44997 44998 40198 Klimateknik, service drift Klimateknik, drift af klima- og ventilationsanlæg Klimateknik, Indregulering af ventilations- klimaanlæg Klimateknik, Måling af termisk og akustisk indeklima Elektronisk indberetning af lovpligtige eftersynsrapporter 4.1.2 VENT-ordningen Det lovpligtige eftersyn og VENT-service er to forskellige ordninger. VENT-service vedrører den daglige drift. Det lovpligtige 5. års eftersyn er et energieftersyn. I forbindelse med VENT-service udføres de samme målinger. Disse data bruger montøren til at vurdere, om driften er optimal i forhold til indeklimaet og til at eliminere fejl og mangler på ventilationsanlægget. Det er dog ikke obligatorisk at måle effektforbruget på motorerne, som driver ventilatorerne. Det er tilstrækkeligt at måle ampereforbruget for at vurdere, om motoren er ens belastet. VENT-ordningen er en kontrolleret serviceordning for drift og vedligehold af ventilationsanlæg. VENT-ordningen sikrer, at ventilationsanlægget altid lever op til de aktuelle krav til ventilation, og kvaliteten sikres ved uvildig stikprøvekontrol gennemført af Teknologisk Institut. Virksomhederne er certificeret til at gennemføre service efter VENT-ordningen. Alle virksomhedens serviceteknikere er certificerede under denne ordning og har gennemført og bestået et særligt certifikatkursus. Det uddannelsesmæssige grundlag for VENT-ordningen bygger på et samarbejde mellem AMUHoverdal og Teknologisk Institut, der står for prøveaflæggelsen. VENT-ordningen sættes i værk hos kunden i forbindelse med det første servicebesøg, hvor der bliver indgået en aftale om, at servicering af anlæg og tekniske installationer skal foretages efter VENT-ordningens krav. Der udføres standardiserede kontrolmålinger af alle de nødvendige parametre samt beregning af ventilationsanlæggets effektivitet med nøgletal til brug for senere sammenligning. Der er ca. 60 virksomheder tilsluttet VENT-ordningen. VENT-ordningen udgør en kvalitetssikring af service på klimaanlæg. En del virksomheder er ikke med i ordningen og udfører alligevel service på klimaanlæg. Af de besøgte virksomheder er Caverion med i ordningen, hvor Jonassen Ventilation har valgt ind til videre ikke at være med i VENT-ordningen, men følger de samme principper for god teknisk service. Jonassen Ventilation projekterer og laver service på store anlæg inden for proces- og komfortventilation og bruger også AMU-Hoverdal til efteruddannelse af deres serviceteknikere. 27 35 4.2 Klimateknisk efteruddannelse AMU-Hoverdal har udviklet en anbefalet uddannelsesstruktur inden for det klimatekniske område, som både tilgodeser VENT-ordningen og det lovpligtige 5 års eftersyn. An be fa le t k u r su sr æ k k e følge for de t k lim a t e k n isk e om r å de Klim a t e k n ik , se r vice og dr ift 4 4 9 9 0 - 1 u ge Tidl. Klim at eknik, service/ drift B - 41275 I n dr e gu le r in g a f ve n t ila t ion s- og k lim a a n læ g sa m t V AV - a n læ g 4 4 9 9 7 – 1 u ge Tidl. Klim at eknik, indreg. af anlæg - 41279 START M ED : m å lin ge r og Tidl. Klim at eknik, m ålinger af indeklim a - 41280 k om pon e n t e r 4 4 9 8 8 - 1 u ge Tidligere Klim at eknik, A 41273 En e r giopt im e r in g a f ve n t ila t ion s- og k lim a a n læ g 4 4 5 5 5 – 1 u ge 4 0 1 7 9 – 4 da ge Tidl. Klim at eknik, service/ drift C - 41276 Erst at t er kurset Energiopt im ering via CTS Køle a nlæ g på ve n t ila t ion s- og k lim a a n læ g 47630 2 da ge I n du st r ive n t ila t ion sa n læ g, se r v ice / dr ift 4 4 9 8 7 – 4 da ge Tidl. Klim at eknik, I ndust rivent ilat ion - 41271 M å lin g a f t e r m isk og a k u st isk in de k lim a 4 4 9 9 8 – 4 da ge Klim a t e k n isk e Klim a t e k n ik , dr ift a f k lim a - og v e n t ila t ion sa n læ g D im e n sion e r in g a f k lim a t e k n isk e a n læ g AKKRED I TERI N G og V EN T- ce r t ifice r in g Personer, der er ansat i virksomheder, som beskæftiger sig med service, reparation og energioptimering af klima- og ventilationstekniske anlæg og som tidligere har gennemgået uddannelserne 44990, 44555, 44997 og 44998. 4 4 9 9 9 – 1 u ge Tidl. Klim at eknik, dim ensionering af anlæg - 41281 VEN T- or dnin g, opk va lifice r in g 4 5 0 0 0 – 4 da ge Ce n t r a lise r e t Tilst a n dsove r vå gn in g og St yr in g Tidl. Klim at eknik, opkvalificering t il VENTordning - 41282 Ele k t r on isk in db. a f lovpligt ige e ft e r syn sr a pp. 4 0 1 7 8 – 1 da g V I GTI GT: Deltagerne bør som minimum have viden svarende til UVM-fag 44988 og 44990. 4 4 9 9 1 – 1 u ge Tidl. Klim at eknik, CTS- syst em er - 41277 VEN T- or dn in g Prøveaflæggelse på Hoverdal Klim a t e k n ik , fe j lfin din g på a u t om a t ik k om pon e n t e r Afh olde s a f Te k n ologisk I n st it u t 1 dag Grundlæggende El-teknik ( I kke AMU- uddannelse) 4 4 3 7 5 – 1 u ge AM U Hoverdal Yderligere informationer Tlf. 97348011 December 2013/knh 28 36 Generelt er der tilfredshed med undervisningen på AMU-Hoverdal hos de besøgte virksomheder. Citat: ”De folk vi har ansat er dygtige mennesker, men de er håndværkere, og de er ikke alle sammen gode til skolebænken. Desto mere vigtigt er det, at det er interessant og opleves relevant i forhold til det daglige arbejde. Der er flere, der giver udtryk for, at det er lange dage, og der er meget teori i kurserne. På Hoverdal er de altså dygtige til at gøre undervisningen levende og afvekslende.” Der er også stor tilfredshed med de undervisningsanlæg, der findes på AMU-Hoverdal. Citat: ”Hoverdal har meget mere ventilationsanlæg og teknik end Næstved. De har ét stort anlæg, hvor der er alle komponenter på, og så er der flere små anlæg rundt omkring. Det store anlæg er rigtig godt til undervisning, fordi det er meget opdelt i sektioner og er til at overskue. Det giver en god forståelse. Der betyder alderen på anlægget ikke noget. Her er der ingen fidus i at stille et helt nyt anlæg op. Det, som kan være en problemstilling, er så, at komponenterne skal opdateres løbende.” 4.2.1 Virksomhedernes efteruddannelsesbehov Virksomhedernes efteruddannelse varetages i det væsentlige via AMU-kurserne i uddannelsesstrukturen fra Hoverdal. Man følger i et beskedent omfang nogle leverandørkurser f.eks. hos Trend. Begge virksomheder har de samme uddannelsesbehov i forhold til det el-tekniske område, som, de mener, ikke er tilstrækkeligt dækket i den nuværende uddannelsesstruktur. Citat: ”En dybere strømforståelse vil være helt fantastisk – det er noget, vi har efterspurgt i mange år. Det er rigtig svært for os selv at lære nogen op i det. Vi har forsøgt at sætte nogle forløb i gang i virksomheden, men det fungerer ikke særligt godt. Hvis man kunne få det sat sammen i et forløb, der giver mening for teknikerne, så vil det både være givende for dem og virksomheden. Det er helt sikkert det samme behov, de har i de øvrige virksomheder.” Uddannelsesbehovene udspringer til dels af, at den foretrukne faggruppe i disse virksomheder er faglærte smede. Citat: ”De fleste af teknikerne starter her som smede. Mange har ikke en el-faglig uddannelse. Jeg er selv udlært automatikmekaniker og har dermed også en el-faglig baggrund. Den har mine kolleger ikke. Og det er meget vigtigt at dække den del også. Tegningsforståelse, hvordan ser tegningerne ud. Her har vi stærkstrømmen – her har vi svagstrømmen. Hvor skal jeg måle, hvordan skal jeg indstille mit instrument. Virker det sandsynligt, det jeg måler her. Lave kredsløbsanalyse ud fra kendskabet til komponenter og elektriske kredsløb.” Den mere grundlæggende efteruddannelse i det el-tekniske skal sigte på at teknikerne får en dybere indsigt i det styringstekniske, som er så afgørende i nye klimaanlæg i dag. Citat: ”Styringsdelen vil det være godt at få mere tag i. Vi har 32 teknikere, og det er inden for det el-tekniske, vi har det største behov for efteruddannelse. Det mekaniske 29 37 og maskinelle det kan du øve dig på i marken. Det kan du ikke på en el-styring. Det er også der, vi har behov for, at der bliver bygget noget mere teori på. Det kan du ikke klare ved sidemandsoplæring. Basisviden inden er nødvendigt, og så kan du selvfølgelig tage ud med en kollega og blive endnu dygtigere.” Lejeanalyse udføres undertiden på klimaanlæg, men begge virksomheder vælger at hyre specialister ude fra til disse opgaver. Citat: ”Værktøjer til lejeanalyse har vi ikke – vi har haft det – men det er meget dyrt, disse værktøjer, og vi har for få opgaver, til at vi kan afskrive det fornuftigt. Vi bruger meget ABB, hvis en kunde vil have lavet en analyse af en motor.” Et tydeligt efteruddannelsesbehov er kundeservice, kommunikation og salg. Citat: ”En væsentlig del af det at lave god service i dag, det er at kunne vejlede og rådgive kunderne. Der skal man være godt klædt på teknisk for at kunne det. Det at kunne formidle sin viden om ventilation til kunden er meget vigtigt. Reelt burde de have et lille kursus, der hedder kundeservice og salg i ventilationsbranchen. Det er meget vigtigt at kunne i sammenhæng med serviceopgaverne. Det kan f.eks. også handle om rådgivning i forhold til energioptimering. Jeg tror, at to dage med salg og kundeservice ville være godt – for sig selv. Det kunne være rigtig godt med service – rådgivning - kommunikation – salg/mersalg. Men det skal være målrettet ventilationsområdet.” Det er altså ikke brede merkantile kurser, man efterspørger, men specifikke kurser, hvor arbejdet som tekniker i ventilationsbranchen er omdrejningspunktet. 4.2.2 AMU-kurserne i uddannelsesstrukturen VENT-ordningen og det lovpligtige 5 års eftersyn sætter sin egen indholdsmæssige dagsorden for de fleste af kurserne i uddannelsesstrukturen. Der er generel tilfredshed med kurserne, men der er også nogle, der føler, at de lærer for lidt set i lyset af en længere erfaring inden for området. Med andre ord er det en bred målgruppe, der er tvunget til at tage kurserne som en betingelse for virksomhedens certificering og akkreditering. Citat: ”I og med at vi er med i VENT-ordningen, så har vi forpligtet os til at sende vores teknikere af sted på de her kurser, uanset hvilken er faring de har i forvejen, og så kan det måske godt være, at hvis man har været 20 år i branchen, så virker nogle af kurserne måske lidt for elementære. Det er der ikke noget at gøre ved.” I nogle tilfælde handler det om en forventningsafstemning. Der mangler en mere omfattende beskrivelse af indholdet i kurserne. Her er målformuleringerne ikke nok. Citat: ”Jeg tror også, at det handler om forventningsafstemning. Der mangler nogle bedre beskrivelser af kurserne. Vi spørger altid ind til, hvilke udbytte folkene har fået af kurserne, og der synes jeg ofte at spore en vis skuffelse – det rammer ikke helt. Jeg tror det handler om, at det ikke er helt målrettet det, man selv laver. Det kan selvfølgelig være svært at ramme.” 30 38 Når man ansætter nye medarbejdere, der skal på efteruddannelse, så går der ofte for lang tid, inden de kommer af sted. Man ansætter jo nye folk, fordi man mangler deres arbejdskraft, og så kan det være svært at afse tid til at sende dem på kursus. Citat: ”Måske sender vi folk for sent på efteruddannelseskurser i forhold til at få det optimale udbytte af det. Hvis vi sender dem af sted et halvt år før, så ville det opfattes som noget mere nyt, det de lærer på skolen.” Det er tydeligt, at det afgørende efteruddannelsesbehov, som virksomhederne oplever ikke bliver dækket, er inden for grundlæggende el-teknik samt styring og regulering. Målene 44988 Klimatekniske målinger og komponenter samt 44375 Klimateknik, fejlfinding på automatikkomponenter lever ikke op til behovet. Det er ikke overraskende, når man ser nærmere på indholdet: 44375 Klimateknik, fejlfinding på automatikkomponenter – varighed 1 uge Deltagerne kan foretage korrekt placering af klima- og ventilationsanlægs styrings-, reguleringsog kontroludstyr. Deltagerne kan selvstændigt udføre fejlfinding og fejlretning på styrings-, regulerings- og kontrolkomponenter samt på fejlfunktionerende klima- og ventilationstekniske anlæg. Deltagerne kan indstille og efterjustere motorer, reguleringsenheder og måleudstyr på klima- og ventilationsanlæg. 44988 Klimatekniske målinger og komponenter – varighed 1 uge Deltageren kan, under hensyn til gældende love og standarder samt almen opfattelse af termisk/atmosfærisk personkomfort, foretage korrekt komponentvalg til opbygning af klima- og ventilationstekniske anlæg. Deltageren kan i overensstemmelse med anerkendte normer og standarder udføre relevante målinger og rapporteringer vedrørende volumenstrømme, lækager og driftstilstande på klima- og ventilationstekniske anlæg. Begge mål er fra 2005, og ERA vil foreslå, at de revideres, og at behovet for en dybere forståelse for elektronik og basal styring og regulering inddrages i denne revision. Måske kan dette nødvendiggøre et særskilt mål med fokus på en dybere forståelse for elektronik og basal styring og regulering i klimaanlæg. Derudover er der et behov for et mål med fokus på kundeservice, salg/mersalg, rådgivning og kommunikation målrettet til serviceteknikere i ventilationsbranchen. Varigheden foreslås af virksomhederne til at være 2-3 dage. 31 39 4.3 Opsamling på klimateknisk område Begge besøgte virksomheder har ingen efteruddannelsesbehov inden for opbygning og montage af klimaanlæg, som de ikke kan få dækket i dag. Alle servicemedarbejdere i de besøgte virksomheder er faglærte, typisk smede, men der findes også elektrikere og automatikteknikere, der arbejder som serviceteknikere. Teknisk service indeholder de samme jobfunktioner på tværs af forskellige firmaer. 5 års lovpligtig eftersyn og VENT-ordningen har skabt en betydelig standardisering af arbejdsopgaverne. Det lovpligtige eftersyn og VENT-service er to forskellige ordninger. VENTservice vedrører den daglige drift. Det lovpligtige 5 års eftersyn er et energieftersyn. AMU-Hoverdal har udviklet en anbefalet uddannelsesstruktur inden for det klimatekniske område, som både tilgodeser VENT-ordningen og det lovpligtige 5 års eftersyn. Virksomhedernes efteruddannelse varetages i det væsentlige via AMUkurserne i uddannelsesstrukturen fra Hoverdal. Man følger i et beskedent omfang nogle leverandørkurser f.eks. hos Trend. Det er tydeligt, at det afgørende efteruddannelsesbehov, som virksomhederne oplever ikke bliver dækket, findes inden for grundlæggende el-teknik samt styring og regulering. Målene 44988 Klimatekniske målinger og komponenter samt 44375 Klimateknik, fejlfinding på automatikkomponenter lever ikke op til behovet. Begge mål er fra 2005, og ERA vil foreslå, at de revideres, og at behovet for en dybere forståelse for elektronik og basal styring og regulering inddrages i denne revision. Der er desuden behov for et mål med fokus på kundeservice, salg/mersalg, rådgivning og kommunikation målrettet til serviceteknikere i ventilationsbranchen. Varigheden foreslås af virksomhederne til at være 2-3 dage. 32 40 Afsluttende bemærkninger Analysearbejdet har ikke synliggjort et større ukendt udviklingsbehov. Revisionen af kedelpasseruddannelsen er i gang, og der er ingen behov for at udvikle nye uddannelsesstrukturer inden for det energitekniske område. På kedelpasserområdet fastlægger de forskellige certifikater en bestemt gennemførselsstruktur, og det samme gælder inden for det klimatekniske område. VENT-ordningen og 5 års lovpligtig eftersyn er uddannelsesmæssigt dækket igennem den uddannelsesstruktur, som AMU-Hoverdal har udviklet. Dette kan næppe gøres bedre. På baggrund af møderne med Herningsholm Erhvervsskole og den efterfølgende kommunikation om tidligere tiltag på området har det vist sig, at der ikke er behov for at udvikle efteruddannelseskurser til energiteknikeruddannelsen. Dette behov dækkes allerede af kurserne under FKB 2773 ”Installation og service inden for VVS-området”. I øvrigt arbejder begge skoler på ikke at udbyde energiteknikerspecialet med henvisning til et meget lille og faldende elevtal. I forbindelse med en revision af FKB 2610 ”Smedeteknisk område” kan man overveje at ændre TAKen ”Industriel VVS” i retning af smedetekniske opgaver i procesindustrien. FKB 2708 ”Klimateknisk område” og FKB 2709 ”Varmeteknisk område” afspejler indholdsmæssigt, at der er gået mere end 10 år siden, de blev skrevet. Fokus i FKB 2708 ligger på installation og montage, hvor de fleste uddannelsesbehov i dag ligger inden for service på klimaanlæg. I forbindelse med FKB 2709 ”Varmeteknisk område” er der siden 2004 kommet nyere standarder/lovgivning til, som bør indgå i beskrivelsen af FKBen. Den automatisering og ændret arbejdsdeling, som 72 timers overvågningsfri drift giver anledning til, afspejler sig af gode grunde heller ikke i FKBen. Anvendt litteratur Wiegand & Maagøe: Analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien. August 2013. Dansk Energi: Mulighederne for den fremtidige fjernvarmeproduktion i decentrale områder. December 2013. Dansk Energi: Scenarier for dansk el og fjernvarme 2020 til 2035. Juni 2013. Dansk Energi: Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035. Juli 2013 Hjemmesider: De besøgte virksomheders hjemmesider, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Teknologisk Institut, FORCE, DANAK, VENT-ordningen, AMU-Hoverdal, Herningsholm Erhvervsskole. 33 41 November 2010 Skuemestervejledning Klejnsmed Smed (aluminium) Smed (rustfri) Smed (bearbejdning) Energiteknik Svejser Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk 42 GENEREL VEJLEDNING 3 Indledning 3 Skuemestrene 3 Begrænsninger ved beskikning af skuemestre til den enkelte bedømmelse 3 Honorarregler 3 Tilvejebringelse af opgaver 4 Vurderingsgrundlag 4 Indkaldelse af skuemestre til bedømmelse 4 Indstilling til ny svendeprøve 4 Klageadgang og klagefrist 4 GENERELT OM BEDØMMELSE OG KARAKTERGIVNING 5 7-trinsskalaen 5 Princip ved karaktergivningen 5 Særligt for karakteren 12 6 Votering og karaktergivning 6 Prøver med karakterberegning 7 Meddelelse af karakterer til Industriens Uddannelser 7 SPECIFIK VEJLEDNING Bedømmelse og beviser mv. 8 8 Side 2 af 9 43 Generel vejledning Indledning Skuemestervejledningen består af en generel del med regler for udpegning, honorarer, bedømmelse og karakterskala samt en faglig del, der specificerer prøvens indhold og bedømmelse for den enkelte uddannelse. Der er udarbejdet en faglig del for hvert uddannelsesområde som et bilag til denne vejledning. Skuemestrene Langt de fleste af uddannelserne under Industriens Uddannelser afsluttes med en svendeprøve. Prøverne bedømmes normalt af 2 censorer (skuemestre), der repræsenterer henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden samt en eksaminator (lærer). Eksaminator er den lærer, der har ført eleverne frem til prøven, mens skuemestrene er fagligt kompetente personer inden for det pågældende erhverv, som er udpeget af organisationerne bag Industriens Uddannelser. Skuemestrene udpeges efter følgende regler og kriterier: Skuemestrene skal have den fornødne fagkundskab. Skuemestrene udpeges af organisationerne og fortsætter, til de bliver afbeskikket. Skuemestrene skal have tilknytning til faget og skal holde sig ajour med udviklingen inden for de uddannelser, hvor de medvirker ved svendeprøvebedømmelse. Skuemestrene skal have viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Hvis en skuemester ophører med at have tilknytning til faget på grund af eksempelvis pension eller ved ændrede beskæftigelsesforhold, ophører skuemesterhvervet efter 1 år. Begrænsninger ved beskikning af skuemestre til den enkelte bedømmelse En skuemester kan ikke deltage i bedømmelse af en svendeprøve, hvis han eller hun på grund af arbejdsmæssige, personlige eller slægtsmæssige forhold må anses for inhabil i forhold til en eller flere af eksaminanderne (eleverne). Honorarregler I forbindelse med bedømmelse af de faglige prøver ydes der honorar til skuemestrene og godtgørelse af udgifter til rejser og ophold. Side 3 af 9 44 Retningslinjerne for udbetaling af honorar findes på www.industriensuddannelser.dk. Reglerne kan også rekvireres ved henvendelse hos Industriens Uddannelser. Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg eller af en opgavekommission nedsat af det faglige udvalg, jf. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Vurderingsgrundlag Grundlaget for uddannelserne er de kompetencemål, der er udarbejdet af de respektive faglige udvalg. Kompetencemålene er beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelser og specificeret yderligere i de faglige udvalgs uddannelsesordninger og vejledninger. Kompetencemålene udgør det fælles grundlag for al undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er følgelig også det grundlag, svendeprøvebedømmelsen skal foretages efter. Indkaldelse af skuemestre til bedømmelse Skuemestrene indkaldes normalt til prøvebedømmelse 5 uger inden bedømmelsen skal foretages. Iværksættelsespapirerne tilsendes fra Industriens uddannelser samtidig med indkaldelsen. Indstilling til ny svendeprøve Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den del af prøven som eleven ikke har bestået. Eleven kan kun deltage i én omprøve. Skolen kan, efter samråd med det faglige udvalg, dog tillade en ny omprøve, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Klageadgang og klagefrist I forbindelse med den afsluttende eksamen skal eleverne orienteres af skolen om mulighederne for klageadgang og frister, jf. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Eleven skal indgive klage om prøven, der skal være skriftlig og begrundet, til skolen senest 2 uger efter, at prøvebedømmelsen er bekendtgjort på sædvanlig måde, jf. § 43, stk. 2, 1. pkt. Side 4 af 9 45 Klager vedrørende bedømmelse af prøve afholdt som svendeprøve afgøres af skolen i samråd med det faglige udvalg, jf. § 46, stk. 3. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet, og meddeles af skolen til klageren, jf. § 47. Afgørelsen kan gå ud på: Tilbud om nye bedømmelse, dog ikke ved mundtlige prøver, Tilbud om nye prøve, eller At klageren ikke får medhold i klagen Går afgørelsen ud på tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve, skal klageren informeres om, at det kan resultere i en lavere karakter. Hvis klageren ønsker at acceptere tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve, skal meddelelse herom gives senest 2 uger efter meddelselen om afgørelsen er afgivet, jf. § 48, stk. 1. Generelt om bedømmelse og karaktergivning 7-trinsskalaen 7-trinsskalaen anvendes som vurderingsgrundlag i hele uddannelsessystemet. Skalaen har en klar forskel mellem nabokarakterer og der er fortsat mulighed for gennemsnitsberegninger. Princip ved karaktergivningen Ved svendeprøvens begyndelse har eleven som udgangspunkt karakteren 12. Den endelige karakter gives efter fradrag for de fejl, mangler eller usikkerheder der er observeret. Karakteren 12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler. Karakteren 10 Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle få mindre væsentlige mangler. Side 5 af 9 46 Karakteren 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Karakteren 4 Gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Karakteren 02 (beståelseskarakter) Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 (Fx) Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål Karakteren -3 (F) Gives for den helt uacceptable præstation Særligt for karakteren 12 Lærlinge i uddannelserne under Metalindustriens uddannelser, der har opnået karakteren 12, kan indstilles til ML-prisen. Se mere om ML-prisen på www.industriensuddannelser.dk/virksomheder/ml-prisen Votering og karaktergivning Den endelige karakter for svendeprøven skal afgives som et helt tal fra 7-trins-skalaen. Karakteren fremkommer efter en votering mellem skuemestrene og læreren. I voteringen indgår hvad der er observeret under prøven. Der er dog stadig prøveformer, der baserer sig på beregning af (vægtet) gennemsnit af flere delkarakterer. Såfremt dette er tilfældet vil det blive nærmere beskrevet i det relevante bilag til denne vejledning. Side 6 af 9 47 Prøver med karakterberegning Såfremt der skal foretages en gennemsnitsberegning af flere karakterer fra 7-skalaen kan nedenstående afrundingstabel anvendes. Interval, beregnet Endelig karakter -3,00 til -1,51 -3 -1,50 - 1,99 00 2,00 - 2,99 02 3,00 - 5,49 4 5,50 - 8,49 7 8,50 - 10,99 10 11,00 - 12.00 12 Meddelelse af karakterer til Industriens Uddannelser Skolen fremsender umiddelbart efter svendeprøven en karaktermeddelelse for hver elev til Industriens uddannelser. Karaktermeddelelsen skal være underskrevet af læreren og skuemestrene. Side 7 af 9 48 Specifik vejledning Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer: 1. Klejnsmed 2. Smed (aluminium) 3. Smed (rustfri) 4. Smed (bearbejdning) 5. Energiteknik 6. Svejser Bedømmelse og beviser mv. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til specialerne klejnsmed, smed (rustfri), smed (aluminium), svejser og Energiteknik afholder skolen en afsluttende svendeprøve. Indholdet i den afsluttende prøve tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. For elever der gennemfører specialerne klejnsmed, smed (rustfri), smed (aluminium), smed (bearbejdning) og Energiteknik omfatter den afsluttende prøve en selvvalgt opgave inden for de materialer og arbejdsprocesser, der er typisk for specialet, en bunden praktisk opgave og en mundtlig eksamination med en varighed på 10 – 15 minutter vedrørende udførelsen af henholdsvis den selvvalgte opgave og den bundne praktiske opgave. Den selvvalgte opgave består af teknisk dokumentation med projektbeskrivelse og konklusion samt en tilknyttet praktisk opgave. Projektbeskrivelsen skal være godkendt af læreren og de to censorer inden løsningen af den praktiske opgave, der er knyttet til den tekniske dokumentation. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg. Den selvvalgte opgave og den bundne praktiske opgave udføres som led i undervisningen. Den tekniske dokumentation udfærdiges skriftligt og udføres i løbet af 51 klokketimer, heraf 5 klokketimer til konklusion. I specialet, Energitekniker, udføres denne dog i løbet af 33 klokketimer, heraf 3 til konklusion. Den tilknyttede praktiske opgave udføres på grundlag af den tekniske dokumentation. Den bundne praktiske opgave stilles, når projektbeskrivelsen for den tekniske dokumentation er godkendt og omfatter især emner, som ikke er medtaget i den selvvalgte opgave. Den praktiske opgave, der er knyttet til den tekniske dokumentation, og den bundne praktiske opgave udføres i løbet af i alt 51 klokketimer. I specialet VVS-energiteknik dog 18 klokketimer i alt. Indholdet i den afsluttende prøve for specialet svejser gennemføres efter reglerne i de særlige bestemmelser for certificering (Dansk Standard). Den afsluttende prøve omfatter en skriftlig prøve og en praktisk prøve. Den praktiske prøve består af 2 skolecertifikater i 2 processer efter elevens valg i plade eller rør. Side 8 af 9 49 Skuemestre (censorerne) er til stede under de to sidste dage under opgaveudførelsen. I specialet Energitekniker er skuemestrene dog til stede under hele den praktiske opgave, der er knyttet til den tekniske dokumentation. Ved uddannelsens afslutning, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Side 9 af 9 50 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til smed I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 17. februar 2015, og til dels efter bestemmelse fra Metalindustriens Uddannelsesudvalg, jf. lovens § 38, stk. 2, samt i medfør af § 4, stk. 1, og § 7, stk. 3, i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 1. september 2014, fastsættes: Formål og opdeling § 1. Erhvervsuddannelsen til smed har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Forberedelse og planlægning af fremstillings-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver. 2) Gennemførelse af fremstillings-, reparations- og vedligeholdelsesforløb. 3) Afkortning og tildannelse af metaller og plast. 4) Manuel og maskinel bearbejdning af metaller og plast. 5) Sammenføjningsteknik. 6) Montage og demontage af delkomponenter, maskiner og installationer. 7) Vedligeholdelse af produktionsudstyr. 8) Kvalitetsmåling og dokumentation i forbindelse med typiske arbejdsopgaver inden for faget. 9) Efterbehandling af metaller i fremstillings- og reparationsforløb. 10) Faglig kommunikation med kunder, kollegaer og eksterne leverandører. Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, jf. stk. 3 og 4, som eleven har valgt. Stk. 3. Uddannelsen indeholder trin 1, smed - bearbejdning, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 4. Uddannelsen kan afsluttes med trin 1, jf. stk. 3, eller et af følgende specialer (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: 1) Klejnsmed. 2) Smed - rustfast. 3) Smed - maritim. 4) Energiteknik. 5) Svejser (uden trin). Stk. 5. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb på specialerne klejnsmed og smed - rustfast. Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb er ikke trindelt og omfatter det enkelte speciales kompetencemål. Stk. 6. Uddannelsen udbydes med talentspor i de i stk. 4, nr. 1 og 2, nævnte specialer. Varighed § 2. Uddannelsen varer fra 2 år og 6 måneder til 5 år inklusive grundforløbet. Stk. 2. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens trin 1, smed - bearbejdning, 1 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger fordelt på minimum to skoleperioder. Uddannelsens specialer klejnsmed, smed - rustfast, smed - maritim og energiteknik varer yderligere 2 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger. Uddannelsens speciale svejser varer 2 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger. Stk. 3. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsens trin 1, smed - bearbejdning, 1 år og 1 måned, hvoraf skoleundervisningen udgør 18 uger. Uddannelsens specialer klejnsmed, smed - rustfast, smed - maritim og energiteknik varer yderligere 1 år og 8 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 13 uger. Uddannelsens speciale svejser varer 1 år og 9 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 18 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 varer uddannelsens hovedforløb for elever i eux-forløb 4 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 67,6 uger fordelt på fire skoleperioder for specialerne klejnsmed og smed - rustfast. Alle skoleog praktikperioder, der ikke er afsluttende, skal have et omfang af ca. et halvt års varighed. Stk. 6. En skole med et hertil tilstrækkeligt elevantal i eux-forløb skal tilrettelægge undervisningen i parallelle spor, således at eleverne i et spor er i praktikuddannelse mens eleverne i et andet spor er i skoleundervisning. Skoleperioder, der indeholder undervisning i gymnasiale fag, skal afsluttes ved en gymnasial eksamenstermin. Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet § 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-6. Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 51 1) Kvalitetskrav og metoder til at tilgodese egen og andres sikkerhed, samt arbejdsrelevant ergonomi. 2) Sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i en typisk smedevirksomhed. 3) Normer og standarder anvendt ved fremstilling af arbejdstegninger, udførelse af beregninger, materialelister og anden dokumentation. 4) Tolerancekrav ved afkortning og tildannelse af plade, rør og profil. 5) Standarder og kvalitetskrav ved anvendelse af forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb. 6) Materialer, håndværktøjer, maskiner og svejseudstyr anvendt inden for faget. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 1) Anvendelse af de sikkerheds- og miljømæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet, samt udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. 2) Anvendelse af it til faglig informationssøgning og kommunikation. 3) Valg af egnet materiale til en given fremstillingsopgave, herunder begrundelse for materialevalg. 4) Udførelse af beregninger og anvendelse af materialelister og anden dokumentation. 5) Aflæsning og udarbejdelse af arbejdstegninger ved hjælp af elektroniske værktøjer. 6) Planlægning og udførelse af fremstillingsopgaver ved anvendelse af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, herunder spåntagen- og spånløs bearbejdning af stålmaterialer, metaller og plastmaterialer. 7) Udførelse af bearbejdning af plader og klipning i tyndere materiale med håndsaks, profilsaks, kurvesaks og maskinsaks. 8) Udførelse af afkortning og tildannelse af lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler ved brug af flammeskærer og koldsav. 9) Anvendelse af forskellige svejsemetoder og udføre kvalitetskontrol efter gældende normer samt begrundelse af valg af egnet svejsemetode i et fremstillingsforløb. 10) Udvælgelse, anvendelse og vedligehold af det mest gængse håndværktøj, der anvendes inden for faget. 11) Anvendelse af måleværktøjer og foretagelse af mål- og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 1) vurdere om eget arbejde opfylder de af underviseren udvalgte kvalitetskrav, 2) planlægge og udføre enkle fremstillingsopgaver ved anvendelse af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, herunder spåntagende og spånløs bearbejdning af stål- og plastmaterialer, 3) demonstrere viden om samt udarbejde enkle arbejdstegninger ved hjælp af elektroniske værkstøjer, 4) redegøre for udførelse og anvendelse af enkle beregninger, materialelister og anden dokumentation, 5) demonstrere viden om forskellige materialer samt udvælge egnet materiale til en given fremstillingsopgave, herunder begrunde sit materialevalg, 6) udvælge, anvende og vedligeholde de mest gængse håndværktøjer som anvendes inden for faget og redegøre for værktøjernes anvendelighed til konkrete arbejdsopgaver, 7) demonstrere viden om og udføre enkel bearbejdning af plader, 8) demonstrere viden om samt udføre klipning i tyndere materiale med håndsaks, profilsaks, kurvesaks og maskinsaks, 9) demonstrere viden om samt udføre afkortning og tildannelse af lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler ved brug af flammeskærer og koldsav under overholdelse af fastsatte tolerancekrav, 10) udføre svejseopgaver med anvendelse af forskellige svejseprocesser på baggrund af viden om standarder, normer og fastsatte kvalitetskrav, herunder redegøre for valg af egnet svejsemetode, 11) demonstrere viden om, samt udføre enkel kontrol af svejsearbejde, 12) arbejde ergonomisk samt sikkerheds- og miljømæssigt korrekt og 13) foretage måling med forskellige måleværktøjer på og redegøre for deres anvendelighed til en given opgave i forhold til standarder og toleranceangivelser. Stk. 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter: 1) Dansk på E-niveau, bestået. 2) Matematik på E-niveau, bestået. 3) Engelsk på E-niveau, bestået. 4) Fysik på F-niveau, bestået. Stk. 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 1) Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring (§ 26-kursus), jf. Arbejdstilsynets regler. 2) Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september 2014. 3) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014. Stk. 7. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet skal eleven ud over kravene i stk. 2-6 have gennemført følgende grundfag: 1) Dansk på C-niveau. 2) Engelsk på C-niveau. 3) Samfundsfag på C-niveau. 52 4) Matematik på C-niveau. 5) Fysik på C-niveau. 6) Teknologi på C-niveau. Stk. 8. For elever, der opnår de i stk. 7 nævnte kompetencer i et grundforløb, skal fagene nævnt i bestemmelsens nr. 13 være gennemført i grundforløbets 1. del med varigheder på henholdsvis 2,5 uger, 3 uger og 2,5 uger, og fagene nævnt i nr. 4-6 være gennemført i grundforløbets 2. del med varigheder på henholdsvis 4 uger, 2 uger og 2 uger. Stk. 9. Er der i stk. 5 fastsat karakterkrav for et eller flere fag, gælder disse krav tilsvarende for eux-elever på det niveau af grundfaget, som eleven skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. stk. 7, uanset en eventuel forskel mellem de pågældende niveauer. Kompetencer m.v. i hovedforløbet § 4. Hovedforløbet har følgende kompetencemål: 1) Eleven kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra praktikken. 2) Eleven kan indgå i projektorienterede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer samt arbejde kvalitetsbevidst, overholde kvalitetskrav og udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer. 3) Eleven har kendskab til produktionsstyring og evner til at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver samt udføre intern og ekstern kundebetjening. 4) Eleven kan udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed og har forståelse for sammenhængen mellem salg, produktion, produktansvar økonomi og tid i en typisk smedevirksomhed samt globaliserings indflydelse på branchen. 5) Eleven kan arbejde energi- og miljøbevidst, overholde miljøkrav ved alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, herunder har forståelse for bæredygtighed. 6) Eleven kan arbejde i henhold til gældende regler for sikkerhed og arbejdsmiljø. 7) Eleven kan gennem en innovativ proces udarbejde ideoplæg og prototypefremstilling, herunder aflæse og fremstille arbejdstegninger ved hjælp af CAD-værktøjer samt udføre informationssøgning, beregninger, materialelister og anden dokumentation i overensstemmelse i forbindelse med fremstillings-, reparations- og vedligeholdelsesforløb. 8) Eleven kan tilrettelægge og udføre mindre konstruktioner i plade-, rør- og stålprofiler i et samlet fremstillings-, reparations- og vedligeholdelsesforløb samt udvælge og behandle materialer efter krav og anvendelsesformål. 9) Eleven kan planlægge og udføre enkle fremstillingsopgaver, ved hjælp af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, udføre afkortning og tildannelse af lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler og udføre sammenføjningsmetoder i et fremstillingsforløb. 10) Eleven kan udføre overflade- og efterbehandling af metaller og andre materialer i et fremstillings- og reparationsforløb. 11) Eleven kan montere og demontere delkomponenter, maskiner og installationer samt vedligeholde produktionsudstyr. 12) Eleven kan foretage visuel og metrisk kontrol under hensynstagen til givne standarder og toleranceangivelser. 13) Eleven kan gennemføre projektstyring i alle faser af et fremstillingsforløb, herunder fremstille komplette arbejdstegninger primært ved hjælp af CAD-værktøjer. 14) Eleven kan udvælge egnet materialetype og dimension til fremstilling af emner i stål og stållegeringer i kombination med andre metaller. 15) Eleven kan udvælge samt udføre egnede sammenføjningsmetoder, herunder automatiseret svejsning i et reparations- og fremstillingsforløb. 16) Eleven kan planlægge og udføre komplekse fremstillingsopgaver i stål ved hjælp af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, herunder programmering og anvendelse af cnc-styrede bearbejdningsmaskiner. 17) Eleven kan udvælge egnet materialetype og dimension til fremstilling af emner i rustfaste ståltyper og rustfaste ståltyper i kombination med andre metaller. 18) Eleven kan planlægge og udføre komplekse fremstillingsopgaver rustfaste ståltyper ved hjælp af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, herunder programmering og anvendelse af cnc-styrede bearbejdningsmaskiner. 19) Eleven kan udvælge samt udføre egnede sammenføjningsmetoder til sammenføjning af rustfaste materialer, herunder automatiseret svejsning i et reparations- og fremstillingsforløb. 20) Eleven kan planlægge og gennemføre fremstilling og montage af afgreninger og bøjninger i rør i rustfast stål og aluminium. 21) Eleven kan udvælge egnet efterbehandlingsmetode og udføre overflade- og efterbehandling af rustfaste stålemner og aluminium. 22) Eleven har kendskab til forskellige skibstyper og stålkonstruktioner, kan anvende og udarbejde arbejdstegninger manuelt samt udarbejde tredimensionelle modeller af skibselementer og på baggrund af disse fremstille skabeloner til reparationsforløb. 23) Eleven kan gennemføre projektstyring i alle faser af et fremstillingsforløb samt fremstille komplekse arbejds- og skibstegninger primært ved hjælp af CAD-værktøjer. 24) Eleven kan udvælge egnet materialetype og dimension til reparation, fremstilling og vedligeholdelse af skibe og stålkonstruktioner. 53 25) Eleven kan udføre komplekse tekniske beregninger i forbindelse med reparation, fremstilling og vedligeholdelse af skibe og stålkonstruktioner samt tilrettelægge arbejdsgangen og udføre komplette fremstillings- og reparationsforløb på skibe. 26) Eleven kan installere, reparere og vedligeholde varme-, vand-, afløbs-, gas-, og ventilationsinstallationer, herunder anvende styrings- og reguleringsteknik i ejendomme, varmecentraler og industrianlæg. 27) Eleven kan vejlede kunden om den mest hensigtsmæssige reparation i forhold til ønsker og forventninger om driftssikkerhed og økonomi samt krav til sikkerheds- og miljøbestemmelser. 28) Eleven kan planlægge og udføre komplekse svejseopgaver på certifikatniveau i henhold til DS/EN ISO 9606-1. Stk. 2. Kompetencemålene nr. 1-13, jf. stk. 1, gælder for alle elever i hovedforløbet. Stk. 3. Kompetencemålene nr. 14-16, jf. stk. 1, gælder for specialet klejnsmed. Kompetencemålene nr. 17-21, jf. stk. 1, gælder for specialet smed-rustfast. Kompetencemålene nr. 22-25, jf. stk. 1, gælder for specialet smed-maritim. Kompetencemålene nr. 26 og 27, jf. stk. 1, gælder for specialet energiteknik. Kompetencemålene nr. 14, 15 og 28, jf. stk. 1, gælder for specialet svejser. Stk. 4. I eux-forløb skal følgende fag m.v. gennemføres ud over de i stk. 2 og 3 fastsatte mål: 1) Dansk på A-niveau, jf. bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen), dog med uddannelsestiden 155 timer svarende til 6,2 uger. 2) Engelsk på B-niveau, jf. htx-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 120 timer svarende til 4,8 uger. 3) Matematik på B-niveau, jf. htx bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 125 timer svarende til 5 uger. 4) Fysik på B-niveau, jf. htx bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 90 timer svarende til 3,6 uger. 5) Kemi på C-niveau, jf. bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hfenkeltfagsbekendtgørelsen) eller bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne (grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen), dog med uddannelsestiden 60 timer svarende til 2,4 uger. 6) Teknikfag på A-niveau – Design og produktion jf. htx bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 175 timer svarende til 7 uger. 7) Større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, med uddannelsestiden 25 timer svarende til 1 uge. 8) Eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, dog med uddannelsestiden 15 timer svarende til 0,6 uge. 9) Valgfag i form af et løft af niveau i et fag (uddannelsestid 100 timer svarende til 4 uger). Stk. 5. Skolen skal som minimum udbyde følgende valgfag: Matematik på A-niveau. Stk. 6. Alle skoleperioder med undtagelse af den sidste skal bestå af undervisning i både gymnasiale fag og erhvervsuddannelsesfag i et sådan omfang, at der er muligheden for samspil og synergi mellem de enkelte aktiviteter. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen i eux-forløbet skal sikre synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål og målene for de gymnasiale fag efter stk. 4. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knytter an til den konkrete elevgruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber og indhold fra den enkelte elevs uddannelse. Stk. 7. Uddannelsestiden for de gymnasiale fag i hovedforløbet omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Uddannelsestid omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. Stk. 8. Omfanget af det skriftlige arbejde i fagene opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. For elever i eux-forløb skal der mindst afsættes 500 timers elevtid til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Elevtiden fordeles af skolen med passende inddragelse af de principper for fordeling af elevtid, som fremgår af reglerne om de gymnasiale uddannelser. Dele af elevtiden kan af hensyn til synergien i det samlede eux-forløb og elevernes progression afvikles i forbindelse med andre dele i forløbet end de gymnasiale fag, herunder grundfag i grundforløbet. Stk. 9. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Godskrivning og merit § 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse og bestemmelserne om merit er fastsat i bilag 1. Stk. 2. Elevens uddannelsesforløb afkortes yderligere i det omfang elevens individuelle kompetencer giver grundlag herfor. Stk. 3. Bekendtgørelse om merit i de gymnasiale uddannelser finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse for merit i fag på gymnasialt niveau. Stk. 4. Elever, som har uddannelse på gymnasialt niveau, kan gennemføre uddannelsens to første trin på 3 år, hvoraf skoleundervisningen i grundforløbets 2. del udgør 10 uger og skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 26 uger. For 54 voksne, der også opnår standardmerit, jf. bilag 1, har skolen mulighed for at foretage en individuel vurdering, så der ikke opnås afkortning i et omfang, der er uforenelig med opnåelse af uddannelsens faglige mål. Afsluttende prøve § 6. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1 afholder skolen en afsluttende prøve, der består af et praktisk orienteret projekt. Prøven skal kun aflægges af elever, som afslutter uddannelsen med det pågældende trin. Stk. 2. Skolen afholder en afsluttende prøve som afslutning på sidste skoleperiode i specialerne. Prøven udgør en svendeprøve. Stk. 3. Den afsluttende prøve for de i § 1, stk. 4, nr. 1-4, nævnte specialer er en praktisk prøve og omfatter en selvvalgt opgave inden for de materialer og arbejdsprocesser, der er typisk for specialet og en mundtlig eksamination med en varighed på 30 minutter vedrørende udførelsen af den selvvalgte opgave. Den selvvalgte opgave består af teknisk dokumentation med projektbeskrivelse og konklusion samt en tilknyttet praktisk opgave. Projektbeskrivelsen skal være godkendt af læreren inden løsningen af den praktiske opgave, der er knyttet til den tekniske dokumentation. Den selvvalgte opgave udføres som led i undervisningen. Der afsættes 46 klokketimer til den tekniske dokumentation, 51 klokketimer til den praktiske opgave, samt 5 klokketimer til konklusion. I specialet energitekniker afsættes der 36 klokketimer til forberedelse og den tekniske dokumentation, 12 klokketimer til den praktiske opgave, samt 3 klokketimer til konklusion. Den tilknyttede praktiske opgave udføres på grundlag af den tekniske dokumentation. Stk. 4. For det i § 1, stk. 4, nr. 5, nævnte speciale gennemføres den afsluttende prøve efter reglerne i de særlige bestemmelser for certificering (Dansk Standard). Den afsluttende prøve omfatter en skriftlig prøve og en praktisk prøve. Den praktiske prøve består af to skolecertifikater i to processer efter elevens valg i plade eller rør og følger bestemmelserne for skolecertificering fastsat i SBC 244. Prøven har en varighed på 22 klokketimer. Delprøverne skal være bestået. Stk. 5. Skuemestre er til stede under de to sidste dage under opgaveudførelsen. I specialet energitekniker er skuemestrene dog til stede under hele den praktiske opgave, der er knyttet til den tekniske dokumentation. Delprøverne skal være bestået. Stk. 6. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have bestået hvert enkelt uddannelsesspecifikke fag. Stk. 7. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, smed - Bearbejdning, skal prøven være bestået. For elever, der afslutter uddannelsen med et speciale, skal hver af de i stk. 5 nævnte delprøver være bestået. Stk. 8. Ved uddannelsens afslutning med trin 1 udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven, og ved uddannelsens afslutning med et speciale udsteder det faglige udvalg et svendebrev til eleven. Stk. 9. For arbejdsmarkedsuddannelser, som indgår i uddannelsen, anvendes bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”. § 7. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i htx-bekendtgørelsen. Stk. 2. Eux-elever skal, ud over hvad der følger af § 6: 1) aflægge seks prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt fag på gymnasialt niveau, 2) udarbejde en større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser og 3) aflægge en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. Stk. 3. Projekter efter stk. 2, nr. 3, udarbejdes i teknikfag på A-niveau og mindst et fag fra erhvervsuddannelsens uddannelsesspecifikke fag efter elevens valg. Efter elevens valg kan projektet udarbejdes i et yderligere fag. Projektet skal tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Den afsluttende prøve må tidligst afholdes tre måneder før uddannelsens afslutning. Stk. 4. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen udover det i § 6, stk. 8, nævnte svendebrev, et bevis for at have opnået en gymnasial eksamen, der giver generel studiekompetence. Beviset benævnes eux-bevis. Stk. 5. Eux-beviset indeholder prøvekaraktererne i fag på gymnasialt niveau, jf. stk. 2, nr. 1, karakteren for den større skriftlige opgave, karakteren fra prøven med udgangspunkt i det skriftlige eksamensprojekt og afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) i alle fag på gymnasialt niveau. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser § 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2015. Stk. 2. Elever, der påbegynder eller er påbegyndt den tilsvarende hidtidige erhvervsuddannelse før den 1. august 2015, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse. Stk. 3. Elever, der på tidspunktet for påbegyndelsen af den tilsvarende hidtidige erhvervsuddannelse var fyldt 25 år, skal ved overgang til uddannelsen efter stk. 2 gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv). 55 Undervisningsministeriet, den 14. april 2015 P.M.V. Lars Mortensen Afdelingschef / Silvia Fernandez Bilag 1 Kriterier for godskrivning 1. Kriterier for vurdering af om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 6 erhvervsuddannelser For at opfylde kriteriet om 2 års relevant erhvervserfaring, skal eleven inden for de sidste til 2 års fuldtidsbeskæftigelse med at udføre følgende smedetekniske opgaver: 1. Arbejdet selvstændigt med en eller flere af svejsemetoderne, 111, lysbuesvejsning med svejsning 2. Selvstændigt betjent udstyr, værktøj eller maskiner til manuel eller maskinel bearbejdni skæring/slibning eller gevindskæring 3. Selvstændigt betjent udstyr, værktøj eller maskiner til afkortning som afkorter, koldsav, 4. Selvstændigt arbejdet med smedetekniske montageopgaver herunder løsbare og ikke-lø 5. Arbejdet selvstændigt efter eller udført tegninger, styklister eller anden dokumentation 2. Erhvervserfaring der giver grundlag for godskrivning for alle elever Relevant erhvervserfaring Svejsning og sammenføjningstekniker Udført enkle arbejdsopgaver med anvendelse af en svejseproces (kantsømme) 6 må Udført arbejdsopgaver med anvendelse af flere svejseprocesser i forskellige materia 6 må Maskinel og manuel bearbejdning Udført arbejdsopgaver vedr. pladebearbejdning med anvendelse kantpresse eller svi 6 må Udført arbejdsopgaver med anvendelse af valse eller profilvalse 4 må Udført arbejdsopgaver med brug af søjleboremaskine og gevindskæreværktøj 4 må Udført arbejdsopgaver relateret til lokke- eller stansemaskiner 3 må Afkortning og tildannelse Udført arbejdsopgaver med betjening af koldsav eller maskinsaks 6 må Udført arbejdsopgaver med betjening af plasmaskærer manuelt eller maskinelt 4 må Udført arbejdsopgaver med anvendelse af håndværktøjer til afkortning eller tildanne 4 må Udført arbejdsopgaver med anvendelse af cnc-betjente maskiner Montage 6 må 56 Udført montageopgaver med anvendelse af løsbare samlinger, lettere montagesvejs 6 måneder 0,5 0,5 0,2 0,5 Tegningslæsning og dokumentation Udført arbejdsopgaver hvori er indgået tegningslæsning og dokumentation 6 måneder Erfaringen skal være opnået inden for de seneste ti år. 3. Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for alle elever Uddannelse Titel Eud Skibsmontør 1125 Eud Beslagsmed 1140 Eud VVS-tekniker 1420 Eud Enterprenør- og landbrugsmaskinmekaniker 1235 AMU Lys b. svejs-kants plade/plade 40086 AMU MAG-svejs-kants plade/plade pr 135 40092 AMU TIG-svejs-stumps uleg plade 40105 AMU TIG-svejs-stumps tynd rustfri plade 40109 AMU MIG-svejsning, aluminium tynd plade, kantsømme 45904 AMU CNC High Precision plasmabrænding 43802 AMU Betjening, indstil. af CNC-kantpresse 45017 AMU Betjening af CNC-styret plasmaskæremaskine 45072 AMU Isometrisk tegningsforståelse, rør 45093 AMU Materialelære, stål 41118 AMU Operatør ved klippe, bukke og valsemaskiner 45193 AMU 3D CAD - Isometrisk rørtegning 47577 AMU Operatør ved CNC-styret kantpresse 45196 AMU Laserskærer og CNC high precision plasmaskærer 47578 AMU Manuel og 3D CAD baseret pladeudfoldning 47579 AMU CAD/CAM til skæring, bukning og valsning 47580 AMU CNC kantpresse og CNC svingbukker 47581 57 58 Modul2.xIndustrielleEl‐processer Modul 2.1 Forståelse og koblingen mellem den El‐tekniske viden koblet mod forståelse for processen og de tilhørende processer såsom rengøring og sikkerhed. Niveau: Avanceret Varighed 4 uger Forudsætninger Modul 1.2: automatiske anlæg på maskiner Mål og øvrige rammer 1. Eleven har kendskab til sikkerhed i forbindelse med procesforståelse i produktionen af produkterne. 2. Eleven kan foretage korrekt valg af materialer i forhold til det hygiejniske design og korrekt valg af materialer, udstyr samt værktøjs valg og håndtering af disse. 3. Eleven kan foretage korrekt vurdering af installationsmetode i henhold til given proces, produktionsform og branche. 4. Eleven kan redegøre for de processer som anlægget kører under rengøring af procesanlægget (”Cleaning In Place” og ”Cleaning Of Place”), samt redegøre for korrekt sikkerhed for proces, personale og udstyr. 5. Eleven kan ud fra flow og proces have en kemisk forståelse for anlæggets processer, og aflæse flow‐ og procesdiagrammer. 6. Eleven kan ud fra anlæggets processer vurdere og analysere på energiforbruget, herunder tryktab, pumpe flow, varmetab og arbejde med optimering af disse parametre. 7. Eleven har kendskab til vedligeholdelsesteori for procesanlægget, og kan med dataopsamling, dataanalyse og håndtering udmønte disse i vedligeholdelsesplaner. 8. Eleven kan udføre registreringer af vedligeholdelsesomkostninger og udføre beregninger for levetid for optimal udnyttelse af anlægget i forhold til fejltyper og nedbrud. 9. Eleven kan foretage fejlfinding, fejlretning og kalibrering af udstyr på procesanlægget. 10. Eleven har en grundlæggende viden om LEAN produktion. 11. Eleven kan selvstændigt anvende IT‐projektværktøjer til at optimere kvaliteten af det leverede arbejde. 12. Eleven kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding, energieffektivisering og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets indhold. 13. Eleven kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til valgmodulet, samt anvende IT til relevant informationssøgning. 14. Eleven kan anvende relevant fagterminologi på engelsk med samarbejdspartnere og brugere. 15. Eleven kan anvende innovative processer i forhold til valgmodulet, hvilket inkluderer handle‐, kreativitets‐ og formidlingskompetencer for 59 at skabe den bedst mulige løsning – jf. kompetencebeskrivelse i innovationsmodul. Bedømmelse Skriftlig opgave med karaktergivning Bidrager til følgende trin 2‐ kompetencemål Bidrager til følgende slutkompetencemål Praktikmål 1. udkast skal yderligere bearbejdes ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ Eleven kan Eleven kan installere, konfigurere og anvende Eleven kan installere samt vedligeholde egnede Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet.
© Copyright 2024